Pilersaarusiornermi periusissat Planstrategi Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Visioner til debat

2014 - 2018 Qeqqata Kommunia viser vejenQaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommuniata siunnerfik tikkuuppaa

Hvert fjerde år skal alle grønlandske kommuner Med planstrategien ønsker Qeqqata Kommunia at Kalaallit Nunaani kommunit ukiut sisamakkaarlugit Pilersaarusiornermi periusissakkut Qeqqata Kom- udarbejde en planstrategi, det vil sige en status informere borgerne og opfordre til offentlig debat Nationalparkenpilersaarusiatigut periusissamik suliaqartussaapput, muniata kissaatigivaa, kommunip tulleriaarisarnera for den seneste strategiperiode, samt en vision for om kommunens prioriteringer. tassalu iliuussissatut pilersaarusiorfiusumi kingullermi pillugu innuttaasut paasissutissiiffigineqarnis- kommunens udvikling for de kommende år. killiffissiortussaalluti, kiisalu ukiunut aggersunut kom- saat kaammattussallugillu oqallinnerunissaan- Hvis du har kommentarer, idéer og forslag kan de munip ineriartortinneqarnissaanut takorluukkanik. nik. Oqaaseqaatissaqaruit, isumassarsiaqaruit Formålet med planstrategien er, at vise hvilken sendes til: siunnersuutissaqaruil­luunniit, uunga nassiunneqas- retning kommunalbestyrelsen ønsker, at Qeqqata Kommunia, Mrk. ”Planstrategi” Qeqqata Kommuniani illoqarfiit nunaqarfiillu suup sapput: Qeqqata Kommunias byer og bygder skal Postboks 1014, 3911 Sisimiut eller til tungaanut ineriartortinneqarnissaanik kommunal- udvikle sig i. Planstrategien er en politisk vision [email protected] senest den 1. august 2015 bestyrelsip kissaataa takutinniarlugu pilersaarusior- Qeqqata Kommunia, Ilisarnaat. ”Planstrategi” for kommunens udvikling. nermi periusissaq siunertaqarpoq. Pilersaarusiorner- Postboks 1014, 3911 Sisimiut imaluunniit uunga Med venlig hilsen mi periusissaq kommunip ineriartortinneqarnissaa- [email protected] kingusinnerpaamik 2015-imi På de kommende sider kan du for hvert emne nut politikkikkut sakkussaavoq. aggustip 1-anni. først læse en status efterfulgt af kommunal- bestyrelsens mål, som er fremhævet med fed skrift. Quppernerni tullinnguuttuni naqinnernik silittunik Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Hvert emne indeholder også nogle spørgsmål til Hermann Berthelsen erseqqissagaasut kommunalbestyrelsip angunia- debat og statistik om kommunen. BORGMESTER gaanut killiffinnut sammisat atuarsinnaavatit. Sammisat ataasiakkaarlutik aamma oqallisissanik Hermann Berthelsen kommunilu pillugut kisitsisit killiffiinik imaqarpoq. BORGMESTER

Imarisaata allattorsimaffiat Indholdsfortegnelse Kommuneqar k Sermersooq 2020-mi issittumi iniuiaqatigiit atuilluartuusut qupp. 4/5 Et bæredygtigt arktisk samfund i 2020 side 4 - 5 Meeqqat inuunerissut qupp. 6/7 Bedre børneliv side 6 - 7 Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq qupp. 8/9 Et helhedsorienteret uddannelsessystem side 8 - 9 Inuunerissaarneq qupp. 10/11 Det gode liv side 10 - 11 Kulturi, timersorneq sunngiffillu qupp. 12/13 Kultur, sport og fritid – frivillighed og kreativitet side 12 - 13 SISIMIUT SARFANNGUIT Pinngortitaq, avatangiisit siliaannarlu qupp. 14/15 KANGERLUSSUAQ Natur, miljø og klima side 14 - 15 ITILLEQ Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit qupp. 16/17 Boliger, byggeri og byrum side 16 - 17 Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu qupp. 18/19 Til vands, til lands og i luften side 18 - 19 KANGAAMIUT Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu qupp. 20/21 Vækst, viden og virkelyst side 20 - 21 Nunaannaq qupp. 22/23 Det åbne land side 22 - 23 MANIITSOQ Atammik Napasorlu qupp. 24/25 Atammik og Napasoq side 24 - 25 NAPASOQ Itilleq Sarfannguillu qupp. 26/27 Itilleq og Sarfannguit side 26 - 27 ATAMMIK Kangaamiut qupp. 28/29 Kangaamiut side 28 - 29 Kangerlussuaq qupp. 30/31 Kangerlussuaq side 30 - 31 Maniitsoq qupp. 32/33 Maniitsoq side 32 - 33 Sisimiut qupp. 34/35 Sisimiut side 34 - 35

Illoqarfinni innuttaasut nikerarnerat Nunaqarfinni innuttaasut nikerarnerat Inuuttaasut amerlassusii, qimmit amerlassuisii ilanngullugit Befolkningsudvikling i by Befolkningsudvikling i bygd Befolkningens størrelse med angivelse af antal hunde

Sisimiut Kangerlussuaq Illoqarfik Nunaqarfik Innuttaasut amerlassusii Qimmit Kommune KujalleqBy Bygd Befolkningstal Hunde

Maniitsoq Kangaamiut Sisimiut 5.555 921 Maniitsoq 2.494 43*

Napasoq Kangerlussuaq 511 63 Kangaamiut 338 7 Innuttaasut / Indbyggere Innuttaasut / Indbyggere Atammik Itilleq Sarfannguit Atammik 190 16 Sarfannguit 125 20 Itilleq 93 18 Napasoq 79 6 Qeqqata Kommunea 9.385 1.094

2 *Tallene er baseret på antallet af hundetilladelser 3 Ukioq / År Ukioq / År Bæredygtigt arktisk samfund i 2020 2020-mi issittumi inuiaqatigiit atuilluartuusut

Qeqqata Kommunia har den overordnede vision, hovedområder - uddannelse, det sociale og miljø – Qeqqata Kommuniata tamakkiisumik takorluuga- avatangiisit – kalaallinik inuiaqatigiinnik atuilluar- at vi vil være bæredygtige i 2020. Kommunalbesty- som vi mener, hænger uløseligt sammen, hvis vi vil rivaa, 2020-mi atuiluartuussasugut. tuusunik pilersitsissaguttat isumaqarluta imminnut relsen har for at nå denne meget ambitiøse vision skabe et bæredygtigt grønlandsk samfund. Samlet Takorluugaq taanna anguniarlugu kommunalbesty- atasorujussuusut. Immikkoortuni pingasuusut iluini valgt at tage udgangspunkt i fem grundlæggende har kommunalbestyrelsen prioriteret en lang række relsip pingaartitat tallimat tunngavissatut toqqarsi- ineriartortitsilluni suliniutinik amerlasuunik kommunal- værdier, der skal kendetegne kommunens arbejde. udviklingsprojekter indenfor de 3 hovedområder. mavai. Pingaartitat tallimaasut tassaapput kajumis- bestyrelsi tulleriaarinikuuvoq. Taamaalilluni tama- De fem værdier er motivation, medansvar, fællesskab, Der arbejdes intenst hermed, hvor alle skal have suseq, akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, piginnaasati- viaarutigineqarpoq, kikkut tamarmik akimortumik, kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har fokus på tværfaglighed, borgerinddragelse og frivillighed. gut ineriartortitseqatigiineq aamma oqaloqatigiinneq. Pi- innuttaasut akuutinneqarnerannik namminerlu kajumis- betydning for den kommunale administration og ngaartitat kommunip ingerlatsineranut kommunillu suseqarneramut ukkatarineqassasut. forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Bæredygtige løsninger præger derfor indholdet i innuttaasunut attuumassuteqarneranut pingaarute- Kommunia møder omverdenen med udgangs- Planstrategi 2015. For hvert mål på de kommende qarput, pingaartitat tallimaasut atorlugit Qeqqata Taamaattumik 2015-imi Pilersaarusiornermut peri- punkt i de fem værdier. sider skal du derfor tage for givet, at der ligger Kommuniata nunarsuarmioqatigiit naapittarmagit. usissaq atuilluartuunissamik aaqqiissutissanik im- mange overvejelser og diskussioner om, hvorfor alerujussuuvoq. Taamaattumik quppernerni tullerni Bæredygtighed er et meget bredt begreb, men det fører til et bæredygtigt samfund i 2020. Der er Atuilluartuuneq isumaavoq siammasissoq, kisianni anguniakkani tamani, 2020-mi inuiaqatigiit atuilluar- for Qeqqata Kommunia betyder det, at vi ønsker blevet tænkt i helheder, så f.eks. løsninger på det Qeqqat Kommunianut isumaqarpoq, tigusinitsinnut tuunissaannut sooq eqqarsaaterpassuit eqqartuin- at efterlade et bedre samfund til den kommende miljømæssige område også rummer overvejelser sanilliullugu kingulissatsinnut aggersumut inuiaqa- erpassuillu kinguneqassanersut eqarsaatigissavatit. generation, end det vi modtog. For Qeqqata Kom- om, hvordan løsningen påvirker eller kan påvirke tigiinnik pitsaasunik qimatsinissarput kissaatigigipput. Ataatsimut isiginnilluni eqqarsartoqarnikuuvoq, munia betyder det, at vi ønsker at skabe varige det sociale og det uddannelsesmæssige område. Tamanna Qeqqata Kommunianut isumaqarpoq, taamaattumik assersuutigalugu avatangiisinut forbedringer meget bredt. Vi har derfor valgt 3 siammasissunik pitsannguutinik ataavartussanik tunngasuni eqqarsaatersuutaanikuuvoq, isumagin- pilersitserusuttugut. Taamaattumik immikkoortunik ninnikkut aammalu ilinniartitaanikkut aaqqiissutissat pingaarnernik pingasunik toqqaanikuuvugut tas- qanoq sunniuteqassanersut sunniuteqarnersulluun- Mål saasunik – ilinniartitaaneq, isumaginninneq aamma niit. Vi vil være bæredygtige i 2020. Hvilke områder er de vigtigste for Vi vil være kendetegnet for værdierne: Anguniakkat kommunen at sætte fokus på for at motivation, medansvar, fællesskab, kom- blive bæredygtige? Atuilluartunngussagaanni petenceudvikling og dialog. ukkatarisassat kommunimut 2020-mi atuilluarttoorusupput ? Hvordan kan du bidrage til Vi vil arbejde for at skabe bæredygtighed suut pingaarneruppat? et bæredygtigt samfund? indenfor uddannelse, det sociale område Pingaartitanut: kajumissuseq, og miljø. ? Inuiaqatigiinnut atuilluartunut akisussaaqataaneq, ataatsimoorneq, sutigut tunniussaqarsinnaavit? piginnaasatigut ineriartortitseqati- Vi ønsker at sætte fokus på tværfaglighed, giineq aamma oqaloqatigiinnermut borgerinddragelse og frivillighed. ilisarnaataarusuppugut. Vi vil arbejde for at Vi vil arbejde for at få borgerne mere borgerene i højere grad Ilinniartitaanerup, isumaginnin- inddraget i kommunens tager ansvar for eget nikut immikkoortumi avatangiisinilu arbejde. liv og det samfund der atuilluartuunermik pilersitsinissamut omgiver dem. sulerusuppugut.

Akimoortumik, innuttaasut peqataatinneqarnerannik nam- minerlu kajumissuseqarnissamik PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO ukkatarinnikkusuppugut.

Kommunip sulinerani innuttaasut akuunerunissaat sulissutigerusup- parput.

Innuttaasut inuunerminnik anner- tunerusumik avatangiiserisaminnullu akisussaaffeqarnerulernissaat sulis- sutigerusupparput.

4 5 Bedre børneliv Meeqqat inuunerissut

En god og tryg barndom er forudsætningen for Pitsaasumik toqqissisimasumillu meeraagaanni atuar- Ilaqutariit nukissaqarluartut en god skolegang og for et godt voksenliv. neq nakkutigineqarnerullunilu inersimasunngornermi ilaqutariinnik nukissaqarpianngitsunik Hvordan kan ressourcestærke familier Derfor skal kommunen skabe de bedst mulige atugassarititaasut pitsaanerusarput. Taamaattumik qanoq ikiuisinnaappat? rammer for et bedre børneliv for kommunens børn hjælpe ressourcesvage familier? kommunimi meeqqat inuusuttullu pitsaasumik meeraa- og unge. Dette betyder en bred indsats, der starter nissaannut kommuni pitsaanerpaamik atugassaqartit- ? Meeqqap ineriartornerani Hvordan sikres en sammenhængende ataqatigiissumik suliniuteqarnissaq før barnet bliver født og som følger barnet op indsats for det enkelte barn op siniassaaq. Tamanna siammasissumik suliniuteqarluni gennem barndommen. En indsats der forudsætter ? meeqqap naartuuneraniit peroriartornerani malinnaa­ qanoq qulakkeerneqarsinnaava? gennem barndommen? tæt samarbejde med ansvarsbeviste forældre. vigalugu anguniarneqassaaq.

