WWW.CARLSBERGFONDET.DK

2016

Carls_omslag_010916.indd 1 01/09/16 11.32 CARLSBERGFONDET · ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET · ÅRSSKRIFT 2016

© CARLSBERGFONDET 2016 REDAKTION: JANE BENARROCH · ANNE MARIE NIELSEN · PETER THOSTRUP DESIGN: KONTRAPUNKT · TILRETTELÆGNING OG PRODUKTION: K GRAFIK TRYK: NARAYANA PRESS · ISBN: 978-87-991947-9-7

Carlsbergfondet har forsøgt at finde samtlige rettighedshavere til årsskriftets illustrationer. Evt. resterende rettighedshavere til beskyttede værker bedes kontakte fondet.

CARLSBERGFONDET

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 35 · 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 43 53 63 E-MAIL: [email protected] WWW.CARLSBERGFONDET.DK

BESTYRELSE: PROFESSOR, DR.SCIENT. FLEMMING BESENBACHER, FORMAND PROFESSOR, DR.MED. SØREN-PETER OLESEN. PROFESSOR, CAND.OECON. NINA SMITH PROFESSOR, DR.SCIENT. LARS STEMMERIK. PROFESSOR, DR.PHIL. CARL BACHE

SEKRETARIATSCHEF: PETER THOSTRUP · ØKONOMICHEF: ANDERS GARRIGUES KVÆSTOR: JENS OTTO VEILE

NY CARLSBERGFONDET

BROLÆGGERSTRÆDE 5 · 1211 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 37 65 E-MAIL: [email protected] · WWW.NY-CARLSBERGFONDET.DK

BESTYRELSE: MAG.ART. KARSTEN OHRT, FORMAND CAND.MAG., MMU CHRISTINE BUHL ANDERSEN · PROFESSOR, DR.PHIL. MORTEN KYNDRUP

CARLSBERG LABORATORIUM

J.C. JACOBSENS GADE 4 · 1799 KØBENHAVN V TELEFON 33 27 27 27 E-MAIL: [email protected] · WWW.CARLSBERGLAB.DK

BESTYRELSE: PROFESSOR, DR.SCIENT. FLEMMING BESENBACHER, FORMAND PROFESSOR, DR.MED. SØREN-PETER OLESEN · PROFESSOR, DR.SCIENT. LARS STEMMERIK PRESIDENT & CEO: CEES ’T HART · EXECUTIVE VICE PRESIDENT: PETER ERNSTING

FORSKNINGSDIREKTØR & VICE PRESIDENT, GROUP RESEARCH: ADJ. PROFESSOR BIRGITTE SKADHAUGE

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG

FREDERIKSBORG SLOT · 3400 HILLERØD TELEFON 48 26 04 39 E-MAIL: [email protected] · WWW.DNM.DK

BESTYRELSE: KABINETSSEKRETÆR, HENNING FODE, FORMAND PROFESSOR, DR.SCIENT. FLEMMING BESENBACHER · DIREKTØR PER KRISTIAN MADSEN

DIREKTØR: CAND.MAG. METTE SKOUGAARD

TUBORGFONDET

NY KONGENSGADE 20 · 1557 KØBENHAVN V TELEFON 33 27 29 00 E-MAIL: [email protected] WWW.TUBORGFONDET.DK

BESTYRELSE: PROFESSOR, DR.SCIENT. FLEMMING BESENBACHER, FORMAND DIREKTØR TRINE NIELSEN · LEKTOR OG MUSIKER JOHAN OLSEN · DIREKTØR LARS KIRDAN VICE PRESIDENT ANDERS BERING

DIREKTØR: ANNE-MARIE SKOV

FIND CARLSBERGFONDET PÅ FACEBOOK, TWITTER, INSTAGRAM OG LINKEDIN

PÅ OMSLAGET Brygger J.C. Jacobsen, 1811-1887. Malet af August Jerndorff, 1886 (udsnit). Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto: Ole Haupt. Bryggeren står i væksthuset Pompeji i sin bolig på Carlsberg. Mikroskopet, kolberne og bøgerne på bordet refererer til den viden­skabeligt funderede brygning af øl. Bryggeren tilbød i 1877 at indrette det genrejste Frederiksborg til Nationalhistorisk Museum. Siden sin oprettelse i 1878 har det været en afdeling af Carlsbergfondet. 2016 I N D H O L D

6 CARLSBERGFONDET 2016 — TIL SAMFUNDETS GAVN I 140 ÅR FLEMMING BESENBACHER

12 INTRODUKTION TIL CARLSBERGFAMILIEN

CARLSBERGFONDET

16 1. CARLSBERGFONDET OG DANSK FORSKNINGS INTERNATIONALE STATUS KAARE AAGAARD OG JESPER W. SCHNEIDER

22 2. SAMAR­­ BEJDETS­ MARKØRER ANDREAS ROEPSTORFF

28 3. KUNSTIG FOTOSYNTESE JENS K. NØRSKOV

32 4. NYE ASTRONOMISKE HORISONTER JOHAN FYNBO OG JENS HJORTH

38 5. OM ANTISTOF JEFFREY HANGST

44 6. CARLSBERGFONDETS ARKÆOLOGISKE PROJEKTER RUNE FREDERIKSEN OG ANNE MARIE NIELSEN

56 7. DANSKE PIONERER I PALMYRA RUBINA RAJA

64 8. NORDVANDET KIRSTEN HASTRUP

72 9. TAKSONOMI I ET HOTSPOT HENRIK BALSLEV

80 10. KORTLÆGNING AF BRONZEALDERKVINDERS REJSELIV KARIN MARGARITA FREI

86 11. ET INTER­DISCIPLINÆRT SEMPER ARDENS FORSKNINGSCENTER I BOBLESTUDIER VINCENT F. HENDRICKS

92 12. CIVILSAMFUNDETS REVITALISERING LARS BO KASPERSEN

96 13. ANTISTOFLÆGEMIDDELKONJUGATER KATRINE QVORTRUP

100 14. UFORMEL INNOVATION I FORMELLE ORGANISATIONER RASMUS KOSS HARTMANN

106 15. AT REDIGERE NATIONENS ERINDRING KIM SIMONSEN NY CARLSBERGFONDET

114 16. I KUNSTENS TJENESTE MORTEN KYNDRUP

122 17. EN FREMRAGENDE DEGAS TIL GLYPTOTEKET LINE CLAUSEN PEDERSEN

126 18. OM THÉLÈME CHRISTINE BUHL ANDERSEN

130 19. FAABORG MUSEUM — EN FORUNDERLIG VERDEN AF KUNST GERTRUD HVIDBERG-HANSEN

136 20. EN FLOD AF BETYDNING I HORSENS TOM HERMANSEN

CARLSBERG LABORATORIUM

146 21. PIONERÅNDEN HERSKER BIRGITTE SKADHAUGE, MORTEN GEORG JENSEN, PIA VAAG, ERIK LUND, ZORAN GOJKOVIC, ANNA HALDRUP OG OLE OLSEN

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG

158 22. DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG — I FORTID, NUTID OG FREMTID METTE SKOUGAARD OG THOMAS LYNGBY

TUBORGFONDET

184 23. PÅ VEJ MOD CIVIL­SAMFUNDET 2.0 ANNE-MARIE SKOV

194 PERSONGALLERI

CARLSBERGFONDET.DK FOR BERETNINGER, BEVILLINGSOVERSIGTER W NY-CARLSBERGFONDET.DK & REGNSK ABER HENVISES TIL W CARLSBERGLAB.DK CARLSBERGFAMILIENS W DNM.DK HJEMMESIDER: TUBORGFONDET.DK 6

CARLSBERG- FONDET 2016 TIL SAMFUNDETS GAVN I 140 ÅR

Af Videnskaben kender ingen grænser, for viden tilhører indtil 1970 eneejer af Carlsberg, men efter fusionen FLEMMING BESENBACHER menneskeheden og er faklen, der oplyser verden. med Tuborg i 1970 blev virksomheden omdannet til PROFESSOR, DR.SCIENT., Louis Pasteur, 1822–1895 et aktieselskab. DR.H.C.MULT., FRSC J.C. Jacobsens overdragelse af sit bryggeri til FORMAND, Semper Ardens – Altid brændende Carlsbergfondet i regi af Videnskabernes Selskab CARLSBERGFONDETS Carl Christian Hillman Jacobsen, 1842–1914 resulterede i ikke kun Danmarks, men en af verdens BESTYRELSE første erhvervsdrivende fonde efter en model, som Carlsbergfondet blev stiftet d. 25. september 1876 har inspireret dannelsen af andre fonde, der i dag ved gavebrev til Det Kongelige Danske Videnska- helt eller delvist ejer nogle af Danmarks største og bernes Selskab. Brygger J.C. Jacobsens vision var, mest profitable virksomheder. Modellen har natur- at han ved at overdrage kontrollen af sit livsværk til ligvis krævet løbende tilpasning til samtiden, men rigets fremmeste videnskabsmænd ville langtids- grundideen har vist sig uhyre stabil, og i år fejrer sikre ledelsen af sit bryggeri, som han stiftede i 1847. Carlsbergfondet således sin 140 års fødselsdag. Beslutningen bundede i Jacobsens livslange fasci- Carlsbergfondet holder sig to hovedformål for nation af videnskab og en tiltro til, at videnskabs- øje: For det første skal fondet have bestemmende mænd ville være de bedste til at sikre en høj kvalitet indflydelse i Carlsberg A/S. Dette sikres gennem sy- af produkterne samt afveje hensyn til kortsigtet stemet med A- og B-aktier, hvor fondet i dag ejer profit og langsigtet strategi. Carlsbergfondet forblev 30,3% af aktierne, men har 76,5% af stemmerne ved

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 7 generalforsamlingen. For det andet forpligter Carls- Den dag i dag er Carlsberg Laboratorium stadig en bergfondet sig til at give en del af aktiedividenden diamant i Carlsbergfamiliens smykkeskrin. Der er tilbage til samfundet: Ifølge fundatsen fra 1876 støt- over de seneste år sket en nødvendig restrukture- tes grundforskning inden for naturvidenskab, hu- ring af forskningsaktiviteterne, og fokus er nu på maniora og samfundsvidenskab, og derudover til- følgende fire områder: råmaterialer (byg), gær, in- siger fundatsen, at overskuddet skal tilfalde Ny gredienser og bryggeriteknologi. Ambitionen er at Carlsbergfondet samt Carlsbergfondets fire såkald- bringe laboratoriet ind i en ny guldalder med for- te afdelinger A, B, C og D, som hver især omtales ne- nyet fokus på de kerneopgaver, som bryggeren op- denfor. I anledning af Carlsbergfondets runde fød- rindeligt tiltænkte laboratoriet. Birgitte Skadhauges selsdag vil flere af artiklerne i nærværende års- bygforskning er et fremragende eksempel herpå – skrift sætte fokus på både den historiske betydning læs mere i hendes artikel senere i årsskriftet. af fondets uddelinger og de fremtidige visioner for dets virke. Afdeling B: Forskningsbevillinger Carlsbergfondet støtter fremragende grundforsk- Afdeling A: Carlsberg Laboratorium ning inden for naturvidenskab, humaniora og sam- J.C. Jacobsen var en særledes visionær person, og fundsvidenskab. Historisk har uddelingen af forsk- han stiftede Carlsberg Laboratorium i 1876 i forbin- ningsmidler været af afgørende betydning for dansk delse med udfærdigelsen af Carlsbergfondets fun- videnskab, specielt i hele perioden indtil 1968, hvor dats. I dag har alle større virksomheder en forsk- offentlige forskningsmidler endnu var en ukendt nings- og udviklingsafdeling, men det var langt fra størrelse. Forskningsfyrtårne som professorerne tilfældet dengang. Indtil 1972, hvor Carlsberg Labo- Niels Bohr og August Krogh fik støtte fra Carlsberg- ratorium blev en del af Carlsberg A/S, finansierede fondet gennem en lang årrække, og Bohr blev i sine Carlsbergfondet alene hele laboratoriets drift, mens unge år således i stand til at rejse udenlands og dyg- der i dag ydes et betydeligt driftstilskud fra fondet. tiggøre sig. Meget vigtigt er også det internationale I 1876 var ølproduktion en vanskelig affære, der netværk (se også årsskriftets artikel fra Dansk Cen- ofte fejlede på grund af bl.a. ”ølsyge”, men J.C. Ja- ter for Forskningsanalyse), som de dannede under cobsen havde stor tiltro til, at disse problemer kun- disse rejser. I årtier var Niels Bohrs institut på Bleg- ne løses ved en videnskabelig tilgang. Formålet med damsvej internationalt centrum for udviklingen af Carlsberg Laboratorium var derfor, med bryggerens kvante- og kernefysik, hvor Bohr var eksponent for egne ord, ”…at tilvejebringe et så fuldstændigt vi- den såkaldte Københavnerskole, mens August denskabeligt grundlag for maltnings-, brygnings- og Krogh bragte viden om insulin til Danmark, som ef- gæringsoperationerne som muligt.” Historien viser, terfølgende lagde grunden til nutidens største dan- at han så rigtigt. Ikke blot er konkrete problemer i ske virksomhed, Novo Nordisk A/S. produktionen af øl blevet løst, men der er samtidig I dag har Carlsbergfondet stadig fokus på inter- blevet gjort store opdagelser, som rækker langt ud nationalisering af dansk forskning. Gennem rejse- over deres oprindeligt tiltænkte virkeområde. stipendier sender vi de bedste danske ph.d.’er ud i Således blev den rene ølgær ”Saccharomyces verden for derved at medvirke til internationalise- carlsbergensis” isoleret i ren form for første gang i ring af dansk forskning, og vi henter de bedste post- ølindustriens historie af professor Emil Chr. Hansen docs tilbage til Danmark for at medvirke til genera- i 1883. Ligeledes blev pH-skalaen udviklet på Carls- tionsskiftet på de danske universiteter. Denne støt- berg Laboratorium af professor S.P.L. Sørensen i te falder på et kritisk tidspunkt i en forskers karriere, 1909. Grundlaget for moderne proteinforskning blev hvor man forventes at skabe en selvstændig forsk- lagt med professor Linderstrøm-Langs pionerarbej- ningsprofil i et nyt og ofte meget kompetitivt miljø, de med beskrivelsen af proteiners struktur. Endelig og mange fastansatte lektorer og professorer på danner professor Martin Ottosens banebrydende danske universiteter har fået støtte fra Carlsberg- enzymarbejde baggrunden for virksomheden Novo- fondet på et tidligt og afgørende tidspunkt i deres zymes A/S. Med en bevilling fra Carlsbergfondet i karriere. Carlsbergfondets bestyrelse har besluttet 2015 har forskere og brygmestre ved Carlsberg La- fremadrettet at involvere sig mere direkte i talent- boratorium ved en fælles kraftanstrengelse formå- udviklingen som mentorer for udvalgte modtagere et at frembringe en lagerøl med navnet Rebrew, der af postdoc-bevillinger, idet vi har registreret et be- er baseret på samme gær, byg, humle, vand og op- hov for coaching og vejledning fra erfarne kræfter i skrift, som den øl, J.C. Jacobsen fremstillede i 1883. etableringen af en selvstændig forskningskarriere. Man kan derfor med rette betegne Emil Chr. Hansen Carlsbergfondet har en unik støtteprofil, idet og J.C. Jacobsen som ”the Fathers of Lager”. en relativt stor del af uddelingerne går til humani-

ÅRSSKRIFT 2016 8

stiske forskningsprojekter. Carlsbergfondet er så- med oprettelsen af Det Nationalhistoriske Museum ledes langt den største private bevillingsgiver inden i det genskabte slot. for dette område. Særligt arkæologiske udgravnin- Det Nationalhistoriske Museum blev Afdeling ger i Europa og Mellemøsten og flere årtier lange C i Carlsbergfondet, hvis fundats pålægger fondet projekter ved f.eks. Dansk Sprog- og Litteratursel- at opretholde og udvikle museet. Bygningerne ejes skab, der har redigeret Ordbog over det Danske af staten og bliver i dag administreret af Slots- og Sprog siden 1915, og Nationalmuseets ”Danmarks Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, som står Kirker”, har nydt godt af støtten gennem alle årene. for slottets vedligehold. Hertil har Carlsbergfondet Som eksempler på Carlsbergfondets støtte til læn- og andre private fonde imidlertid også bidraget gen- gerevarende humanistiske og samfundsvidenska- nem årene, bl.a. til genskabelsen af Barokhaven. I belige forskningsprojekter kan man her i årsskriftet 2016 genåbnede den enestående Audienssal fra læse Anne Marie Nielsen og Rune Frederiksens ar- Christian V’s tid efter en gennemgribende restau- tikel om dansk arkæologi samt professor Kirsten rering og konservering gennemført med støtte fra Hastrups artikel om Grønland. A.P. Møller Fonden. Oven i de ordinære uddelinger bevilgede Carls- Brygger J.C. Jacobsen var nationalt sindet, men bergfondet i 2016 cirka 200 mio. kr. til såkaldte Sem- havde et stort internationalt udsyn. Derfor er det per Ardens-projekter, der ledes af internationalt helt i hans ånd, når Det Nationalhistoriske Museum føren­de professorer med en Semper Ardens (”altid på Frederiksborg i disse år opbygger en mere inter- brændende”) tilgang til forskningen, og som sigter national profil. Tusindvis af udlændinge gæster mu- mod videnskabelige nybrud. Bestyrelsen har taget seet årligt, og det er lykkedes at indgå vigtige inter- aktiv del i tilblivelsen af disse flagskibsprojekter og nationale partnerskaber. Det har bl.a. resulteret i vil også her involvere sig mere direkte end hidtil. udstillinger på højtprofilerede museer som Prins Carlsbergfondet støtter den excellente grund- Gongs Paladsmuseum i Beijing og Katarinapaladset forskning og uddeler bevillinger til de bedste for- ved Skt. Petersborg. I sin egenskab af Danmarks na- skere med de bedste og mest visionære projekter. tionale portrætgalleri afholder museet hvert andet Men som et nyt aspekt beder vi i dag alle ansøgere år den internationale konkurrence ”The Carlsberg om at forholde sig til, hvorledes deres forskning kan Foundation Portrait Award”, og i 2015 kunne muse- medvirke til at imødegå verdens store udfordringer. et, takket være en særbevilling fra Carlsbergfondet De globale problemer kan kun løses, hvis forskere til postdoc-stipendier, indgå et forskningssamar- tager ansvar (”Scientific Social Responsibility”) og bejde med National Portrait Gallery i London. arbejder sammen på tværs af traditionelle fagom- Det Nationalhistoriske Museum på Frederiks- råder. Et godt eksempel på et tværvidenskabeligt borg Slot rummer en sammenhængende fortælling Semper Ardens-projekt kan findes i professor Vin- om Danmarks historie fra middelalderen op til vor cent Hendricks’ artikel om Center for Information tid, og samlingen udbygges til stadighed. Takket og Boblestudier. være ekstraordinære bevillinger fra Carlsbergfon- det har afdelingen for det 20. og 21. århundrede kun- Afdeling C: Det Nationalhistoriske net nyindrettes, og formidlingen gennem udstillin- Museum på Frederiksborg ger og andre tilbud til publikum styrkes til stadig- J.C. Jacobsen havde et stærkt ønske om at fremme hed, bl.a. ved brug af nyeste teknologiske mulighe- den danske befolknings historiske bevidsthed for der. herigennem at styrke nationens sammenhængs- Læs i øvrigt museumsdirektør Mette Skougaard kraft og overlevelsesevne. Efter Frederiksborg Slots og forskningschef Thomas Lyngbys artikel om em- brand i 1859 bidrog han fra begyndelsen afgørende net senere i dette årsskrift for en sammenhængen- til det store arbejde med at genrejse dette nationa- de historie om Det Nationalhistoriske Museum på le monument. Hans engagement blev yderligere Frederiksborg. styrket efter nederlaget i 1864, og kulminerede i 1878

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 9

Afdeling D: Tuborgfondet dets vedholdende støtte (se professor Morten Kyn- Ved fusionen med Tuborg i 1970 fik Carlsbergfami- drups artikel om forskningsinitiativet). lien et nyt medlem, der ifølge dets fundats skal vir- Ny Carlsbergfondet yder også driftsstøtte til Ny ke for udvikling og gennemførelse af samfunds- Carlsberg Glyptotek, hvis bygninger og store priva- gavnlige initiativer og aktiviteter, navnlig til gavn te kunstsamling Carl Jacobsen donerede til Køben- for dansk erhvervsliv. Mange foreninger inden for havns Kommune. Museet rummer en uvurderlig kulturområdet – sport, teater og musik – har gen- samling af bl.a. græske og romerske statuer, ægyp- nem årene nydt godt af Tuborgfondets uddelinger, tiske fund og værker fra den franske impressionis- der gør en stor forskel for det lokale foreningsliv. me. I lighed med Det Nationalhistoriske Museum Endvidere støtter Tuborgfondet nogle enkelte sær- retter Ny Carlsberg Glyptotek i disse år også blikket ligt udvalgte forskningsaktiviteter som f.eks. Tuborg mod udlandet og kuraterede i 2015 en fremragende Center for Globalisation and Firms, ledet af profes- udstilling om Gauguin til et nyt museum i Milano. sor Philipp Schröder, Aarhus Universitet, og CBS Erfaringerne her kom et dansk publikum til gode i Center for Civilsamfundsstudier, ledet af professor en radikal version af udstillingen på Glyptoteket fra Anker Brink Lund. april 2016. Året bød desuden på en unik udstilling I 2015 offentliggjorde Tuborgfondet en ny foku- med nyligt udgravede fund fra den sagnomspundne seret strategi. Fondet støtter stadig det lokale for- romerske by Crustumerium arrangeret i samarbej- eningsliv, men bruger betydeligt flere ressourcer på de med universitetet i Groningen og de italienske langsigtede partnerskaber. Fokus er på de frivillige kulturmyndigheder. og folkelige fællesskaber, der skaber værdi og gør en forskel. Ambitionen er at være en katalysator for Carlsbergfamilien samspillet mellem civilsamfundets frivillige, det of- Sammen med Carlsbergfondets fire afdelinger ud- fentlige og erhvervslivet om at løse store samfunds- springer Ny Carlsbergfondet, og herigennem Ny problemer på en ny og bæredygtig måde. Eksem- Carlsberg Glyptotek, fra samme kilde og udgør et pelvis har fondet indgået en samarbejdsaftale med skæbnefællesskab; alle midlerne til fondenes filan- Københavns Kommune og en række frivillige ci- tropiske virksomhed stammer fra dividenden fra vilsamfundsorganisationer med det mål at sikre en aktierne i Carlsberg A/S. Vi har derfor en stærk fæl- succesfuld integration af flygtninge i hovedstaden, les interesse i at forme billedet af Carlsbergfami- ligesom man samarbejder med Roskilde Festival om lien som en vigtig og forandringsskabende enhed, udvikling af ledelsesværktøjer, som kan understøt- der ihærdigt søger at leve op til bryggernes høje te frivilliges arbejde (se direktør Anne-Marie Skovs idealer. Vi stræber således til stadighed efter per- artikel senere i årsskriftet). fektion i alt, vi foretager os, stort som småt (”pursue perfection”). Ny Carlsbergfondet J.C. Jacobsens idealer om samvittighedsfuld- og Ny Carlsberg Glyptotek hed, ordentlighed, og nøjsomhed er i dag mere ak- Ny Carlsbergfondet blev stiftet i 1902 af J.C. Jacob- tuelle end nogensinde, og vi har i familien en for- sens søn, Carl Jacobsen, som – mod sin fars ønske pligtigelse til at udbrede kendskabet til vores sam- – var en meget ivrig kunstmæcen og -samler. Sam- fundsgavnlige virke og aspirationer. I erkendelse af, tidig gav Carl Jacobsen sit eget bryggeri, Ny Carls- at det for udenforstående kan være vanskeligt at berg, til Carlsbergfondet. Ny Carlsbergfondet har erkende den bagvedliggende sammenhæng, har vi gennem årene ydet uvurderlig støtte til danske mu- derfor sat fokus på den fælles identitet for Carls- seer i form af specielt kunstindkøb, men også det bergfamilien og vil iværksætte flere tværgående offentlige rum over hele landet er beriget med initiativer og projekter, som har til formål at sende kunstværker fra fondet, ligesom den kunstviden- stærke, koordinerede signaler til omverdenen om skabelige forskning nyder godt af Ny Carlsbergfon- vores fælles værdier.

ÅRSSKRIFT 2016 10

Carlsberg Group med Innovationsfonden i juni 2016 konferencen Carlsberg A/S har i 2015 og 2016 gennemgået gen- ”Collaboration x Innovation”. Med oplæg fra bl.a. nemgribende organisatoriske, strategiske og per- EU-kommissær for forskning, videnskab og innova- sonalemæssige forandringer. I 2015 bød vi velkom- tion Carlos Moedas og uddannelses- og forsknings- men til virksomhedens første udenlandske CEO, minister Ulla Tørnæs havde konferencen til formål Cees ’t Hart, der blev ansat til at øge værdiskabelsen at sætte gang i den danske debat og tænkning om, i Carlsberg-gruppen og sikre en langsigtet og bære- hvordan mere og bedre samarbejde mellem videns- dygtig vækst. Mange virksomheder leder med lys og organisationer og private virksomheder kan med- lygte efter en fortælling, et ”purpose”, som kan op- virke til at skabe nye produkter, serviceydelser og bygge et unikt brand og inspirere medarbejderne, teknologier til gavn for dansk vækst og beskæfti- men i Carlsbergs tilfælde ligger det lige for at knyt- gelse. Dertil satte konferencen fokus på nye udvik- te an til Carlsbergfamiliens historie og værdisæt. linger inden for åben innovation og datadeling, der Rebrew-projektet, som blev igangsat for at fejre meget vel kan ændre hele fremtidens innovations- Carlsberg Laboratoriums 140 års jubilæum, er netop økosystem. et eksempel på en større fortælling med historiske og værdimæssige aspekter. Vi vil i fremtiden se lig- Erhvervsdrivende fondes fremtid nende projekter, som skaber værdi for alle parter. Et stort studie fra CBS ved professor Steen Thom- sen, støttet af bl.a. Carlsbergfondet, om de er- Konferencer på Carlsberg Akademi hvervsdrivende fonde dokumenterer, at de har en J.C. Jacobsen brugte selv sin privatbolig, der i dag signifikant positiv effekt for samfundet sammen- hedder Carlsberg Akademi, til at huse særlige ar- lignet med andre ejerformer. Fondene er aktive eje- rangementer om emner, som han ønskede at frem- re i de erhvervsvirksomheder, som de kontrollerer, me. Carlsbergfondet har de senere år genoptaget med en stærk, direkte indflydelse. Med en fond som denne tradition og bruger Akademiet til workshops hovedaktionær kan man agere hurtigt og også mere og konferencer inden for vores virkeområde. langsigtet, mens man sikrer, at virksomheden fort- Også i 2016 indledte fondet året i fællesskab sat kontrolleres fra Danmark. med ”vores” postdocs; alle de postdocs, der de se- Men forudsigelighed omkring fondsregler og neste to år havde modtaget et stipendium, var invi- beskatning er vigtig, hvis danske fonde fremover teret til en inspirerende netværksdag. For Carls- skal udgøre en vigtig bidragsyder til det danske bergfondet er denne netværksdag en vigtig brik i samfund. Derfor er det uheldigt, at der over de sid- støtten til unge forskere, fordi de her får mulighed ste 20 år er blevet oprettet meget få erhvervsdri- for at dele faglig indsigt og sparre på tværs af viden- vende fonde. Det er i dag både skattemæssigt ufor- skabelige baggrunde, hvorved dagen også er med delagtigt og så kompliceret at overdrage sin er- til at fremme tværvidenskabelig tænkning. hvervsvirksomhed til en fond, at ingen, der Carlsbergfondets stærke engagement i arkæo- modtager professionel rådgivning, vil benytte mo- logi stammer helt tilbage fra bryggeren og sønnen dellen. Derfor bør der igangsættes et udvalgsarbej- Carl, og i januar 2016 var Carlsbergfondet således de med involvering af relevante interessenter og vært for konferencen ”Danish Archaeology in a Glo- fagpersoner med henblik på at skabe en langtids- balised and Politicised World”, der med udgangs- holdbar fondsmodel, som reelt tilskynder til opret- punkt i en række store arkæologiske forskningspro- telse af erhvervsdrivende fonde. Et sådant udvalg jekter fra ind- og udland støttet af fondet siden 2005 vil kunne anbefale tiltag, som vil langtidssikre ejer- satte fokus på arkæologiens betydning for forstå- skabet af vigtige danske virksomheder, og samtidig elsen af ikke kun samtiden, men også af nutiden. styrke den filantropiske støtte til bl.a. forskning, Arkæologi er et forskningsfelt, som i høj grad er in- kunst, kultur, og sociale formål. Brygger J.C. Jacob- terdisciplinært og bidrager til vidensudvikling med sens visionære oprettelse af Carlsbergfondet og internationale forskningsgrupper, hvilket har cen- overdragelse af sin virksomhed til fondet med hen- tral betydning for fondet. blik på at skabe varig værdi for det danske samfund Med blikket i stedet stift rettet mod det 21. år- kan fortsat tjene som et lysende eksempel til efter- hundrede og fremtiden, afholdt fondet i samarbejde følgelse.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET VED BRYGGERIETS DRIFT SKAL DET VÆRE DET STADIGE FORMAAL UDEN HENSYN TIL DEN ØIEBLIKKELIGE FORDEL AT UDVIKLE FABRIKATIONEN TIL DEN STØRST MULIGE FULDKOMMENHED SAALEDES AT DETTE BRYGGERI OG DETS PRODUKTER ALTID KUNNE STAA SOM ET MØNSTER OG VED DERES EXEMPEL VIRKE TIL AT ØLBRYGGERIET HER I LANDET HOLDES PAA ET HØIT OG HÆDERLIGT STANDPUNKT

J.C. JACOBSEN

BRYGGER OG STIFTER AF CARLSBERG

OG CARLSBERGFONDET

DET ER FONDETS VISION AT FORVALTE ARVEN EFTER BRYGGER J.C. JACOBSEN SÅLEDES, AT HANS TANKER, IDEER OG FONDETS FUNDATS TILGODESES, TILPASSES NUTIDEN OG MEDVIRKER TIL AT PRÆGE FREMTIDEN FOR VIRKSOMHEDEN, VIDENSKABEN OG SAMFUNDET

FLEMMING BESENBACHER

BESTYRELSESFORMAND I CARLSBERG A/S

OG CARLSBERGFONDET 12 INTRODUKTION TIL CARLSBERGFAMILIEN CARLSBERGFONDET Carlsbergfamilien omfatter verdens tredjestørste forskningslaboratorier. Her forsker videnskabsfolk bryggeri Carlsberg A/S, tre fonde, to kulturbærende intensivt i de grundlæggende processer bag ølbryg- museer og et forskningslaboratorium. Her udfoldes ning, helt i tråd med Jacobsens overbevisning om, ambitiøs international bryggerivirksomhed side om at processen konstant kan forbedres gennem tæt side med forskning og innovation samt støtte til de kobling til videnskaben. Helt i samme ånd uddeles ypperste initiativer inden for videnskab, kunst og en væsentlig del af Carlsbergfondets frie midler kultur. hvert år som bevillinger til videnskabelig grund- Carlsbergfondet er en af verdens ældste er- forskning inden for naturvidenskaberne, humani- hvervsdrivende fonde og har en helt unik konstruk- ora og samfundsvidenskaberne. tion med flere opgaver. Fondet er kontrollerende Carlsbergfondets bevillinger har betydet meget hovedaktionær i Carlsberg A/S, og fondets formand for talentudviklingen og internationaliseringen på er også bestyrelsesformand i Carlsberg-gruppen. de danske universiteter, og fondet er af den opfat- Carlsbergfondets formål og aktiviteter er fastlagt i telse, at nøglen ikke blot til bedre øl, men også til fundatsen fra 1876. Carlsbergfondet står som følge løsningen af de store globale samfundsudfordrin- heraf i spidsen for Carlsberg Laboratorium og bi- ger, er investering i forskning af højeste kvalitet og drager hvert år med betydelig støtte til videnskabe- i international særklasse. lig grundforskning på de danske universiteter. J.C. Jacobsen mente, at vi bedst forstår vores Carlsbergfondet er også ansvarligt for driften af Det samtid, hvis vi kender vores historie. Den opfattelse Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. ønskede han, at Carlsbergfondet skulle være med Ny Carlsbergfondet yder støtte til kunst og kultur til at udbrede på Det Nationalhistoriske Museum på samt driften af Ny Carlsberg Glyptotek. Tuborgfon- Frederiksborg Slot. Museet formidler Danmarks hi- det indgår også i Carlsbergfamilien og støtter akti- storie gennem malerier, møbler og kunstindustri, viteter inden for erhverv, kultur, musik og idræt. men museet har gennem de seneste ti år også skær- Carlsbergfondet har, siden det blev stiftet i 1876, ud- pet det internationale udsyn med store udstillinger delt bevillinger for mange milliarder kroner til gavn om blandt andet samspillet med Rusland og Kina. og glæde for samfundet. Ny Carlsberg Glyptotek er et andet toneangi- Carlsbergfondet er som hovedaktionær med til vende museum med internationalt format. Glypto- at sikre bryggeriet Carlsbergs fortsatte udvikling teket indgår i Carlsbergfamilien via sin tilknytning som moderne internationalt bryggeri, der skaber til Ny Carlsbergfondet, og museet har en eneståen- værdi for aktionærerne og drives med fokus på de kunstsamling af ægyptiske og antikke skulptu- forskning, innovation og produkter af høj kvalitet. rer, dansk guldalder og fransk impressionisme. Dette sker alt sammen til berigelse af den tætte for- J.C. Jacobsen besluttede i 1876 at testamentere bindelse mellem bryggeri og samfund, som ligger i hele sit livsværk til Det Kongelige Danske Videnska- fondets dna. bernes Selskab. Han var overbevist om, at Carlsberg Fondet bygger på værdier som kvalitet, ansvar- bedst kunne fremtidssikres, hvis nogle af landets lighed og samfundssind. Carlsbergfondet afspejler, klogeste hoveder stod i spidsen for bryggeriet. Det at stifteren J.C. Jacobsen gennem hele sin lange kar- blev således Det Kongelige Danske Videnskabernes riere var optaget af det enkle, men vigtige spørgs- Selskabs opgave at udpege de fem professorer, som mål, som enhver kvalitetsbevidst brygger bør stille: skulle varetage ledelsen i både Carlsbergfondet og Hvordan brygger man det bedste øl? bryggeriet. Sådan er det stadigvæk. Derfor oprettede J.C. Jacobsen allerede i 1875 Af figuren fremgår det, hvordan en global bryg- Carlsberg Laboratorium, der har skrevet sig ind i gerivirksomhed, forskning og støtte til videnskab, industrihistorien som et af de mest banebrydende kunst og kultur forenes i Carlsbergfamilien.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET CARLSBERGFONDET

CARLSBERG GRUPPEN NY CARLSBERGFONDET GRUNDLAGT AF J.C. JACOBSEN OPRETTET AF CARL JACOBSEN I 1902. I 1847 OG I DAG VERDENS FJERDE- STØTTER KUNST. BIDRAGER TIL DRIFTEN STØRSTE BRYGGERI AF NY CARLSBERG GLYPTOTEK

NY CARLSBERG GLYPTOTEK MUSEUM INDVIET AF CARL JACOBSEN I 1906. HAR EN AF VERDENS FØRENDE KUNSTSAMLINGER

CARLSBERG LABORATORIUM TUBORGFONDET GRUNDLAGT I 1875 AF J.C. JACOBSEN. STIFTET I 1931. HAR LEVERET FLERE BANEBRYDENDE STØTTER ERHVERVS-, KULTUR- FORSKNINGSRESULTATER OG IDRÆTSLIV

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG OPRETTET AF J.C. JACOBSEN I 1878. FORTÆLLER 500 ÅRS HISTORIE GENNEM PORTRÆTTER OG MALERIER

FORSKNINGSSTØTTE STØTTER VIDENSKABELIG GRUNDFORSKNING INDEN FOR NATURVIDENSKAB, HUMANIORA OG SAMFUNDSVIDENSKAB

CARLSBERGFONDET 16 1

CARLSBERG- FONDET OG DANSK FORSKNINGS INTERNATIONALE STATUS

Af Danmark placerer sig i disse år blandt verdens allerstærkeste forskningsnationer, KAARE AAGAARD når vi ser på mål for gennemslagskraft. Nyere dansk samfundsvidenskabelig SENIORFORSKER, PH.D. forskning indikerer, at en del af forklaringen på det nuværende internationale og forskningsmæssige lande-hierarki skal findes 50 til 100 år tilbage i tiden. JESPER W. SCHNEIDER Ikke mindst Carlsbergfondet spillede en nøglerolle for dansk forskning i denne PROFESSOR, PH.D. for­mative fase og bidrog blandt andet substantielt til skabelsen af internationale netværk, der har haft afgørende betydning helt frem til i dag. DANSK CENTER FOR FORSKNINGSANALYSE, INSTITUT FOR STATS- KUNDSKAB, AARHUS UNIVERSITET

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 17

Figur 1 To ansøgninger fra Niels Bohr. Carlsbergfondets arkiv

ra både politisk og administrativ side fo- Som det fremhæves i det følgende, kan der imidler- kuseres der i stadig stigende grad på for- tid være god grund til at anskue spørgsmålet om skellige former for ’rankings’ af forsk- baggrunden for dansk forsknings høje performance ningsperformance. Det gælder på indi- i et lidt længere og bredere perspektiv end det, der Fvidniveau, på institutionsniveau og ikke mindst på præger den aktuelle debat. Med udgangspunkt i den nationalt niveau. I den sammenhæng er der i øje- såkaldte ’Historiske Institutionalisme’ kan der ar- blikket stor opmærksomhed på det, der er blevet gumenteres for, at systemers formative perioder har døbt ’det danske mirakel’. ’Miraklet’, som næppe afgørende betydning for måden, de udvikler sig på I toppen finder vi lever op til gængse kriterier for, hvad vi ellers beteg- over tid – ofte i kraft af tilstedeværelsen af en ræk- konsekvent lande som ner som mirakler, består i en langvarig positiv ud- ke selvforstærkende feedback-mekanismer. I for- Danmark, Holland, vikling i dansk forskningsperformance. Målt med hold til det internationale forskningssystem kan der Schweiz, USA og udgangspunkt i citationsindikatorer har Danmark peges på perioden fra starten af 1900-tallet og frem England. konsekvent placeret sig blandt verdens 3-5 stærke- til umiddelbart efter 2. verdenskrig som en sådan ste forskningsnationer gennem de seneste tre år- formativ periode. tier. I forsøget på at forklare denne udvikling er mest opmærksomhed indtil videre blevet rettet mod Høj stabilitet i det internationale måden, hvorpå den offentlige danske forskning ak- forskningshierarki tuelt organiseres og finansieres, mens der i langt Det er velkendt, at såvel det nationale som det in- mindre grad er blevet set på, hvordan og hvornår ternationale forskningssystem har gennemgået en det internationale hierarki blandt fremtrædende række fundamentale forandringer gennem de se- forskningsnationer blev etableret. neste 50 år. Gennem en stærk og vedvarende eks-

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 18

pansion har videnskaben bevæget sig fra ’Little Det oplagte spørgsmål er, hvordan vi forklarer den- Science’ til ’Big Science’, hvor sidstnævnte er karak- ne overraskende høje grad af stabilitet? Et bud kan teriseret ved stadigt større og dyrere projekter, sta- findes ved at kombinere det historisk institutionelle digt flere deltagere pr. projekt og en stadig højere perspektiv med bidrag fra videnskabshistorikere, grad af internationalisering. Udviklingen har ikke som peger på, at verdenshistorien har været præget blot ført til stærk ekspansion blandt de traditionel- af skiftende videnskabelige supermagter. Disse su- le forskningsnationer, men også til at en række nye permagter har gennem længere perioder haft ind- og meget ambitiøse lande er trådt ind på forsknings- flydelse på, hvad der blev opfattet som ledende vi- scenen. Når vi ser på antallet af publikationer, er denskabelige tidsskrifter og valg af videnskabeligt især Kina i dag blevet en forskningsmæssig stor- verdenssprog, ligesom de har defineret excellence- magt, der nu på flere områder truer USA’s domi- standarder og trukket forskningstalenter fra andre nans. Ligeledes har også styringen af forskningen dele af verden til sig (Hollingsworth & Gear 2012). ændret sig fra mellem- og efterkrigstidens ’laissez Efter perioder domineret af henholdsvis det franske faire’-prægede forskningspolitik til en situation, der og det tyske system op gennem 1700- og 1800-tallet i løbet af de seneste tre-fire årtier i stigende grad er begyndte det nuværende anglo-amerikanske system blevet domineret af konkurrenceudsættelse, per- at vinde frem fra omkring starten af 1900-tallet. Me- formance-baseret finansiering, krav om styrket get tyder på, at fundamentet for det nuværende lan- central ledelse og en stadigt stigende orientering dehierarki i høj grad skal findes omkring formatio- mod excellence, økonomisk afkast og store sam- nen af dette angloamerikansk-orienterede forsk- fundsudfordringer. Sidst, men ikke mindst, har også ningssystem, der i dag fremstår som altdominerende. videnskaben selv udvidet og ændret sig på afgøren- De lande, der tidligt i denne periode fandt sammen de vis – blandt andet med fremkomsten af en række i stærke samarbejdsrelationer, synes at have etab- nye, hastigt voksende interdisciplinære områder, leret et forspring, som ingen andre nationer i den ef- der ligeledes har åbnet nye muligheder og nye are- terfølgende periode helt har kunnet indhente. Af- naer for både etablerede og nytilkomne aktører. slutningsvis i dette kapitel vil vi vende tilbage med Til trods for disse fundamentale forandringer, en række hypoteser om, hvilke mekanismer der kan der både hver for sig og tilsammen synes at have bidrage til at forklare, hvordan dette tidligt etable- potentiale til at ændre hele forskningssystemets dy- rede hierarki er blevet fastholdt over tid. namik, er hierarkiet mellem lande imidlertid stort set forblevet uændret, når vi fokuserer på forskel- Carlsbergfondets betydning i første lige typer af indikatorer for forskningsperformance. halvdel af 1900-tallet1 Ser vi nærmere på bibliometriske data (der stræk- Efter denne lille omvej er vi tilbage ved Carlsberg- ker sig fra 1973 og frem til i dag), viser det sig, at der fondets betydning for udviklingen af dansk forsk- gennem hele perioden kan findes en ganske eksklu- ning i perioden, hvor det anglo-amerikanske viden- siv gruppe af lande helt i toppen af det internatio- skabshegemoni blev etableret. I denne sammen- nale forskningshierarki, og at der generelt er meget hæng vil vi især fokusere på de natur- og sundheds- få forskydninger mellem lande over tid. I toppen videnskabelige områder, som er dem, der fylder finder vi konsekvent lande som Danmark, Holland, mest i de internationale opgørelser over forsknings- Schweiz, USA og England. Der er imidlertid stærke performance. Den store betydning, som Carlsberg- indikationer på, at denne stabilitet strækker sig fondet har haft for den humanistiske og den mere endnu længere tilbage i tid. Eksempelvis viser op- nationalt orienterede danske forskning, vil således gørelser af nobelpriser pr. millioner indbygger på ikke blive belyst her. landeniveau for perioden 1901-2001 et næsten til- Det gjaldt for Danmark som for de fleste andre svarende hierarki (Braun 2003). vestlige lande, at der i første halvdel af 1900-tallet

At der kunne skabes så imponerende forskningsmæssige resultater i en periode præget af få offentlige midler, må i høj grad tilskrives Carlsbergfondet.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 19

Figur 2 To ansøgninger fra August Krogh. Carlsbergfondets arkiv

stort set ikke fandtes noget, der kunne betegnes blandt andet resulterede i ikke mindre end tre no- som en offentlig forskningspolitik. Forløberne til belpriser inden for ganske få år (August Krogh i forskningsrådene, som vi kender dem i dag, blev 1920, Niels Bohr i 1922 og Johannes Fibiger i 1926). først oprettet efter anden verdenskrig: i første om- At der kunne skabes så imponerende forsknings- gang med oprettelsen af et teknisk-videnskabeligt mæssige resultater i en periode præget af få offent- forskningsråd under Akademiet for de Tekniske Vi- lige midler, må i høj grad tilskrives Carlsbergfondet, denskaber i 1946 og efterfølgende med oprettelsen der helt frem til 2. verdenskrig understøttede en af Statens Almindelige Videnskabsfond i 1952. Den meget stor del af det ikke-rutineprægede forsk- statslige støtte til den offentlige forskning frem til ningsarbejde i Danmark gennem eksempelvis fi- anden verdenskrig var derfor stort set begrænset nansiering af eksperimenter, publicering, udlands- til driftsbevillinger til universiteterne og de højere rejser eller frigørelse fra embedspligter. Særligt for læreanstalter samt et meget beskedent antal stipen- perioden fra omkring 1900 til 1920 kan fondets selv- dier og tilskud til udgivelse af publikationer og tids- stændige betydning vanskeligt overvurderes, da der skrifter. Særligt i mellemkrigstidens økonomiske i denne periode kun var ganske få andre tilgænge- krisetid var denne offentlige støtte til forskningen lige finansieringskilder. Som illustration af denne af meget beskedent omfang og lå kun i meget få til- betydning kan nogle eksempler på bevillinger fra fælde ud over det, der kunne udføres for institutio- Carlsbergfondets arkiv trækkes frem. Vi vil kort nernes ganske begrænsede driftsmidler. nævne fire udvalgte ansøgninger, to fra Niels Bohr I dette lys kan det derfor fremstå som lidt af et og to fra August Krogh fra perioden 1911-1913, der paradoks, at netop denne periode i dag betegnes viser nogle forskellige typer af bidrag, som Carls- som dansk forsknings guldalder – en guldalder, der bergfondet gav i denne periode.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 20

Ansøgningerne illustrerer frem for alt, hvordan nog- ter for cellebiologi i næsten 50 år. Rockefeller-insti- le af de allerstørste danske forskere på relativt tid- tuttet, der blev oprettet i 1928, er et andet eksempel, lige stadier i deres karrierer fik en støtte, der gjorde hvor Carlsbergfondet og Rask-Ørstedfondet supple- det muligt for dem at forfølge problemstillinger, som rede finansieringen fra Rockefeller Foundation og lå ud over det, de kunne arbejde med i deres ordi- International Education Board. Carlsbergfondet nære stillinger. De første to er håndskrevne ansøg- havde dog også i denne periode stadig betydelige ninger fra Niels Bohr på blot 3 til 6 linjer (se Figur 1), selvstændige initiativer, herunder eksempelvis fi- hvor der søges om henholdsvis 2500 kr. i 1911 til et nansieringen af oprettelsen af et matematisk insti- etårigt ophold ved udenlandske universiteter og tut i 1929 (oprettet i 1934). Ligeledes blev der også i 1000 kr. i 1912 til fortsat videnskabeligt arbejde in- denne periode stadig uddelt vigtige individuelle be- den for teoretisk fysik vedrørende atomers indre villinger. bygning. Som ovenstående viser, havde Carlsbergfondet Ligeledes viser Figur 2 uddrag af to ansøgnin- således i første omgang en høj grad af æren for op- ger fra August Krogh fra 1913, hvor der søges om bygningen af det fundament, som efterfølgende henholdsvis en toårig personlig understøttelse på gjorde det interessant for Rockefeller Foundation 1000 kr. pr. år og 2000 kr. til aflønning af en viden- og IEB at komme med yderligere finansiering og skabelig assistent samt anskaffelse af instrumenter. dertilhørende samarbejdsmuligheder, mens betyd- Hvor denne type af bevillinger i 1900-tallets før- ningen i anden omgang i højere grad kom til udtryk ste to årtier havde afgørende betydning for igang- i samspillet med disse og andre organer. sættelsen og etableringen af individuelle videnska- belige karrierer, kom der særligt efter 1920 en ny og Hvilke mekanismer bidrager til at fastholde det større type bevilling i spil. I perioden efter 1920 var internationale hierarki? Carlsbergfondet i mindre grad alene som ekstern Der blev således i første halvdel af 1900-tallet med bevillingsgiver, men spillede i stedet en afgørende sikkerhed skabt nogle ganske stærke samarbejds- rolle i et frugtbart samarbejde med en række andre bånd mellem danske og internationale forsknings- nationale og internationale finansierende organer, miljøer i almindelighed – og mellem dansk og ame- herunder ikke mindst Rockefeller Foundation samt rikansk forskning i særdeleshed. Dette skete ikke Rockefeller Foundations underafdeling Internatio- mindst takket været Carlsbergfondets bidrag til spi- nal Education Board (IEB). Også Rask-Ørstedfondet, rende danske forskningsmiljøer og ved den efter- der blev oprettet i 1919 med midler fra salget af følgende støtte til institutionsopbygning. Som frem- Dansk Vestindien, begyndte i denne periode at få ført i starten af denne artikel kan vi også påvise, at betydning. Fondet fik som opgave at fremme dansk der efterfølgende har været en meget høj grad af videnskabs deltagelse i internationalt samarbejde stabilitet i det hierarki mellem lande, der blev skabt gennem støtte til specielt yngre udenlandske for- på dette tidlige tidspunkt. Det nuværende lande- skeres midlertidige ophold på danske institutioner. mæssige hierarki har således med stor sandsynlig- Om samspillet på finansieringsfronten frem- hed afgørende rødder i denne periode. Stabiliteten hæver Rasmussen (1999) eksempelvis, at Carlsberg- er ikke mindst overraskende i lyset af de fundamen- fondet, the Rockefeller Foundation, Carlsberg La- tale forandringer, der i den mellemliggende periode boratorium og Københavns Universitet i et stort, har præget både det nationale og internationale integreret og langvarigt samarbejde begyndende forskningssystem. omkring 1920 katalyserede udviklingen i mange di- Det, vi med mindre sikkerhed kan sige på nu- scipliner. Det skete ikke mindst med oprettelsen af værende tidspunkt, er imidlertid, hvad det præcist en række institutter, som lå ud over, hvad staten er for mekanismer, der bidrager til at fastholde kunne eller ville finansiere, og som alle hurtigt fik forskningsmæssige hierarkier over tid. Med ud- verdensledende positioner og tiltrak både etable- gangspunkt i vores viden om forskningssystemets rede forskere og forskertalenter fra hele verden. funktionsmåde vil vi i det følgende ganske kort skit- Dette samarbejde var af størst betydning i mellem- sere nogle af disse mulige mekanismer, men som vi krigsårene, men virkningen kan let spores endnu i fremhæver afslutningsvis, er der spørgsmål, der er dag, både i bygninger og i personlige bånd. Carls- behov for at belyse langt grundigere i fremtidige bergfondets Biologiske Institut, indviet i 1932, var et studier. resultat af dette samarbejde, hvor Carlsbergfondet Mulige forklaringer på stabiliteten over tid bekostede opførelsen af bygningen, Rockefeller knytter sig dels til spørgsmålet om, hvordan net- Foundation afsatte penge til drift af laboratoriet, og værk kan gå i arv fra én forskningsgeneration til den den danske stat skænkede grunden, hvorpå bygnin- næste, og dels til spørgsmålet om, hvordan netværk gen blev rejst. Instituttet blev et internationalt cen- kan sprede sig horisontalt i nationale forskningssy-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 21 stemer. Hvad angår det første, ved vi, hvordan etab- begynder at vinde udbredelse fra omkring 1900 og lerede samarbejdsrelationer på seniorniveau meget frem. ofte leder til udveksling af talentfulde studerende Der synes således at være nogle indbyggede, og juniorforskere, hvilket ikke bare bidrager til at selvforstærkende mekanismer i det internationale videreføre netværk over tid, men i mange tilfælde forskningssystem, som tilgodeser de lande, der tid- også kan fastholde eksklusive og delvist lukkede re- ligt har fået adgang til de mest eksklusive netværk, lationer, som det kan være vanskeligt at få adgang og som gør det vanskeligt for nye lande senere at til for nyere aktører. I den sammenhæng er det in- opnå samme position. Det er imidlertid vigtigt ikke teressant at bemærke, at amerikanske forskere og at opfatte disse forklaringsmodeller som determi- studerende i mellemkrigstiden i vidt omfang kom til nistiske, for naturligvis spiller faktorer som forsk- Europa og herunder ikke mindst til Danmark, men ningspolitik også en betydelig rolle. Uden velfunge- at bevægelsen efter 2. verdenskrig i stort omfang er rende rammebetingelser er det vanskeligt at fore- gået den modsatte vej. Uanset retning på bevægel- stille sig, at et land over længere tid kan fastholde sen er netværkene dog blevet fastholdt over tid. en position i det øverste lag af det internationale Hvad angår den horisontale spredning handler det forskningshierarki. Men observationen af den høje om, hvordan netværk udbredes inden for enkelte grad af stabilitet peger under alle omstændigheder systemer, således at også nye dele af systemet op- på betydningen af det nuværende videnskabssy- når adgang til de rette internationale miljøer. I en stems formative fase, og dermed på Carlsbergfon- dansk kontekst har vi eksempelvis set, hvordan nye dets betydning. Men observationen peger også på, miljøer på yngre institutioner har fået en stærk start at der er et samspil mellem aktuelle rammebetin- ved at blive etableret af forskere, der allerede var gelser og mere historisk baserede forklaringer, som placeret i eksklusive internationale netværk. Et ek- vi har behov for at opnå en langt bedre forståelse sempel er her oprettelsen af det naturvidenskabe- af. Denne type viden vil ikke kun være af historisk lige fakultet på Aarhus Universitet, som i høj grad interesse, men vil også kunne have implikationer kom til at bygge på netværk, der var opstået langt for måden, hvorpå vi fremadrettet indretter vores tidligere omkring Københavns Universitet, særlig forskningspolitik. via prof. Jens Lindhard, der var elev af Niels Bohr. En anden væsentlig forklaringsfaktor, der for- Noter mentlig også bidrager til at forklare stabiliteten over 1 Gennemgangen af Carlsbergfondets betydning i perioden tid, knytter sig til det, vi kan kalde centrale gatekee- fra starten af 1900-tallet til 2. verdenskrig bygger på per-positioner i det internationale forskningssy- Glamann 1976, Rasmussen 1999, Grønbæk 2001, Nielsen stem. Det vil sige positioner, der er med til at regu- og Nielsen 2006 samt Aagaard 2011. lere adgangen til forskningens eksklusive netværk. Denne type positioner finder vi eksempelvis i edi- Referencer torial boards i de mest prestigefyldte tidsskrifter Aagaard, K. (2011).”Kampen om basismidlerne”. Aarhus samt i de toneangivende videnskabelige sammen- Universitet. • Braun, T., Szabadi-Peresztegi, Z., & Kovács- slutninger. Også denne type positioner synes i vidt Németh, É. (2003). No-bells for ambiguous lists of ranked omfang at gå i arv og vedblivende være domineret Nobelists as science indicators of national merit in physics, chemistry and medicine, 1901-2001. Scientometrics, 56(1), af visse nationaliteter. Også her er det interessant 3-28. Glamann, K. (1976). Carlsbergfondet. Rhodos. at bemærke, at nogle af de centrale adgangsregu- • Grønbæk, D. (2001). Mellem politik og Videnskab. Museum lerende institutioner netop vandt udbredelse i den • Tusculanum. • Hollingsworth, J.R., & Gear, D.M. (2012). formative periode. Peer review-systemet, der er et The rise and decline of hegemonic systems of scientific godt eksempel på et sådant gatekeeper-system, fik creativity. Templeton Press. • Nielsen, H. og Nielsen, K.H. således for alvor sin udbredelse i mellemkrigstiden. (2006). Dansk naturvidenskabs historie: Viden uden græn- Også konferencesystemet, som vi kender det i dag, ser 1920-1970. (Vol. 4). Aarhus Universitetsforlag.

