KØBENHAVNS MUSEUM, 2016
Toldbodgade 43 KBM3930
Sankt Annæ Øster Kvarter, Garnison Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 2013-7.2402/KBM-0016 Sted- og Sb-nummer: 020306-565
Mikkel B. Siebken
Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2016 Indholdsfortegnelse
1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ...... 8 3.1 Administrative data ...... 8 3.2 Udgravningsdata ...... 8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 10 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 10 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 11 5 Centrale problemstillinger...... 13 6 Udgravningsmetode ...... 14 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...... 14 6.2 Målesystem ...... 14 6.3 Fundindsamling og -håndtering ...... 14 6.4 Digital registrering og lagring ...... 14 7 Undersøgelsens resultater ...... 15 7.1 Faseinddeling og anlægstyper ...... 15 7.2 Fundmateriale ...... 19 8 Diskuterende sammenfatning ...... 21 9 Fremtidigt arbejde ...... 22 10 Litteraturliste ...... 23 11 Kontekstliste ...... 24 12 Fundrapport og -liste ...... 25 13 Tegningsliste ...... 26 14 Fotoliste ...... 27 15 Oversigtsplan ...... 28
3
Figur 1. Kort over København med markering af undersøgelsesområdet.
4 1 Abstract
I forbindelse med anlægsarbejder i Toldbodgade 43 førte Københavns Museum tilsyn med jordarbejdet, der omfattede sænkning af gulv, efterfundering af fundamenter samt kloakarbejder. Det arkæologiske arbejde førtes som tilsynssag. En mindre sektion af et murforløb fremkom i den nordlige bygning i gården. Genstande som f.eks. et nålehus af ben, glas, keramik, fajance, osv. fandtes i et omfattende opfyldslag, som blev observeret på hele matriklen. Anlæggene dateres løseligt til 1700-1800-tallet.
Arkæologiske perioder: 1700-1800-tallet.
Anlæg og fund: Opfyldslag, murforløb, glas, keramik, fajance, nålehus.
Nøgleord: Frederiksstaden.
The Museum of Copenhagen conducted an archaeological watching brief in relation to the ongoing construction work at Toldbodgade 43. A small section of a wall have been uncovered in the northern building in the courtyard and finds such as a needle case, glass, ceramics faience, etc. were found in major dump layers. An estimated date would be 18th to 19th century.
Archaeological periods: 18th – 19th century.
Construction and finds: Dump layers, wall, glass, ceramics, faience, needle case.
Keyword: Frederiksstaden.
5 2 Undersøgelsens forhistorie
I forbindelse med sænkning af gulve, efterfundering samt kloakarbejder i Toldbodgade 43 blev et omfang på godt 260 m3 jord berørt. Københavns Museum blev i første omgang kontaktet vedrørende projektet i maj 2010. Der er i området tidligere registreret flere fund af arkæologisk interesse, hvor især genstande fra de for området karakteristiske opfyldslag fra 1600-tallet og fremefter dominerer. Derudover er der fremkommet bygningslevn fra tidligere bebyggelse i området samt et enkelt fund fra stenalderkontekst. Områder rummer således bredt arkæologisk potentiale, hvorfor det besluttedes fra museets side at føre tilsyn med sagen.
SB-nr. Lokalitet År Beskrivelse 020306- Toldbodgade syd 2012 Under udgravning af fjernvarmegrøfter fremkom brolægning fra 538 anlæggelsen af Ny Toldbodgade i 1700-tallets første del, tidligere bebyggelse 16-1900-tallet, kulturlag fra perioden 1650-1750 samt fundament af tømmer evt. fra rebslagningsmaskine fra 1600-1900- årene. 020306- Amalienborg 2009 KBM3826. Registrering af opfyldslag fra etableringen af området på 512 havbund dvs. primært 1800-tallet. 020306- Chr.9’s Palæ 2008 KBM3672. Registrering af fundamenter fra tidligere bebyggelse samt 415 opfyldslag fra perioden 1600-1800-tallet.
020306- CHr.7’s Palæ 2008 Under renoveringsarbejde fremkom genstande fra stenalderen, 416 tidligere bebyggelse samt opfyldslag dækkende perioden 1600- 1800-tallet. 020306- Amaliegade 2008 Under anlægsarbejder registreredes kulturlag fra 1600-tallet og 424 fremefter samt fundamenter fra hus. 020306- Fr.VIII’s Palæ 2007 KBM3608 & KBM3433. Under jordarbejder fremkom kulturlag fra 363 nyere tid (1536-1799), kælderanlæg (1750-1799), latrin og toilet (1800-1899), trævandrør (1661-2009) mm.
