Tivoli, Orangeriet KBM4238 Vestervold Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Sted- Og Sb.-Nr.: 020306-760 Fredningsnr.: 3130:18

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Tivoli, Orangeriet KBM4238 Vestervold Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Sted- Og Sb.-Nr.: 020306-760 Fredningsnr.: 3130:18 KØBENHAVNS MUSEUM, 2018 Tivoli, Orangeriet KBM4238 Vestervold Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Kommune Sted- og sb.-nr.: 020306-760 Fredningsnr.: 3130:18 Niels H. Andreasen Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2018 Forsideillustration: Arkæologer afrenser stenlægning. Foto: Københavns Museum. 2 Indholdsfortegnelse 1 Abstract ....................................................................................................................... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ......................................................................................... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ..................................................................... 7 3.1 Administrative data ................................................................................................ 7 3.2 Udgravningsdata ................................................................................................... 7 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold .................................................... 8 4.1 Kulturhistorisk baggrund ........................................................................................ 8 4.2 Topografi, terræn og undergrund ........................................................................ 11 5 Centrale problemstillinger.......................................................................................... 12 6 Udgravningsmetode .................................................................................................. 13 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ........................................................................ 13 6.2 Målesystem ......................................................................................................... 13 6.3 Fundindsamling og -håndtering ........................................................................... 13 6.4 Prøvestrategi og metoder .................................................................................... 13 6.5 Digital registrering og lagring ............................................................................... 14 7 Undersøgelsens resultater ........................................................................................ 15 7.1 Kontekster............................................................................................................ 15 7.2 Osteologisk analyse (v. Anne Simonsen) ............................................................ 19 8 Diskuterende sammenfatning ................................................................................... 25 9 Fremtidigt arbejde ..................................................................................................... 26 10 Litteraturliste ........................................................................................................ 27 11 Kontekstliste ........................................................................................................ 28 12 Fundrapport og – liste .......................................................................................... 29 13 Fotoliste ............................................................................................................... 32 14 Oversigtsplan ....................................................................................................... 34 15 Bilag 1 – 14C-dateringer ....................................................................................... 35 3 Fig. 1. Kortudsnit over København med markering af undersøgelsesområdet (rød stjerne). 4 1 Abstract I forbindelse med opførelsen af et nyt Orangeri i Tivoli fandtes en belægning af knoldebrosten. Konstruktionen skal muligvis sættes i forbindelse med Dronning Sophie Amalies lysthave i Vestre Forstad fra 1640’erne. En dyreknogle daterer et opfyldslag umiddelbart over stenlægningen til efter cal AD 1669, hvilket understøttes af genstandsfundene. I kort afstand fra stenlægningen fandtes skelettet af en ung mand (15-16 år) i sammenfoldet stilling uden spor efter begravelse. Udgravningen viste, at han muligvis er faldet om og efterladt i et fugtigt og sumpet område. Skelettet er C14-dateret til cal AD 1520-1795 og er muligvis en falden svensk soldat fra svenskernes storm på København i 1659. Arkæologiske perioder: Efterreformatorisk tid (1536-1660), Enevælde (1661-1848) Anlæg og fund: Stenlægning, skelet, opfyldslag, kridtpiber, keramik, musketkugler Nøgleord: Tivoli, Svenskekrigen 1657-1660, Stormen på København, Dronningens Enghave, Sophie Amalie, Vestre Forstad English summary In connection with the construction of a new Orangery in Tivoli, a paving was uncovered. The pavement may be connected to the Queen Sophie Amalie’s pleasure garden in the Western Suburbs from the 1640’s. An animal bone in the fill above the paving has been dated until after cal AD 1669. The date is supported by relative dates of the artefacts from the fill. Nearby, the skeleton of a young man (15-16 yo) was found. He lay in a folded position without traces after burial and the excavation showed that he may have fallen over and left in a humid and swampy area. The skeleton is C14-dated to cal AD 1520- 1795 and is probably a fallen Swedish soldier from the Swedish attack on Copenhagen in 1659. 