Stabiliteten er ikke mindst overraskende i lyset af de fundamentale forandringer, der i den mellem­ liggende periode har præget både det nationale og internationale forskningssystem

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 22

Andreas Roepstorff modtog Carlsbergfondets Forskningspris i 2015

Andreas Roepstorff er professor i kognition, kom­ munikation og kultur ved Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Inter­ acting Minds. Roepstorff forsker i krydsfeltet mellem 2 antropologi, neurovidenskab og kognition, og han har publiceret mere end 100 artikler inden for de seneste år.

Han er anerkendt for sit bidrag til forståelsen af men- neskers sociale interaktion og kognition. Han forsker i, hvordan omgivelser præges af sociale samspil, og hvordan forskellige former for social interaktion påvirker den kropslige tilstand. Roepstorff har skabt betydelig forsknings- mæssig fornyelse gennem SAM­­- egne bidrag og ved at bringe førende aktører sammen fra fagdiscipliner, der på forskellig vis berører menneskelig inter- ARBEJDETS­ aktion, herunder antropologi, religion, musik, medicin, neurovidenskab og kogni­ tionsforskning. MARKØRER

Af Hvis man var henvist til at forstå menneskers interaktioner ved blot at følge ANDREAS ROEPSTORFF nyhedsstrømmen, kunne det se ud som om, at vores liv er karakteriseret ved lige PROFESSOR, PH.D., MSO, dele konflikt og forvirring. Misforståelser, kampe, krige og anden dumhed er stof til LEDER AF FORSKNINGS­ gode historier om verdens elendige tilstand. Man mister nemt blikket for, at det i det CENTRET INTERACTING større billede er krusninger på en overflade af koordinering, samarbejde og dyb MINDS, INSTITUT FOR integration mellem mennesker. Indtil for nylig har fremkomsten af samarbejde KULTUR OG SAMFUND, været noget af et mysterium for biologien. De kompromisser og ofre, som ethvert AARHUS UNIVERSITET samarbejde forudsætter, burde kun kunne lade sig gøre, hvis de blev gjort i forhold til nært beslægtede. Efter sigende udtalte den engelske evolutionsbiolog Harlane således engang i en ophedet pubdiskussion: ”Jeg ville give mit liv for to af mine brødre eller otte af mine fætre” (Lewin & Smith, 1974). Det var en meget konkret måde at fortolke den såkaldte kinselektion, der udregner graden af offervillighed over for en anden ved at beregne hvor mange gener, man deler.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 23

upersamarbejderne Din smerte er min smerte… De seneste år har forskningen for alvor fået øjnene op for det unikke ved vores evne til at kunne gøre noget sammen og Sderved skabe relationer, teknologier og praksisser, der radikalt transformerer ikke blot os selv, men også den verden vi lever i. Inden for biologien er der kommet en række nye modeller for, hvordan sam- arbejde kan opstå og spredes. En af de markante For at forstå og modellere de dynamikker, stemmer er den østrigsk-amerikanske matematiker der opstår både i den lange historie og i den Martin A. Nowak, der har foreslået, at mennesker konkrete udveksling, bliver det vigtigt er ’supersamarbejdere’, helt afhængige af hinanden at analysere begreber som tillid, for fælles succes. Han argumenterer for, at selv in- forventninger og identitet. den for en evolutionsbiologisk logik er der andre mulige veje til samarbejdet end at give sit liv for sine nærmeste (kinselektion). Nowak identificerer fire yderligere mekanismer: I direkte reciprocitet hjæl- per jeg dig, fordi du har hjulpet mig. Dette forudsæt- ter, at man møder den samme person flere gange, og at der kan opbygges gensidig tillid. Begrænsnin- gen i den tilgang er, at den ikke hjælper, når man

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 24

møder én for første gang. Indirekte reciprocitet foreslår en mere kompliceret model, der bygger på ry, rygte og forventninger: Hvis jeg har tillid til, at du vil hjælpe mig, måske fordi jeg har hørt om dig eller dine før, så vil det give mening at hjælpe dig. I Det ser ud til, at samarbejdets en rumlig udveksling, hvor man udveksler med dem, kropslige dynamikker bliver påvirket man er tæt på, enten fysisk eller i forbundne net- af de erfaringer og forventninger, værk, kan der opstå situationer, hvor folk, der sam- man har med og til hinanden. arbejder, med høj sandsynlighed vil udveksle med nogle, der også samarbejder. Dermed kommer tillid til at opstå som et lokalt fænomen i en gruppe eller et netværk. Endelig foreslår multiniveausudvælgel- se, at en gruppe, der hjælper hinanden, står sig stærkere i konkurrencen med en gruppe, der ikke samarbejder. Tesen om, at gruppetilhørsforhold kan være med til at forme evolutionære dynamikker, kan spores helt tilbage til Darwin, men har i mange år har været meget forkætret.

A: aktivitet i anterior cingulate når man vurderer betydning af objekter, som er lavet af en eller flere, med en selv som medvirkende eller ej. B: Aktiviteten i venstre insula korrelerer med, hvor tæt man følte sig knyttet til sine gruppemedlemmer.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET Fra gener til adfærd til et muligt samarbejde eller stående konflikt. Hvor- At gå på glødende kul kan Med modeller som Nowaks har biologien og mate- dan skal man forholde sig til den udfordring? koordinere hjerterytmen med beslægtede tilskuere. matikken fået nyt blik for en række centrale meka- Bør man som humanist hovere over, at mate- Foto: Dimitris Xygalatas nismer i menneskelig interaktion. Det handler ikke matikken og evolutionsbiologien endelig er blevet blot om gener, der reproducerer sig selv bag ryggen klogere? Skal man være imponeret over, at naturvi- på de intetanende individer. For at forstå og model- denskaben på næsten münchausensk vis har truk- lere de dynamikker, der opstår både i den lange hi- ket sig op ved håret af den reduktionistiske sump, storie og i den konkrete udveksling, bliver det vigtigt man havde fået sig begravet i? Bør man føle sig tru- at analysere begreber som tillid, forventninger og et af, at andre discipliner invaderer ens territorium? identitet. Det er dynamiske størrelser, der ændrer Kan man som matematiker eller biolog have tiltro sig over tid, og som findes lige så meget i sindet som til, at ens tilgang kan rydde op i det felt, som huma- i verden. Derved er det nødvendigt at træde ind i nisterne alt for længe har mudret rundt i? Hvordan den sorte boks, som bevidsthed, kognition, og følel- anerkender man, at ens nye indsigter ligger snub- ser længe har været anset for. lende nær veletablerede og velkendte sandheder i Samtidig åbnes nogle nye interdisciplinære andre fagligheder? Hvordan får vi skabt et felt, der grænseflader; for betydningen af sådanne dyna- åbner nye muligheder og forståelsesrammer til gavn mikker har jo længe været et felt for humanistisk og for alle? samfundsvidenskabelig forskning. I sig selv er det- En mulighed er at tage udgangspunkt i det, der te møde mellem forskellige videnskabelige kulturer sker, når mennesker gør ting med hinanden. Det er et eksempel på en interaktion, der både kan blive her, i den konkrete udveksling, at kultur og biologi,

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 26

krop og bevidsthed, evolution og praksis mødes. Og mennesker orkestrerer såvel vores sind som vores det er måske en ydmyg undersøgelse af disse kon- krop, og i den proces koordinerer med hinanden. krete sammenhænge, der kan hjælpe os med at for- stå vores beskaffenhed som både biologisk og kul- At bygge verdener turelt væsen. Det flytter samarbejde ind i et domæne, der også handler om kultur og læring, og om at bygge verde- Krop og bevidsthed ner og forventninger sammen. Det ser ud til, at sam- Et af de vigtige fund i de nye biologisk inspirerede arbejdets kropslige dynamikker bliver påvirket af studier af menneskelig interaktion har været, at vi de erfaringer og forventninger, man har med og til i vores krop kan blive dybt påvirket af, hvad der sker hinanden. I et simpelt forsøg lod vi to personer byg- med en anden. Meget tyder således på, at det at se ge modelbiler i fællesskab. I halvdelen af tilfældene en anden person udføre en handling kan give akti- havde de, inden de byggede sammen, spillet et spil, vitet i dele af hjernen, man selv bruger til at udføre hvor de havde mulighed for at investere i en fælles den handling. De såkaldte spejlneuroner blev først pulje i tillid til, at den anden også investerede. I stør- beskrevet i aber (Gallese, Fadiga, Fogassi & Rizzo- stedelen af eksperimenterne stolede forsøgsperso- latti 1996). Det er omdiskuteret, hvor udbredt de er nerne på hinanden og investerede alt det, de kunne. hos mennesker, og hvad deres eventuelle funktion Når de efterfølgende byggede sammen, slog deres er, men det ser ud til, at de findes bredt fordelt i de hjerter mere i takt end ellers. Samtidig forudsagde dele af hjernen, der styrer og kontrollerer handlin- graden af synkronisering, hvor meget de stolede på ger (Kilner & Lemon 2013). Ligeledes har den tyske hinanden (Mitkidis, McGraw, Roepstorff & Wallot neuropsykolog Tania Singer vist, at hvis ens elskede 2015). Så tillid og samarbejde, kroppe og koordine- bliver påført smerte, kan der komme aktivitet i om- ring faldt ind i et større mønster, der ikke blot hand- råder af hjernen, der også bliver aktiveret, når man lede om den konkrete opgave, men også om de fæl- selv føler smerte (Singer et al. 2004). Disse og andre les erfaringer med hinanden. Som om forsøgsdelta- undersøgelser tyder på, at vores basale kognitive gerne ikke blot byggede biler og tillid, men også og emotionelle systemer på forunderlig vis er flet- fælles verdener. tet ind i hinanden på tværs af individer og måske Det er måske netop det, vi som mennesker er endda arter; at vi på en måde kan være tilstede i eminent gode til: at bygge fælles verdener. I et andet hinandens kroppe og sind. Den erfaring har vi jo forsøg bad vi forsøgspersoner bygge små modeller nok i forvejen, men det er nyt systematisk og eks- af abstrakte begreber enten alene eller i små grup- perimentelt at undersøge sådanne sammenhænge, per. Efterfølgende skulle de i en hjerneskanner se på og det har rykket ved vores fundamentale viden om, billeder af disse modeller, mens de vurderede, hvor hvad kroppen er for en størrelse. Interaktion skriver godt modellerne passede til begreberne. Det gør det sig ikke bare dybt ned i vores biologi, men også langt muligt at undersøge, om der på tværs af forsøgsper- ind i vores kultur. Det, at man kan mærke på sin soner er bestemte hjerneområder, der bliver mere egen krop, at der sker noget i en anden, giver mulig- aktive, når man ser noget, man har bygget i fælles- hed for en erfaring af forbundethed. Eller måske er skab frem for noget, man har bygget alene, eller som det omvendt. Når vi er forbundne, del af en gruppe, andre har bygget. En hjerneskanning kan ikke læses hvad enten det er den tætte familie, et lokalsam- som en åben bog, der er meget fortolkning involve- fund, et netværk eller menneskeheden som sådan, ret, og dermed mange forbehold for, hvad det bety- så åbner vores biologi sig for hinanden (Konvalinka der. Men det var markant, at der i to områder i den et al. 2011). forreste del af hjernen, anterior cingulatew (ACC) og Måske bidrager disse dynamikker også til de venstre insula, var mest aktivitet, når man så noget, evolutionære samarbejdsmodeller, Nowak beskrev. man havde bygget med andre. Insula og ACC er in- I alt fald i nogle situationer kan ritualer, der involve- volveret i mange forskellige funktioner, men de ser rer smerte og udmattelse, få folk til at besinde sig på blandt andet ud til at kode for, hvor betydningsfuld en indirekte reciprocitet, hvor man deler med andre en begivenhed er. Samtidig korrelerede insulaakti- end den konkrete anden. Samtidig kan det tilsyne- viteten med, hvor tæt forbundet forsøgspersonerne ladende flytte oplevelsen af identitet fra det helt følte sig til de andre i gruppen. En mulig forklaring nære til en fornemmelse af en større gruppe (Xyga- er altså, at bare det at se den genstand, man havde latas et al. 2013). Er biologien så pludselig blevet un- bygget med andre, øgede aktivitet i et netværk, der derlagt vores bevidsthed? Det spørgsmål er nok for- afspejlede betydningen af det fælles arbejde (Tylén, kert stillet. Snarere ser det ud som om, at vi som Bjørndahl, Roepstorff & Fusaroli 2016).

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 27

Problemet er løsningen Referencer Samarbejde er også at bygge Det ser ud til at ligge i vores biologi, at vi er åbne sy- Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L. & Rizzolatti, G. (1996). fælles verdener. stemer, der påvirker hinanden. Vore kroppe og ad- Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119 (Pt 2), færd, hjerter og hjerner koordineres, når vi gør ting 593–609. • Kilner, J.M., & Lemon, R.N. (2013). What We sammen. Men effekterne af vores samarbejde lig- Know Currently about Mirror Neurons. Current Biology, 23, 1057–1062 Konvalinka, I., Xygalatas, D., Bulbulia, J., ger ikke blot i kroppen og sindet, det ligger også i • Schjødt, U., Jegindø, E.-M., Wallot, S. et al. (2011). Synchroni- verden. Mange forskere er begyndt at kalde vores zed arousal between performers and related spectators in a tidsalder for ’den antropocene’. Det er en tid, hvor fire-walking ritual. Proceedings of the National Academy of menneskets aktiviteter i stigende grad former både Sciences, 108(20), 8514–8519. • Lewin, R. & Smith, J.M. (1974). klodens fysiske miljø og dens økosystemer. Frem- Accidental career. The New Scientist, (8 August), 322–325. skrivninger af de effekter ser ikke ligefrem rosen- Mitkidis, P., McGraw, J.J., Roepstorff, A. & Wallot, S. (2015). røde ud. Mange frygter, at vores evne til at skabe og Building trust: Heart rate synchrony and arousal during forme vores verden i den grad er løbet løbsk, at vi er joint action increased by public goods game. Physiology & ved at samarbejde os selv ud over afgrunden. Behavior, 149, 101–106. • Singer, T., Seymour, B., O’Doherty, Men måske er det en indsigt, der kan formule- J.P., Kaube, H., Dolan, R. & Frith, C.D. (2004). Empathy for res og handles på. Paradoksalt ser det ud til at løs- Pain Involves the Affective but not Sensory Components of Pain. Science, 303(5661), 1157. Tylén, K., Bjørndahl, J.S., ningen er det samme som problemet: • Roepstorff, A. & Fusaroli, R. (in press). Trails of meaning Samarbejd! construction: Symbolic artifacts engage the social brain. NeuroImage, 1–47. • Xygalatas, D., Mitkidis, P., Fischer, R., Reddish, P., Skewes, J., Geertz, A.W. et al. (2013). Extreme Rituals Promote Prosociality. Psychological Science, 24(8), 1602–1605.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 28

Jens Kehlet Nørskov modtog Carlsbergfondets Forskningspris 2015

Jens Kehlet Nørskov er professor ved Departments of Chemical Engineering and Photon Science og leder af forskningscentret SUNCAT – Center for Interface Science and Catalysis – på Stanford 3 University og SLAC National Accelerator Laboratory, USA. Han har publiceret mere end 450 videnskabelige artikler og har modtaget en lang række nationale og inter- nationale priser for sit viden- skabelige arbejde.

Nørskov er anerkendt for sit betydningsfulde bidrag til teoretiske beskrivelser af over- fladefysik og -kemi, kataly­ satorer, materialer, nano­ strukturer og biomolekyler. Hans forskning omfatter blandt andet udviklingen af KUNSTIG teorier, der kan forbedre for- ståelsen af kemiske processer, der foregår på materialers overflade. Han er især engage- FOTOSYNTESE: ret i forståelse af katalytiske processer, der har betydning OMDANNELSE AF SOLENERGI for bæredygtig energi og miljøbeskyttelse. TIL KEMISK ENERGI

Af Hvis vi skal gøre os uafhængige af fossile ressourcer, bliver vi nødt til at finde en måde JENS K. NØRSKOV at efterligne naturens fotosyntese på. Derved vil vi kunne gemme solens energi i PROFESSOR , PH.D. brændstoffer og danne de kemikalier, der er nødvendige til alle de produkter, der er SUNCAT CENTER, basis for et moderne samfund. Ny forskning er nødvendig for at forstå, hvordan kunstig STANFORD UNIVERSITY fotosyntese kunne virke, og for at finde de katalysatorer, der kan gøre det muligt.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 29

Figur 1 Illustration at kunstig fotosyntese: katalytiske processer til lagring af energien fra sollys i brændstof og andre kemikalier.

i står over for enorme udfordringer, for- mere end at de ikke eksploderer i hænderne på os. di vores forbrug af fossile ressourcer tru- Benzin er et godt eksempel. Hvis vi skal lave benzin,

er stabiliteten i jordens klima. Hele vores skal vi danne kulbrinter – kæder af –CH2-enheder. civilisation er baseret på olie, gas og kul Det kan f.eks. ske ved at tage den mest stabile form Vsom energikilder. Med den meget positive udvikling, for kulstof, CO , og reducere det ved at tilføje brint. 2 der er sket de seneste år inden for udviklingen af Samtidig skal vi fjerne iltatomerne (O) ved at danne Vi har brug for at vedvarende kilder til elektrisk energi, solceller og vand, H2O. Den energi, der skal til, kommer fra so- vindmøller, er det dog ikke umuligt, at en stor del af len, direkte eller indirekte, som antydet i Figur 1. Det kunne gemme energi vores strømforbrug snart kan være baseret på so- er en lignende proces, planter benytter, når de i fo- til natten eller perioder med vindstille og lens indstråling. Det løser imidlertid desværre kun tosyntesen omdanner CO2 fra atmosfæren til biolo- en del af problemet, for vi har brug for at kunne gisk brændstof i form af sukker. Derfor kaldes først- som drivkraft i trans­ gemme energi til natten eller perioder med vind- nævnte proces ofte kunstig fotosyntese. portsektoren stille og som drivkraft i transportsektoren. Den For at kontrollere en kemisk proces har vi brug mest effektive måde at gemme energi på er i form for en katalysator, enten molekyler i opløsning eller af kemiske bindinger. Det betyder, at vi skal omdan- faste stoffer, hvor de kemiske processer foregår på ne meget stabile kemiske forbindelser til mindre overfladen. En simpel proces er illustreret i Figur 2. stabile molekyler – et godt brændstof består af for- Katalysatoren binder de reagerende molekyler og bindelser, der er så ustabile som muligt, men ikke gør det mindre energikrævende at bryde bindinger

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 30

og danne nye. I kunstig fotosyntese skal katalysa- katalysatorer i fremtiden testes på kort tid. De kvan- toren også hjælpe med at omdanne energirige elek- tekemiske beregninger har sammen med eksperi- troner, der er dannet ved at absorbere sollys, eller menter givet os en forståelse af, hvorfor det er så fra vindmøllestrøm, til nye bindinger. svært at finde gode katalysatorer for disse proces- Naturen har over millioner af år udviklet kata- ser. Det i sig selv giver inspiration til nye ideer til ka- lysatorer, enzymer, der kontrollerer fotosyntese i talysatorer. planter, men vi har kun få år til at finde alternativer, Den anden vigtige udvikling er relateret til ud- hvis vi skal fortsætte vores nuværende levevis. Og viklingen af avancerede kemiske syntesemetoder i de nye løsninger/katalysatorer skal helst være mere forbindelse med satsningen på nanoteknologi over Vi har kun få år til effektive end naturens – planter omsætter i gen- de seneste 10-20 år. Det har givet os metoder til at at fi nde alternativer, nemsnit over et år væsentligt under 1% af energien kontrollere sammensætningen af en katalysator, hvis vi skal fortsætte vores nuværende i det indfaldne sollys til biomasse. Herudover skal atom-for-atom, i visse tilfælde. En sådan kontrol er levevis. katalysatorerne være billige (ingen ædle metaller afgørende for at kunne lave nye, velkontrollerede som platin eller rhodium), og de skal være holdbare. materialer. Fossile ressourcer danner også basis for pro- Endelig er der sket en voldsom udvikling i eks- duktion af utallige produkter, som vi bruger hver perimentelle metoder til at karakterisere katalysa- dag. Faktisk bruges omkring 10% af al energi i dag torer og kemiske processer. Elektronmikroskopi gi- til kemisk produktion af essentielle produkter som ver os i dag direkte billeder af katalysatorer under polymerer og kunstgødning. Vi har derfor også brug procesbetingelser, og synkrotroner kan fortælle di- for at finde alternative råvarer til disse processer, rekte om, hvilke kemiske forbindelser der sidder på som antydet i Figur 1. overfladen af en fastofkatalysator, mens processen I dag mangler vi gode katalysatorer til de fleste foregår. Sammen med de beregningsmæssige frem- delprocesser, der tilsammen kunne udgøre kunstig skridt beskrevet ovenfor giver det helt nye mulighe- fotosyntese. Meget har været prøvet, men det er der for at forstå de vigtigste dele af en kompleks klart, at empirisk ”trial-and-error” meget gerne katalytisk proces. De mest avancerede røntgenkil- skulle accelereres betydeligt. Der er tre videnska- der, fri-elektronlaserne, kan i dag begynde at følge belige udviklinger inden for de seneste år, der giver kemiske omdannelser på den tidsskala (pico-sekun- nye redskaber til at gøre det. For det første revolu- der: 0,000000000001 sek.), hvor processerne fore- tionerer teoretiske og beregningsmæssige metoder går. kemien i disse år. Med udgangspunkt i kvanteme- Som nævnt mangler vi effektive, billige og hold- kaniske beregninger og ved udnyttelse af den eks- bare katalysatorer til de fleste processer, der indgår ponentielt stigende computerkraft er det i dag mu- i kunstig fotosyntese. Der har imidlertid været et Figur 2 Illustration af en vigtig katalytisk ligt at regne sig frem til kemiske reaktionsmekanis- vigtigt gennembrud de seneste år, der har givet os del-proces i forbindelse med kunstig mer. Desuden begynder vi at kunne forudsige, om en vigtig ny klasse af katalysatorer til brintproduk- fotosyntese. Det viser, hvordan en en bestemt katalysator er bedre end en anden. Det tion. Elektrolyse af vand kan bruges til at danne

RuO2 overfl ade kan hjælpe med åbner for muligheden for at bruge computere til at brint, et fremragende brændstof, der bruges i oxidationen af vand, H O, til proto- 2 gennemgå tusinder af katalysatorer. Ved at kombi- brænd selscellebiler og i øvrigt som reaktant overalt ner og elektroner samt ilt, O2, (som i fotosyntesen). Protonerne og nere disse beregninger med algoritmer til maskin- i den kemiske industri. Processen består af to del- elektronerne kan f.eks. bruges til læring, hvor data, der ikke findes endnu, estimeres processer: en, hvor vand omdannes til ilt og proto- at reducere CO2. på basis af allerede kendte data, kan millioner af ner og elektroner (illustreret i Figur 2), og en, hvor protoner og elektroner omdannes til brint: 2(H+ +e-)

→ H2. For den sidste proces har vi i mange år vidst, at platin, Pt, og andre ædle og dyre metaller er gode ReactionReaction Coordinate Coordinate katalysatorer. Baseret på en forståelse af, hvilke materialeegenskaber der giver en god katalysator,

er det lykkedes os teoretisk at vise, at MoS2 (som be- står af hyppigt forekommende, og dermed billige, grundstoffer) også skulle være en rimeligt god ka- talysato r1,2 – i hvert fald hvis vi nano-strukturerer materialet sådan, at det eksponerer mange kanter. Mange grupper verden over har arbejdet med at syntetisere sådanne systemer, og Figur 3C viser, hvordan overpotentialet, som er et udtryk for ener- gitabet i processen, er gået voldsomt ned de seneste år3,4,5 ,6 .

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 31

Så kampen er gået ind i en ny fase, men der er sta- for kloden. Senest valgte Villum Fonden at markere Figur 3 dig væsentlige uløste fundamentale problemer med Veluxgruppens 75-års jubilæum ved at annoncere Katalysatorer til elektrokemisk brintproduktion. (A) Afbildning af at finde katalysatorer til kunstig fotosyntese. For de en bevilling på 150 mio. kr. til forskning i den viden- katalytisk aktivitet af forskellige fleste delprocesser findes der ingen katalysatorer skabelige basis for nye vedvarende energiløsninger. metaller for elektrokemisk brintud- eller processer, der for alvor virker, ikke engang i Der må ses som et godt tegn. vikling. x-aksen viser, at en optimal laboratoriet. I den forbindelse skal man huske på, katalysator, såsom platin (Pt), har Noter at en løsning skal være skalerbar, dvs. den skal kun- en brintadsorptionsenergi på ∆GH* = 1 B. Hinnemann, P.G. Moses, J. Bonde, K.P. Jørgensen, J.H. ~0 eV. Kanterne på molybdændisul- ne tages fra laboratoriet og laves i en skala, der er Nielsen, S. Horch, I. Chorkendorff, and J.K. Nørskov: Biomi- fi d , M oS , blev teoretisk forudset, sammenlignelig med de ca. 100 millioner tønder 2 metic hydrogen evolution, J. Am. Chem. Soc. 127, 5308 og sidenhen eksperimentel påvist olie, der årligt forbruges i dag. Som illustreret med (2005). 2 J.K. Nørskov, T. Bligaard, J. Rossmeisl, and C.H. at være en god katalysator for brint- 1 eksemplet ovenfor, skal løsningen givetvis skabes i Christensen: Towards the computational design of solid ca- udvikling. (B) Skematisk afbildning af elektrokemisk brintproduktion. samarbejder, hvor teori og eksperiment kan udfor- talysts, Nature Chemistry 1, 37 (2009). 3 Zhi Wei Seh, Jakob (C) Afbildning der viser den kronolo- ske principper og løsninger. Der satses på denne Kibsgaard, Colin F. Dickens, Ib Chorkendorff, Jens K. Nør- giske udvikling af overpotentialet for forskning mange steder i verden, men langt fra nok, skov, Thomas F. Jaramillo, Combining Theory and Experi- brintudvikling. (D) Tre forskellige givet vigtigheden og ikke mindst den tikkende bom- ment in Electrocatalysis: A Framework for Providing In- nanostrukturerede molybdænsulfi d- sights into Materials Design (2016). 4 T.F. Jaramillo, K.P. be, som den hastigt stigende CO2-udledning udgør. brintudviklingskatalysatorer. Ven- Under COP21 i Paris rejste Bill Gates problemet og Jørgensen, J. Bonde, J.H. Nielsen, S. Horch, I. Chorkendorff, stre: triangulær molybdændisulfi d Identification of active edge sites for electrochemical H nanopartikel afbilledet med scan- lovede at investere væsentlige dele af sin formue i 2 evolution from MoS nanocatalysts, Science 317, 100 (2007). ning tunnel mikroskopi4. Midt: 3- at finde løsninger. Han fik en række regeringer, in- 2 5 J. Kibsgaard, Z. Chen, B.N. Reinecke, T.F. Jaramillo, Engi- dimensionel mesoporøs nanostruk- klusive den danske, til at love væsentlige stigninger neering the surface structure of MoS to preferentially expo- tur af mo lybdæn-disulfi d afbilledet i bevillinger til energiforskning, og vi kan forvente, 2 med transmission elektron mikro- se active edge sites for electrocatalysis, Nature Materials 11, skopi. Højre: mole kylære Mo S at der bliver forøget fokus på området. Privatper- 963 (2012). 6 J. Kibsgaard, T.F. Jaramillo, F. Besenbacher, 3 13 nanopartikler afbilledet med soner og fonde er i stigende grad opmærksomme Building an appropriate active-site motif into a hydrogen- scanning tunnel mikroskopi6. på, at her ligger måske den største videnskabelige evolution catalyst with thiomolybdate [Mo3S13]2− clusters, og tekniske udfordring med afgørende betydning Nature Chemistry 6, 248 (2014).

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 32 4

NYE ASTRO- NOMISKE HORISONTER

Af I de seneste 140 år har de astronomiske horisonter flyttet sig med syvmileskridt. JOHAN FYNBO Vi ved i dag, at universet har udviklet sig fra en tidlig varm, tæt og homogen fase PROFESSOR, PH.D. til det spektakulære verdensbillede, vi kender i dag. I Danmark har Carlsberg- og fondet på flere tidspunkter spillet en central rolle og har sikret, at dansk JENS HJORTH astronomi i dag står meget stærkt. PROFESSOR, PH.D.

DARK COSMOLOGY CENTRE, NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET

MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: CARLSBERG FOUNDATION FELLOWSHIP PROGRAMME IN COSMOLOGY

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET ansk astronomi fra renæssancen Observatoriet på Østervold, til det moderne gennembrud grundlagt i 1861. Det er interessant at se på udviklingen gennem de 140 års astronomisk forsk- Dning, der ligger mellem etablering af Carlsbergfon- det i 1876 og nu (se også Johannes Andersens ud- dybning af Carlsbergfondets historiske bidrag til dansk astronomi1). Københavns Astronomiske Ob- servatorium blev i 1861 flyttet fra Rundetårn til en smuk nyklassicistisk bygning på Østervold tegnet af arkitekten Christian Hansen. Den første professor Astrofysikken for sorte huller er så ekstrem, på det nye observatorium var Henrich Louis d’Ar- at det nemt kan lyde som det rene science fiction. rest, der var født i Berlin og kom fra en indvandret Men den er afledt af hårde videnskabelige fakta. fransk huguenotfamilie. D’Arrest var formodentlig Fakta, hvis fremskaffelse danske astronomer den sidste ved Københavns Universitet til at publi- har bidraget væsentligt til. cere en betydelig naturvidenskabelig afhandling på latin, nemlig værket Siderum Nebulosum Observa- tiones Hafniensis (Observationer fra Københavns Observatorium af tåger på himlen). De efterfølgende bestyrere på observatoriet var Thorvald Thiele (1875-1907, også kendt som grundlægger af forsikringsselskabet Hafnia), Elis

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 34

Strömgren (1907-1940), dennes søn Bengt Strömgren forskning i Danmark. Siden D’Arrests studier i (1940-1950), Julie Marie Vinter Hansen (1950-1958) 1800-tallet blev der ikke udført forskning af det eks- og endelig Anders Reiz (1958-1972). Herefter ændre- tragalaktiske univers (dvs. studier af objekter uden des styreformen. for vores egen galakse, Mælkevejen) i Danmark de næste 100 år. Dette forhold skyldtes dels, at danske Bengt Strömgren astronomer traditionelt var mere optaget af andre Bengt Strömgren er uden sidestykke den mest be- problemer (f.eks. astrometrien og den stellare astro- tydelige danske astrofysiker i det 20. århundrede. fysik), dels at danske astronomer ikke havde ad- Han fik astronomien ind med modermælken, idet gang til observatorier, der var gode nok til at levere han voksede op på observatoriet, hvor hans far Elis vægtige bidrag til dette felt. Observatoriet på Øster- Strömgren var bestyrer og professor. Allerede som vold blev hurtigt forældet med sin beliggenhed midt barn arbejdede han med astronomisk forskning, i det hastigt voksende København. Amerikanske særligt omkring astrometri. I løbet af sine universi- observatorier særligt i Arizona og Californien hav- tetsstudier fulgte Bengt Strömgren den nyeste ud- de langt bedre observationsforhold og var udstyret vikling i kvantefysikken i det revolutionerende mil- med væsentligt større teleskoper. Sidst i 1950’erne jø på Niels Bohrs Institut for Teoretisk Fysik på Bleg- blev Brorfelde-observatoriet indviet på Midtsjæl- damsvej (allerede dengang uformelt kendt som land, men det blev aldrig for alvor et konkurrence- Niels Bohr Institutet). Bengt Strömgrens leverede i dygtigt observatorium. I 1967 blev Danmark medlem løbet af sin lange karriere afgørende bidrag til for- af det nyligt oprettede Europæiske Sydobservato- ståelsen af den interstellare gas, stjerneatmosfærer, rium (ESO), hvilket fundamentalt ændrede vilkå- stjerners struktur og kemiske sammensætning (f. rene for den eksperimentelle astrofysik i Danmark. eks. at de primært består af hydrogen), og han Senere i 1989 blev det Nordiske Optiske Teleskop på igangsatte omfattende studier af Mælkevejen. Kanarieøen La Palma åbnet, således at danske Carlsbergs Æresbolig var Bengt Strömgrens hjem astronomer i dag har adgang til moderne teleskoper fra 1967 til hans død i 1987. på de bedste lokaliteter på både den nordlige og den sydlige himmel. Den ekstragalaktiske astronomi Blandt andre Ralf Florentin Nielsen og Per I dette bidrag til Carlsbergfondets jubilæumsskrift Kjærgaard Rasmussen arbejdede allerede fra første vil vi særligt fokusere på den ekstragalaktiske halvdel af 1970’erne på metoder til at lokalisere me-

X-shooter-spektrografen blev bygget med støtte fra Carlsberg­ fondet. Instrumentet ses her monte- ret på et af de fire 8-m teleskoper, der udgør hovedparten af ESO’s Very Large Telescope. X-shooter er baseret på et banebrydende kon- cept, der tillader instrumentet at op- tage en spektrografisk observation af et himmellegeme over et meget bredt spektralområde fra ca. 300 nm til 2500 nm. Danske astronomer har særligt benyttet X-shooter til observationer af supernovaer, gammaglimt og kvasarer. ©ESO

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET La Silla-observatoriet i Atacamaørkenen, Chile. Instrumentering spiller en afgørende rolle for Danmark tilsluttede sig det Europæiske Sydobservatorium videnskabelige gennembrud i astronomien, og Carlsbergfondet i 1967 og fik dermed adgang til nogle af de bedste tele­ skoper i verden. På billedet ses Mælkevejen strække sig har gennem de seneste 140 år via støtte til instrumenterings­ hen over himlen over det største teleskop på La Silla – projekter tilladt danske astronomer at bedrive forskning, 3,6 m teleskopet. Længere mod nord i Atacamaørkenen der er helt fremme ved den internationale findes Very Large Telescope på bjerget Cerro Paranal, og forskningsfront. 20 km øst fra Paranal er konstruktionen af det Europæiske Extremely Large Telescope netop påbegyndt. ESO/B. Tafreshi (twanight.org)

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 36

11. februar 2016 annoncerede forsk- get fjerne kvasarer både med fotografiske plader ningsteamet LIGO den første detek- og med specialudviklede filtre til såkaldte elektro- tion af gravitationsbølger. Gravita­ nografiske kameraer. Disse projekter markerer, så tionsbølger udsendes, når tunge legemer accelereres. Signalet er så vidt vi kan se, starten på den ekstragalaktiske forsk- svagt, at det kun kan registreres fra ning i Danmark. meget ekstreme begivenheder. På figuren ses den målte forstyrrel- Temaer i moderne dansk se af rumtiden fra sammen­stødet ekstragalaktisk forskning af to sorte huller begge med masser på omkring 30 solmasser. Signalet Eksploderende stjerner og gigantiske sorte huller blev registreret uafhængigt af hin- Gennem de seneste 15-20 år er sorte huller som anden af to interferometre – i hhv. forskningsemne gået fra at være en mere eller min- Livingston og Hanford i USA. dre teoretisk kuriositet til at være en veletableret Sammen­stødet skete i en fjern ga- del af universets inventarliste og et centralt forsk- lakse mange millioner lysår fra jor- den. Detek­tionen af signalet kræver ningsemne i moderne astrofysik. Sorte huller er ob- en målenøjagtighed på en lille brøk- jekter i rummet, hvori stoffet er sammenpresset til del af størrelsen af en proton. en så ekstrem tæthed, at selv lyset ikke kan slippe Danske astronomer er involveret i bort fra overfladen. Astrofysikken for sorte huller eftersøgningen efter elektromagne- er så ekstrem, at det nemt kan lyde som det rene tiske signaler fra kilder til gravitati- onsbølger. Caltech/MIT/LIGO Lab science fiction. Men den er afledt af hårde viden- skabelige fakta. Fakta, hvis fremskaffelse danske astronomer, f.eks. Marianne Vestergaard, har bi- draget væsentlig til2. Gammastråling kan ikke ses fra jordoverfla- den, men bliver absorberet i jordens atmosfære. Af denne grund blev gammaglimt først opdaget sidst i 1960’erne under den kolde krig, hvor det amerikan- ske militær opsendte gammastrålingsfølsomme sa- tellitter for at kunne registrere ulovlige atombom- beprøvesprængninger. Gammaglimt er vældigt energirige udbrud af gammastråling med varighed fra en brøkdel af et sekund til flere timer, som med jævne mellemrum (ca. 1 om dagen) dukker op fra tilfældige steder på himlen. Danske astronomer, særligt Holger Pedersen, Niels Lund og Jens Hjorth, har været pionerer i stu- diet af gammaglimt og er stadig blandt de mest ak- tive i verden i studiet af dette fascinerende fæno- men3,4. Vi påviste for godt 10 år siden, at størstedelen af gammaglimt, nemlig de såkaldte lange gamma­ glimt med varighed længere end ca. 2 sekunder, stammer fra ekstreme supernovaer5. Nøglen til at forstå gammaglimtenes natur ligger primært i spek- troskopisk observation af eftergløden fra de kortva- rige glimt. Eftergløden udsender lys i et meget bredt spektrum fra røntgenstråling til radiobølger, og spe- cielt fra spektre i det optiske og nære infrarøde om- råde kan man uddrage et væld af informationer om både gammaglimtene selv, de relaterede superno- vaer og de galakser, hvori de eksploderede 6. De senere års studier af relativt nære galakser har påvist, at der i kernen af alle galakser – også i vor egen galakse Mælkevejen – findes sorte huller med 1-1000 millioner gange Solens masse. Underti- den bliver disse sorte huller ”aktive”. Det sker, når der falder materiale ned i dem. Der er også fundet

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 37 en korrelation mellem de sorte huller og galaksernes Europæiske Ekstremely Large Telescope (EELT). I masser – større galakser har større sorte huller. Det 2020 opsender ESA satellitten EUCLID, som skal tyder på en forbindelse mellem de to komponenters kortlægge universets indhold og egenskaber af den dannelse og udvikling. De fysiske mekanismer i vek- mystiske mørke energi, der udgør 75 procent af uni- selvirkningen mellem galakse og sort hul er stadig versets energitæthed. Danske astronomer bygger ikke forstået; men observationer af variationer i en del af satellittens infrarøde spektrograf (Carls- kernernes lysstyrke og spektrallinjer kan udnyttes bergfondsbevilling til direktør for DTU Space Kri- til at kortlægge geometrien omkring det sorte hul. stian Pedersen). Hertil kræves lange tidsserier af spektre dækkende Desuden har vi stor fokus på at uddanne en ny både det optiske og nære infrarøde område. generation af danske astrofysikere, der skal udnyt- te de nye teleskoper og instrumenter, og udtrække Galakser i det tidlige univers ny revolutionerende information om universet. Til Galakser har en udviklingshistorie analog til udvik- det formål har vi udviklet DARK – Carlsberg Foun- lingen af livet på jorden: De starter små og simple dation Fellowship Programme in Cosmology – et og udvikler sig til større og mere komplekse struk- talent­program for unge astrofysikere støttet af en turer. Mens biologer kan studere det tidlige liv i fos- Semper Ardens-bevilling til Professor Jens Hjorth. siler og evt. via DNA, kan astronomer direkte stu- For nylig detekterede det amerikanske ekspe- dere de tidlige faser ved at lokalisere galakser, der riment LIGO de af Einstein forudsagte gravitations- Desuden har vi stor er så fjerne, at lyset fra dem stammer fra tidlige, bølger fra sammensmeltende sorte huller. Dette vil fokus på at uddanne en primitive udviklingsstadier. Danske astronomer åbne et helt nyt forskningsfelt, og danske astrono- ny generation af danske som Ralf Florentin Nielsen og Per Kjærgaard Ras- mer er klar til at udforske disse og andre store astrofysikere, der skal mussen bevægede sig som nævnt ind i dette felt i spørgsmål så som liv på andre kloder, naturen af udnytte de nye teleskoper 1970’erne, og danske astronomer som Peter Jakob- det mørke stof og den mørke energi, og forhåbentlig og instrumenter, og sen, Palle Møller, Johan Fynbo, Lise Christensen og flere endnu ikke erkendte gåder i de kommende 140 udtrække ny Sune Toft har siden leveret vigtige bidrag, specielt år, sandsynligvis med støtte fra Carlsbergfondet. revolutionerende inden for studiet af kvasar absorptionslinjesyste- information om mer og af meget tunge og inaktive galakser ved sto- universet. Noter re afstande 7,8,9,10,11. 1 http://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/ Forskningsprojekter/Historiske-forskningsprojekter/ Instrumentering Carlsbergfondet-dansk-astronomis-livline-i-over-100-aar. Instrumentering spiller en afgørende rolle for viden- 2 Vestergaard, M. 2002, ApJ, 571, 733-752: Determining skabelige gennembrud i astronomien, og Carlsberg- Central Black Hole Masses in Distant Active Galaxies. fondet har gennem de seneste 140 år via støtte til 3 Pedersen, H., Danziger, J., Hurley, K. et al. 1984, Nature, instrumenteringsprojekter tilladt danske astrono- 312, 46: Detection of possible optical flashes from the gam- mer at bedrive forskning, der er helt fremme ved ma-ray burst source GBS0526-66. 4 Lund, N. 1981, Ap&SS, den internationale forskningsfront. Prominente ek- 75, 145: Gamma-burst studies using long-duration baloon flights in the Arctic. 5 Hjorth, J., et al. 2003, Nature, 423, sempler herpå er Carlsberg Meridiankredsen, X- 847: A very energetic supernova associated with the γ-ray shooter-spektrografen og senest NOT Transient Ex- burst of 29 March 2003. 6 Fynbo, J.P. U., et al. 2014, A&A, plorer, som vi i skrivende stund er ved at bygge til 572, 12: The mysterious optical afterglow spectrum of GRB det Nordiske Optiske Teleskop på La Palma støttet 140506A at z=0.889. 7 Jakobsen, P., et al. 1994, Nature, 370, af en Semper Ardens-bevilling til Professor Johan 35: Detection of intergalactic ionized helium absorption in a Fynbo12. high-redshift quasar. 8 Møller, P., et al. 2002, ApJ, 574, 51: Are High-Redshift Damped Lyα Galaxies Lyman Break Ga- Fremtiden laxies. 9 Christensen, L., et al. 2012, MNRAS, 427, 1953: The Carlsbergfondet sikrede med en engangsbevilling i low-mass end of the fundamental relation for gravitational- slutningen af 1980’erne Danmarks deltagelse i ESO’s ly lensed star-forming galaxies at 1

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 38 5

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

Af Vi ved i dag ikke, hvordan stoffet i universet har overlevet Big Bang, JEFFREY HANGST eller hvorfor universet er lavet af stof i stedet for antistof. Med støtte PROFESSOR, PH.D. fra Carlsbergfondet skal det dansk-ledede ALPHA-konsortium studere INSTITUT FOR FYSIK OG antistof ved CERN i Genève. Er det muligt, at antibrint – den ”onde” ASTRONOMI, AARHUS tvilling til Niels Bohrs brintatom – kan kaste lys over universets UNIVERSITET begyndelse? Og falder antistof opad eller nedad i et tyngdefelt? Det skal vi finde ud af. MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G PROJECT

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 39

i kender alle Einsteins og en af fysikkens Imidlertid kan en partikel (stof) og en anti-partikel Figur 1 mest berømte ligninger: E=mc2. Den ud- (antistof) ikke eksistere i nærheden af hinanden – Et simpelt, elegant spørgsmål: Adlyder brint og antibrint de samme trykker, at der til en given masse m er de tilintetgør hinanden (”annihilerer”) og omskabes fysiske love? For at sparke brints knyttet en ækvivalent mængde energi E, til ren energi, E=mc2. Det er faktisk universets bed- elektron fra grundtilstanden (n=1) Vc er lysets hastighed. Eller sagt på en anden måde, ste måde at generere energi på – hvis man skulle til den første eksisterede tilstand hvis man har en given mængde energi E, kan det være i besiddelse af antistof (se faktaboks). Vi kan (n=2), kræves der to ultraviolette bruges til at skabe en given masse m=E/c2. At skabe danne antipartikler i laboratoriet på CERN, og de fotoner (243 nm i bølgelængde). Er antibrint identisk? Til 15 cifre? stof ud fra energi er blandt andet det, vi forsker i på opfører sig – så vidt vi ved – som deres stof-søsken- CERN – det store internationale laboratorium for de. Så hvad er problemet? kerne- og partikelfysik i Genève. I dag benytter man Problemet stammer tilbage fra universets op- den kæmpestore accelerator LHC (Large Hadron rindelse ved Big Bang. Hvis det stof, der findes i uni- Collider) med en omkreds på 27 km til at opnå de verset, er dannet fra energien ved Big Bang, skulle højest mulige energier for at finde nye partikler – der være dannet lige så stor en mængde antistof som for eksempel den berømte Higgs-boson – som som stof. Men hvor er antistoffet så blevet af? Så første gang blev observeret på CERN i 2012. Disse vidt vi kan måle og observere i laboratoriet, består partikelacceleratorer hjælper fysikere til at forstå universet kun af almindeligt stof. Fysikere mener i og forklare blandt andet universets opbygning og dag, at langt de fleste partikler og antipartikler an- udvikling fra begyndelsen ved Big Bang. nihilerede efter dannelsen, men at der eksisterer en Er det muligt, at antibrint Selvom Einsteins ligning er blevet bekræftet lille asymmetri mellem stof og antistof, der tillod, at – den ”onde” tvilling til mange gange i eksperimenter, leder den til et af fy- en vis mængde stof overlevede. En vis mængde, jo, Niels Bohrs brintatom – kan sikkens største ubesvarede spørgsmål: Når vi bru- vi taler bare om det univers, vi kender, og som blev kaste lys over universets ger energi til at skabe stof i laboratoriet, får vi altid tilbage efter annihilationen. Den såkaldte Stan- begyndelse? lige store mængder stof og antistof. Antistof findes dardmodel – den bedste nuværende teori, der be- ikke kun i Star Trek, Engle og Dæmoner og andre skriver fundamentale partikler og deres vekselvirk- science fiction-historier. Fysikere ved i dag, at der ninger – kan imidlertid ikke forklare denne asym- til hver type partikel af almindeligt stof – f.eks. pro- metri, og man har hidtil ikke fundet eksperimentelt toner, neutroner og elektroner, der udgør bygge- bevis for den. Vi er i dag således ikke i stand til at klodserne i atomerne her i solsystemet – findes en forklare, hvorfor universet består af stof i stedet for antipartikel, heraf ordet antistof, der ’ligner, men antistof. Vi kan faktisk heller ikke forklare, hvorfor er modsat’. En proton har en positiv elektrisk lad- universets stof og antistof ikke blot totalt tilintet- ning, mens en antiproton har den samme masse gjorde hinanden – og efterlod et univers bestående som en proton, men en negativ ladning. En elektron udelukkende af energi. Eksisterer der virkelig en har en negativ ladning, mens antipartiklen, en po- hidtil ukendt asymmetri mellem stof og antistof? I sitron, har samme masse, men en positiv ladning. hvert fald kan Standardmodellen ikke forklare en

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 Figur 2 sådan asymmetri, og skulle en sådan findes ekspe- ALPHA-2-maskinen ved CERN. rimentelt, så må Standardmodellen revideres. Indvendigt findes der partikelfælder ved 4 grader over det absolutte nulpunkt og i ultra højt vakuum. Niels Bohr, brint og antibrint I ALPHA-2 kan man danne antibrint, Når den eksisterende teori ikke kan forklare et pro- fange det i op til 1000 sekunder, og blem, er fysikeres tilgang ofte at undersøge proble- belyse de fangede atomer med met nærmere ved at foretage nye, mere detaljerede ­laserlys – Probably the best anti­ og mere præcise eksperimenter. Og når man taler hydrogen experiment in the world. om antistof, er det helt oplagt at kaste sig over anti- brint. For lidt over hundrede år siden, i 1913, publice- rede Niels Bohr sin berømte atom- og kvantemodel, der beskriver stukturen af brintatomet. Bohr star- tede en revolution i fysikken, og hans ideer førte til fødslen af den moderne atomfysik og kvantemeka- nik. Siden har fysikere studeret brintatomet i meget stor detalje, såvel eksperimentelt som teoretisk. Det er ikke en overdrivelse at påstå, at studier af brint- atomet har ført til en særdeles indgående forståelse af atomfysik og kvantemekanik, og brintatomet er

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 41 i dag et af fysikkens allerbedst forståede systemer. Formålet med det dansk-ledede ALPHA-eksperi- Det er derfor uhyre interessant at undersøge, om ment på CERN er netop at studere antibrint. Carls- antibrint adlyder de samme fysiske love som brint- bergfondet har støttet ALPHA-projektet siden 2012 atomer, hvilket skulle være tilfældet ifølge Stan- og har netop tildelt forfatteren af denne artikel en dardmodellen. Semper Ardens-bevilling på 15,5 mio. kr. til at fort- I dag er vi i stand til danne, fange og måle på sætte forsøgene med antibrint. antibrint – noget Niels Bohr kun kunne drømme om. Det er interessant, at den fysiker, der først fik ideen At skabe – og tabe – antibrint til eksistensen af antistof, var den engelske teoreti- Da antibrint ikke kan eksistere i nærheden af al- ker Paul Dirac, da han i 1927 forsøgte at formulere mindeligt stof, skal det skabes i laboratoriet og op- en teori, der skulle kombinere Bohrs atommodel og bevares i kamre med ultrahøjt vakuum. På CERN kvantemekanik med Einsteins specielle relativitets- dannes antiprotonerne i et anlæg ved navn ’Anti- teori. Antistof fremkommer som en negativ energi proton Decelerator’ (AD), og bagefter bremses de i løsningen af den såkaldte Dirac-ligning, der i dag ned til hastigheder, hvor vi kan ”fange” dem og bru- bruges til at beskrive brint. Dirac var således den ge dem til at danne antibrint. Anlægget kendes må- første, der forudsagde eksistensen af antipartikler ske fra begyndelsen af Dan Browns roman, Engle som modpart til de velkendte elementarpartikler. og Dæmoner, og det er netop vores forskning ved AD’en på CERN, som har inspireret til denne roman. Præcision … og præcision Antiprotonerne dannes i kollisioner mellem høje- Brintatomet består af en positivt ladet proton (ker- nergetiske protoner fra en af CERN’s acceleratorer nen) og en negativt ladet elektron. Antibrint består og et ’target’ af metal. De sendes derefter videre til på tilsvarende vis af en negativ ladet kerne, en an- AD’en, hvor de bliver bremset og transporteret til tiproton, og en positiv ladet anti-elektron, en po- ALPHA-maskinen (Figur 2). I ALPHA bliver de fan- sitron. (Figur 1). Elektronen i brintatomet kan befin- get ved hjælp af stærke elektriske og magnetiske de sig på forskellige energiniveauer, som ifølge Niels felter og derefter afkølet til meget lave temperatu- Bohr er kvantiserede. Elektronen kan hoppe imel- rer omkring det absolutte nulpunkt, -273°C. lem energiniveauer ved at absorbere eller udsende Positronerne kan dannes ved hjælp af en acce- diskrete mængder (kvanta) af energi i form af lys leratorskabt radioaktiv kilde af Na-22, der konstant (fotoner). Og det er netop disse fotoner, fysikere ud- udsender positroner. Disse skal også bremses og nytter til at studere brint og andre atomer med me- fanges i en elektromagnetisk partikelfælde, indtil get høj præcision. de blandes med antiprotoner og danner antibrint. Vi kan illustrere, hvor godt vi forstår brint, med Herefter bliver det vanskeligt, for mens antiproto- følgende lille eksempel: Hvis man måler længden af ner og positroner er forholdsvis nemme at håndtere, et skrivebord med et målebånd, kan man gøre det fordi de har en elektrisk ladning, er antibrint neu- med en nøjagtighed på cirka 1 mm, og hvis skrive- tralt, dvs. de elektromagnetiske felter, vi bruger til bordet har en længde på en meter, er der en usik- antiprotoner og positroner, påvirker ikke antibrint kerhed på én ud af tusind (103). Når fysikere i dag – det flyver bare sin vej, indtil det møder noget stof måler på den energi, det kræver at tvinge brints på indervæggen af partikelfælden og tilintetgøres. elektron fra grundtilstanden til det næste energini- Antibrint blev først skabt i AD’en på denne måde i veau, kan det gøres med en usikkerhed på cirka én 2002 i ATHENA-eksperimentet – forgængeren til ud af 1.000.000.000.000.000 (1015). Og det målte re- ALPHA. ATHENA kunne detektere produkter fra sultat er fuldstændig i overensstemmelse med teo- tilintetgørelsen af både antiprotonen og positronen rien, dvs. at vi forstår brintatomet i meget stor de- samtidig, så man kunne påvise, at antibrint blev talje. Hvis vi kan studere antibrint med samme sto- skabt. Det var en stor milepæl i antistof-forsknin- re præcision, er det oplagt, at vi kan påvise selv gen, som selvfølgelig blev offentliggjort i fagfælle- meget små forskelle mellem brint og antibrint, mel- bedømte tidskrifter1, men også på forsiden af f.eks. lem stof og antistof – hvis sådan en forskel findes. The New York Times.

