KØBENHAVNS MUSEUM, 2018

Tivoli, Orangeriet KBM4238 Vestervold Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Sted- og sb.-nr.: 020306-760 Fredningsnr.: 3130:18

Niels H. Andreasen

Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected]

Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk

© Københavns Museum 2018

Forsideillustration: Arkæologer afrenser stenlægning. Foto: Københavns Museum.

2 Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ...... 7 3.1 Administrative data ...... 7 3.2 Udgravningsdata ...... 7 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 8 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 8 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 11 5 Centrale problemstillinger...... 12 6 Udgravningsmetode ...... 13 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...... 13 6.2 Målesystem ...... 13 6.3 Fundindsamling og -håndtering ...... 13 6.4 Prøvestrategi og metoder ...... 13 6.5 Digital registrering og lagring ...... 14 7 Undersøgelsens resultater ...... 15 7.1 Kontekster...... 15 7.2 Osteologisk analyse (v. Anne Simonsen) ...... 19 8 Diskuterende sammenfatning ...... 25 9 Fremtidigt arbejde ...... 26 10 Litteraturliste ...... 27 11 Kontekstliste ...... 28 12 Fundrapport og – liste ...... 29 13 Fotoliste ...... 32 14 Oversigtsplan ...... 34 15 Bilag 1 – 14C-dateringer ...... 35

3

Fig. 1. Kortudsnit over København med markering af undersøgelsesområdet (rød stjerne).

4 1 Abstract

I forbindelse med opførelsen af et nyt Orangeri i Tivoli fandtes en belægning af knoldebrosten. Konstruktionen skal muligvis sættes i forbindelse med Dronning Sophie Amalies lysthave i Vestre Forstad fra 1640’erne. En dyreknogle daterer et opfyldslag umiddelbart over stenlægningen til efter cal AD 1669, hvilket understøttes af genstandsfundene. I kort afstand fra stenlægningen fandtes skelettet af en ung mand (15-16 år) i sammenfoldet stilling uden spor efter begravelse. Udgravningen viste, at han muligvis er faldet om og efterladt i et fugtigt og sumpet område. Skelettet er C14-dateret til cal AD 1520-1795 og er muligvis en falden svensk soldat fra svenskernes storm på København i 1659.

Arkæologiske perioder: Efterreformatorisk tid (1536-1660), Enevælde (1661-1848)

Anlæg og fund: Stenlægning, skelet, opfyldslag, kridtpiber, keramik, musketkugler

Nøgleord: Tivoli, Svenskekrigen 1657-1660, Stormen på København, Dronningens Enghave, Sophie Amalie, Vestre Forstad

English summary

In connection with the construction of a new Orangery in Tivoli, a paving was uncovered. The pavement may be connected to the Queen Sophie Amalie’s pleasure garden in the Western Suburbs from the 1640’s. An animal bone in the fill above the paving has been dated until after cal AD 1669. The date is supported by relative dates of the artefacts from the fill. Nearby, the skeleton of a young man (15-16 yo) was found. He lay in a folded position without traces after burial and the excavation showed that he may have fallen over and left in a humid and swampy area. The skeleton is C14-dated to cal AD 1520- 1795 and is probably a fallen Swedish soldier from the Swedish attack on Copenhagen in 1659.

5 2 Undersøgelsens forhistorie

Tivoli opfører et nyt 370 m2 stort Orangeri, som bliver en vinterhave-pavillon i to plan. I den forbindelse fjernes resterne af den gamle Harmonipavillon og der udgraves til nye fundamenter mellem Det Kinesiske Tårn og Nimb Terrasse. Rundt om bygningen etableres grønne anlæg.

Den nordøstlige halvdel af Tivoli med Tivolisøen og dens bredder er fredet som jordfast fortidsminde efter Museumslovens § 29 e, idet området udgør en (kultiveret) rest af voldanlægget.

Museet blev kontaktet af Tivoli d. 16. januar 2017, da der i forbindelse med jordarbejdet var fremkommet en større stenlægning. Ved museets efterfølgende besigtigelse sammen med en repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsen stod det desuden klart, at der i kort afstand fra stenlægningen lå et delvist eller komplet menneskeskelet. Entreprenørens maskinfører havde på imponerende vis fået øje på skelettet fra gravemaskinen, hvilket havde foranlediget standsningen. Museet vurderede i samråd med Slots- og Kulturstyrelsen, at en registrering af stenlægningen og skelettet var påkrævet, hvorfor der blev igangsat en arkæologisk undersøgelse. Undersøgelsen er betalt af Tivoli i henhold til bestemmelserne i Museumslovens kapitel 8 og 8a.

Siden midten af 1950’erne er der ved anlægsarbejde i forlystelseshaven gentagne gange fundet spor af opfyldningen i Stadsgraven eller udplanering af glaciset, deponeringer af kakler og keramikskår fra 1500- og 1700-tallet samt skeletdele (Tabel 1).

KBM-nr. Lokalitet År Beskrivelse KBM4125 Tivoli 2015 Sydøst for Glassalen og vest for Det Japanske Tårn fandtes et planeringslag, der formentlig skal tilskrives udplanering af glaciet forud for anlæggelsen af forlystelseshaven. I bunden af en del af grøften sås et lag af sand, grus og byggematerialer, der formodentlig var en del af opfyldningen i Stadsgraven i 1870’erne / 1880’erne. 020306-657 KBM4080 Tivoli 2014 Øst for Plænen i Tivoli fandtes et kraftigt plane- ringslag, der formentlig skal tilskrives udplaneringen af glaciet. På skråningen mod Tivolisøen sås flere udjævnings- eller opfyldslag af sand, grus, mørtel, brokker og andet kulturmateriale, der formodentlig stammer fra opfyldning af Stadsgraven. 020306-606

KBM3304 Tivoli 2006 I forbindelse med anlæggelsen af en kælder i Tivoli blev der i en dybde af tre meter konstateret intakte jordlag. Disse stammer givetvis fra den gamle vold. 020306-440 Uden KBM-nr. Tivoli 1973 Ved Grøften fremkom i 2-3 m dybde 1500-tals ovnkakler. Uden KBM-nr. Tivoli, Det 1969 Ved udgravning ved det kinesiske tårn fremkom kinesiske Tårn ? skeletdele, tolket som levn fra stormen på København, februar 1659. Uden KBM-nr. Tivoli, Plænen 1967/ Ved omlægning af Plænen blev der iagttaget opfyld (af 68 en sø?), der ud fra genstandsmaterialet at dømme var sket i begyndelsen af 1800-tallet. Uden KBM-nr. Tivolisøen 1967 Ved sænkning af vandstand forud for sanddækning af søens bund, fremkom store mængder skår fra slutningen af 1700-tallet. Uden KBM-nr. Tivoli, 1954 Ved anlæggelsen af ny Koncertsal, fandtes en 9 m bred koncertsalen og 3,5 m dyb, pælesat grøft mod Tietgensgade. Tolket som sikkerhedsforanstaltning for at publikum ikke skulle kunne komme for tæt på fyrværkeriet i havens tidlige år. Alternativt en tømmergrav.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer og fund i Tivoli.

