Gør Som De Bedste! Tag Styringen På Beskæftigelsesområdet 3 Hvad Gør De Bedste?

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Gør Som De Bedste! Tag Styringen På Beskæftigelsesområdet 3 Hvad Gør De Bedste? Bekæmpelse af socialt bedrageri InspirationGør som detil bedste! enTag fælles styringen indsats på beskæftigelsesområdet Bekæmpelse af socialt bedrageri_A4_KN.indd 1 12/23/2011 11:08:37 AM januar 2013 Indholdsfortegnelse Hvad gør de bedste? 4 Afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsats 6 Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen 6 Fokus på hovedmotorvejen og sikker drift 8 Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen situation 10 Resultatorienteret kontakt med borgeren 12 Netværk og relationsdannelse med virksomhederne 14 Effektfuld virksomhedsrettet indsats 16 Systematisk viden om, hvad der virker 18 Effekt- og borgerfokus i visitationen til beskæftigelsestilbud 20 Mål skal bruges – i planlægning og styring 22 Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt forsørgede 24 Udvælgelse af kommuner med de bedste resultater 26 Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet 3 Hvad gør de bedste? Det er karakteristisk, at de bedste kommuner peger Deltagende kommuner med de bedste på den politiske handlekraft som afgørende. Når resultater på beskæftigelsesområdet: politikerne træffer de strategiske beslutninger og • Helsingør dermed tager medejerskab til indsatsen, giver det til­ • Hillerød lid og spillerum for den administrative ledelse til at • Holstebro tage de nødvendige dagligdags beslutninger for at • Rebild sikre en effektfuld indsats. Det tætte og konstruktive • Skanderborg samspil med den politiske ledelse fremhæves af de • Varde besøgte kommuner. Blandt de otte besøgte kommu­ • Vejle ner er det tydeligt, at de allerbedste også har det • Vordingborg tætteste samspil mellem den politiske og den admi­ nistrative ledelse. Se sidst i pjecen. Tilliden mellem den politiske og den administrative ledelse understøtter endvidere en øget villighed til at Beskæftigelsesområdet er præget af meget stor gen­ turde investere i beskæftigelsesindsatsen. Hvis nemsigtighed i forhold til indsatser og resultater. Den jobcentret kan dokumentere eller sandsynliggøre, at enkelte kommune har rig mulighed for at benchmar­ en investering vil give afkast, tør politikerne i disse ke og måle egen indsats op imod landets øvrige kommuner også investere det, der skal til – fordi de kommuner. Det er derfor også tydeligt, hvilke kom­ ved, der bliver fulgt op på og tilpasset i indsatsen, muner der leverer de bedste resultater. Derimod er hvis resultaterne udebliver. det mindre gennemsigtigt, hvad det rent faktisk er, de bedste kommuner gør for at opnå de gode resul­ I det hele taget er der i de bedste kommuner beslut­ tater. For at komme tættere på dette har KL i samar­ tet en meget bevidst strategi for indsatsen med et bejde med Deloitte Consulting gennemført en meget tydeligt fokus på effekter og resultater af afdækning af de afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsatsen. Med det tydelige resultat­ beskæftigelsesindsats gennem besøg i otte af de orienterede fokus hos såvel politikere som i jobcen­ kommuner, der på beskæftigelsesområdet leverer tret bliver det tydeligt, at beskæftigelsesområdet i nogle af de bedste resultater i landet. meget vidt omfang er styrbart. De politiske strategier og resultatfokuseringen styrer således kontakten På besøg i kommunerne med de bedste resultater med borgeren, og hvilke tilbud der igangsættes. står det hurtigt klart, at der er tale om organisationer Proceskrav er derfor kun i mindre grad styrende i de med en stærk politisk og administrativ ledelse, der bedste kommuner, da politikerne i stedet har taget formår at sætte ambitiøse mål og formulere et poli­ styringen med formuleringen af lokale strategier for tisk projekt for beskæftigelsesindsatsen. Et projekt, mødet