Landsstyre Og Naalakkersuisut Gennem Tiderne

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Landsstyre Og Naalakkersuisut Gennem Tiderne Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne Opgørelse over medlemmer af Landsstyre og Naalakkersuisut fra den 7. maj 1979 til den 8. februar 2021 Indenrigsafdelingen Formandens Departement Version 12 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne Forord ”Opgørelse over medlemmer af Naalakkersuisut fra den 7. maj 1979 til 1. juli 2020” har Formandens Departement udarbejdet en komplet oversigt over regeringsmedlemmer samt start- og slutdatoer hvert regeringsmedlems virke siden starten på Grønlands Hjemmestyre i 1979. Oversigten er organiseret, så hver side kan læses separat. Hver side repræsenterer en periode med én regeringskonstellation. Der er tre niveauer af inddeling for hver regeringskonstellation. Som inddelings-niveau 1 er øverst anført hvilken valgperiode, der er tale om. Datoerne for de to valg, som afgrænser den enkelte valgperiode, er anført. Som inddelings-niveau 2 er anført hvilken regeringsperiode, der er tale om med angivelse af navnet på den pågældende regeringschef. Datoerne for start og slut på den enkelte regeringsperiode er anført. Som inddelings-niveau 3 er anført hvilken periode for den enkelte regeringskonstellation, der er tale om. Regeringskonstellationen ved starten af en regeringsperiode kaldes ”Landsstyre ved regeringsdannelse” (1979-2009) henholdsvis ”Naalakkersuisut ved regeringsdannelse” (2009-). Eventuelle ændringer under den pågældende regeringsperiode kaldes for rokade. Datoerne for start og slut på den enkelte regeringskonstellation er anført. Et inddelings-niveau 4 kunne være anført, men dette niveau er ikke taget med i oversigten. Det drejer sig om angivelse af perioder med eksempelvis et vikarierende landsstyremedlem eller vikarierende Naalakkersuisoq. En komplet oversigt over samtlige perioder, hvor et regerings- medlem vikarierer eller lignende for et andet regeringsmedlem, lader sig ikke gøre at opstille. Centralt placerede politikere og embedsfolk samt Bureau for Inatsisartut og enkelte andre har bidraget med oplysninger til oversigten. Desuden er oplysninger fra Sermitsiaq og AG samt internet blevet inddraget. Der er dog fortsat enkelte datoer, titler m.v., som det ikke er lykkedes at få verificeret med fuld sikkerhed. Såfremt nogen måtte ligge inde med supplerende eller korrigerende oplysninger, hører Indenrigsafdelingen meget gerne om disse oplysninger, så de kan indgå i udarbejdelse af den næste udgave af oversigten. Oplysninger kan sendes til [email protected]. Indenrigsafdelingen Nuuk, den 9. juli 2020 Indenrigsafdelingen 1 Version 12 – 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne Indholdsfortegnelse 1979-1983 – 1. valgperiode Jonathan Motzfeldts 1. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 4 1983-1984 – 2. valgperiode Jonathan Motzfeldts 2. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 5 1984-1987 – 3. valgperiode Jonathan Motzfeldts 3. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 6 Jonathan Motzfeldts 3. regeringsperiode – 1. rokade ................................................... 7 1987-1991 – 4. valgperiode Jonathan Motzfeldts 4. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 8 Jonathan Motzfeldts 4. regeringsperiode – 1. rokade ................................................... 9 Jonathan Motzfeldts 4. regeringsperiode – 2. rokade ................................................... 10 Jonathan Motzfeldts 5. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 11 1991-1995 – 5. valgperiode Lars Emil Johansens 1. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ......... 12 Lars Emil Johansens 1. regeringsperiode – 1. rokade .................................................. 13 1995-1999 – 6. valgperiode Lars Emil Johansens 2. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ......... 14 Lars Emil Johansens 2. regeringsperiode – 1. rokade .................................................. 15 1999-2002 – 7. valgperiode Jonathan Motzfeldts 6. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 16 Jonathan Motzfeldts 6. regeringsperiode – 1. rokade ................................................... 17 Jonathan Motzfeldts 6. regeringsperiode – 2. rokade ................................................... 18 Jonathan Motzfeldts 7. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse .......... 19 2002-2005 – 8. valgperiode Hans Enoksens 1. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ................. 20 Hans Enoksens 2. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ................. 21 Hans Enoksens 3. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ................. 22 Hans Enoksens 3. regeringsperiode – 1. rokade .......................................................... 23 Hans Enoksens 3. regeringsperiode – 2. rokade .......................................................... 24 Hans Enoksens 3. regeringsperiode – 3. rokade .......................................................... 25 2005-2009 – 9. valgperiode Hans Enoksens 4. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ................. 26 Hans Enoksens 4. regeringsperiode – 1. rokade .......................................................... 27 Hans Enoksens 4. regeringsperiode – 2. rokade .......................................................... 