Adaptioner, Spinoffs Og Selvstændige Produktioner
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Noomi Rapace som Lisbeth Salander i Mån som hatar kvinnor (2005, Mænd der hader kvinder, instr. Niels Arden Oplev). Foto: Knut Koivisto. Adaptioner, spinoffs og selvstændige produktioner Strategier i svensk og dansk tv-krimi A f Gunhild Agger Det er en kendt sag, at litterære bestsel lekte med elden (2006, Pigen der legede med lere er med til at bestemme, hvilke film ilden) og Luftslottet som språngdes (2007, og tv-serier der bliver produceret. Det Luftkastellet der blev sprængt). De tre film svenske filmselskab Yellow Birds motto er: delte titler med romanerne, men havde “We turn bestsellers into blockbusters”.1 forskellige instruktører, nemlig henholds Yellow Bird, der er grundlagt i 2003, har vis danske Niels Arden Oplev (Mån som flere gode argumenter for sit motto. Mest hatar kvinnor, februar 2009) og svenske kendt er selskabet nok for produktionen Daniel Alfredson (Flickan som lekte med af Millennium-trilogien, baseret på Stieg elden, september 2009, og Luftslottet som Larssons umådeligt velsælgende krimi språngdes, november 2009). Filmene blev thrillere: Mån som hatar kvinnor (2005, samtidig produceret for tv og er også ud Mænd der hader kvinder), Flickan som givet på dvd. Ifølge Yellow Bird har film- 161 Adaptioner, spinoffs og selvstændige produktioner ene været vist i 50 lande og har indtjent en insisteren på, at uafhængigheden af 214 millioner dollars. Ikke så underligt, litterære forlæg giver bedre betingelser at Yellow Bird - i samarbejde med andre, for kreativitet og eksperimenter. Dette er bl.a. Nordisk Film - har ønsket at følge i hvert fald opfattelsen i DR, der gennem succesen op med filmatiseringer af andre det seneste årti har været den vigtigste internationalt kendte svenske og norske producent af tv-krimier i Danmark (se krimiforfattere så som Liza Marklund Lynge A. Gemzøes interview med Ingolf (f.eks. Nobels Testamente, 2012, instr. Peter Gabold i Agger og Waade 2010). Flinth; Marklund har også tidligere været Det kan også skyldes, at den danske filmatiseret), Jo Nesbø (med filmen Head romanproduktion som helhed har været hunterne, 2011, instr. Morten Hyldum) og svagere profileret end den svenske og Anne Holt (hvor man i samarbejde med derfor i mindre grad presser sig på som TV 2 Norge i øjeblikket arbejder på at forlæg. I hvert fald finder man endnu ikke omforme seks krimier til seks tv-film). mange romanserier på de obligatoriske ti Internationalt har man længe været bind, der jo næsten beder om at blive gen opmærksom på den såkaldte ‘tie-in’-effekt stand for en tv-serie, fordi man allerede (Feather og Woodbridge 2007: 218), dvs. har fået serveret idéerne til en række ho at succes på ét område, f.eks. bogens, øger vedkarakterer og et plot, der blot venter på chancerne for succes på et andet, f.eks. at blive visualiseret.2 filmens og/eller tv-seriens. Tie-in-effekten Det er imidlertid interessant at kon er et stærkt argument for at tænke i iler- statere, at den selvstændige model ikke mediale produktioner, i hvert fald hvis har været en forhindring for international man er interesseret i økonomisk overskud. anerkendelse eller eksport, jf. den succes, En bogudgivelse med tilstrækkelig gen DR har haft med Rejseholdet (2000-04, 32 nemslagskraft, gerne i serieform, danner afsnit), Ørnen (2004-06, 24 afsnit) og Liv grundlag for en eller flere film, der igen vagterne (2009-10, 20 afsnit), der vandt vækker interesse for bogen, som nu kan Emmy-priser i henholdsvis 2002, 2005 og recirkuleres i nye oplag i bogklubber eller 2009. Alle er de blevet distribueret i hele som paperback, ofte med skuespillerne Norden foruden en række andre, primært på forsiden. Eksemplerne fra Yellow Bird europæiske, lande. I forhold til distribu viser, at man i Skandinavien op igennem tion spiller det også ind, at film og tv-seri- OO’erne i stigende grad har taget tie-in- er i dag, i Danmark som i Sverige, oftest er fænomenet til sig. Og det danske selskab koproduktioner mellem flere lande - og er Miso Film, der er grundlagt i 2004, har blevet til med støtte fra nordiske og euro haft succes med Varg Veum-serien (film, pæiske film- og tv-fonde. Desuden betyder tv og dvd-udgivelser 2007-11), der bygger omdømmet en del, og danske tv-krimier på adaptioner af norske Gunnar Staalesens har efterhånden oparbejdet et godt ry, som romaner. det ses af omtaler ikke m indst i Tyskland. I en dansk sammenhæng er Miso Film F.eks. skriver internetmagasinet Kino.de imidlertid undtagelsen, der bekræfter reg om Forbrydelsen: len, for den dominerende danske model Æstetisk præsenterer produktionen sig langt for tv-krimi-produktion bygger ikke på over det gængse tv-gennemsnit. Selv om ameri romanforlæg. Her er tv-krimierne selv- kanske ‘ægtheds’-formater som 24 timer måske 162 stændige produktioner, hvilket kan skyldes har tjent som inspiration, udmærker Forbrydel- af Gunhild Agger sen sig dog ved sin egen, typisk skandinaviske videreudvikling af bestemte karakterer hos atmosfære. (Kino.de