DOCSLIB.ORG

Who Affects Whom? an Agenda Setting Analysis of the News Media and Politicians’ Social Media Intermedia Agenda Setting Effects During the 2015 European Election

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Who Affects Whom? an Agenda Setting Analysis of the News Media and Politicians’ Social Media Intermedia Agenda Setting Effects During the 2015 European Election Anne-Sophie Lindvold Cand.Merc.(kom.) Copenhagen Business School Who affects whom? An agenda setting analysis of the news media and politicians’ social media intermedia agenda setting effects during the 2015 European election Anne-Sophie Lindvold Kandidatafhandling: Cand.merc.(kom) Copenhagen Business School 2016-06-01 Vejledt af: Anne Vestergaard Anslag: 163.983 normalsider: 80 1 Anne-Sophie Lindvold Cand.Merc.(kom.) Copenhagen Business School Abstrakt ”Nyhedsmediet og politikkernes sociale mediers indvirkning på hinandens agenda setting under EU-valget i 2015” Formålet med denne afhandling er at undersøge, hvilken indflydelse og påvirkning nyheds mediet og de sociale medier har på hinanden i udviklingen af en specifik nyhed. Specialet tager udgangspunkt i agenda setting teorien, som er baseret på opfattelsen af at nyhedsmedierne har en indflydelse på offentlighedens opfattelse af, hvad der udgør de vigtigste nyheder i en given periode. Dette vil blive sat i relation til, hvordan politikerne vælger at prioritere specifikke nyheder via posts og tweets på deres social medier. Til at belyse dette forhold tager afhandlingen udgangspunkt i en case study, der omhandler nyhedsmedierne og de sociale mediers dækning af det danske EU-valg i 2015. Her vil specialet søge at redegøre for de to medieplatformes prioriteringer af nyheder for valget i forhold til valg af emner og aktører samt de evalueringer, der bliver lavet om disse. Ydermere bestræber afhandlingen sig på at belyse, hvordan intermedia agenda setting teorien kan forklare det eventuelle samspil, der eksisterer mellem nyhedsmediet og de sociale medier. Undersøgelsen af ovennævnte er udfærdiget via en indholdsanalyse af de førnævnte medier, som derved kvantitativt vil vise sammenhængen mellem nyhedsmedierne og de sociale mediers dækning af EU-valget i forhold til de vigtigste emner og aktører. Ligeså vil et udpluk af disse data blive analyseret kvalitativt ved hjælp af en tekstanalyse, der vil bidrage til at belyse de forskellige evalueringer og aspekter som nyhedsmedierne og de sociale medier danner under valget. Udfaldet af denne undersøgelse af nyhedsmedierne og politikkernes social medier prioriteringer i deres kommunikation af valget, vil komme med forslag til hvad resultatet kunne antyde omkring politikkernes social medier og nyhedsmediernes påvirkning af hinanden. Da analysen fandt ligheder i politikkerne og nyhedsmediernes måde at belyse og evaluere emner og aktører under valget, kunne dette antyde at nyhedsmedierne og politikkernes social media til en vis grad var påvirket af hinandens prioriteringer af emner og aktører under EU-valget. Dermed kan undersøgelsen være med til at præsentere en ide om, hvordan medier og politikkere påvirker hinanden og dermed politikkernes og nyhedsmediernes agenda setting. 2 Anne-Sophie Lindvold Cand.Merc.(kom.) Copenhagen Business School Table of Content Chapter 1. Introduction .................................................................................................. 5 1.1 Problem area .......................................................................................................... 6 1.2 Problem statement ................................................................................................. 6 1.4 The structure of the dissertation .......................................................................... 7 1.5 Literature review ................................................................................................... 8 Chapter 2.Theoretical analysis ..................................................................................... 10 2.1 Theoretical foundation for agenda setting processes ........................................ 10 2.1.1 Harold Lasswell’s linear communication model ............................................ 11 2.1.1.2 Implications with Lasswell’s’ model ................................................................ 12 2.1.2 Jürgen Habermas’ public sphere .................................................................... 13 2.1.2.1 Habermas’ public sphere in relation to social media ...................................... 14 2.1.2.2 Implications of Habermas public sphere in relation to social media. .............. 15 2.1.3 Summary ............................................................................................................. 16 2.2. Agenda Setting Theory ....................................................................................... 16 2.2.1 McCombs’ agenda setting theory and research .................................................. 17 2.2.1.1 The agenda setting levels ................................................................................. 18 2.2.1.1.1 First level agenda setting .............................................................................. 18 2.2.1.1.2 Second level agenda setting .......................................................................... 18 2.2.1.2 Implications with McCombs’ theory and research .......................................... 19 2.2.2 Expanding on agenda setting in relation to social media ................................... 19 2.2.2.1 Social media’s agenda setting effects on politicians’ campaigns .................... 20 2.2.2.2 Social media’s agenda setting effects in news media research ........................ 21 2.2.2.3 Intermedia agenda setting effects ..................................................................... 22 2.2.2.4 implications with the expansion of agenda setting .......................................... 