817 Fig. 1. Nyborg by med omgivelser set fra øst o. 1750. Maleri ved Rach og Eegberg. I NM. – Nyborg city and environs seen from the east, c. 1750. KIRKERNE I NYBORG INDLEDNING Byens topografi og opståen.1 Området er præget af Skov og en ved Knudshoved Pynt, der ligesom Storebæltsgletsjerens vestlige flanke. Byen er anlagt Knudshoved Odde er dannet af havet, idet høje i bunden af Nyborg Fjord, hvor der dengang var strandvolde af ral og sand er kastet op på stranden, en række småholme, og hvor Ladegårdsåen har sit og her bagved er der i tidens løb dannet nyt land. udløb. Den ligger på lavt, svagt skrånende terræn, Syd for byen er der tunneldale, dannet ved smel- omgivet af morænebakker mod nord og mod vest, tevandets erosion i undergrunden. Der har helt fra og mod øst af marint forland, bl.a. den nu drænede oldtiden været et vigtigt overfartssted over Store- Svanedam. Det marine forland fortsætter i strand- bælt, og i oplandet viser adskillige arkæologiske voldssystemer ud på halvøen Østerø, der er opstået fund, at her har været drevet handel og håndværk omkring to småøer af istidsjord, en ved Slipshavn i temmelig stort omfang (jf. Hjulby Kirke, s.d.).2 Danmarks Kirker, Svendborg 52 818 KIRKERNE I NYBORG Stednavnet Nyborg, tidligst anført »Nyburg« dømme stammer fra ældre germansk jernalder (jf. ndf.), er sammensat af to led, hvoraf sidste (5. eller tidligt i 6. årh. e.Kr.) med en tilgroning led ‘borg’ bare betyder borg og henviser til byens af voldgraven de følgende 100-200 år.5 Ligele- borg af samme navn. Navnets første led har ført des har lokaliteten Avernakke syd for Nyborg til diskussioner om, hvorvidt der blot er tale om været nævnt som mulig forgænger for Nyborg en ny borg til adskillelse af et ældre voldanlæg Slot.6 på samme sted, eller der eventuelt er tale om Navnet Nyborg optræder første gang i et do- lokaliteten Gammelborg øst for Vindinge.3 I den kument, dateret 25. febr. 1193 i Nyborg, hvor ældre litteratur om Nyborg har man beskæfti- Knud VI stadfæstede Odense Skt. Knuds Klo- get sig en hel del med dette spørgsmål.4 Ved nye sters privilegier.7 Lignende breve kendes fra 1180 arkæologiske undersøgelser på Gammelborg er og 1183,8 hvor de til gengæld er underskrevet i der ved C14-prøver påvist, at anlægget efter alt at Hjulby, hvor kongen havde en gård (jf. Hjulby Fig. 2. Nyborg set fra syd med slottet til venstre og kirken til højre. Tegning i Corne- lius Hamsfort den yngres bispekrønike, udført mellem 1581 og 1587. I KB. – Drawing of Nyborg seen from the south with the castle on the left and the church on the right. INDLEDNING 819 Fig. 3. Tegning af Nyborg by med Nyborg Vor Frue Kirke. Miniature i kanten af kort over Fyn tegnet af den hol- landske korttegner J. Elandt 1659. I KB. – Drawing of Nyborg city with Nyborg Church of Our Lady. Kirke, s.d.). Det er blevet formodet, at Nyborg værk, at finde den eller de kilder, han bygger som kongelig borg må være grundlagt i den in- denne oplysning på.12 derste del af Nyborg Fjord mellem 1183 og 1193, Af gennemgangen af ovennævnte litteratur sy- om end næppe nogen af de nu stående bygninger nes det, som om mange af forfatterne har knyttet er fra denne tid. Saxos oplysning om den by, som Knud Prislavsen Nyborg nævnes i de fleste historiske værker har anlagt, til Huitfeldts oplysning om Nyborgs som et af Valdemar den Stores befæstningsværker, påbegyndelse, selvom der ifølge dennes beskri- der – sammen med tårnet på Sprogø og Tårn- velse næppe kan være tale om en by, der ligger så borg ved Korsør – skulle sikre Storebælt samt langt mod nord som Nyborg. være et værn mod venderne, som Valdemar var Om end det naturligvis ikke kan afvises, at i krig med, og hertug Knud Prislavsen får of- Huitfeldt har haft adgang til en nu bortkommet test æren for – vel på kongens vegne – at have kilde, og at Knud Prislavsen således kan være Ny- grundlagt borgen og byen.9 Der henvises i alle borgs grundlægger, må man forholde sig kritisk disse værker til historikeren Arild Huitfeldt og i til disse oplysninger, da det kildemæssige belæg flere af dem også til Saxo, som i beretningen om mangler.13 hjemkomsten fra et af vendertogterne skriver: Hverken Nyborg eller Hjulby nævnes som »… På vejen hjem afmønstrede han den med- kongelev (krongods) i Kong Valdemars Jorde- følgende jyske flåde ved Femø. En del af dem bog. I et brev, »givet på vort hof ... 