Tusarniaaneq / Høring

Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Visioner til debat

2014 - 2018 Qeqqata Kommunia viser vejenQaasuitsup Kommunia

Hvert fjerde år skal alle grønlandske kommuner Med planstrategien ønsker Qeqqata Kommunia at udarbejde en planstrategi, det vil sige en status informere borgerne og opfordre til offentlig debat Nationalparken for den seneste strategiperiode, samt en vision for om kommunens prioriteringer. kommunens udvikling for de kommende år. Hvis du har kommentarer, idéer og forslag kan de Formålet med planstrategien er, at vise hvilken sendes til: retning kommunalbestyrelsen ønsker, at Qeqqata Kommunia, Mrk. ”Planstrategi” Qeqqata Kommunias byer og bygder skal Postboks 1014, 3911 Sisimiut eller til udvikle sig i. Planstrategien er en politisk vision [email protected] senest den 1. august 2015 for kommunens udvikling. Med venlig hilsen På de kommende sider kan du for hvert emne først læse en status efterfulgt af kommunal- bestyrelsens mål, som er fremhævet med fed skrift. Hvert emne indeholder også nogle spørgsmål til Hermann Berthelsen debat og statistik om kommunen. Borgmester

Indholdsfortegnelse Kommuneqar k Sermersooq Et bæredygtigt arktisk samfund i 2020 side 4 - 5 Bedre børneliv side 6 - 7 Et helhedsorienteret uddannelsessystem side 8 - 9 Det gode liv side 10 - 11 Kultur, sport og fritid – frivillighed og kreativitet side 12 - 13 Sisimiut Sarfannguit Kangerlussuaq Natur, miljø og klima side 14 - 15 Itilleq Boliger, byggeri og byrum side 16 - 17 Til vands, til lands og i luften side 18 - 19 Kangaamiut Vækst, viden og virkelyst side 20 - 21 Det åbne land side 22 - 23 Maniitsoq

Atammik og Napasoq side 24 - 25 Napasoq Itilleq og Sarfannguit side 26 - 27 Atammik Kangaamiut side 28 - 29 Kangerlussuaq side 30 - 31 Maniitsoq side 32 - 33 Sisimiut side 34 - 35

Illoqarfinni innuttaasut nikerarnerat Nunaqarfinni innuttaasut nikerarnerat Befolkningsudvikling i by Befolkningsudvikling i bygd

Sisimiut Kangerlussuaq Kommune Kujalleq

Maniitsoq Kangaamiut

Napasoq Innuttaasut / Indbyggere Innuttaasut / Indbyggere Atammik Itilleq Sarfannguit

2 Ukioq / År Ukioq / År Qeqqata Kommuniata siunnerfik tikkuuppaa

Kalaallit Nunaani kommunit ukiut sisamakkaarlugit Pilersaarusiornermi periusissakkut Qeqqata Kom- pilersaarusiatigut periusissamik suliaqartussaapput, muniata kissaatigivaa, kommunip tulleriaarisarnera tassalu iliuussissatut pilersaarusiorfiusumi kingullermi pillugu innuttaasut paasissutissiiffigineqarnis- killiffissiortussaalluti, kiisalu ukiunut aggersunut kom- saat kaammattussallugillu oqallinnerunissaan- munip ineriartortinneqarnissaanut takorluukkanik. nik. Oqaaseqaatissaqaruit, isumassarsiaqaruit siunnersuutissaqaruil­luunniit, uunga nassiunneqas- Qeqqata Kommuniani illoqarfiit nunaqarfiillu suup sapput: tungaanut ineriartortinneqarnissaanik kommunal- bestyrelsip kissaataa takutinniarlugu pilersaarusior- Qeqqata Kommunia, Ilisarnaat. ”Planstrategi” nermi periusissaq siunertaqarpoq. Pilersaarusiorner- Postboks 1014, 3911 Sisimiut imaluunniit uunga mi periusissaq kommunip ineriartortinneqarnissaa- [email protected] kingusinnerpaamik 2015-imi nut politikkikkut sakkussaavoq. aggustip 1-anni.

Quppernerni tullinnguuttuni naqinnernik silittunik Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga erseqqissagaasut kommunalbestyrelsip angunia- gaanut killiffinnut sammisat atuarsinnaavatit. Sammisat ataasiakkaarlutik aamma oqallisissanik Hermann Berthelsen kommunilu pillugut kisitsisit killiffiinik imaqarpoq. Borgmester

Imarisaata allattorsimaffiat

2020-mi issittumi iniuiaqatigiit atuilluartuusut qupp. 4/5

Meeqqat inuunerissut qupp. 6/7

Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq qupp. 8/9

Inuunerissaarneq qupp. 10/11

Kulturi, timersorneq sunngiffillu qupp. 12/13

Pinngortitaq, avatangiisit siliaannarlu qupp. 14/15

Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit qupp. 16/17

Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu qupp. 18/19

Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu qupp. 20/21

Nunaannaq qupp. 22/23

Atammik Napasorlu qupp. 24/25

Itilleq Sarfannguillu qupp. 26/27

Kangaamiut qupp. 28/29

Kangerlussuaq qupp. 30/31

Maniitsoq qupp. 32/33

Sisimiut qupp. 34/35

Inuuttaasut amerlassusii, qimmit amerlassuisii ilanngullugit Befolkningens størrelse med angivelse af antal hunde

Illoqarfik Nunaqarfik Innuttaasut amerlassusii Qimmit By Bygd Befolkningstal Hunde

Sisimiut 5.555 921 Maniitsoq 2.494 43* Kangerlussuaq 511 63 Kangaamiut 338 7 Atammik 190 16 Sarfannguit 125 20 Itilleq 93 18 Napasoq 79 6 Qeqqata Kommunea 9.385 1.094

*Tallene er baseret på antallet af hundetilladelser 3 Bæredygtigt arktisk samfund i 2020

Qeqqata Kommunia har den overordnede vision, hovedområder - uddannelse, det sociale og miljø – at vi vil være bæredygtige i 2020. Kommunalbesty- som vi mener, hænger uløseligt sammen, hvis vi vil relsen har for at nå denne meget ambitiøse vision skabe et bæredygtigt grønlandsk samfund. Samlet valgt at tage udgangspunkt i fem grundlæggende har kommunalbestyrelsen prioriteret en lang række værdier, der skal kendetegne kommunens arbejde. udviklingsprojekter indenfor de 3 hovedområder. De fem værdier er motivation, medansvar, fællesskab, Der arbejdes intenst hermed, hvor alle skal have kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. betydning for den kommunale administration og forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Bæredygtige løsninger præger derfor indholdet i Kommunia møder omverdenen med udgangs- Planstrategi 2015. For hvert mål på de kommende punkt i de fem værdier. sider skal du derfor tage for givet, at der ligger mange overvejelser og diskussioner om, hvorfor Bæredygtighed er et meget bredt begreb, men det fører til et bæredygtigt samfund i 2020. Der er for Qeqqata Kommunia betyder det, at vi ønsker blevet tænkt i helheder, så f.eks. løsninger på det at efterlade et bedre samfund til den kommende miljømæssige område også rummer overvejelser generation, end det vi modtog. For Qeqqata Kom- om, hvordan løsningen påvirker eller kan påvirke munia betyder det, at vi ønsker at skabe varige det sociale og det uddannelsesmæssige område. forbedringer meget bredt. Vi har derfor valgt 3

Mål Vi vil være bæredygtige i 2020. Hvilke områder er de vigtigste for Vi vil være kendetegnet for værdierne: kommunen at sætte fokus på for at motivation, medansvar, fællesskab, kom- blive bæredygtige? petenceudvikling og dialog. ? Hvordan kan du bidrage til Vi vil arbejde for at skabe bæredygtighed et bæredygtigt samfund? indenfor uddannelse, det sociale område og miljø. Vi ønsker at sætte fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. Vi vil arbejde for at Vi vil arbejde for at få borgerne mere borgerene i højere grad inddraget i kommunens tager ansvar for eget arbejde. liv og det samfund der omgiver dem.

4 2020-mi issittumi inuiaqatigiit atuilluartuusut

Qeqqata Kommuniata tamakkiisumik takorluuga- avatangiisit – kalaallinik inuiaqatigiinnik atuilluar- rivaa, 2020-mi atuiluartuussasugut. tuusunik pilersitsissaguttat isumaqarluta imminnut Takorluugaq taanna anguniarlugu kommunalbesty- atasorujussuusut. Immikkoortuni pingasuusut iluini relsip pingaartitat tallimat tunngavissatut toqqarsi- ineriartortitsilluni suliniutinik amerlasuunik kommunal- mavai. Pingaartitat tallimaasut tassaapput kajumis- bestyrelsi tulleriaarinikuuvoq. Taamaalilluni tama- suseq, akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, piginnaasati- viaarutigineqarpoq, kikkut tamarmik akimortumik, gut ineriartortitseqatigiineq aamma oqaloqatigiinneq. Pi- innuttaasut akuutinneqarnerannik namminerlu kajumis- ngaartitat kommunip ingerlatsineranut kommunillu suseqarneramut ukkatarineqassasut. innuttaasunut attuumassuteqarneranut pingaarute- qarput, pingaartitat tallimaasut atorlugit Qeqqata Taamaattumik 2015-imi Pilersaarusiornermut peri- Kommuniata nunarsuarmioqatigiit naapittarmagit. usissaq atuilluartuunissamik aaqqiissutissanik im- alerujussuuvoq. Taamaattumik quppernerni tullerni Atuilluartuuneq isumaavoq siammasissoq, kisianni anguniakkani tamani, 2020-mi inuiaqatigiit atuilluar- Qeqqat Kommunianut isumaqarpoq, tigusinitsinnut tuunissaannut sooq eqqarsaaterpassuit eqqartuin- sanilliullugu kingulissatsinnut aggersumut inuiaqa- erpassuillu kinguneqassanersut eqarsaatigissavatit. tigiinnik pitsaasunik qimatsinissarput kissaatigigipput. Ataatsimut isiginnilluni eqqarsartoqarnikuuvoq, Tamanna Qeqqata Kommunianut isumaqarpoq, taamaattumik assersuutigalugu avatangiisinut siammasissunik pitsannguutinik ataavartussanik tunngasuni eqqarsaatersuutaanikuuvoq, isumagin- pilersitserusuttugut. Taamaattumik immikkoortunik ninnikkut aammalu ilinniartitaanikkut aaqqiissutissat pingaarnernik pingasunik toqqaanikuuvugut tas- qanoq sunniuteqassanersut sunniuteqarnersulluun- saasunik – ilinniartitaaneq, isumaginninneq aamma niit.

Anguniakkat Atuilluartunngussagaanni ukkatarisassat kommunimut 2020-mi atuilluarttoorusupput suut pingaarneruppat? Pingaartitanut: kajumissuseq, ? Inuiaqatigiinnut atuilluartunut akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, sutigut tunniussaqarsinnaavit? piginnaasatigut ineriartortitseqati- giineq aamma oqaloqatigiinnermut ilisarnaataarusuppugut.

Ilinniartitaanerup, isumaginnin- nikut immikkoortumi avatangiisinilu atuilluartuunermik pilersitsinissamut sulerusuppugut.

Akimoortumik, innuttaasut peqataatinneqarnerannik nam- minerlu kajumissuseqarnissamik photo mads phil mads photo ukkatarinnikkusuppugut.

Kommunip sulinerani innuttaasut akuunerunissaat sulissutigerusup- parput.

Innuttaasut inuunerminnik anner- tunerusumik avatangiiserisaminnullu akisussaaffeqarnerulernissaat sulis- sutigerusupparput.

5 Bedre børneliv

En god og tryg barndom er forudsætningen for en god skolegang og for et godt voksenliv. Derfor skal kommunen skabe de bedst mulige Hvordan kan ressourcestærke familier rammer for et bedre børneliv for kommunens børn hjælpe ressourcesvage familier? og unge. Dette betyder en bred indsats, der starter Hvordan sikres en sammenhængende før barnet bliver født og som følger barnet op indsats for det enkelte barn op gennem barndommen. En indsats der forudsætter ? gennem barndommen? tæt samarbejde med ansvarsbeviste forældre.

Qeqqata Kommunia har indført lave takster på daginstitutionsområdet og bygget nye og tidssva- rende daginstitutioner i Maniitsoq og Sisimiut samt Mål fået uddannet flere pædagoger via tilskud til den Vi vil tilbyde pladsgaranti Vi vil gøre op med mis- decentrale pædagoguddannelse. i daginstitutionerne. brug af børn blandt andet ved tidlig indsats og be- Vi vil sikre flere aktiviteter Samarbejdet omkring børn og unge er styrket skytte ved indhentelse af for børn og unge. ved at indføre klare rammer for netværksmøder, børneattest for dem, der skal arbejde med børn og der er et tværfagligt samarbejde mellem Vi vil skabe bedre brobyg- unge. kommunen, forældrene, dag institutionen, skolen, ning mellem førskoleom- sundhedsvæsenet, politi m.fl.. rådet og folkeskolen. Vi vil i fælleskab med familien og andre vigtige Vi vil støtte børne­ personer i familiens familierne, så familiernes private netværk, gøre ressourcer bruges bedst barnets eller den unges muligt for at opnå en god situation bedre. opvækst for barnet. Vi vil udvikle net- værksmødet både i byer og bygder. o M üller U j o Johannes photo

Normering af børn i førskolealderen i kommunale pasningstilbud

By / bygd Vuggestue Børnehave Dagpleje Dagpleje center Integrerede institutioner Fritidshjem I alt Sisimiut 48 60 12 - 334 131 251 Maniitsoq 93 122 - - 215 - 215 Kangerlussuaq - - - - 44 - 44 Kangaamiut 8 20 - - 28 - 28 Atammik 8 8 - - 16 - 16 Sarfannguit - - - 12 - - 12 Itilleq - - - 8 - - 8 Napasoq - - 4 - 4 - 4 Qeqqata Kommunia 157 210 16 20 641 131 535

6 Meeqqat inuunerissut

Pitsaasumik toqqissisimasumillu meeraagaanni atuar- Ilaqutariit nukissaqarluartut neq nakkutigineqarnerullunilu inersimasunngornermi ilaqutariinnik nukissaqarpianngitsunik atugassarititaasut pitsaanerusarput. Taamaattumik qanoq ikiuisinnaappat? kommunimi meeqqat inuusuttullu pitsaasumik meeraa- nissaannut kommuni pitsaanerpaamik atugassaqartit- ? Meeqqap ineriartornerani siniassaaq. Tamanna siammasissumik suliniuteqarluni ataqatigiissumik suliniuteqarnissaq meeqqap naartuuneraniit peroriartornerani malinnaa­ qanoq qulakkeerneqarsinnaava? vigalugu anguniarneqassaaq.

