Erhvervsstyrelsen E-Mail: [email protected]
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Erhvervsstyrelsen E-mail: [email protected] Åbenrå 34 DK-1124 København K (+45) 3085 9000 [email protected] www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høring af forslag til Fingerplan 2019 Dato 19. marts 2019 Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for mulighe- den for at afgive høringssvar til høring af forslag til Fingerplan 2019. Generelle bemærkninger Hovedstadsregionen står over for en række udfordringer i fremtiden med en markant øget tilflytning, trængsel på vejene og klimaforan- dringerne, som bliver mere og mere mærkbare. Det centrale styrings- instrument til at løse disse udfordringer er gennem den fysiske plan- lægning, og med Fingerplanen har man et stærkt og formaliseret red- skab til at bruge den fysiske planlægning proaktivt i en regional skala. Det gælder både i forhold til erhvervsudviklingen, bosætningsmøn- stre, transportmønstre og livskvaliteten for alle borgere i hovedstads- regionen. Det er derfor vigtigt, at Fingerplanen, og derved rammerne for den fysiske planlægning og udvikling i Hovedstadsområdet, lø- bende revideres og tilpasses, samtidig med, at de oprindelige og sty- rende principper og grundtanker for Fingerplanen fastholdes. Fingerplanen skal sikre en afbalanceret vækst og udvikling i hele ho- vedstadsområdet og bidrage til at hindre segregering mellem byfing- rene og mellem center og periferi ved hjælp af en overordnet koordi- nering af byomdannelse, byvækst, brug af ledige arealer og hoved- stadsregionens infrastruktur. Dette fordrer en vision for hele hoved- stadsområdet, prioritering og mål for den overordnede planlægning, da et tyndt lag af ukoordinerede initiativer spredt over hele hoved- stadsregionen resulterer i spredt fægtning og ikke får den samlede til- sigtede effekt, i planfaglig forstand. Samtidig bør det også sikres, at det centrale København i Fingerplanens håndflade aflastes gennem en styrkelse af byfingrene. Bl.a. for at sikre blandede byer og imødegå 1 den igangværende tendens mod segregering af beboerne i hoved- stadsregionen. Heri ligger en af de store fremtidige udfordringer for Fingerplanen. En anden stor udfordring er den øgede trængsel langs og på tværs af byfingrene. Arkitektforeningen anerkender, at Erhvervsstyrelsen har inddraget de 34 kommuner i hovedstadsregionen, som udgør Fingerplanen i revisi- onsprocessen. Dette er vigtigt i forhold til at skabe legitimitet i revisi- onsprocessen og ejerskab for Fingerplanen. På kommunalt niveau vil der i den fysiske planlægning, i sagens natur, altid være divergerende ønsker, prioriteter og interesser, hvilket de 150 indsendte forslag fra hovedstadsregionens 34 kommuner også vidner om. Samlet set sav- ner Arkitektforeningen en samlet vision og begrundelser for imøde- kommelsen af de 80 forslag fra kommunerne, konsekvensberegninger af forslagene samt en redegørelse for, hvordan de samlet set under- støtter Fingerplanens principper og grundtanker. Arkitektforenin- gen mener, at ethvert ændringsforslag til Fingerplanen altid bør have som overordnet mål at planlægge for hele Hovedstadsregionens sam- lede interesser. Arkitektforeningen mener, at enhver revision af Fingerplanen skal underbygge ovenstående formål og derved fastholde principperne om stationsnærhed og hindre byspredning, samt underbygge den kollek- tive trafik. Arkitektforeningen mener, at det foreliggende revisions- forslag mangler helhedstænkning og en samlet vision og strategi for byudviklingen i hovedstadsregionen. De 80 imødekomne forslag ska- ber mere byspredning, underminer stationsnærhedsprincippet, og der mangler bæredygtige bud på hovedstadens samlede udvikling. Arkitektforeningen finder den grønne prioritering meget positiv og foreslår, at der indføres samme bytteprincip i forbindelse med etable- ring af nye byudviklingsområder, så det samlede bebyggede areal i hovedstadsregionen ikke øges, men koncentreres omkring stations- nærhedsprincippet. Bemærkninger til kapitel 3 – Det indre storbyområde (fin- gerbyens håndflade) Ad §6, stk. 1. nr. 2. Helt grundlæggende er Arkitektforeningen betænkelig ved at lempe på stationsnærhedsprincippet, ved at åbne op for at planlægge større, offentlige institutioner uden for de stationsnære områder. Dette er også tilfældet, selvom der forudsættes, at de vedrører institutioner, som betjener kommunens borgere. Stationsnærhedsprincippet er et bærende element i Fingerplanen og bør fastholdes, også selvom der sikres god offentlig transport til en nærliggende station. Ad §6m stk. 2. Arkitektforeningen mener grundlæggende, at stationsnærhedsprin- cippet bør fastholdes for større byfunktioner. Al erfaring viser, at når gangafstanden øges til det stationsnære område, øges tilbøjelighe- den til at fravælge den kollektive trafik ligeledes. Ad §6m stk. 3. Stationsnærhedsprincippet gør den kollektive transport mere attrak- tiv, og derved lettes trængslen på vejene, hvilket leder til et mere mil- jøvenligt samfund, samtidig med at fremkommeligheden øges. Arkitektforeningen bakker op om en forsøgsordning, der afgrænser stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-lin- jer. Det er dog vigtigt, at de pågældende standsningssteder er få og nøje udvalgt, så de ikke underminerer Fingerplanens stationsnær- hedsprincip. Desuden er det vigtigt, at forsøgsordningen bliver evalu- eret grundigt efterfølgende. Bemærkninger til kapitel 4 – Det ydre storbyområde (by- fingrene) Ad §11, stk. 1, nr. 2 Arkitektforeningen er betænkelig ved at lempe på stationsnærheds- princippet, ved at åbne op for at planlægge større, offentlige instituti- oner uden for de stationsnære områder. Dette er også tilfæl- det, selvom der forudsættes, at de vedrører institutioner som betjener kommunens borgere, med mindre helt særlige forhold gør sig gæl- dende, som fx i Hørsholm. Stationsnærhedsprincippet er et bærende element i Fingerplanen, som bør fastholdes, også selvom der sikres god offentlig transport til en nærliggende station. Bemærkninger til kapitel 5 – De grønne kiler Overordnet bemærkning til kapitel 5 om de grønne kiler: Klimaforan- dringerne og særligt øgede nedbørsmængder stiller krav til flere kli- masikringsanlæg. I den fremtidige planlægning for klimasikring er det oplagt at tænke de grønne kiler ind, da de i høj grad kan bidrage til klimasikringen. Ad §18, stk. 5. Med klimaforandringerne, herunder øget nedbør og større vand- mængder, er det oplagt, at de grønne kiler tænkes ind i en klimasik- ringssammenhæng, herunder i forhold til midlertidig deponering og/eller nedsivning af regnvand. Arkitektforeningen bakker op om forudsætningen om, at de i videst muligt omfang styrker natur og vil- kår for friluftsliv og gerne øger den rekreative værdi af de grønne ki- ler. Med venlig hilsen Lars Autrup Direktør Arkitektforeningen 21. marts 2019 Kommentarer til forslag til Fingerplan 2019 [email protected] Rådet for Bæredygtig Trafik har følgende kommentarer til forslaget til Fingerplan 2019. Stationsnærhedsprincippet Rådet for Bæredygtig Trafik finder det væsentligt at fastholde, og om muligt stramme reglerne, for stationsnærhedsprincippet. Herunder bør der generelt være et krav om et meget begrænset udbud af parkeringspladser for biler, bortset fra egentlig og dedikeret pendlerparkering, der kun må anvendes af folk, der transporter sig videre med kollektiv trafik. Der bør i Fingerplanen i tilknytning hertil indføres regler der gør, at de enkelte kommuner og ejendomsejere af staten kan pålægges at nedlægge parkeringspladser for biler, hvis det kan påvises at der er for mange parkeringspladser i områderne. Nye byudviklingsmuligheder Der bør derfor heller ikke åbnes op for at gøre det stationsnære kerneområde større omkring stationerne i Købstadsringen og i Høje Taastrup. Heller ikke mulighederne nævnt under §§ 6 og 12, stk. 1, nr. 2 om at kunne planlægge for større, offentlige institutioner uden for de stationsnære områder bør medtages. Såfremt de alligevel medtages, bør der strammes op omkring kravene til gode forbindelser med cykel og kollektiv transport til en nærliggende station og at der arbejdes med andre tiltag, der fremmer brugen af cykel og kollektiv transport, herunder et begrænset udbud af parkeringspladser. Det bør således ikke blot være noget der ”bør sikres”, men noget, der ”skal” laves. Både ordentlige cykelstier og en busbetjening af høj kvalitet som de nuværende ”A- busser” eller busser med BRT-standard. Altså både høj komfort og høj frekvens. Endelig bør det være et krav, at der også her er et særdeles begrænset udbud af parkeringspladser for biler. Nye stationsnære kerneområder omkring standsningssteder for BRT-linjer Som udgangspunkt bør der ikke udlægges stationsnære kerneområder ved standsningssteder for buslinjer, uanset kvaliteten af disse, som foreslået i § 6, stk. 3. Kun hvis en BRT-linje etableres som led i en vedtaget plan for senere omdannelse til en egentlig skinnebåren letbane bør der kunne udlægges stationsnære kerneområder ved standsningsstederne. 1 Det kan således heller ikke være som led i et forsøg, hvor der jo i givet fald vil kunne ske en udbygning af området, hvorefter busbetjeningen nedlægges eller betjeningen minimeres. Det er jo netop en af forskellene på letbaner og BRT-linjer, at en letbanes infrastruktur er fast, mens bussers infrastruktur nemt kan omdannes. Hvis det alligevel fastholdes, at der kan ske en udpegning af stationsnære kerneområder ved BRT-linjer, skal kravene til disse linjer strammes op, så det er en forudsætning, at der på hele BRT-linjens forløb er et eget tracé, en kort og direkte linjeføring til nærmeste station, og at der er en høj frekvens. Tilsvarende