Pilersaarusiornermi Periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit Oqallisissiat Visioner Til Debat
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Tusarniaaneq / Høring Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Visioner til debat 2014 - 2018 Qeqqata Kommunia viser vejenQaasuitsup Kommunia Hvert fjerde år skal alle grønlandske kommuner Med planstrategien ønsker Qeqqata Kommunia at udarbejde en planstrategi, det vil sige en status informere borgerne og opfordre til offentlig debat Nationalparken for den seneste strategiperiode, samt en vision for om kommunens prioriteringer. kommunens udvikling for de kommende år. Hvis du har kommentarer, idéer og forslag kan de Formålet med planstrategien er, at vise hvilken sendes til: retning kommunalbestyrelsen ønsker, at Qeqqata Kommunia, Mrk. ”Planstrategi” Qeqqata Kommunias byer og bygder skal Postboks 1014, 3911 Sisimiut eller til udvikle sig i. Planstrategien er en politisk vision [email protected] senest den 1. august 2015 for kommunens udvikling. Med venlig hilsen På de kommende sider kan du for hvert emne først læse en status efterfulgt af kommunal- bestyrelsens mål, som er fremhævet med fed skrift. Hvert emne indeholder også nogle spørgsmål til Hermann Berthelsen debat og statistik om kommunen. BORGMESTER Indholdsfortegnelse Kommuneqark Sermersooq Et bæredygtigt arktisk samfund i 2020 side 4 - 5 Bedre børneliv side 6 - 7 Et helhedsorienteret uddannelsessystem side 8 - 9 Det gode liv side 10 - 11 Kultur, sport og fritid – frivillighed og kreativitet side 12 - 13 SISIMIUT SARFANNGUIT KANGERLUSSUAQ Natur, miljø og klima side 14 - 15 ITILLEQ Boliger, byggeri og byrum side 16 - 17 Til vands, til lands og i luften side 18 - 19 KANGAAMIUT Vækst, viden og virkelyst side 20 - 21 Det åbne land side 22 - 23 MANIITSOQ Atammik og Napasoq side 24 - 25 NAPASOQ Itilleq og Sarfannguit side 26 - 27 ATAMMIK Kangaamiut side 28 - 29 Kangerlussuaq side 30 - 31 Maniitsoq side 32 - 33 Sisimiut side 34 - 35 Illoqarfinni innuttaasut nikerarnerat Nunaqarfinni innuttaasut nikerarnerat Befolkningsudvikling i by Befolkningsudvikling i bygd Sisimiut Kangerlussuaq Kommune Kujalleq Maniitsoq Kangaamiut Napasoq Innuttaasut / Indbyggere Innuttaasut / Indbyggere Atammik Itilleq Sarfannguit 2 Ukioq / År Ukioq / År Qeqqata Kommuniata siunnerfik tikkuuppaa Kalaallit Nunaani kommunit ukiut sisamakkaarlugit Pilersaarusiornermi periusissakkut Qeqqata Kom- pilersaarusiatigut periusissamik suliaqartussaapput, muniata kissaatigivaa, kommunip tulleriaarisarnera tassalu iliuussissatut pilersaarusiorfiusumi kingullermi pillugu innuttaasut paasissutissiiffigineqarnis- killiffissiortussaalluti, kiisalu ukiunut aggersunut kom- saat kaammattussallugillu oqallinnerunissaan- munip ineriartortinneqarnissaanut takorluukkanik. nik. Oqaaseqaatissaqaruit, isumassarsiaqaruit siunnersuutissaqaruil luunniit, uunga nassiunneqas- Qeqqata Kommuniani illoqarfiit nunaqarfiillu suup sapput: tungaanut ineriartortinneqarnissaanik kommunal- bestyrelsip kissaataa takutinniarlugu pilersaarusior- Qeqqata Kommunia, Ilisarnaat. ”Planstrategi” nermi periusissaq siunertaqarpoq. Pilersaarusiorner- Postboks 1014, 3911 Sisimiut imaluunniit uunga mi periusissaq kommunip ineriartortinneqarnissaa- [email protected] kingusinnerpaamik 