Paul Bergsøe Kollegiet
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
GRETA - “Green Infrastructure: Enhancing Biodiversity and Ecosystem Services for Territorial Development”
GRETA - “GReen infrastructure: Enhancing biodiversity and ecosysTem services for territoriAl development” Applied Research Greater Copenhagen and Scania Version 30/07/2019 This applied research activity is conducted within the framework of the ESPON 2020 Cooperation Programme, partly financed by the European Regional Development Fund. The ESPON EGTC is the Single Beneficiary of the ESPON 2020 Cooperation Programme. The Single Operation within the programme is implemented by the ESPON EGTC and co-financed by the European Regional Development Fund, the EU Member States and the Partner States, Iceland, Liechtenstein, Norway and Switzerland. This delivery does not necessarily reflect the opinion of the members of the ESPON 2020 Monitoring Committee. Authors Elin Slätmo, Kjell Nilsson and Eeva Turunen, Nordregio (research institute under Nordic Council of Ministers, www.nordregio.org) (Sweden) Co- authors Hugo Carrao, Mirko Gregor - space4environment (Luxembourg) Jaume Fons, Raquel Ubach, Roger Milego, Anna Marín UAB (Spain) Katherine Irvine, Jessica Maxwell, Laure Kuhfuss, Scott Herrett The James Hutton Institute (UK) Gemma-Garcia Blanco TECNALIA (Spain) Advisory Group Project Support Team: Blanka Bartol (Slovenia), Kristine Kedo (Latvia), Julie Delcroix (EC, DG Research & Innovation), Josef Morkus (Czech Republic) ESPON EGTC: Michaela Gensheimer (Senior Project Expert), Laurent Frideres (Head of Unit Evidence and Outreach), Akos Szabo (Financial Expert). Acknowledgements We would like to thank the stakeholders in Greater Copenhagen and Scania - among others technical experts and officials in the city of Malmö and the city of Copenhagen, Region Skåne, the Business authority in Denmark - who generously collaborated with GRETA research and shared their insight into green infrastructure throught the online consultations, phone interviews and meetings. -
Nordfronten Blev Nedlagt I 1920
N ordfronten I Ge ntofte Kommune Indledning Københavns Befæstning bestod, i sidste halvdel af 1800-tallet, af Vestvolden, som ligger langs motorringvejen fra Avedøre til Utterslev Mose, og Nord- fronten, som bestod af en fort- og en batterilinie fra Gladsaxe til Dyrehaven. Hertil kom store søbefæstninger, hvoraf Hvidøre Batteri og Charlottenlund Fort er omtalt i denne folder. Fæstningsværket, som var et af verdens længst sammenhængende, var 25-30 km langt. På dele af strækningen kan man stadig se dette imponerende fæstningsværk. Fæstningen blev bygget fra 1886-1894. Befæstningen blev sat i gang af rege- ringen Estrup som et defensivt forsvarsværk, der skulle forsinke en stormagt i en evt. erobring af København. Den blev bemandet under 1. Verdenskrig og udvidedes med skyttegrave og betonbunkers. Vest- og Nordfronten blev nedlagt i 1920. Søbefæstningen blev nedlagt gradvist i løbet af det 20. århundrede. Vestvolden er fra Utterslev Mose til Køge Bugt bevaret som et vigtigt rekreativt område. Denne folder beskriver kort resterne af fæstningsanlæggene i Gentofte Kommune. Nogle ligger på privat grund og er ikke tilgængelige. Oversigtskort 7 9 6 8 3 2 4 5 1 10 1 Vangede Fort 7 Ordrup Krat Batterier 2 Vintappergårdsstillingen 8 Hvidøre Batteri 3 Garderhøjfortet 9 Christiansholms Batteri 4 Bernstorffs Batteri 10 Charlottenlund Fort 5 Gentofte Batteri Oversvømmelserne (ikke angivet) 6 Ermelunden Vangede Fort Vangede Fort eller Batteri blev færdigt i 1888 og nedlagt i 1920. Det var et ca. 300 m langt åbent halvmåneformet batterianlæg med en foranliggende tørgrav. Anlægget bestod af 2 batterilinier, adskilt af en kasematbygning, der indeholdt ammunitionsmagasiner samt indkvarteringsrum. Vangede Batteri blev købt af Gentofte Kommune. -
Welcome to Gentofte Kommune a Great Place to Live and Work
