Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse I Intern Medicin:Reumatologi

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse I Intern Medicin:Reumatologi UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I INTERN MEDICIN:REUMATOLOGI Hoveduddannelsesforløb: Medicinsk/Reumatologisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Reumatologisk afdeling, Århus Sygehus Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 1 - INDHOLD • ndledning • Uddannelsesforløbet • Obligatoriske kurser • Beskrivelse af ansættelsesstederne • Kompetenceudvikling o Kompetenceudviklingsliste • Læringsstrategier • Evalueringsstrategier • Vejledning i den lægelige videreuddannelse • Evaluering af den lægelige videreuddannelse • Kontaktadresser Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 2 - INDLEDNING Intern medicin:reumatologi varetager forebyggelse, undersøgelse, behandling og forsk- ning vedrørende inflammatoriske, autoimmune, metaboliske, degenerative og belast- ningsbetingede sygdomme, der afficerer led, muskler, ryg og knogler. De inflammatori- ske led- og bindevævssygdomme afficerer ofte flere organsystemer og kan være livstru- ende. Inflammatoriske og degenerative ledsygdomme samt degenerative rygsygdomme er kvantitativt dominerende. Specialet varetager genoptræning og rehabilitering af egne patienter. En stor del af de reumatologiske patienter behandles i ambulant regi eller i speciallæge- praksis. En mindre del af patienterne behandles under indlæggelse i sengeafdeling eller i daghospital. Som led i behandlingen er der en stor kontaktflade til andre specialer og faggrupper. I Region Nord er der reumatologiske afdelinger i Region Nordjylland og Region Midtjyl- land. De reumatologiske afdelinger på Ålborg Sygehus, Regionshospitalet Viborg og År- hus Sygehus er organiseret som selvstændige afdelinger. På Hjørring Sygehus og Regi- onshospitalet Holstebro er reumatologisk afsnit organisatorisk lagt ind under medicinsk afdeling, men fungerer som særskilte enheder. På Regionshospitalet Silkeborg og Regi- onshospitalet Randers er reumatologien en integreret del af medicinsk afdeling. Reuma- tologisk afdeling, Århus Sygehus har specialiseret funktion og modtager landsdelspatien- ter. Center for Rygmarvskadede, Regionshospitalet Viborg er en del af reumatologisk af- deling. Paraplegifunktionen har specialiseret funktion for patienter med rygmarvsskade. Med henblik på mere detaljeret beskrivelse af afdelingerne henvises til afdelingernes hjemmesider fx via: www.sundhed.dk Dansk Reumatologisk Selskabs Hjemmeside www.danskreumatologiskselskab.dk Alle uddannelsesforløb er planlagt som en kombination mellem afdelinger med hoved- funktion i reumatologi og afdeling med specialiseret funktion i reumatologi. Det overordnede formål med hoveduddannelsesforløbet er, at den uddannelsessøgende opnår kompetencer i hele det internmedicinske speciale og specielt indenfor det reuma- tologiske speciale. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin:reumatologi findes på følgen- de hjemmesider: Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk Dansk reumatologisk Selskab http://www.danskreumatologiskselskab.dk Videreuddannelsen i Region Nord http://www.videreuddannelsen-nord.dk Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer (2007) findes på følgende hjemmesider: Sundhedsstyrelsen http://www.sst.dk Dansk Selskab for Intern Medicin http://www.dsim.dk hvor der også findes Hjælpeskemaer og Logbog (2008) Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 3 - PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØB I INTERN:MEDICIN:REUMATOLOGI Uddannelsesforløbene i Region Nord er opbygget efter to forskellige modeller. Uddannelsesforløbene med stamafdeling på de reumatologiske afdelinger/afsnit i Hjør- ring, Ålborg, Holstebro og Viborg har følgende opbygning, hvor hver blok omfatter 15 måneders