I Det Røde Felt

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

I Det Røde Felt Kristian Brårud Larsen I DET RØDE FELT Hvordan SF mistede regeringsmagten 2 Forord Prolog 1 · Marienborg 2 · Strategi 3 · Vækstplan 4 · Profeti 5 · Barsel 6 · DONG 7 · Til citat Om Zetland Kolofon 3 Forord Dette portræt af Annette Vilhelmsens SF er en dokumentarisk beretning. Det er blevet til på baggrund af interview med en lang række personer med kendskab til SF og den politiske proces omkring partiets regeringsperiode. Interviewene fandt sted henover vinteren 2013-2014 og blev således indledt længe inden selve sammenbruddet i januar 2014. Jeg har talt med i alt 46 SF’ere, særlige rådgivere, politiske kolleger og ansatte i centraladministrationen. Heraf er ti personer interviewet mere end en gang. De medvirkende har med undtagelse af Annette Vilhelmsen udtalt sig "til baggrund". Det vil sige under forudsætning af, at de ikke blev citeret direkte i den endelige tekst. Mit sigte har fra begyndelsen været at genskabe centrale episoder i Annette Vilhelmsens politiske liv detaljeret og så tæt på sandheden som muligt. Uden den tryghed til at tale frit, som interview til baggrund giver, havde det ikke været muligt at komme så tæt på de faktiske begivenheder, at det gav et meningsfuldt indblik ind bag partiets 'officielle historie' for perioden. Annette Vilhelmsen har haft lejlighed til at læse singlen igennem i sin helhed med mulighed for at påpege faktuelle fejl. Denne ret kan ikke forstås sådan, at den tidligere formand er enig i eller blåstempler tekstens udlægninger og tolkninger. Holger K. Nielsen, der spillede en nøglerolle for SF i perioden, har afvist på nogen måde at have med projektet at gøre. Både hændelsesforløb og dialog er genskabt med varsomhed, og al dialog er – såvel som alle øvrige oplysninger – bekræftet af flere kilder uafhængigt af hinanden. Når direkte tale er omkranset af citationstegn, er ordlyden enten refereret af personen selv, af personer, som hørte ordene, eller af personer, som har hørt den citerede gengive samtalen. Samtaler gengivet uden citationstegn skyldes alene, at kilderne er usikre på den præcise ordlyd. I alle tilfælde er kildernes troværdighed og mulige motiver anskuet kritisk, og beskrivelser af episoder, der involverer små personkredse, er efterprøvet for spor af koordinering mellem kilderne. Flere kilder har desuden givet oplysninger i form af mails, referater, 4 talepapirer, kalendere, mødeplaner og andre former for skriftlig dokumentation. Kristian Brårud Larsen marts 2014 5 Prolog SF's formand kiggede ud på de 14 øvrige medlemmer af folketingsgruppen. “Godt," sagde Annette Vilhelmsen, tydeligvis uden at mene det. "Så er der jo ikke så meget mere.” Klokken var tyve minutter over syv om morgenen, og gruppen havde netop afsluttet en ja-eller-nej-runde. Hvert medlem havde udtrykt, hvordan de stillede sig i spørgsmålet om en udsættelse af salget af 19 procent af DONG Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Fra det store mødelokale på fjerde sal i Social-, Børne- og Integrationsministeriet havde SF's folketingsgruppe direkte udsigt til Christiansborg. Derovre skulle de om mindre end tre timer stemme om den såkaldte timeout. For en gangs skyld havde hele Danmark tænkt sig at følge med i, nøjagtigt hvad der foregik i folketingssalen. “Nu går jeg hen og gør de ting, som jeg skal gøre,” sagde Annette Vilhelmsen med alvorlig mine. De blev enige om at samles igen klokken ni. Annette Vilhelmsen forlod folketingsgruppen fulgt af næstformand Mette Touborg og partiformandens særlige rådgiver Jan Alder. De gik ind på ministerkontoret for enden af gangen og lukkede døren bag sig. Lidt i otte var Annette Vilhelmsen klar til det vigtigste opkald i sine godt 15 måneder som formand for SF. Hun ringede til statsminister Helle Thorning-Schmidts direkte nummer. Duuut … duuut … duuut … duuut … Intet svar. Lidt efter prøvede Vilhelmsen igen. Duuut … duuut … duuut … duuut ... SF-formanden sendte en sms, hvor hun bad Helle Thorning-Schmidt om at ringe hurtigst muligt. Det hastede. Et kvarter senere var der stadig ikke forbindelse til Statsministeriet, og Jan Alder sendte en sms til Helle Thorning- Schmidts særlige rådgiver, Noa Redington. Annette og Helle skal tale sammen, stod der. Annette Vilhelmsen, Mette Touborg og Jan Alder ventede på opkaldet fra 6 statsministeren i mere end 40 minutter. Klokken var næsten ni, da mobilen langt om længe ringede. “Det er Annette,” svarede SF-formanden. “Hej, det er Helle,” sagde Helle Thorning-Schmidt. Kort efter tilføjede hun: “Hallo? Kan du høre mig?” Det kunne hun ikke. Når Annette Vilhelmsen talte, var der udelukkende støj i den anden ende, for lyden gik kun den ene vej. Der var ingen fastnettelefon installeret på Annette Vilhelmsens ministerkontor, og sådan var talrige opkald forløbet, når de to partiformænd skulle tale sammen. 