DOCSLIB.ORG

Fra Workshops Faglig Grupper

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Fra Workshops Faglig Grupper Fra workshops faglig grupper Skoler Gruppe 1: Piareersarfiit Marie Sofie Pedersen, Piareersarfik, Nuuk Najannguaq Knudsen, Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Dina Dorph, Socialforvaltning, Nanortalik Bibi Alaufesen, Socialforvaltning, Ilulissat Judithe Petrussen, Socialforvaltning, Aasiaat FÆLLES om at Børnehjem lave en Socialforvaltning Plejefamilier HANDLEPLAN med den unge Tværfagligt samarbejde Behandlingsmøder mhp. lave hand leplan Klare regler og retningslinjer med efterværn Den unge. Hjemmet og forældrene 1 Fra workshops faglig grupper Gruppe 1: Lovgivning skal være mere klar, tydeliggøre om hvornår arbejdet med efterværn skal starte. Hertil om hvem der skal have ansvaret for at arbejde med efterværn og i samarbejde med hvem. Handleplan skal tilpasses den unge. Hjemgivelse skal planlægges. I dag er sagsbehandlere eneansvarlige, ansvarsfordeling skal reorganiseres. 2 Fra workshops faglig grupper Gruppe 2: Samuel Simonsen, Socialudvalget, Nanortalik. Malene Biilmann, Socialforvaltning, Ilulissat. Benedikte A. Jerimiassen, Socialforvaltning, Kangaatsiaq. Simone Krølle Petersen, Sarliaq, Ilulissat. Nauja Benjaminsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Kaalat Wilche , IN, Nuuk. Ændring af børn og ungeforordningen Mere synlige retningslinjer for efterværn (ressourcer, økonomi og udslusningsmuligheder) Langsigtede og helhedsorienteret handleplaner (½ år før 18. år) Ansvarsområder skal synliggøres (KANUKOKA, Departementet, Kommunerne) 3 Fra workshops faglig grupper Gruppe 3: Bent B. Kristiansen, Socialudvalget, Ilulissat. Mette Sonniks, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Ane Marie Kreutzmann, Familiecenter, Maniitsoq. Jens Pavia Lennert, MATU, Nuuk. Tina Broberg, Socialforvaltning, Qeqertarsuaq. Ane Louise Løvstrøm, Socialforvaltning, Upernavik. Bodil Højer-Jensen, Piareersarfik, Qaqortoq. Alle unge i Grønland skal garanteres en uddannelse. Alle unge i Grønland skal garanteres en bolig/hybel/kollegie. Lovgivnings rammebeskrivelse Målgrupper Samarbejde på tværforvaltningsmæssigt Langsigtet strategi for efterværn Ungdomsboliger Hjælpeforanstaltninger Netværk (husk familien) 2010 2020 Udslusning 10% 90% Økonomisk tænkning 90% 10% 4 Fra workshops faglig grupper Gruppe 4: Magga Fencker, Socialforvaltning, Ilulissat. Annette Johnsen, IN, Nuuk. Rene Kristensen, MA, Uummannaq. Ingelise O. Henriksen, Socialforvaltning, Aasiaat. Eydna Nyvang, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Hilda Zeeb, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Qeqertarsuaq. Clara Olsen, Piareersarfik, Sisimiut Bedre skole/uddannelsesmuligheder for udsatte børn og unge. Tidligt indsats på uddannelsesområdet Hvordan skal efterværn foregå? Institution Plejefamilier Familiecentre Indføre efterværn i Grønland skal være en rettighed. Gode argumenter for ikke at bevilge efterværn. Indføre fortrydelsesret som i Norge! Fokus på ressource og positive kvaliteter i beskrivelserne af børn og unge. Bl.a. i fm. ansøgninger og lign. Positive sider er ikke ensbetydende med at børn og unge kan klare sig selv/klare at blive hjemgivet. 5 Fra workshops faglig grupper Gruppe 5: Anda Poulsen, Røde Kors Børnehjemmet, Nuuk. Kisea Bruun, KANUKOKA, Nuuk. Laura Sebulonsen, Tasiigaa, Narsaq. Karl Andersen, bruger af efterværn, Uummannaq. Dorthie Kanuthsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Estella Møller, Familie og bistand, Sisimiut. Efterværn på grønlandsk skal oversættes med ”nammineersinnaanissamut piareersarneq” Samarbejdet mellem døgninstitutioner og kommuner skal forbedres. Indførelse af fortrydelsesret for den unge og lave oplysning om muligheden. Der er for stort hul mellem 15 til 18 år for at gå på Piareersarfiit. Forbedre alt arbejdet med ”Klar til voksenliv” for den unge. Oplæg fra andre lande er gode, men det er vigtigt at vore egne ressourcer med opkvalificerede og dygtige pædagoger og lærere også laver fremlæggelser. 