5 2 Undersøgelsens forhistorie Tivoli opfører et nyt 370 m2 stort Orangeri, som bliver en vinterhave-pavillon i to plan. I den forbindelse fjernes resterne af den gamle Harmonipavillon og der udgraves til nye fundamenter mellem Det Kinesiske Tårn og Nimb Terrasse. Rundt om bygningen etableres grønne anlæg. Den nordøstlige halvdel af Tivoli med Tivolisøen og dens bredder er fredet som jordfast fortidsminde efter Museumslovens § 29 e, idet området udgør en (kultiveret) rest af voldanlægget. Museet blev kontaktet af Tivoli d. 16. januar 2017, da der i forbindelse med jordarbejdet var fremkommet en større stenlægning. Ved museets efterfølgende besigtigelse sammen med en repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsen stod det desuden klart, at der i kort afstand fra stenlægningen lå et delvist eller komplet menneskeskelet. Entreprenørens maskinfører havde på imponerende vis fået øje på skelettet fra gravemaskinen, hvilket havde foranlediget standsningen. Museet vurderede i samråd med Slots- og Kulturstyrelsen, at en registrering af stenlægningen og skelettet var påkrævet, hvorfor der blev igangsat en arkæologisk undersøgelse. Undersøgelsen er betalt af Tivoli i henhold til bestemmelserne i Museumslovens kapitel 8 og 8a. Siden midten af 1950’erne er der ved anlægsarbejde i forlystelseshaven gentagne gange fundet spor af opfyldningen i Stadsgraven eller udplanering af glaciset, deponeringer af kakler og keramikskår fra 1500- og 1700-tallet samt skeletdele (Tabel 1). KBM-nr. Lokalitet År Beskrivelse KBM4125 Tivoli 2015 Sydøst for Glassalen og vest for Det Japanske Tårn fandtes et planeringslag, der formentlig skal tilskrives udplanering af glaciet forud for anlæggelsen af forlystelseshaven. I bunden af en del af grøften sås et lag af sand, grus og byggematerialer, der formodentlig var en del af opfyldningen i Stadsgraven i 1870’erne / 1880’erne. 020306-657 KBM4080 Tivoli 2014 Øst for Plænen i Tivoli fandtes et kraftigt plane- ringslag, der formentlig skal tilskrives udplaneringen af glaciet. På skråningen mod Tivolisøen sås flere udjævnings- eller opfyldslag af sand, grus, mørtel, brokker og andet kulturmateriale, der formodentlig stammer fra opfyldning af Stadsgraven. 020306-606 KBM3304 Tivoli 2006 I forbindelse med anlæggelsen af en kælder i Tivoli blev der i en dybde af tre meter konstateret intakte jordlag. Disse stammer givetvis fra den gamle vold. 020306-440 Uden KBM-nr. Tivoli 1973 Ved Grøften fremkom i 2-3 m dybde 1500-tals ovnkakler. Uden KBM-nr. Tivoli, Det 1969 Ved udgravning ved det kinesiske tårn fremkom kinesiske Tårn ? skeletdele, tolket som levn fra stormen på København, februar 1659. Uden KBM-nr. Tivoli, Plænen 1967/ Ved omlægning af Plænen blev der iagttaget opfyld (af 68 en sø?), der ud fra genstandsmaterialet at dømme var sket i begyndelsen af 1800-tallet. Uden KBM-nr. Tivolisøen 1967 Ved sænkning af vandstand forud for sanddækning af søens bund, fremkom store mængder skår fra slutningen af 1700-tallet. Uden KBM-nr. Tivoli, 1954 Ved anlæggelsen af ny Koncertsal, fandtes en 9 m bred koncertsalen og 3,5 m dyb, pælesat grøft mod Tietgensgade. Tolket som sikkerhedsforanstaltning for at publikum ikke skulle kunne komme for tæt på fyrværkeriet i havens tidlige år. Alternativt en tømmergrav. Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer og fund i Tivoli. 6 3 Administrative data og udgravningsdata 3.1 Administrative data Al relevant dokumentation vedrørende KBM4238 Tivoli, Orangeriet, opbevares på Københavns Museum. Digital dokumentation, inklusiv fotos, Intrasis-database, e-mails, m.v. er arkiveret på museets servere samt kommunens journaliseringsprogram eDoc under administrativsag 2017-0057093. Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen sendes til bygherre, Transport- og Bygningsministeriet og vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig på museets hjemmeside (https://cphmuseum.kk.dk) samt på Slots- og Kulturstyrelsens nationale, online register ”Fund og Fortidsminder” (http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/). 3.2 Udgravningsdata Den arkæologiske undersøgelse blev foretaget af Mikkel B. Siebken, Rikke Simonsen og Niels H. Andreasen (udgravningsleder).