Vi er i dag ikke i stand til at forklare, hvorfor universet består af stof i stedet for antistof.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 42

sekunder – mere end rigelig tid til at foretage meget Kan vi lave brændstof til et rumskib eller sprænge Vatikanet i luften ved hjælp detaljerede målinger på dem. Vi har gennemført de af antistof? Trods det, du har læst i science fiction-romaner, er svaret NEJ! første målinger på antibrints energiniveauer og har Det er rigtigt, at antistof er en fantastisk energikilde – hvis man altså har no- studeret, hvordan man kan måle på tyngdekraftens get antistof. Stof og antistof tilintetgør hinanden, og deres masse bliver om- påvirkning på antistof – mere om det om lidt. dannet til energi. I princippet er det det meste energi, man kan få per kilo- At belyse antistof gram. Det er netop det, der er vigtigt for et brændstof til et rumskib, der skal For at beskyde antibrint med lasere var det nødven- slippe væk fra Jordens tyngdekraftfelt – mest energi udgivet per enhed mas- digt at bygge et egnet andengenerations-apparat, se. Problemet er, at vi skal danne antistoffet i laboratoriet, og det kræver me- hvilket lykkedes i 2012. Maskinen, som kaldes get mere energi, end vi får igen. Man skal også lige nævne, at i ALPHA-forsø- ALPHA-2, er finansieret med støtte fra Carlsberg- get kan vi fange et par antibrintatomer hvert 15. minut. Så det tager omkring fondet, som har betalt for den store superledende 1019 år at lave ét gram fanget antibrint; Universet er omkring 14 milliarder år magnet (Figur 2), der bruges til at samle antibrint gammelt – det vil sige cirka 1010 år. Det betyder, at vi har brug for et tidsrum fra positroner og antiprotoner. Med ALPHA-2 er vi som er en milliard gange universets alder bare for at lave ét gram neutralt, nu klar til at undersøge, om antibrint kræver de stabilt antistof. Det vil også kræve mere energi, end vi har her på jorden. Så samme energier som brint for at drive sin positron det står klart, at vi i ALPHA går op i grundforskning, og ikke overvejer ”science fra grundtilstanden til det næste energiniveau. Vi fiction”-anvendelser af vores arbejde. Vatikanet har ikke noget at frygte! håber på at få de første resultater i 2016 og vil så fortsætte med at måle med bedre og bedre præci- sion i de kommende år. Målet er at opnå den samme 15-cifrede præcision, som er opnået for brint. Netop Hold nu fast på dit antistof denne helt afgørende måling er hovedgrunden til, For at studere antibrint skal vi have tid til at veksel- at CERN byggede AD’en tilbage i slutningen af halv- virke med det. Vi ønsker derfor at fange det i en fæl- femserne. Med ALPHA-2-eksperimentet håber vi at de for at kunne belyse det med fotoner fra en laser, være de første til at gennemføre denne sammenlig- påvirke det med mikrobølger, eller foretage andre ning mellem brint og antibrint, og vi tror, at Niels eksperimenter med det. Den gode nyhed er, at selv- Bohr ville have glædet sig over, at dette nu bliver om antibrint er elektrisk neutralt, er det en lille smu- muligt, og at han ville have været lige så utålmodig le magnetisk, hvilket betyder, at vi forhåbentlig kan som os efter at kende resultatet: Findes der en hid- fastholde det ved hjælp af stærke magnetfelter. Pro- til ukendt asymmetri mellem stof og antistof? blemet er, at denne magnetiske vekselvirkning er Med ALPHA-2 har vi allerede vist, at antibrint meget svag, og beregninger viser, at for at fange faktisk er neutralt – i hvert fald har det en ladning, antibrint, skal det dannes ved et temperatur på højst der er mindre end 1 milliardtedel af elektronens lad- 0,5 grader over det absolutte nulpunkt. ning. Det virker måske åbenlyst, men med antistof At fange netop antibrint var motivationen bag kan man ikke tage noget som helst for givet. Almin- ALPHA-eksperimentet og det konsortium, jeg dan- deligt stof er kendt for at være neutralt til én ud af nede i 2005. ALPHA-konsortiet består af omkring 1021 – så vi har endnu ikke samme præcision med 40 fysikere fra 16 institutioner fra syv forskellige antistof. Dette resultat har vi for nylig offentliggjort lande. Det er teknisk meget vanskeligt at danne kol- i Nature 3. de antibrintatomer, men det lykkedes ALPHA-grup- pen som den første at fange dem i 2010. Dette gen- Op eller ned ad? Et tungt spørgsmål nembrud, offentliggjort i Nature2, blev kåret som Vi ved faktisk ingenting om antistofs opførsel under ’Physics Breakthrough of the Year’ af fagbladet Phy- påvirkning af tyngdekraften. De fleste teoretikere sics World i Storbritannien. Senere har ALPHA-kon- mener, at det skal opføre sig på samme måde som sortiet demonstreret, at vi kan fastholde antibrint- stof – det vil sige, at antibrint bliver tiltrukket mod atomer i vores eksperimentelle set-up i op til 1000 jorden med den samme styrke som brint. Men vi har,

Findes der en hidtil ukendt asymmetri mellem stof og antistof?

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 43 indtil videre, ingen direkte måling af dette. I ALPHA- identisk med brint, som den nuværende teori forud- konsortiet er vi i gang med at opbygge en ny maski- siger. Omvendt, hvis vi finder en forskel mellem brint ne – ALPHA-g – der forhåbentlig kan besvare dette og antibrint, vil det måske kunne medvirke til at for- spørgsmål. Ideen er simpel nok: Fang lidt antibrint, klare universets udvikling. Det er ikke nemt at for- og giv så slip for at se, hvad der sker. For at gøre det, udse, men nogle få teoretikere mener, at frastøden- skal vi bygge en lodret – og cirka dobbelt så lang – de tyngdekraft mellem stof og antistof kunne for- version af ALPHA-2. Carlsbergfondet støtter ALPHA- klare mange af de uløste gåder. g med en Semper Ardens-bevilling på 15,5 mio. kr. til Under alle omstændigheder taler vi her om ba- køb af apparatur og til støtte af unge talentfulde sal grundforskning: Det er nysgerrighed om univer- danske forskere, som vil deltage i forskningen ved sets struktur og udvikling, der driver os og vore for- ALPHA-eksperimenterne på CERN. Vi regner såle- søg – akkurat som i Niels Bohrs tid. Vi kan ikke sam- des med, at ALPHA-g kommer op at køre i 2017. menligne vores arbejde med Niels Bohrs revolution, Falder antibrint opad eller nedad? Teoretikerne men vi er stolte af, med Carlsbergfondets støtte, at siger nedad; opad vil være en sensation og kunne kunne være med til at løfte hans fornemme arv. bringe en Nobelpris inden for rækkevidde. Stay Noter ­tuned … 1 Production and detection of cold antihydrogen atoms, Figur 3 M. Amoretti, et al. (ATHENA Collaboration) Nature 419, 456 I Bohrs skygge En superledende magnet, finansieret (2002). 2 Trapped antihydrogen, G.B. Andresen, et al. af Carlsbergfondet, ankommer på I løbet af de næste par år håber vi således på at kun- (ALPHA Collaboration), Nature 468, 673 (2010). 3 An impro- ALPHA-laboratoriet ved CERN. ne besvare nogle af de fundamentale spørgsmål, ved limit on the charge of antihydrogen by stochastic acce- Magneten bruges til at danne anti- der er knyttet til antibrint. Det er grundforskning ud leration, M. Ahmadi et al., (ALPHA Collaboration) Nature brint-atomer i ALPHA-2-maskinen. i det helt ukendte – måske er antibrint fuldstændig 529, 373 (2016). Foto: Maximillien Brice, CERN

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 44 6 CARLSBERG- FONDETS ARKÆO- LOGISKE PROJEKTER I MIDDELHAVSOMRÅDET GENNEM 140 ÅR

Af Siden sin grundlæggelse i 1876 har Carlsbergfondet med internationalt udsyn RUNE FREDERIKSEN støttet dansk arkæologisk forskning. Det var naturligt, at ideen om et stort SAMLINGSCHEF, PH.D. udgravningsprojekt fødtes i lærde kredse frem mod 1800-tallets slutning i og København, hvor der i det hele taget var en kraftig fokus på højkulturerne i ANNE MARIE NIELSEN Middelhavsområdet. I løbet af det sidste årti af det 19. århundrede begynder MUSEUMSINSPEKTØR, forberedelserne til det, der bliver Carlsbergfondets første egentlige feltprojekt, MAG.ART. nemlig Rhodosekspeditionen 1902-14, og fondets arkæologiske satsninger Middelhavet rundt er siden fortsat ufortrødent. NY CARLSBERG GLYPTOTEK

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 45

løbet af det sidste årti af det 19. århundrede Statens Museum for Kunst, der åbnede i 1896, og Lindos’ akropol under begynder forberedelserne til det, der bliver Carl Jacobsens nye Glyptotek, der åbnede ved siden udgravning 1902. Carlsbergfondets første egentlige feltprojekt, af Tivoli i V. Dahlerups pragtfulde bygning i 1897. nemlig Rhodosekspeditionen 1902-14. Allere- Ide P.O. Brøndsted havde foretaget en udgravning i Rhodos 1812 på øen Tenos, og flere danske oldtidsforskere Carlsbergfondet nedsatte en komité med det formål havde rejst rundt i de områder, der senere blev Ita- at identificere en lovende lokalitet for et udgrav- lien, Grækenland og Tyrkiet op igennem 1800-tallet, ningsprojekt, og K.F. Kinch blev sendt afsted for at Lindos-krønike, en 2 meter f.eks. J.L. Ussing 1846-47 og K.F. Kinch 1887-92. rekognoscere både arkæologisk og politisk. Kyrene høj marmorstele med en Carlsbergfondets første større investering i under- i det nuværende Libyen – som senere er blevet kendt lang indskrift, udfærdiget i søgelser sydpå var støtten til Kinchs rejse til Thes- som en af de mest velbevarede antikke romerske året 99 f.Kr. Indskriften er et saloniki og omegn, der bl.a. mundede ud i en stor byer overhovedet – blev overvejet, men viste sig at tempel­inventar fra Athena­ templet på Lindos’ akropolis monografi på fransk om den romerske kejser Gale- være for vanskelig, på grund af de politiske forhold. fra mytisk tid og til ned i rius’ triumfbue, placeret midt i denne by. Det var Efter anbefaling fra tyske kolleger i forbindelse med historisk tid, som giver naturligt, at ideen om et stort udgravningsprojekt et besøg i Pergamon i Tyrkiet faldt interessen på en spændende indsigt fødtes i lærde kredse frem mod 1800-tallets slutning Lindos – en af de fire antikke græske bystater på i antik historieopfattelse i København, hvor der i det hele taget var en helt øen Rhodos, som havde været en del af Osmanner- og antikvitetsforståelse. enorm fokus på højkulturerne i Middelhavsområ- riget siden 1522. Pladser på det græske fastland hav- det, med opbygningen af Den Kgl. Afstøbningssam- de også været under overvejelse, men fondet og den ling og dens store rolle i forbindelse med det nye af fondet nedsatte komité valgte Lindos, og tilladel-

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 46

sen blev givet af sultanen i 1902. Den danske Rho- er et tempelinventar fra Athenatemplet på Lindos’ dosekspedition 1902-14 var Carlsbergfondets første akropolis fra mytisk tid og til ned i historisk tid, som satsning i Middelhavsområdet og samtidig det den- giver en spændende indsigt i antik historieopfat- gang hidtil største danske arkæologiske projekt telse og antikvitetsforståelse. Fundene fra Lindos- uden for landets grænser. ekspeditionen blev publiceret i en fornem monogra- Hovedfokus i projektet var Lindos’ akropolis, fi-serie, Lindos I-IV,2, 1931-1992. Kinch udviklede se- hvor der var bevaret anseelige klassiske græske nere et mindre projekt på Rhodos’ sydspids, hvor en bygningsrester under byzantinske kirker og befæst- bosættelse havde eksisteret i kort tid i 600-tallet ningsarkitektur fra flere forskellige perioder. Ud- f.Kr. Publikationen er et totalstudie af denne lille gravningerne foregik hovedsageligt fra 1902 til -05, bosættelse – hvis politiske tilknytning til de rhodi- og blev ledet af Chr. Blinkenberg, inspektør på Na- ske bystater er ukendt – med huse, befæstningsmur tionalmuseet, og K.F. Kinch. Som en fast del af prak- og gravplads. sis i Osmannerriget fik ekspeditionen lov til at ud- Rhodos blev indtaget af italienerne i 1912, og føre halvdelen af de udgravede genstande til Dan- øen var sammen med de øvrige øer i øgruppen Do- mark, hvorfor Nationalmuseet i dag har en del dekaneserne italiensk indtil 1943, hvorefter den i

Hama. genstande fra Lindos, bl.a. den betydningsfulde Lin- 1947 blev en del af det moderne Grækenland for før- Borghøjen under udgravning. dos-krønike, en 2 meter høj marmorstele med en ste gang. En stor udstilling i den af italienerne stærkt Foto: Det franske Luftvåben 1936 lang indskrift, udfærdiget i året 99 f.Kr. Indskriften restaurerede, men stadig meget seværdige korsrid-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 47 derborg i Rhodos by i 1985 viste en del af fundene fra de gamle udgravninger. Danske arkæologer har arbejdet kortvarigt på øen i 1994, og i 2015 beslut- tede Carlsbergfondet igen at iværksætte et stort projekt på øen ledet af dr.phil., prof. Vincent Gabri- elsen fra Københavns Universitet. Dette projekt er centreret om at studere og publicere et antal monu- mentale gravanlæg fra 300-tallet f. Kr. fra Rhodos by, i nært samarbejde med de græske arkæologiske myndigheder på øen.

Carlsbergfondets Fønikienekspedition Et af Carlsbergfondets største tiltag indenfor den arkæologiske forskning blev søsat i 1930 af semito- logen, professor Johannes Pedersen, som var med- lem af fondets direktion og i årene 1933-1955 dets formand. Han henvendte sig til den unge semitolog, Ha- rald Ingholt, som i 1920’erne havde gravet i den sy- riske ørkenby Palmyra med støtte fra Rask-Ørsted- fondet, en forgænger til Statens Humanistiske Forskningsråd. Denne kom således til at lede Carl- bergfondets Fønikienekspeditions omfattende ud- gravninger af syriske Hama i årene 1931-1938. Hama ansås i det internationale arkæologiske miljø for at være en yderst lovende lokalitet, hvilket også blev bekræftet. Udgravningerne af byhøjen, en såkaldt tell, startede således i 1931 over et 3200 m2 stort areal. Man ønskede at afdække så store dele af byen som muligt, hvorfor arealet også udvidedes det følgende år. Man nåede ned til den mellemste og sene bron- zealder i 2. årt. f.Kr. og i en 16,5 m dyb sondage helt

Den rekonstruerede Hama-løve, ca. 900 f.Kr. Transport fra Glyptoteket til Nationalmuseet. Foto: P.J. Riis 1942

Blandt de mest spektakulære fund, der blev gjort på byhøjen, er den såkaldte Hamaløve. Den blev opstillet som vogter på terrassen til kongepaladset fra omkring 900 f.Kr. Løven blev ødelagt sammen med bygningerne, da assyrerne … et rigt facetteret fundkompleks, stormede paladset i 720 f.Kr. I mere end 1000 stumper kom den i 1939 til Kø- der forbinder de forhistoriske, klassiske benhavn, hvor den blev restaureret af Glyptotekets konservator Elo og i 1942 og middelalderlige samlinger med de placeret i en gård på Nationalmuseet. Museet har i 1999 efter aftale med de etnografiske; de viser os forudsætningerne syriske myndigheder deponerede løven i museet i Hama for en periode af 50 for mangt og meget i Europa, og de år – samme periode, som Det Danske Institut i Damaskus har rådighed over kulturer, de repræsenterer, er det fornemme Aqquad-hus i den gamle bydel. Huset er på UNESCO’s liste grundlaget for de moderne over umistelige kulturværdier, og restaureret af midler fra C.L. Davids Fond. samfund i Vestasien. Således kan selv gamle arkæologiske fund bidrage til senere tiders vigtige projekter. Desværre kender vi ikke løvens skæbne i den ulykkelige krig i Syrien.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 48

ned til stenalderen omkring 6000 f.Kr. Kulturlaget middelalderlige samlinger med de etnografiske; de på højen måler 26 m i dybden. Helligdomme og kon- viser os forudsætningerne for mangt og meget i gelige bygninger fra den syro-hittitiske jernalder Europa, og de kulturer, de repræsenterer, er grund- (ca. 1200-700 f.Kr.) blev identificeret på højens syd- laget for de moderne samfund i Vestasien.” østlige del. Vidtstrakte gravpladser blev udgravet nedenfor det gamle byområde på højen. Maussollæet i Halikarnassos Udgravningerne fik desuden meget stor betyd- – et af verdens syv vidundere ning for flere generationer af danske klassiske og Professor Kristian Jeppesens udgravninger af nærorientalske arkæologer, semitologer, samt ar- Maussollæet i Halikarnassos er nok noget af det kitekter. I samspil med brygger Carl Jacobsens vig- tætteste, dansk arkæologi er kommet på det egent­ tige og talrige erhvervelser fra Palmyra gennem Ju- lige antikke arvesølv, idet mausolæet regnedes for lius Løytved til Glyptoteket går en linje gennem næ- et af Verdens Syv Vidundere! sten 100 år med personligheder som arkæologen, Kristian Jeppesen, Aarhus Universitet, gravede professor P.J. Riis – præsident for Videnskabernes i antikkens Halikarnassos, det moderne Bodrum, Selskab i årene 1975-1981, arkitekterne Ejnar Fug- på Tyrkiets vestkyst i årene 1966-1977. Egentlige ud- mann og Jørgen Rohweder, Glyptotekets senere di- gravninger i området blev genoptaget i 1990 og er rektør, arkæologen Vagn Poulsen, semitologerne fortsat årligt til dato under ledelse af professor Poul professor Frede Løkkegaard og professor Finn Ove Pedersen, Syddansk Universitet. Han har blandt an- Hvidberg-Hansen, og arkæologerne Gunhild Ploug, det undersøgt byplan og bymur i den antikke by, John Lund, Ingolf Thuesen og Peter Pentz, som alle Salmakis-kildeanlægget samt resterne af Mausol- bidrog til den store publikation af Hama og det nær- los’ palads under den nuværende borg, Skt. Peter- liggende Tell Sukas i 10 bind. kastellet. Den overordnede ledelse af projektet blev Tell Sukas ved Middelhavets kyst blev under- i 2015 overtaget af lektor Birte Poulsen, Aarhus Uni- søgt i årene 1958-1963 under ledelse af P.J. Riis. Den versitet, som i særlig grad har helliget sig det senan- over 8000 m2 store høj ved kysten består af kultur- tikke Halikarnassos, hvor Charidemos’ mosaikud- lag i en højde af 24 m med fund strækkende sig fra smykkede hus og den senantikke nekropol har ud- neolithikum til middelalder med et par skyttegrave gjort hovedemnerne. Maussollæet beskrives bl.a. af fra 1. og 2. verdenskrig, altså 5-6000 år. Hovedinte- den romerske forfatter Plinius den Ældre i 1. årh. ressen samlede sig om lagene fra jernalderen, 1200- e.Kr., og det stod mere eller mindre intakt til om- 500 f.Kr., hvor forbindelserne mellem det fønikiske kring 1500, hvor det blev nedrevet for at give byg- og det græske område var tætte grundet intens gemateriale til korsfarerborgen. Engelske C.T. New- samhandel – fundene på Tell Sukas har således stor ton gravede på stedet i 1850’erne og fandt dels betydning for græsk kronologi. Maussollæets fundamenter og fragmenter af dets Senest har professor Rubina Raja, støttet af marmorarkitektur, dels betydelige rester af bygnin- Carlsbergfondet, overtaget stafetten med de dansk- gens omfattende skulpturudsmykning, som i dag tyske udgravninger i Jerash i Jordan og det store, findes på British Museum i London. vigtige portrætprojekt, The Palmyra Portrait Pro- Jeppesens udgravning og undersøgelser kon- ject, som tager sit udgangspunkt i Glyptotekets sam- centrerede sig om monumentets oprindelige arki- ling af palmyrenske portrætter. tektur, og resultaterne samt nøje studier af den om- De fund fra Hama, som de syriske myndigheder fattende litterære overlevering gjorde Jeppesen i overlod ekspeditionen i overensstemmelse med stand til at rekonstruere Maussollæet på en måde, 1930’ernes lovgivning, skænkede Carlsbergfondet der har vundet anerkendelse i vide kredse, som videre til Nationalmuseet i København. Disse vig- også tæller kritikere. tige genstande blev af professor Riis i 1987 karakte- Poul Pedersens arbejde har resulteret i stor, sik- riseret med ordene: ”… et rigt facetteret fundkom- ker viden om den antikke by, som nu kan rekonstru- pleks, der forbinder de forhistoriske, klassiske og eres ganske detaljeret.

Udgravningerne påviste, at anlægget, i hvert fald i hellenistisk tid, var et teater med rektangulært orchestra og et auditorium med plads til omkring 5000 tilskuere.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 49

Maussollæet i Halikarnassos. Rekonstruktion: Kristian Jeppesen 2002

Professor Kristian Jeppesens udgravninger af Maussollæet i Halikarnassos, er nok noget af det tætteste, dansk arkæologi er kommet på det egentlige antikke arvesølv, idet mausolæet regnedes for et af Verdens Syv Vidundere!

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 50

projekt. 2001-07-fasen af projektet blev finansieret af Ny Carlsbergfondet og Generalkonsul Gösta En- boms Fond, mens publikationen, der forelå i 2011, blev finansieret af Carlsbergfondet. Projektet gennemførte opmålinger af byens ho- vedelementer, bymurene og de synlige rester af ter- rassemure og alle bygninger, der kunne studeres direkte i overfladen. Geomagnetiske undersøgelser af området blev også foretaget med fine resultater, og byen er således i dag en af de bedst undersøgte urbane enheder i den antikke græske verden med disse metoder. Undersøgelserne udmundede i ud- gravningen af dele af en peristylbygning, en velbe- varet keramikovn, og en større del af byens akro- polis. Geologiske undersøgelser fastlagde oldtidens kystlinie, som lå mere end hundrede meter længere ude i vandet end i dag. Undersøgelserne har givet et godt billede af byens udseende i oldtiden og funk- tionen af de forskellige kvarterer. Allerede i 2001 blev en del ressourcer anvendt på at undersøge et anlæg syd for helligdommen for Artemis, og udgravningerne påviste, at anlægget, i hvert fald i hellenistisk tid (300–100 f.Kr.), var et tea- ter med rektangulært orchestra og et auditorium med plads til omkring 5000 tilskuere. Udgravnin- gerne af dette anlæg blev genoptaget i 2011 og tilen- debragt under ledelse af instituttets senere direktør, Dr. Rune Frederiksen, i samarbejde først med efor Kalydon. Kalydon Dr. Stavropoulou-Gatsi, og fra 2012-14 med efor Dr. Resultater af geomagnetisk Det Danske Institut i Athen blev oprettet i 1992 som Olympia Vikatou. Teatret i Kalydon er et blandt flere survey af akropol og nedre by. selvejende institution under Ministeriet for Forsk- hundrede bygninger af denne type kendt fra det an- Gadeforløb og mure ses tydeligt. ning og Innovation med bygninger i Athens centrum tikke Grækenland, men adskiller sig markant ved at doneret af Carlsbergfondet, bl.a. med det formål at have et auditorium med lige bænkerækker i tre sam- facilitere dansk forankrede arkæologiske feltpro- mensatte sektioner i form af et Pi, til forskel fra de jekter i Grækenland. Flere projekter blev sat i gang velkendte auditorier med rækker af halvcirkulære i årene umiddelbart herefter, og i 2001 genoptog In- bænke. Teatrets arkitektoniske elementer og detal- stituttets daværende direktør, dr.phil. Søren Dietz, jer adskiller sig ellers ikke fra et typisk antikt græsk de arkæologiske undersøgelser i den oldgræske by- teater, og projektet anser det atypiske auditorium for stat Kalydon i Aitolien i det vestlige Grækenland. at være et vigtigt led i det antikke teaters arkitektur- Danske arkæologer havde allerede tilbage i årene historie (se Frederiksen i Carlsbergfondets årsskrift 1926-35 foretaget udgravninger i Kalydon, i et sam- 2015). Undersøgelserne af teatret er publiceret i fore- arbejdsprojekt mellem arkæologen Frederik Poul- løbige rapporter, og en monografi, der vil udgøre den sen, arkitekten Ejnar Dyggve og den græske arkæ- egentlige publikation, er under forberedelse. olog Konstantinos Rhomaios. Det gamle projekt ar- Fra 2013 udvidedes undersøgelserne i Kalydon bejdede med licens fra det Arkæologiske Selskab i til at omfatte en indsats på den såkaldte nedre akro- Athen og var støttet af Rask-Ørsted Fondet, mens pol under ledelse af arkæolog, Dr. Søren Handberg. projektet under Søren Dietz var et samarbejdspro- Formålet med disse undersøgelser, der stadig pågår, jekt med det græske kulturministerium repræsen- er at udgrave bygninger identificeret ved hjælp af teret af efor Dr. Maria Stavropoulou-Gatsi i Patras. ovennævnte geofysiske metoder. Denne del af pro- Det mytologiske Kalydon spiller en afgørende jektet, som har fungeret som uddannelsesgravning rolle i Homers Iliade. Den vigtige helligdom for Ar- for studerende i klassisk arkæologi fra Aarhus og temis Laphria lidt uden for bymurene og et Heroon Københavns Universitet, har identificeret privat- med tilknyttet palaestra var hovedfokus i de gamle huse fra 200-tallet f.Kr. og dateret et ældre afsnit af undersøgelser, og selve byen blev fokus i det nye Kalydons bymur til kort efter 500 f.Kr.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 51

Zea og Lechaion Athens havn, Piræus, var igennem store dele af det 20. århundrede en af verdens vigtigste merkantile havne. I den antikke græske bystatsverden spillede Athen altid en stor rolle, og Piræus var vigtig også En vigtig iagttagelse er byggefaser af skibshuse, dengang som handelshavn. I 400-tallet f.Kr. havde der går tilbage til ca. år 500 f.Kr., tidspunktet for demo­ Athen indtaget en imperialistisk rolle i forhold til et kratiets indførelse i Athen, og projektet kunne også samle stort antal af de øvrige græske bystater, og store observationer, der sandsynliggør eksistensen af såkaldte dele af Piræus var indrettet som krigshavn, der var dobbelte skibshuse, hvor to skibe ligger i forlængelse af en meget vigtig militær faktor i opretholdelsen af hinanden, en observation der løser et historisk problem denne magtposition. I 2001 begyndte Det Danske omkring det tilsyneladende antal skibe i flåden. Institut undersøgelser af rester af havnen, især skibshuse og havnens befæstninger. På grund af havnens store betydning også i moderne tid er man- ge af de antikke bygninger helt væk eller overbyg- gede af moderne bygninger og strukturer, og arbej- det med at kortlægge og udforske resterne af de antikke havneanlæg er derfor yderst vanskeligt, ikke mindst undersøgelserne under vand i de stærkt forurenede havnebassiner. Lechaion. Arkæolog detaljetegner den fritlagte bund af sænkekasse i Den athenske flåde rådede i sine velmagtsdage, byzantinsk moleanlæg. I forgrunden ca. 500-300 f.Kr., over flere hundrede krigsskibe, de ses cementlaget, to bund-planker, såkaldte trierer (hurtige og lette treradårede, og herefter to tværbjælker. vædringsdygtige fartøjer). Projektet identificerede Foto: V. Tsiairis 2014 52

rester af skibshusene, der husede disse, i to af tre ved var af kolossal betydning i oldtiden i Middel- havnebassiner, der stadig eksisterer: Mounychia og havsområdet, men som vi ved meget lidt om. Det er Zea. Det tredje basin, Kantharos, er i dag fuldstæn- håbet, at Lechaion-projektet vil bringe ny viden om dig utilgængeligt på grund af overbygning og mo- forskellige hovedfaser, der er bl.a. gjort spændende derne skibsfart. En vigtig iagttagelse er byggefaser fund fra byzantinsk tid, i denne vigtige havn, om af skibshuse, der går tilbage til år ca. 500 f.Kr., tids- volumen og ændringer over tid og om organisering punktet for demokratiets indførelse i Athen, og pro- af havne i oldtiden i det hele taget. jektet kunne også samle observationer, der sand- synliggør eksistensen af såkaldte dobbelte skibs- Segermes – Africa Proconsularis huse, hvor to skibe ligger i forlængelse af hinanden, I perioden 1987-89 iværksattes en stor undersøgelse en observation der løser et historisk problem om- i Tunesien med fokus på landbrugsproduktion og kring det tilsyneladende antal skibe i flåden. Pro- økonomi i det romerske imperium. Arkæologisk og jektet, der blev ledet af arkæolog Dr. Bjørn Lovén, historisk forskning i den romerske verden har af na- løb frem til 2012 og er blevet publiceret i en række turlige grunde haft sit hovedfokus omkring spekta- foreløbige videnskabelige skrifter, og første bind i kulære fundsteder som f.eks. byen Rom og Pompeii. den egentlige publikationsserie udkom i 2011. Pro- Men rygraden i den romerske økonomi var land- jektet var et samarbejde mellem Det Danske Insti- brug, og langt størstedelen af de romerske borgere tut i Athen og Eforatet for Arkæologiske Under- var bønder, som levede af eller på landet rundt om vandsundersøgelser under det Græske Kulturmini- i de mange forskellige regioner i Imperiet, fra Hadri- sterium. ans mur i nord til Sahara i syd. Med projektet Africa Det Danske Institut, Undervandseforatet og Kø- Proconsularis – regionale studier i Segermes-dalen benhavns Universitet påbegyndte et nyt projekt i i det nordlige Tunesien, der var et samarbejde mel- 2014, igen ledet fra dansk side af Bjørn Lovén, cen- lem Københavns Universitet, Odense Universitet, treret om Lechaion, den ene af den antikke græske Nationalmuseet og Tunesiens Nationale Institut for bystat Korinths havne. Forskningsspørgsmålene er Arkæologi, forsøgte arkæologer og historikere, kul- grundlæggende de samme som ved Athens krigs- turgeografer, geologer og palæo-botanikere for før- havn: en vidtgående dokumentation af anlæggets ste gang at opnå en større indsigt i naturlige livbe- udstrækning og arkitektur, samt udviklingen gen- tingelser, beboelsesmønstre og økonomi i et helt Segermes. nem de ca. 2500 år, havnen har været i brug. Le- landdistrikt, det romerske Africa Proconsularis, Det såkaldte Capitolium, 209-211 e.Kr. chaion er først og fremmest interessant ved at være omkring byen Segermes. Med projektet skabtes vig- Foto: Project Africa en kommerciel havn af meget stor betydning for den tig viden om, hvordan almindelige borgere og bøn- Proconsularis søgående handel i Antikken – et fænomen, som vi der levede, hvordan landbrugsproduktionen var or-

Men rygraden i den romerske økonomi var landbrug, og langt størstedelen af de romerske borgere var bønder, som levede af eller på landet rundt om i de mange forskellige regioner i Imperiet, fra Hadrians mur i nord til Sahara i syd.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 53

Constantin Hansen, Parti fra Forum Romanum i Rom. 1837. Olie på lærred. Ny Carlsberg Glyptotek, MIN 1883. Castor & Polluxtemplets tre søjler ses til venstre. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek

ganiseret, og hvordan overskuddet førtes til lokale Vægten vil her blive lagt på de store gravninger på byer og i sidste ende til Rom. det romerske Forum og ved kratersøens bred i Nemi Den politiske og økonomiske dynamo for sam- i Albanerbjergene, sydøst for Rom, idet disse to lo- fundsudviklingen i den klassiske oldtid var bystaten: kaliteter er af uvurderlig betydning for forståelsen en by med opland, der er sin egen stat med forfat- af centrale problemstillinger i antik og nyere arkæ- ning, borgerret osv. I den græske periode (800-31 ologisk forskning. f.Kr.) var der op mod 1500 økonomisk selvforsynen- De mindre udgravninger af jernalderpladsen de og politisk selvstyrende bystater, og i Romersk Ficana mellem Rom og Ostia blev forestået af To- tid, 31 f.Kr. til ca. 400 e.Kr., havde bystaten Rom vok- bias Fischer-Hansen i et nordisk samarbejde i set sig stor og politisk underlagt sig alle andre. Men 1970’erne, og vigtige resultater blev publiceret. Ud- stort set alle byer i imperiet fortsatte med at eksi- gravningen af Nomentum udenfor Rom var et rent stere som bystater i økonomisk og lokalpolitisk for- dansk projekt under ledelse af Birgit Tang, som også stand, dvs. at der var en stor primær produktion af efter Ingrid Strøm overtog ledelse og publikation af især landbrugsvarer, og bonde- og håndværker- de dansk-italienske udgravninger af Pontecagnano stænder havde stor betydning som borgere. i Syditalien. Senest gravede Jan Kindberg Jacobsen Castor & Polluxtemplet Hovedområdet for undersøgelsen er en dal- i Timpone della Motta ved Francavilla Marittima i har spillet en stor rolle i den sænkning på ca. 400 km2 i det nordlige Tunesien, og Syditalien 2008-2010. Alle disse projekter er fuldt antikke romerske historie, og 2 15 mindre områder på i alt 25 km blev udvalgt til et publicerede. det nævnes i en lang række regulært systematisk overfladesurvey. Surveys, skriftlige kilder. hvor deltagerne systematisk gennemgår udvalgte Forum Romanum dele af landskabet, var på dette tidspunkt i slutnin- Udgravningen og opmålingen på Forum Romanum, gen af 1980’erne en relativt ny ting og aldrig benyt- dvs. i hjertet af det antikke Rom, af det ikoniske Ca- tet i studiet af den romerske verden i denne måle- stor & Polluxtempel fandt sted i årene 1983-1987 i et stok. skandinavisk samarbejde under ledelse af Det dan- ske Instituts senere direktør, dr. phil. Jan Zahle og Carlsbergfondet i Italien dr. phil. Inge Nielsen. Tempelområdet er udgravet Gennem de seneste 40-50 år har Carlsbergfondet i delvist flere gange gennem de sidste 200 år, men stigende grad rettet opmærksomheden mod Italien, denne seneste undersøgelse er den hidtil grundigste. med bevillinger dels med fuld dækning til projekter, Templets tre bevarede søjler, som antagelig har stå- dels som medfinansierende fond. et oprejst siden antikken, er del af den tredje fase –

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 templet grundlagdes i 486 f.Kr., da etruskerne var blevet jaget ud af Rom, der fandt en ombygning sted i 117 f.Kr., og i sin tredje skikkelse ombyggedes og gen- indviedes templet under kejser Augustus i år 6 e.Kr. De tre søjler er afbilledet utallige gange gennem århundreder, bl.a. af de danske kunstnere C.W. Eck- ersberg og Constantin Hansen, og de seneste resul- tater har muliggjort nye og pålidelige rekonstruk- tioner af alle templets faser. En anden vigtig opdagelse er identifikationen af en række butikker og småvirksomheder, som er bygget helt ind i templets høje podium. Et af rum- mene husede en kombineret skønhedssalon-tand- lægeklinik, hvor man udgravede ikke mindre end 86 udtrukne tænder med spor af forskellige dårlig- domme – en guldgrube for den paleoodontologiske forskning. Castor & Polluxtemplet har spillet en stor rolle i den antikke romerske historie, og det nævnes i en lang række skriftlige kilder. Tvillingerne Castor og Pollux – den ene dødelig, den anden guddommelig – blev dyrket gennem hele den romerske oldtid, især i deres egenskab af Roms skytsguder. Templet på Forum spillede via sin centrale geografiske place- ring en vigtig politisk rolle som bl.a. mødested for senatet og offentlig talerstol, hævet højt over ni- veau. Som led i kejser Augustus’ velplanlagte pro- movering af dynastiet blev det i 6 e.Kr. genindviet, stadig til Castor & Pollux, men som en tydelig hen- visning til Augustus’ egne arvinger, brødrene Tibe- rius og Drusus.

Nemi Augustus’ grandonkel, Gaius Julius Cæsar, er måske hovedpersonen, der kan forbindes med de efterføl- gende udgravninger af en stor villa ved Nemisøens bred under ledelse af lektor Pia Guldager Bilde, Aar- hus Universitet, med de skandinaviske institutter og de lokale italienske antikvitetsmyndigheder som samarbejdspartnere. Nemi var udover som popu- Nemi, emissarium. lært turistområde – siden Guldalderen – kendt i Dan- Foto: Ole Haupt 2015 mark for Glyptotekets store samling af antik skulp- tur fra denne lokalitet, erhvervet af Carl Jacobsen, og for kejser Caligulas bizarre, 80 m lange parade- skibe fundet på søens bund. Man afdækkede rester af en Gaius Julius Caesar (101-44 f.Kr.) havde ifølge Ci- paladsagtig villa, der dækkede et cero og Sueton en villa nær Diana-helligdommen i 2 område på 45000 m , inklusive Nemi, og den kan måske identificeres som den villa badeanlæg, søjlegange, haver, og en ved lokaliteten Santa Maria, som det skandinaviske rummelig cisterne, som kunne styre hold udgravede i fem år fra 1998 til 2002. Man af- stedets vandforsyning. dækkede rester af en paladsagtig villa, der dækkede et område på 45000 m2, inklusive badeanlæg, søjle- gange, haver, og en rummelig cisterne, som kunne styre stedets vandforsyning. Området var beboet fra tidlig jernalder i begyndelsen af 1. årtusind, og den

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET romerske villa havde mindst fire hovedfaser fra sen- Man undersøgte også det såkaldte emissarium, sø- Nemi-søen. Villaen er udgravet republikansk tid, ca. 50 f.Kr., den ombyggedes i tidlig ens antikke overløbstunnel, en 1653 m lang under- ved søbredden til venstre. Foto: Birte Poulsen kejsertid, og i 2. årh. e.Kr. forlades den øjensynlig, jordisk passage, der forbinder Nemisøen med den antagelig fordi Diana-helligdommen blev ødelagt. 10 m lavere udtørrede kratersø, Vallericcia, på den Der er altså ingen tvivl om, at villaen var i brug anden side af krateret. Tunnelen sikrede en stabil på Cæsars tid, fast dateret via de udgravede fund, vandstand i Nemi-søen. I årene omkring 1930 var og også et lille århundrede senere, men bevises kan kanalen summarisk blevet renset og opmålt, men det ikke, at Cæsar var ejeren, eller at den senere ak- undersøgelserne i 2002 øgede vor viden om dette tivitet skyldtes, at den julisk-claudiske familie, her- imponerende ingeniørværk betydeligt. under Caligula, arvede villaen. Sikkert er det dog, Der er flere projekter i Carlsbergfondets pipe- at den rige villa var en af mange af lignende pragt, line, bl.a. græske Sikyon – den klassisk-hellenistiske som var placeret i Albanerbjergene, et populært billedhugger Lysippos’ hjemby nær Korinth, så fon- ferie­område i romersk tid, op gennem renaissancen dets 140 års jubilæum markerer også begyndelsen til nutiden. på nye, storslåede projekter.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 56 7

DANSKE PIONERER I PALMYR A DEN DANSKE PALMYRA-FORSKNING I ET HISTORIOGRAFISK PERSPEKTIV

Af Forskning og arkæologisk feltarbejde i Mellemøsten har været et af RUBINA RAJA Carlsbergfondets støtteområder siden dets oprettelse. Allerede i PROFESSOR, D.PHIL. 1800-tallet rejste danske arkæologer til Mellemøsten for at forske og LEDER AF CENTRE FOR URBAN foretage optegnelser over antikke og moderne lokaliteter, monumen- NETWORK EVOLUTIONS ter og objekter støttet af Carlsbergfondet. I dette bidrag sættes der (URBNET). INSTITUT FOR fokus på den forskning, der er udøvet af danske forskere i den syriske KULTUR OG SAMFUND, oaseby Palmyra, det antikke Tadmor, op igennem tiden, og som siden AARHUS UNIVERSITET 2012 igen er blevet et fokus inden for rammerne af Palmyra Portræt Projektet. MODTAGET STØTTE TIL SÆRLIGT FORSKNINGS­ PROJEKT OG INTERNATIONALE AKTIVITETER: PALMYRA PORTRÆT PROJEKTET

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET almyra – ørkenens perle Figur 1 Palmyra, der ligger i den syriske ørken Vue af gravtårne fra det mellem Eufratfloden mod øst og Middel- 1. og 2. århundrede i Palmyra 2010. ©Rubina Raja havet mod vest, var en blomstrende by i Pantikken. Specielt rig var byen i de tre første år- hundreder e.v.t. I denne periode bedrev store dele af byens elite handel mod øst og vest. Kamelkara- vaner fra øst gjorde deres sidste stop i Palmyra, for Forskning og arkæologisk feltarbejde i Mellemøsten har at varerne kunne blive læsset over på æselkarava- været et af Carlsbergfondets støtteområder siden fondets oprettelse. ner, der fortsatte mod Middelhavet. Palmyra var så Allerede i 1800-tallet rejste danske arkæologer til Mellemøsten at sige det sidste stop på Silkevejens karavanerute. for at forske og foretage optegnelser over antikke og Palmyra var ligeledes kendt for byens dygtige bue- moderne lokaliteter, monumenter og objekter skytter. På Trajansøjlen i Rom er der på et relief af- støttet af Carlsbergfondet. bildet en gruppe af palmyrenske bueskytter, der var en del af den romerske hær under Kejser Trajans mange felttog. Dronningen Zenobia, som var kendt for sin skønhed samt for at forårsage byens fald

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 58

igennem sit oprør mod romerne, er ligeledes en af J.E. Østrup sørgede for at flere palmyrenske skulp- byens mange legendariske skikkelser. Byens rigdom turer kom til København ligeledes igennem sin kon- førte til, at byen blomstrede, og dette satte sit præg takt til Løytved. Østrup publicerede i 1899 i Det Kon- både på arkitekturen og kunsten. Palmyra har ind- gelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter til for nylig, hvor ISIS indtog byen, besiddet noget af (1893-1899) sin artikel Historisk-topografiske Bidrag verdens bedst bevarede arkitektur fra den romer- til Kendskabet til den syriske Ørken. Med et Over- ske periode og ligeledes den største samling af grav- sigtskort. I denne beskrev han sin rejse igennem Sy- portrætter fra den romerske periode, der var opsat rien og herunder sit besøg i Palmyra og flere andre i gravtårnene og de underjordiske grave – et ganske steder, som man i dag på grund af krigen i Syrien På grundlag af Carl unikt materiale, der fortæller os om livet og efterli- ikke kan besøge, bl.a. det berømte kirke-moske- Jacobsens samling i vet i antikken (Figur 1 og 2). kompleks i Resafa såvel som byen Homs. Desuden København, som bryggeren beskrev Østrup et besøg i en bemalet grav i Palmy- selv havde været dybt involveret Carlsbergfondet og dansk Palmyra-forskning ra, som, man indtil for nylig troede, var den berøm- i at udvælge objekterne til, samt Den danske forsker og teolog Johannes Elith Østrup te De Tre Brødres Grav, men, som Palmyra Portræt Østrups tidligere arbejde og besøgte oasebyen Palmyra i den syriske ørken i 1893 Projektet nu har påvist, har en anden herkomst. beskrivelse af sit besøg i (Figur 3). Det gjorde han under sit toårige hesteridt Østrup beskrev desuden i sine Skiftende Horizonter. Palmyra, tog den danske arkæolog, semitiske filolog og fra Egypten til Danmark i 1892-1894. Rejsen var fi- Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ør- teolog Harald Ingholt i 1920’erne nansieret af Carlsbergfondet. Den fandt sted i pe- kenen og Lille-Asien fra 1894 også den massive øde- den palmyrenske tråd op og rioden efter, at Carl Jacobsen allerede havde ind- læggelse af gravskulpturene, som allerede fandt skrev et hovedværk om de købt talrige palmyrenske gravbuster i perioden sted i 1800-tallet: palmyrenske gravskulpturer, 1882-1886. Disse var blevet formidlet af den danske ”Desværre blive skulpturerne i disse grave i reg- samtidig med at han udførte konsul Løytved i Beirut i Libanon til Jacobsens sam- len af de indfødte behandlede med forfærdelig van- feltarbejde i Palmyra. ling, der blev huset i det første Glyptotek på Carls- dalisme. Den tyrkiske müdir har ingen interesse af berggrunden i Valby, efter at hans egen bolig var at våge over disse oldtidslevninger; den tyrkiske lov blevet for lille til at huse hans samlinger. Skulptu- forbyder fremmede at foranstalte udgravninger på rerne fra Palmyra, der ligeledes indeholdt en af de egen hånd og at udføre kunstgenstande, men det er sjældne palmyrenske mumier, blev publiceret i et også den eneste måde, hvorpå Tyrkernes vurdering illustreret katalog med titlen Skulpturer og indskrif- af disse sager har givet sig noget udtryk; til selv at ter fra Palmyra i Ny Carlsberg Glyptotek af rabbiner anstille undersøgelser på disse områder savne de David Simonsen i 1889. dels videnskabelige forudsætninger, og dels de nød-

Figur 2 Gravrelieffer fra Palmyra i Ny Carlsberg Glyptoteks studiesamling 2016. ©Rubina Raja

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 59 vendige penge. De udgravninger, som hidtil ere fore- tagne indenfor det ottomanniske riges grænser, have derfor alle fundet sted på fremmed initiativ og for fremmede penge, men i reglen med den overens- komst med regeringen, at man har gravet ”til hælv- ten”, det vil sige, at museet i Konstantinopel fik det halve og vedkommende fremmede stat eller privat- mand det andet halve.”(s. 90). Det er altså ikke kun borgerkrigens komme, som har bragt vandalisme og ødelæggelse af kul- turarv med sig i Syrien eller for den sags skyld andre steder. Desuden har både de illegale udgravninger og sågar udgravninger, der blev foretaget af uden- landske missioner, og hvor fundene blev delt mellem herskerne og de gravende, ligeledes en lang historie bag sig. Ovenfor beskriver Østrup, hvorledes blandt andet samlingen af palmyrenske gravskulpturer i Istanbul blev opbygget – hvilket til dels var igennem udbytte fra de udgravninger, som udlændinge ud- førte i Palmyra i det sene 19. århundrede.