7 1 · Marienborg 14. oktober 2012 473 dage tilbage 5,9 procent til SF (Berlingske Barometer) Annette Vilhelmsen kiggede ud ad vinduet fra taxaens bagsæde og udbrød halvt til sig selv: “Det er jo helt vildt, det her!” SF's nyslåede formand var på vej til sit første personlige møde med statsministeren. Hun kom direkte fra Go’ Morgen Danmarks studie på Københavns Hovedbanegård, og taxaen havde kurs mod Marienborg ved Bagsværd Sø et kvarters kørsel ud af byen. Med på turen var presserådgiver i SF, Thomas Brahm, 31 år og uddannet fra RUC, altid iklædt skægstubbe og siden september 2009 ansat til at få SF til at tage sig godt ud udadtil. Annette Vilhelmsen var i strålende humør. Som erhvervsordfører i SF med kun et års anciennitet i Folketinget havde Annette Vilhelmsen aldrig før haft grund til at føre en samtale med Helle Thorning-Schmidt. De havde nikket til hinanden på Christiansborgs gange, det var alt. Nu skulle de to partiledere samarbejde om at fjerne stenene på nationens vej ud af en økonomisk krise. Hverken opgavens dimensioner eller det triste vejr fik lov at ødelægge humøret. Lige meget hvad der skete, bemærkede Annette Vilhelmsen, ville de kunne huske tilbage på den her dag som "noget helt særligt". Invitationen fra statsministeren var kommet kort efter Annette Vilhelmsens sejr over forhåndsfavoritten Astrid Krag. Statsministeren havde ringet selv og foreslået klokken ti. Annette Vilhelmsen forventede et høfligt visit, som velsagtens ville være overstået omkring middag. På bagsædet jokede Annette Vilhelmsen med, at Thomas Brahm havde halvlurvet tøj på, når de nu om lidt skulle trykke landets statsminister i hånden. Alting skete hurtigt i disse dage, og da presserådgiveren var stået op, anede han ikke, at han skulle møde landets regeringschef i løbet af dagen. Han 8 var klædt på til kulissen og beklemt over tøjvalget. Selv var Annette Vilhelmsen klar til blitzregn i en elegant, socialistrød jakke. Under sin fremtrædende hage havde hun viklet et stort sort- og hvidternet halstørklæde. Det korte, sølvhvide hår strittede til venstre i hendes sædvanlige sideskilning. Huden så sund ud med en snert af sommerens farve, også selv om hun lige havde været gennem en udmattende valgkamp, en sejrsfest og en uofficiel partioverdragelse med Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen aftenen før. Alt i Annette Vilhelmsens liv havde handlet om SF den seneste måned. Vælgerne var SF’ere, modstanderne var SF’ere, og slaget havde stået om magten i SF. Undervejs i valgkampen havde Annette Vilhelmsen gentagne gange kritiseret regeringens politik, når hun blev spurgt til politiske kampzoner som dagpengestramninger og de fastfrosne boligskatter. SF’erne honorerede ved at give fynboen dobbelt så mange stemmer som den mere regeringstro sundhedsminister, Astrid Krag. Valgsejren i formandsvalget var en af de største i SF’s historie. Helle Thorning-Schmidt havde ikke kommenteret Annette Vilhelmsens udmeldinger undervejs i valgkampen. Heller ikke når journalisterne havde presset hende. Fra taxaen ringede SF-formanden til sin næstformand Mette Touborg for at drøfte Marienborg-mødet. De blev enige om, at mødet formentlig involverede en opdatering på regeringens arbejdsplaner og formalia omkring Annette Vilhelmsens rolle. Mon ikke også hun ville blive spurgt til sine forventninger til samarbejdet i regeringen. * På Marienborgs første sal sad Helle Thorning-Schmidt ved et massivt træbord foran en kæmpe bunke papirer i en sort sagsmappe. Statsministeren var ikke i gallatøjet, og hendes hår sad i en hestehale. Statsministeren var tilsyneladende klar til en lang dag på arbejde. Annette Vilhelmsen satte sig på en stol. 9 Ved siden af mappen med de politiske sager lå endnu en sort mappe. Den indeholdt en komplet samling med presseklip over hvert eneste ord, som Annette Vilhelmsen havde ytret i valgkampen. Det var den bunke, som Helle Thorning-Schmidt først greb fat i. De to partiledere havde lige delt en brunch, hvor tiden gik med lykønskninger og smalltalk. Annette Vilhelmsen havde ikke kunnet få så meget mad ned af ren spænding, men det var nu, hun havde brug for noget at stå imod med. Helle Thorning-Schmidt samlede første presseklip op og konstaterede, at Annette Vilhelmsen undervejs i valgkampen havde sagt, at hun ville “respektere” regeringsgrundlaget, men også at hun ville “udfordre” det. Hvad mente