23 2.2.3 Summary of theoretical foundation ..................................................................... 24 Chapter 3. Methodology & Empirical Data ................................................................. 26 3.1 Theory of science .................................................................................................. 26 3.1.2 Social Constructivism ......................................................................................... 26 3.1.2.1 Limitations to social constructivism ................................................................ 27 3.2 Case study ............................................................................................................. 28 3.2.1 Introduction to the Danish EU-election in 2015 ................................................. 28 3.2.2 choice of case study as methodology .................................................................. 28 3.3 Empirical data ...................................................................................................... 30 3.3.1 secondary empirical data .................................................................................... 30 3 Anne-Sophie Lindvold Cand.Merc.(kom.) Copenhagen Business School 3.3.2 primary empirical data ....................................................................................... 30 3.5 Methodological reflection .................................................................................... 37 Chapter 4. Empirical Analysis ..................................................................................... 39 4.1 First level agenda setting in news media ............................................................ 40 4.1.1 Content analysis in first level agenda setting in news media .............................. 40 4.1.1.1 Issues in news media ........................................................................................ 40 4.1.1.2 Actors in news media ....................................................................................... 43 4.1.2 Textual analysis in first level agenda setting in news media .............................. 46 4.1.2.1 Issue in news media ......................................................................................... 46 4.1.2.2. Actors in news media ...................................................................................... 48 4.1.3 Summary of first level agenda setting in news media ......................................... 51 4.2 First level agenda setting in politicians’ social media ....................................... 51 4.2.1 Content analysis in first level agenda setting in social media ............................ 51 4.2.1.1 Issues in social media ....................................................................................... 52 4.2.1.2 Actors in social media ...................................................................................... 54 4.2.2.2 Textual analysis in first level agenda setting in social media .......................... 55 4.2.2.1 Issues in social media ....................................................................................... 56 4.2.2.3 Summary of first level agenda setting in social media .................................... 58 4.3 Second level agenda in news media and social media ....................................... 58 4.3.1 Second level agenda setting in news media ........................................................ 58 4.3.1.1 Content analysis in second level agenda setting news media .......................... 59 4.3.1.1 Issues in news media ........................................................................................ 59 4.3.1.2 Actors in news media ....................................................................................... 61 4.3.1.2 Textual analysis in second level agenda setting in news media ...................... 62 4.3.1.2.1 Issues in news media ..................................................................................... 63 4.3.1.2.2 Actors
Load more

Recommended publications
  • EUI RSCAS Working Paper 2020
    RSCAS 2020/88 Robert Schuman Centre for Advanced Studies Integrating Diversity in the European Union (InDivEU) The Politics of Differentiated Integration: What do Governments Want? Country Report - Denmark Viktor Emil Sand Madsen European University Institute Robert Schuman Centre for Advanced Studies Integrating Diversity in the European Union (InDivEU) The Politics of Differentiated Integration: What do Governments Want? Country Report - Denmark Viktor Emil Sand Madsen EUI Working Paper RSCAS 2020/88 Terms of access and reuse for this work are governed by the Creative Commons Attribution 4.0 (CC- BY 4.0) International license. If cited or quoted, reference should be made to the full name of the author(s), editor(s), the title, the working paper series and number, the year and the publisher. ISSN 1028-3625 © Viktor Emil Sand Madsen, 2020 This work is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 (CC-BY 4.0) International license. https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/ Published in December 2020 by the European University Institute. Badia Fiesolana, via dei Roccettini 9 I – 50014 San Domenico di Fiesole (FI) Italy Views expressed in this publication reflect the opinion of individual author(s) and not those of the European University Institute. This publication is available in Open Access in Cadmus, the EUI Research Repository: https://cadmus.eui.eu Robert Schuman Centre for Advanced Studies The Robert Schuman Centre for Advanced Studies, created in 1992 and currently directed by Professor Brigid Laffan, aims to develop inter-disciplinary and comparative research on the major issues facing the process of European integration, European societies and Europe’s place in 21st century global politics.