Qeqqata Kommuniata meeqqerivinni akigititat ap- parnikuuai, Maniitsumi Sisimiunilu ullutsinnut naleqqut- Anguniakkat tunik nutaanik meeqqeriviliortitsinikuuvoq, soorluttaaq najugaq qimannagu perorsaasunngorniarfimmut tapiin- Meeqqerivinni inissaqartitsinissaq ermigut perorsaasut amerlisinnikuugai. neqeroorutigerusupparput. Meeqqanut inuusuttunullu sammisassat Kommunip, angajoqqaat, meeqqeriviup, atuarfiup, amerlanerusut qulakkeerusuppagut. peqqinnissaqarfiup, politeqarfiup il.il. akornanni akimor- Meeqqanut suli atualinngitsunut paaq- tumik suleqatigiinnermi ersarissunik sinaakkutissiinermi- qinnittarfiit atuarfiullu akornanni pit- gut, meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu suleqa- saasumik suleqatigiinnissamik pilersit- tigiinneq nukittorsarneqarnikuuvoq. serusuppugut. Meeqqap pitsaasumik peroriartornis- saanut ilaqutariit nukissaqassusaat sapinngisamik atorluarneqarnissaat angorusullugu, ilaqutariit meerartallit tapersersorusuppagut. Ilaatigut siusissumik iliuuseqartarnikkut meeqqanik atornerluisarneq aammalu meeqqanik inuusuttunillu sullissisussa- nut meeqqanik pinerliisimannginnermut uppernarsaatinik piniartarnikkut pinaveer- saartikkusupparput. Ilaqutaasut, ilaqutariinnermilu pingaa- rutilimmik inissisimasut peqatigalugit, meeqqap inuusuttulluunniit inissisima- nera pitsaanerulersikkusupparput. Illoqarfinni nunaqarfinnilu akimortumik suleqatiinneq ineriartortikkusupparput.

Normering af børn i førskolealderen i kommunale pasningstilbud Meeqqat suli atualinngitsut eqqarsaatigalugit ulluunerani paaqqinnittarfinni amerlassusaat

By / bygd Vuggestue Børnehave Dagpleje Dagpleje center Integrerede institutioner Fritidshjem I alt Illoqarfik Nunaqarfik Meeraaqqerigik Meeqqerivik Angerlarsimaffimmi Meeqqanik ataatsi- Akuleriisitsilluni Sunngiffimmi Katillugit paaqqinniffik moorluni paaqqinnittarfik meeqqerivik ornittagaq Sisimiut 48 60 12 - 334 131 251 Sisimiut 48 60 12 - 334 131 585 Maniitsoq 93 122 - - 215 - 215 Maniitsoq 93 122 - - 215 - 430 Kangerlussuaq - - - - 44 - 44 Kangerlussuaq - - - - 44 - 44 Kangaamiut 8 20 - - 28 - 28 Kangaamiut 8 20 - - 28 - 56 Atammik 8 8 - - 16 - 16 Atammik 8 8 - - 16 - 32 Sarfannguit - - - 12 - - 12 Sarfannguit - - - 12 - - 12 Itilleq - - - 8 - - 8 Itilleq - - - 8 - - 8 Napasoq - - 4 - 4 - 4 Napasoq - - 4 - 4 - 8 Qeqqata Kommunia 157 210 16 20 641 131 535 Qeqqata Kommunia 157 210 16 20 641 131 1175 7 Et helhedsorienteret uddannelsessystem

Uddannelse er en af grundstenene for at udvikle et bæredygtigt samfund. Qeqqata Kommunia har siden sidste planstrategi Qeqqata Kommunia ønsker at skabe en større sam- valgt at satse på et IT-løft af folkeskolen og har menhæng mellem de forskellige dele af uddannel- udleveret iPads til alle skoleelever, lærere sessystemet, der skal sikre, at flere unge får en og daginstitutioner, samt givet internetadgang videregående uddannelse, så det grønlandske til eleverne på skolen og derhjemme. For at ned- samfund i fremtiden kan rekruttere mere lokal sætte restgruppen har man desuden ansat 3 ar­bejdskraft. Dette ønskes opnået gennem en skolekonsulenter på byskolerne. Man har på- styrkelse af og bedre koordinering mellem daginsti- begyndt renovering af nedslidte skoler og har tutionsområdet, folkeskolen, minikollegiet, fritidsom- opgraderet Minngortuunnguup Atuarfia og tilpasset rådet, Piareersarfiit og videre- og efteruddannelses­ skolen efter principperne i skolereformen Atuar- institutioner, samt gennem brobygning mellem de fitsialak (Den gode skole). forskellige uddannelsestrin. g u st ssen Au u qqal photo A photo

Hvordan skabes sammenhæng mellem uddannelsestrin?

Hvordan får vi flere elever i gang Mål ? med en videreuddannelse? Vi vil etablere en inkluderende og sammenhængende folkeskole ved blandt andet at indføre lektiecafeer Qeqqata Kommuniani ukioq atuarfiusoq 2014/2015- og undervisningsassistenter på skolerne. imi ilinniarfeqarfinni atuartut amerlassusii Vi vil forbedre forældresamarbejdet, Elevtal for uddannelsesinstitutioner i Qeqqata Kommunia da dette er centralt for et velfungerende skoleåret 2014/2015 Qeqqata Kommuniani meeqqat atuarfiini ukioq uddannelsessystem. atuarfiusoq 2014/2015-imi atuartut amerlassusii Ilinniagaqarfik Illoqarfik-Nunaqarfik Atuartut Elevtal i folkeskolen i Qeqqata Komminia skoleåret 2014/2015 Vi vil forbedre den fysiske kvalitet af Institution By-bygd Elever folkeskolerne. Piareersarfik Sisimiut 85 Atuarfik Illoqarfik/Nunaqarfik Atuartut amerl. Vi vil arbejde for, at alle elever få mere Piareersarfik Maniitsoq 52 Skole By/bygd Antal elever lige adgang til uddannelse ved brug af IT Piareersarfik Kangaamiut 8 Nalunnguarfiup Atuarfia Sisimiut 389 og indførelse af fjernundervisning i bygder. Knud Rasmussens Højskole Sisimiut 44* Minngortunnguup Atuarfia Sisimiut 407 Vi vil sikre at bygdelever får bedre Arnat Ilinniarfiat Sarfannguup Atuarfia Sarfannguit 26 Kvindehøjskolen Sisimiut 15 muligheder på minikollegiet og for Itillip Atuarfia Itilleq 6 videreudddannelse. KTI - Sanasutut ilin. Tømreruddannelsen Sisimiut 148 Qinnguata Atuarfia Kangerlussuaq 87 Vi vil skabe bedre overgang mellem KTI - Qalipaasutut ilin. Atuarfik Qilalugaq Sisimiut 10 folkeskole og videreuddannelse og Maleruddannelsen Sisimiut 39 Kilaaseeqqap Atuarfik Maniitsoq 354 sikre at flere unge gennemfører en KTI - Ruujorilerisutut ilin. videregående uddannelse. VVS - Montør uddannelsen Sisimiut 23 Atammimmi Atuarfik Atammik 20 KTI - GUX Sisimiut 312 Napasumi Atuarfik Napasoq 5 Vi vil samarbejde med erhvervslivet om bedre praktikmuligheder og større KTI - Gym.suppl.kursus Sisimiut 25 Kangaamiuni Atuarfik Kangaamiut 54 viden om arbejdsmarkedet hos eleverne. KTI - Issittumi Ingeniøri Friskolen Sisimiut 28 Arktisk Ingeniør Sisimiut 46 Meeqqat atuarfiini atuartut katillugit 8 Efterskole Maniitsoq 71 Elevtal for folkeskolen i alt 1386 *agguaqatsigiillugu atuartut / gennemsnitligt elevtal Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq

arlugu anguniagaqarpoq, taavalu atuartunut, ilinniar- titsisunut meeqqerivinnullu iPads-inik agguaanikuulluni, soorluttaaq atuartut atuarfimmi angerlarsimaffimminnilu internetsersinnaanissaannut periarfissinnikuugai. Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfini atuareernerminni ilinniarfinnut ingerlariaqqinngitsoortartut ikilisarniarlugit, illoqarfinni pingasuni atuarfinni siunnersortinik aamma atorfinitsitsisoqarnikuuvoq. Atuarfiit nutaanngilisut nutarterlugit aallartinneqarput, Minngortuunnguup Atuarfialu Atuarfitsialammi tunngavinnut naleqqussar- lugulu nutaanngorsarneqarnikuulluni.

Ilinniarfiit qanoq ataqatigiissinne- qalersinneqarsinnaappat? Qanoq iliorluta atuartut o M üller U j o Johannes photo ? amerlanerusut ilinniakkamik Inuiaqatigiinnik atuilluartunik ineriartortitsissagaanni aallartitissinnaavagut? ilinniarneq tunngaviit ilagaat. Kalaallit Nunaanni siunissami najugaqavissunik amerlanerusunik sulisoqar­ sinnaanissaq angujumallugu, inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqarnissaannut qulakkeerinnittussamik, ilin­ Anguniakkat niartitaanernik annerusumik ataqatigiissitsilertoqarnis- Ilaatigut atuarfinni ilinniakkerisarfinnik saanik Qeqqata Kommunia kissaateqarpoq. Tamanna atuartitsinermilu ikiortinik pilersitsinitsigut meeqqeriviit, meeqqat atuarfiisa, atuartunut inissiap, peqataasumik ataqatigiissumillu meeqqat sunngiffimmi sammisassanut tunngasut, Piareersarfiit, ilin­ atuarfianik pilersitserusuppgut. niarfiit nukittorsarneqarnerisut ataqatigiissaarluarneqar­ nerunerisigullu kiisalu ilinniarfiillu assigiinngitsut akornanni Angajoqqaanik suleqateqarneq ingerlal- suleqatigiinnerulersitsinikkut tamanna anguniarneqarpoq. luartumik ilinniartitaanermut systemimut qitiummat, angajoqqaanik suleqateqarneq pitsanngorsaavigerusupparput. Qeqqata Kommunia pilersaarusiornermi periusissalior- nermigut meeqqat atuarfiini qarasaasiaqarneq kivinni- Meeqqat atuarfiini atugassarititatigut pitsanngorsarusuppagut.

Qeqqata Kommuniani meeqqat atuarfiini ukioq atuarfiusoq 2014/2015-imi atuartut amerlassusii Elevtal i folkeskolen i Qeqqata Komminia skoleåret 2014/2015 Qarasaasiaq atorlugu, Atuarfik Illoqarfik/Nunaqarfik Atuartut amerl. avataaniillu nunaqarfinnut Skole By/bygd Antal elever ilinniartitsinikkut atuartut Nalunnguarfiup Atuarfia Sisimiut 389 tamarmik assigiimmik atuartitaanissaat suliniuti- Minngortunnguup Atuarfia Sisimiut 407 gerusupparput. Sarfannguup Atuarfia Sarfannguit 26 Itillip Atuarfia Itilleq 6 Nunaqarfinni atuartut atuartut inaanni ilinniaqqinnisaannullu Qinnguata Atuarfia Kangerlussuaq 87 periarfissagissaarnerunissaat Atuarfik Qilalugaq Sisimiut 10 qulakkeerusupparput. Kilaaseeqqap Atuarfik Maniitsoq 354 Meeqqat atuarfianit ilinniar- Atammimmi Atuarfik Atammik 20 finnut ingerlariaqqinneq Napasumi Atuarfik Napasoq 5 pitsaanerulersikkusupparput, Kangaamiuni Atuarfik Kangaamiut 54 inuusuttullu amerlanerusut ilinniaqqinnissaat Friskolen Sisimiut 28 qulakkeerusullutigu. Meeqqat atuarfiini atuartut katillugit Elevtal for folkeskolen i alt 1386 9 Det gode liv

Det gode liv skal starte tidligt og vare så længe Kommunens ældre borgere tilbydes omsorg, som muligt. Kommunen tager medansvar for at hjælp og støtte i det omfang, der passer den skabe rammerne for at borgerne kan leve godt enkelte og som højner selvstændighed og livs- og sundt. I det daglige arbejde handler det om kvalitet. Derfor er der mulighed for forskellige dialog med borgeren og løsningsorienteret sam- former for pleje – både i eget hjem, i ældrebolig arbejde. Gode sundhedsvaner skal læres tidligt i og på plejehjem. Det daglige samvær med andre livet, derfor arbejder Qeqqata Kommunia på er vigtigt, og prioriteres gennem forskellige ældre- sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp. aktiviteter.

Vi har fokus på mennesker med særlige behov og Mål arbejder aktivt på at borgerne hjælpes til at spise Vi vil medvirke til sundhedsfremmende rigtigt, holder op med at ryge, indtager alkohol aktiviteter i samarbejde med sundheds- på en hensigtsmæssig måde og får nok motion. væsnet, foreninger og privatpersoner. Handicappede og psykisk syge skal have hjælp Vi vil øge forebyggelsesindsatsen over for til som andre borgere at kunne leve en aktiv til- børn og unge, med fokus på blandt andet værelse med arbejde og fritidsliv. nedbringelse af aborter, og misbrug af stoffer og alkohol. Alle borgere har ret til et godt og sundt liv. Nogle familier klarer sig selv udmærket, andre har brug Vi vil bidrage til, at der skabes gode rammer for hjælp af den ene eller anden art. Igennem for netværk, der medvirker til at forbedre et samarbejde mellem blandt andre forebyg- ældres livskvalitet – for eksempel gennem gelseskonsulenter, sundhedsvæsen, skoler og politi oprettelsen af ældreråd. styrkes muligheden for at gribe ind, når nogen har Vi vil arbejde for hjælp til selvhjælp brug for særlig hjælp og opmærksomhed. omkring ældres fysiske velvære, for eksempel gennem oprettelse af minikurser om bevægelse og motion. Hvordan kan kommunen målrette Vi vil arbejde for, at handicappede og de unges opmærksomhed omkring deres familier oplever respekt og skabe abort, rygning og fedme? de bedste rammer for deres aktive Hvilke tiltag kan der gøres, så deltagelse i samfundslivet. ? børn, unge og ældre kan lære af Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked hinanden, og få gode oplevelser med plads til handicappede, aktivering og sammen? revalidender.

Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat utoqqarnullu inissiat katillugit Alderdomshjemspladser og ældreboliger - i alt

70

60 12

50

40 7 12 30

20

10

0 54 44 30 8 0002 4 Sisimiut32 Maniitsoq Kangerlussuaq0 00 Kangaamiut Atammik0 6 Sarfanguit Itilleq 5 Napasoq

Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger ‐ Nutaat / Nye Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger ‐ Atuuttut / Status

Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser ‐ Nutaat / Nye Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser ‐ Atuuttut / Status 10 Inuunerissaarneq

Inuunerissaarneq piaartumik aallartissaaq, sapinngi­ ikiorneqarnissaminnik sammineqarnissaminnilluunniit samillu sivisuumik atugaasariaqarluni. Innuttaasut ajun- pisariaqartitsippata, ilaatigut soorlu pinaveersaartitsi- ngitsumik peqqissumillu inuuneqarnissaannut pitsaasu­ sunik, peqqinnissaqarfimmik, atuarfinnik politiinillu sule- mik atugassaqartitaanissaannut kommuni qate­qarnikkut ikiuussinnaanerit periarfissaqalertarput. akisussaaqataarusuppoq. Ulluinnarni sulinermi innut- taasunik oqalo­qateqarnikkut, iluarsiissutissatigullu Kommunimi utoqqaat ataasiakkaanut naleqqussak- suleqateqarnikkut tamanna anguniarneqassaaq. Peq­ kanik paaqqutarineqar­nissamik ikiorserneqarnissamillu qissumik inuuneq sapinngisamik siusissumik ilinniarlugu ikiorserneqartarnissaannik neqeroorfigineqartarput. aallartinne­qartariaqarpoq, taamaattumillu peqqissuu­ Taamaattumik nammineq angerlarsimaffiini, utoqqar- nissamik imminullu ikior­sinnaassutsimik suliniutit Qeqqata nut inissiani Utoqqaallu angerlarsimaffiini assigiinngitsuti- Kommuniata ingerlatarivai. gut ikiorserneqarsinnaanerit periarfissaapput. Ulluinnarni inooqataaneq akulerusimanissarlu pingaaruteqarpoq, Inuit immikkut pisariaqartitsisut ukkatarivagut, innut- tamannalu utoq­qarnut assigiinngitsutigut sammisaqar- taasullu peqqinnartunik nerisaqarnissaannut, pujortar- titsinertigut pingaartinneqarluni. tarunnaarnis­saannut, naleqquttumik imigassartortar- nissaannut, naammattumillu timersortarnissaannut ikiorserneqarnissaat pimoorullugu suliniutigalutigu. Anguniakkat Innarluutillit tarnimikkullu nappaatillit innuttaasut allat Peqqinnerunissaq anguniarlugu peqqinnissa- assigalugit sulisinnaanermikkut sunngiffimmilu sammi- qarfik, peqatigiiffiit inuinnaallumi peqatiga­lugit sassaqarnikkut ikiorserneqartassapput. iliuusissatigut peqataarusuppugut. Naartuersittarnerit, ikiaroornartunik imigassamillu Innuttaasut kikkuugaluilluunniit tamarmik pitsaasumik atornerluinerit annikillisarneqarnis­saat pingaar- peqqinnartumillu inuuneqarnissa­minnut pisinnaatitaap- tillugit, meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartit- put. Ilaqutariit ilaat namminneq tamanna isumagilluar- sinermik suliniutit annertusarusuppavut. sinnaavaat, allalli arlaatigut sukkulluunniit ikiorneqar- Utoqqaat inuunerminni atugarisaasigut nissaminnik pisariaqartitsillutik. Ilaqutariit immikkut iluaqutaasinnaasu­nik attaveqaqatigiinnermi atugarissaarnissamut tapertaarusuppugt – soorlu utoqqaat siunnersuioqatigiivinik pilersitsinikkut. Utoqqaat atukkamikkut imminnut ikiorsinnaanis- Inuusuttuaqqat naatuersittarnermut, saannut ikiuukkusuppugut, soorlu timimik atuinikkut pujortartarnermut pualavallaarnermullu pikkorissaanissanik pilersitsinikkut. tunngasuti­gut eqeersimaarnerulernissat anguniarlugu kommuni qanoq Innarluutillit ilaqutaasullu ataqqineqarnermik iliuuseqarsinnaava? misigisimanissaat anguniarparput, inuiaqa­tigiinnilu ? peqataanerisigut atugassarititaasut pitsaanerpaat Meeqqat, inuussuttuaqqat utoqqaallu pilersillugit. peqatigiinnerulernissaat pitsaasunillu misigisaqaqatigiinnerunissaat anguniarlugit Innarluutillit piginnaanngorsartullu inissaqartillugit qanoq iliuuseqartoqarsinnaava? suliffeqarneq ineriartortikkusupparput. o M üller U j o Johannes photo 11 o M üller U j o Johannes photo Kultur, sport og fritid – frivillighed og kreativitet

På kultur- og fritidsområdet går kommunens en- Kommunen har oprettet en bæredygtighedspulje, gagement hånd i hånd med det frivillige engage- hvor frivillige kræfter kan søge og modtage tilskud ment. Qeqqata Kommunia ser en styrke i det rige til bæredygtige tiltag. Der uddeles midler hvert foreningsliv, der blomstrer i kommunen. Det frivillige halve år fra puljen. Der er oprettet museum i Ka- arbejde, der udføres i foreningerne, spiller en vigtig ngaamiut, og Kangerlussuaq Museum er overgået rolle for lokalsamfundet og er med til at sikre et til kommunalt regi. I Sisimiut og Maniitsoq er nye samfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden. ungdomshuse klar i løbet af 2015. Kommunen har de seneste 4 år arbejdet for at ska- be flere fritidsaktiviteter for borgerne både uden- dørs og indendørs og har støttet flere frivillige tiltag. I Sisimiut har kommunen opført et udendørs træ- ningscenter. Desuden har kommunen støttet følgen de frivillige tiltag: en sti rundt om Spejdersøen, en BMX-cykelbane og skaterbowle. I Maniitsoq er der kommet en kunstgræsbane samt en hvaludkigs- post. Begge tiltag er skabt på baggrund af frivilligt initiativ fra borgerne.

Hvordan skaber vi incitament til, at flere borgere deltager i frivilligt arbejde? ? Hvordan kan foreningerne bedre samarbejde og lære af hinanden?

Hvordan kan vi skabe grobund for kreativitet og skabelyst?

Kulturi, timersorneq sunngiffimmi sammisassat Kultur, sport og fritidsfaciliteter Mål Vi vil skabe gode rammer for de frivillige foreninger.

Vi vil arbejde for at tilbyde attraktive fritidstilbud for børn og voksne i både byer og bygder.

Vi vil støtte tiltag, der har fokus på

aktiv og sund livsstil. Sunngiffimmi ornittakkat Fritidshjem/centre Timersortarfik/timersortarfeeraq Sportshal/Minihal Arsaattarfiit Fodboldbane/grusbane Oqaluffik Kirke Katersugaasivik Museum Eqqumiitsuliortut sannaviat Kunstnerværksted Naluttarfik Svømme- /friluftsbad Kulturikkut illorsuaq/ataatsimiittarfik Kulturhus/kongressal Katersortarfik Forsamlingshus Sullissivik Servicehus

Vi vil understøtte borgernes muligheder for Sisimiut x x x x x x x x x at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Maniitsoq x x x x x x x

Vi vil give adgang til kulturoplevelser Kangerlussuaq x x x x x x x for børn, unge, voksne og ældre. Kangaamiut x x x x x x x Vi vil arbejde for kulturel mangfoldighed Atammik x x x x ved aktivt at støtte forenings- og kulturliv. Sarfannguit x x x x Vi vil arbejde for at bygge svømmehaller i vore to byer, og minihaller i bygderne. Itilleq x x x x

12 Napasoq x x x x Kulturi, timersorneq sunngiffeqarnerlu – nammineq kajumissuseqarneq sammisassaqarnerlu

Kulturimi sunngiffimmilu immikkoortumi kommunip kajumissutsiminnik suliallit suleqatigilluinnarpai Peqatigiiffilerinermi illoqarfimmi uummaarissumik nukittorsaanermik Qeqqata Kommunia isiginnip- Innuttaasut amerlanerusut peqatigiiffinnut nammineq poq. Peqatigiiffinni nammineq kajumissusermik kajumissutsiminnik ingerlasunut suliaqaarneq illoqarfigisami inuiaqatigiinnut kajumilersinnissaannut qanoq pingaarutilittut inissisimavoq, innuttaasut immikkut ? pilersitsissaagut? akisussaaffimmik tunisarmata. Peqatigiiffiit qanoq suleqatigiinnerusin- Ukiuni kingullerni sisamani kommuni silami illullu naappat imminnullu iluani innuttaasunut sammisassanik amerlanerusunik ilinniaqatigiissinnaappt? pilersitsiniarnikuuvoq namminerisamillu suliniutinut Nutaaliorsinnaanermut arlalinnut tapersersuinikuulluni. Kommuni Sisimiuni piumassusermullu qanoq silami sungiusartarfissamik pilersitsinikuuvoq. toqqavissanik qanoq Taakku saniatigut kommuni nammineq suliniutinut pilersitsisinnaavugut? tullinnguuttunut tapersiinikuuvoq: Nalunnguarfik kaajallallugu pisuttuartarfik, BMX-erluni cykkilertarfik skaterbowlerlu. Maniitsumi ivigaaraasanik arsaat- tarfeqalernikuuvoq arfernullu nasittarfeqalernikuul- luni. Suliniutit marluusut innutaasunit suliniuteqar- Anguniakkat toqarneratigut pilersitaapput. Peqatigiiffinnut kajumissusertik Atuilluartuunikkut suliniutinut nammineq kajumis- atorlugu ingerlasunut atugassa- sutsiminnik suliniutillit tapiiffigineqarnissamik qinnu- rititaasunik pitsaasunik pilersit- teqarfigisinnaasaannik Kommuni atuialluartuuner- serusuppugut. mut aningaasaateqarfiliornikuuvoq. Aningaasaate- qarfimmiit ukiup affakkaarlugu aningaasanik tun- Illoqarfinni nunaqarfinnilu niussisoqartarpoq. Kangaamiuni katersugaasivilior- meeqqanut inuusuttunullu toqarnikuuvoq, Kangerlussuarmilu katersugaasivik orniginartunik sunngiffimmi kommunip ataaniilernikukuvoq. Sisimiuni Maniit- sammisassanik neqerooruteqar- sumilu 2015-imi inuussuttut ornittagassaat nutaqat nissarput sulissutigerusupparput. piareerneqassapput. Inooriaatsimik ingerlalluartumik peqqinnartumillu ukkatarinnittumik suliainiutinut tapersersuerusuppugut.

Innuttaasut nutaaliortumik eqqumiitsuliortorpalaartumillu oqariartuuteqarsinnaanerinut periarfissanut illersuerusuppugut.

Meeqqat, inuusuttut, inersimasut utoqqaallu kulturikkut misigisa- qartarnissaat periarfissaqartikku- Sunngiffimmi ornittakkat Fritidshjem/centre Timersortarfik/timersortarfeeraq Sportshal/Minihal Arsaattarfiit Fodboldbane/grusbane Oqaluffik Kirke Katersugaasivik Museum Eqqumiitsuliortut sannaviat Kunstnerværksted Naluttarfik Svømme- /friluftsbad Kulturikkut illorsuaq/ataatsimiittarfik Kulturhus/kongressal Katersortarfik Forsamlingshus Sullissivik Servicehus

supparput.

Sisimiut x x x x x x x x x Kulturikkut tamatigoortuunissaq Maniitsoq x x x x x x x soqutigisarivarput, tamannalu peqatigiiffinnik kulturikkullu Kangerlussuaq x x x x x x x iliuusissatigut tapiiffiginnittarnikkut ingerlallutigu. Kangaamiut x x x x x x x

Atammik x x x x Illoqarfitsinni marluusuni nalut- tarfiliorniarpugut, nunaqarfitsinnilu Sarfannguit x x x x timersortarfeeqqanik sanatitseru- sulluta. Itilleq x x x x

Napasoq x x x x 13 o M üller U j o Johannes photo Natur, miljø og klima

Ethvert samfund har behov for, at omgivelserne fremstår rene. I Qeqqata Kommunia er der gode forudsæt- Tager du dit affald med ninger for et godt nærmiljø. Byerne og bygderne hjem fra en tur i naturen, fx efter – bortset fra Kangerlussuaq – har affaldsforbræn-­­ rensdyrjagt eller ørredfangst? dings­anlæg. Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq ? har et forholdsvist veludbygget kloaknet. Hvordan kan du bidrage Qeqqata Kommunia har ryddet op i jernskrot- til at vi får et renere miljø? lagrene og indført strammere administration med efterladte biler, både og lignende. Der er indført mere kostægte priser på affaldshåndtering. Natrenovation og spildevandsudledning udgør stadig problemer i nærmiljøet. Store vandkraft- Mål potentialer og andre bæredygtige energi- Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, potentialer kan gøre os delvist uafhængige af at affaldsmængderne i byer og bygder importerede brændstoffer. mindskes, gennem sortering og ved at genbruge affald. I samarbejde med Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) er der med udgangspunkt i arktisk ingeni- Vi vil forbedre spildevandshåndte- øruddannelsen og innovationscentret igangsat en ringen med fokus på kloakering, række forskellige udviklingstiltag indenfor bære- reduktion af spildevandsudløb og dygtige teknologi og miljøforbedringer spildevandsrensning. Vi vil undgå udledning af gråt spildevand til terræn og skabe grundlag for udfasning af tank- og natreno løsninger i byerne og på sigt i bygderne.

Vi vil benytte bæredygtige teknologier til energiproduktion og især udnytte vandkraft, solenergi, vindenergi og tidevandsenergi.

Vi vil begrænse CO2 udledning ved at indføre el-køretøjer og anvende el- sparepærer i gadebelysningen og på kommunale arbejdspladser.