SF-formanden med det? “Det handler om at se på, hvor bredt vi kan forstå regeringsgrundlaget. Der er plads til en bredere fortolkning,” svarede Annette Vilhelmsen. Helle Thorning-Schmidt forklarede, at hun ville have Vilhelmsens og hele SF’s ubetingede loyalitet. Partiet skulle stå på mål for regeringens politik. Ellers var det lige nu, at den nyvalgte SF-formand skulle sige fra, lød det. Kan man regne med SF i regeringen?, spurgte Helle Thorning-Schmidt. Annette Vilhelmsen svarede ja. De gik videre til næste presseklip. I klippet talte Vilhelmsen om, at hun ønskede en "konjunkturbestemt dagpengeperiode". Kan vi blive enige om, at det ikke er regeringens politik på dagpengeområdet?, spurgte Helle Thorning-Schmidt. Annette Vilhelmsen gav statsministeren ret. Sådan fortsatte de to partiformænd ned gennem bunken. Annette Vilhelmsen blev bedt om at forholde sig til sit proklamerede opgør med Finansministeriets regnemodeller. Til hendes kritik af 24-årsreglen på udlændingeområdet og regeringens manglende anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat.
Recommended publications
  • 99. Møde Cityringen Til Nordhavnen)
    Tirsdag den 21. maj 2013 (D) 1 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 155: Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metro- selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Afgrening fra 99. møde Cityringen til Nordhavnen). Tirsdag den 21. maj 2013 kl. 13.00 Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse 27.02.2013. (Omtrykt). 1. behandling 12.03.2013. Be- tænkning 02.05.2013. 2. behandling 14.05.2013. Lovforslaget op- Dagsorden trykt efter 2. behandling). 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 44: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 156: Forespørgsel til skatteministeren om Camilla Vest-sagen. (Haste- Forslag til lov om elektrificering af jernbanen. forespørgsel). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). Af Claus Hjort Frederiksen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole (Fremsættelse 27.02.2013. 1. behandling 12.03.2013. Betænkning Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF). 02.05.2013. 2. behandling 14.05.2013). (Anmeldelse 16.05.2013). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 126: 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 45: Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virk- Forespørgsel til handels- og investeringsministeren om en forstærket somhed. (Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finan- dansk indsats på det internationale handelspolitiske område. sielle virksomheder m.v.). Af Steen Gade (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lone Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). Loklindt (RV) og Lene Espersen (KF). (Fremsættelse 30.01.2013. 1. behandling 05.02.2013. Betænkning (Anmeldelse 16.05.2013). 02.05.2013.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Njalsgade 80, 2300 Copenhagen East Denmark [email protected]
    For borgeren, tilskueren eller den indviede? En praksisorienteret retorisk kritik af avisens politiske kommentarer Bengtsson, Mette Publication date: 2014 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Bengtsson, M. (2014). For borgeren, tilskueren eller den indviede? En praksisorienteret retorisk kritik af avisens politiske kommentarer. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. apr.. 2020 For borgeren, tilskueren eller den indviede? En praksisorienteret retorisk kritik af avisens politiske kommentarer Ph.d.-afhandling Mette Bengtsson Tegning: Claus Bigum Afdeling for Retorik Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Afleveret august 2014 2 “Deliberative rhetoric makes people think, it makes people see things in new ways, it conveys information and knowledge, and it makes people more reflective (...) Deliberative rhetoric creates a dynamic relationship between speaker and hearer. Hearers must be engaged by the speech. It ought to spark active reasoning and thoughtfulness rather than unreflective triggers or gut reactions.” (Chambers 2009, s. 335) 3 Forord.................................................................................................................... 7 1. Indledning.......................................................................................................... 9 Hvad er en politisk kommentator?...........................................................................................................10 Genrens udvikling og udbredelse.............................................................................................................