Harald Ingholt og Palmyra På grundlag af Carl Jacobsens samling i Køben- havn, som bryggeren selv havde været dybt invol- veret i at udvælge objekterne til, samt Østrups tid- ligere arbejde og beskrivelse af sit besøg i Palmyra, tog den danske arkæolog, semitiske filolog og teolog Harald Ingholt i 1920’erne den palmyrenske tråd op og skrev et hovedværk om de palmyrenske grav­ skulpturer, samtidig med at han udførte feltarbejde i Palmyra. Allerede Carl Jacobsen havde bemærket, at disse skulpturer ville give verden mulighed for at diskutere portrætternes udvikling i forhold til byro- mersk portrætskulptur og ville kunne fortælle sam- tiden om Palmyras specielle status i fortiden, helt specifikt i de tre første århundreder e.v.t., hvor byen for alvor oplevede sit zenit. Ingholts værk Studier over Palmyrensk Skulp- tur, der blev publiceret i 1928 og samme år forsvaret som doktordisputats (Figur 4), blev det første store værk om de palmyrenske portrætter. Ingholt inklu- derede ikke kun portrætterne i København, men Figur 3 også portrætter fra andre samlinger verden over og Portræt af Johannes Elith Østrup fra hans rejse til hest fra Egypten en del fra Palmyra selv. Hans værk forbliver et ho- til Danmark i perioden 1892–1894. vedværk i forskningen den dag i dag og må læses (fra Skiftende Horizonter. Skildringer på dansk, da der ikke findes en oversættelse. Til og Iagttagelser fra et Ridt gennem grund for hans arbejde med portrætterne lå det sto- Ørkenen og Lille-Asien, 1894) re papirarkiv, hvor han havde samlet over 800 af disse portrætter over mange år, opklæbet dem på gule og brune papstykker, noteret deres datering og andre oplysninger, samt kategoriseret dem efter sine egne grupperinger. Arkivet tog han med, da han blev associate professor – senere full professor – ved Yale University, hvor han fortsatte arbejdet til sin død i 1985. Arkivet blev dog i de tidlige 1980’ere

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 60

Figur 4 af Harald Ingholt sendt fra Yale University til Ny objekter til samlingen, der i mellemtiden var blevet Skitse lavet under Harald Carlsberg Glyptotek, hvor han mente, at det hørte flyttet til det nye Ny Carlsberg Glyptotek, der blev Ingholts doktordisputats hjemme – sammen med verdens største samling af indviet i 1897. Blandt andet indkøbte han med mid- (publiceret i Politiken i 1928). palmyrensk gravskulptur uden for Syrien selv. Ing- ler fra Rask-Ørsted Fondet det mest berømte por- holt udgav endvidere en lang række artikler om Pal- træt i Ny Carlsberg Glyptoteks samling, den såkald- myra og byens kunst og arkitektur og var medre- te ”Skønheden fra Palmyra”, som viser sig at stam- daktør på den berømte publikation Recueil des Tes- me fra hans udgravninger i familiegraven Qasr serae, som er et korpus over de palmyrenske Abjad i Palmyra. Denne skulptur kom til Danmark indgangsbilletter (tesserae) til religiøse banketter/ efter Ingholts udgravninger i 1928. Den 22. decem- fejringer, som Ingholt ligeledes skaffede nogle af til ber 1929 blev den afsløret på Ny Carlsberg Glypto- samlingen på Ny Carlsberg Glyptotek. Dertil udfør- tek, og en artikel om den sammen med en tegning te Ingholt arkæologisk feltarbejde finansieret af af arkitekten Charles Christensen, som Ingholt hav- Carlsbergfondet i den syriske by Hama og senere i de med på feltarbejde flere gange, blev publiceret i 1950’erne i Shimshara i Irak. Han publicerede og Berlingske Tidende ved denne lejlighed. Derefter rejste sammen med tidens førende forskere og ses gik skulpturens proveniens i glemmebogen og har afbildet med flere af dem ved diverse besøg i Mel- indtil for nyligt været diskuteret i forskningen, ind- lemøsten ­(Figur 5). til det Carlsberg-finansierede Palmyra Portræt Pro- Ingholt udførte arkæologisk feltarbejde i Pal- jekt (gennem arbejdet med Ingholt-arkivet på Ny myra i 1924, 1925, 1928 samt i 1936 (Figur 6). Han ind- Carlsberg Glyptotek, Ingholts upublicerede udgrav- købte under sine feltstudier i Palmyra yderligere ningsdagbøger samt arkivmateriale fra Yale, hvor

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 61

Figur 5 Harald Ingholt i Dura-Europos med internationale forskere. Fra venstre til højre: Greve Robert Siden 2012 har det danskbaserede Palmyra Portræt Projekt arbejdet Mesnil du Buison, Harald Ingholt, på at kompilere et så fuldstændigt korpus af disse gravskulpturer som overhovedet Michael Rostovtzeff, Janet Ingholt, muligt samt bedrive forskning omkring forståelsen af disse portrætter i deres Clark Hopkins, Henry Pearson. samtid og deres implikationer for vores forståelse af selvrepræsentation i antikken. Årstal ukendt. ©Rubina Raja, Korpusset indeholder på nuværende tidspunkt mere end 2900 portrætter, hvilket courtesy of Ulla Kasten, Yale er langt flere, end man hidtil troede eksisterede. Portrætmængden giver unikke ­University, Babylonian Collection muligheder for at lave statistiske analyser af materialet over de tre århundreder, hvor det var den foretrukne form, til at fremstille afdøde palmyrenere.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 62

Ingholt blev professor) kunne fastslå, at skulpturen 1678: Palmyra genopdages af en gruppe britiske uden tvivl kom fra Ingholts egne udgravninger. handelsrejsende, der er baseret i Aleppo. Palmyra Portræt Projektet 1693: Hofsted van Essen maler et panorama af Siden 2012 har det danskbaserede Palmyra Portræt Palmyras ruiner. Projekt arbejdet på at kompilere et så fuldstændigt korpus af disse gravskulpturer som muligt samt be- 1750–1751: Robert Wood og James Dawkins rejser til Palmyra drevet forskning omkring forståelsen af disse por- og publicerer efterfølgende The Ruins of Palmyra. trætter i deres samtid og deres implikationer for 1882-1886: Brygger Carl Jacobsen indkøber de første vores forståelse af selvrepræsentation i antikken. objekter til sin Palmyra-samling. Korpusset indeholder på nuværende tidspunkt mere end 2900 portrætter, hvilket er langt flere, end Rabbiner David Simonsen publicerer det første 1889: man hidtil troede eksisterede. Portrætmængden gi- katalog over Carl Jacobsens Palmyra-samling. ver unikke muligheder for at lave statistiske analy- 1893: Johannes Elith Østrup besøger Palmyra på sin ser af materialet over de tre århundreder, hvor det rejse fra Egypten til København på ­hesteryg – finansieret var den foretrukne form til at fremstille afdøde pal- af Carlsbergfondet. myrenere. Vi lagde i projektet ud med at digitalise- re Harald Ingholts arkiv over de palmyrenske por- 1924, 1925, 1928 og 1936: Harald Ingholt udfører trætter, og dette arkiv danner basis for korpusset. arkæologisk feltarbejde i Palmyra. Korpusset giver en unik mulighed for at undersøge aspekter af antik repræsentation af individer, grav- 1925-1930: Harald Ingholt er ansat på Ny Carlsberg kunstens udvikling i Palmyra og dens betydning i Glyptotek. samtiden. Ligeledes har projektet med eskaleringen 1927-1930: Harald Ingholt er sekretær i Ny Carlsbergfondet. af borgerkrigen i Syrien fået en sørgelig relevans, da vi i projektet har indhentet information omkring 1928: Harald Ingholt forsvarer sin doktordisputats alle publicerede in-situ portrætter i Palmyra, hvor- Studier over Palmyrensk Skulptur. af talrige nu er rapporteret stjålne og florerer på det 1931-1938: Harald Ingholt leder Carlsbergfondets illegale kunstmarked. Dette betyder, at Palmyra arkæologiske ekspedition til Hama i Syrien. Portræt Projektet på uforudsigelig vis nu besidder den bedste dokumentation af disse portrætter i hele 1931-1938: Harald Ingholt er ansat ved Det Amerikanske verden og samtidig bidrager til at bevare dokumen- Universitet i Beirut og dets tilhørende museum. tationen af disse for eftertiden. Denne forskning er 1934: Harald Ingholt grundlægger det internationale kun muliggjort igennem Carlsbergfondets vedbli- tidsskrift Berytus. vende støtte til og interesse i et dansk engagement i Mellemøstens arkæologi. 1939-1941: Harald Ingholt er ansat ved Aarhus Universitet som docent i semitisk filologi. Et udvalg af nyere publikationer fra projektet Rubina Raja og Annette Højen Sørensen (2015): Harald Ing- 1942: Harald Ingholt ansættes som associate professor holt og Palmyra (Aarhus, Aarhus Universitet) (dansk udgave) ved Yale University, New Haven, USA. • Rubina Raja og Annette Højen Sørensen (2015): Harald Ing- holt and Palmyra (Aarhus, Aarhus Universitet) (engelsk ud- 1957: Harald Ingholt og Jørgen Læssøe leder den gave) Rubina Raja (2015): ”Cultic dining and religious pat- danske udgravning i Shimshara i Irak. • terns in Palmyra. The case of the palmyrene banqueting tes- 1960: Harald Ingholt forfremmes til professor ved serae” i Festschrift für Inge Nielsen. Gateways 3. Hamburger Yale University. Beiträge zur Archäologie und Kulturgeschichte des antiken Mittelmeerraumes, red. Faust, S., Seifert, M. and L. Ziemer 1983: Ny Carlsberg Glyptotek modtager Harald Ingholts (Aachen: Shaker Verlag), 181-200. • Rubina Raja and Annet- Palmyra-arkiv. te Højen Sørensen (2015): ”The ”Beauty of Palmyra” and Qasr Abjad (Palmyra): New discoveries in the archive of Ha- 1993: Finn Ove Hvidberg-Hansen og Gunhild Ploug publicerer rald Ingholt” i tidsskriftet Journal of Roman Archaeology 28, kataloget over Ny Carlsberg Glyptoteks Palmyra-samling. 439-450. • Rubina Raja (2016): ”Representations of priests in Palmyra. Methodological considerations on the meaning of 2012: Palmyra Portræt Projektet finansieret af the representation of priesthood in Roman period Palmyra” Carlsbergfondet igangsættes af Professor Rubina Raja. i tidsskriftet Religion in the Roman Empire 2:1, 125-146.

Projektets hjemmeside http://projects.au.dk/palmyraportrait/

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 63

Dette betyder at Palmyra Portræt Projektet på uforudsigelig vis nu besidder den bedste dokumentation af disse portrætter i hele verden og samtidig bidrager til at bevare dokumentationen af disse for eftertiden. Denne forskning er muliggjort igennem Carlsberg­ fondets vedblivende støtte til et dansk engagement i Mellemøstens arkæologi. Figur 6 Harald Ingholt under sine ud­ gravninger i 1936 i Malkûs grav, hvorfra han ligeledes bragte por- trætter til Ny Carlsberg Glyptotek. ©Rubina Raja, courtesy of Ulla Kasten, Yale University, Babylonian Collection

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 64 8

NOR DVA NDE T ET LEVENDE SPISEKAMMER I THULEREGIONEN,­ NORDVESTGRØNLAND

Af Udviklingen i forholdet mellem klima, samfund og levende ressourcer i KIRSTEN HASTRUP Thuleregionen påkalder sig stor forskningsmæssig opmærksomhed. PROFESSOR, DR.PHIL., Problemstillingen behandles i et tværfagligt projekt, som omfatter biologi DR.SCIENT.SOC (herunder palæo-økologi og kvartær-zoologi), arkæologi og antropologi. INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, Sammen undersøger forskere fra disse discipliner såvel detaljer som de store KØBENHAVNS UNIVERSITET linjer i udviklingen omkring Nordvandet, der altid har været regionens spisekammer. MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE NOW PROJECT: LIVING RESOURCES AND HUMAN SOCIETIES AROUND THE NORTH WATER IN THE THULE AREA, NW-GREENLAND

Figur 1 Kort over Nordvandet (det skraverede område).

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

66

Figur 2 2014 bevilgede Carlsbergfondet ca. ni millio- Hellefiskefangst i Inglefield Bred- ner kroner i støtte til et tværvidenskabeligt ning; en ny ressource i regionen. forskningsprojekt med den engelske titel: The Foto: Kirsten Hastrup NOW Project: Living Resources and Human ISocieties around the North Water in The Thule Area, NW-Greenland. Projektet modtog samtidig 10 millioner kroner fra Veluxfondene. Det har gjort det muligt at foretage et massivt forskningsfremstød i Nordvestgrønland, hvor biologer, arkæologer og an- NOW-projektet bidrager til en bredere forståelse af de tropologer i fællesskab søger at belyse udviklingen mulige konsekvenser gennem sammenligninger med tidligere i det særlige økosystem, som betinges af Nordvan- tiders klimaudsving og disses betydning for dyrebestande, fangstmuligheder, bosættelser og eventuelle ’tipping det, i et langt tidsperspektiv. points’ – for enkeltarter og bosætninger. Carlsbergfondet har siden slutningen af det nit- tende århundrede bidraget afgørende til forsknin- gen i Grønland. En af de første bevillinger var til Pre- mierløjtnant Amdrups ekspedition til Østgrønland, som endnu var næsten ukendt land. Formanden for den Grønlandske Kommission, kontreadmiral C.F.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 67

Wandel, blev indbudt til direktionsmødet, hvor han denne gang søgte han kun om et tilskud på 2500 kr. gjorde gældende, ”at det sandsynligvis ville være ”nærmest i anledning af nødvendigheden af at have heldigst, om Carlsbergfondet i den anledning selv en læge med” (mødereferat fra 21. maj 1902). Det be- ville købe et til en sådan fart skikket norsk hvalfan- vilgedes, og hermed muliggjordes den Danske lite- gerskib” (mødereferat fra 4. oktober 1899). Skibet rære Grønlands-Ekspedition, som omfattede den blev bevilget, og hermed åbnedes Østgrønland for unge Knud Rasmussen, og hvis ærinde det var at dansk forskning – i første omgang med særlig vægt indsamle sagnstof med mere. Han skulle siden lede på naturvidenskaben, herunder hjembringelsen af syv Thule-ekspeditioner og bidrage afgørende til skind og skeletter til Naturhistorisk Museum. Siden kortlægningen af de arktiske folk, såvel i Nordvest- støttede fondet også William Thalbitzers banebry- og Østgrønland som på det amerikanske kontinent. dende studier af det nordgrønlandske sprog (møde- Det var Knud Rasmussen, som grundlagde Thule- referater fra 7. januar 1902 og 25. februar 1903), samt stationen og dermed navngav den beboede del af ikke mindst hans bearbejdning af Amdrups etno- Nordvestgrønland. grafiske materiale fra Ammassalik og hans egne I mødereferaterne fra direktionens møder er videre studier af blandt andet eskimoisk musik i der rig dokumentation for fondets betydning for så- samme distrikt (mødereferater fra 6. juni 1907 og 2. vel naturvidenskabelig, som humanistisk og sam- december 1913). fundsvidenskabelig forskning i Grønland frem til i Grønland påkaldte sig helt nye forskningsinte- dag. Her skal jeg dog lade det blive ved de nævnte Figur 3 Søkonger; ca. 30 mio. søkonger resser i de år. I maj 1902 modtog fondet således også tidlige bidrag, der åbnede de mere utilgængelige og opholder sig i Thule-regionen en ansøgning fra ’forfatter Mylius-Erichsen’, som ukendte dele af Grønland for al slags forskning. hver sommer for at yngle. åbenbart tidligere havde ansøgt uden held. Men NOW-projektet er et af de seneste skud på stammen, Foto: Peter Lyngs

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 68

som oven i købet spænder over alle tre videnskabs- ratur, havstrømme, planktonforekomster og sol- områder og udfolder sig i det stadigt meget fjerne stråling, der spiller sammen, og det kan synes for- Thule. Amdrups hvalfangerskib findes ikke mere, underligt, at Nordvandet, som er en af de største og men i 2014 strakte NOW-budgettet til at chartre et mest langtidsholdbare oaser i Arktis, indtil nu har skib i fem uger, som befordrede 12 medlemmer af været så stabilt. Det isfrie område er et afgørende Den svindende forskergruppen fra sydligere dele af Vestgrønland, refugium for havpattedyr, som har brug for ånde- og ustabile is betyder, at over Melvillebugten og op til Thuleregionen, hvor de huller, for isbjørne, som har brug for at kunne fange det er blevet sværere for kunne gå i land fra gummibåd på ellers ganske util- sæler, og for havfugle, der ernærer sig ved småfisk fangerne at få adgang til de gængelige steder. Det gjorde det muligt at skaffe ny og vandlopper. Nordvandet har derfor også været dele af havet, der traditionelt detaljeviden om gamle bopladser, landskaber, afgørende for den lange bosættelseshistorie i regio- har forsynet Thulesamfundet søkongekolonier og sedimenter af organisk mate- nen og for et relativt stabilt samfundsliv. med sæler, hvaler, hval- riale, der alt sammen bidrager til at belægge sving- I disse år synes stabiliteten truet, hvad gælder rosser og fisk, foruden ningerne i den lange udvikling af regionens økosy- både dyre- og samfundsliv. Det er velkendt, at de de mange havfugle, stem. Desuden bidrog det til en stærk udvikling af klimaændringer, der nu præger kloden, accelererer der også flokkes det tværvidenskabelige fællesskab. særlig hurtigt i det arktiske område. NOW-projektet ved det åbne bidrager til en bredere forståelse af de mulige kon- vand. Nordvandet sekvenser gennem sammenligninger med tidligere NOW er det engelske akronym for The North Water, tiders klimaudsving og disses betydning for dyre- eller Nordvandet, en arktisk oase mellem Nordvest- bestande, fangstmuligheder, bosættelser og even- grønland og Ellesmere Land i Canada i toppen af tuelle ’tipping points’ – for enkeltarter og bosætnin- Baffinbugten. Nordvandet er et af de såkaldte po- ger. Samtidig dokumenteres nutidige fouragerings- lynier, der er isfrie det meste af året på grund af en og migrationsmønstre for udvalgte dyrearter i særlig balance mellem meteorologiske og hydrogra- detaljer, specielt vedr. søkonger og hvalrosser, lige- Figur 4 Nordvandet i maj med fangstlejr fiske forhold. I grove træk kan man sige, at Nord- som opfattelser af fortid og fremtid, fangstruter og ved iskanten; der spejdes efter vandet spænder fra 76˚ til 79˚ nord, og fra 70˚ til 80˚ vigtige bopladser blandt de nuværende beboere i havpattedyr. Foto: Kirsten Hastrup vest. Der er mange enkeltfaktorer som havtempe- regionen undersøges. 69

Et naturligt spisekammer hele perioden op til i dag, hvor en dramatisk af- Figur 5 Nordvandet blev navngivet af europæiske hvalfan- smeltning synes at fortrænge menneskene fra deres Arkæologisk undersøgelse af gammel fangsthytte i fuglefjeld, gere, som i det nittende århundrede begyndte at traditionelle fangstressourcer. hvor ældre mennesker sandsynligvis kunne forcere pakisen i Melvillebugten, da Den lille Den grønlandske indlandsis afsmelter med re- har været parkeret over sommeren Istid begyndte at vige; der var nu ikke meget at kom- kordfart i disse år; det gælder også havisen, at den og har kunnet leve af søkonger. me efter, hvad angik de store hvaler, men til gengæld indskrænkes betragteligt. Det betyder omfattende Foto: Bjarne Grønnow mødte man et lille ’nyt’ folk, der havde været uden forandringer i det nordvestgrønlandske økosystem kontakt med vestgrønlænderne i nogle århundre- og skaber helt nye livsbetingelser for de cirka 700 der. Længe før europæerne fik banet sig vej op til mennesker, der stadig bor i Thuleregionen. Den Nordvandet, havde det været en afgørende faktor i svindende og ustabile is betyder, at det er blevet Inuitternes liv på begge sider af det smalle stræde, sværere for fangerne at få adgang til de dele af ha- der adskiller Grønland fra Canada. Det var regio- vet, der traditionelt har forsynet Thulesamfundet nens spisekammer, og det var stedet, hvor folk fra med sæler, hvaler, hvalrosser og fisk, foruden de Canada fandt en passage til Grønland. Grønland mange havfugle, der også flokkes ved det åbne blev faktisk befolket hen over denne passage ved vand. Resultatet er affolkede bygder og en usikker den ene (beskedne) indvandringsbølge efter den an- tilværelse for områdets beboere; på længere sigt den. Sporene efter de ældste bosættelser går 4500 skaber klimaforandringerne måske også nye mu- år tilbage i tiden, og siden da har der – med undta- ligheder i form af søveje og økonomisk bæredygtigt gelse af en periode på ca. 700 år fra vor tidsregnings fiskeri. De stigende havtemperaturer længere syd- begyndelse og indtil ca. år 700 – været ubrudt tilste- på sender visse ’nye’ arter nordpå til køligere vande; deværelse af mennesker i denne nordvestligste del det gælder for eksempel hellefisken, at den nu fin- af Grønland. I løbet af den lange periode har klima- des og fanges i Inglefield Bredning. Men fangsten på et svinget mellem koldere og varmere perioder, bo- de store havpattedyr er endnu ganske afgørende sættelser og teknologier har varieret, og de tilgæn- for samfundets økonomi og overlevelse. gelige ressourcer lige så. NOW-projektet udforsker Ud over på isbjørn, narhval, hvalros og diverse forbindelsen mellem klima, fangst og bosættelse i sælarter, er der i NOW-projektet også en høj grad af

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 70

opmærksomhed på en anden levende ressource, med, at gletsjerne har trukket sig tilbage. Det er ty- nemlig fuglelivet. Snegæs, lomvier, søkonger, edder- deligt, hvis man sammenligner med kystlinjen fra fugle mm. har til alle tider givet væsentlige tilskud 1990'erne. På den måde dokumenterer GPS-projek- til føden. Ofte har kvinder, børn og gamle været an- tet både fangst- og klimaændringer, og fangerne bragt ved særlige fuglefjelde for at kunne klare sig, selv finder det både relevant og spændende. mens mændene tog på længere jagtture; det kan nutidens ældre bekræfte fra egen erfaring. Forsk- Den tværfaglige udfordring ningsprojektet undersøger, hvilke arter der er kom- Der har som nævnt boet mennesker i Nordvestgrøn- met og gået i regionen over de seneste årtusinder, land igennem 4500 år, og den arkæologiske viden gennem analyser af knoglemateriale i køkkenmød- om Grønlands forhistorie er nødvendig for en for- Dertil kommer et dinger og af mere eller mindre forstenede organiske ståelse af sammenhængen mellem klima og sam- banebrydende arbejde i spor i landskabet. Dertil kommer et banebrydende fundsliv i et langt tidsperspektiv. Samtidig kan bio- projektet med at analysere arbejde i projektet med at analysere sedimentker- logiske studier belyse, hvordan dyrelivet har udvik- sedimentkerner, der er boret ner, der er boret ud af udvalgte søer, og som afslører, let sig over tid, og hvad der sker nu, hvor økosystemet ud af udvalgte søer, og hvornår der er kommet organisk materiale til det synes ude af balance. Fangst har hidtil været det som afslører, hvornår der er golde landskab, og hvilke arter det skyldes. Meget eneste mulige livsgrundlag, og som de antropologi- kommet organisk materiale tyder på, at det er søkongerne, der har været de øko- ske undersøgelser viser, er selve samfundslivet nært til det golde landskab, logiske ingeniører, dvs. dem, der bragte økosyste- sammenvævet med årstider og fangstrytmer, som og hvilke arter met ’på land’ så at sige, og som siden gjorde det mu- nu er ude af trit med hinanden. Islægget ’passer’ det skyldes. ligt for andre arter og mennesker at følge efter. Det ikke længere til fangststederne; i praksis betyder kræver dog nærmere analyse også af resultaterne det, at man ikke kan komme til f.eks. hvalrosserne fra 2015, før man kan sige noget med sikkerhed. på slæde via isen i den tid, det er tilladt at jage. Det- I den anden ende af tidskalaen undersøges den te med fangsttilladelser er en anden udfordring, der postindustrielle forurening af Nordvandet, som præger Nordvandet, som nu er reguleret efter inter- sætter sig igennem i de store havpattedyr i form af nationale konventioner og fangstkvoter. Alle er in- ophobede tungmetaller med mere, der forurener teresserede i at bevare bestandene, men for Thule- fødekæden hele vejen igennem. I Thuleregionen er fangerne er de strenge begrænsninger en udfor- det et meget stort problem for fangersamfundet, dring, fordi der er meget få økonomiske alternativer fordi den foretrukne føde netop er de marine pat- til fangst; her er spørgsmålet om kvoter et akut tedyr – som også er den væsentligste indtægtskilde. spørgsmål om regional fordeling. NOW-projektets Samtidig har projektet udviklet et system til tracking-undersøgelser bidrager til baggrundsviden GPS-tracking af fangernes ruter og fangster, som om dette. fangerne selv løbende indrapporterer. Det har givet Projektets succes afhænger af, at de forskellige helt unikke data om skiftende fangstmønstre og nye videnstyper kan skaleres til hinanden; det ser ud til fangstområder i randen af Nordvandet. Fangerne at kunne lykkes. Man kan finde yderligere oplysnin- blev instrueret af antropologerne i at bruge et soft- ger om undersøgelser og foreløbige resultater på ware, der er resultat at et samarbejde med biologer. projektets hjemmeside – NOW.ku.dk – hvor der også Det omfattede en mulighed for at indtaste, hvad er links til årsrapporterne fra 2014 og 2015. man fangede, ved hjælp af et simpelt tryk på et bil- lede og for selv at tage billeder af fangstdyr og situ- ationer, som man fandt væsentlige. Det løber indtil Litteratur juni 2016, og derefter skal hele materialet bearbej- Andersen, A.O., J.K. Flora & M.P. Heide-Jørgensen. 2015. Aaverparpaggiit: et tværfagligt møde om hvalrosser. Tids- des; der kan dog allerede på det foreløbige materi- skriftet Grønland, pp. 225-236. Sørensen, M. og B. Grøn- ale spores nogle interessante forhold. Hvis man ken- • now. 2014. På sporet af de første grønlændere i Melville der regionen, er det for eksempel meget påfaldende, Bugt – en beretning om en arkæologisk opdagelse un- at der er så mange ture ind i bunden af fjorden nord- der NOW-projektets feltarbejde, sommeren 2014. I: Tids- vest for Savissivik. Som kortet (Figur 7) viser, så er skriftet Grønland 4/2014, pp 228-241. • Kirsten Hastrup, der stor fangstaktivitet og mange narhvaler i fjor- 2015. Thule på tidens rand. København: Lindhardt og den, hvor et helt nyt lille polynie har åbnet sig i takt Ringhof (495 pages).

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 71

Figur 6 Fanger hjælper med hval­ros­ mærkning i Wolstenholme Fjord. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen

Figur 7 Et nyt fangstområde har åbnet sig. ©Kasper Lambert Johansen

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 72 9

TAKSONOMI I ET HOTSPOT

Af Op mod halvdelen af alle jordens plantearter findes koncentreret på kun 1,4% HENRIK BALSLEV af jordoverfladen. Langt de fleste af disse hotspots for biodiversitet befinder PROFESSOR, PH.D. sig i de tropiske egne, hvor vores viden om antallet af arter er mangelfuld. INSTITUT FOR BIOSCIENCE, Thailand er placeret i centrum af jordens største hotspot, som dækker en stor ECOINFORMATICS & BIODIVER- del af Sydøstasien. Referenceværket Flora of Thailand er takket være mange­ SITY, AARHUS UNIVERSITET årig støtte fra Carlsbergfondet nær sin færdiggørelse. I samarbejde med kolleger fra Thailand og resten af verden har danske botanikere bidraget MODTAGET STØTTE TIL til at beskrive halvdelen af de i alt ca. 11.000 plantearter, der skønnes at SÆRLIGT FORSKNINGSPROJEKT være til stede i landet. OG INTERNATIONALE AKTIVITETER: FÆRDIGGØRELSE AF FLORA OF THAILAND

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET loraværker udgør en grundvidenskabelig Tephrosia purpurea basis for mange andre biologiske discipli- (Leguminosae-Faboideae) er en lille urteagtig bælgplante, ner, hvor kendskab til og korrekt navngiv- her fotograferet i området nær Khon ning af organismer er af afgørende betyd- Kaen-provinsen i det nordøstlige Fning. Dette strækker sig fra forskning, der søger ind- Thailand. Slægten Tephrosia har sigt i biosfærens funktion, evolution og sammen- otte arter i Thailand og er netop sætning, til en række praktiske anvendelser inden færdigbehandlet for Flora of Thail­ and af vores kollega Chortip for agronomi og bevaringsbiologi. Thailand har en Kantachot, som er en af de thai- rig og varieret flora, men der foreligger endnu ikke landske botanikere, der i 2016 en fuld oversigt over Thailands botaniske rigdomme kommer på forskningsophold i med angivelse af, hvor planterne forekommer, de- Danmark. res præferencer for levesteder, deres nytteværdi for Foto: Dennis Pedersen / 8.7.2014 mennesket, etc. En komplet Flora of Thailand vil give forskere, de naturforvaltende myndigheder og internationale organisationer et helt nyt redskab i deres bestræbelser på at udnytte og bevare landets biologiske mangfoldighed til gavn for befolkningen og verdenssamfundet i almindelighed.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 Aeaschynomene americana Thailands naturlige vegetation varierer fra græs- at danne projektets redaktionskomité. Forud havde (Leguminosae) er et eksempel på og buskstepper i de tørre egne til tropisk regnskov i botanikere fra Københavns Universitet og den Far- en almindelig og vidt udbredt art, de fugtigste egne på Malay-halvøen. På de højeste maceutiske Højskole med stor inspiration fra Gun- der ofte forekommer sammen med andre, mere sjældne arter. bjergtinder, som når op til omkring 3.000 meter over nar Seidenfaden, mangeårigt medlem af Videnska- Foto: Dennis Pedersen / 19.7.2014 havet i nord-Thailand, forekommer der forskellige bernes Selskab og daværende dansk ambassadør i typer af bjergskove, som i deres artssammensæt- Bangkok, gennemført tre botaniske ekspeditioner ning især afhænger af beskaffenheden af det geo- for at udforske Thailands diverse flora. Gunnar Sei- logiske udgangsmateriale. I disse mangeartede ve- denfaden var karrierediplomat, men han var sam- getationstyper forekommer der over 10.000 forskel- tidig passioneret naturhistoriker med en særlig in- lige arter af blomsterplanter. teresse for orkidéer. Som ambassadør i Thailand Flora of Thailand-projektet startede i 1965 som befandt han sig i et af verdens mest orkidérige om- et internationalt taksonomisk forskningsprojekt råder, og i fritiden arbejdede han på et værk om med dansk-thailandsk ledelse. Det var den nyud- Thailands orkidéer. Den første ekspedition, som va- nævnte professor Kai Larsen fra Aarhus Universitet, rede det meste af 1958, blev ledet af professor Thor- der sammen med sin thailandske kollega professor vald Sørensen, direktør for Botanisk Have. Magister Tem Smitinand samlede en international forsker- på Farmaceutisk Højskoles botaniske afdeling Kai gruppe med repræsentanter fra København, Paris, Larsen blev inviteret til at deltage. Under denne og Leiden, München, Dublin, Edinburgh og London (se- to følgende ekspeditioner knyttede Kai Larsen tæt- nere suppleret med Tsukuba og Tokyo), som kom til te bånd til den thailandske forstmand Tem Smiti-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 75

Milletia sp. (Leguminosae) er et sjældent lille træ, der kun er set en enkelt gang i Surat Thani i det sydlige Thailand. Slægten Milletia er taxonomisk vanskelig og er for tiden genstand for Sawai Mathappas PhD studium ved universitetet i Reading (UK). Foto: H. Balslev / 26.6.2014 Thailand er placeret i centrum af jordens største hotspot, som dækker en stor del af Sydøstasien. Referenceværket Flora of Thailand er takket være mangeårig støtte fra Carlsbergfondet nær sin færdiggørelse. 76

Plateau-bjerge af sandsten i det østlige Thailand i Pha Taem-natio- nalparken, som huser en særegen flora med mange endemiske arter, som kun forekommer der. Foto: Dennis Pedersen / 7.3.2014

En komplet Flora of Thailand vil give forskere, de naturforvaltende myndigheder og internationale organisationer et helt nyt redskab i hånden i deres bestræbelser på at udnytte og bevare landets biologiske mangfoldighed til gavn for befolkningen og verdenssamfundet i almindelighed. 77

nand. Den tredje ekspedition, som var støttet af bortgang var floraværket halvt fuldendt med udgi- Thailands naturlige vegetation Carlsbergfondet, udforskede skovene omkring velse af 49,3% af de anslåede 10.624 arter af thai- forekommer som større eller mindre områder indlejret i en matrix af Kwai-floden. Mens han sad på en tømmerflåde på landske blomsterplanter. opdyrkede landbrugsarealer. Kwai-floden, fik Kai Larsen et brev med sin udnæv- Efter Kai Larsens død blev Henrik Balslev bedt Her højlandsris dyrket i Mae Hong nelse som professor ved den nyetablerede biologi- om at føre Flora of Thailand projektet videre, og i Son-provinsen i det nordvestlige uddannelse på Aarhus Universitet. Efterfølgende 2014 blev han udnævnt som chefredaktør sammen hjørne af Thailand. gjorde Kai Larsen Flora of Thailand til sit livsværk, med sin thailandske kollega Thawatchai Santisuk. Foto: Dennis Pedersen / 20.7.2014 samtidig med at han opbyggede botanikuddannel- Samtidigt blev Anders Barfod fra Aarhus Universi- sen og etablerede væksthusene på Aarhus Univer- tet udnævnt som redaktør med ansvar for manu- sitet og Aarhus-herbariet, som omfatter en interna- skripternes videnskabelige behandling. Denne over- tionalt højt anerkendt samling fra Sydøstasien og gang gav anledning til en optrapning af projektet, især Thailand. og det er nu hensigten at færdiggøre den sidste halv- Kai Larsen foretog 13 ekspeditioner til Thai- del af Flora of Thailand inden for de næste 8–10 år. land, hvorunder han udforskede alle landets egne. Carlsbergfondet har generøst støttet intensiverin- Flora of Thailand-projektet voksede sig stærkt og gen af indsatsen, således at der nu er ansat med- levedygtigt og omfatter et voksende antal forskere hjælp samt givet mulighed for, at thailandske for- i Thailand og jorden over. Således deltog over 200 fattere kan komme til Danmark for at færdiggøre botanikere i de seneste Flora of Thailand-møder, manuskripter for en række plantefamilier. Samtidig som afholdes hvert tredje år. Kai Larsen var til sin fortsætter feltarbejdet med en række indsamlings- død i 2012 hovedredaktør af værket sammen med rejser til forskellige lidet kendte lokaliteter fordelt Tem Smitinand og bidrog selv med behandlingen af over hele Thailand. Projektet organiserer også en 45 af landets 320 plantefamilier. Ved Kai Larsens række generiske kurser på forskellige thailandske

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 78

Kalkstensbjerge med spidse universiteter, hvor unge botanikere trænes i takso- forskning, og Henrik Balslev er ansvarlig for be- tinder og stejle eroderede sider nomiske metoder, understøttet af informations­ handlingen af ærteblomstrede bælgplanter (Legu- forekommer over det meste af teknologi. minosae-Faboideae), som har over 400 arter. det nordlige Thailand, her i Hin Pha Ngam-parken. Den suverænt mest artsrige familie i Thailands Foto: Dennis Pedersen / 14.7.2014 flora er orkidéerne (Orchidaceae), som er repræ- Referencer senteret med omkring 1200 arter. Disse bearbejdes Modstående side: Pedersen, H.Æ. et al. 2011, 2014. Orchidaceae part 1&2. med Carlsbergfondets støtte af den danske botani- Uraria sp. (Leguminosae) Flora of Thailand 12(1-2): 1-670. Larsen, K. 1984. Legumi­ ker Henrik Ærenlund Pedersen fra Københavns Uni- • er en mellemstor slægt af små nosae – Caesalpinoideae. Flora of Thailand 4(1): 1-129. versitet, som netop har færdiggjort behandlingen af krybende buske med oprette blom- • Nielsen, I. 1985. Leguminosae – Mimoosoideae. Flora of strende skud, som kan kendes på ca. en tredjedel af arterne. Nældefamilien (Urtica- Thailand 4(2): 131–222. • Sirichamorn, Y., H. Balslev & de tilbagesiddende stive blomster- ceae) behandles af professor emeritus, Ib Friis, KU. S. Mathapha. 2016. Two new Callerya Endl. (Fabaceae) stilke. Fra Mae Hong Son-provinsen Bælgplanterne har også været genstand for dansk from Thailand. Phytotaxa (accepted). i det nordvestlige Thailand. Foto: Dennis Pedersen / 14.7.2014

Flora of Thailand-projektet voksede sig stærkt og levedygtigt og omfatter et voksende antal forskere i Thailand og jorden over. Således har over 200 botanikere deltaget i de seneste Flora of Thailand-møder som afholdes hvert tredje år.

80 10 KORTLÆGNING AF BRONZE- ALDER- KVINDERS REJSELIV REJSER SOM FORANDREDE SAMFUNDET

Af Bronzealderen, ”Europas første guldalder”, var præget af store tekniske, økonomiske og KARIN MARGARITA FREI sociale forandringer stærkt stimuleret af langdistanceforbindelser. I et forskningsprojekt SENIORFORSKER, PH.D. finansieret af Carlsbergfondet har strontiumisotopanalyser af Egtvedpigen for nylig NATIONALMUSEET leveret det første sikre eksempel på et forhistorisk menneske, som har rejst over meget store afstande. Denne indsigt rejser flere nye spørgsmål: Er Egtvedpigen et enkelt­ MODTAGET STØTTE TIL stående tilfælde, eller har bronzealderens elitekvinder generelt haft et liv præget af SÆRLIGT FORSKNINGSPROJEKT stor mobilitet og i bekræftende fald, hvilken rolle har de haft i de datidige OG INTERNATIONALE udvekslingsnetværk? AKTIVITETER: TALES OF BRONZE AGE WOMEN

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 81

bronzealderen – som i Danmark strækker sig via kortdistance-forbindelser mellem nabostam- Figur 1 mellem 1700 og 500 før vor tidsregning – blev mer, uden egentlige langdistance-rejser. Andre har Egtvedpigen i sin egekiste. oldtidssamfundene på det europæiske konti- argumenteret for, at det ikke bare var genstande og Nationalmuseet. Foto: Roberto Fortuna nent for første gang socioøkonomisk tæt bun- råmaterialer, men også menneskene selv, der bevæ- Idet sammen. Drivkraften var handel og udveksling gede sig over store afstande. Det har ofte været an- af metallerne bronze, tin, kobber og guld, men også taget, at såfremt det var mennesker, som krydsede af organiske materialer som bl.a. rav. Nye materia- kontinentet, så måtte det dreje sig om mandlige kri- ler krydsede nu kontinentet, både i form af råstof- gere, der rejste ud for at etablere netværk og sikre fer og færdige genstande. Kontrollen med råstof- handlen. De seneste undersøgelser af Egtvedpigen ferne og handelsnetværket førte til store sociale og (Figur 1) viser nu, at bronzealdermennesker har rejst økonomiske ændringer. Der opstod en helt ny hie- over meget store afstande i løbet af relativt kort tid, rarkisk samfundsstruktur, og i modsætning til tid- og at det ikke alene var mænd, men også kvinder, ligere, hvor stenalderens samfund var gruppeori- som foretog sådanne rejser. Rejser, og hermed etab- enteret, trådte nu det enkelte individ ud af anony- lering af nye kontakter og netværk, har efter alt at miteten. Samtidig afspejler de mange og rige fund, dømme været forudsætningen for udviklingen. som er noget helt enestående i europæisk sammen- De nye forskningsresultater vedrørende Egt- hæng, at det nuværende danske område blev et cen- vedpigens store rejseaktivitet er baseret på en ræk- tralt magtcentrum. ke tværfaglige undersøgelser omfattende bl.a. bio- Bronzealderens netværksforbindelser var lang- molekylære- og geobiokemiske analyser samt rets- trækkende og mangfoldige; men hvordan foregik medicinske studier, og med et stærkt fokus på en ny kontakten? Nogle forskere mener, at kontakten og strontiumisotopsporingsmetode. Ved sidstnævnte udvekslingen af genstande og råmaterialer foregik metode undersøges flere kropsdele af samme indi-

Bronzealderens netværksforbindelser var langtrækkende og mangfoldige.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 82

Figur 2 Strontiumcycklus. Tegning: Michael Jørgensen Design: Karin Margarita Frei

Strontiumcyklus Der fi ndes fi re naturlige isotoper af strontium, 88Sr (82,53%), 87Sr (7,04%), 86Sr (9,87%), og 84Sr (0,56%). Tre af de fi re naturligt forekommende strontiumisotoper er stabile, mens den fjerde 87Sr er radiogen, dvs. den er delvis et produkt af et radioaktivt henfald af naturligt forekommende 87Rb (halveringstid på 48.800 millioner år).

Strontiumisotoper bruges ofte som en sporingsmetode, der bygger på anvendelsen af forholdet mellem to af de fi re isotoper, som betegnes: 87Sr/86Sr. Disse variationer er direkte relateret til det geologiske materiale, som de stammer fra, dvs. bjergartstype og alder, som er de parametre, der styrer strontiumisotopsammensætning. Når bjergarterne nedbrydes til sedimenter, vil strontiumisotopsammensætning bevares i jordbunden. Strontiumisotopsignaturen fra jordbunden indgår i fødekæden, ved at strontium substituerer kalcium via det mad, vi spiser, og det vand, vi drikker.

vid for derigennem at kortlægge mobiliteten i så mange perioder af individets liv som muligt. Strontium er et sporgrundstof, som findes i jord- skorpen, og forekomsten af to af dets naturlige iso- toper (87Sr og 86Sr) varierer fra sted til sted afhængig af geologien. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og mad og får derigennem så at sige indlejret den strontiumisotopsignatur, som føden har (Figur 2 og faktaboks). På den måde fun- gerer strontium som en slags geologisk GPS. Tidli-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 83 gere er proveniensundersøgelser af forhistoriske Figur 3 mennesker typisk udført ved hjælp af strontiumiso- Konservator Irene Skals og Seniorforsker Karin Margarita Frei, topanalyser af tænder og knogler. Tandemaljen dan- begge fra Nationalmuseet, i færd nes i barndommen og fungerer derfor som en signa- med at planlægge udtagning af tur for det område, hvor personen voksede op. prøver af Skrydstrupkvindens hår. Knogler gendannes derimod gennem hele livet, og Skrydstrupskvinden har et ca. 60 cm strontiumisotopsignaturen heri kan afsløre, hvor de langt hår, som er opsat i en kompli- ceret frisure med et hårnet lavet af sidste år af et individs liv blev levet. I forbindelse hestehår. Nationalmuseet. med studiet af Egtvedpigen er det lykkedes at ud- Foto: Henrik Schilling vikle en ny metode, hvormed hår og negle ligeledes kan analyseres, på trods af de ekstremt lave stron- tiumkoncentrationer. Egtvedpigen havde skulder- langt hår, som var 23 centimeter langt der, hvor det var længst. I modsætning til tandemalje og knogler, vokser hår og negle meget hurtigere, fx vokser hår Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem fra hovedet med ca. 1 centimeter pr. måned. Det vil vand og mad og får derigennem så at sige indlejret den sige, at det for første gang er blevet muligt at bestem- strontiumisotop-signatur, som føden har. me måned for måned, hvor en person har opholdt sig. Strontiumisotopmetoden er således med et slag gået fra at give en gennemsnitlig årspræcision til at give en månedspræcision. Strontiumisotopanaly-

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 84

Figur 4 serne af Egtvedpigens tandemalje viser, at hun er kæologiske kontekst, vil vi forsøge at sætte disse to Borum-Eshøj-kvinden liggende opvokset mange hundrede kilometer fra Egtved, kvinder ind i et bredere perspektiv. Mange forskere i sin egekiste. Nationalmuseet. dvs. uden for Danmarks nuværende grænse (Born- mener, at det først er i bronzealderen, omkring mid- Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem holm undtaget). Derudover viser analyserne af Egt- ten af det 2. årtusinde, at kvinderne bliver lige så vedpigens hår og negl, at hun i de sidste to år af sit synlige som mændene. Indtil da var kvinderne stort liv har foretaget rejser på mange hundrede kilome- set ikke til at få øje på i gravene. Derfor er bronze- ter mellem geologisk meget forskellige områder. alderen antagelig det tidligste tidspunkt, hvorfra vi I det nye forskningsprojekt, der også er finan- kan begynde at belyse kvinders identitetshistorie. sieret af Carlsbergfondet, er det målet at anvende Vi vil således undersøge flere dimensioner og aspek- denne ’state of the art’ metode på Danmarks ene- ter af kvindernes verden, herunder deres roller og stående samling af velbevarede kvinder fra de be- identitet. Danmarks unikke samling af velbevarede rømte egekistegrave fra bronzealderen. I projektet mennesker fra bronzealderen, kombineret med de vil kvindernes mobilitet og kost også blive undersøgt nye naturvidenskabelige metoder, giver os således ved hjælp af andre avancerede naturvidenskabelige en enestående mulighed for at belyse helt nye sider analysemetoder, såsom blyisotoper (208/207/206/204­ Pb), af bronzealderens samfund. kulstofisotoper (δ13C) og kvælstofisotoper (δ15N). Der- udover vil vi også forsøge at udvinde fossilt-DNA. Ydermere vil vi i projektet undersøge kvindernes ge- Referencer nerelle arkæologiske kontekst med henblik på at Frei, K.M., Mannering, U., Kristiansen, K., Allentoft, M.E., belyse, hvilken rolle de har haft i handels- og udveks- Wilson, A.S., Skals, I., Tridico, S., Nosch, M.L., Willerslev, E., lingsnetværket. Udgangspunktet er to usædvanligt Clarke, L. and Frei, R., (2015) Tracing the dynamic life story of a Bronze Age Female, Scientific Reports (Nature), 5, 10431; velbevarede kvinder, nemlig Skrydstrupkvinden doi: 10.1038/srep10431 Kristiansen, K. & Larsson, B.T. fundet nær Vojens (Figur 3) og Borum Eshøj-kvinden • (2005) The Rise of Bronze Age Society, travels, transmissi- fundet nær Aarhus (Figur 4). Begge kvinder tilhørte ons and transformations, Cambridge University Press ’højfolket’, en betegnelse, der er givet til de højsta- • Stig Sørensen, M.L. 2013. Identity, Gender, and Dress in the tusindivider, som blev begravet under høj i bronze- European Bronze Age. In: A. Harding &, H. Fokkens (eds.) alderens egekister (Figur 5). Ved at se på andre kvin- The Oxford Handbook of the European Bronze Age, Oxford degrave fra perioden samt kvindernes generelle ar- University Press

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 85

Figur 5 Akvarel af udgravningen af Borum Eshøj af Magnus Petersen, 1875. Nationalmuseet. Foto: Lennart Larsen

Danmarks unikke samling af velbevarede mennesker fra bronzealderen, kombineret med de nye naturvidenskabelige metoder, giver os således en enestående mulighed for at belyse helt nye sider af bronzealderens samfund.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 86 11

ET INTER­ DISCIPLINÆRT SEMPER ARDENS-FORSKNINGSCENTER I BOBLESTUDIER

Af Det forskningsmæssige omdrejningspunkt på CIBS er boblestudier. Bobler forbindes VINCENT F. HENDRICKS ofte med ukontrollable shitstorme, nyhedshistorier uden hold i virkeligheden, bobler i PROFESSOR, DR.PHIL, PH.D., finansverdenen og boligbobler, hvor aktiver handles til priser, der langt overstiger deres LEDER AF CENTER FOR fundamentale værdi. Men eksempler på bobler kan også være meningsbobler, INFORMATION OG BOBLE- statusbobler, politiske og religiøse bobler, samt videnskabsbobler. STUDIER (CIBS), INSTITUT Disse boblefænomener optræder oftere og oftere i vores digitale tidsalder, og indtil nu FOR MEDIER, ERKENDELSE OG har der været meget få strategier til at modvirke dem, endsige basal viden om, og FORMIDLING, KØBENHAVNS forståelse af, hvordan sådanne bobler opstår og udvikler sig. Forskningen på CIBS er UNIVERSITET. fokuseret på studier af den formelle struktur af sådanne boblefænomener med henblik på at formulere interventionsstrategier for ondartede bobler og strategier for, hvordan MODTAGET STØTTE TIL man stimulerer eventuelt godartede bobler fra klimaopmærksomhed, lighed, SEMPER ARDENS-PROJEKTET: retfærdighed og andre former for bobler, der kan stimulere en robust samfundsorden. CENTER FOR INFORMATION OG Drivkraften i den forskning, der bedrives på CIBS, er ”Scientific Social Responsibility” BOBLE­STUDIER (CIBS) VED DET (SSR) eller videnskabelig social ansvarlighed. HUMANISTISKE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 87

obler før og nu Logo for Center for Information Den hollandske tulipanløgsboble fra det og Boblestudier (CIBS) inklusiv henvisningen til Carl Jacobsens 17. århundrede bevidnede, at et enkelt motto for foretagsomhed og virke- tulipanløg, der blot er et par øre værd i lyst i forretningsøjemed som i Bdag, inden boblen sprang i marts 1637 blev handlet videnskab og kunst – Semper til ca. 10 gange årslønnen for en uddannet håndvær- ardens – der betyder ”altid bræn- ker. Justerer man for inflation, svarer det cirka til dende” eller ”altid passioneret”. syv millioner kroner per tulipanløg. Andre velkend- te eksempler er det 18. århundredes South Sea bob- le, krakket på Wall Street i 1929, dot-com-boblen, rutscheturen for tech-aktier i 1999, og ikke mindst det globale økonomiske sammenbrud i 2007-2008, et kollaps, vi som bekendt stadig er i færd med at rydde op efter. Normalt beskrives bobler i økonomi som situa- tioner, i hvilke aktiver handles til priser, der langt overstiger den fundamentale værdi af aktiverne. I sådanne situationer kan spekulanter have større interesse i det profitafkast, der kan opnås ved han- del, end i aktivernes eventuelle anvendelse eller re- elle værdi. Men bobler kan spores andre steder end i finansverdenen, hvis aktiver ikke kun er monetæ- re, men også kan forstås som sociale aktiver herun- der respekt, anerkendelse, had, forargelse, social kapital etc. I så fald kan et aktiv, hvad enten det er finansielt eller socialt, siges at boble, hvis og kun hvis, det handles til priser, der langt overstiger dets fundamentale værdi. Når aktiver således også kan være sociale, kan man med rette også tale om me- ningsbobler, anerkendelsesbobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler, nyhedsbobler, ja, selv videnskabsbobler. At handle aktiver kræver investering, og i den finansielle sektor er det typisk kontanter eller andre likvide, lettilgængelige og hurtigt omsættelige mid- ler, der tænkes på. Måden, hvorpå vi anvender de sociale medier, følger et lignende mønster, hvor der Et aktiv, hvad enten det kan skabes tilsyneladende værdi via ”likes”, upvo- er finansielt eller socialt, tes, kommentarer, tweets, retweets, posts og bille- siges at boble, hvis og der, der således udgør de likvide midler online – in- kun hvis, det handles til ternettets menings-kontanter. Disse sociale inve- priser, der langt oversti- steringer handles dagligt med forventningen om et ger dets fundamentale afkast i form af synlighed, sympati, forståelse, sta- værdi. tus, indflydelse, magt, respekt eller andre sociale aktiver. Vi kan ses som investorer på de sociale medier, der handler ”likes” for ”likes” hele tiden og uden me- gen markedsresearch. Og der er masser af likviditet eller sociale kontantformer. Men for meget likviditet Når aktiver således kan være sociale, kan man med kan være gift for et finansmarked, når aktiver plud- rette ligeledes tale om meningsbobler, anerkendelses­ selig handles til priser, der langt overstiger, hvad de bobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler, er værd, hvilket kan resultere i en boble. Og måske nyhedsbobler, ja, selv videnskabsbobler kan for meget likviditet giftiggøre et marked med alt fra shitstorms om giraffen #marius til EU-kam- pagnen om #voteman til Jensens Bøfhus-hadet,

