KLIMATILPASNING AF STENLØSE by PROJEKT Klimatilpasning Af Stenløse by Egedal Kommune Og Furesø Egedal Forsyning

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

KLIMATILPASNING AF STENLØSE by PROJEKT Klimatilpasning Af Stenløse by Egedal Kommune Og Furesø Egedal Forsyning Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning Januar 2015 KLIMATILPASNING AF STENLØSE BY PROJEKT Klimatilpasning af Stenløse By Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning Projekt nr. 217018 Version 1 Dokument nr. 1214642959 Udarbejdet af CMR/BJP Kontrolleret af HPE Godkendt af BJP NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 3450 Allerød www.niras.dk E: [email protected] INDHOLD 1 Indledning............................................................................................... 1 1.1 Rapportens opbygning ............................................................................ 3 1.2 Anvendte stedstedangivelser og vandløbsnavne ..................................... 3 2 Nuværende vandafledningsforhold i Stenløse ..................................... 5 2.1 Oplandet til Stenløse............................................................................... 5 2.2 Modelberegning af vandstande i Stenløse By ved store regnhændelser... 7 2.2.1 Beskrivelse af regnvandssystemet ........................................... 7 2.2.2 Kobling til terrænoverfladen...................................................... 8 2.2.3 Modelopsætning ...................................................................... 9 2.3 Resultat af modelberegningerne.............................................................. 9 3 Behov for udbygning af bassinkapaciteten og forbundne omkostninger ................................................................................................. 11 3.1 Metode...................................................................................................11 3.1.1 Oplande og udløb ...................................................................12 3.1.2 Muligheder for etablering af åbne jordbassiner ........................13 3.1.3 Forudsætning for beregninger af anlægsudgifter .....................17 3.2 Resultater af vurderinger og beregninger................................................17 4 Projektforslag....................................................................................... 19 4.1 Forlægning af Stenløse Å.......................................................................19 4.1.1 Terrænregulering fra st. 0-st.1.600 ..........................................23 4.1.2 Terrænregulering fra st. 3.736 til Frederikssundsvej ................24 4.1.3 Vejunderføringer og banekrydsningen.....................................27 4.1.4 Afløb til Fuglesø og Veksø Mosevandløbet..............................28 4.2 Etablering af forsinkelsesbassiner ..........................................................29 4.2.1 Forsinkelsesbassin nord for Stenløse i eksisterende ådal........30 4.2.2 Forsinkelsesbassin syd for Stenløse før udløb til Værebro Å ...31 4.2.3 Udløbet fra Lange Maren ........................................................33 4.3 Ændringer af det eksisterende vandløbstrace igennem Stenløse. ...........34 5 Konsekvenser for Vandstande i Stenløse Å ....................................... 36 5.1 Resultater ..............................................................................................36 6 Konsekvenser for miljø- og planforhold ............................................. 