Recommended publications
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Vesterbro / Kongens Enghave
    VESTERBRO / KONGENS ENGHAVE Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej, som førte ud ad hovedsta- den vestpå gennem Vesterport, der lå, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. Fulgte man denne landevej, kom man ud i et landligt område med marker og meget lidt bebyg- gelse. Sådan så Vesterbro ud, indtil Københavns voldanlæg blev nedlagt i 1867, og byen fik vokseværk og bredte sig. Ligesom på Nørrebro blev etagebyggeriet opført for at huse de mange tilflyttende arbejdere i takt med industrialiseringen. Husene lå tæt og trangt med slum og fat- tigdom i overflod. Vesterbro blev også hurtigt kendt som et forlystelseskvarter med kroer, prostitution og andre fristelser, hvilket bidrog til områdets blakkede ry. Vesterbro var i mange år centrum for handel med kvæg og kød. Den Brune Kødby blev opført i 1878, og kvægtorvet strakte sig helt ned til den daværende Gasværkshavn (i dag Kalvebod Brygge) og rummede kostalde, fårefolde og salgshaller. Området blev renoveret omkring århundredeskiftet og fik en ny salgshal, Øksnehallen, og nye kalve- og fårefolde. Både Den Brune Kødby og Den Hvide Kødby (sidstnævnte opført i 1931-1934) rummer i dag en blanding af restauranter, natklubber og gallerier og blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Med DGI-byen fra 1999 har det indre Vesterbro desuden fået et stort idrætscenter med mange alsidige tilbud. I 1960’erne blev Vesterbro befolket af indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet, som den dag i dag påvirker bydelen med deres mange etniske butikker, indvandrerklubber og andre multietniske indslag. I 1990’erne påbegyndte Københavns Kommune en omfattende byfornyelse af området. Overalt på det indre Vesterbro har nyrenoverede ejerlejligheder skruet ejendomspriserne op i nye højder og tiltrukket et nyt publikum.