2015-imi nut politikkikkut sakkussaavoq. aggustip 1-anni. Quppernerni tullinnguuttuni naqinnernik silittunik Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga erseqqissagaasut kommunalbestyrelsip angunia- gaanut killiffinnut sammisat atuarsinnaavatit. Sammisat ataasiakkaarlutik aamma oqallisissanik Hermann Berthelsen kommunilu pillugut kisitsisit killiffiinik imaqarpoq. BORGMESTER Imarisaata allattorsimaffiat 2020-mi issittumi iniuiaqatigiit atuilluartuusut qupp. 4/5 Meeqqat inuunerissut qupp. 6/7 Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq qupp. 8/9 Inuunerissaarneq qupp. 10/11 Kulturi, timersorneq sunngiffillu qupp. 12/13 Pinngortitaq, avatangiisit siliaannarlu qupp. 14/15 Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit qupp. 16/17 Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu qupp. 18/19 Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu qupp. 20/21 Nunaannaq qupp. 22/23 Atammik Napasorlu qupp. 24/25 Itilleq Sarfannguillu qupp. 26/27 Kangaamiut qupp. 28/29 Kangerlussuaq qupp. 30/31 Maniitsoq qupp. 32/33 Sisimiut qupp. 34/35 Inuuttaasut amerlassusii, qimmit amerlassuisii ilanngullugit Befolkningens størrelse med angivelse af antal hunde Illoqarfik Nunaqarfik Innuttaasut amerlassusii Qimmit By Bygd Befolkningstal Hunde Sisimiut 5.555 921 Maniitsoq 2.494 43* Kangerlussuaq 511 63 Kangaamiut 338 7 Atammik 190 16 Sarfannguit 125 20 Itilleq 93 18 Napasoq 79 6 Qeqqata Kommunea 9.385 1.094 *Tallene er baseret på antallet af hundetilladelser 3 Bæredygtigt arktisk samfund i 2020 Qeqqata Kommunia har den overordnede vision, hovedområder - uddannelse, det sociale og miljø – at vi vil være bæredygtige i 2020. Kommunalbesty- som vi mener, hænger uløseligt sammen, hvis vi vil relsen har for at nå denne meget ambitiøse vision skabe et bæredygtigt grønlandsk samfund. Samlet valgt at tage udgangspunkt i fem grundlæggende har kommunalbestyrelsen prioriteret en lang række værdier, der skal kendetegne kommunens arbejde. udviklingsprojekter indenfor de 3 hovedområder. De fem værdier er motivation, medansvar, fællesskab, Der arbejdes intenst hermed, hvor alle skal have kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. betydning for den kommunale administration og forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Bæredygtige løsninger præger derfor indholdet i Kommunia møder omverdenen med udgangs- Planstrategi 2015. For hvert mål på de kommende punkt i de fem værdier. sider skal du derfor tage for givet, at der ligger mange overvejelser og diskussioner om, hvorfor Bæredygtighed er et meget bredt begreb, men det fører til et bæredygtigt samfund i 2020. Der er for Qeqqata Kommunia betyder det, at vi ønsker blevet tænkt i helheder, så f.eks. løsninger på det at efterlade et bedre samfund til den kommende miljømæssige område også rummer overvejelser generation, end det vi modtog. For Qeqqata Kom- om, hvordan løsningen påvirker eller kan påvirke munia betyder det, at vi ønsker at skabe varige det sociale og det uddannelsesmæssige område. forbedringer meget bredt. Vi har derfor valgt 3 Mål Vi vil være bæredygtige i 2020. Hvilke områder er de vigtigste for Vi vil være kendetegnet for værdierne: kommunen at sætte fokus på for at motivation, medansvar, fællesskab, kom- blive bæredygtige? petenceudvikling