OBM 5854, Grejsdalen Syd, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Tidl
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
OBM 5854, Grejsdalen Syd, Nyborg sogn, Vindinge Herred, tidl. Svenborg Amt. -Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med opførelsen af institutionsboliger ved Nyborg Sygehus. Af Arkæolog Claus Rohden Olesen, mag.art. ohdfRohdenOlesXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX (1 linje) Arkæologisk Rapport nr. 450, 2014. Indledning 3 Udgravningens forhistorie 3 Landskabet 4 Andre fortidsminder i området 4 Udgravnings metode 5 Udgravningens hovedresultater og perspektiver 6 Dataliste 7 Litteratur 8 Tidstavle 8 Indledning Bygherrerapport for arkæologisk undersøgelse forud for opførelse af institutionsboliger på Nyborg Syghus’ arealer ved Skovhuse i Grejsdalen i Nyborg, matr. 483. Figur 2 Nyborg Sygehus' beliggenhed i forhold til den nuværende bykerne. Udgravningsområdet er markeret med rød cirkel. Udgravningens forhistorie Forud for opførelsen af institutionsboliger på Nyborg Sygehus’ arealer ved Grejsdalen (jf. Nyborg Kommunes lokalplan nr. 241) modtog Odense Bys Museer henvendelse fra Figur 1 Nyborg med udgravningslokalitetens omtrentlige placering markeret. bygherre, Region Syddanmark, v. Arkitektfirmaet TKT A/S, vedrørende Ved undersøgelsen identificerede Odense Bys museets interesse i området. Museers arkæologer kulturspor, der knytter sig til tre perioder af det danske kulturlandskabs historie. De ældste var en klynge ildskørnede natursten, som tentativt dateres til bronzealderen eller ældre jernalder. I tillæg hertil blev der fundet teglforede stolpehuller og gruber, der indeholdt fund dateret til ældre-, høj- og senmiddelalder, ca. 1150-1450 samt renæssancen, ca. 1536-1650. Omfanget og karakteren af fundene efterlader det indtryk, at området var præget af aktiviteter knyttet til den agrare økonomi i Figur 3 De påtænkte boligers placering ved Nyborg Sygehus. Efter dette tidsrum. Lokalplan nr. 241, Nyborg Kommune p. 18. Såvel den arkæologiske undersøgelse, som Odense Bys Museer udredte den arkæologiske efterbearbejdningen er jf. Museumslovens § interesse i området, og det blev vurderet 26 og 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001), sandsynligt, at der kunne forekomme finansieret af bygherre, Region Syddanmark. 3 fortidsminder på de pågældende arealer. I observeret. Igen skyldes variationerne i høj perioden 5.-8. august gennemførte Odense grad nyere akkumuleringer af materiale, Bys Museer en mindre egenbetalt formentlig fra efterkrigstiden, dvs. e. 1945. forundersøgelse. I den forbindelse blev der, som antaget, påvist bevarede arkæologiske spor i området, hvorefter arealerne blev Andre fortidsminder i indstillet til arkæologisk undersøgelse. Efter området godkendelse af budgettet blev I området vest for den nuværende bykerne er undersøgelserne gennemført i perioden 12.- der gjort mange fund, der knytter sig til både 23. september 2013. Umiddelbart herefter oldtiden og historisk tid (jf. Fund og blev området frigivet til anlægsarbejde. fortidsminder samt historiskatlas.dk). Grejsdalen Syd-området påkalder sig dog især Landskabet kulturhistorisk interesse, da den eksisterende narrativ om Nyborgs opståen og ældre På Fyns østside, i bunden af Nyborg Fjord, udvikling tager udgangspunkt i ældre hvor Ladegårdsåen oprindelig løb ud i navnestof og skriftlige kilder, der kredser om fjorden, ligger den nuværende bykerne. På et Grejsdalen. svagt hævet plateau på nordsiden af den kunstigt anlagte Ladegårdssø, der omkranser byens bastioner, og hvor Nyborg Sygehus er beliggende, er udgravningslokaliteten Grejsdalen Syd situeret. I dag fremstår området plant, men med et svagt fald ned mod Ladegårdssøen. Iagttagelserne i undersøgelsesfelterne, giver imidlertid det indtryk, at denne situation i høj grad er udtryk for menneskelig indgriben i nyere og industriel tid. De ældre kulturlag Figur 4 Nyborg ca. 1450. Rekonstruktion Henning Henningsen. samt undergrundsaflejringerne indikerer Ifølge denne hypotese lå den oprindelige således, at området tidligere fremstod svagt bebyggelse i området, hvor Nyborg Sygehus bølgende, formentlig på en sådan vis, at ligger i dag, og som i de ældre kilder omtaltes terrænet vekslede mellem fugtige engarealer som Helgentoften. I dette område opførtes i og højere liggende mere dyrkningsegnede Valdemar den Stores regeringstid (1157- områder. 