    [Show full text]
  • Istedgade Porten Til Vesterbro Af Samme Forfatter
    ISTEDGADE Porten til Vesterbro AF SAMME FORFATTER Øgledronningens forbandelse. Forlaget Torgard. 232 sider, 2010. København byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. I serien: Ind i Historien. Forlaget Alinea. 88 sider, 2009. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Slotsholmen, Bremerholm og Ny-København. Aschehoug. 204 sider, 2007. Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. Aschehoug. 188 sider, 2006. Københavns Topografiske Udvikling indtil 1300. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998. (Ed.) U. Lund Hansen og B. Storgaard. Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. 283 sider, 1999. Istedgade. Porten til Vesterbro. 1. udgave. Sohn 2013. 312 sider. Hanne Fabricius ISTEDGADE Porten til Vesterbro Istedgade forestiller jeg mig altid som en smuk kvinde, der ligger på ryggen, med håret ved Enghaveplads. Ved Gasværksvej, der danner skellet mellem ordentlige folk og lastefulde, deler benene sig, og strøet ud over dem som fregner ligger de gæstfri hoteller og de lyse, larmende værtshuse, hvor politibilerne senere på natten kører frem og henter deres skandaløst berusede og stridbare ofre. Tove Ditlevsen 1967. Det tidlige forår. TYRA Istedgade – Porten til Vesterbro Copyright © 2014 Forlaget Tyra Hvor intet andet er anført, er fotos copyright Hanne Fabricius 1993-2013. Omslag: Ingeborg Lykke Mitchell Omslagsillustration: Scanpix Denmark/Willy Lund Tilrettelægning og layout: IC-Design/Lykke Mitchell Published by Forlaget Tyra Bogen er sat med Minion og trykt hos Printfinder, Letland ISBN 978-87-997744-0-1 2. udgave, 1. oplag, 2014 www.tyra.dk & www.forlagettyra.dk Til Jochum Selv om forlaget har gjort sig alle anstrengelser for at finde frem til rettighedshaverne på bogens illustrationer, er det ikke lykkedes i alle tilfælde.
    [Show full text]
  • Report Template
    KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Hovedbanegården KBM 3832, Vestervold Kvarter, Sankt Matthæus Sogn Sokkelund Herred, Københavns Amt Kulturstyrelsen j.nr.: 2010-7.24.02/KBM-0015 Claes Hadevik & Niels H. Andreasen Museum of Copenhagen Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk Cover picture: Part of map from 1890 with the locality marked (red dot). The City Archives Survey and Drawing Collection. Cadastral units 95, 648, 507 Udenbys Vester kvarter, drawn on Berggrens kort 1879. © Museum of Copenhagen 2015 2 Contents 1 Abstract / Resumé ....................................................................................................................... 4 2 Introduction .................................................................................................................................. 6 2.1 Proposed Development ......................................................................................................... 6 2.2 Legislative Framework ........................................................................................................... 6 2.1 Administrative data ................................................................................................................ 6 3 Topography and historical background ....................................................................................... 9 4 Archaeological background ......................................................................................................
    [Show full text]
  • Korrigeret Budget 2021 Ændringer I Tredje Anlægsoversigt Nyt Budget
    Korrigeret budget 2021 Ændringer i tredje Nyt budget 2021 Nyt budget 2022 Nyt budget 2023-2032 Total anlægsoversigt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Byfornyelse, anlæg 249.506 -56.455 -22.802 5.057 226.704 -51.398 209.083 -20.337 2.315.682 -472.521 2.751.469 -544.255 Ordinær anlæg 810.846 1.133 -91.051 -34.316 719.796 -33.183 691.217 -30.040 3.063.481 -324.716 4.474.494 -387.939 Underlagt anlægsmåltal 1.060.353 -55.322 -113.853 -29.259 946.500 -84.581 900.300 -50.376 5.376.463 -797.236 7.225.963 -932.194 Klima anlæg 106.300 0 -10.485 -0 95.815 - 132.753 - 1.060.017 1.629 1.288.585 1.629 Takstfinansieret anlæg 14.047 123 -1.597 0 12.450 123 92.360 - 166.350 16.291 271.160 16.414 Hoved-total 1.180.700 -55.199 -125.935 -29.259 1.054.765 -84.458 1.125.413 -50.376 6.605.530 -779.317 8.785.708 -914.151 Korrigeret budget Ændringer i tredje Nyt budget 2021 Nyt budget 2022 Nyt budget 2023-2032 Total 2021 anlægsoversigt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Byfornyelse anlæg 249.506 -56.455 -22.802 5.057 226.704 -51.398 209.083 -20.337 2.315.682 -472.521 2.751.469 -544.255 62 mio. kr. puljen 0 -0 -0 0 - - - - -4.889 276 -4.889 276 A.