med borgeren og resultatmål for indsatsen. der udstikker en tydelig retning. I en af de besøgte Det resultatorienterede fokus på indsatsen betyder, kommuner opleves dette fx ved, at alle interviewede at minimumsrettighederne for samtaler og aktivering – fra direktør over afdelingsleder til medarbejder – ikke spiller en afgørende rolle for styringen i de bed­ nærmest ordret bruger den samme beskrivelse af, ste kommuner. hvordan mødet med borgeren tænkes, uden at inter­ viewpersonerne kan pege på, hvor formuleringen er nedskrevet. Visionerne for kommunens handlemåde er her så grundigt forankret og formidlet, at medar­ bejderne ikke tænker over, hvor de stammer fra. 4 På besøgene i kommuner med de bedste resultater på I det følgende præsenteres hvert af de afgørende beskæftigelsesområdet har Deloitte identificeret 10 af­ elementer med angivelse af centrale spørgsmål, som gørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsats. den politiske ledelse bør stille til kommunens De afgørende elementer er alle kendetegnet ved, at beskæftigelsesindsats samt en konkret beskrivelse af kommunerne i vidt omfang tænker beskæftigelsesom­ indholdet i temaet og de centrale politiske beslut­ rådet som styrbart og har politikere og administrative ninger, der skal til for at understøtte implementering ledelser, som formår at udnytte dette styringsrum. De af de afgørende elementer. Beskrivelserne er end­ afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesind­ videre underbygget af konkrete eksempler fra de sats anviser ikke én rigtig løsning, men en række besøgte kommuner og kan dermed tjene til inspira­ temaer, som det er afgørende at tage politisk stilling tion for en stærkere politisk ledelse og daglig til i den lokale indsats. De 10 afgørende elementer er: administrativ styring af kommunernes beskæftigel­ sesindsats. • Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen • Fokus på hovedmotorvejen og sikker drift • Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen situation • Resultatorienteret kontakt med borgeren • Netværk og relationsdannelse med virksom­ hederne • Effektfuld virksomhedsrettet indsats • Systematisk viden og læring om, hvad der virker • Effekt­ og borgerfokus i visitationen til beskæfti­ gelsestilbud • Mål skal bruges – i planlægning og styring • Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt forsørgede Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet 5 Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen styrbart giver klart det bedste udgangspunkt Hvilken strategi har vi besluttet for beskæftigel- for en konstruktiv, fremadrettet og hand­ Eksempel på politisk sesindsatsen? lingsorienteret politisk dialog. vedtagne principper for indsatsen i Vejle: Har vi besluttet en klar prioritering af de mål- Politikerne skal gives mulighed for at sætte en • Individuel tilgang/diffe­ grupper og indsatser, vi finder afgørende for en resul tat orienteret og værdipolitisk dagsorden rentiering: Alle aktiviteter effektfuld beskæftigelsesindsats? på beskæftigelsesområdet, hvor der politisk og handlinger skal føre besluttes strategi og retning for beskæftigel­ mod selvforsørgelse. Har vi skabt et fælles tværgående politisk ejer- sesindsatsen. Den daglige ledelse sikrer derfor skab og commitment i kommunen til den beslut- gennemsigtighed om resultater og udarbej­ • Fokus på resultater: Selve tede strategi for beskæftigelsesindsatsen? der politiske beslutningsoplæg, der giver meningen med indsatsen mulighed for reel politisk drøftelse og stilling­ er, at borgeren hurtigst Er samarbejdet mellem politikere og administra- tagen. Herved sikres en politisk opbakning og muligt bliver selvforsør­ tiv ledelse af beskæftigelsesområdet præget af tillid til den daglige ledelse af beskæftigelses­ gende. gennemsigtighed og en tillid, hvor politikerne området, der giver rum for en offensiv og tør investere i en effektiv beskæftigelsesindsats? løbende