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 88

Udviklingskurve for en økonomisk boble (Rodrigue 2013). Den punkterede linje angiver gennemsnitsværdien af aktivet.

hvor der investeres meninger og følelsesudbrud Mere eller mindre uafhængig af, hvilken teori man nærmere end penge. henholder sig til for bobledannelse, så tyder syste- matiske studier i økonomisk historie – over de sidste Boblegæstfrihed og boblekurven 400-500 år og omkring 25 bobleepisoder – på at ud- Kurven passer på Bobler opstår ikke ud af den blå luft – de kræver et viklingskurven for bobler følger et robust og ganske økonomiske bobler, vækstmiljø. Den danske boligboble i 00’erne var ek- genkendeligt mønster, der groft set kan faseopdeles. men kan med passende sempelvis hjulpet godt på vej af såvel politiske som Fase 1. Under radaren: Nogle investorer ser modifi kationer også siges at økonomiske initiativer, der betød ejendomsskatte- pludselig en fremspirende mulighed for et betyde- beskrive udviklingsforløbet stop, flekslånsmulighed og afdragsfrihed på bolig- ligt fremtidigt afkast ved investering i et produkt og i alt fra menings­ og mob­ lån, suppleret med en økonomisk overoptimisme fra begynder stilfærdigt og forsigtigt at investere med bebobler og shitstorms til politikere over spekulanter til ejendomsmæglere – den risiko, der følger med usikkerheden om produk- politiske bobler, ny­ et miljø, der var gæstfrit over for en boligboble. tet, firmaet eller projektet. Disse investorer er typisk hedsbobler og Isoleringen af elementerne i et boblegæstfrit godt informerede om markedet, forstår under hvil- videnskabsbobler. miljø er centralt i forståelsen af boblers opståen. ke betingelser aktivet eventuelt kan begynde at bul- Nogle teorier baserer sig i al væsentlighed på, hvad dre derudaf i handel, og flere og flere ”smarte pen- investorer ved, eller antager, om hinanden, om mar- ge”, altså velinformerede og markedskendte inve- kedet, om aktivers fundamentale værdi, handels- storer, kommer til, hvorfor priserne stille og roligt værdi, investeringshorisont og mulige afkast. Andre begynder at stige, uden at den større offentlighed spekulerer i bobledannelse relativt til bestemte tager notits heraf. markedsmekanismer, socialpsykologiske kendsger- Fase 2. Noget om snakken: Efterhånden kom- ninger og adfærdsteoretiske forklaringer om social mer flere og flere til, og de ”smarte penge” suppleres påvirkning og ureflekteret flokadfærd. Atter andre nu af institutionelle investeringer i aktivet fra ban- teorier fokuserer på markedets indretning, herun- ker, investeringsfonde, pensionskasser etc. Nogle Igennem de sidste 400- der aggressive monetære investeringsforordninger investorer sælger i denne fase for at sikre sig et mo- 500 års økonomiske og politiske initiativer, udlånsboom hos banker og derat afkast, mens andre investorer forstærker de- historie kan der doku- kreditinstitutioner, nytænkning eller spekulation i res opkøb. Inden længe er der så meget om snakken, menteres omkring 25 fantasifulde finansielle produkter samt statsmæs- at pressen begynder at rapportere om det gode ak- store bobleepisoder. sig deregulering af markedet, der alt sammen kan tiv, der er værd at sikre sig et stykke af. Så begynder være med til at finansiere bobler. det er gå stærkt.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 89

Fase 3. Mani: Alle begynder at bemærke, at hér er forsikringer om, at det blot er en midlertidig tilba- Bobleobjektet den investeringsmulighed, man kun får den ene gegang, og det hele nok skal rette sig igen til det – og er et sammensat forskningsobjekt. gang i livet, og alle kaster sig ind med forventning alles – bedste. Nok er der nogen, som tror på det bed- om, at den fremtidige gevinst blot er en realistisk ste, men ikke særlig længe, og så begynder alle at fremskrivning af, hvordan det er gået ind til videre sælge ud. Der er ikke mange interesserede købere, – og det er jo gået overordentlig godt, som alle selv- for alle regner nu med, at prisen er i frit fald. Kort- sagt kan se! Jo højere handelsprisen for aktivet, jo huset kollapser, og menigmand er efterladt med et mere investeres der blandt de mindre garvede, selv- usælgeligt aktiv, mens de ”smarte penge” for længst om såvel de ”smarte penge” som de institutionelle har tjent på stigningen eller toppen af kurven. investorer er begyndt at trække ud igen med betrag- Selvom denne karakteristik er kanonisk for telig gevinst. Jo mere den menige har investeret, jo økonomiske bobler, viser den sig faktisk meget godt sværere bliver det at finde kvalificeret information – med passende forbehold og modifikationer – også om, hvad aktivet egentlig er værd, for alle har inte- at beskrive udviklingsforløbet i alt fra menings- og resse i, at aktivet fortsætter himmelflugten. mobbebobler og shitstorms til politiske bobler, ny- Fase 4. Punktering: Og så åbenbaringen – der hedsbobler og videnskabsbobler og hermed de over- kan afstedkommes på forskellig vis; pressen, rygter, vejelser, beslutninger og handlinger, der gør sig gæl- analoge som digitale, velvalgte udtalelser fra auto- dende for meningsdannere, -handlere, -havere, støj- riteter et cetera, alle indser mere eller mindre sam- sendere, trolde, journalister og nyhedsdesparadoer, tidig, at situationen er uholdbar, om end der godt samt oprigtige videnskabsfolk og -fuskere. Og det inden kan være tegn på fornægtelse af alvoren med er, hvad vi studerer på CIBS.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 90

Boblestudier kræver lidt af hvert Semper Ardens – et videnskabssindelag Indtil for ganske nylig er bobler for det meste blevet Center for Information og Boblestudier udgøres af studeret videnskabeligt inden for økonomi. Når be- et dagligt A-team, 10-12 personer, et hold, der for ti- grebet nu udvides, bliver forskningsobjektet en den består af en centerleder, centerkoordinator, sammensat størrelse, der indeholder forskellige vi- postdocs, ph.d.-studerende, tilknyttede forskere, denskabelige discipliner samt deres vokabularer og kandidatstuderende og bachelorstuderende: en in- metoder – resultatet er interdisciplinær humaniora. terdisciplinær sammensætning, der samlet dækker Med afsæt i den økonomiske definition af en boble, det videnskabelige konglomerat, som boblestudier hvor aktiver handles til priser, der langt overstiger beløber sig til. Afdækningen af elementerne i det deres fundamentale værdi, så kræver boblestudier boblegæstfri miljø udgør den samlende rygrad i ydermere en afklaring af, hvad der skal forstås med CIBS, hvor økonomer bliver sat til at forstå, at akti- begreber og metoder hentet fra: ver kan være andet og mere end monetære, mens • Økonomi og hvordan aktiver, likviditet, afkast, adfærdsforskerne og psykologerne i den anden markeder og investorer retmæssigt kan ”oversæt- ende må indstille sig på, at respekt, frygt, sympati, tes” på sociale medier, i reality-kultur, politik, angst og fascination kan forstås som sociale akti- presse og nyhedsstrøm, videnskab og andre ste- ver, der kan investeres i med forskellige menings- der, hvor bobler kunne finde på at vokse. mæssige kontantformer. Og her bliver Semper Ar- dens centralt i interdisciplinær humaniora, for det • Matematik, herunder spilteori, der bidrager er hårdt arbejde at samle et nyt forskningsfelt, med med formelle modeller for, hvordan mennesker in- konstant trial-and-error, korrektioner af alt fra vo- teragerer, samt strukturen og dynamikken af bob- kabular til metoder fra naturvidenskab over social- leformation. videnskab til humanistisk videnskab med henblik • Socialpsykologi, som giver indblik i en række på at skabe resultater, der skal gøre denne verden fænomener baseret på social påvirkning, der til blot et lidt bedre sted at være. Sidstnævnte am- strækker sig fra tilskuer- og lemmingeeffekter, til bition kaldes social videnskabelig ansvarlighed, hoppen med på vognen og flertalsmisforståelser, hvor videnskaben er med til at adressere og løse de som også udgør en del af forklaringen på boble- store udfordringer, som verden står over for fra ulig- dannelsen. hed til klima. • Datalogi står for netværksstruktur og -analyser af de forbindelser, som folk indgår i både online Referencer og offline, samt konfigurationen af sociale plat- 2013. ”Infostorms”, Vincent F. Hendricks, Pelle G. Hansen, forme, meningsportaler, crowd-baserede arkitek- Rasmus K. Rendsvig, Metaphilosophy, April, Vol. 44, Issue 3: turer og andre virtuelle markedspladser for ”li- 301-326. • 2013. ”Bubbles”, Vincent F. Hendricks, in Johan kes”, upvotes, kommentarer, selfies, etc. van Benthem and Fenrong Liu, eds, Logic Across the Univer- • Filosofi giver med erkendelsesteori indblik i sity: Foundations and Application—Proceedings of the forholdet mellem viden, overbevisning, informati- Tsinghua Logic Conference, Beijing, 14-16 October 2013. on, rationalitet, tillid, enighed og uenighed og rela- Volume 47: Studies in Logic. London: College Publications: 509-513. 2014. ”Science Bubbles”, David Budtz Pedersen tionen, strukturen og dynamikken mellem overve- • and Vincent F. Hendricks, Philosophy & Technology: Volume jelse, beslutning og handling for den enkelte og for 27, Issue 4 (2014): 503-518. 2015. ”Humanioras rolle i boble- hele grupper. • studier”, Vincent F. Hendricks, i Kampen om disciplinerne, • Historie er central for forståelsen af de økono- Simo Køppe, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt miske, sociale, politiske eller kulturelle betingel- (red.). København: Hans Reitzels Forlag: 275-294 • 2016. ser, under hvilke tidligere bobler har kunnet ud- ”Bubbles and the Philosophy of Distributed Information”, vikle sig, og hvordan afkast eventuelt kan frem- Vincent F. Hendricks and Rasmus K. Rendsvig, forthcoming in Routledge Handbook of Philosophy of Information, ed. skrives. Luciano Floridi, London: Routledge • 2016. ”Bubbles Studi- • Socialvidenskaben studerer systematisk grup- es: The Brass Tacks”, Vincent F. Hendricks, forthcoming in peadfærd, institutionelt design, social organise- Leading Frontier Research in the Humanities, ed. Emmeche, ring, men også civilsamfund og medborgerskab, C., and Budtz, D. London: Bloomsbury • 2016. “Agents and der kan videreføres i Interactions”, Vincent f. Hendricks and Jeffrey Helzner, Rea- dings in Formal Epistemology, H. Arló-Costa, J. van Benthem Politisk videnskab, hvor vælgeradfærd, valg- • and V.F. Hendricks (eds.). Dordrecht: Springer 2016. ”Know- handling, offentlig meningsdannelse, politisk ledge and Belief in Flux”, Vincent F. Hendricks and Rasmus strategi og demokrati er væsentlige i forståelsen K. Rendsvig, forthcoming in Outstanding Contributions to af boblers opkomst i forskellige domæner. Logic – Jaakko Hintikka, Vol. 7. Dordrecht: Springer.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 91

Center for Information og Boblestudier (CIBS) / A-team. Foto: Simon Snoghøj

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 92 12

CIVIL- SAMFUNDETS REVITA- LISERING

Af Civilsamfundet spillede en væsentlig rolle i opbygningen af den danske LARS BO KASPERSEN velfærdsstat i sidste del af 1800-tallet og store dele af 1900-tallet. Selvom PROFESSOR, PH.D. civilsamfundets betydning for velfærdsstaten blev mindre synlig til fordel INSTITUT FOR for den socialdemokratiske statsstyrede velfærdsmodel, så forsvandt STATSKUNDSKAB, civilsamfundets tilstedeværelse aldrig. I de seneste år er civilsamfundet KØBENHAVNS UNIVERSITET imidlertid kommet tilbage på den politiske dagsorden med stor styrke. Er vi vidner til en forvandling af den socialdemokratiske velfærdsstat? MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: CIVILSAMFUNDET I STATENS SKYGGE

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET er tales ganske meget om civilsamfun- Frivillig. det i disse år. Således er en lang række En gruppe mennesker fra Face­ bookgruppen Venligboerne hjælper civilsamfundsrelaterede fænomener til ved Bavnehøj Idrætsanlæg. som f.eks. frivillige foreninger, frivilligt Foto: Joachim Adrian/Polfoto Dsocialt arbejde, den tredje sektor, folkeoplysning, foreningsdemokrati, social tillid samt sammen- hængskraft blevet genstand for offentlig debat. Der er selvfølgelig mange grunde til denne interesse, men i stærk koncentreret form er det stærke fokus på civilsamfundet relateret til en mere og mere …det stærke fokus på civilsamfund (er) relateret til en mere åbenlys strukturel krise i vores samfund – en krise, og mere åbenlys strukturel krise i vores samfund – en krise, som både er politisk, økonomisk og ideologisk. som både er politisk, økonomisk og ideologisk.

Velfærdsstatens kriser Globaliseringen presser Danmark økonomisk, og presset på økonomien forstærkes af den tyngende og omkostningstunge velfærdsstat. Civilsamfundet ses ofte som den redningsplanke, der qua frivilligt arbejde skal muliggøre en fortsat velfærdsstat. Fri- villighed skal med andre ord løse de økonomiske strukturelle problemer.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 94

På det politiske plan taler vi ofte om politikerlede, drere socialiseres til danske værdier, og her ser man svigtende tillid til det politiske system og demokra- civilsamfundet som et oplagt instrument. tisk underskud – eksempler, der tilsammen rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores politiske institutio- Civilsamfundet som velfærdsstatens redning? ner befinder sig i en legitimitetskrise. Som modsvar De ovennævnte eksempler viser tydeligt, at civil­ til denne krise bringer debattører og politikere ofte samfundet er tilbage på banen, og måske har det civilsamfundets foreninger på banen som den ak- ikke bare fået en renæssance. Noget tyder på, at tør/de aktører, der via foreningsdemokratiske pro- civilsamfundet tillægges en højere værdi end tidli- cesser kan bidrage til en styrkelse af vores repræ- gere. Vor tids politikere fremhæver civilsamfundet sentative demokrati med tilhørende institutioner. som det mest centrale trumfkort i kampen for ikke Endvidere hævdes det, at civilsamfundets styrke bare at redde, men også udvikle velfærdsstaten og afspejler sig ved tilstedeværelsen af en høj social den ’danske model’. tillid borgere og institutioner imellem. Således ser Som altid skal en sådan udvikling ses i et histo- mange civilsamfundet som et sæt af institutioner, risk perspektiv. De fleste glemmer, at den danske der kan bidrage til at overkomme de krisetendenser, velfærdsstat helt frem til 1970 i stor udstrækning var vi finder i det politiske system. organiseret med udgangspunkt i civilsamfundets Samfundets værdi- og idemæssige krise synlig- foreninger og organisationer. Denne struktur går gøres i disse år. Ideologier, der tidligere var styren- tilbage til 1800-tallet. Den civilsamfundsorganise- de for den politiske debat, har de sidste årtier gen- rede karakter tyder på en mere socialliberal vel- nemgået en kraftig forandring. Trods nogle ideolo- færdsstat end klassisk socialdemokratisk. Desuden giske uenigheder føres en konsensuspolitik ofte er det vigtigt at forstå, at civilsamfundets styrke i betegnet som ’nødvendighedens politik’. Denne po- Danmark ikke alene beror på civilsamfundets egen litik er et udtryk for en form for ’afideologisering’, kraft. Når Danmark fik så stærkt og forgrenet et ci- da den pluralistiske politiske debat er reduceret til vilsamfund, så hænger det sammen med statens fordel for en dominerende fortælling centreret om- villighed til at understøtte de mange civilsamfunds- kring globaliseringen og den såkaldte konkurren- mæssige kræfter. Stat og civilsamfund er dermed cestat. En vigtig debat angår sammenhængskraf- ikke hinandens modsætninger. ten, som hævdes at være under pres fra især ind- vandring, flygtningestrømme og EU’s indre marked. Civilsamfundet i statens skygge En række meningsdannere og politikere hævder, at Denne aktualisering af civilsamfundet og intentio- den stigende kulturelle diversitet – ofte omtalt som nen om at civilsamfundet skal være omdrejnings- det multikulturelle samfund – svækker den berøm- punktet for at bekæmpe det nuværende samfunds te stærke danske sammenhængskraft og dermed politiske, økonomiske og ideologiske krisetendenser en række fælles ideologiske pejlemærker. Mange er baggrunden for etableringen af forskningspro- bidragsydere til denne debat ser en styrkelse af ci- jektet ’Civilsamfundet i statens skygge’ finansieret vilsamfundet som løsningen på sammenhængs- af Carlsbergfondet. Projektet er i færd med at be- kraftens svækkelse. Foreningslivet i Danmark op- svare nogle overordnede spørgsmål. fordres til at integrere flygtninge. Indvandrere og Først og fremmest undersøger vi systematisk flygtninge opfordres ligeledes til at blive en del af og historisk-sociologisk, hvordan og hvorfor et stort forenings-Danmark. En række politikere og fagpro- og komplekst civilsamfund udvikler sig i Danmark. fessionelle er optaget af, at flygtninge og indvan- Vi ser på civilsamfundets rødder og drivkræfter og

De fleste glemmer, at den danske velfærdsstat helt frem til 1970 i stor udstrækning var organiseret med udgangspunkt i civilsamfundets foreninger og organisationer

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 95 studerer disse som processer. Vi kan allerede nu ind i en dansk kontekst. Det kan have væsentlig be- konkludere, at udviklingen af civilsamfundet skal tydning for forståelsen af den danske velfærdsstat. tilskrives forskellige drivkræfter over tid. Civilsam- Det amerikanske civilsamfundsbegreb er an- fundets funktion skifter over tid, og derfor spiller derledes end det danske. Civilsamfundet i den ame- civilsamfundet i vor tids debat en anden rolle, end rikanske kontekst ses som et sted, hvor der udtryk- begrebet havde blot for tre årtier siden. Denne er- kes modstand og kritik mod staten. Civilsamfundet kendelse angår også nogle ofte definerende træk ses som det gode, mens staten fremstilles som ond, ved civilsamfundet, nemlig frivillighed og filantropi. bureaukratisk og styrende. Det får konsekvenser Vores foreløbige forskningsresultater viser for, hvordan vi identificerer velfærdsstatens proble- nemlig, at skal vi forstå den frivillige sektors betyd- mer, og hvilke fremtidige løsningsmodeller vi fore- ning for velfærdsstaten, må vi nødvendigvis betrag- slår. Hvis vi ser staten som den ’onde’, så siger man te frivillighed i en konkret historisk kontekst. Gen- også implicit, at civilsamfundet (og måske marke- nem nogle af vores delprojekter har vi været i stand det) er bedre til at løse velfærdsproblemet. Proble- at vise, at den danske frivillighed stadig bygger på met er, at den amerikanske debats indtog i Dan- organisationsformer og begrebsbrug hentet fra de mark utilsigtet kan ændre velfærdsstatens struktur. religiøse vækkelser i 1800-tallet. Konsekvensen af Konsekvensen kan blive, at mange familier skal red- denne iagttagelse bliver en indlejring af frivillighe- des fra forarmelse, fordi vi fjerner/reducerer stats- den i en særlig form for moralitet, som begrænser elementet og lader markedet og filantropien domi- nogle og styrker andre former for frivillig engage- nere velfærdsydelserne. ment i vores samtid. I forlængelse af denne problematik rejser der For det andet undersøger vi, hvilken rolle og sig en diskussion om, hvorvidt civilsamfundet nød- funktion civilsamfundet spiller i forhold til stat og vendigvis altid er af det gode. Vores arbejder viser samfund (herunder marked) i dagens Danmark. I klart, at civilsamfundsforeninger og grupper både tillæg hertil kigger vi på civilsamfundets bidrag til kan være samfundsnedbrydende og samfundsop- den aktuelle politiske debat. Hvilke forskellige op- byggende. Vi har eksempler fra Weimar-tidens fattelser og definitioner af civilsamfundsbegrebet Tyskland, hvor indbyrdes kampe mellem en række er i spil i den nuværende politiske debat? Hvilke in- civilsamfundsgrupper banede vejen for Hitler. Hell teresser og magtstrukturer drager størst fordel af Angels er en del af civilsamfundet i Danmark, men den aktuelle civilsamfundsdebat? Vi må foreløbigt kan ikke betragtes som en demokratisk og solida- konkludere, at civilsamfundsdiskussionerne er ble- ritetsskabende forening. Enhver periode i historien vet en katalysator for de igangværende forandrin- har civilsamfundsgrupperinger, der står i opposi- ger af velfærdsstaten. Fremtidens velfærd skal for- tion til den eksisterende samfundsorden. Hvis sam- mentlig i langt højere grad leveres af selvejende in- fundet er demokratisk, vil vi betragte foreninger og stitutioner, frivillige foreninger og andre civilsam- grupper, der står i modsætning til demokratiet, som fundsbaserede grupper i samarbejde med den of- det ’sorte’ civilsamfund. Er styreformen autoritær, fentlige sektor og en række markedsaktører. vil oppositionelle grupper blive betragtet som ’det Diskussionen om civilsamfundets rolle i frem- gode’ civilsamfund. Også her viser projektet, at ci- tidens velfærdsstat er præget af, at bestemte for- vilsamfundsbegrebet hele tiden henter sit indhold ståelser af civilsamfund og frivillighed konkurrerer, og hele tiden skal forstås i forhold til den i samfun- og især aspekter af den amerikanske debat trænger det eksisterende debat.

Hvilken rolle kan civilsamfundet spille i fremtidens Danmark? Kan det bidrage til politisk og social integration? Kan det transformere velfærdsstaten til en mere bæredygtig model?

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 96 13

ANTISTOF- LÆGEMIDDEL- KONJUGATER: EN NY BØLGE AF ANTICANCERAGENTER

Af Antistof-lægemiddelkonjugater (Antibody-Drug Conjugates, forkortet ADC’er) er en KATRINE QVORTRUP ny klasse af terapeutiske midler, der kombinerer monoklonale antistoffers målsøgende SENIOR RESEARCH evne med små molekylære lægemidler. Kombinationen af et antistof rettet mod et SCIENTIST, PH.D. cancer-specifikt antigen med et potent cytotoksin er særdeles lovende som en ny INSTITUT FOR KEMI, type målrettet cancerterapi, fordi antistofferne sikrer, at lægemidlet kun rammer DANMARKS TEKNISKE cancerceller og ikke raske celler. På grund af deres unikke natur som hybrider af UNIVERSITET en biologisk agent (antistof) og et kemisk stof (lægemiddel) er ADC’er imidlertid udfordrende at udvikle. I det beskrevne forskningsprojekt foreslår vi både hidtil MODTAGET STØTTE TIL ukendte linker-teknologier og nye site-specifikke antistofkonjugationsstrategier. CARLSBERGFONDETS INTER­ Resultatet er ADC’er med øget stabilitet, effektivitet og sikkerhed. NATIONALISERINGSSTIPENDIER: DESIGN AND SYNTHESIS OF NEW WARHEADS AND LINKERS FOR ANTIBODY-DRUG CONJUGATES.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 97

remtiden for cancerbehandling? i forbindelse med andre biologiske systemer. Et af Figur 1 Cancerbehandling i form af kemoterapi de førende områder inden for synergistiske behand- Antistof-lægemiddelkonjugater guider lægemidlet hen til de handler i meget kort form om at slå kræft- lingsmetoder er antistof-lægemiddelkonjugater syge celler uden at ramme 1,3-5 celler ihjel uden at skade sunde celler. Di- (ADC’er). de raske celler. Flemmaet er, at behandlingen skal balancere på en knivsæg mellem at være giftig nok til at bekæmpe Antistof-lægemiddelkonjugater kræften og samtidig ikke være så giftig, at det går ADC’er består af tre dele: et monoklonalt antistof, for meget ud over kroppens raske celler. En løsning det bioaktive (f.eks. cytotoksisk) stof og en struktu- på dette dilemma er, at medicinen målrettes kræft- rel komponent (linker), som binder de to enheder vævet, så den kun rammer de syge celler og ikke de sammen. Antistoffet vælges eller konstrueres til at raske. Her kan de såkaldte antistof-lægemiddelkon- binde til et tumorcelle-specifikt antigen på overfla- jugater (ADC’er) gøre en forskel. ADC’er er produk- den af cancercellen. Således ’guider’ antistoffet ter, der populært sagt guider lægemidlet hen til de ADC’et selektivt hen til cancercellerne. Ved binding syge celler uden at ramme de raske. Herved undgår af antistoffet til cancercellens antigen vil der ske en man den dosis-begrænsende toksicitet af kemote- internalisering af ADC’et, hvorefter det cytotoksi- rapi, som forekommer som et resultat af dens virk- ske lægemiddel vil blive frigivet fra antistoffet, så ning på normale celler.1 Vores forskning sigter mod det kan udføre sin celledræbende funktion.2-5 Frigi- at udvikle nye ADC’er til brug ved såkaldt ’guidet’ velsen af lægemidlet sker som følge af en nedbryd- (’målsøgende’) kræftbehandling. ning/kløvning af linker-komponenten.

Synergistisk behandlingsmetode: Effektiv og skånsom behandling Hvad er ”ADC’er”? I forbindelse med fremstilling og udvikling af nye terapeutiske produkter er man for nylig blevet opmærksom på et nyt centralt behand- lingsprincip, hvor man kombinerer to forskellige klasser af kemiske eller biologiske agenter i en en- kelt enhed. Ved at bringe to forskellige agenter sam- men opnår man muligheden for en synergistisk ef- fekt.2 Princippet er, at én af komponenterne virker som en guidende (målsøgende) agent, dvs. et stof, der guider lægemidlet hen til det relevante biologi- ske system (target), sådan at den anden interagerer med det ønskede biologiske system uden at komme

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 98

Figur 2 Illustration af virkningen af antistof-lægemiddel- konjugater.

Vores forskning er rettet mod at videreudvikle et syrer i antistoffet. Der er en uundgåelig mangel på centralt område inden for ADC-kemoterapeutika: raffinement ved disse ’traditionelle’ konjugations- Linker-teknologien. Der er to aspekter af ’linker- metoder, idet de er ’pseudo-tilfældige’: Et humant teknologi’: 1. Den kemiske karakter (og dermed antistof indeholder mange kopier af hver enkelt egenskab) af linkeren (”linker-struktur”) og 2. Den aminosyre, og i teorien vil man modificere alle af kemiske metode anvendt til konjugation af linker til den tilsigtede aminosyre i antistoffet. Derfor vil antistof (”antistof-konjugation”). Begge aspekter er antistof-konjugater produceret ved disse non-se- afgørende for udformningen af succesfulde syner- lektive metoder være meget heterogene med hen- gistiske terapeutiske metoder; faktisk er linker-tek- syn til både antal af molekyler, som inkorporeres, nologien kendt for at have stor indvirkning på både og molekylernes placering på antistoffet. De for- Antistof­lægemiddel­ ADC-effektivitet, -specificitet og -toksicitet. Vi ar- skellige positions-isomerer kan potentielt have for- konjugater (ADC’er) er en ny bejder med at udvikle begge de centrale aspekter skellig bioaktivitet, farmakokinetik, fordeling, sik- klasse af terapeutiske midler, der kombinerer monoklonale af linker-teknologi. kerhed og stabilitetsprofiler, hvilket naturligvis antistoffers målsøgende ikke er ideelt. evne med små molekylære Antistofkonjugation I den aktuelle forskning vil vi udvikle bioorto- lægemidler. Antistoffer er en del af kroppens naturlige immun- gonale metoder til syntese af ’site-specifikke’ (po- forsvar, men nu udnyttes antistoffer i stigende ud- sitions-specifikke) ADC’er, dvs. hvor bindingsstedet strækning som lægemidler og til diagnosticering for lægemidlet til antistoffet er defineret. Vi vil i af sygdomme. I begge tilfælde udnytter man, at samarbejde med GlaxoSmithKline designe og pro- antistoffer kun binder sig til ét bestemt målmole- ducere ADC’er, som inkorporerer hidtil ukendte mo- kyle, som kaldes for antigenet. Antistoffer er store dificerede aminosyrer, der tillader selektiv funktio- proteiner, der er opbygget af lange kæder af ami- nalisering under anvendelse af milde kemiske me- nosyrer. I dag foregår konjugation af lægemidler toder. ’Site-specifik’ konjugation forventes at til antistoffer typisk ved en reaktion med funktio- resultere i mere konsistente antistof-konjugater nelle grupper af naturligt forekommende amino- med øget stabilitet, effektivitet og sikkerhed.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 99

Figur 3 Generel opbygning af et ADC. Forskellige nøgleaspekter, som vi vil undersøge og udvikle i den beskrevne forskning, er fremhævet.

Linkerstruktur af linkerens egenskaber. Ved påsætning af elektron- Det er vores hensigt at arbejde med en type af lin- donerende/-accepterende funktionaliteter og/eller kere, som kaldes ’kløvbare’ linkere. Kløvbare lin- steriske grupper er det muligt at modificere linke- kere afhænger af processer, som foregår inde i cel- rens egenskaber, herunder dens kemiske eller en- len til frigivelse af lægemidlet. Anvendelsen af dis- zymatiske labilitet, stabilitet og opløselighed. se linkere har dog hidtil være begrænset af faktorer Vores forskning sigter mod at udvikle nye så som lav stabilitet (for tidlig frigivelse af lægemid- ADC’er til brug for ’mål-specifik’ kræftbehandling. del), manglende frigivelse af lægemiddel efter celle- Alle nye ADC’er produceret i projektperioden vil optag, lav opløselighed af antibody-linker-lægemid- kontinuerligt blive evalueret som kemoterapeutika del-konjugatet, etc. Dette er sandsynligvis en kon- i samarbejde med GlaxoSmithKline. Vi vil identifi- sekvens af, at denne videnskab ofte bliver cere de mest lovende ADC-kandidater (hits), som vil gennemført af ikke-kemikere, og der derfor mang- blive anvendt ved yderligere såkaldt ’hit til lead’- ler en forståelse for og anvendelse af den bedste optimering. Vi forventer, at vi herigennem kan ud- ADC’er kemiske metode. vikle nye anticancerlægemiddelkandidater. er yderst lovende I det pågældende projekt vi vil endvidere ud- som anticancerlægemidler, vikle og undersøge en bred række af kløvbare lin- da de potentielt tilbyder Referencer kere. Vi vil udnytte differentierede egenskaber mel- en specifi k levering af det 1 Ducry, L.; Stump, B. Bioconjugate Chem. 2010, 21, 5. lem de ekstracellulære og intracellulære miljøer (lav cytotoksiske lægemiddel til 2 Nicolaou, K. Angew. Chem. Int. Ed. 2014, 53, 9128. intracellulær pH, høj intracellulær enzymatisk ak- tumorcellen (mål­specifi k 3 Chari, R.V.J. et al. Angew. Chem. Int. Ed. 2014, 53, 3796. tivitet) til at sikre, at lægemiddel først frigives efter terapi), hvorved man undgår 4 Flygare, J.A. et al. Chem. Biol. Drug. Des. 2013, 81, 113. den dosis­begrænsende antigen-specifik antistof-medieret internalisering 5 Kitson, S.L. et al.’ ’Antibody-Drug Conjugates (ADCs) – toksicitet af kemoterapi, af ADC i tumorceller. Der vil være fokus på et linker- Biotherapeutic bullets’ Chimica Oggi-Chemistry Today, som forekommer som design, som giver stor frihed for en kemisk ’tuning’ July/August 2013, 31(4). et resultat af dens virkning på normale celler.

Figur 4 Kemisk tuning af linkeregenskaber.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 100 14

UFORMEL INNOVAT ION I FORMELLE ORGANISA- TIONER

Af Hvordan udspiller innovation sig i organisationer? Vores studier af kreative RASMUS KOSS HARTMANN praksisser i Forsvaret og Politiet dokumenterer, at der foregår skjulte, men dybt POSTDOC, PH.D. nødvendige produktivitetsfremmende innovationer i hverdagens arbejde, som MIT SLOAN SCHOOL bør anerkendes og undersøges som praksisser, der har betydelige konsekvenser OF MANAGEMENT for, hvordan vi forstår organisationer og innovationsprocesser. & COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

MODTAGET STØTTE TIL CARLSBERGFONDETS INTER­ NATIONALISERINGSSTIPENDIER: INFORMAL INNOVATION SYSTEMS WITHIN FORMAL ORGANIZATIONS

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 101

Figur 1 Soldater og politifolks hverdagsopfindelser (med uret fra venstre). Antenneholder. En soldat har ud- viklet en holder til en radioantenne, som kan monteres på siden af hans køretøj og kan klappes ned langs ­siden af køretøjet, når man kører. Denne erstatter en trefod, der både er langsommere at opsætte og besværligere at bruge. Antenne­ holderen er fremstillet af de pløkker, der normalt anvendes til at opsætte pigtråd. Rambuk. En gruppe politifolk ople- vede gentagne gange udfordringer med at bryde igennem døre i forbind­else med ransagning af ­rockerborge: de udleverede rambuk- ke var for små og for lette til at bry- de igennem kraftige døre og kunne ikke gennembryde forskellige for- hindringer opsat foran dørene (eksempelvis mælkekasser). En betjent designede sammen med sin far, der var smed, en kraftigere rambuk, der kan betjenes af flere personer, med en udskiftelig spids, der kan tilpasses forhindringer af forskellige typer. Rudeknuser. En betjent ankom til et færdselsuheld, hvor en mor og barn sad indespærret i en bil, der så ud til at kunne bryde i brand. Men fordi det ikke var muligt at bryde igen- nem bilens ruder, kunne han ikke få åbnet dørene og reddet dem ud, men måtte vente på brandvæsenets vordan foregår innovation inden for ankomst. Efterfølgende udviklede han en lille rudeknuser, som altid organisationer? Siden Edisons Menlo kan bæres i uniformslommen, skulle Park laboratorium og Bell Labs – begge en lignende situation opstå. deciderede ’innovationsfabrikker’ – Lavprofilbælte. Soldater bærer me- Hhar det kanoniske svar været, at innovationer ud- get af deres udrustning i bælter, som vikles af tekniske eksperter i dedikerede forsk- spændes uden på tøjet og dermed nings- og udviklingsafdelinger (Research & De- oven på det bælte, der holder buk- velopment, eller R&D), og at man på strategisk serne oppe. Det kan give gnavesår Uformel innovation kan på hoftebenene, hvor de udleverede niveau i organisationen har kendskab til de innova- have afgørende betydning for bælters spænder sidder. En soldat tioner, der udvikles, enten fordi man igangsætter organisationer, men bliver over­ har designet og syet et bælte af innovationsprojekter med et strategisk mandat el- skygget af hierarkisk organisering hypalon (et tekstil, der normalt bru- ler bevidst giver særlige afdelinger i organisationen og dominerende forståelser af, ges til gummibåde), der er betyde- forhåndstilladelse til at innovere. Det er denne in- hvad innovation er, hvordan det ligt tyndere og lettere og som ikke giver samme pres på hofterne. novationsmodus, som store dele af moderne inno- bør foregå, og hvem der vationspolicy er indrettet efter at understøtte. bør gøre det. I 1990’erne blev denne idé delvist udfordret, da forskning i såkaldt ’bootlegging’ dokumenterede, hvordan R&D-teknikere arbejdede på udviklings- projekter i det skjulte for at forfølge de ’vilde ideer’, som de ikke kunne få formel tilladelse til at arbejde

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 102

Ca. en tredjedel af operative medarbejdere, der ikke formelt forventes eller har tilladelse til at innovere, har udviklet nye løsninger og ofte mere end én løsning. Heraf følger kun under ti procent af disse formelle procedurer, når de innoverer.

på. Først når en idé er udviklet tilstrækkeligt til, at gængse innovationsmål og -studier med det resul- dens værdi er åbenlys og risikoen ved at forfølge tat, at både uformelle innovationer og deres orga- den er minimal, vil opfinderen dele den med over- nisatoriske effekter bliver udeladt og reduceret til ordnede. I 2000’erne blev forståelsen rykket yder- ’støj’ i økonomiske og statistiske modeller. ligere, da det blev påvist, hvordan teknisk og forsk- At studere uformel innovation (som per defini- ningsbaseret viden kun var ét ud af flere mulige tion foregår skjult) systematisk for første gang har grundlag for innovation, og at også ’almindelige’ krævet både teoretisk og metodisk nytænkning. Te- medarbejdere kunne være en kilde til innovative oretisk har vi måttet arbejde i spændingsfeltet mel- løsninger, hvis man fra strategisk hold organiserede lem på den ene side innovationsøkonomi og makro- effektive måder at ’høste’ deres kreative ideer. Det teorier om organisatorisk adfærd og på den anden gav anledning til, hvad man betegner ”medarbej- mikrosociologisk og antropologisk teori. Metodisk derdreven innovation”. har vi arbejdet med en kombination af originale Det er altså blevet tydeligt, at der er flere gang- kvalitative metoder og kvantitative analyser, der bare og værdiskabende innovationsmodi inden for for første gang dokumenterer omfanget af disse organisationer. Men fælles for disse modi er, at de skjulte innovationsprocesser, hvordan de foregår alle ultimativt indgår i, hvad man kan betegne for og med hvilke potentielle og realiserede effekter. organisationens formelle innovationsproces. Når Vores studier har indtil videre taget empirisk innovationsforskning i dag måler ’innovation’ – uag- afsæt i Politiet og Forsvaret og har søgt at besvare tet om det er som uafhængig eller afhængig varia- en række sammenhængende spørgsmål: Hvorfor bel – arbejdes der implicit ud fra en forståelse af, at og hvordan foregår uformel innovation i organisa- organisationers innovation er formaliseret. tioner? I hvilket omfang foregår uformel innovati- Den forskning, som jeg arbejder på sammen on? Hvilke organisatoriske effekter har uformel in- med Mia Hartmann, fokuserer på organisationers novation? Vores antagelse har været, at hvis vi kun- uformelle innovation, den innovation, der foregår ne dokumentere uformel innovation i disse på organisationers ’brugerniveau’, indlejret i pro- organisationer, måtte de også kunne eksistere i an- duktionen og udviklet for at forbedre kvalitet, ef- dre, mindre innovationsaverse kontekster. Både Po- fektivitet og sikkerhed, men som samtidig foregår litiet og Forsvaret er bureaukratiske organisationer uden ledelsens kendskab. Uformel innovation, me- med klar fokus på regeloverholdelse og konsistent ner vi, kan have afgørende betydning for organisa- og kontrollérbar opgaveløsning, der i princippet tioner, men bliver overskygget af hierarkisk orga- burde stå i vejen for innovation. Vi ’opdagede’ ufor- nisering og dominerende forståelser af, hvad inno- mel innovation i forbindelse med først 18 måneders vation er, hvordan det bør foregå, og hvem der bør etnografisk feltarbejde i Politiet, der udforskede, gøre det. Derfor overses uformel innovation af hvordan innovation egentlig udspiller sig i Politiets

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 103 hverdag. Dér blev det tydeligt, at politifolk ofte ud- Uformel innovation er oftest rettet mod forbedring vikler deres egne kreative løsninger, som går ud af udviklernes egen opgaveløsning med henblik på over gængse standarder, men som ikke deles ad for- at øge kvaliteten eller effektiviteten i arbejdet her mel vej. Politifolk ville beskrive, hvordan deres op- og nu. Den primære interesse med at udvikle er alt- findelser nødvendigvis må udvikles ved at ”arbejde så at løse problemer, som udvikleren personligt op- i gråzonerne”1. lever og ikke, som det oftest er tilfældet med for- Det var i kraft af dette studie, at vi kom i kon- melle innovationer, at udvikle løsninger med hen- takt med professor Eric von Hippel på MIT Sloan i blik på andres brug. Det gør, at der kan trækkes på USA. Sammen med ham designede vi et opfølgende en meget direkte oplevelse af problemet, når der studie, der skulle afdække det empiriske omfang af bliver innoveret, og at udvikleren har en meget in- uformel innovation og nærmere dokumentere, tuitiv fornemmelse af, hvilke løsninger der vil kun- hvordan og hvorfor det foregår. Det gav anledning ne fungere i praksis. til yderligere seks måneders etnografiske feltstu- dier i Politiet og 10 i Forsvaret, hvor vi også indsam- Uformelle innovatører er ekstremt effektive og bru- lede kvantitative data på specifikke innovationer, ger stort set ingen tid, penge eller øvrige ressourcer som vores respondenter havde udviklet, og vi gen- på at udvikle deres løsninger, men bruger derimod, nemførte spørgeskemaundersøgelser blandt repræ- hvad de allerede har til rådighed privat eller på ar- sentative udsnit af soldater og politifolk. Efterføl- bejdet. Det lader til at være tilfældet, at hovedpar- gende sammensatte vi evalueringspaneler af fag- ten af uformelle innovatører kun vælger at løse pro- lige eksperter for at generere data på den enkelte blemer, som de på forhånd fornemmer, at de vil uformelle innovations potentielle værdi og organi- være i stand til at løse med ret begrænset indsats. satoriske effekt. De selekterer altså meget specifikt, hvilke proble- Takket være Carlsbergfondets støtte havde vi mer de arbejder på. mulighed for at bringe dette multimetodiske data- sæt med os til MIT Sloan, hvor vi i samarbejde med Uformelle innovatører oplever overraskende få Eric von Hippel og i dialog med andre førende for- grunde til at dele deres løsninger formelt. Den for- skere i innovationsøkonomi og organisationsteori melle innovationsproces opleves både som langsom på MIT og Harvard Business School har analyseret og risikofyldt i forhold til at få sine forslag igennem, og beskrevet vores resultater2 – arbejde, som stadig især relativt til hvor effektivt løsninger kan udvikles er undervejs. Opholdet på MIT har også givet mu- uformelt til egen brug. Innovatørerne oplever kun lighed for samarbejder om opfølgende studier i sy- meget sjældent, at deres ledere kan genkende deres gehussektoren3 og i industrielle produktionsvirk- problemer og behov for nye eller bedre løsninger. somheder, hvor vi indtil videre ikke alene kan ob- Lederne har andre opmærksomheder end løsnin- servere, at uformel innovation forekommer, men ger, der kommer nedefra, og evaluerer innovationer også at det skaber betydelige effekter. meget anderledes end opfinderne selv – ledere be- Foreløbig peger vores studier på en række ka- tragter typisk uformelle innovationer som ’for små’ rakteristika for uformel innovation, der markant eller de underliggende problemer som for partiku- adskiller det fra formelle processer. Der er tale om lære til at prioritere for den generelle organisation. et ganske betydeligt fænomen med så stort empi- Det afspejles i evalueringerne af uformelle innova- risk omfang, at det ikke kan eller bør udelades i vo- tioner, som vi fik ledere og eksperter til at lave. Me- res forståelse af organisatorisk innovation. Men det get få innovationer blev – modsat innovatørernes er også et socialt komplekst fænomen, der opererer vurdering – vurderet som væsentlige for udførelsen ud fra præmisser, der adskiller sig betydeligt fra for- af arbejdet. Derudover er evalueringspanelerne melle innovationsmodi – præmisser, som vi kun har dybt uenige i, hvilke uformelle innovationer, der er taget de første skridt mod at forstå. Så vidt kan vi værdifulde for organisationen. Det ved uformelle opsummere vores fund sådan her: innovatører, som ofte forklarer, at man aldrig kan vide, hvor ens forslag lander, hvordan de bliver be- Uformel innovation er overraskende udbredt. Cirka dømt, eller hvad der kommer ud af det. en tredjedel af operative medarbejdere, der ikke formelt forventes eller har tilladelse til at innovere, Uformel innovation spredes oftest horisontalt på har udviklet nye løsninger og ofte mere end én løs- tværs af organisationer, men kun til andre brugere ning. Heraf følger kun under ti procent formelle pro- igennem en form for uformelle praksisfællesskaber, cedurer, når de innoverer. Over 90 procent gør ikke hvor folk laver det samme arbejde og dermed ople- og udvikler altså uden forudgående tilladelse. ver de samme problemer og behov for nye løsninger.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 104

Et illustrativt eksempel på disse dynamikker er sol- på effektivitet og drift, ofte på længere sigt har daternes egne forsøg på at sikre sig mod vejside- svært ved at være innovative. Hvis uformel innova- bomber og nedgravede miner i Irak og Afghanistan. tion er et fænomen, som strækker sig ud over Poli- Mens man både i Danmark og USA udviklede mere tiet og Forsvaret, kan det betyde, at det dilemma sikre køretøjer, og USA’s berømte militære forsk- spiller en langt mindre rolle end antaget, og måske ningsorganisation DARPA udviklede en række be- endda at dilemmaet mere er udtryk for en ensidig skyttelsesteknologier, opfandt soldater ’på jorden’ måde at måle innovation, end det er et reelt dilem- deres egne forbedrede teknikker til finde miner el- ma. Tæt relateret hertil er den organisationsteori- ler bevæge sig hurtigt igennem minefelter og måder ske antagelse om, at bureaukratisk organisering i at beskytte deres køretøjer mod sprængninger. De sig selv hæmmer innovation. Vores fund kan tolkes løsninger blev udviklet inden for få uger og med ma- som udtryk for det direkte modsatte, nemlig at bu- terialer, som allerede var tilgængelige i missions- reaukrati skaber omfattende behov for at innovere området. Selvom beskyttelse mod vejsidebomber uformelt, og at de, der arbejder i bureaukratier, ofte blev sat som allerhøjeste prioritet i den formelle in- er i stand til selv at udvikle innovationer til at dæk- novationsproces, tager det som minimum Forsvaret ke eget behov. Men fordi bureaukratisk organisering over et halvt år at anskaffe nye løsninger. DARPA’s skaber stærke tilskyndelser for den enkelte opfin- ligeledes højt prioriterede forskningsprojekter tog der til at hemmeligholde sine innovationer, skabes over halvandet år. Soldaternes opfindelser blev illusionen om, at innovation ikke foregår. Det er så- sjældent delt igennem Forsvarets formelle proces- danne grundlæggende spørgsmål, som vores frem- ser, fordi soldaternes primære hensyn var at sikre tidige arbejde med at forstå uformel innovations sig selv her og nu; et hensyn, som vejede tungere, underliggende dynamikker og organisatoriske kon- end hvorvidt opfindelserne var i overensstemmelse sekvenser vil gøre os meget klogere på. med reglementer og materielspecifikationer. Histo- rier om, hvordan løsninger, der blandt soldaterne Noter blev betragtet som livsnødvendige, blev afvist fra 1 Hartmann, M.R.K. 2014. In the gray zones: With Police formelt hold, florerede også og førte til, at løsninger on making space for creativity. Tilgængelig her: http://ope- blev skjult fra overordnede og i stedet delt soldater- narchive.cbs.dk/handle/10398/9043 2 Hartman, M.R.K. & Hartmann, R.K. 2015. Informal innovation: A hidden sour- ne i mellem. ce of improvement in work and organizations. Tilgængelig Hvis uformel innovation er et generalisérbart her: http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_ fænomen, er implikationerne for innovations- og id=2699355 3 Svensson, P.O. & Hartmann, R.K. 2016: Policies organisationsteori betydelige. En af de mest grund- to Support User Innovation: Evidence from Sweden on the læggende og kanoniske problematikker i innovati- effect of access to makerspaces on innovation by clinicians. onsteori er det såkaldte ’produktivitetsdilemma’, Tilgængelig her: http://papers.ssrn.com/sol3/papers. nemlig at organisationer, som på kort sigt fokuserer cfm?abstract_id=2701983

Men fordi bureaukratisk organisering skaber stærke tilskyndelser for den enkelte opfinder til at hemmeligholde sine innovationer, skabes illusionen om at innovation ikke foregår.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 105

Figur 2 Nødvendige innovationer. Øverst: En politimand har udviklet et bælte til at bære sine magtanven- delsesmidler under civil påklædning. Det er nødvendigt for at kunne gen- nemføre visse opgaver, hvor betjen- te optræder i civil, fordi det eneste bælte, der udleveres til betjentene spændes om hoften. Hvis det bælte bæres i forbindelse med civilopgaver er betjenten let at genkende som betjent. Nederst: En militær våbenmekaniker har udviklet et værktøj til vedlige- holdelse af sin enheds våben. Den reglementerede vedligeholdelses- procedure kræver, at visse gevind i våbnet momentspændes, men der findes ikke et standardværktøj, der gør dét muligt. Var det ikke for me- kanikerens opfindelse, ville det ikke være muligt for ham at efterleve reglementet.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 106 15

AT REDIGERE NATIONENS ERINDRING DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFTS­ SELSKABS INTERNATIONALE NETVÆRK SET IGENNEM CARL CHRISTIAN RAFNS OG RASMUS RASKS BREVE 1825-1864

Af Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab er et af Europas ældste lærde KIM SIMONSEN selskaber grundlagt i 1825 af bl.a. sprogforsker Rasmus Rask og filolog POSTDOC, PH.D. Carl Christian Rafn. De sikrede Oldskriftsselskabet en position som et af de AMSTERDAM UNIVERSITET vigtigste lærde selskaber i verden, hvor samtlige europæiske kongefamilier, den amerikanske præsident, den russiske zar og førende videnskabelige kapaciteter MODTAGET STØTTE TIL var medlemmer. Selskabet kom således til at knytte engelske, tyske, franske, CARLSBERGFONDETS INTER­ russiske og andre intellektuelle sammen i et verdensomspændende netværk, NATIONALISERINGSSTIPENDIER: og dermed var danske og nordiske filologer og intellektuelle i samme THE CULTIVATION OF CULTURE selskab som verdens førende kapaciteter. AND THE NATION – CULTURAL NATIONALISM AND THE LETTERS OF C.C. RAFN AND RASMUS RASK 1825-1864

Christian Rafn: Portræt af kunstnerens søn, oldforsker Carl Christian Rafn. Olie på lærred, usigneret. Maleren Christian Rafn voksede op på samme egn som Jens Juel og gik på akademiet samtidig. Rafn arbejdede på Jens Juels værksted i 1760’erne.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 107

begyndelsen af det nittende århundrede var Rask og Rafn i midten af det, som Thomas Kuhn ville kalde en ’videnskabelig revolution’, hvor studiet af sproghistorien blev grundlagt. IDette paradigmeskift førte til, at filologien fik en anden akademisk status, og fra omkring 1820 blev filologien institutionaliseret på Humboldts nye uni- versitet som en af de mest centrale videnskaber overhovedet.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 108

Dele af Rafns brevkorrespondancer visualiserede ved SPIN (Study Rafn blev med tiden medlem af antikvariske og lit- Platform on Interlocking terære selskaber i verden (121 i alt) fra Rio til New Nationalisms). Findes også England og videre til Reykjavik, hvilket gjorde, at offentlig tilgængeligt på Rafns kontor blev kaldt det virkelige udenrigsmini- www.romanticnationalism.net sterium i Danmark, og man kunne med rette tale om ’science diplomacy’. Herfra blev manuskripter og bøger modtaget og afsendt i store mængder, men disse netværk er stadig ikke forstået til fulde. Rask var som den store rejsende med til at skabe omfat- tende netværk, som Rafn vedligeholdt efter Rasks alt for tidlige død i 1832. Hjulpet af landvindinger inden for bl.a. erindringsforskning­ og Nye forskningsmetoder kan give nye indsigter nationalismeforskning er der opstået et forskningsfelt, der har fået megen og hjælpe os til at se nye sammenhænge på tværs opmærksomhed de senere år. Et felt, der arbejder sammenlignende og af flere nationer. Hjulpet af landvindinger inden for transnationalt for at opnå en bedre forståelse af det kulturelle og historiske bl.a. erindringsforskning og nationalismeforskning rodsystem, som europæisk nationalisme har tilfælles. Herunder især at er der opstået et forskningsfelt, der har fået megen udforske de intellektuelle netværk, der var bærere og stod for udbredelsen opmærksomhed de senere år; et felt, der arbejder af fremkommende og afgørende ideer om kulturel nationalisme i den sammenlignende og transnationalt for at opnå en roman­tiske periode i det lange nittende århundrede (1770-1914). bedre forståelse af det kulturelle og historiske rod- system, som europæisk nationalisme har tilfælles – herunder især at udforske de intellektuelle net- værk, der var bærere af og stod for udbredelsen af fremkommende og afgørende ideer om kulturel na- tionalisme i den romantiske periode i det lange nit- tende århundrede (1770-1914). Det indeværende projekt, der er finansieret af Carlsbergfondet, og som udføres ved Amsterdams

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 109

Det indeværende projekt, der er finansieret af Carlsbergfondet, og som udføres ved Amsterdams Universitet, undersøger forholdet mellem kultur og nationalisme i det nittende århundrede, set igennem hvordan kulturarv blev brugt til at opbygge nationer og afgørende institutioner, så som udgiverselskaber, tidsskifter, biblioteker m.m.