    [Show full text]
  • Program for Fornyelse Af Enghaveparken Vesterbroernes Grønne Have
    PROGRAM FOR FORNYELSE AF ENGHAVEPARKEN VESTERBROERNES GRØNNE HAVE Respekt for historien, behov for fornyelse er programmets gennemgående tema. Programmet skal lede fornyelsen af parkens rammer gennem fredninger og afholdt forbilledlig struktur for at give Vesterbroere i alle aldre og alle sociale lag, nogle tidssvarende, trygge omgivelser til det moderne friluftsliv med mulighed for fred og aktivitet. Fornyelsen er desuden med til at sikre vesterbroerne mod Den ydre sti langs Lyrskovgade oversvømmede kældre. STRØM festival i vandhaven FOTO Ophold i rosenhaven Juletræsfest foran musiktribunen Den ydre sti langs Ejderstedsgade Indhold Indledning s. 3 Parkens egenart og status s. 4 Udviklingsramme s. 6 Designramme s. 10 Fotos fra STRØM festival: Flemming Bo Jensen. Øvrige fotos: Københavns Kommune Staudehave 2 Fugle ved hovedindgangen Boldspilsareal ENGHAVEPARKEN, VESTERBROERNES GRØNNE HAVE Respekt for historien, behov for fornyelse Målet for fornyelsen af Enghaveparken er at forene hensyn til vesterbroernes moderne friluftsliv og parkens særlige struktur med behovet for at sikre Vesterbro mod oversvømmelse. Fornyelsen af Enghaveparken er en opgave Københavns Kommune, HOFOR, Områdefornyelsen Centrale Vesterbro og brugere af Enghaveparken i fællesskab søger løsningsmuligheder for. Enghaveparken er vesterbroernes grønne have, vel at mærke vesterbroernes eneste grønne fælleshave. Parken udgør halvdelen af det centrale Vesterbros offentlige friarealer, og spiller dermed en væsentlig rolle i hverdag og fest uden for baggårdene på det tæt befolkede Vesterbro. Siden parken blev anlagt i 1928 med Arne Jacobsens første bygninger, har samfundet flyttet sig og behovene for friluftsliv, aktivitet og rekreation har ændret sig. Parken er i dag flittigt brugt, hvilket præger fremtoningen og lægger pres på parkens funktioner. Enghaveparken trænger til fornyelse og nytænkning, som kan rumme moderne behov og udfordringer.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Svejager- Henningsens Bjergtoften NielsAndersens Vej Højgårds Allé Helsebakken Gersonsvej vej Allé På Højden Eggersvej Hellerupvej Jomsborgvej Fruevej Rødstensvej Stenagervej So Sønderengen fievej Grøns Mausoleum Ellemosevej j Svejgårdsvej Aftenbakken entorpsve årdsvej Vandtårnsvej Vilh. Niels FinsensAllé Dalstrøget Dalsv Kirkehøj Amm Onsg Forsvarsvej Batterivej Bergsøe Onsgårds Ø Tværvej stmarken Allé inget Byværnsvej j Aakjærs Allé é Hjemmevej Rygårds- Nordahl Griegs Vej Ravnekærsvej Thulevej C. V. E. Knuths Vej vænget Sydfrontve Erik Bøghs Allé Hellerup sens Vej Hellerupvej Søborg Park Allé Lykkesborg Allé ans Jen Lystbådehavn Ved Kagså H Strandparksvej Røntoftevej Stor j Frödings All