tilpasning af indsatsen. • Tydelighed, synlighed og inddragelse: Vi giver valg­ Den politiske ledelse efterspørger muligheder inden for af­ I kommunerne med de bedste resultater skabes det politiske beslutningspunkter stukne rammer, der alle politiske ejerskab først og fremmest af politikere, der Udvalgsdagsordener skal altid indeholde peger mod job og uddan­ stiller krav til deres forvaltning og administrative beslutningspunkter, der er beskæftigelsespo­ nelse. ledelse af beskæftigelsesområdet. Den politiske og litisk vægtige og afgørende for den retning, administrative ledelse arbejder tæt sammen om at beskæftigelsesindsatsen skal tage. Dette • Beskæftigelsesindsatsen sikre politikerne mulighed for at tage politisk ejer­ gælder fx værdipolitiske spørgsmål om til­ skal tænkes sammen med skab til beskæftigelsesindsatsen. gangen til borgeren, strategiske drøftelser af andre indsatser: Vi er op­ de arbejdsmarkedspolitiske sigtelinjer samt mærksomme på, hvilke Beskæftigelsesområdet betragtes som fuldt styrbart igangsætning/nedlukning af konkrete indsat­ udfordringer borgeren – både indsatsmæssigt og økonomisk – i modsæt­ ser. Politikerne skal således understøttes i at har, som hindrer selvfor­ ning til kommuner, hvor politikerne opfatter beskæf­ udstikke retningen og træffe beslutninger sørgelse, og tager hånd tigelsesindsatsen som primært styret af centrale reg­ vedrørende udviklingen af området. om disse i den rigtige ler og konjunkturer. At betragte området som rækkefølge. MEN vi ved også, at man ikke behø­ ver at være tip top for at tage et job! Den fulde indstilling og andre “Der skal skabes en reel dags­ lignende eksempler kan findes på orden, hvor punkterne på www.kl.dk/goersomdebedste møderne er sat på til beslut­ ning. Politikerne skal vide, at de kan gøre noget, og de skal vide, hvad de har valgt.” Michael Petterson, arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune 6 Det politiske ejerskab understøttes i Vejle ved, at der bejder sammen med fagkoordinatorer fra hvert team altid er beslutningspunkter på udvalgsdagsordenen.
Recommended publications
  • Oversigt Over Retskredsnumre
    Oversigt over retskredsnumre I forbindelse med retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes retskredsenes numre. Retskredsnummeret er det samme som myndighedskoden på www.tinglysning.dk. De nye retskredsnumre er følgende: Retskreds nr. 1 – Retten i Hjørring Retskreds nr. 2 – Retten i Aalborg Retskreds nr. 3 – Retten i Randers Retskreds nr. 4 – Retten i Aarhus Retskreds nr. 5 – Retten i Viborg Retskreds nr. 6 – Retten i Holstebro Retskreds nr. 7 – Retten i Herning Retskreds nr. 8 – Retten i Horsens Retskreds nr. 9 – Retten i Kolding Retskreds nr. 10 – Retten i Esbjerg Retskreds nr. 11 – Retten i Sønderborg Retskreds nr. 12 – Retten i Odense Retskreds nr. 13 – Retten i Svendborg Retskreds nr. 14 – Retten i Nykøbing Falster Retskreds nr. 15 – Retten i Næstved Retskreds nr. 16 – Retten i Holbæk Retskreds nr. 17 – Retten i Roskilde Retskreds nr. 18 – Retten i Hillerød Retskreds nr. 19 – Retten i Helsingør Retskreds nr. 20 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 21 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 22 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 23 – Københavns Byret Retskreds nr. 24 – Retten på Bornholm Indtil 1. januar 2007 havde retskredsene følende numre: Retskreds nr. 1 – Københavns Byret Retskreds nr. 2 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 3 – Retten i Gentofte Retskreds nr. 4 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 5 – Retten i Gladsaxe Retskreds nr. 6 – Retten i Ballerup Retskreds nr. 7 – Retten i Hvidovre Retskreds nr. 8 – Retten i Rødovre Retskreds nr. 9 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 10 – Retten i Brøndbyerne Retskreds nr. 11 – Retten i Taastrup Retskreds nr. 12 – Retten i Tårnby Retskreds nr. 13 – Retten i Helsingør Retskreds nr.