Universitet, undersøger forholdet mellem kultur og mantisk kulturnationalisme. Det er lykkedes at på- nationalisme i det nittende århundrede, set i lyset vise ikke tidligere erkendte sammenhænge mellem af hvordan kulturarv blev brugt til at opbygge na- filologi og skabelsen af europæiske identiteter, og tioner og afgørende institutioner, så som udgiver- hvordan en fortrinsvis dansk og nordisk kulturel selskaber, tidsskifter, biblioteker m.m. Der arbejdes udveksling på verdensplan formåede at sætte Nor- med netværksteori, kulturel oversættelse, nationa- den på verdenskortet og tilmed ændre billedet af lisme samt erindringsforskning for at kunne forkla- Norden. re, hvordan idéer kan migrere gennem netværk af Ved hjælp af landvindinger inden for netværks­ lærde. I fokus er det Kongelige Nordiske Oldskrifts- teori og systemteori, samt digitale kortlægninger er selskabs internationale netværk set igennem Carl det nu muligt at sætte Carl Christian Rafn og Ras- Christian Rafns og Rasmus Rasks breve 1825-1864. mus Rask ind i en ny kontekst. Perspektiverne be- Gennem undersøgelser af forholdet mellem grænser sig på ingen måde til en dansk kontekst, da europæisk romantisk nationalisme, litteratur og Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab havde tu- skabelsen af nationer i Norden er det nu blevet kort- sindvis af medlemmer over hele verden, fra Adam lagt og analyseret, hvordan transnationale netværk Oehlenschläger til Wilhelm von Humboldt. Denne af filologer, og deres verdensomspændende genop- forskning lægger også op til en udvidet forståelse af dagelse af ældre nordisk litteratur og kildeskrifter, antikvarismen og datidens antikvarer ved at an- fik en særlig rolle for kultiveringen af den moderne lægge et transnationalt, netværksbaseret helheds- nation. perspektiv, hvor vi kan se, at fag som filologi og vig- Ved at benytte computerprogrammer, databa- tige nationale institutioner som museer og bibliote- ser og digital humaniora udviklet af centret SPIN ker bliver institutionaliserede, og senere nationali­ (Study Platform on Interlocking Nationalisms) ved serede. Det transnationale perspektiv kan dermed Fra det Kongelige Nordiske Amsterdams Universitet, og gennem et forsknings- bidrage til at sætte antikvarerne ind i en større kon- Oldskriftsselskabs arkiv: Den første ophold på Stanford University, er der fremkommet tekst og forstå dem som noget andet og mere end mødeprotokol og medlemsliste. en række nye forklaringer af Rasks og især Rafns blot individer, der indsamlede ’mærkelige’ genstan- Der var 6500 kendte medlemmer netværker og den dynamik, der var indlejret i ro- de og brugte og udgav tekster for deres egen skyld. fra 1825-1888. Foto: Kim Simonsen

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 110

Med nye værktøjer og databaser er det muligt at vise, hvordan Europas intellektuelle arbejdede sammen i gigantiske netværk.

Ved at benytte computerprogrammer, databaser og digital humaniora udviklet af centret SPIN (Study Platform on Interlocking Nationalisms) ved Amsterdams Universitet er der fremkommet nye forklaringer af Rasks og især Rafns netværker og den dynamik, der var indlejret i romantisk kulturnationalisme.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 111

Denne særlige tilgang vil kaste nyt lys på indsam- ling og udgivelse af ældre litteratur og give institu- tioner og forskere en større forståelse af filologiens sociale og politiske rolle. Desuden har forskningen tilvejebragt ny indsigt i, hvordan et større fælles europæisk program af romantisk kulturnationalis- me blev udviklet, hvor især brugen af ældre littera- tur gav filologien en ny social og politisk rolle som skaber af national identitet.

Referencer Simonsen, Kim 2015. Before the Library – A Wave in Europe- an History. Lyngbye, Davidsen & Rafn 1817-1828. Network for European Travel Writing to the Romantic Far North: Univer- sity of Amsterdam. • Simonsen, K 2015, The Creation of a Romantic Canon – Canonisation, Philology and the Making of Cultural Saints. In: Romantik – Journal for the Study of Romanticism, Aarhus University Press. • Simonsen, K 2016, (forthcoming/Accepted). Articles on for example: Peter Erasmus Müller, Carl Christian Rafn, Johan Henrich Schrö­ ter, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Pan-Scandinavism, Text Editions, Antiquarianism, Archaeology (Denmark), Universities Scandinavism – Institutions: Universities, Uni- versity Chairs. Historical Societies, Associations, Learned/ historical – Denmark. In: Encyclopædia of European Cultu- ral Nationalism, Ed. Joep Leerssen. Amsterdam University Det Kongelige Nordiske Press: Amsterdam. www.romanticnationalism.net Oldskriftsselskabs segl.

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016

NY CARLSBERGFONDET 114 16

I KUNSTENS TJENESTE KUNST­FORSKNINGENS ROLLE — OM FONDETS NYE FORSKNINGSSATSNINGER

Af Forbindelsen mellem universiteternes forskningsmiljøer og museerne rundt MORTEN KYNDRUP om i landskabet trænger til at blive styrket. Dette er baggrunden for Ny BESTYRELSESSMEDLEM Carlsbergfondets forskningssatsning, der bygger bro mellem de to miljøer. NY CARLSBERGFONDET Resultatet er hidtil en nyttig udveksling af faglige og menneskelige kompetencer og frugtbare alliancer på tværs af landet.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET y Carlsbergfondet er primært kendt for P.C. Skovgaard at støtte kunsten gennem erhvervelse Parti fra Møns Klint, 1846 Fuglsang Kunstmuseum af kunstværker, der doneres til de dan- Foto: Ole Akhøj ske kunstmuseer, eller som uddepone- Nres tidsubegrænset hos hel- og halvoffentlige insti- I sin ph.d. (samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Ribe tutioner. Fondet har også gennem årene engageret Kunstmuseum og Aarhus sig i en lang række markante kunstneriske udsmyk- Der var stor interesse for Universitet) undersøgte stipendiat ninger i det offentlige rum. Mindre kendt er det sik- ordningen fra danske museer, og Gertrud Oelsner politiske strøm­ kert, at Ny Carlsbergfondet også støtter kunstvi- der blev i alt i perioden 2010-2012 ningers indflydelse på billedkunsten denskaben. ”Studiet af kunst og kunstvidenskab” igangsat 15 treårige forsker­ i perioden ca. 1780-1870. Politisk spænder perioden fra en helstats­ er imidlertid udtrykkeligt fremhævet i fondets fun- uddannelsesforløb. patriotisme til en natio­nalromantisk dats som en del af fondets formål. Støtte til den og demokratisk begrundet natio­ kunstvidenskabelige forskning har da også indgået nalstat, argu­menterer hun. i fondets arbejde gennem hele dets over hundred- årige historie. Men langt størsteparten af denne støtte er gået til formidling af forskningen gennem publikationsstøtte, snarere end til finansiering af forskningen selv. En meget lang række vægtige,

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 116

C.W. Eckersberg kunstvidenskabelige forskningspublikationer hav- forskningsforpligtelse. Universiteterne uddannede Portræt af madam Frederikke de næppe set dagens lys uden Ny Carlsbergfondets ganske vist også ph.d.’er inden for faget, men ph.d.- Christiane Schmidt, 1818 mellemkomst. Og i parentes bemærket, de udgivere uddannelserne gennemførte man i alt overvejende Den Hirschsprungske Samling og forlag, som har udviklet og videreført traditioner grad gennem ansættelse som stipendiat ved et uni- C.W. Eckersbergs portrætter for og ekspertise i den slags publikationer, havde versitet efter frie opslag. Det betød, at ph.d.-kan­­di­- repræsenterer noget nyt, som næppe kunnet trives, som tilfældet har været uden daternes forskningsprojekter og dermed definitio- man ikke tidligere havde set i Danmark – ikke mindst inden for denne støtte. Forskningen selv er så traditionelt ble- nen af de områder, ph.d.’erne blev eksperter i, langt portrætmaleriet, argumenterer vet frembragt i museernes og universiteternes fag- hen var selvdefinerede, hvad der i praksis ville sige: Anna Schram Vejlby i sit ph.d.- lige miljøer. defineret af de interesser, der for tiden var popu- projekt ved Den Hirschsprungske I de senere år har denne fødekæde for kunstvi- lære og trivedes inden for universiteternes viden- Samling/Københavns denskabelig forskning imidlertid ikke fungeret na- skabelige miljøer. Af forskellige grunde stod kunst- Universitet. turligt og gnidningsfrit. Det er der mange og mange museernes samlinger og problemstillinger ikke hø- forskellige typer af grunde til. Nogle er rent institu- jest på denne dagsorden. tionstekniske, som fx afskaffelsen af magisterkon- Ny Carlsbergfondet besluttede derfor at sam- ferensen til fordel for det internationale ph.d.- finansiere igang­sættelsen af 15 treårige ph.d.­-stipen­- gradssystem. Andre har at gøre med en tiltagende dier med én million kr. pr. stk. fra 2010 og tre år international, specifikt teoretisk orientering, som frem. Ordningen blev skruet sådan sammen, at dan- specielt forskningsmiljøerne på universiteterne har ske museer i første omgang søgte fondet om penge undergået. Og endelig har kunstmuseernes rolle og til oprettelse af et samfinansieret stipendium inden opgaver i nutidens samfund ændret sig ganske dra- for et givet forskningsområde, som var vigtigt for stisk, bl.a. således at deres position blandt det sta- museet. Ud over selve området skulle ansøgningen digt voksende kulturtilbud er blevet mindre selvføl- pege på en samarbejdsaftale med et dansk univer- gelig og derfor har krævet nye typer af indsigter og sitet, der typisk så stod for restfinansieringen. De overvejelser. udvalgte projekter kunne herefter virkeliggøres ved, at der formuleredes åbne opslag, efter hvilke ph.d.- Ph.d.-satsningen stipendiaterne blev ansat ved universiteterne (der I denne ændrede situation besluttede Ny Carlsberg- ifølge bekendtgørelsen i alle tilfælde skal være an- fondet i 2009 at gå målrettet ind i forskeruddannel- svarlige for forskeruddannelsen). Aftaleparterne sen inden for det kunstvidenskabelige område. Ma- kunne herefter aftale, hvilke dele af stipendiatens gisterkonferensen, som i generationer havde været konkrete arbejdstid der skulle lægges henholdsvis kunstfagenes ”lille” forskeruddannelse, og som næ- på universitet og på museum. Men selve forsknin- sten alle museumsdirektører og -inspektører i lan- gen var altså defineret af kunstmuseets oprindelige det havde i bagagen, var blevet afskaffet som led i udpegning af sit interesseområde. Danmarks tilpasning til de internationale gradssy- Der var stor interesse for ordningen fra danske stemer. Det betød, at man i fremtiden måtte imø- museer, og der blev i alt i perioden 2010-2012 igang- dese krav om ph.d.-grad til museernes ansatte med sat 15 treårige forskeruddannelsesforløb. Af forskel-

…en række københavnske og sjællandske museer har aftaler med universiteter i Vestdanmark, mens omvendt en række jyske museer har søgt partnere i Københavnsområdet.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

118

Esbjerg Kunstmuseum fik tildelt lige tekniske og menneskelige grunde (opslagspro- allerede som museumsinteresseret studerende ar- et treårigt postdoc-stipendium cedurer, barsler mv.) er alle de igangsatte ph.d.-for- bejdede som volontør på museerne og herefter gled ved seneste uddeling. løb endnu ikke afsluttet. Men når det er sket, vil ind i en ansættelse, når eksamen var aflagt. På den Emnet er den konkrete kunsts initiativet blive evalueret. De foreløbige erfaringer måde lå det allerede tidligt i kortene, hvem der ville sociale og folkelige engagement. er særdeles positive. gå musumsvejen. Men miljøerne fik efterhånden Omdrejningspunktet for projektets desværre stadig mindre indbyrdes dialog. Helt ge- afsluttende udstilling, der udfolder dele af forskningsarbejdet, er Postdoc-initiativet nerelt kan man sige, at universiteter og museer hav- Richard Mortensens maleri Esto I forlængelse af ph.d.-satsningen var det naturligt de forskellige spidskompetencer. Museerne var dyg- es Malo fra 1958. Samarbejds­ for fondet at etablere en opfølgning, der både ind- tige til at forske og formidle deres egne samlinger institutionen er Københavns holdsmæssigt og helt konkret karrieremæssigt kun- og havde i det hele taget en udviklet forståelse for Universitet. Foto: Torben E. Meyer ne forlænge initiativet ind i postdoc-området og kulturinstitutionernes praktiske udfordringer. Uni- dermed styrke kunstmuseernes forskning gennem versitetsmiljøerne orienterede sig i tiden primært tilførelse af ressourcer. Fondet bevilgede derfor i efter de mange nye teoretiske landvindinger, som 2014 i alt femten treårige postdoc-stillinger (à 1,5 kunstfagene internationalt præsterede. Der kunne mill. kr. pr. stk.) til besættelse i årene 2015-2017. Man imidlertid være ganske stor afstand mellem disse kunne denne gang have valgt at allokere stillinger- teoretiske indsigter og museernes faktiske udfor- ne direkte til museerne, men af mange grunde (her- dringer, også vidensmæssigt. Den vigtige udveks- om mere nedenfor) valgte vi at etablere stillingerne ling af disse forskellige kompetencer så i en periode i en model, der strukturelt sikrede samarbejde og ud til at være gået næsten i stå, selvom der blev in- udveksling mellem forskningen på museerne og uni- vesteret megen god vilje i den. De strukturelle ram- versiteternes kunstvidenskabelige miljøer på sam- mer fremmede bare ikke en sådan udveksling, og me måde som i ph.d.-satsningen. Også denne gang helt konkret indebar interesseforskellighederne, at blev proceduren da, at det er museer og udstillings- der blev uddannet ph.d.’er inden for områder og steder mv., der søger fondet om etablering af en med forskningsmæssige kompetencer, som muse- postdoc-stilling inden for et beskrevet fagligt om- erne ikke i iøjnespringende grad kunne se, at man råde og med et navngivet universitet som samar- havde brug for. bejdspartner. Når et projekt er blevet udvalgt, op- I den samarbejdsmodel, Ny Carlsbergfondet slås der herefter ved et universitet en treårig stilling har iværksat, afhænger vidensudvekslingen ikke inden for projektets område; opslaget er åbent, og alene af god vilje og skåltaler. Modellen sikrer, at de efter ansættelsesbekendtgørelsens regler ansættes forskere, der konkret er tale om, for det første har den bedst kvalificerede ansøger. Ansættelsen sker et forskningsområde, som et museum finder rele- altså formelt ved et universitet, men efter en sam- vant og centralt. For det andet kommer forskerne i arbejdsaftale, hvori indgår fordeling af den konkre- kraft af ikke mindst forpligtelsen til at erlægge un- te arbejdstid mellem universitet og museum. For dervisning (det gælder både ph.d.-stipendiater og museerne har det kunnet lyde bøvlet med hele den- postdoc’er) til at formidle både deres museale forsk- ne udvekslingsmodel, set i forhold til, hvordan det ningsområde ind i universitetet – og deres universi- ville være blot at have helt sin ”egen” forsker ansat tære forskningsmiljø ud i museet. Herved sikres helt på museet. Set lidt fra oven er der imidlertid bety- konkret udveksling og den åbning på tværs, der delige fordele forbundet med ordningens særlige også kan sikre museerne andel i en række af de nye arkitektur. internationale fagperspektiver, som universitets- miljøerne interesserer sig for. Alle synes enige om, Samarbejdsmodellens effekter at denne udveksling i almindelighed fungerer godt, Baggrunden for, at fondet med sin forskningssats- fordi den er forankret ikke i abstrakte forpligtelser, ning ikke mindst har villet bygge bro mellem forsk- men i levende mennesker, der arbejder begge steder ningsmiljøerne på henholdsvis universiteter og mu- og dermed bygger bro. Samtidig skaber ordningen seer, har været, at forbindelsen mellem disse mil- den fornødne legitimitet. Universiteternes regler for jøer historisk havde udviklet sig til efterhånden at opslag, bedømmelse og ansættelse sikrer gennem- være ganske spinkel. Alle forskere på landets mu- sigtighed og sammenlignelighed og i øvrigt fri kon- seer var ganske vist oprindeligt uddannet på uni- kurrence. Ansættelsens formelle tilknytning til et versiteterne, men der var en tradition for, at man universitet sikrer, at der er behørig forskningsledel-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET Tilvejebringelse og udvikling af viden om, hvad det er, kunsten kan og gør i vores samfund, og udforskningen af, hvilke uudnyttede muligheder den rummer, styrker også kunsten selv.

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 120

Postdoc-projektet The Garden på se til stede i forhold til de ansatte (et krav, mange af satsningen som helhed også set fra de involverede ARoS undersøger menneskets de mindre museer ville have svært ved at opfylde). forskeres side, bl.a. ved at samle alle de involverede sameksistens med og syn på Man vænner sig på tværs af parallelverdenerne til forskere til et symposium med fokus på program- ­naturen gennem 400 år. Projektet, der udføres i samarbejde med at følge de samme regler og kvalitetskriterier. Kar- mernes institutionelle og substantielle effekter. De ­Aarhus Universitet, bliver en del af rieremæssigt betyder det for både ph.d.’er og post- foreløbige resultater tyder som sagt på, at det kan det ambitiøse udstillingskoncept doc’er, at man ikke gennem for tidlige, definitive give god mening at iværksætte endnu en ph.d.-sats- The Garden, der i 2017 vil finde sted valg havner i en blindgyde. Det bliver lettere for ning i overskuelig fremtid. på ARoS, rundt om i det aarhusian- postdoc’er på museerne at vende tilbage til univer- Ny Carlsbergfondets øgede fokus på forsknin- ske byrum samt på strækningen fra Tangkrogen over Mindeparklen sitetsmiljøerne for kortere og længere tid, ligesom gen slutter i øvrigt ikke her. Et flerårigt forsknings- og Dyrehaven til Bellehage. det bliver mere naturligt for universitetsmiljøernes program i Kunsthistoriske kildeskrifter er igangsat, Illustrationen gengiver området, yngre forskere at søge ud mod museerne. og i 2016 lanceres yderligere et program til støtte for hvor udstillingen finder sted. Opblødningen af grænserne mellem universi- den fri kunstvidenskabelige forskning. Her sigtes Illustration: ARoS tets- og museumsverdner har i øvrigt haft yderli- der primært på individuelle projekter af etablerede gere en ikke-forudseelig konsekvens. Vi havde vel i forskere. Der kan søges om løn og udgifter til pro- fondet forventet, at landets museer ville alliere sig jekter normalt af mellem tre og 12 måneders varig- med geografisk nærliggende universiteter. I praksis hed. Selvom der ikke her er formelle krav om en har det imidlertid vist sig både i ph.d.- og i postdoc- samarbejdsaftale mellem universitet og museum, ordningen, at mange har indgået alliancer aldeles er det i alle tilfælde en betingelse, at der finder en på tværs af landet, således at en række københavn- form for tilknytning til en institution sted. Og pro- ske og sjællandske museer har aftaler med univer- jekterne vurderes efter de kvalitetsprocedurer, der siteter i Vestdanmark, mens omvendt en række jy- er gældende inden for den internationale forsk- ske museer har søgt partnere i Københavnsområ- ningsverden. De pågældende skal have ph.d.-grad det. Baggrunden for disse valg ser ud til at have eller tilsvarende kvalifikationer, og de kvalificerede været kvalitative i forhold til forskningsmiljøernes ansøgninger sendes i uafhængig, anonymiseret fag- orientering – og det lover alt sammen yderligere fællevurdering. godt for dén vidensdeling og de forskningsresulta- At virke ”i kunstens tjeneste”, således som det ter, der jo er formålet med det hele. jo er Ny Carlsbergfondets overordnede formål, be- grænser sig ikke til at støtte frembringelse og ud- Sammenfatning – og videre planer bredelse af kunsten selv. Tilvejebringelse og udvik- Ny Carlsbergfondets samlede støtte til den kunst- ling af viden om, hvad det er, kunsten kan og gør i videnskabelige forskning på universiteter og mu- vores samfund, og udforskningen af, hvilke uudnyt- seer gennem ph.d.- og postdoc-ordningerne siden tede muligheder den rummer, styrker også kunsten 2010 vil andrage op mod 40 mill. kr. Satsningen er selv. Indsigt i, hvordan kunstens institutioner kan selvfølgelig muliggjort gennem forøgelsen af fon- agere bedst muligt med respekt for på den ene side dets rådighedsbeløb, og den har fundet sted, uden kunstens egne betingelser og på den anden side det at den traditionelle støtte til forskningsformidling samfund, den kultur, vi er en del af, gør det samme. og bogproduktion er blevet mindsket. Alligevel be- Carl Jacobsen havde allerede i sin tid blik for kunst- tegner disse programmer en forøget relativ priori- videnskabens betydning for udviklingen af, som det tering af forskningen i fondets uddelingspolitik. hed, ”trangen til kunst i Danmark”. Denne betyd- Fondet evaluerer løbende ordningerne gennem den ning er absolut ikke blevet mindre i vore dages vi- feedback, man får. Men det er tanken at evaluere denssamfund.

Carl Jacobsen havde allerede i sin tid blik for kunstvidenskabens betydning for udviklingen af, som det hed, ”trangen til kunst i Danmark”.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

122 17

EN FREMRAGENDE DEGAS TIL GLYPTOTEKET

Af Med en donation fra Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden kunne Glyptoteket LINE CLAUSEN PEDERSEN i foråret 2015 føje endnu et hovedværk til samlingen af Degas og impressionisme. MUSEUMSINSPEKTØR Nyerhvervelsen af Degas’ maleri Jockeyer er et fornemt eksempel på Degas’ arbejde NY CARLSBERG GLYPTOTEK med at skildre bevægelse og rum og hans mesterlige håndtering af oliemaling selv i det mindre format. Under international bevågenhed og nomineret af det anerkendte kunstmagasin Apollo som ”Acquisition of the year 2015” indgår den ny Degas som en vigtig tilføjelse i Glyptotekets samling af fransk maleri.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET ed sine farvestrålende kompositioner Jockeyer er et originalt kunstværk, i pastel og olie er den franske maler et af den slags, man husker længe efter at have set det. Edgar Degas (1834-1917) for længst be- Trods sit beskedne format på rømt og anerkendt verden over for sit blot 26,1 x 35,8 cm fremstår det Mbidrag til udviklingen af det moderne maleri og af kondenseret, overbevisende og en billedkunst, hvis udtryk og format ikke stræbte stærkt engagerende, et sandt efter lighed med sin omverden, men efter en æste- museumsstykke, der lægger alen til vores forståelse af Degas’ tisk sandhed. Ualmindelig interessant er det i De- arbejde og med det den franske gas’ tilfælde at betragte, hvordan han iscenesætter impressionismes betydning for en kunst, der både peger fremad og tilbage på sam- En radikal komposition, selv maleriets udvikling. me tid, hvordan hans figurer på en gang hylder det for Degas, og tydeligvis en prøve klassiske, det rene og genkendelige håndværk og på, hvor meget dynamik der kan samtidig foruroliger og stiller krav, som vi forventer konstrueres uden at miste det af kunsten fra det 20. århundrede. Jockeyer er troværdighed. et fremragende eksempel på netop dette, en kunst- nerisk perle, hvis visuelle udtryk minder øjnene om både den stringente streg hos Raphael og den eks- plosive farvebrug hos Delacroix, og som herudover insisterer på at mase mere handling ned på en to- dimensionel flade, end der egentlig synes plads til; Picasso kunne ikke have gjort det bedre.

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 124

Jockeyer i fint selskab: Det Degas var optaget af bevægelsen i dens mest udvik- sammensatte på måder, der annullerer ideen om, erhvervede maleri supplerer en lede form og skildrer situationer, der ikke selv er at det, vi betragter, er en umiddelbar handling. He- Degas-samling, der i forvejen handlingsbærende: danserinden, der strækker ud, ste og ryttere som her i Jockeyer demonstrerer kun- er blandt de mest fornemme på museer verden over. imens hun venter på at skulle på scenen, den pro- stens evne til at fastholde bevægelse og iscenesæt- stituerede, der vasker sig imellem kunder, eller som te sekunder, så de varer evigt. Degas kædes sammen med her, heste for kort tøjle, inden løbet sætter i gang. Som en af kun fire samlinger i verden ejer Glyp- impressionisterne, men hans tidsopfattelse er ikke ’impressio­ Malet i perioden 1886-1990 er Jockeyer en af toteket et komplet sæt af bronzeafstøbninger efter nisttid’, for hans malerier er kun få væddeløbsscener malet i olie og dertil et af Degas’ modellerede arbejde. De i alt 73 figurer ud- konstrueret på måder, der de få, der er i offentligt eje1. Værket tilbyder en eks- stilles i dag samlet i en smuk sal øverst i Dahlerups annullerer ideen om, at det, klusiv introduktion til Degas’ arbejde med hesten bygning, her kan publikum nyde stribevis af de ka- vi betragter, er en umiddelbar som det klassiske motiv og den fascinerende dyna- rakteristiske danserinder, de afklædte kvindefigu- handling. mik, der findes mellem hest og rytter, når det virke- rer i færd med at vaske sig, og adskillige væddeløbs- lig gælder, på væddeløbsbanen. Tempo, bevægelse heste. Da en ven spørger Degas, hvordan han i sine og teknik, to kroppe, der skal arbejde sammen for malerier og pasteller formår at få hestene så præ- at opnå det bedste resultat. Dertil kommer dyna- cise og deres bevægelser så livagtige, blot ved at mikken mellem ekvipagen og et hujende publikum, besøge væddeløbsbanen, svarer Degas, at han al- der sætter penge, lid og ære på spil på de parisiske drig kunne finde på at arbejde direkte, ’dertil er galopbaner, på Longchamp, hvor Degas har obser- disse dyr alt for urolige’. Modelleret i voks, formet veret væddeløbsfænomenet og siden foreviget det omkring et hjemmelavet armatur af metal og derfor i olie hjemme i atelieret. bukkelige, formgiver Degas således adskillige heste I Jockeyer er syv ekvipager placeret på diago- i modelstørrelse. Betragter man bronzesamlingen nalen af en grøn flade. Dansende forlæns, baglæns på Glyptoteket, er det ikke svært at forestille sig og til siden fremstår hestekroppene og de forover- disse ligge til grund for motivet i Jockeyer. Degas bøjede rytteres kroppe som dynamiske enheder, på har kunnet placere dem i en frise, vendt dem mod en gang adskilt og sammenhængende; som en pa- hinanden, måske støttet sig til en tegnet skitse fra pirguirlande folder frisen sig ud og trækker blikket notesbogen. Som vi ved, arbejder han altid i sit ate- med ind i kompositionen. En radikal komposition, lier, hvor han under kontrollerede lysforhold og i sin selv for Degas, og tydeligvis en prøve på, hvor me- egen tid kan komponere sine værker. Som mange get dynamik der kan konstrueres uden at miste tro- andre fotoamatører var Degas betaget af de sene- værdighed. Blikket er overbevist, her er en række ste kunsteksperimenter over bevægelse. Mest be- varme kroppe, opvarmede og klar til galoppen – som rømt er Eadweard Muybridges stop-action fotos fra vi kender det fra danserinderne, der venter bag sce- hans eksperiment udført omkring 1878, hvor han nen, inden de skal på. Rytternes hjelme og trøjer er opsatte en række kameraer efter hinanden og lod gjort i kontrastfarver, som den slags jo er, og balan- en hest udløse dem, da den løb forbi. Muybridges ceres med den grønne flade i bunden og midten af øjebliksbilleder beviste blandt andet, at en hest i ga- kompositionens højre side; her sker intet, men fla- lop har alle fire ben oppe fra jorden samtidig. Nok den optager alligevel halvdelen af det samlede bil- optaget af fotografiets evne til at reproducere vir- ledrum. keligheden (og selv amatørfotograf) arbejder Degas Formentlig baseret på en tegning fra sidste del stædigt med at gengive bevægelse i sin kunst, men af 1880’erne viser værket tydeligt, at Degas er opta- at gøre fotografiet kunsten efter er således ikke get af bevægelsen hos den enkelte ekvipage og af, hans formål. hvordan han får flest mulige af disse ind på en be- Da værkerne sjældent er stedsspecifikke, er det grænset flade og samtidig bevarer spændingen og vanskeligt at vurdere, hvor meget Degas egentlig bevægelsen livagtig. Tegningen er detaljeret, og De- besøgte væddeløbsbanerne og således baserede gas har flere steder rettet i motivet: Det urolige sine malerier på motiver erfaret direkte. Glyptote- ’kaos’ før væddeløbet er nøje indstuderet. Som vi kets nyerhvervelse er således en typisk atelierpro- kender det fra Degas’ øvrige arbejde, er han grun- duktion, hverken heste eller ryttere er kendte ved dig og konstrueret i sin opbygning; intet overlades navn, og løbet er ikke et bestemt løb, vi kan antage, til tilfældigheder eller er for så vidt malet hurtigt. Degas har overværet. Degas var tiltrukket af det Degas og impressionismen er i den sammenhæng studie i bevægelse og fremdrift, han kunne betrag- et interessant bekendtskab i den forstand, at vi be- te hos ekvipager på væddeløbsbanen, øjeblikke der tragter impressionismen som kunsten, der formår er vanskelige for øjet at fastholde. Oliemaleriet til- at forevige indtryk, omskifteligt vejr, og kunstneren byder en ramme, hvor tid, sted og handling smelter har nedfældet dem hurtigt, imens de skete. Degas’ sammen i en overbevisende komposition. Her er det tid er ikke ’impressionisttid’, for hans malerier er farver og figurerne sat ind i en frise, der skaber vo-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET lumen og dybde, og det er bøjningen af lemmerne på fladen, der illuderer bevægelse. Jockeyer er et fremragende eksempel på Degas’ talent for kompo- sition, for farvesammensætning og for at skabe dy- Degas var tiltrukket af det studie i bevægelse og fremdrift, namik på en todimensionel flade. Et stærkt lille me- han kunne betragte hos ekvipager på væddeløbsbanen, øjeblikke sterværk, der vil supplere den franske samling på der er vanskelige for øjet at fastholde. Oliemaleriet tilbyder Glyptoteket forbilledligt, til stor glæde for publikum. en ramme, hvor tid, sted og handling smelter sammen i en overbevisende komposition. Note 1 Af andre vigtige offentlige institutioner, der ejer en Degas med væddeløbsscener, kan blandt andre nævnes The Museum of Fine Arts i Boston, The Yale University Art Gallery, The Virginia Museum of Fine Arts, Musée d’Orsay, Art Gallery Ontario og The Metropolitan Museum.

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 126 18

OM THÉLÈME EN SKULPTUR TIL HERLUFSHOLM KOSTSKOLE I ANLEDNING AF SKOLENS 450 ÅRS JUBILÆUM

Af ”Skulpturen er tænkt som et rum i bevægelse og udfoldelse, CHRISTINE BUHL ANDERSEN hvor bronzeformen bliver en slags kraftfuld tankesky eller BESTYRELSESMEDLEM frisat ånd, der løfter sig fra fundamentets faldne gavle”. NY CARLSBERGFONDET — Billedkunstner Eva Steen Christensen

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET anledning af Herlufsholm Kostskoles 450 års rie og kultur er forbundet med verden, som eleverne Eva Steen Christensen jubilæum i 2015 har Ny Carlsbergfondet skæn- skal ud at virke i, når de forlader skolen. Placeringen Thélème, 2015 Bronze og mursten ket skolen en offentlig skulptur, skabt til stedet hér har samtidig den fordel, at skulpturen fremover H: 350 cm x B: 860 cm x L: 940 cm af billedkunstneren Eva Steen Christensen. både kan være til gavn og glæde for skolens elever, Foto: Anders Sune Berg ISkulpturen blev afsløret af Hendes Majestæt Dron- ansatte og besøgende, og for Næstveds borgere, når ning Margrethe på Herlufsholms fødselsdag, der på de færdes på de populære offentlige arealer langs festlig og højtidelig vis blev fejret lørdag den 23. maj Susåen. med tilstedeværelse af mange hundrede gæster. Skulpturen er opbygget af elementer, som Eva Blandt gæsterne var både nuværende og tidligere Steen Christensen har fundet gennem sin research elever, ansatte og andre til skolen knyttede perso- i Herlufsholms arkitektur og historie. Disse elemen- ner samt borgere fra Næstved Kommune, der var ter udgør således nøglen til kunstværket og knytter inviteret til at overvære afsløringen. Skulpturen står skulpturen tæt til stedet – de gør den stedsspecifik. nemlig placeret på et sted i skolens park, hvor area- Undersøger man lidt nærmere, hvad elementerne lerne forbindes med det offentligt tilgængelige og henviser til, føres man snart ind i de fascinerende naturskønne område ved Susåen udenom. Place- fortællinger om skolens fortid, som kunstneren med ringen af skulpturen på dette sted kan ses som et skulpturen har trukket frem til eftertanke for nuti- symbol på, at skolen med sine traditioner, sin histo- dens betragtere.

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 128

Skulpturen består af en ca. halv meter høj sokkel i lens stifterpar, admiral og rigsråd Herluf Trolle og røde mursten, som i sig selv er skulpturelt udformet adelsdamen Birgitte Gøye. Her har Eva Steen Chri- med citater fra stedets historiske arkitektur hentet stensen f.eks. fundet inspiration ved at se på den dels i Herlufsholms Kirke, dels i selve skolebygnin- krøllede og snoede manke på den løve, der befinder gen. På midten af soklen har kunstneren således sig ved foden af Herluf Trolles sarkofag, Medusaho- lagt et stykke gulv mage til gulvet i Herlufsholms vedet på mindestenen og på de masker, særpræ- Kirke, hvis historie går tilbage til 1100-tallet, da der gede frugter, fugle og trolde, der puster grene, som oprindeligt opførtes et kloster på stedet. Belægnin- igen forvandles til fugle i en form for transformati- gen på skulpturens sokkel er udført i samme sten- onsbilleder, der med groteskerne har rødder tilbage type og i et mønster lagt i den samme ornamentik, i oldgammel folkekultur. Skulpturen som i den nuværende kirke – som var det klippet ud Med Eva Steen Christensens egen beskrivelse er opbygget af af kirken og flyttet direkte over på skulpturen. Ud fortæller disse værker klart om stifterparrets stær- elementer, som Eva fra dette midterfelt er gengivelser af skolens gavle ke tro, men rummer også den folkelige kulturs dyr- Steen Christensen har lagt horisontalt ned pegende ud fra basens centrum, kelse af transformationen og forvandlingen, som fundet gennem sin som var der tale om en udfoldet, åbnet kasse af væl- stadig er relevante på en uddannelsesinstitution, research i Herlufsholms tede vægge. der har lagt ramme til unge menneskers forvandlin- arkitektur og historie. Oven på soklen er placeret en ca. tre meter høj ger på flere planer: Både overgangen fra barn til bronzefigur, støbt på bronzestøberiet Fondaria Ma- voksen og den forandring, som viden og uddannelse riani i Pietrasanta i Italien og sammensat af de så- kan skabe i et menneske, må siges at stå helt centralt kaldte grotesker og volutter, som er skulpturelle ele- her. Eva Steen Christensen bemærker endvidere, at menter, der også er hentet inde i Herlufsholms kir- Cornelis Floris’ ”arkitektoniske buer og volutter vok- kes arkitektur og kunst. Den såkaldte Florisstil, som ser og krænger sig rundt i transformationer og ud- er rig på sådanne elementer, fik således sit navn vekslinger mellem ydre og indre rum”, som hun har efter den hollandske billedhugger og arkitekt Cor- flyttet over i sin skulptur: ”Skulpturen er tænkt som nelis Floris i 1500-tallet, som har bidraget betyd- et rum i bevægelse og i udfoldelse, hvor bronzefor- ningsfuldt til Herlufsholm Kirke, hvor han har udført men bliver en slags kraftfuld tankesky eller frisat kirkens altertavle, mindesten og sarkofager for sko- ånd, der løfter sig fra fundamentets faldne gavle”. For hende kan skulpturens sammensmeltning af in- dividuelle elementer også være et billede på selve kostskolekulturen, hvor individerne danner en tæt gruppe med en egen fælles kultur, samtidig med at hun med skulpturens titel peger på det væsentlige i, at den enkelte finder kraft og vilje til at være og blive sig selv. Skulpturens titel ”Thélème” er således hentet i et old-græsk ord, som betyder vilje, og som her står Det er kunstnerens vision, at skulpturens for en tanke om en utopisk og umulig frisættelse af elementer tilsammen både danner et mentalt den enkelte, som hun har fundet inspiration til i en frirum og et konkret sted at sidde… 1500-talstekst af den franske forfatter Rabelais. Det er kunstnerens vision, at skulpturens ele- menter tilsammen både danner et mentalt frirum og et konkret sted at sidde, samt at den kan stå som et symbol på, at mennesket nok har behov for og stor glæde af at være en del af en social helhed – men også har brug for et eget krøllet frirum for at kunne folde sig ud som individ. Ny Carlsbergfondet ønsker med denne skulptur Herlufsholm tillykke med jubilæet og håber, at man- ge må blive beriget af de tanker, kunstneren har lagt ind i den – eller blot nyde at sidde ved den for en stund.

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 130 19

FA A BORG MUSEUM — EN FORUNDERLIG VERDEN AF KUNST

Af Arkitekt Carl Petersens opsigtsvækkende og spektakulære bygning GERTRUD HVIDBERG-HANSEN til Faaborg Museum fra 1915 er et hovedværk i dansk arkitektur. MUSEUMSDIREKTØR Museet er et lille, men effektfuldt monument over kunstnerkredsen FAABORG MUSEUM Fynboernes landlige og vitalistiske kunst. Museet forener mange kunstarter – arkitektur, billedkunst, møbelkunst og grafisk design – og udgør et totalt kunstværk, et gesamtkunstværk. I anledning af museets 100-år finansierede Ny Carlsbergfondet i 2015 en branding- proces samt en ny hjemmeside, visuel identitet, tryksager, skiltning mv. Således fik museet et skub ind i de næste 100 år.

Carl Petersens facade til Faaborg Museum, 1915. Foto: Hélène Binet 2015

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

132

rkitekt Carl Petersens bygning til Faa­ vigtigste kunstnerkolonibyer, og deres værker er borg Museum slog dørene op for offent- blevet ikoner for datidens liv på landet fjernt fra de ligheden den 6. juni 1915. Bygningen stadigt voksende storbyer. blev opført som ramme om den kunst- Museet var fra starten et samtidskunstmuse- Asamling, som mæcen og konservesfabrikant Mads um, og Mads Rasmussen gav kunstnerne og den Rasmussen havde stiftet i 1910. Da den nye og op- unge arkitekt frie hænder i etableringen af museet. sigtsvækkende bygning blev opført, begyndte et vig- Der var tale om et fælles projekt, hvor de involve- tigt kapitel i dansk arkitekturhistorie. Carl Petersen rede arbejdede tæt sammen og skabte et ge- stilede efter at skabe ”det smukkeste Museum i Lan- samtkunstværk, der forener maleri, skulptur, arki- det efter Thorvaldsens” – og også i dag tiltrækker tektur, møbelkunst og grafisk design: Carl Petersen den nu fredede bygning sig stor opmærksomhed og var ikke bare arkitekt på bygningen, men inddrog anses som et hovedværk i det 20. århundredes ar- den unge møbelarkitekt Kaare Klint i designet af kitekturhistorie. museets inventar – herunder Faaborg-stolen – og Både arkitektur og samling knytter sig tæt til arkitekt Knud V. Engelhardt, der udformede det gra- lokalområdet og den omliggende natur. Bygningen fiske program, bomærke, skilte og kataloger. Dertil er proportioneret i forhold til byen og føjer sig med kom samarbejdet med kunstnerne, blandt andre sin smalle facade ind i gadebilledet, og museet er billedhuggeren Kai Nielsen, der udformede en por- helt bogstaveligt – med sine teglsten i gulvmosaik- trætskulptur af Mads Rasmussen, og Johannes Lar- kerne – bygget af den fynske muld. Den er en sym- sen, der skabte vægmalerier til Arkivet. biose af den lokale natur og kultur, men samtidig et næsten eksotisk indslag og en sprælsk udgave af Et historisk gesamtkunstværks møde tidens nordiske klassicisme. Stærke farver, en næ- med et moderne publikum sten orientalsk ornamentik i de mønstrede gulve Museet fyldte 100 år i 2015, og det gav anledning til samt asiatiske stiltræk udfoldes med stor virkning at forske i denne del af museets historie og formidle i bygningens indre. Der blev med Faaborg Museum resultaterne gennem udstillinger og formidlingsak- skabt en markant bygning til museets kunstsamling, tiviteter. Museet udgav den forskningsbaserede an- der tæller værker af Peter Hansen, Alhed og Johan- tologi I skøn forening – Faaborg Museum 1915, arran- Store malerisal med Peter Hansens maleri af Faaborg nes Larsen, Kai Nielsen, Anna og Fritz Syberg m. fl. gerede særudstillinger om museets arkitektur og de- Museums indvielse. Kunstnerkredsen Fynboerne satte i starten af sign og rekonstruerede kunstnernes oprindelige Foto: Hélène Binet 2015 1900-tallet byen på landkortet som en Danmarks ophængning fra 1915. Hertil aktualiserede udstillin-

Carl Petersen stilede efter at skabe ”det smukkeste Museum i landet efter Thorvaldsens”

Faaborg Museum blev stiftet i 1910 af konservesfabrikant Mads Rasmussen Museumsbygningen, der er tegnet af arkitekt Carl Petersen, blev indviet i 1915. Bygningen er fredet og blev bragt tilbage til sit oprindelige udtryk under en stor renovering i 1982. Siden er der gennemført flere renoveringer, og med Niels Frithiof Truelsen som arkitekt kom først rotunden til Kai Nielsens Ymerbrønd (1913) og siden en ny udstillingsfløj med en vinterhave. Faaborg Museum er et statsanerkendt museum, der modtager driftsstøtte fra Faaborg-Midtfyn Kommune og staten.

Ny Carlsbergfondet har i 2014-2015 støttet museet med midler til en branding­ strategi ved reklamefirmaet Bates Y&R og til realisering af handlingsplanen med ny hjemmeside, visuel identitet, tryksager, skiltning mv. ved Urgent Agency.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

134

Arkivet med møblement af gen Bring naturen ind. Samtidskunst 100 år efter side, indbydende tryksager, skiltning mv. I samar- Carl Petersen og Kaare Klint Fynboerne museets rolle som museum for samtids- bejde med det grafiske bureau Urgent Agency, der og vægmalerier af Johannes kunst i 1915, og den internationalt anerkendte arki- tog udgangspunkt både i brandingstrategien og i Larsen, 1915. Foto: Hélène Binet 2015 tekturfotograf Hélène Binet skabte med sin gennem- stedets ånd og historie, blev museets sanselige kva- fotografering af museet et nyt blik på bygningen. liteter nu omsat i et enkelt og farverigt grafisk de- Disse aktiviteter vil danne afsæt for de kom- signprogram: ”Stedet føles som en oase, hvor kun- mende års gentænkning og revitalisering af museet. sten lever og ånder i arkitekturen, kunsten og de- Dels ønsker vi at udbrede kendskabet til museet signet som et samlet værk. Vores mål med den yderligere, og dels er det nødvendigt at skaffe mid- visuelle identitet har været på den ene side, at be- ler til at sikre museets fredede bygninger og etab- vare de bedste kvaliteter fra stedet – f.eks. farverne lere en række faciliteter, som er nødvendige i for- og Engelhardts fine grafiske program fra 1916, og på hold til et moderne publikum. Med jubilæet tog vi den anden side at forlænge følelsen af stedet ud i en hul på en række spørgsmål, som vil stå centralt for moderne kontekst. De forskellige gulvmønstre er de næste års udviklingsarbejde: Hvordan fastholder derfor bragt ind som et ekstra grafisk element, der man museets relevans for et moderne publikum og bygger bro og skaber en kommunikation mellem bevarer stedets autenticitet og unikke karakter? stedet og omverdenen. Oplevelsen af at kigge ind Hvilken betydning har et periodemuseum fra 1915 i mellem mønstrene giver en følelse af at kigge gen- dag? Hvordan kan museet spille en vigtig rolle både nem nøglehullet ind til Aladdins hule.” (Mads Quist- på Fyn, nationalt og internationalt og tiltrække både gaard, Urgent Agency). borgere og turister? Samlet set er dette udviklingsarbejde en kraft- Museet fik en saltvandsindsprøjtning til dette fuld motor for museet både i jubilæumsåret i 2015 udviklingsarbejde takket være en ekstraordinær og i forhold til de langsigtede udviklingsplaner. Mu- bevilling fra Ny Carlsbergfondet til en brandingstra- seet har defineret en stærkere faglig profil, der sik- tegi. Museet har i den forbindelse haft et frugtbart rer både en bedre prioritering af museets faglige samarbejde med reklamefirmaet Bates Y&R, og ar- arbejde og en mere effektfuld branding af museet. bejdet er dokumenteret af konsulent Lene Bak med Udviklingsarbejdet har også været katalysator for en best practice-guide, der kan virke til inspiration et stort anlagt treårigt forsknings- og formidlings- for andre museer. Der blev formuleret en mission: projekt, Faaborg Museum – et historisk gesamt­ ”Faaborg Museum skal fremme og formidle kunstværks møde med et moderne publikum takket unikke og sanselige kunstoplevelser på Fyn”, samt være støtte fra Velux Fondens museumssatsning og en mere overordnet vision: ”Faaborg Museum brin- Syddansk Universitet. ger kunsten i fornyet samspil med natur, arkitektur Alle de mange forskellige tiltag skal tilsammen og design”. Tværfagligheden er rygraden i museets sikre, at Faaborg Museum ikke bare er ”det smuk- virke, hvorfor museets navn nu er ført tilbage til det keste Museum i Landet efter Thorvaldsens”, men at oprindelige navn: Faaborg Museum, idet den sene- det som dengang i 1915 fremstår som et aktivt og re tilføjelse ”for fynsk malerkunst” er fjernet. For at betydningsfuldt kunstmuseum i sin region. Museet gøre det tydeligt, at museet er et kunstmuseum, kan i kraft af sin historie blive katalysator for om- blev der i samarbejde med Bates udarbejdet en rådets kulturelle identitet, fortælling og udvikling, payoff: ”Faaborg Museum – En forunderlig verden men der ligger en stor opgave i at bevare og udvikle af kunst”. dette skatkammer, der gemmer sig i hjertet af Faa­ Museet fik desuden støtte af Ny Carlsbergfon- borg og i ly af de frodige sydfynske landskaber, men det til at realisere en ny visuel identitet, ny hjemme- hvis betydning rækker langt ud over byen.

