Karré 8 Forord

2003

S K O M A G

HALMTORVET E

VIKTORIAGADE R K ISTEDGADE A R GASVÆRKSVEJ R E E N

1 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Sorte Hest

ENGHAVE PARKEN KARRÉ 8 FORORD

Nogle ting er i konstant forandring, det måde klippet den historiske navlestreng gælder også bydele. Nogle forhold ændrer over og denne bog er et slags forsøg på at sig hurtigt, andre er årtier, århundreder bevare denne navlestreng. om forandringen, så de synes konstante Mange af de ældste huse på Vesterbro for nutidsmennesket. Byfornyelse er en ligger i denne del af kvarteret og det har hurtig proces set i et historisk perspektiv, byfornyelsen heldigvis ikke ændret stort men uendelig langsom for de som står på, men har den også ændret ved de midt i processen. mange forhold, som Vesterbro har været Byfornyelsen er forbi nu, for Skomager- kendt for? (Hvilke forhold der her tænkes karréen og ingen kunne forestille sig kon- på, vil jeg lade være op til den enkelte at sekvenserne af så store forandringer, vurdere. Vi ser jo forskelligt på de ting.) både bygningsmæssigt, men især Menneskets søgen efter tryghed har jo beboermæssigt. Byfornyelsen har på en sine omkostninger. Adrian Frank, Gasværksvej 33

Adrian Frank og Jens Henningsen i gården ved Viktoriagade 28

2 INDHOLD

FORORD 2

VELKOMMEN 4

SUBURBIUM OCCIDENTALE 6

VESTERBROS BEBYGGELSE 8

ANDEN VERDENSKRIG 12

OPGANGSTIDER 13

BYFORNYELSE 15

FOLK FORTÆLLER 26

TI EJENDOMME 37 Istedgade 29A & B 38 Istedgade 27 39 Istedgade 25/ Viktoriagade 24 40 Viktoriagade 26 41 Viktoriagade 28-30 42 Halmtorvet 26, 28 & 30/ Gasværksvej 35 43 Gasværksvej 33 45 Gasværksvej 31 46 Gasværksvej 29 47 Gasværksvej 25-27 48

STATISTIK 49

LITTERATUR 51

3 VELKOMMEN

Da Skomagerkarreens/ Karré 8´s beboerne var kommet tilbage til deres hjem efter ombygningen, skulle de til at tage stilling til etablering af fælleshus og indretning af gården. I den forbindelse blev der oprettet et nyt karréråd. Underteg- nede deltog, på beboernes opfordring, i disse møder. Her blev jeg præsenteret for rigtigt mange sjove, groteske og tragiske „ombygningshistorier“, som jeg synes burde deles med en større kreds. Samti- dig var der et gab i viden og indsigt i „byfornyelse“ mellem „de nye“ og „de gamle“ - og selv om karré 8 altid har været, og stadig er, et velfungerende og venligt Kort over Karré 8 karréråd, så opstod „det har vi prøvet !“ med Skomagerstiftelsen, alligevel. Det er en meget trættende sæt- fredet 1. marts 1993 ning at høre for nye entusiaster. periode i Vesterbro Byfornyelsescenter. Ideen med dette hæfte har været, at ”de Han og jeg havde derfor i en periode mu- gamle” beboere får afleveret og „afsluttet“ lighed for sammen at indsamle historier deres historie. Og at „de nye“ beboere fø- og oplysninger til dette hæfte. ler sig velkomne. Karré 8 - bogen er også tænkt som en før- I forhold til denne målgruppe har bogen ste-udgave af „Velkommen hjem“ - en op- til formål at bygge bro mellem de gamle samling efter bygningsfornyelsen, som (de beboere der har oplevet byfornyelsen) udleveres til beboere ved tilbageflytning, og de nye beboere ved, at de „gamle“ for- på det tidspunkt hvor planlægningen af tæller historien videre. Der har været et gårdindretningen begynder. Dvs at Karré stærkt sammenhold i karreen under 8 - bogen skal være model for lignende byfornyelsen, og det er vores håb, at bo- bøger til andre karreer. Da det har taget gen kan bidrage til at etablere et nyt og længere tid, at fremstille dette hæfte, end ligeså godt netværk blandt beboerne. Jan Svendsen og jeg først troede, rammer Vi har været i den heldige situation at udgivelsen af Karré 8- bogen ikke det ide- Jan Svendsen, som er beboer på elle tidspunkt for udgivelse. Gasværksvej 29, havde en ansættelses- Hæftet bliver endvidere en art evaluering 4 af byfornyelsesprocessen, som man må er næsten det eneste vi ved. formode vil interessere fagfolk og politi- Begrænsningens kunst kere. De forskellige karreer har forskel- Der gik ikke lang tid efter, at jeg begyndte lige problemstillinger, men vi mener alli- at samle på historier fra Karré 8´s ejen- gevel, at der vil være erfaringer i forbin- domme, før der dukkede den ene spæn- delse med beboerdemokrati/ borger- dende og fantastiske kontakt og synsvin- inddragelse at hente i denne kel op efter den anden. Det har været afrapportering. Bogen indeholder endvi- ganske håbløst, at få alle de sjove og dere tal for, hvor mange boliger der er i mærkværdige begivenheder og personlig- karreen, ombygningsudgift på de enkelte heder fra Karré 8 med i dette hæfte. Og ejendomme m.m. det er da derfor også mit håb, at nogen får blod på tanden og laver del 2 med Karré 8 ligger omkranset af Gasværksvej, nogle af alle de beretninger, som ikke er Istedgade, Viktoriagade og Halmtorvet. med her. Karreen er karakteristisk ved at have Vesterbro Byfornyelsescenter har støttet, langt flere udlejningsejendomme end an- men ikke redigeret i dette hæfte. Det vil dre karreer på Indre Vesterbro. sige, hæftet gengiver den oplevelse af byfornyelsen og Vesterbro, som de perso- Man kan spørge sig selv om Vesterbro ri- ner der har været med til at lave det har sikerer at blive historieløs af at blive haft. byfornyet ? – Hvor hurtigt må en Susanne Sperling, byomdannelse/ udskiftningen af befolk- Vesterbro Byfornyelsescenter ning ske for, at ”ånden” kan nå at følge med ? Vesterbro er et indvandrerkvarter - det har det altid været. Først kom Københav- nerne fra den overfyldte midtby, så kom sjællandske/lollandske bønder, da indu- strialiseringen tog fart omkring 1900, senere kom jyder, svenskere og nordmænd, de skulle vel egentlig til Amerika og skulle bare lige tjene til billetten først - det gik ikke altid som planlagt. Så kom ”spaghettierne”, de italienske fremmedar- bejdere i 60´erne og siden kom de tyrki- ske gæstearbejdere i 70´erne. De fik ko- ner og børn herop i 80érne og åbnede butiker, da de blev arbejdsløse, – de er her stadig, nogle af dem på tredje genera- tion. Hvem er de nye beboere? - de unge . . . Vesterbro er blevet en ung bydel! Det Nina Kofoeds tegning af fælleshus 5 SUBURBIUM OCCIDENTALE Den vestre forstad

Man kan godt tillade sig at sige, at der gere og bryggere. Visse erhverv kom i ikke har boet nogen på Vesterbro før særlig grad til at præge Vesterbros 1852. Men det er naturligvis ikke den fremtid. Slagterne havde slået lejr ved fulde sandhed. Fundne stenredskaber Københavns indfaldsvej, efter at de viser, at Vesterbro har været beboet 1577 var blevet smidt ud af byen af siden stenalderen. I middelalderen var sundhedsmæssige årsager og var fra da terrænet syd for København et land- af et markant indslag på Vesterbro. I skab med møller og enge. Her boede kølvandet på kvægtorvet dukkede na- enkelte fribyttere, nogle få hyrder til turligt nok garvere, lysestøbere og sko- pasning af byens kvæg og magere op. Ud over det fandt folk fra møllere.Gennem statens jordebøger indre by her muligheder for udflugter finder man i 14.- og 15.-tallet også ba- og forlystelser i form af diverse værts- huse og teatre og andet gøgl.

Kort over Vesterbro af O.N. Flint 1784, med Karré 8 indtegnet 6 Vesterbros officielle historie startede Regeringen krævede, at hovedstaden ved Kgl. Forordning 1614, udstedt af solgte udenbys fæstejorde. Bystyret var Chr. d. IV. I slutningen af det 16.år- imod, men Regeringen gennemtvang sal- hundrede opstod en lille forstads- get, og størstedelen af grundene blev pri- bebyggelse. Vesterbro var den bydel vateje. Kommunen mistede herved uden for Københavns volde, som tid- styringsmulighed med bebyggelse og by- ligst havde permanente bebyggelser. plan, selvom grundene blev solgt på så- Gl. Kongevej havde tabt sin betydning kaldt ’rød servitut’, d.v.s. mulig indfly- som det første stykke af den gamle lan- delse. Servitutten „blev glemt“ i 100 år og devej til Roskilde, og i stedet for var blev herefter kun brugt på det ydre Vesterbrogade trådt frem, og mange Vesterbro (sandsynligvis fordi den indre næringsdrivende havde slået sig ned bydel allerede stod færdig). I 1840 fand- her. Ifølge en lov som blev indført efter tes der 1.711 registrerede beboere i byde- Svenskekrigen 1658-60, måtte de være len, mens overbefolkningen bag indstillet på at nedbrænde deres hus, bymurene i København truede med at hvis fjenden kom til hovedstaden. sprænge fæstningsvoldene. Byggematerialer fra de ødelagte bro- kvarterer i forbindelse med Københavns brande 1794-95 og bombardementet i 1807, fik magistraten læsset af i strand- kanten, syd for det nuværende Halmtorv, så Vesterbro blev en del større i disse år. Omkring år 1800 voksede forlystelseslivet betydeligt. Værtshuse, ofte kombineret med en slagter, lå side om side, og forlystelsesfolk søgte mod bydelen, bl.a. fra Bakken efter kildesæsonen. Af forlystelser kan nævnes: ’Vauxhalls’, karru- seller, menagerier, teater- og pantomime- forestillinger i baraklignende teater- bygninger. Kvarteret husede desuden fødevare- Tog til Roskilde relaterede erhverv som frugtplantager, handelsgartnerier og kapunstopperier. Men så blev jernbanen oprettet. Banegår- Her lå store statsstøttede farveplantager den blev lagt i Dronningens Enghave – midt i 18.årh., mest til farvning af militæ- omtrent for enden af Stampesgade. Skin- rets uniformer. Senere fulgte privat indu- nerne blev lagt på en dæmning over de stri i form af klædefabrikation, sumpede strandenge (strækningen Halm- kakkelovnsfabrik, tobaksplantage o.a.. torvet/Sønder Boulevard). I 1847 åbnede Omkring år 1800 havde byen brug for forbindelsen til Roskilde, muliggjort af en penge til genopbygning efter brandene. ekspropriationslov 2 år før. 7 VESTERBROS BEBYGGELSE Forstaden bebygges

1852 besluttede kommunen at ophæve rer opstod. Egentlig byplanlægning i mo- den militære demarkationslinie, som ind- derne forstand fandtes slet ikke. til da havde forhindret mere permanente Med fritstilling af udenbys grunde, myn- bebyggelser i forstaden og kort efter var dighedernes manglende stillingtagen og der en heftig byggeaktivitet og nye kvarte- den heftige og ukontrollerede byggeaktivi

