EUU Alm.Del Offentligt Referat : 08-46811 EUU
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Fredag den 14. november 2008 Tidspunkt: Kl. 10.30 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Svend Auken (S) formand, Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Anne Grete Holmsgaard (SF) (fungerede på skift med Lone Dybkjær som formand un- der dagsordenens punkter 2-8), Karina Lorentzen (SF), Hanne Agersnap (SF), Astrid Kragh (SF), Lone Dybkjær (RV) (fungerede på skift med Anne Grete Holmsgaard som formand under dagsordenens punkter 2-8), Bjarne Laustsen (S) Desuden deltog: Justitsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Bertel Haarder – med bistand fra Bente Skovgaard Kri- stensen, Kulturministeriet, og Torben Kornbech Rasmus- sen, Undervisningsministeriet – og fødevareminister Eva Kjer Hansen L Punkt 1. Drøftelse og eventuel afgivelse af beretning om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa EUU alm. del (08) – bilag 58 (2. udkast til beretning) EUU alm. del (08) – bilag 59 (regeringens notat om dansk indspil m.v. på kapitalmarkederne af 13/11-08) Dette punkt blev behandlet for lukkede døre. 244 8. Europaudvalgsmøde 14/11-08 FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2906 (økonomi- og finansministre – budget) den 21. november 2008 Formanden gjorde ved mødets begyndelse opmærksom på, at da finansministe- ren er syg, havde regeringen tilbudt, at en anden minister kunne forelægge dags- ordenens punkt 2. Dette havde formanden imidlertid afslået, idet han håbede på, at finansministeren ville blive rask inden rådsmødet den 21. november, således at han selv kunne forelægge EU’s budget for 2009. Formanden bad om, at man i Finansministeriet overvejer i fremtiden at lave en mere pædagogisk udgave af samlenotaterne, hvor man gør opmærksom på, hvor brudfladerne er.
[Show full text]