ANOHNI: MIRACLE NOW EN INTRODUKTION TIL UDSTILLINGEN / AN INTRODUCTION TO THE EXHIBITION MAY 24 – AUGUST 5 2018 MIRACLE NOW “Does nature evolve, or does She just change? So much information can now be stored in a tiny space. Scientists have said recently that ancestral trauma changes our genome in detectable ways. I imagine that in the future we shall put a drop of water into a machine and it will reveal to us every moment that its atoms have ever ex- perienced, and every living and inanimate body that it has ever been a part of. When I first staged the play Miracle Now in 1995, my dream was that Nature would remem- ber every one of Her vanished faces, and that this knowledge would somehow inform Her next iteration. This was a hopeful idea to me, in the face of impending eco-col- lapse.” – ANOHNI “Nothing goes unrecorded. Every word of leaf and snowflake and particle of dew, as well as earthquake and avalanche, is writ- ten down in Nature’s book.” – John Muir, 1872 ANOHNI: “Where do we go when we die?” Nola Taylor: “Back to country.” – Conversation with Nola Taylor, Martu elder, Western Australian desert, 2015. Video Stills: Miracle Now, 1996/2018, ANOHNI/James Elaine MIRAKLERNES TID ANOHNI I NIKOLAJ KUNSTHAL Det er en stor ære at vise den første store Med udstillingen i Nikolaj Kunsthal håber vi soloudstilling med ANOHNI i Norden i at åbne op for spørgsmål og diskussioner Nikolaj Kunsthal. ANOHNI er bedst kendt omkring frigørelse, filosofi og miljø i en som musiker, men udtrykker en dybt en- bredere forstand – og ikke mindst håber vi, gageret tilgang til verden gennem sin visu- at miraklernes tid ikke er forbi endnu. elle kunst. Hendes baggrund i New Yorks undergrundsmiljø i 90erne er præget af Udstillingskoordinator i Nikolaj Kunsthal, systemsammenbrud og en erfaringsbåret Helene Nyborg Bay. erkendelse, som bl.a. aids-epidemien medførte. Den dystre tematik i ANOHNIs praksis indeholder dog håb og taler for mere cirkulære og feminine værdier frem- for en hierarkisk tilgang, som man finder det i mange indfødtes natur- og livssyn. ANOHNI har bl.a. ladet sig inspirere af kunstnere som fotografen Peter Hujar, maleren Jack Smith og Butoh-danseren Kazuo Ohno. Udstillingen Miracle Now trækker på en dokumentation af et teater- stykke, som kunstneren opførte for første gang i 1995. ANOHNIs arbejde udspringer af performance, men har også tydelige referencer til automatisme med fremhæ- velsen af det underbevidste og surreale. Ved at følge sin intuition og sanseverden udtrykker ANOHNI presserende og til tider også kontroversielle reaktioner og kom- mentarer til den postindustrielle æra, vi lever i. Billedkunsten er for hende et frirum, hvor hun kan udtrykke sig på en anden måde end i sin musik. Vi får med udstil- lingen indblik i et hudløst ærligt, men også meget generøst og personligt univers, et mikrokosmos, der afspejler en del af det makrokosmos, som vi alle er en del af. THE AGE OF MIRACLES ANOHNI AT NIKOLAJ KUNSTHAL It is a great honour to present the first With this presentation at Nikolaj Kunsthal solo exhibition by ANOHNI in the Nordic we hope to open up to questions and dis- countries at Nikolaj Kunsthal. Known as a cussions related to liberation, philosophy musician, ANOHNI also has a highly com- and the environment in a broader sense mitted visual approach to the world around – and, not least, we hope that the age of us. Her background in the New York miracles is not past yet. underground scene of the early 90s comes with a systems collapse, experience-based Exhibition co-ordinator at Nikolaj Kunsthal, awareness, shaped, among other factors, Helene Nyborg Bay. by the AIDS epidemic. The sombre themes in ANOHNI’s artistic practice has a nature of hope and advocates values still upheld by many indigenous communities, nurtur- ing a more circular and feminine, rather than hierarchical, approach. ANOHNI is inspired by, among others, artists such as photographer Peter Hujar, painter Jack Smith and Butoh dancer Kazuo Ohno. The exhibition Miracle Now draws from documentation of a theatre piece first staged by ANOHNI in 1995. ANOHNI’s oeuvre is rooted in performance while also displaying obvious references to automatism with an emphasis on the sub- conscious and the surreal. By following her intuition and the world of her senses, ANOHNI formulates a pressing response and sometimes controversial reactions and comments to the post-industrial era in which we are living. To her, visual art is a space in which she can express her- self in another way than as a singer. This exhibition provides an insight into a raw and naked but also highly generous and personal universe, a microcosm reflecting a part of the macrocosm of which we are all a part. Die Frau, 2016 ANOHNI: EN FLÆNGE I HIMLEN AF JULIANA ENGBERG Den antropocæne tragedie er over Jagten på det ”moderne” – maskiner os. Selvom skeptikere benægter det, drevet af fossile brændstoffer, industri- bekræfter videnskaben, at menneske- alisering, mega-urbanisering, som alle heden har grebet