KARRÉ 8

Istedgade

Thor Brandts kort fra 1858 (hvor man kan se, at der endnu ikke er blevet trukket i Istedgade) 8 tet, opgav bystyret reelt muligheden for såvel fysisk som økonomisk, udover at de indflydelse og planlægning af den nye by- ofte ejede grundene, hvorpå husene blev del. Med øje for en byplans afhængighed opført. af ny teknik – aktuelt gas, vand og kloak, Låntagningen ændredes fra personlige - blev der nedsat en arbejdskommité, lån (opsagt ved ejerskifte) til kreditfor- som gik i gang med arbejdet sammen eningslån (uopsigelige med fast lang løbe- med den fremsynede stadsingeniør L.A. tid gældende udover ejerskifte). Hurtigt Colding. videresalg blev således muligt, og det gav Indenfor det smalle vænge, som gik fra fin grobund for spekulationsbyggeri. Vesterbrogade mod jernbanevolden ved De nye parceller blev dog berørt af byens stranden i syd, lå ingen reel vej. Den før- tiltagende anlægsarbejder i gaden som ste vej som blev anlagt, var ’Gasveien’ fra nivellering, brolægning, bestemte gade- 1856, der førte til gasværket. Gasværket bredder, kloakering, gas og vand, der for- lå på opfyldningen ved ’Svendsens pynt’ – dyrede udstykningen af grundene. Dette den Hvide Kødby. Det åbnede i 1857 og indbød til, at den dyre gadefront blev forsynede først kun gadelygterne, men gjort kort, ofte kun 1-2 opgange pr. kort tid efter også husholdningerne med grund. gas. Viktoriagade blev anlagt i samme ’Bygningslov for Staden København og forbindelse, da stadsingeniøren blev enig dens Forstæder’ fra 1.maj 1856 samlede med grundejerne om at regulere Rosen- alle relevante bestemmelser. Praksis åen, ved at lægge den i kloak og samtidig havde tidligere været løseligt formuleret føre en vej ned over grunden mod stran- på rådstueplakater og i laugsforskrifter. den. Og kommunen var efterhånden gearet til Istedgades tilbliven var afhængig af de at sørge for, at loven blev overholdt. implicerede grundejeres humør, bl.a. Det I 1920´erne blev der lagt vandklosetter Kgl. Skydeselskabs, og måtte anlægges ind i husene, så frem til da benyttede stykke for stykke. Første etape gik fra man gårdlatriner, som blev tømt af ”nat- Gasværksvej til en projekteret Abel manden”. Katrinesgade. Istedgades fortsættelse Frem mod 1900-tallet fortsatte byggeriet blev først til noget i 1886 – små 30 år efter. af beboelseshuse – side/mellem/bag- Udover disse kommunale indslag i vejnet- huse og byggeloven blev alvorligt prøvet. tet var vejstrukturen grundigt præget af, Baghusene bestod hovedsagligt af små hvordan hver enkelt grundejer opdelte lejligheder, beregnet til den hurtigt vok- sin parcel, overfladisk styret af kommu- sende industris arbejdere og ud over nens folk med Byggeloven fra 1856 og Lo- dem, fandtes en del mindre virksomheder ven om Gader, Veje og Vandløb fra 1857 også i karreens indre. Da Vesterbro var som instrumenter. næsten udbygget i 1901 boede her Vesterbros udbygning fra 1852 indeholdt 65.564 personer – en stigning fra 1.711 i på ingen måde nogen velovervejet ny- 1840. tænkning. Typisk var det enkelte hånd- Indre Vesterbros eneste Kommuneskole værksmestre, som stod bag opførelsen var Gasværksvejens Skole fra 1880. 9 Bjørnsdal ”Bjørnsdal” lå det store vænge ( Brandt- Karré 8 ligger i et område, som man tidli- vænget ), som gik helt ned til Kalvebod gere har kaldt „Bjørnsdal“. Dette område, Strand og derfor var udsat for årligt tilba- som nu er afgrænset af Vesterbrogade, gevendende saltvandsoversvømmelser. Gasværksvej, Halmtorvet og Abel Christopher Berendtz, som drev flere Cathrinesgade, er opkaldt efter en ejen- farveplantager med sjældne farveplanter i dom, som Peter Bjørn tog fæste på i området, fik i 1727 fæstekontrakt på 20 1776. Før dette blev ejendommen ganske år på vænget, efter en del ballade fra ma- enkelt kaldt „det sorte hul“ eller bare gistratens side. Vænget havde nemlig fra „hullet“, hvor „marckmanden“ eller gammel tid været tildelt en af dets med- „vangemanden“ boede. Den lå oppe ved lemmer som en del af hans løn, og det var Vesterbrogade 41-43. Her indrettede desuden „helt uegnet til plantage“ på Bjørn gæstgiveri og fik samtidig tilladelse grund af de årlige saltvands- til handel med kvæg i konkurrence med oversvømmelser. Trommesalen, datidens kvægtorv. Bag Her udvidede han sin plantage

Et kig fra Kødbyen mod Karré 8 i 1880´erne 10 virksomhed. Farverne fra planterne - let. En anden ny gade, Abel Cathrines- røde, gule, grønne, blå og sorte - skulle gade, blev samtidig planlagt og arbejdet hovedsageligt anvendes til militærets uni- startede op i 1856. Bebyggelsen langs former. Efter den dygtige Berendtz død i Gasværksvej, Istedgade og Viktoriagade 1738, forfaldt plantagerne på grund af blev sat igang først. Omkring denne del af familiært opgør om overtagelsen. Herefter Istedgade oprettede man børneasylet samt skiftede vænget hænder en del gange. Da Skipperstiftelsen, Skomagersvendenes kommunen i 1806 solgte ud af sine Stiftelse og 3 andre stiftelser og man kan udenbys jorder (jordene udenfor forestille sig, at det ene anlæg har inspire- byvoldene), blev vænget opkøbt af enken ret det næste. efter brygger og rådmand Claus Baadh I slutningen af 1800-tallet blev stræknin- for 1260 rigsdaler og solgt videre til den gen Halmtorvet/Sønder Boulevard anlagt daværende fæster på gæstgivergården på det nu nedlagte jernbaneterræn. Bjørnsdal. Da jernbanenstrækningen Kø- Trommesalen blev nedlagt som kvægtorv, benhavn - Roskilde blev anlagt i 1846, da det var utidssvarende, og kreaturerne blev den del af vænget som udgør det nu- flyttede 1878-79 ud ved siden af Gasvær- værende Halmtorvet eksproprieret. Land- ket på en nyligt opfyldt grund, som hen ad militæretaten satte sig samtidigt på hele vejen blev udbygget, bl.a. med offentlige den del som ligger syd for - en del af den slagtehuse. Den Hvide Kødby (1930-34) nuværende Hvide Kødby - og anlagde her overtog gasværkets plads, da det blev ned- skydeterræn. I 1852 blev der via en stor- lagt. stilet udstykning anlagt flere nye gader. Den daværende ejer af Bjørnsdal Lars Ejendommene i Karré 8 har sadeltag, det Hansen (ejer siden 1844) solgte i 1853 to vil sige at de er opført før den byggelov, store byggegrunde, nr. 70 A2 og 70 A3 ud hvor højdegrænserne kan omgås og man mod den projekterede Gasværksvej, til kan opnå en ekstra beboelsesetage ved at tømrer Jochum Jensen. De 2 parceller og benytte det såkaldte ”Københavnertag”, stort set resten af vænget blev året efter som er langt den mest udbredte tagform opkøbt af handelshuset Larsen & Co. på Vesterbro. Karreens forhuse bliver op- (ejet af N.P. Larsen og M.M. Vallentin). ført fra 1857-1872. Hele karreen bliver For at få ordentlig adgangsforhold fra altså bygget i løbet af 15 år. Karreen var Vesterbrogade til deres nyerhvervede om- fuldt udbygget med alle baghuse i 1880 og råde indledte Larsen & Co. forhandlinger havde i meget høj grad det udseende, som med kommunen. I planen indgik bl.a. vi kender i dag. Rosenåen (navnet kommer af blod fra Der er i slutningen af 1800-tallet endvi- slagtet kvæg ), som var en del af Chri- dere tre femetages beboelsesbaghuse. Der stian d. IV’s gamle voldgrav. Den løber nu boede mindst 5 gange så mange menne- under Viktoriagade og udgør forbindelsen sker i Karré 8 som i dag, og derudover var mellem Skt. Jørgens sø og havnen. Re- der en del stalde og erhverv i både bag- sultatet blev, at Larsen & Co. fik lov at og forhuse. Der er altså tale om en overbe- anlægge Viktoriagade ned midt over area- folket og sundhedsfarlig ”Karré 8”. 11 ANDEN VERDENSKRIG Istedgade 31 overgiver sig ikke

Under anden verdenskrig blev Karré 8 bringe tyske flyvemaskiner i vinduet. Det bombet. gjorde han, men de var altid defekte. I Istedgade 31, den såkaldte Gadevandrerne morede sig - dog ikke de bazarbygning, hvor der nu er bygget en tyske - og på Svendsgade politistation var mur, lå en forretning, som hed „Stjerne man bekymrede. Radio“. Under anden verdenskrig blev den scalburgteret - på en vis måde en velbegrundet hævnagt. For Stjerne Radio´s ejer Karl Munk, hans brødre Børge og Ove Munk og hans kompagnon. Tom Søndergaard hørte til de mest uforsonlige og utrættelige modstandere, Foto naziregimet nogensinde har haft. af Børge Munk var dengang ansat i politiet, basar- hvilket senere blev til stor hjælp for bygningen modstandsgruppen „Holger Danske“. Ove Munk omkom sammen med sin lille datter ved bombningen af den franske skole, efter at han havde reddet flere af bør- Engelsk radio blev selvfølgelig aflyttet nene. Uden Ove Munks utrættelige ar- ivrigt på kortbølgesenderen. Klokken bejde var Holger Danske måske aldrig 12.15 var der dansk presse fra BBC blevet til noget. Han var lidenskabelig pa- „European Service“. Højtaleren blev triot og en uforsonelig nazifjende. vendt mod gaden, hvor der var sort af Der blev hængt krigskort med billeder af lyttere udenfor. Lidt grammofonmusik engelske flyvemaskiner ud i butiks- blev de forbivandrende også forlystet vinduet i Stjerne Radio . Folk stod stille med. Men man havde desværre kun pla- og studerede kortene. Det kunne ikke der med engelske sange „Its a long way undgå at vække tyskernes opmærksom- to Tipperary“ blev sat på, når der kom hed. Næsten hver dag marcherede afde- tyskere marcherende forbi. Til sidst linger fra hovedbanegården forbi stedet. blev det forbudt at spille mod gaden. Så Der kom bud fra politiet: - en henstilling blev underholdningen flyttet ud mod om at fjerne de engelske flyvemaskiner. gården, og der fortsatte den lige til vær- Det ville Karl Munk ikke, så blev det hen- ten klagede over den uro og sammen- stillet, at han i det mindste skulle an- stimlen, der var en følge af musikken.

12 OPGANGSTIDER Sanering

I tiden mellem anden verdenskrig og halvfemsernes byfornyelse skete der ikke de store forandringer i karré 8´s udsende, bortset fra enkelte nedrivninger. Den mest markante nedrivning er hjørneejendommen mod Halmtorvet. Resten af bygnin- gerne står bare og forfalder, mens der bliver tænkt meget store tanker i kommunens nyop- rettede Generalplandirektorat! KARRÈ 8 Prøv at forestil dig, at Sønder Boulevard er en motorvej, som er forbundet med Køge-motorvejen og fortsætter ind langs sø- erne og forbindes med Lyngby- motorvejen. Alle husene i områ- det mellem Reventlowsgade og Gasværksvej er revet ned; høj- City plan vest 1958 huse og motorvejsudfletninger fylder om- rådet. Tættest på hovedbanegården ligger indkøbscentre, kontorer og parkerings- måtte betale for projekterne. Og det var huse og mod Gasværksvej nye beboelses- kommunen ikke i stand til på dette tids- ejendomme. punkt.