6 Fra workshops faglig grupper Gruppe 6: Astrid Fleischer Rex, Socialudvalget, Nuuk. Ann Andreassen, MA, Uummannaq. Kurt R. Pedersen, Velfærdsforvaltning, Tasiilaq. Johanne Skifte, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Maniitsoq. Inge Lennert, Piareersarfik, Ilulissat. Tilføjelse til Børns rettigheder: Alle børn og unge skal tilbydes efterværn Børn anbragt i familiepleje skal tilbydes aflastning (uden løntræk for plejefamilie). Plejebørn der knytter bånd, relationer og tillid må ikke briste. Hjemmeboende børn skal have mulighed for efterværn hvis behovet er der og hvis de ønsker hjælpen. 7 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Torben Alne, Meeqqat Illuat, Nuuk. Karla E. Bisgaard, Piareersarfik, Narsaq. Aaja Chemnitz Larsen, Velfærdsforvaltning, Nuuk. Sara Josefsen, Angajoqqaarsiat peqatigiiffiat, Nuuk. Jakob Fencker Noahsen, Piorsaavik, Nuuk. Inge Staub Nielsen, Socialforvaltning, Ilulissat. Helhed: Løsninger findes ved at tænke i helheder. Nedbrød siloerne i social- uddannelses og sundhedssektoren. Tværfagligt projektorientering. Koordinering: Plan opstartes ved 15. år. Boligproblemer. Præciser hvem der følger op og holder kontakten. Handleplaner er vigtige men skal koordineres. Det kan indgå i kontrakten. Koordinering mellem instanser, også internt i kommunen. 8 Fra workshops faglig grupper Gruppe 7: Fleksibilitet: Regler og paragraffer skal ikke være begrænsende, men være med til at skabe muligheder. Man bør arbejde mere på fleksibelt skolesystem, så systemet tilpasses den enkelte elev og ikke omvendt. Generelt: Loven er god. Men der bør være en forpligtelse omkring efterværn. 9 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 1: Forudsætninger for efterværn skal være tværfagligt på tværs af alt! Også internt i Selvstyret. Være helhedsorienteret, have realistiske mål, midler og tid afsættes, have fokus på at kunne rumme, håndtere og være praktiske anlagte overfor børn og unge i folkeskolen. Fleksibelt skolesystem. Fokus på efterværn. På den korte bane: Det er vigtigt at være realistiske, at bruge retningslinjer til at skal serviceharmonisering. Efterværn planlægges fra 15. år inkl. boligansøgning og planlægge uddannelse. Sermersooqs efterværn vil have fokus afspejlet i strategi og retningslinjer og organisering. På den korte bane indkalder fagchef på tværs af afdelingerne til koordinerende møde: hvad gør vi i dag (kurser + supervision, tidlig indsats, drengegrupper, familievejledere, Piareersaavik) og hvordan ønsker vi at gøre det fremover. På den lange bane, det er vigtigt at afsætte ressourcer med tid og midler. Det er vigtigt at tiltag tager udgangspunkt i unges behov. Det skal være attraktivt for den unge. Haderslev model er spændende. 10 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 2: Handleplaner er vigtige. At der skal laves en fælles handleplan og involvere socialforvaltning, skolen, den unge selv, døgninstitutionen, plejefamilie og andre involverede omkring den unge bør være med til at lave handleplan omkring den unge. Formål med handleplaner. Hvem tager ansvar for hvilken del af handleplanen og ikke at man venter på de andre tager initiativer. Arbejdet omkring den unge vil blive mere fremadrettet og mere klar på ansvar. Tidligt indsat, at handleplan skal planlægges tidligt ved dets 15. år og ikke vente til den unge fylder 18 år. Rettigheder for den unge som part i egen sag. Den unge følger planen og skal have sin egen kontaktperson/personlig rådgiver. Kontaktpersoner/personlig rådgivere bruges for sjældent. Vi skal gøre ligesom i Terminalen i Haderslev og lave et værested for de unge. Det er også vigtigt for den unge at planlægge uddannelse og bolig. Det skal være nemmere for kommunen at søge om og tildele socialbolig