6 3 Administrative data og udgravningsdata 3.1 Administrative data

Al relevant dokumentation vedrørende KBM4238 Tivoli, Orangeriet, opbevares på Københavns Museum. Digital dokumentation, inklusiv fotos, Intrasis-database, e-mails, m.v. er arkiveret på museets servere samt kommunens journaliseringsprogram eDoc under administrativsag 2017-0057093.

Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen sendes til bygherre, Transport- og Bygningsministeriet og vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig på museets hjemmeside (https://cphmuseum.kk.dk) samt på Slots- og Kulturstyrelsens nationale, online register ”Fund og Fortidsminder” (http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/).

3.2 Udgravningsdata Den arkæologiske undersøgelse blev foretaget af Mikkel B. Siebken, Rikke Simonsen og Niels H. Andreasen (udgravningsleder).

Beretningen er skrevet af Niels H. Andreasen og den osteologiske rapport er udarbejdet af Anne Simonsen. Rentegning og digitalisering af dronefotos er udført af Mikkel B. Siebken.

Datering af to knogleprøver er udført af Raimund Muscheler og Mats Rundgren på Laboratoriet för 14C-datering, Geologiska Institutionen, Lunds Universitet.

KBM-nr. og internt journalnr. KBM4238, int.sagsnr.3582 Amt København Herred Sokkelund Kommune København Kvarter Vestervold Sogn Helligånds Periode for feltarbejde 18.-20.1.2017 Niels.H.Andreasen, Rikke Simonsen, Mikkel B. Arkæologer Siebken

Areal (m2) samt % af område Ca. 500 kvadratmeter Volume (m3) samt % af område Koordinatsystem DKTM 3 Højdesystem DVR 90 X-koordinater 1172365-1172379 Y-koordinater 651547-651558 Meter over havet 2,6-3,5 m. Bygherre Tivoli A/S Hovedentreprenør

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

7 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

4.1 Kulturhistorisk baggrund

Tivoli er anlagt på en del af det gamle fæstningsterræn omkring København, uden for den middelalderlige bykerne.

I 1620’erne anlagde Christian d. 4. et fremskudt befæstningsanlæg (retranchement), der omkransede den såkaldte Vestre Forstad og således dækkede området, hvor Tivoli ligger i dag. Vestre Forstad var i løbet af 15- og 1600-tallet vokset frem uden for byporten, Vesterport, der ligger på vore dages Rådhuspladsen.

Under Frederik d. 3. blev Københavns befæstning omlagt og udvidet, og det berørte areal blev en del af forområdet/glaciset til denne befæstning, ligesom den nu fredede Tivoli-søen er en rest af voldgraven fra befæstningen, Stadsgraven.

En større grund i den nye forstad var oprindelig erhvervet af Christian IV men senere efter en noget omskiftelig skæbne havnet hos Frederik III’s dronning, Sophie Amalie, der anlagde en lysthave med damme. Haven lå i den del af Kalvehaven, hvor Tivoli er og ”langt længere ud”. Lysthaven ses på tegninger, og så sent som i 1657 blev der opført en bygning i haven (Nielsen 1885, 395).

Da svenskerne i 1658 belejrede København, blev Vestre Forstad brændt af for at undgå, at de fremmede styrker skulle anvende bygningerne ved angreb på byen. Lysthaven blev raseret under belejringen men selv på senere tegninger ses mulige spor af damme og lysthuse. Dronningens Have lå øde efter krigen og blev 1668 og 1670 overladt til græsning og høavl til Kristoffer Gabels frue. I 1682 brugtes den til græsning for Livgardens heste (Nielsen 1989, 530).

Området hed i slutningen af 1600-tallet Dronningens Enghave. Den gamle banegårdsgrund, som Christian VIII havde givet skøde til i 1840, var en del deraf og hed ”Dronningens lille Enghave”. Inden strækningen mellem Tivoli og Slotsholmen blev opfyldt og bebygget under Frederik III, var der åbent vand og det er dette og den i Kalvehaven mod syd omgivende strand der hed Kallebodstrand, hvorefter også hele det senere opfyldte område fik navn. Kalvehaven har formentlig haft ”kalveboder” ved stranden beregnet til kalvenes ophold om natten, når de om sommeren græssede på marken og engen (Nielsen 1877, 8).

Fra 1843 lejede Georg Carstensen en del af glaciset foran vestvolden mellem Vesterbrogade og Tømmergraven (i dag Tietgensgade) til forlystelsespark. Den vestlige afgrænsning var den ydre kant af glaciset ved Vesterbro og den østlige afgrænsning var voldgraven foran Gyldenløves bastion. I 1844 fik Tivoli lov at brede sig til Gyldenløves Ravelin og Holcks Lynette – og voldgraven kunne bruges til gondol-sejlads (Jørgensen 1990).

8

Figur 2. København før belejringen 1658. Udgivet af L. Both i 1859. Historisk Atlas (historiskatlas.dk).

Figur 3. Kort fra den svenske belejring omkring 1659, der viser forsvarsværkerne omkring Vestre forstad og hovedvolden med Vesterport. Af Gottfried Hoffmann.

9

Figur 4. København og Vestre Forstad ca. 1694. Bemærk gruppen af aflange, rektangulære damme i området ud mod vandet (markeret med rød cirkel). Disse er enten blegedamme eller rester af bassiner i Sophie Amalies lysthave.

Figur 5. Udsnit af Geddes eleverede kort fra 1761 med markering (rød prik) af udgravningens placering.

10

Figur 6. Udsnit af kort over Tivoli 1843-1915. Den røde cirkel markerer den omtrentlige placering af udgravningen. Kilde: Ukendt.

4.2 Topografi, terræn og undergrund

Den naturlige topografi i den østlige del af Tivoli og arealerne øst herfor er kraftigt påvirket af befæstningsanlæggene, der blev anlagt og kontinuerligt udbygget og omdannet fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet.

På basis af boringsdata fra Jupiter boringsdatabase (GEUS) synes området i den nordlige del af Tivoli og umiddelbart nord herfor at have oprindelige terrænkoter omkring 5,0-6,0 m DVR90, mens terrænet i området ved Dantes Plads, sydøst for det her berørte ligger i ca. 2,6 m DVR90, og terrænet synes således naturligt at skråne nedad fra nordvest til sydøst. Dette understøttes af oplysninger om dybden af overkanten af det glaciale moræneler, der i området nord for Tivoli (ved Rådhuspladsen) ligger over 3,5 m DVR90, mens det syd herfor (ved Dantes Plads) ligger under kote 0. Således har den naturlige kystlinje i løbet af forhistorisk og tidlig historisk tid krydset arealet, hvor Tivoli ligger i dag, men denne kystlinje og dens fluktuationer er endnu ikke stedfæstet.

Området umiddelbart syd for Tivoli var indtil slutningen af 1800-tallet et sumpet areal anvendt til tømmerpladser. Først med anlæggelsen af Ny Carlsberg Glyptotek og Rudolph Bergs hospital syd for det, der nu er Tietgensgade bliver området opfyldt (Jørgensen 1990).