Lyder det som et skrækscenarie? Det var Allerede i 1958 lå den første plan for om- ikke desto mindre ret tæt på at blive en rådet ”City plan Vest ” og senere ”City realitet, men da man i begyndelsen af Vest” fra 1968 klar. Det var storslåede 70´erne løb ind i oliekrisen, lavere økono- byfornyelsesplaner, dette moderne city- miske konjunkturer og svigtende stats- kvarter skulle aflaste Indre By. Samtidig indtægter endte det med, at staten sagde blev det i halvtredserne en realitet, at bi- til Københavns Kommune, at den selv ler ikke bare var kommet for at blive, men

13 at antallet var i kraftig tilvækst. Et sti- gende antal biler ville skabe store parkeringsproblemer i fremtiden i Indre By. Og med den planlagte søring ville endnu flere biler køre ind til City. Her kom ”City Plan Vest” ind i billedet. City Plan Vest skulle ligge, hvor Indre Vester- bro er. Mellem Reventlowsgade, Kødbyen KARRÈ 8 og Victoriagade skulle der placeres et trafikcenter af betydelige dimensioner. Motorvejsudfletninger kræver meget plads. Det gør parkeringshuse også og samtidig ville man bygge mange kvadrat- meter til erhverv, fordi det manglede i In- dre By. Disse planer blev først definitivt opgivet med vedtagelsen af Københavns første kommuneplan i 1989. City vest 1968

I 1960-80 blev der gennemført enkelte spredte saneringer på Vesterbro, mest på den del af Vesterbro som ligger vest for Dannebrogsgade, men dog også med enkelte nedrivninger på Indre Vesterbro. I Karré 8 drejede det sig blandt andet om nedrivning af hjørneejendommen Gasværksvej/Halmtorvet, der hvor Prangerhuset ligger i dag. Ejendommen blev fjernet på grund af brandfare efter påbud fra Boligkommissionen i 1978. Derudover blev der i årene 1978-80 revet to beboelsesejendomme ned inde i gården ved Gasværksvej 29 og Istedgade 29 og seks værkstedsbygninger, garager, gårdWCér o.l. blev også revet ned. Der er altså tale om en betydelig udtynding af den nordlige del af karren i disse år før byfornyelsen. Og i Gasværksvej 29 blev ejeren påbudt at indrette lege- og opholdsareal på det tidligere baghus- Nedrivninger 1978-1980 område. 14 BYFORNYELSE Det har været en l a n g proces

Fra sanering til byfornyelse. Fra 1960-1980 blev der gennemført sane- den. Man regnede med at kunne forny 2- ring af Indre Nørrebro og delsanering af 3 karreer om året og dermed være færdig Ydre Vesterbro med spredte nedrivninger. på 10 år. Indre Vesterbro blev, på dette tidspunkt, ladt i fred, da de store planer om kontor- I forbindelse med byfornyelsen af Indre højhuse og motorveje fra 50´erne, City- Vesterbro ønskede de velorganiserede be- plan Vest, endnu ikke var taget endeligt boere på Vesterbro (dem var der mange af af bordet. Dette skete først i forbindelse på dette tidspunkt) et byfornyelsescenter, med Københavns første kommuneplan i beliggende i selve byfornyelsesområdet, 1989. Ejendommene på Indre Vesterbro hvor ”byfornyelsesramte” beboere kunne blev ikke vedligeholdt i denne trediveårige få råd og vejledning, og hvor beboernes periode, hvor man regnede med, at hu- egne organisationer kunne afholde møder sene skulle nedrives. Indre Vesterbro under processen. Man pegede på Abel havde sidst i 80érne Københavns mest Cathrine Stiftelsen, som på dette tids- nedslidte boligmasse og var beboet af folk punkt stod tom. med lav indkomst. De første beboermøder i forbindelse med Særligt erfaringerne fra saneringen af In- byfornyelsen blev afholdt i Kulturhuset i dre Nørrebro, Den Sorte Firkant, og be- Lyrskovgade. Her aftalte beboere og lo- folkningens tiltagende negative holdning kale organisationer organiseringen i for- og øgede mistænksomhed, skepsis og af- bindelse med byfornyelsen. standtagen, resulterede i lovkrav om større inddragelse af offentligheden i Repræsentantskab. planlægnings- og saneringsfasen. Den 14. oktober 1989 blev ”Repræsen- tantskabet for Byfornyelsen på Vesterbro” Indre Vesterbro. dannet. Repræsentantskabet har omkring Det havde længe været et ønske fra bebo- 55 medlemmer. Repræsentantskabet er et erne, at få gjort noget ved de elendige bo- samarbejdende organ mellem bydelens ligforhold på Vesterbro, og i 1989 beslut- beboere, organisationer/institutioner og ter Borgerrepræsentationen endelig at erhvervslivet. Man lavede en struktur, igangsætte, hvad der på dette tidspunkt hvor man både kan repræsentere beboere blev Europas største byfornyelsesprojekt: gennem Lejergruppen og Andels-/Ejer- Istandsættelse af 23 karreer med over gruppen samt ved at sidde i Repræsen- 200 ejendomme vest for Hovedbanegår- tantskabet for et karréråd.

15 Repræsentantskabet, årsmøde 1991

Connie Grøndahl, Helen Christensen, Lillian Wahlqvist, Tony Andersen, Hans Henrik Fagel, Per Jonassen, Eva (Gasværkvejens skoles bestyrelse), Jens Henningsen, Arne Petersen, Jakob Duvå Flemming Vestergaard, Else Marie Wolff, Bente Juhl-Thomsen, Ken Poulsen Morten Lai, Jørgen Krause, Tove Larsen, Helga Sandau, Kirsten Christensen, Nina Faustmann, Jørgen Sprogø Pedersen, Inge Gross, Ruth Wiesel, Johs Bertelsen Inge Hansen, Susanne Sperling, Hanne Thomsen, Birthe Christensen, Lene Kløvedal, Eva Wulff, Lene Larsen, Erling Hagemann, Per Methner, Søren T Olsen

Det gamle karréråd. der er ingen af de gamle „karrérødder“, Beboerne valgte at danne karréråd for som kan huske at karré 10 nogensinde flere karreer, som stod i samme fase af har deltaget i ét karrérådsmøde. Til gen- byfornyelsen, dvs. som på dette tidspunkt gæld deltog der masser af engagerede, ak- havde samme informationsbehov og tive og markante beboere fra karré 5 og 8. mange fælles problemstillinger. Et af de Hele området ved Gasværksvejs sydlige allerførste karréråd som blev dannet, var ende og Eriksgade var kendt og berygtet karrérådet for 5,8 & 10. for narkohandel og prostitution. Og I karré 10 ligger der, udover Mændenes karrérådets første nyhedsbrev kom da Hjem og ”Borgenhus” (nu station city) også til at hedde ”Sprøjten”, med en teg- kun én andelsboligforening. Karré 10- be- ning af en stor kanyle som en del af det boerne har benyttet sig en del af rådgiv- faste layout. ning i Vesterbro Byfornyelsescenter, men 16 Handlingsplan for byfornyelsen på 4) Behandling af narkomaner Indre Vesterbro. 5) Vedtagelse af Det Blå Prospekt for I forbindelse med det meget omfattende den Brune Kødby projekt: ”Byfornyelse af Indre Vesterbro i 6) Trafikdæmpning, Sdr. Boulevard København” udarbejdede Byfornyelses- som park m.m. selskaberne i samarbejde med repræsen- 7) Gårdsammenlægning mellem tantskabet for byfornyelsen på Vesterbro Gasværkvejens Skole og Karré 5 en Handlingsplan. Handlingsplanen var nord. den overordnede ramme for den byomdannelse, Københavns Kommune Tidsplan. satte i værk på Vesterbro. København Handlingsplanen indeholder også en tids- havde netop fået ny overborgmester (Jens plan og karré 8 er med i første hoved- Kramer Mikkelsen) og det lå i kortene, at etape, som skal sættes i gang i årene fornyelsen af det nedslidte arbejder- 1992-1994. Den primære indsats i første kvarter Vesterbro, skulle foregå på en an- hovedetape er dog ”prøvekarreerne”: den måde end den hårdhændede, og Karré 2, 5, 15 & 16, herefter kommer stærkt kritiserede sanering af den Sorte planlægning og delvis gennemførelse af Firkant på Nørrebro. byfornyelsesbeslutninger for karreerne 8, Siden december 1990 havde beboerne i 11 og 23. karré 5, 8 & 10 holdt talrige beboer-, Karré 8´s gård, set mod Halmtorvet 24 karréråds- og karréstormøder, hvor der var blevet diskuteret byfornyelse.

Beboernes indsigelse til handlingsplanen, blev udarbejdet og besluttet på karré- stormøde d. 3/9 og 10/9 1991 afholdt i 11 henholdsvis Valdemarsgade 4 og Halm- 16 torvet 13. 15 8 I ”Beboernes ønsker og krav til 5 Byfornyelsen i karré 5, 8 & 10” af 15. 5 september 1991 kan man læse, at der er bred enighed om, at den ”sociale dimen- 2 sion” i byfornyelsen er helt essentiel for 23 en vellykket byfornyelse for alle de involverede parter. De 7 punkter var: 1) Huslejeloft 400,- kr./kvm 2) Jobtilbud til lokale arbejdsledige 3) Beskæftigelsesprojekt i den Brune Kødby som fabrikerer bygningsdele til billiger renovering 17 Gården, set mod Halmtorvet 24

Debatoplæg generelt kan man sige, at beboerne har I december 1992 bliver debatoplægget for ønsket husene bevaret. Skomager-karren/Karré 8 offentliggjort. Hovedtemaet er, at især karrerne syd for Karrérådets første indsigelse fra februar Istedgade er præget af tunge boligproble- 1993 indeholder følgende 9 punkter: mer. 80-90% af boligerne i karré 8 er 1) Nedrivninger uden bad, og karreen er præget af tidli- 2) lejlighedssammenlægninger gere nedrivninger, hvor tomterne ligger 3) Erhverv ubenyttede hen. Tomten på hjørnet af 4) Nybyggeri Gasværksvej og Halmtorvet bliver dog 5) Gårdanlæg forskønnet af ”Vesterbros Træplante- 6) Byøkologi gruppe”, som planter rønnetræer på 7) Trafik grunden. 8) Den Brune Kødby Karré 8 var dog stadig en karré med 9) Den sociale dimension mange baghuse, hvoraf ét var en beboel- Under pkt. 1 pegede karrérådet på, at sesejendom (alle er nu blevet revet ned). man burde bevare Viktoriagade 26s bag- Der har været forskellige problemstillin- hus, så det kunne bruges som fælleshus ger omkring de forskellige baghuse, men for beboerne. 18 Der indkommer ialt 11 velargumenterede sætte den i stand. Ejendommen bliver se- og omfattende indsigelser til debatoplæg- nere sat i stand uden offentlige midler og get. På nær en indsigelse, som omhandler bliver således ikke en del af karré 8´s Vesterbro Auto Services ønske om, at be- byfornyelsesbeslutning. Ejendommen vare deres erhvervsbygninger i baghuset Viktoriagade 26 bliver overtaget efter me- Viktoriagade 26 i fuld udstrækning, er get lange og indviklede forhandlinger med der meget bred enighed om, hvad man ejeren, Bønlykke, som får indført en be- ønsker for karreen fremover. tingelse i forbindelse med afståelsen om, at han har ret til at bruge underetagen i I baghuset Gasværksvej 31 A og B har baghuset til snedkerværksted. man ”fælles tagetage”. Her bor en del unge mennesker bl.a. Marianne Rein- Forslag til Byfornyelsesbeslutning hardt, som er aktiv fra byfornyelsens start. Beboerne i karreen ønsker dette Indsigelse 1993 baghus bevaret. Det er fattige folk som – Karreens hjerte/ landsby bor der, og karrérådet foreslår derfor den Folk i Karré 8 ønskede alle deres baghuse billigst mulige renovering med fælles bad. bevaret. Og arkitekter fra ”Den Trojanske Ejendommen har allerede tradition for Hest” lyttede til argumenterne og beboer- fællesskab, da man i tagetagen har brudt nes ønsker og udarbejdede en tegning, døren op til en ubeboet lejlighed, som hvor mulighederne for karreens fysiske derefter fungerede som fællesrum. udformning var illustreret. Denne tegning blev sendt til kommunen i forbindelse Skomagerstiftelsen med byfornyelsesbeslutningens hørings- - ”Det sociale projekt”. periode. I denne karré havde man mange ideer til varetagelsen af den sociale dimension i Karrébutik byfornyelsen, blandt andet ønskede man Allerede i 1990 åbnede den første karré- Skomagerstiftelsen, som på dette tids- butik i Eskildsgade 31. Den skulle først punkt stod tom (efter at huset først blev og fremmest betjene Karrérådet for 5, 8 & kondemneret og siden fredet) indrettet 10. Da byfornyelsen gik i gang i Karré 5 med små boliger til ”skæve eksistenser”. flyttede butikken til Viktoriagade 28, hvor den var i brug frem til 1994. Jens I karré 8 var der fra Byfornyelse Køben- Henningsen fra Viktoriagade 30 argu- havns side forslag til, at Københavns menterede i sin ejendoms indsigelse (pkt. Kommune skulle overtage (råde-over) to 4. Fællesaktiviteter og sociale netværk): ejendomme: Istedgade 27 og Viktoriagade ”Som et vigtigt led i at formidle mulighe- 26. Kun det ene bliver til noget, og det derne for en anderledes kvalitet i tilværel- med megen møje og besvær. sen i karreen, er vi, med udgangspunkt i Byfornyelsesselskabet/kommunen må vores karrébutik, i færd med at etablere en opgive at overtage ”tæppe-Flemming”´s række fællesaktiviteter, som vil være ud- ejendom i Istedgade 27, da han selv vil gangspunkt for indførelsen af begreber 19 Høringssvar til Byfornyelsesbeslutningen for Karré 8