Vi vil være forberedte på konsekvenserne af klimaforandringer.

Samlet udledning til natrenovation, slamtank og kloak i byer og bygder

Vidste du, Byer og bygder Natrenovation Slamtank Kloak Antal husstande Illoqarfiit nunaqarfiit Anartarfilerisarfiit Slamtank-i Kuuffissuit Illut amerlassusaat at husholdningsaffaldet i f.eks. Sisimiut består af ca.: Sisimiut 198 232 1810 2.240 Sisimiut 198 232 1810 2.240 43% organisk Maniitsoq 175 45 752 972 Maniitsoq 175 45 752 972 9% glas og metal 30% rest brændbart Kangerlussuaq 0 36 206 242 Kangerlussuaq 0 36 206 242 2% rest ikke brændbart Kangaamiut 138 0 2 140 Kangaamiut 138 0 2 140 15% træ, plastik, pap, papir 1% farligt affald Atammik 79 0 0 79 Atammik 79 0 0 79 Sarfannguit 39 0 0 39 Sarfannguit 39 0 0 39 Der smides ca. et halvt ton brugte små-batterier ud. Itilleq 36 0 0 36 Itilleq 36 0 0 36 Hvert år. Napasoq 40 0 0 40 Napasoq 40 0 0 40 14 Qeqqata Kommunia 705 313 2.770 3.788 Qeqqata Kommunia 705 313 2.770 3.788 Pinngortitaq, avatangiisit silaannarlu

Inuiaqatigiit sumiikkaluilluunniit saligaatsumik ava­ tangiiseqarnissartik pisariaqartippaat. Qeqqata Pinngortitameereernermi assersuuti- Kommuniani avatangiisitta saligaatsuutinnissaanut galugu aavareernermi eqalunniareer- periarfissarissaarpugut. Illoqarfiit nunaqarfiillu – -Kan nermiluunniit eqqagassat angerlamut gerlussuaq pinnagu – ikuallaaveqarput. Sisimiut, ? nassartarpigit? Maniitsoq aammalu Kangerlussuaq kuuffissuaqar­ Eqqiluinnerusumik avatangiiseqalernis- nikkut atugassarissaarfiupput. Savimminikukusivinni satsinnut qanoq peqataasinnaavit? Qeqqata Kommunia saliinikuuvoq, biilikunillu, umiat- siakunik assigisaannilluunniit qimkaannakkanik nak- kutilliineq sukateriffiginikuullugu. Eqqagassalerinermi akigititanik piviusorsiornerusunik atulersitsisoqarni- Anguniakkat kuuuvoq. Anartarfilerisarneq imikumillu kuutsitsineq suli avatangiisinut qanittunut ajornartorsiortitsivoq. Innuttaasut suleqatigalugit eqqagas- Erngup nukissiorfiisa angisuut nukissiutaasinnaasullu sanik immikkoortiterisarnikkut atoqqiinikullu illo- allat atuilluartuusutigut, ikummatissanik tikisitanik qarfinni nunaqarfinnilu eqqagassat annertussusaa- pinngitsuuisinnaanerput ilaatigut unikaallatsissin- sa annikillisarneqarnissaat qulakkeerniassavarput. naavarput. Kuuffissualiortiternikkut, imikumik kuutsitsinerup annikillisarneqarneratigut imiku- Center for Atktisk Teknologi (Artek) suleqatigalugu millu saliisarnikkut ukkatarinninnikkut imikumik issittumi ingeniørinngorniat ilinniarfiat nutaalioffillu suliqartarneq pitsanngorsaavigerusupparput. aallaavigalugit teknikkikkut avatangiisinillu pitsan­ ngorsaataasussatigut ineriartortitsinerit assigiinngit- Nunaannarmut iggavimmit imikumik sut aallartisarneqarput. kuutsitsisarneq pinaveersaartinniarparput aam- malu illoqarfinni piffissamilu ungasinnerusumi nunaqarfinni tankinut kuutsitsisarneq anartar- filerisarnerullu atorunnaarsinneqarnissaanut tunngavis­sanik pilersitserusuppugut.

Nukissiornermi teknologi atuilluartuusoq ator- luarusupparput, ingammillu erngup nukinga, seqerngup nukinga, anorip nukinga ulittarnerullu nukinga atorluarusullugit.

Biilinik innaallagissamoortunik aqqusi- nermilu qullersuarni aammalu kommunip su- liffeqarfiutaani pærenik sipaarniuti linnik atuinikkut silaannarmut CO2-mik aniatitsineq killilersimaarniarparput.

Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisinnaasai piareersimaffigi- niarpavut. o M üller U j o Johannes photo

Illoqarfinni nunaqarfinnilu anartarfilerisarfinnut, slamtank-inut kuuffissuarnullu kuutsitat Nalunngiuk, assersuutigalugu Sisimiuni angerlarsimaffinnit Illoqarfiit nunaqarfiit Anartarfilerisarfiit Slamtank-i Kuuffissuit Illut amerlassusaat eqqagassat tullinnguuttutigut missiliorlugit imaqartartut: Sisimiut 198 232 1810 2.240 43% uumassusilinneersut Maniitsoq 175 45 752 972 9% igalaamineq qillertuusallu Kangerlussuaq 0 36 206 242 30% sinnikut ikuallassinnaasut 2% sinnikut ikuallassinnaanngitsut Kangaamiut 138 0 2 140 15% qisuk, plastikki, pappit Atammik 79 0 0 79 pappiaqqallu 1% eqqakkat ulorianaatillit Sarfannguit 39 0 0 39 Ukiut tamaasa batteriit mikisut Itilleq 36 0 0 36 1 atorniku /2 tons-it missaat iginne- Napasoq 40 0 0 40 qartarput. Qeqqata Kommunia 705 313 2.770 3.788 15 Boliger, byggeri og byrum

Det offentlige har stor indflydelse på boligbyg- geriet, og Selvstyret og kommunerne står i dag som ejere af hovedparten af landets boliger. Skal de offentlige midler prioriteres Siden årtusindeskiftet har det offentlige prioriteret på almennyttige boliger eller på opførelse af private boliger, men Qeqqata Kom- tilskud til privat boligbyggeri? munia har valgt selv at bygge ældre- og handi- ? Hvordan skaber vi større capboliger. interesse for bæredygtige energiløsninger i byggeriet? I Sisimiut og Maniitsoq er der en del ældre bolig- blokke. En del af dem er efterhånden slidt ned og trænger til en sanering eller renovering. Ved anlæggelse af nye boligområder bør det sikres, at der er attraktive udendørsarealer til fritidsaktiviteter. Mål Vi vil sikre byggemodnede områder Udvikling af en bedre byggeteknik kan forhåbentlig til boligbyggeri. minimere problemer med skimmelsvamp og sikre en god vedligeholdelsesstandard. Vi vil sikre bæredygtigt byggeri og renovering med udnyttelse solvarme, Der er gode muligheder for at udnytte potentialet solceller, fjernvarme og isolering. i bæredygtigt boligbyggeri med anvendelse af Vi vil skabe en større privat andel af boliger solenergi, isolering og etablering af fjernvarmeløs- gennem salg af eksisterende kommunale ninger så vi anvender energi fra forbrændingsan- boliger og støtte til privat boligbyggeri. læg optimalt. Vi vil sikre en velfungerende almen boligsektor med blandt andet ældre-, handicapvenlige og studie boliger.

Vi vil samarbejde med borgere, boligsel- skabet INI og selvstyret om sanering, kvarterløft, bedre vedligeholdelsesstandard og boliger uden skimmelsvamp.

Vi vil gøre boligområderne og byrum attraktive med grønne områder, gangstier, legepladser og torve.

Vi vil prioritere gode adgangsforhold og tilgængelighed for ældre, gangbesværede og småbørnsfamilier.

Antal INI og Illuut boliger

Kommunale Selvstyre ejede incl. & Iserit A/S - Nuuk Illuut -Nuuk Paamiut 137 380 Nuuk 1422 2597 Maniitsoq 214 596 Sisimiut 647 661 Qaqortoq 459 470 Aasiaat 271 524 Qasigiannguit 49 195 Ilulissat 314 620 16 Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit

Inissialiornertertigut pisortat sunniutilerujussuupput, nunatsinnilu inissiat amerlanerpaartaat Namminer- Anguniakkat sorlutik Oartussanit kommuninillu pigineqartuullutik. Ukiut untritilikkaat nikinnerisa kingorna, pisortat inuit Inissialiornissamut sanaartorfigissaanerit ataasiakkaat inissialiorneri pingaarnerutilernikuu- ingerlakkusuppavut. vaat, Qeqqata Kommuniatali utoqqarnut innarluuti- linnullu inissianik nammneq sanaartornissani toqqar­ Seqerngup nukinga, seqinisaatit, kiassaa- nikuullugu. teqarfiit oqorsaanerlu atorlularnerisigut atuilluartumik sanaartorneq iluarsartuus- Sisimiuni Maniitsumilu pisoqalinikunik inissiarpaalus- sinerlu qulakkeerusuppagut. suaqarpoq. Ilarpaalussui nungullarsimaqaat, ingutserneqarnissaallu piiarnissaalluunniit pisariaqar­ Kommunip inisiat/illut pigisaasa tuninerisi- lernikuulluni. Nutaamik inissialiornissami qulakkeer- gut inuinnaallu sanaartornissaminnut niariaqarpoq, sunngiffimmi sammisassaqarfissat tapiffigisarnerisigut inissiat inuinnarnit ilaatinneqarnissaat. pigisat annertusarniarpavut.

Nalinginnaasumik pitsaasunik inissiaqar­ Sanaartoriaatsimik pitsaanerusumik ineriartortitsineq neq qulakkeerusupparput, soorlu utoqqar­ oqummik ajornartorsiuteqarnerup apparsarnissaa- nut, innarluutilinnut naleqqussakkanik nut aserfallatsaaliinerullu qaffasissusissaanik pitsaa- ilinniagalinnullu inissialiornikkut. sumik qulakkeerinninnissamut peqataassajunnar- sivoq. Nutarterineq, eqqaamiorisanik kivitsineq, aserfallatsaaliuinerullu pitsaassusaata Seqerngup nukinga, oqorsaalluarnikkut aamma- pitsanngorsarneratigut oqoqanngitsunillu lu kiassaateqarfinnik pilersitsinikkut taamaalilluta inissiaqarnissaq pillugu innuttaasut, inis- ikuallaavinniit nukiit atorluarnerisigut atuilluartumik siaatileqatigiiffik INI aamma Namminersor- inissialiortiternermi periarfissat atorluarnissaanut lutik Oqartussat suleqatigerusuppagut pitsaasunik periarfissaqarpoq, Illoqarfinni inissiaqarfiit najugaqarfiillu nunataqartitertinnerisigut, pisuinnarnut aqqusiniliinertigut, pinnguartarfeqartitsiner- tigut ataatsimoorfiusinnaasutigullu aaqqis- Pisortat aningaasaataat pingaarnertut suussinertigut orniginarnerulersaaniarpugut. nalinginnaasumik inissianut imaluunniit inuinnaat inissialiaannut/illuliaannut Utoqarnut, pitsorluttunut ilaqutariinnullu tapiissutigut atorneqassappat? mikisunik meeralinnut tikikkuminarneruler- ? Sanaartukkami nukissiuutinik saaanerit ingerlanniarpavut. atuilluartunut soqutiginninneq qanoq annertusassavarput?

Inissiat amerlassusaat

Kommunit inissiaataat Nam. oqartussat & Iserit A/S - Nuuk & Illuut A/S - Nuuk Paamiut 137 380 Nuuk 1422 2597 Maniitsoq 214 596

photo mads pihl mads photo Sisimiut 647 661 Qaqortoq 459 470 Aasiaat 271 524 Qasigiannguit 49 195 Ilulissat 314 620

17 Til vands, til lands og i luften

Gode infrastrukturanlæg og en sikker, fleksibel af turisterhvervet og en forøgelse af turismen trafik er en forudsætning for borgernes udfoldelses­ ­ underbygge en forbedring af infrastrukturen. muligheder og et sprudlende bæredygtigt er­ hvervsliv. Den grønlandske trafikinfrastruktur er ejet af Grønlands Selvstyre, bortset fra den nye kom- Qeqqata Kommunia har landets bedste geo- munale havn i Sisimiut. grafiske udgangspunkt for gode trafikforhold. Indlandsklimaet ved Kangerlussuaq gør vejrforhold- Luft- og skibstransport i Grønland foregår hoved- ene meget stabile. Kangerlussuaq Internationale sageligt med selvstyreejede selskaber. Selskaberne Lufthavn er blandt verdens bedste lufthavne med har ofte monopol, koncession og servicekontrakter hensyn til regularitet. Der er også lufthavne i de med Selvstyret. I Qeqqata Kommunia er der som to byer, men som eneste kommune har Qeqqata eneste grønlandske kommune ikke serviceaftale på Kommunia ingen direkte flyforbindelse til Island. lufttransport. Passagersejladsen til bygderne sker nu med udgangspunkt i lokale bådselskaber. Kyststrækningen i kommunen er en del af åben- vandsområdet langs den grønlandske vestkyst, hvor byernes havne kan besejles året rundt. Havneforholdene i kommunen er ikke gearet Hvordan ønsker erhvervslivet til udnyttelse af de erhvervsmæssige potentialer at infrastrukturen forbedres? i bl.a. krydstogtturismen. Samtidig vil en udvikling Hvilken retning ville du helst ? rejse, hvis du fik muligheden: nord, øst, syd eller vest?

Mål Vi vil overtage ansvaret for havne og lufthavne i kommunen.

Vi vil prioritere havneudvidelser i primært Kangerlussuaq, men også i Kangaamiut og i Maniitsoq ved et kommende aluminiumssmelteværk.

Vi vil igangsætte en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Vi vil arbejde for direkte flyforbindelser mellem Island og Qeqqata Kommunia.

Vi vil undersøge mulighederne for bedre skibsfragtforbindelser til vores nabolande.

Vi vil forbedre færdselsforholdene for kollektiv trafik, fodgængere og cyklister.

Vi vil gøre det attraktivt for udenlandske photo mads pihl mads photo skibe som trawlere og krydstogtskibe at lægge til ved kommunens havne.

