Karré 8 Forord
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2003 S K O M A G HALMTORVET E VIKTORIAGADE R K ISTEDGADE A R GASVÆRKSVEJ R E E N 1 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Sorte Hest ENGHAVE PARKEN KARRÉ 8 FORORD Nogle ting er i konstant forandring, det måde klippet den historiske navlestreng gælder også bydele. Nogle forhold ændrer over og denne bog er et slags forsøg på at sig hurtigt, andre er årtier, århundreder bevare denne navlestreng. om forandringen, så de synes konstante Mange af de ældste huse på Vesterbro for nutidsmennesket. Byfornyelse er en ligger i denne del af kvarteret og det har hurtig proces set i et historisk perspektiv, byfornyelsen heldigvis ikke ændret stort men uendelig langsom for de som står på, men har den også ændret ved de midt i processen. mange forhold, som Vesterbro har været Byfornyelsen er forbi nu, for Skomager- kendt for? (Hvilke forhold der her tænkes karréen og ingen kunne forestille sig kon- på, vil jeg lade være op til den enkelte at sekvenserne af så store forandringer, vurdere. Vi ser jo forskelligt på de ting.) både bygningsmæssigt, men især Menneskets søgen efter tryghed har jo beboermæssigt. Byfornyelsen har på en sine omkostninger. Adrian Frank, Gasværksvej 33 Adrian Frank og Jens Henningsen i gården ved Viktoriagade 28 2 INDHOLD FORORD 2 VELKOMMEN 4 SUBURBIUM OCCIDENTALE 6 VESTERBROS BEBYGGELSE 8 ANDEN VERDENSKRIG 12 OPGANGSTIDER 13 BYFORNYELSE 15 FOLK FORTÆLLER 26 TI EJENDOMME 37 Istedgade 29A & B 38 Istedgade 27 39 Istedgade 25/ Viktoriagade 24 40 Viktoriagade 26 41 Viktoriagade 28-30 42 Halmtorvet 26, 28 & 30/ Gasværksvej 35 43 Gasværksvej 33 45 Gasværksvej 31 46 Gasværksvej 29 47 Gasværksvej 25-27 48 STATISTIK 49 LITTERATUR 51 3 VELKOMMEN Da Skomagerkarreens/ Karré 8´s bebo- erne var kommet tilbage til deres hjem efter ombygningen, skulle de til at tage stilling til etablering af fælleshus og ind- retning af gården. I den forbindelse blev der oprettet et nyt karréråd. Underteg- nede deltog, på beboernes opfordring, i disse møder. Her blev jeg præsenteret for rigtigt mange sjove, groteske og tragiske „ombygningshistorier“, som jeg synes burde deles med en større kreds. Samti- dig var der et gab i viden og indsigt i „by- fornyelse“ mellem „de nye“ og „de gamle“ - og selv om karré 8 altid har været, og stadig er, et velfungerende og venligt Kort over Karré 8 karréråd, så opstod „det har vi prøvet !“ med Skomagerstiftelsen, alligevel. Det er en meget trættende sæt- fredet 1. marts 1993 ning at høre for nye entusiaster. periode i Vesterbro Byfornyelsescenter. Ideen med dette hæfte har været, at ”de Han og jeg havde derfor i en periode mu- gamle” beboere får afleveret og „afsluttet“ lighed for sammen at indsamle historier deres historie. Og at „de nye“ beboere fø- og oplysninger til dette hæfte. ler sig velkomne. Karré 8 - bogen er også tænkt som en før- I forhold til denne målgruppe har bogen ste-udgave af „Velkommen hjem“ - en op- til formål at bygge bro mellem de gamle samling efter bygningsfornyelsen, som (de beboere der har oplevet byfornyelsen) udleveres til beboere ved tilbageflytning, og de nye beboere ved, at de „gamle“ for- på det tidspunkt hvor planlægningen af tæller historien videre. Der har været et gårdindretningen begynder. Dvs at Karré stærkt sammenhold i karreen under 8 - bogen skal være model for lignende byfornyelsen, og det er vores håb, at bo- bøger til andre karreer. Da det har taget gen kan