som: nabohjælp, fællesindkøb, ture, arran- I marts 1993 ansøgete han på karrérådets gementer, spiseklub, værksteder, børne- vegne Byfornyelse København om pasning, tøjbyttedag, miljøbevidsthed, 10.000,- kr til indkøb af service og køk- karreblad og meget andet som kan styrke kenudstyr, så beboerne kunne starte et de sociale netværk.” karrékøkken i deres karrébutik. Pengene blev bevilget sidst i maj 1993. 20 Kulturuge. Nedrivning af Halmtorvet 24 Kulturugen er en for- Istandsættelsesprisen på denne ejendom ening, som siden 1984 blev anslået til 15.000,- kr/kvm, hvilket har været garant for fest- på dette tidspunkt var den økonomiske lige og kulturelle aktivite- smertegrænse. Myndighederne foreslog ter på Vesterbro. Visse år derfor nedrivning af ejendommen. Bebo- har gejsten været så stor, erne foreslog, at man i stedet igangsatte at det er blevet til hele to et ”boligsocialt forsøg” med medbyg og kulturuger. Kulturugen fællesfaciliteter. Beboerne i Halmtorvet 24 baserer sig udelukkende havde foretræde for byfornyelsesudvalget på det frivillige engage- og herefter var et flertal i udvalget indstil- ment, som de involverede let på, at Halmtorvet 24 midlertidigt blev institutioner, organisa- udtaget af byfornyelsebeslutningen, med tioner og almene henblik på at arbejde videre på sagen. vesterbroere lægger for dagen. Der er ingen løn- net arbejdskraft bag projektet, og de forskellige arrangementer finansie- res gennem fundraising. (Kulturugen er nu nedlagt til fordel for Vester- bro Kulturdøgn).

I 1993-95 bidrog Karré 8 til Vesterbro Kulturuge med nogle sagnomspundne karréfester med livebands og DJs m.m. Gården bestod på dette tidspunkt stadig- væk af mindre gårdrum, da Pjs Auto og andre baghuse stadig lå der. I et af disse gårdrum – Viktoriagade 28-30/ Halm- torvet 24 - blev festerne holdt. Hvilket havde en naturlig forklaring; her boede hovedparten af de aktive – dem fra fest- udvalget. Scenen lå med front mod Halmtorvet 24 og øllet var billigt, 12 kr for en halv liter. Der blev omdelt indbydelser på Vesterbro, som man skulle medbringe. Det var for at holde de værste af gadens drenge og piger ude. 21 Borgerrepræsentationen tilsluttede sig delse, at processen havde taget for lang denne holdning på møde d. 21. april tid og at sammenholdet i ejendomme ikke 1994. I slutningen af maj forelå en revide- længere fungerede godt nok, til at bebo- ret prissætning på en „begrænset” istand- erne kunne udføre deres del af istandsæt- sættelse på 11.600 kr-12.600 kr/kvm – telsen. På Borgerrepræsenta- tionsmødet med fællesbad i tagetagens fælleslokale d. 9. februar 1995 blev ejendommen der- og på den betingelse, at en mindre del af for alligevel besluttet nedrevet. Fra ho- arbejdet skulle udføres af beboerne selv. vedparten af partiernes ordfører blev der Når ejendommen så var endelig færdig- udtrykt stor beklagelse over, at medbyg- renoveret, skulle beboerne overtage den projektet ikke var lykkedes. Vesterbro på andelsbasis. Beboerne fik imidlertid Byfornyelsescenter bevilligede pengene til kolde fødder, og i slutningen af december at leje lift for, da ”riv her” blev lavet på trak de sig fra projektet med den begrun- Halmtorvet 24´s bagfacade.

22 Alle mand ud! - Gasværksvej 33´s fede udflytnings- fest. Da alle beboerne i Gasværksvej 33 var blevet genhuset i august måned 1997 og håndværkerne endnu ikke var gået i gang, holdt man en gigantisk opgangsfest i det tomme hus. Mindst 1.000 mennesker deltog. Det var en ”Byfornyelsesfest”. Der blev indrettet tre lejligheder med hver sit tema: en 1.sals lejlighed som ”skur- vogn” med dansktop og øl, en 3.-sals lejlighed (Adrians lejlighed) som ”Tegnestue” med technohelved og vin og en 5.-sals lejlighed som ”Myndighederne” med whi- Gasradiatoren ligger ned sky, cigarer og klassisk musik. I denne tidlige periode af byfornyelsen lavede man Der var masser af mennesker og politibi- total istandsættelse af lejlighederne, så ler, folk gik ind på Lones Kro og hentede festdeltagerne tog det nok lidt roligt med øl og fortsatte festen på gaden. hensyn til pletter på tapetet. Det siges at have været et brag af en fest! Det er må- Det ny karréråd ske heller ikke så underligt, for det var I Karré 8 stiftede man nyt karréråd d. 18. netop folk i denne opgang, som havde god maj 1998. Det gamle karréråd var gået i træning i festarrangementer i forbindelse opløsning under genhusningen. Og efter med gårdfesterne. ombygningen var det ikke længere rele- Festarrangørerne placerede de tre barer i vant at være flere karreer sammen, da ar- køkkenerne og afspærrede køkkentrap- bejdet nu hovedsageligt drejede sig om pen, så festgæsterne kun kunne benytte indretning af gården. hovedtrappen. Hovedtrappen blev totalt overmalet og da gæsterne havde forladt Hvor blev Viktoria af? – Fælleshus Adrians lejlighed, lå gasradiatorerne ned. I forbindelse med gennemførelsen af De var blevet benyttet til at sidde på. byfornyelsesbeslutningen for Karré 8 vi- Politiet kom tre gange og uddelte bøder a ste det sig, at istandsættelsesudgifterne 2.000,- kr, for manglende bevilling. De for for- og baghus Viktoriagade 26 blev var vist også lidt bekymrede for, om ejen- meget højere end de beløb, der var afsat i dommen var ved at blive besat. Bøderne forbindelse med vedtagelsen af blev nedsat til halv pris, fordi de var stu- byfornyelsesbeslutningen og begge ejen- derende og festen gav lige præcis et over- domme blev foreslået nedrevet i slutnin- skud, som dækkede bøderne. Da politiet gen af 1998. Beboerne ønskede begge endelig lukkede festen klokken 6 om mor huse bevaret og forsøgte blandt andet at genen, var der trafikkaos på Gasværksvej. henlede fredningsmyndighedernes op 23 Hegelunds facadetegninger af fælleshuset Viktoria mærksomhed på kvaliteterne ved forhu- på, at en nedrivning af ejendommen nok set, som er et lille unikt hus, som netop var den eneste mulighed. Beboerne prote- giver denne del af Viktoriagade sit sær- sterede mod ændringen af byfornyelses- præg. Baghusets skæbne kom til en vis beslutningen. De skrev i deres indsigelse: grad til at afhænge af, hvad der skete ”Vi spørger os selv og hinanden, om det med forhuset, ”idet det ikke kan anses for ikke er sådan, at når man venter fra 1994 en mulighed at få en investor til at opføre til 1999 med at gennemføre en nybyggeri med et baghus på grunden”. byfornyelsesbeslutning, så må man kon- ”Baghuset til Viktoriagade 26 kan bruges statere, at der sker et yderligere forfald på til fælleshus” står der i Byfornyelses- de gamle forsømte ejendomme?“ Dette re- beslutningen. Det havde derfor, under sulterede i en fordyrelse af renoveringen hele processen, været beboernes forvent- af de huse, som beboerne gennem lange ning, at de fik et fælleshus i forbindelse debatter og en ihærdig indsats i årevis med indretningen af gården og i forbin- havde været med til at beslutte, skulle delse med byfornyelsesbeslutningen blev bevares. I karrerådets oprindelige indsi- der da også afsat 2 mio. kr. til istandsæt- gelse til Forslag til Byfornyelses- telse af Viktoriagade 26´s baghus. Arki- beslutning for Karré 8, juni 1993, øn- tekt Anders Hegelund lavede projektet til skede beboerne, at samtlige baghuse i ”Viktoria”, men projektet blev 6 år efter gården skulle danne ”karreens landsby”. byfornyelsesbeslutningen prissat til 6,5 Hvis dette baghus blev nedrevet var der mio. kr og byfornyelsesselskabet pegede ingen tilbage! 24 Gård og institution Friarealdelingen var på plads, men resten Der blev bygget en model af fælleshuset var i virkeligheden op til lederen af insti- til en udstilling i Øksnehallen og karré- tutionen og forældrebestyrelsen. rådet deltog som sædvanligt aktivt og energisk i udformningen af den fælles Karré 8s gårdlaug gård. Økologi blev prioriteret både i for- Karré 8 stiftede gårdlaug d. 19. juni bindelse med gårdrummet og særligt i 2002. Vedtægterne for gårdlavet blev gjort forbindelse med udformningen og brugen så lejervenlige/demokratiske som muligt, af fælleshuset. dvs. at enhver beboer, i lighed med Men først blev fælleshuset sparet væk og gårdlaugsmedlemmerne, har taleret og derefter blev licitationen på gårdrummet har ret til at få forslag behandlet på gene- for dyr. Der skulle spares 350.000 kr. I ralforsamlingen og at indkaldelse, dagsor- samråd med landskabsarkitekten beslut- den og referat skal bekendtgøres ved op- tede man at spare blandt andet slag i opgangene. Endvidere var der flere regnvandstønder og kompostbeholdere af udlejerne, som havde ladet lejere i de- væk, da man evt senere kan indkøbe og res ejendomme repræsentere ejendom- opstille disse uden at ødelægge planen men i gårdlaugssammenhæng. Disse le- fuldstændig. Så Karré 8 fik en byfornyelse jere fik fuldmagt fra ejeren, så de kunne helt uden økologiske løsninger! stemme på dennes vegne. Dette gælder dog ikke karrérådets kontaktperson Kat Da det, mod karrérådets vilje, var blevet Stamatakis eller tidligere formand for besluttet, at Viktoriagade 26 for- og bag- Vesterbro Lejerforening. Adrian Frank. hus skulle rives ned, var det karrerådets forslag, at der skulle placeres en børnein- stitution i Viktoriagade 26s forhus og man arbejdede for at få en eller anden form for fælleslokaler i nybyggeriet. I september 2001 besluttede Borgerrepræsentationen på karrérådets opfordring at bruge 17 mio. kr. på en børneinstitu- tion i Viktoriagade 26 og som noget sjældent set, Kat Stamatakis i VesterbroBladet 3/10 01, blev der også vedtaget en i forbindelse med hensigtserklæring, der beslutningen om at bygge en opfordrede institutionen daginstitution i Viktoriagade til at indgå i samarbejde 26. med beboerne i karreen. 25 FOLK FORTÆLLER Forskellige historier fra forskellige mennesker