Kitaani illoqarfinnilu qaninnerni angallannikkut atortut angisuut Store infrastrukturanlæg i Midtgrønland og nærmeste byer

Angallannikkut atortut Infrastrukturanlæg Kangerlussuaq Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Ilulissat Nuuk Mittarfik Landingsbane 2830 m 799 m 799 m 799 m 845 m 950 m Imarpikkoortaatigut talittarfik 18 Atlantkaj 0 m 60 m 171 m 110 m 120 m 272 m Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu

Innuttaasut inuutissarsiutillillu periarfissaat eqqar- Piginneqatigiiffiit amerlasuutigut kisermaassisuuput, saatigalugit attaveqaatit pitsaasut qularnaatsu- akkuersissuteqwarfiullutik silaannakkullu angallas- millu eqaatsumik angallassineq apeqqutaasoru- sineq eqqarsaatigalugu kiffartuussinissamik isuma- jussuupput. qatigiissuteqarfiullutik. Qeqqata Kommunia kisiar- taalluni silaannakkut angallassinikkut kiffartuussaa- Qeqqata Kommunia angallannikkut pitsaasumik nanani. Nunaqarfinnut ilaasunik assartuussisarneq aaqqiivigineqarnissaannut periarfissarinnerpaa- maannakkut sumiiffimmi suliffeqarfinnik angalla- juvoq. Nunap timaata silaannaata kinguneranik taatilinnik aallaaveqarluni ingerlanneqarpoq. Kangerlussuup silaa allanngujaatsorujussuuvoq. Kangerlussuarmi Nunat tamat atorsinnaasaannik Mittarfik angallannermut atatillugu nunarsuarmi mit- Inuutissarsiortut angallanneq tarfiit pitsaanerpaat ilagaat. Illoqarfinnili marluusuni qanoq pitsanngorsarneqarnissaa aamma mittarfeqarpoq, kommuninili kisiartaalluni kissaatigivaat? Qeqqata Kommunia Island-timut toqqaannartumik Periarfissinneqaruit suup tungaanut timmisartukkut attaveqanngilaq. ? angalarusunneruvit: avannamut, kangimut, kujammut kimmulluuniit? Kommunimi nunap sineriaa kalaallit nunaata kitaani ukioq kaajallallugu sikuneq ajortut ilagi- vaat, illoqarfiillu umiarsualivii ukioq kaajallallugu atorneqarsinnaallutik. Kommunimi talittarfitsigut Anguniakkat pissutsit inuutissarsiornikkut soorlu umiarsuarnik takor- Kommunimi talittarfiit mittarfiillu nariaqarnermut periarfissanut atorneqarnissamut akisussaaffittut tigorusuppagvut. piareerneqanngillat. Ilutigitillugu takornariartitsi- sarnermut inuutisarsiornerup ineriartortinneqarne- Pingarnertut Kangerlussuarmi talittafimmik ranut aammalu takornariaqarnerup annertusiar- talliliinissaq salliukkusupparput, kisianni aamma torneranut angallanneq pitsanngorsarneqassaaq. Kangaamiuni aamma aluminiumik aatsitsivis- samut maniitsumi. Sisimiuni kommunip talittarfittaava nutaajusoq Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinis- eqqaassanngikkaanni, kalaallit nunaani angallan- saq aallartisarusupparput. neq Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarpoq. Island-ip Qeqqata Kommuniatalu Kalaallit Nunaani silaannakkut umiarsuarnillu angal- akornanni timmisartukkut toqqaannartumik lassineq, annerpaamik namminersorlutik oqartussat attaveqalernissaa sulissutigerusupparput. pigisaannit piginneqatigiiffinnik ingerlataapput. Nunanut eqqaamiorisatsinnut umiarsuakkut assartuussinerup pitsaanerulernissaanut peri- arfissanik misissuerusuppugut. Kikkut tamat angallaffiisa, pisuinnaat aqqutaa- sa cikkilertarfilllu angallaffuineri pitsanngorsaru- suppagvut. Nunat allamiut umiarsuinut soorlu kilisaatinut umiarsuarnullu takornariartaatinut orniginarsar- niarparput kommunit talittarfiinut talitttarnissaq. o M üller U j o Johannes photo

Namminersorlutik Oqartussat taassumalu piginneqatigiivisa akunnerminni Qeqqata Kommunianut angallannerup akuttussusissatut isumaqatigiissut Besejlingsfrekvens i Qeqqata Kommunia aftalt mellem Selvstyret og dets aktieselskaber

Angallannerit aku- ttussusaat Besejlings-frekvens Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Itilleq Sarfannguit Napasoq Assartuussinerit Fragtbesejling Ull. 7. Ull. 7. Ukiumut 3 Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ilaas.angallassineq Passagersejlads (AUL) Ull. 7. Ull. 7. - Ull. 7. - - - - Nunaq. Angall. Bygdesejlads (RAL) Ull. 7. Ull. 7. - Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. 19 Vækst, viden og virkelyst

En bæredygtig økonomi med vækst og gode beskæftigelsesmuligheder kræver et fokus på at der skabes gode rammebetingelser for det private Skal nogen erhvervspotentialer erhvervsliv. ? prioriteres frem for andre? Fangst og fiskeri vil vedblive at være et vigtigt Hvordan skabes der større konkurrence? erhverv i Grønland. Og udvikling af en bæredygtig fødevareproduktion, til både hjemmemarkedet og eksport, vil give større indtjening. Turistpotentialet i regionen er stort og udnyttes ikke tilstrækkeligt i kommunens byer og bygder. Særligt krydstogt­ Mål turismen kan give mange turister, mens der er Vi vil sikre rammerne for en kontinuerlig særlig store indtjeningsmuligheder på den enkelte udvikling af et driftigt, bæredygtigt og turist indenfor heliskiing, ørredfiskeri, trofæjagt, konjunktur uafhængigt erhvervsliv. hundeslædeture, snescooterkørsel, adventure m.m. Vi vil understøtte udnyttelse af flere arter De nye væksterhverv i form af aluminiumsproduk- i fiskerierhvervet og farme for landdyr og tion, minedrift og olieudvinding vil have afgørende fisk samt forædling heraf. betydning, hvis vi som samfund skal blive økonomisk Vi vil understøtte en udvikling af turismen i uafhængige. Men særligt vedrørende miner er alle byer og bygder. mindre projekter mere overskuelige og mere bære- dygtige. De mange mindre mineoperatører i kom- Vi vil sikre minedrift i kommunen. munen kan give grundlag for en positiv udvikling. Vi vil prioritere rådgivning til iværksættere. Kommunen har en servicekontrakt med Qeqqata Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked Erhvervsråd/Arctic Circle Business om erhvervsud- med brug af revalidering, flexjob, skånejob, viklingen. Størstedelen af kommunens virksomheder jobtræning, jobtilskud, praktikpladser og er medlem i erhvervsrådet. Kommunen har ind­ skolepraktik. gået servicekontrakt med Qeqqata Akademi om Vi vil opkvalificere arbejdsstyrken gennem drift af Piareersarfik i Sisimiut, mens der er kommu- vejledning og uddannelse. nale Piareersarfiit i Maniitsoq og Kangaamiut. Vi vil samarbejde med Qeqqata Erhvervsråd om erhvervsudviklingen.

Vi vil sikre områder til erhvervsbyggeri.

2010-miit 2013-imut Qalerallit, Assagiarsuit, raajat saarulliillu tunisaaneranni isertitsissutit Indhandlingsindtægter for Hellefisk, Krabber, reje og Torsk for perioden 2010-2013 i 1.000kr.

300.000

2010 250.000

2011 200.000

2012 150.000

100.000 2013

50.000

0 20 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu

Ineriartortitsilluni pitsaasunillu suliffissaqartitsilluni im- utaqqiinnartuunianngikkutta. Taamaakkaluartoq minut nammassinnaasumik aningaasaqassagaan- pingaartumik piiaaviit eqqarsaatigalugit pilersaaru- ni, namminersortunut pitsaasunik piumasaqaasior- tit annikinnerusut tamat isiginnissuteqarnarnerullutillu toqarnissaanik ukkatarinnittoqartariaqarpoq. atuilluartuunerupput. Kommunimi piiaanissamik pilersaaruteerarpassuit, pitsaasumik ineriartortitsinis- Piniarneq aalisarnerlu Kalaallit Nunaanni pingaar­ samut tunngaviusinnaapput. nertut inuutissarsiutigineqartuassaaq, nunallu iluanut avataanullu atuilluartumik inuussutissanik nioqqutis- Inuutissarsiutinik ineriartortitsinissaq pillugu Kommuni siornerup ineriartortinneqarneratigut aningaasat Qeqqani Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqatigiinnik/ amerlanerusut isertinneqassapput. Nunap immik- Arctic Circle Business kiffartuussinissamik isumaqa- koortortaani takornarialerisinnaaneq annertuvoq, tigiissuteqarput. Kommunimi suliffeqarfiit amer- kommunillu illoqarfiini nunaqarfiinilu naammattu- lanersaat inuutissarsiutinut siunnersuisoqatigiinnut mik atorluarneqarani. Pingaartumik umiarsuarnik ilaasortaapput. Sisimiuni Piareersarfiup ingerlanne- takornariartaatit takornariarpassuarnik aqqusaar- qarnissaa pillugu kommuni Qeqqata Akademi-mik titsisinnaasarput, illuatungaatigullu takornarissanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissusiornikuuvoq, Ma- ataasiakkaanut timmisartumik sisorariartitsineq, niitsumili Kangaamiunilu Piareersarfiit kommunimit eqalunniartitsineq, tammajuitsussarsisitsiniarluni pini- ingerlanneqarlutik. ariartitsisarnerit, qimussertitsisarnerit, qamuteralatsit- sisarnerit, misigisassarsiortitsisarnerit il.il. aningaasar- siorfiulluarsinnaallutik. Anguniakkat

Ineriar­tortitsinermi suliffissat nutaat soorlu alumi- Inuutissarsiuteqarfinnik piumassuseqar­ iniumik aatsiteriviliornissaq, aatsitassarsiornis­sat luartunik, imminnut napatissinnaasunik uuliamillu qalluilernissaq pingaarutilinngortussaap- nu­nallu avataani aningaasat nikerarnerinik put, inuiaqatigiittut aningaasaqar­nikkut allanut sunnigaavallaanngitsunik ineriartortitsiu- ar­nissatsinni atugassarititaasut pitsasuunis- saat qulakkeerniartuassavarput.

Aalisakkat assigiinngitsut amerlanerusut pitsanngorsaavigineqarnerinut atorluarne- qarnerunissaannullu tapersersuiniarpugut Illoqarfinni nunaqarfinnilu takornaria- lerinerup ineriartortinneqarnissaanut tapersersuiniarpugut.

Kommunimi piaasoqarnissaa qulakkeerniarparput.

Aallartitsinianut siunnersortaaneq pingaartinniarparput.

Piginnaangorsaaneq, sulisinnaassutsikkut killilimmik sulisinnaasunut naleqquttumik sulisitsineq, suliffissaaleqisunik sulisitsineq, tapiissuteqarluni suliffissaaleqisunik namminersortuni sulisitsineq, suliffimmi misiliineq atuarfimmiillu suliffeqarfinni sulinerit aqqutigalugit inuutissarsiorneq ineriartortikkusupparput.

Ilitsersuinikkut ilinniartitsinikkullu sulisunik qaffassartinniarpavut.

Inuutissarsiutitigut ineriartortitsinermi. Inuutissarsiorfiusinnaasut ilaat allanut sanilliullugit salliutinneqassappat? Qeqqata Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqati­giivi suleqatiginiarparput. Qanoq annerusumik unammilleqati- ? Inuutissarsiuteqarfissatut sanaartorfissat giilersitsisinnaasoqarpa? qulakkeerniarpavut. 21 Det åbne land

erne for indtjening på koncessioner til turistaktivi- teter som trofæjagt, ørredelve og skiaktiviteter på de forskellige gletsjere er betydelige. Rensdyrkælvningsområderne ved indlandsisen, fangststedet Assivisuit, søen Tasersuaq, fjordene og Nipisat helt ude ved kysten er kerneområder i et kommende UNESCO verdensarvsområde. Inuits ud- nyttelse af områdets muligheder gennem tusinde af år er enestående og skal formidles både til lokal-

photo mads pihl mads photo befolkning og turister men samtidigt beskyttes. Det er vigtigt at de forskellige aktiviteter i det åbne land kan afstemmes efter hinanden så de kan gå hånd i hånd og de store konflikter undgås. Specielt Kommunen overtog den fysiske planlægning af det i området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er der åbne land den 1. januar 2011, men forinden havde behov for en regulering af aktiviteterne. Selvstyret efter tæt samarbejde med kommunen i 2010 udarbejdet en forvaltningsplan for Kangerlus- suaq-området. Qeqqata Kommunia har sidenhen arbejdet for større udnyttelse af landets ressourcer. Der er udlagt områder til hyttebyer og hoteller i kommuneplanen, igen særligt omkring Kanger- lussuaq. En ny kørselsvedtægt er godkendt i kom- munalbestyrelsen, og der arbejdes intensivt med koncessioner. Det åbne land har nemlig mange ressourcer. De frodige landområder tæt på Indlandsisen med de mange rensdyr og moskusokser fungerer bl.a. som regionens spisekammer. De mange veje ved Kangerlussuaq er en forudsætning for optimal ud- nyttelse heraf. Der er talrige muligheder for eksklusive turismeaktivi- teter i hele kommunen som for eksempel hotelferie, hytteferie, adventure ferie, lystfiskeri, gletsjere akti­ viteter heliskiing og oplevelsesturisme. Mulighed-

Mål

Vi vil sikre, at erhvervsmulighederne i det

åbne land i højere grad udnyttes. pihl mads photo

Vi vil både arbejde for rekreativ og er­ hvervsmæssig udnyttelse af det åbne land.

Vi vil forbedre adgangsforholdene til landom- råderne.

