KØBENHAVNS MUSEUM, 2016

Palægade, m.fl. KBM4035 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 2013-7.24.02/KBM-0020 Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Sted- og Sb-nummer: 020306-569

Karen Green Therkelsen, cand.mag.

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2016

2 Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 2.1 Tidligere registreringer i området ...... 6 3 Øvrige data ...... 8 3.1 Sagsbehandling ...... 8 3.2 Bygherre ...... 8 3.3 Entreprenør ...... 8 3.4 Data for tilsynsperioden ...... 8 3.5 Beretning ...... 8 3.6 Arkivalsk materiale ...... 8 3.7 Udgravningsdata ...... 9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 11 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 11 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 16 5 Centrale problemstillinger...... 19 6 Udgravningsmetode ...... 20 6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...... 20 6.2 Målesystem ...... 21 6.3 Fundindsamling og -håndtering ...... 21 6.4 Prøvestrategi og metoder ...... 22 6.5 Digital registrering og lagring ...... 22 7 Undersøgelsens resultater ...... 25 7.1 Faseinddeling og anlægstyper ...... 25 8 Fremtidigt arbejde ...... 47 9 Litteraturliste ...... 48 10 Anlægsliste ...... 49 11 Tegningsliste ...... 51 12 Fotoliste ...... 52 13 Oversigtsplan ...... 59

3

Fig. 1. Moderne kort over København med markering af undersøgelsesområdet samt angivelse af to faser af byens tidligere befæstning.

4 1 Abstract

I forbindelse med at HOFOR A/S skulle etablere fjernevarme i dele af Palægade, Bredgade, Store Strandstræde og Lille Strandstræde udførte Københavns Museum overvågning af anlægsarbejderne. Det arkæologiske feltarbejde omfattede et ca. 2m bredt og gennemsnitligt 1,5m dybt tracé med en samlet længde af ca. 91m, felt 1000. Til dette tracé fandtes fire små sidetracéer, felt 1017, 1021, 1025 og 1041. Dertil kom to tracéer med en gennemsnitlig bredde af ca. 1,5m og en dybde af ca. 0,9m og en samlet længde på ca. 32m, felt 1049 og 1060. Endelig et 3,8m langt tracé med en bredde på 1m og en dybde 0,7m, felt 1071 (se fig. 2). Undersøgelsesområdet var karakteriseret af tykke opfyldslag, som antages at hidrører fra opfyldningen af området ved dannelsen af Ny-København i midten af 1600-tallet samt Frederiksstaden i midten af 1700-tallet. I Palægade blev desuden fundet raseringslag skabt ved nedrivningen af bygninger i forbindelse med anlæggelsen af gaden sidst i 1800-tallet. Fundmaterialet fra opfyldslagene viser et spænd i datering fra ca. år 1500- 1900. Foruden opfyldslag fremkom i Palægade flere murede fundamenter samt ét fundament og to gulve af murermesterbeton. Fundamenter og gulve stammer dels fra bygninger beliggende ud til Bredgade, dels fra baggårdsbygninger nedrevet ved gadens anlæggelse. I Bredgade fremkom i ca. 1,4 meters dybde et trævandrør. I baggården ind til Lille Strandstræde nr. 12 blev registreret et enkelt murfundament fra nyere tid. I en baggård til Palægade fremkom et forstyrret murfundament, formentlig fra en baggårdsbygning.

Arkæologiske perioder: Renæssance og nyere tid

Anlæg og fund: Opfyldslag, murede fundamenter, murermesterbeton, stjertpotter, kogekar, majolika, Westerwald, Siegburg, saltkar af fajance fra middelhavsområdet, hollandsk fajance, kridtpiber, glas, dyreknogler, tegl, malmgryde, grønglaserede kakler

Nøgleord: Ny København, Frederiksstaden, Palægade, Bredgade, Stor Strandstræde, Lille Strandstræde

ENGLISH SUMMARY

The Museum of Copenhagen carried out a watching brief in connection to the establishment of district heating in several streets in New Copenhagen. The study area was characterized by thick dump layers, which presumably originate from the formation of New Copenhagen in the mid-1600s and Frederiksstaden in the mid- 1700s. In Palægade was also found destruction layers from buildings demolished prior to the construction of the street in the late 1800s. Finds from the dump layers date to 1500- 1900. In Palægade also appeared several brick foundations and a foundation and two floors constructed from concrete with crushed brick. Foundations and floors partly belong to buildings previously situated along Bredgade, partly from backyard buildings demolished in connection to the construction of the street. In Bredgade was found a wooden water pipe 1.4 meters below street level. In the backyard of Lille Strandstræde no. 12 was recorded a single wall foundation from the later postmedieval period. In a backyard to Palægade was documented a disturbed wall foundation, probably from a backyard building.

5 2 Undersøgelsens forhistorie

Undersøgelsen var foranlediget af at HOFOR A/S skulle etablere fjernvarme i dele af Palægade og Bredgade samt i et antal baggårde i Lille Strandstræde og Store Strandstræde.

Den arkivalske kontrol af de berørte områder viste, at man med al sandsynlighed ville komme til at udgrave dele af de opfylds- og kulturlag, som er aflejrede i området, såvel som tidligere generationer af bebyggelse. Desuden har de pågående, og endnu ikke afrapporterede, arbejder på Kongens Nytorv i forbindelse med anlæggelse af den næste metro-etape (KBM3829) vist en hidtil ukendt aktivitet uden for de middelalderlige volde forud for Ny-Københavns indlemmelse i byens areal med decideret bebyggelse langs det østre voldanlæg. Desuden er arealet beliggende indenfor et af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget kulturarvsareal, hvilket understreger områdets historiske og arkæologiske interesse og potentiale.

På baggrund af ovennævnte indsendte Københavns Museum budget for arkæologisk tilsyn af tre ugers varighed til Slots- og Kulturstyrelsen d. 6. december 2013. Budgettet omfattede en daglig udgravningsleder på fuld tid samt en akademisk medarbejder på halv tid. Desuden blev der afsat 20 timer til landmåler samt 5 timer til ansvarlig leder og 5 timer til specialisthjælp. Budgettet godkendtes af Slots- og Kulturstyrelsen d. 19. december 2013. I henhold til Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse til arbejderne finansierede bygherre, HOFOR, de arkæologiske arbejder.

2.1 Tidligere registreringer i området En gennemgang af Københavns Museums arkæologiske arkiv sammenholdt med oplysninger fra Fund og Fortidsminder har vist, at der nær undersøgelsesområdet er gjort adskillige tidligere fund og observationer af arkæologisk karakter (Tabel 1).

Sted- og KBM Lokalitet SBnr. År Beskrivelse 2033 Gothersgades 020306-174 1998 Registrering af kulturlag fra 1600-tallet. sydlige del 2519 Palægade 4 020306-226 2002 Fund af fundamenter og teglgulve ved jordarbejder dateret til forud for Palægades anlæggelse 1900-02. 2898 Kgs. Nytorv 020306-288 2004 Registrering af dele af befæstningen ved anlægsarbejde på pladsen. 2920 Bredgade 26 020306-? 2004 Ved restaureringsarbejde registrering af ovn samt skakt fra 1751. 3612 Kgs. Nytorv 2-24 020306-372 2007 Registrering af middelalderlige kulturlag, vejlag og grøft samt 1600-tals bolværk. 3667 Bredgade 20-24 020306-? 2008 Fund af fundament i mindre grøft i baggård, givetvis fra 17-1800-tallet. 3829 Kgs. Nytorv 020306-? 2010 Ved Metroarbejderne (ikke afsluttet) er der på Kongens Nytorv fundet talrige levn fra en mere omfattende og permanent bebyggelsen uden for den østlige vold. Endnu ikke afrapporteret. 3864 Bredgade 22 020306-496 2011 Ved genfundering af matriklen registrering af 1700-tals murværk. 3904 Dronningens 020306-461 2010 Ved tilsyn af fjernvarmearbejde registrering af opfyldslag, Tværgade fundamenter og trævandrør.

6 3960 Store 020306-494 2011 Trævandledning fremkommet i forbindelse med Strandstræde 6- fjernvarmearbejde. 16 3972 Hotel 020306-519 2012 Fund af kulturlag ved efterfundering i kælder. d'Angleterre Kulturlagene menes påført ved opførelsen af Ahlefeldts Palæ i 1689. ? Sankt Annæ 020306-384 2006 I forbindelse med nedgravning til et fjernvarmestik blev Plads 7 der afdækket et lille stykke af et muret fundament fra 1750 samt affaldslag fra 1600-1700-tallet, der stammer fra opfyldningen af en af de kanaler, der omgav Dronning Sofie Amalies Lystslot, anlagt 1667-1673. Uden Palægade 5 020306-? 2003 Fund af forskellige genstandsfragmenter, glas og keramik nr. samt animalske knogler under kældergulv.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.

7 3 Øvrige data

3.1 Sagsbehandling Den indledende sagsbehandling blev varetaget af museumsinspektør Niels P. Grumløse, mens museumsinspektør Hoda El-Sharnouby var udgravningsansvarlig.

3.2 Bygherre Bygherre var Københavns Energi (Hofor A/S), Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Kontaktperson mellem bygherre og Københavns Museum var Niels Bo Jacobsen.

3.3 Entreprenør Entreprenørarbejdet blev udført af NCC.

3.4 Data for tilsynsperioden Københavns Museum førte løbende arkæologisk tilsyn med gravearbejdet fra d. 3. februar til d. 9. april 2014.

Vejret var i undersøgelsesperioden overvejende tørt og solrigt med kun enkelte regnvejrsdage. Iagttagelsesforholdene var derfor tilsvarende gode.

Det arkæologiske overvågningsarbejde blev primært foretaget af cand.mag. Karen Green Therkelsen (daglig leder), mens cand.mag. Stine Damsbo Winther og cand.mag. Jacob Leifsson Mosekilde stod for overvågningen enkelte dage.

3.5 Beretning Denne beretning inkl. figurer er udarbejdet af arkæolog Karen Green Therkelsen. Fund fra udgravningen er gennemgået af arkæolog Claes Hadevik med henblik på type og datering.

Lister over samtlige anlæg, tegninger og fotos findes i afsnit 9-11.

3.6 Arkivalsk materiale Al relevant dokumentation vedrørende KBM 4035 Palægade, m.fl. opbevares på Københavns Museum. Hermed menes samtlige papirer, såsom korrespondance, bilag, gravebøger og tegninger. Al digital dokumentation, inkl. fotos, IntraSiS-database, e- mailkorrespondance mv. er arkiveret på museets servere. Samtlige hjembragte fund, som det blev fundet relevant at bevare, opbevares desuden ved Københavns Museum. Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen er tilsendt Slots- og Kulturstyrelsen.

8 3.7 Udgravningsdata

KBM-nr. og internt journalnr. KBM 4035, internt journalnr. 3065

Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 2013-7.24.02/KBM-0020

Amt København

Herred Sokkelund

Kommune København

Kvarter Sankt Annæ Østre Kvarter

Sogn Garnisons sogn

Periode for feltarbejde 03.02.2014 – 09.04.2014 Karen Green Therkelsen, Jacob Leifsson Arkæologer Mosekilde, Stine Damsbo Winther 2 Areal (m2) samt % af område 3817,4 m (100%) 3 Volume (m3) samt & af område 5726,1 m (100%)

Koordinatsystem DKTM 3

Højdesystem DVR 90

X-koordinater 1173309,50

Y-koordinater 652675,59

Meter over havet 2,8-3,3

Bygherre Hofor Varme

Hovedentreprenør NCC

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

Der blev foretaget udgravning fire steder indenfor undersøgelsesområde (fig. 2). Det mest omfattende – og fundførende - tracée blev udgravet i Bredgade/Palægade, felt 1000, og dette inkluderede også stikgrøfter ind til de eksisterende bygninger, felt 1017, 1021, 1025 samt 1048. Desuden blev to mindre tracéer i baggårde til hhv. Lille Strandstræde, felt 1060, og Palægade, felt 1049, undersøgt. Også her fremkom der lag og anlæg af arkæologisk interesse. En lille grøft af ringe dybde udgravet i store Strandstræde, felt 1071, var ikke fundførende.