Peder Bundgaard, Istedgade 29

Peder Bundgaard har boet i ejendommen siden begyndelsen af 1990erne. Han har boet på Vesterbro i mange år, bl.a. Vesterbrogade, Valdemarsgade og Brorsonsgade. I starten boede han i en 2- værelses lejlighed, men i dag bor han på det gamle tørreloft, som er blevet utradi- tionelt ombygget af Poul Ingemann i forbindelse med Kulturbyåret i 1996. Lejlig- hederne kostede ca. 2.000 kr. om måne- Forside på den for en lille 2-værelses uden bad. På et Peder tidspunkt klagede beboerne over størrel- Bundgaards sen af huslejen til huslejenævnet og fik bog om Dan medhold, til ejerens store fortrydelse. Turell (Dan Turell boede i Da Peder flyttede ind, var ejendommen Istedgade 25 i tre måneder) ejet af Jakobsen. Han ejede også en række vaskerier og andre ejendomme i byen. Jakobsen var ikke vellidt af beboerne bortset fra de ”gamle” i ejendommen. byfornyelsen, og der var ligefrem en dame, Han syntes, det var unødvendigt at som forsøgte at lave en underskriftindsam- byforny ejendommen, fordi han selv ling. havde istandsat den. Istandsættelsen bestod bl.a. i, at han havde installeret et Det endte med, at ejendommen blev over- oliefyr i kælderen, og i den forbindelse taget som råde-over-ejendom, efter at en havde fjernet et par bærende vægge, hvil- tilstandsrapport havde vist, at de private ket førte til, at huset slog revner. forbedringer havde ødelagt ejendommen, Desuden var der underdimensionerede og alle beboerne blev derfor permanent radiatorer i det uisolerede hus og lino- genhuset. Peder Bundgaard fik efter leum oven på de meget tyndslidte bræd- byfornyelsen tilbud om at flytte tilbage til der i køkkenet. Alligevel var der flere af de en af de sammenlagte lejligheder. Han tog ”gamle” beboere, der var modstandere af imod tilbuddet og var lige ved at flytte ind, 26 men efter at have plaget om at få lov til at byfornyelsen. Det eneste han brokker sig se penthouselejligheden, forbarmede over er porten ind til gården. Porten er et byfornyelsesselskabet sig over ham. arkitekttegnet prestigeprojekt for Selvom lejligheden var tænkt som byfornyelsesselskabet, men selv om den kunstneratelier, var lyset uegnet til for- angiveligt skulle være ”verdens bedste”, målet, og Peder og hans kæreste fik til har der været så mange problemer, at den sidst lov til at leje lejligheden. Måske fordi snarere må betegnes som ”verdens dyre- han også er en slags kunstner. ste”. Beboerne har klaget et utal af gange over, at den automatiske åbning ikke fun- I Kulturbyåret blev lejligheden anvendt til gerer. I bedste fald åbner og lukker den receptioner og candlelight-suppers ekstremt langsomt, og i værste tilfælde vil kreeret af Claus Meyer. Derfor var gul- den simpelthen ikke åbne. Men porten vene temmelig hærgede, da Peder flyttede virker stadig ikke. ind. Lejligheden virker større end den er, og Peder er godt tilfreds med Gudrun Lindhard, Istedgade 27

Gudrun Lindhard har arbejdet som skole- lærer. Hun boede i en villa i Valby, men efter hun gik på pension, blev det for uoverkommeligt at bo der. En dag så hun en annonce i avisen for en lejlighed i Istedgade. Gudrun var først lidt betænke- lig ved tanken om at bo i Istedgade. Hun besluttede sig alligevel for at tage chan- cen, og det har hun ikke fortrudt. I oktober 1993 flyttede hun ind i ejendommen, som på det tidspunkt stod halvtom. Kun to andre lejligheder var beboede.

Gudruns lejlighed er på 90 kvm og har 3½ værelse. Kort efter indflytningen fik beboerne tilbudt at købe ejendommen som andelsforening for 8 mio. kr. De af- slog imidlertid, fordi de hellere ville fort- sætte med at være lejere.

Istedgade 27 er ret speciel i byfornyelses- sammenhæng, idet den daværende ejer, Stensdal & Co., havde foregrebet den Penthouselejligheden planlagte byfornyelse for hele karreen og 27 havde ladet de 10 lejligheder istandsætte, Gudrun betalte ved indflytningen ca. efterhånden som beboerne flyttede ind. I 3.600 kr. i husleje og 400 kr. i varme. I dag består ejendommen af 8 lejligheder á dag er huslejen steget til 4.600 kr. og var- 90 kvm samt en stor sammenlagt taglej- men steget til 500 kr. Hun organiserede i lighed. Gudrun er lidt utilfreds med, at de sin tid lejerne, bl.a. for at de kunne få har brugt det gamle spisekammer til at større indflydelse på gårdens indretning. lave et lille badeværelse i, i stedet for at Men for tiden kniber det med opbaknin- lave et stort bad i kammeret. gen. Hun er selv individuelt medlem af LLO og forsøger at høre naboernes me- Til gengæld er hun blevet glad for at bo i ning, inden hun går til karrerådsmøder. kvarteret. Gudrun bruger sit otium til at engagere sig i lokalmiljøet. Da hun flyttede ind, lå der en kinesisk restaurant i Jens Henningsen, tidligere beboer i stueetagen. Ejerne, familien Fung, havde Viktoriagade 30 problemer med en blomstrende narkohandel lige uden for deres vinduer, og Jens flyttede fra Amager og ind i Gudrun hjalp dem med at kontakte poli- Viktoriagade via et lejlighedsbytte. Her tiet og andre myndigheder. Efterhånden lejede han sig også ind i en erhvervslejlig- blev hun nærmest en del af familien. Mor, hed i baghuset Viktoriagade 28. På det som familien Fung kaldte hende, blev en tidspunkt var gården opholdssted for lu- fast gæst ved deres spisebord. En dag be- dere og narkopushere på arbejde. Bebo- gyndte hun at lære kinesisk for bedre at erne havde en stående aftale med Station kunne deltage i snakken omkring bordet. City om hurtig udrykning, indtil de fik Med hjælp fra en dansk missionær og to opsat en stålport ind til gården. Herefter dansktalende kinesere fra ambassaden er udviklede der sig et liv i gården på bebo- hun i dag i stand til at chatte på kinesisk ernes præmisser. på Nettet.

Hun hjalp også Familien Fung, da de havde problemer med nedfaldne fliser og puds. Selvom den tilsynsførende mente, at de selv var årsag til problemerne, blev skaderne udbedret. Byfornyelsen var dog mere end restauranten kunne klare. Stil- ladser og opgravede fortove holdt kunderne væk og en dag måtte familien Fung dreje nøglerne om, og i stedet er der kommet en thailandsk restaurant. Den kvin- delige indehaver bor også i ejendommen med sine to børn.

28 Gårdfestbar

Ejendommen har haft et hav af ejere/bo- vigtige ting. Men karrérådet måtte opsøge ligspekulanter. En dag blev den overtaget dem personligt, for det drejede sig om af Rasmussen & Schiøtz, der siden fik til- mennesker, der var helt uvante med at ladelse til at lave en fuld modernisering af organisere sig. Det lykkes bl.a. at forhin- ejendommen. Beboerne tog kontakt til dre nedrivningen af ejendommene i Vesterbro Lejerforening og dannede en Eriksgades nordside. De fik også indrettet beboerrepræsentation. I samme forbin- en karrébutik i Viktoriagade 28, st.tv. delse blev der dannet et karréråd, som også dækkede karré 5 og 10. Beboerne i Jens trådte ind i Repræsentantskabet for Karré 10 så de dog slet ikke noget til. Må- Vesterbros Byfornyelse. Allerede inden ske fordi andelsforeningerne ikke var rig- første møde havde han fået at vide, hvem tigt interesserede. der var venner, og hvem der var fjender. Han syntes, at det var meget ukonstruk- Karrérådet organiserede meget ”tunge” tivt med den måde folk indbyrdes bekri- ejendomme beboet af alkoholikere og pro- gede hinanden på. Men der kom dog et stituerede. Derfor brugte de mange kræf- værdifuldt netværk ud af det, som fx støt- ter på de sociale problemer i byfornyel- tede op omkring Vesterbro Kulturuge. sen. Men den lange proces var dræbende for beboernes engagement i byfornyelsen, I dag er Jens permanent genhuset på især i den indledende planlægningsfase. Sønder Boulevard. Beboerne ville dog godt skrive under på 29 Åses sexbutik, Halmtorvet 30 ordreforretning og medvirkede til at smugle porno ud af landet. De første par Åse åbnede sin sexbutik på Halmtorvet år havde hun aftenåbent til kl. 22, men 30 i 1968. Hendes baggrund pegede ellers efterhånden følte hun sig utryg ved de ikke i den retning. Hun kom i lære som sene lukketider og gik over til at lukke kl. bogbinder, da hun var 15 år, og efter hun 19. I begyndelsen solgte hun kun bøger var udlært, blev hun forlovet, gift og fik og magasiner. Så kom de sort-hvide smal- en datter. Senere blev hun også uddannet film, hvor det krævede en livlig fantasi at til sygeplejerske. Åse havde nogle venner, se, hvad der foregik. Senere kom der far- der drev en pornobutik i Absalonsgade. ver på filmene, og de sidste par år, hen- Ind i mellem ekspederede hun i forretnin- des butik eksisterede, kom videofilmen på gen og syntes, det var en sjov beskæfti- markedet. gelse. Nogle af de bedste kunder var fragt- Samtidig var hun ansat som sygeplejer- mændene, som åbenbart havde en masse ske på Skt. Lukasstiftelsen, men en dag ”bekendte” med interesse for den menne- sagde hun jobbet op, overtog den gamle skelige anatomi. I begyndelsen kunne tobakskiosk på Halmtorvet, og med eje- kunderne kun se titlen på bladene, hvis rens - Valdemar Andersen - tilladelse åb- de stod og betragtede udstillingsvinduet, nede hun lidt for sjov sin egen sexbutik. for publikationerne skulle være dækket Varelageret overtog hun for 5.000 kr. og til. En gang fik hun en bøde på 500 kr. af udbetalingen var ligeledes 5.000 kr. kon- den strikse betjent Søgren for at have ud- tant med 10 månedlige afdrag á 1.000 kr. stillet et homoblad, hvor man kunne se Huslejen var 255 kr. om måneden uden overkroppen på to drenge. Søgren var varme. ikke bare en pestilens for Åse, men også for gadens piger, fordi han rask væk ud- I 1972 var hun blevet så sikker på, at delte bøder til dem. Dog først efter at hun havde fundet sin rette hylde, så hun have givet dem et par advarsler. flyttede ind på Vesterbro. Herfra drev hun butikken i 25 år, og da ejendommen Billedpornoens frigivelse i Danmark i skulle rives ned, fik hun nye butiks- 1969 var ikke bare en skelsættende begi- lokaler på Oehlenschlægersgade 70. Efter venhed i verden, men fik også betydning yderligere 2½ år lukkede hun butikken for Åse. I oktober samme år blev der af- og gik på pension. Åses butik åbnede ved holdt en seks dage lang pornomesse i KB- 12-13-tiden, for hun skulle først hente hallen med så stor succes, at den blev varerne nede på Vesterbrogade ved den forlænget i yderligere to dage. Folk strøm- nu nedlagte Saga-biograf. Pornoen blev mede til fra hele verden, og mange af dem frigivet i 1969, så det første år turde hun kom ind til hendes butik, hvor de stod i ikke have for stort et varelager. kø langt ned af Halmtorvet. Åse har stadig et minde om begivenheden i form af På et tidspunkt havde hun også en post- en plakat for messen. 30 Doris og Poul Lindhard, Halmtorvet 30 ningen er beskeden, da de store vindues- arealer mod syd giver passiv solvarme. Doris og Poul flyttede ind i Prangerhuset i Det er ikke nødvendigt at tænde for var- begyndelsen af 1999. De første indflyttere men før ved 20-tiden samt lidt om morge- rykkede ind i slutningen af 1998. Doris nen. Til gengæld er der stadig uafhjulpne og Poul kom fra provinsen, men solgte mangler i huset. Det regner fx ind i hjør- deres hus i 1995 og flyttede ind i en lej- nerne ved altanen, og vaskehuset flyder lighed på Mariendalsvej på Frederiksberg. over med vand, formodentlig fordi kloake- Selvom de var glade for lejligheden, syn- ringen er underdimensioneret. tes de, at kvarteret var kedeligt. De søgte efter en bolig med elevator og altan og så, Doris og Poul er bilejere og betaler 275 at der var et nybyggeri på Halmtorvet. kr. i parkeringslicens om året. Normalt er Tanken om at bo på Halmtorvet forekom det ikke noget problem at finde en p- dem dog i starten at være lidt for ”spæn- plads, men efter Øresundsbrons åbning dende”, men en politimand fortalte, at det har de svenske biler fyldt en del. Ved ud- var et vældig trygt sted at bo. stillinger i Øksnehallen holder der mange biler før stelerne på Halmtorvet, og når de I dag er Doris og Poul meget glade for at skal til at forlade stedet og ikke kan bo på Halmtorvet og forventer at bo her komme ud, trykker de hornet i bund, altid. Lejligheden på 98 kvm koster 6.500 hvilket giver en farlig larm. kr. om måneden inkl. varme. Varmereg-