    [Show full text]
  • 184 Bet. O. Lovf. Vedr. Arbejdsmarkedets Tillægspension
    184 Bet. o. lovf. vedr. Arbejdsmarkedets Tillægspension Til lovforslag nr. L 71. Betænkning afgivet af Folketinget den 21. februar 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde) [af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet Høring Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2008 Et udkast til lovforslaget har inden fremsættel- og var til 1. behandling den 19. februar 2008. sen været sendt i høring, og beskæftigelsesmini- Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til steren sendte den 18. januar 2008 dette udkast til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. udvalget, jf. alm. del - bilag 63. Den 6. februar 2008 sendte beskæftigelsesministeren de ind- Dispensation fra 3 0-dages-reglen komne høringssvar og et notat herom til udval- Beskæftigelsesministeren har over for udval- get. get anbefalet, at Folketingets behandling gen- nemføres hurtigst muligt, og at der dispenseres 2. Indstillinger fra reglen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforsla- Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse gets fremsættelse til dets vedtagelse. Beskæfti- uændret. gelsesministeren har begrundet anbefalingen, jf. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisfloldmrin L 71 - bilag 5. og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be- Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovfor- medlemmer i udvalget og havde dermed ikke ad- slagets fremsættelse. gang til at komme med indstillinger eller politi- ske udtalelser i betænkningen. Møder En oversigt over Folketingets sammensætning Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. er optrykt i betænkningen. Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Flemming Møller (V) Sophie Løhde (V) Bent Bøgsted (DF) Morten Messerschmidt (DF) Knud Kristensen (KF) fmd.
    [Show full text]
  • Lettre Conjointe De 1.080 Parlementaires De 25 Pays Européens Aux Gouvernements Et Dirigeants Européens Contre L'annexion De La Cisjordanie Par Israël
    Lettre conjointe de 1.080 parlementaires de 25 pays européens aux gouvernements et dirigeants européens contre l'annexion de la Cisjordanie par Israël 23 juin 2020 Nous, parlementaires de toute l'Europe engagés en faveur d'un ordre mondial fonde ́ sur le droit international, partageons de vives inquietudeś concernant le plan du president́ Trump pour le conflit israeló -palestinien et la perspective d'une annexion israélienne du territoire de la Cisjordanie. Nous sommes profondement́ preoccuṕ eś par le preć edent́ que cela creerait́ pour les relations internationales en geń eral.́ Depuis des decennies,́ l'Europe promeut une solution juste au conflit israeló -palestinien sous la forme d'une solution a ̀ deux Etats,́ conformement́ au droit international et aux resolutionś pertinentes du Conseil de securit́ e ́ des Nations unies. Malheureusement, le plan du president́ Trump s'ecarté des parametres̀ et des principes convenus au niveau international. Il favorise un controlê israelień permanent sur un territoire palestinien fragmente,́ laissant les Palestiniens sans souverainete ́ et donnant feu vert a ̀ Israel̈ pour annexer unilateralement́ des parties importantes de la Cisjordanie. Suivant la voie du plan Trump, la coalition israelienné recemment́ composeé stipule que le gouvernement peut aller de l'avant avec l'annexion des̀ le 1er juillet 2020. Cette decisioń sera fatale aux perspectives de paix israeló -palestinienne et remettra en question les normes les plus fondamentales qui guident les relations internationales, y compris la Charte des Nations unies. Nous sommes profondement́ preoccuṕ eś par l'impact de l'annexion sur la vie des Israelienś et des Palestiniens ainsi que par son potentiel destabilisateuŕ dans la regioń aux portes de notre continent.