020306- Fr.VIII’s Palæ, 2007 Under kloakarbejder fremkom kulturlag samt trævandrør evt. 514 gården hørende til Sophie Amalies lystslot (1667-1673).
---- Amaliegade 2006 KBM2478. Under tilsynsarbejder med vandarbejder Amaliegade og Skt. Annæ Plads registreredes trævandrør fra 1700-tallet samt en enkelt teglstenskonstruktion. 020306- Fredericiagade 1 2005 I forbindelse med anlægsarbejder fremkom kulturlag fra 1600-tallet 307 og fremefter, flere nyere tids brolægninger, tidligere bebyggelse fra før 1750’erne samt trævandrør, der formentlig har fungeret som afløb/tilstrømning af vand for kanalerne ved Sophie Amalies slot.
020306- Amalienborg 2004 KBM2831. Ved renovering af vandledning registreredes murværk 295 Slotsplads samt opfyldslag fra perioden slut 1500-tal – 1800-tallet.
020306- Amaliegade 48 1987 KBM329. Under udgravning til regnvandsbrønd registreredes 95 brolægning og kakkelfragmenter fra 1600-årene. --- Toldbodgade 1974 Under piloteringsarbejde under stående bygning fremkom store (Hotel Admiral) mængder genstande karakteristisk for områdets opfyldslag.
020306- Amaliegade 13 1960 Natmus.j.nr.484/60. Registrering af boplads fra stenalderen. 60 Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.
6
Figur 2. Kort med markering af det udgravede område.
7 3 Administrative data og udgravningsdata
3.1 Administrative data 18/5 – 2010 Museet modtager besked om efterfundering af Toldbodgade 43 og kloakomlægning. 21/8 – 2013 Museet afsender tilsynsbudget til Kulturstyrelsen. 23/9 – 2013 Museet modtager bygherres godkendelse af budgettet. 3/11 – 2013 Kulturstyrelsen godkender tilsynsbudgettet. 17/3 – 2014 Gravearbejdet og efterfunderingen går i gang inde i den nordlige bygning. 22/4 – 2014 Efterfunderingen af den nordlige bygning afsluttes. 1/7 – 2015 Kloakarbejde i gården sættes i gang og KBM fortsætter det arkæologiske tilsyn. 22/7 – 2015 Tilsynet afsluttes.
Bygherre på projektet var Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (nu Slots- og Kulturstyrelsen), der ligeledes, som bygherre, bekostede undersøgelsen jf. Museumslovens § 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.
Beretningen og kommunikation med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Kulturstyrelsen og andre involverede parter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sags- og dokumenthåndteringssystem e-Doc.
Beretningen ligger endvidere på museets arkivdrev. Originaldokumentation opbevares hos Københavns Museum under journalnummer ”KBM3930 Toldbodgade 43”, internt sagsnummer: 2199.
En elektronisk kopi af beretningen fremsendes til Kulturstyrelsen og til bygherre.
3.2 Udgravningsdata Det arkæologiske tilsyn blev udført af Københavns Museum (KBM) af flere omgange i perioden fra marts 2014 og indtil juni 2015. Tilsynet blev ført af i 2014 Stine Wozniak og senere i 2015 Mikkel B. Siebken – begge arkæologer ved KBM. Udgravningsansvarlig var Rikke Simonsen.
8 KBM-nr. og internt journalnr. KBM 3930, Int.nr: 2199
Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 2013-7.2402/KBM-0016 Amt København Herred Sokkelund Kommune København Kvarter Sankt Annæ Øster Sogn Garnison Periode for feltarbejde 17.03.2014 – 22.04.2014, 01.07.2015 – 06.07.2015 Arkæologer Stine Wozniak, Mikkel B. Siebken 3 Volume (m3) samt & af område 260 m Koordinatsystem DKTM 3 Højdesystem DVR 90 X-koordinater 1173470 – 1173431 Y-koordinater 653015 – 653070 Meter over havet 2,3–2,7 Bygherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.