Rake dyssen rove tsvej teb Munkegårdsvej Lyngbyvej Præs Hf. Mosehøj Stendyssevej Sydmarken Hyrdevej Hellerup Heller Dysse- en Hulkærsv Dagvej upgårdsv rd Marienborg Allé ej Dyssegårdsvej Lyngbyvej RygårdsAllé station ej Fr Gladsaxe Ringvej Sydmarken Knud RasmussensVej Dæmringsvej ederikkev stien dgå Wergelands Allé ej Langdyssen Søborg Ho Kodans- Mørkhøj Bygade Gladsaxe Møllevej Run ers Vej Vangedevej Skt. Ped Hillerødmotorvejen vej Kagsåvej Dyssebakken Dyssegårdsve Ruthsvej vedg j Marievej Hellekisten emosevej Almindingen Vand Gyng Gustav Runebergs Allé ade revej Esthersvej Knud Højgaards Vej Wieds Vej Callisensvej Dynamovej Transformervej Munkely Ewaldsbakken Bernstorffsvej Isbanevej vej Runddyssen Mindevej Helsingørmotorvejen Barkæret Carolinevej Tellers- Plantevej Nordkro Selma Lagerløfs Allé Grants Allé Morgenvej Hvilevej Rebekkavej g Vespervej Ardfuren
    [Show full text]
  • Karré 8 Forord
    2003 S K O M A G HALMTORVET E VIKTORIAGADE R K ISTEDGADE A R GASVÆRKSVEJ R E E N 1 KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD Sorte Hest ENGHAVE PARKEN KARRÉ 8 FORORD Nogle ting er i konstant forandring, det måde klippet den historiske navlestreng gælder også bydele. Nogle forhold ændrer over og denne bog er et slags forsøg på at sig hurtigt, andre er årtier, århundreder bevare denne navlestreng. om forandringen, så de synes konstante Mange af de ældste huse på Vesterbro for nutidsmennesket. Byfornyelse er en ligger i denne del af kvarteret og det har hurtig proces set i et historisk perspektiv, byfornyelsen heldigvis ikke ændret stort men uendelig langsom for de som står på, men har den også ændret ved de midt i processen. mange forhold, som Vesterbro har været Byfornyelsen er forbi nu, for Skomager- kendt for? (Hvilke forhold der her tænkes karréen og ingen kunne forestille sig kon- på, vil jeg lade være op til den enkelte at sekvenserne af så store forandringer, vurdere. Vi ser jo forskelligt på de ting.) både bygningsmæssigt, men især Menneskets søgen efter tryghed har jo beboermæssigt. Byfornyelsen har på en sine omkostninger. Adrian Frank, Gasværksvej 33 Adrian Frank og Jens Henningsen i gården ved Viktoriagade 28 2 INDHOLD FORORD 2 VELKOMMEN 4 SUBURBIUM OCCIDENTALE 6 VESTERBROS BEBYGGELSE 8 ANDEN VERDENSKRIG 12 OPGANGSTIDER 13 BYFORNYELSE 15 FOLK FORTÆLLER 26 TI EJENDOMME 37 Istedgade 29A & B 38 Istedgade 27 39 Istedgade 25/ Viktoriagade 24 40 Viktoriagade 26 41 Viktoriagade 28-30 42 Halmtorvet 26, 28 & 30/ Gasværksvej 35 43 Gasværksvej 33 45 Gasværksvej 31 46 Gasværksvej 29 47 Gasværksvej 25-27 48 STATISTIK 49 LITTERATUR 51 3 VELKOMMEN Da Skomagerkarreens/ Karré 8´s bebo- erne var kommet tilbage til deres hjem efter ombygningen, skulle de til at tage stilling til etablering af fælleshus og ind- retning af gården.
