Juni 2016 46. årgang // Nr. 2

Silkeborg Geografweekend 2016

Landskabet på Silkeborgegnen Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune

Et storslået istidslandskab med Danmarks Denne artikel sætter fokus på befolknings- top, dybe dale med terrasser og søer, samt udviklingen i Silkeborg Kommune fra kommune- Danmarks største flod, Gudenåen. sammenlægningen i 2007 til 2013.

Side 6 Side 14 Redaktionens forord Geografforbundets medlemsblad

Medlemskontingent for 2015-2016: Almindeligt medlemskab: 300kr. Familie (par): 400 kr. Studerende: 175 kr. Institutioner, skoler o. lign.: 525 kr.

Henvendelse om medlemskab/abonnement mv.: GO Forlag Anker Heegaards Gade 2, 3.tv., 1572 København V Tlf. 6344 1683 Silkeborg E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.geografforlaget.dk Redaktion: på (is)randen til vækst Ansvarshavende redaktør og annoncetegning: Andreas Egelund Christensen Sortedam Dossering 101, 2-4, 2100 København Ø Tlf. 2670 8038 E-mail: [email protected] Geografweekend 2016 Hanna Lia Fosberg Iben Højsgaard I tiden er der meget fokus på, hvad der skaber vækst i provinsen. Skaber det Louise Glerup Aner Michael Helt Knudsen vækst at få en motorvej? Eller at udflytte statslige arbejdspladser? Pro- Morten Hasselbalch Nikka Sandvad Ole Pagh-Schlegel blemerne omkring stagnation og tilbagegang gælder nemlig ikke længere Rasmus Skov Olesen Sebastian Toft Hornum kun landsbyerne i yderområderne. Nogle af Danmarks mellemstore byer Teis Hansen Tobias Filskov Petersen rammes nu også af fraflytning og tab af arbejdspladser. På dette års Geo- Anmelderredaktør: grafweekend går turen til Silkeborg, hvor vi skal se på Silkeborgs oprind- Morten Hasselbalch Bakkevej 16B, Hareskovby, 3500 Værløse else omkring Gudenåens løb samt byens udvikling og fremtid for at få en Tlf. 6166 6232 E-mail: [email protected] fornemmelse af, hvordan Silkeborg indgår i dette billede. Dette nummer Annoncepriser: 1/1 side: 7.000kr. af Geografisk Orientering indeholder en artikel om Silkeborgs historiske 1/2 side: 4.000 kr. Bagside: 7.000 kr. udvikling og en artikel, der belyser emnet udflytning og migration. Andre formater: 2.800-3.100 kr. Se endvidere annoncearket på hjemmesiden. På Geografweekenden skal vi også med til ”Danmarks største vejfest”. Deadlines for 2016: 20/4; 20/6; 20/8; 20/10; 20/1-17. Den 11. september indvies den sidste del af motorvejsstrækningen fra GO udkommer medio marts, juni, august, oktober og december. Silkeborg til Århus, og det fejrer Silkeborg med en kæmpe folkefest. Mo- © Geografisk Orientering (GO) Ikke-kommerciel udnyttelse tilladt med kilde- angivelse torvejen og ikke mindst dens forløb har været meget omdiskuteret, fordi

Kode til registrering på forbundets hjemmeside: motorvejen skulle krydse Danmarks største vandløb, Gudenåen. Den valgte 1971GO2008 linjeføring ind gennem Silkeborg by har ført til en stor landskabsbro og Layout og ombrydning: Jip jip – www.jipjip.dk ekspropriation af erhvervsgrunde, og spørgsmålet er, hvilke konsekvenser [email protected] – Tlf. 6130 3832 Tryk: BB Offset. Oplag: 2500 dette får for byudviklingen i Silkeborg? I bladet belyser en artikel infrastruk- ISSN 0105-4848

Geografforbundets styrelse: turens betydning for Silkeborg. Hele diskussionen omkring motorvejen Formand: Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004, Høffdingsvej 9, 2. Mf. rummer interessante afvejninger mellem natur- og samfundshensyn, der 2500 Valby, E-mail: [email protected] gælder generelt. Dette er der også kommet en artikel ud af. Næstformand: Ditte Marie Pagaard, Tlf. 2462 9099 Silkeborgområdet ligger på isranden i det midtjyske Søhøjland. Som geo- Kasserer: Jens Korsbæk Jensen, Acaciavej 5, 1867 Frederiksberg C, Tlf. 3141 1767 grafer kender vi godt teorien bag hovedopholdslinjen. Men ét er teori, Giro (kontingent): 3178048 noget andet er praksis. I forbindelse med årets Geografweekend skal vi Kursusudvalg: Formand: Lise Rosenberg, Tlf. 4364 1319 / 2239 7777, E-mail: [email protected] derfor på ekskursion i istidslandskabet for at se, hvordan man genkender Brynjolfur Thorvadsson, Tlf. 8832 1600 Mette Starch Truelsen, Tlf. 4921 6021 istidslandskabets typer og underviser i det. Bladet indeholder således også Susanne Rasmussen, Tlf. 86167319 Alice Bæk Carlsen, E-mail: aliceb@geograffor- en artikel om istidslandskaberne, som tillige kan anvendes i undervisnin- bundet.dk gen. Fagudvalg: Formand: Henning Lehmann, Tlf. 3871 2640, E-mail: [email protected] Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004 Ditte Marie Pagaard, Tlf. 2462 9099 Programmet for Geografweekenden kan læses inde i bladet. Jon Bøje Hansen, Tlf. 20735657 Jonas Straarup Christensen, Tlf: 28925801

Forlagsbestyrelse: GO læselyst! Formand: Erik Sjerslev Rasmussen, Tlf. 8684 5058, e-mail: [email protected] Christina Gellert Kürstein, Tlf. 3031 7004 Lars Bo Kinnerup, Tlf. 5784 8005 Mette Starch Truelsen og temaredaktionen v. Sebastian Toft Hornum, Teis Jens Korsbæk, Tlf. 3141 1767 Bo Hildebrandt Hansen, Tobias Filskov Petersen og Andreas Egelund Christensen Nikolaj Charles Bunniss, E-Mail: ncb@geograf- forbundet.dk

Hjemmeside, Webmaster og First Class: Brynjolfur Thorvardsson, Tlf. 8832 1600, E-mail: [email protected]

Regional kontaktperson: Lise Rosenberg, Tlf. 4364 1319 / 2239 7777, E-mail: Forsidefoto: Silkeborgmotorvejen. Vejdirektoratet. [email protected] Næste nummer: Flygtninge indhold Juni 2016 - 46. årgang - Nr. 2

Silkeborg – Geografweekend 2016

TEMA

6 // Landskabet på Silkeborgegnen

14 // Til- og fraflytning og befolk ningsudvikling i Silkeborg kommune

18 // Silkeborgmotorvejen – en motorvej af muligheder?

24 // Silkeborg motorvejen – Den s. 18 laaaaaaaaaaange vej Silkeborgmotorvejen – en motorvej af muligheder? 28 // Papirfabrikken Silkeborgmotorvejen åbner til september. Silkeborg Kommune er klar over udvik- – Silkeborgs hjerte lingspotentialet, der følger med denne, og har derfor arbejdet for at skabe de bedste rammer for at indfri det.

GEO MIX

32 // Cuba

41 // Dagens geograf

42 // Fællesfaglige fokusområder i naturfag

48 // Ideer til undervisningen s. 24

50 // Månedens link Silkeborg motorvejen – Den laaaaaaaaaaaaaaange vej Hvorfor tog det 26 år fra projekteringslov til indvielse af motorvejen? Hvilke inte- resser var på spil og hvilke endte med at løbe med sejren? Denne artikel belyser de mange konflikter.

GEOGRAFFORBUNDET

51 // Hvor er geografien?

52 // Fagudvalgets klumme

53 // Regional- og studieture

56 // Geografweekend 2016: Program s. 28

Papirfabrikken – Silkeborgs hjerte Et nyt område i Silkeborgs centrum. Et rekreativt område, der består af mange for- skelligartede institutioner og aktiviteter. 4

Ansvarshavende redaktør Redaktionen Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor ved InstitutforGeovi- Ph.d.Geografi, Adjunkt Christensen Andreas Egelund Universitet (CCIMA), Københavns på klimauddannelsen Kandidatstuderende Sebastian ToftHornum Trap Danmark Fagredaktør, Ph.d. Geografi. Michael HeltKnudsen Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor Institut forGeovi- Geografistuderende ved Rasmus Skov Olesen - - University. Geography, Lund Department ofHuman Senior Lecturer atthe Ph.d., Associate Teis Hansen Gymnasium samfundsfag, Detfrie Lektor igeografi og Cand.scient. igeografi Morten Hasselbalch Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor Institut forGeovi- Geografistuderende ved Hanna LiaFosberg højskolen Metropol. Arbejde, Professions- ved InstitutforSocialt Ph.d.Geografi, Adjunkt Glerup Aner Louise - Københavns Universitet og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab Geografistuderende ved Nikka Sandvad Københavns Universitet og Naturforvaltning, Institut forGeovidenskab geniørstuderende ved Skov- og landskabsin- Tobias Filskov Petersen Specialkonsulent, DSB Cand.scient. igeografi Iben M.H. Højsgaard Universitet valtning, Københavns denskab ogNaturfor ved InstitutforGeovi- Geografistuderende Ole Pagh-Schlegel - Formandens leder mere end50tilmeldtelærere. Detblev enaldeles både var prøve og projektopgave på tapetetforde tilbage ifebruar entur medbådentilOslo, hvor der Fysik- og Kemilærerforening tetenog arrangerede ogbundet sammenmedBiologiforbundet Danmarks den fællesprøve. Iden forbindelsetog Geograffor nelsesinstitutioner også afholdt kurserforlærere om samtflere og Ligestilling kommunerUnge og uddan- prøve. bliver klemtog glemtidenfællespraktisk-mundtlige kulturgeografiskegeografien indhold;omdennedelaf dog samtidigogså enbekymring forgeografifagets elevernes læringog oplevelse afnaturfagene. Vi har det fællesfaglige samarbejdefageneimellempåvirker på, hvordan deførsteårlykkes og ikkemindst, om nye naturfagsprøve. IGeografforbundet ervispændte langt deflestelærere erpositivt indstillet over forden plads påskoleskemaet. Menvioplever samtidig, at samt fagenesindbyrdes interesser iatfåhver sin om faggrænser, monofaglighed over fortværfaglighed, skiller vandene og diskussion ripperopidengamle form. Detmåsiges, atdennye prøve erettiltag, der der ikkeharfundetsigtilrette meddennye prøve- samarbejde. Vi oplever, atderstadigerendellærere, prøve samtklædedembedre påtildetfællesfaglige demmedvidenomdennyecedagene kunneberige lærere,talte medmange derhåbede på, atkonferen- ved naturfagskonference denårlige BigBang, hvor vi i førstehalvår af2016. Imartsvar virepræsenteret og arrangementer, derharværet udbudtforlærere debatter omprøven og holdtosorienteret omkurser prøve. Vi hariGeografforbundet fulgtmediforskellige skoler detførsteårmeddennye fællesnaturfags- … og pådenandensideafferienventer formange står fordøren… sommerferie Skolernes Udover BigBangimartsharMinisterietforBørn, - og påhjemmesiden. Læs mere omkonkurrencen påvores facebookgruppe klogere pågeografi, undervisning og dannelse. vi modtager, lade os inspirere -og ikkemindstblive grafforbundet.dk. Vi glæderostilatlæsedeprojekter, Fagudvalg på:[email protected] /dmp@geo professionsbachelor igeografi, såsenddentil vores os, ellerkenderduen, derharskrevet enspændende festmiddagen påGW. fra GOForlag, somoverrækkes tilvinderen under Orientering). Derudover vælgesderfrittre udgivelser mere omSilkeborg idettenummer afGeografisk betalt GW, tilSilkeborg deriårgår (dukanlæsemeget Geografforbundet. vinderfårdesudenen Denheldige dermedpræmienfølger etårsgratis medlemskab af Udover udnævnelsen somårets bachelorprisvinder, Geografweekendden årlige (GW) iseptember måned. Professionsbachelorpris, derbliver præsenteret på rere. Hvert årfindervienvinderafGeografforbundets geografi fra dekommende geografilænyuddannede - nogle spændendeprofessionsbachelorprojekter i Vi iårmeget interesserede erigen iatfåtilsendt landets grænser. arrangement i2017–dog pålandjorden og indenfor vellykket tur, og derforplanlægger viendnu etfælles GO sommer! GO Så tænkerdu, vildeledinopgave atdu gerne med Formand forGeografforbundet Christina GellertKürstein

5 Geografforbundet // Leder & Redaktionen 6 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen Danmarks størsteflod, Gudenåen. dybe dalemedterrasser ogsøer Danmarks top, EjerBjerge, og Et storslåetistidslandskab med Silkeborgegnen Landskabet på Af: Johannes Krüger I mange danske byer bemærker man knapt nok naturlandskabet, fordi bebyggelsen tager hele opmærksomheden. Det gælder ikke Silkeborg. Her fornemmer man endnu konturerne af det oprindelige landskab, således som det blev skabt af isen og smeltevandet mod slutningen af sidste istid, for landskabet er så dramatisk og skulp- turelt, at det ikke lader sig skjule af bebyggelse og asfalt. Silkeborg ligger i et skov- og sørigt dallandskab. Den centrale del af byen er an- lagt på en bred terrasse, 25-30 meter over havet, omkring Silkeborg Langsø og gennemstrømmes af Gudenåen – Silkeborgs store turistat- traktion og Danmarks største flod (Fig. 1). Silkeborg er en ung by, den er vokset op omkring pramfarten på Gudenåen og den papirfabrik, som blev anlagt på Silkeborg Hovedgårds jorder i 1845. Vandkraften til papirfremstillingen leverede Gudenåen og træet kom fra de store skove omkring byen. Siden har byen udviklet sig med stormskridt. Mod nord er byen kravlet op ad den stejle, kløftfurede dalside og har uhindret bredt sig langt ind på det tilgrænsende åbne land, 70-80 meter over havet. Mod syd er byens vækst derimod bremset af et naturskønt skovlandskab med Ørnsø, Almind Sø og Brassø.

Udsigt fra Ejer Bavnehøj over det dalfurede højland med Mossø og Skanderborg Sø. Foto: Johannes Krüger 8 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen Overalt direktegamle hvileristidsaflejringerne på hovedtrækkene iSilkeborgegnens landskab grundlagt. Allerede indendestore istidersatteind, blev nogle af Silkeborgegnen førisenkom egnen også kaldesDetMidtjyskeSøhøjland(Fig. 2). 171 m.o.h. til, atsige Dererikkenoget atSilkeborg- Møllehøj, Yding Skovhøj og EjerBavnehøj, alletæt på en række punktersom afDanmarkshøjestenaturlige 100 meterover havet og kulminerer iEjerBjerge med store områder mere sammenhængende ligger end af højtliggende, jævnt moræneplateauer, bølgede hvor erne. Landskabet mellemdalenebestårfordetmeste landskab inordlig retning afsø- og forbindermange Gudenåen, derdræner store deleafdetstorslåede og Mossø, Jyllandstørstesø. Dalenerummerogså Julsø,øst følger Birksø, Knudsø, Ravnsø, Salten Langsø, også Borre Søog Thorsø, og længere modsydog syd- Langsø og deovennævnte søeribyens udkant, sydlige søer og sørækker:utal afaflange forudenSilkeborg bet ienmosaikaf”øer”. et Ibundenafdaleneligger opdeler dedybt nedskårnedalestore deleaflandska- opholdslinje ivest og denØstjyskeIsrandslinje iøst skåret afdybe dale. HermellemNordøst Isenshoved- Intet andetstediDanmarkerlandskabet- sågennem ud over heleSilkeborg omegns særprægede landskab. den seng”, Silkeborg i, ligger måvirejse osog skue For atfåetindtryk afdenaturkræfter, derhar”redt En reliefriglandskabsmosaik faldsveje. Illustration: Johannes Krüger Fig. 1. Landskabskort over Silkeborg by meddevigtigste ind- grundfjeldsområde; eksisterede dengang Kattegat og var meddetskandinaviske sammenhængende af etstortfastland, derbredte sigvidere modnordøst øvrige Østjyllandvar en vidtstrakt flodslette og endel jylland dækketafhav, mensSilkeborgegnen og det meter morænegrus. af 17metersmeltevandssand medetdækkeaf1-2 frahviler istidsaflejringer Kvartærtiden. Debestår lyse sandlag. Oven pådissedannelserfra Tertiærtiden bånd afbrunkulog mørkelag afglimmerrigtlermed profilet eropbygget af lyst kvartssand overlejret afet meterindibaglandet.mange Dennedre halvdelaf sion og skred, sådalskrænten tidenerrykket gennem nærmere hold. Saltenprofilet erdannet ved kildeero- giver mulighed foratstudere dentertiære lagserie på vest forSaltenLangsøog 15kmsydforSilkeborg, inordsidender ligger afSaltendalenetparkilometer omgivelser. Detfredede 35meterhøjeSaltenprofil, en storslåetudsigtover denstore Mossø-dalog dens Sukkertoppen, 108m.o.h., hvorfra maniklartvejr har så højtop, atdethargivet navn tiludsigtspunktet det sukkerlignendeglimmersandfra Tertiærtiden mest fremtrædende bakkeparti sydforMossørager rede dale, såledessomdetfremgår affigur3. Idet meget dybt, underdefortrinsvisøst-vest oriente- højtimoræneplateauerneer ligger og dybt, stedvis flodsletteaflejringer fra Tertiærtiden. Disseaflejring- Søhøjland. Illustration: Johannes Krüger Fig. 2. Landskabskort over Silkeborgs omegn, Detmidtjyske Skruer vitiden22millionerårtilbage var Vest - synkning, derbegyndte millioner årsiden, formange henoversionsmålinger Saltendalenviser, atden ind- parallelt mednutidens Ø-Vorienterede dale. Præci- strakte, dybe gravsænkninger idybgrundens overflade sejler rundtpådenflydendejordkappe, skabt lang- ide stivespændinger jordskorpeplader, derlangsomt sion. Allerede foromkring15millionerår sidenhavde fjernet langtsenere ved isensog smeltevandets ero- millioner årsaflejringer.mange Deersandsynligvis tiærtiden og istidenssmeltevandsaflejringer mangler kysten. MenmellemSaltenprofilets sortelerfra Ter af brunkulblev dannetiferskvandssumpe udenær blev tildenlagserie, somsesiSaltenprofilet. Båndet ud over delavereliggende deleaf flodsletten. Det mod sydvest, tilandre tiderrullededetsitblå tæppe og hav trak Tertiærtidens hav tilbage sigtiltidernoget vidtstrakte flodslette. Ienstadigkampmellemland masser –lerog sand–modsydog sydvest udpåden fjeld fragtede Tertiærtidens floderdeløsnedejord- vitringsskorpens lag afler. Fra detforvitrede grund- mellem undergrundens fastebjergarter og for der foregår kemiskforvitringåret rundt pågrænsen afspulingsflader idenafrikanskesavanneregion, hvor neri somkanopleves idag pådevidtstrakte såkaldte udsat foromfattendekemiskforvitring;sammesce- end idag, blev detskandinaviske grundfjeldsområde hus medenglobaltemperatur, derlåca. 10oChøjere og langtindi Tertiærtid, hvor jordkloden var etsvede- ved laguner, liggende somdetsespåfigur4. IKridttid ikke. Kysten var enfladkyst medbarriereøer og bag- 1978. tion: Johannes Krüger. OmarbejdetefterC. Kronborg m. fl. Fig. 3. Tertiæroverfladens højdeforholdiMidtjylland. Illustra- - - grusgrave i Østjylland –og og iSaltenpro boringer - en vidtstrakt flodslette, genfindes italrige derkan kende Nordøstis skabte detfrembrusende smeltevand dem somlagdelt ler, sandog grus. Foran denfremryk - morænernes bestanddelefra hinandenog genafsatte fossede frem ved isensrand, udvaskede og sorterede ding afler, sand, grusog sten, menssmeltevandet, der isen og smeltevandet. Isenafsattemorænernes blan- jordmasser fjernetog flyttet, og nye jordlag aflejret af Silkeborg foromkring22.000årsiden. Hver blev gang mod sydvest tilHovedopholdslinjen 15kmvest for fleregange, senestafNordøstisen, dadenbredte sig og harihver istidydermere været overskredet afisen Silkeborgegnen hargennemlevet mindstfire istider Da isenkomtilSilkeborgegnen gat-sænkning. mod vest, menistedetløbmodøstudden ny Katte- på datidensSilkeborgegn ikkelængere kunneløbe nuværende Kattegat atsynke. Detbetød, atfloderne de seneste3millionerår, begyndte jordskorpen idet af landoverfladen, mensåiløbetafKvartærtiden, navien og dermedogså enomfattendenedbrydning ner årsketederenmarkanthævning afheleSkandi- ud tildetdaværende Vesterhav. millio- Idefølgende rolle somtransportkanaler fordeeksisterende floder afspejlet sigidatidenslandskab og spilletenvigtig ca. 1meterpå10.000år. harheltgivet Sænkningerne foregår uhyre beløbersigtil langsomt;sænkningen stadig finderstedpåSilkeborgegnen, menprocessen tion: Johannes Krüger område envidtstrakt flodslettemedenlagunekyst. Illustra- Fig. 4. For 22millionerårsidenvar store deleafdetdanske

