Program for Fornyelse Af Enghaveparken Vesterbroernes Grønne Have
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
PROGRAM FOR FORNYELSE AF ENGHAVEPARKEN VESTERBROERNES GRØNNE HAVE Respekt for historien, behov for fornyelse er programmets gennemgående tema. Programmet skal lede fornyelsen af parkens rammer gennem fredninger og afholdt forbilledlig struktur for at give Vesterbroere i alle aldre og alle sociale lag, nogle tidssvarende, trygge omgivelser til det moderne friluftsliv med mulighed for fred og aktivitet. Fornyelsen er desuden med til at sikre vesterbroerne mod Den ydre sti langs Lyrskovgade oversvømmede kældre. STRØM festival i vandhaven FOTO Ophold i rosenhaven Juletræsfest foran musiktribunen Den ydre sti langs Ejderstedsgade Indhold Indledning s. 3 Parkens egenart og status s. 4 Udviklingsramme s. 6 Designramme s. 10 Fotos fra STRØM festival: Flemming Bo Jensen. Øvrige fotos: Københavns Kommune Staudehave 2 Fugle ved hovedindgangen Boldspilsareal ENGHAVEPARKEN, VESTERBROERNES GRØNNE HAVE Respekt for historien, behov for fornyelse Målet for fornyelsen af Enghaveparken er at forene hensyn til vesterbroernes moderne friluftsliv og parkens særlige struktur med behovet for at sikre Vesterbro mod oversvømmelse. Fornyelsen af Enghaveparken er en opgave Københavns Kommune, HOFOR, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro og brugere af Enghaveparken i fællesskab søger løsningsmuligheder for. Enghaveparken er vesterbroernes grønne have, vel at mærke vesterbroernes eneste grønne fælleshave. Parken udgør halvdelen af det centrale Vesterbros offentlige friarealer, og spiller dermed en væsentlig rolle i hverdag og fest uden for baggårdene på det tæt befolkede Vesterbro. Siden parken blev anlagt i 1928 med Arne Jacobsens første bygninger, har samfundet flyttet sig og behovene for friluftsliv, aktivitet og rekreation har ændret sig. Parken er i dag flittigt brugt, hvilket præger fremtoningen og lægger pres på parkens funktioner. Enghaveparken trænger til fornyelse og nytænkning, som kan rumme moderne behov og udfordringer. Samtidig er parkens tidstypiske nyklassicistiske opbygning og struktur med alléer og enkelte fuldkronede træer, højt skattet af naboer og brugere af parken. Den særlige struktur er derfor vigtig at arbejde videre med i respekt for historien. Enghaveparken er en af få muligheder for at sikre de lavere liggende dele af Vesterbro mod oversvømmelse ved store skybrud og voksende mængder hverdagsregn. Udfordringen er derfor at indrette parken, så den kan tilbageholde meget store mængder regnvand, samtidig med at parkens rekreative værdi øges. Det er denne opgave programmet danner rammen for. Programmet er delt i to – en udviklingsramme, der beskriver ønsker for det fremtidige liv i parken og en designramme, der beskriver krav og ønsker til løsningen. Enghaveparken Lyrskovgade Ejderstedsgade Enghavevej Ny Carlsberg Vej Projektafgrænsning 3 PARKENS EGENART OG STATUS Parkens historie Enghaveparken er anlagt i 1928 i et forhenværende kolonihaveområde. Målet med parken var at skabe en folkepark, der skulle indrettes så den gav ”befolkningen så rig lejlighed til at nyde friluftsliv som vel muligt.” Enghaveparken blev opført i en arkitektonisk brydningstid med en særlig nyklassicistisk opbygning og arkitektur, og udmærker sig ved at være den eneste af sin art i København. I den nyklassicistiske park har Arne Jacobsen fået opført sine første bygningsværker, tolietbygninger, musiktribune og boder, der har understøttet et mangfoldigt liv i parkens historie. Musiktribunen har dannet rammen om en række koncerter som torsdagsbal med Rock N’ Roll, Peter Bellis debutkoncert og STRØM festival. Musiktribunen er i dag så forfalden, at den sjældent bliver brugt. Ved hovedindgangen mod Enghavevej var også opført to boder. Fra den ene blev solgt is og fra den anden blev solgt blomster. Boderne blev revet ned 1970 på grund af tæring i konstruktionen. Bygningerne på den bemandede legeplads er opført i flere etaper fra 1957 og frem. Oprindeligt blev parken låst af om natten, men er i dag åben hele døgnet. Parkens struktur Parken markerer sig i byen ved at være omgivet af en lang, lige hæk, som en anden facade. I parken dominerer symmetri og stramhed, som lige linjer og bænke på rækker i vandhaven. Parken er desuden inddelt i klart opdelte parkrum. Parkrummene indeholder vandhave med rulleskøjtebane og koncertområde, staudehave, rosenhave, legeplads og boldbaner. Opdelingen i parkrum er værdsat og ønskes bevaret, da presset på parkens rum vil øges de kommende år, med åbning af Metrostationen på Enghave Plads og udvikling af Carlsbergbyen. Omkring parkrummene løber en ydre sti, hvor strækningen langs Ejderstedsgade fremstår mørk, fugtig og ustruktureret. Parkens bygninger Områdefornyelsen