41 6.1 Arealanvendelse ....................................................................................41 6.2 Landskab og terrænforhold.....................................................................41 6.3 Fredninger .............................................................................................44 6.3.1 Fuglesødalen..........................................................................45 6.3.2 Fredningsforslaget for Værebro Ådal.......................................45 6.4 Målsatte vandløb og søer.......................................................................46 6.4.1 Vandløb..................................................................................46 6.4.1.1 Stenløse Å..............................................................................46 6.4.1.2 Spangebæk ............................................................................48 www.niras.dk Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning: Klimatilpasning af Stenløse By 6.4.1.3 Veksø Mosevandløbet ............................................................48 INDHOLD 6.4.2 Søer .......................................................................................49 6.4.2.1 Fuglesø ..................................................................................49 6.4.2.2 Veksømose Sø. ......................................................................51 6.5 Beskyttet natur.......................................................................................52 6.6 Bygninger, Tekniske anlæg og ledninger ................................................55 6.6.1 Bygninger ...............................................................................55 6.6.2 Krydsning af Frederikssundsbanen .........................................55 6.6.3 Ledninger................................................................................55 7 Anlægsøkonomi for den alternative klimatilpasning.......................... 56 8 Sammenfatning .................................................................................... 58 9 Referencer ............................................................................................ 60 Bilag nr. Titel Bilag 1 Mike-Flood beregnede vandstande. Status, T=10 år Bilag 2 Mike-Flood beregnede vandstande. Status, T=50 år Bilag 3 Mike-Flood beregnede vandstande. Plantrin 1, T=10 år Bilag 4 Mike-Flood beregnede vandstande. Plantrin 1, T=50 år Bilag 5 Mike-Flood beregnede vandstande. Plantrin 2, T=10 år Bilag 6 Mike-Flood beregnede vandstande. Plantrin 2, T=50 år Bilag 7 Forslag til forlægning af Stenløse Å Bilag 8 Terrænregulering ved Frederikssundsvej Bilag 9 Vanløbene og søernes tilstand Bilag 10 Målsætninger for vandløb og søer www.niras.dk Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning: Klimatilpasning af Stenløse By 1 INDLEDNING Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvøm- melser i Stenløse By langs Stenløse Å. Oversvømmelserne sker i forbindelse med kraftige regnhændelser, hvor åen ikke kan rumme de store regnmængder. Stenløse Å modtager vand fra et hovedsagligt åbent ruralt opland opstrøms og nord for Stenløse på omkring 13 km2. Der er dog nord for mindre bymæssige regnvandsudløb fra oplande i Ølstykke Stationsby og Gl. Ølstykke. I Stenløse By er der omkring 40 uforsinkede regnvandstilledninger til åen. Antallet af udlednin- ger fra befæstede arealer vil blive forøget iht. lokalplanerne, som indeholder udbygning af den nordlige del af byen øst for Egedal Station. De uforsinkede regnvandstilledninger til det hydraulisk overbelastede vandløb udgør en betydende del af udfordringen med at klimasikre Stenløse By. Det må forventes, at der i forbindelse med en gennemgang af udløbstilladelserne til åen bliver stillet krav om tilbageholdelse af regnvandet tilnærmet til naturlig afstrøm- ning på 1 l/s•ha eller yderligere skærpede krav jf. flere nyere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet / 1/. Etablering af nye men traditionelle kloaktekniske an- læg, der kan opfylde sådanne krav, vil være overordentlig omkostningstunge. Samtidigt stilles krav via de statslige vandplaner om sikring af god økologisk tilstand i de danske vandløb, herunder i Stenløse Å. Sådanne krav må anses for vanskelige og grænsende til umulige at opnå, idet en vandløbsrestaurering af åen gennem byen med henblik på målopfyldelse må vurderes at bidrage til for- ringet vandafledning og øgede oversvømmelser. I denne rapport undersøges og beskrives et alternativt