Samlet set er dette udviklingsarbejde en kraftfuld motor for museet både i jubilæums­ året i 2015 og i forhold til de langsigtede udviklingsplaner.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

136 20

EN FLOD AF BETYDNING I HORSENS

Af Ny Carlsbergfondet bad den danske kunstner Kaspar Bonnén skabe TOM HERMANSEN en udsmykning til Horsens Gymnasium. Han kalder sit værk, der blev CHEFKONSULENT indviet i 2015, for en transformationsrute, hvorpå elementer og spor NY CARLSBERGFONDET hele tiden forskyder sig i nye, uventede retninger.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET pgaven, som Kaspar Bonnén blev stillet I sit atelier på Amager har på Horsens Gymnasium, var ikke nem. Kaspar Bonnén malet 54 billeder i forskellige størrelser, som på Udsmykningen skulle placeres i et høj- Horsens Gymnasium er sat sammen loftet rum med to store vægge på hver til en samlet historie hen over Ootte gange fem meter. I sit atelier på Amager ma- 60 kvadratmeter. lede Kaspar Bonnén 54 billeder af forskellige stør- Foto: Kasper Hornbæk relser, som på gymnasiet nu er sat sammen til en samlet historie, der løber hen over i alt 60 kvadrat- meter. Én historie er nok i virkeligheden en for be- skeden beskrivelse, for maleriet er et væld af moti- Vejen er et vigtigt begreb og har med tiden at gøre; ver og udsagn, der vikler sig ind og ud af hinanden at bevæge sig fra et sted til et andet, både her og nu og knopskyder i nye, overraskende retninger. og i det store livsforløb. Det er vigtigt at bevæge ”Billederne er et forsøg på at skabe betydning sig, tror jeg… siger Kaspar Bonnén. eller gå på opdagelse i, hvad betydning er. Men det er også et forsøg på kontinuerligt at undslippe no- get, der er bestemt og defineret. På billedet er man- ge begreber på spil; mennesker, der diskuterer, og

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 138

Det er ikke en dystopisk ting, som pludselig forandrer sig og bliver til noget ikke tænkt, at det skulle forholde sig direkte eller fortælling, siger Kaspar Bonnén. andet – fx fra en firkant til en kasse til et hus, eller specielt til unge mennesker, men jeg synes, der er et ”Det er mere foranderligt, fra en vej til en å. Dette er transformationsproces- mylder af forskellige småhistorier, man kan udfor- hyperkomplekst og forvirrende og ude af kontrol.” ser, som jeg tror, vi alle gennemgår hele tiden, når ske. De små ord, jeg har skrevet rundt omkring, pe- Foto: Kasper Hornbæk vi danner betydning i vores hoveder. Værket kan ger i særlige retninger og handler om noget eksi- således ses som en leg med betydning og betyd- stentielt, som sikkert også vil interessere de unge.” ningsdannelser og er en flod af betydning,” siger Kaspar Bonnén. Er der nogle centrale ord eller begreber, der binder Vi besøgte Kaspar Bonnén i hans værksted på dette mylder af historier sammen? Amager før sommerferien 2015, da han endnu ikke ”Vejen er et vigtigt begreb og har med tiden at gøre; var helt færdig med billederne, og stillede ham en at bevæge sig fra et sted til et andet, både her og nu række spørgsmål om værket, der har fået titlen ”Ve- og i det store livsforløb. Det er vigtigt at bevæge sig, jen gennem foranderlige landskaber og byer”. tror jeg. Et sted på maleriet ses en vandringsmand, som gør netop dét, bevæger sig hen ad vejen. Vejen Hvordan påbegynder du en udsmykningsopgave er for mig en transformationsrute, hvorpå der sker som denne? noget nyt, hvor der åbner sig nye muligheder. Vejen ”Opgaven var fra Ny Carlsbergfondet stillet åbent. er en konkret banal idé om tid og om at bevæge sig. Jeg kunne som udgangspunkt gøre, hvad jeg ville; Foruden begrebet vejen kunne jeg pege på begrebet lave skulptur, maleri, hvad som helst. Jeg begyndte byen som et vigtigt element hér. Byen som en scene, grundlæggende med at overveje, hvad det er for et hvorpå ting foregår.” sted, der var tale om, i dette tilfælde et gymnasium, hvor der er mange daglige brugere. Derefter tog jeg Den amerikanske forfatter Jack Kerouac skrev af sted for at se stedet, bygningen, omgivelserne. Det den vilde roman ”Vejene”; franske Charles er et ret forvirret rum, hvor der sker en masse hele Baudelaire digtede om den dragende storby. tiden, og jeg tænkte, at et omfattende vægmaleri Finder du inspiration i sådanne bøger til et kunne binde rummet og dets aktiviteter sammen.” maleri som dette? ”En af mine yndlingsbøger er tyske Walter Benja- Det er en voldsomt stor vægflade. Hvordan gik mins ”Passageværket”, hvor han skriver om en fiktiv du konkret i gang med at løse opgaven? gade, hvor han har konstrueret forskellige skilte og ”Jeg lavede en skitse allerførst. Jeg tænkte, at det butikker med ruder, man kan kigge gennem, og så ville blive et meget langt maleri, og derfor ville jeg skriver han historier ud fra det. Den bog har jeg have det til at gennemløbe forskellige faser. Jeg har brugt, men ikke direkte og konkret. Jack Kerouac tidligere i mine billeder arbejdet med veje og by- er der måske også et sted, men når jeg står og teg- landskaber og besluttede mig for, at jeg her ville ner og maler, tænker jeg ikke litterært på en hånd- tegne en vej, der fører os gennem forskellige steder; gribelig måde. Der er med andre ord ingen konkre- fra landskab til by og gennem forskellige temaer, te referencer til litteraturen, men der er en inspira- som jeg også tidligere har undersøgt. Når jeg laver tion fra det sproglige, bevægelserne og det filoso­ en skitse, skal den ikke være låst, derimod åben, så fiske i bøgerne.” jeg på selve maleriet kan finde på nyt undervejs og lade uventede ting springe frem. Der skal være en Når man kigger rundt på maleriet, ses en faldende form for spontanitet i processen.” mand, en grov mælkebøtte, rå træstubbe, osv. Er det et dystopisk univers, du har fremmalet? Hvorledes forholder dit værk sig til det faktum, ”Jeg brugte ordet legende tidligere, for jeg synes, at det er et gymnasium, hvor primært unge værket har noget legende over sig. Men det er klart, mennesker vil opleve det? at i legen kommer også det dystopiske frem – som ”Jeg får lyst til at sige: på ingen måde. Selvfølgelig en form for science fiction. Nogle steder bevæger skal man som kunstner lave noget, som folk kan for- det sig ned i en slags underverden, men nej, jeg sy- holde sig til, men jeg må være tro mod mit eget uni- nes ikke, man kan kalde værket for dystopisk eller vers. Jeg tror dog, der er mange ting, som vil appel- undergangsagtigt. Det er mere foranderligt, hyper- lere til gymnasieelever, fx bylandskabet, der er Mi- komplekst og forvirrende og ude af kontrol. Der er necraft-agtigt. Der er fest, sex og køn, der er bøger, jo også tegn på håb, kærlighed, frihed, etc. Generelt computer, der er en legende stemning, osv. Jeg har er der på maleriet eksistentielle ting på spil.”

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET Nogle steder bevæger det sig ned i slags underverden, men nej, jeg synes ikke, man kan kalde værket for dystopisk eller undergangsagtigt… påpeger Kaspar Bonnén. En vej er for Kaspar Bonnén en transformationsrute, hvorpå der sker noget nyt, og hvor der åbner sig nye muligheder. Foto: Kasper Hornbæk

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 142

Det samlede værk kan ses Mens vi taler her i dit værksted, er der endnu ikke som en leg med betydning og lagt farver på værket. Hvad gør farverne ved dine betydningsdannelser og er billeder, og hvordan arbejder du med dem? ifølge Kaspar Bonnén en flod af betydning. ”I dette tilfælde har jeg malet det hele op i sort, og Foto: Kasper Hornbæk først derefter lægger jeg farven på, hvilket er usæd- vanligt. Normalt ville man fra begyndelsen male en ting op i den farve, den skal have. Men her har jeg bygget det grafisk op, lidt som et træsnit. Og så kom- mer jeg farven på bagefter; som pletter, der mange steder ikke har noget at gøre med motivet, de ligger ovenpå. De er på en måde løsrevet fra motivet og ser ud som en klat, der er kastet på, men hvor man stadig kan se motivet bagved. Så her bliver farven sin egen lille verden og flyder rundt i en form for til- fældigt mønster. Farven giver værket noget tyngde, noget lys, noget materialitet, noget stofligt.”

Er der for dig bestemte følelser knyttet til de enkelte farver? ”Jeg har svært ved at snakke om farver på den måde. Man siger, at nogle farver er varme, de røde og de gule, og nogle er mere kølige, de blålige, og det tror jeg også er sandt. Men der skal så lidt til, før far- verne bliver blandede og ændrer karakter. Jeg bru- ger blandede farver, der ofte kan tage karakter af noget gråligt eller endda mudderagtigt. Men farver- ne er grundlæggende noget emotionelt for mig. Jeg vil gerne have, at man oplever farven som løsrevet, noget, der bryder frem og trænger sig på uden at skulle definere en form. De har en betydning og en kvalitet, som er svær for mig tydeligt at definere med ord.”

Billederne er et forsøg på at skabe betydning eller gå på opdagelse i, hvad betydning er. Men det er også et forsøg på kontinuerligt at undslippe noget, der er bestemt og defineret.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 143

NY CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2016

CARLSBERG LABORATORIUM 146 21

PIONERÅNDEN HERSKER I CARLSBERG LABORATORIUM — BRYGGERENS STÆRKE VISION OM ØL OG FORSKNING ER ­LEVENDE OG HØJAKTUEL

Af I forbindelse med etableringen af Carlsbergfondet i 1876 oprettede J.C. Jacobsen meget BIRGITTE SKADHAUGE visionært Carlsberg Laboratorium med en Fysiologisk og en Kemisk Afdeling under FORSKNINGSDIREKTØR & VICE Carlsbergfondet med formålet ”at tilvejebringe et så fuldstændigt videnskabeligt PRESIDENT, GROUP RESEARCH grundlag for maltnings-, brygnings- og gæringsoperationerne som muligt”. MORTEN GEORG JENSEN I dag, efter 140 år, kan det konstateres, at Carlsberg stadig adskiller sig markant SCIENCE MANAGER fra andre globale bryggerier ved at satse målrettet på forskning og innovation, PIA VAAG med ambitionen at være et af de mest succesfulde, professionelle og attraktive SCIENCE MANAGER bryggeri-relaterede forskningslaboratorier i verden, for blandt andet at understøtte ERIK LUND Carlsberg-gruppens ambition om at brygge øl ”til den størst mulige fuldkommenhed”. HEAD BREWER ZORAN GOJKOVIC DIRECTOR ANNA HALDRUP DIRECTOR OLE OLSEN DIRECTOR

CARLSBERG LABORATORIUM

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 147

isionen Fra Fysiologisk Afd. og Kemisk Afd. Figur 1 Brygger J.C. Jacobsen indså tidligt, efter til fire forskningsplatforme Carlsberg Laboratoriums bygning fra 1897 med boliger til lederne at han grundlagde bryggeriet i 1847, vær- I 1897 indviedes en moderne bygning, der skulle af Kemisk Afd. (til venstre) og dien af ”Private-Public Partnership”. være hjemsted for Carlsberg Laboratorium (Figur Fysiologisk Afd. (til højre). VMed støtte fra et stort netværk, herunder medlem- 1), hvor der også var boliger til Laboratoriets to pro- mer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Sel- fessorer. For at sikre tæt sammenhæng mellem skab, håndplukkede han personer til Carlsberg La- forskning og brygning blev det besluttet, at alle ny- boratorium, og gennem et samarbejde med univer- ansatte forskningsassistenter skulle følge et træ- sitetet ønskede han at skabe fremragende forskning ningskursus på bryggeriet, før forskningsindsatsen og innovation for udvikling af øl af højeste kvalitet. kunne begyndes i Laboratoriet. Private-Public Partnership er præcis, hvad danske Store internationale forskere havde deres gang forskningsråd, EU og andre internationale fonde nu på laboratoriet, herunder Louis Pasteur, men også har fokus på at etablere. de store danske forskere i tiden har haft en stærk Samtidig med løsning af praktiske udfordringer tilknytning til laboratoriet. Professor Johan Kjeldahl inden for bryggerisektoren skulle der på Carlsberg udviklede metoden til kvantitativ bestemmelse af Laboratorium være frihed til at studere fundamen- organisk kvælstof, som i dag anvendes til bl.a. be- tale spørgsmål, hvilket var forudsætningerne for, at stemmelse af proteinindhold i fødevarer og foder, forskningsfyrtårne kunne barsle med store forsk- Emil Chr. Hansen isolerede for første gang i øl-indu- ningsgennembrud. Som beskrevet nedenfor lykke- strien rent gær til lagerøl uden kontaminerende mi- des det til fulde. kroorganismer, og sidenhen udviklede S.P.L. Søren-

CARLSBERG LABORATORIUM ÅRSSKRIFT 2016 148

sen pH-skalaen. Kemisk Afd. har endvidere bidraget 1. Null–LOX1G byg og øl med forbedret smagsstabilitet. med andre store forskningsgennembrud omkring En øls smagsstabilitet repræsenterer naturligvis en vigtig proteiner, både mht. struktur (Kaj Linderstrøm- parameter for alle bryggere. I den sammenhæng er en alde­ Lang) og delvis proteolyse (Martin Ottesen). Senere hyd-forbindelse kaldet trans-2-nonenal, forkortet T2N, inter­ iværksatte professor Diter von Wettstein, Fysiolo- essant, ganske enkelt fordi den bidrager til udvikling af en uøn- gisk Afd., en række ambitiøse og visionære forsk- sket papagtig smag i øl, der opbevares for længe ved høj ningsinitiativer, som introducerede moderne bio- teknologiske teknikker til løsning af bryggerirele- temperatur, samt en bedre skumstabilitet. T2N er slutproduk- vante problemer. tet i en kompliceret reaktionsmekanisme med adskillige enzy- Adskillige af de nævnte historiske projekter, mer, herunder lipoxygenase-1, LOX-1, i en trinvis nedbrydning sammen med en lang række andre forskningsakti- af linolsyre, den mest forekommende fedtsyre i bygkornet. viteter, beskrives i denne artikel. De har skabt fun- Tidlige brygforsøg fastslog en årsagssammenhæng mellem damentet for dagens fire fokuserede forskningsplat- maltbyg med formindsket LOX-1-aktivitet og lavt T2N-indhold forme på Carlsberg Laboratorium: ”Råmaterialer” i øl. Næste trin var derfor naturligvis at screene en mutant- (herunder byg), ”Gær- og fermentering”, ”Nye ingre- samling og identificere en LOX-1-negativ bygkerne (Null-LOX1). dienser” samt ”Bryggeriforskning- og teknologi”. Indsatsen bar frugt, og efter utallige analyser og krydsninger markedsføres en serie Null-LOX1G bygsorter, Kunsten at brygge øl begynder f.eks. under sortsnavnene Chill, Cheers og Charles. med råmaterialerne 2. Null-LOX2G byg. Bygkornets LOX-1 og LOX-2-enzymer Fra kvæstofbestemmelse til innovativ har begge potentiale til at danne T2N-forstadier. Derfor blev forædling af maltbyg i alt 2x35.125 embryoer fra muterede Null-LOX-1-kerner scree- Sammenfaldende med professor Johan Kjeldahls udnævnelse i 1876 til forstander for Carlsberg Labo- net for manglende LOX-aktivitet. I første omgang fandtes ratorium blev forskningsindsatsen gearet mod byg- ikke mindre end 7 potentielle dobbelt–Null-LOX-linier, men kernens metabolisme af kvælstof og stivelse. An- udelukkende for linien A689, kunne der eksperimentelt vises strengelser der i 1883 skulle gøre hans navn ver- en ekstrem lav LOX-aktivitet og senere desuden et tilsvarende denskendt i.f.m. en skelsættende metode til bestem- lavt T2N-niveau i øl. melse af kvælstofmængder, og dermed mængden 3. Null-MMT byg og øl med forbedret smag. En anden uøn- af proteiner. Den såkaldte ”Kjeldahl-metode” har sket smagskomponent i øl er dimethylsulfid, DMS, som bidra- siden haft enorm betydning inden for eksperimen- ger med en ildeset svovlagtig eller majs-lignende smag. For at tel og kvantitativ biokemi. De efterfølgende kemi- opnå en formindskelse af DMS-niveauet i øl iværksattes et professorer S.P.L. Sørensen (1901-1938), Kaj Linder- planteforædlingsprogram til screening af byglinier for lavere strøm-Lang (1938-1959) og Martin Ottesen (1959- dannelse af S-methyl-methionin, SMM, idet nævnte aminosy- 1987) drev alle ligeledes forskning på højt interna- re efterfølgende potentielt kan nedbrydes under samtidig frigi- tionalt niveau og var med til at lægge et forbløffen- velse af DMS. Syntese af SMM foregår normalt under bygker- de bredt grundlag for den moderne proteinkemi, nens spiring, specifikt som produkt i en biokemisk reaktion herunder udvikling af metoder til hhv. bestemmelse katalyseret af enzymet methionin-S-methyl-transferase, MMT, af opløsningers pH-værdi, studier af proteinstruk- turer og begrænset proteolyse. Både S.P.L. Sørensen hvorfor spirende byg blev screenet for lavt SMM-niveau. Den og Kaj Linderstrøm-Lang blev adskillige gange ind- bedst-ydende af to Null-MMT-planter blev efterfølgende op- stillet til Nobelprisen. formeret og testet i malt- og brygforsøg, som i alle tilfælde re- I 1933 med ansættelsen af Øjvind Winge, pro- sulterede i meget lavt niveau af, eller intet, DMS i produkterne. fessor i genetik, blev der – efter Johan Kjeldahls død 4. Null-LOX3G byg til fremtidens ølproduktion. Senest er de i 1901 – igen massiv fokus på maltbygforskning. Det tre ovenfor nævnte egenskaber krydset sammen i én ny loven- lykkedes således vha. krydsbestøvning at udvikle de maltbyg (kaldet Null-LOX3G). Ud over de allerede nævnte firmaets egne maltbygsorter, herunder de populæ- egenskaber omkring forbedret ølsmag og -stabilitet, vil anven- re Carlsberg I og II. Da professor Winge gik på pen- delse af den nye maltbyg både muliggøre aftørring af malt sion i 1956, skulle der imidlertid igen gå en længere ved lavere temperatur og dernæst forkorte urtkognings- periode, denne gang 20 år, før Carlsberg Laborato- processen til fjernelse af DMS fra urten, hvilket medfører riums bygforskning og forædling fik et nyt boost. mindre energiforbrug, højere enzymniveauer samt forbedret Med professor Diter von Wettstein som forstander smags-og skumstabilitet og dermed en mere bæredygtig ved Fysiologisk Afd. skabtes banebydende projekter ølproduktion. i krydsfeltet mellem basal og anvendt forskning. Mange projekter var fokuseret mod traditionel mu- tationsforædling, herunder udvikling af proantho-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 149 cyanidin-frie maltbygsorter, parallelt med karakte- ves fire nye bygtyper, som hver især er mønsterek- risering af biokemiske reaktionsforløb. Samtidig in- sempler, der har vakt opmærksomhed i bryggeri- troducerede Diter von Wettstein meget visionært verdenen og været med til at hæve barren for mu- moderne plantebioteknologi, dengang et dugfriskt ligheder med traditionelle forædlingsteknikker. forskningsfelt, bl.a. til udvikling af transgene byg- planter med syntese af varmestabile enzymer un- Originale byg-nyheder undervejs der spiringen. Transformative screeningsmetoder til udvikling af Professor, vicepresident Birgitte Skadhauge (fra nye traditionelt forædlede maltbygtyper kræver en 2013) har i dag det overordnede ansvar for Carls- betydelig investering, hvorfor der oftest søges pa- bergs forskningsaktiviteter, inklusiv maltbygforæd- tentbeskyttelse af planter med de muterede gener. ling og kommercialisering af opnåede resultater. Fordelen er, at en ny sort i kommerciel henseende Desuden bidrager professorerne Birger Lindberg kan benyttes eksklusivt af Carlsberg, mens samar- Møller (Københavns Universitet) og Geoff Fincher bejdspartnere evt. kan erhverve licensbaserede ret- Netop nysgerrig, (The University of Adelaide, Australien) til Labora- tigheder. Samme proces forventes anvendt omkring rationel translation toriets grundforskningsindsats med den ypperste råmaterialegruppens øvrige portfolio af ambitiøse af opnåede grundforsk­ ekspertise inden for planters biokemi og moleky- maltbygprojekter, der både fokuserer på frontlinie- ningsresultater har medvirket til Carlsberg lærbiologi. forskning, risikovillighed og det sikre: Maltkvalitet, Laboratoriums førende Netop nysgerrig, rationel translation af opnå- næringsstofoptag, klimatolerance og sygdomsresi- rolle inden for udvik- ede grundforskningsresultater har medvirket til stens. Desuden forskes der i metoder, planteforæd- ling af konventionel Carlsberg Laboratoriums førende rolle inden for ud- lerens ’holy grail’, til identifikation af planter med maltbyg med vikling af konventionel maltbyg med egenskaber af specifikke nukleotid-mutationer. egenskaber industriel relevans. Her er udgangsmaterialet byg- af industriel samlinger, biblioteker, som hver især består af ker- Gæren giver øllet sjæl relevans. ner behandlet med en svag opløsning af natrium­ Med den industrielle revolution i det 19. århundrede azid, NaN3, som inducerer mutagenese af tilfældige fulgte en bølge af nye opfindelser, hvoraf nogle var nukleotider spredt ud over hele plantens genom. Be- med til at ændre ølbrygning fra håndværk til indu- handlingen er ret skånsom, uden dannelse af dele- stri, f.eks. medvirkede anvendelsen af termometre tioner, inversioner og kromosomrearrangementer, og kølesystemer til forbedret og mere ensartet øl- som ofte er tilfældet i.f.m. bestrålingsmutagenese. kvalitet. En afgørende kvalitetsforbedring skulle Processen fra mutagenese, via identifikation dog vise sig som resultatet af et vigtigt forsknings- af mutantbyg, til en kommerciel malt i produktions- projekt relateret til rendyrkning af gær til lagerøl. volumen kræver tålmodighed og evne til langsigtet Den kendte franske mikrobiolog Louis Pasteur satsning, ofte helt op til 6-8 år. I faktaboksen beskri- havde vist, at gær og bakterier påvirker smagen af

Figur 2 Krydsning. For at accelerere forædlingsprocessen kan malt­ bygplanterne evt. krydses ved en kontrolleret bestøvning i marken allerede først på sommeren. Her foregår det på en af Carlsbergs forsøgsmarker på Fyn.

CARLSBERG LABORATORIUM ÅRSSKRIFT 2016 150

øl, herunder at opvarmning af væsker (pasteurise- gærens knopskydning og bestemmelse af faktorer, ring) kan dræbe de fleste bakterier og dermed for- der kontrollerer gærcellens sporedannelse. hindre øllet i at blive surt. J.C. Jacobsen beundrede Efter Emil Chr. Hansens død blev forskningen Pasteur, hvorfor han indførte adskillige af Pasteurs fokuseret på rendyrkning og opformering af gær videnskabelige ideer i produktionen af øl. med forskellige kulhydrater, som blev brugt til at På Carlsberg Laboratorium, Fysiologisk Afd., karakterisere nye gærarter. Senere opdagelser be- ansattes i 1877 Emil Chr. Hansen, som igangsatte et skrev, at gærceller kan forekomme enten som di- forskningsprojekt vedr. gærens fysiologi. Han men- ploide eller haploide celler. Dermed var vejen banet te, i modsætning til Pasteurs observationer, at flere for krydsning af gær til udvikling af nye gærstam- gærtyper faktisk kan overleve pasteurisering. Se- mer – metoder der stadig benyttes på Carlsberg La- nere viste han, at dårlig øl ikke nødvendigvis skyl- boratorium for at forædle bryggerigæren. Allerede des bakterievækst, men derimod tilstedeværelse af i 1950’erne blev det forsøgt at transformere gær med såkaldt vildgær, som kan medvirke til dannelse af fremmed DNA. Selvom eksperimenterne mislykke- uønsket smag i øl (off-flavors). I 1883 rendyrkede des, var det et progressivt initiativ mod ”gentekno- Hansen en gærkultur, der blev navngivet ”Carlsberg logi”, som det kendes i dag. I begyndelsen af 1970’­ Undergær nr. 1” (Saccharomyces carlsbergensis Un- erne var gærforskningen koncentreret omkring terhefe No. 1). Dette var en revolution indenfor ølin- især genetik, protoplaster og genteknologi. Med ind- dustrien, og med denne gær blev der, brygning efter førelsen af genteknologi i 1980’erne var Laborato- brygning, produceret velsmagende og velduftende riet med fra den spæde begyndelse, da mange gen- Carlsberg øl. J.C. Jacobsen tilbød uden vederlag an- teknologiske metoder allerede var i brug. Bedømt dre konkurrerende bryggerier at benytte gæren. ud fra antallet af videnskabelige artikler var Labo- Selv i dag bliver alt rendyrket gær, som anvendes på ratoriet i denne periode særdeles produktiv, især Carlsbergs mere end 140 bryggerier rundt om i ver- mht. gærrelaterede forskningsprojekter. I 1999 de- den, dyrket og afsendt fra Carlsberg Laboratorium. finerede Carlsberg A/S en såkaldt genpolitik for øl- Professor Emil Hansen isolerede også ”Carlsberg brygning, i praksis eksisterede den allerede, og den Undergær nr. 2”, som bidrog til en mere afrundet, er stadig gældende i dag. Beslutningen havde ikke men tilsyneladende ikke stabil, ølsmag; gærlinien desto mindre stor betydning for den fremadrettede Figur 3 Et udsnit af mange forskellige blev navngivet Saccharomyces pastorianus til ære gærforskning. I dag anvendes således udelukkende byg-plots på en af Carlsbergs for Louis Pasteur. Af Hansens øvrige forskningsre- klassisk forædling, dvs. uden genetisk modificerede forsøgsmarker, 2015. sultater bør nævnes banebrydende beskrivelser af organismer (GMO), men nu er udviklingen af nye

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 151 gærtyper accelereret ved hjælp af moderne robot- teknologi og ”high-through-put” screeninger. Efter menneskets hele genom blev offentlig- gjort i 2006, er prisen for sekventering af andre ar- ter faldet betydeligt, og Carlsberg Laboratorium del- tog i sekventering af gærgenomet. Her vistes lager- gærens hybridnatur: genomet er en blanding med en del fra Saccharomyces cerevisiae og en anden del fra S. eubayanus. Idet gærforskning selvsagt har stor betydning for ølkvalitet, men også andre for- bedrede brygningsprocesser blev højt prioriteret i Carlsberg Laboratorium har haft en altafgørende rolle denne periode, så som diacetyl-metabolisme, trans- – lige fra isolering af den oprindelige ølgær til dennes port og optagelse af aminosyrer samt sulfitdannel- genetiske kortlægning og bestemmelsen af dens se i gær og øl. Aktiviteterne bidrog til udvikling af genomsekvens – og man kan med rette kalde en række forbedrede gærstammer til Carlsbergs øl- Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen for ”The Fathers of Lager Beer”. produktion. I dag fokuseres gærforskningen på en detalje- ret forståelse af gærgenomet, hybridbiologi og -se- kventering. Det lykkedes ved hjælp af moderne me- toder at sekventere S. carlsbergensis-gær, isoleret fra en mere end 130 år gammel Carlsberg-flaske hengemt på Carlsberg Museum. Ikke blot viste un- dersøgelserne omfattende kromosomforandringer, men det var også overraskende, at den gamle gær- stamme var triploid med genomer fra S. eubayanus og S. cerevisiae – i modsætning til den moderne te- Figur 4 traploide lagergær, der er sammensat af to diploide Mikrofotografi af Saccharomyces S. cerevisiae- og S. eubayanus-genomer. Disse stu- carlsbergensis Unterhefe No. 1 dier bekræftede, at de isolerede gærstammer, S. isoleret fra en ~130-år gammel carlsbergensis og S. pastorianus, rent faktisk repræ- flaske med Carlsberg-øl. sentererede to forskellige gærarter. Med Emil Chr. Hansens rene gærstammer re- volutioneredes produktionen af pilsnerøl. Carlsberg Laboratorium har haft en altafgørende rolle – lige fra isolering af den oprindelige ølgær til dennes ge- netiske kortlægning og bestemmelsen af dens gen- omsekvens – og man kan med rette kalde Emil Chr. Hansen og J.C. Jacobsen for ”The Fathers of Lager Beer”. Mere end 140 års basal viden og teknisk kun- nen er dokumenteret. Alt dette har bidraget til ud- vikling af mange nye forbedrede gærstammer. Så- ledes bliver Carlsberg-øl udelukkende produceret på en af Laboratoriet udviklet gær, der giver en helt unik smagsprofil. Mere produktive gærstammer er nu udviklet og planlagt til anvendelse i den nærme- ste fremtid; nogle vil producere mere intense aro- maer, andre vil bidrage til øl med længere smags- friskhed og holdbarhed. Carlsberg producerer også cider-produkter, hvorfor Carlsberg Laboratorium har udviklet rele- vante, specielle cider-gærtyper. Alt i alt, har Carls- berg Laboratoriums gærforskning bidraget til for- bedret ølkvalitet, produktionseffektivitet og større forbrugertilfredshed.

CARLSBERG LABORATORIUM ÅRSSKRIFT 2016 Figur 5 Ingrediensforskning er humlen i det hele terhed, og selv brygvandets kemiske sammensæt- Forskellige kinesiske urter, De centrale ingredienser i øl har været så godt som ning er af stor betydning for det færdige øl. planter og rødder udvalgt til uændrede over historisk tid. Tidligere, som i dag, er I den første halvdel af forrige århundrede for- ekstraktionsforsøg. øl primært baseret på (byg)malt, gær, humle og skede professor Øjvind Winge i udvikling af nye vand, men selv inden for disse simple ingredienser humlesorter egnet til dyrkning under danske for- er der mulighed for megen variation. Specielle malt- hold med høj luftfugtighed og lave temperaturer. En ningsprocesser kan bidrage med særlige smagsnu- stor del af forskningsindsatsen foregik på Nord­ ancer som karamel-, nødde- og kaffenoter, og et gaarden ved Herfølge, som Carlsberg købte i 1936. kyndigt valg blandt forskellige gærstammer og Her katalyserede Winge udviklingen af nye byg- så- humlesorter kan yderligere tilføje helt særlige aro- vel som humletyper, og Carlsbergs gartnere vær- maer. Humlen giver øllet dets karakteristiske bit- nede sidenhen om Winges humleplanter. Heldigvis

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 153

– for Husbryggeriet Jacobsens brygmestre fattede i frugtsafter. Carlsberg er i dag i en helt unik position, 2005 fornyet interesse for danskproduceret humle, idet vi ejer patentrettighederne over en nyudviklet specielt Winges humlesort No. 5, til brygning af Ja- proces, der ved hjælp af udvalgte mælkesyrebak- cobsen Extra. Humle er således stadig en nøglein- terier kan omdanne sukkerstoffer fra malten til grediens med stor indflydelse på både smag og duft, mælkesyre. Ved denne gæringsproces dannes der og Carlsberg Laboratorium deltager igen aktivt i ikke alkohol, og det færdige produkt er derfor fuld- forædling af humle, med henblik på udvikling af stændig alkoholfrit. højaromatiske sorter med gode agronomiske egen- Med henblik på netop reduktion af sukkerind- skaber – og med øget indhold af sundhedsfremmen- hold i de færdige drikkevarer arbejdes der for øje- de stoffer. blikket med at optimere balancen mellem sødme For udover at bidrage til farve, duft og smag, og syrlighed. Også her spiller fermentering af suk- kan øllets basisingredienser indeholde stoffer, der kerstoffer fra malt med mælkesyrebakterier via har positive sundhedseffekter. Humle indeholder Carlsbergs patenterede proces en vigtig rolle, idet For udover at således bl.a. stoffet xanthohumol, der kan have processen giver mulighed for at opnå praktisk taget bidrage til farve, duft sundhedsmæssige egenskaber, såsom at være anti- en hvilken som helst kombination af restsukker og og smag, kan øllets basis carcinogene, anti-inflammatoriske og have antio- -syre i det endelige produkt. Herudover arbejdes der ingredienser indeholde stoffer, der har positive xiderende virkning. Byg og andre kornsorter inde- med brug af naturlige sødestoffer, f.eks. fra planter sund­heds­effekter. holder bl.a. såkaldte glucaner – fibre, der er velkend- som stevia og monkfruit, og med plantestoffer, der te for deres kolesterol-sænkende egenskaber. ikke i sig selv smager sødt, men bidrager til at forøge For at styrke forskningen inden for drikkeva- oplevelsen af sødme, f.eks. som det afrikanske ka- rers sundhedsmæssige egenskaber oprettede Carls- temfe-bær. berg derfor i 2008 en ingrediens-forskningsgruppe Et ganske særligt forskningsområde er brugen med fokus på innovative ingredienser, processer og af urter – i form af blade, rødder eller bær – som in- produkter. Fokus er på udvikling af naturlige ingre- gredienser i drikkevarer. For tiden har bl.a. to for- dienser og robuste processer, der kan resultere i vel- skere, lønnet af H.M. Dronning Margrethes postdoc- smagende, innovative og attraktive produkter, bl.a. stipendier bevilget af Carlsbergfondet, fokus på at udvikling af drikkevarer med intet eller lavt indhold optimere ekstraktion og stabilitet af forskellige ki- af alkohol samt med et relativt lavt indhold af suk- nesiske og indiske urter for således at samle inspi- ker – og dermed kalorier. ration til nye alkoholfrie drikkevarer. Inden for alkoholfrie drikke arbejdes der for ti- Ingrediensgruppen deltager desuden løbende i den med drikkevarer baseret på ikke-fermenterede en række undersøgelser af utraditionelle nordiske ekstrakter af byg og andre kornsorter, sødet med ingredienser i forbindelse med udvikling af spe-

Figur 6 Humle-høstfest på Nordgaarden – Carlsberg Bryggeriernes ­forsøgsgård ved Ringsbjerg ved Herfølge i 1930’erne (Carlsberg/ Køge Arkiverne).

CARLSBERG LABORATORIUM ÅRSSKRIFT 2016 sen af begrebet også har bidraget til en mere nuan- ceret forståelse af brygprocessen. Efter nøjagtige bestemmelser af ligevægtskon- + - stanten for dissociationen af vand H2O ↔ H + OH kunne Sørensen måle H+-koncentrationen i en given opløsning, enten vha. elektrometrik eller farvere- aktioner. Han valgte at udtrykke en opløsnings sur- hedsgrad ved den negative logaritme til hydrogen- koncentrationen, som han benævnte pH. Emnet blev beskrevet i afhandlingen ”Enzymstudier II. Om Maalingen og Betydningen af Brintionkoncen- trationen ved enzymatiske Processer”. Resultatet af Sørensens eksperimenter forbliver vidtrækken- de - og nok den af Laboratoriets opdagelser, som har haft størst generel betydning, altså langt ud over brygprocessens snævre problemstillinger. Me- toden anvendes stadig ved undersøgelse af utallige organiske og uorganiske reaktioner. I de efterfølgende mange år udførtes i begræn- set omfang anvendt forskning med fokus på bryg- processerne. Først i forbindelse med fusionen af Carlsberg og Tuborg i 1970, og den efterfølgende dannelse af Carlsberg Forskningscenter i 1976, blev det første forsøgsbryggeri installeret med udstyr fra Tuborg. Derefter var førsteprioritet gærforædling, hvor- for den såkaldte ”Multiferm” i slutningen af 1980’erne blev designet til screening af nye gærstammer. Se- nere, i 1996, introduceredes et mere avanceret gærafprøvningsudstyr, der benævntes ”Octo-Duo Ferm”. Begge platforme, med Multiferm’en stadig funktionel, repræsenterer systemer udviklet speci- Figur 7 cialøl. I samarbejde med Husbryggeriet Jacobsen, fikt for Carlsberg Laboratorium. Endelig kunne der S.P.L. Sørensen arbejdende med restaurant Noma og Nordic Food Lab. under Køben- i 2004 indvies et state-of-the-art forsøgsbryggeri, titrering af syrer/baser. havns Universitet er der bl.a. udviklet specialøl med som gradvist derefter er blevet opgraderet med nyt bestanddele fra skovmærke, hybenrose og kantarel. ølbehandlingsudstyr samt tapperi. I dag er forskningsgruppen ”Bryggeriforskning- Carlsberg Laboratoriums forskning i og teknologi” en central aktør i Carlsberg Labora- bryggeriteknologi og nye processer toriums bryg-baserede forsknings- og udviklings- Brygger J.C. Jacobsens tidlige orientering mod ge- arbejde, ikke mindst fordi alle nye bygsorter, gær- nerelle kemiske og fysiologiske processer er ikke til typer og nye ingredienser afprøves og valideres i at tage fejl af. Kun hermed kunne der opnås bedre pilotbryggeriet før implementering i bryggerierne. viden om brygprocesserne, da der ved Laboratori- Forsøgsbryggeriet fokuserer i dag på optime- ets oprettelse endnu ikke kendtes til gærtypers for- ring af selve brygprocessen, dvs. minimeret res- skellighed, slet ikke til enzymers virkemåde og pH- sourceforbrug (”bæredygtig brygning”) – lige fra begrebet. Sidstnævnte blev sidenhen nøje studeret maltning af byg til fermentering og tapning af det af S.P.L. Sørensen, uddannet i uorganisk kemi på færdige øl. Samtidig fortsætter initiativer med at Københavns Universitet og fra 1901 til 1938 forstan- forbedre ølkvaliteten generelt og sikre øllet en op- der og professor ved Kemisk Afd., Carlsberg Labo- timal smagsstabilitet. Således kan forbrugerne sta- ratorium. Han ønskede at fortsætte Johan Kjeldahls dig regne med, at Storm P.’s ikoniske tegning gælder studier om syrers indvirkning på enzym-katalyse- for alle Carlsbergs ølmærker. rede processer, der forudsatte nøjagtig bestemmel- Fremtidens bryggeriforskning forventes cen- se af en opløsnings surhedsgrad. Denne har stor treret omkring innovation af nye typer specialøl og indflydelse på enzymers aktivitet, og dermed også metoder til brygning af disse. Desuden vil der blive på mange biologiske processer, hvorfor beskrivel- fokuseret på helt nye ølbrygningsmetoder, som –

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 155 hvis vellykkede – vil revolutionere måden, hvormed vi laver øl.

En gylden fremtid for Carlsberg Laboratorium Pionerånden lever i bedste velgående med en mas- se nye ambitiøse forskningsprojekter. For yderlige- re at styrke Carlsberg-gruppens globale initiativer blev Carlsberg Laboratorium og det af Carlsberg A/S drevne forskningscenter sammenlagt i 2015 un- der den fælles betegnelse Carlsberg Laboratorium (på engelsk: Carlsberg Research Laboratory). Ønsket er at nedbryde dels skellet mellem de mere basale og de mere anvendte forsknings- og udviklingsaktiviteter, dels nedbryde skellet mellem de fire fokusområder og dermed de gamle kemiske og fysiologiske afdelinger. Der er en betydelig sy- nergi at hente ved at tænke nyt og på tværs af de kendte strukturer og ved at inddrage nye moderne teknologier inden for bioteknologi, genomforskning, bioinformatik og nanoteknologi. Samtidig ønsker vi i højere grad at opnå en optimal udnyttelse af de samlede ressourcer, der står til rådighed for firma- ets bryggerirelaterede forsknings- og udviklings- projekter. Opnåede resultater publiceres i videnska- belige tidsskrifter eller som patentansøgninger. Specielt patentporteføljen er vokset kraftigt i de se- neste år. Hver enkelt af de fire forskningsområder, eller platforme, er involveret i bryggeriets strategi- ske projekter, og ledes af en professor og/eller en direktør, begge med stærk faglig baggrund. Carlsberg Laboratoriums ”nye” strategi bliver mødt med høje forventninger fra alle sider. Den markerer et innovationsløft inden for alle platforme ved at koble basal og anvendt forskning. Med stra- tegiske samarbejder og tæt dialog med førende for- skere bidrages dermed aktivt til at nå målet om Carlsberg som den globalt set mest innovative virk- somhed inden for bryggerisektoren.

Figur 8 Storm P.’s kendte reklameplakat for Tuborg, udgivet i 1950.

Der er en betydelig synergi at hente ved at tænke nyt og på tværs af de kendte strukturer og ved at inddrage nye moderne teknologier inden for bioteknologi, genomforskning, bioinformatik og nanoteknologi.

CARLSBERG LABORATORIUM ÅRSSKRIFT 2016

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG 158 22 DET NATIONAL- HISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKS- BORG I FORTID, NUTID OG FREMTID

Af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg er Carlsbergfondets afdeling C. METTE SKOUGAARD Brygger J.C. Jacobsen havde bidraget afgørende til Frederiksborg Slots genrejsning MUSEUMSDIREKTØR efter branden i 1859, og i 1878 fik han tilladelse til at oprette museet med det løfte, og at det ikke ville påføre staten udgifter. Bryggeren ønskede at skabe et museum for THOMAS LYNGBY det danske folk i stil med, hvad franskmændene havde med museet på Versailles FORSKNINGSCHEF og svenskerne på Gripsholm. Museets arbejdsområder omfatter Danmarks historie, historiemaleriet, portræt­- DET NATIONALHISTORISKE genren, kunsthåndværk af nationalhistorisk betydning, Frederiksborg Slots historie MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG og historiebrug. Igennem forskning, udstillinger og udbygning af samlingerne forvaltes SLOT arven fra bryggeren i det 21. århundrede. De senere år har fokus ikke mindst været, hvordan Danmarkshistorien har udfoldet sig i et samspil med andre nationer og lande; portrætgenren i dag og historisk set samt slottets historie, der blandt andet udforskes i forbindelse med bevaringsmæssige tiltag.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET et Nationalhistoriske Museum på Fre- Frederiksborg Slot deriksborg blev oprettet den 5. april Brygger J.C. Jacobsens generøse bidrag havde afgørende betydning 1878 ved et kongeligt reskript. En væ- for genrejsningen af Frederiksborg sentlig del af grundlaget var, at brygger Slot efter branden i 1859. DJ.C. Jacobsen havde stillet midler til rådighed, så lo- Foto: MEW kaler på Frederiksborg Slot kunne indrettes til mu- seets brug; men det var ikke mindre væsentligt, at han havde sikret museets fremtidige drift ved at gøre det til en afdeling af Carlsbergfondet, som han Den 1. januar 1878 udbad han sig i en skrivelse havde oprettet to år tidligere. Den dag i dag er mu- til Carlsbergfondets Direktion støtte og billigelse til seet fondets afdeling C med egen bestyrelse og sin nye plan om museets oprettelse, idet han tilbød til ­direktør. dets dannelse og udvikling at yde et fast årligt bidrag Museet har til huse på Frederiksborg Slot, der gennem Carlsbergfondet, som han i den anledning efter en voldsom brand i 1859 var blevet genrejst doterede med summens kapitalværdi. med store tilskud fra kongen, staten og ikke mindst private. Den største enkeltbidragyder var brygger J.C. Jacobsen, og det var også ham, der greb chan-

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 Brygger J.C. Jacobsen, 1811-87 Buste udført af H.V. Bissen, 1865 Foto: Ole Haupt

Christian IX skænkede museet denne marmorbuste af J.C. Jacobsen, så grundlæggeren af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg også kunne være repræsenteret i samlingen. I dag står busten i museets forhal, således at bryggeren dagligt tager imod museets gæster fra nær og fjern.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 161 cen for at give slottet en ny betydning som national- Nogle vil måske mene, at historisk dannelse og det historisk museum, da muligheden var der. Det nye nationale er hendøende begreber i det 21. århund- museum skulle være med til at danne og uddybe rede. Det er imidlertid ikke vores oplevelse. I en glo- befolkningens historiske bevidsthed og give de be- baliseret tidsalder er det ikke mindre relevant at søgende et fundament for at forstå sig selv og deres vide, hvor man kommer fra, og hvad man eksem- land. Det skulle ruste danskerne til bedre at kunne pelvis kan bringe med ind i internationale sammen- begå sig her og nu og i fremtiden. hænge. Tilsvarende synes udlændinge optaget af at Som bryggeriet, fondet og laboratoriet er mu- lære Danmark og danskerne at kende. Den natio- seet forankret i bryggerens visioner og engagement nale dimension af tilværelsen er ikke forsvundet, i det omkringværende samfund. Men denne ånde- som det blev spået for et par årtier siden. Det er ikke lige arv er ligeså lidt som den økonomiske en død mindst interessant at se, hvordan ens egen nation kapital. De fundamentale ideer, museet bygger på, har fået karakter i en vekselvirkning med andre bliver til stadighed holdt op i forhold til vores egen lande og kulturer – nogle gange har man lånt og Englesalen er et eksempel på, tid i en bestræbelse på fortsat at være relevante for lært, andre gange har man defineret sig som en hvordan museet er indrettet med dekorationer, historiemalerier, det omkringliggende samfund. Denne relevans går modsætning til noget, som man ikke kunne lide el- møbler og portrætter, der afspejler hånd i hånd med faglighed og den særlige ”sjæl”, der ler følte var truende. På museet kan man i dag som en periode i Danmarks historie. knytter sig til museets virksomhed og udstilling ef- på bryggerens tid få uddybet sin historiske bevidst- Her er det tiden omkring enevæl- ter interiørprincippet. hed – i den faste udstilling, på særudstillinger, på dens indførelse i 1660. Frederiksborg Slots brand omvisninger, i museets publikationer med videre. seet med forskellige initiativer har forsøgt at revi- 1859 set fra Slotsgade Det er et tilbud til danskere og udlændinge, børn og talisere arven efter bryggeren. Helt afgørende er Malet af J.F. Richardt, 1859 voksne; museet har åbent hver dag, året rundt. det, at museet stadig er et ikke-offentligt støttet mu- Foto: Kit Weiss Første del af denne artikel vil præsentere bryg- seum, hvis virksomhed bygger på en årlig bevilling Da slottet blev raseret af en øde- gerens vision om Det Nationalhistoriske Museum fra Carlsbergfondet, og hvad det kan generere af læggende brand den 17. december på Frederiksborg. Bryggeren var en sand patriot, og entréindtægter mv. Selvom museet ikke får statstil- 1859, blev det opfattet som en national katastrofe. Der opstod han ønskede at give tilbage til det samfund, han skud, hviler det grundlæggende på de samme ideer, straks spontane landsindsamlinger følte, han havde fået så meget forærende af. Her- som fremgår af museumsloven – der indsamles, re- for at bekoste slottets genrejsning, under var han også optaget af, hvordan følelsen af gistreres, bevares, forskes og formidles efter de og brygger J.C. Jacobsen var at høre sammen med andre danskere kunne holdes samme grundprincipper. Alligevel har museet sin blandt de første bidragydere. i live og udbygges for kommende generationer. Hans egen forankring, der er med til give det en særlig til- vision om, hvordan museet kunne bidrage hertil var gang til sine opgaver – en tilgang, som måske har funderet på et langt livs omgang med Danmarkshi- været præget af en høj grad af stabilitet. Dannelse, storien, kærlighed til Frederiksborg Slot og besøg på historie og nation er centrale begreber i museets museer i andre europæiske lande. Med sine erfarin- virksomhed, ikke uforanderlige størrelser, der er gi- ger, sine økonomiske midler og sit glødende enga- vet, men noget vi forholder os til, til tider kritisk ran- gement kunne bryggeren gribe det øjeblik, hvor alle sagende. Samtidig med, at vi har denne forankring, brikkerne pludselig lod sig samle. kan vi måske på andre områder lettere manøvrere Anden del af artiklen præsenterer museet, som og omstille os, for eksempel når mulighederne viser det ser ud i dag, og giver eksempler på, hvordan mu- sig for samarbejde med ind- og udenlandske part-

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 163 nere. Det Nationalhistoriske Museum er med til at Brygger J.C. Jacobsen var ikke den eneste, der i skabe diversitet i det danske museumslandskab, og 1800-årenes første halvdel nærede romantiske fø- det kan forhåbentligt være med til at inspirere såvel lelser for Christian IVs gamle slot i Hillerød. Flere af kolleger på andre museer som os selv. guldalderens største malere og forfattere – J.C. Forskning er af afgørende betydning på et mu- Dahl, Christen Købke, Christian Winther og mange seum, der er en afdeling af en forskningsfond; og flere – var med deres billeder og digte med til at gøre det er samtidig en del af museets DNA, at det skal slottet til et af nationens vigtigste symboler. Så me- nå ud til offentligheden gennem udstillinger og an- get desto voldsommere blev oplevelsen af den ka- den formidling. Forskning og formidling skal gå tastrofe, det var, da en brand i december 1859 øde- hånd i hånd i vores daglige arbejde. Museets sam- lagde store dele af slottet. linger bliver løbende udbygget inden for hovedgrup- Ønsket om at genrejse Frederiksborg mobilise- perne: portrætter, historiemalerier og kunsthånd- rede indbyggere i hele landet. Store bidrag blev til- værk af nationalhistorisk betydning. I artiklens an- vejebragt ved spontane indsamlinger og overskud- den del vil der blive givet eksempler på dette og det fra det såkaldte kunstflidslotteri. Disse midler andre nyere initiativer på museet. blev sammen med kongens og statens bidrag kana- liseret til en genopførelseskomité. Det store projekt Brygger J.C. Jacobsen – patriot, kunne tage sin begyndelse. Frederik VII havde boet verdensborger og museumsgrundlægger på slottet, da branden brød ud. Indtil videre kunne Brygger J.C. Jacobsen blev født den 2. september det genrejste slot meget vel blive kongeresidens på 1811 og voksede op i en bryggergård i København. I ny; det var i hvert fald, hvad arkitekt Ferdinand Mel- barndomshjemmet var det en selvfølge at elske sit dahl, der forestod genrejsningen, tegnede skitser til. fædreland. Man skulle være parat til at gøre sin pligt Fra begyndelsen spillede brygger Jacobsen og sætte sin egen interesse til side for at yde for det med ideer og generøse donationer en central rolle fælles. Hans far, Chresten Jacobsen, skal den 2. april for slottets genrejsning. I 1860 tog han initiativ til en 1801 have deltaget i forsvaret af København, da en konkurrence om, hvordan Kongens Bedekammer knusende overlegen engelsk flåde angreb. bedst kunne rekonstrueres, og i 1863 satte han ma- Fra barndommen blev J.C. Jacobsen bekendt leren Carl Bloch i gang med at parafrasere det gam- med Danmarkshistorien. Et af udflugtsmålene var le rums malerier af Jesu livshistorier i en ny billed- Frederiksborg Slot. Der knyttede sig mange vigtige serie. Siden fulgte genskabelsen af andre pragtrum danmarkshistoriske begivenheder til slottet – fra fra Christian IVs tid, Riddersalen og Rosen. Det var bygherren Christian IVs tid og videre frem med bryggeren, der gang på gang donerede de penge, fredsslutningen, der afsluttede Store Nordiske Krig som komitéen og Meldahl manglede for at kunne i 1720, og de enevældige kongers kroningsfester, som komme videre. endnu fandt sted på slottet i bryggerens ungdom, For bryggeren handlede det ikke om at rejse en for blot at nævne nogle. Dertil kom, at slottet var ny kongebolig. Hans håb gik i en anden retning. Det blevet hjemsted for den kongelige portrætsamling afsløres i et brev, som han på sin 75-års fødselsdag og således var en slags panteon, hvor vigtige perso- skrev til sin hustru, Laura. Her ser han retrospektivt ner fra Danmarkshistorien var repræsenterede. J.C. på Frederiksborgs genrejsning og Det Nationalhi- Jacobsen blev ifølge eget udsagn for altid knyttet til storiske Museums oprettelse. J.C. Jacobsen var her stedet, da han en stille sommernat i sin ungdom i sit livs efterår på en rejse i Sverige. Han havde fej- havde hørt slottets klokker ringe ud over søen. ret sin fødselsdag alene med at gense et slot og mu-

Det er et centralt element i museets virksomhed at bidrage til udforskningen af Danmarkshistorien og at formidle engageret Danmarkshistorie, der gerne skal være åben for gæsternes egen refleksion.

