Inatsisartut 2018

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Inatsisartut 2018 KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2018 Årsberetning for INATSISARTUT 2018 KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2018 Årsberetning for INATSISARTUT 2018 Forsidebillede: Ved 3. behandlingen den 15. november stemmer Inatsisartut for Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq. Udgivet af Bureau for Inatsisartut Juni 2019 Fotos: Bureau for Inatsisartut, medmindre andet er oplyst. Trykt på 115g Arctic Volume White papir. Bureau for Inatsisartut · Postboks 1060 · 3900 Nuuk [email protected] · www.inatsisartut.gl Formand for Inatsisartut Deltagelse i fejringen af 100-års Seminar for medlemmer af Inatsisar- Vivan Motzfeldt dagen for Islands selvstændighed og tut efter valget suverænitet INDHOLD 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut . 8 2 Formanden for Inatsisartut ......................................................... 12 3 Formandskabet for Inatsisartut ..................................................... 32 4 Sammensætning af Inatsisartut .................................................... 46 5 Særlige begivenheder ............................................................... 56 6 Nersornaat .......................................................................... 82 7 § 37 spørgsmål ...................................................................... 90 Årsberetning for Inatsisartut 1.1. til 31.12.2018 Nersornaat i guld til Ombudsmanden Modtagere for Nordisk Råds miljø- Det samlede Nordisk Råd holder sine for Inatsisartut Vera Leth pris 2018 fra Attu på besøg septembermøder i Nuuk 8 Lovgivning om Inatsisartut .......................................................... 92 9 Ombudsmanden for Inatsisartut .................................................... 94 10 Samlinger ........................................................................... 96 11 Aktiviteter i udvalgene ............................................................ 104 12 Aktiviteter i Vestnordisk og Nordisk Råd.......................................... 158 13 Administration .................................................................... 180 14 Økonomi ........................................................................... 184 inatsisartut .gl ÅRSBERETNING 2018 KAPITEL XX 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut ÅRSBERETNING 2018 2018 var et valgår til Inatsisartut. Valget skulle se­ fra formanden for Naalakkersuisut behandlede Inatsi­ nest have været afholdt den 28. november 2018. For­ sartut nødvendige lovforslag inden de gik på sommer­ rige valgperiode blev dog afsluttet før tid ved at Inat­ ferie, og ikke mindst lovforslaget om rammebetingel­ sisartut blev indkaldt til en ekstraordinær samling den ser for anlæg, drift og finansiering af en international 13. marts 2018, for at behandle et lovforslag om af­ lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt en regional lufthavn holdelse af et ekstraordinært valg til Inatsisartut den i Qaqortoq. 24. april 2018. Valget var ekstraordinært, da det vur­ Behandlingen af lufthavnspakken fik også en ganske deres som valg i utide når valget ikke afholdes kort før stor offentlig bevågenhed ved førstebehandlingen i den forventede valgdato. Inatsisartut og blev sat til anden­ og tredjebehandling Den planlagte forårssamling blev således aflyst og er­ under efterårssamlingen 2018, som startede den 3. ok­ stattet af et valg til Inatsisartut. tober. Valgudskrivelsen betød, at alt politisk arbejde i Inatsi­ Inatsisartut havde i første omgang udskudt starten på sartut standsede, og de medlemmer af Inatsisartut der efterårssamlingen med en uge, for at Nordisk Råds ud­ ønskede sig genvalgt overgik herefter til partiernes valgsmøder kunne afholdes i Nuuk i dagene 11.