til den unge og ikke vente på dets 18. år. 11 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Arbejdet med efterværn skal være en glæde, større og ydelsen større. Arbejde og tiltag med efterværn skal udvikles. Formålet skal være at samfundet skal løfte opgaven sammen, således bliver den unge også en ressource for samfundet og det var det gode formål med seminaret. Gode erfaringer bør komme frem i samfundet, det vil give håb og mål for mere udvikling. Kurser og samarbejde skal have en fællesnævner og udnyttes. Ressourcer skal udnyttes. Vi skal have 10 års mål med arbejdet/handleplan. Lov tiltag skal også tages alvorligt. Alle børn og unge er vigtige, de har rettigheder og deres behov for hjælp skal tages alvorligt. 12 Workshops kommunegrupper Sermersooq gr. 3: Efterværn i Grønland skal være attraktivt, interessant og sjov. Fælles fodslag – fælles tiltag. Større udbytte af efterværn i Grønland. Tiltag der lykkes skal mangfoldiggøres til andres inspiration. Pædagoger og socialrådgivere skal bruges mere optimalt. Kræfterne skal spredes ud. Børn og ressourcesvage familier skal prioriteres i samfundet de næste 5 – 10 år. Samfundet har brug for hvert barn i fremtiden. Alle har behov for tryghed og sundhed for en god udvikling. 13 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 1: Lokal forankring af efterværn. At få udbygget det er og fungerer. Døgninstitutioner med udslusningshuse. Opkvalificere plejefamilier i mindre byer og bygder. Stab af kontaktpersoner med forskellige fagligt baggrund. Mennesker med ressourcer, engagement og overskud. De skal følges midler med. Begynde at snakke efterværn med den unge tidligt som muligt. Naturlig overgang til voksenliv, ikke ensbetydende med at den unge skal klare sig ved dets 18. år. Efterværn som rettighed for den unge under 23 år, evt. længere ved behov. På kort sigt at efterværn er et lokalt design, så det virker for den unge. 14 Workshops kommunegrupper Qaasuitsup gr. 2: Haderslev model er en ønsketænkning som kan realiseres. Systematisere ”Haderslevmodel” og gøre den anvendelig i Grønland.
Load more

Recommended publications
  • Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site
    Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark’s Uranium Group 9th International NGO Forum on World Heritage | 24 February 2021 The site • One of three WHS in Greenland. • Inscribed on UNESCO’s world heritage list in 2017 under Criterion V in the WH Convention as “an outstanding example of a traditional human settlement, land-use, or sea-use which is representative of a culture (or cultures), or human interaction with the environment especially when it has become vulnerable under the impact of irreversible change”. • It comprises a sub-arctic farming landscape consisting of five components representing key elements of the Norse Greenlandic and modern Inuit farming cultures. They are both distinct and both pastoral farming cultures located on the climatic edges of viable agriculture, depending on a combination of farming, pastoralism and marine mammal hunting. • It is the earliest introduction of farming to the Arctic. • Source: UNESCO, Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap (2017), https://whc.unesco.org/en/list/1536/ Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 2 The site Source: UNESCO World Heritage Centre Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 3 The site Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap. Photo: Kommune Kujalleq, Birger Lilja Kristoffersen Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 4 General concerns • Still less respect for environmental protection in Greenland • Greenland has some of the largest undiscovered oil and gas resources and some of the largest mineral resources in the world.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Aboriginal Subsistence Whaling in Greenland: the Case of Qeqertarsuaq Municipality in West Greenland RICHARD A