ansættelse: Blok I Blok II Blok III Blok IV Hovedfunktion Hovedfunktion Specialiseret Hovedfunktion reumatologi intern medicin funktion reumatologi reumatologi Uddannelsesforløbene med stamafdeling på de medicinsk/reumatologiske afdelinger på Regionshospitalerne i Randers og Silkeborg har følgende opbygning, hvor hver blok om- fatter 20 måneders ansættelse: Blok I Blok II Blok III Hovedfunktion- Specialiseret funktion reuma- Hovedfunktion- reumatologi og intern medicin tologi reumatologi og intern medicin OBLIGATORISKE KURSER I løbet af hoveduddannelsesforløbet skal flere obligatoriske kurser gennemføres. Tidspunkt for gennemførelse og godkendelse: se skema nedenfor Tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser i hoveduddannelsen er: 1. Kursus i ledelse, administration og samarbejde (LAS II og LAS III): L$gen i videreuddannelse skal selv sørge for tilmelding til disse kurser via hjemmeside for kursusudbyder, som for LASII er videreuddannelsessekretariatet i videreuddannelses- region Nord, for LASIII er Sundhedsstyrelsen. Her vil være beskrivelse af kurserne. 2. Fællesmedicinske kurser (i alt 14 dage): 1. Rationel klinisk beslutningsteori (2 dage) 2. Rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese (2 dage) 3. Psykiatri og neurologi for internmedicinere 42 dage) 4. Den ældre patient (2 dage) 5. Akut medicin og intensiv medicin (4 dage) 6. Onkologi for internmedicinere (2 dage) Lægen i videreuddannelse vil automatisk få tildelt kursusplan for disse kurser, via Dansk Selskab for Intern medicin (www.DSIM.dk ), med ca. 2 kurser per år; se skema for for- deling nedenfor. 3. Reumatologiske specialespecifikke kurser (i alt 20 dage) 1. delkursus. Varighed 4 dage. Et praktisk orienteret kursus med bl.a. global ledundersøgelse, ekstremitets- og rygundersøgelse. 2. delkursus. Varighed 4 dage. Inflammatorisk reumatologi og non-inflammatorisk reumatologi. 3. delkursus. Varighed 4 dage. Non-inflammatorisk reumatologi, rygsygdomme, rehabilitering og socialme- dicin. 4. delkursus. Varighed 4 dage. Inflammatorisk reumatologi, rehabilitering og socialmedicin. 5. delkursus. Varighed 4 dage. Blandet reumatologi Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 4 - L$gen i videreuddannelse vil automatisk få tildelt kursusplan for disse kurser, via Dansk Reumatologisk Selskab. Forskningstræningsmodul Som anført i målbeskrivelsen er dette obligatorisk for alle, der ikke har Ph.D eller dispu- tats. Sidstnævnte skal søge dispensationsgodkendelse i videreuddannelsessekretariatet. Der laves plan for forskningsmodulet sammen med vejleder i forbindelse med udarbej- delse af uddannelsesplan for 1. blok, og der tildeles forskningsvejleder. Planen indsendes til og godkendes af specialets PKL. Forskningstræningsmodulet består af 10 kursusdage og udfærdigelse af projekt. Til hjælp til udfærdigelse af projekt er der 10 arbejdsdage. Forskningstræningskurserne I og II og de tre kursusdage tilstræbes afholdt under Blok I. Sammenskrivning og evaluering tilstræbes afholdt under ansættelse på hhv. Blok III (Randers/Silkeborg) eller Blok IV, men kan foregå på Århus Sygehus (hhv. Blok II eller Blok III). Det er den yngre læge selv, der skal sørge for tilmelding og gennemførelse på det fast- satte tidspunkt. Projektet færdiggøres og fremlægges enten på Blok III eller Blok IV efter aftale i planen. Afhængigt af modulets og projektets karakter kan aktiviteten ligge i sam- lede afgrænsede perioder, eller være fordelt ud over en længere del af hoveduddannel- sen. Projektet bør tage udgangspunkt i det kliniske arbejde. Der kan være tale om udarbej- delse af instruks. • litteratursøgning med henblik på opdatering af viden på specialespecifikt områ- de/review • udarbejdelse af projektbeskrivelse som baggrund for et senere projekt • validering og implementering i klinikken af laboratoriemetoder • andre relevante emner efter