­13. sep­ valgkamp. tember 2018. Samlingen skulle således have startet den 21. september, men på grund af ændringer i koa­ Valget blev afholdt den 24. april. Til den konstitueren­ litionen kort før samlingens start, blev denne udskudt de samling var det aldersformanden Hans Enoksen der yderligere til den 3. oktober. Koalitionsforhandlinger­ indkaldte. Han blev efterfølgende valgt som ny for­ ne trak ud, men Formanden for Naalakkersuisut kunne mand for Inatsisartut. kort før efterårssamlingens start den 3. oktober præ­ Inatsisartut afholdt en ekstraordinær samling i forlæn­ sentere en mindretalsregering, bestående af Siumut og gelse af den konstituerende samling. Efter anmodning Nunatta Qitornai med Demokraterne som støtteparti. 9 ÅRSBERETNING 2018 KAPITEL 1 Af markant lovgivning der blev vedtaget under efter­ En anden usædvanlig begivenhed for Inatsisartut i årssamlingen, kan særligt loven om rammebetingelser­ 2018, var at Inatsisartut nåede at have tre formænd i ne for lufthavnene nævnes. Dermed står vi over for en årets løb. Jeg vil derfor gerne takke mine to forgænge­ stor investering og markante ændringer i vores nuvæ­ re, Lars­Emil Johansen og Hans Enoksen, for deres ar­ rende trafikstruktur. Der er således med denne nye lov bejde for Inatsisartut. en forventning om en markant erhvervsudvikling i de Med udskrivelsen af valget besluttede Lars­Emil Jo­ kommende år og etableringen af mange nye arbejds­ hansen ikke at genopstille, hvorfor han stoppede som pladser. Formand for Inatsisartut den 24. april og nu kan se til­ Erfaringerne har gang på gang vist, at man ved samar­ bage på en lang og betydningsfuld politisk karriere. bejde altid kan opnå langt større udvikling og resulta­ Hans Enoksen blev efter valget valgt som ny formand ter. Jeg har derfor noteret mig med stor tilfredshed, at for Inatsisartut og sad i perioden 15. maj til den 3. ok­ et stort flertal i Inatsisartut har støttet op om finans­ tober, hvorefter jeg blev valgt som Formand for Inatsi­ loven for indeværende år. Dette er ikke kun glædeligt, sartut. men skaber også optimisme, da man på denne måde ud­ Som nyvalgt formand for Inatsisartut, har jeg taget viser et styrket samarbejdsånd partierne imellem. denne opgave til mig med taknemlighed, og jeg vil ar­ En anden stærk samarbejdsvilje gør sig også gældende bejde ihærdigt for at skabe de bedste rammebetingel­ i det nordiske samarbejde, og det fik Nuuk et særligt ser for Inatsisartut, gennem et godt samarbejde hvor vi indtryk af, da vi i september kunne byde det samlede i fællesskab arbejder for at opnå de bedste resultater Nordiske Råd velkommen i Nuuk, hvor de afholdt deres og bidrage til at vi alle føler os trygge i hverdagen og vil udvalgsmøder med deltagelse af 150 mødedeltagere se optimistisk i fremtiden. bestående af de nordiske landes delegationer og deres embedsfolk. Det var første gang siden Nordisk Råds oprettelse i 1952, at hele rådet samledes i Grønland, og det var særlig glædeligt at have parlamentarikere fra alle de nordiske lande og selvstyrende områder på Vivian Motzfeldt besøg i Nuuk. Formand for Inatsisartut, Juni 2019 10 11 ÅRSBERETNING 2018 KAPITEL XX 2 Formanden for Inatsisartut ÅRSBERETNING 2018 FORMANDEN FOR INATSISARTUT 2015 2016 2017 2018 Rejser 1) 1) 9 4 Rejseudgifter i kr. 336.483 181.996 106.113 573.071 Inklusiv administrationsudgifter Orienteringsbesøg og ­møder 1) 1) 6 1 Seminarer og konferencer 1) 1) 1 1 1) ikke opgjort Indtil 15. januar var Mimi Karlsen (IA) fungerende formand for Inatsisartut. Fra 15. januar til 24. april var Lars­Emil Johansen (S) formand for Inatsisartut. Fra 24. april til 15. maj var Hans Enoksen (PN) aldersformand for Inatsisartut. Fra 15. maj til 3. oktober var Hans Enoksen (PN) formand for Inatsisartut. Siden 3. oktober er Vivian Motzfeldt (S) formand for Inatsisartut. OM FORMANDEN FOR INATSISARTUT Formanden for Inatsisartut er beskæftiget med vare­ Formanden har blandt andet til opgave tagelsen af formandskabets opgaver i en fuldtids stil­ • at repræsentere Inatsisartut udadtil ling. Sammen med Formandskabet for Inatsisartut er formanden ansvarlig for varetagelsen af en lang række • at lede møderne i Inatsisartut opgaver til sikring af hensigtsmæssige arbejdsbetin­ • at drage omsorg for at Inatsisartut og udvalgenes gelser for Inatsisartut og dets medlemmer samt sam­ arbejde tilrettelægges og afvikles hensigtsmæssigt. spillet mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut. ina.gl/formanden 13 ÅRSBERETNING 2018 KAPITEL 2 REJSER Dato Sted Formål 5.