11 5 Centrale problemstillinger

Der kendes generelt meget lidt til aktiviteterne på og omkring det skrånende forterræn foran befæstningen, det såkaldte glacis. Forterrænet var en militær zone, hvor ingen fjende skulle kunne finde dækning for beskydning oppe fra voldkronen. Ikke desto mindre foregik der i fredstid en række aktiviteter i dette område, som er ringe belyst.

Den aktuelle undersøgelse giver mulighed for at dokumentere en hidtil ukendt, historisk struktur, der muligvis har indgået i et kongeligt haveanlæg udenfor byen.

Med fundet af et skelet, der muligvis er resterne af en svensk soldat, kan der stilles skarpt på de begivenheder, der fandt sted under stormen på København i 1959. Der er således mulighed for at belyse nogle af de lokale forhold foran voldene og de omstændigheder, hvorunder angrebet fandt sted.

12 6 Udgravningsmetode 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode

Knoldestensbelægningen blev afrenset med graveske og kost. Ved afrensningen blev der lagt vægt på at fritlægge de enkelte stens omrids uden at disse blev undergravet. Efter afrensning afsatte en landmåler seks punkter på stenlægningen, hvorefter en drone udstyret med digitalkamera tog fotos i høj opløsning fra forskellige højder. På grundlag af disse fotos kunne de enkelte sten i belægningen optegnes og digitaliseres på museet.

Der blev gravet en grøft igennem stenlægningen, dels for at undersøge stenenes fundering, dels for at føre et snit igennem nogle af ”huller” i stenlægningen, der forekom med regelmæssige mellemrum. Herved kunne det tydeligt påvises, at der ikke havde været gravet stolper ned i hullerne.

Yderligere fotos blev taget med digitalkamera. En fotostok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok. Motiverne blev indført i en fotobog og nummereret fortløbende ud fra de anvendte numre heri. Hvert foto blev tilknyttet et anlæg, lag, profil eller felt/grøft og endvidere blev fotoretningen, dato for foto og fotograf angivet samt en mindre identificerende tekst.

Stenlægningen og området omkring skelettet blev afsøgt med metaldetektor i håbet om at finde knapper, spænder, mønter eller andre daterende eller karakteristiske metalgenstande.

6.2 Målesystem Opmåling er foretaget med museets GPS (model Trimble R6 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed), der har en præcision på 3 cm både horisontalt og vertikalt. Alle opmålinger er foretaget indenfor DKTMs koordinatsystem. Alle kontekster har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer, genereret af GPS-systemet. Data er herefter importeret til Intrasis.1

6.3 Fundindsamling og -håndtering Der er indsamlet fund fra fire kontekster: Opfyldet omkring skelettet (FO1265), fyldet i et stolpehul ved siden af stenlægningen (FO1277), fund indsamlet under afrensningen af stenlægningen (FO100001) og et udvalg af løsfund fra opfyldslaget over stenlægningen (FO100002). Sidstnævnte er strengt taget at betragte som løsfund, idet genstandene blev indsamlet fra den jord, som gravemaskinen allerede havde fjernet over stenlægningen. Genstandene blev indsamlet i et forsøg på at opbygge en rammedatering for det tykke opfylds- eller planeringslag, der lå over hele arealet (FO100002).

6.4 Prøvestrategi og metoder Der blev udtaget to prøver til C14-datering. Den ene var en kindtand fra skelettet (P100009) og den anden en dyreknogle indsamlet fra afrensningen af stenlægningen (P100006).

1 Intrasis er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data.

13 6.5 Digital registrering og lagring Alle opmålinger er overført til museets digitale registreringssystem Intrasis, hvor data opbevares under sagsnummer K2017:01.

14 7 Undersøgelsens resultater 7.1 Kontekster

Stenlægning af knoldebrosten (S1001)

Udgravningens primære fokus var undersøgelsen af den stenlægning, der var blevet delvist blotlagt under anlægsarbejdet (Fig. 7). Stenlægningen er orienteret i nordøstlig- sydvestlig retning og er 12,9 m lang og 3,7 m bred. Den virker i det store og hele til at være komplet, idet der ved begge langsider er partielt bevaret større sten, der kan tolkes som kantsten. I stenlægningens to ender er afgrænsningen mere uregelmæssig.

Stenene er håndsorterede mark- eller søsten af granit. At stenene formentlig har været sorteret kommer til udtryk ved, at de har nogenlunde samme højde. Profiltegningen (Fig. 8) viser hvordan stenene er sat på højkant (på rodfladen), med den største og mest plane side opad. Dette giver en ikke særlig stabil belægning for kørsel, men derimod en pæn belægning med en stor stenmængde i overfladen, og kun lidt fuge. Fundamentet til stenlægningen består af strand- eller bakkesand. Belægningen er lagt med et svagt fald mod nordøst med en hældning på ca. 2 grader.

Iøjnefaldende er adskillige linjer på tværs af stenlægningen. Disse består af lidt større sten, som – i modsætning til resten af stenene – er lagt i ni lige rækker. Sådanne linjer eller fagstriber er almindelige på ældre gårdspladser. Der er tradition for, at belægningen lægges i et regelmæssigt forløb og eventuelt med en opdeling, der forholder sig til facadens opdeling. De gennemgående fagstriber er typisk afsat med snor. Fagstriberne fungerer også som et dekorativt element i belægningen.

Et interessant aspekt er tilstedeværelsen af adskillige huller i brolægningen. Hullerne har en vis regelmæssighed, hvilket fremgår tydeligt af Fig. 7, 9 og 10. Hullerne er uregelmæssige og de er ikke markerede med kantsten eller lignende. Faktisk ser det ud til, at man efter stenlægningens etablering har fjernet sten for at give plads til noget andet.

Der kan opstilles flere hypoteser med hensyn til belægningens funktion: a. Sti eller kørevej Med en bredde på næsten 4 meter er belægningen bred nok til at have fungeret som kørevej (civil eller militær). Flere forhold taler dog imod denne funktion: Hældningsgradienten, belægningens ret ujævne karakter og generelle konstruktion samt de uidentificerede huller. Ved en køreflade ville styrelinjerne i belægningen formentlig også gå i samme retning som trafikken og ikke på tværs af denne. b. Areal foran bygning Belægningen adskiller sig ikke fra lignende konstruktioner foran fx gårdbygninger, hvor netop hældningsgradienten væk fra huset og tilstedeværelsen af fagstriber er karakteristiske elementer. Stenlægningens funktion er at modvirke tilmudring og opsprøjtet fra vand, der er kommet fra en tagflade. Hvis der har ligget en bygning op til belægningen, må facaden have ligget nordvest for belægningen, hvor koten på stenene er højest. Der er dog ikke fundet spor efter en bygning eller et gårdanlæg, hverken i form af syldsten eller fundamenter. Stolpehullet SD1277 kan ikke umiddelbart sættes i forbindelse med en bygning. Af forsvarsmæssige hensyn virker det usandsynligt, at der skulle have ligget en grundmuret bygning så tæt på byens befæstning. c. Del af befæstning På kortmaterialet ovenfor (Fig. 5 og 6) ses det, at stenlægningen skal placeres på indersiden af glaciset, tæt på voldgravens ydre kant. Belægningen har på dette sted af Stadsgraven gået omtrentligt vinkelret på denne. Da stenlægningen ikke umiddelbart kan