og dialog. ? Hvordan kan du bidrage til Vi vil arbejde for at skabe bæredygtighed et bæredygtigt samfund? indenfor uddannelse, det sociale område og miljø. Vi ønsker at sætte fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. Vi vil arbejde for at Vi vil arbejde for at få borgerne mere borgerene i højere grad inddraget i kommunens tager ansvar for eget arbejde. liv og det samfund der omgiver dem. 4 2020-mi issittumi inuiaqatigiit atuilluartuusut Qeqqata Kommuniata tamakkiisumik takorluuga- avatangiisit – kalaallinik inuiaqatigiinnik atuilluar- rivaa, 2020-mi atuiluartuussasugut. tuusunik pilersitsissaguttat isumaqarluta imminnut Takorluugaq taanna anguniarlugu kommunalbesty- atasorujussuusut. Immikkoortuni pingasuusut iluini relsip pingaartitat tallimat tunngavissatut toqqarsi- ineriartortitsilluni suliniutinik amerlasuunik kommunal- mavai. Pingaartitat tallimaasut tassaapput kajumis- bestyrelsi tulleriaarinikuuvoq. Taamaalilluni tama- suseq, akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, piginnaasati- viaarutigineqarpoq, kikkut tamarmik akimortumik, gut ineriartortitseqatigiineq aamma oqaloqatigiinneq. Pi- innuttaasut akuutinneqarnerannik namminerlu kajumis- ngaartitat kommunip ingerlatsineranut kommunillu suseqarneramut ukkatarineqassasut. innuttaasunut attuumassuteqarneranut pingaarute- qarput, pingaartitat tallimaasut atorlugit Qeqqata Taamaattumik 2015-imi Pilersaarusiornermut peri- Kommuniata nunarsuarmioqatigiit naapittarmagit. usissaq atuilluartuunissamik aaqqiissutissanik im- alerujussuuvoq. Taamaattumik quppernerni tullerni Atuilluartuuneq isumaavoq siammasissoq, kisianni anguniakkani tamani, 2020-mi inuiaqatigiit atuilluar- Qeqqat Kommunianut isumaqarpoq, tigusinitsinnut tuunissaannut sooq eqqarsaaterpassuit eqqartuin- sanilliullugu kingulissatsinnut aggersumut inuiaqa- erpassuillu kinguneqassanersut eqarsaatigissavatit. tigiinnik pitsaasunik qimatsinissarput kissaatigigipput. Ataatsimut isiginnilluni eqqarsartoqarnikuuvoq, Tamanna Qeqqata Kommunianut isumaqarpoq, taamaattumik assersuutigalugu avatangiisinut siammasissunik pitsannguutinik ataavartussanik tunngasuni eqqarsaatersuutaanikuuvoq, isumagin- pilersitserusuttugut. Taamaattumik immikkoortunik ninnikkut aammalu ilinniartitaanikkut aaqqiissutissat pingaarnernik pingasunik toqqaanikuuvugut tas- qanoq sunniuteqassanersut sunniuteqarnersulluun- saasunik – ilinniartitaaneq, isumaginninneq aamma niit. Anguniakkat Atuilluartunngussagaanni ukkatarisassat kommunimut 2020-mi atuilluarttoorusupput suut pingaarneruppat? Pingaartitanut: kajumissuseq, ? Inuiaqatigiinnut atuilluartunut akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, sutigut tunniussaqarsinnaavit? piginnaasatigut ineriartortitseqati- giineq aamma oqaloqatigiinnermut ilisarnaataarusuppugut. Ilinniartitaanerup, isumaginnin- nikut immikkoortumi avatangiisinilu atuilluartuunermik pilersitsinissamut sulerusuppugut. Akimoortumik, innuttaasut peqataatinneqarnerannik nam- minerlu kajumissuseqarnissamik PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO ukkatarinnikkusuppugut. Kommunip sulinerani innuttaasut akuunerunissaat sulissutigerusup- parput. Innuttaasut inuunerminnik anner- tunerusumik avatangiiserisaminnullu akisussaaffeqarnerulernissaat sulis- sutigerusupparput.