    [Show full text]
  • Power, Communication, and Politics in the Nordic Countries
    POWER, COMMUNICATION, AND POLITICS IN THE NORDIC COUNTRIES POWER, COMMUNICATION, POWER, COMMUNICATION, AND POLITICS IN THE NORDIC COUNTRIES The Nordic countries are stable democracies with solid infrastructures for political dia- logue and negotiations. However, both the “Nordic model” and Nordic media systems are under pressure as the conditions for political communication change – not least due to weakened political parties and the widespread use of digital communication media. In this anthology, the similarities and differences in political communication across the Nordic countries are studied. Traditional corporatist mechanisms in the Nordic countries are increasingly challenged by professionals, such as lobbyists, a development that has consequences for the processes and forms of political communication. Populist polit- ical parties have increased their media presence and political influence, whereas the news media have lost readers, viewers, listeners, and advertisers. These developments influence societal power relations and restructure the ways in which political actors • Edited by: Eli Skogerbø, Øyvind Ihlen, Nete Nørgaard Kristensen, & Lars Nord • Edited by: Eli Skogerbø, Øyvind Ihlen, Nete Nørgaard communicate about political issues. This book is a key reference for all who are interested in current trends and develop- ments in the Nordic countries. The editors, Eli Skogerbø, Øyvind Ihlen, Nete Nørgaard Kristensen, and Lars Nord, have published extensively on political communication, and the authors are all scholars based in the Nordic countries with specialist knowledge in their fields. Power, Communication, and Politics in the Nordic Nordicom is a centre for Nordic media research at the University of Gothenburg, Nordicomsupported is a bycentre the Nordic for CouncilNordic of mediaMinisters. research at the University of Gothenburg, supported by the Nordic Council of Ministers.
    [Show full text]
  • The Growth of the Radical Right in Nordic Countries: Observations from the Past 20 Years
    THE GROWTH OF THE RADICAL RIGHT IN NORDIC COUNTRIES: OBSERVATIONS FROM THE PAST 20 YEARS By Anders Widfeldt TRANSATLANTIC COUNCIL ON MIGRATION THE GROWTH OF THE RADICAL RIGHT IN NORDIC COUNTRIES: Observations from the Past 20 Years By Anders Widfeldt June 2018 Acknowledgments This research was commissioned for the eighteenth plenary meeting of the Transatlantic Council on Migration, an initiative of the Migration Policy Institute (MPI), held in Stockholm in November 2017. The meeting’s theme was “The Future of Migration Policy in a Volatile Political Landscape,” and this report was one of several that informed the Council’s discussions. The Council is a unique deliberative body that examines vital policy issues and informs migration policymaking processes in North America and Europe. The Council’s work is generously supported by the following foundations and governments: the Open Society Foundations, Carnegie Corporation of New York, the Barrow Cadbury Trust, the Luso- American Development Foundation, the Calouste Gulbenkian Foundation, and the governments of Germany, the Netherlands, Norway, and Sweden. For more on the Transatlantic Council on Migration, please visit: www.migrationpolicy.org/ transatlantic. © 2018 Migration Policy Institute. All Rights Reserved. Cover Design: April Siruno, MPI Layout: Sara Staedicke, MPI No part of this publication may be reproduced or transmitted in any form by any means, electronic or mechanical, including photocopy, or any information storage and retrieval system, without permission from the Migration Policy Institute. A full-text PDF of this document is available for free download from www.migrationpolicy.org. Information for reproducing excerpts from this report can be found at www.migrationpolicy.org/about/copyright-policy.