9

Figur 2. Oversigt over undersøgelsesområdet med feltbetegnelser.

10 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

4.1 Kulturhistorisk baggrund

4.1.1 Oldtid Der er ikke gjort fund fra oldtiden indenfor undersøgelsesområdet, jf. Fund og Fortidsminder. Indtil 1600-tallet har området imidlertid været relativt kystnært, og spor efter forhistorisk aktivitet er ikke usandsynligt. De tættest beliggende kendte fund fra forhistorisk tid er en boplads i Amaliegade fra ældre stenalder, beliggende i 2,5 meters dybde, samt to fund af submarine bopladser i Frihavnen også fra ældre stenalder (Christoffersen 1985, s. 13ff).

4.1.2 Middelalder I middelalderen lå undersøgelsesområdet udenfor den befæstede by (se fig. 1). I høj- og senmiddalderen var området præget af borgernes havehold med havehuse, mindre beboelseshuse, diverse udlejningsboder, blegedamme samt en stenhuggerplads beliggende umiddelbart udenfor Østerport.1 Overordnet set må især haveholdet have lagt beslag på en væsentlig del af arealet. Således anfører jordebogen fra 1496, at af de fyrre haver, der lå udenfor voldene, lå otte udenfor enten Nørre- eller Østerport. Tallet kan imidlertid sagtens have været højere, idet alene byens grunde er listet i jordebogen.

På baggrund af listerne i jordebogen fra 1581 er det muligt at danne sig et mere dækkende billede af haveholdet på dette tidspunkt. Således er 183 grunde anført fordelt i området mellem Nørre- og Østerport. Disse grunde udgøres af såvel haver, boder og uudnyttede grunde. Interessant i den henseende er det, at der blandt lejerne ses adskillige sociale klasser repræsenteret, heriblandt kongelige embedsmænd samt folk tilknyttet søfarten, så som rebslagere, sejlmagere og tømrere m.fl. Såvel kirkelige som private grunde var tilstede i området. Kilder fra eksempelvis 1570 og 1575 kan ses som bekræftende eksempler.2

Byens befæstning løb omtrent langs vore dages Gothersgade og ind- og udgangen til byen foregik her via Københavns middelalderlige Østerport, der lå for enden af Østergade ved det nuværende Kongens Nytorv (fig. 1). De landeveje, der førte ind til Østerport i middelalderen og renæssancen, vides der reelt ikke noget om, idet pålideligt kortmateriale først er tilgængeligt fra 1700-tallet. Imidlertid er der kendskab til adskillige af disse vejes destinationer og flere veje synes at have været ført igennem undersøgelsesområdet (fig. 3). Således udgik fra Østerport gaderne Store og Lille Strandstræde. De to gader blev forenet i området omkring Sankt Annæ Plads, passerede Sankt Annæ Bro (før 1590-st. 1700-tallet) og Toldboden (e. 1628) på sin vej ud i det sjællandske landskab. En datering baseret på henholdsvis omtale i skriftlige kilder eller via arkæologisk kildemateriale foreligger imidlertid ikke. Opførelsen af Sankt Annæ Kapel omkring år 1500 bør dog ses som en indikator på vejens tilstedeværelse på dette tidspunkt.

Bredgade var i middelalderen antageligt en kvægvej. I sidste halvdel af 1500-tallet skal det have været den bredeste vej til Østerport.

1 Fabricius 2007 p. 170. 2 Fabricius 2007 p. 162.

11

Fig. 3. Ældre indfaldsveje til Østerport ved Kongens Nytorv angivet med blå linjer på kort over København 1640-1730. Fra ”Ingeniørkorpsets tegninger over befæstningen”, Statens Arkiver.

Et andet eksempel på et vejforløb ud af Østerport er den nu nedlagte Helsingørgade, som forbandt Borgergade og Adelgade. Denne gade udgik fra Østerport og førte gennem samtlige landsbyer på sin vej mod nord til til endedestinationen Helsingør. En sidste rest af Helsingørgade blev undersøgt af Københavns Museum i 2005.3 Ved den lejlighed blev det påvist, at gadens historie kunne føres tilbage til den sidste del af 1200-tallet. Denne rest af det oprindelige vejforløb formåede, da den ikke passede ind i det øvrige gadeforløb, at overleve i kraft af sin ubebyggede karakter, indeklemt på en kommunal grund i Borgergade 9.

4.1.3 Ny-København Christian IV (konge 1588-1648) iværksatte et ambitiøst byudviklingsprojekt for hele området nord for den middelalderlige befæstning i 1620’erne. Kort efter år 1600 påbegyndte kongen således at opkøbe de grunde, som lå nord for den middelalderlige Østerport. I første omgang opførte han et lysthus umiddelbart uden for befæstningen, som med årene blev udbygget til Rosenborg Slot.

I 1627 påbegyndtes opførelsen af et kæmpe kastel, Sankt Annæ skanse, som skulle beskytte indsejlingen til København. Skansen blev begyndt opført omtrent hvor vore dages Kastellet ligger. Snart efter fik kongen den ide at udnytte området mellem byen og Skt. Annæ Skanse ved at udvide byen helt ud til skansen.

Den nye bydel skulle opdeles i grundstykker med plads til rige købmandsgårde og samtidig tage hensyn til tidens fortifikatoriske behov. Ud fra en oktogonal plads, skulle et gadenet stråle ud til bastionerne samt forbinde den nye bydel til hovedgaderne i den ældre middelalderlige bykerne4 (fig. 4). Det indebar, at Østervold omkring den middelalderlig by skulle nedlægges, og at en ny Østervold skulle opføres mellem

3 KBM 3114. 4 Fabricius 2007 p. 148.

12 Nørreport og Skt. Annæ Skanse. Beslutningen om at nedlægge Østervold blev taget i 1647. Samme år påbegyndtes udstykning af grunde i området i stor skala. I begyndelsen betegnedes bydelen som Sankt Annæ By, men skiftede hurtigt navn til Ny-København.

Figur 4. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring 1629.

Det projekterede stjerneformede gadenet fra Oktagonalplanen blev imidlertid opgivet til fordel for et mere traditionelt byplansprojekt med gader, som skar vinkelret på hinanden. Dette forslag, der var udarbejdet af oberstløjtnant Axel Urup (1601-1671), blev imidlertid revideret af Henrik Ruse, der tiltrådte som ansvarlig for fæstningsarbejderne omkring København. Ruses forslag, som indebar sløjfningen af enkelte projekterede gade og kanaler, blev i store træk realiseret og lagde grunden for den bebyggelsesmæssige karakterer, kvarteret fremtræder med i dag (fig. 5).

13

Figur 5. Resens kort over København efter Chr. IV’s udvidelse af befæstningen samt etablering af bydelen Ny- København, 1674.

Da undersøgelsesområdet overgik fra udenbys til indenbys jordebog i 1676 bliver det muligt at følge bebyggelsens udvikling. Således ses det, at størstedelen af husene i 1600-tallet var enfamiliehuse, opført i et eller tostokværk over en kælder. Endvidere kan det iagttages, at de større købmandsgårde og palæer lå ud til hovedstrøgene, medens de mindre bygninger, herunder også våningerne, lå i sidegaderne.5

I 1649 blev det vedtaget ikke at fuldføre Skt. Annæ Skanse, men i stedet opføre det betydeligt mindre Frederiks Kastel. Efter den svenske belejring af København 1658-60 blev Frederiks Kastel imidlertid ombygget til det større Citadellet Frederikshavn (Kastellet), som stadig står i dag.

I forbindelse med anlæggelsen af Frederiks Kastel bliver voldlinjen lagt noget nordligere, hvor den omtrentligt bibeholdes, indtil den sløjfes i slutningen af 1800-tallet.

Ny-København afgrænses af Gothersgade, Bredgade, Store Kongensgade og Øster Voldgade. Bydelen blev saneret i 1940'erne og fremstår i dag som en overvejende modernistisk bydel. Navnet lever videre i Sankt Annæ Vester og Sankt Annæ Øster Kvarter (hovedsagelig Frederiksstaden) og i Sankt Annæ Plads.

4.1.4 Frederiksstaden De fortsat bevarede bygninger fra 1600-tallet er et vidnesbyrd om, at bydelen overlevede de store brande i 1700-tallet (1728 og 1795). Den mest afgørende begivenhed, set i

5 Hartmann et al. 1988 pp. 135-144.

14 forhold til udviklingen henimod det udtryk, der karakteriserer bydelen idag, var Frederik V’s (konge 1746-1766) beslutning om at opføre Frederiksstaden.

I den brede offentlighed kendes Ny-København idag som bydelen Frederiksstaden eller Amaliegadekvarteret. Saglig set omfatter Frederiksstaden dog kun området mellem Bredgade, Esplanaden, havnen og den nordlige ende af Sankt Annæ Plads med Amalienborg som centrum (fig. 6).

Anlæggelsen af den såkaldte Frederiksstad påbegyndtes i 1749 i anledningen af den oldenborgske slægts 300 års jubilæum (Kristian I’s (konge 1448-1481) tronbestigelse i 1448).

Figur 6. Udsnit af kort over Sankt Annæ Kvarter, hvori Frederiksstaden indgår. Fremstillet af Christian Gedde (1729-1798) i 1757.

Projektet omtales første gang 21. august 1749, hvor oversekretær for Danske Kancelli Johan Ludvig Holstein (1694-1663) i en skrivelse til Admiralitets- og General- Kommissariatskollegiet anførte, at kongen overvejede at lade Amalienborgområdet bebygge, og derfor ønskede en betænkning herom fra admiral Ulrik Frederik Suhm (1686-1758). Allerede få dage efter returnerede Suhm skrivelsen med et projekt for arealernes udnyttelse forfærdiget af handelsmanden Andreas Bjørn (1703-1750). I denne betænkning tilrådede Suhm, at de eksisterende handelsdrivende og mindre bebyggelse, herunder tømrer, brændevindsbrændere, bagere etc. blev fjernet, samt at købmænd ikke fik lov til at slå sig ned i den nye bydel. Ifølge skrivelsen for at sikre at en gentagelse af katastrofen i 1728 ikke gentog sig i dette nye kvarter.

Hovedansvarlig for bydelens anlæggelse blev Adam Gottlob Moltke (1710-1792), medens chefarkitekt og byplanlægger var Nicolai Eigtved (1701-1754). I Eigtveds vision var blandt andet anvendelsen af et skakbrætmønster, som allerede kendtes fra det ældre Ny-København (fig. 5). Endvidere valgte Eigtved at give Frederiksstaden en mere sammenhængende og monumental karakter med en oktogonal plads med fire Palæer som centrum samt Frederikskirken (Marmorkirken). Længdeaksen i kvarteret blev Amaliegade, medes Frederiksgade fremstod som tværaksen (se fig. 6).