godkendelse af den postgraduate kliniske lektor Projektet skal afrapporteres skriftligt omfattende mindst 2 og højst 5 sider, i en form der indbefatter introduktion, metodebeskrivelse, resultater, diskussion og referencer. Rap- porten skal gøres tilgængelig på afdelingens webside. Der henvises til den fulde beskrivelse på det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside: www.videreuddannelsen-nord.dk Uddannelsesprogram Holstebro-Århus-Holstebro 2010 - 5 - Blok I Blok II Blok III Blok IV Reumatologisk afsnit Medicinsk afdeling Reumatologisk afdeling Reumatologisk afsnit Regionshospital Regionshospital rhus Sygehus Regionshospital Holstebro Holstebro Holstebro Beskrivelse af ansættelsesstederne i hoveduddannelsesforløbet Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest er en organisatorisk og administrativ samling af de medicinske afdelinger på Regionshospitalerne i Holstebro, Herning og Ringkøbing. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Afdelingen har optageområde på ca. 280.000 indbyggere. Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro (RHL) har specialefunktion i hæmatologi, lungemedicin & allergologi, nefrologi incl. dialyse og reumatologi. Inden for alle specialer er der hoveduddannelsesforløb ligesom der er delforløb med hoveduddannelseslæger i arbejdsmedicin (lungemedicin og reumatologi) og i almen medicin. Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning har specialefunktion i kardiologi, endokri- nologi, infektionsmedicin og medicinsk gastroenterologi og har hoveduddannelsesforløb i specialerne. Læs mere på: www.vest.rm.dk Medicinsk afdeling, RHL generelt, samarbejdspartnere Medicinsk afdeling, RHL har 66 stationære senge fordelt med: 3 reumatologi, 8 kardiolo- gi, 13 hæmatologi, 22 lungemedicin/allergologi, 20 nefrologi/endokrinologi og 33 dialyse pladser. Hvert speciale har dagafsnit hvor der ses et bredt udsnit af specialets patientgrupper. Der er ca 42.500 ambulante besøg årligt. Afdelingen har følgende speciallæger: reumatologi 3 overlæger
Recommended publications
  • Oversigt Over Retskredsnumre
    Oversigt over retskredsnumre I forbindelse med retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes retskredsenes numre. Retskredsnummeret er det samme som myndighedskoden på www.tinglysning.dk. De nye retskredsnumre er følgende: Retskreds nr. 1 – Retten i Hjørring Retskreds nr. 2 – Retten i Aalborg Retskreds nr. 3 – Retten i Randers Retskreds nr. 4 – Retten i Aarhus Retskreds nr. 5 – Retten i Viborg Retskreds nr. 6 – Retten i Holstebro Retskreds nr. 7 – Retten i Herning Retskreds nr. 8 – Retten i Horsens Retskreds nr. 9 – Retten i Kolding Retskreds nr. 10 – Retten i Esbjerg Retskreds nr. 11 – Retten i Sønderborg Retskreds nr. 12 – Retten i Odense Retskreds nr. 13 – Retten i Svendborg Retskreds nr. 14 – Retten i Nykøbing Falster Retskreds nr. 15 – Retten i Næstved Retskreds nr. 16 – Retten i Holbæk Retskreds nr. 17 – Retten i Roskilde Retskreds nr. 18 – Retten i Hillerød Retskreds nr. 19 – Retten i Helsingør Retskreds nr. 20 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 21 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 22 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 23 – Københavns Byret Retskreds nr. 24 – Retten på Bornholm Indtil 1. januar 2007 havde retskredsene følende numre: Retskreds nr. 1 – Københavns Byret Retskreds nr. 2 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 3 – Retten i Gentofte Retskreds nr. 4 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 5 – Retten i Gladsaxe Retskreds nr. 6 – Retten i Ballerup Retskreds nr. 7 – Retten i Hvidovre Retskreds nr. 8 – Retten i Rødovre Retskreds nr. 9 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 10 – Retten i Brøndbyerne Retskreds nr. 11 – Retten i Taastrup Retskreds nr. 12 – Retten i Tårnby Retskreds nr. 13 – Retten i Helsingør Retskreds nr.