9 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen 10 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen Men detdergiver morænelandskabet påSilkebor moræne, som bl.a. udgørtoplaget iSaltenprofilet. sin egen flodslette og afsatteensandet og gruset frem tilHovedopholdslinjen overskred Nordøstisen filets metertykkelag afsmeltevandssand. På sin vej gen afde dale,gen viserpåSilkeborgegnen idag. det enormeisdække og bidrog dermed tiludformnin- smeltevandet brede strømlejer dybt imorænen under vedopholdslinjen iMidtjylland. Undervejs udgravede portene iisensrand, mensNordøstisen stodlangsHo - form, dasmeltevandet indeunderisenløbudmod istid. Såledeshartunneldalenefåetderes endelige bakkeøernes opragende morænerester fra næstsidste store vifteformedeflodsletter, hedesletterne, mellem smeltevandet videre modvest, hvor detopbyggede er fossetudfra isen. Fra gletsjerportenestrømmede ender deved Hovedopholdslinjen, hvor smeltevand dele afistidensvældige isdække. Ivestlig retning generelt hælderøstover, dvs. indmoddecentrale gegnen, og iØstjyllanddetheletaget, atdalbunden Det erendvidere typiskfortunneldalenepåSilkebor søer og betegnesdeholde aflange derfor også sødale. ner. Tunneldalene erderforkendetegnet ved atin- har stærktvekslende højdermedtærsklerog bassi- dale, dvs. endaltype, hvisbund er uregelmæssig og modellering afunderlaget, beskrives desomtunnel- floddale føristiderne, og sidenuddybet ved isens egen er grundlagt ved bevægelser ijordskorpen ellersom bund og siderog uddybet dem. Menuansetomdalene frem mådenheltgivet have gnavet videre afdalenes af store ijordskorpen. spændinger Daisenrykkede dale allerede i Tertiærtiden ellersomrevner udløst deres grundformvære flod- opståetsomalmindelige dalens bund. steder hæver destejledalsidersig70-80meterover dybe daleharofte30-50meterhøjedalsider, og flere Sø,Sø og Hinge og GjernådalenmedSøbygård Sø. De nordøst forSilkeborg, f.eks. dalen, derrummer Alling tørlagte Bøllingsø. Tilsvarende dalefindesnord og ved Hovedopholdslinjen, menved den nu kunstigt Julsø, Borre Søog Thorsø. Dennedalenderogså ude ledes etstortdalstrøg medRavnsø, Knudsø, Birksø, Sande. Få kilometerlængere modnord- lige ligger isens opholdslinje, Hovedopholdslinjen, ved Vrads og sammenmedandre markantedaleenderudeved meget brede dal, derrummerMossøog SaltenLangsø nedskårne dale. Molsbjerge påSyddjursland, menderimoddedybt som dekendesfra Vejrhøjbuen iNordvestsjælland og ikke såmeget enkeltståendemoræneophobninger, gegnen dets–efterdanskeforholdstore relief, er De øst-vest orienterede dalekan, somviharset, i Blandt destørsteøst-vest orienterede dale, erden - - det tredje –RandersFjord-stadiet –erknyttet til den så-stadiet –erknyttet Nordøstis, tildenvigende mens Gudenå-dalen; de toførste–Falborg-stadiet og Skal- dale. Der skelnesmellemtre stadieriudviklingen af dale afdennetypekaldesterrassedale eller”dal-i-dal” dalen som”øer” medenplanoverflade. Smeltevands - der tilbage somterrasser langsdalsiderneeller udei niveau. flere Resterafdetidligere dalbundeligger ste- og dannede en aflejringer ny dalbundpåetlavere smeltede, skarvandstrømmen signedisineegne kortere vej udtilhavet, ellernårspærrende isblokke rassernes højdeforhold. Nårsmeltevandet fandten istidens smeltevandsstrømme sigisand-og gruster byen idødishuller. ligeledes ligger Langsø og Mossø. Silkeborg Langsøog søernesydfor forskellig størrelse, destørsterummeridag Salten er lagenesunketsammen, såderopstodhulleraf grusmasser, og ved smeltning dødisensefterfølgende terladte dødisdækketafsmeltevandsflodens sand- og store tunneldale. Flere stederblev Nordøst Isensef- vinkelret påMossø-SaltenLangsødalenog deandre Fjord. Derved opstodGudenå-dalenmedløbsretning sat dræningsvej forsmeltevandet, mennu tilRanders ved denØstjyskeIsrandslinje, var Gudenå-dalen fort- UngbaltiskeIsstrømefterfølgende stodmedsinrand ved dalbundsudfyldningmedsandog grus. Daden tunneldalstrækoprindelige grad inogen blev udvisket nogle strækninger deeksisterende tunneldale, såde sand- og grusaflejringer. Smeltevandet fulgte også på udformede efterhåndenenbred, fladbundetdalmed tevandet skarsigindimorænelandets skråninger og de eksisterende lavninger idet isfrilandskab. Smel- andreLigesom floderfulgtesmeltevandsstrømmene afstrømning, nu inordlig retning mod Limfjorden. på Silkeborgegnen –åbnet nye veje forsmeltevandets isdækkede områder iMidtjylland–og såledesogså Nordøstisen smeltedetilbage, blev deridetidligere bygge devestjyske hedesletter. Menefterhåndensom holdslinje, kunnesmeltevandet fritløbe vestpå og op- borgegnen. måde præget denvidere landskabsudvikling påSilke- Israndslinje for18.000årsiden–harpåiøjnefaldende ning fra sydøstafdenUngbaltiskeIstilØstjyske mod østog nordøst fremryk og denefterfølgende - begivenheder –dengradvise tilbagesmeltningafisen dale og rundtomkringimorænelandet. Defølgende blev derefterladtstore mængderdødisiSøhøjlandets rænelandet og dalenetilsyne, og foran is denvigende opholdslinjen foromkring20.000årsiden, kommo- I taktmedNordøstisens tilbagesmeltning fra Hoved- Gudenå-dalen I Gudenå-dalenafspejlerdetskiftendeforløbaf Da Nordøstisen stodved densåkaldte Hovedop- - 75 m.o.h., iGudenådalen sydforMossø (B). Daisen Dette stadium har enkeltestederefterladtterrasser, Sø, og løbudtildenisfri Lovns Bredning iLimfjorden. disfyldte tunneldal, derrummer Viborgsøerne og Hald strøg forbiRødkærsbro, krydsede tværs over dendø- nordvest, fulgteFalborgdalen, nu detfladbundededal- var blokeret afis. Herefter søgte smeltevandet mod til området ved Tange, hvor denvidere vej modnord linje østforGudenå-dalen(Fig. 5). Ungbaltiske Is, daden stodved den ØstjyskeIsrands- Gudenå-dal udtilRandersFjord. Illustration: Johannes Krüger D. RandersFjord-stadiet, hvor denUngbaltiskeIs, stårved denØstjyskeIsrandslinje, og smeltevandet dennuværende følger Nordøstden vigende Is. C. Skalså-stadiet, hvor smeltevandet Nørreå-dalen løbergennem og Skalså-dalentilHjarbækFjord. Limfjorden og udformerKarupdalen. B. Falborg-stadiet, hvor smeltevandet Gudenå-dalen og Falborg-dalen løbergennem foran afistiden.gen A. Nordøst Isenstårved Hovedopholdslinjen, og fra Silkeborgegnen banersmeltevandet sigvej modnordvest til Fig. 5. Stadieriudviklingen aflandskabet påSilkeborgegnen medGudenå-dalenog detre afløbsveje forsmeltevandet islutnin- Først fulgte smeltevandet Gudenå-dalenmodnord seøer, 40-45 m.o.h. afløb, Etefterfølgende ligeledes i Gudenå-dalen efterladtbrede terrasser og terras - og Kattegat. Dettestadiumharflere steder centralt rende Gudenå-dalhelevejen udtilRanders Fjord Israndslinje, fulgtesmeltevandet herfra dennuvæ- Ungbaltiske Isstrøm var rykket frem tildenØstjyske Nordøstisen havde sluppetsittag iJyllandog den efterladt terrasser, 50m.o.h. iGudenå-dalen(C). Da Nørreå-dalen og Skalså-dalen. Dettestadiumhar sig nordpå og fandtafløbtilHjarbækFjordgennem smeltede bortved Tange, bugtedesmeltevandsfloden

11 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen 12 TEMA // Landskabet på Silkeborgegnen for Mossø. Det ertilfældet iområdet omkring Sukkertoppensyd tilgrænsende plateaufladenæstenhelt erforsvundet. vandet sønderskåret dalsidernesåeffektivt, atden hvis overflade 140-160m ligger o.h. Andre stederhar og udformetstejlkløfterindiHimmelbjerg-plateauet, vand harbortgnavet jordmasser deomkringliggende get, 147meter, dererfremkommet ved, atrindende kløfter. EtafdekendtesteeksemplererHimmelbjer såkaldte ”falskebakker”, mellemdybe, tætliggende bakker,ikke taleomegentlige menomerosionsrester, der eropståetetsærpræget bakkeland. Dererdog er morænelandets kanteropdeltiensådangrad, at 30-meter terrassen medbyens centrum. steder Mange veje fører fra morænelandet kløfternetil nedgennem dalside iSilkeborg, hvor indfaldsveje og andre større moræneland.liggende f.eks. Det gælder dennordlige de stejledalsiderog kanskære siglangtindidethøjt- et forgrenet systemafdybe dalskår, dergennemfurer Silkeborgegnens dalefindermanderforidag mange morænelandskabsunge stejledalsider. Itilslutningtil ning afsneog dødisaterodere dybe kløfteridet jordflydning og overfladevand fra nedbør og fra smelt- kelig fodfæstetilatfastholdejordsmonnet, begyndte I afsmeltningstiden, indenplantedækketfiktilstræk- Kløfter og”falske” bakker siden. sammedalførefossede gennem for18.000-19.000år er såledesenformindsketudgave afden flod, der terrasse, somSilkeborg eranlagt på. NutidensGudenå 30 m.o.h. medetutalafdødishuller. Detersamme til RandersFjord harskabt enlavtliggende terrasse, Fig. 6. Udsigthenover 40-meterterrassen moddenskovklædte dalside. Foto: Johannes Krüger - Kilder: kontoret, 31s. amtskommune,Søhøjland,Geologi. Århus Amtsfrednings- Larsen, G., Kronborg, C. og Bender, H. 1979. Detmidtjyske og Geografforlaget. Jylland. Miljø-og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Larsen, G. &Kronborg, C. 1994. set–Detmellemste Geologisk til idag. I:DANMARK –Østjylland. S. 297-318. Gyldendal. Krüger, J. &Sjørring, S. 1987. Detøstjyskelandskab fra istiden Danmark –Geologi. 2. udgave. 363-396. Gyldendal. Krüger, J. 2012. Nutidenslandskab. I:Larsen, G.: Naturen i tur-natur. 185. Gyldendal. J. & Eybye, B.T.: DANMARK –4.000oplevelser –historie-kul- Krüger, J. 2010. DetmidtjyskeSøhøjland. I:Olsen, S., Krüger, 166. Gyldendal. B.T.: DANMARK –4.000oplevelser –historie-kultur-natur. 163- Krüger, J. 2010. Gudenå-dalen. I:Olsen, S., Krüger, J. &Eybye, Jordartskort over Danmark1:200.000Midtjylland. DGU1989. ling. Geoviden nr. 2, 1-19. 150.000 åriDanmark–istidslandskabet og naturens udvik- Houmark-Nielsen, M., Krüger, J. &Kjær, K.H. 2005. Deseneste Binzer, K. &Stockmarr, J. 1986. iMidtjylland. Geologi DGU. Artiklen erskrevet af: Institut forGeovidenskab Københavns Universitet og Naturforvaltning Professor emeritus, Johannes Krüger dr. scient. Prøv gratis i30 dage på Geografifaget.dk med biologi og fysik/kemi. til dinundervisning igeografi,ogårsplanerne ersammentænkt Med voreskomplette digitalemateriale fårdualt,hvadbehøver – skræddersyetefterde nyeFællesMålfor7.-9. klasse. Geografifaget erblevet relanceretpåenheltnyinteraktiv platform

Komplet digitaltundervisningsmateriale Vejledninger tildenfællesfaglige 2016/2017 ogmegetmere... naturfagsprøve, årsplanertil G e Prøv gratis o g r afi fa g e t Prøv gratis i30 dage på Geografifaget.dk med biologi og fysik/kemi. til dinundervisning igeografi,ogårsplanerne ersammentænkt Med voreskomplette digitalemateriale fårdualt,hvadbehøver – skræddersyetefterde nyeFællesMålfor7.-9. klasse. Geografifaget erblevet relanceretpåenheltnyinteraktiv platform Komplet digitaltundervisningsmateriale Vejledninger tildenfællesfaglige 2016/2017 ogmegetmere... naturfagsprøve, årsplanertil G e Prøv gratis o g r afi fa g e t

13 TEMA // At skralde 14 TEMA // Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune Foto: Silkeborg Kommune Fig. 1. Medkampagnen ”Silkeborg kalder” erdetborgernes relationer, personlige derskaltiltrække nye borgere tilkommunen. i SilkeborgKommune befolkningsudvikling Til- ogfraflytning og arbejdsmarkeder, såsomdet omkring Aarhus Kommune indregnes. rede familier. Irelation hertilskalforholdet til, ogvigtigheden af, større Samtidig er Silkeborg også bosætningskommune forbådenye ogetable- forskellige niveauer, derkantiltrække denyngredel afbefolkningen. herpå. Silkeborg Kommune eretområde meduddannelsestilbud påflere byer oglandområder. Silkeborg Kommune eretglimrendeeksempel havn og Aarhus upåagtet af, at deogsåharderesegetoplandafmindre De mellemstorekommuner skaldogstadigforståsiforholdtil Køben- disse udenfordeheltstore byområder omkringKøbenhavn og Aarhus. kategoriseres somenaflandetsmellemstorekommuner. Genereltligger baggrund kanSilkeborg Kommune, medSilkeborg by somcentrum, også keborg, landets12. største by i2007, somkommunal hovedby. På denne på densamledebefolkning. Dennye Silkeborg Kommune fik byen Sil- Gjern, Them, KjellerupogSilkeborg kommune, landets11. størstemålt lægning blev den nye Silkeborg Kommune, ved sammenlægningen af Ved kommunalreformen i2007 ogdenefterfølgendekommunesammen- Af: KalleEmilHolstHansen kommunens andre byer og kommunens landområde, grundet densrelative store befolkningiforholdtil skal detdog herunderstreges, atbyen Silkeborg, med enstigningpå4.39procent. I det samledebillede ningsvækst ibyområder erfundet forbyen Silkeborg fin stigningpåknapt7procent. Den laveste befolk- udgøres afdemindre byer ikommunen, oplevede en på over 7procent. Andre byområder, somprimært samlet setdenstørstebefolkningsvækst ibyområder munale hovedbyer, Gjern, Them og Kjellerup, oplevede landområde. Befolkningsudviklingen itidligere kom- ikke fordelt mellemSilkeborg lige Kommunes byer og lidt over 4procent. Denne befolkningsvækst erdog en stigningidenvoksne befolkningfra 2007-2013på 2 kandetuddrages, atSilkeborg Kommune havde landområde erderetantalpointeratfinde. Fra figur ningsudviklingen iSilkeborg kommune, byer og Hvis opmærksomhedenførstrettes modbefolk- landområde Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune, byer og kan vælgebostedog iarbejdsstyrken. kanindgå befolkning (18årog ældre), dadeidetstore helefrit 2013. Iartiklenerdervalgt kunatsepådenvoksne nens byer fra kommunesammenlægningen i2007til befolkningsvæksten iSilkeborg Kommune og kommu- i denneartikelundersøge, og udlæggegrundefor fra DanmarksStatistiksforskningsservice, viljeg arbejdspladser (Kommuneplan, 2013). af kommunens erhvervsliv foratskabe flere lokale omkring Aarhus. Denandenstrategi erudvikling arbejdsrelateret pendlingtildetøstjyskevækstcenter keborg motorvejen og mulighed denhertiløgede for at etablere bosætningsmuligheder irelation tilSil- hed sesiforholdtiltostrategier. Denførsteinvolverer attraktivitet forbosætning. Detsidsteskalisærdeles- uddannelsesmuligheder samtatstyrkekommunes for bådeatfremme og udvikle deeksisterende lokale Silkeborg Kommune haridenforbindelsestrategier byer og landområde (Kilde:Dst.dk). Fig. 2. Befolkningsudvikling 2007-2013, Silkeborg Kommune, Silkeborg kommune Silkeborg by Byerne Gjern, Them og Kjellerup Andre byer Landområder Med baggrund heri, ogidata medudgangspunkt Antal 2793 1408 1124 -171 432 -1.58 4.28 4.39 7.13 6.89 % rier, studeres (sefigur3), sesderennæstenuændret benævneskommuner. Andre samler tilflyttere fra de resterende kommuner og for denmere lokaletilflytning. Den sidstekategori Skanderborg og Favrskov Kommuner, og eretudtryk udgøres aftilflyttere fra Viborg, Ikast-Brande, Horsens, anden kategori erNabokommuner. Dennekategori hvorfra Silkeborg årligtmodtagerflesttilflyttere. Den på, at Aarhus kommune udgørdenenkeltkommune, ste ertilflyttere fra Aarhus Kommune. Den erbaseret analysen ertilflyttere delt opitre kategorier. Denfør bostedkommune året før tilflytning. Til formålfor udviklingen påboligmarkedetog ibeskæftigelsen. generelle økonomiskekonjekturer og isærdeleshed til Denne udvikling sesiforholdtilde skalselvfølgelig til Silkeborg Kommune steget medtætpå8procent. men fra lavpunktet i2009(til2012)ertilflytningen faldt såledesmednæsten18procent fra 2007og 2009, år.ning afmobilitetenideefterfølgende Tilflytningen med 2597tilflyttere tilSilkeborg i2007 og enfastlås- ning skyldes enrelativ stormobilitetfør kriseni2008 tidsserie. Meddettemenes, atfaldetistorudstræk - Kommune, hvilketdelviskanforklares ved denvalgte end 11procent iantalletaftilflyttere tilSilkeborg noteres, atderharværet entilbagegang pålidtmere udvikling itilflytninghar været fra 2007-2013. Detkan terne tilSilkeborg Kommune kommerfra, og hvordan den nu modtilflytningen. Heranalyseres, hvor tilflyt- Med denneudvikling beskrevet rettes opmærksomhe- Til- ogfraflytningsmønstre den ergenereltstigende. befolkningsudviklingen ikkeentydigpositiv, selvom svarende tilenreduktion på1.5procent. Dermeder Silkeborg Kommune ibefolkningstallet, ennedgang stigning. Modsatbyerne oplevede landområderne i ningsvækst ikommunen trods enlavere procentuel står formere end50procent afdensamledebefolk- tilflytning. Silkeborg Kommune somprocentdel afdensamledeårlige Fig. 3. Tilflytteres bostedskommune året førtilflytningtil Hvis den årlige tilflytning,Hvis denårlige opdeltpådetre katego- tilflytningeropgjortudfraDen årlige tilflytteres -

15 TEMA // Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune 16 TEMA // Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune mune tendenser(figur4). visertotydelige anderledes billede. Fraflytningen fra Silkeborg Kom- Silkeborg isammeperiode, såfremkommer etlidt lokalregionale tilflytningfra Aarhus Kommune. den lokaletilflytningfra Nabokommunerne ellerden i tilflyttere til Silkeborgnedgangen Kommune, fremfor svigtende interregional tilflytning, somhardrevet denne baggrund kandetudledes, atdetprimærter procent fra athave udgjortcirka50procent i2007. På af tilflyttere fra Andre kommuner medlidt over 3 under35.til lige På denandensidefalderprocentdel procentdelenHer stiger aftilflyttere fra lidt over 30 lignende billedesesfra kommunens Nabokommuner. periodenså dennenu udgørlidtover 20procent. Et frai andelenaftilflytningen Aarhus Kommune over ne. Dersesdog enstigning, påetparprocentpoint, fordeling iantalletaftilflyttere tilSilkeborg Kommu- med Andre kommuner næstnederst (31.82år). hvor tilflyttere til Aarhus Kommune klart lavest ligger større. spændetmellem 26.76 og 34.78år, Herligger der påfraflytninger, såeraldersspredningen langt Kommune havde denlaveste gennemsnitsalder. Ses mellem 32.14og 35.25år, hvor tilflyttere fra Aarhus alder aftilflyttere tilSilkeborg Kommune var i2012 en væsentlig forskel(sefigur5). gennemsnitlige Den er dog, hvisdersespåalderen fortil-og fraflyttere Aarhus Kommune betydningen. erafstigende Der borg Kommune, atudvekslingen afindbyggere med bosted iandre deleaflandet, stort set uændret. markant forbliver denandelaffraflyttere, derfinder tere fra Silkeborg Kommune i2012. Sidstog mindre henter næstenNabokommunernes andelaffraflyt- Kommune ersteget medopmod7procent, og ind- Kommune serenmarkantstigningiandelen. Aarhus tage enmindre andelaffraflytterne, mens Aarhus Kommune. Heroplever Nabokommunerne atmod- tydeligt, isærmellemNabokommunerne og Aarhus ning. året efterfraflytning somprocentdel afdensamledefraflyt- Fig. 4. Fraflyttere fra Silkeborg Kommunes bostedskommune Studeres denandenside, nemligfraflytningen fra Det fremgår afbådetil-og fraflytningen tilSilke- Fraflytningen fra kommunen harændret sigbe- (figur 7). Figur 7viserfordeling afarbejdskommu- fremkommer dersærdeles interessante udviklinger deres arbejdsmarkedsrelation 6år, ideefterfølgende ning fortilflyttere fra Aarhus Kommune i2007 og arbejde andetsteds. i Silkeborg Kommune og lidtunder30procent havde tilflytning, mensgodt og vel 30procent havde arbejde hus Kommune havde arbejdei Aarhus Kommune ved fordelingen, atcirka40procent aftilflytternefra Aar næsten uændret mellemstart-og slutårene. Herer er udsvingimellemandele, såforbliver fordelingen borg Kommune. Detskalbemærkes, atselvom der i året fra forflytningen Aarhus Kommune tilSilke- udsving,der betydelige ihvor tilflyttere havde arbejde Andre kommuner ifigur6. Iperioden2007-2013 ses kategorier Silkeborg Kommune, Aarhus Kommune og For atletteanalysen erdetteopgjortmellemdetre Kommune vilblive fremdraget someksempelherpå. være omdrejningspunktet og tilflyttere fra Aarhus deres tilflytning. afsnitvilnetopdette Idetfølgende de skiftedearbejdetilSilkeborg Kommune efter arbejde idenkommune detilflyttedefra, ellerom Silkeborg Kommune ved tilflytning, omdeharbevaret hvilket omfang, tilflyttere allerede havde arbejdei I densammenhængerdetinteressant atbelyse, i Tilflytning ogarbejdsmarked arbejdsrelateret pendling ellerlokalearbejdspladser. af derfor erdesandsynligvisogså mere afhængige gruppe vilvære indtrådt påarbejdsmarkedet, og permanent bosted. Detbetyderogså, atflere idenne allerede medatstiftefamilieog igang findemere må tilflytterneihøjere grad anses somparate tileller lokaliseret i Aarhus Kommune. På denandenside og specialiseredemange uddannelsestilbud, somer der skertidligtideflesteslivscyklus og grunder ide ligvis sammendeuddannelsesrelaterede flytninger, især til Aarhus Kommune. sandsyn- Dettehænger tilbud, såerderenudvandring afdeyngre voksne, med Silkeborg by somcentrumfårflere uddannelses- og fraflyttere foråret 2012. Fig. 5. GennemsnitligalderiårpåSilkeborg kommunes til- Aarhus Kommune Andre kommuner Nabokommuner Analyseres udviklingen iarbejdsmarkedstilknyt- Heraf kanudledes, atselvom Silkeborg Kommune Tilflytteres alder 35.25 33.40 32.14 Fraflyttere alder 31.82 34.78 26.76 - lingen for enmellemstor kommunelingen somSilkeborg. livscyklus til-og fraflytning betingede præger udvik - målt påbefolkningsudvikling. Deterogså vist, at 2007 harklaret sigover detkommunale gennemsnit kommunalt hovedsæde ved kommunalreformen i Det sesdog også, atdebyer dermistedestatussom at bystørrelse har betydningforbefolkningsudvikling. De, iartiklen, behandlededataunderstøtterdelvist, Afsluttende bemærkninger markeder foratvære attraktiv forbosætning. nen isærdeleshed aflokalearbejds- også erafhængig for attiltrække og holdepåtilflyttere, menatkommu- Silkeborg kommune ikkeblot afpendling erafhængig Kommune. På den andensideerdetogså tydeligt, at terne tilSilkeborg Kommune medarbejdei Aarhus stedskommune, somitilfældetmellem2007-tilflyt- arbejdsrelateret pendlingmellembosteds-og arbejds- infrastruktur somgrundlag og for højtilgængelighed efter tilflytning. ikke ændret sigefteretfaldiår1og stigningiår2 med arbejdeiandre kommuner, haridetstore hele efter deres tilflytning. Den resterende delaftilflyttere Kommune stadigarbejdei Aarhus Kommune 6år end 20procent afdearbejdendetilflyttere fra Aarhus 30 procent i2007. Trods etfaldover årene, såharmere af tilflytternearbejdeiSilkeborg Kommune, modcirka der, harmere at6åreftertilflytningen end45procent af tidsserien, menietstærktnedsattempo. Detbety- Kommune. Denneudvikling resten forsættergennem hovedandelen aftilflytterne nu hararbejdeiSilkeborg efter tilflytning, hvor derskeretbetydeligtskifttil, at Aarhus Kommune. Detvender allerede detførsteår viser tre hovedtrends. Istartåret harflestarbejdei tilflytterne ioptil6årefterderes tilflytning. Figur7 i 2007og udviklingen iarbejdskommune for2007 ne forarbejdendetilflyttere fra Aarhus Kommune sted iåret fortilflytning. Fig. 6. Arbejdende tilflyttere fra Aarhus Kommunes arbejds- På dennemådeunderbygger datavigtighedenaf HTTP//KOMMUNEPLAN.SILKEBORG.DK Kommuneplan 2013-2025(2013). Silkeborg Kommune. Kilder: landets andre kommuner. i enmellemstorkommune somSilkeborg, menogså og understøttelsenafservice, erhverv og bosætning nale strategier forudvikling. Herunderudviklingen også tænkesind,selvfølgelig nårderlæggeskommu- betydning. herimellem Derforskalsammenhængen af fødslerog døsfald, ernaturligvisogså afafgørende befolkningsudviklingen, denderomhandlerantallet der relaterer tiltil-og fraflytninger. Denandensideaf er fokuseret pådensideafbefolkningsudviklingen, holdelse aftilflyttere og positiv befolkningsudvikling. tilstørreog arbejdsmarkederforfast- tilgængelighed viden omvigtighedenafbådelokalearbejdspladser Ydermere underbygger denne artikel eksisterende i 2007. tilSilkeborg,tilflytningen fortilflyttere fra Aarhus Kommune Fig. 7. Arbejdssted iåret 6årefter fortilflytning og defølgende Artiklen erskrevet af: Det skalslutteligtunderstreges, atderherprimært Kalle EmilHolstHansen Ph.d. igeografi