Ligesom handelsmænd (Andreas Bjørn) havde spillet en rolle ved ideens fødsel, kom de også til at bosætte sig i bydelen. Hovedparten af de huse, der rejstes her, blev opført for formuende handelsmand og håndværkere; især de tømmerhandlere, der havde haft

15 deres tømmerpladser ved havnen. Interesserede kunne gratis få byggegrund i Frederiksstaden, og de blev fritaget for told på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. Til gengæld skulle byggeriet stå færdigt inden for fem år og nøje følge bestemmelser fastsat af Eigtved. Disse lempelige vilkår satte skub i aktiviteten. Arkitekturen var den i perioden fremherskende fransk inspirerede rokokostil.6

Palægade, mellem Bredgade og Store Kongensgade, blev anlagt i 1870erne på de arealer, hvor forlystelsesetablissementet Palæhaven tidligere havde ligget. Forlystelsesstedet havde navn efter Thotts Palæ, som det stødte op til. Ved gadens gennembrud blev der nedrevet adskillige bygninger (fig. 7).

Figur 7. Oversigt over fremførelsen af Palægade angivet på rekonstruktionskort med angivelse af de bygninger, som blev berørt af gadens gennembrud. Kort fra København før og nu – og aldrig, vol.9.

4.2 Topografi, terræn og undergrund

Undersøgelsesområdet er beliggende indenfor en større Litorinasækning (fig. 8). Littorina Havet, der eksisterede for ca. 9000-8000 år siden, omfattende fire transgressions (oversvømmelser) og regressions-(tilbagetræknings) cykler, som genererede fire forholdsvis stationære kystlinjer dateret til henholdsvis sen atlantisk (ca. 7000-3900 f.kr.) og tidlig subboreal tid (ca. 3900-500 f.kr.). Havets maksimalhøjde i senatlantisk tid, ca. 4300 f.kr. vurderes at have ligget i kote 3,2-4,1, dvs. i et højere niveau end havoverfladen idag. Paleo-kystlinjen lå omtrent, hvor Kronprinsessegade ligger i dag.7

I tiden der fulgte efter Littorina Havet, trak vandet sig gradvist tilbage til den kystlinje, vi kender idag. Ifølge beregninger tyder meget på, at kystlinjen omkring år 1000 befandt sig

6 Jespersen et al. 2010 pp. 235-240. 7 Christensen 1963 pp. 2-3.

16 i kote 2,0-2,5, dvs. over nuværende det havniveau, og følgende i linje fra umiddelbart øst for Det Kongelige Teater, nordøst for Charlottenborg og gennem Amalienborgområdet.8

Den skitserede fremstilling af en forholdsvis fast kystlinje i Københavnsområdet, inden byens opståen er imidlertid ikke helt uproblematisk, idet det lavtliggende marsk/forstrandsterræn København er bygget på ofte blev oversvømmet. Herved skabtes der en mere variabel kystlinje end redegørelsen umiddelbart giver indtryk af.9

Området var formentlig et eng- eller vådområde forud for dets ibrugtagen. I forbindelse med anlæggelsen af Ny-København og senere Frederiksstaden blev det imidlertid byggemodnet med opfyldninger i form af gaderenovation og naturlige aflejringer.10

8 Fabricius 1999 p. 223. 9 Christensen 1963 p. 3 et seq..; Steineke 2012. 10 KD VI p. 408.

17

Figur 8. Undersøgelsesområdet markeret med en rød stjerne på P. Bredal Christensens geologiske kort over København, 1955.

18 5 Centrale problemstillinger

I det foregående er hovedlinjerne i fremvoksningen af Ny-København og senere Frederiksstaden skitseret. Som det fremgår, udgør undersøgelsesområdet en del af byen, hvis karakter har ændret sig markant i århundredernes løb. Fra oprindeligt at udgøre et ruralt område beliggende nord for det middelalderlige København, præget af havehold og udelukkende gennemskåret af de nordgående vejforløb, har det i markant grad ændret karakter, og den bebyggelse, vi kender idag, er gradvist vokset frem.

Med baggrund i de tidligere fremkomne fund (se tabel 1) og områdets topografiske og kulturhistoriske udvikling fra oldtiden og frem til i dag forventes det, at der med stor sandsynlighed vil kunne påtræffes flere forskellige typer af arkæologisk interessante levn.

Følgende levn vil kunne påtræffes;

 Opfylds- og kulturlag: Lag af forskellig karakter fra områdets opfyldning og brug såvel før som efter dannelsen af Ny-København og Frederiksstaden.

 Bebyggelse: I hele undersøgelsesområdet er der mulighed for at påtræffe bebyggelse, som tidsmæssigt kan strække sig fra middelalder (og evt. tidligere perioder?) og frem til etableringen af det nuværende gadenet, som er endelig fastlagt med anlæggelsen af Frederiksstaden i 1700-tallets midte. Idet det omtrentlige forløb af Bredgade (tidligere benævnt Norgesgade) samt Store og Lille Standstræde synes, at skulle føres tilbage til middelalderen (se fig. 3), må det forventes, at der har forekommet bebyggelse af forskellig karakter ud til disse vejforløb, som vil kunne påtræffes ved undersøgelsen. Anderledes forholder det sig med Palægade, hvor der (antageligt) ikke tidligere har forekommet vejforløb, men i stedet for har området være henlagt til havebrug og anden aktivitet inklusiv bebyggelse. Navnlig bygninger tilknyttet forlystelsesetablissementet Palæhaven, vil kunne påtræffes (jf. fig. 7).

 Infrastruktur: Infrastrukturelle anlæg, så som brolægninger etc. fra tidligere vejforløb vil kunne påtræffes, da navnlig forløbet af Bredgade samt Store og Lille Strandstræde formodes at kunne føres tilbage til middelalderen.

 Vandtekniske anlæg: Brønde og trævandrør må ligeledes forventes at kunne dukke op. Af bl.a. Springvandskompagniets ledningskort fra 1757 fremgår således flere vandledninger i området (se fig. 38).

19 6 Udgravningsmetode

6.1 Arkæologisk udgravningsmetode

6.1.1 Tilsyn Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger gravemaskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse levn registreres. Når registreringen er færdig, får maskinen lov til at fortsætte, indtil der stødes på flere levn – og så fremdeles.

Som altid tilstræbtes det også ved nærværende undersøgelse, at registreringen blev gjort så hurtig og effektiv som mulig, så gravearbejdet kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse fra arkæologernes side. Oftest var det endda muligt at foretage registreringerne samtidig med, at entreprenørens folk arbejdede.

Opgravningen blev foretaget med gravmaskine på larvefødder med rabatskovl i vekslende størrelse. Omkring eksisterende kloakker, rør og kabler håndskovlede entreprenørens folk eller der blev anvendt en mindre størrelse skovl til at grave. Der var en-to håndmand med under hele gravearbejde. Den opgravede jord blev læsset direkte op på lastbil, som kørte jorden bort.

Udgravningen blev fulgt af én arkæolog og tilsynet af gravearbejdet var konstant i de tilfælde, hvor der blev gravet ned til arkæologisk interessante lag. Arkæologiske anlæg og lag blev afrenset af arkæologen, evt. med hjælp fra håndmand, ved brug af graveske og skovl.

Ulempen ved et arkæologiske tilsyn er, at arkæologerne ikke selv kan vælge, hvor og hvordan de vil grave, men må følge bygherrens plan for gravearbejdet. Dette indebærer ofte, at evt. interessante områder ikke kan berøres nærmere, ligesom evt. snit/grøfter kan lægges på en uhensigtsmæssig måde i forhold til det fremkomne. Ydermere graves der ofte heller ikke så bredt/dybt, som det kunne ønskes i forhold til at få et godt overblik over et givent anlæg/lag. Udgravningsmetoden bevirker endvidere ofte, at flere arkæologiske kontekster bliver gennemgravet på én gang, hvilket betyder, at nogle gang kan arkæologiske relationer og forhold kun forstås og ses i profilerne efter gravearbejdets afslutning.

6.1.2 Single context Det blev tilstræbt at registrere de fremkomne arkæologiske levn efter Single Context- metoden, hvor man udgraver og dokumenterer ét lag eller anlæg ad gangen. Jordlag, nedgravninger eller elementer af træ eller sten benævnes kontekster eller stratigrafiske objekter. Alle kontekster/stratigrafiske objekter blev registreret i softwareprogrammet Instrasis. Intrasis er et svensk udviklet registreringsprogram, der er designet særligt til arkæologiske undersøgelser. Programmet er baseret på en relationsdatabase med mulighed for at tilføje geoobjekter med tilknyttede koordinater, som kan vises på et geografisk oversigtkort.

Samtlige registrerede lag/anlæg, felter og profiler blev på udgravningstidspunktet tildelt unikke numre, som blev ført vha. en Anlægsliste i papirform. Ved udgravningen startede anlægslisten med nr. 1000. Dette Id-nummer blev senere indført i Intrasis-databasen. Der

20 blev samtidig ført en matrix til at holde styr på de stratigrafiske iagttagelser gjort i forbindelse med udgravningen af de forskellige kontekster. Beskrivelserne foregik i gravebogen eller på udprintede anlægstegninger.

At udgrave de enkelte kontekster hver for sig var dog i langt de fleste tilfælde ikke muligt, idet Single context-registering sjældent er forenelig med et arkæologisk tilsyn. Som nævnt ovenfor er det ved et tilsyn gravemaskinen, og ikke arkæologerne, der graver, og de enkelte kontekster bliver derfor ikke defineret og undersøgt hver for sig, men i stedet for bliver oftest flere kontekster gennemskåret og gravet væk på én gang. På grund af denne noget hårdhændede udgravningsmetode erkendes stratigrafien mellem to eller flere kontekster som regel i feltkanterne efter at konteksterne er fjernet.

Fotodokumentation er den mest objektive dokumentationsform til rådighed og der blev lagt stor vægt på at fotografere de fremkomne felter, grøfter samt anlæg og lag ved nærværende udgravning, ligesom forskellige udgravningssituationer blev dokumenteret herved. Fotos blev taget med tre forskellige digitalkamera, kamera 10, 116 og 117, samt med en mobiltelefon af mærket Nokia 920 Lumia. En fotostok eller tømmestok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok og i nogle tilfælde blev orientering angivet vha. et lille kompas. Motiverne blev indført i en fotobog tilhørende det anvendte kamera, og nummereret fortløbende ud fra de anvendte numre heri. Hver foto blev tilknyttet et anlæg, lag, profil eller felt/grøft og endvidere blev fotoretningen, dato for foto og fotograf angivet samt en mindre identificerende tekst. Der blev taget i alt 263 fotos.

6.2 Målesystem De fremkomne anlæg blev registreret ved hjælp af manuelle indmålinger foretaget på udprintede anlægstegninger. Ved anlægstegninger forstås her de ledningsplaner, som museet har fået af bygherre i forbindelse med projektet. Anlægstegningerne blev indskannet og georeferet i ArcMap, hvorfra de så blev udprintet til brug i felten. Det var ikke muligt at anvende GPS til opmåling i undersøgelsesområdet pga. de mange høje bygninger, som hindrede kontakten mellem GPS-modtageren og satellitter. Museets totalstationer var i brug på andre udgravninger (Kongens Nytorv og Gammelstrand) og kunne derfor ikke anvendes.

Højdemål på plantegningerne samt under de enkelte anlægsbeskrivelser er angivet i forhold til den nuværende overflade.

Tegningerne blev efter registrering i felten scannet på museet, georefereret i ArcMap og de fremkomne anlæg blev herefter digitaliseret i Intrasis.

6.3 Fundindsamling og -håndtering Generelt var det undersøgte område fundfattigt og der blev derfor kun hjembragt en begrænset fundmængde. De fundførende kontekster udgjortes hovedsagligt af sekundært deponerede opfyldslag. Kun i svejsehul 1 i krydset mellem Palægade/Bredgade gik udgravningen helt ned i undergrunden, alle andre steder lå bunden af grøfterne over undergrundsniveau.