    [Show full text]
  • TROELS CARLSEN Born in Denmark, 1973 Lives and Works in Copenhagen, Denmark
    TROELS CARLSEN Born in Denmark, 1973 Lives and works in Copenhagen, Denmark SELECTED SOLO EXHIBITIONS 2019 Reverie, Eighteen, Copenhagen, Denmark 2018 ATLAS, Galerie Jarmuschek+Partner, Berlin, Germany 2017 The Colossal Language, (Special Project), CHART, Charlottenborg, Copenhagen, Denmark From The Well of Components, Politikens Forhal, Copenhagen, Denmark Otherworld, Eighteen, Copenhagen, Denmark 2016 Don’t You Know You’re Life Itself, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2015 Guilty Pleasure - Studies by Troels Carlsen, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark Insight & Illusion (retrospective), Museum Krydsfelt, Skive, Denmark The Remains of Disappearance, Fondazione Aldega, Amelia, Italy 2014 The Ten Thousand Things, Y Gallery, New York, US 2013 Mute Appeal, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2012 Sipping From the Mirror, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2011 My Life Has It, Galleria Valle Ortí, Valencia, Spain Fate Takes A Hand, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2010 Man You All, Galerie Jarmuschek+Partner, Berlin, Germany Eighteen · Slagtehusgade 18c 1711 Copenhagen V. Denmark. www.eighteen.gallery · [email protected] 2009 Volta NY, solo w. V1 Gallery, New York, US 2008 At Most Sphere, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2006 Ape Savant, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2003 So Why So Sad, Gallery Chips, Copenhagen, Denmark 2002 Troels Carlsen Solo, Revolver Gallery, Copenhagen, Denmark SELECTED GROUP EXHIBITIONS 2019 The Birds, CHART Art Fair with V1 Gallery, Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen, Denmark 2017 Horses, V1 Gallery, Copenhagen Denmark 2015 V1 Gallery at Art Herning 2015, Herning, Denmark 2014 Paper, Munch Gallery, New York, US V1 Gallery at VOLTA10, Basel, Switzerland My Treasure - Art in private collections, Holstebro Museum of art, Holstebro, Denmark Et Brask Spark, Works from an art collection by art collector Jens Peter Brask, Munkeruphus Museum, Denmark Django, Franz Pedersen Gallery, Horsens, Denmark PARC, w.
    [Show full text]
  • Sæsonfordelt Medaljertagere Gennem Tiden
    24. juni 2021 Sæsonfordelt medaljetagere Herre GULD SØLV BRONZE 2020-2021 Aalborg Håndbold Bjerringbro-Silkeborg GOG 2019-2020 * Aalborg Håndbold GOG TTH Holstebro 2018-2019 Aalborg Håndbold GOG Skjern Håndbold 2017-2018 Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg GOG Håndbold 2016-2017 Aalborg Håndbold Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg 2015-2016 Bjerringbro-Silkeborg Team Tvis Holstebro GOG Håndbold 2014-2015 KIF Kolding København Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg 2013-2014 KIF Kolding København Aalborg Håndbold Team Tvis Holstebro 2012-2013 Aalborg Håndbold KIF Kolding Skjern Håndbold 2011-2012 AG København Bjerringbro-Silkeborg Team Tvis Holstebro 2010-2011 AG København Bjerringbro-Silkeborg Skjern Håndbold 2009-2010 Aab Håndbold KIF Kolding Bjerringbro-Silkeborg 2008-2009 KIF Kolding FCK Håndbold Team Tvis Holstebro 2007-2008 FCK Håndbold GOG Svendborg TGI Århus GF 2006-2007 GOG Svendborg TGI Viborg HK FCK København 2005-2006 KIF Kolding GOG Svendborg TGI Skjern Håndbold 2004-2005 KIF Kolding Århus GF GOG Håndbold 2003-2004 G.O.G. KIF Kolding Aab Håndbold 2002-2003 KIF Kolding Skjern Håndbold GOG Håndbold 2001-2002 KIF Kolding Bjerringbro FH GOG Håndbold 2000-2001 KIF Kolding G.O.G. F.I.F. 1999-2000 G.O.G. Virum-Sorgenfri HK Viborg HK 1998-1999 Skjern Håndbold Kolding IF F.I.F. 1997-1998 G.O.G. Team Esbjerg Virum-Sorgenfri HK 1996-1997 Virum-Sorgenfri HK Ajax København Kolding IF 1995-1996 G.O.G. Virum-Sorgenfri HK Kolding IF 1994-1995 G.O.G. Kolding IF Ajax København 1993-1994 Kolding IF G.O.G. V.R.I. 1992-1993 Kolding IF G.O.G.