Qeqqata Kommunia har indført lave takster på Qeqqata Kommuniata meeqqerivinni akigititat ap- daginstitutionsområdet og bygget nye og tidssva- parnikuuai, Maniitsumi Sisimiunilu ullutsinnut naleqqut- Anguniakkat rende daginstitutioner i Maniitsoq og Sisimiut samt Mål tunik nutaanik meeqqeriviliortitsinikuuvoq, soorluttaaq fået uddannet flere pædagoger via tilskud til den Vi vil tilbyde pladsgaranti Vi vil gøre op med mis- najugaq qimannagu perorsaasunngorniarfimmut tapiin- Meeqqerivinni inissaqartitsinissaq decentrale pædagoguddannelse. i daginstitutionerne. brug af børn blandt andet ermigut perorsaasut amerlisinnikuugai. neqeroorutigerusupparput. ved tidlig indsats og be- Vi vil sikre flere aktiviteter Meeqqanut inuusuttunullu sammisassat Samarbejdet omkring børn og unge er styrket skytte ved indhentelse af Kommunip, angajoqqaat, meeqqeriviup, atuarfiup, for børn og unge. amerlanerusut qulakkeerusuppagut. ved at indføre klare rammer for netværksmøder, børneattest for dem, der peqqinnissaqarfiup, politeqarfiup il.il. akornanni akimor- skal arbejde med børn og Meeqqanut suli atualinngitsunut paaq- der er et tværfagligt samarbejde mellem Vi vil skabe bedre brobyg- tumik suleqatigiinnermi ersarissunik sinaakkutissiinermi- unge. qinnittarfiit atuarfiullu akornanni pit- kommunen, forældrene, dag institutionen, skolen, ning mellem førskoleom- gut, meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu suleqa- saasumik suleqatigiinnissamik pilersit- sundhedsvæsenet, politi m.fl.. rådet og folkeskolen. tigiinneq nukittorsarneqarnikuuvoq. Vi vil i fælleskab med serusuppugut. familien og andre vigtige Vi vil støtte børne­ personer i familiens Meeqqap pitsaasumik peroriartornis- familierne, så familiernes private netværk, gøre saanut ilaqutariit nukissaqassusaat ressourcer bruges bedst barnets eller den unges sapinngisamik atorluarneqarnissaat muligt for at opnå en god situation bedre. angorusullugu, ilaqutariit meerartallit opvækst for barnet. tapersersorusuppagut. Vi vil udvikle net- værksmødet både i byer Ilaatigut siusissumik iliuuseqartarnikkut og bygder. meeqqanik atornerluisarneq aammalu meeqqanik inuusuttunillu sullissisussa- nut meeqqanik pinerliisimannginnermut uppernarsaatinik piniartarnikkut pinaveer- saartikkusupparput. Ilaqutaasut, ilaqutariinnermilu pingaa- rutilimmik inissisimasut peqatigalugit, meeqqap inuusuttulluunniit inissisima- nera pitsaanerulersikkusupparput. Illoqarfinni nunaqarfinnilu akimortumik suleqatiinneq ineriartortikkusupparput. PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO

Normering af børn i førskolealderen i kommunale pasningstilbud Meeqqat suli atualinngitsut eqqarsaatigalugit ulluunerani paaqqinnittarfinni amerlassusaat

By / bygd Vuggestue Børnehave Dagpleje Dagpleje center Integrerede institutioner Fritidshjem I alt Illoqarfik Nunaqarfik Meeraaqqerigik Meeqqerivik Angerlarsimaffimmi Meeqqanik ataatsi- Akuleriisitsilluni Sunngiffimmi Katillugit paaqqinniffik moorluni paaqqinnittarfik meeqqerivik ornittagaq Sisimiut 48 60 - - 334 131 573 Sisimiut 48 60 - - 334 131 465 Maniitsoq - - - - 186 40 226 Maniitsoq - - - - 186 40 226 Kangerlussuaq - - - - 44 - 44 Kangerlussuaq - - - - 44 - 44 Kangaamiut - - - 28 - - 28 Kangaamiut - - - 28 - - 28 Atammik - - - 16 - - 16 Atammik - - - 16 - - 16 Sarfannguit - - - 12 - - 12 Sarfannguit - - - 12 - - 12 Itilleq - - - 8 - - 8 Itilleq - - - 8 - - 8 Napasoq - - 4 - - - 4 Napasoq - - 4 - 4 - 4 Qeqqata Kommunia 48 60 4 64 564 171 911 Qeqqata Kommunia 157 210 4 564 564 171 911 6 7 Et helhedsorienteret uddannelsessystem Ilinniartitaanermut systemi tamakkiisoq

Uddannelse er en af grundstenene for at udvikle et arlugu anguniagaqarpoq, taavalu atuartunut, ilinniar- bæredygtigt samfund. Qeqqata Kommunia har siden sidste planstrategi titsisunut meeqqerivinnullu iPads-inik agguaanikuulluni, Qeqqata Kommunia ønsker at skabe en større sam- valgt at satse på et IT-løft af folkeskolen og har soorluttaaq atuartut atuarfimmi angerlarsimaffimminnilu menhæng mellem de forskellige dele af uddannel- udleveret iPads til alle skoleelever, lærere internetsersinnaanissaannut periarfissinnikuugai. sessystemet, der skal sikre, at flere unge får en og daginstitutioner, samt givet internetadgang Inuusuttuaqqat meeqqat atuarfini atuareernerminni videregående uddannelse, så det grønlandske til eleverne på skolen og derhjemme. For at ned- ilinniarfinnut ingerlariaqqinngitsoortartut ikilisarniarlugit, samfund i fremtiden kan rekruttere mere lokal sætte restgruppen har man desuden ansat 3 illoqarfinni pingasuni atuarfinni siunnersortinik aamma ar­bejdskraft. Dette ønskes opnået gennem en skolekonsulenter på byskolerne. Man har på- atorfinitsitsisoqarnikuuvoq. Atuarfiit nutaanngilisut styrkelse af og bedre koordinering mellem daginsti- begyndt renovering af nedslidte skoler og har nutarterlugit aallartinneqarput, Minngortuunnguup tutionsområdet, folkeskolen, minikollegiet, fritidsom- opgraderet Minngortuunnguup Atuarfia og tilpasset Atuarfialu Atuarfitsialammi tunngavinnut naleqqussar- rådet, Piareersarfiit og videre- og efteruddannelses­ skolen efter principperne i skolereformen Atuar- lugulu nutaanngorsarneqarnikuulluni. institutioner, samt gennem brobygning mellem de fitsialak (Den gode skole). forskellige uddannelsestrin.

Ilinniarfiit qanoq ataqatigiissinne- qalersinneqarsinnaappat? Qanoq iliorluta atuartut PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO ? amerlanerusut ilinniakkamik Inuiaqatigiinnik atuilluartunik ineriartortitsissagaanni aallartitissinnaavagut? ilinniarneq tunngaviit ilagaat. Kalaallit Nunaanni siunissami najugaqavissunik amerlanerusunik sulisoqar­ sinnaanissaq angujumallugu, inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqarnissaannut qulakkeerinnittussamik, ilin­ Anguniakkat PHOTO AQQALU AUGUSTUSSEN AQQALU PHOTO niartitaanernik annerusumik ataqatigiissitsilertoqarnis- Ilaatigut atuarfinni ilinniakkerisarfinnik saanik Qeqqata Kommunia kissaateqarpoq. Tamanna atuartitsinermilu ikiortinik pilersitsinitsigut Hvordan skabes sammenhæng meeqqeriviit, meeqqat atuarfiisa, atuartunut inissiap, peqataasumik ataqatigiissumillu meeqqat mellem uddannelsestrin? sunngiffimmi sammisassanut tunngasut, Piareersarfiit, ilin­ atuarfianik pilersitserusuppgut. Hvordan får vi flere elever i gang niarfiit nukittorsarneqarnerisut ataqatigiissaarluarneqar­ Mål nerunerisigullu kiisalu ilinniarfiillu assigiinngitsut akornanni Angajoqqaanik suleqateqarneq ingerlal- ? med en videreuddannelse? luartumik ilinniartitaanermut systemimut suleqatigiinnerulersitsinikkut tamanna anguniarneqarpoq. Vi vil etablere en inkluderende og qitiummat, angajoqqaanik suleqateqarneq pitsanngorsaavigerusupparput. sammenhængende folkeskole ved blandt Qeqqata Kommunia pilersaarusiornermi periusissalior- andet at indføre lektiecafeer Qeqqata Kommuniani ukioq atuarfiusoq 2014/2015- nermigut meeqqat atuarfiini qarasaasiaqarneq kivinni- Meeqqat atuarfiini atugassarititatigut og undervisningsassistenter på skolerne. imi ilinniarfeqarfinni atuartut amerlassusii pitsanngorsarusuppagut. Vi vil forbedre forældresamarbejdet, Elevtal for uddannelsesinstitutioner i Qeqqata Kommunia da dette er centralt for et velfungerende skoleåret 2014/2015 Qeqqata Kommuniani meeqqat atuarfiini ukioq uddannelsessystem. atuarfiusoq 2014/2015-imi atuartut amerlassusii Ilinniagaqarfik Illoqarfik-Nunaqarfik Atuartut Elevtal i folkeskolen i Qeqqata Komminia skoleåret 2014/2015 Vi vil forbedre den fysiske kvalitet af Institution By-bygd Elever Qarasaasiaq atorlugu, folkeskolerne. Piareersarfik Sisimiut 85 Atuarfik Illoqarfik/Nunaqarfik Atuartut amerl. avataaniillu nunaqarfinnut ilinniartitsinikkut atuartut Vi vil arbejde for, at alle elever få mere Piareersarfik Maniitsoq 52 Skole By/bygd Antal elever tamarmik assigiimmik lige adgang til uddannelse ved brug af IT Piareersarfik Kangaamiut 8 Nalunnguarfiup Atuarfia Sisimiut 389 atuartitaanissaat suliniuti- og indførelse af fjernundervisning i bygder. Knud Rasmussens Højskole Sisimiut 44* Minngortunnguup Atuarfia Sisimiut 407 gerusupparput. Vi vil sikre at bygdelever får bedre Arnat Ilinniarfiat Sarfannguup Atuarfia Sarfannguit 26 Kvindehøjskolen Sisimiut 15 muligheder på minikollegiet og for Itillip Atuarfia Itilleq 6 Nunaqarfinni atuartut atuartut videreudddannelse. KTI - Sanasutut ilin. inaanni ilinniaqqinnisaannullu Tømreruddannelsen Sisimiut 148 Qinnguata Atuarfia Kangerlussuaq 87 periarfissagissaarnerunissaat Vi vil skabe bedre overgang mellem KTI - Qalipaasutut ilin. Atuarfik Qilalugaq Sisimiut 10 qulakkeerusupparput. folkeskole og videreuddannelse og Maleruddannelsen Sisimiut 39 Kilaaseeqqap Atuarfik Maniitsoq 354 sikre at flere unge gennemfører en KTI - Ruujorilerisutut ilin. Meeqqat atuarfianit ilinniar- Atammimmi Atuarfik Atammik 20 videregående uddannelse. VVS - Montør uddannelsen Sisimiut 23 finnut ingerlariaqqinneq KTI - GUX Sisimiut 312 Napasumi Atuarfik Napasoq 5 pitsaanerulersikkusupparput, Vi vil samarbejde med erhvervslivet inuusuttullu amerlanerusut om bedre praktikmuligheder og større KTI - Gym.suppl.kursus Sisimiut 25 Kangaamiuni Atuarfik Kangaamiut 54 ilinniaqqinnissaat viden om arbejdsmarkedet hos eleverne. KTI - Issittumi Ingeniøri Friskolen Sisimiut 28 Arktisk Ingeniør Sisimiut 46 qulakkeerusullutigu. Meeqqat atuarfiini atuartut katillugit 8 Efterskole Maniitsoq 71 Elevtal for folkeskolen i alt 1386 9 *agguaqatsigiillugu atuartut / gennemsnitligt elevtal Det gode liv Inuunerissaarneq