6.3.1 Fundindsamling Fundindsamlingen i felten blev foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook.

21 Arkæologen sorterede fundene efter materialetype, e.g. metal, jern, træ, keramik, tegl, tekstil etc. og lægger dem i poser. Posen blev påført KBM-nummer, anlægs- eller felt- /grøftnummer, dato for fund samt signatur for finder og der blev efterladt plads til senere anførelse af Fund-ID. Sidstnævnte påføres i forbindelse med registreringen i IntraSiS.

I de fundførende områder blev det forsøgt at hjemtage et repræsentativt udvalgt af de fremkomne genstandsgrupper. Der foregik dog en vis sortering af fundene på udgravningstidspunktet, idet ikke alle fund blev hjembragt. Det blev således valgt ikke at indsamle dyreknogler, tegl/mursten, ubearbejdet træ og læder samt meget små fragmenter af keramik – med mindre at de nævnte fundgrupper havde nogle usædvanlige karakteristika, f.eks. bearbejdede dyreknogler og mursten med fodaftryk.

6.3.2 Fundregistrering Fundene blev på museet gennemgået af arkæolog Karen Green Therkelsen og Claes Hadevik med henblik på type og datering. Efter samråd med leder af arkæologi afdelingen på Københavns Museum, blev det valgt at kassere de indsamlede fund, idet de ikke bidrager med væsentlig ny viden om København. Hvor der blev gjort fund i en given kontekst, foreligger der dog en beskrivelse af det fundne i Intrasis, idet fundene har været med til at datere de enkelte kontekster.

6.4 Prøvestrategi og metoder Eftersom at den jord, der blev gravet op, antages at udgøre tilkørt materiale, blev det valgt ikke at udtaget jordprøver. En evt. analyse af jorden ville med andre ord ikke have påvist forhold foregået på stedet, men i stedet for have vist forhold fra det sted, hvorfra jorden stammer.

6.5 Digital registrering og lagring

6.5.1 Intrasis Samtlige indmålte anlæg, felter og profiler blev på udgravningstidspunktet tildelt unikke numre, som blev ført vha. en Anlægsliste i papirform. Listen forløber fortløbende fra nr. 1000. Ved overførslen af de manuelt indmålte data i Intrasis fik samtlige anlæg automatisk nye Intrasis Id-numre startende fra nr. 100000, men nummeret fra Anlægslisten blev imidlertid bibeholdt i feltet ”Name” i Intrasis (se tabel 1). Anlægslisten findes i afsnit 9.

Id Name Subclass Datering Basic Interpretation Eftermiddelalder (1550- 100003 1002 Stone/Brick Structure Foundation wall 1848) Tabel 3. Eksempel på et lag, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra Anlægslisten (1013) er bibeholdt i feltet ”Name”.

Da de fortløbende numre fra Anlægslisten går igen på såvel fundposer som i foto- og tegningslister samt i anlægsbeskrivelserne, var det vigtig at bibeholde disse numre i Intrasis.

Fotos blev som nævnt ovenfor listet i fotobogen tilhørende de anvendte kamera samt mobiltelefon. Af tidsmæssige hensyn blev det valgt ikke at indføre fotos i Intrasis, men i stedet skabe en samlet fotoliste i Excel (se afsnit 11).

22 Tegningerne blev i felten tilført fortløbende numre startende ved tegning nr. 1ff. Tegningstype, dato for tegning, tegner og skala blev påført hver tegning. Tegningsnumret er i feltet ”Name” angivet med et T foran det fortløbende nummer og her er i parantes desuden angivet dato for tegning. Samtlige anlæg/lag, som fremgår af de respektive tegninger, er relateret hertil i Intrasis. For tegningsliste se afsnit 10.

Id Name Class Subclass Scale Established by 100079 T1 (03.02.2014) Drawing Plan Ej målfast KGT Tabel 4. Eksempel på tegning, som har fået nyt Id-nummer i Intrasis, men hvor det tidligere anvendte nummer fra tegningslisten (1) er bibeholdt i feltet ”Name” med et T foran nummeret.

For både anlæg, fotos og tegninger gælder det, at der i Intrasis kan søges på såvel det fortløbende nummer fra feltregistreringen, som det tildelte Intrasis Id-nummer. Det forløbende nummer, som findes i kolonnen ”Name”, søges via ”Contains String” i programmets søgefunktion, mens de autogenerede Intrasis Id-numre søges vha. ”Identity” (fig. 23).

Figur 9. Eksempel på søgning på anlæg 1013 fra Anlægslisten udført i Intrasis.

På museet blev anlægsbeskrivelserne indtastet i registreringsdatabasen Intrasis under projektet K:2013:36 (Palægade m.fl. KBM4035). I databasen er indført alle kontekster, fund, tegninger og fotos skabt i felten. Desuden er der i forbindelse med bearbejdningen af data fra udgravningen i nogle tilfælde oprettet nye lag og konstruktioner, hvor det har været relevant.

I appendikset kan man se de fulde lister for både Anlæg (stratigrafiske objekter) (afsnit 9) og Foto (afsnit 11). På samtlige lister vil både det fortløbende nummer ført i felten og det automatisk tildelte Intrasis Id-nummer fremgå. Hvor der ikke er nævnt noget i feltet ”Name” skyldes det, at emnet er oprettet senere i Intrasis, og derfor aldrig har fået et fortløbende nummer i en af de nævnte lister ført i felten.

For anlæg, lag og konstruktioner, i databasen benævnt ”Stratigrafiske objekter”, gælder det, at de er inddelt i mapper afhængigt af deres tolkning.

I Intrasis er samtlige anlæg, lag og konstruktioner (stratigrafiske objekter) henført til en gruppe eller en subgruppe. Skematisk opstillet er grupperingen af materialet foretaget på følgende to måder;

23 Gruppe

Stratigrafisk Stratigrafisk Stratigrafisk objekt objekt objekt

Skema 1. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af flere forskellige stratigrafiske objekter.

Skema 2. Skematisk opstilling af hierarkiet indenfor en gruppe, hvor gruppen er en sammenføjning af to eller flere subgrupper. Hver subgruppe består af forskellige stratigrafiske objekter.

I nedenstående (Afsnit 7) vil der blive redegjort yderligere for grupperingen af materialet.

24 7 Undersøgelsens resultater

Der fremkom ved undersøgelsen følgende anlæg:

Anlægstype Antal Opfyldslag 16 Raseringslag 1 Geologisk lag 1 Mørtellag 1

Muret fundament med kampesten 3

Muret fundament uden kampesten 12 Gulvlag af murermesterbeton 3 Fundament af murermesterbeton 1 Trævandrør 1 Støttepæl til trævandrør 1 Funderingspæl 1 Moderne forstyrrelser, heraf 3 lyskasser 27 I alt 68

Tabel 5. Registrerede anlæg.

7.1 Faseinddeling og anlægstyper Der er ved undersøgelsen primært fremkommet jordlag, som antages at hidrører fra flere successive opfyldninger af området siden midten af 1600-tallet ved anlæggelsen af Ny- København og efterfølgende opførelsen af Frederiksstaden midt i 1700-tallet. Desuden er der fundet enkelte yngre genstande i jordlagene, hvilke må antages at udgøre tilfældt henkastet affald fra området brug indtil i dag, herunder rasering foretaget ved anlæggelse af Palægade. Også bygningslevn er fremkommet, som dateringsmæssigt spænder fra antagelig 1600-tallet til nyere tid. Anlæg, lag og genstande ældre end 1500-tallet er ikke fremkommet ved undersøgelsen, hvad der muligvis kan forklares ved, at det kun var i svejsehul 1 i Bredgade, at udgravningen nåede undergrundsniveau. Der kan med andre ord gemme sig ældre fund i området under det udgravede niveau. Der blev mod forventning ikke påtruffet spor efter middelalderlige vejforløb i Bredgade samt Store og Lille Strandstræde, hvilket dog nok skyldes områdets omrodede karakter som følge af etableringen af Ny-København/Frederiksstaden og desuden skyldes grøfterne ringe dybde og placering indenfor de nævnte gader.

7.1.1 Bygningslevn; fundamenter og gulvlag Ved undersøgelsen blev der afdækket 15 murede fundamenter, heraf tre sat på kampesten samt ét fundament af murermesterbeton. Endvidere fremkom tre gulvlag af murermesterbeton.

Bygningslevnene er grupperet på følgende vis:

Gruppe 100085 består af fundament 1002 og 1004 samt gulvlag 1003. Murværket lå under raseringslag 1008, og den bygning, som murværkerne har indgået i, formodes at være revet ned ved dannelsen af Palægade i 1870’erne. Bygningen synes at optræde på

25 matrikelkort fra 1757 og frem til 1860 og ses bl.a. på Geddes kvarterkort fra 1757 samt på det eleverede kort fra 1761 (fig. 10). Den brede nordvestvendte del af mur 1002 har udgjort facade ud mod Bredgade, mens den smallere nordøstgående del af muren må antages at udgøre en indvendig mur. Mur 1004 antages at have udgjort bagvæg i bygningen. Gulvlaget 1003 udgøres af murermesterbeton, hvilket daterer dette til tidligst 1800-tallets midte. Gulvet må dermed formodes at være noget senere end murværket.

Figur 10. Gruppe 100085 i felt 1000 vist i sammenhæng med matrikelskel fra 1757. De lysegrå bygninger på figuren er de eksisterende.

1002, fundamentsmur af røde og gule, håndblandede teglsten, seks skifter bevaret, højde 23 cm. Bindere øverst. Kryds- eller blokforbandt. De gule teglsten målte 23x12x5 cm. Den del af muren, som går på tværs af Palægade er 60 cm bred, mens den del, som løber parallelt med gaden blot er 23 cm bred, dvs. én stens længde (se fig. 12). Der er formentlig tale om en tidligere bygning fra før dannelsen af Palægade, hvis bredeste del har udgjort facade ud mod Bredgade. Der blev gravet ned i en dybde af 1,5 m UNO, men facademuren ej gravet til bunds. Al fyld over 1002 var brokkelag 1008 og under 1002 sås fedtet gulbrunt, mørkt sandet ler med brokker og lidt knogle, svarende til fyld 1007.

1004, fundamentsmur af røde og gule, håndblandede teglsten, set i en dybde af 1,15 cm UNO. Muren var 40 cm bred og minimum 8 skifter høj (fig. 11). Der sås ved opgravning én kampesten i forbindelse med 1004, som kan stammer fra et underliggende kampestensfundament? Andre sten blev dog ikke observeret ved opgravningen.

26

Figur 11. Del af fundamentsmur 1004, set mod SV. Foto: Karen Green Therkelsen.

1003, gulvlag af murermesterbeton indeholdende knuste teglsten af rød og gul farve, 12 cm tykt. Toppen af gulvet set 1,1 m UNO (fig. 12). 1003 har antageligt udgjort et kældergulv.

Figur.12. Arbejdsfoto af murfundament 1002, hvoraf den brede del mod Bredgade dog er delvis bortgravet, og gulvlag 1003, set mod NØ. Foto: Karen Green Therkelsen.

27

Gruppe 100086 udgøres af kampestensfundament 1010 samt overliggende mørtellag 1011 (fig. 13).

1010, tre kampesten på række, orienteret ret præcis nord-syd. Over stenene fandtes mørtellag 1011. Kampestenene havde topniveau i 75cm UNO og var ikke frilagt ved bunden af grøften i 1,0m UNO. En metrobrønd, 100074, havde forstyrret rækken af kampesten (se evt. fig. 39). Der sås således yderligere én sten nord herfor på række med de allerede registrerede sten og med mørtellag 1011 henover (fig. 13 og 14).