bidrage til at etablere et nyt og længere tid, at fremstille dette hæfte, end ligeså godt netværk blandt beboerne. Jan Svendsen og jeg først troede, rammer Vi har været i den heldige situation at udgivelsen af Karré 8- bogen ikke det ide- Jan Svendsen, som er beboer på elle tidspunkt for udgivelse. Gasværksvej 29, havde en ansættelses- Hæftet bliver endvidere en art evaluering 4 af byfornyelsesprocessen, som man må er næsten det eneste vi ved. formode vil interessere fagfolk og politi- Begrænsningens kunst kere. De forskellige karreer har forskel- Der gik ikke lang tid efter, at jeg begyndte lige problemstillinger, men vi mener alli- at samle på historier fra Karré 8´s ejen- gevel, at der vil være erfaringer i forbin- domme, før der dukkede den ene spæn- delse med beboerdemokrati/ borger- dende og fantastiske kontakt og synsvin- inddragelse at hente i denne kel op efter den anden. Det har været afrapportering. Bogen indeholder endvi- ganske håbløst, at få alle de sjove og dere tal for, hvor mange boliger der er i mærkværdige begivenheder og personlig- karreen, ombygningsudgift på de enkelte heder fra Karré 8 med i dette hæfte. Og ejendomme m.m. det er da derfor også mit håb, at nogen får blod på tanden og laver del 2 med Karré 8 ligger omkranset af Gasværksvej, nogle af alle de beretninger, som ikke er Istedgade, Viktoriagade og Halmtorvet. med her. Karreen er karakteristisk ved at have Vesterbro Byfornyelsescenter har støttet, langt flere udlejningsejendomme end an- men ikke redigeret i dette hæfte. Det vil dre karreer på Indre Vesterbro. sige, hæftet gengiver den oplevelse af byfornyelsen og Vesterbro, som de perso- Man kan spørge sig selv om Vesterbro ri- ner der har været med til at lave det har sikerer at blive historieløs af at blive haft. byfornyet ? – Hvor hurtigt må en Susanne Sperling, byomdannelse/ udskiftningen af befolk- Vesterbro Byfornyelsescenter ning ske for, at ”ånden” kan nå at følge med ? Vesterbro er et indvandrerkvarter - det har det altid været. Først kom Københav- nerne fra den overfyldte midtby, så kom sjællandske/lollandske bønder, da indu- strialiseringen tog fart omkring 1900, se- nere kom jyder, svenskere og nordmænd, de skulle vel egentlig til Amerika og skulle bare lige tjene til billetten først - det gik ikke altid som planlagt. Så kom ”spaghettierne”, de italienske fremmedar- bejdere i 60´erne og siden kom de tyrki- ske gæstearbejdere i 70´erne. De fik ko- ner og børn herop i 80érne og åbnede butiker, da de blev arbejdsløse, – de er her stadig, nogle af dem på tredje genera- tion. Hvem er de nye beboere? - de unge . Vesterbro er blevet en ung bydel! Det Nina Kofoeds tegning af fælleshus 5 SUBURBIUM OCCIDENTALE Den vestre forstad Man kan godt tillade sig at sige, at der gere og bryggere. Visse erhverv kom i ikke har boet nogen på Vesterbro før særlig grad til at præge Vesterbros 1852. Men det er naturligvis ikke den fremtid. Slagterne havde slået lejr ved fulde sandhed. Fundne stenredskaber Københavns indfaldsvej, efter at de viser, at Vesterbro har været beboet 1577 var blevet smidt ud af byen af siden stenalderen. I middelalderen var sundhedsmæssige årsager og var fra da terrænet syd for København et land- af et markant indslag på Vesterbro. I skab med møller og enge. Her boede kølvandet på kvægtorvet dukkede na- enkelte fribyttere, nogle få hyrder til turligt nok garvere, lysestøbere og sko- pasning af byens kvæg og magere op. Ud over det fandt folk fra møllere.Gennem statens jordebøger indre by her muligheder for udflugter finder man i 14.