­11.1. København Deltagelse ved Folketingsmedlemsfest og Naalakkersuisuts nytårsreception på Grønlands Repræsentation i København 17.­22.2. Reykjavik Besøg hos Islands præsident Gudni Th. Jóhannes­ son, Altingets formand Steingrímur J. Sigfússon, og hos Islands statsminister Katrín Jakobsdottir 16.­20.7. Reykjavik Deltagelse ved højtidelighed i forbindelse med 100 året for Islands selvstændighed 27.10.­2.11. Oslo Møde mellem de nordiske parlamentsformænd ifm. Nordisk Råds Session ORIENTERINGSBESØG OG -MØDER Dato Deltager(e) og sted Formål 20.2. Den islandske præsident samt Formanden for Besøg hos Islands præsident som tak for Islands Altinget, Reykjavík økonomiske støtte til tsunamikatastrofen i Uum­ mannaq 2017. Overværelse af åbningen af det islandske parlament 9.3. Delegation fra Nordnorges Europakontor i Brux­ Orienteringsmøde omkring politikken i Grønland elles, Nuuk om bl.a. fiskeri, infrastruktur mv. 12.4. Tidligere norsk ambassadør i Danmark Ingvard Præsentation af arbejdet for Nordisk Ministerråd Havnen, Nuuk mht. et forslag til en overordnet handlingsplan for at øge mobiliteten i Norden og en mulig rapporter­ ing herom 23.5. Skoleelever fra 9. klasse fra Qeqertarsuup Atuar­ Skolbebesøg i Inatsisartut fia, Nuuk 25.5. Skoleelever fra Niisip Atuarfia i Naajaat, Nuuk Skolebesøg i Inatsisartut 30.10. De nordiske parlamentsformænd, Oslo
Recommended publications
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Executive Summary
    The Greenland-Danish Self-Government Commission’s Report on Self-Government in Greenland Executive Summary April 2008 Background to the establishment of the Greenland-Danish Self-Government Commission The historical background, including the Greenland Home Rule Arrangement Before the introduction of Home Rule in 1979, the Greenland population was only involved in the government of the country to a limited extent. From the colonisation of Greenland in 1721 and up to about the middle of the 19th century, Greenland was administered by the Danish Government. In the middle of the 19th century, elected assemblies were established: so-called managers were elected to administer local matters. In 1911, local councils were set up and two provincial councils. The primary tasks of the local councils were the administration of social assistance and the maintenance of law and order. The provincial councils were responsible for discussing joint concerns for the individual provincial council district and were entitled to present proposals to the authorities in Denmark. In 1925, the local and provincial councils were supplemented with district councils that were to provide assistance to business and the labour market in Greenland in the form of loans, subsidies and the like. In 1951, the above-mentioned councils were replaced by municipal councils and one joint provincial council covering all Greenland, respectively. The primary task of the common provincial council was to act as an adviser in relation to the Danish Government. The council had only very limited, direct responsibility for societal tasks in Greenland. In the period from 1945 to 1954, Greenland figured on the list of non-self-governing territories under Chapter XI of the United Nations Charter, and during this period Denmark had to submit reports on the situation at regular intervals to the relevant decolonisation bodies of the United Nations.