1011, et indtil syv cm tykt lag af hvidgul, blød mørtel, der strakte sig i en 40 cm bred bræmme lige over kampestenene 1010 og i samme retning som disse. Mørtellaget 1011 var helt lige afskåret mod NV og forstyrret mod SØ (fig. 13).

Figur 13. Arbejdsfoto af kampestensfundament 1010 med det overliggende mørtellag 1011, set mod vest. Foto: Karen Green Therkelsen.

Der kan være tale om fundament til en havemur/matrikelskel, idet fundamentets orientering stemmer overens med linjeføringen set på Geddes kvarterskort fra 1757 samt på det eleverede kort fra 1761 og matrikelkort fra 1757 (fig. 14). Umiddelbart over 1010/1011 fandtes raseringslag 1008, hvorfor strukturen kan forventes at være nedrevet ved dannelsen af Palægade.

28

Figur 14. Felt 1000 inkl. anlæg og kampestensfundament 1010 samt mørtellag 1011 indsat på Geddes eleverede kort fra 1761.

Gruppe 100087 består af fundament 1012 og 1016. Der sås ved 1012 fundament af kampesten, mens dette ikke var tilfældet ved 1016. Alligevel er der stor overensstemmelse mellem de to murværker mht. opbygning, type af anvendte tegl samt bredde og beliggenhed lige under asfalten (fig. 15).

1012, murvæk af gule teglsten sat i hvidgrå mørtel. Murstenene målte 23x11x4,5cm. Murværket sås 20-35cm UNO og var 7 skifter højt (50 cm). Efter et skred i profilen mod vest viste muren sig at være 90 cm bred. Der sås fundament af to rækker af kampesten. Kampestensfundamentet havde topniveau i 80cm UNO og nåede ned i bunden af grøften i 1,2 m UNO. Yderligere 80 cm nord herfor sås en løstliggende kampesten, 100075. Denne kampesten stammer antageligt fra 1012 og blev forstyrret ved anlæggelsen af metrobrønd 100074.

29

Figur 15. Arbejdsfoto af 1012 efter frilæggelse, set i fladen mod NØ. Foto: Karen Green Therkelsen

1016, murværk af gule teglsten (enkelte røde), 90 cm bred, 7 skifter bevaret. Ingen fundamentsten observeret til denne mur. 1016 sås lige under asfalten (fig. 16).

Figur 16. Arbejdsfoto af murværk 1016 under udgravning, set mod NV. Foto: Karen Green Therkelsen

De to murer udgør antageligt fundamentet til et baghus, som blev revet ned ved anlæggelsen af Palægade i 1870'erne. Orientering og placeringen af murene stemmer således overens med en bygning angivet på et kort over området inden Palægades gennemføring (fig. 17).

30

Figur 17. Oversigt over 1012 og 1016 angivet på rekonstruktionskort over bygninger stående i undersøgelsesområdet før anlæggelsen af Palægade. Murerne stemmer påfaldende overens med en baggårdsbygning, som blev nedrevet ved gadens dannelse. Kort fra København før og nu – og aldrig.

Gruppe 100088, mulig bygning bestående af murværket 1047 samt fundament af murermesterbeton 1027 og gulvlag af murermesterbeton 104611 (fig. 18).

Figur 18. Oversigt over gruppe 100088 i den nordlige ende af felt 1000 samt i felt 1025.

11 Anlæg 1046 og 1047 er beskrevet ud fra hukommelsen og fotodokumentationen, idet gravebogen for de pågældende anlæg er bortkommet ved tyveri.

31 1047, fundamentsmur af røde og gule teglsten, håndblandede. Mindst 18 skifter bevaret. Der sås rester af oppudsning på murens inderside og sort maling. Der er antageligt tale om en kældervæg (fig. 19).

Figur 19. Arbejdsfoto af fundamentsmur 1047 set i profil samt det opbrudte gulvlag 1046 i bunden af udgravningen, set mod NNØ. Foto: Karen Green Therkelsen

1027, fundament af murermesterbeton set fra 45cm UNO til 1,2m UNO (fig. 20). Forstyrret af moderne lyskasse, ledninger og rør. Fundamentets oprindelige bredde kunne ikke fastslås grundet nedbrydning. Fundamentet fortsatte fra felt 1025 ud i hovedfelt 1000 i samme bredde og retning (se fig. 18).

Figur 20. Arbejdsfoto af fundament 1027 under udgravning, set mod syd. Foto: Karen Green Therkelsen.

1046, gulv af murermesterbeton, anslået ca. 40 cm tykt (fig. 19).

Murstensfundament 1047 formodes at udgøre en ydermur i en bygning, mens fundament af murermesterbeton 1027 tolkes som en indvendig mur i bygningen. Den indvendige

32 afstand mellem de to fundamenter er blot 2,1 m. Gulvlaget 1046 og fundament 1027 hang sammen i fladen og gulvlag 1046 gik helt op til mur 1047, hvorfor de tre elementer formodes at være samtidige, selvom 1047 og 1027 dog ikke ligger helt parallelt (se fig. 18). Mur 1047 kan dog være opført før 1027 og 1046. 1027 og 1046 kan tidligst stamme fra midten af 1800-tallet, hvor murermesterbeton tages i brug, dvs. ganske kort før Palægades anlæggelse. Der er ikke erkendt andet murværk, som kan antages at have indgået i konstruktionen, idet det nærmest liggende murværk, som kunne have indgået i bygningen, har enten en anden opbyning eller orientering end 1047. Det har ikke været muligt at genfinde bygningen på noget kortmateriale.

Gruppe 100089, gruppe bestående af gulvlag 1031. Gulvlaget synes at kunne have indgået i en bygning, som ses på et rekonstruktionskort over bygninger i området før Palægades anlæggelse (fig. 21). Bygningen skulle have stået som en baggårdsbygning indtil 1870'erne, hvor området raseres ved gennemføringen af Palægade.

Figur 21. Oversigt over 1031 angivet på rekonstruktionskort over bygninger stående i undersøgelsesområdet før anlæggelsen af Palægade. Kort fra København før og nu – og aldrig.

Gruppe 100090, denne gruppe består af murværk i felt 1000, som det ikke har været muligt at knytte sammen i bygninger og som ikke har kunne genfindes på div. ældre kort12 (fig. 22). Samtlige murværk må dog være ældre end slutningen af 1800-tallet, hvor Palægade dannes. Det må formodes, at murerne har indgået i havemurer eller baggårdsbygninger.

12 Anlæg 1030, 1044 og 1045 er beskrevet ud fra hukommelsen og fotodokumentationen, idet gravebogen for de pågældende anlæg er bortkommet ved tyveri.

33

Figur 22. Oversigt over gruppe 100090 i felt 1000.

1013, murfundament af røde og gule teglsten, håndblandede. Teglstenene målet 23x11x4,5 cm. Otte skifter bevaret i alt. Set lige under asfalten og ned i 95cm UNO, orienteret ØNØ-VSV. Muren var 75cm bred. En lille, 38cm bred mur udgik fra hovedmuren i nordlig retning, denne var 2 m lang (fig. 23). Under hovedmuren fremkom i forbindelse med fjernelse af denne en lodretstående pæl, 1014. Pælen var 20 cm i diameter og gik ned i en dybde af 1,3m UNO.

Figur 23. Arbejdsfoto af murfundament 1013 under udgravning, set mod SØ. Foto: Karen Green Therkelsen.

1015, hjørnefundament af røde teglsten, som skæres af teglkloak 1042 og som er bortgravet mod syd (fig 24). Der var bevaret mindst fire skifter og murstenen var sat I

34 hård, gråhvid mørtel. Stenene synes håndblandede. Under murværket fremkom ved afgravning med maskine fundament af meget store kampesten.

Figur 24. Arbejdsfoto af murfundament 1015, set mod nord. Foto: Karen Green Therkelsen.

1030, hjørnefundament af røde og gule, håndblandede teglsten (fig. 25).

Figur 25. Fundament 1030 set i fladen mod SV. Foto: Karen Green Therkelsen.

35 1044, murfundament af røde og gule teglsten, håndblandede. Muren vurderes at være mindst 1m bred og mindst 15 skifter var bevaret. 1044 sås lige under asfalten. Under murværket sås, hvad der tolkes som en byggegrube/cut indeholdende grøngul lerjord, muligvis samme som 100021? 1044 lå op til mur 1045, men ikke i forbandt hermed (se fig. 26).

Figur 26. Arbejdsfoto af murfundament 1044 (th.) og 1045 (tv.) set i profil og flade efter endt udgravning, set mod NØ. Bemærk den formodede byggegrube ved 1044 med fyld, som minder om lag 100021. Foto: Jacob L. Mosekilde.

1045, murfundament af røde mursten som smalner til ude i felt 1000 (se fig. 26). Fundamentet sås lige under asfalten. Mindst 15 skifter var bevaret, men anlægget blev ikke gravet til bunds. Muren lå op til mur 1044, men ikke i forbandt hermed.

Gruppe 100091, denne gruppe består af murfundament 1057 og 1059 samt opfyldslag 1050 fundet i felt 104913 (fig. 27). Fundamenterne formodes at udgøre en nedrevet baggårdsbygning og opfyldslag 1050 knytter sig hertil, idet fylden kun ses inden for rammerne af den tidligere bygning.

13 Anlæg 1057 og 1059 er beskrevet ud fra hukommelsen og fotodokumentationen, idet gravebogen for de pågældende anlæg er bortkommet ved tyveri.

36

Figur 27. Oversigt over gruppe 100091 i felt 1049.

1057 og 1059, murfundament af gule og røde mursten. Murstenene var håndblandede, men i standardformat (23x11x5,5 cm) (se fig. 28).

Figur 28. Murfundament 1057 (bagerst i profil) og 1059 (forrest i fladen) i felt 1049, set mod NØ. Foto: Karen Green Therkelsen.

37 1050, opfyldslag af mørkt, gråbrunt sandet ler med ret stort indslag af fund i form af navnlig glas og keramik samt CBM. Minder om lag 1009 (se nedenfor).

Murfundament 1070 fremkom i felt 1060 og bestod af røde teglsten i moderne format (fig. 29). Muren lå i baggården mellem to bygninger, men på linje med disse. Muligvis er der tale om tidligere kældervæg eller en form for forstærkning af fundamentet mellem de to bygninger? Der fremkom ingen andre bygningslevn i felt 1060.

Figur 29. Oversigt over felt 1060 med angivelse af murfundament 1070.

7.1.2 Gruppe 100092: Opfyldslag Denne gruppe består af i alt 11 opfyldslag, som formodes at hidrøre fra opfyldningen af området ved anlæggelsen af Ny-København og senere Frederiksstaden. Endvidere fremkom der 5 opfyldslag af nyere dato (fig. 30).

38

Figur 30. Oversigt over opfyldslag samt trævandrør registret ved undersøgelsen.

1005, homogent mørkt sortbrunt fedtet sandet ler med lidt brokker og områder/pletter af blåler og sten. Laget ses fra under den moderne vejbelægning og ned til undergrundsniveau i Bredgade, dvs. fra 0,5m UNO til ca. 2m UNO (se fig. 30 og 37). Under lag 1005 fremkom trævandrør 1001. Trævandrør 1001 synes at fremgå af Springvandskompagniets ledningskort fra 1757, hvilket giver en relativ datering af lag 1005 til omkring 1700-tallets midte. Der kan dog være tale om opfyldslag anlagt allerede i midten af 1600-tallet ved dannelsen af Ny-København, men som så er blevet omrodede ved etablering af Frederiksstaden/de vandtekniske anlæg knyttet hertil.