    ARCTIC VOL, NO. 2 (JUNE 1993) P. 144-1558 Aboriginal Subsistence Whaling in Greenland: The Case of Qeqertarsuaq Municipality in West Greenland RICHARD A. CAULFIELD’ (Received 10 December 1991; accepted in revised form 3 November 1992) ABSTRACT. Policy debates in the International Whaling Commission (IWC) about aboriginal subsistence whalingon focus the changing significance of whaling in the mixed economies of contemporaryInuit communities. In Greenland, Inuit hunters have taken whales for over 4OOO years as part of a multispecies pattern of marine harvesting. However, ecological dynamics, Euroamerican exploitation of the North Atlantic bowhead whale (Buhem mysticem),Danish colonial policies, and growing linkages to the world economy have drastically altered whaling practices. Instead of using the umiuq and hand-thrown harpoons, Greenlandic hunters today use harpoon cannons mountedon fishing vessels and fiberglass skiffs with powerful outboard motors. Products from minke whales (Bahenopteru ucutorostrutu)and fin whales (Bulaenopteru physulus) provide both food for local consumption and limited amountsof cash, obtained throughthe sale of whale products for food to others. Greenlanders view this practice as a form of sustainable development, where local renewable resources are used to support livelihoods that would otherwise be dependent upon imported goods. Export of whale products from Greenland is prohibited by law. However, limited trade in whale products within the country is consistent with longstandmg Inuit practices of distribution and exchange. Nevertheless, within thecritics IWC argue that evenlimited commoditization of whale products could lead to overexploitation should hunters seek to pursue profit-maximization strategies. Debates continue about the appro- priateness of cash and commoditization in subsistence whaling and about the ability of indigenous management regimes to ensure the protection of whalestocks.
    [Show full text]
  • Exchanging Knowledge of Monitoring Practices Between Finland and Greenland
    Deepening Voices - eXchanging Knowledge of Monitoring Practices between Finland and Greenland Lead Author: Tero Mustonen Contributing Authors: Vladimir Feodoroff, Pauliina Feodoroff, Aqqalu Olsen, Per Ole Fredriksen, Kaisu Mustonen, Finn Danielsen, Nette Levermann, Augusta Jeremiassen, Helle T. Christensen, Bjarne Lyberth, Paviarak Jakobsen, Simone Gress Hansen and Johanna Roto Contents 1. eXchanging Knowledge . 3 4. Deepening Methods: 1.1. Monitoring traditional ecological knowledge in the North Atlantic and Why Do We Monitor, Where and What Impact Does It Have . 35 European Arctic Communities . 5 4.1. Improving Communications Through Video Projects . 37 2. The pilot projects . 7 5. Next Steps and Recommendations . 40 2.1 PISUNA in Greenland . 8 2.2 Lessons learned in Greenland . 9 References . 44 2.3 Jukajoki in Finland . 11 Appendix 1: Workshop Participants . 45 2.4 Lessons learned in the boreal . 13 Appendix 2: Summaries of the Report in . 46 2.5 Näätämö River in Skolt Sámi Area, Finland . 14 English . 47 2.6 Lessons learned amongst the Skolts . 16 Finnish . 48 Danish . 49 3. Results from the Aasiaat Workshop by Knowledge Holders, Greenlandic . 50 Scientists and Managers . 17 3.1. Main messages from the Workshop, 5th to 8th December, 2017 . 18 3.2. Ocean Change: At the Ice Edge . 27 . 3.3. Sharing Traditions: Joint Cooking . 30 3.4. Meeting the Future Elders: School Visit . 32 3.5. Example of a Seasonal Harvest . 34 Cover photo: Glacier east of Kangerlussuaq, Greenland. All report photos: Snowchange, 2018, unless otherwise stated. Layout: Eero Murtomäki and Rita Lukkarinen, 2018 Disclaimer: Best possible efforts have been taken to ensure the www.lumi.fi documentation of views from the workshops, but authors are responsible for any mistakes left in the text.