1182) omkring år 1175 en kirke som anneks Undergrunden synes at variere, idet både fint, til Hjulby Kirke. lysegult sand samt kompakte partier af Bebyggelsen bredte sig i løbet af 1200-tallet brungulligt moræneler med mellemrum imidlertid fra Helgentoftenområdet til afløser hinanden indenfor få meter. områderne øst for Nyborg Slot, som Muldtykkelsen varierer ligeledes mærkbart, Valdemar den Store havde påbegyndt idet tykkelser mellem 20cm og 1m er 4 omkring år 1170. Her rejstes i årene 1388- Udgravnings metode 1428 den nuværende Vor Frue Kirke. I området for etableringen af den kommende Kirken i Helgentoftenområdet vedblev dog at byggegrube valgtes det at trække fem være byens sogne- og hovedkirke frem til søgegrøfter, heraf fire med en overvejende Grevens Fejde (1534-1536), hvor bydelen nordøstlig-sydvestlig orientering samt en afbrændtes og ophørte med at eksistere. enkelt østligere liggende grøft med en I 1400-tallet omtales den ladegård til Nyborg nordvestlig-sydøstlig orientering. Disse Slot, der har givet navn til Ladegårdsåen. grøfter blev gravet af en rendegraver Dennes beliggenhed er aldrig lokaliseret, men påmonteret en 2,0 m bred rabatskovl. den skulle have befundet sig på nordsiden af Afgravningen blev foretaget til niveau under Ladegårdsåen (Hahn-Thomsen 1971 pp. 96, moderne aflejringer, for herved at tillade en 147ff.). frilæggelse af kulturlag og anlæg i deres fulde I lyset af begivenhederne i Trediveårskrigen udstrækning. (1618-1648) besluttede Christian IV (1588- 1648) i fælleskab med Rigsrådet at forstærke fæstningen med bastioner i 1626, hvorefter området nord for Ladegårdsåen blev indlemmet i fæstningens demarkationsterræn. Figur 5 Nyborg i 1630'erne. Efter 5. og 6. svenskekrig, Karl Gustav- krigene (1657-1660), udbyggedes Christian IV’s ufuldendte bastioner, og anlægget vedblev at fungere som militært fæstningsanlæg frem til 1. april 1869. Selve Figur 6 Udgravningsfelterne. fæstningsterrænet blev fredet 1919, men ikke Udgravningsfelter og anlæg indmåltes ved en området nord for Ladegårdssøen. kombination af GPS og konventionel plan- og profilopmåling. Under de rette betingelser er GPS’en i stand til at udføre opmålingerne med en præcision på under 2cm i planet og 3 5 cm i koten, men da satellitkontakten under de tentativt henført til yngre bronzealder eller større træer i de nordligst beliggende ældre jernalder. undersøgelsesfelter var utilfredsstillende, opmåltes disse felter på traditionel vis. I bestræbelserne på at opnå koncise klassificeringer af anlæggene med henblik på at skabe det bedst mulige tolkningsgrundlag, blev en række anlæg snittet med anvendelse af foddrevne graveredskaber. Falske positiver kunne i forbindelse med denne proces ligeledes afkræftes. Undersøgelsen blev tillige fotodokumenteret, Figur 7 Stenkoncentrationen i Felt AC. og i den forbindelse skal det anføres, at fotoet Bebyggelsessporene, repræsenteret ved en i visse tilfælde blev valgt som eneste række af kulturlagene og stolpehullerne, var dokumentation, da egentlige opmålinger vil forholdsvis heterogent distribueret, hvilket ret have været for ressourcekrævende i forhold til entydigt viser, at der ikke er tale om udbyttet. Dette gjorde sig gældende i de bygningsrester. tilfælde, hvor dokumentationen alene gengav interfaces i de enkelte kulturlag og anlæg. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Der blev ved undersøgelsen registreret 2 formodede gruber, 1 grøft, 15 kulturlag, dyrkningsspor og fyldskifter, 4 stolpehuller samt 1 brønd, sidstnævnte registret som to separate anlægsnumre (fig. 2). Ældste spor efter menneskelig aktivitet identificeret i forbindelse med undersøgelsen antages en klynge ildskørnede natursten deponeret i et område præget af naturlig Figur 8 Stenkoncentrationen samt anlægget (AG) menes at repræsentere de ældste spor af aktivitet. vegetation at være. Klyngen opfattes som værende akkumuleret i umiddelbar tilknytning til de opdyrkede agre, stenene Tilstedeværelse af dyrkningsspor, heriblandt formodes fjernet fra. Af mangel på den formodede indretning til vanding af dyr dateringsmæssige holdepunkter er klyngen samt råstofudvindingsgruber indikerer, at der 6 er tale om et agrart produktionsområde, hvori dyrehold har indgået på et tidspunkt. Dateringen af bebyggelsessporene i området er tilvejebragt på baggrund af en række keramikfund. De viste, at vandingsanlægget angiveligt skal henføres til renæssancen, ca. 1536-1650 samt at terrænet bar præg af kontinuitet i den menneskelige tilstedeværelse tilbage til tidlig- eller højmiddelalder. Figur 10 Kulturlagene i felt (AD) nord. Dataliste 21. maj 2013: Mail fra Conny Krog (CK), Arkitektfirmaet TKT A/S til Museumsinspektør, Odense Bys Museer, Mikael H. Nielsen (MHN) vedhæftet situationsplaner for byggeprojekt ang. opførelse af boliger på Grejsdalen og Figur 9 Bebyggelsessporene i felt (AB) syd. Skærehaven, Nyborg. Generelt betragtet kan det konkluderes, at det 5. juni 2013: Mail fra MHN til CK med ikke er muligt med sikkerhed at knytte de udtalelse, der informerer om arkæologisk arkæologiske data til det formodede ældste interesse i forhold til boligbyggeriet i Nyborg, Helgentoften, men arten af fundene Grejsdalen. antyder muligvis, at Grejsdalen Syd- 5. juni 2013: Mail fra CK til MHN med lokaliteten befinder sig i dennes randområde. forespørgsel ang. muligheden for udførelse af Sammenholdes resultaterne fra indeværende arkæologisk forundersøgelse