1007, løst, mørkt sortgråt til mørkt gråbrunt gruset/sandet ler set vest for trævandrør 1001 og op ad Palægade fra 70-110 cm UNO og ned til bund af grøften i minimum 150 cm's dybde UNO (fig. 30 og 31). Over lag 1007 sås murværk 1002, hvoraf 1002 antages at stamme fra en i 1870’erne nedrevet bygning. I lag 1007 fremkom fund af Westerwald sideskår med blomsterdekoration i blå-lilla nuancer (1650- ), skår af majolika dekoreret med hhv. blå og blå samt gule farver (1700-tallet?) - heraf et skår med klinkhuller, kakkel med grøn glasur (15-1600-tallet), div. skår fra kogekar og stjertpotter af rødgods med indvendig brun glasur (16-1700-tallet), skår med kohornsbemaling (1700-tallet), bug- og halsskår fra mundblæst grøn glasflaske (16-1700-tallet). Fundene viser en overordnet datering af laget til (16-)1700-tallet. Lag 1007 må antages at udgøre påkørte lag fra dannelsen af Ny-København og/eller opførelsen af Frederiksstaden, herunder kan der være foretaget en omrodning af tidligere påkørte lag ved Frederiksstadens anlæggelse.

39

Figur 31. Arbejdsfoto af lag 1007 under udgravning, set mod NV. Foto: Karen Green Therkelsen.

1009, fedtet, heterogent mørkt sortbrunt sandet ler med knogle, skår, CBM, træ og klumper af blåler (fig. 32 og 33). Fyldlaget ses dels under raseringslag 1008 i en dybde af ca. 1,1 m UNO begyndende nord for murværk 1004 og i hele tracéets bredde. Fra omkring mur 1016 og i den resterende nordvestlige del af grøften ses fyld 1009 fra under den nuværende belægning og ned i en dybde af ca. 1,4 m UNO (fig. 30). Lag 1009 er stratigrafisk ældre end raseringslag 1008 og lag 1009 kan være blevet afgravet ved dannelsen af 1008. Raseringslag 1008 formodes at være dannet ved nedrivning af baggårdsbygninger i 1870'erne, hvorfor 1009 må være ældre end dette. 1009 hidrører, ligesom lag 1005 og 1007, antageligt fra opfyldning ved dannelsen af Ny-København og/eller Frederiksstaden. I svejsehul 2 ses lag 100021 under lag 1009 og det må desuden bemærkes, at 1009 stedvis synes at være omrodet med dette lag. I lag 1009 fremkom fund af grønt, formblæst glas (17-1800-tallet), skår fra jydepotte (15-1800-tallet), skår af stengods (15-1600-tallet), div. skår kogekar og stjertpotter af rødgods med hhv. grøn og brun glasur samt uglaserede skår med dekoration i form af riller (16-1800-tallet), bundskår med kohornsbemaling (16-1700-tallet), bundskår fra lille saltkar af fajance, hvidt med blå dekoration i form af blomster, import fra middelhavsområdet jf. Claes Hadevik (1600-tallet?), sideskår af Westerwald keramik med blå glasur, dekoreret med våbenskjold (tidl. 1600-tal), fodskår fra krus af Siegburg stengods (1500-tallet), sideskår af fajance dekoreret med blå blomster, hollandsk import jf. Claes Hadevik (16-1700- tallet), sideskår af brunt stentøj med saltglasur (15-1700-tallet), kridtpiber uden dekoration (1650- ). Fundene afspejler lagets omrodede karakter med en hovedvægt af fund fra 16-1700-tallet og indslag af ældre genstande fra 1500-tallet.

40

Figur 32. Arbejdsfoto af lag 1009 under undgravning, set mod SV. Foto: Karen Green Therkelsen

1020, 1024, 1025, 1029, 1050 og 1051 er samme lag som 1009. Disse fremstår derfor med samme signatur som lag 1009 på fig. 30.

100021, lys heterogen gulbrun ler med store plamager af lys brungråt ler/let sandet ler og partier af blåler (fig. 33). Laget blev set ved dybdegravning i svejsehul 2 i 1,4m UNO og ned til 1,8m UNO (fig. 30). Laget blev ikke gravet til bunds. Idet lag 100021 er stratigrafisk ældre end lag 1009, kan det formodes at stamme fra dannelsen af Ny- København, men det kan også være ældre og stamme fra tidligere havebrug i området? Der blev dog ikke gjort fund, som kunne af- eller bekræfte dette.

Figur 33. Arbejdsfoto af lag 100021 under udgravning i bunden af grøften. Herover ses lag 1009. Foto: Karen Green Therkelsen

41

1061, en blanding af sand og mellem-gråbrunt sandet ler med brokker af flammede gule teglsten, småsten og røde teglsten (fig. 30 og 34). Der er formentlig tale om nyere fyld omrodet med opfyldslag fra dannelsen af Ny-København/Frederiksstaden.

Figur 34. Arbejdsfotos af lag 1061 efter endt afgravning, set mod SSV. Foto: Karen Green Therkelsen.

1019, 1023, 1028, 1051 og 100078, moderne grusopfyldning i tidligere udgravede grøfter.

7.1.3 Raseringslag Lag 1008 udgør et brokkelag, der sandsynligvis stammer fra rasering af bygninger foretaget i 1870'erne ved anlæggelsen af Palægade. Laget bestod af røde og gule, mere eller mindre knuste teglsten iblandet gråbrunt sandet ler (fig. 35).

42

Figur 35. Arbejdsfoto af lag 1008 set over murværk 1002 i profil, set mod NØ. Foto: Karen Green Therkelsen.

Raseringslaget strakte sig fra krydset ved Palægade/Bredgade og indtil svejsehul 2 og sås lige under det moderne grus fra asfaltbelægning og ned i ca. 1,1m UNO (fig 36). Lag 1007 sås under lag 1008 ned til bunden af traceet i 1,5m UNO fra krydset Palægade/Bredgade og indtil mur 1004. Fra mur 1004 og mod NV sås lag 1009 under lag 1008. I laget blev fundet et ben fra malmgryde, grønglaserede kakler (15-1600-tallet), div. skår fra stjertpotter (16-1700-tallet) samt bundskår fra nyere ølflaske (18-1900-tallet). Fundene viser, at laget er meget omrodet med et spænd i dateringen fra 1500-tallet op til 1900-tallet og afspejler de aktiviteter, som har foregået i området indtil dannelsen af gaden i slutningen af 1800-talllet.

Figur 36. Oversigt over raseringslag 1008 samt murværk 1004, jf. tekst.

43

7.1.4 Geologisk lag I en dybde af 2m UNO fremkom der i svejsehul 1 samt i den nordgående grøft op ad Bredgade muligvis naturlig undergrund af grønblå ler med mangan/jernudfældninger, lag 1006 (se fig. 37). Laget fremstod fundtomt og af meget fast karakter, hvilket almindeligvis kendetegner naturlig undergrund.

Figur 37. Arbejdsfoto af vandrør 1001 under afdækning. Over vandrøret ses et moderne jernrør, 1032, og i profil ses opfyldslag 1005, mens det geologiske lag 1006 ses i bunden af udgravningen. Foto Karen Green Therkelsen.

7.1.5 Trævandrør Trævandrør 1001 fremkom under lag 1005 i 1,4m UNO i svejsehul 1 i Bredgade (fig. 37). Vandrøret løb parallelt med gaden. Der var tale om en ikke tildannet, udhulet træstamme af formentlig fyrretræ. Røret målt 30x40 cm og det indre hul var 14 cm i diameter. Under 1001 sås, hvad der antages at være naturlig undergrund, lag 1006. Trævandrør 1001 synes at fremgå af Springvandskompagniets ledningsplan fra 1757 og må være anlagt ved etableringen af Frederiksstaden (fig. 38).

44

Figur 38. Springvandskompagniets ledningskort fra 1757, hvor vandrør er angivet som en tynd grøn linie. Kortet er tilføjet moderne vejbetegnelser, bemærk at Palægade endnu ikke er anlagt.

En lille, lodretstående træpæl, 1043, blev fundet i tilknytning til 1001 og er antagelig blevet brugt til at holde vandrøret på plads ved etablering af vandledningsnettet.

7.1.6 Moderne forstyrrelser Der blev afdækket 27 moderne forstyrrelser, heraf 11 kloakledninger af enten tegl eller plast, syv jernrør til fremføring af gas eller vand, én betonkasse indeholdende kabler, to telekabler, én boring til kontrol af vandstand i forbindelse med opførelsen af Metro Cityringen, én ventilationsskakt, én nedgravning af tre jernbånd med uvis funktion og tre lyskasser. Lyskasserne var nedgravet ud for de eksisterende bygninger i Palægade og således samtidige med disse, dvs. tidligst fra slutningen af 1800-tallet. Nedgravninger til forstyrrelserne havde i flere tilfælde berørt arkæologisk interessante anlæg og lag, men dette er et vilkår ved alle arkæologiske undersøgelser (fig. 39)

45

Figur 39. Arbejdsfoto af kampestensfundament 1010 forstyrret af nedgravning til Metro-brønd, 1040, set mod syd. Foto: Karen Green Therkelsen.

46 8 Fremtidigt arbejde

Lokaliteten er kun i et mindre område i Bredgade gravet til undergrundsniveau, hvorfor der kan forventes at dukke evt. ældre fund op ved fremtidigt arbejde indenfor undersøgelsesområdet. Ligeledes må der ved udgravning udenfor de her undersøgte tracéer forventes at kunne fremkomme bygningslevn svarende til dem, som navnlig er observeret i Palægade. Som det er fremgået ovenfor, er der ved nærværende undersøgelse primært fremkommet anlæg, lag og genstande, som stammer fra tiden omkring anlæggelsen af Ny-København midt i 1600-tallet og efterfølgende Frederiksstaden i midten af 1700-tallet.

Aktiviteter udenfor middelalderbyen svarende til dem, som er afdækket i forbindelse med udgravningerne forud for Metro Cityringen ved Kongens Nytorv (KBM 3829 Kongens Nytorv) er ikke fremkommet ved denne undersøgelse, hvilket muligvis kan begrundes i udgravningens ringe omfang og dybde.

47 9 Litteraturliste

Christensen, P. B. (1963): Undersøgelser og kortlægning af Københavns undergrund. Meddelelser fra Københavns Bygningsvæsen, nr. 1-1963. København, pp. 1-6.

Fabricius, H. (1999): Development of town and harbour in medieval Copenhagen. Maritime Topograhy and the Medieval Town. Papers from the 5th International Conference on Waterfront Archaeology in Copenhagen (ed. Bill, J & B. L. Clausen), 14- 16 May 1998. PNM, Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History Vol. 4. København, pp. 221-236.

Fabricius, H. (2007): Gade og Mennesker i middelalderens og renæssancens København. Slotsholmen, Bremerholm og Ny- København, København.

Hartmann, S. & G. Hartmann (1988): København før og ny – og aldrig. Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder (ed. Bo Bramsen), bd. 5, Købehavn.

Jespersen, K.J.V. et al. (2010): Moltke Rigets mægtigste mand. København 2010.

Steineke, M. 2010. Method Statement Kgs. Nytorv (internt dokument, KBM).