28 Hans Enoksens 5. regeringsperiode – Landsstyre efter regeringsdannelse ................. 29 Hans Enoksens 5. regeringsperiode – 1. rokade .......................................................... 30 Hans Enoksens 5. regeringsperiode – 2. rokade .......................................................... 31 Hans Enoksens 5. regeringsperiode – 3. rokade .......................................................... 32 Hans Enoksens 5. regeringsperiode – 4. rokade .......................................................... 33 Indenrigsafdelingen 2 Version 12 – 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne 2009-2013 – 10. valgperiode Kuupik Kleists 1. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse ............ 34 Kuupik Kleists 1. regeringsperiode – 1. rokade ............................................................ 35 2013-2014 – 11. valgperiode Aleqa Hammonds 1. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse ...... 36 Aleqa Hammonds 2. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse ...... 37 Aleqa Hammonds 2. regeringsperiode – 1. rokade ...................................................... 38 Kim Kielsens 1. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 39 2014-2018 – 12. valgperiode Kim Kielsens 2. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 40 Kim Kielsens 2. regeringsperiode – 1. rokade .............................................................. 41 Kim Kielsens 2. regeringsperiode – 2. rokade .............................................................. 42 Kim Kielsens 3. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 43 Kim Kielsens 3. regeringsperiode – 1. rokade .............................................................. 44 2018-2021 – 13. valgperiode Kim Kielsens 4. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 45 Kim Kielsens 5. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 46 Kim Kielsens 5. regeringsperiode – 1. rokade .............................................................. 47 Kim Kielsens 5. regeringsperiode – 2. rokade .............................................................. 48 Kim Kielsens 6. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 49 Kim Kielsens 6. regeringsperiode – 1. rokade .............................................................. 50 Kim Kielsens 7. regeringsperiode – Naalakkersuisut efter regeringsdannelse .............. 51 Kim Kielsens 7. regeringsperiode – 1. rokade .............................................................. 52 Kim Kielsens 7. regeringsperiode – 2. rokade .............................................................. 53 Kim Kielsens 7. regeringsperiode – 3. rokade .............................................................. 54 Indenrigsafdelingen 3 Version 12 – 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne 1979-1983 – 1. valgperiode Valg til Landstinget den 4. april 1979 – valg til Landstinget den 12. april 1983 - - - Jonathan Motzfeldts 1. regeringsperiode Landsstyret 7. maj 1979 – 2. maj 1983 - - - Landsstyre efter regeringsdannelse Landsstyret 7. maj 1979 – 2. maj 1983 (Siumut: 5) Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) Landsstyremedlem for Erhvervsområdet Lars Emil Johansen (Siumut) Landsstyremedlem Socialområdet Moses Olsen (Siumut) Landsstyremedlem for Bygder Anders Andreassen (Siumut) Landsstyremedlem for Kulturområdet Thue Christiansen (Siumut) Kilde 1 1 Atuagagdliutit 03.05.1979 Side 2 Indenrigsafdelingen 4 Version 12 – 17. februar 2021 Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne 1983-1984 – 2. valgperiode Valg til Landstinget den 12. april 1983 – valg til Landstinget den 6. juni 1984 - - - Jonathan Motzfeldts 2. regeringsperiode Landsstyret 2. maj 1983 – 17. juni 1984 - - - Landsstyre efter regeringsdannelse Landsstyret 2. maj 1983 – 17. juni 1984 (Siumut: 6) Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (Siumut) Landsstyremedlem for Økonomi, Budgetter og Boligområdet Moses Olsen (Siumut) Landsstyremedlem for Fiskeri, Handel og Industri Lars Emil Johansen (Siumut) Landsstyremedlem for Socialområdet Agnethe Davidsen (Siumut) Landsstyremedlem for Bygder og Yderdistrikter Hendrik Nielsen
Recommended publications
  • University of Copenhagen FACULTY of SOCIAL SCIENCES Faculty of Social Sciences UNIVERSITY of COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3
    Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Jacobsen, Marc Publication date: 2019 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Jacobsen, M. (2019). Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies. Download date: 11. okt.. 2021 DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE university of copenhagen FACULTY OF SOCIAL SCIENCES faculty of social sciences UNIVERSITY OF COPENHAGEN · DENMARK PHD DISSERTATION 2019 · ISBN 978-87-7209-312-3 MARC JACOBSEN Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies and Denmark’s Reconfiguring dependency in Greenland’s identity interactions Arctic Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies PhD Dissertation 2019 Marc Jacobsen Arctic identity interactions Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies Marc Jacobsen PhD Dissertation Department of Political Science University of Copenhagen September 2019 Main supervisor: Professor Ole Wæver, University of Copenhagen. Co-supervisor: Associate Professor Ulrik Pram Gad, Aalborg University.
