CAMPUS EMDRUP Lignende Areal Danner En Visuel Grøn Forbindelse Mod Emdrup Sø
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Bilag 1 Emdrupborgs bebyggelser er et sammensat anlæg med markante røde murstensbygninger, der ligger trukket tilbage fra Tuborgvej. Et park- CAMPUS EMDRUP lignende areal danner en visuel grøn forbindelse mod Emdrup sø. Startredegørelse Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan for Campus Emdrup Infotekst Ny bebyggelse foreslås placeret på et areal tæt I forlængelse af Lersø Park Allé er der kig ved Emdrup Station. Et eksisterende beton- til campusområdet ved stationen. Arealet byggeri skal enten rives helt ned eller delvist foran bebyggelsen i sammenhæng med indgå i den nye bebyggelse. Emdrup Station har potentiale som ankerpunkt og ankomstareal for den nye campusbebyggelse. Luftfoto af området med det aktuelle lokalplanområde afgrænset med hvid ramme. (Illustration: E+N) Projektet Baggrund Bygherre Bygningsstyrelsen Aarhus Universitet (AU) har besluttet at koncentrere de fleste af AU´s aktiviteter på Sjælland på deres campus i Arkitekt E+N Arkitektur A/S har udarbejdet volumenstudier. Der skal efterfølgende Emdrup, hvor Institut for Uddannelse og Pædagogik lig- udskrives arkitektkonkurrence. ger. Det er i første omgang planen, at Danmarks Miljø- Hovedgreb Bebyggelsesmæssig fortætning på Aar- undersøgelser i Risø ved Roskilde skal flyttes til Emdrup. hus Universitets campus i Emdrup. Ny Campus Emdrup er placeret i et område, der er præget af bebyggelse placeres trukket tilbage fra åbne boligbebyggelser og gennemskåret af infrastruktur. vejen tættest ved Emdrup Station med Udviklingen af universitetsmiljøet skaber en fortætning åbninger mod eksisterende bygninger, ved Emdrup Station og bidrager til at skabe en mere sam- ankomstområde og stier/adgange. mensat bydel. Etageareal ca. 25.000 m2 nybyggeri Bebyggelsespct. max. 135 For at belyse mulighederne for en udbygning er der udar- Parkering Biler: I størrelses ordenen 1 pr. 150 m2 bejdet volumenstudier. Efterfølgende skal der udskrives - cykler og biler etageareal (forventeligt 350 pladser ved en arkitektkonkurrence med Bygningsstyrelsen som en udbygning med op til 25.000 m2) bygherre. Ønsket er, at fortætte universitetets areal ud Cykler: 0,5 plads pr. studerende/ansat mod baneterrænet. Derved sikres størst muligt hensyn til (forventeligt 2.000 pladser) Campus grønne parklignende område samt de gamle røde murstenshovedbygninger (Emdrupborg). Et lokalplanfor- slag vil blive udarbejdet på baggrund af arkitektkonkur- rencen. Stedet Området er placeret i bydelen Bispebjerg og er beliggende Fakta som en afgrænset enklave omkranset af baneterrænet, Eksisterende bruttoarealer 27.406 m2 Tuborgvej, Emdrupvej og matrikler nord for området. jf. bygningsreglementet (Kælder - medregnes ikke) Egenart Grundstørrelse 39.298 m2 Emdrupborgs bebyggelser ligger trukket tilbage fra Eksisterende bebyggelsespct. 70 Tuborgvej med en markant bygningsfront med et park- Ønsket nybyggeri op til 25.000 m2 lignende areal foran. Det grønne træk danner en visuel 2 forbindelse til det skrånende parkstrøg på den anden Samlet bruttoetageareal ca. 52.500 m side af Tuborgvej med forbindelse til Emdrup sø. Centralt Ny bebyggelsespct. 134 i området omkranser bebyggelserne et grønt rum, der Friarealprocent mellem 35-50 pct. fungerer som et centralt uderum på campus. En træallé markerer placeringen af en tidligere løbebane. Bygningsmassen på arealet fremstår som et sammensat sens funktioner og sammenhænge. Arkitektkonkurren- anlæg. Emdrupborg blev bygget af den tyske besættel- cen skal belyse, hvordan den eksisterende træallé så vidt sesmagt under 2. verdenskrig og har siden tilblivelsen i muligt kan bevares helt eller delvist, se endvidere afsnit- 1940’erne fungeret som undervisningsinstitution. Efter tet om Anbefalinger. Der skal beregnes en 6 m beskyttel- krigen eksproprieredes anlægget af den danske stat. I seszone om de træer, der bevares. 1960-erne blev bebyggelsen langs baneterænet tilføjet. I al sin sammensathed har det eksisterende bygningsanlæg Mobilitet gennemgående høj arkitektonisk kvalitet, der rummer Campus Emdrup har en stationsnær beliggenhed ved væsentlige fortællinger om undervisningens udvikling Emdrup Station. Der er gennemført en parkeringsanalyse, og er et stykke unikt kulturhistorie om besættelsen og som peger på, at parkeringsbehovet vil være i størrelsesor- efterkrigstiden. denen 1 plads pr. 150 m2 etageareal. Udlægning af nye par- keringspladser vil blive en del af arkitektkonkurrencen og Ankomsten og sammenhængen med stationen har poten- forventes placeret foran Emdrupborg ved en optimering tiale som ankerpunkt og ankomstrum for det nye cam- af terrænparkeringspladserne samt delvist i kælder langs pusbyggeri. Dette areal ligger delvist udenfor campus-ma- baneterrænnet. Cykelparkeringen skal være 0,5 