9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold
4.1 Kulturhistorisk baggrund Den aktuelle lokalitet, Toldbodgade 43, er placeret i den østlige del af Frederiksstaden i Sankt Annæ Øster Kvarter, Garnison Sogn. Den nordre fløjbygning er placeret umiddelbart SØ for Amalienborg. Bygningen ligger på samme matrikel (nr. 123 – tidligere 316) som Det Gule Palæ i Amaliegade 18 (fig. 3). Omkring 1749 sætter Frederik V gang i anlæggelsen af Frederiksstaden. Det blev planlagt at bebygge området for det tidligere Sophie Amalienborg, som nedbrænder i 1689, samt området med eksecerpladsen Grønland nord for Nyboder1. Bydelen med sine karakteristiske rokokobygninger skulle være en pryd for København og til fordel for handlen og søfarten. Hovedarkitekten bag Frederiksstaden var Nicolai Eigtwed (1701-54) som introducerede rokokoen i dansk arkitektur. Hans arbejde ses f.eks. i forbindelse med de fire palæer, som udgør Amalienborg Slot.2
Figur 3. Ny Toldbodgade på Geddes kvarterkort med rød markering hvor den nuværende Toldbodgade 43 er placeret. Matrikel nr. 316 på kortet Det Gule Palæ som opføres i 1764-65. Nederst på kortet ses tømmerpladserne markeret med gult. Kilde: kbh1761.dk
1 Aakjær 1947, s. 31 2 Jørgensen 1948, s. 270.
10 Flere folk fra toppen af Københavns erhvervsliv synes at have stået bag udformningen af byplanen – i spidsen for dem stod Andreas Bjørn, erhvervsmanden som havde skabt sig en formue med udvidelsen af Christianshavn og etableringen af Krøyers Plads i 1. halvdel af 1700-årene. Allerede i 1719 blev den nuværende Toldbodgade etableret under navnet Ny Toldbodgade.3 Gaden forløb langs med tømmerpladserne ud mod vandet (fig. 3). Men i forbindelse med anlæggelsen af Frederiksstaden fjernes tømmerpladserne pga. brandfaren. Af samme årsag, måtte der heller ikke opføres bygninger langs med gadens vestside. Matriklerne blev ud mod gaden lukket af med høje plankeværk, som med tiden blev udskiftet med en teglstensmur. Derfor mistede gaden for en tid sin betydning. Området for de tidligere tømmerpladser overdrages til forskellige handelskompagnier bl.a. Grønlandske Handel. Fra 1775 var gaden lukket af for natten vha. to porte – den ene ved Skt. Annæ Plads og anden ved Frederiksgade (fig. 4). Denne ordning vedblev til efter 1850.4
Figur 4. Ny Toldbodgade eller Larsens Plads set mod Skt. Annæ Plads, ca. 1850. Yderst til højre ses den ene af de to porte, hvormed gaden blev lukket af for natten. Maleri, F. Helsted. Kilde: Aakjær 1947.
Matriklen med Toldbodgade 43 mod øst og Amaliegade 18 mod vest blev børst bebygget i 1764-65 med opførelsen af Det Gule Palæ (fig. 3). Det blev opført af H. F. Bargum under ledelse af arkitekten Nicolas H. Jardin.5 Jardin havde stor indflydelse på flere kendte bygninger i København; bland andet Frederikskirken (Marmorkirken) i årene 1755-56, ombygningen af Frederiksborg Slot i 1755 og Sølvgade Kasserne fra 1763-71. Palæet er den første nyklassicistiske bygning i København. Over årene skiftede det ejer flere gange. I 1806 blev den købet af Frederik 6, fra 1842 boede Christian 9. der og i 1952 blev Det Gule palæ overtaget af staten. I dag huser det blandt andet hofmarskallatet.
4.2 Topografi, terræn og undergrund Ved det arkæologiske tilsyn blev der udelukkende observeret opfyldslag, både i forbindelse med sænkningen af gulvet og efterfunderingen inde i bygningen i baggården og også ude i selve gården. Grøfterne var af en meget beskeden dybde, hvilket er
3 Aakjær 1947, s. 317. 4 Aakjær 1947, s. 317. 5 Faber 1989, s. 274.
11 årsagen til at der ikke fremkom yderlige kulturlag. Opfyldet formodes at stamme fra etableringen af Frederiksstaden. Der er ikke foretaget nogle boreprøver på matriklen, men prøver fortaget tæt på matriklen tyder på, at opfyldslaget kan følges til kote -2,5 til - 3.
12 5 Centrale problemstillinger
Det arkæologiske tilsyn ved Toldbodgade 43 gav mulighed for at få et mere indgående kendskab til bygningshistorien på matriklen. Sænkningen af gulvet og efterfunderingen under murene kunne ligeledes afsløre eventuelle gulvlag og ændringer i den stående bygning. Anlægsarbejdet i forbindelse med kloakeringen i gården ville kunne afsløre variationer i opfyldslagene, som kendes fra området.