Welcome to Gentofte Kommune A great place to live and work 3 Welcome! Citizen services and business Centrally located and green The proximity to Copenhagen and Øresund Gentofte has a makes Gentofte Kommune a fine, centrally high level of service, located municipality in which to reside, live low taxes and a and work. The municipality has fine public sound economy transportation services revolving around Hellerup Station. Work and business Jobcentre Gentofte’s business policy seeks continued Jobcentre Gentofte offers services to citizens growth and competitiveness for the busi- and businesses in Gentofte Kommune. For ness community in the municipality. The citizens, we’re able to provide information starting point and building blocks for this and guidance on education, jobs and policy are Gentofte’s local strengths, perfect- job-seeking. ly in line with the shared vision throughout Greater Copenhagen of generating growth For businesses, we can help with recruit- and jobs throughout the region. ment, upskilling and retaining the workforce and also provide information on oppor- tunities for taking on staff under subsidy Gentofte wants to be an schemes. attractive place to work, with skilled managers and You’ll find the Job Centre at gentofte.dk/ jobcenter and at Gentofte Town Hall via the employees who enjoy great entrance at Maltegårdsvej 1 working conditions Borgerservice (citizen services) Borgerservice can help with passports, The policy is based on the idea that settle- driving licences, marriages, the National ment and a positive business climate should Register, health insurance, if you want to Bernstorffsparken / Photo: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen. go hand in hand – supporting a well- change doctors, childcare placements, balanced city. -
Gentoftes Historie
HOVEDTRÆK AF GENTOFTES HISTORIE Forhistorien De historiske fund fra stenalder, bronzealder og Også Stolpehøjene ved Stolpegårdsvej i Vangede er jernalder er få og spredte. På Bloksbjerget, som godt bevaret. De ligger frit tilgængelige i 'Stolpegår- engang var en ø i 'Klampenborg Fjord', blev der dens' have og er særdeles synlige fra Stolpegårdsvej. efter 1. Verdenskrig gjort en del rige bopladsfund fra jægerstenalderen. Ørehøj eller Orehøj ved Øregårdsvænget i Hellerup lå på Øregårdens jorder og gav gården sit navn. Det De mest markante fortidsminder er de kuplede samme er tilfældet med flere af kommunens gamle bronzealderhøje, hvis antal vidner om en relativ tæt gårde, som ligeledes er blevet opkaldt efter bronze- beboelse i denne periode. Bronzealderhøjene er alle alderhøje, der lå på gårdenes jorder. Aurehøj er også placeret på de højeste punkter i landskabet, hvorfra en af de betydende høje i Hellerup. Den ligger i dag udsigten var smukkest. Mange kan idag være svære på Aurehøjvejs nordside. at finde, fordi de er tilplantede, afgravet eller belig- gende skjult i private haver. Der resterer 34 gravhøje Skjoldhøjene er to gravhøje, som ligger i villahaver i kommunen. Heraf elleve i Charlottenlund Skov og nord for Charlottenlund Skov. Højene har givet navn fire i Ermelunden. På kortet nedenfor er anført til Skjoldgården. På gårdens jorder lå tre andre høje, nogle af de væsentligste. som er blevet sløjfet. Brødhøjene ligger på hver sin side af Vældegårdsvej, syd for Bernstorffparken. De Baunehøj, som ligger øst for Vangede, var oprinde- er begge godt bevaret. lig én blandt mange bronzealderhøje, der lå på højdedragene vest for Gentofte Sø. -
1 Vedtægt for Samarbejde Mellem Dyssegård, Gentofte, Hellerup
1 Vedtægt for samarbejde mellem Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Helleruplund, Jægersborg, Maglegård, Ordrup, Skovshoved og Vangede sognes menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 43 (lov nr. 432 om menighedsråd af 1. juni 1994) om DEN FOLKEKIRKELIGE SKOLETJENESTE I GENTOFTE KOMMUNE Menighedsrådene i Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Helleruplund, Jægersborg, Maglegård, Ordrup, Skovshoved og Vangede sogne, Gentofte provsti, Helsingør stift, har vedtaget at samarbejde efter reglerne i denne vedtægt om at oprette og videreføre en folkekirkelig skoletjeneste. HJEMSTED OG FORMÅL § 01 Skoletjenestens hjemsted er Gentofte Kommune. § 02 Den folkekirkelige skoletjeneste i Gentofte Kommune har til formål at støtte samarbejdet mellem Folkeskolen og folkekirken