pladser pr. triklen, og muligheder for en samlet bearbejdning af dette studerende/ansat i overensstemmelse med kommunepla- areal vil blive belyst i arkitektkonkurrencen. nen. Dette svarer til ca. 2.000 pladser. Halvdelen af cykel- parkeringerne skal være overdækket. Arkitektkonkurren- Det forventes, at nogle af de træer, der er registreret som cen skal afdække indretningen for bil- og cykelparkering. bevaringsværdige, må fældes for at optimere bebyggel- Rejst byggefelt, der viser vejle- dende zoneinddeling. Principper for ny bebyggelse: • Zone 1: Mulighed for at be- byggelse i dele af volumet 24 kan overskride 24 m, dog EMDRUPVEJ 12 maks 32 m. orb. evt. ny f Z4 EMDRUP Z2 12 24 m • Zone 2: Maks 24 m. Op- Z3 VEJ brydning af bebyggelsen 24-12 m (i arkitektur/volumen) mod banen skal modvirke Z1 12 bagsidekarakter. 24-32 m GVEJ orbindelse • Zone 3 skal opfattes som evt. ny f TUBOR en overgangszone uden forplads massivt byggeri, hvor der [ankomstareal] kan skabes overgange fra zone 1 og zone 2 til det eksisterende Emdrupborg. (Illustration: E+N) Mål og planer Kommuneplan Foreslået fremtidig KP-ramme for området: I Kommuneplan 2011 er området udlagt til institutioner O3 – Institutioner og fritidsområder og fritidsområder (O2) med en maksimalt bebyggelsespro- (forslag til rammeændring indgår i kommuneplan- cent på 110 og en maksimal bygningshøjde på 24 m. revision 2015) Maks. bebyggelsesprocent 150 Rammeændring Maks. bygningshøjde 24* En realisering af det aktuelle projekt forudsætter en Friarealpct. boliger - ændring af kommuneplanens rammebestemmelser. Det Friarealpct. erhverv - foreslås derfor, at området ændres til O3 med en maksimal 2 bebyggelsesprocent på 150, og at der tilføjes en særlig be- Parkeringsdækning Højst 1 pr. 100 m stemmelse om, at bygningshøjden for dele af bebyggelsen *Der indføres følgende særlige bestemmelse: I en lokalplan i en lokalplan kan fastsættes til maksimalt 32 m. Det fore- kan bygningshøjden for dele af bebyggelsen fastsættes til slås endvidere, at en ændring af kommuneplanrammen maksimalt 32 m. sker som led i kommuneplanrevisionen i 2015, parallelt med lokalplanprocessen. Kommuneplanrammen foreslås ændret under hensyn til at muliggøre bedre udnyttelse af et stationsnært areal. Udvikling af områdets funktion skaber øget beskæftigelse og vækst. I forbindelse med som universitet understøtter desuden vækst og uddan- udviklingen af Campus Emdrup har Aarhus Universitet nelse i København. igangsat udviklingen af et idékatalog, der har til formål at kortlægge bæredygtige initiativer, der kan benyttes Byliv i universitetets byggeprojekter. Idékataloget beskriver I ”Metropol for mennesker” er målet, at København skal konkrete tiltag indenfor emnerne social, miljømæssig og være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med økonomisk bæredygtighed, fx. solceller, grønne tage og byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. dyrkning af udearealer. Planen er, at Emdrup-projektet Det er intentionen, at sikre et godt campusliv og et åbent skal være pilotprojekt, hvor brug af idékataloget bliver en universitetsmiljø ved i sammenhæng med de nye bebyg- del af en samlet bæredygtighedsstrategi. gelser at skabe en landskabelig helheds plan med nye ankomstrum og forbindelser gennem området. Arkitektur Københavns Kommunes Arkitekturpolitik har fire hoved- Bæredygtighed målsætninger, nemlig styrkelse af byens egenart gen- København vil blive verdens første CO2-neutrale hoved- nem bevaring og udvikling, fremme god og bæredygtig stad i 2025, og dette skal ske samtidig med, at kommunen arkitektur, udvikling af nye byrum og urbane landskaber Z1: 24-32 m Z2: 24 m Z3: 12-24m Foto set fra Tuborg- vej mod vest med høj- degrænser indtegnet. (Illustration: E+N) samt udvikling og fremme af processer, der sikrer arkitek- Anbefalinger tonisk kvalitet og bæredygtige løsninger. Processen med Forvaltningerne vil i det videre forløb i samarbejde en arkitektkonkurrence understøtter en bred forankring med bygherre og rådgivere særligt fokusere på følgende og kvalificering af projektets arkitektoniske og landskabe- temaer: lige kvaliteter. Forbindelser Andre planer Forbindelser til og fra området skal sikre tilknytning og Projektet for campus åbner området mere op i forhold til sammenhæng mellem universitetsområdet og lokalom- det omgivende kvarter. Også andre igangværende planer rådet. Forbindelser i tilknytning til ankomst og gennem er med til at skabe udvikling i kvarteret. I en del af byde- området kan ved at knytte an til særlige udadvendte len arbejdes med en udviklingsplan som en del af arbejdet funktioner eller åbenheder i bebyggelserne understøtte med de udsatte byområder. På Bispebjerg Hospital sydvest synlighed og åbenhed omkring universitetsmiljøet. for campus sker der en udvikling i de kommende år til et nyt stort hospital i en helhedsplan, der åbner hospi- Arkitektonisk