Resumé Christina Haandbæk Schmidt Afhandlingen Originale pædagoger - Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden er en undersøgelse af, hvordan pædagoger skaber og erobrer pædagogisk faglighed i daginstitutionens daglige liv indenfor en uddannelses- Christina Haandbæk Schmidt politisk organisation, der i stigende grad bekender sig til læring. Ambitionen med afhand- lingen er at bidrage med kundskab om de dominerende selvfølgeligheder og natural- iserede diskurser, der eksisterer omkring børn og pædagogisk praksis i daginstitutioner og undersøge, hvordan disse forestillinger fungerer som mulighedsbetingelser for daginstitu- tionspædagogers faglighedsdannelse. Afhandlingen tager afsæt i en analyse af den aktuelle policy-proces om en styrket pæ- dagogisk læreplan og indførelse af læringsmål i dagtilbud og undersøger, hvordan denne trækker tråde tilbage til andre uddannelsespolitiske projekter som fx Task Force om Frem- tidens Dagtilbud, Ny Nordisk Skole og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud samt trans- nationale strategier om livslang læring fra bl.a. OECD og EU. Herigennem belyses, hvordan den aktuelle policy-proces foreløbig er kulmineret i, hvad jeg kalder en uddannelsespolitisk læringsdagsorden. En dagsorden der for tiden anskuer læring som løsning på samfunds- mæssige udfordringer i relation til kvalitet, vækst og konkurrencekraft, og som rammesæt- Originale pædagoger ter, hvordan der kan tænkes, tales og forhandles om den gode pædagogik i dagtilbud. læringsdagsorden Daginstitutionspædagogers i lyset af en insisterende faglighed(er) På baggrund af analysen identificeres 4 stærke og konfliktuerende tænkemåder, der danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogen må erobre og skabe pædagogisk faglighed. Jeg præsenterer disse tænkemåder i afhandlingen som 4 rationalefigurer – hhv. Strategen, Praktikeren, Idealisten og Pragmatikeren – og viser dernæst, hvordan de imaginært forsøger at tale deres forskellige rationaler frem i pædagogernes handlinger. Et andet afsæt for afhandlingen er en analyse af, hvordan tre ledere i en sammenhæn- gende organisatorisk styringskæde favoriserer og søger at promovere læringsdags- ordenens mål- og kvalitetsorienterede strategier hos pædagogerne. Med henblik på at undgå et ensidigt fokus på eksternt determinerende subjektiveringstiltag, indledes afhand- Originale pædagoger lingen med en empirisk undersøgelse af fire udvalgte pædagogers selvfortolkninger og faglighedsstrategier. Siden suppleres undersøgelsen med en analyse af, hvordan de samme pædagoger bevæger sig i et spændingsfelt af stærke tænkemåder, der så at sige trækker i pædagogerne og får betydning for, hvordan pædagogerne kan fortolke sig som Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en faglige pædagoger. Afhandlingen konkluderer overordnet, at pædagogisk faglighed er uddannelsespolitisk insisterende læringsdagsorden betinget af og udspændt mellem 4 stærke tænkemåder. Måden hvorpå pædagogerne bevæger sig i spændingsfeltet, kan ikke udelukkende forklares gennem eksternt define­ rende subjektiveringsformer, men kommer derimod netop til udtryk i en individuel balan- cering og overskridelse af de stærke tænkemåder. For at pædagogerne kan bevæge sig i et felt og i en tid, hvor så mange kræfter trækker i pædagogen og har ambitioner på Ph.d.-afhandling dennes vegne, kræves der derfor originalitet - forstået som dynamisk og selvoverskridende faglighed på et foreløbigt ståsted mellem integritet og forandringsvillighed. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Januar 2017 DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet Tlf.: 8716 1300 AARHUS Tuborgvej 164 E-mail: [email protected] AU UNIVERSITET 2400 København NV edu.au.dk DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE ISBN: 978-87-7507-499-0 DOI: 10.7146/aul.411 FORORD Jeg har været på vandring i et pædagogisk faglighedslandskab for at kunne udvikle nye analyseoptikker til at få øje på faglige ståsteder. Gennem et metaforunivers bestående af landskab, feltvandring, infrastruktur, subjektiveringsspor, landkort og ståsteder søger jeg at begribe, hvordan pædagogisk faglighed som et landskab er gennemløbet af en infrastruktur i form af en uddannelses- politisk læringsdagsorden, der anviser, hvilke veje og ruter daginstitutionspædagogerne kan gå i dannelse af faglighed(er). På min vandring har jeg haft følge af fire pædagoger. Først blev jeg ledt rundt af Kirsten, herefter fulgte så Søren, Mette og Eva. Hver især har de ledt mig rundt i landskabet og gavmildt tilbudt mig deres briller og på den måde vist mig pædagogisk faglighed fra hver deres perspektiv. Sammen gik vi på ture i Børnehuset, i deres praksisser og i deres fortællinger, forestillinger og tanker bag praksis. Jeg lod mig føre og forføre