    [Show full text]
  • Helsingør Kommunes Jobcenterindbliksrapport for November 2020
    Helsingør kommunes Jobcenterindbliksrapport for November 2020 INDHOLD 1. Overblik 2. Borgere på offentlig forsørgelse 3. Tidlig indsats 4. Indsats for langvarige ydelsesmodtagere 5. Skærpet tilsyn det seneste år INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og giver et indblik i kommunens resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet samt kommunens status i forhold til skærpet tilsyn. Rapporten viser kommunens resultater på beskæftigelsesområdet ved at vise kommunens faktiske og forventede andel og antal offentligt forsørgede. Rapporten viser også, i hvilket omfang kommunens ydelsesmodtagere har modtaget en tidlig indsats, og i hvilket omfang langvarige ydelsesmodtagere har modtaget en indsats i form af samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud i løbet af det seneste år. Rapporten er en del af udmøntningen af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. januar 2020. Med aftalen får kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge omfang og timing af den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Den øgede frihed følges af en styrket monitorering og opfølgning på kommunernes indsats for at sikre, at ingen kommuner efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere perioder. Rapporten opdateres månedligt med nye data for samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Tallene der vedrører kommunens resultater opdateres halvårligt. Bemærk, at data kan påvirkes af efterregistreringer mv indtil 3 måneder efter observationsmåneden. COVID-19's betydning for Jobcenterindbliksrapporten Jobcenterindbliksrapporten skal læses i lyset af, at beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet fra den 12. marts 2020 frem til den 27. maj 2020, som følge af COVID-19. Konkret har COVID-19 medført, at der er blevet foretaget følgende tilpasninger af rapporten: 1) Tidlig indsats er midlertidig udgået af rapporten.
    [Show full text]
  • Weekendkã¸Rsel Red D. 26-10-20.Xlsx
    Oversigt og priser over tur/retur-rejser Ebeltoft Grenaa ↔ Randers 65.- Esbjerg ↔ Herning 75.- Esbjerg ↔ Middelfart Odense Svendborg 150.- Esbjerg ↔ Sønderborg 100.- Esbjerg ↔ Viborg 100.- Esbjerg ↔ Aalborg 150.- Esbjerg ↔ Aarhus 125.- Frederikshavn ↔ Aarhus 125.- Herning ↔ Esbjerg 75.- Herning ↔ Aalborg 100.- Herning ↔ Aarhus 75.- Hjørring ↔ Aarhus 125.- Holstebro Herning ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 150.- Holstebro ↔ Randers 100.- Holstebro ↔ Vejle 75.- Holstebro Skive ↔ Aalborg 100.- Holstebro ↔ Aarhus 100.- Holstebro Herning ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 150.- Horsens Vejle ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 125.- Horsens Vejle ↔ Haderslev Aabenraa Sønderborg 125.- Odense ↔ Vojens Toftlund Løgumkloster Tønder 150.- Randers ↔ Grenaa Ebeltoft 65.- Randers ↔ Herning 100.- Randers ↔ Holstebro 100.- Randers ↔ Silkeborg 65.- Randers ↔ Skive 75.- Randers ↔ Grenaa Ebeltoft 65.- Randers ↔ Herning 100- Randers ↔ Holstebro 100- Randers ↔ Silkeborg 65.- Randers ↔ Skive 75.- Ringkøbing ↔ Aarhus 100.- Skive ↔ Aarhus 100.- Svendborg Odense Middelfart ↔ Aarhus 150.- Svendborg Odense Middelfart ↔ Esbjerg 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Skanderborg Aarhus 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Herning Holstebro 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Horsens Vejle 125.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Silkeborg Viborg 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Randers Hobro Aalborg 225.- Thisted Nykøbing M ↔ Aarhus 125.- Tønder Løgumkloster Toftlund Vojens ↔ Odense 150.- Tønder Løgumkloster