- og 15.-tallet også ba- og forlystelser i form af diverse værts- huse og teatre og andet gøgl. Kort over Vesterbro af O.N. Flint 1784, med Karré 8 indtegnet 6 Vesterbros officielle historie startede Regeringen krævede, at hovedstaden ved Kgl. Forordning 1614, udstedt af solgte udenbys fæstejorde. Bystyret var Chr. d. IV. I slutningen af det 16.år- imod, men Regeringen gennemtvang sal- hundrede opstod en lille forstads- get, og størstedelen af grundene blev pri- bebyggelse. Vesterbro var den bydel vateje. Kommunen mistede herved uden for Københavns volde, som tid- styringsmulighed med bebyggelse og by- ligst havde permanente bebyggelser. plan, selvom grundene blev solgt på så- Gl. Kongevej havde tabt sin betydning kaldt ’rød servitut’, d.v.s. mulig indfly- som det første stykke af den gamle lan- delse. Servitutten „blev glemt“ i 100 år og devej til Roskilde, og i stedet for var blev herefter kun brugt på det ydre Vesterbrogade trådt frem, og mange Vesterbro (sandsynligvis fordi den indre næringsdrivende havde slået sig ned bydel allerede stod færdig). I 1840 fand- her. Ifølge en lov som blev indført efter tes der 1.711 registrerede beboere i byde- Svenskekrigen 1658-60, måtte de være len, mens overbefolkningen bag indstillet på at nedbrænde deres hus, bymurene i København truede med at hvis fjenden kom til hovedstaden. sprænge fæstningsvoldene. Byggematerialer fra de ødelagte bro- kvarterer i forbindelse med Københavns brande 1794-95 og bombardementet i 1807, fik magistraten læsset af i strand- kanten, syd for det nuværende Halmtorv, så Vesterbro blev en del større i disse år. Omkring år 1800 voksede forlystelseslivet betydeligt. Værtshuse, ofte kombineret med en slagter, lå side om side, og forlystelsesfolk søgte mod bydelen, bl.a. fra Bakken efter kildesæsonen. Af forly- stelser kan nævnes: ’Vauxhalls’, karru- seller, menagerier, teater- og pantomime- forestillinger i baraklignende teater- bygninger. Kvarteret husede desuden fødevare- Tog til Roskilde relaterede erhverv som frugtplantager, handelsgartnerier og kapunstopperier. Men så blev jernbanen oprettet. Banegår- Her lå store statsstøttede farveplantager den blev lagt i Dronningens Enghave – midt i 18.årh., mest til farvning af militæ- omtrent for enden af Stampesgade. Skin- rets uniformer. Senere fulgte privat indu- nerne blev lagt på en dæmning over de stri i form af klædefabrikation, sumpede strandenge (strækningen Halm- kakkelovnsfabrik, tobaksplantage o.a.. torvet/Sønder Boulevard). I 1847 åbnede Omkring år 1800 havde byen brug for forbindelsen til Roskilde, muliggjort af en penge til genopbygning efter brandene. ekspropriationslov 2 år før. 7 VESTERBROS BEBYGGELSE Forstaden bebygges 1852 besluttede kommunen at ophæve rer opstod. Egentlig byplanlægning i mo- den militære demarkationslinie, som ind- derne forstand fandtes slet ikke. til da havde forhindret mere permanente Med fritstilling af udenbys grunde, myn- bebyggelser i forstaden og kort efter var dighedernes manglende stillingtagen og der en heftig byggeaktivitet og nye kvarte- den heftige og ukontrollerede byggeaktivi KARRÉ 8 Istedgade Thor Brandts kort fra 1858 (hvor man kan se, at der endnu ikke er blevet trukket i Istedgade) 8 tet, opgav bystyret reelt muligheden for såvel fysisk som økonomisk, udover at de indflydelse og planlægning af den nye by- ofte ejede grundene, hvorpå husene blev del.