Det gode liv skal starte tidligt og vare så længe Kommunens ældre borgere tilbydes omsorg, Inuunerissaarneq piaartumik aallartissaaq, sapinngi­ ikiorneqarnissaminnik sammineqarnissaminnilluunniit som muligt. Kommunen tager medansvar for at hjælp og støtte i det omfang, der passer den samillu sivisuumik atugaasariaqarluni. Innuttaasut ajun- pisariaqartitsippata, ilaatigut soorlu pinaveersaartitsi- skabe rammerne for at borgerne kan leve godt enkelte og som højner selvstændighed og livs- ngitsumik peqqissumillu inuuneqarnissaannut pitsaasu­ sunik, peqqinnissaqarfimmik, atuarfinnik politiinillu sule- og sundt. I det daglige arbejde handler det om kvalitet. Derfor er der mulighed for forskellige mik atugassaqartitaanissaannut kommuni qate­qarnikkut ikiuussinnaanerit periarfissaqalertarput. dialog med borgeren og løsningsorienteret sam- former for pleje – både i eget hjem, i ældrebolig akisussaaqataarusuppoq. Ulluinnarni sulinermi innut- arbejde. Gode sundhedsvaner skal læres tidligt i og på plejehjem. Det daglige samvær med andre taasunik oqalo­qateqarnikkut, iluarsiissutissatigullu Kommunimi utoqqaat ataasiakkaanut naleqqussak- livet, derfor arbejder Qeqqata Kommunia på er vigtigt, og prioriteres gennem forskellige ældre- suleqateqarnikkut tamanna anguniarneqassaaq. Peq­ kanik paaqqutarineqar­nissamik ikiorserneqarnissamillu sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp. aktiviteter. qissumik inuuneq sapinngisamik siusissumik ilinniarlugu ikiorserneqartarnissaannik neqeroorfigineqartarput. aallartinne­qartariaqarpoq, taamaattumillu peqqissuu­ Taamaattumik nammineq angerlarsimaffiini, utoqqar- Vi har fokus på mennesker med særlige behov og Mål nissamik imminullu ikior­sinnaassutsimik suliniutit Qeqqata nut inissiani Utoqqaallu angerlarsimaffiini assigiinngitsuti- arbejder aktivt på at borgerne hjælpes til at spise Vi vil medvirke til sundhedsfremmende Kommuniata ingerlatarivai. gut ikiorserneqarsinnaanerit periarfissaapput. Ulluinnarni rigtigt, holder op med at ryge, indtager alkohol aktiviteter i samarbejde med sundheds- inooqataaneq akulerusimanissarlu pingaaruteqarpoq, på en hensigtsmæssig måde og får nok motion. væsnet, foreninger og privatpersoner. Inuit immikkut pisariaqartitsisut ukkatarivagut, innut- tamannalu utoq­qarnut assigiinngitsutigut sammisaqar- Handicappede og psykisk syge skal have hjælp taasullu peqqinnartunik nerisaqarnissaannut, pujortar- titsinertigut pingaartinneqarluni. Vi vil øge forebyggelsesindsatsen over for til som andre borgere at kunne leve en aktiv til- tarunnaarnis­saannut, naleqquttumik imigassartortar- børn og unge, med fokus på blandt andet værelse med arbejde og fritidsliv. nissaannut, naammattumillu timersortarnissaannut nedbringelse af aborter, og misbrug af ikiorserneqarnissaat pimoorullugu suliniutigalutigu. Anguniakkat stoffer og alkohol. Alle borgere har ret til et godt og sundt liv. Nogle Innarluutillit tarnimikkullu nappaatillit innuttaasut allat Peqqinnerunissaq anguniarlugu peqqinnissa- familier klarer sig selv udmærket, andre har brug Vi vil bidrage til, at der skabes gode rammer assigalugit sulisinnaanermikkut sunngiffimmilu sammi- qarfik, peqatigiiffiit inuinnaallumi peqatiga­lugit for hjælp af den ene eller anden art. Igennem for netværk, der medvirker til at forbedre sassaqarnikkut ikiorserneqartassapput. iliuusissatigut peqataarusuppugut. et samarbejde mellem blandt andre forebyg- ældres livskvalitet – for eksempel gennem Naartuersittarnerit, ikiaroornartunik imigassamillu gelseskonsulenter, sundhedsvæsen, skoler og politi oprettelsen af ældreråd. Innuttaasut kikkuugaluilluunniit tamarmik pitsaasumik atornerluinerit annikillisarneqarnis­saat pingaar- styrkes muligheden for at gribe ind, når nogen har Vi vil arbejde for hjælp til selvhjælp peqqinnartumillu inuuneqarnissa­minnut pisinnaatitaap- tillugit, meeqqanut inuusuttunullu pinaveersaartit- brug for særlig hjælp og opmærksomhed. omkring ældres fysiske velvære, for put. Ilaqutariit ilaat namminneq tamanna isumagilluar- sinermik suliniutit annertusarusuppavut. sinnaavaat, allalli arlaatigut sukkulluunniit ikiorneqar- eksempel gennem oprettelse af minikurser Utoqqaat inuunerminni atugarisaasigut nissaminnik pisariaqartitsillutik. Ilaqutariit immikkut om bevægelse og motion. iluaqutaasinnaasu­nik attaveqaqatigiinnermi Hvordan kan kommunen målrette atugarissaarnissamut tapertaarusuppugt – soorlu Vi vil arbejde for, at handicappede og de unges opmærksomhed omkring utoqqaat siunnersuioqatigiivinik pilersitsinikkut. deres familier oplever respekt og skabe abort, rygning og fedme? de bedste rammer for deres aktive Utoqqaat atukkamikkut imminnut ikiorsinnaanis- deltagelse i samfundslivet. Inuusuttuaqqat naatuersittarnermut, saannut ikiuukkusuppugut, soorlu timimik atuinikkut Hvilke tiltag kan der gøres, så pujortartarnermut pualavallaarnermullu pikkorissaanissanik pilersitsinikkut. ? børn, unge og ældre kan lære af tunngasuti­gut eqeersimaarnerulernissat Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked hinanden, og få gode oplevelser med plads til handicappede, aktivering og anguniarlugu kommuni qanoq Innarluutillit ilaqutaasullu ataqqineqarnermik misigisimanissaat anguniarparput, inuiaqa­tigiinnilu sammen? revalidender. iliuuseqarsinnaava? ? peqataanerisigut atugassarititaasut pitsaanerpaat Meeqqat, inuussuttuaqqat utoqqaallu pilersillugit. peqatigiinnerulernissaat pitsaasunillu misigisaqaqatigiinnerunissaat anguniarlugit Innarluutillit piginnaanngorsartullu inissaqartillugit qanoq iliuuseqartoqarsinnaava? suliffeqarneq ineriartortikkusupparput. Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat utoqqarnullu inissiat katillugit Alderdomshjemspladser og ældreboliger - i alt

70

60 12

50

40 7 12 30

20

10

0 54 44 30 8 0002 4 Sisimiut32 Maniitsoq Kangerlussuaq0 00 Kangaamiut Atammik0 6 Sarfanguit Itilleq 5 Napasoq

Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger ‐ Nutaat / Nye Utoqqarnullu inissiat / Ældreboliger ‐ Atuuttut / Status PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser ‐ Nutaat / Nye Utoqqaat Angerlarsimaffianni inissiat / Alderdomshjemspladser ‐ Atuuttut / Status 10 11 PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Kultur, sport og fritid Kulturi, timersorneq sunngiffeqarnerlu – frivillighed og kreativitet – nammineq kajumissuseqarneq sammisassaqarnerlu

På kultur- og fritidsområdet går kommunens en- Kommunen har oprettet en bæredygtighedspulje, Kulturimi sunngiffimmilu immikkoortumi kommunip gagement hånd i hånd med det frivillige engage- hvor frivillige kræfter kan søge og modtage tilskud kajumissutsiminnik suliallit suleqatigilluinnarpai ment. Qeqqata Kommunia ser en styrke i det rige til bæredygtige tiltag. Der uddeles midler hvert Peqatigiiffilerinermi illoqarfimmi uummaarissumik foreningsliv, der blomstrer i kommunen. Det frivillige halve år fra puljen. Der er oprettet museum i Ka- nukittorsaanermik Qeqqata Kommunia isiginnip- Innuttaasut amerlanerusut peqatigiiffinnut nammineq arbejde, der udføres i foreningerne, spiller en vigtig ngaamiut, og Kangerlussuaq Museum er overgået poq. Peqatigiiffinni nammineq kajumissusermik kajumissutsiminnik ingerlasunut rolle for lokalsamfundet og er med til at sikre et til kommunalt regi. I Sisimiut og Maniitsoq er nye suliaqaarneq illoqarfigisami inuiaqatigiinnut kajumilersinnissaannut qanoq samfund, hvor borgerne tager ansvar for hinanden. ungdomshuse klar i løbet af 2015. pingaarutilittut inissisimavoq, innuttaasut immikkut ? pilersitsissaagut? Kommunen har de seneste 4 år arbejdet for at ska- akisussaaffimmik tunisarmata. be flere fritidsaktiviteter for borgerne både uden- Peqatigiiffiit qanoq suleqatigiinnerusin- dørs og indendørs og har støttet flere frivillige tiltag. I Ukiuni kingullerni sisamani kommuni silami illullu naappat imminnullu Sisimiut har kommunen opført et udendørs træ- iluani innuttaasunut sammisassanik amerlanerusunik ilinniaqatigiissinnaappt? ningscenter. Desuden har kommunen støttet følgen pilersitsiniarnikuuvoq namminerisamillu suliniutinut Nutaaliorsinnaanermut de frivillige tiltag: en sti rundt om Spejdersøen, en arlalinnut tapersersuinikuulluni. Kommuni Sisimiuni piumassusermullu qanoq BMX-cykelbane og skaterbowle. I Maniitsoq er der silami sungiusartarfissamik pilersitsinikuuvoq. toqqavissanik qanoq kommet en kunstgræsbane samt en hvaludkigs- Taakku saniatigut kommuni nammineq suliniutinut pilersitsisinnaavugut? post. Begge tiltag er skabt på baggrund af frivilligt tullinnguuttunut tapersiinikuuvoq: Nalunnguarfik initiativ fra borgerne. kaajallallugu pisuttuartarfik, BMX-erluni cykkilertarfik skaterbowlerlu. Maniitsumi ivigaaraasanik arsaat- tarfeqalernikuuvoq arfernullu nasittarfeqalernikuul- luni. Suliniutit marluusut innutaasunit suliniuteqar- Anguniakkat toqarneratigut pilersitaapput. Hvordan skaber vi incitament Peqatigiiffinnut kajumissusertik til, at flere borgere deltager i Atuilluartuunikkut suliniutinut nammineq kajumis- atorlugu ingerlasunut atugassa- frivilligt arbejde? sutsiminnik suliniutillit tapiiffigineqarnissamik qinnu- rititaasunik pitsaasunik pilersit- teqarfigisinnaasaannik Kommuni atuialluartuuner- serusuppugut. Hvordan kan foreningerne mut aningaasaateqarfiliornikuuvoq. Aningaasaate- ? qarfimmiit ukiup affakkaarlugu aningaasanik tun- Illoqarfinni nunaqarfinnilu bedre samarbejde og lære af hinanden? niussisoqartarpoq. Kangaamiuni katersugaasivilior- meeqqanut inuusuttunullu toqarnikuuvoq, Kangerlussuarmilu katersugaasivik orniginartunik sunngiffimmi Hvordan kan vi skabe grobund kommunip ataaniilernikukuvoq. Sisimiuni Maniit- sammisassanik neqerooruteqar- for kreativitet og skabelyst? sumilu 2015-imi inuussuttut ornittagassaat nutaqat nissarput sulissutigerusupparput. piareerneqassapput. Kulturi, timersorneq sunngiffimmi sammisassat Inooriaatsimik ingerlalluartumik Kultur, sport og fritidsfaciliteter peqqinnartumillu ukkatarinnittumik Mål suliainiutinut tapersersuerusuppugut. Vi vil skabe gode rammer for de Innuttaasut nutaaliortumik frivillige foreninger. eqqumiitsuliortorpalaartumillu oqariartuuteqarsinnaanerinut Vi vil arbejde for at tilbyde attraktive periarfissanut illersuerusuppugut. fritidstilbud for børn og voksne i både byer og bygder. Meeqqat, inuusuttut, inersimasut utoqqaallu kulturikkut misigisa- Vi vil støtte tiltag, der har fokus på qartarnissaat periarfissaqartikku-

aktiv og sund livsstil. Sunngiffimmi ornittakkat Fritidshjem/centre Timersortarfik/timersortarfeeraq Sportshal/Minihal Arsaattarfiit Fodboldbane/grusbane Oqaluffik Kirke Katersugaasivik Museum Eqqumiitsuliortut sannaviat Kunstnerværksted Naluttarfik Svømme- /friluftsbad Kulturikkut illorsuaq/ataatsimiittarfik Kulturhus/kongressal Katersortarfik Forsamlingshus Sullissivik Servicehus

supparput.

Sisimiut x x x x x x x x x Vi vil understøtte borgernes muligheder for Kulturikkut tamatigoortuunissaq at udtrykke sig kreativt og kunstnerisk. Maniitsoq x x x x x x x soqutigisarivarput, tamannalu peqatigiiffinnik kulturikkullu Vi vil give adgang til kulturoplevelser Kangerlussuaq x x x x x x x iliuusissatigut tapiiffiginnittarnikkut for børn, unge, voksne og ældre. ingerlallutigu. Kangaamiut x x x x x x x Vi vil arbejde for kulturel mangfoldighed Atammik x x x x Illoqarfitsinni marluusuni nalut- ved aktivt at støtte forenings- og kulturliv. tarfiliorniarpugut, nunaqarfitsinnilu Sarfannguit x x x x timersortarfeeqqanik sanatitseru- Vi vil arbejde for at bygge svømmehaller sulluta. i vore to byer, og minihaller i bygderne. Itilleq x x x x

12 Napasoq x x x x 13 PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Natur, miljø og klima Pinngortitaq, avatangiisit silaannarlu

Ethvert samfund har behov for, at omgivelserne Inuiaqatigiit sumiikkaluilluunniit saligaatsumik ava­ fremstår rene. tangiiseqarnissartik pisariaqartippaat. Qeqqata Pinngortitameereernermi assersuuti- I Qeqqata Kommunia er der gode forudsæt- Tager du dit affald med Kommuniani avatangiisitta saligaatsuutinnissaanut galugu aavareernermi eqalunniareer- ninger for et godt nærmiljø. Byerne og bygderne hjem fra en tur i naturen, fx efter periarfissarissaarpugut. Illoqarfiit nunaqarfiillu – -Kan nermiluunniit eqqagassat angerlamut – bortset fra Kangerlussuaq – har affaldsforbræn-­­ rensdyrjagt eller ørredfangst? gerlussuaq pinnagu – ikuallaaveqarput. Sisimiut, ? nassartarpigit? dings­anlæg. Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq ? Maniitsoq aammalu Kangerlussuaq kuuffissuaqar­ Eqqiluinnerusumik avatangiiseqalernis- har et forholdsvist veludbygget kloaknet. Hvordan kan du bidrage nikkut atugassarissaarfiupput. Savimminikukusivinni satsinnut qanoq peqataasinnaavit? Qeqqata Kommunia har ryddet op i jernskrot- til at vi får et renere miljø? Qeqqata Kommunia saliinikuuvoq, biilikunillu, umiat- lagrene og indført strammere administration med siakunik assigisaannilluunniit qimkaannakkanik nak- efterladte biler, både og lignende. Der er indført kutilliineq sukateriffiginikuullugu. Eqqagassalerinermi mere kostægte priser på affaldshåndtering. akigititanik piviusorsiornerusunik atulersitsisoqarni- Anguniakkat Natrenovation og spildevandsudledning udgør kuuuvoq. Anartarfilerisarneq imikumillu kuutsitsineq stadig problemer i nærmiljøet. Store vandkraft- Mål suli avatangiisinut qanittunut ajornartorsiortitsivoq. Innuttaasut suleqatigalugit eqqagas- potentialer og andre bæredygtige energi- Erngup nukissiorfiisa angisuut nukissiutaasinnaasullu sanik immikkoortiterisarnikkut atoqqiinikullu illo- Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, potentialer kan gøre os delvist uafhængige af allat atuilluartuusutigut, ikummatissanik tikisitanik qarfinni nunaqarfinnilu eqqagassat annertussusaa- at affaldsmængderne i byer og bygder importerede brændstoffer. pinngitsuuisinnaanerput ilaatigut unikaallatsissin- sa annikillisarneqarnissaat qulakkeerniassavarput. mindskes, gennem sortering og ved at naavarput. genbruge affald. Kuuffissualiortiternikkut, imikumik I samarbejde med Center for Arktisk Teknologi kuutsitsinerup annikillisarneqarneratigut imiku- (ARTEK) er der med udgangspunkt i arktisk ingeni- Vi vil forbedre spildevandshåndte- Center for Atktisk Teknologi (Artek) suleqatigalugu millu saliisarnikkut ukkatarinninnikkut imikumik øruddannelsen og innovationscentret igangsat en ringen med fokus på kloakering, issittumi ingeniørinngorniat ilinniarfiat nutaalioffillu suliqartarneq pitsanngorsaavigerusupparput. række forskellige udviklingstiltag indenfor bære- reduktion af spildevandsudløb og aallaavigalugit teknikkikkut avatangiisinillu pitsan­ dygtige teknologi og miljøforbedringer spildevandsrensning. ngorsaataasussatigut ineriartortitsinerit assigiinngit- Nunaannarmut iggavimmit imikumik sut aallartisarneqarput. kuutsitsisarneq pinaveersaartinniarparput aam- Vi vil undgå udledning af gråt spildevand malu illoqarfinni piffissamilu ungasinnerusumi til terræn og skabe grundlag for udfasning nunaqarfinni tankinut kuutsitsisarneq anartar- af tank- og natreno løsninger i byerne filerisarnerullu atorunnaarsinneqarnissaanut og på sigt i bygderne. tunngavis­sanik pilersitserusuppugut.