løsningsforslag i forhold den traditionelle kloaktekniske løsning på problemstillingen. Forslaget er radikalt og indeholder en forlægning af Stenløse Å, således at den får et forløb uden om byen (Figur 1-1). Forslaget betyder, at det nuværende åløb igennem Stenløse By ikke længere skal føre vandet fra det opstrøms rurale opland ind igennem byen. Den direkte virkning heraf for vandafledningen er, at der skabes tilsvarende mere plads til afledning fra byen. Samtidig frigøres vandløbstraceet igennem byen fra en del miljø- og planmæssi- ge bindinger, som kan vise sig, at gøre det nemmere og billigere at håndtere og aflede vandet på en hensigtsmæssig måde. Dels kan vandløbstraceet optimeres i forhold til at aflede vandet fra byen uden hensyntagen til miljømæssige mål- sætninger, dels kan der etableres forsinkelse af vandet uden for byen, hvor det umiddelbart vurderes at være både nemmere og billigere at udføre, inden det ledes til Værebro Å. Der vil i det nye omløb som etableres uden om byen være bedre forudsætninger for at opnå målsætningerne. Dels kan vandløbstraceet etableres med gode fysi- www.niras.dk Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning: 1 Klimatilpasning af Stenløse By ske grundforudsætninger fra starten, med grus og stenbund, naturlige dimensio- ner, naturlig dybde beliggenhed i forhold til terræn etc. Dels vil der være væsent- lig bedre plads til at vandløbet frit kan ændre form, dimensioner og forløb, sam- menlignet med det nuværende fastlåste vandløbstrace igennem Stenløse By. Endelig vil der være støre muligheder for etablering af omkringliggende natur som biologisk interagere positiv med vandløbet. Figur 1-1 Der foreslås etableret et omløb uden om Stenløse By for afstrømningen fra det hovedsagelig rurale opstrøms opland, mens vandløbet i det bymæssige op- land reserveres til afledning af vand fra byen. www.niras.dk Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning: 2 Klimatilpasning af
Recommended publications
  • Vipensionister April 2018
    ViPensionister Nr. 1 April 2018 – Juli 2018 12. årgang Foto: Egedal Kommune Fotoarkiv Rododendron ved Søhøjpark i Ølstykke Orientering fra Seniorrådet i Egedal Kommune ViPensionister Udkommer tre gange om året og fremsendes med post til alle folkepen- sionister i Egedal Kommune, dog kun ét eksemplar pr. husstand. Oplag ca. 5.800. Næste nummer udkommer i august 2018. Artikler til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 11. juni 2018. Indsendte indlæg bringes i det omfang, der er plads. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg. Anonyme indlæg og læser- breve bringes ikke. Adressen er: Per Veise, mail: [email protected] Dronning Margrethes Vej 59, 3650 Ølstykke Du kan også læse bladet ViPensionister på: www.egedalkommune.dk/vipensionister Redaktionsgruppe: Per Veise (ansvarshavende) tlf. 29 62 09 20 [email protected] Per Husted Sørensen tlf. 21 47 26 25 [email protected] Jørgen Storm tlf. 29 27 96 02 [email protected] Ole Lind Larsen tlf. 20 25 28 83 [email protected] Rune Thielcke tlf. 72 59 74 11 [email protected] Ruddi L. Würtzen (layout) tlf. 40 16 68 78 [email protected] Indholdsfortegnelse: Fra Redaktionen ………………………..………………..……..……... 3 Nyt fra Seniorrådet ……………..………….…….………..….……..… 5 Hvad var det så? ..………….......………...…………………..……...… 7 Legitimationskort ...……………………….………………….…..…… 8 Fremtidsfuldmagter …..…………....……..………….…………..……. 9 Smagsprøver på synkevenlig mad .………………………….………... 11 Portræt af en forening, "Frivillige hænder i Veksø“ ……........…….… 13 Egedal vil være demensvenlig ...………..……...….…….……………. 14 Sporarbejde på Frederikssundbanen ……...……….…………………. 16 Kend din kommune, Søsum …...……………..…….…………………. 17 Hvad vil Seniorrådet de næste fire år ………….…………..….…........ 18 Hvad er det? ……………………….…..…...………...………………. 21 Seniorrådets opgavefordeling ……..………….…………..…………… 22 Seniorrådet og foreningssiderne ……….……….…………………..… 23 2 ViPensionister Fra Redaktionen Af Per Veise Hermed udkommer ViPensionister nr.