i Gentofte Kommune bl.a. ved at gøre det nemmere for den enkelte lærer at komme i kontakt med kirker, præster, organister og andre kirkeligt ansatte i kommunen, at arrangere klassebesøg i kirkerne og at få besøg i klassen af de nævnte. SAMARBEJDETS FORM § 03 De samarbejdende menighedsråd hæfter solidarisk og indbyrdes med lige store andele for de økonomiske forpligtelser. Menighedsrådenes ejendomsret til skoletjenestens aktiver deles i samme forhold som den indbyrdes hæftelse. DELTAGERNE I SAMARBEJDET § 04 Skoletjenestens medlemmer er Dyssegård, Gentofte, Hellerup, Helleruplund, Jægersborg, Maglegård, Ordrup, Skovshoved og Vangede sognes menighedsråd. § 05 Efter skoletjenestens stiftelse kan nye medlemmer optages på vilkår fastsat af de samarbejdende menighedsråd i hvert enkelt tilfælde. Vilkårene godkendes af Kirkeministeriet. § 06 Et medlem kan opsige sit medlemskab med 12 måneders varsel med udgangen af et regnskabsår. dog kan et medlem udtræde af skoletjenesten med kortere varsel, såfremt de øvrige medlemmer samtykker heri. I særlige tilfælde kan kirkeministeren give tilladelse til, at et medlem udtræder uden de øvrige medlemmers samtykke, jfr. -
Atlas Over Bygninger Og Bymiljøer Kulturarvsstyrelsen Og Gentofte Kommune Kortlægning Og Registrering Af Bymiljøer
GENTOFTE – atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER 157 Gentofte 33 EMNE Kystbanens stationer LOKALITET MÅL Charlottenlund, Ordrup og Klampenborg 1:20.000 REG. DATO REGISTRATOR Forår/sommer 2004 Robert Mogensen, SvAJ og Jens V. Nielsen, JVN Ortofoto, 1:20.000 DDO©,COWI CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Historisk kort. Målt 1899 og rettet 1914, 1:20.000. KMS 2 3 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG Klampenborg BELLEVUE GALLOP- BANEN HVIDØRE Ordrup SKOVSHOVED HAVN TRAVBANEN CHARLOTTEN- Charlottenlund LUND SKOV CHARLOTTENLUND FORT HELLERUP HAVN Hellerup Stationsbygningernes udformning afspejler den tidsmæssige forskydning af banens udbygningsetaper. Mål 1:20.000 2 3 2 45 GÅRDVEJ GÅRDVEJ 2 2 CHARLOTTENLUND, ORDROP OG CHARLOTTENLUND, ORDROP OG KLAMPENBORG STATIONER KLAMPENBORG STATIONER Hellerup Station ligger i Københavns Kommune. Det gælder også stationsbygningerne, uanset at de Kulturhistorie & arkitektur sætter deres stærke præg på Ryvangs Allé’s nord- ligste stykke, som ligger i Gentofte Kommune, øst De fire jernbanestationer på strækningen mellem for stationen. Det bør nævnes, at den nuværende Hellerup og Klampenborg vidner dels om væsentlige Gentofte Station oprindeligt var identisk med den perioder i jernbanehistorien, dels om den interesse ældste station i Hellerup. man i tidens løb har vist jernbanens bygninger. Charlottenlund Station fik i 1898 den nuværende Ved anlægget af Nordbanen 1863-64, fra København meget store bygning. Arkitekt var Thomas Arboe til Helsingør over Hillerød, anlagde man også en (1836-1917). Han opførte over hele landet en række sidebane fra Hellerup til Klampenborg i forventning stationer med anvendelse af gule mursten i en saglig om, at udflugtstrafikken til skov og strand, herun- stil, med understregning af det stoflige i murværket. -
Historien Om Lille Constantia I Charlottenlund Charlottenlund
HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LIL LE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND HISTORIECNH AORMLO LTILTLEEN CLOUNDST ANTIA I CHARLOTTENLUND Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob 201 6 2016 2016 Ejerforeningen Lille Constantia Ejerforeningen Lille Constantia 2016 Ejerforeningen Lille Constantia 1 Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne. for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget. Esperance, oprindelse til områdets hhv. -
Fredede Bygninger