15 sættes i forbindelse med det fortifikatoriske system ved Vestervold - hverken renæssancebefæstningen eller moderniseringen af voldforløbet i 1660’erne - kan hypotesen ikke underbygges yderligere. d. Belægning i haveanlæg, el.lign. Belægningen kan have indgået i Dronning Sophie Amalies lysthaveanlæg, der lå i området fra 1640’erne. Hullerne i stenlægningen kan tolkes som plantehuller, hvor der fx kan have stået blomstrende buske. Tidens havekunst stod teknisk set ret højt og haver var typisk inddelt i ”kvadraturer” eller felter, hvor der var plantet et broget virvar af blomster og buske. Det er uvist, men virker rimeligt, at belægningen skal sættes i forbindelse med et sådant havekompleks.

Figur 7. Den frilagte og afrensede stenlægning.

Figur 8. Profiltegning af brolægningen med stolpehullet SD1277 yderste til højre. Her ses det tydeligt, hvordan stenene er lagt med den fladeste side opad. Man fornemmer det svage fald i brolægningen (her fra højre mod venstre).

16

Figur 9. Markering af hullerne i stenlægningen. Der er muligvis flere forsætligt skabte huller, men disse er usikre og er ikke markeret på fotoet.

Figur 10. Den digitaliserede stenlægning med markering af linjeforløbene med rød farve. Udarbejdet af Mikkel B. Siebken.

17

Skelet (SB1256)

I byggegruben fandtes et delvist komplet menneskeskelet fra et ungt individ. Således mangler det meste af bækkenet, skinnebensknoglerne, de fleste håndknogler og den ene fod. Rygraden var blevet blottet og let beskadiget af gravemaskinen under afgravning i byggegruben, men det andre dele af skelettet vurderes ikke at være blevet berørt i forbindelse med anlægsarbejdet. Skelettet er nærmere beskrevet i den osteologiske gennemgang (se nedenfor).

Området omkring skelettet blev omhyggeligt renset af gentagne gange med graveske for at finde en eventuel nedgravning. Det kunne derfor med sikkerhed konstateres, at der ikke fandtes en nedgravning. Skelettet ligger i en tilsyneladende naturlig lavning, hvori der kunne erkendes et vandafsat lag i form af mørkebrunt, kompakt ler med organisk indhold (SD100003). Herunder lå gulligbrunt moræneler med hvide kalksten. Der er formentlig tale om et område, der har været vådt og muligvis dækket af vegetation. Det øvrige opfyld i sænkningen bestod af leret jord med små klumper af gult undergrundsmateriale.

Figur 11. Det afrensede skelet in situ i en let sammenfoldet position SB1256.

Stolpehul (SD1277)

Nordvest for stenlægningen fandtes spor efter et stolpehul. Bunden af stolpehullet lå 0,5 meter under overfladen af stenlægningen (Fig. 8). Stolpens funktion, eventuelt i forhold til stenlægningen, kan ikke belyses yderligere.

Opfylds- /planeringslag (SD100001 og SD100002)

Over stenlægningen lå et tilsyneladende ustratificeret opfyldslag. Laget er så omfattende, at der må være tale om et planeringslag, der kan relateres til befæstningsarbejderne omkring Vestervold. Genstande fra laget antyder en datering fra anden halvdel af 1600- tallet og det skal derfor muligvis sættes i forbindelse med jordarbejder til Ruse’s udbygning af Vestervold i 1660’erne.

18 7.2 Osteologisk analyse (v. Anne Simonsen)

Indledning

Den følgende osteologiske rapport er en uddybende rapport om skelettet der blev fundet i forbindelse med anlæggelsen af et nyt orangeri i Tivoli, og er et supplement til udgravningsrapporten. Den er resultatet af en systematisk osteologisk analyse foretaget efter standarderne udgivet i Brickley og Mckinlen (2004) samt Lynnerup et. al. (2008). Ydermere er en skeletrapport blevet udarbejdet, som forefindes på Københavns Museum (Andreasen, 2018).

Begravelse

Skelettet, SB1256, lå lettere sammenfoldet, med venstre arm over hovedet. Hovedet ligger bagoverbøjet hvilket gør, at underkæben ses med undersiden opad (Fig 12). Benenes position er blevet forstyrret, således at underben og fod ligger i en unaturlig position. Skelettets position bærer ikke præg af en begravelse og der er muligvis tale om en person, som er faldet eller sunket sammen på stedet.

Datering af skelettet

En kulstof-14 analyse blev foretaget ved Lunds Universitet for at bestemme skelettets datering. Dette blev gjort på den venstre mandibular M₂. Undersøgelsen gav en ukalibreret datering på LuS 12296 som er 270+/- 35BP, hvilket i kalibrerede år svarer til AD 1520-1795.

Skelettets bevaring

MNI (Minimum Number of Individuals) beskriver det mindste antal mulige individer som et skeletmateriale kan bestå af. Udover SB1256 fandtes ved undersøgelsen en femur fra et ældre individ. Denne blev fundet et stykke fra det artikulerede skelet, hvilket i sig selv taler for, at der er tale om yderligere et individ. MNI er derfor for undersøgelsen anslået til at være to individer.

Helheden for skelettet blevet registreret under en af følgende kategorier: <25%, 25-50%, 50-75% eller 75-100% komplet. SB1256 blev anslået til at være i kategorien 50-75% komplet.

Overfladebevaringen blev vurderet ud fra Brikley of Mckinlen (2004, 16) og placeret i én af syv kategorier fra 0-6. Kategorierne 0-2 omfatter ”god bevaring”, 3-4 ”middelgod bevaring” og 5-6 ”dårlig bevaring”. Skelettet har en generel overfladebevaring på 3, som altså er en middelgod bevaring. Skelettet blev dog beskadiget under udgravningen af en gravemaskine, som har ramt især vertebrae, kranie og caput humerus. Dette har dog kun haft begrænset betydning for analysen.

Dødsalder

Overordnet blev SB1256 vurderet til at være et barn, grundet tilstedeværelsen af epifyser, der ikke var vokset sammen, og den videre bedømmelse blev derfor foretaget baseret på dette. Her bliver et barn defineret som et skelet, der ikke er fuldt udviklet.

Metoderne til at bedømme børneskeletter bygger gennemgående på skelettets udvikling og bliver generelt anset for at være mere pålidelige end dem der bliver brugt til voksne. De er også ofte mere nøjagtige og præcise. De følgende metoder blev brugt;

19 tandfrembrud (Uberlaker, 1984), tandrodsdannelse (Moorees, Fanning og Hunt, 1963), epifysernes fusions etaper (Scheuer og Black, 2000) og rørknoglernes diafysiale længde, baseret på populationen fra Rounds (Hoppa, 1992). Af disse var diafysial længde af rørknogler og tandrodsdannelse af begrænset anvendelighed, da individet viste sig at være ældre end disse metoder omfatter, og kunne derfor kun bruges som en delvis nedre grænse. Til gengæld var det muligt også at bruge Miles’s (1963) metode, der bygger på tandslid, som er standard for bestemmelse af dødsalder for voksne.