    [Show full text]
  • DI's Bidrag Til Høring Vedr. Forslag Til Fingerplan 2017, Spor 1
    29. maj 2017 MOLO DI-2017-05505 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø DI’s bidrag til høring vedr. forslag til Fingerplan 2017, spor 1 DI takker for modtagelsen af materiale vedrørende høring af spor 1 i revision af Fingerplan 2017. DI er glad for, at flere kommuner benyttet lejligheden til at se på udlæg af ekstra arealer til erhverv. Flere steder i materialet henvises der til og bruges begrebet ”miljøklasser”. Det er uheldigt, at dette begreb stadig finder anvendelse. Begrebet har ingen hjemmel i den eksisterende lovgivning omkring regulering af virksomheders miljøforhold. Det er alene opstået som en deskriptiv opdeling af virksomheder i Håndbog i miljø og planlægning fra 1994. Ved miljøregulering af virksomheder gennem miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen tildeles der ikke virksomhederne en miljøklasse. Reguleringen tager udgangspunkt i de lokale forhold og med vejledning fra Miljøstyrelsens vejledninger om lugt, støj og luft i øvrigt. DI kan godt tilslutte sig, at planlæggerne afsætter områder, til virksomheder, for hvem det vil være dyret foretager f.eks. støjreduktion ned til de vejledende støjgrænser i dag. Dette bør imidlertid ikke ekskludere disse virksomheder fra placering andre steder, hvor det kan være praktisk af andre årsager, og hvor virksomheden accepterer mere omkostningstunge støjkrav. DI beder om, at begrebet miljøklasser udlades og erstattes af en tidssvarende beskrivelse, der svarer til regler og praksis i dag på miljøbeskyttelsesområdet. DI står i øvrigt gerne til disposition for en yderligere uddybning af dette høringssvar, hvis styrelsen finder det nødvendigt. Med venlig hilsen Morten Løber *SAG* *SAGDI -2017-05505* Dato: 29. maj 2017 Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected] Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: [email protected] Danmarks Naturfredningsforenings bemærk- ninger til forslag til Fingerplan 2017 Hermed følger Danmarks Naturfredningsforenings (fremover forkortet DN) bemærkninger til materialet i høring.
    [Show full text]
  • Stadsarkivet for Frederikssund Kommune
    Teknisk udvalg d. 6. november 2000 Side 1 af 12 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SK R IFT Teknisk udvalg den 6. november 2000 kl. 09.00 i mødelokale Udvalgsværelset, Teknisk Forvaltning Mødedeltagere: Jytte Holm-Pedersen,Birgit Madsen, Kurt Jensen, Dann Eland, Lis Olsen. Fraværende: Mødet slut: Kl. 11.10 Birgit Madsen (sign.) Dann Eland (sign.) Lis Olsen (sign.) Kurt Jensen (sign.) Jytte Holm-Pedersen (sign.) Indholdsfortegnelse Åbne møde Sag nr. 145 Forslag til mødeplan for 2001 Sag nr. 146 Teknisk udvalg d. 6. november 2000 Side 2 af 12 Vandforsyning - udgifter til brandhaner. Sag nr. 147 Udbygning af Frederikssundbanen. Veje og stier. Afslutning af sti ved Strandvangen. Sag nr. 148 Udbygning af Frederikssundbanen. Veje og stier. Bevillingsansøgning. Sag nr. 149 Forslag til affaldsplan 2001 - 2012 Sag nr. 150 Budgetopfølgning pr. 30/9/2000. Renovationsområdet. (Opfølgning på budgetopfølgning pr. 31/8/2000.) Sag nr. 151 Forvaltningen orienterer Sag nr. 152 Eventuelt Lukket møde Sag nr. 153 Udbygning af Frederikssundbanen. Veje og stier. Valg af rådgiver. Sag nr. 154 Havnegade/Østergade, udførelse af ledningsrenoveringer og anlæg af sivegade. Åbne møde Sag nr. 155 Retningslinier for gæstesejlere i Havnen Sag nr. 145 Forslag til mødeplan for 2001 Journal nr.: 00.01 A14/3602 Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse § 8 og § 20. Ifølge styrelsesloven træffer Byrådet, Økonomiudvalget og fagudvalgene beslutning om mødeplan for et år ad gangen. Sagsfremstilling: Forslag til mødeplan for år 2001 fremlægges til behandling i Økonomiudvalget den 25. september 2000, i Byrådet den 3. Teknisk udvalg d. 6. november 2000 Side 3 af 12 oktober 2000 og i fagudvalgene i perioden 6.-14.