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 164

seum, han holdt meget af – Gripsholm – ved den Gripsholm Slot, hvor bryggeren gjorde sig disse tan- svenske by Mariefred, ca. 60 km vest for Stockholm. ker, er som Frederiksborg et prisme for en nations ”Jeg var … ypperligt oplagt til at nyde Besøget historie. Helt tilbage fra middelalderen har genera- paa og Studiet af det herlige Slot, hvor jeg, som altid, tioner af svenske stormænd, konger og dronninger mindedes vort første Besøg dér for nogle og tyve Aar indrettet sig og levet på slottet, så deres spor endnu siden kort efter Frederiksborgs Brand, hvor den opleves, når man går fra rum til rum og ser samlin- Tanke først opstod hos mig, som jeg udtalte, at et gerne af møbler, malerier, gobeliner mv. Som Fre- saadant National-historisk Museum som dette kun- deriksborg var Gripsholm også med tiden blevet de og burde Frederiksborg maaske engang i Tiden hjemsted for den kongelige portrætsamling. I 1866 blive for Danmark. Men dengang var dette kun et kom portrætsamlingen på Gripsholm under det fromt Ønske, thi da levede endnu Frederik d. 7de, svenske Nationalmuseums overopsyn, men slottet som vilde boe paa Slottet med Grevinden, naar det var – og er – stadig en kongelig residens med sine blev gjenopført. At denne Hindring saa hurtigt skul- møbler og mange andre genstande. Sammenhæn- de forsvinde, kunde man jo ikke ane, og endnu min- gen mellem historiske interiører, skelsættende na- dre kunde jeg ane, at min borgerlige Virksomhed tionale begivenheder og en portrætsamling, som skulde udvikle sig i en saadan Grad, at jeg skulde fandtes på Gripsholm, var en vigtig inspirationskil- kunne blive Redskabet til hin patriotiske Tankes de for bryggerens ideer om museet på Frederiks- Virkeliggørelse!” borg. Riddersalen udbrændte fuldstændigt Man bemærker, at bryggerens allerede synes at Et andet udgangspunkt var det tidligere franske i 1859. Takket være malerier og have gjort sig tanker om det ønskelige i et national- kongeslot Versailles. Under enevælden havde Sol- tegninger udført af F.C. Lund og historisk museum på Frederiksborg, mens Frederik kongen, Ludvig XIV’s slot været et forbillede for an- Heinrich Hansen havde man et godt VII endnu var konge. Det vil sige før krigen i 1864, dre europæiske fyrsters slotsbyggerier. Efter Julire- udgangspunkt for en rekonstruktion. Afgørende for igangsættelsen blev der yderligere befordrede bryggerens ønske om at volutionen i 1830 havde den nye, borgerligt oriente- et tilsagn fra J.C. Jacobsen om at gøre noget for at styrke den nationale bevidsthed rede konge, Louis-Philippe, besluttet, at det nu ikke yde bidrag til rekonstruktionen. blandt danskerne. kun skulle være kongerne, der blev glorificeret på slottet, men alle franske, og i 1837 åbnede Les Gal- ført kopier af monumenter af nationalhistorisk be- Fra Galerie des Croisades leries Historiques i en nyindrettet del af slottet. tydning, eksempelvis gipsafstøbninger af de konge- på Versailles Foto: Versailles, RMN På sine rejser rundt i Europa besøgte bryggeren lige grave i Saint-Denis-katedralen. Sådanne kopi- Versailles – første gang i 1855, hvorfra han skrev genstande skulle siden hen også blive et islæt i Blandt bryggerens vigtigste hjem om museet, ”hvori hele Frankrigs Historie saa Jacobsens museum. Det første man mødte, når man inspirationskilder til Det National­ historiske Museum var det museum, at sige kan læses i Malerier og Billedverker. – Enhver på bryggerens tid trådte ind i det nye museum på Louis-Philippe havde indrettet i 1837 mærkelig Begivenhed, enhver berømt Personlighed Frederiksborg, var afstøbninger af de to jellingeste- på Versailles – et museum, som finder man her afbildet” – og han fortsatte ”Det er ne, og der blev efterhånden også bestilt flere andre bryggeren selv havde besøgt og var unægtelig en storartet Maade at skrive Historie paa, kopier af middelalderlige gravmæler. meget optaget af. På dette maleri som ikke kan blive uden indflydelse på Folket. – Inspirationen fra de udenlandske museer gæ- ses Louis-Philippe i billedets midte med de sorte benklæder. Han viser Ludvig Philip, som har skabt dette Galleri, fortjener rede længe i bryggeren, indtil tiden var moden i 1877. sit nye museum frem for svigersøn- Tak derfor”. Det var først her, at han fremsatte sin idé om Det nen, Leopold I af Belgien, og den Versailles var en symbiose mellem et kongeslot Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg for kongelige familie i juli 1844. og et nationalhistorisk museum. De største og mest arkitekten Ferdinand Meldahl, der stadig stod i spid- storslåede repræsentative gemakker og kongelige sen for genrejsningsprojektet. Arkitekten har be- suiter stod tilbage som et minde om slottets historie, skrevet dette skelsættende moment således: mens andre dele var blevet indrettet til det nye mu- ”Jacobsen … satte sig henne i Kakkelovnskro- seum. Louis-Philippe havde ladet franske slotte gå gen i min lille Stue og sagde:” Hør, jeg har en Tanke, igennem for malerier, statuer, buster og relieffer, der hvad siger De dertil? Jeg kunne have Lyst at give fremstillede centrale personer og begivenheder – og Midlerne til Kongefløiens indre Istandsættelse. Hvor da de indsamlede værker ikke var tilstrækkelige til meget koster det?” Jeg henkastede da: ”Et Par Hun- at vise alle aspekter af det franske folks historie, drede Tusend”. ”Nei, det er ikke muligt!” men jeg blev de suppleret med nye bestillinger. Der blev ud- fastholdt det. Han udviklede nu for mig sit Projekt,

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 166

at han vilde søge Kongens Tilladelse til at gjøre Fre- 1878 udbad han sig i en skrivelse til Carlsbergfondets deriksborg Slot til et Nationalmuseum af saadan Direktion støtte og billigelse til sin nye plan om mu- Art, at enhver Dansk, der betraadte det, ved det, seets oprettelse, idet han tilbød til dets dannelse og han der fik at se, og det, han blev mindet om, skulde udvikling at yde et fast årligt bidrag gennem Carls- gaa derfra med styrket national Følelse. Vi skulde bergfondet, som han i den anledning doterede med derfor søge at samle Gjendstande, som kunde min- summens kapitalværdi. de os om Fortiden, og ved Kunstens Hjælp se i Ma- Han foreslog i øvrigt, at museets ledelse skulle leri og Plastik at faa Fremstillinger af berømmelige underlægges en bestyrelse bestående af tre med- Begivenheder og Personer, som kunde føre Folket lemmer: en repræsentant for kongehusets interes- til at lære og mindes sin Historie”. ser, udpeget af regenten, dernæst en museumskyn- Allerede i april 1877 forelå de første skitser til dig, nemlig direktøren for De Danske Kongers Kro- det nye museum – og bryggeren kunne tage det før- nologiske Samlinger på Rosenborg, der skulle være ste konkrete skridt til at virkeliggøre sin drøm. bestyrelsens fødte formand, og endelig et af Det Louis-­Philippes museumskoncept havde afgørende Kongelige Danske Videnskabernes Selskab inden betydning for bryggerens og Meldahls ideer. På sin for Carlsbergfondets direktion valgt medlem. første skitse til museet skrev arkitekten, at den var Efter at sagen var indberettet til Videnskaber- et bud på, ”hvorledes man kunde indrette og istand- nes Selskab, og dette havde tilkendegivet sin på- sætte en Del af Frederiksborg Slots Kongefløis Lo- skønnelse af tanken, bad bryggeren kongen om at kaler, saaledes at de, alt imedens de stilledes til Hs. give sin sanktion af planen, og den 5. april 1878 blev Maj. Kongens Raadighed, samtidig kunde danne et museet således oprettet ved kongeligt reskript. Der historisk Galleri-Museum, der kunde give et Billed gik nogle år med at indrette det nye museum, men af Danmarks ældre og nyere Historie, og som i kom- på 25-årsdagen for branden, den 17. december 1884, mende Tider kunde udvides, hvorved der saaledes åbnede Det Nationalhistoriske Museum på Frede- vilde skabes et Slags dansk Versailles”. riksborg. Bryggeren nåede således selv at se sin vi- Samme måned tilbød han officielt at yde et til- sion blive til virkelighed. skud, som ville muliggøre slottets istandsættelse, således at det blev et ”Hjem for Folkets historiske Museet, samlingerne Minder, et slags Nationalhistorisk Museum”. Tilbud- og den permanente udstilling det blev rettet til Komitéen for Slottets Genopførel- Det lå i de nyetablerede museums program, at man se, hvis formand, J.J.A. Worsaae, på det grundlag ønskede den kongelige portrætsamling, der havde udarbejdede en indstilling til Indenrigsministeriet haft til huse på slottet før branden, retableret og ud- med forslag om, at gaven modtoges under henvis- bygget. To tredjedele af samlingen var blevet flam- ning til, at man herved også ville opnå indretningen mernes bytte, og den resterende del var blevet over- af ”Kongefløjen til et storartet Festlokale for Kon- ført til Rosenborg. J.J.A. Worsaae, der både var gehuset ved Kronings- og andre Højtideligheder, direktør for De Danske Kongers Kronologiske Sam- fremmede Fyrsters Besøg og lignende.” Komitéen ling og formand for Det Nationalhistoriske Muse- anbefalede enstemmigt Indenrigsministeriet med ums første bestyrelse, ville imidlertid – til brygge- tak at modtage bryggerens tilbud, og den 25. juni rens store skuffelse – beholde portrætterne på 1877 bifaldt også kongen indstillingen – dog på det Rosenborg. vilkår, at der ikke derved pådroges staten ”nogen Det lykkedes dog at erhverve portrætter til det Forpligtelse til i den Anledning at bringe pecuniære nye museum. Blandt andet fra den Store Nordiske Ofre”. Kunst- og Industriudstilling i 1879, hvorfra man også Brygger Jacobsen kunne meget vel have fore- købte en del møbler. Den oprindelige plan havde stillet sig, at der fra det gamle Frederiksborg var været at opstille møbler i Christian IV-stil på Frede- bjerget så meget historisk statsinventar, at opgaven riksborg, men denne plan blev erstattet af den mere med indretning af det nye museum ville være over- ambitiøse målsætning at indsamle karakteristiske skuelig, og at hans opgave i forhold til det nye mu- møbler fra forskellige tidsaldre, så man på sin vej seum i det væsentlige ville indskrænke sig til ud- gennem museet oplevede interiører, hvis vekslende smykningen af enkelte værelser. Det var unægteligt stil også afspejlede Danmarkshistorien. Den mest en anden og mere forpligtende gave, hvis Jacobsen spektakulære genstand, som blev erhvervet til det også skulle påtage sig hele det økonomiske ansvar nye museum fra Industriudstillingen, var utvivlsomt for det nye museums etablering og fremtid. Men hvis den gottorpske himmelglobus. Jacobsen var overrasket over dette, lod han sig ikke I bestræbelsen på at tilvejebringe vækkende afskrække, han tog straks fat på at finde en løsning minder om Danmarkshistorien lagde bryggeren for at sikre sit museum på disse vilkår. Den 1. januar også et storslået program for historiemalerier, der

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 167

Den Gottorpske Himmelglobus Foto: Ole Haupt En af de første – og største – gaver, brygger J.C. Jacobsen skænkede til Det Nationalhistoriske Museum, var Den Gottorpske Himmelglobus. Globen blev udført til Hertug Friedrich III på Gottorp og kom efter Store Nordiske Krig til Det Konge­lige Kunstkammer i Køben- havn som krigsbytte. Herfra blev den overtaget af et urmagerfirma, som solgte globen til Jacobsen.

De fleste af kopi-portrætterne fra museets første tid er nu på magasin, mens de bedste værker i dag er portrætkunst i verdensklasse, eksempelvis det portræt af Christian VII udført af Aleksander Roslin i Paris (1772), som museet erhvervede omkring årsskiftet 2009-10.

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 168

skulle skildre skelsættende begivenheder fra natio- givet. Det kan man i dag godt ærgre sig over. Den nens fortid. Kunstnere blev sat i gang med at virke- store serie, der kunne have været en fantastisk kil- liggøre denne plan. Til museet blev der udført ko- de til det nationalromantiske historiesyn, resulte- pier af vigtige portrætter, og historiske mindesmær- rede i suggestive fremstillinger med bred appel og ker blev afstøbt. Der blev også malet nye portrætter. givetvis også mange glimrende kunstværker. Særligt omdiskuterede var de såkaldte fantasipor- trætter, hvor man prøvede at digte et udseende til Museet i dag historiske personer, som man ikke havde overleve- Ser man foto af museets stuer fra den helt tidlige ret billeder af, men hvor man måtte holde sig til be- tid, er det slående, at mange synes tomme ved sam- skrivelser af udseende og karakter samt det tidsty- menligning med i dag. Men gradvist fik museet en piske. Af stor betydning for museets portrætsam- karakter, der minder om den oplevelse, der nu mø- ling blev det, at Rosenborg, da Worsaae døde i 1885, der gæsten. Mange tror, at tiden har stået stille, men omgjorde sin beslutning og tilbageførte en del af de det skyldes, at de løbende revisioner af den perma- fra branden reddede portrætter til Frederiksborg. nente udstilling sker under udstrakt hensyn til mu- Efter bryggerens død i 1887 blev museets kurs seets særlige præg. Ikke desto mindre bliver nye på nogle områder gradvist justeret. Historiemale- aspekter belyst ved nyophængninger og nyopstil- rier og fantasiportrætter blev kritiseret heftigt af linger, ligesom samlingens kvalitet hele tiden er ble- Stue 65 på museet, fotograferet historikere. Til trods for kunstneres ihærdige be- vet større. De fleste af kopi-portrætterne fra muse- ca. 1890, hvor rummet hed stræbelser på at konstruere scenerierne, så kunne ets første tid er nu på magasin, mens de bedste vær- ”Fru Heibergs Værelse”. Brygger faghistorikerne finde detaljer, som de fandt ikke ker i dag er portrætkunst i verdensklasse, eksem- Jacobsens buste ses til venstre for indgangsdøren. I dag fortæller havde belæg i kilderne eller var decideret fejlagtige. pelvis det portræt af Christian VII udført af Alek- stuen om krigen i 1864. Bryggerens store plan for at få udført den store sam- sander Roslin i Paris (1772), som museet erhvervede Foto: T.C.C. Bloch menhængende serie med historiemalerier blev op- omkring årsskiftet 2009-10. Foruden at tilvejebringe nye værker og genstande satte ende af samme sal på Amalienborg. Når de to De Sammensvorne rider med relation til den ældre historie, bliver samlingen portrætter hænges op over for hinanden, synes per- fra Finderup­ Lade efter Erik Klippings Mord 1286 også løbende suppleret med værker og genstande, sonerne at være i kontakt: Prinsgemalen modtager Malet af Otto Bache, 1882 der repræsenterer den nyeste historie. Ved HM sin familie, mens hans fortæller sin livshistorie, der Foto: Hans Petersen Dronningens regentjubilæum i 2012 blev der afslø- er antydet i billedets komposition. De to værker kan Blandt de historiemalerier, der ret et nyt gruppeportræt, der forestiller Dronningen, opleves hver for sig, men udgør tilsammen en sjæl- blev udført til Det Nationalhistoriske Kronprinsen og dennes ældste søn Prins Christian. dent – om overhovedet – tidligere set type af dob- ­Museum efter bryggerens ønske, De er skildret i Riddersalen i Residenspalæet på beltportræt. var De Sammensvorne, som viser Amalienborg. Maleriet er udført af Niels Strøbek, og I 2016 har museet præsenteret et portræt af for- en dramatisk og afgørende episode det dokumenterer ikke blot monarkiets arvefølge i henværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, i Danmarkshistorien. 2012, men antyder også det særlige forhold ved ar- udført af den britiske kunstner Jonathan Yeo. Mu- vekongedømmet, at regenterne overfører viden ge- seet bestiller normalt billeder af fremtrædende dan- nerationerne imellem over flere slægtled, og at for- ske mænd og kvinder, herunder landets forhenvæ- beredelsen til det høje hverv er et livsprojekt. Vær- rende statsministre, men anledningen til Helle ket kan betragtes som en slags pendant til Laurits Thorning-Schmidt-portrættet var dobbelt. I 2015 var Tuxens berømte ”De Fire Slægtled”, hvor man ser de det 100-året for den grundlovsrevision, der medfør- første fire generationer af glücksborgere, der alle te, at kvinder fik valgret til Rigsdagen og kunne væl- skulle komme til at efterfølge hinanden på den dan- ges til samme. Netop i dette jubilæumsår havde ske trone, og som således alle havde kendt og mødt Danmark sin første kvindelige statsminister – et for- hinanden på tilsvarende vis. hold som kunstneren har prøvet at understrege i sin I anledning af HKH Prinsgemalens 80-års fød- iscenesættelse af modellen. Hun træder frem for os selsdag malede Niels Strøbek i 2014 på museets for- i Vandrehallen på Christiansborg, nervecentralen i anledning et portræt, der er iscenesat i den mod- det danske politiske liv. Helle Thorning-Schmidt

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 Christian VII, 1749-1808 Tre Slægtled Malet af Alexander Roslin, 1772 Malet af Niels Strøbek, 2011 Foto: Kit Weiss Foto: Anders Sune Berg Ved årsskiftet 2009-10 lykkedes det museet at I anledning af HM Dronning Margrethes 40-års regentjubilæum erhverve dette enestående portræt af Christian i 2012 bestilte museet dette portræt af Regenten, Kronprinsen VII udført af en af samtidens største portræt- og prins Christian. Portrættet viser således tre generationer af kunstnere, den svenskfødte Alexander Roslin. Glücksborgere, der alle er udset til at indtage den danske trone.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

172

Helle Thorning-Schmidt, står foran indgangen til Landstingssalen. Over dø- året for krigen i 1864 og 200-året for adskillelsen af fhv. statsminister ren anes et citat fra indledningen til Jyske Lov, hvor Norge og Danmark. Andre eksempler er 100-året Malet af Jonathan Yeo, 2016 kunstneren har fremhævet ordet ”MEN” (middelal- for kvinders valgret i 2015, 75-året for Nazitysklands © Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg derform for mænd) for at understrege politik som besættelse af Danmark samme år og 200-året for et område, der traditionelt har været mandsdomi- Søren Kierkegaards fødsel i 2013. Sidstnævnte gav I 2015-16 udførte den britiske neret. Bag hende ser man også hendes forgængere anledning til en mindre særudstilling, men også til kunstner Jonathan Yeo et portræt af forhenværende statsminister repræsenteret ved et par af de portrætter, der hæn- at en række af museets genstande med relation til Helle Thorning-Schmidt. Yeo er en ger på dette sted i Vandrehallen. Man ser kun kon- den verdensberømte filosof efterfølgende blev ud- af vor tids mest fremtrædende turerne, men der er tydeligvis tale om grålige mænd. stillet permanent. Til udstillingerne udarbejdes der portræt­malere på den internationale Det nye portræt vil komme til at indgå i muse- bøger og kataloger, som også efterfølgende er med scene. Museet bestilte portrættet ets udstilling på tredje sal, der siden 1993 har rum- til at præsentere hovedværker i museets samling. samme år, som man kunne fejre 100-års­dagen for den grundlovs­ met den nyeste historie. I de seneste år er rummene Dertil kommer ofte foredragsrækker eller egentlige ændring, der gav kvinder valgret imidlertid blevet nyistandsat, så de fremover kan forskningsseminarer. og mulighed for at blive valgt indgå som en mere integreret del af museets sam- At gøre historie til noget vedkommende, som er til Rigsdagen. lede danmarkshistoriske fremstilling. Her vil også til rådighed for enhver, der forholder sig til den ver- blive udstillet møbler og kunsthåndværk som i den den, vi lever i, er også en ledetråd i skoleformidlin- øvrige del af museet. Foruden malede, tegnede og gen. Ikke mindst i den store historiedyst, som mu- fotografiske portrætter samt skulpturer rummer seet i 2011, 2012, 2014 og 2016 har søsat som en lands- den nye del af museet også en række historiemale- dækkende konkurrence for folkeskoleelever på rier, der er kommet til siden bryggerens tid. De for- forskellige trin. Til dette formål er der blevet udar- tæller blandt andet om besættelsestiden, men også bejdet materiale og opgaver, der kræver, at delta- den nyeste historie, hvor Thomas Kluge har fortol- gerne tilegner sig viden, og siden, hvis de går videre, ket den danske indsats under 1990’ernes borgerkrig forholder sig mere aktivt og kreativt til historiske i Bosnien, og Peter Carlsen har givet sit ironiske bud problemstillinger. Historiedystens finaler afholdes på nationens tilstand anno 2009. i Riddersalen på Frederiksborg Slot, men konkur- Ovenstående er blot nogle eksempler på, hvor- rencen har i det hele taget været med til at ekspo- dan samlingen og den permanente udstilling er ble- nere museet og de muligheder, der er her for at op- vet forøget i de senere år. Skal man opsummere leve og lære. museets hovedvirksomhed inden for indsamling, En af de måder, museet i de senere år har prø- forskning og formidling, synes der at være fem ho- vet at belyse Danmarkshistorien på, er ved at sætte vedelementer: Danmarkshistorie, historiemaleri, den i relation til andre landes historie. Hvordan er portrætkunst, kunstindustri og andre genstande Danmark gennem historien blevet påvirket af for- samt Frederiksborg Slots historie. De er gennem- skellige andre lande kulturelt, handelsmæssigt og gået i det følgende med eksempler på de seneste års politisk, og hvordan er andre blevet præget af os? I initiativer. 2008 arrangerede museet udstillingen ”Drømmen om Kina” og i 2013 ”Danmark og Zarernes Rusland”. Danmarkshistorie Begge udstillinger var resultatet af historiske un- Ved grundlæggelsen af museet havde bryggeren en dersøgelser og gennemgange af relevante dele af klar forestilling om, hvad det var for en Danmarks- museets egne samlinger. Dette arbejde blev til dels historie, der skulle fortælles for at styrke den natio- udført i samarbejde med kolleger fra udenlandske nale sammenhængskraft. Bryggerens ideer er sta- museer, og det afstedkom, at udstillingerne blev vist dig en inspiration, men efter mere end 130 år må de i hhv. Kina (2008) og Rusland (2015) i udgaver, der nødvendigvis prøves af i relation til aktuelle tenden- var tilpasset publikum i de pågældende lande. Også ser inden for historiefaget og det omkringliggende udstillingerne om Danmark-Norge (i 2004 og 2014), samfund. Det er et centralt element i museets virk- som blev vist både på Frederiksborg og på Norsk somhed at bidrage til udforskningen af Danmarks- Folkemuseum, tog fat i andet og mere end separa- historien og at formidle engageret Danmarkshisto- tionen af de to lande i 1814. Det handlede også om, rie, der gerne skal være åben for gæsternes egen hvad den lange samhørighed havde betydet før og refleksion. I de senere år er det for eksempel sket efter adskillelsen. I den nærmeste fremtid vil mu- med en række særudstillinger i anledning af jubi- seet se nærmere på de dansk-franske forbindelser, læer, der har været med til at forme det Danmark, og hvordan de afspejler sig i samlingerne. Det vil vi kender i dag – i 2014 gjaldt det eksempelvis 150- givetvis også føre til nye udstillinger.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET En af de måder, museet i de senere år har prøvet at belyse Danmarkshistorien på, er ved at sætte den i relation til andre landes historie. Hvordan er Danmark gennem historien blevet påvirket af forskellige andre lande kulturelt, handelsmæssigt og politisk, og hvordan er andre blevet præget af os?

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 174

Vinderklasse fra Broager Skole. ­Finale i Historiedysten 2014. Siden 2011 har museet afholdt en landsdækkende historiekonkurrence for folkeskolens elever. Finalen ­afholdes i Riddersalen på Frederiksborg. Foto: MEW Fra særudstillingen i Rusland. I 2015 arrangerede Det National­ historiske Museum i samarbejde med museet på Zarskoje Selo ved Sankt Petersborg en særudstilling om dansk-russiske relationer. Her ses den store udstillingsplakat på den fløj af Katharina-paladset, hvor udstillingen blev vist. I 2015-udgaven af portrætkonkur- rencen Portræt NU! deltog bl.a. kunstnere fra Rusland, Hviderus- land, Ukraine og Kasakhstan. Disse bidrag blev først vist på Erarta, der er museum for moderne kunst i Skt. Petersborg. De udvalgte værker fortsatte herfra til Frederiksborg.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET Historiemaleri Transition Med udgangspunkt i det militære engagement, som Malet af Mathilde Fenger, 2013 Danmark i de senere år har udvist rundt omkring i Foto: MEW en række af verdens brændpunkter, udførtes 2013- Billedet er et af de tre batalje­ 14 på museets foranledning tre moderne bataljema- malerier, som blev skabt på museets foranledning med henblik på at lerier. Mathilde Fenger skildrede sidste fase af hæ- ­skildre det danske militære engage- rens mission i Afghanistan, Peter Carlsen flyvevåb- ment i en række af verdens brænd- nets indsats i Libyen 2011, og Peter Martensen de punkter. Mathilde Fengers værk danske flådefartøjers kamp mod pirateri ud for ­beskriver sidste fase af hærens Afrikas Horn. Disse militære indsatser har taget ­mission i Afghanistan. udgangspunkt i beslutninger truffet af vore folke- valgte politikere, og de har været med til at revide- re omverdenens syn på Danmark og danskernes billede af sig selv som nation. Hvert er de tre male- rier demonstrerer, hvordan kunstnerne i kraft af deres valg og fravalg i ét billede kan give en syntese af deres emne.

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016

177

Portrætkunst Portrait Gallery i London; den anden på Det Natio- I forbindelse med udstillingen En af museets kernefunktioner er at være Dan- nalhistoriske Museum på Frederiksborg. ”Roald Als. Portrætter”, som blev vist oktober 2015 til januar 2016, marks nationale portrætgalleri. Foruden at erhver- Der arrangeres også løbende udstillinger om erhvervede museet dette portræt ve og kommissionere portrætter søger museet også enkelte portrætkunstnere. I 2016 således den hidtil af politikeren Ritt Bjerregaard. at stimulere genren på anden vis. Siden 2007 har største retrospektive udstilling med den verdens- Foto: Kit Weiss der hvert andet år været afholdt en nordisk por- kendte britiske kunstner Jonathan Yeo, i anledning trætkonkurrence, Brygger J.C. Jacobsens Portræt- af præsentationen af det nye portræt af Helle Thor- pris. Til konkurrencen inviteres alle kunstnere fra ning-Schmidt. Senere på året gjaldt det fotografiske de nordiske lande til at indsende et nyt værk, der er portrætter udført af den schweizisk-amerikanske blevet til på baggrund af et personligt møde mellem kunstner Marco Grob og portrætter udført af den kunstner og model. Konkurrencen er inspireret af danske maler Peter Carlsen. lignende konkurrencer i udlandet, blandt andet BP Portrait Award, der afholdes af National Portrait Kunstindustri og andre genstande Gallery i London. Museet udbygger stadig sin samling af ypperligt Konkurrencen på Frederiksborg adskiller sig dansk håndværk eller tidstypiske importvarer, der dog fra alle andre lignende ved, at den er åben for blandt andet afspejler modestrømninger, stilhisto- portrætter udført i alle typer af kunstneriske me- rie og international udveksling. Erhvervelserne i den dier. Det vil sige, at skulpturer, fotografier, videoer, seneste tid har blandt andet taget sigte på indret- installationer med videre kan indsendes og bliver ningen af 3. sal med eksempler på møbler og kunst- bedømt på lige fod med malede portrætter. I de se- industri fra det 20. og 21. århundrede. Også den hi- neste udgaver af konkurrencen er der foruden storiske samling udbygges løbende. Blandt de mere kunstnere fra de nordiske lande også blevet invite- spektakulære genstande, der har fundet vej til Fre- ret deltagere fra en række andre lande. I den sene- deriksborg de senere år, er generhvervelsen af In- ste udgave, 2015, deltog således de nordiske lande, gemanns guldhorn. Drikkehornet er et enestående Kina, Rusland, Ukraine, Hviderusland og Kasakh­ arbejde i historicistisk stil, udført af A. Dragsted ef- stan. ter tegning af C. Peters i 1859. Det blev oprindeligt Det Nationalhistoriske Museum på Frederiks- overrakt af danske kvinder til digteren B.S. Inge- borg er et ikonografisk center, hvor der løbende ind- mann på dennes 70-års fødselsdag og siden indlem- samles oplysninger om portrætter, der forestiller met i Det Nationalhistoriske Museums samlinger. danskere i fortid og nutid. I de kommende år gen- Herfra blev det imidlertid stjålet i 1970 for at vende nemføres et forskningsprojekt omkring dansk-bri- tilbage i 2010. tisk portrætkunst, der er blevet muligt takket være en donation fra Carlsbergfondet til to postdoc.-sti- Frederiksborg Slots historie pendier. Projektet tager sigte på at undersøge por- Museet har fra begyndelsen været uløseligt knyttet trætter i henholdsvis Danmark og Storbritannien, til Frederiksborg Slots bygninger. Ved slottets 450- hvor kunstner, model eller proveniens gør, at værket års fødselsdag i 2010 blev der åbnet en ny perma- er forbundet med begge lande. De to forskere skal nent udstilling om slottets historie, ligesom en ny del arbejde i tandem – den ene med base på National af slottet – lapidariet i stueetagen af Løngangen –

I de kommende år gennemføres et forskningsprojekt omkring dansk-britisk portrætkunst, der er blevet muligt takket være en donation fra Carlsbergfondet til to postdoc.-stipendier. Projektet tager sigte på at undersøge portrætter i henholdsvis Danmark og Storbritannien, hvor kunstner, model eller proveniens gør, at værket er forbundet med begge lande.

DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG ÅRSSKRIFT 2016 Året rundt er der aktiviteter og særlige tilbud henvendt til museets unge gæster. Foto: MEW

180

Audienssalen efter genåbning 2016 blev tilgængelig for offentligheden. I de seneste år Foto: Kira Krøis Ursem har undersøgelserne af slottets historie ikke mindst I maj 2016 genåbnede Audienssalen været knyttet til det store projekt med istandsæt- på Frederiksborg Slot efter fire telse af Audienssalen og Løngangen, der er blevet års konservering og restaurering. mulig takket være en generøs bevilling fra A.P. Møl- Projektet blev gennemført i sam­ ler Fonden, og som udføres i samarbejde med Slots- arbejde mellem Slots- og Kultur­ styrelsen og Det Nationalhistoriske og Kulturstyrelsen. Flere lignende projekter vil føl- Museum. Det blev muligt takket ge i de kommende år. være en generøs bevilling fra A.P. Møller Fonden. Bryggerens Museum og historiebrug i det 21. århundrede I alle danskeres dagligdag indgår historiebrug i tal- rige sammenhænge. Meningsdannere tolker histo- riske begivenheder og bruger deres udlægninger til at argumentere videre med, og historie bruges i alt fra romaner og film til computerspil som et mere el- ler mindre realistisk bagtæppe for fiktive handlin- ger. Ofte er der imidlertid i denne brug indlejret be- stemte forestillinger om, hvordan fortiden hang sammen. Også i dagligdagen bruger den enkelte hi- storiske argumenter for egne holdninger og hand- linger. Museet tilstræber med sine aktiviteter via hi- storisk viden og historisk argumentation at ruste folk til bedre at kunne navigere i den historiebrug, de er omgivet af og selv deltager i. At kunne bruge historien fornuftigt som et beslutningsgrundlag el- ler at have et historisk perspektiv på tilværelsen, der uddyber vores forståelse af den virkelighed, vi lever i, og sammenhængene i den, er af største vær- di. Historien kan også være med til at forklare, at vi er knyttet sammen i skæbnefællesskaber med an- dre mennesker og ikke kun er fritsvævende atomer. Det var en hovedtanke bag bryggerens museum, og det er stadig en stor og meningsfuld opgave. Muse- ets forbindelse til Carlsbergfondet er afgørende for, at vi kan løfte den. Det sikrer, at der altid er tæt for- bindelse mellem samlingsarbejdet, forskning og for- midling – at viden, oplysning og bevaring af væsent- lige kulturskatte går hånd i hånd og er en vedkom- mende, levende kapital, som enhver kan få andel i.

Museet tilstræber med sine aktiviteter via historisk viden og historisk argumentation at ruste folk til bedre at kunne navigere i den historiebrug, de er omgivet af og selv deltager i. At kunne bruge historien fornuftigt som et beslutningsgrundlag eller at have et historisk perspektiv på tilværelsen, der uddyber vores forståelse af den virkelighed, vi lever i, og sammenhængene i den, er af største værdi.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

TUBORGFONDET 184 23

PÅ VEJ MOD CIVIL­ SAMFUNDET 2.0

Af I 2015 lancerede Tuborgfondet en ny strategi, som sætter fokus på de frivillige ANNE-MARIE SKOV og folkelige fællesskaber, der skaber værdi og gør en forskel for den enkelte DIREKTØR og samfundet. Ambitionen er at være en katalysator for samspillet mellem TUBORGFONDET civilsamfundets frivillige, det offentlige og erhvervslivet, når store udfordringer skal løses på en ny og bæredygtig måde. Artiklen fortæller om baggrunden for strategien og giver eksempler på de større og mindre projekter, som Tuborgfondet har bevilget penge til i 2016.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET erspektivet: på vej til De nye tendenser er blandt andet: Tuborgfondet har et partnerskab civilsamfundets version 2.0 Centrale fonde påtager sig i højere grad rollen med Natteravnene – en lands­ • organisation af frivillige, som I Danmark er der en mere end 100 år som social aktør, der medvirker til at definere og støtter unge i nattelivet. lang tradition for konstruktivt samar- støtte social innovation med krav om evidens og so- Foto: Natteravnenes Pbejde på kryds og tværs mellem frivillige organisa- cial impact. landssekretariat tioner, virksomheder, fonde og det offentlige om at • Civilsamfundsorganisationer udvikler nye for- afhjælpe sociale problemer eller skabe kulturelle retningsmodeller, organisationsformer, kommuni- oplevelser. Samarbejdet har bidraget til at udvikle kationsmetoder og aktiviteter, der passer mere et stærkt civilsamfund, styrke den sociale og kultu- præcist til de enkelte målgruppers livsformer og relle sammenhængskraft og gjort Danmark til et dermed øger mulighederne for større impact. helt unikt, fredeligt og sikkert samfund at leve i • Foregangskommuner ser de frivillige organisa- sammenlignet med mange andre lande. Det stærke tioner og socialøkonomiske virksomheder som et danske civilsamfund med dets bærende organisa- strategisk instrument til borgerinddragelse, forebyg- tioner og de tusindvis af frivillige har været og vil gelse af problemer og aktivering af udsatte borgere. fortsat være et afgørende aktiv i løsningen af nye • Engagerede virksomheder og iværksættere ind- udfordringer, når de melder sig. går i netværk og stiller deres kompetencer til rådig- I de senere år er der opstået grøde i samspillet hed for sociale og kulturelle initiativer, både fordi mellem aktørerne. Det spirer og bobler med entre- de føler et medansvar, og fordi de kan se nyttevær- prenørskab, eksperimenterende samarbejdsformer dien for egen virksomhed. og nye aktionspartnerskaber. Tilsammen repræ- Danmark står imidlertid i dag over for omfat- senterer de en tendens, der giver forventninger om tende udfordringer. De sidste 25 års social-, uddan- mere omfattende social innovation, hvor metoder nelses- og arbejdsmarkedspolitiske indsats ser ikke og initiativer er indrettet på tidens nye vilkår og be- ud til at have ændret på det forhold, at store befolk- hov – og som giver løfte om mere vækst i resultater ningsgrupper har begrænsede livsmuligheder og for målgrupperne. må se sig parkeret uden for uddannelses- og ar-

TUBORGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 186

bejdsmarkedet og de kulturelle fællesskaber. Med de nye flygtningestrømme er forholdene blevet end- nu mere uholdbare. Det kalder på mere innovation i samarbejdet mellem aktørerne, på opkvalificering og vidensde- ling af de nye metoder, og det kalder på udbredelse af det frivillige engagement og de nye initiativtyper på en større skala. Dette samarbejde fungerer ikke optimalt i dag. Den frivillige verdens kendskab til erhvervslivets ydelser og perspektiv er begrænset, og der er for lidt sammenhæng mellem de frivilliges store engagement og virksomhedernes forretnings- strategier. Der er med andre ord behov for at styrke nytænkningen og virkeliggøre civilsamfundets ver- sion 2.0, hvor hverdagen byder på udbredt tvær- sektorielt samarbejde, og hvor frivillighed ses som en integreret metode til at løse sociale og kulturelle udfordringer og skabe nye muligheder for udsatte grupper, herunder flygtninge.

Tuborgfondet – en lille fond med ambition om at være katalysator Det er med dette perspektiv in mente, at Tuborgfon- det har lanceret sin nye strategi. Her sætter Tuborgfondet fokus på de frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel for fællesska- berne i Danmark. Gennem flerårige partnerskaber og store og mindre bevillinger vil fondet støtte de frivillige fællesskaber, som gør en kæmpe indsats inden for musikken, sporten, uddannelsesområdet og de mange sociale initiativer, der foregår rundt om i hele landet. Når Tuborgfondet mener at kunne spille en katalytisk rolle i udviklingen af Civilsam- fundet og dets samspil med erhvervsliv og det of- fentlige, hænger det bl.a. sammen med fondets hi- storisk tætte bånd både til de mange frivillige orga- nisationer og foreninger og til erhvervslivet, som det

Øverst: Tuborgfondet og Roskilde Festival har i 2016 indgået et treårigt samarbejde, som sætter fokus på ledelse og hyldest af festival- og foreningsfrivillige. Foto: Jonas Jessen Hansen Midt: Tuborgfondet samarbejder med Københavns Kommune om inte­gration af flygtninge. De frivilliges indsats – bl.a. i Velkomsthuset på Ottilliavej – er afgø­ rende for, at integrationen lykkes. Foto: Ditte Valente Nederst: Bo Jørgensen (tv.) er mentor for Kim Jensen Lauenstein. Mentorforløbet førte til, at Kim blev ansat i Boligselskabet Sjælland, hvor Bo Jørgensen er adm. direktør. Foto: S2

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 187 også er udtrykt i fundatsens målsætning om at være Foreningen Nydansker sikrer gennem en struktu- ”en almennyttig fond med særligt fokus på dansk reret proces, at de frivillige erhvervsledere kan ind- erhvervsliv”. passe mentorarbejdet i en travl hverdag. Mentor- Udover den traditionelle rolle som uddeler af korpsets målgruppe er udsatte job- eller uddannel- bevillinger kan Tuborgfondet bidrage til at opbygge sesparate unge. Mange af dem har været på indsigt og udvikle kompetencer inden for det frivil- kontanthjælp i mere end et år, og en undersøgelse lige fællesskab. Bygge bro og agere katalysator når fra tænketanken DEA viser, at 70 procent af dem I Tuborgfondet der skal samarbejdes mellem aktører, som alle er bliver hængende i ledigheden. tror vi på fællesskabet. nødvendige for at løse en samfundsmæssig eller Erhvervsledernes sammensætning skal videst Når mennesker går sammen kulturel udfordring – opbygge fællesskaber, der kan muligt afspejle de unges ønsker og behov i forhold om en fælles sag, kan vi forandre. til at komme i beskæftigelse. Det er det faglige flytte grænser og bygge Det tager tid at udvikle og skabe bæredygtige match mellem den unge og erhvervslederen, der nyt – til gavn for de fællesskaber, men sammen med en række partnere vægtes højst. Erhvervsmentorerne er frivillige, og involverede og for har Tuborgfondet i 2016 taget de første skridt til at deres motivation er at gøre en forskel for den unge. samfundet. skabe nyt inden for områder som uddannelse og Ofte er det mentorens eget netværk og branche- udvikling af civilsamfundets frivillige, opbygning kendskab, der ender med at skabe forandring for og udvikling af frivillige mentornetværk og integra- den unge. tion af flygtninge med særligt fokus på frivillige or- En intern undersøgelse viser, at 71 procent af de ganisationers særlige rolle. I alle disse initiativer unge, der matches med en erhvervsmentor, er kom- spiller kulturen – musikken, teateret, sporten, dan- met videre i job, praktik, uddannelse eller har fået sen – en vigtig rolle som døråbner til passionen og en læreplads inden for fire måneder. LG Insight har dermed til de frivilliges drivkraft til at gøre en vigtig desuden lavet en undersøgelse af mentorordnin- forskel. Mød dem, der gør en forskel: gens langtidseffekter. Den viser, at 80-90 procent af de unge, som kommer i beskæftigelse under men- Mentorer fra erhvervslivet får unge i arbejde torforløbet, er fastholdt i samme beskæftigelse 1-3 Et partnerskab mellem Foreningen Nydansker og år efter, at mentorforløbet er afsluttet. Tuborgfondet skal over en tre-årig periode skaffe Erhvervsmentorordningen blev etableret som unge ledige i arbejde. Et korps med tusind lokale, pilotprojekt i 2011 i tre nordsjællandske kommuner. frivillige og erfarne erhvervsledere skal agere er- Siden er mentorordningen blevet landsdækkende. hvervsmentorer og herigennem bidrage med deres Over 25 kommuner har taget ordningen til sig og viden, netværk og branchekendskab. Det har resul- har etableret deres egne erhvervsmentorkorps.Be- teret i, at størstedelen af de unge, der mødes med villingen fra Tuborgfondet går blandt andet til at en erhvervsmentor, kommer videre i uddannelse, brede korpset ud til dobbelt så mange kommuner job, praktik eller får en læreplads. som i dag. Partnerskabet sikrer, at erfaringer og I mentorkorpset er 99 procent af mentorerne resultater fra projektet sættes på den politiske erhvervsaktive, og 90 procent af mentorerne er le- dagsorden i kommuner og Beskæftigelsesministe- dere. Alligevel tager de sig tid til at være frivillige. riet.

Tuborgfondet blev stiftet af Tuborgs De årlige bevillinger finansieres bryggerier den 9. februar 1931 i anled- nu af Carlsbergfondets løbende ning af 40-års dagen for etableringen overskud. af De forenede Bryggerier A/S. I 2016 fik Tuborgfondet nyt logo, Da Carlsberg og Tuborg fusionerede tegnet af Bo Linnemann fra Kontra- – forseglet i Det Kongelige Danske punkt. Den grønne farve blev skiftet Videnskabernes Selskab d. 25. maj ud med en rød for at symbolisere 1970 – var grunden lagt til en tættere passion, begejstring og det at have rela­tion mellem de to virksomheders hjertet med i sine handlinger: fonde. Men der gik 21 år, før Tuborg- Et passende signal fra en almennyt- fondet i 1991 blev en afdeling af tig fond, som vil i partnerskab med Carlsbergfondet. civilsamfundet og frivillige ildsjæle.

TUBORGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 188

Gennem projektet Plads til Alle vil Red Barnet og Dansk Boldspil Union i samarbejde med Tuborg- fondet­ ikke blot hjælpe udsatte børn ind i fællesskabet og foreningslivet – de vil også få dem til at blive der. Foto: Mikael Schlosser

Ungdommens folkemøde styrker demokratiet INSP!: Et hus med plads til alle I løbet af to dage i september 2016 lagde Søndermar- I et hus med plads til alle i hjertet af Roskilde har lo- ken i København græs til en ny demokratisk folke- kale borgere skabt et såkaldt inspiratorium, der fest med navnet Ungdommens Folkemøde. rummer et hav af muligheder og kulturelle tilbud. I Mange unge mennesker – fra de ældste folke- løbet af ugen lægger omkring 1.000 voksne og børn skoleelever til universitetsstuderende – mødtes for deres vej forbi huset. Nogle kommer for at dyrke første gang på tværs af sociale, geografiske og ud- kunst eller spille musik. Andre for at blive klogere dannelsesmæssige skel med forskellige beslutnings- på et af stedets seminarer og møder – eller for at få tagere. Sammen diskuterede de, hvordan demokra- en kop kaffe eller en bid mad i husets spisested. tiet ser ud nu og i fremtiden – og hvordan de sammen INSP! udlejer også lokaler til private arrangementer. former et samfund, alle ønsker at være en del af. Unge i dag forventes at præstere på alle fronter. Et musikhus i kulturhuset De er målrettede og ambitiøse, men det betyder INSP! Sound står for husets forskellige lyd- og lys- også, at der sjældent er tid og plads til at drømme. aktiviteter. Det startede med nogle koncerter i kæl- Det var der på Ungdommens Folkemøde, hvor hver- deren, men er siden vokset til at omfatte et lydstu- dagen blev sat på pause, og hvor der i stedet blev die, der kan benyttes gratis, og en produktionsdel, talt om de unges ønsker og forventninger til fremti- hvor man afvikler koncerter og events for kunder dens Danmark. ude af huset. Det hele er baseret på frivillig arbejds- kraft, og de penge, der tjenes, geninvesteres i nyt grej og endnu bedre forhold.

Det stærke danske civilsamfund med dets bærende organisationer og de tusindvis af frivillige har været og vil fortsat være et afgørende aktiv i løsningen af nye udfordringer, når de melder sig.

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 189

Der ligger mange måneders forberedelse bag Ungdommens Folkemøde, deri høj grad er båret af frivillige kræfter. Allerede i januar 2016 mødtes en flok af de bærende kræfter for at sætte gang i planlægningen. Foto: Ungdomsbureauet

INSP! er et kulturhus, spisested, mu- sikstudie, koncert- og eventafvikler og en masse andet. Den kulturelle smeltedigel er skabt af borgerne i Roskilde, og Tuborgfondet bakker op om initiativet med støtte til nye, mobile scenepodier, så INSP! kan nå ud til endnu flere. INSP! stod for ud- styr til onlinemagasinet NITELYs scene til årets Distortion, hvor der blev præsenteret flere forskellige DJs samt livekoncert med bandet Monk Batucada Quarteto. Foto: Mathias Theisen

TUBORGFONDET ÅRSSKRIFT 2016 190

Tuborgfondet har støttet de frivillige, der laver mad af friske overskudsvarer. Foto: Signe Lindgren

Frivillighed på menuen Rub & Stub er det første spisested i Europa, der tryl- ler overskudsvarer om til lækre retter. Mere end 100 Vi ønsker at virke som en katalysator, der bringer frivillige sørger for, at der serveres mad til gæs­terne. civilsamfundets frivillige, erhvervslivet og offentligheden tættere sammen for at løse udfordringer og skabe Hver dag smides kilovis af råvarer ud, fordi de fundamenter for fremtidens fællesskaber. f.eks. ikke er pæne nok til supermarkedets hylder eller ikke længere er i sæson. En del af det madspild sætter de en stopper for i Spisehuset Rub & Stub.

Sammen med JMI arbejder Musik & Ungdom for at skabe musik­akti­viteter, der bygger bro over sociale, geografiske, etniske og økonomiske kløfter og sam- tidig skaber en platform for interkulturel samhørighed og dialog. Foto: Ole Andersen

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET 191

Her sørger et stort hold frivillige for, at overskuds- mulighed for at gøre endnu flere opmærksom på Danmark Dejligst ruller ud i nogle varer fra fødevareindustrien havner på gæsternes organisationens arbejde. af de områder, hvor der normalt ikke afvikles festivaler, og det er tallerkener i stedet for i skraldespanden. Råvarer- Musik & Ungdom blev stiftet i 1956 og er en del en del af festivalens filosofi: ne hos Rub & Stub er friske nok, de er bare til overs. af verdens største ungdoms- og musikorganisation, At give noget til de steder, der Og man følger samme regler som alle andre restau- Jeunesses Musicales International (JMI) med med- traditionelt set ikke har mange ranter. lemmer i over 45 lande. af den slags tilbud. Store dele af råvarerne i spisehuset doneres af Foto: Henning Hjorth leverandører og samarbejdspartnere, og de tilbere- Danmark Dejligst: Velkommen til Danmarks des og serveres af mere end 100 frivillige, under le- første havefestival delse af en professionel kok. Spisehuset har tre an- Danmark Dejligst er en helt ny slags gratis festival, dre ansatte. Men ledergruppen, der har udviklet der fejrer fællesskabet og den gode sommerstem- konceptet, arbejder f.eks. også frivilligt på projektet ning – tilsat et bredt udvalg af musik, der rammer de i deres fritid. fleste. 30 byer lægger græs og solskin til, og Tuborg- fondet er med hele vejen. Musik der samler og inspirerer unge Danmark Dejligst ruller ud i nogle af de områder, Orkesterfestivalen er blot et af mange events, som hvor der normalt ikke afvikles festivaler, og det er en foreningen Musik & Ungdom står bag. Her mødes del af festivalens filosofi: At give noget til de steder, musikskoler fra hele landet og optræder sammen. der traditionelt set ikke har mange af den slags til- Fællesskabet omkring musikken inspirerer og giver bud. Festerne afvikles af frivillige lokalforeninger, børn og unge mulighed for ar lære af hinanden. Med og man forventer, at omkring 30.000 frivillige vil støtte fra Tuborgfondet har Musik & Ungdom fået hjælpe med alt fra at samle scener til at skænke øl.

TUBORGFONDET ÅRSSKRIFT 2016

PERSONGALLERI 194

1 2 3 4 5

6 7 8 9 Carlsbergfondets bestyrelse 1 Lars Stemmerik 2 Carl Bache 3 Flemming Besenbacher (bestyrelsesformand) 4 Nina Smith 5 Søren-Peter Olesen

Carlsbergfondets sekretariat 6 Peter Thostrup (sekretariatschef) 10 11 12 13 7 Louise Rømert (chefsekretær) 8 Anders Garrigues (økonomichef) 9 Jane Benarroch (presse- og kommunikations­ ansvarlig) 10 Thomas Olsen (digital kommunikationskonsulent) 11 Jens Otto Veile (kvæstor for Carlsbergfondet 14 15 og Ny Carlsbergfondet) 12 Kirstine Rasmussen (public affairs adviser) 13 Regitze Louise Thøgersen (forskningskonsulent) 14 Jasmina Milenkovic (forskningskonsulent) 15 Hanne Olsen (regnskabs- og økonomimedarbejder)

ÅRSSKRIFT 2016 CARLSBERGFONDET

195 16 17 Carlsberg Laboratorium 16 Birgitte Skadhauge (forskningsdirektør & vice president, group research)

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 17 Mette Skougaard (direktør)

Tuborgfondet 18 Anne-Marie Skov 18 19 20 21 (direktør) 19 Audrey Townsend (leder af fondssekretariatet) 20 Anni Lyngskær (kommunikationsansvarlig) 21 Pernille Christel Andersen (kommunikations- og projektmedarbejder)

Ny Carlsbergfondets bestyrelse 22 Karsten Ohrt (bestyrelsesformand) 22 23 24 23 Christine Buhl Andersen 24 Morten Kyndrup

Ny Carlsbergfondets sekretariat 25 Anne Krøigaard (sekretariatsleder) 26 Nina Schmidt-Petersen (sekretær) 27 Tom Hermansen (chefkonsulent) 28 Claus Grønne (arkivar) 25 26 27 29 Anne Søndergaard (kommunikationsmedarbejder) 30 Randi Gravengaard (projektkoordinator)

Ny Carlsberg Glyptotek 31 Flemming Friborg (museumsdirektør) 32 Louise Rue Moos (vicedirektør)

Foto: 28 29 30 Lars Svankjær 1–15, 18–21 Mette Marie Brondbjerg 17 Morten Holtum 22–30 Ana Cecilia Gonzalez 31, 32

31 32

ÅRSSKRIFT 2016