17 TEMA // Befolkningsudvikling i Silkeborg Kommune SILKEBORGMOTORVEJEN Af: Kristian Bothe - En motorvej af muligheder?

Når vejstriberne er tørre og den sidste strækning af Silkeborgmotor- vejen åbner til september, er det ikke kun naturlandskabet omkring Silkeborg, der har ændret sig. Motorvejen skærer mindst 12 minut- ter af den nuværende rejsetid på strækningen og tilgængeligheden til og fra byen forbedres derved markant. En forbedret tilgængelig- hed kan have stor betydning for en bys lokale erhvervsliv og bo- sætningsmønstre, og det socio-økonomiske landskab i og omkring Silkeborg står derfor også overfor større potentielle forandringer. I Silkeborg Kommune er man klar over motorvejens udviklingspoten- tiale, og kommunen har derfor arbejdet aktivt for at skabe de bedste rammer for at udnytte og indfri dens potentiale. Af: KristianBothe Foto: Vejdirektoratet Fig. 1. Silkeborgmotorvejen under konstruktion.

19 TEMA // Silkeborgmotorvejen - en motorvej af muligheder? 20 TEMA // Silkeborgmotorvejen - en motorvej af muligheder? strækning betyder foreksempel, at enpendlerbosat dagligt. 12minutters mindre rejsetid pådensamlede har storbetydning fordem, derbenytter strækningen vilmotorvejenomgang betydesparet rejsetid, og det også vilgøre Silkeborg mere attraktiv somby. Iførste efter september, erdetforventningen, atmotorvejen ankomme tilbyen med etlidtstørre smil pålæberne teressant. Udover atbilisterhøjstsandsynligtvil køreoplevelsesærlige påmotorvejen, dererin- om enunikkøreoplevelse. åbent sølandskab og fortættetby skaldannerammen film. Nøjetilrettelagte sekvenser afskiftevis tætskov, på strækningen, somnåren filmklipper redigerer en rektoratets sidevalgt atarbejdemedkøreoplevelsen den nordlige delafSilkeborg by, harmanfra Vejdi- af Danmarkssmukkeste naturog direkte igennem selv. Damotorvejsstrækningen bådepasserer noget de danskemotorveje, menogså kontrastfuldt isig og åbne motorvejsbælter, dernormaltkendetegner åbner tilefteråret. Kontrastfuldt iforholdtildebrede stykke og ikkemindstetafdemestkontrastfulde, der sen, erdetbådeDanmarkstildatodyreste motorvejs- traordinære tovtrækkeri lange iplanlægningsproces - Silkeborg måderspeciel. erpåmange Udover deteks- til denudvikling, denkanskabe. Motorvejen omkring både gladeformotorvejen og fuldeafforventninger byplanlæggere. ISilkeborg Kommune ermandog umiddelbart somendrøm foralleborgmestre og At fåenmotorvej byen førtigennem lyder ikke Team COWI-EFFEKT m.fl./Silkeborg Kommune). Fig. 2. Visualisering afErhvervskorridoren, somdenmuligvis kantage sigudifremtiden (visualisering/forslag tilhelhedsplan: For Silkeborg Kommune erdetdog ikkekunden en kogevask og krymper, og detstyrker interaktionen rentable. i destørre danskebyer, ersamfundsøkonomiske såsom Femern-forbindelse og letbane-projekterne hvorvidt andre større dansketransportinvesteringer, ket bl.a. erkommet tiludtryk idiskussionerneom, har fåetenstørre politiskinteresse desenere år, hvil- tredje. Sådannebredere og mere generelleeffekter den generellesamfundsudvikling helt ellernoget afgøre omenudvikling aleneskyldes enny motorvej, positive, mensomersvære atmåle, dadetersvært at miske effekter. Det ereffekter, derfordetmesteer række indirekte og mere dynamiske socio-økono- Med anlæggelsenafenny motorvejogså en følger De indirekteeffekterafenmotorvej give etproduktivitetsløft tilheleregionen”. Gregers Pilgaard, og uddyber: ”motorvejen vilderfor medlem afSilkeborg Kommunes erhvervstaskforce del, påatarbejdemere” fortællerudviklingschef og brugt tilmere fritid, menogså, omkringensjette- at pendle, såvildensparede rejsetid ikkekunblive undersøgelser, entimemindre athvisdubruger på om etbetydeligtantaltimer. ”Vi ved fra tidligere antal pendlere, derbenytter strækningen, erdertale til enekstra time, deropmeddetsamlede og ganges lyder måskeikkeafmeget, bliver menpåenuge det omkring 2x6minutter tilog fra arbejde hver dag. Det i Silkeborg medarbejdei Århus kanforvente atspare ”Med Silkeborgmotorvejen kommer Midtjyllandi i byen. Her erdetvigtigt atpointere, atderertale om densmiljøer, kunderog markeder ved atlokalisere sig til kvalificeret arbejdskraft, samarbejdspartnere, vi- virksomhed potentielt kanopnåenforbedret adgang ser indenfordensammerejsetid, mansom ligesom når motorvejen åbner, potentieltnåflere arbejdsplad- i fremtiden. Ved atbosættesigiSilkeborg kanman, heder forattiltrække nye borgere og virksomheder og detkanhave betydning forkommunens mulig- attraktiv atbosættesigiog drive virksomhedfra, Fremadrettet kanSilkeborg også potentieltblive mere sker, derallerede erlokaliseret og bosatiregionen. mulig betydningfordevirksomhederog menne- konkurrenceøget blandt underleverandører. virksomheder og kvalificeret arbejdskraft samten deling, etbedre match påarbejdsmarkedetmellem onen, derblandt andetkanmedføre videns- enøget interaktion samtnye og forstærkederelationer iregi- Det kommerprimærttiludtryk en øget igennem deres medarbejdere, kunderog samarbejdspartnere. mellem virksomhederog mellemvirksomhederog nedsættes, såforkortesdeneffektive afstandsamtidig ter. Detskyldes, atnårrejsetiden påenstrækning kan affødeenrække markanteagglomerationseffek- ienregionen forbedret tilgængelighed blandt andet fra transportprojekterErfaringer engelske harvist, at dynamiske effekterafmotorvejen, hanhenviser til. gaard. Medkogevask-metaforen erdetnetop demere iregionen”,og tilgængeligheden forklarer Gregers Pil- Fig. 3. Silkeborgmotorvejen fra luften. Foto: Vejdirektoratet. En forbedret tilgængelighed hardogEn forbedret ikkekun en tilgængelighed der eri Silkeborg, end demderborher iforvejen?”, nye borgere: ”hvem erbedre tilatfortælle, hvor dejligt satse på, relationer atfolks personlige skaltiltrække gere, og iSilkeborg Kommune harmanderfor valgt at motorvejen forbedres jobmulighederne kunyderli- en relativ kortpendlingsafstand”. Medåbningenaf midtjyskearbejdspladserkannåsindenfor da mange sætter: ”iSilkeborg erjobmulighederne generelt gode, tioner og netværk” fortællerGregers Pilgaard og fort- virkelig tæller:jobmulighederne rela og depersonlige - bosætningsstrategi. ”Nårfolkflytter, erdertoting har manderforvalgt atsatsepåenlidtanderledes kulturliv og ikkemindstsomensmartcity. ISilkeborg mangfoldig og kreativ, kendetegnet af et rigtlokalt en danskkommune, derikkebådebrander sigsom medierne, efter og manskalefterhåndenledelænge nes bosætningsstrategier harfyldtmere og mere i har haftfokuspådesenere år. Særligtkommuner borg langtfra denenestekommune iDanmark, der At tiltrække nye borgere og virksomhedererSilke- www.silkeborgkalder.dk dagsorden idesenesteår. og virksomhederharderforståethøjtpådenpolitiske tentialet ertilstede, og tiltrækningen afnye borgere kontekst. ISilkeborg Kommune erdeklarover, atpo- potentialet ihøjgrad afdenlokale også erafhængig tilinfrastruktur,af adgangen samtatrealiseringen af somheders lokaliseringsvalg ikkealenebestemmes et potentiale, damenneskersbosætningsvalg og virk- -

21 TEMA // Silkeborgmotorvejen - en motorvej af muligheder? 22 TEMA // Silkeborgmotorvejen - en motorvej af muligheder? sig udmedetsamletareal på460.000m delafSilkeborglige by, Erhvervskorridoren, skiller jen. Særligtdetstørsteudviklingsområde idennord- med hver deres profil blev udlagt tætopafmotorve - planen hurtigttilpasset, og fire nye erhvervsområder jeføring formotorvejen faldtpåplads, blev kommune- motorvejen også encentral rolle. lin- Dadenendelige skabe 3.000nye lokalearbejdspladser, og herspiller munen vilfremme. gerne Frem mod2025ermåletat I Silkeborg erdetikkekuntilflytningen, somkom- Nye erhvervsområder omkringmotorvejen kommunen. sere frem mod2025og derved runde100.000borgere i sætte. Måleterattiltrække 10.000flere silkeborgen- tendens, sommanikommunen arbejderpåskalfort- omkring 700nye borgere tilSilkeborg, og deteren sociale netværk fornye tilflyttere. Sidsteårflyttede og ikampagnen erderpt. fokuspåatskabe og styrke tættere på”. I2012blev derafsendt2.000flyttekasser, til modtageren medteksten”Jeg have vilgerne dig borg-området var derikassenindlagt enkortbesked til byen. Udover godter, gavekort og tilbudfra Silke- bosat udenforkommunen, såflyttede sommangerne nens Facebook-side, og fådensendttilenveninde silkeborgenser bestilleenflyttekasse over kampag- søsat tilbage i2012. Herkunnemansomkvindelig har været kampagnen ”Silkeborg kalder”, derblev spørger Gregers Pilgaard. Erhvervskorridoren erJyskeBanks erhvervelse afden motorvejen. Blandtdeførste større investeringer i været udeatse på denye erhvervsmuligheder langs En række investorer og virksomhederharallerede området, og herharinteressen generelt været stor. private investorer, ierhvervs der skalsættegang - der laver planer”. Medandre refererer hanher tilde laver planer, skalmanhuskepå, atderogså erandre, og udviklingen kommer(…)Nårman somkommune dag ét, mendeterogså okay, investorerne sålænge kan dagodtvære, atdetikkelignerManhattanfra oplægget, erGregers Pilgaard rimeligafklaret: ”det Silkeborg ifremtiden i villignevisualiseringerne ind til, hvor realistisk deter, atdennordlige delaf hvervskorridoren kantagesigudifremtiden. Spurgt der harudarbejdetvisionsoplæg for, hvordan Er dagligt ifremtiden. Enrække arkitektvirksomhe- 30.000 personerforventes atpassere strækningen hed fordenye potentiellevirksomheder, daopimod sammenhæng meddenøvrige by. Detskaber synlig- byggegrunde heltopafmotorvejen og iumiddelbar gen. Detgiver kommunen mulighed foratudlægge motorvejen nedog overdækkes påendelafstræknin- En central delafkommunens bosætningsstrategi 2 . Hergraves - 72.000 m dan sikrer man sig, atvirksomheder og borgere ikke Svendborg fremhæves someksempler pådette. uden fordestørre danske byer, og Lolland, Esbjerg og har skabt enstørre befolkningsvækst iområderne i 1950). Analysen viste, atmotorveje i perioden ikke stadsregionen ellerindeholderenafde10størstebyer (defineret somkommuner, iHoved derikkeligger - og frem og befolkningsvæksten ilandkommuner mellem udbygningen afmotorvejsnettet fra 1950’erne I analysen såKraka nærmere påsammenhængen fremhævet ienanalyse fra tænketanken Kraka (2016). I endanskkonteksterdennepointesenestblevet udvikling findersted(Banister&Berechman, 2001). nelle rammer skalogså være tilstede, førenpositiv økonomiske forholdog depolitiskeog institutio- større transportudbygninger. Denødvendige lokale på, atudviklingen ikkealene kommerikølvandet på national forskningindenforfeltetpeger ret entydigt her harGregers Pilgaard fatienvigtigpointe. Inter rammer, derskalunderstøtteog drive udviklingen, og bination”. Medknofedthenviser hantildepolitiske ”infrastruktur og knofedt erderfordenbedstekom- byhierarkiet”, udtaler Gregers Pilgaard, og fortsætter: selv skaber lokalvækst, elleratbyerne kravler opi det betyderikkenødvendigvis, atmotorvejen isig de senesteårfåetny infrastruktur tætpåsig, men bare kommerafsigselv. ”Enrække danskebyer har I Silkeborg ermangodtklarover, atudviklingen ikke Er enmotorvej nødvendigvis ligmedvækst? gensere. projekter, derskalrummedeforventede nye silkebor nyt JornAsger museum samtenlangrække afbolig- udbygning aftekniskskole, etnyt svømmecenter, et omfatter blandt andetetnyt butikscenter, enstor dækker over kommunale og private investeringer, i byudvikling iSilkeborg. Investeringerne, derbåde vil blive investeret iomegnen af14milliarder kroner for Byudvikling) skønner, atderover denæste10år erhvervsområderne. Byens Ejendom(Videnscenter fremtidige planeromfatterikkekunudviklingen af virksomheder. Silkeborg blandt debedsteiJyllandtilattiltrække nye rede virksomheder, og erenstigning, derplacerer 900. Tallet dækkerbådeover tilflyttede og nyetable- af nye virksomhederikommunen iøvrigt steget med iområdet. igang gået Mellem2009og 2013erantallet Silkeborg IFmedpladstil10.000personererligeledes afetnytgeriet fodboldstadiontildelokaleheltefra skal rumme300arbejdspladsertilBankdata. Byg- På enmotorvej kanman køre begge veje, såhvor Udviklingsplanerne iSilkeborg erstore, og de 2 store Neckelmann-grund, derblandt andet - - - Foto: Silkeborg Kommune Fig. 4. Medkampagnen ”Silkeborg kalder” erdetborgernes relationer, personlige derskaltiltrække nye borgere tilkommunen. hvor åbningen afmotorvejen skalfejres over 4dage. inviterer til Danmarksstørstevejfest iseptember, pos opmærksom på, atkommunen og Vejdirektoratet noget”, afslutterGregers Pilgaard, og gørmeget apro- ligt atdrømme stort, forellersbliver detjosletikke til erhvervsområdernes jyskemuld. ”Deterdesuden lov- parate, og deførsteprivate investorer harsatspadeni nu. Entinger dog sikker. Silkeborg Kommune følersig nye motorvej ersat forhøjt, erfortidligtatvurdere for Silkeborg pådeneneellerandenmåde”. blomstrer, fordetvilogså have enpositiv udvikling nabokommuner, og at Århus og Herningeksempelvis ”jeg imod, harikkenoget godtforvores atdetgår onen, erGregers Pilgaard også ret afklaret omkring: kommune menogså fordeøvrige kommuner iregi- stede. At motorvejen ikkekuner et aktiv forSilkeborg forhold, derskaldrive udviklingen, erihøjgrad til rammer forudviklingen, og delokaleøkonomiske kommunen arbejdetaktivt foratskabe denødvendige fravælger kommunen. desidste4århar Igennem bekymret for, athverken virksomhederellerborgere bare smutter. ISilkeborg erGregers Pilgaard ikkeså Om ambitionsniveauet og forventningerne tilden www.silkeborgmotorvejen.silkeborgkommune.dk www.silkeborgkalder.dk befolkningsvækst ilandområderne. Tænketanken Kraka effektafmotorveje (2016):Ingen pålokal DAMVAD tilSilkeborg Kommune. muligheder.og bosætningsmæssige Analyse udarbejdetaf DAMVAD (2013): Analyse afSilkeborgmotorvejens erhvervs- Geography, 9(3), 209-218 and thepromotion ofeconomicgrowth. Journal of Transport Banister, D. &Berechman, Y. (2001): Transport investment Kilder Artiklen erskrevet af: Institut forGeovidenskab Københavns Universitet, Ph.d.-studerende ved og Naturforvaltning, [email protected] KristianBothe

23 TEMA // Silkeborgmotorvejen - en motorvej af muligheder?

24 TEMA // Silkeborg motorvejen – Den laaaaaaaaange vej Den laaaaaaaaaaaaa Silkeborg motorvejen

Foto: Vejdirektoratet. Fig. 1. Etstykke afSilkeborgmotovejen setfra oven. aaaaaaaaaaaaaange vej Den laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangevej Silkeborg motorvejen Silkeborg (”Silkeborgmotorvejen”). med etcentralt hulpå29kmved hus (”Herningmotorvejen”), men motorvej mellemHerningog År anlægslov forden 83kmlange kes iterræn). I1993vedtages en (især hvismotorvejen forsæn- i Silkeborg) og færre støjgener af eksisterende vejsystem (især krydsmange ibyen), aflastning stejle bakkerved Silkeborg og de kerhed (bla. ved atrutenundgår minutter kortere), større trafiksik- mellem Herningog Århus (30 fremhæves erisærkortere rejsetid en afdecentrale. Fordelene der fra Herningog Århus (rute15)var jyske tværveje, hvor strækningen enrækkeomgang scenarierforde Vejdirektoratet lavede iførste Danmark foratfådelivæksten. ner villekobles bedre til resten af da demidtjyskeerhvervskommu - af1980’erne,tilbage islutningen Projektet startedemeget lovende af densidstestrækning i2016. projekteringslov i1990tilindvielse vejssag og somtog 26årfra første være Danmarkslængstemotor fererer tildet, dererendtmedat De lidetflatterende tilnavne re- motorvej Forhistorien: Rute15skalblive til opsummeres medforkortelsen”NIMBY”(NotinMyBack Yard). at løbemedsejren?Denneartikel belyser demangekonflikterderofte indvielse afmotorvejen? Hvilke interesservar påspiloghvilke endte med kreative journalister. Menhvorfortogdet26årfra projekteringslov til som de83kmmotorvej mellemHerning og Århus erblevet tildeltaf ”Den laaaaaaaaaaaaaaangevej” og”bremsesporet”ertoafdekælenavne, - - motorvejen ikkehave den sammeaflastningseffekt ved Resenbro på en1.5kmlanghøjbro. Desudenvil blandt andetkrydsningen afGudenåen, der vilforegå til 90km/tforRingvejslinien). På negativ sidentæller hastighed påstrækningen (130 km/timodsætning dre. vil desudentilladeenhurtigere Linieføringen tilanlægda udgifter og ekspropriationer ermin - byområdet og harderforenlavere pris(2.2mia. kr.), bro, hvor Ringvejen krydser åen. afGudenåenskalforegågen ved deneksisterende og enhøjprispå3.7mia.(2670 boliger) kr. Krydsnin- negative sidehørteetstortantalstøjramte boliger holdene iforholdtildennuværende ringvej. På den yderligere skulleoverdækkes) villeforbedre støjfor vis nedgravet linieføring (sompåen440m. strækning ret, idetderikkevilvære krydsende færdsel og endel- Silkeborg.gennem Trafiksikkerheden vil blive forbed- og vilderformedføre enmærkbarhurtigere rejsetid Ringvejslinien skulleerstattedeneksisterende ringvej To forslag tillinieføring og Ringvejslinien Silkeborg. gennem til tohovedforslag: Resendalliniennord omSilkeborg en offentlighøringafforslagene og feltetindsnævres scenarier foralternative linieføringer. I1999foretages formiljøet(VVM)og afvirkningerne en undersøgelse og Låsby-Århus østforSilkeborg, og delsudarbejdet Herning-Bordingningerne påvest sidenafSilkeborg 1990’erne bliver derderfor, delsarbejdetpådelstræk- dier og fredninger vanskeliggør valg aflinie. Iløbetaf overruteføringen Gudenåen, hvor store naturvær Hullet påstrækningen skyldes isæruenighedom Resendallinien nord omSilkeborg berører ikke Af: Søren Bech Pilgaard Kristensen - -