Analysen viste, at SB1256 var omkring 15-16 år gammel på dødstidspunktet.

Biologisk køn

Bestemmelse af biologisk køn frarådes normalt på individer, som ikke er fuldvoksne, da metoderne for bestemmelse af dette bygger på morfologiske træk, som udvikler sig i puberteten. Eftersom SB1256 lå på grænsen for, hvornår man kan udføre analyse af biologisk køn, blev det, på opfordring, udført med problematikken i mente. Når meget unge individer analyseres skal man være opmærksom på, at mænd i den alder ofte har feminine træk, og derfor kan forveksles med kvinder. Bliver et individ derfor vurderet til at være en mand kan resultatet lettere accepteres, end hvis de morfologiske træk var feminine.

Vurderingen blev fuldført baseret på en række sexmorfologiske træk på kraniet, og placeret i en af følgende grupper: M (maskulin), M? (mulig maskulin), I (intermedier), F? (mulig feminin) og F (feminin) (Ferembach et al.,1980; Schwartz, 1995).

Skelettet udviste stærke maskuline træk, og er derfor blevet vurderet til at være M? (Mulig maskulin).

Patologier

Af patologier blev kun tandsygdomme observeret på SB1256. Af disse blev tre karies læsioner observeret på venstre M¹ og M₁ samt højre M₁ (Fig. 2). Tilstedeværelsen af karies er ikke videre overraskende, på trods af alderen, da en meget høj karies frekvens er blevet målt i Skandinavien i perioden 1500-1700 (Lynnerup et al., 2008).

Figur 11. Her et billede hvor man kan se karieslæsionerne på højre og venstre M₁.

Lineær emalje hypoplasia (forkortet LEH) blev observeret på alle tænder (Fig. 13). LEH er en defekt i emaljen som opstår under tændernes dannelse i barndommen, hvis barnet

20 er under biologisk stress (Lynnerup et. al. 2008). Biologisk stress er en generel betegnelse for faktorer, der provokerer kroppen til at reagere. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, fejlernæring, underernæring, stærk og længerevarende sygdom, psykiske og fysiske traumer samt forurening (Stodder, 1997; Robb et al., 2001). Af disse er især sygdom samt fejl- og underernæring de mest hyppige årsager.

Figur 12. LEH på SB1256

LEH blev yderligere analyseret ved at lave en aldersvurdering for defekternes dannelse. Dette blev udført ved hjælp af Reid og Dean’s (2000; 2006) diagram baseret på nordeuropæiske data. Da dette er en makroskopisk metode kan der være en relativ stor fejlmargin, hvis dataene bliver omdannet til for præcise alderstrin. Derfor blev de delt ind i aldersgrupper som defineret af Primeau et. al. (2015). LEH var tilstede i alle grupperne og det kan derfor antages, at SB1256 led under kontinuerlig biologisk stress igennem barndommen, hvilket tyder på, at fejl- eller underernæring var årsagen.

Traumer

På trods af fragmenteringen af kraniet blev to anormale huller observeret hos SB1256. Det ene, placeret på venstre side af frontalis over den supraorbital kam, har en skarp kant på ydersiden, som skråner ud på indersiden (Fig. 14). Kraniet er fragmenteret i ”stråler” ud fra hullet, og det er svært at bedømme hullets præcise diameter, da alle sider ikke er til stede. Derudover er hullet en anelse ovalt. Det andet er placeret på højre peritalis bagerst nært lambdoid suturen og øverst nært den sagittale sutur. Dette hul er en spejling af det første idet hullet har en skarp, indvendig kant, som skråner ud udvendigt (Fig. 15). Dette er heller ikke helt cirkulært, men knap så ovalt og ca. 16 mm i diameter. Begge huller bærer præg af at være påført peri mortem.

Figur 13. Peri mortem traume i form af et lettere ovalt hul på forsiden af kraniet hos SB1256 (indgangshul for et projektil).

21

Figur 14. Peri mortem traume i form af et hul på ca. 16 mm på bagsiden af kraniet hos SB1256 (udgangshul for et projektil).

Traumerne på SB1256 stemmer overens med et projektiltraume (skudhul), hvor det mest normale for et skud til hovedet er at indgangshullet er rundt eller ovalt, og at udgangshullet er mere ujævnt, hvilket er det vi ser her (Quatrehomme & Iscan, 1999). Hullerne viser ydermere, at SB1256 er blevet skudt forfra, med en ukendt projektiltype, der er gået hele vejen igennem kraniet (Fig. 16). At traumerne ikke er helt runde, kan være forårsaget af flere ting, inklusiv deformering af projektilet før eller under sammenstødet med kranie eller hjelm. Dette traume må højst sandsynligt opfattes som dødsårsagen.

Non-metriske træk

Non-metriske træk er et udtryk for variation i mennesker og kan være udtryk for aktivitet, familier forhold, herkomst og til en hvis grad patologier (White & Folkens, 2005). Buikstra & Uberlaker (1994) har inddelt de non-metriske træk i ’primære’ og ’supplerende’ træk. En række af disse træk er blevet registreret hos SB1256 i skeletrapporten som supplerende oplysninger til brug ved videre forskning. Af disse træk er det mest iøjnefaldende tilstedeværelsen af en lille interparietal knogle, også kaldet en ’inka’ knogle, der er en ekstra knogle der er dannet imellem den sagitale sutur og den koronale sutur.

Herkomst

Foruden DNA-analyse er den mest præcise måde at vurdere herkomst at udføre en funktionsanalyse ud fra nogle kraniometriske mål. Dette kan gøres ved at bruge ’CRANID’ et program der udfører lineær og ”nærmeste nabo” funktionsanalyse (Wright, 2012). Dette var dog ikke muligt, da kraniet var for ødelagt til at fuldføre målene. Da det var af særlig interesse at kende herkomsten på SB1256 blev en overordnet analyse, baseret på kranieformen foretaget. Denne kan dog kun bruges til en vurdering af det overordnede tilhørsforhold.

Alle de observerbare karakteristika på kraniet af SB1256 tyder på en europæisk herkomst.

22

Figur 15. Billedet viser projektilets retning på en plastikmodel.

Opsummering og fortolkning

Den osteologiske analyse resulterede i nedenstående oplysninger om SB1256.

Der er tale om et enkelt individ (SB1256), samt en yderligere femur fra et andet voksent individ. Der er ikke nogen tegn på begravelse, hvilket understøttes af, at der i den arkæologiske undersøgelse ikke kunne konstateres nogen nedgravning. Skelettet er 50- 75 % komplet, og har en middelgod overfladebevaring. En kulstof-14 datering har placeret skelettet i perioden 1520-1795 e.v.t.