    [Show full text]
  • TROELS CARLSEN Born in Denmark, 1973 Lives and Works in Copenhagen, Denmark
    TROELS CARLSEN Born in Denmark, 1973 Lives and works in Copenhagen, Denmark SELECTED SOLO EXHIBITIONS 2019 Reverie, Eighteen, Copenhagen, Denmark 2018 ATLAS, Galerie Jarmuschek+Partner, Berlin, Germany 2017 The Colossal Language, (Special Project), CHART, Charlottenborg, Copenhagen, Denmark From The Well of Components, Politikens Forhal, Copenhagen, Denmark Otherworld, Eighteen, Copenhagen, Denmark 2016 Don’t You Know You’re Life Itself, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2015 Guilty Pleasure - Studies by Troels Carlsen, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark Insight & Illusion (retrospective), Museum Krydsfelt, Skive, Denmark The Remains of Disappearance, Fondazione Aldega, Amelia, Italy 2014 The Ten Thousand Things, Y Gallery, New York, US 2013 Mute Appeal, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2012 Sipping From the Mirror, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2011 My Life Has It, Galleria Valle Ortí, Valencia, Spain Fate Takes A Hand, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2010 Man You All, Galerie Jarmuschek+Partner, Berlin, Germany Eighteen · Slagtehusgade 18c 1711 Copenhagen V. Denmark. www.eighteen.gallery · [email protected] 2009 Volta NY, solo w. V1 Gallery, New York, US 2008 At Most Sphere, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2006 Ape Savant, V1 Gallery, Copenhagen, Denmark 2003 So Why So Sad, Gallery Chips, Copenhagen, Denmark 2002 Troels Carlsen Solo, Revolver Gallery, Copenhagen, Denmark SELECTED GROUP EXHIBITIONS 2019 The Birds, CHART Art Fair with V1 Gallery, Kunsthal Charlottenborg, Copenhagen, Denmark 2017 Horses, V1 Gallery, Copenhagen Denmark 2015 V1 Gallery at Art Herning 2015, Herning, Denmark 2014 Paper, Munch Gallery, New York, US V1 Gallery at VOLTA10, Basel, Switzerland My Treasure - Art in private collections, Holstebro Museum of art, Holstebro, Denmark Et Brask Spark, Works from an art collection by art collector Jens Peter Brask, Munkeruphus Museum, Denmark Django, Franz Pedersen Gallery, Horsens, Denmark PARC, w.
    [Show full text]
  • Sæsonfordelt Medaljertagere Gennem Tiden
    24. juni 2021 Sæsonfordelt medaljetagere Herre GULD SØLV BRONZE 2020-2021 Aalborg Håndbold Bjerringbro-Silkeborg GOG 2019-2020 * Aalborg Håndbold GOG TTH Holstebro 2018-2019 Aalborg Håndbold GOG Skjern Håndbold 2017-2018 Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg GOG Håndbold 2016-2017 Aalborg Håndbold Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg 2015-2016 Bjerringbro-Silkeborg Team Tvis Holstebro GOG Håndbold 2014-2015 KIF Kolding København Skjern Håndbold Bjerringbro-Silkeborg 2013-2014 KIF Kolding København Aalborg Håndbold Team Tvis Holstebro 2012-2013 Aalborg Håndbold KIF Kolding Skjern Håndbold 2011-2012 AG København Bjerringbro-Silkeborg Team Tvis Holstebro 2010-2011 AG København Bjerringbro-Silkeborg Skjern Håndbold 2009-2010 Aab Håndbold KIF Kolding Bjerringbro-Silkeborg 2008-2009 KIF Kolding FCK Håndbold Team Tvis Holstebro 2007-2008 FCK Håndbold GOG Svendborg TGI Århus GF 2006-2007 GOG Svendborg TGI Viborg HK FCK København 2005-2006 KIF Kolding GOG Svendborg TGI Skjern Håndbold 2004-2005 KIF Kolding Århus GF GOG Håndbold 2003-2004 G.O.G. KIF Kolding Aab Håndbold 2002-2003 KIF Kolding Skjern Håndbold GOG Håndbold 2001-2002 KIF Kolding Bjerringbro FH GOG Håndbold 2000-2001 KIF Kolding G.O.G. F.I.F. 1999-2000 G.O.G. Virum-Sorgenfri HK Viborg HK 1998-1999 Skjern Håndbold Kolding IF F.I.F. 1997-1998 G.O.G. Team Esbjerg Virum-Sorgenfri HK 1996-1997 Virum-Sorgenfri HK Ajax København Kolding IF 1995-1996 G.O.G. Virum-Sorgenfri HK Kolding IF 1994-1995 G.O.G. Kolding IF Ajax København 1993-1994 Kolding IF G.O.G. V.R.I. 1992-1993 Kolding IF G.O.G.