    [Show full text]
  • 55. Møde Fravær Samt Anmodning Om Refusion Af Sygedagpenge Og Dagpenge Tirsdag Den 5
    Tirsdag den 5. februar 2013 (D) 1 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 124: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af syge- 55. møde fravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge Tirsdag den 5. februar 2013 kl. 13.00 efter barselloven, lov om sygedagpenge og barselloven. (Digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). Dagsorden (Fremsættelse 30.01.2013). 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 24: 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 126: Forespørgsel til justitsministeren og forsvarsministeren om brug af Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virk- droner. somhed. (Revisors uddannelse og certificering af revisorer i finan- Af Marie Krarup (DF) m.fl. sielle virksomheder m.v.). (Anmeldelse 30.01.2013). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse 30.01.2013). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 25: Forespørgsel til statsministeren og statsministeren om omfanget af 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 121: regeringens svar på spørgsmål om storskalaloven. (Hasteforespørg- Forslag til lov om ændring af lov om social service (Kommunalbe- sel). styrelsens tilrettelæggelse af borgernes frie valg af leverandør af Af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl. hjemmehjælp og fritvalgsbevis). (). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse 24.01.2013). 3) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 21 [afstemning]: Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse om tvang i 10) Forespørgsel nr. F 16: psykiatrien. Forespørgsel til økonomi- og indenrigsministeren og social- og inte- Af Jane Heitmann (V) m.fl.
    [Show full text]
  • Lyngallup: Vurdering Af Ministre 2012
    Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt:58974 Vurdering af ministre 2012 Feltperiode: Den 7.-12. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.012 personer Stikprøven er vejet på køn, alder, region, uddannelse og partivalg ved FV11 Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: © TNS Gallup for BT © TNS Gallup for BT Gallups undersøgelse er gennemført d. 7.-12. december 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med 1.012 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. Lyngallup: Vurdering af ministre 2012 © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt:58974 2 Vurdering af ministre 2012 Sammenfatning: De 5 mest synlige ministre i 2012 er: Helle Thorning-Schmidt 56%, Margrethe Vestager 50%, Bjarne Corydon 50%, Mette Frederiksen 32% og Villy Søvndal 30%. De 5 mest fagligt kompetente ministre i 2012 er: Margrethe Vestager 36%, Bjarne Corydon 29%, Mette Frederiksen 19%, Helle Thorning-Schmidt 17% og Marianne Jelved 17%. De 5 mest visionære ministre i 2012 er: Ida Auken 19%, Christine Antorini 17%, Margrethe Vestager 17%, Bjarne Corydon 13% og Mette Frederiksen 12%. Rangeringen af ministre, der er gode til at få deres politik gennemført er således: Margrethe Vestager 42%, Bjarne Corydon 29%, Mette Frederiksen 13%, Christine Antorini 12% og Helle Thorning-Schmidt 8%. På listen over de 5 ministre, der er bedst til at tiltrække nye vælgere finder vi: Margrethe Vestager 26%, Ida Auken 14%, Mette Frederiksen 14%, Annette Vilhelmsen 10%, Bjarne Corydon 9%.
    [Show full text]
  • Varför Har Sverige Hittills Inte Haft En Kvinnlig Statsminister?