    [Show full text]
  • Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse I Intern Medicin:Reumatologi
    UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I INTERN MEDICIN:REUMATOLOGI Hoveduddannelsesforløb: Medicinsk/Reumatologisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Reumatologisk afdeling, Århus Sygehus Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 1 - INDHOLD • ndledning • Uddannelsesforløbet • Obligatoriske kurser • Beskrivelse af ansættelsesstederne • Kompetenceudvikling o Kompetenceudviklingsliste • Læringsstrategier • Evalueringsstrategier • Vejledning i den lægelige videreuddannelse • Evaluering af den lægelige videreuddannelse • Kontaktadresser Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 2 - INDLEDNING Intern medicin:reumatologi varetager forebyggelse, undersøgelse, behandling og forsk- ning vedrørende inflammatoriske, autoimmune, metaboliske, degenerative og belast- ningsbetingede sygdomme, der afficerer led, muskler, ryg og knogler. De inflammatori- ske led- og bindevævssygdomme afficerer ofte flere organsystemer og kan være livstru- ende. Inflammatoriske og degenerative ledsygdomme samt degenerative rygsygdomme er kvantitativt dominerende. Specialet varetager genoptræning og rehabilitering af egne patienter. En stor del af de reumatologiske patienter behandles i ambulant regi eller i speciallæge- praksis. En mindre del af patienterne behandles under indlæggelse i sengeafdeling eller i daghospital. Som led i behandlingen er der en stor kontaktflade til andre specialer og faggrupper. I Region Nord er der reumatologiske afdelinger i Region Nordjylland og Region Midtjyl- land. De reumatologiske afdelinger på Ålborg Sygehus,
    [Show full text]
  • Vindmølleworkshop
    VINDMØLLEWORKSHOP Program for dagen Kl. 9. 30 Registrering og morgenkaffe Kl. 10.00 Velkommen ved Kontorchef Niels Bjørkbom, Naturstyrelsen Introduktion til dagen v/ Kåre Albrechtsen og Janne Christensen, Naturstyrelsen Kl. 10.10 Orientering om status på vindmølleområdet Introduktion til Energinet.dk v/ Kundechef Nicolaj Nørregaard Petersen Orientering fra Energistyrelsen v/ Kontorchef Hanne Windermuller Energiaftale om udbygning med vindmøller på land og på havet Resultatet af høringen af screening af de kystnære vindmøller Evaluering af VE‐lovens 4 ordninger og hvilke tiltag der forventes iværksat. Orientering fra Naturstyrelsen v/ Kontorchef Niels Bjørkbom Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning Hvilke tiltag der forventes iværksat Ny vejledning om husstandsvindmøller Orientering fra Miljøstyrelsen v/ Jesper Mogensen Nye støjregler og ny vejledning om støj fra vindmøller Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.30 TEMA Information – nye måder – nye ideer Hvordan sikre vi i fællesskab en effektiv og hensigtsmæssig formidling af behovet for opsætning af vindmøller til borgere og det øvrige samfund? F.eks. hvad er: Rammerne for information? Behovet for information? Statens rolle herunder Vindmøllerejseholdets og Energinet.dk’s roller? Kommunernes rolle? Orientering om anbefalinger om informationsindsats fra arbejdsgruppen v/ Mette Krag, Naturstyrelsen Oplæg om de forslag til informations aktiviteter, som forventes igangsat på nuværende tidspunkt v/ Kirsten Vest og Lia Kaufmann fra Vindmøllerejseholdet og Henrik Kamp Justesen