af deres perspektiver. Senere vendte jeg tilbage og genbesøgte dem med nye analyseblikke. Alle 4 har for en stund tilbudt mig deres briller, som hver især har udvidet mit synsfelt, hvor noget er trådt tydeligt frem, mens andet er ladt upåagtet. I dialog med de 4 har jeg lært, at pædagogisk faglighed nok er formet af den historie, samtid, kultur og organisation, som pædagogerne er rundet af, men på vidt forskellige måder. Mit håb har på ingen måde været at harmonisere og forene de fire pædagogers perspektiver, men tværtimod at begynde en fortløbende dialog, som kan synliggøre, give sprog til og respektere forskelligheder i daginstitutionspædagogers faglighed(er). En anden vandring, jeg har været på, er blandt ledere på daginstitutionsområdet. Jeg har besøgt hhv. en områdeleder, en daglig pædagogisk leder og en forvaltningsleder. Også de tilbød mig deres briller og tillod mig at se med deres perspektiver, og jeg lærte nu at forstå andre versioner af samme faglighedslandskab. Gennem deres perspektiver fik jeg blik for, hvilke subjektiveringsspor de hver især lægger ud til pædagogerne, og hvor de fører hen. Således en stor tak til de pædagoger og ledere, som velvilligt har deltaget i projektet og generøst har stillet deres tanker og refleksioner over pædagogik, praksis og børn til rådighed for mine analyser. Tak for jeres mod til at vise jeres fagligheder frem - og for at lade mig dissekere dem. Feltvandring er en metafor for afhandlingens analysestrategi. Men metaforen om feltvandring kan også bruges til at begribe, hvordan jeg har bevæget mig gennem ph.d.-uddannelsen. Om hvordan jeg har vandret i et ukendt landskab akademia, hvor jeg har opdaget nye kompetenceområder, tolkningshorisonter og vidensreservoirer. Det har været en vandring, der har givet mig større udsyn og perspektiv, men som også har ført mig gennem kampzoner og ufremkommeligt terræn. 3 Har ledt mig ad nye veje og på afveje. Min vandring i ph.d.-land er foregået simultant med min vandring i det pædagogiske faglighedslandskab. En rejsefører som har haft enorm betydning for min vandring i ph.d.-land, og som jeg jævnligt har konsulteret på min ph.d.-færd, er min hovedvejleder John Benedicto Krejsler. Som en menneskelig GPS har han navigeret mig væk fra de værste omveje og smutveje og forsøgt at styre mig på rette vej. John har perfektioneret sand hjælpekunst og har på trods af sin afgrundsdybe viden aldrig forfaldet til at brillere dermed, men i stedet fået mig til at føle mig vidende og kvalificeret. Tak! På min vandring har jeg haft stor glæde af følgeskab med min bi-vejleder Jette Kofoed. Jette kom til på det helt rette tidspunkt, da jeg havde allermest brug for det og åbnede mine øjne for, hvor produktive og idégenerende stuck places kan være. Jettes faglighed, engagement, etik, omsorg og evne til metakommunikation vil være til evig inspiration. Tak! Tak til Peter Ø. Andersen og Pia Bramming og til Jens Erik Kristensen og Ida Wentzel Winther for konstruktiv kritik og for at agere diskutanter til mine to work-in-progress seminarer. En særlig tak til Jens Erik Kristensen for efterfølgende feedback, introduktion til den samtidsdiagnostiske kortlægning og for adgang til upubliceret materiale. Tak til tidligere og nuværende ph.d.- studerende Sofie Sauzet, Rikke Brown, Dorethe Bjergkilde, Kia Wied, Helene Falkenberg, Lonnie ǯȀǯ§ab på AU. En særlig tak til min tro følgesvend, ph.d.-studerende Thomas Iskov, for godt følgeskab, kollegial sparring, konstruktiv kritik på mit materiale og for genkendelige tanker fra ph.d.-land og gode grin. Min ph.d.-vandring har blandt andet ført mig til Pedagogisk Institutt på NTNU, Trondheim. Tak til professor Kjetil Steinsholt for stor gæstfrihed, inspiration og samtaler. Og tak til førsteamanuensis Monica Seland fra Dronning Mauds Minne Høgskolen, Trondheim, for en spændende snak om daginstitutionspolitik og Ȃpædagogik i Norge og Danmark. Vandringen førte mig også til SDU. Tak til POL-programmet på SDU for konstruktiv kritik, for åbne døre og gentagne invitationer til at drøfte mit projekt, for teoretiske udredninger, drøftelser og for stor selskabelighed. Især skal Katrin Hjort, Jakob Ditlev Bøje og Dion Rüsselbæk Hansen have stor tak for interesse i og samtaler om mit projekt. Et ph.d.-projekt er aldrig første del af en (ud)dannelsesrejse, og især to mennesker fortjener min dybtfølte tak for stor inspiration og for at have skubbet mig i retning af daginstitutionspædagogikken. Den første er pædagog Pia Jacobsen, som i mit første job i en vuggestue lærte mig at se og respektere barnets perspektiv. Som gennem sin faglighed, viden og 4 engagement eksemplificerede, hvad den gode pædagog er og bør være. Den anden er lektor Finn Thomsen, som gennem en vedholdende insisteren på at udfordre mig (og andre medstuderende)