    [Show full text]
  • Urbaniseringen I Danmark Siden 1926 Sags ID: PRJ-2013-00058 Dok
    ANALYSENOTAT Dato: 8. februar 2017 Urbaniseringen i Danmark siden 1926 Sags ID: PRJ-2013-00058 Dok. ID: 2236527 Af Jan Christensen, [email protected] E-mail: [email protected] Direkte: 3370 3802 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække urbaniseringen de seneste Side 1 af 14 90 år, med særligt fokus på udviklingen for hovedstadsområdet og udvik- lingen for de største provinsbyer. Analysens hovedkonklusioner Siden 1926 er befolkningen i Danmark vokset fra 3,4 mio. til 5,7 mio. indbyggere, svarende til en stigning på 68,1 pct. Væksten er især sket blandt de største provinsbyer, som nu huser næsten to og en halv gange så mange borgere, svarende til en stigning på 148,3 pct., sammenlignet med 1926. I samme periode er indbyggertallet i hovedstaden næsten fordob- let, svarende til en stigning på 90,8 pct. Urbaniseringen de seneste 90 år har således medført befolk- ningsforskydninger, som har været stærkest mod de største pro- vinsbyer, sammenlignet med hovedstadsområdet. I 1926 boede 23,9 pct. af befolkningen i hovedstadsområdet, og 18,3 pct. af befolkningen boede i de 29 største provinsbyer, mens andelen i 2016 er lige store for hovedstadsområdet og for de stør- ste provinsbyer, nemlig 27,1 pct. ANALYSENOTAT Dato: 8. februar 2017 Indhold Sags ID: PRJ-2013-00058 Dok. ID: 2236527 1 Baggrund og indledning .......................................................................... 2 E-mail: [email protected] Direkte: 3370 3802 1.1 Urbanisering og dobbelturbanisering .............................................. 2 Weidekampsgade 10 2 Metode og data ........................................................................................ 3 Postboks 3370 2300 København S 2.1 Statistikbanken ............................................................................... 3 www.kl.dk 2.2 Folkemængden – Statistiske meddelelser.....................................
    [Show full text]
  • Ny Højklasset Vej I Frederikssundfingeren
    Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren Høringsnotat vedr. den offentlige høring af VVM-undersøgelse 23. oktober - 18. december 2002 Juni 2003 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Notat Ny højklasset vej i Frederikssundfingeren Høringsnotat vedr. den offentlige høring af VVM- undersøgelse 23. oktober - 18. december 2002 Dato 26. juni 2003 Forfatter Birgitte Henriksen, Lene Michelsen, Niels F. Christensen Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ............................................................................................... 3 1 Indledning.......................................................................................................... 6 1.1 Baggrund .............................................................................................. 6 1.2 VVM-processen og høring ..................................................................... 7 2 Høringssvar fra myndigheder..............................................................................10 2.1 Indledning............................................................................................10 2.2 Høringssvar fra kommuner....................................................................10 2.3 Høringssvar fra amter og HUR..............................................................29 2.4 Høringssvar fra statslig myndighed........................................................35 2.5 Høringssvar fra ledningsejere ................................................................35
    [Show full text]
  • Erhvervsstyrelsen E-Mail: [email protected]