    [Show full text]
  • Midwest Jutland Your Next Step
    MIDWEST JUTLAND YOUR NEXT STEP #THINKDENMARK #THINKMIDWESTJUTLAND 02 • MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP AALBORG YOUR FUTURE - THINK KARUP MIDWEST JUTLAND MIDWEST JUTLAND AARHUS Midwest Jutland holds all the elements you and your family needs for a fulfilling and comfortable life. Midwest Jutland comprises 7 municipalities: Ikast-Brande, BILLUND COPENHAGEN Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig, Struer & Skive. We have excellent infrastructure with more than 10.000 km of road in total, 101 km motorway and 36 DISTANCES FROM expressways. MIDWEST JUTLAND We have a lot of interesting and highly specialized companies producing a wide BY CAR range of products and services. With more than 45.000 companies, the area is a very Copenhagen 3h 30min Hamburg 4 hours attractive and diverse career destination. BY PLANE At the same time we have lots of space in our varied nature, good infrastructure and Copenhagen 50 min a safe and well-developed environment for a high quality life for you and your family. Amsterdam 1h 5min London 1h 35min We have everything from primary school to university. We also have an international primary school and an international baccalaureate school. HAMBURG 333.130 5.756.000 44.000 INHABITANTS IN SQUARE METERS OF COMPANIES RANGING MIDWEST JUTLAND FOREST, NATURE, FROM 1 TO 2.000 - AND COUNTING WATER AND CITIES EMPLOYEES 04 • MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP • 05 BUSINESS & JOBS ADVANCED MANUFACTURING FOOD & AGRICULTURE The production companies in the area are the The area has a strong food cluster and is known Midwest Jutland can offer jobs within many competitive industries that are in primary driver for the growth and high employ- as a leading food manufacturing area, where constant development and incorporate cutting edge technology and innovation.
    [Show full text]
  • Pre-Feasibility Study for a Danish-German Hydrogen Network
    Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap. Pre-feasibility Study for a Danish-German Hydrogen Network April 2021 Table of content 1. Aim of the study 3 2. Executive summary 4 Key messages of the study 7 Who we are 8 3. An emerging hydrogen market in the EU 9 4. Hydrogen and PtX in Denmark 11 Danish export potential 13 5. Hydrogen in Germany 15 Renewable hydrogen demand potential in Germany 15 Feedstock/Chemical use of hydrogen 17 Transport sector 18 Heating Demand & Energy Sector 18 Import of Hydrogen to Germany 19 Hydrogen infrastructure planning in Germany 20 6. Technical aspects of hydrogen transport via pipeline 22 Main assumptions for the technical analysis 23 Re-use of the existing pipeline system 23 Capacity of a hydrogen pipeline and velocity of the hydrogen flow 23 Compression of hydrogen 24 7. Technical analysis 25 Transport capacities 27 Esbjerg-Heidenau (Hamburg area) 27 Holstebro-Heidenau (Hamburg area) 30 Indicative costs 31 Comparison to other means of hydrogen transport 33 8. Conclusion 35 9. Future work and dialogue with the market 37 10. References 38 Appendix 1: Assumptions for the design of the network 40 Appendix 2: Assumptions for calculation of costs 41 Hydrogen will play a key role in the future European energy system ensuring that the EU reaches carbon neutrality by 1. Aim of 2050. In 2020, the EU Commission and several EU member states presented dedicated hydrogen strategies with ambitious the study targets for renewable hydrogen production and deployment.