Det estimeres, at individet har været 15-16 år på dødstidspunktet. Det biologiske køn blev med visse forbehold vurderet til at være M?.

Af patologier er der kun tale om et par tilfælde af karies samt udbredt LEH, som indikerer en barndom præget af biologisk stress, højst sandsynligt fejl- eller underernæring. Derudover har SB1256 et formodet projektiltraume i hovedet, der menes at være dødsårsagen.

Det var kun muligt at bestemme herkomst til europæisk.

Det ville være interessant at finde ud af hvor SB1256 kommer fra, og om teorien om en svensk soldat kan bakkes op. Dette kunne gøres med naturvidenskabelige analyser, både i form af DNA og isotop analyse. Individet, hvis der faktisk er tale om en soldat, ville være et udmærket materiale til at studere soldaternes forhold i perioden. Der er også mulighed for at undersøge hvilket slags projektil der ville have forårsaget traumerne på kraniet. I skelettet er der potentiale for at portrættere en individhistorie, men der mangler stadig sikkerhed bag teorien omkring hvem han er.

23 Litteratur

Andreasen, N.H., 2018. KBM4238 Tivoli, Orangeri. Københavns Museum.

McKinley, J. I. (eds) 2004. Guidelines to the Standards for Recording Human Remains. IFA paper no.7. Southampton and Reading. BABAO and IFA.

Ferembach, D., Schwidetsky, I., and Stloukal, M. 1980. Recommendations for age and sex diagnoses of skeletons. Journal of Human Evolution 9, 517-549

Hoppa, R.D., 1992. Evaluating human skeletal growth: an Anglo-Saxon example. International Journal of Osteoarchaeology 2(4), 275-288.

Lynnerup, N. et al. 2008. Alders- og Kønsvurdering. Biologisk Antropologi med Human Osteologi. Eds. Lynnerup, N., Bennike, P. & Iregren, E. Danmark: Gyldendal, 69-96.

Miles, A.E.W., 1963. Dentition in the Estimation of Age. Journal of Dental Research, 42(1), 255263.

Moorrees, C. F. A., Fanning, E. A., and Hunt, E. E. 1963. Age variation of formation stages for ten permanent teeth. Journal of Dental Research 42: 1490-1502.

Olden-Jørgensen, S., 2011: Stormen på København 1659- Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år. Museum Tusculanums Forlag

Primeau, C. et al. 2015. “A test of inter- and intra- observer error for an atlas methodof combined histological data for the evaluationof enamel hypoplasia”. Journal of Archaeological Science 2: 384–388.

Quatrehomme, G., og Iscan, M.Y., 1999. Characteristics of gunshot wounds in the skull. Journal of Forensic Science 44(3): 568-576

Reid, D. J. and Dean, M. C. 2000. “Brief Communication: The Timing of Linear Hypoplasias on Human Anterior Teeth”. American Journal of Physical Anthropology 113: 135–139.

Reid, D. J. and Dean, M. C. 2006. “Variation in modern human enamel formation times”. Journal of Human Evolution 50: 329–346.

Robb, J. et al. 2001. “Social ”Status” and Biological ”Status”. A comparison of grave goods and skeletal indications from Pontecagnano”. American Journal of Physical Anthropology 115, pp. 213–222.

Schwartz, J.H., 1995. Skeleton Keys, Oxford: Oxford University Press

Scheuer, L. and Black, S., 2000. Developmental Juvenile Osteology. London: Academic Press.

Stodder, A. L. W. 1997. “Subadult stress, morbidity and longevity in Latte Period populations on Guam, Mariana Islands”. American Journal of Physical Anthropology 104, pp. 363–380

Ubelaker, D.H., 1984. Human Skeletal Remains: Excavation, Analysis, Interpretation. Washington, D.C.: Taraxacum Press.

White, T. D. og Folkens. P.A., 2005. The Human Bone Manual. London: Elsevier Academic Press.

Wright, R., 2012. Guide to using the CRANID programs Cr6blnd: for linear and nearest neighbours discriminant analysis.

24 8 Diskuterende sammenfatning

Undersøgelsen af knoldebrolægningen i Tivoli har sandsynliggjort, at der er tale om et anlæg, der har indgået i Dronning Sophie Amalies lysthave fra 1640’erne. Der er formentlig tale om et slags stenbed, hvor der har vokset buske eller lignende i huller i stenlægningen.

Lysthaven bliver raseret under Stormen på København i vinteren 1659, hvor der finder kamphandlinger sted udenfor Vestervold. Mange svenske soldater faldt under ilden fra forsvarerne d. 10.-11. februar, hvor hovedangrebet blev sat i gang. Skelettet af den unge mand fundet i forbindelse med undersøgelsen skal sammen med tidligere skeletfund fra denne del af Tivoli formentlig sættes i forbindelse med denne episode. Dette stemmer tilsyneladende overens med kulstof-14 dateringen (se Bilag 1), individets alder og køn, samt fundstedet.

Scenariet rejser flere interessante spørgsmål. Er der tale om en falden soldat, må der forventes at være dele af udrustningen bevaret omkring skelettet. En omhyggelig afsøgning med metaldetektor afslørede dog ingen metalgenstande som fx knapper, spænder, etc. Plyndring af faldne soldater var ikke ualmindeligt, og man kan ikke afvise, at mange af de faldne efter slaget er blevet frarøvet våben, beklædningsgenstande og andre personlige ejendele. Det virker plausibelt, at der er tale om en svensk soldat frem for en dansk soldat, da man kan forestille sig, at en falden dansk soldat ville være blevet bjærget og efterfølgende begravet.

Genstandsfund og en C14-datering fra opfyldslaget over stenlægningen og skelettet peger på, at laget blev udlagt under de store jordarbejder i forbindelse med udbygningen af befæstningen i 1660’erne.

25 9 Fremtidigt arbejde

Ved større jordarbejder i omkring Tivoli skal der lægges vægt på fremgangsmåder i den arkæologiske undersøgelse, der kan øge forståelsen af dannelsen af jordlagene i terrænet foran befæstningen. Man skal være opmærksom på, at overblikket påvirkes af den store skala, som jordarbejder i tilknytning til befæstningen er foregået på. En bedre viden om lokale forhold forudsætter desuden præcise, georefererede kortdata vedrørende udstrækningen af de fortifikatoriske anlæg.

26 10 Litteraturliste

Carter, R.B. 2013. Vem rökte alla dessa pipor? en historisk arkeologisk studie av kritpipor och rökning i 1600 och 1700 talens Sverige med genus och intersektionalitetsperspektiv. Kandidatspeciale, Lunds Universitet.

Friedrich, W.H. 1975. Pijpelogie: Vorm, versiering en datering van de Hollandse kleipijp. Archeologische Werkgemeenschap Voor Nederland.

Jørgensen, C. 1990, København før og nu – og aldrig, bd. 9, Vestervold falder. Palle Fogtdal.