Vi vil benytte bæredygtige teknologier Nukissiornermi teknologi atuilluartuusoq ator- til energiproduktion og især udnytte luarusupparput, ingammillu erngup nukinga, vandkraft, solenergi, vindenergi og seqerngup nukinga, anorip nukinga ulittarnerullu tidevandsenergi. nukinga atorluarusullugit. vil begrænse CO udledning ved at Vi 2 Biilinik innaallagissamoortunik aqqusi- indføre el-køretøjer og anvende el- nermilu qullersuarni aammalu kommunip su- sparepærer i gadebelysningen og på liffeqarfiutaani pærenik sipaarniuti kommunale arbejdspladser. linnik atuinikkut silaannarmut CO2-mik Vi vil være forberedte på konsekvenserne aniatitsineq killilersimaarniarparput. af klimaforandringer. Silaannaap allanngoriartornerata kingunerisinnaasai piareersimaffigi- niarpavut. PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO

Illoqarfinni nunaqarfinnilu anartarfilerisarfinnut, slamtank-inut Samlet udledning til natrenovation, slamtank og kloak i byer og bygder kuuffissuarnullu kuutsitat Nalunngiuk, assersuutigalugu Sisimiuni angerlarsimaffinnit Vidste du, Byer og bygder Natrenovation Slamtank Kloak Antal husstande Illoqarfiit nunaqarfiit Anartarfilerisarfiit Slamtank-i Kuuffissuit Illut amerlassusaat eqqagassat tullinnguuttutigut at husholdningsaffaldet missiliorlugit imaqartartut: i f.eks. Sisimiut består af ca.: Sisimiut 198 232 1810 2.240 Sisimiut 198 232 1810 2.240 43% uumassusilinneersut 43% organisk Maniitsoq 175 45 752 972 Maniitsoq 175 45 752 972 9% igalaamineq qillertuusallu 9% glas og metal Kangerlussuaq 0 36 206 242 Kangerlussuaq 0 36 206 242 30% sinnikut ikuallassinnaasut 30% rest brændbart 2% sinnikut ikuallassinnaanngitsut 2% rest ikke brændbart Kangaamiut 138 0 2 140 Kangaamiut 138 0 2 140 15% qisuk, plastikki, pappit 15% træ, plastik, pap, papir Atammik 79 0 0 79 Atammik 79 0 0 79 pappiaqqallu 1% farligt affald 1% eqqakkat ulorianaatillit Sarfannguit 39 0 0 39 Sarfannguit 39 0 0 39 Der smides ca. et halvt ton Ukiut tamaasa batteriit mikisut brugte små-batterier ud. Itilleq 36 0 0 36 Itilleq 36 0 0 36 1 atorniku /2 tons-it missaat iginne- Hvert år. Napasoq 40 0 0 40 Napasoq 40 0 0 40 qartarput. 14 Qeqqata Kommunia 705 313 2.770 3.788 Qeqqata Kommunia 705 313 2.770 3.788 15 Boliger, byggeri og byrum Inigisat, sanaartukkat illoqarfimmilu najugaqarfiit

Det offentlige har stor indflydelse på boligbyg- Inissialiornertertigut pisortat sunniutilerujussuupput, geriet, og Selvstyret og kommunerne står i dag nunatsinnilu inissiat amerlanerpaartaat Namminer- Anguniakkat som ejere af hovedparten af landets boliger. Skal de offentlige midler prioriteres sorlutik Oartussanit kommuninillu pigineqartuullutik. på almennyttige boliger eller på Siden årtusindeskiftet har det offentlige prioriteret Ukiut untritilikkaat nikinnerisa kingorna, pisortat inuit Inissialiornissamut sanaartorfigissaanerit tilskud til privat boligbyggeri? opførelse af private boliger, men Qeqqata Kom- ataasiakkaat inissialiorneri pingaarnerutilernikuu- ingerlakkusuppavut. munia har valgt selv at bygge ældre- og handi- ? vaat, Qeqqata Kommuniatali utoqqarnut innarluuti- Hvordan skaber vi større capboliger. linnullu inissianik nammneq sanaartornissani toqqar­ Seqerngup nukinga, seqinisaatit, kiassaa- interesse for bæredygtige nikuullugu. teqarfiit oqorsaanerlu atorlularnerisigut energiløsninger i byggeriet? I Sisimiut og Maniitsoq er der en del ældre bolig- atuilluartumik sanaartorneq iluarsartuus- blokke. En del af dem er efterhånden slidt ned og Sisimiuni Maniitsumilu pisoqalinikunik inissiarpaalus- sinerlu qulakkeerusuppagut. trænger til en sanering eller renovering. Ved suaqarpoq. Ilarpaalussui nungullarsimaqaat, anlæggelse af nye boligområder bør det sikres, at ingutserneqarnissaallu piiarnissaalluunniit pisariaqar­ Kommunip inisiat/illut pigisaasa tuninerisi- der er attraktive udendørsarealer til fritidsaktiviteter. Mål lernikuulluni. Nutaamik inissialiornissami qulakkeer- gut inuinnaallu sanaartornissaminnut niariaqarpoq, sunngiffimmi sammisassaqarfissat tapiffigisarnerisigut inissiat inuinnarnit Vi vil sikre byggemodnede områder Udvikling af en bedre byggeteknik kan forhåbentlig ilaatinneqarnissaat. pigisat annertusarniarpavut. til boligbyggeri. minimere problemer med skimmelsvamp og sikre Nalinginnaasumik pitsaasunik inissiaqar­ en god vedligeholdelsesstandard. Vi vil sikre bæredygtigt byggeri og Sanaartoriaatsimik pitsaanerusumik ineriartortitsineq neq qulakkeerusupparput, soorlu utoqqar­ renovering med udnyttelse solvarme, oqummik ajornartorsiuteqarnerup apparsarnissaa- nut, innarluutilinnut naleqqussakkanik Der er gode muligheder for at udnytte potentialet solceller, fjernvarme og isolering. nut aserfallatsaaliinerullu qaffasissusissaanik pitsaa- ilinniagalinnullu inissialiornikkut. i bæredygtigt boligbyggeri med anvendelse af sumik qulakkeerinninnissamut peqataassajunnar- Vi vil skabe en større privat andel af boliger solenergi, isolering og etablering af fjernvarmeløs- sivoq. gennem salg af eksisterende kommunale Nutarterineq, eqqaamiorisanik kivitsineq, ninger så vi anvender energi fra forbrændingsan- boliger og støtte til privat boligbyggeri. aserfallatsaaliuinerullu pitsaassusaata læg optimalt. Seqerngup nukinga, oqorsaalluarnikkut aamma- pitsanngorsarneratigut oqoqanngitsunillu Vi vil sikre en velfungerende almen lu kiassaateqarfinnik pilersitsinikkut taamaalilluta inissiaqarnissaq pillugu innuttaasut, inis- boligsektor med blandt andet ældre-, ikuallaavinniit nukiit atorluarnerisigut atuilluartumik siaatileqatigiiffik INI aamma Namminersor- handicapvenlige og studie boliger. inissialiortiternermi periarfissat atorluarnissaanut lutik Oqartussat suleqatigerusuppagut pitsaasunik periarfissaqarpoq, Vi vil samarbejde med borgere, boligsel- Illoqarfinni, inissiaqarfiit najugaqarfiillu skabet INI og selvstyret om sanering, nunataqartitertinnerisigut, pisuinnarnut kvarterløft, bedre vedligeholdelsesstandard aqqusiniliinertigut, pinnguartarfeqartitsiner- og boliger uden skimmelsvamp. Pisortat aningaasaataat pingaarnertut tigut ataatsimoorfiusinnaasutigullu aaqqis- nalinginnaasumik inissianut imaluunniit suussinertigut orniginarnerulersaaniarpugut. Vi vil gøre boligområderne og byrum inuinnaat inissialiaannut/illuliaannut attraktive med grønne områder, gangstier, tapiissutigut atorneqassappat? legepladser og torve. Utoqqarnut, pitsorluttunut ilaqutariinnullu ? Sanaartukkami nukissiuutinik mikisunik meeralinnut tikikkuminarneruler- Vi vil prioritere gode adgangsforhold og atuilluartunut soqutiginninneq qanoq saaanerit ingerlanniarpavut. tilgængelighed for ældre, gangbesværede annertusassavarput? PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO og småbørnsfamilier.

Antal INI og Illuut boliger Inissiat amerlassusaat

Kommunit inissiaataat Nam. oqartussat Kommunale Selvstyre ejede incl. & Iserit A/S - Nuuk & Illuut A/S - Nuuk & Iserit A/S - Nuuk Illuut -Nuuk Paamiut 137 380 Paamiut 137 380 Nuuk 1422 2597 Nuuk 1422 2597 Maniitsoq 214 596 Maniitsoq 214 596

PHOTO MADS PIHL MADS PHOTO Sisimiut 647 661 Sisimiut 647 661 Qaqortoq 459 470 Qaqortoq 459 470 Aasiaat 271 524 Aasiaat 271 524 Qasigiannguit 49 195 Qasigiannguit 49 195 Ilulissat 314 620 Ilulissat 314 620 16 17 Til vands, til lands og i luften Imaaniinneq, nunamiinneq silaannarmiinnerlu

Gode infrastrukturanlæg og en sikker, fleksibel af turisterhvervet og en forøgelse af turismen Innuttaasut inuutissarsiutillillu periarfissaat eqqar- Piginneqatigiiffiit amerlasuutigut kisermaassisuuput, trafik er en forudsætning for borgernes udfoldelses­ ­ underbygge en forbedring af infrastrukturen. saatigalugit attaveqaatit pitsaasut qularnaatsu- akkuersissuteqwarfiullutik silaannakkullu angallas- muligheder og et sprudlende bæredygtigt er­ millu eqaatsumik angallassineq apeqqutaasoru- sineq eqqarsaatigalugu kiffartuussinissamik isuma- hvervsliv. Den grønlandske trafikinfrastruktur er ejet af jussuupput. qatigiissuteqarfiullutik. Qeqqata Kommunia kisiar- Grønlands Selvstyre, bortset fra den nye kom- taalluni silaannakkut angallassinikkut kiffartuussaa- Qeqqata Kommunia har landets bedste geo- munale havn i Sisimiut. Qeqqata Kommunia angallannikkut pitsaasumik nanani. Nunaqarfinnut ilaasunik assartuussisarneq grafiske udgangspunkt for gode trafikforhold. aaqqiivigineqarnissaannut periarfissarinnerpaa- maannakkut sumiiffimmi suliffeqarfinnik angalla- Indlandsklimaet ved Kangerlussuaq gør vejrforhold- Luft- og skibstransport i Grønland foregår hoved- juvoq. Nunap timaata silaannaata kinguneranik taatilinnik aallaaveqarluni ingerlanneqarpoq. ene meget stabile. Kangerlussuaq Internationale sageligt med selvstyreejede selskaber. Selskaberne Kangerlussuup silaa allanngujaatsorujussuuvoq. Lufthavn er blandt verdens bedste lufthavne med har ofte monopol, koncession og servicekontrakter Kangerlussuarmi Nunat tamat atorsinnaasaannik hensyn til regularitet. Der er også lufthavne i de med Selvstyret. I Qeqqata Kommunia er der som Mittarfik angallannermut atatillugu nunarsuarmi mit- Inuutissarsiortut angallanneq to byer, men som eneste kommune har Qeqqata eneste grønlandske kommune ikke serviceaftale på tarfiit pitsaanerpaat ilagaat. Illoqarfinnili marluusuni qanoq pitsanngorsarneqarnissaa Kommunia ingen direkte flyforbindelse til Island. lufttransport. Passagersejladsen til bygderne sker nu aamma mittarfeqarpoq, kommuninili kisiartaalluni kissaatigivaat? med udgangspunkt i lokale bådselskaber. Qeqqata Kommunia Island-timut toqqaannartumik Periarfissinneqaruit suup tungaanut Kyststrækningen i kommunen er en del af åben- timmisartukkut attaveqanngilaq. ? angalarusunneruvit: avannamut, vandsområdet langs den grønlandske vestkyst, kangimut, kujammut kimmulluuniit? hvor byernes havne kan besejles året rundt. Kommunimi nunap sineriaa kalaallit nunaata Havneforholdene i kommunen er ikke gearet Hvordan ønsker erhvervslivet kitaani ukioq kaajallallugu sikuneq ajortut ilagi- til udnyttelse af de erhvervsmæssige potentialer at infrastrukturen forbedres? vaat, illoqarfiillu umiarsualivii ukioq kaajallallugu i bl.a. krydstogtturismen. Samtidig vil en udvikling Hvilken retning ville du helst atorneqarsinnaallutik. Kommunimi talittarfitsigut Anguniakkat pissutsit inuutissarsiornikkut soorlu umiarsuarnik takor- rejse, hvis du fik muligheden: Kommunimi talittarfiit mittarfiillu ? nariaqarnermut periarfissanut atorneqarnissamut nord, øst, syd eller vest? akisussaaffittut tigorusuppagvut. piareerneqanngillat. Ilutigitillugu takornariartitsi- sarnermut inuutisarsiornerup ineriartortinneqarne- Pingarnertut Kangerlussuarmi talittafimmik ranut aammalu takornariaqarnerup annertusiar- talliliinissaq salliukkusupparput, kisianni aamma Mål torneranut angallanneq pitsanngorsarneqassaaq. Kangaamiuni aamma aluminiumik aatsitsivis- Vi vil overtage ansvaret for havne og samut maniitsumi. lufthavne i kommunen. Sisimiuni kommunip talittarfittaava nutaajusoq Sisimiut Kangerlussuullu akornanni aqqusinis- Vi vil prioritere havneudvidelser i eqqaassanngikkaanni, kalaallit nunaani angallan- saq aallartisarusupparput. neq Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarpoq. primært Kangerlussuaq, men også i Island-ip Qeqqata Kommuniatalu Kangaamiut og i Maniitsoq ved et akornanni timmisartukkut toqqaannartumik kommende aluminiumssmelteværk. Kalaallit Nunaani silaannakkut umiarsuarnillu angal- lassineq, annerpaamik namminersorlutik oqartussat attaveqalernissaa sulissutigerusupparput. Vi vil igangsætte en vej mellem Sisimiut pigisaannit piginneqatigiiffinnik ingerlataapput. Nunanut eqqaamiorisatsinnut umiarsuakkut og Kangerlussuaq. assartuussinerup pitsaanerulernissaanut peri- arfissanik misissuerusuppugut. Vi vil arbejde for direkte flyforbindelser mellem Island og Qeqqata Kommunia. Kikkut tamat angallaffiisa, pisuinnaat aqqutaa- sa cikkilertarfilllu angallaffuineri pitsanngorsaru- Vi vil undersøge mulighederne for suppagvut. bedre skibsfragtforbindelser til vores nabolande. Nunat allamiut umiarsuinut soorlu kilisaatinut umiarsuarnullu takornariartaatinut orniginarsar- Vi vil forbedre færdselsforholdene for niarparput kommunit talittarfiinut talitttarnissaq. kollektiv trafik, fodgængere og cyklister. PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Vi vil gøre det attraktivt for udenlandske PHOTO MADS PIHL MADS PHOTO skibe som trawlere og krydstogtskibe at Namminersorlutik Oqartussat taassumalu piginneqatigiivisa akunnerminni Qeqqata Kommunianut lægge til ved kommunens havne. angallannerup akuttussusissatut isumaqatigiissut Besejlingsfrekvens i Qeqqata Kommunia aftalt mellem Selvstyret og dets aktieselskaber