    [Show full text]
  • Bilag: Naalakkersuisut Og Ressortfordelingen
    Naalakkersuisut og ressortfordelingen Formandens Departement 19. juli 2018 Indholdsfortegnelse Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut .............................................................................. 2 Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Simon Simonsen, Siumut ................................................... 5 Naalakkersuisoq for Finanser Pele Broberg, Partii Naleraq ....................................................................... 7 Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi Aqqalu Jerimiassen, Atassut ..................................................... 10 Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Nordisk Samarbejde Vittus Qujaukitsoq, Nunatta Qitornai ................................................................................................................. 13 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut ..... 16 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen, Siumut .................................................. 21 Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet Anthon Frederiksen, Partii Naleraq .......... 23 Naalakkersuisoq for Sundhed og Forskning Doris Jakobsen Jensen, Siumut .......................................... 25 Bilag: Organisationsdiagram for Naalakkersuisut .................................................................................. 27 1 Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut Formandens Departement (NSN) Imaneq 1A 901 Postboks 1015 3900 Nuuk Tlf.: +299 345000
    [Show full text]
  • NAALAKKERSU ISUT Medlem Af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans
    Aningaasaqarnermut Nunanilu Avannarlerni suleqatigiinnermut NAALAKKERSU ISUT Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde GOVERNMENT OF GREENLAND ~ () Medlem af Inatsisartut for Partii Naleraq, Hans Enoksen Bureau for Inatsisartut Her Svar på § 37 spørgsmål nr. 2019/106 om eventuel udflytning af virksomheder og Brevdato: 07-03-2019 Sags nr. 2019-5923 organisationer fra Nuuk. P. O. Box 1037 Kære Hans Enoksen 3900 Nuuk Tel. (+299) 345000 Fax (+299) 34 63 50 Du har i henhold til § 37 i Inatsisartuts Forretningsorden stillet spørgsmål til E-mail: [email protected] Naalakkersuisut om eventuel udflytning af virksomheder og organisationer fra Nuuk. www.naalakkersuisut.gl Dine spørgsmål er henvist til min besvarelse. Spørgsmålene lyder: 1. Befolkningsejet virksomheder, uddannelsesinstitutioner, etc. har med Siumut i spidsen haft det holdning, at disse skal generelt set decentraliseres til hele kysten. Er dette også den nuværende politik for Naalakkersuisut, og hvad er status? Hvis politikken er ændret, bedes begrundelsen deraf den politiske ændring uddybet. Svar. Naalakkersuisuts udgangspunkt for den førte politik i denne valgperiode tager afsæt i den gældende koalitionsaftale samt de parlamentariske muligheder for at føre denne politik ud i praksis, blandt andet som led i de prioriteringer, der er nødvendige som led i den årlige vedtagelse affinansloven i Inatsisartut. Koalitionsaftalen og finanslovsaftalen for 2019, som et bredt flertal i Inatsisartut står bag, rummer ikke et generelt mål om at udflytte virksomheder eller institutioner fra Nuuk. Derimod rummer såvel koalitionsaftalen som finanslovsaftalen konkrete mål og forslag, som skal styrke Selvstyrets aktiviteter uden for Nuuk. Det gælder blandt på uddannelsesområdet og med etableringen af nye lufthavne. Det er Naalakkersuisuts udgangspunkt, at såfremt en eventuel udflytning af en given virksomhed eller institution på et tidspunkt skal finde sted, forudsætter det en konkret beslutning derom, ud fra et solidt beslutningsoplæg i hvert enkelt tilfælde.