    Erhvervsstyrelsen E-mail: [email protected] Åbenrå 34 DK-1124 København K (+45) 3085 9000 [email protected] www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høring af forslag til Fingerplan 2019 Dato 19. marts 2019 Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for mulighe- den for at afgive høringssvar til høring af forslag til Fingerplan 2019. Generelle bemærkninger Hovedstadsregionen står over for en række udfordringer i fremtiden med en markant øget tilflytning, trængsel på vejene og klimaforan- dringerne, som bliver mere og mere mærkbare. Det centrale styrings- instrument til at løse disse udfordringer er gennem den fysiske plan- lægning, og med Fingerplanen har man et stærkt og formaliseret red- skab til at bruge den fysiske planlægning proaktivt i en regional skala. Det gælder både i forhold til erhvervsudviklingen, bosætningsmøn- stre, transportmønstre og livskvaliteten for alle borgere i hovedstads- regionen. Det er derfor vigtigt, at Fingerplanen, og derved rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i Hovedstadsområdet, lø- bende revideres og tilpasses, samtidig med, at de oprindelige og sty- rende principper og grundtanker for Fingerplanen fastholdes. Fingerplanen skal sikre en afbalanceret vækst og udvikling i hele ho- vedstadsområdet og bidrage til at hindre segregering mellem byfing- rene og mellem center og periferi ved hjælp af en overordnet koordi- nering af byomdannelse, byvækst, brug af ledige arealer og hoved- stadsregionens infrastruktur. Dette fordrer en vision for hele hoved- stadsområdet, prioritering og mål for den overordnede planlægning, da et tyndt lag af ukoordinerede initiativer spredt over hele hoved- stadsregionen resulterer i spredt fægtning og ikke får den samlede til- sigtede effekt, i planfaglig forstand.
    [Show full text]
  • Strategi for Kollektiv Trafik I Frederikssundfingeren
    GRÆSE BAKKEBY JÆGERSPRIS SLANGERUP NORD FREDERIKSSUND HOSPITAL SLANGERUP FREDERIKSSUND STRANDVANGEN VINGE SKENKELSØ LYNGERUP ØLSTYKKE GANLØSE EGEDAL STENLØSE DAYS FLYVESTATIONEN KILDEDAL EGEBJERG SKIBBY MÅLØV VEKSØ HERLEV HOSPITAL SMØRUM LAUTRUPGÅRD BALLERUP SKOVLUNDE MALMPARKEN HERLEV HEDEGÅRDSCENTERET Bilag 1 Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren 22. maj 2012 Indhold Forord 3 Indledning 4 Frederikssundfingeren 2020 6 Visioner og mål 8 Sådan skal 3i1-systemet være 10 Byplanlægning og den kollektive trafik 12 3i1-stoppene 14 Sådan får vi farten sat op 16 Busser, S-tog og letbane 18 Handlinger 20 Strategi for kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Redaktion og grafisk tilrettelæggelse NIRAS A/S for Bycirklens sekretariat 2012 og Herlev Kommune © Bycirklens sekretariat 2012 Publikationen kan citeres med kildeangivelse 2 Forord Den kollektive trafik i Frederikssundfingeren Derfor er vi blevet enige om en vision om et sam- står i de kommende år med nye muligheder i lende kollektivt system på tværs af transportmid- form af letbane og anden infrastruktur herunder lerne - et 3i1-system de er sammenhængende, motorvej og fjordforbindelse. Samtidigt er Fre- højfrekvent, hurtig, effektiv og pålidelig. derikssundfingeren den finger i Hovedstadsre- gionen med de største byudviklingsmuligheder. Vi håber at denne strategi, kan inspirere udviklin- Dette potentiale vil kommunerne i Frederiks- gen af den kollektive trafik også udenfor Frederiks- sundfingeren udnytte. sundfingeren. Der er dog ikke bare lige gjort. Udviklingen af Region Hovedstaden har bidraget til udarbejdelse i Frederikssundfingeren skal håndtere en række form af økonomisk støtte. Vi vil gerne her benytte udfordringer. Byudviklingen skal være bære- mulighed for at takke for samarbejdet og støtten dygtig, og det betyder, at der i højere grad skal fra regionen.