    [Show full text]
  • 1 Grønlands Landstings Medlemmer Af Udvalg, Repræsentationer Samt
    Grønlands Landstings medlemmer af udvalg, repræsentationer samt råd og nævn, 3. oktober 2008. A = Atassut D = Demokraterne IA = Inuit Ataqatigiit S = Siumut KP = Kandidatforbundets Parti L = Løsgænger UDVALG MEDLEMMER Ruth Heilmann, fm. (S) Landstingets Formandskab (5) Josef Motzfeldt, 1.nfm. (IA) (Fungerer også som Udvalg for Forretningsordenen) Augusta Salling, 2. nfm. (A) Astrid Fleischer Rex, 3. nfm. (D) Isak Davidsen, 4. nfm. (S) Emilie Olsen, fm. (A) Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse (5) Lars-Emil Johansen, nfm. (S) Otto Jeremiassen (S) Kuupik Kleist (IA) Astrid Fleischer Rex (D) Augusta Salling, fm. (A) Landstingets Finansudvalg (5) Otto Jeremiassen, nfm. (S) Isak Davidsen (S) Agathe Fontain (IA) Palle Christiansen (D) Godmand Rasmussen, fm. (A) Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber (5) Otto Jeremiassen, nfm. (S) Aleqa Hammond (S) Olga P. Berthelsen (IA) Jens B. Frederiksen (D) Knud Kristiansen, fm. (A) Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg (5) Jonathan Motzfeldt, nfm. (S) Aleqa Hammond(S) Josef Motzfeldt (IA) Johan Lund Olsen (IA) Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Lovudvalg (5) Vittus Mikaelsen, nfm. (S) Otto Jeremiassen (S) Johan Lund Olsen (IA) Anemarie Schmidt Hansen (D) Isak Davidsen, fm. (S) Landstingets Familieudvalg (5) Emilie Olsen, nfm. (A) Vittus Mikaelsen (S) Agathe Fontain (IA) Astrid Fleischer Rex (D) Vittus Mikaelsen, fm. (S) Landstingets Sundhedsudvalg (5) Godmand Rasmussen, nfm. (A) Aleqa Hammond (S) Johan Lund Olsen (IA) Juliane Henningsen (IA) 1 Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Kultur-, Uddannelses-, Forsknings- og Kirkeudvalg (5) Doris Jakobsen, nfm. (S) Aleqa Hammond (S) Juliane Henningsen (IA) Olga P. Berthelsen (IA) Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg (5) Aleqa Hammond, nfm.
    [Show full text]
  • Denmark-Greenland in the Twentieth Century Kjær Sørensen, Axel
    www.ssoar.info Denmark-Greenland in the twentieth century Kjær Sørensen, Axel Veröffentlichungsversion / Published Version Monographie / monograph Zur Verfügung gestellt in Kooperation mit / provided in cooperation with: OAPEN (Open Access Publishing in European Networks) Empfohlene Zitierung / Suggested Citation: Kjær Sørensen, A. (2007). Denmark-Greenland in the twentieth century. (Man & Society, 34). Kopenhagen: Museum Tusculanum Press. https://nbn-resolving.org/urn:nbn:de:0168-ssoar-271360 Nutzungsbedingungen: Terms of use: Dieser Text wird unter einer CC BY-NC-ND Lizenz This document is made available under a CC BY-NC-ND Licence (Namensnennung-Nicht-kommerziell-Keine Bearbeitung) zur (Attribution-Non Comercial-NoDerivatives). For more Information Verfügung gestellt. Nähere Auskünfte zu den CC-Lizenzen finden see: Sie hier: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/deed.de As of 2008 Museum Tusculanum Press has taken over the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland. Manuscripts should be sent to: Museum Tusculanum Press University of Copenhagen 126 Njalsgade, DK-2300 Copenhagen S DENMARK [email protected] | www.mtp.dk Tel. +45 353 29109 | Fax +45 353 29113 VAT no.: 8876 8418 Guidelines for authors can be found at www.mtp.dk/MoG Orders Books can be purchased online at www.mtp.dk, via [email protected], through any of MTP’s distributors in the US, UK, and France or via online retailers and major booksellers. Museum Tusculanum Press bank details: Amagerbanken, DK-2300 Copenhagen S :: BIC: AMBK DK KK :: IBAN: DK10 5202 0001 5151 08 More information at www.mtp.dk/MoG About the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland (ISSN 0025 6676) has published scientific results from all fields of research on Greenland since 1878.