25 TEMA // Silkeborg motorvejen – Den laaaaaaaaange vej 26 TEMA // Silkeborg motorvejen – Den laaaaaaaaange vej Ringvejslinien. Forslaget var fremsat afenlokal bor ende medatkrydse Gudenåensammestedsom enalternativ Silkeborgfor atfølge rutegennem og begynde med, svang sigienbuenord omSilkeborg, linieføringer, idetdenvestlige delfra Funder, tilat som ”Kombilinien”, var etkompromis mellemdeto en tredje linieføringfrem. Forslaget, derblev kendt og planlæggere, dukkedederpludseligtetforslag til som denmestforetrukne løsningblandt politikere punkt, dapilenpegede iretning afResendallinien I 2003tog projektet enuventet drejning. På det tids- Et uventet alternativ -Kombilinien løsning. og somderved fremstod somenbetydeligtbilligere mindre anlægsarbejde dennevillekræve iSilkeborg Resendallinen fremhævede detmarkant tilgengæld element ietmeget følsomtlandskab. Tilhængere af ville medføre, somvilleblive etmarkantvisuelt passage afGudenåenenddensomResendallinen bedre trafikaflastning ogpådenmindre konfliktfyldte løsning. res, vilblive atialt2931boliger støjramt ved denne Ringvejen) somdenalternative løsning. Detvurde- på deneksisterende trafik iSilkeborg by (primærtpå situation. som nokforpligtede hammere endforventet iden trafikanlæg” havde hanvistensjældengrøn side, vnaturområder [Gudenåen] kunneblive ødelagt af… stat” omoplevelse af”…[harmeover at]…sådanne det berømte citat(?)fra ”Fra socialstattilminimal - nen. Statsministeren gav sigikkeen tøddel, og med borgere, hvoraf var mange modstandere afKombili- Anders Fogh Rasmussen mødte opforatmøde1.800 et borgermøde iSilkeborg i2003, hvor statsminister minationen pådenlangtruknebeslutningsproces var på denkurs, derpåsåkort tid var blevet ændret. Kul - Resendallinien håbede atkunnefåprojektet tilbage ”Borgere- mod-Kombilinien” af -og isærtilhængerne navne:de sigende ”foreningenafkombi-ramte” og lokale borgere, derdannedeprotestforeninger med plads, mendetnye forslag mødteogså modstandfra ste politiskeplan. Man kunnetro, ataltnu var på et columbusæg samtindblanding fra detallerhøje- den lokaleborgers forslag blev derafmange setsom afgørelse blevet krydret medyderligeretoelementer: pludseligvarLige denlangtrukneog konfliktfyldte af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. blev ikkemindre, dadetefterkorttidfikopbakning rie. Forslaget vakte storopsigtog opmærksomheden blyantstreger påetkort, menshanvar påsommerfe - ger, derangiveligt var startetmedattegne nogle løse Fortalerne forRingvejslinien pegede isærpåden - Fakta for atmindsketrafikstøjen og denvisuellepåvirkning overdækkes motorvejen påen300meterstrækning tet, dendaværende ringvejslinie. Ved Gødvad bakke støjpåvirkning, sådetermindre- endudgangspunk af støjdæmpendeasfaltog støjværn vildettemindske for atblive førtover motorvejen. Sammenmedbrug ræn. Dettebetyder, atkrydsende veje ikkeskalhæves byen erforløbetnedgravet optil6miforholdter miljø-og naturkonsekvenser. På strækningen gennem variation, foratskabe visuelleoplevelser og minimere Silkeborg-delen erkæletekstra meget fordesignog endelig vedtaget på6.2miakr. medetsamletbudget ”Forbedrede Kombiline” og i2009blev anlægsloven strækningden 29kmlange blev udarbejdetforden Kombiliniens” indsigelser. Enny VVM redegørelse for borg by, bla. borgergruppen gennem ”Borgere- mod- for atafbødenogle afdeværste påvirkninger afSilke- blev detdog muligt atændre påenrække elementer Kombilinen blev vedtaget somlinieføringi2006, så restensige:…”og erhistorie”….. –og dog. For selvom heder, og herkunnemanpassendesluttemedat Som sagt årtiersstridig- skarregeringen igennem Silkeborgmotorvej 2016 Om Silkeborgmotorvejen Kilde: Vejdirektoratet (2015) Vejdirektoratet Kilde: Anlægsprojektet entrepriser. beståraf33selvstændige projektet. Der skalflyttesomkring4,6mio. kubikmeter jord i ogundersøgelser udgravninger. Der erbrugtomkring50mio. kroner tilarkæologiske Der etableres 25nye vandhuller langsmotorvejen. og 194ejendommeerblevet delvisteksproprieret. Der erforetaget ekspropriation af42heleejendomme, Der bygges: Den er29kilometerlangog 28meterbred. Funder og Låsby. Motorvejen sluttestildeeksisterende motorveje ved • • • • Og nu erdenher. Enny motorvej hvor derisæri To faunabroer og seksstørre faunapassager Ni landskabsbroer og 26vej- og stibroer ser Et dobbeltsidetrasteanlæg og sekssamkørselsplad- Fem tilslutningsanlæg - Danmarkshistoriens længstvarende motorvejsprojekt. en planlægningsmæssig gordisk knude somførtetil ud fraoptimale løsninger deres perspektiv, skabte hvor borgergrupper forskellige fremhæver demest ret med”NIMBY-syndromet” (”NotInMyBackyard”), løsningsforslag,og ulemperafforskellige kombine- borgere, trafiksikkerhed, rejsetid og økonomi. Fordele konsekvenserlige for natur, støjgener, antal berørte ter udfordringer: valgetaflinieføring har vidtforskel- konflikttemaer som volder store infrastrukturprojek- ved Silkeborg rummernemlignogle afdeklassiske projektet altsåendtemedatvare 26år. Strækningen blevbeslutningen udskudtiflereog hele omgange voldt såstore planlægningsmæssige udfordringer, at På sinviskandetikkeundre, atdennestrækning har Afslutning oplevelse tilbilisterne. og denvisuellebarriereeffekt, og foratgive envisuel kantes medstøjværn udførtiglasforatmindskestøj landevejsbro og derved bliver mindre synlig. Broen så denflugteriniveau meddeneksisterende hoved- kombilinieforslagdelige til6-7mover vandspejlet, meter langbro, derersænketfra 10midetoprin- problematiske passage over Gudenåenskerpåen350 20 meterbrede faunabroer over motorvejen. Den hvor detteikkeermuligt, erderistedetanlagt over nationale Natura 2000-områder. På tolokaliteter under motorvejen, hvilketisærervigtigtideinter råder, forattilladeblandt andetkronvildt atpassere yderligere. Dereranlagt landskabsbroer inaturom- - Kilder: på strækningen mellemFunderog Låsby. fremtiden have 12minutter mindre tidtilatoverveje afdenenkeltesoverbevisning.afhænger Detvilmani rejsetid, bedre trafiksikkerhed) opvejer dissetab ver ved motorvejen økonomisk vækst, (øget mindre fordelede samfundsmæssige somfortalernefremhæ- fredskovsarealer og etablering afnye vandhuller. Om erstatte berørte skovarealer meddobbeltsåstore nye at minimere dennegative påvirkning, bla. ved at dede naturområder, erderistorudstrækning forsøgt Selvom byggeriet værdifulde sketeigennem og fre- Vejdirektoratet (2008). Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Vejdirektoratet (2015). Silkeborgmotorvejen. Rapport 333. Forbedret Kombilinieprojekt. Supplerende VVM-redegørelse. Artiklen erskrevet af: Københavns Universitet for Geovidenskab og Søren Bech Pilgaard Lektor ved Institut Naturforvaltning Kristensen tet, 2008. Kort: Vejdirektora- og Kombilinien. nien, Ringvejslinien Fig. 2. Resendalli-

27 TEMA // Silkeborg motorvejen – Den laaaaaaaaange vej 28 TEMA // Papirfabrikken – Silkeborgs hjerte –Silkeborgs hjerte Papirfabrikken Af: DitteBrøgger & Torben Rasmussen Foto: Visit Silkeborg.Foto: Visit Fig. 1. Papirfabrikken og bymiljøet omkring.

29 TEMA // Papirfabrikken – Silkeborgs hjerte 30 TEMA // Papirfabrikken – Silkeborgs hjerte købstad, og byen erdermed enafDanmarks yngste samtidig medNørresundby og Løgstør, statussom status afhandelsplads, og iår1900fikSilkeborg, herefter medrekordfart. Allerede i1946fikSilkeborg Silkeborg Papirfabrik. Byen Silkeborg udviklede sig arve én. I1844 opførteog åbnede brødrene Drewsen en papirmølle, således, athver afsønnernekunne sønner, såhandetfordelagtige iatanlægge endnu kom indibilledet. Denaldrende mølleejerhavde to fra papirmøllenStrandmøllen nord forKøbenhavn for råvarer og produkter tilog fra omverdenen. her. Gudenåenvar endvidere ideelsomtransportrute udnytte vandkraften iindustrielsammenhængnetop en. Gudenåensfaldbetød, atdetvillevære ideeltat og industrianlæg placeredes netopher, var Gudenå- rådet. Denudløsendefaktor, foratbådehandelsplads rådet betødmulighed foroprettelse afindustriiom- på Danmark, og tilstedeværelsen afarbejdskraft iom- begyndte denindustrielleudvikling atsættesitpræg for atanlægge enhandelspladsiområdet. Samtidig (træskomageri og pottemageri) betød, atdervar behov brugsproduktion og opblomstring aflandhåndværk sluttede atsatsepåområdet. Denforbedrede land- at statsmagten, somejedeSilkeborg Hovedgård, be- huse. Silkeborg Hovedgård, enmindre melmølleog enkelte 1800-tallet var derpåstedetkunetmindre gods, med byens og egnens udvikling. Ibegyndelsen af Papirfabrikkens eksistenskannøjekædessammen Industrialisering ogurbaniseringiMidtjylland række småog større private kontorvirksomheder. række ”riverside”-cafeer og -restauranter samten biograf, fitnesscenter, museum, Midtjyllands Avis, en artede institutionerog aktiviteter: hotel, musikteater, vedstad. Papirfabrikken bestårnu forskellig- afmange Tyskland i2010blev udnævnt tileuropæisk kulturho - hvor f.eks. heledetpostindustrielleRuhr-distrikt i er også enrække eksemplerrundtomkringiEuropa, berg iKøbenhavn eller”Eternitten” i Ålborg, og der ter sesflere stederilandet, f. eksområdet ved Carls- kultur-, fritids-og erhvervsområde. Lignendeprojek- ”brown field” [Industriområde, red.] tiletattraktivt bevaret. Anvendelsen erændret fra atvære etsåkaldt rekreativt område, hvor fabriksbygningerne delvister en fabrik påområdet –enpapirfabrik. Nuerstedetet pirfabrikken henviser naturligvistil, lå atderengang til Silkeborgs eksistenssomby og købstad. Navnet Pa- Silkeborg, menområdet erogså heltcentralt iforhold Papirfabrikken eretcentralt område beliggende i Et nyt område iSilkeborgs centrum Det var idennesammenhæng, atfamilien Drewsen Men denstore befolkningstilvækst iområdet betød, områder tilandre rekreative og kulturelle aktiviteter. at bevare industrikultur og regenerere industri- gamle fabriksgrunde,gamle mendererogså entendens til fabriksanlæg og opførelse afmoderne byggeri påde elle æra. industriarkitektur fra sågodtsomheledenindustri - mere end150årafspejledeenindustriudvikling og en strikompleks dermedtil-og ombygninger gennem afdensindbyggere?mange Ogsamtidigetindu- så storhistoriskbetydningforbyen Silkeborg og for fabrikskompleks iSilkeborgs hjerte, derhavde haft Et stortspørgsmål rejste sig:Hvad nu meddette Efter lukningen for Silkeborg itvivl. drogMen ingen tidspunktdensbetydning pånoget for non-placeibyen, etområde medrestriktiv adgang. fabrikken havde tilden. adgang Fabrikken var enform betød, atkundesilkeborgensere, derarbejdede på været afspærret og omkranset atetstorthegn, der Papirfabrik, og 130ansattemistedederes arbejde. fabrik efterdenanden. Imaj2000lukkedeSilkeborg ning afindustriellevirksomhederlukkededenene af1900tallet,slutningen hvor udliciteringog udflyt- Papirfabrikken ikkedenomsiggribendeglobaliseringi brik. blevkens pengesedler henlagt tilSilkeborg Papirfa- Dette medførtef.eks., atfremstilling afNationalban- man nu satsedepåfremstilling affinepapirkvaliteter. allerede efterca. 5årkunnefabrikken genåbnes, idet lukke fabrikken tilstorfortvivlelse iSilkeborg. Men Silkeborg Papirfabrik. Kort tidefterbesluttedesdetat selskabet Deforenede Papirfabrikker, DfP, somovertog danske papirindustri. Dettebetøddannelsenafaktie- kontinuerlig. Allerede i1889var derstorkriseiden strivirksomheder var papirfabrikkens udvikling ikke papirfabrikken. andre Mensomforsåmange indu- på deneneellerandenmådehaftenrelation til silkeborgenserehar rigtigmange pådettetidspunkt mod 500ansatte. Medetbefolkningstalpåca. 13.000 varantal beskæftigede i1930erne, hvor dervar opi negården. I1880 var dergodt 200ansatte. Dethøjeste central og medegne beliggenhed jernbanesportilba- hjerte og denstørstevirksomhediSilkeborg meden Papirfabrikken var langtopi1900-talletSilkeborgs Fabrikkens historie derfor statussomSilkeborgs grundlægger. bundet medpapirfabrikken, og Michael Drewsen fik købstæder. Silkeborgs udvikling tidlige ertætfor Oftest skerderennedrivning afeksisterende Som andre fabriksområder havde fabriksområdet andreSom såmange industrieriDanmarkklarede - byens borgere. Samtidigerområdet medtilat fortælle teter, arbejdspladser, serviceog underholdningfor fået etstortområde medplads tilenmasseaktivi- fabrikslukningen. Silkeborg harisitinderste centrum ken” eretableret. To væsentlige tingeropnået efter byens bedsteudsigtover sø, åog skov. afområdet,er desudenanlagt pånoget boliger med på grundafdethårde arbejdeved papirvalserne. Der tret og kommertilatsvede afegen frivilje–og ikke på arbejdeideres jakkesæt, ellertager ifitnesscen- med Gudenåenbrusendeibaggrunden. Andre møder langs denstore hovedbygning og drikker enkoldøl rådet, erpåvej iteaterellerbiografen. Nogle sidder hedder ”Papirfabrikken”. Nupromenerer folkiom- er påkantenafdetacceptable, atområdet stadigvæk og lugtenfra produktionen ervæk. Demener, atdet og transportveje erfjernet, og lydene fra maskinerne afbygningerne mange ervæk,ge: forbindelsesgange ken, menerikke, afderes at derernoget fabrik tilba- skal rumme. erne eromdannedeiforholdtildenye formål, denu er derikkemeget tilbageafdetoprindelige. Bygning- der herharværet enfabrik. Indvendig ibygningerne området enturigennem alle dergår vilfornemme, at fabriksbygningergamle erbevaret og restaureret, og Det sidsteblev tilfældetiSilkeborg, hvor afde mange Fig. 2. Papirfabrikken langsåen. centaltbeliggende Foto: Visit Silkeborg. Papirfabrikken er lukket, og området ”Papirfabrik- afdefolk,Mange arbejdedepåfabrik derengang - ling, deriår1900betød, atSilkeborg blev enkøbstad. silkeborgenseres liv, og somvar endelafdenudvik- fra 1844og 156årfrem var for mange udgangspunkt til turister, derkommertilbyen -omdenfabrik, der historien -tilbyens nutidigeog fremtidige borgere og Artiklen erskrevet af: geografi ved Institutfor Torben Rasmussen Ph.d.-studerende i Naturforvaltning Geovidenskab og Silkeborg guide Ditte Brøgger

31 TEMA // Papirfabrikken – Silkeborgs hjerte 32 GEO MIX // Dagens Geograf GeoMix under overskriften ”oplev etsted, hvor tidenharstået stillesiden1950’erne”. er ”hans”. Antallet af vinterrejser tillandetfordobles pånogle rejsebureauer Fig. 1. Danskerne ernysgerrige efteratopleve Castros Cuba, imensdetstadig Geografforbundets studieturi2015 – etøjebliksbilledefra Cuba Af: MetteStarch Truelsen Cuba det øjebliksbillede, som jegsiddertilbage med eftervores tur. det. Beretningenhergiver sammenmed nogle afdesenestebegivenheder i rejse, ogjegfikjohellerikke svarene iløbet afde10dage, jegbesøgtelan- stem, nårCastro-brødrenes tidrenderud?Deter nogle storespørgsmålat de diplomati medUSA? Oghvad vilderske meddetcubanske samfundssy- hvad tænker deomfremtiden?Hvilken betydningfårdetnyligt genoptage- kommunistiske lande?Hvordanharcubanerne oplevet revolutionen, og oktober 2015. Hvilket udtrykhar kommunismen heriforholdtildeandre i verden. Derfor togjegogsåmedpåGeografforbundets studieturtilCubai cubanerne selvkalderdet–kansesienlatinamerikansk kontekst, erunikt cubanske samfundssystem, hvorkommunismen –ellersocialismen, som At studereforskellige samfundssystemererengodgeografisk disciplin. Det GeoMix

33 GEO MIX // Dagens Geograf GeoMix

Fig. 2. De to nationalhelte José Martí og Che Guevara ses her afbilledet på væggen i en lille romfabrik, som vi besøgte.

Revolutionen i gadebilledet slaveriets afskaffelse i 1886 fortsatte udviklingen mod Overalt i Cuba var det slående, at revolutionen stadig en monokultur, hvor Cuba eksporterede bl.a. sukker var så allestedsnærværende. Nationalheltene José og tobak, men ikke producerede fødevarer nok til Martí og Che Guevara var synlig mange steder i ga- eget brug. Kun de få fik del i produktion og indtje- debilledet. José Martí var frihedskæmper i den anden ning, herunder især amerikanere. Diktatur, politisk uafhængighedskrig mod spaniernes kolonimagt vold, korruption og stor fattigdom blandt et flertal af (1895). Han var filosof og kæmpede for Cubas politi- befolkningen var den virkelighed, der gav næring til ske selvstændighed og cubanernes frihed. I 1901 blev revolutionen i 1959. Cuba en selvstændig nation, men USA havde stadig Revolutionshelten Che Guevara, er blevet symbol noget at skulle have sagt. Aftalen ”Platt Amendment” over alt i verden på kampen mod undertrykkelse. sikrede, at USA kunne intervenere militært, hvis Han var – i modsætning til Castro – kommunist. Han amerikanske interesser blev truet og gav USA ret til at har spillet en central rolle i først den militære kamp, have militærbaser på cubansk jord. der førte til sejren og senere – som nationalbankdi- I Havanas gader fik vi ved selvsyn øje for årsagerne rektør og industriminister - i de reformer, som blev til revolutionen – nemlig den ufattelige ulighed, som indført efter revolutionen; landbrugsreformer, hvor har eksisteret i Cuba som følge af slavehandel og de storlandbruget, fx sukkerplantager og kvægbrug, blev hvides overherredømme. Godsejerne sad på produk- nationaliseret; et industrialiseringsprogram, så Cuba tionsapparatet og byggede byens storslåede palæer, kunne frigøre sig fra afhængigheden af sukkerhand- kirker og teatre, mens slaverne arbejdede sig til døde len; sociale reformer med betydelige lønforhøjelser

GEO MIX // Cuba Rejseberetning i sukkerplantagerne og på fabrikkerne. Sukkeret blev til arbejderne i sukkerproduktionen, nedsættelse af også kaldt ”det hvide guld”. ”Sukkerproduktionen huslejen for arbejderne i byen og indførelse af gratis er ren socialisme” – forstået på den måde, at den medicin og hospitalsbehandling. 34 skabte så stor ulighed, at det måtte ende i oprør. Efter høstes og hænges tiltørrehøstes og hænges istore trælader. ter frem (Cohiva). udplantesdepåmarkerne, Efterspiringen hvorfra tobaksbladene Fig. 3. Tobaksbonde påsitfamilielandbrug i3. generation visersinesmåtobaksplan - aftale med Sovjetunionen samt bekender kulør og handels- indgår skal heltfrem til1960, førCastro samarbejde, dog udenheld. Vi at taleompolitiskog økonomisk vicepræsident Richard Nixonfor sågar USA, hvor han mødtes med munist. Iapril 1959besøgte han Castro fasti, at hanIKKEvar kom- i Cubabegyndelsen af1959, holdt guerillahæren havde tagetmagten munister, og heltfrem tilefter både kommunister og anti-kom- af USA. Blandthansallierede var hed og økonomiskeuafhængighed for Cubaspolitiskeselvstændig- hans 26. Juli-bevægelse kæmpede volutionen. Hanvar nationalistog reguerilla-hær og gennemførte - kommunist, dahanopbyggede sin Fidel Castro var somnævnt ikke Forholdet tilUSA med guerilla-hæren. mistanke om, atdesamarbejdede fulgt afBatista-styret, hvisdervar I disseområder blev bøndernefor Guevaras guerilla-hærhavde base. Escambrey-bjergene, hvor Che delafCubasamti i denøstlige kvarter iSierra Maestra bjergene Fidel Castros hærhavde hoved- optilrevolutionen.guerillakrigen vis hellerikkeværet så påvirket af Pinar delRio-provinsen, harmulig- måtte ejepå67ha. Bøndernei for, hvor meget jord denenkelte Reformerne satteenøvre grænse indført iårene efterrevolutionen. med delandboreformer, derblev domme blev ikkenationaliseret var josmåbønder og deres ejen- my job”, var derénsagde. De interested inpolitics–Ijustdo de tænktemeget over: ”I’mnot det sådansetikkevar noget, som revolutionen. Ogderes svar var, at vi til, hvordan dehavde oplevet Pinar delRio-provinsen, spurgte bonde og enlandbofamiliei Under etbesøg hosentobaks- Landområderne ogrevolutionen GeoMix -