Vi vil indarbejde områder til turismekonces- Skal enkelte landområder forbeholdes sioner, ørredelve, trofæjagt og skiaktiviteter. en specifik aktivitet? Vi vil arbejde på etablering af et UNESCO Skal vi understøtte, at erhvervsjagten får verdensarvsområde fra Indlandsisen over ? nye muligheder uafhængig af vejnettet i Aasivissuit til Nipisat. Kangerlussuaq? Vi vil fokusere på bæredygtig udnyttelse af fangstdyrene og beskytte kælvningsom- Skal jagt aktiviteterne kunne suppleres råderne for rensdyr og moskusokser. med mulighed for etablering af moskus- okse farme eller rensdyrfarme? 22 Nunaannaq

Nunaannaap pilersaarusiorfigineqartarnera 2011- eqqaa­ni aqqusineerarpassuit tamakkuninnga atuil- mi januaarip aallaqqaataani kommunip tiguaa, luarnissami pinngitsoorneqarsinnaanngillat. tamannali sioqqullugu Namminersorlutik Oqartussat kommunimik qanimut suleqateqarlutik Kangerlus- Kommunimi tamarmi takornarialerissutigineqar­ suup eqqaata aqutsivigineqarnissaa pillugu 2010-mi sinnaasorpassuaqarpoq, assersuutigalugu soorlu pilersaarusiorput. Tassanngaanniit nunap pissarititaa- unnuisarfinniilluni feriartitsineq, illuaqqamiilluni sa annerusumik atorluarneqarnerunissaat Qeqqata feriartitsineq, pissanganartorsiortitsilluni feriartitsineq, Kommuniata sulissutigaa. aliikkutaralugu aalisartartunut aalisariartitsineq, Pingaartumik Kangerlussuup eqqaani nunap im- sermersuarmi sammisassaqartitsilluni timmisartumik mikkoortortai illuaqqiorfissatut unnuisarfiliorfissatullu sisorariartitsisarneq, misigisassarsiortitsillunilu takor- kommunip pilersaarusiorfigineqarneratigut immik- nariartitsineq. Takornarialerinermi akuersissuteqarluni koortinneqarnikuupput. Qa­mu­tit mo­too­ril­lit nu­naan­ aningaasatigut isaatitsissutaasinnaasut soorlu tam- nar­mi a­ngal­las­sis­su­ti­gi­nis­saat pil­lu­gu i­leq­qo­req­qu­ majuitsussarsisitsiniarluni takornariartitsineq, eqalun- saq kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarni- niarfiit, sermersuillu sisorarfiusinnaasut amerlaqaat. kuuvoq, akuersissutillu sulissutigineqaleruttorlutik. Sermersuup eqqaani tuttup piaqqiorfii, Aasivissuarni Nunaannaq periarfissarpassuaqarpormi. Sermersuup piniarfik, Tasersuaq, sinerissallu qanittuini kanger- qanittuani nunatat naggorissut tuttorpassuaqarfiul- luit Nipisallu UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut lutillu umimmappassual­lit, nunap immikkoortortaani kingornussanngortitsiniarnerinut qitiupput. Nunap inuussutissatigut pissarsifiulluartarput. Kangerlussuup immikkoortortaani periarfissarpassuarnik inuit ukiuni tusind-ilikkaani atuisarsimanerat immikkuullarilluin- nartuuvoq, tamannalu najugaqavissunut takornaris- sanullu paasissutissiissutigineqartariaqarluni. Nunaannarmi sumiiffiit ataasiakkaat aalajangersimasumut atorneqarnissaat Nunaannarmi ingerlatat assigiinngitsut akornanni anguniarneqassava? aaqqiagiinngissuteqarnissaq pinngitsoortinniarlugu, imminnut naleqqussarsimanissaat pingaaruteqar- Kangerlussuarmi aqqutissiat apeq- poq. Pingaartumik Sisimiut Kangerlussuullu akornan- ? qutaatinnagit inuutissarsiutigalugu ni nunatani ingerlatat assigiinngitsut iluarsiivigineqar­ piniartut nutaanik periarfissinneqarnis- tariaqarlutik. saat tapersersussavarput?

Piniariartarnerit umimmaateqarfeqar- sinnaanernik tuttuuteqarfeqarsinnaaner- nilluunniit ilaneqassappat?

Anguniakkat

Nunaannarmi periarfissat atorluarneqar- nerunissaat, qulakkeerusupparput. photo mads pihl mads photo Nunaannaap sunngiffimmi inuutissarsiute- qarnikkullu atorluarneqanerunissaa, sulissu- tigissavarput.

Nunaannarmukarsinnaanerup ajornaan- nerulernissaa anguniassavarput.

Eqaloqarfinnut, tammajuitsussarsisitsini- arluni piniariartitsisarnernut sisorartitsi- sarnernullu immikkoortortat ilaat immik- koortikkusuppagut.

Sermersuamit Aasivissuit aqqusaarlugit Nipisat tungaannut UNESCO nunarsuar- mioqatigiit kingornussaattut toqqarneqar- nissaa sulissutigerusupparput. 23 Atammik og Napasoq

Fangst og fiskeri er udgangspunktet for det private erhvervsliv i kommunens 2 sydligste bygder. Hvordan udvikles den Erhvervs- og beskæftigelsesgrundlaget skal fortsat enkelte bygd bedst? udvikles, blandt andet ved at borgerne, sammen med bygdebestyrelsen og fiskeforædlingsvirk- Hvordan udnytter bygderne bedst somhederne, påtager sig større ansvar for ind- ? potentialet i turismen? handlingsanlæg og afsætningsmuligheder. Hvordan udnytter vi bedst udviklings- De 2 bygder ligger placeret ved enestående mulighederne i råstofpotentialerne? naturområder, hvor turister og andre søger hen for at få unikke oplevelser og udnytte naturens rigdom. Der er et stort potentiale ved at udnytte bygde- borgernes viden om fiskeri i ørredelvene og jagt på rensdyrene i området som besøgende ofte Mål har stor interesse i. Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker Atammik er placeret tæt på Fiskefjorden, hvor til indhold af en kommende planlægning. der er en stor bestand af torsk, der kan fiskes hele året. Atammik er også placeret tæt på olivinminen Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan i Seqi, som ganske vist er lukket i øjeblikket, men etablere nye erhvervslokaler i bygderne, området er genstand for en omfattende råstof­ så mulighederne for forarbejdning og efterforskning. Dette er udtryk for at området er rigt forædling af fiskeprodukter kan udnyttes. på mineraler der kan medføre nye erhvervs- og Vi vil samle kommunens servicetilbud i beskæftigelses muligheder. Atammik tættere på hinanden ved at placere en ny daginstitution ved fodboldbanen. Napasoq er placeret ved Kangia fjorden, hvor der er en aktiv lystfisketurisme, og i baglandet gen- Vi vil placere en ny kirkegård i Napasoq så nemfører American Nikkel Company en lovende hensigtsmæssigt som muligt. efterforskning efter nikkel. Vi vil fokusere på inddragelse af Napasoq mht. koncession på ørredelven i Kangia. Fælles for de nye muligheder er, at der er behov for at supplere den eksisterende viden med Vi vil inddrage bygderne, hvis der skal uddannelse i nye færdigheder uanset om det er udarbejdes IBA aftaler for en genåbning i forædling indenfor fiskeri og fangst eller sprog af olivinminen ved Atammik eller en ny for at begå sig med turister eller i miner. nikkelmine ved Napasoq.

Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager hånd om deres egen udvikling og områdets potentialer.

24 Napasoq Atammik Napasorlu

Kommunip nunaqarfiini kujasinnerpaani marlunni, Atammik piniarneq aalisarnerlu aallaavittut namminersor­ luni inuutissarsiutigineqarput. Ilaatigut innuttaasut nu­naqarfinni aqutsisut aalisakkanillu tunisassiorfiit peqatigalugit tunitsivinnut tunisassiornermullu tun- ngasunik akisussaaffeqarnerulersinnerisigut, inuu- tissarsiutitigut suliassaqartitsinikkullu toqqammaviit inartortinneqartuassapput.

Nunaqarfiit taakku marluk pinngortitami immikkuul- larissumi inissisimapput, takornarissanillu allaniillumi immikkut misigisaqarfigerusullugit pinngortitallu tunniussinnaasaannik misiliiffigerusullugit ornigar- neqartarlutik. Nunaqarfinni najugallit eqaloqarfin- nut aavarnikkullu ilisimaarinnilluartuuneri tikeraanit soqutiginnittuniillu atorluarneqartarnerat periarfis- saqarluarpoq.

Ukioq kaajallallugu aalisarneqarsinnaasunik saarul- leqarfiulluartup Niaqornap, Atammik qanittuaniip- poq. Olivinisiorfik Seqi, maannakkut matoqqasoq aamma Atammiup qanittuaniippoq, nunalli immikkoortortaa tamanna aatsitassanik misissuif- figilluarneqarpoq, nunallu immikkoortortaa taman- na inuutissarsiutinik suliffissanillu nutaanik pilersit- siviusinnaasunik atortussiassanik piiaavissaqqittuu- soq oqaatigineqartarpoq.

Aliikkuaralugu aalisariartitsiviulluartartumi, Napasoq kangerluup Kangianiippoq, nunallu timaani isu- malluarnartumik American Nikkel Company nikki- lisiorluni. Anguniakkat Periarfissat nutaat atorluassagaanni, aalisarnerup Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni piniarnerullu iluani pitsanngorsaaneq imaluunniit aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. takornarissanik sullississagaanni piiaavinniluunniit sulissagaanni oqaatsit pineqaraluarpataluunniit, Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsan­ maannakkut ilisimasat annertusarneqarnissaat ngorsaasarnermilu periarfissat atorluarsin- pisariaqarpoq. naaqqullugit, nunaqarfinni inuutissar- siorfissanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaa- Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat juarnissaa salliukkusupparput. ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik Atammimmi arsaattarfiup eqqaani atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissin- nutaamik meeqqeriviliornikkut, kommunip naanissaat Kommunalbestyrelsimut pingaarute- Atammimmi kiffartuussinermi neqeroorutai qarpoq. ataatsimoortinnerorusuppagut.

Napasumi iliveqarfissaq sapinngisamik pitsaanerpaamik inissinniarparput.

Nunaqarfiit ataasiakkaat pitsaanerpaamik Kangiani eqaloqarfimmut tunngatillugu qanoq ineriartortinneqarsinnaappat? akuersissut eqqarsaatigalugu Napasumi innuttaasut akuutinneqarnissaat Takornarialerinermi periarfissat nuna- sulissutiginiarparput. ? qarfinnit qanoq atorluarneqarneruppat? Atammimmi olivinisiorfiup imaluunniit Aatsitassalerinermi ineriartortitsinissami Napasumi nikkilisiorfiup ammaqqinnissaan- periarfissat qanoq atorluarnerpaassavugut? nut IBA isumaqatigiissutinik suliaqartoqas- sappat nunaqarfiit peqataatikkusuppagut. 25 Itilleq og Sarfannguit

Fangst og fiskeri er udgangspunktet for det pri- vate erhvervsliv i kommunens 2 nordligste bygder. Erhvervs- og beskæftigelsesgrundlaget skal fortsat Hvordan udvikles den udvikles, blandt andet ved at borgerne, sammen enkelte bygd bedst? med bygdebestyrelsen og fiskeforædlingsvirksom- Hvordan udnytter bygderne bedst hederne, påtager sig større ansvar for indhandlings­ ? potentialet i fangst og fiskeri? anlæg og afsætningsmuligheder. Hvordan udnytter bygderne bedst De 2 bygder ligger placeret ved enestående na- potentialet i turismen? turområder, hvor turister og andre søger hen for at Hvordan udnytter vi bedst udviklings­ få unikke oplevelser og udnytte naturens rigdom. mulighederne i råstofpotentialerne? Der er et stort potentiale med hensyn til udnyttelse af bygdeborgernes viden om havfiskeri, fiskeri i ørredelvene og jagt på rensdyrene i området som besøgende ofte har stor interesse i. Mål Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker De 2 bygder har forskellige potentialer som dog til indhold af en kommende planlægning. også har fælles træk. Itilleq er placeret ved foden af en række fjelde Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan med gode muligheder for blandt andet heliskiing. etablere nye erhvervslokaler i bygderne, Ved bunden af Itilleq Fjorden forventes det, at der så mulighederne for forarbejdning og snart starter udvinding af Anorthosite fra White forædling af fiskeprodukter kan udnyttes. Mountain ved Kangerlussuaq Fjorden. Vi vil fokusere på inddragelse af Itilleq mht. koncession på ørredelve omkring Itilleq. Sarfannguit er placeret ved færdsels- og vandre- ruten mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og funger- Vi vil prioritere optagelsen af et UNESCO er som forsøgsbygd for forskning i bæredygtige verdensarvsområde, herunder udarbejdelse teknologi. Samtidig er Sarfannguit beliggende i det af en forvaltningsplan for området. område, der forventes omfattet af det kommende Vi vil inddrage Itilleq, Kangaamiut og UNESCO verdensarvsområde, som vil betyde nye Kangerlussuaq, hvis der skal udarbejdes IBA turistmuligheder for bygden. aftale for en ny anortositemine ved White Mountain. Begge bygder får hvert år besøg af krydstogtskibe og har dermed mulighed for at udnytte potentialet med salg af husflidsprodukter o. lign.

Fælles for de nye muligheder er, at der er behov for at supplere den eksisterende viden med ud- dannelse i nye færdigheder, uanset om det er i forædling indenfor fiskeri og fangst eller sprog for at begå sig med turister eller i miner. Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager hånd om deres egen udvikling og områdets poten- tialer.

Fælles for de nye muligheder er, at der er behov for at supplere den eksisterende viden med ud- dannelse i nye færdigheder uanset om det er i forædling indenfor fiskeri og fangst eller sprog for at begå sig med turister eller i miner.

Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager hånd om deres egen udvikling og områdets poten- tialer. ads P hil ads 26 photo M photo Itilleq Sarfannguillu ads P hil ads photo M photo

Kommunip nunaqarfiini avannarlerni marlunni, Nunaqarfimmut takornarialerinikkut nutaanik peri- piniarneq aalisarnerlu aallaavittut namminersorluni arfissaqartitsilertussaalluni UNESCO nunarsuarmio- inuutissarsiutigineqarput. Ilaatigut innuttaasut nuna­ qatigiinnut kingornussassanngortinniagaq aamma qarfinni aqutsisut aalisakkanillu tunisassiorfiit peqati- Sarfannguaniippoq. galugit tunitsivinnut tunisassiornermullu tunngasunik Nunaqarfiit taakku marluk ukiut tamaasa umiarsu- akisussaaffeqarnerulersinnerisigut, inuutissarsiutitigut arnik takornariartaatinik tikinneqartarput, tikinne- suliassaqartitsinikkullu toqqammaviit inartortinneqar- qartarnermikkullu eqqumiitsulianik assigisaannillu tuassapput. tuniniaanissaminnut periarfissaqartarlutik.