    [Show full text]
  • Onsdag Den 6. Oktober 1999 43 »Hvilke
    Onsdag den 6. oktober 1999 43 »Hvilke initiativer vil regeringen tage for at Medlemmer af Folketinget Kim Behnke (FP) og hjælpe socialt truede familier med at overkom- Thorkild B. Fransgaard (FP) har meddelt mig, at me deres vanskeligheder ved en styrket tvær- de ønsker at stille følgende forespørgsel til tra- faglig og tværsektoriel indsats, der fokuserer på fikministeren: »Hvad kan ministeren oplyse om hjælp til børnene, forældrene og familien som Combus?« helhed?« (Forespørgsel nr. F 14). (Forespørgsel nr. F 10). Medlemmer af Folketinget Kim Behnke (FP), Medlemmer af Folketinget Yvonne Herløv Tom Behnke (FP) og Thorkild B. Fransgaard Andersen (CD), Sonja Albrink (CD), Susanne (FP) har meddelt mig, at de ønsker at stille føl- Clemensen (CD), Peter Duetoft (CD), Annie gende forespørgsel til økonomiministeren og Lunde Hansen (CD), Mimi Jakobsen (CD), Ebbe skatteministeren: Kalnæs (CD) og Arne Melchior (CD) har med- delt mig, at de ønsker at stille følgende fore- »Hvad kan regeringen oplyse om udviklingen i spørgsel til socialministeren, skatteministeren grænsehandelen samt regeringens plan for at få og arbejdsministeren: de danske afgifter på øl, vin, spiritus og tobak tilnærmet EU-niveau?« »Hvad planlægger regeringen at gøre for at (Forespørgsel nr. F 15). styrke det private sociale initiativ, hvis grund- piller er det frivillige sociale arbejde, de almen- velgørende foreninger og virksomhedernes so- ciale ansvar?« (Forespørgsel nr. F 11). Meddelse om valggrupper Medlemmer af Folketinget Inge Refshauge (DF), Anden næstformand (Henning Grove): Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard Som punkterne 1-32 er optaget valg af medlem- (DF), Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup mer og stedfortrædere til en række udvalg m.v.
    [Show full text]
  • De Fem Styrker”
    Hvor skal væksten komme fra? Hvor skal væksten STYRKER komme fra? AUGUST 2017 MB 1 Hvor skal væksten komme fra? FEM STYRKER FOR DANMARK Hvor skal væksten komme fra? Fem Styrker for Danmark Fem Styrker for Danmark Hvor skal væksten komme fra? INDHOLD LEDER HVEM ER VI? LANDBRUG & FØDEVARER 4 Fremtidens landbrugs- og fødevare- STYRKER virksomheder høster værdien af data VÆKST ER IKKE GIVET 36 Kraka analyse 6 INTERVIEW Redaktør Anders Samuelsen Eva Tingkær INTERVIEW 38 Lars Løkke Rasmussen Partilederinterview Mikkel Faurholdt 8 TRE SKARPE Jesper Uggerhøj, Grafisk design DANSK ENERGI adm. direktør, Kopenhagen Fur og Pernille Kleinert Energi til et bedre Danmark Peder Tuborgh, 12 adm. direktør Arla Foods Fotograf 42 Per Morten Abrahamsen Vejen til øget velstand INTERVIEW Søren Pape Poulsen Tryk INTERVIEW ReklameTryk, Herning 14 Pelle Dragsted 44 fører os ud i verden TRE SKARPE til Martin Romvig, DANSKE REDERIER adm. direktør, Eniig og Et ocean af muligheder Henrik Poulsen, 48 adm. direktør, DONG Energy 18 INTERVIEW Kristian Thulesen Dahl INTERVIEW 50 Pia Olsen Dyhr 20 TRE SKARPE vor skal pengene komme fra? partilederne, som du også kan læse i denne publi- Niels Smedegaard, LIF CEO, DFDS og Spørgsmålet rummer en fæl- kation, meget klart bærer præg af, at spidserne i de Sundhed er velfærd Søren Skou, les udfordring, som rækker på danske partier tænker på, hvordan vi gøder jorden - og forudsætning for vækst CEO, A.P. Møller - Mærsk A/S tværs af traditionelle danske po- for nye ideer, og hvordan vi får dem ud over græn- 24 54 litiske blokke. For vi har alle en serne.