    [Show full text]
  • Landsstyre Og Naalakkersuisut Gennem Tiderne
    Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne Opgørelse over medlemmer af Landsstyre og Naalakkersuisut fra den 7. maj 1979 til den 8. februar 2021 Indenrigsafdelingen Formandens Departement Version 12 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne Forord ”Opgørelse over medlemmer af Naalakkersuisut fra den 7. maj 1979 til 1. juli 2020” har Formandens Departement udarbejdet en komplet oversigt over regeringsmedlemmer samt start- og slutdatoer hvert regeringsmedlems virke siden starten på Grønlands Hjemmestyre i 1979. Oversigten er organiseret, så hver side kan læses separat. Hver side repræsenterer en periode med én regeringskonstellation. Der er tre niveauer af inddeling for hver regeringskonstellation. Som inddelings-niveau 1 er øverst anført hvilken valgperiode, der er tale om. Datoerne for de to valg, som afgrænser den enkelte valgperiode, er anført. Som inddelings-niveau 2 er anført hvilken regeringsperiode, der er tale om med angivelse af navnet på den pågældende regeringschef. Datoerne for start og slut på den enkelte regeringsperiode er anført. Som inddelings-niveau 3 er anført hvilken periode for den enkelte regeringskonstellation, der er tale om. Regeringskonstellationen ved starten af en regeringsperiode kaldes ”Landsstyre ved regeringsdannelse” (1979-2009) henholdsvis ”Naalakkersuisut ved regeringsdannelse” (2009-). Eventuelle ændringer under den pågældende regeringsperiode kaldes for rokade. Datoerne for start og slut på den enkelte regeringskonstellation er anført. Et inddelings-niveau 4 kunne være anført, men dette niveau er ikke taget med i oversigten. Det drejer sig om angivelse af perioder med eksempelvis et vikarierende landsstyremedlem eller vikarierende Naalakkersuisoq. En komplet oversigt over samtlige perioder, hvor et regerings- medlem vikarierer eller lignende for et andet regeringsmedlem, lader sig ikke gøre at opstille.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2019
    KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2019 Årsberetning for INATSISARTUT 2019 KAPITEL XX ÅRSBERETNING 2019 Årsberetning for INATSISARTUT 2019 Udgivet af Bureau for Inatsisartut Juni 2020 Fotos: Bureau for Inatsisartut, medmindre andet er oplyst. Trykt på 115g Arctic Volume White papir. Bureau for Inatsisartut · Postboks 1060 · 3900 Nuuk [email protected] · www.inatsisartut.gl Formand for Inatsisartut Vivian Velbesøgt kulturnat i Inatsisartut Den islandske præsident H. E. Guðni Motzfeldt taler i Island Th. Jóhannesson ankommer INDHOLD 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut . 6 2 Formanden for Inatsisartut ......................................................... 12 3 Formandskabet for Inatsisartut ..................................................... 22 4 Sammensætning af Inatsisartut .................................................... 30 5 Særlige begivenheder ............................................................... 40 6 Nersornaat .......................................................................... 56 7 § 37 spørgsmål ...................................................................... 64 8 Lovgivning om Inatsisartut .......................................................... 68 Årsberetning for Inatsisartut 1.1. til 31.12.2019 40 års jubilæum for Hjemmestyret – H.K.H. Kronprinsen åbner den grøn- Vestnordisk Råd på udflugt i Nuuk 10 års jubilæum for Selvstyret landske stand på PDAC i Toronto fjorden 9 Ombudsmanden for Inatsisartut .................................................... 72 10 Samlinger ..........................................................................
    [Show full text]
  • Electoral Politics, Party Performance, and Governance in Greenland: Parties, Personalities, and Cleavages in an Autonomous Subnational Island Jurisdiction
    Island Studies Journal, 16(1), 2021, 343-372 Electoral politics, party performance, and governance in Greenland: Parties, personalities, and cleavages in an autonomous subnational island jurisdiction Yi Zhang School of Public Administration, Jilin University, China [email protected] Xinyuan Wei School of Public Administration, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] (corresponding author) Adam Grydehøj Research Center for Indian Ocean Island Countries, South China University of Technology, Guangzhou, China [email protected] Abstract: Greenland is a strongly autonomous subnational island jurisdiction (SNIJ) within the Kingdom of Denmark. This paper takes its point of departure in studies of politics in small island territories to ask to what extent Greenland matches findings from other small island states and SNIJs in terms of personalisation of politics, party performance, and political cleavages that do not follow left-right divides. Even though Greenland possesses a strongly multiparty system, supported by elections involving party-list proportional representation within a single multimember constituency, a single political party, Siumut, has led the government for all but a brief period since the advent of Greenlandic autonomy in 1979. By considering Greenland’s political ecosystem, spatially and personally conditioned aspects of voter behaviour, and coalition-building processes, paying particular attention to the 24 April 2018 parliamentary elections, we argue that it is inappropriate to study Greenland as a monolithic political unit or to draw oversimplified analogies with party politics from large state Western liberal democracies. Instead, Greenlandic politics must be understood in relation to the island territory’s particular historical, geographical, and societal characteristics as well as its electoral system.