Fredede Bygninger September 2021 SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN Fredninger i Assens Kommune Alléen 5. Løgismose. Hovedbygningen (nordøstre fløj beg. af 1500-tallet; nordvestre fløj 1575, ombygget 1631 og 1644; trappetårn og sydvestre fløj 1883). Fredet 1918.* Billeskovvej 9. Billeskov. Hovedbygningen (1796) med det i haven liggende voldsted (1577). Fredet 1932. Brahesborgvej 29. Toftlund. Det fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i 1800-tallet), den fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Fredet 1996.* Delvis ophævet 2016 Brydegaardsvej 10. Brydegård. Stuehuset, stenhuset (ca. 1800), portbygningen og de to udhusbygninger (ca. 1890) samt smedien (ca. 1850). F. 1992. Byvejen 11. Tjenergården. Det firelængede anlæg bestående af et fritliggende stuehus (1821), tre sammenbyggede stald- og ladebygninger og hesteomgangsbygningen på østlængen (1930) samt brolægningen på gårdspladsen. F. 1991.* Damgade 1. Damgade 1. De to bindingsværkshuse mod Ladegårdsgade (tidl. Ladegårdsgade 2 og 4). Fredet 1954.* Dreslettevej 5. Dreslettevej 5. Det firelængede gårdanlæg (1795, stuehuset forlænget 1847), tilbygningen på vestlængen (1910) og den brolagte gårdsplads. F. 1990. Ege Allé 5. Kobbelhuset. Det tidligere porthus. Fredet 1973.* Erholmvej 25. Erholm. Hovedbygningen og de to sammenbyggede fløje om gårdpladsen (1851-54 af J.D. Herholdt). Fredet 1964.* Fåborgvej 108. Fåborgvej 108. Det trelængede bygningsanlæg (1780-90) i bindingsværk og stråtag bestående af det tifags fritliggende stuehus og de to symmetrisk beliggende udlænger, begge i fem fag, den ene med udskud og den anden forbundet med stuehuset ved en bindingsværksmur forsynet med en revledør - tillige med den brostensbelagte gårdsplads indrammet af bebyggelsen. F. 1994. Helnæs Byvej 3. Bogården. Den firelængede gård (stuehuset 1787, udlængerne 1880'erne). -
One Year's Treatment with the Glucagon-Like Peptide 1 Receptor
Journal of Clinical Medicine Article One Year’s Treatment with the Glucagon-Like Peptide 1 Receptor Agonist Liraglutide Decreases Hepatic Fat Content in Women with Nonalcoholic Fatty Liver Disease and Prior Gestational Diabetes Mellitus in a Randomized, Placebo-Controlled Trial 1,2, 1,2, 1,2,3 1,2 Louise Vedtofte y , Emilie Bahne y, Signe Foghsgaard , Jonatan I. Bagger , Camilla Andreasen 1,2, Charlotte Strandberg 4, Peter M. Gørtz 5, Jens J. Holst 6,7 , Henning Grønbæk 8, Jens A. Svare 9, Tine D. Clausen 10, Elisabeth R. Mathiesen 11,12, Peter Damm 12,13 , Lise L. Gluud 12,14, Filip K. Knop 1,2,7,12 and Tina Vilsbøll 1,2,12,* 1 Steno Diabetes Center Copenhagen, Niels Steensens Vej 2, 2820 Gentofte, Denmark; [email protected] (L.V.); [email protected] (E.B.); [email protected] (S.F.); [email protected] (J.I.B.); [email protected] (C.A.); fi[email protected] (F.K.K.) 2 Center for Clinical Metabolic Research, Gentofte Hospital, University of Copenhagen, Gentofte Hospitalsvej 7, 3rd floor, 2900 Hellerup, Denmark 3 Danish Diabetes Academy, Odense University Hospital, Kløvervænget 6, Entrance 93, 8th floor, 5000 Odense C, Denmark 4 Department of Radiology, Gentofte Hospital, University of Copenhagen, Gentofte Hospitalsvej 4A, 2900 Hellerup, Denmark; [email protected] 5 Department of Nuclear Medicine, Gentofte Hospital, University of Copenhagen, Gentofte Hospitalsvej 2, 1st floor, 2900 Hellerup, Denmark; [email protected] 6 Department of Biomedical Sciences, -
Dagsorden Til Møde I Bygnings- Og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 04-10-2018 17:00 Mødeafholdelse Mødet starter med besigtigelse på Sølystvej 23 og fortsætter derefter i Udvalgsværelse D. Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 04-10-2018 17:00 1 (Åben) Sølystvej 23. Fældning af et bevaringsværdigt med krav om genplantning ......................3 2 (Åben) Vespervej 31. Bibeholdelse af overskridelse af en tilbygnings højde og afstand mod naboskel .......................................................................................................................4 3 (Åben) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne ........................................5 4 (Lukket) Meddelelser fra formanden og spørgsmål fra medlemmerne ......................................5 Side 2 1 (Åben) Sølystvej 23. Fældning af et bevaringsværdigt med krav om genplantning Sags ID: EMN-2018-04229 Resumé Der skal tages stilling til, om et bevaringsværdigt bøgetræ på ejendommen Sølystvej 23 må fældes, fordi det ødelægger garagebygningen på naboejendommen, Sølystvej 21. Baggrund Ejeren af ejendommen Sølystvej 21, Jens Øllgaard, ansøger i juni måned 2016 Gentofte Kommune om at ophæve bevaringsværdien på et stort bøgetræ på Sølystvej 23. Ansøgningen begrundes med, at træet medfører skader på hans garagebygning, der er beliggende i naboskellet mellem de to ejendomme. Kommunens landskabsarkitekt besigtigede træet den 21. juli 2016 og bemærkede, at træets rødder og stamme, der står lige op ad garagen, har trykket så meget på garagevæggen, -