35 GEO MIX // Cuba Rejseberetning 36 GEO MIX // Cuba Rejseberetning ejerskabet over deamerikanske ejendomme, som styrke menneskerettighederne, mankræver ligesom Omvendt vilamerikanernepresse cubanerne tilat amerikanerne fjerner deres flådebase iGuantanamo. hæver deøkonomiskesanktioner modlandet, og at mellem detolandeernormalt. Cubaønsker, atUSA blevet forbedret, erderstadiglangvej, førforholdet reau, 18. september 2015). velstående og stabilt Cuba.” (BerlingskeNyhedsbu- frihed, somernødvendig foratbygge etdemokratisk, bestræbelser påatopnådenpolitiskeog økonomiske ne erUSAmedtilatstøttedetcubanskefolkideres Lew udtalerienskriftligerklæring:”Medlempelser lagre iCuba. Denamerikanskefinansminister, Jacob ske virksomhederkanåbne kontorer, butikkerog virksomhedsdrift, pengeoverførsler, og atamerikan- telekommunikation, internetbaserede tjenester, delssanktionerne modCuba, somermålrettet rejser, september 2015iværksatte USAlempelserafhan- den førsteambassadøriUSA50år, Jose Canabas. I i54år,første gang og Cubaudpegede iseptember over USA’s ambassadeidencubanskehovedstad for (Berlingske Nyhedsbureau, april2015). ikke beskyldes forUSA’s politikunderdenkoldekrig”. de ord: ”Barack Obamaerenærligmand, og hanskal kanske kontinent, udtalteRaulCastro disseforsonen- præsidenter mødtesmedkolleger fra heledet ameri- Under topmødetiPanama iapril2015, hvor deto den 1961. (BerlingskeNyhedsbureau, december2014). handelsblokaden overfor Cuba, derhareksisteret si- sagde også, athanvilopfordre kongressen til atfjerne har vist, atisolationikkevirker”. Præsident Obama forhold –bådesomven og fjende. 50årserfaringer 2014, at”USAog Cubaerbundetsammenietunikt Barack Obamasagde isintaletilnationendecember ke-eksisterende, sidenrevolutionen i1959. Præsident Forholdet mellemUSAog Cubaharværet nærmestik- med atnormalisere forholdetmellemdetolande. Obama og Cubaspræsident RaulCastro processen båndtilUSA,mæssige hvorfra demodtager gaver. musik, produkter osv. cubanere Mange harfamilie- Disney figurer, tøjmedstarsandstribes, amerikansk amerikanerbiler,stadig amerikanskesymboler;gamle men iEuropa. ICubasåsdaogså overalt igadebilledet forskeliårsagen tiludviklingen afkommunisgende - Cuba. Detervigtigatforstådenneheltgrundlæg- hvor USAerklærede entotalhandelsblokade mod diplomatiskebrudmedUSAkomijanuardelige 1961, nationaliserer alamerikanskejendomiCuba. Deten- Selvom dediplomatiskeforbindelsernu officielt er I august2015blev detamerikanskeflag såhejst I december2014begyndte USA’s præsident Barack - Oplæg på ICAP, oktober 2015. Foto: Søren Cloos afmarkedsreformerne.– 2012erkraftigt somfølge stigende Fig. 6. iperioden 1980 Udviklingen iantalletafselvstændige lift udafHavana. cubanerne skalrundtideres land. Herfårenlillefamilieet Fig. 5. Deterstadignødvendigt medfælles transport, når den amerikanskeambassadeiHavana. Fig. 4. Detamerikanskeflag harsidenaugust2015 vejet over eksisteret tildemestbasaleføde-og siden1962foratsikre adgang dagligvarer cubanernelige tilsammelave, statsstøttedepris. Fig. 7. Encubanerbliver tildelt500gram kødommånedensamtvarer sombrød, risog sukkerpåderes rationeringsbog. Den har deres helteget eksemplarafGO-Atlas!Foto: Gry Hodal lag. Devar derformeget gladeforGeografforbundets gave; atlas. Idenforbindelsevar destødtpåGO-Atlasfra GO-For of Cuba”, og fondenvar nu ved atproducere etnyt cubansk omgivelser. Antonio NúñezJiménezudgav i1954 ”Geography mer arbejderforatskabe harmonimellemsamfundetog dets Menneske, forsknings-og udviklingsprogram somgennem - Fig. 8. Besøg på Antonio NúñezJiménezfondenforNaturog fredstid”. periode i Cubanerne kalder tidenfor”densærlige dramatisk, og dervar påstort setallevarer. mangel duktionen samt transporten. Levestandarden faldt ramteda oliemangel bådelandbrugs- og industripro- heden afdensovjetiske oliefikstore konsekvenser, procent afsineksportog import.- Specieltafhængig mistede fra denenedag tildenandenomkring80 pet revet væk underdencubanskeøkonomi. Cuba Ved Sovjetunionens sammenbrud i1991blev tæp- Økonomien (Berlingske Nyhedsbureau, 14. august. 2015). blev nationaliseret efterrevolutionen iCuba1959. - landet. Markedsreformerne harfåetbådede ameri- arbejde, og amerikanerne kannu MasterCard bruge i Amerikanske og cubanskebankererbegyndt atsam- som kanhåndtere optil 1mio. containere omåret. vest forHavana, hvor dererbygget en dybvandshavn, etableret ensærlig økonomiskudviklingszone 40km hvor demedKinaog Vietnam somforbillederhar landske investeringer for20,5milliarder kr. omåret, stærk politiskkontrol over landet. åben økonomisamtidigmed, atde fastholderen har dencubanskeregering forsøgt atskabe enmere Med indførelse aftoadskilteøkonomiskesystemer højtuddannedei turistbranchen.vi mødtesåmange i CUP-forretninger. Detteernokenafårsagerne til, at tildeimporteredeer deradgang varer, derikkefindes mønt iturist-og eksportsektoren. MedCUC ihånden andre valutaer, isæreuro –og erdenenestegangbare le pesos. CUCerenmøntenhed, derlænersigopaf konvertible pesos(CUC)sammenmeddennationa- sig fra denamerikanskedollar, idag og debruger den varer, billigboligog transport. I2005frigjorde Cuba grundlæggende nødvendigheder ilivet såsomføde- og lejeværelser udtilturister. hed, deres sådekansælge grøntsager påmarkederne tilladt forcubanerneatdrive enkeltmandsvirksom- former indenforenrække områder. Deterbl.a. blevet miske krisei1990’erneharmedførtøkonomiskere- studeret nøjeaflandetsøkonomer. Dendybe økono- af dencubanskeøkonomiskemodelbliver naturligvis udvikling.fundsmæssige Depositive og negative sider (ICAP), fikvietindblik iCubasøkonomiske og sam- ”Cuban instituteforfriendshipwiththepeople” Regeringen harogsåRegeringen indført enny lov omuden- Den cubanskepesos(CUP)giver de befolkningen Under vores besøg hosinteresseorganisationen GeoMix

37 GEO MIX // Cuba Rejseberetning GeoMix

Fig. 9. Vores besøg på en offentlig grundskole faldt på Che Fig. 10. Befolkningsudviklingen i Cuba fra 1953 til 2009. Med Guevaras dødsdag, så børnene havde forberedt optræden, en aldrende befolkning står de unge med et kæmpe ansvar hvor de sang til ære for revolutionshelten. for at føre landet videre. Oplæg på ICAP i oktober 2015. Foto: Søren Cloos

kanske og europæiske virksomheder til at få øjnene rådgivere og sikkerheds- og efterretningsspecielister. op for det cubanske marked med 11. mio. indbyggere. Op igennem 00’erne, efter at Huga Chávez kom til En delegation fra Dansk Industri besøgte landet i maj magten, gav bytteforholdet mellem læger og olie god 2015, hvor virksomheder som Arla, Vestas og FLSmidt mening. Venezuela har store oliereserver, og Chávez deltog. Katrine Lyster-Clausen fra DI udtalte: ”Cuba er havde ideer om sociale programmer for de fattigste, et nyt marked for rigtig mange danske virksomheder. der tæller godt halvdelen af 31 mio. indbyggere. Et Det skyldes selvfølgelig til dels de politiske forhold, og samarbejde, som Cuba havde hårdt brug for efter der har heller ikke været nogen form for lovgivning Sovjetunionens kollaps. Nye politiske vinde i Venezu- fra cubansk side indtil nu om, at private virksom- ela, hvor den venezuelanske oppositionskoalition i heder ikke kan blive nationaliseret. Men det er der december 2015 vandt et overvældende flertal i par- kommet nu med den nye investeringslov”. (Politiken, lamentet, og bl.a. truer med at afvikle den ideologisk 27. maj 2015). betingede samarbejdspagt med Cuba samt dramatisk faldende oliepriser på verdensmarkedet, kan true Energi-omstilling? Cubas energiforsyning med olie endnu engang. (Ber- I Cuba findes ”Læger-for-olie programmet”, hvor Cuba lingske, 25. december 2015). sikres 105.000 tønder råolie om dagen til vennepris Under vores besøg hos Antonio Núñez Jiménez mod at have udstationeret titusindvis af læger og fonden for Natur og Menneske en fik vi et foredrag andet sundhedspersonale hos de nærmeste allierede om cubansk geografi og bevaringsarbejde. (Antonio

GEO MIX // Cuba Rejseberetning og samhandelspartnere. Aktuelt anslås antallet af Núñez Jiménez var den fjerde opdager af Cuba og ud- cubanske fagprofessionelle i Venezuela at være lige gav i 1954 ”Geography of Cuba”. Han var kaptajn i Che under 40.000, når man medregner et mindre antal Guevaras hær og var efter revolutionen en af hjer- 38 tandlæger, lærere, sportstrænere, administratorer, nerne bag landbrugsreformerne). Sidst i foredraget lade sigfotografere somher. opfindsomme ideres måderatlokkeCUCudafturisternepå. Somf.eks. ved at Fig. 11. Vi mødteegentlig påturen, ikkemeget tiggeri mencubanernevar meget lærere – og skolen havde bådealmindelig undervisning og specialun- (0. -6.klasse) ienforstadtilHavana. På skolenvar 73ansatte, heraf 22 amerika, og skolegangen ergratis. Vi besøgte enoffentliggrundskole efter revolutionen. Cubahardenbedstuddannede befolkningiLatin- uddannelse ertovelfærdsområder, somCubahar satsetmålrettet på opbygge etsundhedsvæsen og sikre og madtilalle. boliger Sundhedog Efter revolutionen blev der fokuspåatlære alleatlæseog skrive, Uddannelse energi-omstilling? kommer ifremtiden. Bliver fxdetdanske Vestas endel afdencubanske teknologi, bliver detspændendeatse, hvorfra Cubasenergiforsyning hed forsamarbejdemeddanskevirksomhederindenformiljøvenlig og vand. Sammenmeddenmere åbne økonomi, somgiver mulig- for atudnytte alternative energimuligheder herunderbiogas, sol, vind (Ritzau, 12. maj2015). ske isamarbejdemedCubaPetroleo, derejesafdencubanskeregering. i undergrunden ihavet udfordencaribiskeøstat. Detvilisåfaldskulle Cuba, dergiver selskabet mulighed foratundersøge, omderfindesolie kyst. Imaj2015hardenfranske oliegigant Total underskrevet enaftalei blev detnævnt, Cubafindes derifølge råolie udforlandetsnordvestlige Den cubanskeregering var allerede medflere i2009gang initiativer USA og Cuba, hvor de tolandehar normalisering af forholdetmellem et skridttaget iretning moden sundhedssystem? viklede uddannelses-, social-og fremadrettet og bevare sitvelud- at kunnebrødføde sinbefolkning nomisk politikskalCubaføre for Castro-brødrene, og hvilkenøko- Hvem skalovertage magten efter på såsæd, maskinerog brændstof. udyrkede henpågrundafmangel landbrugsarealer stadig ligger og befolkningsmæssigt. Mange bådeøkonomisk,dringer politisk Cuba ståroverfor kæmpeudfor Hvor erCubapåvej hen? hen, hvor dekanlægge nogle CUC. og for,gel atturisternealtidledes attraktionen trods ressourceman- De arbejderforordnede forholdpå kandidatgrad i sprog, jura el.lign., – demvimødtehavde ofteen til atguideturisternepåengelsk højtuddannede, mennesker unge fessionelt turistprodukt. Desætter under deres besøg. have tætkontakttilcubanerne at turisternu kanboprivat og private restauranter. Detbetyder, ticulares” (private hjem), og drive værelser idesåkaldte”casaspar selv kankøbelicenstilatudleje restauranter, menatcubanerne spise pådestatsejedehotellerog turisterne nu ikkekunmåboog er blevet liberaliseret således, at erstigende.besøgende Markedet bas hovederhverv, og antalletaf Turisterhvervet erblevet Cu- Turismen ner, somskullefølges. landsdækkende undervisningspla- lærere. Skolelederen fortalteom sitets efteruddannelseskursusfor år ipraktik. Dertilkommeruniver Cuba tager 5årpåseminarietog 2 dervisning. Enlæreruddannelse i I december2015 blev endnu Cubanerne haretmeget pro- GeoMix - - -

39 GEO MIX // Cuba Rejseberetning GeoMix

Fig. 12. Udsigten fra Hotel Los Jazmines over Viñales-dalen, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Får danske chartertu- rister råd til at bo her om 10 år? Foto: Peter Astrup Madsen

opnået enighed om at etablere faste flyruter mellem de to lande. Dog gælder USA’s turismeforbud mod den caribiske ø fortsat. Det betyder, at amerikanske rejsende stadig skal opfylde mindst ét af 12 kriterier for at besøge Cuba. F.eks. hvis man er cubansk-ameri- kansk statsborger, hvis man rejser med et studiemæs- sigt formål, eller hvis man er journalist. Det er næsten umuligt at forudsige konsekvenserne af en ophævelse af turismeforbuddet for amerikanske turister. Antallet af turister vil med al sandsynlighed eksplodere, Artiklen er skrevet af: istandsættelse af de smukke gamle bygninger vil tage fart, priserne på overnatninger vil stige og det samme vil presset på ressourcerne. Spørgsmålet er, hvordan Mette S. Truelsen den socialistiske økonomi vil tackle denne udfor- Deltager på dring? Geografforbundets tur til

GEO MIX // Cuba Rejseberetning Cuba i oktober 2015.

Redaktionen er afsluttet den 4. januar 2016 40 Hvor ikke andet er nævn er fotos taget af forfatteren. mellem befolkningsgrupper, levevilkår, religionm.m. De regionale konflikterafspejleroftest dybe konflikter jeg forat være klimadebatten og regionale konflikter. De varmeste emnerindenfor geografien idag anser øjeblikket?] [4. Hvad serdusomdet’hotteste’ geografi-emne i ekskursionerne. studiemiljøerne påDanmarks Lærerhøjskole inkl. Sørensen. Iøvrigt harjeg været meget inspireret af lærer igeografi påSilkeborg Seminarium, E. Bach Hvis jeg skalpege påenenkelperson, bliver detmin ud igeografien?] [3. Hvem/hvad harværet dinstørsteinspirationskilde medføre. stederi lige Verden og hvilkekonflikter, dettekan geografi og belyser menneskeneslevevilkår forskel- det regionalgeografi, somforener natur- og kultur Geografi spændendetemaer. harmange Dybestseter [2. Hvad ergeografi for dig?] geografi,gennem Cand. Pæd. studiet. nu villejeg videreuddanne migiminstore interesse, mere ”selvkørende”, var jeg kommet tildetpunkt, at interesser, dehavde valgt. Dabørneneblev ældre og frivilligtstøtte børnenegennem arbejdeidesports- nogle ipolitik, årmedengagement gjaldtdetomat et afliniefagene skullevære geografi. Senere, efter jeg startedepåseminariet, vartvivl deringen om, at I grundskolenvar etafminefavoritfag geografi. Da [1. Hvorforbegyndteduat læsegeografi?] Dagens Geograf - jelse af arbejdet iGeogorafforbundet. på Læreruddannelsen iSkive. en stillingdels som folkeskolelærer og delssomlærer for Hjemmestyret iGrønland medbopæliNuuk. rium. Pæd., undervistejeg inaturfag påJelling Statssemina- ningen. Iperioden 1997–1999, mensjeg læsteCand. oprette etellertovalgfrie holdigeografi i overbyg- tidsorientering. Her lykkedes detmig næstenaltidat historie. Ioverbygningen var geografi endelafsam- tering (3. –6. klasse)omfattedegeografi, biologi og ikke etselvstændigtfag ifolkeskolen. Faget Orien- virke somlærer. Iperioden1975 – 1993var geografi Jeg harvirketsomlærer iperioden1972–2011. arbejde?] [5. Hvordanhardubrugtgeografiuddannelsen idit længere sydpåi Afrika. rådet, derinvaderer med enandentro befolkningen sere kontra israelere, I Afrika: MuslimeriSahelom- affødte strømme tilEuropa. afflygtninge Palæstinen- Eksempler herpåerkonflikteniSyrienmedderaf Desuden harjeg haftog harstadigmegen fornø - I perioden2006–2009var jeg kombinationsansati I 2004–2005fungeredejeg somnaturfagskonsulent Min interesse forgeografi haraltidfyldtmeget imit spinning, mountainbikeog racercykel. og Østersøen. cykling. Motiongennem Forlag, sejladsiKattegat, Bælthavet, Sundet Hobbyer m.m.:Geografforbundet, GO Bopæl: Sejsved Silkeborg Stilling: Pensionist 2003 Seminarium 1972. Cand. Pæd. igeografi Uddannelse: Lærereksamen fra Silkeborg Alder: 69 Navn: ErikSjerslev Rasmussen GeoMix

41 GEO MIX // Dagens Geograf GeoMix

Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect. naturfagsundervisning Få forløb omplastik Et eksemplarisk inspiration til fællesfag Xplore På tværs. Forlags nye fællesfaglige læremiddel fagteamsamarbejde. EmnetindgåriGO plarisk at arbejdemedietnaturfagligt bæredygtighed eremnetplastikeksem- inspiration til etfællesfagligt forløbom biologi ogfysik/kemi obligatorisk. Som naturfagsprøve i9. klasseigeografi, Fra skoleåret2016/2017 bliver denfælles Af: Poul Kristensen GeoMix

43 GeoMix

Fig. 2. På losse- pladsen Dandora i Nairobi, Kenya, samles usorteret affald fra 4-5 mil- lioner mennesker. Foto: Imageselect.

I Geografisk Orientering nr. 1-2016 beskrives, hvordan det. En forudsætning for, at plastik kan genanvendes udbredelsen af kæmpestore plastikøer i verdensha- er, at det er rengjort og sorteret i forskellige typer, vene er et stigende problem. Plastik nedbrydes lang- Omkostningerne ved sortering og rengøring fordyrer somt til mindre partikler. Når dyr f forveksler plastik genbrugsprocessen. med føde, ødelægges deres fordøjelsessystem, og de Da der ikke er de samme omkostninger ved for- dør. De mikroskopiske plastikpartikler ophobes også i brænding, afbrændes det meste plastaffald sammen fødekæder og ender måske med at blive et sundheds- med andet affald på kraftvarmeværker. problem for mennesker. Plastikaffald ligger spredt mange steder i vore Plastik – et eksemplarisk fællesfagligt emne omgivelser – i byer såvel som i naturområder. Hyppigt Plastik er på mange måder eksemplarisk som emne skylles plastikaffald op på stranden. Omfanget af i undervisning om bæredygtighed i naturfagene. Det forurening fra plastikaffald i vore omgivelser er over- skyldes bl.a. at: raskende stort. • plastik er noget, som alle kender til fra hverdagen De store mængder plastik i verdenshavene skyldes • Der kan lægges forskellige faglige vinkler på emnet manglende genanvendelse. Kun 14 % af Verdens • Plastik er velegnet som fællesfagligt fokusområde plastikemballage indsamles til genbrug i dag. Det er • Arbejde med emnet plastik kan lægge op til for- et meget lavt tal sammenlignet med fx papir, der har skellige former for undervisning, der dækker de en global genanvendelsesprocent på 58 %. Genanven- naturfaglige kompetenceområder: undersøgelser, delsesprocenten for jern og stål er helt oppe på 70-90 modellering, perspektivering og kommunikation. %. I stedet for at blive genanvendt, ender det meste plastikaffald på lossepladser eller hældes i havet. Det er relativt let for eleverne at udarbejde pro- Forbruget af plastik har globalt været stærkt blemstillinger til et forløb om plastik, og emnet kan stigende. Det skyldes, at plastik har mange gode således tjene som et skoleeksempel på et fællesfagligt egenskaber. Plastik er bl.a. let at forme og kan gøres naturfagsforløb. Det kan enten være som selvstæn-

Et Eksemplarisk Forløb om Plastik GEO MIX // Et Eksemplarisk Forløb både hårdt og blødt. Plast egner sig også rigtig godt til digt fokusområde eller som del af det fællesfaglige indpakning af fødevarer, der skal holdes sterile. fokusområde om Fremtidig bæredygtig produktion, et I Danmark har plastikflasker med pant en genbrugs- af de seks fællesfaglige fokusområder, som er nævnt i 44 procent på 95 %. Vi genbruger ca. 25 % af plastikaffal- læseplanerne. produceret i Verden. Figur: Xplore På Tværs, GOForlag. Fig. 4. Plastik udgørdenstørstedelafaltaffald, derbliver Shutterstock/muratart. som læggersigengrød ideøverste meterafhavet. Foto: Fig. 3. Ihavet nedbrydes plastiktilmikroskopiske partikler, • • og fremstilling • ved der er • sundhedsproblemer Hvilke arbejdsspørgsmål: Eksempler påproblemstillinger med fokuserer påårsager tilproblemer med plastikaffald. naturfagsprøve. Detkanfxvære problemstillinger, der blemstillinger sometledideres træning tildenfælles Eleverne kanherefter kommemedforslag tilpro - Problemstillinger ogarbejdsspørgsmål Mumbais slumiIndien og rengøre plastaffaldtilgenbrug, somdetfxskeri let nedbrydeligt bioplastog arbejdetmedatsortere antydes løsningsmuligheder iformafudvikling af med plastaffald, herunderplastiksøerne, og endelig delsesmuligheder. Desudennævnes problemerne vores anven samfundiforholdtildetsmangfoldige - bæredygtige byer og beskriver plastiksbetydningi otte fællesfaglige forløb. Siderneomhandleremnet På tværs, som erGOForlags nye læremiddel med med fremtidens bæredygtige produktion. i hverdagen, er entankevækkende tilarbejde indgang ielevernestager udgangspunkt eget forbrugafplastik Et oplæg omdestore plastiksøeriverdenshavne, der Elevernes egetforbrugafplastik Hvorfor tager det så lang tid for plastik at nedbrydes nedbrydes at • plastik for tid • lang så det tager Hvorfor • • • med plastik al erstatte • at muligt det er Hvordan brug af plastik og hvordan kan de løses? de kan hvordan og plastik af brug i naturen? i materialer? bæredygtige andre og bioplast bruges plastik. bruges Vi vilbeskrive etfremtidsperspektiv, hvor derikke plastik. Vi villave etkort, derviser, hvor derproduceres hedsfarligt. Vi vilundersøge, ombrugafplastikkanvære sund- Vi vilundersøge, hvordan derproduceres plastik. til. Vi vilundersøge, hvad typerplastbruges forskellige Vi plastiksegenskaber. vilundersøge ”vugge-til-vugge”. Vi vilperspektivere tilbæredygtighedsprincippet man laver bioplast. Vi villave enplanche medenmodelaf, hvordan stik blev opfundet. Vi vilundersøge, hvordan folkklarede sig, førpla- plantefibre. Vi vilundersøge, hvordan manlaver plastikaf Eleverne kanfxlæseside12-13ielevbogen Xplore GeoMix

45 GEO MIX // Et Eksemplarisk Forløb om Plastik 118 ingenting forsvinder

Plast er let at forme. Det kan gøres blødt eller hårdt.