    [Show full text]
  • Helsingør Kommunes Jobcenterindbliksrapport for November 2020
    Helsingør kommunes Jobcenterindbliksrapport for November 2020 INDHOLD 1. Overblik 2. Borgere på offentlig forsørgelse 3. Tidlig indsats 4. Indsats for langvarige ydelsesmodtagere 5. Skærpet tilsyn det seneste år INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og giver et indblik i kommunens resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet samt kommunens status i forhold til skærpet tilsyn. Rapporten viser kommunens resultater på beskæftigelsesområdet ved at vise kommunens faktiske og forventede andel og antal offentligt forsørgede. Rapporten viser også, i hvilket omfang kommunens ydelsesmodtagere har modtaget en tidlig indsats, og i hvilket omfang langvarige ydelsesmodtagere har modtaget en indsats i form af samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud i løbet af det seneste år. Rapporten er en del af udmøntningen af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft den 1. januar 2020. Med aftalen får kommunerne større mulighed for fleksibelt at tilrettelægge omfang og timing af den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Den øgede frihed følges af en styrket monitorering og opfølgning på kommunernes indsats for at sikre, at ingen kommuner efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere perioder. Rapporten opdateres månedligt med nye data for samtaler og beskæftigelsesrettede tilbud. Tallene der vedrører kommunens resultater opdateres halvårligt. Bemærk, at data kan påvirkes af efterregistreringer mv indtil 3 måneder efter observationsmåneden. COVID-19's betydning for Jobcenterindbliksrapporten Jobcenterindbliksrapporten skal læses i lyset af, at beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet fra den 12. marts 2020 frem til den 27. maj 2020, som følge af COVID-19. Konkret har COVID-19 medført, at der er blevet foretaget følgende tilpasninger af rapporten: 1) Tidlig indsats er midlertidig udgået af rapporten.
    [Show full text]
  • Weekendkã¸Rsel Red D. 26-10-20.Xlsx
    Oversigt og priser over tur/retur-rejser Ebeltoft Grenaa ↔ Randers 65.- Esbjerg ↔ Herning 75.- Esbjerg ↔ Middelfart Odense Svendborg 150.- Esbjerg ↔ Sønderborg 100.- Esbjerg ↔ Viborg 100.- Esbjerg ↔ Aalborg 150.- Esbjerg ↔ Aarhus 125.- Frederikshavn ↔ Aarhus 125.- Herning ↔ Esbjerg 75.- Herning ↔ Aalborg 100.- Herning ↔ Aarhus 75.- Hjørring ↔ Aarhus 125.- Holstebro Herning ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 150.- Holstebro ↔ Randers 100.- Holstebro ↔ Vejle 75.- Holstebro Skive ↔ Aalborg 100.- Holstebro ↔ Aarhus 100.- Holstebro Herning ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 150.- Horsens Vejle ↔ Kolding Haderslev Aabenraa Sønderborg 125.- Horsens Vejle ↔ Haderslev Aabenraa Sønderborg 125.- Odense ↔ Vojens Toftlund Løgumkloster Tønder 150.- Randers ↔ Grenaa Ebeltoft 65.- Randers ↔ Herning 100.- Randers ↔ Holstebro 100.- Randers ↔ Silkeborg 65.- Randers ↔ Skive 75.- Randers ↔ Grenaa Ebeltoft 65.- Randers ↔ Herning 100- Randers ↔ Holstebro 100- Randers ↔ Silkeborg 65.- Randers ↔ Skive 75.- Ringkøbing ↔ Aarhus 100.- Skive ↔ Aarhus 100.- Svendborg Odense Middelfart ↔ Aarhus 150.- Svendborg Odense Middelfart ↔ Esbjerg 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Skanderborg Aarhus 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Herning Holstebro 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Horsens Vejle 125.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Silkeborg Viborg 150.- Sønderborg Aabenraa Haderslev Kolding ↔ Randers Hobro Aalborg 225.- Thisted Nykøbing M ↔ Aarhus 125.- Tønder Løgumkloster Toftlund Vojens ↔ Odense 150.- Tønder Løgumkloster