Kitaani illoqarfinnilu qaninnerni angallannikkut atortut angisuut Angallannerit aku- Store infrastrukturanlæg i Midtgrønland og nærmeste byer ttussusaat Besejlings-frekvens Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Itilleq Sarfannguit Napasoq Angallannikkut atortut Assartuussinerit Infrastrukturanlæg Kangerlussuaq Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Ilulissat Nuuk Fragtbesejling Ull. 7. Ull. 7. Ukiumut 3 Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Ull. 14. Mittarfik Ilaas.angallassineq Landingsbane 2830 m 799 m 799 m 799 m 845 m 950 m Passagersejlads (AUL) Ull. 7. Ull. 7. - Ull. 7. - - - - Imarpikkoortaatigut talittarfik Nunaq. Angall. 18 Atlantkaj 0 m 60 m 171 m 110 m 120 m 272 m Bygdesejlads (RAL) Ull. 7. Ull. 7. - Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. Ull. 7. 19 Vækst, viden og virkelyst Ineriartorneq, ilisimasaqarneq piumassuseqarnerlu

En bæredygtig økonomi med vækst og gode Ineriartortitsilluni pitsaasunillu suliffissaqartitsilluni im- utaqqiinnartuunianngikkutta. Taamaakkaluartoq beskæftigelsesmuligheder kræver et fokus på at minut nammassinnaasumik aningaasaqassagaan- pingaartumik piiaaviit eqqarsaatigalugit pilersaaru- der skabes gode rammebetingelser for det private Skal nogen erhvervspotentialer ni, namminersortunut pitsaasunik piumasaqaasior- tit annikinnerusut tamat isiginnissuteqarnarnerullutillu erhvervsliv. prioriteres frem for andre? toqarnissaanik ukkatarinnittoqartariaqarpoq. atuilluartuunerupput. Kommunimi piiaanissamik ? pilersaaruteerarpassuit, pitsaasumik ineriartortitsinis- Fangst og fiskeri vil vedblive at være et vigtigt Hvordan skabes der større konkurrence? Piniarneq aalisarnerlu Kalaallit Nunaanni pingaar­ samut tunngaviusinnaapput. erhverv i Grønland. Og udvikling af en bæredygtig nertut inuutissarsiutigineqartuassaaq, nunallu iluanut fødevareproduktion, til både hjemmemarkedet og avataanullu atuilluartumik inuussutissanik nioqqutis- Inuutissarsiutinik ineriartortitsinissaq pillugu Kommuni eksport, vil give større indtjening. Turistpotentialet siornerup ineriartortinneqarneratigut aningaasat Qeqqani Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqatigiinnik/ i regionen er stort og udnyttes ikke tilstrækkeligt amerlanerusut isertinneqassapput. Nunap immik- Arctic Circle Business kiffartuussinissamik isumaqa- i kommunens byer og bygder. Særligt krydstogt­ Mål koortortaani takornarialerisinnaaneq annertuvoq, tigiissuteqarput. Kommunimi suliffeqarfiit amer- turismen kan give mange turister, mens der er Vi vil sikre rammerne for en kontinuerlig kommunillu illoqarfiini nunaqarfiinilu naammattu- lanersaat inuutissarsiutinut siunnersuisoqatigiinnut særlig store indtjeningsmuligheder på den enkelte udvikling af et driftigt, bæredygtigt og mik atorluarneqarani. Pingaartumik umiarsuarnik ilaasortaapput. Sisimiuni Piareersarfiup ingerlanne- turist indenfor heliskiing, ørredfiskeri, trofæjagt, konjunktur uafhængigt erhvervsliv. takornariartaatit takornariarpassuarnik aqqusaar- qarnissaa pillugu kommuni Qeqqata Akademi-mik hundeslædeture, snescooterkørsel, adventure m.m. titsisinnaasarput, illuatungaatigullu takornarissanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissusiornikuuvoq, Ma- Vi vil understøtte udnyttelse af flere arter ataasiakkaanut timmisartumik sisorariartitsineq, niitsumili Kangaamiunilu Piareersarfiit kommunimit De nye væksterhverv i form af aluminiumsproduk- i fiskerierhvervet og farme for landdyr og eqalunniartitsineq, tammajuitsussarsisitsiniarluni pini- ingerlanneqarlutik. tion, minedrift og olieudvinding vil have afgørende fisk samt forædling heraf. ariartitsisarnerit, qimussertitsisarnerit, qamuteralatsit- betydning, hvis vi som samfund skal blive økonomisk Vi vil understøtte en udvikling af turismen i sisarnerit, misigisassarsiortitsisarnerit il.il. aningaasar- uafhængige. Men særligt vedrørende miner er alle byer og bygder. siorfiulluarsinnaallutik. Anguniakkat mindre projekter mere overskuelige og mere bære- dygtige. De mange mindre mineoperatører i kom- Vi vil sikre minedrift i kommunen. Ineriar­tortitsinermi suliffissat nutaat soorlu alumi- Inuutissarsiuteqarfinnik piumassuseqar­ munen kan give grundlag for en positiv udvikling. iniumik aatsiteriviliornissaq, aatsitassarsiornis­sat luartunik, imminnut napatissinnaasunik Vi vil prioritere rådgivning til iværksættere. uuliamillu qalluilernissaq pingaarutilinngortussaap- nu­nallu avataani aningaasat nikerarnerinik Kommunen har en servicekontrakt med Qeqqata Vi vil udvikle et rummeligt arbejdsmarked put, inuiaqatigiittut aningaasaqar­nikkut allanut sunnigaavallaanngitsunik ineriartortitsiu- Erhvervsråd/Arctic Circle Business om erhvervsud- med brug af revalidering, flexjob, skånejob, ar­nissatsinni atugassarititaasut pitsasuunis- viklingen. Størstedelen af kommunens virksomheder jobtræning, jobtilskud, praktikpladser og saat qulakkeerniartuassavarput. skolepraktik. er medlem i erhvervsrådet. Kommunen har ind­ Aalisakkat assigiinngitsut amerlanerusut gået servicekontrakt med Qeqqata Akademi om Vi vil opkvalificere arbejdsstyrken gennem pitsanngorsaavigineqarnerinut atorluarne- drift af Piareersarfik i Sisimiut, mens der er kommu- vejledning og uddannelse. qarnerunissaannullu tapersersuiniarpugut nale Piareersarfiit i Maniitsoq og Kangaamiut. Illoqarfinni nunaqarfinnilu takornaria- Vi vil samarbejde med Qeqqata Erhvervsråd lerinerup ineriartortinneqarnissaanut om erhvervsudviklingen. tapersersuiniarpugut.

Vi vil sikre områder til erhvervsbyggeri. Kommunimi piaasoqarnissaa qulakkeerniarparput.

Aallartitsinianut siunnersortaaneq pingaartinniarparput.

2010-miit 2013-imut Qalerallit, Assagiarsuit, Raajat Saarulliillu tunisaaneranni isertitsissutit Piginnaangorsaaneq, sulisinnaassutsikkut Indhandlingsindtægter for Hellefisk, Krabber, Reje og Torsk for perioden 2010-2013 i 1.000kr. killilimmik sulisinnaasunut naleqquttumik sulisitsineq, suliffissaaleqisunik sulisitsineq, 300.000 tapiissuteqarluni suliffissaaleqisunik namminersortuni sulisitsineq, suliffimmi 2010 misiliineq atuarfimmiillu suliffeqarfinni 250.000 sulinerit aqqutigalugit inuutissarsiorneq

2011 ineriartortikkusupparput. 200.000 Ilitsersuinikkut ilinniartitsinikkullu sulisunik qaffassartinniarpavut. 2012 150.000 Inuutissarsiutitigut ineriartortitsinermi. Inuutissarsiorfiusinnaasut ilaat allanut 2013 100.000 sanilliullugit salliutinneqassappat? Qeqqata Inuutissarsiutitigut Siunnersuisoqati­giivi suleqatiginiarparput. Qanoq annerusumik unammilleqati- 50.000 ? Inuutissarsiuteqarfissatut sanaartorfissat giilersitsisinnaasoqarpa? qulakkeerniarpavut.

0 20 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat 21 Det åbne land Nunaannaq

Nunaannaap pilersaarusiorfigineqartarnera 2011- eqqaa­ni aqqusineerarpassuit tamakkuninnga atuil- erne for indtjening på koncessioner til turistaktivi- mi januaarip aallaqqaataani kommunip tiguaa, luarnissami pinngitsoorneqarsinnaanngillat. teter som trofæjagt, ørredelve og skiaktiviteter på tamannali sioqqullugu Namminersorlutik Oqartussat de forskellige gletsjere er betydelige. kommunimik qanimut suleqateqarlutik Kangerlus- Kommunimi tamarmi takornarialerissutigineqar­ Rensdyrkælvningsområderne ved indlandsisen, suup eqqaata aqutsivigineqarnissaa pillugu 2010-mi sinnaasorpassuaqarpoq, assersuutigalugu soorlu fangststedet Assivisuit, søen Tasersuaq, fjordene og pilersaarusiorput. Tassanngaanniit nunap pissarititaa- unnuisarfinniilluni feriartitsineq, illuaqqamiilluni Nipisat helt ude ved kysten er kerneområder i et sa annerusumik atorluarneqarnerunissaat Qeqqata feriartitsineq, pissanganartorsiortitsilluni feriartitsineq, kommende UNESCO verdensarvsområde. Inuits ud- Kommuniata sulissutigaa. aliikkutaralugu aalisartartunut aalisariartitsineq, nyttelse af områdets muligheder gennem tusinde Pingaartumik Kangerlussuup eqqaani nunap im- sermersuarmi sammisassaqartitsilluni timmisartumik af år er enestående og skal formidles både til lokal- mikkoortortai illuaqqiorfissatut unnuisarfiliorfissatullu sisorariartitsisarneq, misigisassarsiortitsillunilu takor-

PHOTO MADS PIHL MADS PHOTO befolkning og turister men samtidigt beskyttes. kommunip pilersaarusiorfigineqarneratigut immik- nariartitsineq. Takornarialerinermi akuersissuteqarluni Det er vigtigt at de forskellige aktiviteter i det åbne koortinneqarnikuupput. Qa­mu­tit mo­too­ril­lit nu­naan­ aningaasatigut isaatitsissutaasinnaasut soorlu tam- land kan afstemmes efter hinanden så de kan gå nar­mi a­ngal­las­sis­su­ti­gi­nis­saat pil­lu­gu i­leq­qo­req­qu­ majuitsussarsisitsiniarluni takornariartitsineq, eqalun- hånd i hånd og de store konflikter undgås. Specielt saq kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarni- niarfiit, sermersuillu sisorarfiusinnaasut amerlaqaat. Kommunen overtog den fysiske planlægning af det i området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er der kuuvoq, akuersissutillu sulissutigineqaleruttorlutik. åbne land den 1. januar 2011, men forinden havde behov for en regulering af aktiviteterne. Sermersuup eqqaani tuttup piaqqiorfii, Aasivissuarni Selvstyret efter tæt samarbejde med kommunen i Nunaannaq periarfissarpassuaqarpormi. Sermersuup piniarfik, Tasersuaq, sinerissallu qanittuini kanger- 2010 udarbejdet en forvaltningsplan for Kangerlus- qanittuani nunatat naggorissut tuttorpassuaqarfiul- luit Nipisallu UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut suaq-området. Qeqqata Kommunia har sidenhen lutillu umimmappassual­lit, nunap immikkoortortaani kingornussanngortitsiniarnerinut qitiupput. Nunap arbejdet for større udnyttelse af landets ressourcer. inuussutissatigut pissarsifiulluartarput. Kangerlussuup immikkoortortaani periarfissarpassuarnik inuit ukiuni Der er udlagt områder til hyttebyer og hoteller i tusind-ilikkaani atuisarsimanerat immikkuullarilluin- kommuneplanen, igen særligt omkring Kanger- Nunaannarmi sumiiffiit ataasiakkaat nartuuvoq, tamannalu najugaqavissunut takornaris- lussuaq. En ny kørselsvedtægt er godkendt i kom- aalajangersimasumut atorneqarnissaat sanullu paasissutissiissutigineqartariaqarluni. munalbestyrelsen, og der arbejdes intensivt med anguniarneqassava? koncessioner. Nunaannarmi ingerlatat assigiinngitsut akornanni Det åbne land har nemlig mange ressourcer. De ? Kangerlussuarmi aqqutissiat apeq- aaqqiagiinngissuteqarnissaq pinngitsoortinniarlugu, frodige landområder tæt på Indlandsisen med qutaatinnagit inuutissarsiutigalugu imminnut naleqqussarsimanissaat pingaaruteqar- de mange rensdyr og moskusokser fungerer bl.a. piniartut nutaanik periarfissinneqarnis- poq. Pingaartumik Sisimiut Kangerlussuullu akornan- som regionens spisekammer. De mange veje ved saat tapersersussavarput? ni nunatani ingerlatat assigiinngitsut iluarsiivigineqar­ Kangerlussuaq er en forudsætning for optimal ud- Piniariartarnerit umimmaateqarfeqar- tariaqarlutik. nyttelse heraf. sinnaanernik tuttuuteqarfeqarsinnaaner- Der er talrige muligheder for eksklusive turismeaktivi- nilluunniit ilaneqassappat? teter i hele kommunen som for eksempel hotelferie, hytteferie, adventure ferie, lystfiskeri, gletsjere akti­ viteter heliskiing og oplevelsesturisme. Mulighed- Anguniakkat Nunaannarmi inuutissarsiutitigut periarfissat atorl- Mål uarneqarnerunissaat, qulakkeerusupparput.