    [Show full text]
  • Greenland Last Ice Area
    kn Greenland Last Ice Area Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities Mette Frost, WWF-DK Copenhagen, September 2014 Report Greenland Last Ice Area. Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities. The report is written by Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. Published by WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Denmark. Phone +45 3536 3635 – E-mail: [email protected] WWF Global Arctic Programme, 275 Slater Street, Ottawa, Ontario, K1P 5L4. Canada. Phone: +1 613 232 2535 Project The report has been developed under the Last Ice Area project, a joint project between WWF Canada, WWF Denmark and WWF Global Arctic Programme. Other WWF reports on Greenland – Last Ice Area Greenland Last Ice Area. Scoping study: socioeconomic and socio-cultural use of the Greenland LIA. By Pelle Tejsner, consultant and PhD. and Mette Frost, WWF-DK. November 2012. Seals in Greenland – an important component of culture and economy. By Eva Garde, WWF-DK. November 2013. Front page photo: Yellow house in Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia, Greenland. July 2012. Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. The report can be downloaded from www.wwf.dk [1] CONTENTS Last Ice Area Introduction 4 Last Ice Area / Sikuusarfiit Nunngutaat 5 Last Ice Area/ Den Sidste Is 6 Summary 7 Eqikkaaneq 12 Sammenfatning 18 1. Introduction – scenarios for resources development within the Greenland LIA 23 1.1 Last Ice Area 23 1.2 Geology of the Greenland LIA 25 1.3 Climate change 30 2. Mining in a historical setting 32 2.1 Experiences with mining in Greenland 32 2.2 Resources development to the benefit of society 48 3.
    [Show full text]
  • Greenland's Project Independence
    NO. 10 JANUARY 2021 Introduction Greenland’s Project Independence Ambitions and Prospects after 300 Years with the Kingdom of Denmark Michael Paul An important anniversary is coming up in the Kingdom of Denmark: 12 May 2021 marks exactly three hundred years since the Protestant preacher Hans Egede set sail, with the blessing of the Danish monarch, to missionise the island of Greenland. For some Greenlanders that date symbolises the end of their autonomy: not a date to celebrate but an occasion to declare independence from Denmark, after becoming an autonomous territory in 2009. Just as controversial as Egede’s statue in the capital Nuuk was US President Donald Trump’s offer to purchase the island from Denmark. His arrogance angered Greenlanders, but also unsettled them by exposing the shaky foundations of their independence ambitions. In the absence of governmental and economic preconditions, leaving the Realm of the Danish Crown would appear to be a decidedly long-term option. But an ambitious new prime minister in Nuuk could boost the independence process in 2021. Only one political current in Greenland, tice to finances. “In the Law on Self-Govern- the populist Partii Naleraq of former Prime ment the Danes granted us the right to take Minister Hans Enoksen, would like to over thirty-two sovereign responsibilities. declare independence imminently – on And in ten years we have taken on just one National Day (21 June) 2021, the anniver- of them, oversight over resources.” Many sary of the granting of self-government people just like to talk about independence, within Denmark in 2009.
    [Show full text]
  • Large Scale Projects in the Arctic: Socio-Economic Impacts of Mining in Greenland
    University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir June 2014 University of Akureyri School of Humanities and Social Science, Faculty of Law Master‟s Program in Polar Law Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Monika Margrét Stefánsdóttir Master thesis submitted as part of studies for the M.A. – Degree in Polar Law. Akureyri June 2014 Master Thesis Monika Margrét Stefánsdóttir Ha070314 Large Scale Projects in the Arctic: Socio-economic impacts of mining in Greenland Joan Nymand Larsen: is hereby approved as part of studies towards the M.A. degree in Polar Law Studies Akureyri in June 2014 Master Degree Examination Committee Members _______________________________________ Joan Nymand Larsen _______________________________________ Hjalti Jóhannesson iii Abstract Changes in the Arctic environment in the last decades are highly relevant to understanding changes in the socio-economic development in the Arctic. The main focus of this thesis will be on those changes, with a certain concentration on the changes in relation to Greenland. The thesis starts out by providing an overview of the physical and historical background of Greenland, followed by an overview of the economy of Greenland and a discussion of the obstacles for economic development. With Self-Government, Greenland is looking for new sources of income. The importance of the mineral sector has grown as it begins to show its potential as this new source. Case studies of four different mines, in three different countries, along with large scale projects in four different countries will be analysed and compared.