13 6 Udgravningsmetode
6.1 Arkæologisk udgravningsmetode I forbindelse med efterfunderingen af Toldbodgade 43 og den senere omlægning af kloakering i gården, førtes der et arkæologisk tilsyn med projektet. Selve gravearbejdet foregik inden for normal arbejdstid mellem kl. 7.00 og 15.00. Tilsynet blev ført tidvis, da der var flere ophold i gravearbejdet. Alt gravearbejdet blev udført med maskine. Det arkæologiske tilsyn har i flere omgange været sat på pause pga. planlægningen af anlægsarbejdet. 6.2 Målesystem Al opmåling i forbindelse med efterfunderingen, er foregået manuelt. Det samme gjord sig gældende i forbindelse med det senere tilsyn i selve gården. Plantegninger og notater findes i museets arkiv
6.3 Fundindsamling og -håndtering Der er indsamlet meget få fund i forbindelse med tilsynet, da der var tale om omrodet, sekundært deponeret opfyld. Generelt var der meget få fund, som formentlig også skal ses i forhold til grøftens lille dybde. Opfyldet havde været opgravet i forbindelse med tidligere kloaknedlægning. 6.4 Digital registrering og lagring Opmålingen af grøfterne blev overført til museets registreringssystem IntraSIS under sagsnummer K2013:26. Plantegninger og fotos er relateret i IntraSIS.
14 7 Undersøgelsens resultater
Anlægstype Antal Mur 1 Lag 3 Total 4 Tabel 2. Registrerede anlæg.
I forbindelse med tilsynet fremkom der kun et mindre antal af kontekster. Generelt var det undersøgte området meget forstyrret og bære præg af den ombygning der har fundet sted på matriklen. I 2014 afslørede efterfunderingen af bygningen, at den var funderet i opfyld, hvilket formentlig er årsagen til at bygningen er begyndt at sætte sig. Umiddelbart efter fjernelsen af det seneste gulv i bygningen, blev der ikke registreret spor af eller levn fra gulvlag. Årsagen kan være, at man i forbindelse med ombygningen har gravet lagene under gulvet af og dermed fjernet alle tidligere gulvlag og arkæologiske levn Da tilsynet blev genoptaget i juli 2015 var det et lignende indtryk, som blev resultatet. De områder hvor der blev gravet, var forstyrret af kloakføring, hvorved alt var forstyrret. Kloakeringen var desuden anlagt i det opfyld, som strækker sig over hele det berørte område.
Id Type Tolkning Datering 100012 Opfyld Opfyldslag 1700-1800-t 100022 Opfyld rum 1 Opfyldslag 1700-1800-t 100023 Sættelag Moderne sættelag 1900-t 100001 Mur Tværmur 1700-1800-t
Tabel 3. Registrerede kontekster.
7.1 Faseinddeling og anlægstyper Tilsynet har kun resulteret i sparsomt overblik angående stratigrafien inde i bygningen og ude i gården. Dette kan til dels være begrundet af omstændigheder i forbindelse med efterfunderingen af bygningen. I gården var grøfterne af en ringe dybde og de var hovedsageligt anlagt i områder, der var forstyrret af tidligere anlægsarbejde. Derfor skal faseinddelingen kun ses som en antagelse.
7.1.1 Fase 1 Denne første fase består af opfyldslagene S100012 og S100022. Begge består af humøst, sandet lag med teglbrokker, keramik, lidt glas, fajance og kridtpiber. Der er ikke nogen klar relation mellem de to lag. Det er muligt, at der er tale om samme lag i betragtningen af, at hele området med Toldbodgade er en udvidelse af København mod øst skabt med opfyld fra resten af byen.
7.1.2 Fase 2 Tværmuren S100001, som fremkom i forbindelse med efterfunderingen af bygningen kan være en del af den stående bygning, men den kan også stamme fra en ældre, som
15 tilsyneladende har forløbet vinkelret på den nuværende bygning (fig. 5). På 1807- matriklen fremgår det, at den østligste del af den nuværende bygning – det område hvor tværmuren S100001 blev registreret – har været bebygget før. Dette kan forklare det omrodede opfyldslag S100022 med de mange brokker. Ligeledes kan det altså ikke udelukkes, med de forhåndenværende oplysninger, at S100001 kan være ældre end resten af den stående bygning. Murpartiet (fig. 6) var ca. 1,55 m langt og de gule teglsten målte 22,6x11x4,7 cm – formentlig fra 1700- og 1800-tallet. Under de stående mure blev der observeret bærende bjælker i længderetningen (fig. 7). Placeringen af disse bjælker blev ikke registreret.
Figur 5. Udsnit af 1807-matriklen. Den røde cirkel markerer overlappet mellem den nuværende bygning (grå) og en ældre bygning gående langs med Ny Toldbodgade. Kort: Københavns Kommune.
16
Figur 6. Muren S100001.