GeoMix Plastik Hvordan er det muligt at rense verdenshavene for s lastik Kig dig omkring. Er der noget i din nærhed der er lavet af plastik? plastik? Kg pr indbygger • Vi vil undersøge, hvor og hvorfor bestemte områder 45 Det er der helt sikkert. i havene er særlig hårdt ramt af plastikforurening. • Vi vil undersøge, hvor stort plastikforbruget er i 40 Plast blev først for alvor udbredt for omkring 60 år siden. Langt det meste plast laves af råolie. Ca. forskellige lande. 35 4 % af Verdens produktion af olie bliver brugt til plast. I fremtiden vil man kunne lave plast af plante- • Vi vil undersøge, hvad der sker med plastikaffaldet i 30 udvalgte lande. rester, fx halm. • Vi vil lave en tabel eller et tematisk kort, der viser 25 Fordelen ved plast er at det kan formes som man vil, når det er opvarmet. Når det afkøles, bliver forskellene mellem landene. 20 det mere eller mindre fast. Plast kan laves så det får de egenskaber og den kvalitet man ønsker. Hvordan er lokalbefolkningens holdning til forbrug af 15 plastik? 10 • Vi vil lave en spørgeskemaundersøgelse om bebo- Fremtidens bæredygtige produktion 13 5 Affald eller genbrug ernes forbrug af plastik og holdning til genanven- delse. 0 Plast egner sig godt til genbrug. Plastikflasker kan renses og genbruges, og plastik kan smeltes om og • Vi vil lave forslag til, hvordan forbruget af plastik 1980 2005 2015 bruges til fremstilling af nye plastprodukter, fx plastfibre. Fibrene kan bruges til fremstilling af bl.a. tøj, kan nedbringes i vores dagligdag. Plastik kan genanvendes, hvis det sorteres og rengøres. Da rengøring kræver energi, har vi i Danmark Fig.valgt at5. afbrænde Verdens det mesteplastikforbrug plastaffald. I andre pr. lande indbygger ender plastaffaldet i 1980, ofte på2005 lossepladser. og Plastik poser og sække i stedet for naturfibre fra fx bomuld og jute. 2015.Verdensnedbrydes Figur: langsommere plastikforbrugXplore i naturen Geografi end andet 8, organisk pr.GO Forlag. indbyggermateriale. Noget plastik i bliver1980, med tiden til Hvad sker der med dyrene, når de spiser plastik? meget små partikler. Det har vist sig, at store mængder af plast er blevet spredt i Verdenshavene, hvor Ved afbrænding afgiver plast god varme da der er tale om et olieprodukt. • Vi vil underøge, hvorfor nogle dyr spiser plastik. 2005det ligger som og en plastikgrød2015 i kæmpestore(prognose). områder. Plastikpartiklerne Forbruget ødelægger af dyrs plastik fordøjelse, hvis • Vi vil undersøge, hvilke dyr, der er særligt ramt. erdyrene stigende spiser dem. overalt i Verden. Til gengæld nedbrydes plast kun langsomt i naturen. • Vi vil undersøge, hvorfor dyr dør af at spise plastik. Plastik fremstillet af planter Det er muligt at fremstille bioplastik af planter, fx majs, sukkerrør, sukkerroer og halm. Nogle typer af • Vi vil lave en planche, der viser, hvordan plastik Plastik har mange gode egenskaber. For eks- bioplast kan nedbrydes i naturen. Plastikposer af bioplast kan smides i kompostbeholderen. Her bliver empel forventes nedgravede kloakrør af PVC at spredes gennem fødekæder. det omdannet ligesom andre planterester. holde i 100-1.000 år. • Vi vil undersøge, hvad der kan gøres for at hjælpe Bioplast har mange anvendelsesmuligheder, fx vandflasker, legetøj, rør, poser, fødevareemballage og dyrene. mobiltelefoner. Da bioplast er dyrere end almindelig plast, begrænser forbruget af bioplast sig foreløbigt til anvendelse af plastfolie i landbrug og gartneri og til emballage af friske fødevarer som kød og ost.

Færdigheder fra fagenes kerneområder Bioplast kan produceres og genbruges uden, at naturfremmede stoffer bliver tilovers. I arbejdet med problemstillingerne anvendes bag-

grundsviden og færdigheder fra kerneområder i Indsamling af affald geografi, biologi og fysik/kemi. Der kræves indsigt 87320_xpl geo8 elev_.inddFremstilling 118 6/29/11 9:46:32 AM fra fagene for at kunne forstå, hvorfor plastikforure- af plast- produkter ningen er så stort et problem, og for at kunne lave un- Færdige dersøgelser, opstille og analysere modeller, perspekti- produkter vere problemstillinger og kommunikere resultater og Plast- I havet nedbrydes plastik efterhånden til de mik- råvarer Kompost roskopiske plastikpartikler, der udgør de såkaldte løsningsforslag. Bio- plastikøer. nedbryd- Det kræver f.eks. viden fra fysik/kemi om plastiks ning

kemiske struktur for at forstå plastiks egenskaber, Forarbejd- ning og f.eks. hvorfor plastik ikke opløses i havvandet, og frem- stilling Biokemikalier hvorfor uv-stråler kan nedbryde plastik til små par- af plast- fx ethanol CO2 H2O råvarer biomasse tikler. Afgrøder fra Det er nødvendigt med biologisk viden for at forstå, landbrug

hvorfor dyr dør, når de spiser plastik, og hvorfor det I Mumbay, Indiens største by, lever mange men- Fotosyntese nesker af at indsamle affald af fx plastik. Plastik- kan være usundt for mennesker at indtage plastikpar- ken smeltes om og anvendes til nye materialer. Et eksempel på bæredygtighed, fordi de fattige tikler. Biologisk viden er også nødvendig for at forstå, Udvinding mennesker tjener penge og samtidig løser et hvordan der kan laves bioplast af plantefibre. miljøproblem. Geografisk viden om havstrømme er nødvendig for

Et Eksemplarisk Forløb om Plastik GEO MIX // Et Eksemplarisk Forløb at forstå, hvor og hvorfor plastik samles i plastikøer. Geografifaglig indsigt er også nødvendig for at få Fig. 6. Arbejde med modellering kan være analyser af eksi- overblik over produktion og forbrug af plastik globalt sterende modeller som denne illustration. Eller det kan være elevernes egne modeller, f.eks. fysiske modeller, diagrammer

46 102423_xplore paa tvaers_cc14.indd 13 08/02/16 13:08 og regionalt. eller tematiske kort. Figur: Xplore På Tværs, GO Forlag. 102423_xplore paatvaers_cc14.indd11 92138_xplore fysik_.indd118 92138_xplore fysik_.indd119 92138_xplore fysik_.indd118 dem tilatforklare påforureningen medplastik. muligeløsninger Figur: Xplore På Tværs, GOForlag. Fig. 7. Eleverne skalforståforskellenmellemprincippernevugge-til-grav (øverst) og (nederst)og fra anvende vugge-til-vugge herunder deseksfra læseplanerne. otte undervisningsforløbmedfællesfaglige fokusområder, Fig. 8. Forsiden afelevbogen Xplore På tværs, somindeholder der skalskemeddetkasseredeprodukt. Vugge-til-grav produktion.Derertænkover hvad bare affald. Traditionel produktion.Det kasserede produkter INDUSTRIpRODUKTION og en flod, der støder op til lossepladsen. og enflod,derstøderoptillossepladsen. grundvandet fattige, somforsøgeratfindenogetafværdiiaffaldsdyngerne.Affaldet forurenerluften, stoffer, bl.a.opløsningsmidlerogtungmetaller. Wastedump, kunottekilometerfraNairobiscentrumiKenya. Affaldetindeholdersundhedsskadelige og virksomhederpåstorelossepladser. Detskerfx på enafAfrikasstørstelossepladserDandora stadig imangelandedag. pålossepladser.For iDanmarkatsamleaffaldet usorteret 40-50 Detsker årsidenvardetalmindeligt Sundhedsskadelige lossepladser deponeres forsvarligt. i affaldet.Tilbage eretrestprodukt,somkaldesslagger. Slaggerkanindeholdetungmetallerogskal som råstoftilproduktionafnyeprodukter. met genbrugafflaskertilølogsodavand.Metalpapirerogsåpengeværd,fordidetkanbruges grad frem- I Danmarkervigodetilatgenbrugeglas,papirogmetal.Pant påflaskerogdåserharihøj direkte harmedproduktionenatgøre.DisseerfxformuleretiHannoverprincipperne. bekender sigtilvugge-til-vuggetankegangen,viloftehavehøjeidealerpåenrækkeområder, derikke mikroorganismer omsætteroggenbrugerkemiskeforbindelseridetuendelige.Virksomheder, der den sammevareigen.Tankegangen svarertilstofkredsløbetinaturen,hvordyr, planter, svampeog skal produktetværekonstrueretsådanatdetudtjenteproduktkangenanvendestilfremstillingaffx Vugge-til-vugge tankegangenerdennaturligeudvidelseafvuggetilgrav. Ivugge-til-vuggeproduktion Vugge tilvugge måde. påenfornuftig genanvendes,mendetskalkunnebortskaffes er udtjent.Detskalikkenødvendigvis nårdet tankegangenskaldetindtænkesiproduktethvordanbortskaffes Ivugge-til-grav storeaffaldsmængderogtilspildafværdifulderessourcer.til bådeuoverkommeligt produceresogkasseresdersåmegetatdennetankegangkanføre udtjent ogskalkasseres.Imidlertid Den traditionelleindustriproduktionbekymrersigikkeomhvadderskalskemedproduktetnårdeter der skalskemeddetkasseredeprodukt. Vugge-til-grav produktion.Derertænkover hvad bare affald. Traditionel produktion.Det kasserede produkter INDUSTRIpRODUKTION Du skalfindeeksemplerpå ogvugge-til-vuggeprodukter derhjemme. Vugge-til-grav Vugge tilgrav ogvugge Lossepladsen udgørenstorsundhedsfarefordemennesker, derborinærheden,ogfordemange affaldfrahusholdninger voksendestorbyerimangefattigelandesamlermanusorteret I dehurtigt Andet affaldenderpåkraftvarmeværker, energiindholdet hvordetbrændes.Pådenmådeudnyttes Planter ogdyr Planter ogdyr Planter ogdyr Planter ogdyr Mineraler Mineraler Mineraler Mineraler Råstoffer Råstoffer Råstoffer Råstoffer Råstoffer 118 118 Biologisk nedbrydning Biologisk Bæredygtighed Vugge tilgrav aktiviteter. påuønskede storeafgifter Nogle reglereregentligeforbudogpåbud,andreudformetsomsærligt industriens miljøbelastningtiletacceptabeltniveau.Regler, modslutbrugerenshelbred. dersigter arbejdsmiljøforpersonaletpåindustrivirksomhederne.Regler, modatreducere et rimeligt dersigter fundene harfastsatregler, derregulererindustriensaktiviteter. Dererregler, modatskaffe dersigter Efterhånden erdetblevetåbenlystatmanikkekanhaveenfuldstændigfriindustriproduktion.Sam- Traditionel industriproduktion ceres, oghvordandetsker. mulige omkostninger. påhvadderprodu- Isinsimplesteformerderingenyderligerebegrænsninger vareerden,derlavetafdebilligstmuligeråvarerogfremstilletmedlavest kurrencedygtige Al industriproduktionhandleromatfremstilleenvare,derkansælgespåmarkedet.Denmestkon- Bæredygtighed Traditionel industriproduktion ceres, oghvordandetsker. mulige omkostninger. påhvadderprodu- Isinsimplesteformerderingenyderligerebegrænsninger vareerden,derlavetafdebilligstmuligeråvarerogfremstilletmedlavest kurrencedygtige Al industriproduktionhandleromatfremstilleenvare,derkansælgespåmarkedet.Denmestkon- Vugge tilgrav aktiviteter. påuønskede storeafgifter Nogle reglereregentligeforbudogpåbud,andreudformetsomsærligt industriens miljøbelastningtiletacceptabeltniveau.Regler, modslutbrugerenshelbred. dersigter arbejdsmiljøforpersonaletpåindustrivirksomhederne.Regler, modatreducere et rimeligt dersigter fundene harfastsatregler, derregulererindustriensaktiviteter. Dererregler, modatskaffe dersigter Efterhånden erdetblevetåbenlystatmanikkekanhaveenfuldstændigfriindustriproduktion.Sam- Råvarer Råvarer Råvarer Råvarer Råvarer Fremtidens bæredygtige produktion tværs. Læreruddannelsen påFyn. MedforfatterafXplore På Lektor igeografi og naturfag påUCL, Poul Kristensen Artiklen erskrevet af: Xplore På tværs/iXplore På tværs: www.goforlag.dk Geografisk Orienteringnr. 1-2016 Læs mere overskriften Havet og atmosfæren iXplore Geografi 9. plastikforurening afhavene påside110-111under talerne iXplore. For eksempelkaneleverne læseom vante siderifagsystemerne Xplore og systempor forløb. vehæftet findesforslag tilkonkrete opgaver tilhvert og problemstillinger medarbejdsspørgsmål.- Iopga beskrevet, såfageneerintegrerede. I elevbogen Xplore På tværs erdefællesfaglige forløb Få hjælpiXploreogiXplore Produktion Bæredygtighed For fagstof henvises der for hvert forløb tilrele- I lærervejledningen erderforslag tillæringsmål Produktion Produktion Produktion Produktion Forbrændingsanlæg Forbrændingsanlæg Råvare Råvare Produkt Produktionsaffald komponenter Råvarer og og indgårinyeprodukter. adskilles, materialerogkomponentergenanvendes Vugge-til-vugge produktion.Detkasseredeprodukt bæredygtigt, sundt,etisk,fedtfattigt,allergivenligt,.... gøre detlettereforforbrugerneatvælgemiljørigtigt, Mange varererforsynetmedsymboler, derskal 119 Produkt Produkt Produkt Produkt Produktionsaffald Produktionsaffald Elevhæfte side40

OPGAVE 51 Genbrugs virksomhed Genbrugs virksomhed Brug Brug Brug Deponering Brug Deponering Brug Teknisk genbrug adskillelse Returnering og GeoMix station Genbrugs- station Genbrugs- 11 Affald Affald - 13/11/12 10.56 13/11/12 10.56 13/11/12 10.56 nye varer. som råstofiproduktionenaf spredes inaturenellerindgå ad iufarligedele,derkan duceres, sådeletkanskilles fornuftig måde. påen kunne bortskaffes genanvendes, mendetskal Det skalikkenødvendigvis nårdeterudtjent. bortskaffes, produktet, hvordandetskal tion skaldetindtænkesi er bareaffald. Det kasseredeprodukt Traditionel produktion. Det kræver, atallevarerpro at alt‘affald’skalgenbruges. Vugge-til-vugge handlerom, I vugge-til-grav-produk 47 GEO MIX // Et Eksemplarisk Forløb om Plastik - - 08/02/16 13:08 48 GEO MIX // Ideer til Undervisningen Rigtig god fornøjelse med undervisningen! med fornøjelse god Rigtig udviklet sigover tidiDanmark?Harvores for Hvordan energiformer hardeforskellige egentlig brug. Mensådanhardetikkealtidværet. hvad dersvarer tilover 40%afdanskerneselfor når dertalesenergi. Ogvindkraft leverer daogså, vind derimoderlangtmere fremme påtungen, elproduktionen iDanmarkfra vandkraft. Næh, kontekst. Faktisk kommerlangtunder1%af billedet, nårtalenfalderpåelproduktion idansk Men nu erdetikkeligefrem vandkraft, derpræger hedede debatter og klare interessemodsætninger. sager, dersidenhenogså komtilatinkludere op- af sinslags, bag værkets dæmning. Detvar store km lang, kunstigsø(Tange sø), Danmarksstørste blev indviet i1921, var dersamtidigskabt en13 er Danmarksstørstevandkraftværk. Daværket el svarende tilca. 3000husstandeselforbrugog tralen, somdetogså kaldes. Værket producerer naturligvis taleom Tangeværket ellerGudenåcen- rede og besøgende el-nettetnyder godtaf. Derer i dag erfunktionsdygtigt, og sombådeinteresse- værk. Deterethistoriskværk, derstadigdendag omkring 20-25km, støderdupåetformidabelt Følger duGudenåenfra Silkeborg inordlig retning af klima-og miljødebatten. uden harengrundlæggende indsigtihovedtræk arbejdet medbæredygtighedsbegrebet og des- Det vilvære enfordel, hviseleverne tidligerehar formers udvikling og betydningover tid. hvor eleverne energi forskellige - skalundersøge tet forøvelsen ”Energi –før, nu og ifremtiden”, er spørgsmål somdisse, dereromdrejningspunk- fædre også brugtfxvindenergi ellersolenergi. Det Specialkonsulent, DSB Cand.scient. igeografi Iben M.H. Højsgaard - - stadig dur værk der Et historisk Ideer tilundervisningen • Færdigheds- ogvidensmål: • Kompetencemål: Øvelsen sigtermodfølgendemål: skal arbejdesmedidenneøvelse. fremtiden? Deternogle afdecentrale spørgsmål, der hvordan kommerenergi-billedet montilatseudi vores energi fra Og og underhvilkeforudsætninger? form? Oghvordan erbilledetnu? Hvor kommer tiden naturgrundlaget foratfåenergi ienelleranden vores forfædre? Hvordan udnyttede menneskerføri var detegentlig forgenerationer tilbage? Hvad gjorde strøm, nårviputterstikketikontakten. Menhvordan Det virkersomenselvfølge, atderertilgængelig Introduktion Opgave 1:Energi–før, nuogifremtiden grundlag og levevilkår. Der arbejdesprimært medmålparunderNatur det Undersøgelse. Der arbejdesprimærtindenfor kompetenceområ- - 3. 2. 1. klassen i plenum I 1. lektion Fremgangsmåde: 2-3 lektioner(á45minutter). Tidsforbrug: • • • • • • • • Overordnede læringsmål: naturgrundlaget. Eleven harvidenommuligheder forudnyttelse af menneskers levevilkår. Eleven naturgrundlagets kanundersøge betydningfor tiden energityper kandiskutere og vurdere energi ifrem- At eleverne medafsætideres videnomforskellige At eleverne kanformidlevidenomenergi bæredygtighed tre komponenter-økonomisk, og økologisk social energityper iforholdtilbæredygtighedsbegrebets At eleverne kananalysere og vurdere forskellige klimadebatten og bæredygtighedsbegrebet At eleverne kankoble deres videnomenergi med energityperforskellige At eleverne fordele kanundersøge og ulemperved såvel somnutidigt perspektiv At eleverne energityper kanundersøge iethistorisk energi og fossil/ikke-fornybar energi. At eleverne kanforklare forskellenpåvedvarende der/-typer At eleverne kangøre redeenergikil forforskellige - energityper efterfølgende. det nemmere atdrage paralleller og sammenligne overgelser hver deres energitype. Derved bliver grupperne ender medatlave identiske undersø- måde fåreleverne mere ejerskab over opgaven, og gitype, deskalarbejdemedigruppen. På den eleverne iforholdtildenener skalundersøge Lav ifællesskab iklassenendrejebog over, hvad energitype deforetrækker atarbejdemed. eleverne selvfordele sig i grupperneudfra, hvilken skifergas, olie, kul, naturgas, bølgeenergi. Ladevt. solenergi, kernekraft, biomasse, energi, geotermisk hver sinenergitype fxvindenergi, vandkraft, Inddel eleverne igrupper, derskalarbejdemed hvilke læringsmåldererforopgaven. eleverne ved, hvad deskaltilatarbejdemed, og Indled medenkortintroduktion afopgaven, så - 2. lektion-forberedelsetil 3 7. 6. 5. 4. Sørg evt. også forenpræmie tilvinderen afquizzen. eller computer. rumID, som eleverne viaderes kantilgå smartphone op påsocrative.com, hvor dergenereres etgruppe- laver klarforudforlektionen. Quizzenkan fx sættes ien samletevaluerendeskal indgå quiz, som læreren pes præsentation og energitype. Quizspørgsmålene Quizspørgsmålene skalknytte sig tilhver enkeltgrup- modtaget tre-fem quizspørgsmål fra hver gruppe. Læreren skalforudfor3. lektionsørge forathave Læreren: sentationen, tillæreren igodtidindenlektion3. maile tre-fem quizspørgsmål, derknytter sigtilpræ- deres fremlæggelse klar. Derudover skalhver gruppe Som lektietil3. lektion skaleleverne/grupperne gøre Eleverne: Eleverne kanfxundersøge: ietglobaltperspektiv.undersøges danske forhold, elleromenergitypen også skal Aftal medeleverne, omderkunskalfokuseres på velfunderet videnog fakta. øvelsen også og erselvatopsøge finde relevant og Gør eleverne opmærksommepå, atendelaf quizspørgsmål tilderes fremlæggelse. sen tilsidst, og atdeundervejs skallave tre-fem præsentation afderes energitype forresten afklas- Gør eleverne opmærksommepå, atdeskallave en e. d. c. b. a. historisk set?Idag? Ifremtiden? laget, industrialiseringen, miljøet, klimaet haft forbefolkningsudviklingen, naturgrund- Hvilken betydninghargruppensenergitype den detidag? Ifremtiden? faktorer/naturgrundlag afsærlige gig mv.? Er Har anvendelsen afenergitypen været afhæn- fremtiden? historisk set?Hvor udbredt erdenidag? I Hvor udbredt hargruppensenergitype været ken udvikling? strømninger isamfundetunderbygger hvil- energitypen ifremtiden –hvilketendenser/ i forholdtildag? Hvordan vildetmongå tidligere –erderforskelle/lighedspunkter Hvordan blev gruppensenergitype anvendt historiskset? gang Hvornår nævnes gruppensenergitype første GeoMix