Prangerhuset 31 Doris og Poul er tilsyneladende de eneste hele. På det område er Frederiksberg i Prangerhuset, der er hjemme i dagti- Kommune langt bedre til at holde gade- merne. Det giver dem tid til at betragte arealerne rene. Miljøet nede omkring hal- miljøet omkring Halmtorvet, som stadig alslagteren ved rundkørslen er til tider er præget af prostitution. De kan se let- også slem, med 10-12 bumser som påklædte østeuropæiske piger hoppe ind hærger rundt. og ud af biler, der har kredset rundt i om- rådet. Nogle af bilisterne er tilsyneladende alfonser, som holder opsyn med Peter Holst Eriksen, søn af tidligere ki- ”deres” piger. Poul bliver ind i mellem selv oskejer Inger Eriksen, Halmtorvet 24 spurgt om han har lyst til en pige. Når han svarer: ”nej, jeg bor her jo bare”, så Peter Holst Eriksen voksede op på Vester- er det bare i orden. bro. Som barn boede han på Vesterbro Torv. I 1972 overtog hans forældre Doris og Poul synes, der er utrolig meget tobakskiosken på Halmtorvet 24, som de skrald på Halmtorvet, og de er også gene- drev til 1978. Derfor har han haft karreen rede af, at der ligger hundelorte over det som en skøn legeplads en stor del af sin

Kiosken i Halmtorvet 24 32 barndom. Han legede i baggården med viste sig at en eller anden havde glemt en sin lillesøster og nogle af karreens børn. mursten i afløbet. Efter murstenen var Dengang havde gården mange baghuse, fjernet, kunne Ole endelig få sig et bad, og han kan huske, at en meddelelse til men så opdagede han, at gulvet i badevæ- sin mor om, at ’jeg går lige ud og klatrer relset som det eneste i hele lejligheden på tagene i gården’ , blot blev accepteret ikke havde fald. som noget naturligt. Hans værelse ud mod gaden og Pranger- Peters far var syg det meste af tiden, så huset lugtede muggent. Der var dog in- det var mest hans mor, der stod i butik- gen, der ville tage ham alvorligt i starten, ken. Kunderne var først og fremmest men til sidst fik han opstillet en fugt- mænd fra Fragtmandshallen. En tilfældig suger. Den stod der et par måneder og dag havde Inger talt 700 kunder. skulle hyppigt tømmes for vand. Efter et år var situationen ikke blevet bedre og til sidst blev gulvet brækket op, hvilket af- Ole Bølling Rasmussen, Gasværksvej 33 slørede skimmelsvamp over det hele. Igen blev Ole genhuset, denne gang i 14 dage, Ole flyttede ind i sin nuværende lejlighed mens han fik lagt nyt gulv. Han syntes, i 1989. Lejligheden er på 95 kvm og det var urimeligt at skulle betale husleje havde 3½ værelse før byfornyelsen. I dag for et ubrugeligt rum for den periode, er det en 3 værelses med køkken-alrum. rummet var uanvendeligt. Desuden næg- Ejendommen er en privat udlejningsejen- tede han at betale for den strøm, fugt- dom og ejes af Jeberg. sugeren havde brugt samt husleje for køkkenet, pga. at han havde fået forkerte Ole har ikke de bedste erfaringer med køkkenskabe. Med hjælp fra LLO og byfornyelsen. I 1997 blev han genhuset Vesterbro Lejerforening lykkedes det til og oplevede som mange andre, at det sidst Ole at få medhold. halve år som istandsættelsen ifølge tids- planen skulle vare, tog 1 år i praksis. Lones Kro ligger i ejendommen. Før i ti- Ole fulgte med i byfornyelsen af ejendom- den havde den natbevilling, men nu er men og tog jævnligt op i lejligheden for at bevillingen blevet indskrænket til tids- se, hvordan det gik. En dag opdagede rummet kl. 12.00 – 01.00. Ole har allige- han, at væggen mellem de to værelser ud vel oplevet gener fra kroen. Fx var der støj mod gaden var væk. Håndværkerne hæv- fra rengøringen kl. 3.00 om natten, når dede hårdnakket, at væggen aldrig havde støvsugeren stødte ind i rørene. Men så eksisteret. Men heldigvis kunne ejeren fik han sat lydmålingsudstyr op i lejlighe- også huske væggen, så Ole fik sin væg den, og nu er rørene blevet isolerede. igen. Nogle ting i byfornyelsen har dog fungeret Da han flyttede tilbage igen, trængte han udmærket. Beboerne fik mulighed for selv til et bad, men vandet løb ikke ud. Det at vælge farver til alle rum. Og hvis de 33 selv ville betale ekstra omkostninger altid købe et lille gram at ryge. kunne beboerne også vælge et andet køk- ken end det standardkøkken, som arki- Ny lejlighed tekten havde foreslået. Huslejen er steget Cecil ejendomsadministration på Vester- fra 4.300 kr. til 5.500 kr. om måneden, brogade administrerede Gasværksvej 29. efter at beboerne fik nedsat den varslede Da ejendommens vicevært, Jan Anderson huslejeforhøjelse med 300 kr. Gård- skulle have barn med sin kæreste, flyt- bidraget bliver på ca. 150 kr. om måne- tede han over til hende i Ålborg. Jan den. Ole har ønsket permanent genhus- mødte ham på gaden lige inden han rejste ning, da han gerne vil have en billigere og de aftalte, at Jan kunne overtage både lejlighed, men han har endnu ikke fået hans lejlighed og viceværtjobbet. Han har det rigtige tilbud. nu boet i lejligheden i 16 år. Huslejen var 1.000,- kr/mdr., men Jan Svendsen betalte mindre, fordi han var vicevært. Jan Svendsen, Gasværksvej Brian Sherlock boede i opgangen, da Jan Svendsen flyttede ind. Han havde tre Skomagerstiftelsen schæferhunde, som altid gjorde Jan lidt Medforfatteren til dette hæfte, Jan Svend- nervøs. Beboerne i Gasværksvej 29 var sen boede sammen med to kammerater i dog generelt lidt mere tjekkede end dem i en almennyttig lejlighed i Nordvest. Jan Skomagerstiftelsen, og det var også større Svendsen arbejdede på dette tidspunkt og bedre lejligheder. sammen med Jan Anderson på Rigsho- spitalet. Jan Anderson var vicevært og Gasværksvej 29 boede i Gasværksvej 29. Han kunne, 3-4 Ejeren af Gasværksvej 29 hed Poul Skytte år før kondemneringen, skaffe lejligheder Larsen. Ejendommen gik på tvangsauk- i Skomagerstiftelsen. Maj 1985 fik Jan tion flere gange, og ofte var det Poul Svendsen og hans venner en lejlighed Skytte Larsen selv, der var enten køber hver, til 400,- kr om måneden. Jan eller sælger. Lejligheden 4.tv. stod tom i Svendsen flyttede ind i Gasværksvej 27 i mange år. Den kunne ikke bruges til at stuen ind mod gården. Der boede han ca. bo i, sagde man. På 5. sal boede Saga, 1 år. Viceværtparret Vinnie og Ivan boede hun var kunstner. Hun flyttede ned på 4. i en lejlighed oven over Jan Svendsen. og lillesøster overtog hendes lejlighed. Ivan og Vinnie prøvede at holde lidt ju- Øverst oppe var der også et lille rum, som stits i ejendommen, men det var ikke tyskeren Ludwig havde som mørkekam- nemt at styre den meget farverige beboer- mer. Ludwig var en del i Sydamerika. Der masse. Jan havde kat. Den kunne han blev han skudt i ryggen, så han blev lam ikke lufte i gården, fordi Ansgars og måtte sidde i kørestol. Ole Stenberg, Doberman nogle gange kom farende ud som plejede at passe kommunisternes fra ”Tato Kays” butik. Ansgar var vist nok boghandel i Istedgade, bor stadig i opgan- noget familie til Tato Kay, som boede i gen. Gasværksvej 25. Hos ham kunne man 34 Gården get særligt seriøst. I baghuset Gasværks- På 1. sal tv. Boede Martin, en tørstig vej 31 boede Britta, hun sad tit i gården herre, som spillede bas. Han spillede og drak øl og spillede på guitar. Gården sammen med violinisten Martin Ander- var inddelt med hegn, og der lå mange sen. Og så var der Bjørn og Lars, to gutter værkstedsbygninger. Lones kro havde fra Eriksgade med 80er pophår. De hang gårdhave. Det var beboerne ikke altid så ud sammen med Jan Svendsen. Bjørn er i glade for. dag forsanger i rockbandet Baal. Når Jan og de andre spillede bold i gården, hang Byfornyelse vaskeribestyreren Olsen og hans papegøje Jan var beboerrepræsentant i sin ejen- fra Istedgade 29 ud af vinduet og skældte dom, og derfor blev det også ham, der gik ud. Det havde ikke den helt store effekt til karrérådsmøder. Dette gjorde han i på Jan og hans venner. Derefter kom der håb om at holde huslejen nede, også for et skilt op i gården, hvor der stod ”fod- de andre beboere. Da der var tale om, at boldspil forbudt” – det blev heller ikke ta- rive Skomagerstiftelsen ned, skrev Jan og