    [Show full text]
  • Vindmølleworkshop
    VINDMØLLEWORKSHOP Program for dagen Kl. 9. 30 Registrering og morgenkaffe Kl. 10.00 Velkommen ved Kontorchef Niels Bjørkbom, Naturstyrelsen Introduktion til dagen v/ Kåre Albrechtsen og Janne Christensen, Naturstyrelsen Kl. 10.10 Orientering om status på vindmølleområdet Introduktion til Energinet.dk v/ Kundechef Nicolaj Nørregaard Petersen Orientering fra Energistyrelsen v/ Kontorchef Hanne Windermuller Energiaftale om udbygning med vindmøller på land og på havet Resultatet af høringen af screening af de kystnære vindmøller Evaluering af VE‐lovens 4 ordninger og hvilke tiltag der forventes iværksat. Orientering fra Naturstyrelsen v/ Kontorchef Niels Bjørkbom Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning Hvilke tiltag der forventes iværksat Ny vejledning om husstandsvindmøller Orientering fra Miljøstyrelsen v/ Jesper Mogensen Nye støjregler og ny vejledning om støj fra vindmøller Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.30 TEMA Information – nye måder – nye ideer Hvordan sikre vi i fællesskab en effektiv og hensigtsmæssig formidling af behovet for opsætning af vindmøller til borgere og det øvrige samfund? F.eks. hvad er: Rammerne for information? Behovet for information? Statens rolle herunder Vindmøllerejseholdets og Energinet.dk’s roller? Kommunernes rolle? Orientering om anbefalinger om informationsindsats fra arbejdsgruppen v/ Mette Krag, Naturstyrelsen Oplæg om de forslag til informations aktiviteter, som forventes igangsat på nuværende tidspunkt v/ Kirsten Vest og Lia Kaufmann fra Vindmøllerejseholdet og Henrik Kamp Justesen
    [Show full text]
  • Midwest Jutland Your Next Step
    MIDWEST JUTLAND YOUR NEXT STEP #THINKDENMARK #THINKMIDWESTJUTLAND 02 • MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP AALBORG YOUR FUTURE - THINK KARUP MIDWEST JUTLAND MIDWEST JUTLAND AARHUS Midwest Jutland holds all the elements you and your family needs for a fulfilling and comfortable life. Midwest Jutland comprises 7 municipalities: Ikast-Brande, BILLUND COPENHAGEN Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig, Struer & Skive. We have excellent infrastructure with more than 10.000 km of road in total, 101 km motorway and 36 DISTANCES FROM expressways. MIDWEST JUTLAND We have a lot of interesting and highly specialized companies producing a wide BY CAR range of products and services. With more than 45.000 companies, the area is a very Copenhagen 3h 30min Hamburg 4 hours attractive and diverse career destination. BY PLANE At the same time we have lots of space in our varied nature, good infrastructure and Copenhagen 50 min a safe and well-developed environment for a high quality life for you and your family. Amsterdam 1h 5min London 1h 35min We have everything from primary school to university. We also have an international primary school and an international baccalaureate school. HAMBURG 333.130 5.756.000 44.000 INHABITANTS IN SQUARE METERS OF COMPANIES RANGING MIDWEST JUTLAND FOREST, NATURE, FROM 1 TO 2.000 - AND COUNTING WATER AND CITIES EMPLOYEES 04 • MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP MIDWEST JUTLAND - YOUR NEXT STEP • 05 BUSINESS & JOBS ADVANCED MANUFACTURING FOOD & AGRICULTURE The production companies in the area are the The area has a strong food cluster and is known Midwest Jutland can offer jobs within many competitive industries that are in primary driver for the growth and high employ- as a leading food manufacturing area, where constant development and incorporate cutting edge technology and innovation.