besøgt d. 29.4.2011). en populær forfatter, har vist sig at være et meget vigtigt næste led i modellen. Også TV 2 har valgt at følge den uafhæn Det har stor betydning for den svenske gige linje, en linje, de indvarslede med Strisser på Samsø i 1997-98. Blekingegade model, at det var i Sverige, den skandina (2009) blev således udviklet på baggrund viske krimibølge startede, og at det er den af virkelige begivenheder i 1970 erne og svenske kriminalroman, der har domineret 80 erne, som senere er fremstillet i repor på internationalt plan. Andrew Nestingen tageform af kriminalkommissær Jørgen og Paula Arvas omtaler ganske vist den Moos og - mest markant og med størst skandinaviske krimi som “a familiar brand gennemslagskraft - af Peter Øvig Knudsen i bøgerne Blekingegadebanden I-II (2007). in the United States and England since TV 2 s Blekingegade var dog bl.a. af ophavs the 1990s” (Nestingen og Arvas 2011: 1), retsmæssige grunde ikke en adaption. Den men der er ingen tvivl om, at det er Sve som dræber 1-10, sendt på TV 2 i 2011, rige, der har været den dominerende part blev udviklet af den kendte danske krimi i det skandinaviske gennemslag. Det brede forfatter Elsebeth Egholm og konkretiseret internationale gennembrud skete i løbet af den erfarne manuskriptforfatter Stefan af OO’erne, hvor først Henning Mankelis Jaworski, men har ikke noget med Egholms romaner at gøre.3 Det har derimod en Sidetracked (1995, Villospår) og dernæst planlagt filmatisering af Egholms Aarhus- Arnaldur Indridasons Silence of the Grave romaner, som Miso Film og TV 2 er i gang (2001, Grafarpogn) vandt den britiske med på baggrund af støtte fra Den Vest Crime Writer’s Associations Golden Dag danske Filmpulje og Aarhus Kommune ger, i hhv. 2001 og 2005. Samtidig blev (kilde: Fynske Medier d. 12.4.2011). Alt i Liza Marklunds romaner bredt oversat, alt må man dog sige, at det foreløbig er den efterfulgt af f.eks. Camilla Låckberg og en selvstændige produktion, der har domine ret på både DR og TV 2. lang række andre. Norske og danske kri Jeg skal i det følgende udbygge og præ miforfattere kunne efterhånden slutte sig cisere dette foreløbige signalement af, hvad til selskabet. F.eks. er Jo Nesbø, Karin Fos man kan kalde henholdsvis den svenske og sum, Leif Davidsen og Jussi Adler-Olsen så den danske model. Det er i sig selv interes bredt oversat, at der også er salg i filmret sant, at strategierne er så forskellige i to tighederne. Stieg Larssons globale gennem produktionskulturer, der ellers på mange brud fra 2006 lå i kølvandet på Henning måder er ret beslægtede. Formålet er at indkredse særlig markante forskelle, men Mankeils og Liza Marklunds internationale også at udpege de ligheder, der trods alt succes - og blev, som vi har set, en vigtig er. Hvilken strategi der er at foretrække, er ingrediens i opbygningen af en skandina svært at afgøre, da det kommer an på, hvad visk afdeling for eksportérbar bestseller- og succeskriterierne er. Det er samtidig inter blockbusterkultur.4 essant at konstatere, at de to forskellige Udbredelsen af det skandinaviske kri produktionskulturer i 2011 barslede med mifænomen understøttes af portaler på en fusion - Bron/Broen (ti dele, konceptu- erende instr. Charlotte Sieling). internettet. Her er det karakteristisk, at den vigtigste tyske portal hedder www. Sverige: Adaption og spinoff. Den svenske schwedenkrimi.de, selv om den trods nav model bygger i sit udgangspunkt på adap net formidler bredt om udgivelser på tysk tion, altså oversættelse’ fra bog til film. af alle nordiske krimiforfattere. I engelsk Men den form for spinoff, der er baseret på og fransk sammenhæng er den skandina- 163 Adaptioner, spinoffs og selvstændige produktioner Laura Bach og Jakob Cedergren i Den som dræber (2011). Foto: Per Arnesen. viske fællesbetegnelse dog slået igennem, Hans Abramsons filmatisering af Roseanna jf. hjemmesiden http://www.scandinavi- (1967) og fortsatte med bl.a. Bo Wider- ancrimefiction.com/default.htm, der skil bergs Mannen på taket (1976). Alle ti ter med det fællesnordiske under titlen romaner er over årene blevet filmatiseret. “Din litteraturportal til nordiske afvigere”. F.eks. blev Roseanna genindspillet i 1993 Frankrig bruger ligeledes den skandina (instr. Daniel Alfredson), og samme år viske fællesbetegnelse på internetportalen kom også Brandbilen som forsvann (instr. http://www.fluctuat. net/3169-Les-polars- Haj o Gies) og Mannen på balkongen scandinaves-a-la-loupe.5 (instr. Daniel Alfredson). I 1994 fulgte Karsten Wind Meyhoffs lister over Polis polis potatismos (instr. Per Berglund), krimiadaptioner (Meyhoff 2009: 402-47) Polismdrdaren (instr. Peter Keglevic) og dokumenterer, at disse specielt i Sverige Stockholm Marathon (instr. Peter Keglevic). spiller en fremtrædende rolle.6 Blandt dem Sideløbende er en del Sjowall og Wahloo- er - som måske de mest markante - film- romaner også blevet indspillet i udlandet: og tv-adaptionerne af Maj Sjowall og Per den amerikanske Ihe Laughing Policeman Wahloos romaner om kriminalkommisær (1973, Endestation Mord, instr.