    Varför har Sverige hittills inte haft en kvinnlig statsminister? En jämförandestudie mellan Sverige, Norge samt Danmark kring betydelsen av hög utbildning och engagemang. Why Sweden haven’t yet had a women as prime minister? A comparative study between Sweden, Norway and Denmark on the meaning of higher education and commitment. Josefine Eriksson Fakulteten för humaniora och samhällsvetenskap __________________________________________________________ Statsvetenskap __________________________________________________________ Kandidatuppsats, 15 hp. __________________________________________________________ Handledare: Mette Marie Stähr Harder __________________________________________________________ Examinator: Mikael Granberg __________________________________________________________ Datum: 28/6-2021 __________________________________________________________ Abstract The purpose of this thesis is to investigate and compare party leaders in Sweden, Norway and Denmark based on Jenny Madestam's research on how party leaders are elected and see if demonstrated loyalty, previous assignments in politics and higher education are criterias that are more difficult for women to fulfill than it is for men and if it could then be one of many reasons that led to the fact that in Sweden there has not been a female prime minister so far. In Madestam's research it emerged that in Sweden's parties it was important with, among other things, these criteria when a new party leader was to be appointed, then it was discussed whether these criteria were more favorable for men than women as women have historically been more at home than men. Should have influenced how women had the opportunity to get involved politically and provided higher education. By examining whether the party leaders in question have first and foremost shown loyalty to their party in the form of a long-term commitment within the party.
    [Show full text]
  • Hent Download
    Resumé Christina Haandbæk Schmidt Afhandlingen Originale pædagoger - Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden er en undersøgelse af, hvordan pædagoger skaber og erobrer pædagogisk faglighed i daginstitutionens daglige liv indenfor en uddannelses- Christina Haandbæk Schmidt politisk organisation, der i stigende grad bekender sig til læring. Ambitionen med afhand- lingen er at bidrage med kundskab om de dominerende selvfølgeligheder og natural- iserede diskurser, der eksisterer omkring børn og pædagogisk praksis i daginstitutioner og undersøge, hvordan disse forestillinger fungerer som mulighedsbetingelser for daginstitu- tionspædagogers faglighedsdannelse. Afhandlingen tager afsæt i en analyse af den aktuelle policy-proces om en styrket pæ- dagogisk læreplan og indførelse af læringsmål i dagtilbud og undersøger, hvordan denne trækker tråde tilbage til andre uddannelsespolitiske projekter som fx Task Force om Frem- tidens Dagtilbud, Ny Nordisk Skole og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud samt trans- nationale strategier om livslang læring fra bl.a. OECD og EU. Herigennem belyses, hvordan den aktuelle policy-proces foreløbig er kulmineret i, hvad jeg kalder en uddannelsespolitisk læringsdagsorden. En dagsorden der for tiden anskuer læring som løsning på samfunds- mæssige udfordringer i relation til kvalitet, vækst og konkurrencekraft, og som rammesæt- Originale pædagoger ter, hvordan der kan tænkes, tales og forhandles om den gode pædagogik i dagtilbud. læringsdagsorden Daginstitutionspædagogers i lyset af en insisterende faglighed(er) På baggrund af analysen identificeres 4 stærke og konfliktuerende tænkemåder, der danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogen må erobre og skabe pædagogisk faglighed. Jeg præsenterer disse tænkemåder i afhandlingen som 4 rationalefigurer – hhv. Strategen, Praktikeren, Idealisten og Pragmatikeren – og viser dernæst, hvordan de imaginært forsøger at tale deres forskellige rationaler frem i pædagogernes handlinger.
    [Show full text]
  • Ny Handelspolitisk Strategi
    Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Ny handelspolitisk strategi Maj 2013 101353_UM omslag Maj 2013 FINAL-BGraphic.indd 1-3 28/05/13 11.48 Ny handelspolitisk strategi 3 Forord Det handelspolitiske billede har ændret sig grundlæg- Dermed er der behov for at gentænke Danmarks gende siden lanceringen af den seneste handelspolitiske handelspolitiske strategi. Gennem handelspolitikken strategi i 2007. Især to forhold står markant frem. Verden kan regeringen påvirke de internationale regler for blev i foråret 2008 kastet ud i en omfattende finansiel og handel med varer og tjenesteydelser. økonomisk krise, der også har medført en øget tendens til protektionisme. Det har haft alvorlige konsekvenser Strategien falder i to dele. Første del beskriver nye for den globale økonomi, som vil præge vores verden globale tendenser, regeringens visioner for handels- i mange år frem. I samme år brød forhandlingerne politikken og dansk udenrigshandel. Anden del omfatter i WTO om en global frihandelsaftale sammen. Det har regeringens strategi for handelsliberalisering i tre spor: ikke siden da været muligt at puste nyt liv i forhand- Det multilaterale, det bilaterale og virksomhedssporet. lingerne om en samlet global aftale. EU har i stedet Under hvert af de tre spor indgår analyse, målsætninger øget sit fokus på de bilaterale frihandelsaftaler og ventes og konkrete initiativer. ved udgangen af 2013 bl.a. at have åbnet forhandlinger med både Japan og USA. Strategien er regeringens bud på, hvordan Danmarks position i den fremtidige globale økonomi sikres, og Samtidig er tyngden i den globale økonomi i skred. hvordan handelspolitikken kan arbejde til gavn for Mens den vestlige verden har problemer med at få gang vækst, arbejdspladser og danske forbrugere.