arbejder på at restaurere og genopføre parkens originale bygninger, tegnet af Arne Jacobsen, ved tredieparts financiering. Projektering ventes gennemført ved et særskilt udbud. Målet er, at restaurering og genopførelse af bygningerne bliver udført i overensstemmelse med den øvrige fornyelse af parken. Arbejderne vil være som følger: De originale boder, der flankerede hovedindgangen på Enghavevej ventes at blive genopført. (Se tegning s. 11). Boderne vil kunne dække behov for udeservering, og være omdrejningspunkt for mindre kulturelle aktiviteter i parken, arrangeret af Kulturanstalten. Boderne ventes at være bemandede fra morgen til aften. Musiktribunen ventes at blive sat i stand, så det igen er muligt at have koncertaktiviteter derfra. De to bygninger langs Ejderstedsgade forventes indrettet, så der er adgang til toiletter i begge bygninger. Bygningernes facader og tag vil blive istandsat og udstyret med blandt andet espalier og klatreplanter. Indgangene med piller af Faxekalk og støbejernslåger ventes istandsat. Bygningerne (uoriginale) på den bemandede legeplads bevarer deres nuværende udstrækning og placering. Fredninger Parken er naturfredet, hvilket fornyelsen skal tage hensyn til. Den eksisterende sø er derudover ved at blive undersøgt for en eventuel § 3 fredning (Naturbeskyttelsesloven). Til orientering findes der Bilag IV beskyttede dyrearter (flagermus) i parkens træer. Enghaveparken fra 1929 og frem er nævnt som 1. prioritet i forslag til fredningsemner blandt selvstændige landskabsarkitektoniske værker, i kulturstyrelsens ”Rapport fra arbejdsgruppe om fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker” (hyperlink) , s. 29. Kulturstyrelsen forbereder en fredningssag, og vil i den forbindelse udarbejde en værdibeskrivelse som grundlag for fornyelse af parken. 4 Sommer i Enghaveparken Vinter i Enghaveparken 5 ”Arkitekten 1929, Stadsarkitektens værker”, side 20 UDVIKLINGSRAMME Brugergrupper Vesterbro er i dag en meget sammensat bydel med en stor andel af ressourcestærke borgere med børn og høje indtægter, der bor side om side med socialt sårbare grupper der til daglig slås med problemer som misbrug, arbejdsløshed og lave indkomster. Dette udfordrer den sociale sammenhængskraft i bydelen. Enghaveparken spiller i den forbindelse en vigtig rolle, da den med sin størrelse, struktur og brugsmæssige mangfoldighed udgør et af de få steder i bydelen, hvor vesterbroerne kan mødes på ”neutral grund”. I Enghaveparken er der mulighed for skabe rammerne for trygge, uformelle møder mellem mennesker, som ellers ikke har mange indbyrdes snitflader. Et centralt tema for Områdefornyelsen på Vesterbro er ”plads til forskel” – og det skal der fortsat være i Enghaveparken. Det er således helt centralt, at Enghaveparken ikke bliver en park for udvalgte vesterbroere, men derimod en folkepark for alle. Dette indebærer, at parken skal kunne bruges hele året, døgnet rundt, livet langt og være for begge køn. Hvad disse temaer dækker over vil blive forklaret nærmere nedenfor. Demokrati og deltagelse Et andet centralt tema for Områdefornyelsen er ”demokrati og deltagelse”. Idéudviklingen er derfor sket i tæt dialog med områdets borgere og interessenter, der i blandt også sårbare grupper. De involverede interessenters ønsker og behov til fremtidens Enghaveparken er samlet i ”Bruttoliste af ideer fra Enghaveparkens interessenter”, der er vedlagt som bilag. GEN GAN IND ED ferietilbud - E V viser - udlå RN g a n af DE er o sols R BO øg to E G sb le IN tek - f M KR io ri M bl luf O bi lbadning - som ts M R f – so me b TE a pil rblo ib O E n ges ms li S IT lå on ter ot E IV d – k - e T u fe k F K ag rie A - E sd - - T r N l ” e R se t - vandkuns fr b E k E d dsig t - lop o ib r N ø - u pe ko l R æ Æ f leg ma s io v L - nd rk t t t P N va .A. OMKRING MUS ed i d e Å s r E - - BL IKTR - k n e AV e DER IBU s e R u rv H p HE NE m t h k a D p EN N u g o f N so IV t - rø l le e A - EG - pop-up so k d k V B ans mm a n e a s d LE . H er n r k i te L kt ko e e o fr s RE - S nc d ” læ l s U er r – f - g LT t ik s a in U er s e g l K n E k k e g n io N - e y i m t ER - SSB s r g f n n r N old om te i t li a o b m - g e l s s t A od er a t i i - s B - f ak t r e r t v i D ll t e æ m d L a iv r - s r d O i e B rb te - k u i d u - o TI t f d u d S e S u n d e r o E r n R - T g d a g le - D - u Y aktivite R l e g n ll isk t - n e - o N s a Ø r a E fy k y e l æ k t e b v i s b D n iv M e a i i t h k y t t b a s p EDE LE e f i n D GE d n s - e N P t l - s l o A L o - u l M A s f r p E D s e i o u o s B S t d K n d e r p a N r s u v - E ø g m p D m l l be - n - a g æ – m g n t i d i - å d r / l u t n n e r l i b m s e d s e s e e r e o n e ø n d t D n s g u g l m m r i a u æ n n l n n e æ i t r i t r g r t e m g k r .