    [Show full text]
  • Road Construction in Greenland – the Greenlandic Case
    THIS PROJECT IS BEING PART-FINANCED BY THE EUROPEAN UNION EUROPEAN REGIONAL DEVELOPMENT FUND ROAD CONSTRUCTION IN GREENLAND – THE GREENLANDIC CASE October 2007 Arne Villumsen Anders Stuhr Jørgensen Abdel Barten Janne Fritt-Rasmussen Laust Løgstrup Niels Brock Niels Hoedeman Ragnhildur Gunnarsdóttir Sara Borre Thomas Ingeman-Nielsen ROAD CONSTRUCTION IN GREENLAND – THE GREENLANDIC CASE October 2007 Arne Villumsen Anders Stuhr Jørgensen Abdel Barten Janne Fritt-Rasmussen Laust Løgstrup Niels Brock Niels Hoedeman Ragnhildur Gunnarsdóttir Sara Borre Thomas Ingeman-Nielsen Translation: J. Richard Wilson CONTENTS 1. GEOLOGY, NatURE AND CLIMate OF GREENLAND ........................... 4 1.1. GEOLOGY. 4 1.2. CLIMate . .5 1.3. Weather AND CLIMate IN AND AROUND GREENLAND . .5 1.4. Precipitation . .5 1.5. Weather- AND CLIMate REGIONS IN GREENLAND . .6 1.6. PERMAFROST. .9 1.7. Vegetation. .10 2. Relevant INFORMation FOR ROAD-BUILDING PROJECTS IN GREENLAND ........................................................................................... 11 3. EXISTING ROADS IN towns AND VILLAGES IN GREENLAND ......... 17 3.1. EXAMination OF EXISTING ROADS IN towns AND VILLAGES IN GREENLAND. 19 3.1.1. ROADS IN SISIMIUT town. .19 3.1.2. SISIMIUT Airport . 19 3.1.3. THE ROAD FROM KANGERLUSSSUAQ to THE INLAND ICE. 20 3.1.4. KANGERLUSSUAQ Airport. 21 3.2. STUDIES OF ROADS ELSEWHERE IN GREENLAND. .22 3.2.1. SOUTH GREENLAND . 23 3.2.2. ILLORSUIT. .27 4. THE SISIMIUT-KANGERLUSSUAQ ROAD ............................................ 32 4.1. GEOLOGICAL AND GEOGRAPHICAL overview. .32 4.2. SUitable Materials FOR ROAD CONSTRUCTION AND PERMAFROST. .35 4.3. GEOLOGICAL MODEL FOR THE AREA. 39 4.4. SUMMARY. .55 4.5. ENVIRONMental AND conservation ASPECTS. .55 4.6. ROUTE PROPOSAL – GENERAL ASPECTS.
    [Show full text]
  • Indberetning Februar 2010
    Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 53 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 1. marts 2010 J.nr.: 323-0001 Indberetning februar 2010 Politiske forhold. Kun grønlandsk tale fra Inatsisartut’s talerstol? Partiet Siumut bebudede den 7. februar 2010 et lovforslag, der fra 2013 gør det forbudt at tale andet end grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut. Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen (Siumut) pointerer, at Inatsisartuts medlemmer skal gå forrest for at understrege, at det grønlandske sprog med indførslen af selvstyre er det officielle sprog i Grønland. - Og nu hvor grønlandsk er det officielle sprog, så skal alle officielle personer tale grønlandsk, siger Malik Berthelsen til KNR’s radioavis. Siumuts partiformand Aleqa Hammond har understøttet det varslede lovforslag ved bl.a. at udtale, at ”…Siumut mener, at det er helt naturligt, at man i landets lovgivende forsamling bruger det officielle sprog som vigtigste værktøj, og at debatterne kører på et sprog, som befolkningen kan forstå /…/ Dette er en naturlig fremgangsmåde som praktiseres i alle andre lande og det er der intet odiøst i.” De øvrige partier i Inatsisartut har taget afstand fra Siumuts forslag. Demokraternes politiske ordfører Niels Thomsen skriver i en artikel bl.a.: ”Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme /…/ Demokraterne tager stærkest muligt afstand fra Siumuts ønske om at indføre apartheid-lignende tilstande i vort land. Demokraterne vil vi gerne være med til at styrke det grønlandske sprog og ”…være med til at kæmpe for, at endnu flere af vore ikke-grønlandsk kyndige medborgere får mulighed for at lære sproget.