49 GEO MIX // Ideer til Undervisningen 50 3. lektion undervejs. læreren medielevernes kanfølge besvarelser online iundervisningen.Det ernemtog hurtigtatbruge Og der endemoaf, hvordan quizzermv. fungerer påsitet. Socrative ergratis atbruge. På socrative.com ligger Tip tillæreren: 4. 3. 2. 1. klassen i plenum I Månedens link silkeborg-turist-forside http://www.silkeborg.com/danmark/ Visit Silk den efterfølgende debat.den efterfølgende Lav enkortopsamlingpåfremlæggelserne og år iforholdtilenergikilder og energiforbrug. dan samfundetvilseudomfx25, 50og/eller 100 miljø mv., atoverveje, vurdere og diskutere, hvor i samfundetindenforbæredygtighed, klima, læggelserne og deres videniøvrigt omtendenser eleverneBed efterfølgende om, medafsætifrem- blevet fremlagt. energityper,ligheder mellemdeforskellige derer Diskuter iplenum forskelleog efterfølgende terne afderes undersøgelse. I 3. lektionskalhver gruppefremlægge resulta- eborg: - Kilder: 5. Evaluering len_8_10klasse.pdf energimuseet.dk/wp-content/uploads/2015/07/gudenacentra- Vandkraftværk. Gudenåcentralens historieog funktion:http:// len.dk/ Tangeværket /Gudenåcentralen: http://www.gudenaacentra- tion/energiens_historie/ Energiens historie:http://www.folkecenter.dk/dk/dokumenta- Elproduktion: http://www.energinet.dk/ og besvare quizzenonline. eleverne åbne deres computerellersmartphone nen. Hvisquizzenersatoppåsocrative.com, skal mål, somdeharsendttillæreren forudforlektio- zen, derbestårafgruppernesegne quizspørgs- Bed afslutningsviseleverne omatbesvare quiz- Læs mere på:www.fredericiac.dk samtidig bidrager tilatskabe etgodtsocialtmiljø”. til levemønstre, derstyrkermotionog bevægelse og maforandringer. Området skal “opfordre og indbyde skal tænkesindiheleprojektet forat imødegå kli- inddragelse afborgerne og bæredygtige løsninger overger denæste20-25år. Detteskalskemedhøj skabe omkring2800arbejdspladserog 1000boli - lejligheder atformesig. begynder og igang indenlænge deførste piloteringer og bænke. På grundensnordøstlige hjørneerdeførste kanal erudgravet og dereretableret veje, cykelstier en vold havniveauer, modstigende enstorcentral byggeplanerne. Kajkantenerblevet hævet foratskabe trækker udafjorden. giftstoffer indhegnet lundmedbirketræer sompånaturligvis nal og foran årvære dennevilderdenæstemange en ses stadig. Shellsudskibningstermi- Modsydøstligger fra trosretninger. forskellige Denindustriellefortid tebane, containerby og legehuse udformet som kirker mira), rummetdiverse kulturelle projekter f.eks. ska- husede DanskSvovlsyre -og Superphosfatfabrik (Ke- årharområdet,I demellemliggende somtidligere stodtilatblivetil atvisionerneikkelige førtudilivet. siden2008.i gang Finanskrisen var nokmedvirkende sig hurtigt. Projektet hardog været mere ellermindre indtryk atdennye bydel ved GammelHavn udvikler Som nytilflytter til Fredericia kanmanletfådet Fredericia C-ny bydel pågiftgrunden Visionen meddet20hektar store område erat I detforløbneårerderendeligtkommetfartpå Hvor ergeografien?

51 GEOGRAFFORBUNDET 52 GEOGRAFFORBUNDET tikler, nyhedsindslag og lign. (hvor billederog rigtige konkrete og aktuellebegivenheder, iformafavisar voldsomhed. Menmåskeer netopinddragelsen af sig til–isærnår mansammenlignerkatastrofers voldsommere. Dødstalleneerkonkrete atforholde flere dødsfaldendi Japan, menjordskælvet var også udsat forideseneste30år. IEcuadorvar derendnu betragtes somdetværste skælv, landetharværet en tilbagevendende begivehed) såvoldsomme, atdet iJapan (foriEcuadorerdetligesom denne omgang er Ecuadorogså blevet udsatforjordskælv –og i Verden. Omtrent samtidigmedskælvene iJapan, nettet, sommankanhive fati. fortsat masserafmaterialepå og derligger ligningen episoden. sammen- Menmankanstadiggodtbruge sidentil,for længe af atdekanhuskedækningen Haiti stårsærligpresent forelever. Deterformentlig de tosteder. Jeg forestiller migikke, atkatastrofen i hvordan manforebygger ødelæggelserfra jordskæv to landesøkonomiskesituationog forskellenpå, sammenmedde vil kommetilatståi!Dethænger udfordringerde efterfølgende detolandeståri–og -forikketaleom de tolokaliteterervidtforskellige vene iHaiti2010være etoplagt bud. Mentabene på med tidligereskælvaftilsvarende styrke, kunneskæl- de tostørsteskælv, derramte Japan idenneomgang, af infrastruktur, bygninger og andet. Sammenlignes det bredere samfund, fordi defører til ødelæggelser over og deres familier. Jordkælv erogså alvorligefor er naturligvisisigselvalvorligt, ud fordemdetgår involveret tab afmenneskeliv. Tab afmenneskeliv voldsomme og ødelæggende jordskælv, derogså har delafJapan,lige somnetoperblevet ramt afnogle er etupassendeudtryk) ”dumpened” idensydvest- klumme erskrevet, kunneladesig(omenddetnok nu og her, rundtomi Verden. ”geografiskeforskellige hændelser”, derforegår lige Mere someteksperiment, hvor manfikfærtenaf Verden. Ikkesomensciencefiction–drømmerejse. sig faldened, foretkortøjeblik, stederi forskellige Tænk hvismankunnesvæve rundtomJorden og lade tørke iEtiopienogØko-dag iDanmark... Jordskælv iJapan ogEcuador, // Fagudvalgets Klumme ... Verden erforanderlig -mereellermindreforudsigeligt! Men mankunneogså vælgeetandetneddyk i I såfaldvilleman, pådettidspunkthvor denne - råder medøko-gårde, dertilbyder atse besøgende folkene, isærdemmedbørn, valfarter ud tillandom- ny stor”konkurrerende” begivenhed. indtræffer påettidspunkthvor opståren derikkelige venhederne iSyrienog Etiopien)elleromepisoden fokus væk (someksempelvistilfældetermed begi- om deropstårandre episoder samtidig, somtrækker medier viopdateres gennem, naturligvisaf afhænger rundt omkringi Verden. mindre markant, og mere ellermindre pludseligt, hvad manarbejdermed. Menlivet ændres mere eller i forbindelsemedsinundervisning, af altafhængig valgt andre såmange og detkanmanjosnildtgøre et paraktuellebegivenheder frem. Mankunnehave er detentilfældighed. Formålet harblot været athive læseren. Menpointenerdensamme–Ivirkeligheden andre billedervillevære dukketoppånethindenhos nævnt –devillehave været –og såforskellige lige heder, derernegative? Andre indslag kunnevære og situationeniSyrien.flygtningekrisen med, at Verdenssamfundet fokuserer og prioriterer stort etomfangsomforventet –og detforklares bl.a. Desværre erhjælpenikkekommetsåhurtigtog iså som uddannelseafkvinderog børnog grøn energi. i økonomiskvækst og medensatsningpåområder pien sometlandivoldsom udvikling og ikkemindst harforsøgt atskaberingen enny fortælling omEtio- Umiddelbart uforståeligt–menmeddetsigte, atrege- regering, bådeinterntilandetog i Verdenssamfundet. paradoksalt nok, underdrevet og neddysset aflandets tørkekatastrofe iEtiopien. Ivirkelighedersituationen, en begivenhed, derforegår nu, lige erdenmassive foregået over længere tid, mensomogså beskriver eller mindre grad. gevel pludseligtog omvælter menneskersliv istørre spændinger, derfører tiljordskæv, såkommerdealli- står i. Selvom vibliver bedre og bedre tilatmålepåde er forensituationdemennesker, derlever iområdet, lyd bliver inddraget) medtilattydeliggøre, hvad det Denne klumme erskrevet pådagen, hvor storby- Hvad derfårpladsog hvad dernedprioriteres, ide Hvorfor dissehistorierog hvorfor lige begiven- Et tredje neddyk, hvor omvæltningernedog er sidde og følge medidevoldsommesidde og følge tingderforegår på nogle euforiskekøer, mensvimåskehellere skulle valgte enblæsende atbruge og koldsøndag påatse relse af, atsåstorenandelafDanmarksindbyggere blev dækketsåintenstiDanmarkellerenlatterliggø- indslag, skalikkeopfattessomenkritikaf, atdagen ind. produkttyper,vælge mellemforskellige nårvikøber (magt) vihver isærhar, nårvisomforbrugere skal hold tildeproduktionsformer vihar, og hvilkenrolle for produktion viønsker;hvem derbestemmerifor Eksempelvis kunnemanarbejdemedhvilkeformer ner, såvel lige somdeepisoder derernævnt ovenfor. være afsætforspændendegeografifaglige diskussio- Danmark dendag, og også enbegivenhed, somkunne begejstrede tilskuerne, dersåtil. Enstorbegivenhed i klummeskriver fulgtemasserneog var selvblandt de oplevelse deres gå næserforbi–og dettenummers derne villeen¼milliondanskere ikkeladedenne sommerhalvår underåben himmel. DRNyhe- Ifølge køerne blive lukketudpåmarkernetilettiltrængt skabte på baggrund kår. afarbejdernes dårlige Manchester, og hører Marxog omdeideologier Engels industrimøller. Vi skaldesuden påenturrundti og iCastlefield, hvorgamle manstadig kansede ses iSalford Quays, havneområde dereretgammelt område) tilenlivlig kulturel storby. Denne udvikling Cottonopolis (udtryk brugtomManchesters fabriks- boliger. fik nyt liv, og blev omdannedetilkulturcentre og Manchester enny opblomstring. fabrikker Degamle tilbagegang iManchesters storhed, meni1980ernefik ideologier, arbejderpartietog kvindebevægelsen. Dette gav grobund kommunistiske tilMarxog Engels ikke jævnt fordelt blandt fabriksejer og arbejdere. revolution denstørstebomuldsproducent iverden. Manchester. Manchester var underdenindustrielle Den industriellerevolution harhaftstorbetydningfor Slutningen afsommerferien2017 Manchester Studietur Fremhævelsen afØko-dagen, ved sidenafdeandre På denneturtilManchester skalviseudvikling fra Depressionen og andenverdenskrig betøden Rigdommen, derkommed tekstilindustrien, blev - krusninger, indslag, aftryk idetliv vilever. øjeblik –og foraltid–andre begivenheder erblot små kan fylde, stederi forskellige Verden, erenorm. vrøvl.noget Mendeterklart, atkontrasten idetder mellemdetotingeriøvrigt og sammenhængen get verden derikkefårmadnok. Dethjælperikkepåno- at deskalspiseopfordi andre derermange børni rundt omi Verden. Detvillesvare tilbørn tilatsige eller 40783891 Alice kankontaktes på[email protected] pt. Tilknyttet Radio24syv. årtilknyttetmange P1’s program Orientering. Haner marks førende kendere afStorbritannien. Hanvar i numre afGOog påwww.geografforbundet.dk. fastlagt program forturen, menfølgmedidenæste Turen arrangeres afBifrost rejser. Dererendnu ikkeet de tobyer blev verdens førsteintercity-bane bygget. vil ituren endagsudflugt indgå tilLiverpool. Mellem den afCastlerigStoneCircle og HadriansMur. skiffermine iHonister-passet. inærhe- Minenligger sammen medminedrift, skalviudog sedennedlagte Artiklen erskrevet af: Nogle episoder ændrer familiersliv påetkort Turansvarlig: Alice Bæk Carlsen, kursusudvalget. Rejseleder: NielsLindvig. Journalist og enafDan- Turen kommertilatforgå ibegyndelsen afjuli. Manchester ertætforbundetmedLiverpool, såder udoverDa industrialiseringen tekstilogså hænger Ditte MariePagaard Fagudvalget Fagudvalgets Klumme// Foto: Hahid Khan, Sutterstock Sutterstock Khan, Hahid Foto:

53 GEOGRAFFORBUNDET 54 GEOGRAFFORBUNDET Vestindiske Øer De Dansk // Studieture Bond-filmen ”Goldeneye”. Det erdetobservatorium, derblev benyttet iJames strial intelligence). Omvisning ideres besøgscenter. liv irummet(SETI-projektet –search for extra terre- ende teleskop, derblandt andetarbejder påatfinde ske boldbanermedhelleristninger. når jorden underdemudhules). i jorden, dererudbredt herog på Yucatan-halvøen Camuy –etjordfaldshul/cenote (destore, rundehuller Her skalviseParque NacionalCavernas delRio Dag 2–4:PuertoRicoovernatninger løsning. Puerto Rico, dadetvilvære denbilligsteog hurtigste afslapning påMiamiBeach. Fra Miamiflyver vitil hjemrejsen vilvære enovernatning og muligvis lidt at fåflyprisertidligere end11månederførafrejse. forbundet.dk omkring1. juli. Deterdog ikkemuligt august. Menduvilkunnefindedetpåwww.Geograf- Dagsprogram kommeriGO3, derudkommermedio Programpunkterne nedenundererforeløbige. kan vifåengoddiskussionafpådestinationen. Har vifortrudtsalget, undskyld? ellerskalvisige Det Danmarks salgaføerne. Tag medtilDeDansk Vestindiske øeri100åretfor sommerferien 2017 15 dage islutningenaf Arecibo-observatoriet (verdens største enkeltstå- Parque Ceremonial deCaguana Indigena -Indian Flyrejsen erover Miami, hvor derbådepåud-og natur, snorkling) (tilkøb). det mellemøerne og Danmark. bydel,gamle dendanskekirkegård. på øen. Høre omhansmødemedCarib-indianerne, derboede land i1493påsinandensejlads tilDenNye Verden. - nu museum. etz Farm, intaktplantageejendom somerengammel bean MuseumCenterforthe Arts, iFrederiksted. eller ienafbyerne. et mødemedentidligere medarbejder-entenher orge’s Botanical Garden, Cruzanromdestilleri. besøge Point. garantere, atmankanseskildpadderneved Sandy Nationalparken. Vi kanikkepånuværende tidspunkt Danske Kirkegård og etmødemedenperson fra Her skalviseFort Frederik, Buddhoe Square, Den og 3iChristianssted Dag 5–9:Skt. Croix -2overnatninger iFrederikssted Dag 4flyver vitilSkt. Croix. Mulighed forhalvdagstur tilBuck Island (strand, Møde med”Friends ofDenmarkSociety” omforhol- Vi skalopleve fortet, toldboden, Steeple House, den Stop ved ColumbusLanding, hvor i Columbusgik Vandretur iområdet RainForest. Christiansted med3overnatninger. Stop ved Lawa- Omvisning påkunstmuseet forlokalkunst, Carib- Ved olieraffinaderiet håber viatkunneplanlægge Uden forbyen skalvise Whim Plantation, St. Ge- Fly m. British Airways, Miami -København. Dag 14:MiamiBeach –afslapning. slaver. Amalie. Øenblev brugttilslave-ø fornyankomne Evt. turtilHasselIslandibugtenudenforCharlotte Dag 13 om, hvad manlever afpåøerneidag. geruiner. fraDer erhelleristninger Taino-indianerne og planta- Dag 12Skt. John –ReefBay Trail (evt. tilkøb). danskernes kontrol iover ethalvtår) begyndte –detresulterede i, atSkt. John var udenfor ste strand. Denharetkoralrev 50meterudeibugten). strand NationalGeographic (ifølge verdens sjettebed- styres afNationalPark Service). af CinnamonBay Plantage(med udgravninger, der slaveskoler),gamle ruinerneaf Annaberg Plantage og mas, 20minutters sejladstilCruzBay påSkt. John). Skt. John dagstur (køretur tilRedHookpåSkt. Tho- Dag 11:Skt. John møde. Charlotte Amalie.over plantagebygning m. botaniskhave), udsigtspunktet Peters Greathouse andBotanicalGarden (gammel Bay (smuk strand), Mountain Top (udsigtspunkt), St. fisket opafhavet), Drakes seat(udsigtspunkt), Magens museum medmønter, potteskårmm., sommanhar tilUSA)mm. get ked, Independence Square (hvor øerneblev overdra- Seaplane (25min)tilSkt. Thomas. Amalie Dag 9–13:Skt. Thomas -4overnatninger iCharlotte tæt ved byen. dentvalg. status somterritoriumudenstemmeret ved præsi- om øernesforholdtilresten afUSAog deres særlige Overnatning iMiami Evt. Quadrille-dans(caribisk lanché). Eftermiddag: Mødemedenperson, derkanfortælle Se Fortsberg (stedethvor Kong Junis slaveoprør Frokost og mulighed forsnorklingved Trunk Bay Se ruinerneaf Annaberg Skole(enafvon Scholtens US Besøge Virgin IslandUniversity –omvisningog Bustur rundtpåøen. Bluebeards Castle(lille bySe dengamle medfortet, dettidligere slavemar Mulighed forbadningpåøenProtestant Cay meget Møde meden(f.eks. enpolitiker), derkanfortælle - Rejsen arrangeres afBifrost Rejsebureau. Lise Rosenberg, [email protected] 223977 kommes. den turansvarlige omdet. Måskekanønskerneefter Har duspecielleønskeromprogrampunkter, såfortæl fagligepersoner.med forskellige danske kolonihistorie. Dervilblive arrangeret møder Rejselederen, Aske Stick, erhistorikermedspecialei Dag 15: Ankomst København Studieture // -

55 GEOGRAFFORBUNDET 56 GEOGRAFFORBUNDET // Studieture 11. september! ”Danmarks største vejfest”, nårSilkeborgmotorvejen åbner søndag den hvad forandringerne vilbetyde forområdet medtil og tager selvfølgelig lokaliseringsmuligheder midtibyen. På weekenden skalviundersøge, af dennye motorvejsforbindelse til Århus, somgiver erhvervslivet nye Silkeborg? Byen ståridisseåroverfor store forandringer medetablering landsbyermange oplevet stagnation og tilbagegang. detogså Mengælder enden. men hvordan læsermandemilandskabet? Detfårvitipsompåweek- smeltevandsslette. geografer Mange kenderistidslandskaberne iteorien, tilstandslinjen, hvor detkuperede morænelandskab over går idenflade studere isensformningaflandskabet. vest Lige forbyen hoveds ligger - tunnel- og smeltevandsdale dannetafisen, hvor derergodlejlighedtilat for ca. 18.000årsiden. Silkeborg imorænelandskabet ligger meddødis, Danmark, sommarkerer grænsen forisenshovedudbredelse isidsteistid midt iJylland. Israndslinjen erenafdevigtigste landskabsgrænser i Årets Geografweekend tilSilkeborg går –enby ved hovedopholdslinjen Den 9. -11. september2016 - på(is)randen tilvækst? Geografweekend 2016:Silkeborg Geografforbundet inviterer til Silkeborg erenmellemstordanskby, afdisseharligesom og mange 19.00: Festmiddag 17.00: Generalforsamling cand.pæd. igeografi NielsKjeldsen. ved KlosterlundMuseumog Naturcenter. v/Lektorog gletscherportgammel mv. Frokost og rundvisning vandskel, bakkeøer, hedeslette og resterne af en samspil medtunneldale, falskebakker, randmoræne, ikulturlandskabetsder også tipstilundervisningen og elementeromkringhovedopholdslinjen. Herun- får undervejs udpeget markantelandskabsformer landskabet –ekskursionved hovedopholdslinjen. Vi 9.00-16.00: Tur afistids- 2:Læringomgenkendelse teknologi. v/Lektor Lars Kjærsgaard. med 280malkekvæg, hvor viskalopleve dennyeste dødishuller. Ituren erindlagt etbesøg påenkvæggård tevandskegle, periglacialedaleog moræneslette med smeltevandsdale, randmoræne, gletscherport, smel- bussen bl.a. opleve landskabsformer somtunneldale, stadieriisensafsmeltning.lige Vi skaltilfodsog fra i istidslandskabet bag isranden foratbetragte forskel- holdslinjen. Efterenkortintroduktion turen går rundt 9.00 –16.00: Tur 1:Landskab og kulturbag hovedop- Lørdag den10. september2016 Keld Dalsgaard Larsen. gelse, udvikling og fremtid. v/Museumsinspektør 20.00: Oplæg omSilkeborg by og omegn –grundlæg- 18.30: Middag landet, Lille Amerika 10, 8883Gjern. 17.30: Ankomst og indkvartering påHotelDayz Søhøj- 17.00 MødestedpåSilkeborg Station Fredag den9. september2016 PROGRAM: På gensyn! Følg medpåwww.geografforbundet.dk iprogrammet.Der tagesforbeholdforændringer e-mail: [email protected], tlf. 88321600eller1699. Kontaktperson: Brynjolfur ”Binni”, www.geografforbundet.dk senestden15. juli2016. Tilmelding: Skerved betalingpå Station tilhotelletsamtretur tilSilkeborg Station. Transport: Inkluderet erbustransport fra Silkeborg Studerende (førsttilmølle-max6pladser):995kr. Tillæg foreneværelse: 600kr. Alm. medlemidobbeltværelse: 1.845kr. Pris pr. person: Ca. 14.30: fraAfgang Silkeborg Station. Silkeborg Motorvejen, påmotorvejen. herundergåtur 12.00 –14.00:Danmarksstørstevejfest –åbning af Kærsgaard, ÅrstiderneArkitekter. grundlæggelse, byomdannelse og -kartering. v/Anders 9.00 –12.00:EkskursiontilSilkeborg Papirfabrik - Søndag den11. september2016 Kursusudvalget Studieture //