    [Show full text]
  • UFO Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 29 Offentligt
    Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Bilag til svar på Udvalget for Forretningsordens spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 16. februar 2015 - optjent ministerpension i nærværende valgperiode Navn Ministerperiode i Optjent egenpension til Optjent egenpension til nærværende minister i aktuelt årligt minister i årligt beløb fra valgperiode beløb fra efterlønsalder folkepensionsalder (niveau 1. indtil folkepensionsalder april 2014) (niveau 1. april 2014) Helle Thorning-Schmidt 03/10/2011- 170.774,34 150.168,10 30/09/2015 Margrethe Vestager Hansen 03/10/2011- 246.473,19a 215.563,88b 02/09/2014 Annette Vilhelmsen 16/10/2012- 86.598,18 76.295,08 03/02/2014 Villy Søvndal 03/10/2011- 134.708,29 118.681,24 12/12/2013 Bjarne Fog Corydon 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 30/09/2015 Morten Bødskov 03/10/2011- 134.708,29 118.681,24 12/12/2013 Morten Østergaard Kristensen 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 30/09/2015 Holger K. Nielsen 16/10/2012- 86.598,18 76.296,08 03/02/2014 Thor Möger Pedersen 03/10/2011- 86.598,18 76.296,08 16/10/2012 Henrik Dam Kristensen 03/10/2011- 318.472,75c 276.115,54d 09/08/2013 og 10/10/2014- 30/09/2015 Ole Christian Liep Sohn 03/10/2011- 86.598,18 76.295,08 16/10/2012 Carsten Mogens Hansen 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 30/09/2015 Mette Frederiksen 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 30/09/2015 Christine Edda Antorini 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 30/09/2015 Karen Angelo Hækkerup 03/10/2011- 170.774,35 150.168,10 10/10/2014 Mette Gjerskov 03/10/2011- 86.598,18 76.295,08
    [Show full text]
  • Lyngallup Ministrenes Karakterbog 2012
    Lyngallup Ministrenes karakterbog 2012 Lyngallup © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Ministrenes karakterbog 2013 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.001 personer Stikprøven er vejet på køn, alder, region, uddannelse og partivalg ved FV11 Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: © TNS Gallup for Berlingske © TNS Gallup for Berlingske Gallups undersøgelse er gennemført 4.-11. december 2013 og er baseret på GallupForum webinterview med 1.001 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover. Lyngallup © TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 2 Ministrenes karakterbog 2013 Sammenfatning: Helle Thorning-Schmidt får karakteren 4,04 for regeringens arbejde i 2013. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Respondenterne blev herefter bedt om at vurdere alle ministre på en skala fra 1- 100. Margrethe Vestager bliver vurderet bedst med en gennemsnitskarakter på 52,9 Bjarne Corydon er nr. 1 med et snit på 49,5 Ida Auken er nr. 4 med 45,7 Henrik Sass Larsen, Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt følger herefter med et snit på 44 De tre med dårligst karakter er Annette Vilhelmsen (27), Carsten Hansen (27) og Villy Søvndal (34) – Morten Bødskov er nr. 4 fra bunden med 35 De 5 mest kendte ministre er: Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Villy Søvndal, Bjarne Corydon og Mette Frederiksen. De 5 mest Ukendte ministre er: Carsten Hansen, Pia Olsen Dyhr , Martin Lidegaard, Nick Hækkerup og Nicolai Wammen.