17
Figur 7. Bærende bjælker under stående mur.
7.1.3 Fase 3 Fasen er kun repræsenteret af det moderne sættelag S100023 som primært består af grus. Der er en klar forskel mellem dette og opfyldslaget S100012, som ses over alt i gården. Det synes karakteristisk for S100012, at genstandsmaterialet strækker sig helt frem til omkring år 1900.
18 7.2 Fundmateriale Fundmaterialet stammer fra opfyldslaget S100012 i gården. Det blev indsamlet som et repræsentativt udsnit. Fordelingen af typerne er som det kan forventes for området og en rammedatering kan lyde på sent 1700-tal til slut 1800-tallet. Som det fremgår af fig. 8 fremkom der rødbrændt keramik med og uden pibelersdekoration, fajance, skår fra jydepotter, glas samt det der anses for at være et nålehus af ben med gevind (fig. 9). Den yngste genstand var formentlig en galvaniseret kuldspand (fig. 10), som må være fra tiden omkring år 1900. Den eneste genstand indført i museets samling, er nålehuset.
Materialegruppe Antal Ben 1 Total 1 Tabel 4. Oversigt over registrerede fund.
Figur 8. Et udvalg af glas, flasker, rødbrændt keramik, fajance, stilke fra kridtpiber og et skår fra en jydepotte. Alle løsfund fra laget S100012.
Figur 9. Nålehuset F100024.
19
Figur 10. Kuldspanden fundet ude i gården i lag S100012.
20 8 Diskuterende sammenfatning
Overordnet set, er resultatet af det arkæologiske tilsyn forholdsvis beskedne. Årsagen skal formentlig findes i grøfterne af en meget ringe dybde og at lagene generelt er meget omrodede. I forbindelse med fjernelsen af gulvet, var det overraskende, at der ikke fremkom flere genstandsfund. Dette skal sammenholdes med at murforløbet S100001 stadig var bevaret. Dette tyder på at man ved ombygningen ikke fjernet alle dele af området lige grundigt. Ligeledes kan det ikke udelukkes at der har været mere end en ombygning.
21 9 Fremtidigt arbejde
På trods af det beskedne resultat, anser KBM fortsat Toldbodgade 43 for at være en arkæologisk interessant lokalitet. Derfor bør der også i fremtiden føres arkæologiske tilsyn i forbindelse med eventuelt anlægsarbejde. Specielt i forbindelse med anlægsarbejde nær bygningerne og i de tilfælde, hvor der graves til større dybde.
22 10 Litteraturliste
S. Aakjær, M. Lebech et al. 1947: København Før og Nu. Ny København. Bd. 3. København.
Faber, T. 1989. Frederiksstaden og Nyhavn. København før og nu – og aldrig. Bind 6. København.
Jørgensen, H. 1948. København fra boplads til storby. Bd. 1. København.
Web:
Københavnerkortet, 1807-matriklen. Besøgt:
Inden for voldene, Det Gule Palæ. Besøgt:
23 11 Kontekstliste
Id Type Tolkning Datering 100012 Lag Opfyldslag 1700-1800-t 100022 Lag Opfyldslag 1700-1800-t 100023 Lag Moderne sættelag 1900-t 100001 Mur Mur 1700-1800-t
24 12 Fundrapport og -liste
Id Navn X-nr. Materiale Type Nummer Længde Diameter Dating 100024 Nålehus 1 Ben 1 90 7 1700-1800-t
25 13 Tegningsliste
Id Betegnelse Type Målestok Ansvarlig Beskrivelse 100009 Tegning 1 Plan 1:50 MBS Plantegning, gården 100010 Tegning 2 Plan 1:50 MBS Plantegning, gården
26 14 Fotoliste
Id Foto Fotograf Set mod Beskrivelse Dato 100013 Foto 025 SW S Murforløb i inderste rum 20.03.14 100014 Foto 027 SW NØ Hul i NØ-hjørne i inderste rum 20.03.14 100015 Cam33_0014 MBS NV Gården med grøft S100007 01.07.15 100016 Cam33_0016 MBS NV Grøft S100007 07.01.15 100017 Cam33_0017 MBS SØ Oversigt af gården med S100007 mod syd. 01.07.15 100018 Cam33_0020 MBS - S100007. Opfyldet ses i profilen under 01.07.15 gruslag 100019 Cam33_0051 MBS SØ Grøft S100002 06.07.15 100020 Cam33_0052 MBS N Mindre del af S100005 06.07.15 100021 Cam33_0054 MBS Ø Oversigt den inderste del af gården. 06.07.15
27 15 Oversigtsplan
28