48 10 Anlægsliste

Id Name Class Subclass Basic Interpretation Eksisterende 10 Stratigraphic object Phase Road vejbelægning 11 Bund af udgravning Stratigraphic object Phase Annuled 12 Undergrund Stratigraphic object Phase Geological layer 100002 1001 Stratigraphic object Timber Structure Water pipe 100003 1002 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100004 1003 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Floor 100005 1004 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100006 1005 Stratigraphic object Deposit Fill 100007 1006 Stratigraphic object Deposit Geological layer 100008 1007 Stratigraphic object Deposit Fill 100009 1008 Stratigraphic object Deposit Demolition layer 100010 1009 Stratigraphic object Deposit Fill 100011 1010 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100012 1011 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation layer 100013 1012 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100014 1013 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100015 1014 Stratigraphic object Timber Structure Post 100016 1015 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100017 1016 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100019 1018 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Wall 100020 1019 Stratigraphic object Deposit Fill 100021 Stratigraphic object Deposit Fill

100022 1020 Stratigraphic object Deposit Fill 100024 1022 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Wall 100025 1023 Stratigraphic object Deposit Fill 100026 1024 Stratigraphic object Deposit Fill 100028 1026 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Wall 100029 1027 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Floor 100030 1028 Stratigraphic object Deposit Fill 100031 1029 Stratigraphic object Deposit Fill 100032 1030 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100033 1031 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Floor 100034 1032 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100035 1033 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100036 1034 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100037 1035 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100038 1036 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100039 1037 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100040 1038 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100041 1039 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100042 1040 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100043 1041 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100044 1042 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100045 1043 Stratigraphic object Timber Structure Post 100046 1044 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100047 1045 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100048 1046 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Floor 100049 1047 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100052 1057 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100053 1052 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100054 1053 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100055 1054 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100056 1058 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100057 1055 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100058 1059 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100059 1056 Stratigraphic object Disturbance Disturbance

49 100061 1062 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100062 1063 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100063 1064 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100064 1065 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100065 1070 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Foundation wall 100066 1066 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100067 1067 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100068 1068 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100069 1069 Stratigraphic object Disturbance Disturbance 100070 1061 Stratigraphic object Deposit Fill 100071 1050 Stratigraphic object Deposit Fill 100072 1051 Stratigraphic object Deposit Fill 100075 Stratigraphic object Stone/Brick Structure Stone

100078 Stratigraphic object Deposit Fill

100085 Bygning m gulv Stratigraphic object Group Foundation wall 100086 Havemur Stratigraphic object Group Foundation wall 100087 Bygning Stratigraphic object Group Foundation wall 100088 Bygning m gulv Stratigraphic object Group Foundation wall 100089 Gulv Stratigraphic object Group Floor 100090 Løse murværk Stratigraphic object Group Foundation wall 100091 Bygning Stratigraphic object Group Foundation wall 100092 Opfyldslag Stratigraphic object Group Fill 100093 Raseringslag Stratigraphic object Group Demolition layer

50 11 Tegningsliste

Established Id Name Class Subclass Format Scale by 100079 T1 (03.02.2014) Drawing Plan A3 Ej målfast KGT 100080 T2 (06.02.2014) Drawing Plan A3 Ej målfast KGT 100081 T3 (10.02.2014) Drawing Plan A3 Ej målfast KGT 100082 T4 (27.02.2014) Drawing Plan A3 Ej målfast KGT 100083 T5 (31.03.2014) Drawing Plan A3 Ej målfast KGT 100084 T6 (09.04.2014) Drawing Plan A3 1:20 KGT

51 12 Fotoliste

Set Foto- Nr. Kamera Motiv mod Dato graf 980 117 Grøft 1060 NNØ 2.4.2014 KGT 981 117 UDGÅR 0 2.4.2014 KGT 982 117 Grøft 1060 SSV 2.4.2014 KGT 983 117 Grøft 1060 SSV 2.4.2014 KGT 984 117 Grøft 1060 NV 2.4.2014 KGT 985 117 Grøft 1060 SØ 2.4.2014 KGT 986 117 Grøft 1060 Ø 2.4.2014 KGT 987 117 Grøft 1060 V 2.4.2014 KGT 988 117 Grøft 1060 NV 2.4.2014 KGT 989 117 Grøft 1060 SV 2.4.2014 KGT 990 117 Fundament 1070 SSV 2.4.2014 KGT 991 117 Grøft 1060 NV 2.4.2014 KGT 992 117 Grøft 1060 NV 2.4.2014 KGT 993 117 Grøft 1060 NØ 2.4.2014 KGT 994 117 Grøft 1060 NØ 2.4.2014 KGT 995 117 Port ind til baggård i nr. 12, grøft 1060 SØ 2.4.2014 KGT 1028 117 Grøft 1049 NØ 9.4.2014 KGT 1029 117 Mur 1057 SØ 9.4.2014 KGT 1030 117 Mur 1057 NØ 9.4.2014 KGT 1031 117 Detailfoto af mur 1057 i fladen, bemærk lag 1050 mod NV NØ 9.4.2014 KGT 1032 117 Detailfoto af mur 1057 i fladen, bemærk lag 1050 mod NV NØ 9.4.2014 KGT 1033 117 Mur 1057 i fladen, bemærk 1050 langs NV-lige kant SØ 9.4.2014 KGT 1034 117 Afgravning langs 1057, bemærk lag 1050 langs NV-lige kant SV 9.4.2014 KGT 1035 117 Afgravning langs 1057, bemærk lag 1050 langs NV-lige kant SV 9.4.2014 KGT 1036 117 Arbejdsfoto, opgravning af 1057, fortanning mod SØ SV 9.4.2014 KGT 1037 117 Arbejdsfoto, opgravning af 1057, fortanning mod SØ SV 9.4.2014 KGT 1038 117 Fortanning mod eksisterende bygning, 1057 SØ 9.4.2014 KGT 1039 117 Fortanning mod eksisterende bygning, 1057 SØ 9.4.2014 KGT 1040 117 Fortanning mod eksisterende bygning, 1057 S' 9.4.2014 KGT 1041 117 Arbejdsfoto, SV-lige ende af grøft 1049 + rør 1056 SØ 9.4.2014 KGT 1042 117 Fortanning mod eksisterende bygning, 1057 SØ 9.4.2014 KGT 1043 117 Mur 1057 fjernet, bemærk lag 1050 i profilvæg SV 9.4.2014 KGT 1044 117 Mur 1057 + teglkloak 1053 + rør 1054 NØ 9.4.2014 KGT 1045 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1046 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1047 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1048 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1049 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1050 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT

52 1051 117 Mur 1059 frilægges, arbejdsfoto SØ 9.4.2014 KGT 1052 117 Trappefundament 1058 + lag 1050 + rør 1055 ØSØ 9.4.2014 KGT 1053 117 Trappefundament 1058 + lag 1050 + rør 1055 ØSØ 9.4.2014 KGT 1054 117 Trappefundament 1058 + lag 1050 + rør 1055 ØSØ 9.4.2014 KGT 1055 117 Oversigt grøft 1049 efter udgravning SV 9.4.2014 KGT 1056 117 Oversigt grøft 1049 efter udgravning NØ 9.4.2014 KGT 8621 10 Mur 1013 NV 7.2.2014 KGT 8622 10 Mur 1013 NV 7.2.2014 KGT 8623 10 Mur 1013 NØ 7.2.2014 KGT 8624 10 Mur 1013 SØ 7.2.2014 KGT 8625 10 Mur 1013 NV 7.2.2014 KGT 8626 10 Mur 1013 borgraves NØ 7.2.2014 KGT 8627 10 Mur 1013 borgraves NØ 7.2.2014 KGT 8628 10 Mur 1013 borgravet NØ 7.2.2014 KGT 8629 10 Mur 1013 borgravet V 7.2.2014 KGT 8630 10 Mur 1013 borgravet V 7.2.2014 KGT 8631 10 Mur 1013 borgravet Ø 7.2.2014 KGT 8632 10 Mur 1013 borgravet Ø 7.2.2014 KGT 8633 10 Mur 1015 NV 7.2.2014 KGT 8634 10 Mur 1015 NV 7.2.2014 KGT 8635 10 Mur 1015 N 7.2.2014 KGT 8636 10 Mur 1015 Ø 7.2.2014 KGT 8637 10 Mur 1015 SØ 7.2.2014 KGT 8638 10 Mur 1015 SV 7.2.2014 KGT 8639 10 Mur 1015 bortgraves 7.2.2014 KGT 8640 10 Mur 1015 bortgravet NØ 7.2.2014 KGT 8641 10 Mur 1015 bortgravet NØ 7.2.2014 KGT 8642 10 Mur 1016 NV 7.2.2014 KGT 8643 10 Mur 1016 NV 7.2.2014 KGT 8644 10 Mur 1016 NV 7.2.2014 KGT 8645 10 Mur 1016 NØ 7.2.2014 KGT 8646 10 Mur 1016 NØ 7.2.2014 KGT 8647 10 Mur 1016 NØ 7.2.2014 KGT 8648 10 Mur 1016 NØ 7.2.2014 KGT 8649 10 Mur 1016 NØ 7.2.2014 KGT 8650 10 Træ under mur 1016 7.2.2014 KGT 8651 10 Mur 1016 i profil ØNØ 7.2.2014 KGT 8652 10 Mur 1016 i profil ØNØ 7.2.2014 KGT 8653 10 Mur 1016 i profil SV 7.2.2014 KGT 8654 10 Arbejdsfoto svejsehul 2 SV 7.2.2014 KGT 8655 10 Arbejdsfoto svejsehul 2, profiler, fyld 100021 og 1009 SV 7.2.2014 KGT 8656 10 Arbejdsfoto svejsehul 2, profiler, fyld 100021 og 1009 SV 7.2.2014 KGT 8657 10 Arbejdsfoto svejsehul 2, profiler, fyld 100021 og 1009 SV 7.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 1 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 S 3.2.2014 KGT

53 Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 2 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 ØSØ 3.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 3 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 NØ 3.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 4 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 NV 3.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 5 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 N 3.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 6 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 NV 3.2.2014 KGT Felt 1000, vandrør 1001, lag 1005 + 1006. Bemærk blåler i bunden 7 116 af grøften (lag 1006) samt fyld i profiler og pæl 1029 N 3.2.2014 KGT 8 116 Trævandrør 1001 efter opgravning 0 3.2.2014 KGT 9 116 Trævandrør 1001 efter opgravning 0 3.2.2014 KGT 10 116 Trævandrør 1001 efter opgravning 0 3.2.2014 KGT 11 116 Felt 1000, området NV for 1001 og 1032, fyldlag 1007 NØ 3.2.2014 KGT 12 116 Felt 1000, området NV for 1001 og 1032, fyldlag 1007 NV 3.2.2014 KGT 13 116 Felt 1000, området NV for 1001 og 1032, fyldlag 1007 NV 3.2.2014 KGT

14 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger NV 4.2.2014 KGT

15 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger N 4.2.2014 KGT

16 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger NØ 4.2.2014 KGT

17 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger NV 4.2.2014 KGT

18 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger NV 4.2.2014 KGT

19 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger SØ 4.2.2014 KGT

20 116 Fortsættelse af felt 1000 ned ad Palægade, div. moderne ledninger ØSØ 4.2.2014 KGT 21 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NØ 4.2.2014 KGT 22 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NV 4.2.2014 KGT 23 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 SØ 4.2.2014 KGT 24 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NØ 4.2.2014 KGT 25 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NØ 4.2.2014 KGT 26 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NØ 4.2.2014 KGT 27 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 NØ 4.2.2014 KGT 28 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 SØ 4.2.2014 KGT 29 116 Stikledning 1017, lyskasse 1018, fyld 1019-1020 SØ 4.2.2014 KGT 30 116 Fortsættelse af felt 1017 ud i felt 1000, fyld 1020 SV 4.2.2014 KGT 31 116 Fortsættelse af felt 1017 ud i felt 1000, fyld 1020 SV 4.2.2014 KGT 32 116 Fortsættelse af felt 1017 ud i felt 1000, fyld 1020 NØ 4.2.2014 KGT 33 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 NØ 4.2.2014 KGT 34 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 NØ 4.2.2014 KGT 35 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 ØNØ 4.2.2014 KGT 36 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 SØ 4.2.2014 KGT 37 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 SØ 4.2.2014 KGT