Nielsen, O. 1877. Kjøbenhavn i Middelalderen, kap. 1. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I. G.E.C. Gad, København. http://www.eremit.dk/ebog/khb/1/khb1_1.html

Nielsen, O. 1885. Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660, 2. Del, kap. 10. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV. G.E.C. Gad, København. http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_10.html

Nielsen, O. 1889. Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699, bog IV, kap. 3. Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V. G.E.C. Gad, København. http://www.eremit.dk/ebog/khb/5/khb5_4-3.html

27 11 Kontekstliste

Id Beskrivelse Tolkning Datering 1265 Fyldskifte Opfyld 1600-tallet 1277 Fyldskifte Stolpehul 1640-60 100001 Opfyld over stenlægning Opfyld/planeringslag 1660’erne? 100002 Opfyld på hele arealet Opfyld/planeringslag 1660’erne? 100003 Mørk jord omkring skelet Vandaflejret lag 1600-tallet 1256 Skelet Falden svensk soldat 1659?

28 12 Fundrapport og – liste

SD 1265 Antal: 4 Datering: c. 1600-1850 Rødbrændt keramik Der er fundet en hank/randskår af en potte af rødbrændt keramik (FO100010). Hanken er dekoreret med hvide horisontale streger, hvorover er trukket en klar blyglasur. Der er et sideskår af rødbrændt lertøj med klar eller let gullig indvendig glasur (FO100012). Gråbrændt keramik Et randskår af gråbrændt lertøj er fra en jydepotte (FO100013). Kridtpiber Der er fundet en kridtpibestilk dekoreret med omløbende rullestempel (FO100011)

SD 1277 Antal: 1 Datering: 1640-60 (1675) Kridtpiber Der er fundet et kridtpibehoved med hælmærke i form af en Tudor-rose med fem kronblade (FO100014). Englændere, som i begyndelsen af 1600-tallet medbragte viden om kridtpibefremstillingen til Holland, udsmykkede ofte piberne med en Tudor-rose. Tudor-roser fortsatte med at pryde hollandske piber langt ind i 1700-tallet uden at de nødvendigvis beholdt samme symbolindhold i hele perioden (Carter 2013, 20). En tæt parallel i Peter Lindes kridtpibesamling ved Nationalmuseet dateres henholdsvis 1675 og 1640-1660 (Type D1136D og D5641). Hovedets form peger ligeledes på en datering omkring midten / anden halvdel af 1600-tallet.

SD 100001 Antal: 20 Datering: c. 1600-1850 Rødbrændt keramik Der ses fem ukarakteristiske sideskår af kander med indvendig glasur (FO100015). Randskåret fra et låg(?) i flere sammenhængende stykker er overtrukket med en klar blyglasur (FO100016). Der er to randskår (FO100017-100018) samt en stjert fra en stjertpotte (FO100019). Et lille sideskår er bemalet med en mørk, grønbrun farve og overtrukket med klar blyglasur (FO100020). Endelig er der et lille brudstykke fra en uglaseret kakkel (FO100022). Gråbrændt keramik Der er et lille sideskår fra en jydepotte (FO100021). Porcelæn Et sideskår af musselmalet porcelæn er dekoreret med blå blomsterranker (FO100023). Stentøj Et randskår af lyst, brunt stentøj med lys grå skærv er formentlig fra en kande (FO100024). Der ses et sideskår af Westerwald-type i koboltblå og blågrå farve (FO100025). Fajance Der er indsamlet fire fajanceskår. Et lille randskår er dekoreret med blå bemaling (FO100026). Et sideskår er dækket af mørk blå farve og gennemskæres en linje i lysere blå (FO100027). Et lille sideskår er bemalet med streger i lys lilla, men stykket er for lille til at der kan gives yderligere beskrivelse (FO100028). Yderligere et sideskår har hvid glasur, men er udekoreret (FO100029). Stengods Et ukarakteristisk fragment fra en hvid flise af stengods (FO100030).

29 SD 100002 Antal: 12 Datering: 1625-40, 1668- Rødbrændt keramik Der er fundet et kantfragment af en kakkel (FO100037) og et fragment af en rødbrændt, grønglaseret gulvflise (FO100038). Et kraftigt skår fra et porcelæns(fad?) er dekoreret med landskabsmotiver i blå farve (FO100039). Et randskår fra en tallerken eller en flad skål er lavet i rødbrændt lertøj. Indersiden er bemalet med en meleret, lys grøn farve, hvorover er trukket en blyglasur. Skårets er også glaseret på ydersiden ca. 1 cm under kanten. Her ses dekoration i form af sæt af skråtstillede streger afbrudt af hvide plamager. Den grønne farve er den samme som på skårets inderside (FO100040). Stentøj Et randskår fra et krus af Westerwald-stentøj er dekoreret med karakteristiske koboltblå bånd på en lys grå, plastisk dekoreret baggrund (FO100041). Metal Blandt metalgenstandene er fundet et rem- eller seletøjsbeslag af kobberlegering (FO100031). Beslaget har hjerteform. Der er også fundet to musketkugler med lille diameter (12,4 og 11,7 mm) (FO100032), hvorfor de nok snarere er pistolkugler. Der er også en mulig mønt (FO100033). Kridtpiber Der er indsamlet en kridtpibestilk med bevaret hælmærke ”W.IB” (Fig. 17) (FO100034). Piben er fremstillet i Brugge (Holland) af Jan Willemsz og kan dateres fra 1668-.2 En dekoreret stilk bærer et fleur-de-lis i en ruderformet indramning (Fig. 18a) (FO100035). Denne kan dateres til ca. 1625-40 (Friedrich 1975, 69-70). Yderligere en stilk har adskillige omløbende rullestempler (Fig. 18b). Endelig er der et pibehoved med simpel rullestempelsdekoration langs kanten (FO100036).

Figur 17. F100034. Hælmærke. Figur 18a og b. FO100035. Dekorerede kridtpibestilke.

Intrasis Id Type Materiale Antal Vægt Kontekst FO100010 Rødbrændt lertøj, hank/randskår Keramik 1 69 SD1265 FO100011 Kridtpibestilk, dekoreret Pibeler 1 5,26 SD1265 FO100012 Rødbrændt lertøj, glaseret, sideskår Keramik 1 3,5 SD1265 FO100013 Jydepotte, randskår Keramik 1 53 SD1265 FO100014 Kridtpibehovede med hælmærke Pibeler 1 9,9 SD1277 FO100015 Rødbrændt lertøj, glaseret, sideskår Keramik 5 46,1 SD100001 FO100016 Rødbrændt lertøj, glaseret, randskår Keramik 1 74 SD100001 FO100017 Rødbrændt lertøj, glaseret, randskår Keramik 1 4,85 SD100001 FO100018 Rødbrændt lertøj, glaseret, randskår Keramik 1 8,69 SD100001 FO100019 Rødbrændt lertøj, glaseret, stjert Keramik 1 47,11 SD100001 FO100020 Rødbrændt lertøj, glaseret, sideskår Keramik 1 2,41 SD100001 FO100021 Gråbrændt lertøj, jydepotte, sideskår Keramik 1 4,03 SD100001