ind i planetens geologi gælder for at være fremskridt – har faktisk og økosystemer i en sådan grad, at vi er ført os forfærdende tæt på undergangen. trådt ind i det, der af mange betegnes som Den antropocæne tidsalder er et økologisk den sjette masseudryddelses tidsalder. selvmord, som foregår med en ubegribelig Den menneskeskabte overbefolkning og hast og spredning. det tilhørende forbrug, katastrofale vejr- fænomener forårsaget af klimaforandrin- Disse forudsigelser om en katastrofe, ger, ødelæggelsen af rammerne for dyreliv hvor menneskeheden og jorden under ét og rovdriften på naturressourcerne har alle raser mod udslettelse, har fået mange til medvirket til, at vi har mistet dyre-, plante-, at se med nye øjne på den gamle visdom hav-, insekt- og mikrobiologiske livsformer og åndelighed, man finder hos indfødte i et hidtil ukendt og accelererende tempo. folk, hvor trossystemer og eksistens er grundlæggende knyttet til forestillingen I bogen The Future of Life forudså biolo- om land – en geosofisk (jord-centreret) gen og miljøfilosoffen Edward Osborne snarere end en teosofisk (guds-centreret) Wilson, at hvis det nuværende tempo for bevidsthed. den menneskelige indgriben i biosfæren fortsætter, vil halvdelen af jordens højere De indfødte folks åndelighed bekender sig livsformer være uddøde i år 2100. til, at alle elementer på jorden og i univer- set er forbundet på kryds og tværs – det Den seneste masseudryddelse – på levende og det ikke-levende – og at plan- grænsen mellem Kridt og Tertiær, også ter og dyr, landskaber og himmellegemer kendt som K/T-grænsen - indtraf for 65 er beslægtet med hinanden. Disse kulturer millioner år siden. Videnskabsfolk mener, afviser den dualisme, der ligger i opdelin- at den var forårsaget af klimaforandringer, gen mellem krop og sind, og som sætter samtidig med at havoverfladen sank til et intellekt over intuition, og som er grund- kritisk niveau, og efter en tid opstod der laget for den analytiske modernisme, til en katastrofal proces, da en gigantisk fordel for et trossystem, som i sit inderste asteroide eller komet ramte jorden på den væsen er orienteret mod at beskytte mexicanske halvø Yucatán. Dette menes at Moder Jord, hvorfra alt liv udspringer. have udviklet sig langsomt over mange år- tusinder. I modsætning hertil har den sjette Fra et økologisk synspunkt har denne masseudryddelse bevæget sig fremad i adskillelse mellem krop og sind betydet, et stadig hurtigere tempo. Ifølge viden- at der er opstået en forestilling om, at skabelige vurderinger har op mod 50% af naturen blot er materie, hvis formål er den udryddelse, der har ramt dyrearter og at levere brændstof til et modernistisk, deres habitat, fundet sted fra 1970 til i dag. maskinbaseret liv – hvor der graves efter 7 mineraler, bores efter olie, hvor havene men, collagen og den japanske Butoh- gennemtrawles for lækkerier, hvor der i praksis, og med dem kan hun reflektere stedet for land er opfyldning og urbanitet. over, undersøge, hylde og gå i et med et Inden for kunsten har denne dualisme ført univers, hvor meta og materie er indbyrdes til en analytisk modernisme, som har skabt forbundet. en æstetik baseret på rene, rationelle for- mer – platoniske former – udtrykt i orden, Over nu flere årtier har der været en særlig geometri, mønstre informeret af en intel- aktiv, besjælet kraft på spil i ANOHNIs lektuelt appliceret og systemisk tilgang, kunstværker, som omfatter malerier og som har stræbt efter at rense, destillere og tegninger på papir (atrofierede, man gøre det aktive kosmos inaktivt. En moder- bliver bange for, om de holder), collage- nisme som har ”renset” naturen ud fra en totempæle (sammenstablede billed- taktik om at gøre den abstrakt og syntetisk. digte og kommentarer om miljø, aids, geopolitik), diverse objekter reddet fra Men i kunsten som i de indfødte kulturer undergang (beroliget, forvandlet, genfødt er intuitionen altid kommet til udtryk i som levedygtige, hybride, surrealistiske parallelle æstetikker – hellenisme, gotik, hermafroditiske former) og skulpturelle barok, rokoko, symbolisme og surrealisme værker (med overflader og huller, hvor fejl har alle trukket på gamle geosofiske, og asymmetri er i orden, ja velkomne). stammerelaterede og hedenske overleve- Modernismens glatte, antiseptiske, ringer. I nyere tid har forskellige retninger anæmiske, iltfattige og uberørte overflader interesseret sig for dematerialiseringen åbnes op af ANOHNIs formaning om at af kunst, dens potentiale for forandring, trække vejret, at være en krop løftet ud af installations- og andre inddragende kunst- graven – en fornedret, plaget, nedbrudt miljøer, transcendent minimalisme og det krop, som gennemgår en katartisk forvand- ynkelige i materialismen og har på ny ling for derefter at blive sat fri og forenet betonet kraften i det intuitive og opereret igen som indbyrdes forbundet materie. med en endnu tættere forbindelse til det kollektivt ubevidste i de nedarvede æld- ANOHNIs måde at afsætte mærker på gamle og indfødte indsigter.