V.I. Lenin Udvalgte Værker Bind 6
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
V.I. Lenin Udvalgte Værker Bind 6 Udvalgte Værker 1914-1917 Forlaget Tiden 1981 V. I. Lenin Udvalgte Værker i 15 bind Redaktion: Eigil Nielsen og Gelius Lund Artiklerne oversat fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, bind 26, 27, 29 og 30 5. udgave, Moskva 1969 Oversættere: Side 15- 27: Poul Hansen Side 28- 33: GeliusLund Side 34- 51: Poul Hansen Side 52- 65: Martin Thomsen Side 66-177: Robert Mikkelsen. Denne udgave gennemset og revideret af Martin Thomsen Side 178-182: Jørgen Smith og Birgit Elvang Side 183-197: GeliusLund Side 198-208: Poul Hansen Side 209-211: Martin Thomsen Alle datoer i bogen er angivet efter gammel russisk tidsregning, der var 13 dage efter den nu anvendte tidsregning Oversættelserne © Forlaget Tiden 1981 Tryk: Terpo Tryk ISBN 87-579-0110-4 INDHOLDSFORTEGNELSE Til den danske udgave 7 Krigen Og Det Russiske Socialdemokrati 15 Om Storrussernes Nationalstolthed 23 Hvad Har Processen Mod Den Socialdemokratiske Duma-gruppe Bevist? 28 Om Parolen Europas Forenede Stater 34 Kommentar Fra Redaktionen af Sotsial-Demokrat Til RSDAP's Centralkomités Manifest Om Krigen... 39 Opportunismen Og II Internationales Sammenbrud . 40 Den Socialistiske Revolution og Nationernes Selvbestemmelsesret 52 Imperialismen Som Kapitalismens Højeste Stadium. 66 Om Dialektik 178 Om Junius-brochuren 183 Den Proletariske Revolutions Militærprogram 198 Hele Ti »Socialistiske« Ministre 209 Noter 213 Navneregister 229 TIL DEN DANSKE UDGAVE De tolv skrifter, der er medtaget i dette bind, udgør en lil- le tiendedel af Lenins litterære produktion i tidsrummet fra den første verdenskrigs udbrud i august 1914 til ud- bruddet af revolutionen i marts 1917. Seks af disse skrifter var med i 1947-udgaven af Ud- valgte Værker bd.6, seks andre er nu føjet til, nemlig Hvad Har Processen Mod Den Socialdemokratiske Duma- gruppe Bevist? Kommentar Fra Redaktionen af Sotsial- Demokrat Til RSDAP's Centralkomités Manifest Om Kri- gen, Den Socialistiske Revolution Og Nationernes Selvbe- stemmelsesret, Om Junius-brochuren, Hele Ti »Sociali- stiske« Ministre og Om Dialektik. Artiklen Breve Fra Det Fjerne, Første Brev, som af- sluttede 1947-udgaven, indleder nu udvalgets bd. 7. Artiklerne bringes i kronologisk orden. De russiske navne gengives med den stavemåde, der svarer til Dansk Sprognævns vejledning. Socialdemokratiernes II Internationale, som også Rus- lands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) var medlem af, havde på kongresser i Stuttgart 1907, Køben- havn 1910 og Basel 1912 anklaget imperialismen og adva- ret mod de imperialistiske magters krigsforberedelser. I resolutioner havde kongresserne forpligtet arbejderpar- tierne til, hvis krigen kom, at udnytte den til revolution. For Ruslands vedkommende måtte det, påpeger Le- nin, i første omgang blive en demokratisk revolution til afsættelse af tsar-monarkiet og indførelse af republik. Med få undtagelser svigtede socialdemokratiernes le- delser denne forpligtelse og gik i stedet ind for støtte til deres egen regerings krig. II Internationale brød sam- men. Kun Lenins parti, RSDAP, bolsjevikkerne i Rusland 8 TIL DEN DANSKE UDGAVE og socialdemokratiske partier i Bulgarien og Serbien le- vede op til Internationalens resolutioner. Dette binds første artikel, Krigen Og Det Russiske So- cialdemokrati, blev skrevet af Lenin i begyndelsen af ok- tober 1914. Partiets centralkomité gjorde den til partibe- slutning. Her opregnes arbejderpartiets opgaver. Partiet må af- sløre krigens karakter og den demagogi, som i hvert krigsførende land benyttes for at retfærdiggøre krigsfø- relsen. Det må arbejde for at forvandle den imperialistis- ke krig til borgerkrig. Det vil også sige at arbejde for ens egen regerings nederlag (som led i arbejdet for en socia- listisk revolution) og at opbygge de »illegale former i kampen for socialismen, der svarer til krise-epoken, og til at sammensvejse arbejderne, ikke med deres eget lands chauvinistiske bourgeoisi, men med arbejderne i alle lande« (s. 21). I artiklen opstilles parolen om grundlæggelse af Euro- pas republikanske forenede stater, en parole, som umid- delbart efter blev trukket tilbage. Begrundelsen kan læ- ses i artiklen Om Parolen Europas Forenede Stater. Denne parole »kan føre til den fejlagtige udlægning, at socialismens sejr i et enkelt land er umulig...