Gefechtstand Silkeborg Bad Det tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad Den tyske værnemagt i Silkeborg og omegn 1940 -1945 af Dan Mouritzsen Beslaglæggelser - Sabotager - Bunkers - Spioner og Sabotører - Befrielsen - Flygtninge Antennen i Pårup - Radaren i Hemstok - Depotet i Svejbæk - Guldskatte og Varulve 2 Gefechtstand - Silkeborg Bad. 1. udgave 1. oplag © 2003 Dan Mouritzsen ISBN 87-91355-05-02 Salg og distribution: Silkeborg Bunker Museum Gjessøvej 40 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 38 85 WWW. silkeborgbunkermuseum.dk Eget forlag. Bogen er sat med Times New Roman 12 Teknik og tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S Staghøjvej 27 Box 52 8600 Silkeborg 3 Gefechtstand Silkeborg Bad Det tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad Den tyske værnemagt i Silkeborg og omegn 1940 -1945 af Dan Mouritzsen Eget forlag 2003 4 Forord. Jeg kan huske den dag det hele det startede; det var i august 1981. Indtil det tidspunkt var Vesterskoven ved Silkeborg Bad i min bevidsthed kun en glimrende legeplads. Det der ændrede min opfattelse var, da en fritidsdykker satte sin svømmefodsbeklædte tåspids i Ørnsø, og kort tid senere frembragte de mest spændende effekter fra søens dyb: En bajonet, en pistol og et par rustne patroner. Det var derfor med stor interesse jeg de næste par år fulgte dykningerne på nært hold, og det lykkedes mig da også selv at finde enkelte ting ved søbredden. Året efter blev der virkelig opmærksomhed om dykningerne. Forsvarets svømmedykkere blev tilkaldt, og interessen fra medierne var vakt. Det blev til artikler i adskillige aviser, og sågar TV hold fra både ind- og udland fandt vej til Silkeborg. Det viste sig dog hurtigt at det var stor ståhej for ingenting, og interessen ebbede hurtigt ud. En ting ebbede dog ikke ud, og det var min interesse for historien om Silkeborg Bad. Jeg rendte ustandseligt Lokalhistorisk Samling på dørene, og forsøgte at skabe et overblik over hvad der egentlig var foregået i det som jeg nu havde fundet ud af, var det tyske militære hovedkvarter i Danmark under 2. Verdenskrig. Det meste af det som lå på lokalhistorisk arkiv om Silkeborg Bad, var kun aviser og avisudklip fra tiden efter befrielsen, og der var kun ganske få kort over området. Jeg fandt hurtigt ud af, at jo flere spørgsmål jeg stillede, des flere svar fik jeg. Samme år udkom Jan Horskjærs bog om Silkeborg under krigen. Det var en udgivelse som gav mig endnu mere blod på tanden, og jeg begyndte at grave dybere og dybere i arkiverne. Jeg fandt hurtigt ud af at der var ”hajer” i den branche. Et par gange måtte jeg se arbejde som jeg med møje og besvær havde fremskaffet, blive snuppet af andre og udgivet som ”deres” fund. Det lærte mig desværre også at holde kortene lidt tættere til kroppen. I 1992 blev Silkeborg Bad købt af Silkeborg Kommune, og den selvejende institution KunstCentret Silkeborg Bad stiftedes i august samme år. Det medførte, at der pludselig var mulighed for at starte en permanent udstilling om det tyske hovedkvarter, men også om de mange tyske flygtninge, som var på Silkeborg Bad efter befrielsen. Det var startskuddet til Silkeborg Bunker Museum. I nogle år før skabelsen af Bunker Museet, havde jeg været autodidakt historieguide i området, og da vi i 1995 åbnede museet, havde jeg i over en periode på ca. 4 år vist tæt på 6500 mennesker rundt i bunkerne. Det tærede dog en del på min sparsomme fritid, og da jeg ikke kunne kræve betaling for rundvisningerne, antog min samling af vin og Gammel Dansk flasker efterhånden en pæn størrelse. Jeg er gennem tiden gentagne gange blevet opfordret til at nedfælde min viden i bogform, og således kan man godt sige at denne bog så småt været ca. 21 år undervejs. Og det er med stor personlig glæde, at jeg endelig kan se resultatet af alle mine anstrengelser. Bogen var dog ikke blevet til uden hjælp fra andre og en speciel tak skal gå til alle Befæstningsregistrerings- grupperne under Skov- og Naturstyrelsens Befæstningsregistreringsprojekt. Uden deres fælles inspiration ville denne bog nok ikke have været mulig. En lige så stor tak skal gå til Jess Petersen, som har brugt en utrolig mængde tid på minutiøst at gennemgå stakkevis af dokumenter i Rigsarkivet - uden hans hjælp ville denne bog heller ikke være blevet til. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke min kommende hustru Mette for hendes udholdenhed, ikke mindst med korrekturlæsningen, men også når det hele engang imellem har rodet i henholdsvis mig, kort og dokumenter. Til sidst vil jeg bringe en stor tak til de mange mennesker - specielt personalet på Silkeborg Lokalhistorisk Arkiv - som gennem de sidste mange år tålmodigt har svaret på mine utallige spørgsmål om Silkeborg Bad og besættelsen. Dan Mouritzsen 2003 5 Indledning. Når man skal gengive oplysninger om faktiske forhold, er det altid svært at finde den nøjagtige forklaring. Uanset hvad man gør, vil man aldrig kunne gengive dem 100 %. Prøv f.eks. at spørge en politimand om, hvordan det er at indsamle vidneforklaringer. Hvis du placerer fire vidner på hver sit gadehjørne i et kryds, og de oplever et bilsammenstød midt i krydset, så vil de fire vidner - til trods for at de har oplevet det samme bilsammenstød - give hver deres forklaring! Og hvilken er så den rigtige? De vidner jeg har interviewet om deres oplevelser under krigen, har alle haft hver deres oplevelse af hvad der skete og hvor det skete. Det er derfor meget vanskeligt at sige hvad der er sandt og hvad der ikke er. Specielt hvis man ikke har nogen nogenlunde håndfaste beviser, såsom fotos og dokumenter. Ligeledes er flere af disse øjenvidner kraftigt påvirkede af det som de oplevede for over 60 år siden, samt at de ikke har haft et samlet overblik over området. Der har igennem de seneste mange år været adskillige rygter fremme om, hvad der egentligt skete ude på Silkeborg Bad under krigen. I denne bog vil jeg forsøge at belyse flere af de områder, hvor der i dag er tvivl om hvad der egentlig foregik. Der er i bogen også gengivet en del originale dokumenter og da flere af dem har været særdeles ældet af tiden tand, har jeg været nødsaget til at afskrive, restaurere eller elektronisk rense enkelte af de indscannede dokumenter. Her nedenunder er et tydeligt eksempel på en restaurering af et dokument: Hvis et dokument i bogen er blevet elektronisk renset, vil det være mærket med et ”R”. Hvis et dokument er blevet elektronisk restaureret vil det være mærket med et ”ER”. Bogen har ikke en decideret rød tråd, og bør mere ses som en samling af oplysninger - eller måske nærmere en håndbog, hvor læseren kan læse de enkelte afsnit som har interesse. God fornøjelse. 6 Indholdsfortegnelse: Forord. 5 Gefechtstand Silkeborg Bad. 100 Indledning. 6 Bunkers tegninger. 104-120 Indholdsfortegnelse. 7 1951 – 2003. 120 Garnisonsbyen Silkeborg. 8 Sagen mod von Hanneken. 122 416 Infanteri Division rykker ind. 11 Sabotagen mod Generaloberst Lindemanns tog. 124 Den tyske soldat. 14 Krigsafslutningen. 127 Kaserne livet. 16 Begivenhederne den 1. maj 1945 til den 17. maj 1945. 132 Overtagelsen af Silkeborg Bad. 27 Rømningen af Danmark. 138 Hovedkvarteret på Nyboder skole i København. 27 De første journalister besøg efter krigen. 154 Byggeriet starter. 33 HIPO folk og Varulve. 160 Führerweisung 51. 36 Oprydningen. 162 Amtmand Peder Herschends kontor. 37 Minerydning. 164 Rommels besøg. 38 De tyske flygtninge i Silkeborg. 170 Opbygningen af hovedkvarteret. 41 Flygtningelejren Silkeborg Bad. 183 Oversigtskort over Silkeborg Bad 1945. 42 De tyske tropper i Silkeborg by og omegn. 201 Oversigtskort over Silkeborg Bad 1945. 44 Modstandsbevægelsens sabotageaktioner i Silkeborg. 204 Signaltjenesten. 49 Jerbanesabotage. 209 Kuppeslust. 50 Større tyske forlægninger i det midtjyske. 212 Steppenreiter. 53 Brieftaubenstelle Laven. 214 Luftforsvar. 57 Ry flyveplads. 215 D-dag. 70 Kosmos og Linsen. 221 Flere beslaglæggelser. 72 Antennen i Pårup. 227 Spioner og sabotører. 74 Ammunitionsdepotet i Svejbæk. 231 Tyske spioner. 75 Radarstillingen i Hemstok. 237 Bunkers og forsvarsstillinger. 78 Skattejagter og dykningerne i Ørnsø. 242 Organisation Todt. 81 Tegneserier og underjordisk humor. 251 Konstruktionsformerne. 83 Vandrehistorierne. 253 Bunkernes elementer. 87 Bilag 1- 5. 265 Teknik generelt. 95 Litteratur liste. 286 7 Garnisonsbyen Silkeborg. Den 9. april 1940 gik livet sin vante gang i Silkeborg by. Folk gik på arbejde som de plejede og børnene blev sendt i skole. Kort tid efter kl. 8 begyndte det dog at gå op for folk, at denne dag nok ikke blev som alle andre. Flere lavtgående fly i mørkegrønne farver, med store hvid sorte kors på vingerne og hagekors på side rorene, fløj lavt og larmende over byen. Den elleveårig Aiou K. S. Rasmussen oplevede den 9. april på følgende måde: ”Min mor sendte mig som sædvanligt i skole kl. 20 minutter i 8 den morgen. Jeg gik det korte stykke vej fra vores hus på Læssøgade til Th. Langs skole, hvor jeg dengang gik i 5 klasse. Første time fra 8 til 9 gik som den plejede og lidt i 9 ringede det ud til vores første frikvarter den dag. Vi havde dog ikke leget længe, før Forstander Ravn ringede med klokken. Dengang stillede vi altid op på række og geled før vi efter endt frikvarter fik lov til igen at gå ind i klasserne. Vi kunne hurtigt mærke et eller andet var galt, for vi var aldrig blevet kaldt sammen på den måde før. Ravn bad os alle høre godt efter og nøje følge hans anvisninger. Vi skulle gå op i klassen og hente vores tøj og skoletasker. Derefter skulle vi gå lige hjem og blive der indtil vores forældre kom hjem. Vi måtte under ingen omstændigheder gå med nogen af vores kammerater hjem først. Vi fik ingen yderligere forklaringer og de fleste af os piger blev noget nervøse over uvisheden.