MEDLEMSNYT Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening STIFTET 1895 Marts 2021 Nr
MEDLEMSNYT Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening STIFTET 1895 Marts 2021 nr. 1 Jubilæet I 2020 kunne Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening, som Gentofte Kommunes ældste grundejerforening, fejre sit 125-års jubilæum. Og det glædede vi os til at markere med en virkelig gallafest for medlemmerne på Sølyst. Lokalerne var bestilt, køkkenchefen havde komponeret en lækker festmenu (ikke noget med en platte, men 3 retter med vin ad libi- tum), kunstneriske indslag var under overvejelse, og med alle gæster i festtøj skulle vi have haft en uforglemmelig aften i de smukkeste rammer. Men så ramte Corona-pandemien os, og alt måtte aflyses – eller udskydes til bedre tider! Lad os imidlertid skue tilbage til OCG´s 100-års jubilæum, som også blev fejret behørigt med fest på Sølyst. I den anledning forærede de øvrige fem grundejerforeninger i Gentofte Kommune OCG en smuk sølvdirigentklokke med graveret gratulation. Klokken opbevares hos den siddende bestyrelsesformand og ringler sine fine sølvklange ved bestyrelsesmøderne og især til den årlige, ordinære generalforsamling. For yderligere at markere 100-års jubilæet, også udadtil, forærede vi Gentofte Kommune den beplantning med påskelilier og pinselilier i grønsværen rundt om monumentet på Femvejen. Den gladeste forårshilsen, som år efter år omkranser og smykker Gentofte Kommunes markanteste monument, Femvejsobelisken. Kommunens afdeling Park og Vej, som på fin måde vedligeholder beplantningen, fortæller, at man i efteråret 2019 og 2020 supplerede med flere løg, denne gang med Narcisser, dvs. blandede påskeliljer og pinseliljer, og at planterne bliver gødet efter blomstring, så de kan samle ny energi til næste års blomstring. Derfor lader man også løvet stå til det visner, inden der klippes, som på det øvrige areal med græs. -
Gentofte Kommune
BYGNINGSVEDT lEGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 1963 BYGNINGSVEDTJEGT FOR GENTOFTE KOMMUNE Stadfxstet af boligministeriet den 22. janua r 1963 TILLJEG NR. 1. I den af boligministeriet den 22. januar 1963 stadfxstede bygningsvedtxgt for Gentofte Kommune xndres § 12 til: § 12. Gebyrer. Stk. 1. For de i denne vedtxgt omhandlede forretninger be tales til kommunen afgifter i overensstemmelse med nedensdl.en de bestemmelser. De i stk. 2 og 3 anf0rte bel0b er - bortset fra mindsteafgiften - grllndbel0b, som reguleres efter det i medf0r af loy nr. 83 af 16. marts 1963 beregnede reguleringspristal med basis januar 1963 = 100. Regllieringen foretages pa grund lag af det pristal, der er gxldende ved byggetilladelsens ud stedelse. Stk. 2. For tilladelse til opf0relse af bebyggelse betales - medmindre forholdet omfattes af stk. 3 - en afgift pr. m2 brllt toetageareal. Bruttoetagearealet beregnes efter reglerne i Byg ningsreglement for lwbstxderne og landet, idet dog kxlderareal og garage areal medregnes. Afgiften udg0r for de f0rste 1000 m2 bruttoetageareal 100 0re Pl'. m2 og for yderligere bruttoetage areal 50 0re pro m2 • Afgiften andrager mindst 40 kr. Stk. 3. For tilladelse til opf01'else af bebyggelse, der helt eller delvis indrettes til erhvervsformal, samt de i byggelovens § 41, stk. 1, b, omhandlede bygninger til sxrlige formal betales en afgift pro m3 af hele bygningens rumindhold, malt fra under side af kxldergulv til overside af tag. Afgiften Udg01' for de f0rste 30.000 m3 40 0re pro m3 og for yderligere rumindhold 20 me pro m3. Opf0res bebyggelsen med udleje for 0je, kan af giften for tilladelse til fxrdigg0relse af de enkelte lejemal ved f0rste udlejning fastsxttes til 20 0re pr.