2 http://www.goudapipes.nl/books/Meulen/catalog/lettermerken.php

30 FO100022 Kakkel, rødbrændt, fragment Keramik 1 12,63 SD100001 FO100023 Porcelæn, musselmalet, blå deko. Keramik 1 4,43 SD100001 FO100024 Stentøj, randskår, gråbrændt Keramik 1 14,49 SD100001 FO100025 Stentøj, sideskår, Westerwald Keramik 1 4,67 SD100001 FO100026 Fajance, randskår, dekoreret Keramik 1 1,56 SD100001 FO100027 Fajance, sideskår, dekoreret Keramik 1 1,84 SD100001 FO100028 Fajance, sideskår, dekoreret Keramik 1 0,96 SD100001 FO100029 Fajance, sideskår, udekoreret Keramik 1 8,07 SD100001 FO100030 Stengods, flise, hvid Keramik 1 7,21 SD100001 FO100031 Rem- eller seletøjsbeslag Kobber 1 3,63 SD100002 FO100032 Musketkugle Bly 2 19,52 SD100002 FO100033 Mønt? Kobber 1 1.46 SD100002 FO100034 Kridtpibestilk med hælmærke Pibeler 1 9,78 SD100002 FO100035 Kridtpibestilke, dekorerede Pibeler 2 13,68 SD100002 FO100036 Kridtpibehoved Pibeler 1 17,52 SD100002 FO100037 Kakkel, fragment Keramik 1 180 SD100002 FO100038 Gulvflise, grønglaseret Keramik 1 239 SD100002 FO100039 Porcelæn, blå dekoration Keramik 1 48,8 SD100002 FO100040 Rødbrændt lertøj, randskår, tallerken Keramik 1 41 SD100002 FO100041 Stentøj, Westerwald, randskår Keramik 1 27 SD100002

31 13 Fotoliste

Foto nr Motiv Set mod Dato Fotograf IMG_1881 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1896 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1906 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1908 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1911 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1914 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1917 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1925 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 MBS IMG_1930 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 19-01-2017 RS IMG_1935 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SV 20-01-2017 MBS IMG_1937 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. V 20-01-2017 MBS IMG_1938 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. V 20-01-2017 MBS IMG_1955 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. SØ 20-01-2017 MBS IMG_1956 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. NØ 20-01-2017 MBS IMG_1965 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. N 20-01-2017 MBS IMG_1972 Oversigt over S1001. Arbejdsfoto. NØ 20-01-2017 MBS IMG_1974 Detalje. Det ene hul bevaret i S1001. - 20-01-2017 MBS IMG_1975 Detalje. Det ene hul bevaret i S1001. - 20-01-2017 MBS IMG_1976 Detalje. Hul bevaret i S1001. - 20-01-2017 MBS IMG_1979 Detalje. Hul bevaret i S1001. - 20-01-2017 MBS IMG_1981 Skelet S1256 SØ 20-01-2017 MBS IMG_1986 Skelet S1256 SØ 20-01-2017 MBS IMG_1988 Skelet S1256 SØ 20-01-2017 MBS IMG_1991 Skelet S1256 SØ 20-01-2017 MBS IMG_1993 Skelet S1256 Ø 20-01-2017 MBS IMG_1994 Skelet S1256 SØ 20-01-2017 MBS IMG_2001 S1001 - pikstensbelægning SV 20-01-2017 MBS IMG_2006 S1001 - pikstensbelægning NØ 20-01-2017 MBS IMG_2009 S1001 - pikstensbelægning NV 20-01-2017 MBS IMG_2011 S1001 - pikstensbelægning Ø 20-01-2017 MBS IMG_2019 S1001 - pikstensbelægning Ø 20-01-2017 MBS IMG_2021 S100003 - Vandaflejret lag Ø 20-01-2017 MBS IMG_2025 S100003 - Vandaflejret lag Ø 20-01-2017 MBS IMG_2026 S1277 - Stolpehul SV 20-01-2017 MBS IMG_2028 S1277 - Stolpehul SV 20-01-2017 MBS

Thomas Rolands fotos Foto nr Bemærkninger Set mod Dato Sign TR004 S1001 - belægning N 16-01-2017 TR TR005 S1001 - belægning N 16-01-2017 TR S1001 - belægning. NHA og Lea TR009 Meistrup-Larsen (SLKS) - 16-01-2017 TR TR010 Øverste del af skelet S1256 - 16-01-2017 TR TR011 S1001 - belægning N 16-01-2017 TR TR019 Lea fra SLKS Ø 16-01-2017 TR TR020 S1001 SV 16-01-2017 TR

32 TR026 S1001 SV 16-01-2017 TR TR027 S1001 - 16-01-2017 TR TR028 S1001 - 16-01-2017 TR TR029 S1001. Arbejdsfoto. NØ 19-01-2017 TR030 S1001. Arbejdsfoto. N 19-01-2017 TR031 S1256 - 19-01-2017 TR032 S1001 NØ 19-01-2017 TR033 S1001 - oversigt NØ 19-01-2017 TR034 S1001 - oversigt NØ 19-01-2017 TR035 S1001 - arbejdsfoto SØ 19-01-2017 TR036 S1001 - arbejdsfoto SØ 19-01-2017 TR037 S1001 - oversigt SV 19-01-2017 TR038 S1001 - arbejdsfoto SV 19-01-2017 TR039 S1001 - arbejdsfoto SV 19-01-2017 TR040 S1001 - arbejdsfoto S 20-01-2017 TR041 S1001 + S1256. Oversigt SØ 20-01-2017 TR042 S1001 SV 20-01-2017 TR043 Arbejdsfoto. Drone. S 20-01-2017 TR044 S1001. Oversigt S 20-01-2017 Arbejdsfoto. Fra v-h: Rasmus (Tivoli), Peter (sjakformand), MBS, Jacob TR046 (dronepiloten fra Tivoli), NHA & RS. - 20-01-2017 Arbejdsfoto. Fra v-h: MBS, Jacob TR047 (Tivoli), NHA, RS. - 20-01-2017 TR048 S1001 - oversigt NØ 20-01-2017 TR049 S1001 - oversigt N 20-01-2017

Dronefotos Foto nr Bemærkninger Set m od Dato Sign DJI-0006 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0009 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0013 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0014 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0017 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0018 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0021 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0022 Byggefelt - 20-01-2017 DJI-0025 Byggefelt - 20-01-2017 DJI-0027 S1001 - belægning SV 20-01-2017 DJI-0028 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0029 S1001 - belægning SV 20-01-2017 DJI-0033 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0037 Byggefelt - 20-01-2017 DJI-0038 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0060 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0061 S1001 - belægning - 20-01-2017 DJI-0069 S1001 - belægning SV 20-01-2017 DJI-0081 S1001 - belægning og skelet S1256 - 20-01-2017 DJI-0088 Skelet S1256 - 20-01-2017 DJI-0089 Byggefelt - 20-01-2017 DJI-0099 Byggefelt - 20-01-2017

33 14 Oversigtsplan

34 15 Bilag 1 – 14C-dateringer

35