Nunaannaap sunngiffimmi inuutissarsiute- Vi vil sikre, at erhvervsmulighederne i det qarnikkullu atorluarneqanerunissaa, sulissu-

åbne land i højere grad udnyttes. PIHL MADS PHOTO tigissavarput. PIHL MADS PHOTO

Vi vil både arbejde for rekreativ og er­ Nunaannarmukarsinnaanerup ajornaan- hvervsmæssig udnyttelse af det åbne land. nerulernissaa anguniassavarput. Vi vil forbedre adgangsforholdene til landom- råderne. Eqaloqarfinnut, tammajuitsussarsisitsini- arluni piniariartitsisarnernut sisorartitsi- Vi vil indarbejde områder til turismekonces- Skal enkelte landområder forbeholdes sarnernullu immikkoortortat ilaat immik- sioner, ørredelve, trofæjagt og skiaktiviteter. en specifik aktivitet? koortikkusuppagut. Vi vil arbejde på etablering af et UNESCO Sermersuamit Aasivissuit aqqusaarlugit Skal vi understøtte, at erhvervsjagten får verdensarvsområde fra Indlandsisen over Nipisat tungaannut UNESCO nunarsuar- ? nye muligheder uafhængig af vejnettet i Aasivissuit til Nipisat. mioqatigiit kingornussaattut toqqarneqar- Kangerlussuaq? nissaa sulissutigerusupparput. Vi vil fokusere på bæredygtig udnyttelse Skal jagt aktiviteterne kunne suppleres af fangstdyrene og beskytte kælvningsom- Piniagassanik atuilluartumik atuisoqarnissaanik med mulighed for etablering af moskus- råderne for rensdyr og moskusokser. kiisalu tuttut umimmaallu piaqqiorfiinik illersuinis- okse farme eller rensdyrfarme? 22 samik ukkatarinninniarpuvut. 23 Atammik og Napasoq Atammik Napasorlu

Fangst og fiskeri er udgangspunktet for det Kommunip nunaqarfiini kujasinnerpaani marlunni, Atammik private erhvervsliv i kommunens 2 sydligste bygder. piniarneq aalisarnerlu aallaavittut namminersor­ Hvordan udvikles den Erhvervs- og beskæftigelsesgrundlaget skal fortsat luni inuutissarsiutigineqarput. Ilaatigut innuttaasut enkelte bygd bedst? udvikles, blandt andet ved at borgerne, sammen nu­naqarfinni aqutsisut aalisakkanillu tunisassiorfiit med bygdebestyrelsen og fiskeforædlingsvirk- Hvordan udnytter bygderne bedst peqatigalugit tunitsivinnut tunisassiornermullu tun- somhederne, påtager sig større ansvar for ind- ? potentialet i turismen? ngasunik akisussaaffeqarnerulersinnerisigut, inuu- handlingsanlæg og afsætningsmuligheder. tissarsiutitigut suliassaqartitsinikkullu toqqammaviit Hvordan udnytter vi bedst udviklings- inartortinneqartuassapput. De 2 bygder ligger placeret ved enestående mulighederne i råstofpotentialerne? naturområder, hvor turister og andre søger hen for Nunaqarfiit taakku marluk pinngortitami immikkuul- at få unikke oplevelser og udnytte naturens rigdom. larissumi inissisimapput, takornarissanillu allaniillumi Der er et stort potentiale ved at udnytte bygde- immikkut misigisaqarfigerusullugit pinngortitallu borgernes viden om fiskeri i ørredelvene og jagt tunniussinnaasaannik misiliiffigerusullugit ornigar- på rensdyrene i området som besøgende ofte Mål neqartarlutik. Nunaqarfinni najugallit eqaloqarfin- har stor interesse i. nut aavarnikkullu ilisimaarinnilluartuuneri tikeraanit Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker soqutiginnittuniillu atorluarneqartarnerat periarfis- Atammik er placeret tæt på Fiskefjorden, hvor til indhold af en kommende planlægning. saqarluarpoq. der er en stor bestand af torsk, der kan fiskes hele året. Atammik er også placeret tæt på olivinminen Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan Ukioq kaajallallugu aalisarneqarsinnaasunik saarul- i Seqi, som ganske vist er lukket i øjeblikket, men etablere nye erhvervslokaler i bygderne, leqarfiulluartup Niaqornap, Atammik qanittuaniip- området er genstand for en omfattende råstof­ så mulighederne for forarbejdning og poq. Olivinisiorfik Seqi, maannakkut matoqqasoq efterforskning. Dette er udtryk for at området er rigt forædling af fiskeprodukter kan udnyttes. aamma Atammiup qanittuaniippoq, nunalli på mineraler der kan medføre nye erhvervs- og Vi vil samle kommunens servicetilbud i immikkoortortaa tamanna aatsitassanik misissuif- beskæftigelses muligheder. Atammik tættere på hinanden ved at placere figilluarneqarpoq, nunallu immikkoortortaa taman- en ny daginstitution ved fodboldbanen. na inuutissarsiutinik suliffissanillu nutaanik pilersit- Napasoq er placeret ved Kangia fjorden, hvor der siviusinnaasunik atortussiassanik piiaavissaqqittuu- er en aktiv lystfisketurisme, og i baglandet gen- Vi vil placere en ny kirkegård i Napasoq så soq oqaatigineqartarpoq. nemfører American Nikkel Company en lovende hensigtsmæssigt som muligt. efterforskning efter nikkel. Vi vil fokusere på inddragelse af Napasoq Aliikkuaralugu aalisariartitsiviulluartartumi, Napasoq mht. koncession på ørredelven i Kangia. kangerluup Kangianiippoq, nunallu timaani isu- Fælles for de nye muligheder er, at der er behov malluarnartumik American Nikkel Company nikki- for at supplere den eksisterende viden med Vi vil inddrage bygderne, hvis der skal lisiorluni. uddannelse i nye færdigheder uanset om det er udarbejdes IBA aftaler for en genåbning Anguniakkat i forædling indenfor fiskeri og fangst eller sprog af olivinminen ved Atammik eller en ny Periarfissat nutaat atorluassagaanni, aalisarnerup nikkelmine ved Napasoq. Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni for at begå sig med turister eller i miner. piniarnerullu iluani pitsanngorsaaneq imaluunniit aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. takornarissanik sullississagaanni piiaavinniluunniit Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, sulissagaanni oqaatsit pineqaraluarpataluunniit, Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsan­ at de enkelte bygder og bygdebestyrelser selv maannakkut ilisimasat annertusarneqarnissaat ngorsaasarnermilu periarfissat atorluarsin- tager hånd om deres egen udvikling og områdets pisariaqarpoq. naaqqullugit, nunaqarfinni inuutissar- potentialer. siorfissanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaa- Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat juarnissaa salliukkusupparput. ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik Atammimmi arsaattarfiup eqqaani atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissin- nutaamik meeqqeriviliornikkut, kommunip naanissaat Kommunalbestyrelsimut pingaarute- Atammimmi kiffartuussinermi neqeroorutai qarpoq. ataatsimoortinnerorusuppagut.

Napasumi iliveqarfissaq sapinngisamik pitsaanerpaamik inissinniarparput.

Nunaqarfiit ataasiakkaat pitsaanerpaamik Kangiani eqaloqarfimmut tunngatillugu qanoq ineriartortinneqarsinnaappat? akuersissut eqqarsaatigalugu Napasumi innuttaasut akuutinneqarnissaat Takornarialerinermi periarfissat nuna- sulissutiginiarparput. ? qarfinnit qanoq atorluarneqarneruppat? Atammimmi olivinisiorfiup imaluunniit Aatsitassalerinermi ineriartortitsinissami Napasumi nikkilisiorfiup ammaqqinnissaan- periarfissat qanoq atorluarnerpaassavugut? nut IBA isumaqatigiissutinik suliaqartoqas- sappat nunaqarfiit peqataatikkusuppagut. 24 Napasoq 25 Itilleq og Sarfannguit Itilleq Sarfannguillu

Fangst og fiskeri er udgangspunktet for det pri- vate erhvervsliv i kommunens 2 nordligste bygder. Erhvervs- og beskæftigelsesgrundlaget skal fortsat Hvordan udvikles den udvikles, blandt andet ved at borgerne, sammen enkelte bygd bedst? med bygdebestyrelsen og fiskeforædlingsvirksom- Hvordan udnytter bygderne bedst hederne, påtager sig større ansvar for indhandlings­ ? potentialet i fangst og fiskeri? anlæg og afsætningsmuligheder. Hvordan udnytter bygderne bedst De 2 bygder ligger placeret ved enestående na- potentialet i turismen? turområder, hvor turister og andre søger hen for at Hvordan udnytter vi bedst udviklings­ få unikke oplevelser og udnytte naturens rigdom. mulighederne i råstofpotentialerne? Der er et stort potentiale med hensyn til udnyttelse af bygdeborgernes viden om havfiskeri, fiskeri i

ørredelvene og jagt på rensdyrene i området som PHIL MADS PHOTO besøgende ofte har stor interesse i. Mål Kommunip nunaqarfiini avannarlerni marlunni, Nunaqarfimmut takornarialerinikkut nutaanik peri- Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker De 2 bygder har forskellige potentialer som dog til indhold af en kommende planlægning. piniarneq aalisarnerlu aallaavittut namminersorluni arfissaqartitsilertussaalluni UNESCO nunarsuarmio- også har fælles træk. inuutissarsiutigineqarput. Ilaatigut innuttaasut nuna­ qatigiinnut kingornussassanngortinniagaq aamma Itilleq er placeret ved foden af en række fjelde Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan qarfinni aqutsisut aalisakkanillu tunisassiorfiit peqati- Sarfannguaniippoq. med gode muligheder for blandt andet heliskiing. etablere nye erhvervslokaler i bygderne, galugit tunitsivinnut tunisassiornermullu tunngasunik Nunaqarfiit taakku marluk ukiut tamaasa umiarsu- Ved bunden af Itilleq Fjorden forventes det, at der så mulighederne for forarbejdning og akisussaaffeqarnerulersinnerisigut, inuutissarsiutitigut arnik takornariartaatinik tikinneqartarput, tikinne- snart starter udvinding af Anorthosite fra White forædling af fiskeprodukter kan udnyttes. suliassaqartitsinikkullu toqqammaviit inartortinneqar- qartarnermikkullu eqqumiitsulianik assigisaannillu Mountain ved Kangerlussuaq Fjorden. Vi vil fokusere på inddragelse af Itilleq mht. tuassapput. tuniniaanissaminnut periarfissaqartarlutik. koncession på ørredelve omkring Itilleq. Sarfannguit er placeret ved færdsels- og vandre- Nunaqarfiit taakku marluk pinngortitami immikkuul- Periarfissat nutaat atorluassagaanni, aalisarnerup ruten mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og funger- Vi vil prioritere optagelsen af et UNESCO larissumi inissisimapput, takornarissanillu allaniillumi piniarnerullu iluani pitsanngorsaaneq imaluunniit ta- er som forsøgsbygd for forskning i bæredygtige verdensarvsområde, herunder udarbejdelse immikkut misigisaqarfigerusullugit pinngortitallu kornarissanik sullississagaanni piiaavinniluunniit sulissa- teknologi. Samtidig er Sarfannguit beliggende i det af en forvaltningsplan for området. tunniussinnaasaannik misiliiffigerusullugit ornigarne- gaanni oqaatsit pineqaraluarpataluunniit, maannak- område, der forventes omfattet af det kommende Vi vil inddrage Itilleq, Kangaamiut og qartarlutik. Nunaqarfinni najugallit eqaloqarfinnut kut ilisimasat annertusarneqarnissaat pisariaqarpoq. UNESCO verdensarvsområde, som vil betyde nye Kangerlussuaq, hvis der skal udarbejdes IBA aavarnikkullu ilisimaarinnilluartuuneri tikeraanit Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat turistmuligheder for bygden. aftale for en ny anortositemine ved White soqutiginnittuniillu atorluarneqartarnerat periarfis- ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik Mountain. saqarluarpoq. Nunaqarfiit taakku marluk periarfissai atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissinnaa- Begge bygder får hvert år besøg af krydstogtskibe assingugaluarlutik assigiinngillat. nissaat Kommunalbestyrelsimut pingaaruteqarpoq. og har dermed mulighed for at udnytte potentialet med salg af husflidsprodukter o. lign. Itilleq, Ilaatigut timmisartorluni sisorariarnissamut peri- Anguniakkat arfissagissaarluni qaqqarsuit akornanniippoq. Itillip Fælles for de nye muligheder er, at der er behov kangerluata qinnguani Kangerlussuullu akornanni Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni for at supplere den eksisterende viden med ud- Qaqortorsuarmi siunissami qaninnerusumi Anorthosite­ aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. dannelse i nye færdigheder uanset om det er i nik piiaasoqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsanngorsaas- forædling indenfor fiskeri og fangst eller sprog for at arnermilu periarfissat atorluarsinnaaq- begå sig med turister eller i miner. Sarfannguit, Sisimiut Kangerlussuullu akornan- qullugit, nunaqarfinni inuutissarsiorfissanik ni pisuinnarnut aqqutaaniippoq, atuilluartumillu nutaanik pilersitsisoqarsinnaajuarnissaa Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de teknologiimik ilisimatusarnernut misileraaviulluni. salliukkusupparput. enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager hånd om deres egen udvikling og områdets poten- Itillip eqqaani eqaloqarfinnut tunngatillugu tialer. akuersissutit eqqarsaatigalugu Itillimi Nunaqarfiit ataasiakkaat pitsaanerpaamik innuttaasut akuutinneqarnissaat sulissu- qanoq ineriartortinneqarsinnaappat? tiginiarparput. Piniarnikkut aalisarnikkullu periarfissat nun- UNESCO nunarsuarmioqatigiinnut kingornussas- ?aqarfinni qanoq atorluarneqarpat? sanngortitsiniarnissaq salliukkusupparput, ma- tumani nunatamut tamatumunnga nunaannaap Takornarialerinermi periarfissat pilersaarusiorfigineqarnissaa ilanngullugu. nunaqarfinni qanoq atorluarneqarpat? Qaqortorsuarmi anortositsinik piiaaveqalernis- Aatsitassarsiornermut tunngatillugu saanut IBA isumaqatigiissusiortoqassappat Itilli- ineriartortitsinissamut periarfissat mi, Kangaamiuni Kangerlussuarmilu innuttaasut pitsaanerpaamik qanoq atorluassavagut? akuutikkusuppagut. 26 27 PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO Kangaamiut Kangaamiut