    [Show full text]
  • Årsberetning 2010
    Årsberetningen for INATSISARTUT 2010 Forsidebillede: Håndværkerarbejde i forbindelse med indretningen af Inatsisartuts nye Informations- og presselokale. Udgivet af Bureau for Inatsisartut April 2010 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut Bureau for Inatsisartut · Postboks 1060 · 3900 Nuuk [email protected] · www.inatsisartut.gl Årsberetning for Inatsisartut 1.1. til 31.12.2010 Indhold INATSISARTUT 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut ....................................................... 5 2 Formanden for Inatsisartut og formandskabet ............................................... 7 3 Formandens aktiviteter ....................................................................... 9 4 Formandskabets aktiviteter ................................................................. 13 5 Særlige begivenheder ........................................................................ 19 6 Sammensætning af Inatsisartut ............................................................. 25 7 Nersornaat ................................................................................... 29 8 Ombudsmanden for Inatsisartut ............................................................. 33 SAMLINGER 9 Oversigt over samlingerne . 35 10 Spørgetime med Naalakkersuisut ............................................................ 37 11 § 36 / § 37 spørgsmål . 39 UDVALG 12 Oversigt over udvalgsarbejdet ............................................................... 41 13 Aktiviteter i udvalgene ......................................................................
    [Show full text]
  • Greenland: the Challenge of Managing a Key Geostrategic Territory
    DIRECTORATE-GENERAL FOR EXTERNAL POLICIES POLICY DEPARTMENT 2014 IN DEPTH ANALYSIS Greenland: The challenge of managing a key geostrategic territory Author: Fernando GARCÉS DE LOS FAYOS Abstract Greenland’s geostrategic location will grow in importance in the coming years – and not only because the island’s melting ice sheet lies at the forefront of climate change concerns. After acquiring home rule status from Denmark in 1979, Greenland’s 2009 Self- Government Act substantially increased its powers, including the management of its substantial untapped natural resources. Despite the difficulties inherent in exploiting these resources, they have already attracted international attention, notably from Asian countries. Although Greenland is still heavily dependent on an annual grant from Copenhagen, the territory will probably become self-sustainable in the medium term. Its sparse population faces a challenge in administering the huge territory. Elections in March 2013 focused mainly on the conditions for implementing large mining and industrial projects in the future and their effects on the Inuit way of life. The vote returned the Siumut party to power, with Greenland’s first female Prime Minister, Aleqa Hammond. Greenland is the only territory to have withdrawn from the European Union, but it remains one of the EU's Overseas Countries and Territories, closely tied to the Union through an extensive partnership agreement and a fisheries protocol. Greenland is also a focus of the EU’s Arctic policy. DG EXPO/B/PolDep/Note/2014_16 March 2014 PE 522.332 EN Policy Department, Directorate-General for External Policies This In depth analysis was requested by the European Parliament's Enlargement and European Economic Area Unit AUTHOR: Fernando GARCÉS DE LOS FAYOS Directorate-General for External Policies of the Union Policy Department WIB 06 M 077 rue Wiertz 60 B-1047 Brussels Editorial Assistant: Györgyi MÁCSAI CONTACT: Feedback of all kinds is welcome.
    [Show full text]
  • Greenland.Pdf
    Greenland: Security Perspectives Jørgen Taagholt Jens Claus Hansen translated by Daniel Lufkin he Atlantic Treaty Association was established in 1950 as a group of former Opposition Members Tand politicians from parties backing NATO membership: Social Democrats, Conservative People’s Party and the Left Party. The goal of the Atlantic Treaty Association is to foster understanding of Danish mem- bership in NATO and to advocate political, economic and cultural cooperation among the member nations. Primary emphasis in the activities of the Atlantic Treaty Association is on: • Cooperation with the Baltic states and the Central and Eastern European nations • Activities with young people interested in Danish security policy • Seminars and study tours for teachers from high schools and other educational institutions • Publication of timely articles. In informational and educational activities, we em- phasize: • European security—including the expansion of the EU in depth and breadth; • The role of the United States in European security policy; • The work of NATO and the EU—looking into the future. The Atlantic Treaty Association is a private, voluntary organization whose work is financed from public and private funds. Greenland: Security Perspectives Jørgen Taagholt Jens Claus Hansen translated by Daniel Lufkin Translated from the Danish by Daniel Lufkin. This book may be cited as: Taagholt, Jørgen, and Hansen, Jens Claus. 2001. Greenland: Security Perspectives. Trans. Daniel Lufkin. Fairbanks, Alaska: Arctic Research Consortium of the United States. This report is published by ARCUS with funding provided by the National Science Foundation (NSF) Arctic Social Sciences Program under cooperative agreement OPP-9727899. Any opinions, findings, and conclusions or recommendations expressed in this material are those of the authors and do not necessarily reflect the views of the NSF.