1284« gav var temmelig uforsigtige, og på vej langs sydky- Erik Klipping Erik Plovpennings datter Jutta en sten af Fyn stødte de ind i nogle sørøvere ud for del gods som vederlag for hendes fædrene gods i den by, som Knud Prislavsen har anlagt«.10 Arild byen Nyborg med borgen sammesteds og i byen Huitfeldt beretter, at: »Aar 1175 begynte Nyborg Hjulby med alle de nævnte byers tilliggender og at byggis/ aff Canuto Prebeslai Søn/ Hertug udi møllerne sammesteds.14 Lolland …«.11 Det er ikke lykkedes for udgiverne Sprogø, øen midt i Storebælt, hørte i perioder af senere kildeværker, der har gennemgået hans til Korsør og i andre perioder til Nyborg.15 52* 820 KIRKERNE I NYBORG Fig. 4. Kort over slagmarken ved Nyborg 1659. Koloreret tegning v. WB (sandsynligvis Wilhelm Brochman). 1662. I KB. – Map of the battlefield at Nyborg, 1659. INDLEDNING 821 Fig. 5. Nyborg by og fæstning. Slaget ved Nyborg 1659. »Nieburgher Gheghendt neben Die treffen Da selbst gehalten Den 14 9bris 1659«. Uden for fæstningen ses kirkegården med kapel. Koloreret håndtegning med delvis eleveret plan. O. 1660. I KB. – Nyborg city and fortress. The Battle of Nyborg, 1659. Outside the fortress, the churchyard and chapel. BYEN I MIDDELALDEREN torvedag og henlagde Vindinge Herredsting til Nyborg.21 1313 og 1320 stadfæstedes de gamle Den middelalderlige by var øst-vest orienteret privilegier.22 1410 fik Nyborg samme privilegier med lige øst-vest gående hovedgader, oprinde- som Odense, 23 og disse blev bekræftet 1415 og lig Nørregade, Mellemgade og Søndergade (nu 1416.24 Da privilegierne på ny stadfæstedes 1446, Kongegade),16 og forbundet af nord-syd gående indeholdt de nærmere bestemmelser om grænser tværgader. Byens torv lå nordvest for kirken.17 for overdrev og kålhaver, byskatterne blev fastsat, Det nuværende Gammeltorv ligger vest for kir- og Nørre Dam og Øster Dam omtales.25 ken (jf. s. 835). Ved stadfæstelsen 1447 blev smede, skomagere, Den ældste kendte omtale af byen er Erik skræddere og andre håndværkere påbudt at flytte Menveds bekræftelse 1292 af dens privilegier,18 ind i købstæderne,26 26. sept. 1449 stadfæstede men der har eksisteret tidligere privilegiebreve, Christian I de tidligere privilegier, i særdeles- idet Erik Menveds dokument stadfæstede de af hed det brev, der var givet af dronning Dorothea kong Valdemar givne friheder. Den ældste stads- på skattefrihed i 40 år efter en stor bybrand (jf. ret skal være givet af Erik Klipping 1271 eller ndf).27 1457, 1484 og 1514 udstedtes nye privile- -72.19 11. april 1299 gav Erik Menved et nyt giebreve.28 beskyttelsesbrev.20 Samme dag gav han borgerne Hvornår byen er anlagt, er vanskeligt at afgøre, et andet brev, der bl.a. gjorde onsdag til byens men den antages at høre til de nye bygrundlæg- 822 KIRKERNE I NYBORG Fig. 6. Prospekt af Nyborg 1659. Udsnit af kobberstik efter tegning af Erik Dahlbergh i Samuel Pufendorf, De rebus a Carolo Gustavo, Sueciæ rege, gestis commentariorum libri septem, Nürnberg 1696. I KB. – View of Nyborg, 1659. gelser, der fandt sted i 1200-tallet.29 Arkæologi- i Helgetofte har stået en kirke, som blev ødelagt ske undersøgelser i den nuværende by har påvist i reformationstiden, den blev kaldet Gammelkir- kulturlag tilbage til 1300-tallet og muligvis også ken’.36 til 1200-tallet.30 Byen har i alt fald fra 1400-tallet Pontoppidan omtaler endvidere bybrande, bl.a. været befæstet, idet bygrav og planker da om- den ovenfor nævnte i 1400-tallet (jf. s. 821),27 og tales,31 og en voldgrav er tillige registreret ved det fremgår tydeligt af beskrivelsen, at han forud- arkæologiske undersøgelser.32 sætter, at det drejer sig om den ældre bydel.35 Han For at få drikkevand til byen samt vand til be- antog, at byen da var større end senere, hvor den fæstningens grave, blev der i 1300- eller 1400- var blevet begrænset af voldanlægget, og at ‘det tallet foretaget et større reguleringsarbejde ved meste og anseligste’ af byen havde stået: »Norden Hjulby Sø og ved Kullerup med det formål at for Slottet, hvor nu Volde, Grave og Fæstnings- hindre vandet i at løbe ud i Vindinge Å og videre Verker ere anlagde, og strekker sig langs hen til Holckenhavn Fjord for i stedet at løbe i Lade- imod den Nordre Dam, eller den nu brugelige gårdsåen.33 Odense Lande-Vey«.37 Traditionen vil vide, at den ældste by, der blev Pontoppidan anførte: »Det er beviisligt nok af grundlagt i ly af borgen, lå inde på fastlandet, idet adskillige gamle Breve, at Stadens første og ældste der her er kendskab til en kirke, Gammelkirken, Kirke har staaet langt uden for Fæstnings-Verker- (s.d.). Der haves ingen samtidige skriftlige kilder ne i Helletofte, og at dens Præster og Værgere der om denne by. har boet«. Han antog, at det først var under Erik Den ældste omtale af byen kendes fra Pont- Klippings efterfølger, at »Staden paa den Nordre oppidan, der fortæller, at: »… hvor Byen først, Side først har tiltaget i Bygning ...«.37 førend Reformationen har været anlagt« og lidt Der er stor sandsynlighed for, at nogen har fejl- senere »men ved Grevens Feide ..