Kangaamiut timmisartorluni sisorariarfittut nuannar- Nunaqarfiup talittarfilunneratigut umiarsuit takor- ineqarlualernikuuvoq. Kitaata sineriaani sisupiloorfi- nariartaatit, sinersortut pajuttaatillu talissinnaaneq usinnaasut annersaat avannamut-kangiani Kanger- ajorput. Erngup nukinganik nukissiuuteqalernissamut lussuatsiaq Apussuillu aamma kujammut-kangiani periarfissaalluartumut Tasersiamut kiisalu piiavimmut Maniitsup sermia patsisaallutik timmisartorluni Qaqortorsuarmut Kangaamiut aamma qanittua- sisorarfiarfissatut soqutigineqarluarput. niippoq.

Kangaamiut Kangerlussuup Kangerlussuatsiaallu Nunaqarfiit, nunaqarfinnilu aqutsisut ataasiakkaat paavini inissisimavoq. Taamak pitsaatigisumik inis- ineriartortitsinissaminnik nunataminnilu periarfissanik sisimanerata nunaqarfik aalisarnikkut piniarnikkullu atorluaanissaminnut namminneq isumaginnissin- pingaaruteqarpoq, takornarissanillu aliikkutaralugu- naanissaat Kommunalbestyrelsimut pingaaruteqar­ lu aalisartitsinissamut piniartitsinissamullu periarfissa- poq. gissaarluni.

Kangerlussuatsiaq nunarsuarmi takornariartarfiit soqutiginarnerpaat ilaattut isigisassaavoq, min- nerunngitsumillu umiarsuit takornariartaatinut ilaallutik takornarissat puigugassaanngilluinnartumik pinngortitamik misigisaqarfigisinnaasaat. Tamatuma saniatigut kangaamiormiut kinguaariit ukiorpaalun- ni eqqumiitsuliornermik inuutissarsiuteqarsimasut tikeraassallugit periarfissaqarlutik.

Aalisakkerivimmi aalisarnikkullu suliat annertusiar- Kangaamiut er blevet en populær heliski destina- tuinnarput, pingaartumillu saarullinnik, qaleralinnik, tion. Det skyldes placeringen ved Evighedsfjorden, Hvordan udvikles bygden bedst? qeeqqanik nipisaallu (suannik) suliaqartarnerit gletsjerområderne Sukkertoppen Iskappe i nordøst annertusiartuinnarlutik. og Maniitsup Sermia i sydøst, der udgør det største Hvordan udnytter bygden bedst alpine terræn på Vestkysten. potentialet i turismen? Anguniakkat Hvordan udnytter vi bedst udviklings- Pilersaarusiornissamut nunaqarfinni ? Nunaqarfik pitsaanerpaamik Kangaamiut er tillige placeret ved udmundingen mulighederne i råstofpotentialerne? aqutsisut kissaataat salliukkusuppagut. af Kangerlussuaq- og Evighedsfjordene. Den gode qanoq ineriartortinneqassava? Aalisakkanik suliaqartarnermi pitsan- placering gør bygden til et center for fangst- og Takornarialerinermi periarfissat ngorsaasarnermilu periarfissat atorluarsin- fiskeri, desuden er der et væsentligt turistpotentiale i nunaqarfimmi pitsaanerpaamik qanoq lystfiskeri og jagt. Mål ? naaqqullugit, nunaqarfinni inuutissarsior- atorluarneqassappat? fissanik nutaanik pilersitsisoqarsinnaaju- Vi vil prioritere bygdebestyrelsernes ønsker Aatsitassarsiornermut tunngatillugu arnissaa salliukkusupparput. Evighedsfjorden er at betragte som en verdens­ til indhold af en kommende planlægning. klasse turistattraktion, hvor ikke mindst krydstogt­ ineriartortitsinissamut periarfissat pitsaa­ Eqqaavissuup avannaatungaani nutaamik turister kan få enestående naturoplevelser. Des- Vi vil prioritere, at erhvervslivet altid kan nerpaamik qanoq atorluassavagut? talittarfiliortoqarsinnaassanersoq misis- uden er der muligheden for et besøg i Kangaamiut etablere nye erhvervslokaler i bygderne, sorusupparput. og erhvervelse af husflidsprodukter, som Kangaami- så mulighederne for forarbejdning og forædling Iliveqarfimmut aqqut pitsanngorsaavi- ut-slægterne gennem mange år har produceret. af fiskeprodukter kan udnyttes. gerusupparput. Vi vil undersøge om en ny fremtidssikret havn På fiskefabrikken og i fiskeriet er der et stigende nord for den eksisterende dump kan etableres. Kangaamiut eqqaani timmisartumik siso- aktivitetsniveau, især med fiskeri og produktion af rariartitsisarnissamut akuersissuteqarnissaq Vi vil forbedre adgangen til kirkegården. torsk, hellefisk, havkat og stenbider (rogn). eqqarsaatigalugu Kangaamiuni innuttaasut Der er dårlige og utilstrækkelige havneforhold i Vi vil fokusere på inddragelse af Kangaamiut akuutinneqarnissaat sulissutiginiarparput. bygden, som både påvirker mulighederne for at mht. koncession på heliskiing i nærområdet. Qaqortorsuarmi anortositsinik piiaaveqalernis- krydstogtskibe og kystbåden kan gå til kaj, samt an- Vi vil inddrage Itilleq, Kangaamiut og Kanger- saanut IBA isumaqatigiissusiortoqassappat Itilli- løb af fragtskibe. Kangaamiut ligger desuden tæt lussuaq, hvis der skal udarbejdes IBA aftale for mi, Kangaamiuni Kangerlussuarmilu innuttaasut på Tasersiaq med det store vandkraftpotentiale, en ny anortositemine ved White Mountain. akuutikkusuppagut. samt minen ved White Mountain. Vi vil etablere flere permanente arbejdspladser. Suliffiit amerlanerusut ataavartut pilersinne- qarsinnaanerat salliukkusuppagut. Det er væsentligt for kommunalbestyrelsen, at de Vi vil sikre varig udvikling af energi/natur- enkelte bygder og bygdebestyrelser selv tager resurser. Nukissiuuteqarnikkut inerisaajuarneq pin- ngortitap nukingi atorlugu salliukkusuppagut. 28 hånd om deres egen udvikling og områdets poten- 29

tialer. MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Kangerlussuaq Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er landets internationale lufthavns­ Timmisartuussinikkut isumannaalluarnerata kingune­ Mittarfiup sermersuup qanittuaniinneratigut, hub som følge af dens høje beflyvningssikkerhed. Mål risaanik, Kangerlussuaq Kalaallit Nunaanni nunat silaannaallu allanngujuinneratigut atortunik issittumi Kangerlussuaqs vejnet skaber let tilgængelighed til tamalaat akornanni qitiusumik mittarfeqarfiuvoq. atorneqarsinnaasussanik soorlu biilinik misileraavis- Vi vil fortsætte boligbyggemodningen i de eksisterende turistattraktioner og jagtmuligheder nærheden af terminalbygningen og syd for Kangerlussuarmi aqquserngit takornariartarfinnut, satut soqutiginaateqarpoq. KISS imaluunniit Kelly samt en række andre erhvervspotentialer. landingsbanen samt i fremtiden på toppen piniariartarfinnut, inuutissarsiorfissaqqissunullu allanut Ville-mi silaannarmik ilisimatusarnerit aallaavigalugit af Køkkenfjeldet. tikikkuminartitsipput. Sermersuarmi qanitarisaaniluunniit ilisimatusarnerit Lufthavnen er særlig interessant for aktiviteter, der er maannangaaq suliassaqartitsingaatsiareerput. afhængig af stor præcision. Det giver nogle mulig- Vi vil placere de kommende kommunale Suliat piffissamik eqqorluaalluni sulianut mittarfik heder for bl.a. at udskifte passager og besætning på servicetilbud i det centrale boligområde syd soqutiginaateqarluarpoq. Ilaatigut aasaanerani UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut kingornussas- krydstogtskibe om sommeren. Kangerlussuaq er sam- for landingsbanen. umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornaris- sanngortitassaq takornarissanik ornigarluarneqa- tidig beliggende midt mellem Europa og Amerika, så Vi vil gøre det muligt at bygge hoteller sat inuttallu paarlaannissaannut periarfissaqarpoq. lissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Sermersuarmi, et internationalt cargocenter er en mulighed. og hytter langs vejen fra Kellyville til Ilutigalugu Kangerlussuaq Europap Ameriakku akor­ Hotel-ip avannaatungaani qaqqami, Black Ridge- Indlandsisen. nanniinneratigut nunat tamaat akornanni nassius- mi aamma KellyVille-p eqqaani unnuisarfiliorfissat Lufthavnens beliggenhed i nærheden af indlands­ saleriffiunissaanut periarfissaavoq. illuaqqiorfissallu immikkoortinneqareerput. Vi vil prioritere en ny 10 meter dyb havn isen og med det stabile klima gør også området i Kangerlussuaq til krydstogt- og fragtskibe interessant for testning af udstyr, der skal kunne inkl. en 14 km vej dertil. Umiarsuit takornariartaatit pajuttaatillu begå sig i koldt klima, fx personbiler. Forsknings­ Kangerlussuarmut talissinnaaqullugit, talit- aktiviteter på Indlandsisen eller i nærområdet med Vi vil indføre turismekoncessioner omkring Kangerlussuarmi inuutissarsiuteqarnikkut tafimmik 10 meterinik itissusilimmik pilersit- udgangspunkt i KISS-centeret eller i atmosfæren i Kangerlussuaq. periarfissarpassuit ilaat soorliit pingaartin- sinissaq, tassungalu 14 km-imik aqqusinnior- Kelly Ville har allerede givet et højt aktivitetsniveau. Vi vil arbejde for etableringen af et neqassappat? nissaq salliukkusupparput. biltestcenter og et cargocenter beliggende ? Takornarialerinissami akuersissutinut Et kommende UNESCO verdensarvsområde forven- Kangerlussuup eqqaani takornarialerinissa- på hver sin side af landingsbanen og tunngatillugu periarfissat pitsaanerpaamik mi akuersissutinik atuutitsilerusuppugut. tes at kunne tiltrække endnu flere turister. Nye med yderligere testmuligheder omkring qanoq atorluarsinnaavagut? hotel- og hyttebysmuligheder er udlagt ved Ind- bygdens veje. landsisen, på Køkkenfjeldet, på Black Ridge og nær Mittarfimmi akileriisillugit biilinik misile­ Vi vil prioritere optagelsen af et UNESCO KellyVille. raavissamik nassiussaleriffissamillu piler- verdensarvsområde, herunder udarbejdelse Anguniakkat sitsisoqarnissaa sulissutigerusupparput, af en forvaltningsplan for området. soorluttaaq nunaqarfiup aqqusingerini Mittarfeqarfiup illutaata qanittuani ku- mi­silieraarsoqarsinnaalernissaa angorusuk- Vi vil løse Kangerlussuaqs miljøudfordringer jataatungaanilu kiisalu siunissami Hotel-ip kipput Hvilke af Kangerlussuaqs mange og vise løsningerne som et udstillings- avannaatungaani qaqqap qaarpiaani inis- erhvervsudviklingspotentialer skal vindue for bæredygtige arktiske løsninger. sialiorfissanik suli sanaartorfigissaaniarpugut. prioriteres? UNESCO nunarsuarmioqatigiinnut kingornus- Mittarfiup kujataatungaani ineqarfimmi sassanngortitsiniarnissaq salliukkusuppar- ? Hvordan udnytter vi bedst mulighederne kiffartuussinikkut kommunip neqeroorutai put, matumani nunatamut tamatumunnga for turismekoncessioner? katersuukkusuppagut. nunaannaap pilersaarusiorfigineqarnissaa ilanngullugu. Kellyville-miit Sermersuup tungaanut aqqus- erngup qanittuani unnuisarfiliorsinnaanissaq il- Kangerlussuarmi avatangiisitigut unam- luaqqiorsinnaanissarlu periarfissikkusupparput. millernartut iluarsiivigerusuppagut, issittumi atuilluarsinnaanermut takussutissanik takutitserusulluta. PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO

30 31 PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Maniitsoq Maniitsoq

Maniitsoq er placeret i et landskab, der er udfor- Maniitsoq illoqarfimmik sanaartorfigissallugu unam- drende at bygge by i. Byen er omgivet af fjeldpla- Hvordan skal det sikres, at millernartumi nunami inissisimavoq. Illoqarfik qaq- Maniitsoq aluminiumik illoqarfiin- teauer, som kan udnyttes til attraktivt boligbyg- Maniitsoq ikke kun bliver en (mulig) qanik qatsissunik ungusimalluni inissisimavoq inis- naannginnissaa qanoq qulakkeerne- geri med gode udsigtsforhold. Udover det er der ’aluminiumsby’? sianillu isikkivigissunik sanaartornissanut orniginar- qarsinnaava? mulighed for at udbygge byen mod nordøst, hvor tunut atorluarneqarsinnaalluni. Taakku saniatigut, Maniitsumi pioreersumi qanoq man med fordel kan bygge en ny bydel med flot Hvor kan boligmassen fortættes yderlig- illoqarfik avanamut kangimut inerioartortinnissaanut ? ere i eksisterende Maniitsoq? ? eqiterutsitseqqiittoqarsinnaava? natur i baggrunden. periarfissaqarpoq, tamatumani illoqarfimmik immik- På hvilken måde kan samarbejdet koortortamik nutaamik pinngortitamik kusanartumik Innuttaasut kommunillu akornanni sule- Maniitsoqs fremtidige udvikling forudsætter en mellem borgere og kommune videreud- tunuliaqutilimmik sanaaartortoqarsinnaalluni. qatigiinneq qanoq ineriartor- udbygning af fiskeriet med en velfungerende fiske- vikles? teqqinneqarsinnaava? industri og gode afsætningsmuligheder for Hvordan udnytter vi bedst potentia- Maniitsup siunissami ineriartortinneqarnissaa aali- Maniitsumi inuutissarsiornermi fangstdyr for fangerne, turisme og råstofudvinding lerne i Maniitsoqs erhvervsliv? sakkanik aalisakkerivimmik ingerlalluartumik aam- periarfissat qanoq pitsaanerpaamik ator- i Maniitsoq området. malu piniartunut piniakkanik tunisiffissaqarluartumik, luarsinnaavavut? takornariaqarnermik Maniitsullu nunataani aatsi- Et af det største vandkraftspotentialer i Grønland tassarsiornermik pinngitsuuisinnaanngilaq. er beliggende nordøst for Maniitsoq ved Tasersiaq, Mål Anguniakkat og der er planlagt en stor aluminiumssmelter med Kalaallit Nunaani erngup nukinga atorlugu nukis- Vi vil sikre en fornyelse af de udslidte miljøvenlig vandkraft som energikilde på Maniitsoq siuutit periarfissaasa annersaasa ilaat Maniitsup Illoqarfimmi najugaqarfissiat nutaanngilisut boligområder i byen. øen. En realisering af den planlagte aluminiums­ avannamut kangiani Tasersiami inissisimavoq, aam- nutarsarneqarnissaat qulakkeerusupparput. smelter vil ændre byens erhvervsliv, befolkning, Vi vil arbejde for sanering af forladte malu Maniitsumi erngup nukinga minguitsoq aator- Inissiarsuarnik atorneerunnikunik infrastruktur og økonomiske grundlag radikalt og boligblokke. lugu aluminiumik aatsiterimmik angisuumik piler- ingutserinissaq sulissutigerusupparput. give helt nye muligheder. saaruteqartoqarpoq. Aluminiumik aatsiterivissamik Vi vil udbygge det nye erhvervsområde Mittarfup kangiatungaaniitut inuutissarsiorfik pilersaarutaasumik piviusunngortitsineq illoqarfimmi og stenbrud øst for lufthavnen. nutaaq ujaqqerivillu annertusarusuppavut. Uanset realiseringen af aluminiumsprojektet er det inuutissarsiornermik, innuttaqarnikkut, angallannik- vigtigt for Maniitsoq at udnytte alle tilgængelige Vi vil understøtte at Maniitsoqs potentiale kut aamma aningaasaqarnikkut tunngavigisanik Maniitsup aalisarnikkut periarfissaata potentialer for at udvikle det lokale erhvervsliv og indenfor fiskeriet udnyttes og understøtter at annertuumik allannguisussaavoq nutaarluinnarnillu atorluarnissaanut tapersersuerusuppugut skabe nye job. der sker en kompetence udvikling af fiskere periarfissiisussaalluni. aammalu aalisartunik aalisakkerisut og medarbejdere i fiskeforarbejdningen. piginnaasaasa ineriartortinneqarnissaanut En del af dette potentiale kunne omfatte en ser- Vi vil udvikle en grøn profil for byen og satse Aluminiumik suliniut piviusunngortinneqanngikka- tapersersuerusuppugut. vicering af den fremtidige minedrift i baglandet til på vedvarende bæredygtige energiløsninger. luarpalluunniit, illoqarfimmi inuutissarsiornerup Illoqarfimmut suliffeqarfinnik atuilluartunik Maniitsoq og udviklingen af turismen i området. ineriartortinnissaanut periarfissat tigussaasut atorlu- Vi vil understøtte at der udvikles et ineriartortitserusuppugu nukissiuutillu atuillu- arneqarnissaat suliffissanillu nutaanik pilersitsinissaat bredt funderet erhvervsliv der bygger på artut ataavartut pilersinneqarnissaat sulissuti- Maniitsoqs nuværende styrker og innovativ Maniitsumut pingaaruteqarput. gerusuppavut. tankegang. Maniitsumi nukiiut pioreersut nutaaliorlunilu Periarfissat taakku ilaat Maniitsup timaani qalluiner- eqqarsartariaatsimik tunngavilerlugu inuutis- mut aggersumut sullissinermik, nunallu immikkoortu- sarsiornerup siammasissumik ineriartortinne- ani takornariarnermik ineriartortitsinermik imaqarsin- qarnissaanut tapersersuerusuppugut. naavoq.

32 33 PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO PHOTO JOHANNES UJO MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO Sisimiut Sisimiut

Sisimiut bliver betragtet som en driftig by, der altid Sisimiut illoqarfittut eqeersimaartutut, illoqarfim- periarfissat atorluarneqarnissaannut siunertalinnut har arbejdet på at skabe udvikling og udnytte mi nunallu timaata periarfissaanik atorluaanikkut nunaminertatut sukisaarsaarfissaqqissutut paariin- byens og baglandets potentialer. ineriartortitsinissamik suliuarsimasutut isigineqartar- narneqarput. poq. Taamaalilluni aqqusinikkut attaveqalernikkut Der er således fokus på at sammenknytte Sisimiut Sisimiut Kangerlussuarlu ataatsimoortinneqarnissaat Nalunnguarfik kaajallallugu illoqarfimmi innuttaa­ og Kangerlussuaq med en vejforbindelse, så hav- ukkatarineqaproq, taamaalilluni Sisimiuni talittarfik sunut sammisassanut sukisaarsaaarfissaqqissunik nen i Sisimiut og Atlantlufthavnen i Kangerlussuaq Kangerlussuarmilu nunat tamat mittarfiat imminnut ineriartortitsineq ingerlaannarpoq. Sisimiut siunissami kan knyttes sammen og understøtte udnyttelse af atalerniassammata nunaannaallu atorluarneqarnis- taamatut ingerlaannassanesut, eqeersimaartumik det åbne land. saanut tapersersuisoqarluni. takornariaqarnikkut, aalisarnikkut, ilinniartitaanikkut, allaffissornikkut taamatullu uuliamik tunisassiornissa- I udviklingen af Sisimiut er der fokus på bæredyg- Sisimiunik ineriartortitsinermi Tech College aamm mik periarfissat apeqqutaatikkumaarpaat. tige løsninger i samarbejde med Tech College og Artek suleqatigalugit atuilluartuunikkut aaqqiissutis- ARTEK. Fortætning af byen fortsætter og skaber sat ukkatarineqarput. Illoqarfimmik eqiterutsitsineq økonomi i sammenkobling af fjernvarme værk og ingerlateqqinneqarpoq ungasiaaniit kiassaateqar­ varmecentraler. finnik aammalu kiassaateqarfinnik ataatsimoortitsi­ nikkut aningaasaqarnikkut pilersitsinikkut. Det primære område til byudvikling er dog stadig Akia, hvor der løbende byggemodnes nye om- Illoqarfimmilli ineriartortitsinermut immikkoortoq råder. Erhvervsudviklingen ligger primært i B8 ved pingaarneq suli Akia-niippoq, tamatumani nuna­ Ulkebugten og på Havnen, hvor der er fokus på minertanut nutaanut ingerlaavartumik sanaartor- udnyttelsesmulighederne for den nye kaj. figissaanik ingerlanneqarluni. Inuutissarsiornermik ineriartortitsineq annertunerusumik Kangerluarsun- Mod syd er der skabt mulighed for flytning af nguami B8-mi aammalu Talittarfimmi inissisimaneru- deponi og forbrændingsanlæg samt et større voq, tamatumani talittarfimmi nutaami atorluaanis- øvelsesområde til Råstofskolen. samut periarfissat ukkatarineqarlutik.

Mod øst forbeholdes områderne fortsat til rekrea- Kujammut ilitsiviup ikuallaaviullu nuunneqarsinnaa­ tive formål som langrend, hundeslæde, snescooter­ neranut periarfissamik pilersitsisoqarnikuuvoq aam-

kørsel samt vandring og udnyttelse af turistpotentia- MÜLLER UJO JOHANNES PHOTO malu Aatsitassanut ilinniarfiup sungiusartarfissaanik Anguniakkat let i de bynære områder. annertunerusumik pilersitsisoqarnikuulluni. Atuilluarluni illoqarfimmik ineriartortisi- nermik suliaqarusuppugut illoqarfimmillu Omkring Spejdersøen pågår der en fortsat udbyg- Mål Kangimut soorlu ujakkaarnermut, qimussernermut, eqiterutsitsinissaq tapersersorlugu. ning med rekreative faciliteter for byens borgere. Vi vil arbejde med en bæredygtig qamuteralattarfittut pisullunilu angalanernut aam- Illoqarfimmi ingerlavik qorsuusoq, kulturi- Sisimiuts fremtid vil afhænge af om byen fortsat kan byudvikling og understøtte en malu illoqarfiup qanittuani takornaraiqarnermut mut tunngasuusoq, ilinniartitaanermullu forblive driftig og udnytte dens potentialer indenfor fortætning af byen. turisme, fiskeri, uddannelse og administration samt tunngasuusoq ingerlatiinnarniarparput, tassa muligvis olieproduktion. Vi vil bevare den grønne/kulturelle/ iliveqarfimmiit nalunnguarfimmut arsaat- uddannelses akse i byen, som går tarfimmullu ingerlasuusoq. fra kirkegården til spejdersøen og til Illoqarfiup qeqqani inissiat ingutse - Aqqusinersuaq umiarsualivimmiit højskolep fodboldbanen. riaannaat illoqarfimmik eqiterutsitsinis - tungaanoortoq ineriartortittuarusupparput, Skal saneringsmodne boliger i centrum samut inissamik pilersitseqataassappat? give plads for en fortættelse af byen? Vi vil fortsat udvikle Aqqusinersuaq fra illoqarfiup qeqqani aqqutsitut. havnen til højskolen som byens centrale ? Qimmeqarfiit qamuteralaallu illoqarfiup Umiarsualivimmi allilerinissamut nutaalior- Skal hundespand og snescootere strøg. ungataatungaani inuutissarsiuteqarfin- nissamillu periarfissat pitsaasut qulakkeeru- parkeres uden for byen ved nut inissisimaffilerneqassappat? ? erhvervsområdet? Vi vil sikre gode udvidelses- og suppavut. nybygningsmuligheder på havnen. Paararsummi puttasuliisoqassava ima- Nalunnguarfik kaajallallugu sunngiffimmi Skal der etableres en jollehavn i luunniit Akiani B3-mi inisinneqassava? Paaraasuk eller skal den placeres Vi vil prioritere fritidstilbud omkring sammisassat pingaartikkusuppavut. Spejdersøen. Sisimiut Kangerlussuullu akornanni på Akia i B3? Sisimiuni Tech College Greenland anner- ATV-nut illinermik aqqutissamik pilersit - tusaqqinneqarnissaanut atugassarititaasunik Skal vi etablere et kørespor for ATV’er Vi vil skabe rammerne for en fortsat sissaagut? mellem Sisimiut og Kangerlussuaq? udbygning af Tech College Greenland pilersitserusuppugut. i Sisimiut. ATV-it aqqusernit aqqutissiallu Suliat avatangiisinut artukkiisartut illoqarfiup Hvordan sikrer vi, at ATV’er kun benytter akuerisaasut kisiisa atornissaannut kujataatungaani inuutissarsiuuteqarfimmut veje og kørespor, hvor de lovligt kan Vi vil placere miljøbelastende aktiviteter qanoq qulakkeerinissaavut? køre? syd for byen i industriområde E4 og E5. E4 aamma E5-imut inissikkusuppavut. Sisimiuni ivigaaraasat atorlugit Sisimiuni timaanilu takornariaqarnikkut an- Skal vi prioritere, at der etableres en Vi vil understøtte en udvikling af nye arsaattarfimmik pilersitsinissaq guniagassanik nutaanik ineriartortitsinissaq kunstgræsbane i Sisimiut? turistmål i Sisimiut og i baglandet. salliutissavarput? tapersersorusupparput. 34 35 PHOTO MADS PHIL MADS PHOTO

Qeqqata Kommunia Pilersaarusiornermi periusissat - Eqqarsaatersuutit oqallisissiat Qeqqata Kommunia Planstrategi - Visioner til debat

© Qeqqata Kommunia, 2015 Suliarinnittut / Udarbejdet af: Qeqqata Kommunia Design & Ilioqqarnera / Design & layout: Jette Brandt Assitai / Fotos: Qeqqata Erhvervsråd, Qeqqata Kommunia & Aqqalu Augustussen 36 Naqiterneqarfia / Tryk: Sisimiut Offset