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Executive Summary
    The Greenland-Danish Self-Government Commission’s Report on Self-Government in Greenland Executive Summary April 2008 Background to the establishment of the Greenland-Danish Self-Government Commission The historical background, including the Greenland Home Rule Arrangement Before the introduction of Home Rule in 1979, the Greenland population was only involved in the government of the country to a limited extent. From the colonisation of Greenland in 1721 and up to about the middle of the 19th century, Greenland was administered by the Danish Government. In the middle of the 19th century, elected assemblies were established: so-called managers were elected to administer local matters. In 1911, local councils were set up and two provincial councils. The primary tasks of the local councils were the administration of social assistance and the maintenance of law and order. The provincial councils were responsible for discussing joint concerns for the individual provincial council district and were entitled to present proposals to the authorities in Denmark. In 1925, the local and provincial councils were supplemented with district councils that were to provide assistance to business and the labour market in Greenland in the form of loans, subsidies and the like. In 1951, the above-mentioned councils were replaced by municipal councils and one joint provincial council covering all Greenland, respectively. The primary task of the common provincial council was to act as an adviser in relation to the Danish Government. The council had only very limited, direct responsibility for societal tasks in Greenland. In the period from 1945 to 1954, Greenland figured on the list of non-self-governing territories under Chapter XI of the United Nations Charter, and during this period Denmark had to submit reports on the situation at regular intervals to the relevant decolonisation bodies of the United Nations.
    [Show full text]
  • 1 Grønlands Landstings Medlemmer Af Udvalg, Repræsentationer Samt
    Grønlands Landstings medlemmer af udvalg, repræsentationer samt råd og nævn, 3. oktober 2008. A = Atassut D = Demokraterne IA = Inuit Ataqatigiit S = Siumut KP = Kandidatforbundets Parti L = Løsgænger UDVALG MEDLEMMER Ruth Heilmann, fm. (S) Landstingets Formandskab (5) Josef Motzfeldt, 1.nfm. (IA) (Fungerer også som Udvalg for Forretningsordenen) Augusta Salling, 2. nfm. (A) Astrid Fleischer Rex, 3. nfm. (D) Isak Davidsen, 4. nfm. (S) Emilie Olsen, fm. (A) Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse (5) Lars-Emil Johansen, nfm. (S) Otto Jeremiassen (S) Kuupik Kleist (IA) Astrid Fleischer Rex (D) Augusta Salling, fm. (A) Landstingets Finansudvalg (5) Otto Jeremiassen, nfm. (S) Isak Davidsen (S) Agathe Fontain (IA) Palle Christiansen (D) Godmand Rasmussen, fm. (A) Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber (5) Otto Jeremiassen, nfm. (S) Aleqa Hammond (S) Olga P. Berthelsen (IA) Jens B. Frederiksen (D) Knud Kristiansen, fm. (A) Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg (5) Jonathan Motzfeldt, nfm. (S) Aleqa Hammond(S) Josef Motzfeldt (IA) Johan Lund Olsen (IA) Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Lovudvalg (5) Vittus Mikaelsen, nfm. (S) Otto Jeremiassen (S) Johan Lund Olsen (IA) Anemarie Schmidt Hansen (D) Isak Davidsen, fm. (S) Landstingets Familieudvalg (5) Emilie Olsen, nfm. (A) Vittus Mikaelsen (S) Agathe Fontain (IA) Astrid Fleischer Rex (D) Vittus Mikaelsen, fm. (S) Landstingets Sundhedsudvalg (5) Godmand Rasmussen, nfm. (A) Aleqa Hammond (S) Johan Lund Olsen (IA) Juliane Henningsen (IA) 1 Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Kultur-, Uddannelses-, Forsknings- og Kirkeudvalg (5) Doris Jakobsen, nfm. (S) Aleqa Hammond (S) Juliane Henningsen (IA) Olga P. Berthelsen (IA) Kristian Jeremiassen, fm. (A) Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg (5) Aleqa Hammond, nfm.