    [Show full text]
  • 5. Møde Fald Gøre Ved Denne Retspraksis? Onsdag Den 21
    Onsdag den 21. oktober 2020 (D) 1 Mener ministeren, at det styrker retsfølelsen, når kriminelle kan spe‐ kulere i at lave mere kriminalitet for at opnå en strafrabat og dermed få flere år på fri fod og en kortere dom, og hvad vil ministeren i givet 5. møde fald gøre ved denne retspraksis? Onsdag den 21. oktober 2020 kl. 13.00 (Spm. nr. S 95, skr. begr. Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 4) Til justitsministeren af: Dagsorden Peter Skaarup (DF) Hvad mener ministeren om den seneste hamstring af peberspray i 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). butikkerne, hvor forhandlerne siger, at det er »hr. og fru Danmark«, (Se nedenfor). der hamstrer peberspray? (Spm. nr. S 89, skr. begr. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af 5) Til justitsministeren af: byer. (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud). Peter Skaarup (DF) Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Mener ministeren, at det styrker eller svækker retsfølelsen, at en (Fremsættelse 07.10.2020). vanvidsbilist fra Fyn, der dræber tre personer, kun får 3 års fængsel, når strafferammen er 8 år? 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 9: (Spm. nr. S 90. Medspørger: Morten Messerschmidt (DF)). Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af bolig‐ forholdene. (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er 6) Til skatteministeren af: fastlagt til helårsboliger). Morten Messerschmidt (DF) Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek). Hvad er ministerens holdning til at gøre håndværkerfradraget mere (Fremsættelse 07.10.2020). fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fast‐ holde arbejdspladser i byggebranchen – eksempelvis ved at skabe 4) 1.
    [Show full text]
  • DF Sejlede for Danmark S. 4, 5 Og 25 Politiet Sminker Tal S.8-9
    Nr. 4 • august 2013 • 17. årgang DF sejlede for Danmark s. 4, 5 og 25 Politiet sminker tal s.8-9 DF spejler danskerne s. 10-11 Lokalportræt Holbæk s. 16-17 Årsmøde s.29-31 Leder Prisen på grisen: En varm ret og et varmt emne Frikadellens flugt over denne sommer... plankeværket HARAM! - Hvem skulle have anet, at no- get så uskyldigt og sagesløst som en klas- sisk, dansk frikadelle skulle fylde en del af en dansk sommerdebat? Hvem ville også have anet for blot få år si- den, og vi taler ikke hele årtier, at denne lille runde, pandestegte svinekøds-fætter skulle Foto: Scanpix blive forvist fra danske børns institutioners Helt sagesløs! Alle ved, hvordan en dansk grise- spisekort? basse med krølle på halen ser ud, så her er en for I landet langt mod nord, der lever og længe sommer-emmet HELT uskyldig gris, der hverken har levet svinegodt af netop griseproduktion Foto: Scanpix er forbudt eller tilladt: marcipangrisen. og eksport af kvalitetsbacon, flæskesider, flæ- Statsministeren mistede grebet om den danske skesvær og svinekød til hak, koteletter eller mad og blev af vittige hunde denne sommer kaldt hvad modtagerne har foretrukket, har det vel Frikadelle-Helle dag? At de måske fik madpakke med den dag, forekommet som en latterlig tanke, at landets der var gris på gaflen? At muslimske patienter egne beboere ikke til en hver tid og uden vi- i Hvidovre og på Amager levede af salat eller dere skulle kunne få sig en delle - på brød, i er gris basiskød, man får det alle vegne og i valgte kylling? bolle, med rødkål, med agurk, med kartoffel- alle mulige retter.
    [Show full text]
  • The Long-Term Budget of the European Union
    2015:1op Same, same but different The Nordic EU members during the crisis THE EU´S POLITICAL AND CONSTITUTIONAL SYSTEM Pernilla Bäckman (ed.) Julie Hassing Nielsen Juha Jokela Jakob Lewander (ed.) Göran von Sydow (ed.) Pernilla Bäckman (ed.), Julie Hassing Nielsen, Juha Jokela, Jakob Lewander (ed.) and Göran von Sydow (ed.) Same, same but different The Nordic EU members during the crisis – SIEPS 2015:1op – SIEPS 2015:1op Same, same but different 1 Occasional Paper No. 1op April 2015 Published by the Swedish Institute for European Policy Studies This publication is available at www.sieps.se The opinions expressed in the publication are those of the authors. Cover design by LuxLucid, Stockholm Typeset and printed in Stockholm by EO Grafiska AB ISSN 1651-8071 ISBN 91-85129-92-5 2 Same, same but different SIEPS 2015:1op Preface The euro crisis has marked change in European political systems and governance. The implications of the financial meltdown for labour markets and for sovereign debts have been immense, and, in turn, they have brought about changes in the EUs infrastructure and have deepened the commitment to European cooperation, such as the fiscal compact, the ESM and the European semester. At the same time, however, the effects of the crisis have been asymmetrically dispersed among - and within - the EU member states, where the ideas, realities and benefits of the EU are receiving new political and electoral focus. In this set of unusual circumstances, the perceptions and conceptualisations of European political cooperation may pass through periods of reaction, and possibly, more long-term changes in the definition of EU membership.