    [Show full text]
  • Årsregnskab 2018.Pdf
    1/80 Indhold Indledning 5 Ledelsesberetning 12 Bus og Bane 13 Flextrafik 18 Efterfølgende begivenheder 23 Årsregnskab 2018 25 Regnskabsopgørelse 25 Balance 27 Noter 28 Anvendt regnskabspraksis 35 Ledelseserklæring 39 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 40 Fordelingsregnskab 2018 45 Regionalt tilskud og efterregulering 45 Kommunalt tilskud og efterregulering 46 Anvendt regnskabspraksis – fordelingsregnskab 53 Ledelseserklæring 57 Den uafhængige revisors erklæring på Fordelingsregnskab 2018 58 Bilag 61 Bilag 1. Låneforpligtelse pr. 31. december 2018 61 Bilag 2. Movias miljøregnskab 2018 63 Bilag 3. Movias samfundsansvar 2018 68 2/80 Tabel- og figuroversigt Tabel 1. Regnskabspræsentation 2018 (1.000 kr.) ................................................................................. 12 Tabel 2. Regnskabspræsentation 2018 bus og bane (1.000 kr.) ............................................................. 13 Figur 1. Fordeling af udgifter - bus og bane ........................................................................................... 14 Tabel 3. Nøgletal for bus og bane ........................................................................................................... 15 Tabel 4. Regnskabspræsentation flextrafik (1.000 kr.) ........................................................................... 20 Tabel 5. Flextrafik nøgletal ..................................................................................................................... 21 Figur 2. Passagerer og tilskudsbehov fordelt på flextrafik-ordninger
    [Show full text]
  • BRT Linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme
    BRT linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Indhold Resume 3 1 BRT på linje 200S – hvad og hvorfor? 6 Hvad er BRT på linje 200S? 7 BRTens rolle i transportsystemet 7 2 Korridoranalyse af dagens situation 8 Korridoren kort fortalt 8 Indbyggere 10 Arbejds- og uddannelsespladser 11 Byudvikling i korridoren 12 Den kollektive trafik i dag – styrker og udfordringer 16 3 Linjeføring, stopmønster og driftsoplæg 22 Forslag til linjeføring og stopmønster 22 Optimering af stationer og tilgængelighed 26 Køretid og driftsoplæg 27 Betjeningsmæssige fravalg 28 4 BRT-anlæggets udformning 30 Udformning af BRT-sporet 30 Stationsdesign 32 Tracégennemgang 34 Arealerhvervelse 39 5 Konsekvenser for den kollektive trafik 40 Effekter på køretid 41 Effekt på regularitet 42 Passagereffekt 42 Driftsudgifterne 45 Driftsindtægter 45 6 Stedsanalyse af tre udvalgte BRT-stationer 46 7 Anlægsøkonomi 54 Anlægsbudgettets bestanddele 54 Anlægsoverslaget 55 BRT på linje 200S Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme er udarbejdet af Movia i samarbejde med COWI A/S og samarbejdspartnerne Urban Creators og Schauman & Nordgren Architects. Kort og illustrationer: Kort & Matrikelstyrelsen @Movia August 2020 2 BRT linje 200S – Gladsaxe Trafikplads-Avedøre Holme Resume Linje 200S er udpeget som en af fire korridorer, hvor er der gjort to større ændringer af linjeføringen. BRTen er Movia ser et potentiale for BRT i fremtiden. Korridoren således forudsat at køre ad Avedøre Havnevej frem for spiller i dag en vigtig rolle i den kollektive trafik, ved at Hvidovrevej til Friheden station. Det giver en kort køretid binde Hovedstadsområdets byfingre sammen på tværs. og bedre fysiske muligheder for at etablere BRT uden Linjen giver således gode skiftemuligheder til S-tog og be- at skade bymiljøet, men betyde samtidig at nogle af de tjener en række tætte bolig- og erhvervsområder samt sto- eksisterende rejsende må gå længere eller benytte andre re uddannelsessteder.