    [Show full text]
  • Dsb Nyt Værksted Godsbanegården, København
    AUGUST 2020 DSB DSB NYT VÆRKSTED GODSBANEGÅRDEN, KØBENHAVN MILJØKONSEKVENSRAPPORT AUGUST 2020 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby DSB TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 NYT VÆRKSTED WWW cowi.dk GODSBANEGÅRDEN, KØBENHAVN MILJØKONSEKVENSRAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A101716 A101716-VK-C04-006 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 2.0 20.08.2020 Miljøkonsekvensrapport BJO, KIPR, STHZ, ASTH, OMRI, LLC JMJN, INAN, KBO, KEAD, HBE, UVA, MBRO, JEAL, FLJO MGPE, FLJO, KNPN, KMRO 4 MILJØKONSEKVENSRAPPORT NYT VÆRKSTED GODSBANEGÅRDEN INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning 8 2 Ikke-teknisk resumé 10 2.1 Projektbeskrivelse 10 2.2 Miljøpåvirkninger 11 3 Projektbeskrivelse 17 3.2 Fravalgte alternativer 24 3.3 Referencescenarie 25 3.4 Andre planer og projekter 25 3.5 Miljøregulering 26 4 Planforhold 27 4.1 Zonestatus og kystnærhed 27 4.2 Fingerplanen 28 4.3 Kommuneplan 2019 29 4.4 Samlet vurdering 33 5 Principper og metoder for miljøvurderingen 35 5.1 Afgrænsning af undersøgelsesområde 36 5.2 Afgrænsning af fokusområder 36 5.3 Overordnet vurderingsmetode 38 6 Støj 40 6.1 Afgrænsning og metode 40 6.2 Miljøstatus og lovgrundlag 48 6.3 Konsekvenser i anlægsfasen 50 6.4 Konsekvenser i driftsfasen 53 6.5 Afværgeforanstaltninger 57 6.6 Samlet vurdering 57 7 Vibrationer 58 7.1 Afgrænsning og metode 58 7.2 Miljøstatus og lovgrundlag 59 7.3 Konsekvenser i anlægsfasen 60 7.4 Konsekvenser i driftsfasen 61 7.5 Afværgeforanstaltninger 61 7.6 Samlet vurdering 61 MILJØKONSEKVENSRAPPORT NYT VÆRKSTED GODSBANEGÅRDEN
    [Show full text]
  • Fra Stenbro I Danmark Til Gletsjeris I Grønland
    Fra stenbro i Danmark til gletsjeris i Grønland En glacialgeologs erindringer Anker Weidick Fra stenbro i Danmark til gletsjeris i Grønland En glacialgeologs erindringer Forfatter: Anker Weidick Layout og DTP: Bent Katz Figurer og fotos: Kilder er angivet ved den enkelte figur eller foto. Omslag: Henrik Klinge Pedersen Reprografisk arbejde: Benny Schark Oversigtskort til lokalisering af stednavne: Glen Christian Oxfeldt Jensen Tekstbehandling og rettelser: Karen Edelvang, Karin Gleie og Kirsten Mary Horn- bæk Jøns Redigering: Henrik Højmark Thomsen Støtte til bogproduktion: Signe Bech Andersen Tryk: Afet Neimi Trykt: Juni 2016 Baggrundsbillede omslag: Isdæmmet sø Hullet i Sydgrønland. Foto: Henrik Højmark Thomsen Forsidefoto: UNESCO’s repræsentant Dr. Jim Thorsell og forfatteren til højre i snak i forbindelse med Jakobshavns Isbræs optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste. Foto: Naja Mikkelsen Bagsidefoto: Isfjeld i Jakobshavn Isfjord. Foto: Jakob Lautrup ISBN: 978-87-7871-437-4 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Øster Voldgade 10 1350 København K 2 INDHOLD INDLEDNING 5 BARNDOM OG UNGDOM 1928 – 1945 7 LÆREÅR OG STUDIEÅR 1946-1955 17 KORTLÆGNING, FELTARBEJDE OG DISPUTATS 1956-1971 25 U.S.A. 1972-1973. FØR, UNDER OG EFTER OPHOLDET. 45 HJEMKOMST TIL HYDROLOGI, GLACIOLOGI OG VANDKRAFT 1973-93 49 FUSIONERING AF GGU-DGU TIL GEUS, PENSIONERING OG FLYTNINGER AF GEUS 1993-2003. 67 ADJUNGERET SENIOR FORSKER VED GEUS FRA 1996 71 EPILOG (eftertanker) 73 LITTERATUR 79 ATLASBLADE 85 ATLAS 91 LOKALITETER 97 3 4 INDLEDNING I en alder af 88 år må jeg undre mig over, hvor alle årene er blevet af. De er bare brugt, så at sige uden fortrydelsesret.