Der forberedes gårdfest 35 Adrian et brev til fredningsstyrelsen, tige tilfælde; Lars med kærester, Betty, hvor de påpegede, det urimelige i at rive Bettys veninder, Thomas m.fl. Jan ba- en så historisk interessant bygning ned. I dede i Saxoprojektet og hos venner og lig- øvrigt fortæller Jan, at der sidst i 80erne nende. Han husker det egentlig ikke som blev talt om, at hele Gasværksvejssiden af et problem. Jan har været vicevært i tre Karré 8 skulle rives ned. forskellige omgange. Èn af gangene blev Jan kender Adrian, både fordi de begge er han ansat fordi han skrev og klagede beboerrepræsentanter og fordi Jan er vi- over, at der ikke var blevet gjort rent på cevært for sin egen ejendom Gasværksvej trappen i halvandet år – så blev han til- 29 og Adrians Gasværksvej 33. budt jobbet. Der var løbende masser af klager til huslejenævnet o.l. Det medførte, at ejeren Kampen mod pusherne – 1990-92 fik dispensation for ”fejl og mangler” ind- Nogen gange kunne tæskeholdet godt til byfornyelsen. Beboerne fik nedsat de- kamme lidt over, de havde ikke altid styr res husleje fra omkring 1.400 kr til om- på hvem, der var hvem. En søndag mor- kring 5-600 kr/mdr. Lige efter bygnings- gen så Jan en gammel værtshuskunde renoveringen var Jans husleje på 1.900 kr. rende rundt midt på Gasværksvej, med et bordben, som han ville tæve en Genhusning Gambianer med. En weekend aften kom Jan blev midlertidigt genhuset i 7-8 må- Jan ned af trappen, hans ven Johnny neder i Angelgården i en treværelses lej- stod og ventede nedenfor. Johnny fik be- lighed. Han havde mulighed for at blive sked på ikke at stå der og deale af en fyr i boende til en lavere husleje end i hans campinghabit og træsko, Jan fik nogen gamle byfornyede lejlighed, men han følte på hovedet og tabte sin ene kontaktlinse. sig mere hjemme på Gasværksvej. På et tidspunkt, hvor Jan var på ferie i Spanien, havde han en ven til at passe Dagligdagen i Gasværksvej 29 lejligheden. Vennen åbnede bare, når der Gasværksvej 29 blev samlingssted for blev ringet på gadedøren – så kom der to Jans venner. De spillede bl.a. fodbold. kæmpestore mænd ind af entredøren, de Ind imellem spillede de mod tyrkerne i væltede alle flaskerne på bordet og spar- buret nede i Saxoparken. Jan var kæreste kede til fjernsynet, så gik de igen. Jan med Saga, som boede i opgangen. Siden fandt aldrig ud af om det var politiet eller flyttede hendes veninde ind, og så var tæskeholdet – ellers har Jan altid følt sig han kæreste med hende. Jan fik sin gode tryg ved at bo på Vesterbro. ven Bjarne ind på 5.sal. Der blev festet en del, det foregik tit hos Jan. Stemningen Efter byfornyelsen er ikke længere så løssluppen, som før Jan flyttede tilbage d. 2. marts 1998. Der byfornyelsen, men Jan har siden 1986 bor nu 4 af de tidligere beboere; Jan, Ole, spillet, så murene raslede og har modta- Brian og Trix, „Hos Tove“ er der også sta- get én klage i de 15 år han har boet der. dig – dvs. 5 ud af 10. Huslejen er p.t. Gasværksvej 29 har været præget af flyg- 4.500,- kr/mdr. 36 TI EJENDOMME Om husene

Dette afsnit er inddelt efter de 10 det vil f.eks. sige, at man finder Istedgade eksisterende ejendomme. 31 under Gasværksvej 25,27 og så Nedrevne ejndomme er beskrevet under fremdeles. den matrikel som de oprindelig hørte til,

Istedgade 27 Istedgade 25 og side 39 Viktoriagade 24 Istedgade 29 side 40 side 38 Viktoriagade 26 side 41

Gasværksvej 25, 27 side 48

Gasværksvej 29 side 47

Gasværksvej 31 side 46

Gasværksvej 33 Gasværksvej 35 og side 45 Halmtorvet 26, 28, 30 side 43

37 Byfornyelse ISTEDGADE 29 A + B Københavns Kommune overtog ejendom- MAT. 70H (Tidl. Istedgade 11) men, som råde-over. Byfornyelse Køben- havn administrede byggesagen og IA- Gruppen Øst stod for den tekniske råd- givning. Det blev Murersvendenes A/S, som vandt licitationen. I forbindelse med Kulturby 96 udfører Arkitekt Poul Inge- mann et projekt, som bl.a. resulterer i en tagtilbygning med 6 meter til loft. Der er lydvinduer klasse 35 db til gaden. I 11 lejemål er der beboelse på i alt 647m2 og der er 3 lejemål med erhverv på i alt 130m2. D. 28. jan.1998 var der færdigmelding fra Rasmussen & Schiøtz ved Morten Tranberg.

Grunden bebygges Grosserer Julius Petersen solgte i 1858 parcellen, matr.nr. 70 A4H, til tømrerme- ster H.Bremer, der lod forhuset opføre i 1860. I 1866 opførte tømrermesteren et toetagers bindindsværksbaghus til værk- sted. I 1875 blev baghuset erstattet med et fireetages beboelsesbaghus og i 1876 blev der bygget ”en lille mellembygning”, som bestod af brændeskur, værelse og køkken. I 1914 flyttede arkitekt Valdemar V. Dan porten til midt-hus og ejendommen fik inskriptionen ”Vester Hus 1914” på Istedgadefacaden.

Nedrivninger Der blev givet tilladelse til nedrivning af beboelsesbaghuset i 1979. 38 dere givet tilladelse til opførelse af en en- ISTEDGADE 27 etages sidebygning med saltekælder og MAT. 70 0 (tidligere Istedgade 9, røgeri. Gennem tiderne har der været me- Istedgade startede ved get forskelligt erhverv, bl.a.: lakering af Abel Cathrines gade cykler 1916, bogtrykkeri 1939, Viktualie- - se kort fra 1858 side 7) forretning 1948 og ”Ure og briller” 1968.

Nedrivninger Det to-etages baghus bliver sammen med en en-etages bygning nedrevet i 1980.

Renovering uden offentlig støtte Ejendommen blev renoveret umiddelbart før byfornyelsesbeslutningen. Ejeren øn- skede ikke at renovere ejendommen som en del af byfornyelsen. I 1989 fik huset ny ejer: Erling Jensen A/S – totalentre- prise v/Flemming Jensen, Gasværksvej 8, bedre kendt som ”Tæppe-Flemming”. Han solgte til Søndergaard Entreprise fra Ros- kilde, som gennemførte renoveringen. Der blev givet tilladelse til en beboelseslejlighed i tagetagen på 130 m2 i 1990. De øvrige lejligheder er på 90 m2. Der var indflytning efteråret 1993. Forhusets bruttoetageareal: 935 m2

Grunden bebygges Grosserer Julius Petersen solgte i 1857 grunden til malermester L. Madsen. Han opførte i 1858 forhuset. Baghuset, en to- etages beboelsesbygning, blev opført 1897 af smedemester P.C. Frederiksen. Denne bygning blev i 1945 fødevarefabrik – et pølsemageri. I 1945 blev der endvi-

39 Nedrivninger ISTEDGADE 25 OG VIKTORIAGADE 24 En en-etages bagbygning, tidligere stald- MAT. 70N – A/B Viktoria bygning, blev nedrevet 1980.

Byfornyelse Ejendommen er karreens eneste andelsboligforening. Kubens ejendomsadministration administrerer byfornyelsesbyggesagen og Friborg og Lassen er teknisk rådgiver. Det blev Ho- vedstadens Bygningsentreprise, som vandt licitationen og gennemfører ombygningen. Der er 12 lejligheder og 1.851 m2 etageareal.

Grunden bebygges Snedkermester L.P.Thrane købte i 1857 grunden af grosserer Julius Petersen og lød hjørnehuset opføre. Derpå solgte han ejendommen til skomagermester Jere- mias Elias Spannjer. I 1954 blev der op- ført en transformator på grunden. Fra 1966 lå Café Charles i denne ejendoms hjørneerhverslejemål. Siden åbner Comet Bar samme sted og endnu senere restaurant ”Indus”, som i lighed med ”Mens Shop” fortsat er i ejendommen efter byfornyelsen. Ejendommen bliver brandsikret i 1978. 40 Nedrivninger VIKTORIAGADE 26 I 1974 blev ejendommens gårdtoilet revet MAT 127u.v. ned.

Byfornyelse I Byfornyelsesbeslutningen fra april 1994 står der: ”Forhuset istandsættes og for- bedres ved installation af wc/bad, køkkenmodernisering, fjernvarme og isole- ring. Baghuset istandsættes på tag og fa- cader og forsynes med fjernvarme. Byg- ningen kan anvendes til beboerhus og erhvervsformål. I forbindelse med beboer- lokaler kan der evt etableres en tag- terrasse. Sidebygningen nedrives. Der rådes-over ejendommen.”. Men sådan skulle det ikke gå. Der blev lavet tillæg til Byfornyelsesbeslutningen om nedrivning af for- og erhvervsbaghus, sommeren 1999.

Nybyggeri Borgerrepræsentationen bevilligede i ef- teråret 2001 17 millioner til opførelse af en daginstitution som huludfyldning i Grunden bebygges Viktoriagade 26. Nøhr & Sigsgaard teg- Parcellen blev udmatrikuleret i 1860 og nede huset. solgt til tømrermester J.E. Elhom i 1866, som straks lod opføre det lille to-etagers forhus, hvor han selv flyttede ind i stue- lejligheden. I 1887 blev baghuset, en hestestald til 20 heste, opført. Baghuset blev udvidet og ombygget i 1904. Der blev installeret WC og gårdpissoir i 1926 og fouragehandler V. Kraul Pedersen lavede karnap på forhusets gavl i 1927. Der har været benzinanlæg til 2 standere med 4.000 liter benzintanke i 1948 og auto- værksted siden 1964. I 1963 bliver der lavet oliefyret centralvarmeanlæg i bag- bygningen. 41 Nedrivninger VIKTORIAGADE 28 og 30 I 1995 blev baghuset Viktoriagade 28 re- MAT. 152 og del af 196 vet ned.

Byfornyelse NCC Rasmussen og Schiøtz overtog ejendommene og administrerede selv byfornyelsessagen. Karl Henning Søren- sen A/S var teknisk rådgiver og Frede- riksberg Byggeentreprise A/S gennem- førte ombygningen.

Grundene bebygges Ejendommen Viktoriagade 30 lå på samme matrikel som Halmtorvet 24, der blev nedrevet i forbindelse med byfornyelsen. Viktoriagade 28 er opført samtidig med Viktoriagade 30 og har samme bygherre. Tømrermester Jørgen Hansen Elholm lod forhusene opføre i 1869. Der blev indrettet beboervaskerum i kælderen. I 1927 blev der installeret WC i 6 etager og lavet gårdretirade. Frem til slutningen af anden verdenskrig var der vognfabrik i Viktoriagade 28s baghus. Derefter rummede baghuset Memas Me- tal og Maskiner og i 1949 blev der lavet snedkerværksted på 1. sal og i stuen. I 1955 var baghusets ejer. P. Olischa. Han havde Vesterbros Cykellakeri på 1. sal. 42 Nedrivninger HALMTORVET 24-32 Ejendommen på hjørnet af Gasværksvej OG GASVÆRKSVEJ 35-37 MAT. 196. (delvist) MAT.213.MAT.70M. og Halmtorvet blev revet ned i 1978. Der - Prangerhuset var ildløs i husets tagetage i 1943 ”årsag ikke konstaterbar”. Ejendommen blev kondemneret i november 1977 p.g.a. brandsikringsregler. Ejendommen beskri- ves som en korridorejendom og der var ikke plads til brandvæsnets stiger. Eje- ren, blikkenslagerfirmaet Mogens G Høj- rup, forespørger om hvad man kan bygge på grunden bagefter. Men der bliver ikke bygget noget i første omgang. Grunden henligger som en tomt helt frem til Pangerhuset bliver bygget. Omkring 1990 planter Vesterbros Træplante- aktionsgruppe rønnetræer til forskøn- nelse af stedet. I 1993 bliver Halmtorvet

Grunden bebygges De tre ejendomme som oprindelig lå hvor Prangerhuset ligger i dag blev opført omkring 1870. I 1923 ansøgte boghandler Hedemark om lov til at opføre et toetagers grundmuret hus bag Halmtorvet 24. Stueetagerne på de tre ejendomme rummede butikker, helt fra husene blev op- ført. I 1957 var der fx. mejeri i hjørneejen- dommen. Ejendommen Halmtorvet 26-30 har rummet smørrebrødsforretninger, In- ger Eriksens kiosk og ikke at forglemme ”Åses sexbutik”(se side 29). 43 26-30, som også er kondemneret, nedrevet. I første omgang tages Halmtorvet 24 ud af byfornyelsesbeslutningen og bliver først besluttet nedrevet efter tillæg til byfornyelsesbeslutning i 1995. Nedrivnin- gen foregik i begyndelsen af 1996.