Nunaqarfiit taakku marluk pinngortitami immikkuul- Periarfissat nutaat atorluassagaanni, aalisarnerup larissumi inissisimapput, takornarissanillu allaniillumi piniarnerullu iluani pitsanngorsaaneq imaluunniit ta- immikkut misigisaqarfigerusullugit pinngortitallu kornarissanik sullississagaanni piiaavinniluunniit sulissa- tunniussinnaasaannik misiliiffigerusullugit ornigarne- gaanni oqaatsit pineqaraluarpataluunniit, maannak- qartarlutik. Nunaqarfinni najugallit eqaloqarfinnut kut ilisimasat annertusarneqarnissaat pisariaqarpoq. aavarnikkullu ilisimaarinnilluartuuneri tikeraanit Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat soqutiginnittuniillu atorluarneqartarnerat periarfis- ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik saqarluarpoq. Nunaqarfiit taakku marluk periarfissai atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissinnaa- assingugaluarlutik assigiinngillat. nissaat Kommunalbestyrelsimut pingaaruteqarpoq.

Itilleq, Ilaatigut timmisartorluni sisorariarnissamut peri- Anguniakkat arfissagissaarluni qaqqarsuit akornanniippoq. Itillip kangerluata qinnguani Kangerlussuullu akornanni Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni Qaqortorsuarmi siunissami qaninnerusumi Anorthosite­ aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. nik piiaasoqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsanngorsaas- arnermilu periarfissat atorluarsinnaaq- Sarfannguit, Sisimiut Kangerlussuullu akornan- qullugit, nunaqarfinni inuutissarsiorfissanik ni pisuinnarnut aqqutaaniippoq, atuilluartumillu nutaanik pilersitsisoqarsinnaajuarnissaa teknologiimik ilisimatusarnernut misileraaviulluni. salliukkusupparput. Itillip eqqaani eqaloqarfinnut tunngatillugu akuersissutit eqqarsaatigalugu Itillimi Nunaqarfiit ataasiakkaat pitsaanerpaamik innuttaasut akuutinneqarnissaat sulissu- qanoq ineriartortinneqarsinnaappat? tiginiarparput. Piniarnikkut aalisarnikkullu periarfissat nun- UNESCO nunarsuarmioqatigiinnut kingornussas- ?aqarfinni qanoq atorluarneqarpat? sanngortitsiniarnissaq salliukkusupparput, ma- tumani nunatamut tamatumunnga nunaannaap Takornarialerinermi periarfissat pilersaarusiorfigineqarnissaa ilanngullugu. nunaqarfinni qanoq atorluarneqarpat? Qaqortorsuarmi anortositsinik piiaaveqalernis- Aatsitassarsiornermut tunngatillugu saanut IBA isumaqatigiissusiortoqassappat Itilli- ineriartortitsinissamut periarfissat mi, Kangaamiuni Kangerlussuarmilu innuttaasut pitsaanerpaamik qanoq atorluassavagut? akuutikkusuppagut. 27 Kangaamiut

Kangaamiut er blevet en populær heliski destina- tion. Det skyldes placeringen ved Evighedsfjorden, Hvordan udvikles bygden bedst? gletsjerområderne Sukkertoppen Iskappe i nordøst og Maniitsup Sermia i sydøst, der udgør det største Hvordan udnytter bygden bedst alpine terræn på Vestkysten. potentialet i turismen? ? Hvordan udnytter vi bedst udviklings- Kangaamiut er tillige placeret ved udmundingen mulighederne i råstofpotentialerne? af Kangerlussuaq- og Evighedsfjordene. Den gode placering gør bygden til et center for fangst- og fiskeri, desuden er der et væsentligt turistpotentiale i lystfiskeri og jagt. Mål Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker Evighedsfjorden er at betragte som en verdens­ til indhold af en kommende planlægning. klasse turistattraktion, hvor ikke mindst krydstogt­ turister kan få enestående naturoplevelser. Des- Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan uden er der muligheden for et besøg i Kangaamiut etablere nye erhvervslokaler i bygderne, og erhvervelse af husflidsprodukter, som Kangaami- så mulighederne for forarbejdning og forædling ut-slægterne gennem mange år har produceret. af fiskeprodukter kan udnyttes. Vi vil undersøge om en ny fremtidssikret havn På fiskefabrikken og i fiskeriet er der et stigende nord for den eksisterende dump kan etableres. aktivitetsniveau, især med fiskeri og produktion af Vi vil forbedre adgangen til kirkegården. torsk, hellefisk, havkat og stenbider (rogn). Der er dårlige og utilstrækkelige havneforhold i Vi vil fokusere på inddragelse af Kangaamiut bygden, som både påvirker mulighederne for at mht. koncession på heliskiing i nærområdet. krydstogtskibe og kystbåden kan gå til kaj, samt an- Vi vil inddrage Itilleq, Kangaamiut og Kanger- løb af fragtskibe. Kangaamiut ligger desuden tæt lussuaq, hvis der skal udarbejdes IBA aftale for på Tasersiaq med det store vandkraftpotentiale, en ny anortositemine ved White Mountain. samt minen ved White Mountain. Vi vil etablere flere permanente arbejdspladser. Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de Vi vil sikre varig udvikling af energi/natur- enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager resurser. hånd om deres egen udvikling og områdets poten- 28 tialer. Kangaamiut

Kangaamiut timmisartorluni sisorariarfittut nuannar- Nunaqarfiup talittarfilunneratigut umiarsuit takor- ineqarlualernikuuvoq. Kitaata sineriaani sisupiloorfi- nariartaatit, sinersortut pajuttaatillu talissinnaaneq usinnaasut annersaat avannamut-kangiani Kanger- ajorput. Erngup nukinganik nukissiuuteqalernissamut lussuatsiaq Apussuillu aamma kujammut-kangiani periarfissaalluartumut Tasersiamut kiisalu piiavimmut Maniitsup sermia patsisaallutik timmisartorluni Qaqortorsuarmut Kangaamiut aamma qanittua- sisorarfiarfissatut soqutigineqarluarput. niippoq.

Kangaamiut Kangerlussuup Kangerlussuatsiaallu Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat paavini inissisimavoq. Taamak pitsaatigisumik inis- ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik sisimanerata nunaqarfik aalisarnikkut piniarnikkullu atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissin- pingaaruteqarpoq, takornarissanillu aliikkutaralugu- naanissaat Kommunalbestyrelsimut pingaaruteqar­ lu aalisartitsinissamut piniartitsinissamullu periarfissa- poq. gissaarluni.

Kangerlussuatsiaq nunarsuarmi takornariartarfiit soqutiginarnerpaat ilaattut isigisassaavoq, min- nerunngitsumillu umiarsuit takornariartaatinut ilaallutik takornarissat puigugassaanngilluinnartumik pinngortitamik misigisaqarfigisinnaasaat. Tamatuma saniatigut kangaamiormiut kinguaariit ukiorpaalun- ni eqqumiitsuliornermik inuutissarsiuteqarsimasut tikeraassallugit periarfissaqarlutik.

Aalisakkerivimmi aalisarnikkullu suliat annertusiar- tuinnarput, pingaartumillu saarullinnik, qaleralinnik, qeeqqanik nipisaallu (suannik) suliaqartarnerit annertusiartuinnarlutik.

Anguniakkat Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni Nunaqarfik pitsaanerpaamik aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. qanoq ineriartortinneqassava? Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsan- Takornarialerinermi periarfissat ngorsaasarnermilu periarfissat atorluarsin- nunaqarfimmi pitsaanerpaamik qanoq ? naaqqullugit, nunaqarfinni inuutissarsior- atorluarneqassappat? fissanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaaju- Aatsitassarsiornermut tunngatillugu arnissaa salliukkusupparput. ineriartortitsinissamut periarfissat pitsaa­ Eqqaavissuup avannaatungaani nutaamik nerpaamik qanoq atorluassavagut? talittarfiliortoqarsinnaassanersoq misis- sorusupparput. Iliveqarfimmut aqqut pitsanngorsaavi- gerusupparput. Kangaamiut eqqaani timmisartumik siso- rariartitsisarnissamut akuersissuteqarnissaq eqqarsaatigalugu Kangaamiuni innuttaasut akuutinneqarnissaat sulissutiginiarparput. Qaqortorsuarmi anortositsinik piiaaveqalernis- saanut IBA isumaqatigiissusiortoqassappat Itilli- mi, Kangaamiuni Kangerlussuarmilu innuttaasut akuutikkusuppagut. Suliffiit amerlanerusut ataavartut pilersinne- qarsinnaanerat salliukkusuppagut. Nukissiuuteqarnikkut inerisaajuarneq pin- ngortitap nukingi atorlugu salliukkusuppagut. 29 o M üller U j o Johannes photo Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er landets internationale lufthavns­ hub som følge af dens høje beflyvningssikkerhed. Mål Kangerlussuaqs vejnet skaber let tilgængelighed til Vi vil fortsætte boligbyggemodningen i de eksisterende turistattraktioner og jagtmuligheder nærheden af terminalbygningen og syd for samt en række andre erhvervspotentialer. landingsbanen samt i fremtiden på toppen af Køkkenfjeldet. Lufthavnen er særlig interessant for aktiviteter, der er afhængig af stor præcision. Det giver nogle mulig- Vi vil placere de kommende kommunale heder for bl.a. at udskifte passager og besætning på servicetilbud i det centrale boligområde syd krydstogtskibe om sommeren. Kangerlussuaq er sam- for landingsbanen. tidig beliggende midt mellem Europa og Amerika, så Vi vil gøre det muligt at bygge hoteller et internationalt cargocenter er en mulighed. og hytter langs vejen fra Kellyville til Indlandsisen. Lufthavnens beliggenhed i nærheden af indlands­ Vi vil prioritere en ny 10 meter dyb havn isen og med det stabile klima gør også området i Kangerlussuaq til krydstogt- og fragtskibe interessant for testning af udstyr, der skal kunne inkl. en 14 km vej dertil. begå sig i koldt klima, fx personbiler. Forsknings­ aktiviteter på Indlandsisen eller i nærområdet med Vi vil indføre turismekoncessioner omkring udgangspunkt i KISS-centeret eller i atmosfæren i Kangerlussuaq. Kelly Ville har allerede givet et højt aktivitetsniveau. Vi vil arbejde for etableringen af et biltestcenter og et cargocenter beliggende Et kommende UNESCO verdensarvsområde forven- på hver sin side af landingsbanen og tes at kunne tiltrække endnu flere turister. Nye med yderligere testmuligheder omkring hotel- og hyttebysmuligheder er udlagt ved Ind- bygdens veje. landsisen, på Køkkenfjeldet, på Black Ridge og nær Vi vil prioritere optagelsen af et UNESCO KellyVille. verdensarvsområde, herunder udarbejdelse af en forvaltningsplan for området. Vi vil løse Kangerlussuaqs miljøudfordringer Hvilke af Kangerlussuaqs mange og vise løsningerne som et udstillings- erhvervsudviklingspotentialer skal vindue for bæredygtige arktiske løsninger. prioriteres? ? Hvordan udnytter vi bedst mulighederne for turismekoncessioner? ads P hil ads photo M photo

30 o M üller U j o Johannes photo Kangerlussuaq

Timmisartuussinikkut isumannaalluarnerata kingune­ Mittarfiup sermersuup qanittuaniinneratigut, risaanik, Kangerlussuaq Kalaallit Nunaanni nunat silaannaallu allanngujuinneratigut atortunik issittumi tamalaat akornanni qitiusumik mittarfeqarfiuvoq. atorneqarsinnaasussanik soorlu biilinik misileraavis- Kangerlussuarmi aqquserngit takornariartarfinnut, satut soqutiginaateqarpoq. KISS imaluunniit Kelly piniariartarfinnut, inuutissarsiorfissaqqissunullu allanut Ville-mi silaannarmik ilisimatusarnerit aallaavigalugit tikikkuminartitsipput. Sermersuarmi qanitarisaaniluunniit ilisimatusarnerit maannangaaq suliassaqartitsingaatsiareerput. Suliat piffissamik eqqorluaalluni sulianut mittarfik soqutiginaateqarluarpoq. Ilaatigut aasaanerani UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut kingornussas- umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornaris- sanngortitassaq takornarissanik ornigarluarneqa- sat inuttallu paarlaannissaannut periarfissaqarpoq. lissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Sermersuarmi, Ilutigalugu Kangerlussuaq Europap Ameriakku akor­ Hotel-ip avannaatungaani qaqqami, Black Ridge- nanniinneratigut nunat tamaat akornanni nassius- mi aamma KellyVille-p eqqaani unnuisarfiliorfissat saleriffiunissaanut periarfissaavoq. illuaqqiorfissallu immikkoortinneqareerput.

Kellyville-miit Sermersuup tungaanut aqquserngup qanittuani unnuisarfiliorsin- naanissaq illuaqqiorsinnaanissarlu periarfis- Kangerlussuarmi inuutissarsiuteqarnikkut sikkusupparput. periarfissarpassuit ilaat soorliit pingaartin- neqassappat? Umiarsuit takornariartaatit pajuttaatillu Kangerlussuarmut talissinnaaqullugit, talit- ? Takornarialerinissami akuersissutinut tafimmik 10 meterinik itissusilimmik pilersit- tunngatillugu periarfissat pitsaanerpaamik sinissaq, tassungalu 14 km-imik aqqusinnior- qanoq atorluarsinnaavagut? nissaq salliukkusupparput.

Mittarfimmi akileriisillugit biilinik misile­ raavissamik nassiussaleriffissamillu piler- Anguniakkat sitsisoqarnissaa sulissutigerusupparput, soorluttaaq nunaqarfiup aqqusingerini Mittarfeqarfiup illutaata qanittuani ku- mi­silieraarsoqarsinnaalernissaa angorusuk- jataatungaanilu kiisalu siunissami Hotel-ip kipput UNESCO nunarsuarmioqatigiinnut avannaatungaani qaqqap qaarpiaani inis- kingornussassanngortitsiniarnissaq salliuk- sialiorfissanik suli sanaartorfigissaaniarpugut. kusupparput, matumani nunatamut tamatu- munnga nunaannaap pilersaarusiorfigineqar- Mittarfiup kujataatungaani ineqarfimmi nissaa ilanngullugu. kiffartuussinikkut kommunip neqeroorutai katersuukkusuppagut. Kangerlussuarmi avatangiisitigut unam- millernartut iluarsiivigerusuppagut, issittumi atuilluarsinnaanermut takussutissanik takutitserusulluta.