    [Show full text]
  • Denmark-Greenland in the Twentieth Century Kjær Sørensen, Axel
    www.ssoar.info Denmark-Greenland in the twentieth century Kjær Sørensen, Axel Veröffentlichungsversion / Published Version Monographie / monograph Zur Verfügung gestellt in Kooperation mit / provided in cooperation with: OAPEN (Open Access Publishing in European Networks) Empfohlene Zitierung / Suggested Citation: Kjær Sørensen, A. (2007). Denmark-Greenland in the twentieth century. (Man & Society, 34). Kopenhagen: Museum Tusculanum Press. https://nbn-resolving.org/urn:nbn:de:0168-ssoar-271360 Nutzungsbedingungen: Terms of use: Dieser Text wird unter einer CC BY-NC-ND Lizenz This document is made available under a CC BY-NC-ND Licence (Namensnennung-Nicht-kommerziell-Keine Bearbeitung) zur (Attribution-Non Comercial-NoDerivatives). For more Information Verfügung gestellt. Nähere Auskünfte zu den CC-Lizenzen finden see: Sie hier: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/deed.de As of 2008 Museum Tusculanum Press has taken over the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland. Manuscripts should be sent to: Museum Tusculanum Press University of Copenhagen 126 Njalsgade, DK-2300 Copenhagen S DENMARK [email protected] | www.mtp.dk Tel. +45 353 29109 | Fax +45 353 29113 VAT no.: 8876 8418 Guidelines for authors can be found at www.mtp.dk/MoG Orders Books can be purchased online at www.mtp.dk, via [email protected], through any of MTP’s distributors in the US, UK, and France or via online retailers and major booksellers. Museum Tusculanum Press bank details: Amagerbanken, DK-2300 Copenhagen S :: BIC: AMBK DK KK :: IBAN: DK10 5202 0001 5151 08 More information at www.mtp.dk/MoG About the series Monographs on Greenland | Meddelelser om Grønland (ISSN 0025 6676) has published scientific results from all fields of research on Greenland since 1878.
    [Show full text]
  • Inuit Statehood: a Liquified Chance of Independence Johan Kaas-Olsen
    Inuit Statehood: a Liquified chance of Independence Johan Kaas-Olsen (55037) Ørne Trygve Voetmann (55448) Supervisor: Ole Bruun Characters: 120.737 Side 1 af 58 Indholdsfortegnelse Introduction………………………………………………………………………………………………….. 3 Methodology and methods………………………………………………………………………………….7 Chapter 1: Matrimonial ups-and-downs: the Shifting storylines of the independence narrative in Greenland ..................................................................................................................................................... 15 A political marriage ..................................................................................................................... 15 The consummation of a marriage................................................................................................ 15 The Marital Separation: 1979 ..................................................................................................... 17 The (close to be) Final Divorce: 2009 ......................................................................................... 19 Discursive perspectives on (in)dependence in Greenland: (headline 2) ............................................... 24 Sub conclusion. ........................................................................................................................... 28 Chapter 2: Painting the Arctic, A Tale of Contesting Narratives ..................................................... 29 Setting the Scene: An opening Arctic .......................................................................................
    [Show full text]
  • Betænkning Udkast 01102015
    5. november 2015 EM2015/164 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse. (Ansættelses- og afskedigelseskompetence) Fremsat af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen senest bestået af: Inatsisartutmedlem Vivian Motzfeldt, Siumut, formand Inatsisartutmedlem Peter Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand Inatsisartutmedlem Suka K. Frederiksen, Siumut Inatsisartutmedlem Poul Hansen, Demokraterne Inatsisartutmedlem Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har efter 1. behandlingen den 20. oktober 2015 under EM2015 gennemgået forslaget. Forslagets indhold og formål Med forslaget ønsker Naalakkersuisut at overdrage den fulde ansættelses- og afskedigelseskompetence til leder/rektor på landets gymnasieskoler. Dette ønskes gennem en ændring af § 62, stk. 4, 1. pkt i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse (gymnasieloven). Omtalte Inatsisartutlov fastsætter i sin nuværende form, at ansættelses- og afskedigelseskompetencen ligger hos Naalakkersuisut, der indhenter en indstilling fra den relevante rektor. Der er således tale om en decentralisering af den formelle ansættelsesmyndighed. 1. behandling af forslaget i Inatsisartut Under forslagets førstebehandling blev en række forhold vedr. de økonomiske
    [Show full text]