    [Show full text]
  • Local Knowledge and Resource Management
    TemaNord 2015:506 TemaNord TemaNord 2015:506 TemaNord Ved Stranden 18 DK-1061 Copenhagen K www.norden.org Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources Local knowledge and resource management in the Arctic The climate is changing, and the people in the Arctic are facing huge challenges. Many rely on natural resources for both subsistence and income. Successful adaptation to climate change and the sustainable use of resources require observation of the environment. Scientific knowledge of the environment is incomplete, and conventional scientific monitoring is logistically difficult. Arctic citizens observe the environment all year-round. Their observations and knowledge are, however, not systematically used in the political decision process. An international symposium was therefore organized to encourage Arctic cooperation, and to exchange experiences, on the use of citizens’ knowledge and observations to document natural resources and inform the political process. The meeting drew participants from all the Arctic countries. Their discussions and conclusions are presented in this report. TemaNord 2015:506 ISBN978-92-893-3921-6 (PRINT) ISBN 78-92-893-3923-0 (PDF) ISBN 978-92-893-3922-3 (EPUB) ISSN 0908-6692 TN2015506 omslag.indd 1 27-02-2015 08:05:09 Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources in the Arctic TemaNord 2015:506 Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources in the Arctic ISBN 978-92-893-3921-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3923-0 (PDF) ISBN 978-92-893-3922-3 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/TN2015-506 TemaNord 2015:506 ISSN 0908-6692 © Nordic Council of Ministers 2015 Layout: Hanne Lebech Cover photo: Martin Schiøtz; M.
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • PEFA-Based Assessment of Greenland
    Financed by the European Union PEFA-based Assessment of Greenland EUROPEAID/127054/C/SV/multi Framework contract Beneficiaries – Lot n°11 – Macro Economy, Statistics and Public Finance Management Final Report Client: Development and Co-operation Directorate-General – EuropeAid (DEVCO) Contract 2013/334462 ECORYS MACRO Consortium Implemented by: Peter Jensen 5 August 2014 ECORYS Nederland BV P.O. Box 4175 3006 AD Rotterdam Watermanweg 44 3067 GG Rotterdam The Netherlands T +31 10 453 88 00 F +31 10 453 07 68 E [email protected] W www.ecorys.nl Registration no. 24316726 Dept. of Marketing & Communication T +31 (0)10 453 88 31 F +31 (0)10 453 07 68 Initials Date Author(s) PJ 05/08/2014 Counter-reading FP 23/07/2014 EV 05/08/2014 Lay-out / editing EV 05/08/2014 Table of contents Abbreviations 7 1 Executive Summary 9 2 Introduction 19 2.1 Background 19 2.2 Objectives and Outputs 19 2.3 Methodology 20 3 Relationship with Denmark and the European Union 23 3.1 Relationship with Denmark 23 3.2 Relationship with the European Union 24 4 Macro-Economic Situation and Outlook 27 4.1 Macro-Economic Situation 27 4.2 Fiscal Policy 29 4.3 Municipalities 31 4.4 Public Enterprises 33 4.5 Oil and Mineral Resources 34 4.6 Medium-Term Macro-Economic Outlook 36 5 PFM Review 39 5.1 Background 40 5.2 PFM Out-turns – A. Credibility of the Budget 42 PI-01 Aggregate expenditure out-turn compared to original approved budget 42 PI-02 Composition of expenditure out-turn compared to original approved budget 45 PI-03 Aggregate revenue out-turn compared to original approved budget 48 PI-04 Stock and monitoring of expenditure payment arrears 50 5.3 Key Cross-Cutting Issues – B.