31 Maniitsoq

Maniitsoq er placeret i et landskab, der er udfor- drende at bygge by i. Byen er omgivet af fjeldpla- Hvordan skal det sikres, at teauer, som kan udnyttes til attraktivt boligbyg- Maniitsoq ikke kun bliver en (mulig) geri med gode udsigtsforhold. Udover det er der ’aluminiumsby’? mulighed for at udbygge byen mod nordøst, hvor man med fordel kan bygge en ny bydel med flot Hvor kan boligmassen fortættes yderlig- ? ere i eksisterende Maniitsoq? natur i baggrunden. På hvilken måde kan samarbejdet Maniitsoqs fremtidige udvikling forudsætter en mellem borgere og kommune videreud- udbygning af fiskeriet med en velfungerende fiske- vikles? industri og gode afsætningsmuligheder for Hvordan udnytter vi bedst potentia- fangstdyr for fangerne, turisme og råstofudvinding lerne i Maniitsoqs erhvervsliv? i Maniitsoq området.

Et af det største vandkraftspotentialer i Grønland er beliggende nordøst for Maniitsoq ved Tasersiaq, Mål og der er planlagt en stor aluminiumssmelter med Vi vil sikre en fornyelse af de udslidte miljøvenlig vandkraft som energikilde på Maniitsoq boligområder i byen. øen. En realisering af den planlagte aluminiums­ smelter vil ændre byens erhvervsliv, befolkning, Vi vil arbejde for sanering af forladte infrastruktur og økonomiske grundlag radikalt og boligblokke. give helt nye muligheder. Vi vil udbygge det nye erhvervsområde og stenbrud øst for lufthavnen. Uanset realiseringen af aluminiumsprojektet er det vigtigt for Maniitsoq at udnytte alle tilgængelige Vi vil understøtte at Maniitsoqs potentiale potentialer for at udvikle det lokale erhvervsliv og indenfor fiskeriet udnyttes og understøtter at skabe nye job. der sker en kompetence udvikling af fiskere og medarbejdere i fiskeforarbejdningen. En del af dette potentiale kunne omfatte en ser- Vi vil udvikle en grøn profil for byen og satse vicering af den fremtidige minedrift i baglandet til på vedvarende bæredygtige energiløsninger. Maniitsoq og udviklingen af turismen i området. Vi vil understøtte at der udvikles et bredt funderet erhvervsliv der bygger på Maniitsoqs nuværende styrker og innovativ tankegang.

32 o M üller U j o Johannes photo Maniitsoq

Maniitsoq illoqarfimmik sanaartorfigissallugu unam- millernartumi nunami inissisimavoq. Illoqarfik qaq- Maniitsoq aluminiumik illoqarfiin- qanik qatsissunik ungusimalluni inissisimavoq inis- naannginnissaa qanoq qulakkeerne- sianillu isikkivigissunik sanaartornissanut orniginar- qarsinnaava? tunut atorluarneqarsinnaalluni. Taakku saniatigut, Maniitsumi pioreersumi qanoq illoqarfik avanamut kangimut inerioartortinnissaanut ? eqiterutsitseqqiittoqarsinnaava? periarfissaqarpoq, tamatumani illoqarfimmik immik- koortortamik nutaamik pinngortitamik kusanartumik Innuttaasut kommunillu akornanni sule- tunuliaqutilimmik sanaaartortoqarsinnaalluni. qatigiinneq qanoq ineriartor- teqqinneqarsinnaava? Maniitsup siunissami ineriartortinneqarnissaa aali- Maniitsumi inuutissarsiornermi sakkanik aalisakkerivimmik ingerlalluartumik aam- periarfissat qanoq pitsaanerpaamik ator- malu piniartunut piniakkanik tunisiffissaqarluartumik, luarsinnaavavut? takornariaqarnermik Maniitsullu nunataani aatsi- tassarsiornermik pinngitsuuisinnaanngilaq. Anguniakkat Kalaallit Nunaani erngup nukinga atorlugu nukis- siuutit periarfissaasa annersaasa ilaat Maniitsup Illoqarfimmi najugaqarfissiat nutaanngilisut avannamut kangiani Tasersiami inissisimavoq, aam- nutarsarneqarnissaat qulakkeerusupparput. malu Maniitsumi erngup nukinga minguitsoq aator- Inissiarsuarnik atorneerunnikunik lugu aluminiumik aatsiterimmik angisuumik piler- ingutserinissaq sulissutigerusupparput. saaruteqartoqarpoq. Aluminiumik aatsiterivissamik Mittarfup kangiatungaaniitut inuutissarsiorfik pilersaarutaasumik piviusunngortitsineq illoqarfimmi nutaaq ujaqqerivillu annertusarusuppavut. inuutissarsiornermik, innuttaqarnikkut, angallannik- kut aamma aningaasaqarnikkut tunngavigisanik Maniitsup aalisarnikkut periarfissaata annertuumik allannguisussaavoq nutaarluinnarnillu atorluarnissaanut tapersersuerusuppugut periarfissiisussaalluni. aammalu aalisartunik aalisakkerisut piginnaasaasa ineriartortinneqarnissaanut Aluminiumik suliniut piviusunngortinneqanngikka- tapersersuerusuppugut. luarpalluunniit, illoqarfimmi inuutissarsiornerup Illoqarfimmut suliffeqarfinnik atuilluartunik ineriartortinnissaanut periarfissat tigussaasut atorlu- ineriartortitserusuppugu nukissiuutillu atuillu- arneqarnissaat suliffissanillu nutaanik pilersitsinissaat artut ataavartut pilersinneqarnissaat sulissuti- Maniitsumut pingaaruteqarput. gerusuppavut. Maniitsumi nukiiut pioreersut nutaaliorlunilu Periarfissat taakku ilaat Maniitsup timaani qalluiner- eqqarsartariaatsimik tunngavilerlugu inuutis- mut aggersumut sullissinermik, nunallu immikkoortu- sarsiornerup siammasissumik ineriartortinne- ani takornariarnermik ineriartortitsinermik imaqarsin- qarnissaanut tapersersuerusuppugut. naavoq.

33 o M üller U j o Johannes photo Sisimiut

Sisimiut bliver betragtet som en driftig by, der altid har arbejdet på at skabe udvikling og udnytte byens og baglandets potentialer.

Der er således fokus på at sammenknytte Sisimiut og Kangerlussuaq med en vejforbindelse, så hav- nen i Sisimiut og Atlantlufthavnen i Kangerlussuaq kan knyttes sammen og understøtte udnyttelse af det åbne land.

I udviklingen af Sisimiut er der fokus på bæredyg- tige løsninger i samarbejde med Tech College og ARTEK. Fortætning af byen fortsætter og skaber økonomi i sammenkobling af fjernvarme værk og varmecentraler.

Det primære område til byudvikling er dog stadig Akia, hvor der løbende byggemodnes nye om- råder. Erhvervsudviklingen ligger primært i B8 ved Ulkebugten og på Havnen, hvor der er fokus på udnyttelsesmulighederne for den nye kaj.

Mod syd er der skabt mulighed for flytning af deponi og forbrændingsanlæg samt et større øvelsesområde til Råstofskolen.

Mod øst forbeholdes områderne fortsat til rekrea- tive formål som langrend, hundeslæde, snescooter­

kørsel samt vandring og udnyttelse af turistpotentia- M üller U j o Johannes photo let i de bynære områder.

Omkring Spejdersøen pågår der en fortsat udbyg- Mål ning med rekreative faciliteter for byens borgere. Vi vil arbejde med en bæredygtig Sisimiuts fremtid vil afhænge af om byen fortsat kan byudvikling og understøtte en forblive driftig og udnytte dens potentialer indenfor fortætning af byen. turisme, fiskeri, uddannelse og administration samt muligvis olieproduktion. Vi vil bevare den grønne/kulturelle/ uddannelses akse i byen, som går fra kirkegården til spejdersøen og til fodboldbanen. Skal saneringsmodne boliger i centrum give plads for en fortættelse af byen? Vi vil fortsat udvikle Aqqusinersuaq fra havnen til højskolen som byens centrale Skal hundespand og snescootere strøg. parkeres uden for byen ved ? erhvervsområdet? Vi vil sikre gode udvidelses- og nybygningsmuligheder på havnen. Skal der etableres en jollehavn i Paaraasuk eller skal den placeres Vi vil prioritere fritidstilbud omkring på Akia i B3? Spejdersøen. Skal vi etablere et kørespor for ATV’er Vi vil skabe rammerne for en fortsat mellem Sisimiut og Kangerlussuaq? udbygning af Tech College Greenland i Sisimiut. Hvordan sikrer vi, at ATV’er kun benytter veje og kørespor, hvor de lovligt kan Vi vil placere miljøbelastende aktiviteter køre? syd for byen i industriområde E4 og E5. Skal vi prioritere, at der etableres en Vi vil understøtte en udvikling af nye kunstgræsbane i Sisimiut? turistmål i Sisimiut og i baglandet. 34 Sisimiut

Sisimiut illoqarfittut eqeersimaartutut, illoqarfim- periarfissat atorluarneqarnissaannut siunertalinnut mi nunallu timaata periarfissaanik atorluaanikkut nunaminertatut sukisaarsaarfissaqqissutut paariin- ineriartortitsinissamik suliuarsimasutut isigineqartar- narneqarput. poq. Taamaalilluni aqqusinikkut attaveqalernikkut Sisimiut Kangerlussuarlu ataatsimoortinneqarnissaat Nalunnguarfik kaajallallugu illoqarfimmi innuttaa­ ukkatarineqaproq, taamaalilluni Sisimiuni talittarfik sunut sammisassanut sukisaarsaaarfissaqqissunik Kangerlussuarmilu nunat tamat mittarfiat imminnut ineriartortitsineq ingerlaannarpoq. Sisimiut siunissami atalerniassammata nunaannaallu atorluarneqarnis- taamatut ingerlaannassanesut, eqeersimaartumik saanut tapersersuisoqarluni. takornariaqarnikkut, aalisarnikkut, ilinniartitaanikkut, allaffissornikkut taamatullu uuliamik tunisassiornissa- Sisimiunik ineriartortitsinermi Tech College aamm mik periarfissat apeqqutaatikkumaarpaat. Artek suleqatigalugit atuilluartuunikkut aaqqiissutis- sat ukkatarineqarput. Illoqarfimmik eqiterutsitsineq ingerlateqqinneqarpoq ungasiaaniit kiassaateqar­ finnik aammalu kiassaateqarfinnik ataatsimoortitsi­ nikkut aningaasaqarnikkut pilersitsinikkut.

Illoqarfimmilli ineriartortitsinermut immikkoortoq pingaarneq suli Akia-niippoq, tamatumani nuna­ minertanut nutaanut ingerlaavartumik sanaartor- figissaanik ingerlanneqarluni. Inuutissarsiornermik ineriartortitsineq annertunerusumik Kangerluarsun- nguami B8-mi aammalu Talittarfimmi inissisimaneru- voq, tamatumani talittarfimmi nutaami atorluaanis- samut periarfissat ukkatarineqarlutik.

Kujammut ilitsiviup ikuallaaviullu nuunneqarsinnaa­ neranut periarfissamik pilersitsisoqarnikuuvoq aam- malu Aatsitassanut ilinniarfiup sungiusartarfissaanik Anguniakkat annertunerusumik pilersitsisoqarnikuulluni. Atuilluarluni illoqarfimmik ineriartortisi- nermik suliaqarusuppugut illoqarfimmillu Kangimut soorlu ujakkaarnermut, qimussernermut, eqiterutsitsinissaq tapersersorlugu. qamuteralattarfittut pisullunilu angalanernut aam- malu illoqarfiup qanittuani takornaraiqarnermut Illoqarfimmi ingerlavik qorsuusoq, kulturi- mut tunngasuusoq, ilinniartitaanermullu tunngasuusoq ingerlatiinnarniarparput, tassa iliveqarfimmiit nalunnguarfimmut arsaat- tarfimmullu ingerlasuusoq. Illoqarfiup qeqqani inissiat ingutse - Aqqusinersuaq umiarsualivimmiit højskolep riaannaat illoqarfimmik eqiterutsitsinis - tungaanoortoq ineriartortittuarusupparput, samut inissamik pilersitseqataassappat? illoqarfiup qeqqani aqqutsitut. ? Qimmeqarfiit qamuteralaallu illoqarfiup Umiarsualivimmi allilerinissamut nutaalior- ungataatungaani inuutissarsiuteqarfin- nissamillu periarfissat pitsaasut qulakkeeru- nut inissisimaffilerneqassappat? suppavut. Paararsummi puttasuliisoqassava ima- Nalunnguarfik kaajallallugu sunngiffimmi luunniit Akiani B3-mi inisinneqassava? sammisassat pingaartikkusuppavut. Sisimiut Kangerlussuullu akornanni Sisimiuni Tech College Greenland anner- ATV-nut illinermik aqqutissamik pilersit - tusaqqinneqarnissaanut atugassarititaasunik sissaagut? pilersitserusuppugut. ATV-it aqqusernit aqqutissiallu Suliat avatangiisinut artukkiisartut illoqarfiup akuerisaasut kisiisa atornissaannut kujataatungaani inuutissarsiuuteqarfimmut qanoq qulakkeerinissaavut? E4 aamma E5-imut inissikkusuppavut. Sisimiuni ivigaaraasat atorlugit Sisimiuni timaanilu takornariaqarnikkut an- arsaattarfimmik pilersitsinissaq guniagassanik nutaanik ineriartortitsinissaq salliutissavarput? tapersersorusupparput. 35 Qeqqata Kommunia Pilersaarusiornermi periusissat - Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Qeqqata Kommunia Planstrategi - Visioner til debat

© Qeqqata Kommunia, 2015 Suliarinnittut / Udarbejdet af: Qeqqata Kommunia Design & Ilioqqarnera / Design & layout: Jette Brandt Assitai / Fotos: Qeqqata Erhvervsråd, Qeqqata Kommunia & Aqqalu Augustussen 36 Naqiterneqarfia / Tryk: Sisimiut Offset