57 GEOGRAFFORBUNDET 58 GEOGRAFFORBUNDET Malta ogSicilien påsken 2017 // Studieture 20:00. Afrejse fra København kl. 16:45 og lander iMaltakl. Dag 1–Fredag 7/4 klemtinde mellemhavligger og bjerge. natur og by sammensomiCefalu, hvor deleafbyen problemer målesigmedresten afItaliens. Oftespiller og vinmarker. Derudover kandesicilianske byer uden slugt meddeflottestebasaltformationer samtoliven- formationer, grønne skråninger, aktive vulkaner, en hed somdenshistorie. Hererhøjebjerge, kalkstens - puslespillet Sicilien. brikker,hjælpe osmedatsamledemange derudgør rejser kulturer, medenekspertidissegamle somkan hver dag enny kanbesøge epoke iEuropas historie. Vi densklasse. Etbesøg påSicilienerentidsrejse, hvor vi katedraler og romerske mosaikkeridenabsolutte ver levn fra afoldtidensstørstekulturer mange –templer, de grønne dalepålandetkanmanfinde velbevarede sætter sitpræg pådenidag. MidtiSiciliensbyer og i arabere, spaniere medflere, og deternoget, derstadig magter –fønikere, grækere, romere, normannere, nem tiderneværet kontrolleret forskellige afmange historie somSicilien. Europas- størsteøhargen store fæstninger. blandt andetneolitiskeruinerog Johannitterordenens lande iverden. Herstopperviitodage og besøger indbyggere, etafdemindsteog mesttætbeboede Sicilien. I påsken2017skalvipåenspændendeturtilMaltaog Siciliens naturbyder- pådensammeforskelligartet Intet stediEuropa harsårigog en forskelligartet Malta er, medsine316kvadratkilometer og 450.000 - bjerg, og derefter tilPiazza Armerina og udtilden i midtenafSicilien påtoppenafet1000meters højt genopbygget iden barokstil, denstadigharidag. net medjorden afetjordskælv. Cataniablev herefter met aflava, kunforatdenfåårefterkunneblive jæv- hindrede i1669, blev atdenforandengang oversvøm- både seismiskog vulkanskaktivitet. Densbymure for plyndret fleregange, ietområde og denligger med historien levet ethårdt liv. Denerblevet erobret og århundrede førvor tidsregning. Byen hargennem med deres underåben fangstog sælger himmel. fra egne deomkringliggende ankommerhver morgen hvor vioplever detdagligefiskemarked, hvor fiskere Vi begynder dagen medbesøg tilCataniascentrum Dag 4–Mandag 10/4 midnat. Herovernatter videnæstetre nætter. vores ihotelnord forCatania(Aci Trezza) kortfør HMS St. Angelo, etkrigsskibafsten. Angelo, styre somunderengelsk blev udnævnt til rede ogderes vibesøger størstefæstningsværk, St. Johannitter ordenen regerede århund- Maltaimange Dag 3–Søndag 9/4 os omkringiMaltassmukke hovedstad Valletta. over 6000årgamle. vipåatse Restenafdagen bruger at være nogle afdeældstebygningsværker iverden, dennedag.som vibesøger Monumenterne regnes for spændendeneolitiskemonumenterMalta harmange Dag 2–Lørdag 8/4 Sen formiddag kører vimodEnna, en by derligger Catania ergrundlagt somgræsk koloniidet8. Om aftenenflyver vitilSicilien og ankommerpå - mad og etglas vin. og lærer litomvinlandbrugog fåreventuelt enbid sorte over dethele. Valle delBove hvor nyere lavastrømme grå ligger og område derblandt andetfører osindidenstore dal under os. vende osomog senedpåskyerne og resten afSicilien ned idensrygende, rød-gule, svovllugtende indre eller vulkanens topi3340metershøjde, hvor vikankigge der det, kører vimedbæltekøretøj næstenheltop til golde lavalandskab, såhvisomstændighedernetilla- Der erfaktiskenudmærketvej videre det gennem mulighed rundtometafdemindre foratgå kratere. Vores buskører osoptil2000 metershøjde. Hererder dighed og enafEuropas mestaktive vulkaner, Etna. I dag tagervipåudflugttilSiciliensstørstesevær Dag 5– Tirsdag 11/4 dingen. nogle fåmeterudenforhavnemunGalatea derligger - di Ciclopiog medlidtheldkommerviudidenlilleø og naturvidenskabelige forholdinaturreservatet Isole som vilfortælleosomdemeget speciellegeologiske hvor vimøderenrepræsentant fra Cataniauniversitet blev opfundet. spiller bold, mere end1500årførbikinienofficielt guder, scenerfra dagligdagen ibikini, og piger der gulve, somviseraltfra jagtscener til eksotiskedyr, rummer 40værelser medheltfantastiskemosaik- romerske mosaikkeriverden. De3500kvadratmeter ser videnstørste, fineste og mestdetaljerede samling romerskekejserlige villa, Villa RomanadelCasale. Her Til vien vinbondeiEtnasskråninger sidst besøger På vejen vienturietskøntnatur nedstopper går Sen eftermiddag kommervisåtilbage til Aci Trezza - - testamente på en baggrund afguld. hvor hen, endmankigger skildrer og detgamle nye katedralen enestående. tilnoget Mosaikkerne, derer mere en6.000kvadratmeter bysansk mosaik, dergør eksempel pånormanniskarkitektur. Deterdog de sydforPalermo.lige Deneretaldeles fremragende i enandenfantastiskNormanner kirkeiMonreale glipaf.man ikkegå Den UNESCO-beskyttede by domkirkeidengamle må levn fra tiden, hvor normannerneherskedepåøen. mod havet. Hovedattraktionen idenlilleby erdens opstillede bænkenetopindadmodbyen og ikkeud flotte synaf byen fra søsiden. peger Meget de sigende der. Vi udtildenlillemole, går hvor mankansedet sene stopperbrat, hvor havet ellerstranden begyn- klemt indemellemhavet og etbjerg påenpynt. Hu- oggader palmefyldtetorve. Byen ernærmeststædigt udovermed balkonerhængende smalle, velholdte hvorfra vikører tilCefalu–enby huse medgamle Vi stårtidligtopog tagerflybådentilbage tilMilazzo, Dag 8–Fredag 14/4 sydside. ner ikrateret menstusmørketfalderpå. skråninger hvorfra vikansedekonstante eksplosio- men tidsnoktilatvikanvandre opadvulkanens Stromboli. Herankommervisentpåeftermiddagen, nebyen Melizzo, hvor vitagerflybådentilvulkanøen torianske bjergkæde. Vi kører forbiMessinaog til hav- smukt landsbyer beliggende idennaturskønnePeli - mod nord, hvor vitager enlilleafstikkertilafde Vi kører fra Giardini Naxosom morgen langs kysten Dag 7– Torsdag 13/4 for fodenaf Taormina. udsigt modEtna. græske detgamle og besigtiger teatermedfantastisk ormina vandrer virundtidensmukke middelalderby Alcantara meddeflottestebasaltformationer, og i Ta- smukkeste byer. Vi ennaturskønslugtGoladi besøger byens lillePiazza. Normanner slotderknejserhøjtover strandlinjen ved pænt børneneopfører sig. videtlille Bagefterbesøger hører omdenitalienskeskoleformog noget serhvor Om morgenen tagervipåskolebesøg i Aci Castello, Dag 6–Onsdag 12/4 Næste ophold erimafiamuseet iSalemi, men ma- Vi kører videre langs nord stranden og stopper Vi overnatter idenlillelandsby påStrombolis Vi overnatter istrandbyen Giardini Naxosderligger Derefter kører vimod Taormina, enafSicilens Studieture //

59 GEOGRAFFORBUNDET 60 GEOGRAFFORBUNDET smukkeste græske by. Romeren Cicero beskrev Siracuse somdenstørsteog men årogsåArkimedes og filosoffenPlaton. i mange bl.a. hjemformatematikeren, opfinderen og astrono- var enafmiddelhavets stærkeste bystater, og denvar ogden gamle UNESCObeskyttede by, derioldtiden by. en smuk barok stil, lidt sydforruinerneafdengamle jordskælv af1600talletog genopbygget islutningen i beskyttede. Notoblev kompletraseret ietvoldsomt en afstikkeropmodNoto-begge byer erUNESCO glæde”. mens byens ungdområber ”gio, gio”, eller”glæde, skal tageog byens orkesterspillermuntre melodier side afstatuenkanikkeenesomhvilkenretning man larm og ballade, detohold, derløfterunderhver sin blive båret mellemtokirkermedkortafstand. Derer mennesker møderopforatseenstorJesus-statue derne begynder ved middagstid, hvor store mængder klemtmellemhøjekalkstensklipper.ligger Festlighe- spændende afdissefinderviidenlille by Scicli, der byer erderreligiøsefestivaler og optog. Etafdemest På Sicilientager manpåsken alvorligt og imange Dag 10–Søndag 16/4– påskedag og ungdomsarbejdsløshed. sicilianske dagligdag, mafiaen, deøkonomiskevilkår ger, derfortællerosmere omlivet iSicilien, omden sten sydfor Agrigento, hvor vimøderenlokalbebyg- templer. og husernogle afverdens størsteog flottestegræske ske verden. Området erpåUNESCO’s verdensarvsliste af debedstbevarede græske templeriheledengræ - gento, tempeldalenog hvor sernogle gennem vigår genopbygget. tempeldalens ruiner. Detene, Hera-templet harman væk. Ialterderfemantikkegræske templerblandt søjletromler, derersåstore atmankanblive helt ruinhob afbrækkede søjler. indblandt Mankangå Vi begynder dagen iSelinunte, derharverdens største Dag 9–Lørdag 15/4 Det erdog ikkenoget, manmærkersomturist. stækket desenesteår, menerstadigenmagtfaktor. af enfeudalstruktur, dervar påøerne. Denerblevet af1800-talletog erenformforviderebygningningen fiaen (cosanostra) hareksisteret iSiciliensidenslut- // Studieture Vi endersådagen iSiracuse, hvor viovernatter i Efter festlighedernekører vimodSiracuse, med Sen eftermiddag kommervitilvores hotel påky- Fra Selunintekører vilangssydkysten mod Agri- Vi overnatter påsydkysten. turbeskrivelse. Bifrost, derogså harbidraget medfotostildenne Turen erarrangeret isamarbejde medrejsebureauet prisforeligger.når denendelige www.geografforbundet.dk , tilmeldingtilturen åbner Ser nærmere påGeografforbundets hjemmeside, versitetet iHillerød. Rejseleder: Arkæolog UllaRald, formandforfolkeuni- [email protected], Turansvarlig:(Binni), Brynjolfur Thorvardsson tilbage iKøbenhavn omaftenen. amfiteater. og indidetgræsk/romerske teaterog detromerske slaverne førarbejdede, og dernu gror appelsintræer, råde iSiracuse, hvor viskalnedistenbrudene, hvor Om morgenen om- videtarkæologiske besøger Dag 11–Mandag 17/4 Bagefter kører vimodlufthavnen iCatania. Vi er PULS Kopimappe -120s. ill. isort/hvid617,50kr(PULS-natur/Teknologi) F Gyldendal A/S 2015. Grundbog-88s. ill. ifarver. 191,25kr. Lærervejledning -89s. ill. ifarver. 335kr. Dalgaard, H. HoukjærogM. Skovlund Jensen. PULS -natur/teknologi 4. klasse, grundbog, lærervejledning ogkopimappe. P. Buskov, I. berne signaturer, modeller, infrastruktur, klimazo- med Europa. Eleverne bliver præsenteret forbegre- makkeren ellerigrupper. forklaringer. Evalueringen kanskeindividuelt, med og læggeroptilattænkeover, tænke efterog finde luering. Spørgsmålene sværhedsgrader eriforskellige ”Hvad harjeg lært?”, hvor afsnittetlægger optileva- kopimappe. Alle kapitlerafsluttesmedoutrofasen henvisninger tildevarierede opgaver itilhørende elevernes hverdag. Ide enkeltekapitlererderløbende til Den faglige tekstdrager sammenligninger mange skemaer underbygger og supplerer denfaglige tekst. fagbegreber, tegninger, ogmange bogens billederog indhold viateksten, faglige somindeholdermange er opdeltsåledes, at manfordyber sigidetfaglige om:”, somdækkerkapitlets hovedpointer. Kapitlerne og forståelse, samtenlilleboksmed”Duskallære tegningen kanstillespørgsmål tileleverne viden fortalt afenaldres svarende elev, dersammenmed fem hv-spørgsmål og enkortmotiverende tekst, med etintroopslag bestående afenstortegning, eksperimenter. indledeshvert Igrundbogen kapitel andres data, menogså kunnegennemføreforsøg og kan formidle, bådeskriftligtog mundtligt, egne og og kopiarkenesopgaver eralsidige, hvor eleverne Kopimappen henvender sigdirekte tilgrundbogen, færdigheds- og vidensmålifaget natur/teknologi. deholder ottekapitler, somalletilgodeserdenye vil fåderes nysgerrighed og læselyst stimuleret. være indbydende fordeflesteelever på4. årgang, som mer og grafer. Layoutet erflot og overskueligt, og vil der fantastiskefarverige billeder, tegninger, diagram- da denneheletidenopdateres. somi-bog.ligeledes beskrives I-bogen ikkeyderligere, mapper, derudover findes3. og 4. klassesgrundbogen met bestårafgrundbøger, lærervejledninger og kopi- serien,nologi somdækkerfra 1. til4. klasse. Bogsyste- 4.PULS -natur/teknologi klasseerendelafnatur/tek- ANmeldelser PULS - natur/teknologi 4.PULS -natur/teknologi klasse grundbog starter 4. PULS-natur/teknologi klassegrundbog in- 4.PULS -natur/teknologi klassegrundbog indehol- og ”Monderer planeter derligner jorden?” (s. 66) 100milliarder?”,gange ”Kanmanseallestjernerne?” nederst, ”Kan iseBigBang?”, ”Hvad er100milliarder ste, f.eks. afBigBang påtegningen efterforklaringen læseren, som gørateleven skalreflektere over detlæ- faktaoplysninger. Forfatteren stiller spørgsmål til eleverne medfagord og begreber udfra modellerog enorme afstande, der erirummet. Ikapitlet arbejder gyndende forståelseafsolsystemets opbygning og de kapitel erJorden irummet, hvor eleverne fårenbe- strøm og designeelkredse meddiagrammer. Syvende hvilkematerialer,samt undersøge derkanledeen des. Eleverne skalopstilleog forklare småelkredse, batteri, store elværker, diagram og vindmølleanven- og modellering,gelse hvori nøgleord somelkredse, Elektrisk strøm, medfokuspånaturfaglig undersø- greber ibiologi. Ikapitelsekserder fokuspåfysikken, kapitlet, igennem bruges og deersamtidiggrundbe- landskabets udvikling tiden. gennem Fagbegreberne men også someksempelpåmennesketspåvirkning af præsenteres skoven sometudvalgt naturområde, mere detaljeret videnomskovens træer, samtidig (s. 40). NæstekapitelerSkoven, hvor eleverne fåren luft synkerned. Denopvarmes og giver ”klart” vejr.” giver ”grumset” vejr. Højtryk opstår, nårkoldluft, tung opstår, nårvarm, tilvejrs. letluftstiger Denafkølesog verne præsenteres forenkleforklaringer, eks. ”Lavtryk egenskaber ved luft. Kapitel4omhandler Vejret. Ele- skal eleverne afforskellige gennemføre undersøgelser molekyle, ilt, CO2og drivhuseffekt, og påkopiarkene sfæren ved bl.a. hjælpafmodellermedbegreber som får eleverne videnomog forståelseforforholdiatmo - maskiner og automatisering. Idettredje kapitelLuft, duktion affødevarer, landbrugsomforretning, samt landbrug udfra synsvinkler, forskellige herunderpro- landbrug.logisk Eleverne bliver bevidstgjort omdansk dyrkning afmarker, husdyr, foder, dyrevelfærd og øko- Landbrug, inøgleord somtager udgangspunkt som samtidig grundbegreber igeografi. Næstekapiteler kapitlet bådeifagteksten og påkopiarkene, og deer ner og handel. Fagbegreberne hele igennem bruges GeoMix

61 62 GEO MIX // Dagens Geograf klassen, igruppen, sommakkeropgave ellerindividu- på siden, somindikerer omopgaven skalløsesi direkte tilgrundbogen. Kopiarkene haretikonøverst forskelligt niveau. lært?” igrundbogen, somsupplerer medspørgsmål på med fordel anvendes, samtsiderne”Hvad harjeg kan kopiarkforhvert endtkapitel”Multiplechoice” alle ergrundigtbeskrevet. Som afsluttendeevaluering enkeltesiderogbogens tilhørende kopiarkhertil, som gives idéertil, hvordan mankanarbejdemedgrund- indholdet forklares påetfagligt højtniveau, og der konkrete læringsmålpåført. Denfaglige baggrund for i fokus, samtløbendeoversigt over kopiark, meddet der arbejdesmedikapitlet, hvilkefagbegreber derer indledes medenintroduktion, hvilkekompetencemål 7. -9. klasse. forløber fordetvidere ibiologi arbejdemedfysiologi dog ienforenklet udgave, mendetkansessomen fokus påhjerte, kredsløb, åndedræt, muskler og led, mende faktorer sommotion. Kroppens har fysiologi - Kroppen, medsundhedsfrem eridetbiologiske - solsystemet ogsættesispil. galakse Detsidstekapitel Fagbegreber somastronomi, BigBang, himmellegeme, GeoMix Kopimappen indeholderkopiarksomknytter sig til,Lærervejledningen tilatgå erlige hvert kapitel geografi og fysik/kemi. forklaringer, somdemødersenere ifagenebiologi, fagbegreber og modeller, eleverne tilmere komplekse 4.nologi klasseforbereder detfagligeindholdmed anvendes enkeltvis. Generelt forPULS-natur/tek blot atudvælge enkeltekapitler, devilsagtens kunne ikke anvende helegrundbogen, hindring erdetingen vil tøve medatanvende iminundervisning. Vil man 4.teknologi klasseeretgodtmateriale, somjeg ikke biologi, geografi og fysik/kemiforsøg. PULS-natur/ måde tilvidere forsøg, somanvendes i7. -9. klasses terialet, menogså atdelærer atlæseenfremgangs- gjort, og ikkemindstgøreleverne fortroligemedma- ens fremgangsmåde, måletforaktiviteten ertydeligt langt deflesteelever. Kopiarkene eropbygget med under fagbegreber, somgøratmaterialetviltilgodese anvendes farverigeillustrationer mange og fakta, her teter ermere åbne. anvisninger og forsøgsbeskrivelser, hvor andre aktivi- elt. Nogle aktiviteter ermeget præcise, medkonkrete matematik, og biologi geografi. Anja Sisse Andersen Sisse Anja Teksterne erikkeforlange, igrundbogen og der //Folkeskolelærer medlinjefag i ANmeldelser - Her erdinstyrelse [email protected] styrelsen Fuldmægtig Geodata- Cand.scient geografi til redaktionen Kursusudvalget, kontakt Starch TruelsenMette det.dk aliceb@geografforbun- Kursusudvalget, Lærer, Alice BækCarlsen [email protected] Lektor, kvuc Kasserer Jens KorsbækJensen [email protected] psykologigogisk Stud.cand.pæd. ipæda- Formand Kürstein Christina Gellert [email protected] Cand. Pæd. geografi Formand forfagudvalget Henning Lehmann dannelsen Lektor pålærerud- Forlagsbestyrelsen, Lars BoKinnerup [email protected] cand.pæd. geografi bestyrelsen Formand forForlags- Rasmussen Erik Sjerslev [email protected] N.Zahles Seminarium, læreruddannelsen, Fagudvalget, Lektorpå Næstformand, Ditte MariePagaard [email protected] Lærer, Forlagsbestyrelsen, Bunniss Nikolaj Charles [email protected] ved Care Solutions mesideredaktør, ansat Kursusudvalget oghjem- Thorvardsson Brynjolfur [email protected] Lærer Århus Kursusudvalget Susanne Rasmussen [email protected] Overlærer, Albertslund udvalget Formand forKursus- Lise Rosenberg bundet.dk jonboeje@geograffor- Fagudvalget, lærer Jon BøjeHansen [email protected] Fagudvalget, lærer, Christensen Jonas Straarup Studieture //

63 GEOGRAFFORBUNDET // Her er din styrelse Xplore På tværs Nyt læremiddel med forløb til de fælles­ faglige fokusområder i naturfagene Xplore På tværs indeholder fællesfaglige forløb til geografi, biologi og fysik/kemi i 7.-9. klasse. Læremidlet består af fag - portalen iXplore På tværs, samt en elevbog, et elevhæfte og en lærerhåndbog. Xplore På tværs klæder elever og lærere på til den nye praktisk- mundtlige fælles naturfagsprøve i 9. kl. og giver inspiration til at formulere problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

DIGITALE UDVIDELSER Fagportalen indeholder og bygger videre på stoffet fra bøgerne. Derudover findes et stort udvalg af digitale ressourcer.

• Oplæsning af tekst • Interaktive opgaver • Videoer og animationer • Logbøger og leksikon • Noter og bogmærker

Bestil prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement

GO bagside - på tværs.indd 1 27/04/16 15.14