    [Show full text]
  • Nakuusa – Vi Vil Og Vi Kan
    NAKUUSA – VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 12:12 Else CHRISTENSEN 12:12 NAKUUSA – VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012 SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD NAKUUSA – VI VIL OG VI KAN. EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie Undersøgelsens følgegruppe: Kunuunnguaq Fleischer, Departementet for Uddannelse og Forskning Simon Lennert, KANUKOKA, De Grønlandske Kommuners Landsforening Susie Marthins, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Klaus Møller, Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling Tina Dam Rasmussen, MIPI, Videnscenter om Børn og Unge Ella Skifte, PAARISA, Det Grønlandske Sundhedsvæsen Charlotte Ørnskov, UNICEF Danmark ISSN: 1396-1810 e-ISBN: 978-87-7119-096-0 Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Søren Skarby © 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 33 48 08 00 [email protected] www.sfi.dk SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s publikationer, bedes sendt til centret. INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 INDLEDNING 11 Børnetopmødet i Ilulissat 12 Indhold i spørgeskemaet 13 Indhold i rapporten 14 2 DE UNGE PÅ TOPMØDET 15 Udvælgelsen af topmødets deltagere 15 Sammenfatning 22 3 SOCIALE FORHOLD, SOM DE UNGE SER 23 Sociale forhold, som de unge ser 25
    [Show full text]
  • SIA NTS English
    NON-TECHNICAL SUMMARY INTRODUCTION This is the Non Technical Summary of a Social Impact Assessment (SIA) for an offshore multiple well exploration drilling programme (the Project) . The programme will be conducted within the Sigguk exclusive licence 2008/10 (Sigguk Licence) off the north west coast of Greenland between June and October 2010, with a two month contingency window over November and December, in case relief well drilling is required. It is important to note that Project drilling activities may require all or only part of this period. This SIA considers issues as they relate to the exploration drilling programme in the Sigguk License area. Further revisions of the SIA, with additional data collection and stakeholder consultation, will therefore be produced for any further exploratory drilling outside of the Sigguk 2010 campaign, or for any future stages of the exploration and potential development phases of work. This SIA has been produced by Environmental Resources Management (ERM) on behalf of Capricorn Greenland Exploration-1 Ltd ( Capricorn ), a subsidiary of Cairn Energy PLC ( Cairn ). It has been undertaken in accordance with applicable Greenland legislation and standards, international guidance and the corporate policies and expectations of Cairn . SIA STANDARDS AND PERMITTING The regulatory framework for offshore oil and gas activities in Greenland is currently being revised. The Bureau of Minerals and Petroleum (BMP) is the main implementing agency for laws relating to hydrocarbon exploration, and has been consulted throughout this SIA process. SCOPE As well as the SIA, a separate Environmental Impact Assessment (EIA) has been produced for the Project by ERM on behalf of Capricorn.
    [Show full text]
  • Business Opportunities in Greenland Project Overview 2016 / 2017 2 Business Opportunities in Greenland – Project Overview 2016 / 2017
    BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 2 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 GREENLAND BUSINESS AND DEVELOPMENT PROJECT OVERVIEW 2016 Published by the Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) in collaboration with the Confederation of Danish Industry (DI), November 2016 di.dk/english acrm.dk Prepared by Up Front Communication ApS, Managing Director Hans Bak UP Front COMMUNICATION APS Up-North ApS, Managing Director Martin Schjøtz-Christensen Edited by Niels Tanderup Kristensen Foto: Hans Bak, Ivar Silis, Royal Arctic m.fl. Print: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7144-099-7 200.11.2016 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 3 FOREWORD Today, the Arctic region is experiencing an unprecedented level of interdependence with a number of growing interrelated challenges to the local, regional and global order. At the local level the lives of ingenious people, who have inhabited the Arctic of thousands of years are experiencing increasing opportunities for unlocking the vast economic po- tential through natural resources, shipping and tourism but at the same time face major challenges to their traditional livelihoods and cultures. At the regional level, the Arctic states and other international actors are increasingly engaging in the region making it both a venue for cooperation and competition over economic and security interests. The dynamics at both of these levels are unfolding at the backdrop of major global devel- opments, where climate change is having a particularly strong impact on the vulnerable region. While the global temperature increase is allowing the Arctic new economic op- portunities through new Sea ways, tourism and access to resources, climate changes are both impacting the melting of permafrost and ice caps as well as being increased through feedback loops in the Arctic.
    [Show full text]