    [Show full text]
  • 24. Møde 15.11.2012)
    Torsdag den 22. november 2012 (D) 1 Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse 03.10.2012. 1. behandling 09.10.2012. Betænkning 24. møde 15.11.2012). Torsdag den 22. november 2012 kl. 10.00 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 63: Forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. (Ophævelse af hjemmeserviceordningen). Dagsorden Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse 14.11.2012). 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 2 [afstemning]: Forespørgsel til ministeren for by, bolig og landdistrikter om boliger 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 72: til unge, elever og studerende. Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til uddannel- Af Rosa Lund (EL) og Lars Dohn (EL). sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om statens voksenud- (Anmeldelse 04.10.2012. Fremme 09.10.2012. Forhandling dannelsesstøtte (SVU). (Adgang til delegation m.v.). 20.11.2012. Forslag til vedtagelse nr. V 7 af Jan Johansen (S), Linda Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini). Kristiansen (RV), Eigil Andersen (SF) og Rosa Lund (EL). Forslag (Fremsættelse 15.11.2012). til vedtagelse nr. V 8 af Louise Schack Elholm (V), Mikkel Dencker (DF) og Benedikte Kiær (KF)). 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 73: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundsko- 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 3: ler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Tilskud til inklusion af ele- friplejeboliger.
    [Show full text]
  • Den Aktuelle Politiske Situation I Danmark November 2014 1 Appendix
    DEN AKTUELLE POLITISKE SITUATION I DANMARK NOVEMBER 2014 1 APPENDIX Folketingsvalget den 15. september 2011 resulterede i et regeringsskifte, hvor en ny regering bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afløste VK-regeringen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt og den nye regering fotograferet på Amalienborg Slotsplads. Der er siden foretaget 9 regeringsrokader. Foto: Scanpix 1 Den aktuelle politiske situation i Danmark – November 2014 Regeringen lovede i sit regeringsoplæg en række politiske reformer, hvoraf mange dog ikke blev til noget. Her kan nævnes: • Trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter endte uden resultat • Regeringen opgav en betalingsring omkring København • Udvidet barselvorlov til mænd blev opgivet Desuden havde især Socialdemokraterne og SF i valgkampen i 2011 luftet en masse reformer, som ikke kunne lade sig gøre pga. Radikale Venstres gode valg og stærke position i regeringen. Specielt havde Socialdemokra- terne og SF ønsket en ændring af dagpengereformen fra 2010, hvor perio- den på dagpenge blev halveret fra 4 til 2 år, og genoptjeningskravet blev fordoblet fra et halvt til et helt år. De skiftende regeringer fra 2010 vurderede, at ca. 2-4.000 personer for- ventedes at miste retten til dagpenge pr. år, men de reelle tal blev langt større. I november 2014 har 47.580 personer mistet dagpengeretten siden januar 2013. Regeringen og dets støttepartier har lavet forskellige “lappeløsninger” som en langsommere start på reformen, en midlertidig arbejdsmarkeds- ydelse og i november 2014 en kontantydelse, der foreløbig kører til 2017. Spørgsmålet om dagpengene har utvivlsom skadet regeringen især So- cialdemokraterne og SF, der er blevet anklaget for at svigte de svageste i samfundet. Modsat har Det Radikale Venstre fastholdt reformen fra 2010, da partiet mener, at den vil få flere i arbejde.
    [Show full text]
  • Beretning Til Statsrevisorerne Om Indsatsen Over for Hjemløse
    Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse August 2014 BERETNING OM INDSATSEN OVER FOR HJEMLØSE Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1 1.1. Formål og hovedkonklusion .................................................................................. 1 1.2. Baggrund .............................................................................................................. 3 1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5 2. Kommunernes indsats over for hjemløse ..................................................................... 9 2.1. Kommunernes brug af forsorgshjem ..................................................................... 9 2.2. Hjemløses opholdslængde på forsorgshjem ....................................................... 14 2.3. Kommunernes koordinering af hjælpen til hjemløse ........................................... 17 3. Socialministeriets indsats over for hjemløse ............................................................... 21 3.1. Socialministeriets viden om hjemløse og deres problemer ................................. 22 3.2. Opfølgning på længden af ophold på forsorgshjem ............................................ 25 3.3. Udviklingen i takster på forsorgshjem ................................................................. 26 3.4. Udviklingen i refusionsudgifter ...........................................................................
    [Show full text]