KØBENHAVNS MUSEUM 2020

Frederiksholms Kanal 28E & G

KBM 4284 Matrikel 289, Vester Kvarter, Sokkelund Herred, Københavns Amt Sted- og Sb-nummer: 020306-925

Niels Henrik Andreasen

Københavns Museum 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www..dk

Forsidebillede: Fundament til bygning. Foto: Københavns Museum, 2017.

© Københavns Museum 2020

Figur 1. Kort over København med markering af undersøgelsesområdet (rød prik). Den røde linje viser omfanget af middelalderbyen, mens den grønne linje viser byens volde i 1600-tallet

1 Resumé

Dansk: I forbindelse med etablering af fjernvarme til Frederiksholms Kanal 28E + G fandtes et fundament af primært røde teglsten lagt på kraftige, tilhuggede kampesten. Fundamentet er fra en 1700-tals økonomibygning, som har delt det store område mellem Fæstningens Materielgård og Civiletatens Materielgård.

English: In connection with the establishment of district heating for Frederiksholms Kanal 28E + G, a foundation of primarily red bricks was found resting on large, hewn foundation stones. The remains are part of an 18th century economy building, which divided the large area between The Fortress's Materials Estate and The Civil Administration's Materials Estate.

Arkæologiske perioder: 1700-tallet

Anlæg og fund: Teglstensfundament

Nøgleord: Frederiksholms Kanal, teglstensfundament, økonomibygning, Civiletatens Materielgård.

2 Administrative data

Københavns Museum blev d. 17.10.2017 telefonisk kontaktet af HOFOR vedrørende fund af murforløb på adresse ved Frederiksholms Kanal i forbindelse med nedlægning af fjernvarme.

Gravearbejdet var startet op inden museet havde fået lavet en arkæologisk udtalelse for projektet. En ledningsplan var blevet fremsendt til museet 5.9.2017 men var desværre blevet overset, og der var derfor ikke blevet meldt tilbage til HOFOR.

Den 18.10.2017 besigtigede Niels Henrik Andreasen (KBM) anlægsarbejdet. Det aftaltes med entreprenøren og HOFOR at arbejdet blev standset indtil fundamentet var blevet dokumenteret, hvilket skete samme dag. Registreringen af det fremkomne fundament kunne udføres relativt hurtigt, og udgifterne til registreringen blev dækket af museet. Fundamentet kunne for størstedelens vedkommende blive liggende idet fjernvarmen kunne lægges ved siden af.

Herværende rapport er lagt i eDoc under administrativsag 2017-0311042 og er desuden gjort offentlig tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens nationale online register, Fund & Fortidsminder under sb.nr. 020306-925.

Lokaliteten er beliggende i inden for Københavns kulturarvsareal – 020306- 301.

KBM-nr. og Internt sagsnummer KBM4284, int.sagsnr.3702 Slots- og Kulturstyrelsens journalnr. - Amt København Herred Sokkelund Kommune København Kvarter Vester Sogn - Periode for feltarbejde 18.10.2017 Arkæologer Niels Henrik Andreasen Areal (m2) Volumen (m3) 0 Koordinatsystem - Højdesystem - X-koordinater - Y-koordinater - Meter over havet - Bygherre HOFOR A/S Hovedentreprenør -

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

3 Kulturhistorisk baggrund

Mens Frederiksholms kerne, bygget op omkring Ny Vestergades palæejendomme som midterakse, var forbeholdt det bedre borgerskab, var den sydlige del udstukket fra og ned til vandet militærets ejendom (Fæstningens Materielgård).

Gennem 1700-tallet undergik Fæstningens Materielgård en række ændringer. Blandt andet udstykkedes den nordlige del af matriklen til Civiletatens Materielgård, ved siden af hvilken Gardernes Hestekaserne opførtes i 1792.

Opførelsen af Civiletatens Materielgård (nr. 28) påbegyndtes i 1771. Hovedbygningen blev opført af hofbygmester G.D. Anthon efter tegninger af Jacob Fortling. Materielgården blev oprindeligt benyttet til statens civile bygningsarbejder. Desuden har en række kendte kunstnere haft deres bolig og atelier her.

Bygningen/bygningerne langs skellet mod syd (mod matr.nr. 246 ” Fæstningens Materielgård”) blev ligeledes opført 1771.1 Allerede på Geddes kvarterkort fra 1757 ses bygningerne dog meget tydeligt som en grænse mellem Civiletatens og Fæstningens respektive materielgårde.

Figur 2. Hovedbygningen til Civiletatens Materielgård med materielgården bagved, set fra Frederiksholms Kanal. Foto: Hovedstadshistorie.dk

1 Nationalmuseet 1972. Historiske huse i det gamle København, 61

Figur 3. Stadskonduktørens kort fra 1807 lagt over et moderne gadekort. Den røde cirkel indikerer det berørte område.

Figur 4. Insurance Plan of Kjøbenhavn (Copenhagen), Sept. 1908. Goad, Chas. E. Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger.

Figur 5. HOFOR’s ledningsplan med markering af placeringen af det fremkomne fundament. Den tynde grønne streg er forløbet af den ny fjernvarmegrøft.

Figur 6. Gården bag Civiletatens Materielgård set fra porten til Frederiksholms Kanal, mod ca. 1912. Lang smal, brolagt vej med forskelligartede, ældre huse på begge sider. I baggrunden mand med front mod fotografen og henstillet trækvogn. Den røde cirkel angiver placeringen af den berørte bygning. Mariboes Samling, ca. 1910-19. Kbhbilleder.dk

4 Besigtigelsens resultater

I forbindelse med besigtigelsen registreredes et teglstensfundament sat på kampesten. Teglstenene er fortrinsvis røde (genbrugte?) sten og er bevaret i to skifter. Fundamentet blev tegnet i plan og fotograferet. Fundamentet flugter med facaden på en eksisterende bygning med kraftigt skrånende tag (Fig. 7) og må tilhøre en fortsættelse af bygningen nedrevet i 1900-tallet.

På en beliggenhedsplan udfærdiget af Andreas Johannes Kirkerup i 1798 angives bygningen som ”materialehus og værksted for stenarbejde”. På Insurance Plan fra 1908 (Fig. 4) benyttes bygningen som hestestald (”Stables”).

Der er næppe tvivl om, at de fundne fundamenter hører til en nu nedrevet økonomibygning under Civiletatens Materielgård. Bygningen synes dog at være anlagt inden 1771, hvor Civiletatens Materielgård anlægges. Det er muligt, at den lange øst-vest-gående bygning indgik i bygningsmassen under Fæstningens Materielgård, og i så fald virker en datering omkring 1740 ikke urimelig.

Figur 7. Oversigtsfoto, set mod nordøst. Det ses hvordan fundamentet i bunden af grøften flugter med facaden på den okkerrøde bygning med det kraftigt skrånende tag i baggrunden.

Figur 8. De kraftige fundamentsten til teglstensmuren.

Figur 9. Værktøjsspor på fundamentsten.

Figur 10. Blik langs fundamentet mod sydvest (Vester Voldgade)