    [Show full text]
  • Forecasts: Fact Or Fiction? Uncertainty and Inaccuracy in Transport Project Evaluation Nicolaisen, Morten Skou
    Aalborg Universitet Forecasts: Fact or Fiction? Uncertainty and Inaccuracy in Transport Project Evaluation Nicolaisen, Morten Skou Publication date: 2012 Document Version Accepted author manuscript, peer reviewed version Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Nicolaisen, M. S. (2012). Forecasts: Fact or Fiction? Uncertainty and Inaccuracy in Transport Project Evaluation. Department of Develpment and Planning, Aalborg University. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: December 25, 2020 Forecasts: Fact or Fiction? Uncertainty and Inaccuracy in Transport Project Evaluation Ph.D. Thesis by Morten Skou Nicolaisen Department of Development and Planning - Aalborg University December 2012 Til mine forældre Forecasts:
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter Transport- Og Bygningsministeriet
    Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 120 Offentligt Status for anlægs- og byggeprojekter Transport- og Bygningsministeriet 2. halvår 2015 Status for anlægs- og byggeprojekter Transport- og Bygningsministeriet 2. halvår 2015 Indhold 1. INDLEDNING ...................................................................................................... 8 2. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE .............................. 10 3. JERNBANER ....................................................................................................... 12 3.1 Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 14 3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ...................................................... 15 Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 15 VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 15 Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup .................................................. 16 Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 16 Niveaufri udfletning Ringsted Øst ....................................................................................................... 17 3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK ....................................................................................................
    [Show full text]
  • Grøn Trafik I Bycirklen V/ Marianne Thorsen Jordbærvangen 66 2765 Smørum VVM-Undersøgelse Af Ny Højklasset Vej I Frederikss
    Grøn Trafik i Bycirklen København v/ Marianne Thorsen Niels Juels Gade 13 Jordbærvangen 66 Postboks 9018 2765 Smørum 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 www.vd.dk 26. juni 2003 Journalnr. 020-012-A0501-1 Sagsbehandler Birgitte Henriksen VVM-undersøgelse af ny højklasset vej i Frederikssundfingeren [email protected] Grøn Trafik i Bycirklen har med brev af 31. december 2002 fremsendt be- mærkninger til VVM-redegørelsen vedrørende en ny højklasset vej i Frede- rikssundfingeren. I det omfattende høringssvar (66 sider og bilag) konkluderer Grøn Trafik, at VVM-rapporten (med underrapporter) har så væsentlige mangler, at den ikke er egnet som grundlag for en beslutning om valg af en ny trafikløsning for Frederikssundfingeren. Endvidere konkluderes, at VVM-rapporten ikke giver en så alsidig og grundig belysning, at den kan begrunde valg af én af de foreslåede løsninger på trafikproblemerne i Frederikssundfingeren. Derudover peger Grøn Trafik på løsningsmuligheder, som foreningen anfø- rer, er en motorvejsløsning overlegen i såvel trafikal som miljømæssig og samfundsmæssig henseende. Grøn Trafiks høringssvar er sammenfattet indledningsvis og derudover ud- dybet tematisk inden for følgende forhold: Trafik og trafiksikkerhed, barrie- reeffekt og friluftsliv, støj og luftforurening, samfundsøkonomiske bereg- ninger, naturværdier, forurening af jord, grundvand og vandløb, ressource- forbrug og affald samt 0++ løsningen. Grøn Trafik sammenfatter hørings- svaret i følgende punkter: a) ”Der er behov for en forbedring af trafikbetjeningen af Frederiks- sundsfingeren. b) En motorvej vil ifølge VVM-rapporten kun reducere problemerne på Frederikssundsvej kortvarigt. På 10 år vil trafikmængderne og - problemerne på vejen "alt andet lige" være stort set de samme som nu. c) En motorvejs"løsning" vil modarbejde en lang række danske og in- ternationale miljø-aftaler og -planer.
    [Show full text]