    [Show full text]
  • Isak Kleist FILMOGRAFI OG OVERORDNET INDHOLD AF
    Isak Kleist FILMOGRAFI OG OVERORDNET INDHOLD AF 20.000-22.000 MINUTTERS RÅFILMSSAMLING FILMOGRAFI "Skællaksfiskerne" 1985, KNR-TV Nuuk Igangsætter nyhedsmagasinet "Uniffik" i KNR TV regi i 1986. "Qullissani Naapeqqinneq" 1988, musikalsk dokumentarfilm om Vajgat Orkestret og Qullissat. Vestnorden dokumentarfilm om hjemmemarkeder i Grønland, Færøerne og Island. Mange valgprogramfilm. Samt produceret mange politiske og kulturelle programmer i KNR — TV. "Nunarput Ajorpianng" musikfilm med Rasmus Lyberth og Verner Nicolet 1989. "Titarnerit" / producer for musikvideofilm af Ole Kristiansen 1993. "Grønland — Kontrasternes Land" stor dokumentarfilm om Grønland 1995. Den foretrukne turistfilm for Grønland i mange år. "Aasarissuaq Silagissuaq" Dokumentarfilm om lgaliko. 1996. Mange nyhedsindslag i Qanorooq, kultur og politisk/historiske programmer for KNR-TV. 1985/86 / 2002/03/04. Blandt andre 3 jubilæumsprogrammer i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25 års jubilæum. Meget anerkendte programmer. 3 dokumentarfilm om erhvervsudvikling 2004. "Ved De Frosne Floder" 2008. Klima og kulturfilm fra Diskobugten / Opfølgende film under planlæggelse. Grønlands hidtil mest solgte film. Har produceret mange nyhedsindslag fra Danmark siden 2010 påå free lance basis.. RÅFILMSAMLINGEN Alle optagelserne er foretaget i tidsrummet 1988-2009 og en ganske lille del er udgivet i en lang række udsendelser, dokumentarfilm, programmer og reportager. Optagelserne har både historiske, etnografiske og naturdokumentationsværdier, som er vigtige visuelle dokumentationer af stor værdi. Visuelle dokumentationer med stigende historisk værdi, som officielle grønlandske kultur og uddannelsesinstitutioner kan få glæde af som historiske og visuelle kilder. Optagelserne stammer fra Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Diskobugt, Sisimiut, Kangerlussuaq, Maniitsoq, Nuuk, alle beboede steder i Sydgrønland og natur, Tasiilaq og lttoqqortoormiit områderne. Samt en del råfilm af grønlændere og danske i Danmark.
    [Show full text]
  • Greenland and Iceland in the New Arctic
    December 2020 Greenland and Iceland in the New Arctic Recommendations of the Greenland Committee Appointed by the Minister for Foreign Affairs and International Development Co-operation Greenland and Iceland in the New Arctic Recommendations of the Greenland Committee Appointed by the Minister for Foreign Affairs and International Development Co-operation Publisher: The Ministry for Foreign Affairs December 2020 utn.is | [email protected] Layout and text processing: The Ministry for Foreign Affairs/Hildur Sigurðardóttir ©2020 The Ministry for Foreign Affairs ISBN 978-9935-9582-4-2 Graenland-A4-enska.pdf 1 09/12/2020 13:51 December 2020 Qaanaaq Thule Air Base Avannaata Kommunia Kalaallit nunaanni Nuna eqqissisimatiaq (Northeast Greenland National Park) C Upernavik M Y CM MY Uummannaq CY Ittoqqortoormiit CMY K Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Kangaatsiaq Qasigiannguit Kommuneqarfik Kommune Sermersooq Quqertalik Sisimiut Qeqqata 2.166.086 km2 Kommunia total area Maniitsoq 80% Tasiilaq is covered by ice sheet Nuuk 21x the total area of Iceland 44.087 km length of coastline Paamiut Kommune Kujalleq Ivittuut 3.694 m highest point, Narsarsuaq Gunnbjørn Fjeld Narsaq Qaqortoq 56.081 population Nanortalik 3 Greenland and Iceland in the New Arctic Table of Contents Preface. ............................................................ 10 Main Recommendations .................................................. 12 I. Framework Agreement and Parliamentary Resolution .................... 12 II. Ten Recommendations .............................................. 12
    [Show full text]