Byfornyelse Nedrivningen af Halmtorvet 24 er en historie for sig (se side 21)

Nybyggeri Fagforeningernes Boligforening FB lader Prangerhuset opføre i 1997. Byggeriet ad- ministreres af Fællesadministrationen 3B og det er tegnet af NOVA 5 Arkitekter A/ S, som vandt en konkurrence p.g.a. de anderledes lejlighedsplaner. E. Pihl og Søn A/S var entreprenør. 44 Nedrivninger GASVÆRKSVEJ 33 I 1976 søgte Kurt Abildgård (senere MAT. 70L Kulturbussen Dagmar) om indretning af børneteater i den tidligere staldbygning. I 1999 blev teaterbutikken, den tidligere staldbygning, samt kontoret og en gammel garage revet ned.

Byfornyelse I denne ejendom var der mange aktive lejere. De var velorganiserede helt fra byfornyelsens start og havde derfor fået presset huslejen helt i bund inden renoveringen begyndte. Ud af de ti lejemål var der kun én, som ønskede permanent genhusning. Det er usædvanligt for en udlej- ningsejendom, at 90% vil tilbage til deres lejligheder. Ejendommen ejes af SCSK 1759 ApS og Trecas ApS stod både for byggesagsadministrationen og den tekniske rådgivning. Nyboder Modernisering var entreprenør.

Grunden bebygges Ejendommen blev opført i 1857 af tømrer- mester H. Jensen. I 1882 lod ejeren He- stehandler P. Christiansen, ved arkitekt Chr. Prahl, den lange en-etages sidebygning opføre som hestestald og vogn- remise – karlen sov ovenpå stalden. I 1925 fik hestehandleren tilladelse til automobilgarage i gården. I 1932 blev staldbygningen ombygget til lagerbygning for grosserer N. Flintenborg. I 1978 blev ejendommen brandsikret. 45 rettet tapesererværksted i baghusets tidli- GASVÆRKSVEJ 31 gere port. MAT. 70K Nedrivninger I 1979 blev en 1-etages garagebygning nedrevet og i 1981 blev vaskehus- bygningen nedrevet. I 1996 blev baghuset, Gasværksvej 31 A og B på 599 m2, nedrevet.

Byfornyelse I 1998 blev ejendommen færdigmeldt (ejendommen består af 5 etager, tagetage, erhverv i stueetagen. 10 3-rums lejligheder + 2 erhverv. Beboelse:741 m2. Erhverv: 115 m2. NCC, Rasmussen & Schøtz var både ejer og byggesagsadministrator. AI-Grup- pen Øst var teknisk rådgiver og Artex A/S var hovedentreprenør.

Grunden bebygges Forhuset blev opført i 1867 og baghuset året efter. Tømrermester C.A. Kyhn købte i 1856 parcellen af Julius Petersen. Alle- rede i 1909 blev forhuset forsynet med WC og gårdlatrinen indskrænkes derfor. I 1927 var der en bemærkning i byggesagen om, at den 44 kvm store taglejlig- hed med ateliervinduer, som blev indrettet i baghuset, ikke måtte udlejes til til- flyttere, da den er vendt mod rådhuset. I 1927 blev det ene af de to cykelskure ud- skiftet med et vaskehus på 6 kvm, fordi den gamle vaskekælder i forhuset, med lofthøjde 1,8 m, ikke havde afløb. Og i 1928 opføres en garage til tre benzin- drevne automobiler. I 1955 blev der ind- 46 ende brandsikring af ældre beboelses- GASVÆRKSVEJ 29 ejendomme, og der fremkom forslag til MAT. 70I midlertidigt gårdanlæg med lege og opholdplads, indtil en samlet løsning for karreen kunne realiseres. Diemer blev påbudt at anlægge lege- og opholdsplads på tidligere baghusområde ved Istedgade 27. Beboelsesbaghuset havde 19 lejligheder fordelt på 5 etager. Ti af disse lejligheder vendte mod bageste baggård. Der var intet WC og huset tilstand blev beskrevet som dårlig. I 1977 blev den 5-etages bagbygning nedrevet. I 1978 blev 2 gårdtoiletter og pis- soir nedlagt. I 1980 blev en 1-etages bagbygning med værksted for en blikkensla- ger og en kurvemager nedrevet.

Byfornyelse Kbh.s kom.s bygge- og boligdirektorats 1.bygningsinspektorat modtog d. 28/1 1998 færdigmelding fra Rasmussen & Grunden bebygges Schiøtz ved Morten Tranberg. Handelshuset Larsen & Co solgte i 1856 Lydvinduer 35 db til gaden. ( 9 lejemål grunden til malermester Christian Frede- beboelse i alt 647m2, 3 lejemål erhverv i rik Schmidt. Han opførte i 1859 forhuset alt 130m2.) Teknisk rådgiver var AI-Grup- med 10 beboelseslejligheder. I 1871 blev pen Øst og entreprenør var Artex A/S. en femetages bagbygning til beboelse op- Ejendommen blev byfornyet sammen med ført. I 1926 blev der installeret WC i for- Gasværksvej 31. husets fem etager, og der blev opført en værkstedsbygning, som havde adgang gennem en passage i beboelsesbaghuset. Der var en pølsemager i baghuset. I 1935 blev der, til stuebeværtningen i forhuset, lavet en tilbygning med indendørs herre- og dametoilet.

Nedrivninger Sidst i 1970erne tog man fat på en mindre sanering af ejendommen. Bolig- kommisionen havde overvejelser angå- 47 25s stuelejligheder har der endvidere væ- ISTEDGADE 31 & GASVÆRKSVEJ 25-27 ret Skomagernes Sygekasse og Katte- MATR. 70 G - Skomagerstiftelsen værnsforening.

I ’Fundats til Skomagersvendebroder- skabets stiftelsen omtales „32 boliger hver bestående af et værelse og et kjøkken samt en boutik med beboelseslejlighed for en høker“. Meningen med stiftelsen var, at „yde gamle, værdige og trængende københavn- ske skomagersvende og deres enker frit husly og om muligt i tiden nogen understøt- telse i penge eller brændsel“.

Skomageren Carl Ferdinand Rasmussen, hvis far var skomagermester, byggede ’Skomagerstiftelsen og ud over den også Vajsenhuset i Farimagsgade 51.

Nedrivninger Den lille bygning, Istedgade 31 også kal- det basarbygningen, blev nedrevet i 1987. Grunden bebygges Og muren samme sted blev opført i år Ejendommmen er opført af Skomager- 2001. svendenes Broderskab ved arkitekt Carl F. Rasmussen i 1858. Der er 11 ensidige, Byfornyelse etrums lejligheder på hver etage. I 1887 I 1990 blev lejlighederne kondemneret og blev der ansøgt om opførelse af kiosk- i 1993 blev bygningen fredet. Ejendom- bygning. Denne kioskbygning lå på men stod tom i 4-5 år, med omfattende Istedgade 31, hvor der nu er opført en vejrligskader og svampeangreb til følge. mur for at lukke gårdanlægget. I 1929 Skomagerstiftelsen blev i 1994 overtaget blev der installeret WC på 4 etager, samt af Københavns kommune, som en råde- et gårdtoilet. I 1941 fik Skomager- over-ejendom. Lejlighedsantallet ændre- stiftelsen gavlen ændret p.g.a storm- des fra 31 til 11. For at sikre de traditio- skade. Sommeren 1944 var der bygnings- nelle håndværksarbejders kvalitet blev forandringer i bazarbygningen efter sabo- arbejdet udbudt og gennemført i fag- tage. I 1950erne er der lingeributik i entreprise. AI-Gruppen Øst var teknisk hjørnebutikken, guldsmed og guldsmede- rådgiver og Byfornyelse København stod værksted på Gasværksvej. I Gasværksvej for byggesagsadministrationen.

48 STATISTIK Før og efter byfornyelsen af Karré 8

FØR (september 1989) NU (oktober 2003) boliger 185 boliger 142 vær. u. bad og toilet 2 vær. u. bad og toilet 0 Lejligheder 183 Lejligheder 142

1-2 vær. 107 1-2 vær. 17 3 vær. 18 3 vær. 93 4- vær. 58 4- vær. 32 max. 60 kvm 111 max. 60 kvm 7 max. 80 kvm 38 max. 80 kvm 29 øvrige 34 øvrige 106

Fjernvarme 0 Fjernvarme 142 centralvarme 17 centralvarme 0 andet 168 andet 0 toilet og bad 2 toilet og bad 142 toilet, ikke bad 103 toilet, ikke bad 0 bad, ikke toilet 0 bad, ikke toilet 0 hverken bad eller toilet 78 hverken bad eller toilet 0 boliger m. 1 beb. 97 boliger m. 1 beb. 40 boliger m. 2 beb. 45 boliger m. 2 beb. 63 boliger m. 3 beb. 11 boliger m. 3 beb. 23 derover 7 derover 16

0-6 år 11 0-6 år 41 7-14 år 11 7-14 år 20 15-29 år 95 15-29 år 87 30-63 år 127 30-63 år 152 64- år 17 64- år 10 i alt 261 i alt 310 49 antal antal Ombygningsudgift, lejligheder lejligheder areal kroner Ejendomme før efter i m2 (byfornyelse)

Istedgade 29 17 11 976 14.733.000

Istedgade 27 8 9 935 0

Istedgade 25/Viktoriagade 24 12 12 1.851 16.997.000

Viktoriagade 26 2 0 651 (nybyggeri)

Viktoriagade 28-30 24 24 2.256 27.928.000

Halmtovet 24 18 0

Halmtorvet 26-30 30 0

Prangerhuset 0 46 4.400 (nybyggeri)

Gasværksvej 33 10 10 1.061 15.295.000

Gasværksvej 31 22 10 834 11.751.000

Gasværksvej 29 9 9 756 11.070.000

Skomagerstiftelsen 31 11 1.081 25.246.000

183 142 14.801 123.020.000

50 Litteratur:

Byfornyelsesbeslutning, april 1994.

Supplerende byfornyelsesbeslutning, februar 1995.

Forslag til gennemførelsesprojekt for gårdanlæg, maj 1999.

Tillæg til byfornyelsesbeslutning, juni 1999.

Fra sanering til byfornyelse i KØBENHAVN, Københavns Kommune, Overborgmesterens Afdeling 1992.

Claus M. Smidt, Fra det nu forsvindne Kjøbenhavn, Srandbergs Forlag 1987.

Gamle Københavnske bykort og prospekter - gennem 800 år, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1991.

VESTERBRO En forstadsbebyggelse i København, Miljøministeriet, fredningsstyrelsen 1986.

Bydelsatlas Vesterbro, Miljøministeriet, Planstyrelsen 1991.

Josef Petersen og “Bob” Jarset: Holger Danske Vaagner, A/S Forlaget Faglitteratur 1946.

51 1993

Valdemarsgade 4 z 1665 København V z 33 22 95 22 www.vbcenter.dk