« (s. 37). Lenin formulerede en tese, som var ny i marxismens teori: »Den økonomiske og politiske udviklings ujævnhed er en ubetinget lov for kapitalismen. Heraf følger, at so- cialismens sejr er mulig til at begynde med i nogle eller endog i et enkelt, særskilt, kapitalistisk land« (s. 37). Tidligere havde socialdemokraterne regnet med, at so- cialismens sejr forudsatte en nogenlunde samtidig om- væltning i de afgørende kapitalistiske lande. To år senere gentog Lenin i artiklen Den Proletariske Revolutions Militærprogram denne betragtning: »Kapi- talismens udvikling foregår i høj grad ujævnt i de forskel- lige lande. Anderledes kan det heller ikke være under va- reproduktionen. Heraf følger uvægerligt, at socialismen ikke kan sejre samtidig i alle lande. Den vil sejre først i ét eller i nogle lande, mens de øvrige i nogen tid vil forblive borgerlige eller førborgerlige« (s. 200). Til imødegåelse af den grasserende borgerlige nationa- lisme tjente Lenins artikel Om Storrussernes National- stolthed. Storrusland var betegnelsen for det herskende Rusland, hvis tsar-regime undertrykte ukrainere, be- 9 TIL DEN DANSKE UDGAVE lorussere, polakker og talrige andre nationaliteter i det russiske rige. Til forskel fra tsar-regimets sociale støtter, godsejerne og bourgeoisiet, kan »vi, storrussiske arbejdere, der er opfyldt af nationalstolthed« . »ikke 'forsvare fædrelan- det' på anden måde end ved med alle revolutionære mid- ler at kæmpe mod sit eget lands monarki, godsejere og kapitalister, dvs. vort lands værste fjender ...« skrev Le- nin (s. 25). Det nationale spørgsmål havde Ruslands socialdemo- krater i årene før krigen diskuteret i sammenhæng med perspektivet omstyrtning af tsar-regimet og indførelse af en demokratisk republik. Under verdenskrigen aktualise- redes spørgsmålet yderligere af de imperialistiske mag- ters krav om anneksioner og grænseændringer, og af op- portunisternes og kautskyanernes demagogi omkring det nationale spørgsmål. Lenin skrev herom i teserne Den Socialistiske Revolution Og Nationernes Selvbestemmel- sesret. Væsentlige temaer l disse teser er også Lenins revolu- tionsteori, som omfatter forholdet mellem kampen for demokrati og kampen for socialisme. I teserne forfægter Lenin uforbeholdent kravet om en- hver nations selvbestemmelsesret, indbefattet ret til løs- rivelse — til forskel for opportunisterne, der påstod, at politisk koncentration og centralisation er progressiv og at foretrække for selvbestemmelsesret, og også til forskel fra Kautsky og hans meningsfæller, som mente, at selv- bestemmelsesret var »for meget forlangt«. Lenin afviste ligeledes de østrigske socialister Karl Renner og Otto Bauer, der ville nøjes med »kulturel-national autonomi«, altså ikke gå ind for ret til løsrivelse. På samme tid, januar-juni 1916, skrev Lenin sit værk om Imperialismen Som Kapitalismens Højeste Stadium. Imperialismen er kapitalismens monopolistiske sta- dium, påpegede Lenin, og han præciserede denne defi- nition således: en definition af imperialismen må inde- holde følgende 5 af dens vigtigste kendetegn: 1. en kon- centration af produktion og kapital, der har nået et så højt udviklingstrin, at den har skabt monopoler, der spil- ler en afgørende rolle i det økonomiske liv; 2. bankkapita- lens sammensmeltning med industrikapitalen og skabel- se af et finansoligarki på basis af denne »finanskapital«; 10 TIL DEN DANSKE UDGAVE 3. kapitaleksporten, til forskel fra vareeksporten, opnår særlig stor betydning; 4. der opstår internationale mono- polistiske kapitalistsammenslutninger, som deler verden mellem sig, og 5. Jordens territoriale opdeling mellem de kapitalistiske stormagter er afsluttet (s. 140). I dette skrift begrunder Lenin tesen om, at de kapitalis- tiske landes udvikling foregår ujævnt, snart skyder det ene land sig frem i forgrunden, snart det andet. Dette be- tinger, at revolutionen må begynde i et enkelt eller nogle få lande. Imperialismen har desuden afgørende politiske følger. Imperialismen medfører »reaktion over hele linjen«, ud- huling og forfalskning af det borgerlige demokrati. Dens verdensomspændende udplyndring af den arbejdende be- folkning skaber nye muligheder for at forene alle udbyt- tede og undertrykte til socialistiske, demokratiske og na- tionale befrielsesbevægelser. Samtidig øger imperialis- men modsætningerne mellem de imperialistiske magter og dermed faren for krige. Lenins skrifter om imperialismen er grundlæggende for de kommunistiske partiers senere udarbejdelse af teorien for kapitalismens almene krise og den statsmono- polistiske kapitalisme. Den store artikel Om Junius-brochuren indeholder dels anerkendende ord til dens forfatter Junius — dvs. Rosa Luxemburg, som på det tidspunkt sad i fængsel i Tysk- land. Junius-brochuren var et stort bidrag til »kampen mod det forhenværende socialdemokratiske parti i Tysk- land« (s. 183). Lenin peger samtidig på væsentlige fejlta- gelser i Rosa Luxemburgs synspunkter, især påstanden om, at nationale krige ikke kunne forekomme under im- perialismen. Her som flere andre steder anfører Lenin også, at en væsentlig svaghed ved de revolutionære socia- lister i Tyskland var, at de ikke havde brudt med opportu- nisterne og ikke skabt en selvstændig organisation. Nødvendigheden af et definitivt brud med opportunis- men og opportunisterne