    [Show full text]
  • As Always Turnout Was High in Denmark: 84.50% Severely Regarding Migrants, but Also Regarding Danes I.E
    GENERAL ELECTION IN DENMARK 5th June 2019 European The left-wing forces ahead Elections monitor in the general elections in Denmark Corinne Deloy The Social Democratic Party (SD) came out ahead in the general elections that took place on 5th June in Denmark. Led by Mette Frederiksen it won 25.9% of the vote, taking 48 seats in the Folketing, the single house of the Parliament, i.e. one more than in the previous Results elections on 18th June 2015. The People’s Socialist Party (SF), led by Pia Olsen Dyhr party led by Kristian Thulesen Dahl suffered a serious won 7.7% of the vote and doubled its number of seats defeat winning 8.7% of the vote, i.e. its weakest result rising from 7 to 14. Undeniably it benefited from the since the general elections in 1998. It lost more than present situation, i.e. the European elections that help half of its seats, dropping to 16 (-21). It is true that to push global warming to the heart of public debate. its defeat in the ballot box should be relativized since This issue supplanted the others over the last days of the populists have succeeded in influencing national the electoral campaign. “It seems that the Danes voted political life. The issue of immigration has been central to in support of hope, the climate, children and the future,” political debate for many years and as time has gone by declared the party chair. all governments have introduced increasingly restrictive measures. According to the Interior Ministry 114 of these The Social Liberal Party (RV), led by Morten Ostergaard measures to make access to Denmark more difficult for doubled also its number of seats: 8.6% of the vote and migrants were taken in the last legislature.
    [Show full text]
  • EUU Alm.Del Offentligt Referat : 08-46811 EUU
    Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Fredag den 14. november 2008 Tidspunkt: Kl. 10.30 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Svend Auken (S) formand, Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Anne Grete Holmsgaard (SF) (fungerede på skift med Lone Dybkjær som formand un- der dagsordenens punkter 2-8), Karina Lorentzen (SF), Hanne Agersnap (SF), Astrid Kragh (SF), Lone Dybkjær (RV) (fungerede på skift med Anne Grete Holmsgaard som formand under dagsordenens punkter 2-8), Bjarne Laustsen (S) Desuden deltog: Justitsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Bertel Haarder – med bistand fra Bente Skovgaard Kri- stensen, Kulturministeriet, og Torben Kornbech Rasmus- sen, Undervisningsministeriet – og fødevareminister Eva Kjer Hansen L Punkt 1. Drøftelse og eventuel afgivelse af beretning om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa EUU alm. del (08) – bilag 58 (2. udkast til beretning) EUU alm. del (08) – bilag 59 (regeringens notat om dansk indspil m.v. på kapitalmarkederne af 13/11-08) Dette punkt blev behandlet for lukkede døre. 244 8. Europaudvalgsmøde 14/11-08 FO Punkt 2. Rådsmøde nr. 2906 (økonomi- og finansministre – budget) den 21. november 2008 Formanden gjorde ved mødets begyndelse opmærksom på, at da finansministe- ren er syg, havde regeringen tilbudt, at en anden minister kunne forelægge dags- ordenens punkt 2. Dette havde formanden imidlertid afslået, idet han håbede på, at finansministeren ville blive rask inden rådsmødet den 21. november, således at han selv kunne forelægge EU’s budget for 2009. Formanden bad om, at man i Finansministeriet overvejer i fremtiden at lave en mere pædagogisk udgave af samlenotaterne, hvor man gør opmærksom på, hvor brudfladerne er.
    [Show full text]