54 38 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 SV 4.2.2014 KGT 39 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 NV 4.2.2014 KGT 40 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 NØ 4.2.2014 KGT 41 116 Gulv af murermesterbeton 1003, fundament 1002 NØ 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 42 116 1008 NV 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 43 116 1008 NV 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 44 116 1008 NV 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 45 116 1008 NØ 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 46 116 1008 NØ 5.2.2014 KGT Gulv 1003 og fundament 1002 brydes op, arbejdsfoto, fyld 1007 + 47 116 1008 NV 5.2.2014 KGT 48 116 Detailfoto Af fundament 1002 efter afgravning 0 5.2.2014 KGT 49 116 Detailfoto Af fundament 1002 efter afgravning 0 5.2.2014 KGT 50 116 UDGÅR SV 5.2.2014 KGT 51 116 Profil mod SV, hvor gulv 1003 ses. Fyld 1007 +1008 SV 5.2.2014 KGT 52 116 Profil mod SV, hvor gulv 1003 ses. Fyld 1007 +1008 SV 5.2.2014 KGT 53 116 Profil over fundament 1002, gulv 1003 ej synligt, fyld 1008 NØ 5.2.2014 KGT 54 116 Profil over fundament 1002, gulv 1003 ej synligt, fyld 1008 NØ 5.2.2014 KGT 55 116 Fundament 1002 efter fjernelse af flere teglsten NØ 5.2.2014 KGT 56 116 Fundament 1002 efter fjernelse af flere teglsten NØ 5.2.2014 KGT 57 116 Profil over fundament 1002, fyld 1008, i bunden 1007 N 5.2.2014 KGT 58 116 Lyskasse 1022 i stikledning 1021, fyld 1023-1024 NV 5.2.2014 KGT 59 116 Profil i 1021 NV 5.2.2014 KGT 60 116 Lyskasse 1022 SØ 5.2.2014 KGT 61 116 Profil i 1021 SØ 5.2.2014 KGT 62 116 Murværk 1004 NØ 5.2.2014 KGT 63 116 Murværk 1004 SV 5.2.2014 KGT 64 116 Murværk 1004 SV 5.2.2014 KGT 65 116 Murværk 1004 SØ 5.2.2014 KGT 66 116 Murværk 1004 SV 5.2.2014 KGT 67 116 Murværk 1004 nedbrydes SV 5.2.2014 KGT 68 116 Murværk 1004 gravet op 0 5.2.2014 KGT 115 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 NØ 6.2.2014 KGT 116 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 NØ 6.2.2014 KGT 117 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 SV 6.2.2014 KGT 118 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 SV 6.2.2014 KGT 119 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 (KAN UDGÅ) NØ 6.2.2014 KGT 120 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 NØ 6.2.2014 KGT 121 116 Lag 1009 under brokkelag 1008 SØ 6.2.2014 KGT 122 116 Brokkelag 1008 NØ 6.2.2014 KGT 123 116 Brokkelag 1008 NV 6.2.2014 KGT 124 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 V 6.2.2014 KGT

55 125 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 V 6.2.2014 KGT 126 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 V 6.2.2014 KGT 127 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 V 6.2.2014 KGT 128 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 SØ 6.2.2014 KGT 129 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 SØ 6.2.2014 KGT 130 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 SØ 6.2.2014 KGT 131 116 Murfundament 1012 NØ 6.2.2014 KGT 132 116 Murfundament 1012 SØ 6.2.2014 KGT 133 116 Murfundament 1012 SV 6.2.2014 KGT 134 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 N 6.2.2014 KGT 135 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 N 6.2.2014 KGT 136 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 S 6.2.2014 KGT 137 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 SØ 6.2.2014 KGT 138 116 Kampestensrække 1010 med mørtellag 1011 NV 6.2.2014 KGT 139 116 Mørtellag 1011 NV 6.2.2014 KGT 140 116 Mørtellag 1011 NV 6.2.2014 KGT 141 116 Mørtellag 1011 NV 6.2.2014 KGT 142 116 Kampestensrække 1010 VNV 6.2.2014 KGT 143 116 Hul efter fjernelse af kampesten fra anlæg 1010 NV 6.2.2014 KGT 144 116 Hul efter fjernelse af kampesten fra anlæg 1010 NV 6.2.2014 KGT

145 116 Fyldlag 1008 + 1009 under kampestensfundament 1010, arbejdsfoto NV 6.2.2014 KGT

146 116 Fyldlag 1008 + 1009 under kampestensfundament 1010, arbejdsfoto NV 6.2.2014 KGT 147 116 Område og fyld under mørtellag 1011, fyld 1008 + 1009 NV 6.2.2014 KGT 148 116 Kampesten fra 1010 gravet op NV 6.2.2014 KGT 149 116 Profil efter fjernelse af kampesten fra 1010 og mørtellag 1011 NØ 6.2.2015 KGT 150 116 Opgravet fyld med sten NØ 6.2.2016 KGT 151 116 Profil med mur 1012 mod V NØ 6.2.2017 KGT 152 116 Profil med mur 1012 mod V V 6.2.2018 KGT 153 116 Profil med mur 1012 mod V V 6.2.2019 KGT 154 116 Profil med mur 1012 mod V V 6.2.2020 KGT 155 116 Profil med mur 1012 mod V V 6.2.2021 KGT 156 116 Bemærk sten i profil ved 1012 V 6.2.2022 KGT 157 116 Profil af mur 1012 mod Ø, bemærk sten! Ø 6.2.2023 KGT 158 116 Profil af mur 1012 mod Ø, bemærk sten! Ø 6.2.2024 KGT 159 116 Profil mod V, 1012 V 6.2.2025 KGT 160 116 Profil mod V, 1012 V 6.2.2026 KGT 161 116 Fundament af murermesterbeton 1027 i felt 1025 N 10.2.2014 KGT 162 116 Fundament af murermesterbeton 1027 i felt 1025 N 10.2.2014 KGT 163 116 Fundament af murermesterbeton 1027 i felt 1025 S 10.2.2014 KGT 164 116 Fundament af murermesterbeton 1027 i felt 1025 S 10.2.2014 KGT 165 116 Profil efter svejsehul ud for 1021 N 10.2.2014 KGT 166 116 Profil efter svejsehul ud for 1021 S 10.2.2014 KGT 167 116 Gulbrun ler i bunden af grøft 1000 SV 10.2.2014 KGT

56 168 116 Gulbrun ler i bunden af grøft 1000 SV 10.2.2014 KGT 169 116 Gulbrun ler i bunden af grøft 1000 SV 10.2.2014 KGT 170 116 Fundament 1030 i fladen NV 10.2.2014 KGT 171 116 Fundament 1030 i fladen SV 10.2.2014 KGT 172 116 Gulv af murermesterbeton 1031 i profil SV 10.2.2014 KGT 173 116 Gulv af murermesterbeton 1031 i profil SV 10.2.2014 KGT 174 116 1031 i fladen NØ 10.2.2014 KGT 187 116 Gulv 1046 nedbrydes, bemærk kældervæg 1047 i profil NØ 13.2.2014 KGT 188 116 Gulv 1046 nedbrydes, bemærk kældervæg 1047 i profil V 13.2.2014 KGT 189 116 Kældervæg 1047 i profil SV 13.2.2014 KGT 190 116 Gulv 1046 nedbrydes, bemærk kældervæg 1047 i profil S 13.2.2014 KGT 191 116 Arbejdsfoto, opgravning af 1046, 1047 ses i profil SØ 13.2.2014 KGT 192 116 Felt 1000's nordlige ende i Palægade, arbejdsfoto SØ 13.2.2014 KGT 193 116 Kældervæg 1047 i profil NØ 13.2.2014 KGT 194 116 Kældervæg 1047 i profil NNØ 13.2.2014 KGT 195 116 Kældervæg 1047 i profil NNØ 13.2.2014 KGT 196 116 Kældervæg 1047 i profil NØ 13.2.2014 KGT 197 116 Felt 1000, delvis opfyldt SØ 13.2.2014 KGT 198 116 Kældervæg 1047 i profil V 13.2.2014 KGT 251 116 Stikledning 1048 med kabler SØ 25.2.2014 KGT 252 116 Stikledning 1048 med kabler SV 25.2.2014 KGT 253 116 Stikledning 1048 med kabler V 25.2.2014 KGT 254 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto SØ 27.2.2014 KGT 255 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 256 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto N 27.2.2014 KGT 257 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto SV 27.2.2014 KGT 258 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 259 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 260 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 261 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 262 116 Bredgade-delen af felt 1000, fyld 1005 + 1006, arbejdsfoto NØ 27.2.2014 KGT 263 116 Stikledning 1048 SØ 27.2.2014 KGT 264 116 Stikledning 1048 SØ 27.2.2014 KGT Skellet mellem grus og opfyldslag i felt 1000's nordlige ende i 265 116 Bredgade NØ 27.2.2014 KGT Skellet mellem grus og opfyldslag i felt 1000's nordlige ende i 266 116 Bredgade NØ 27.2.2014 KGT 267 116 Arbejdsfoto, Bredgade-delen af felt 1000 NØ 27.2.2014 KGT 268 116 Arbejdsfoto, Bredgade-delen af felt 1000 NØ 27.2.2014 KGT 269 116 Grusfyld i den nordlige ende af felt 1000, Bredgade NØ 27.2.2014 KGT 270 116 Grusfyld i den nordlige ende af felt 1000, Bredgade NØ 27.2.2014 KGT 271 116 UDGÅR 0 27.2.2014 KGT 272 116 Felt 1071 i Store Strandstræde NV 27.2.2014 KGT 273 116 Felt 1071 i Store Strandstræde NV 27.2.2014 KGT

57 Nokia 920 1 Lumia Fundament 1044 + 1045 i profil, arbejdsfoto NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 2 Lumia Fundament 1044 + 1045 i profil, arbejdsfoto NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 3 Lumia Fundament 1044 + 1045 i profil, arbejdsfoto NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 4 Lumia Fundament 1044 + 1045 i profil, arbejdsfoto NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 Fundament 1044 + 1045 i profil, bemærk gulbrun ler i bunden af 5 Lumia grøften under 1044 NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 Fundament 1044 + 1045 i profil, bemærk gulbrun ler i bunden af 6 Lumia grøften under 1044 NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 7 Lumia Skift i opfyldslagene ved 1044 + 1045 NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 Fundament 1044 + 1045 i profil, bemærk gulbrun ler i bunden af 8 Lumia grøften under 1044 NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 9 Lumia 1045 i profil NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 10 Lumia 1045 i fladen, arbejdsfoto NV 12.2.2014 JLM

Nokia 920 11 Lumia 1045 i fladen NV 12.2.2014 JLM

Nokia 920 12 Lumia 1045 i fladen SØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 13 Lumia 1044 i profil og 1045 i flade + profil, bemærk fyldskifte NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 14 Lumia 1045 afrenset NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 15 Lumia 1045 afrenset NØ 12.2.2014 JLM

Nokia 920 Fundament af murermesterbeton 1027 fjernes, stikledning 1025 ses 16 Lumia i baggrunden V 12.2.2014 JLM

Nokia 920 17 Lumia Fundament af murermesterbeton 1027 fjernes i felt 1000 V 12.2.2014 JLM

Nokia 920 Fundament af murermesterbeton 1027 fjernes, stikledning 1025 ses 18 Lumia i baggrunden V 12.2.2014 JLM

58 13 Oversigtsplan

Oversigtsplaner over felt 1000 er opdelt i seks planer, som løber fra øst mod vest. For feltbetegnelser se desuden fig. 2.

59 60 61

62