    [Show full text]
  • Stab Teknik- Og Miljøforvaltningen
    Stab Teknik- og Miljøforvaltningen Revideret Forventet Forsinkelse Projekt ibrugtagnings- ibrugtagnings- Status på ibrugtagning Ændringer siden seneste anlægsoversigt i mdr. tidspunkt tidspunkt Budgetaftale 2009 Vesterbro-KongensEnghave Carlsberg, Vester Fælledvej, beplantning December 2021 December 2021 0 Projektet følger tidsplanen Ingen ændring Budgetaftale 2011 Østerbro CP IV - Nordhavn Station December 2016 Januar 2024 85 eksterne faktorer Ingen ændring FlereBydele Harrestrup Å og Valby Strand Maj 2012 Marts 2026 166 eksterne faktorer Ændring i forventet ibrugtagningstidspunkt Budgetaftale 2012 FlereBydele Harrestrup Å, klimatilpasning December 2023 Marts 2026 27 interne faktorer Ændring i forventet ibrugtagningstidspunkt Budgetaftale 2013 Vesterbro-KongensEnghave Enghave Brygge December 2021 August 2022 8 interne faktorer Ingen ændring Østerbro Skybrud Gårdhave Skt. Kjelds Kvarter (LAR demo 1 + 2) December 2017 December 2021 48 eksterne faktorer Ingen ændring Skybrud Gårdhave, Klimakarré (Hedebygadekarréen) Maj 2018 September 2022 52 eksterne faktorer Ændring i forventet ibrugtagningstidspunkt Demonstrationsprojekt Klimakareen Skt. Kjelds kvarter Maj 2018 December 2022 55 eksterne faktorer Ingen ændring Klimakarre-gårdhave Maj 2018 September 2022 52 eksterne faktorer Ændring i forventet ibrugtagningstidspunkt FlereBydele Fællesudgifter - Cykelsuperstier CSS Januar 2014 Januar 2024 120 interne faktorer Ingen ændring HeleByen Budgetaftale 2014 AmagerVest Ændring i politisk godkendt CP VIII - Indre Ringrute bro CSS December 2025 December
    [Show full text]
  • Copenhagen in the Midst of Massive Development
    scandinavian property magazine scandinavian Luckily, you COPENHAGEN IN THE MIDST OF CONSTRUCTION, PROPERTY MASSIVE can’t measure AND INVESTMENT IN | No 1 | 2014 | | No 1 2014 COPENHAGEN AND DEVELOPMENT MALMÖ REGION No 1 – 2014 everything - Copenhagen and Malmö together form one of Europes most interesting Our investors and clients measure everything we do. regions And so they should. However, what makes us success - ful are all the things you can’t measure. It’s this special Solid infrastructure feel-good sensation you sometimes get when entering investments form a a certain building. It’s this kind of feeling we always sound foundation for strive for in our projects. Tetris is a Copenhagen-based future investors developer established in 2008. What’s more interesting is that we involve ourselves in our investors and clients at a very personal level. From the firstdialogue to the 1,000 new residents final result we’re only a few people driving the process move to Copenhagen and that really makes a difference. An unmeasurable every month magically difference.For more magic visit tetris.as Developing the Scandinavian way – read about exciting new city areas READ MORE: SPM_COVER_2014.indd 1 20/02/14 15.01 5593-Tetris_MiPIM ann 230x290.indd 1 12/02/14 14.41 Intense development of winning region Content Useful links: SWEDEN More than 3.7 million inhabitants are www.kk.dk www.investinskane.com 1,000 new residents every month reachable within an hour's drive in the 10 www.copcap.com www.oresundsregionen.org Copenhagen-Malmö area and soon the www.visitcopenhagen.dk www.malmo.se region will experience a new boost.
    [Show full text]