    [Show full text]
  • 416 Infanterie-Divis
    110 416. INFANTERIE-DIVISION - UNIT HISTORY DATE LOCATION ACTIVITY CHAIN OF COMMAND 1941/12/23 Hannover, Wehrkreis XI Activation of Stab 416.ID C.O.: Gen.Maj. Karl von Dewitz gen. von Krebs, mFb., 1941/12/23-1941/12/30 (Kdr. of Div.Nr. 191, the record- keeping unit of the 416.ID) Subordinate to: Wehrkreiskommando XI, 1941/12/23-1941/12/29 1941/12/24 Braunschweig Formation with Landesschuetzen-Einheiten and replacements of Wehrkreis II, IX, X, XI Befehlshaber der deutschen Truppen in Daenemark, 1941/12/30-1943/11/22 C.O.: Gen.Lt. Hans Brabaender, 1941/12/30-1943/06/01 1942/01/03 Silkeborg, Oksbol, Denmark Transfer of Stab 416.ID, relief of the 218.ID 1942/01/08 Jutland Transfer of division units 1942/01/14 Silkeborg, Kolding, Viborg, Varde, Construction of coastal and land fortifications, Esbjerg, Aalborg, Thisted, Hurup, coastal defense, regrouping, Holstebro, Frederikshavn, Vem security, training 1943/01/01- Silkeborg, Aalborg, Brovst, Coastal defense, security, Gen.Lt. Werner Huehner, 1943/06/01-1943/07/01 1943/12/31 Thisted, Lemvig, Varde, regrouping, training Gen.Lt. Kurt Pflieger, 1943/06/21 Esbjerg, Fredericia, Viborg Subordinate to: Wehrmachtbefehlshaber Daenemark, 1943/11/26-1944/10/04 Records of the 416.ID are reproduced on roll 2209 of NARS Microfilm Publication T315 and are described following the unit history. Although no records of this division dated later than 1943/12/31 were available in the National Archives, situation maps of Lage Norwegen und Daenemark and West show: 1944/01/01 North Jutland Coastal defense, security, training 1944/10/05 Aalborg to the West Transfer Heeresgruppe D, 1944/10/05-1944/10/10 1944/10/10 Meurich, Saarburg, Germany Defensive operations AOK 1 (HGr.
    [Show full text]
  • Betjening Af Hjallese Station Indtil Åbningen Af Det Nye Odense Universitetshospital
    Betjening af Hjallese Station indtil åbningen af det nye Odense Universitetshospital Tillægskontrakt 2 2 | Tillægskontrakt 2 Indhold 1. Kontraktgrundlag...........................................................................................................................4 1.1. Tillægskontraktens status i forhold til Kontrakten ................................................................4 2. Baggrund .......................................................................................................................................4 3. Ændring af Kontraktens bestemmelser.........................................................................................4 4. Økonomi........................................................................................................................................7 5. Tid..................................................................................................................................................7 5.1. Ikrafttræden ...........................................................................................................................7 5.2. Ophør.....................................................................................................................................7 6. Øvrige vilkår ..................................................................................................................................7 7. Underskrifter .................................................................................................................................9
    [Show full text]
  • Vigende Indtægter – Hvad Gør Vi ?
    Vigende indtægter – hvad gør vi ? Fakta: - Salg i busser er gået tilbage med gennemsnitlig 4 % fra 2008 til 2009 - Store forskelle mellem selskaberne hvorfor ? - Samlet er indtægterne gået ca. 1% tilbage Årsager: - Landsdækkende tendens - Strukturelle forhold (ændret alderssammensætning og pendlermønstre o.s.v.) - Kvaliteten af grundprodukt (rettidighed, information, omdømme) Handlinger: Den korte bane: - Månedlig opfølgning, flere tællinger – fakta - Mere billetkontrol - Billetterer chaufførerne effektivt ? -Fælles motivation -vi lever af betalende kunder - Fortæl de gode historier -Andet ? Den lange bane: - Ingen trylleformular, et langt sejt træk med brug af effektive virkemidler med opbakning fra alle interessenter - Gennemfør Midttrafiks strategiplan- disciplineret Benchmarking •Et ledelsesværktøj •Systematisk måling og evaluering af egne resultater og processer i forhold til førende virksomheders resultater og processer, for her igennem at kunne forbedre egne resultater og processer •Man sammenligner sig med nogle, der gør det godt, for at lære af dem. Benchmarking af bybuskommuner Overordnet kriterier -Over 20.000 indbyggere i byen -Reel bybuskørsel Deltagende byer: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg og Århus Udenfor Region Midtjylland: Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle Indsamlet data om: • Demografi og geografi Indbygger, areal, befolkningens sammensætning, bilejerskab, indkomstsammensætning • Data om bustransport Køreplantimer, passagertal, antal ruter, antal kontraktbusser,
    [Show full text]