    [Show full text]
  • Gør Som De Bedste! Tag Styringen På Beskæftigelsesområdet 3 Hvad Gør De Bedste?
    Bekæmpelse af socialt bedrageri InspirationGør som detil bedste! enTag fælles styringen indsats på beskæftigelsesområdet Bekæmpelse af socialt bedrageri_A4_KN.indd 1 12/23/2011 11:08:37 AM januar 2013 Indholdsfortegnelse Hvad gør de bedste? 4 Afgørende elementer i en effektiv beskæftigelsesindsats 6 Politisk ejerskab til beskæftigelsesindsatsen 6 Fokus på hovedmotorvejen og sikker drift 8 Sæt klare mål og giv borgeren ansvaret for egen situation 10 Resultatorienteret kontakt med borgeren 12 Netværk og relationsdannelse med virksomhederne 14 Effektfuld virksomhedsrettet indsats 16 Systematisk viden om, hvad der virker 18 Effekt- og borgerfokus i visitationen til beskæftigelsestilbud 20 Mål skal bruges – i planlægning og styring 22 Tværgående og aktiv indsats for de langvarigt forsørgede 24 Udvælgelse af kommuner med de bedste resultater 26 Gør som de bedste! Tag styringen på beskæftigelsesområdet 3 Hvad gør de bedste? Det er karakteristisk, at de bedste kommuner peger Deltagende kommuner med de bedste på den politiske handlekraft som afgørende. Når resultater på beskæftigelsesområdet: politikerne træffer de strategiske beslutninger og • Helsingør dermed tager medejerskab til indsatsen, giver det til­ • Hillerød lid og spillerum for den administrative ledelse til at • Holstebro tage de nødvendige dagligdags beslutninger for at • Rebild sikre en effektfuld indsats. Det tætte og konstruktive • Skanderborg samspil med den politiske ledelse fremhæves af de • Varde besøgte kommuner. Blandt de otte besøgte kommu­ • Vejle ner er det tydeligt, at de allerbedste også har det • Vordingborg tætteste samspil mellem den politiske og den admi­ nistrative ledelse. Se sidst i pjecen. Tilliden mellem den politiske og den administrative ledelse understøtter endvidere en øget villighed til at Beskæftigelsesområdet er præget af meget stor gen­ turde investere i beskæftigelsesindsatsen.
    [Show full text]
  • Pre-Feasibility Study for a Danish-German Hydrogen Network
    Hvis du har brug for at læse dette dokument i et keyboard eller skærmlæservenligt format, så klik venligst på denne knap. Pre-feasibility Study for a Danish-German Hydrogen Network April 2021 Table of content 1. Aim of the study 3 2. Executive summary 4 Key messages of the study 7 Who we are 8 3. An emerging hydrogen market in the EU 9 4. Hydrogen and PtX in Denmark 11 Danish export potential 13 5. Hydrogen in Germany 15 Renewable hydrogen demand potential in Germany 15 Feedstock/Chemical use of hydrogen 17 Transport sector 18 Heating Demand & Energy Sector 18 Import of Hydrogen to Germany 19 Hydrogen infrastructure planning in Germany 20 6. Technical aspects of hydrogen transport via pipeline 22 Main assumptions for the technical analysis 23 Re-use of the existing pipeline system 23 Capacity of a hydrogen pipeline and velocity of the hydrogen flow 23 Compression of hydrogen 24 7. Technical analysis 25 Transport capacities 27 Esbjerg-Heidenau (Hamburg area) 27 Holstebro-Heidenau (Hamburg area) 30 Indicative costs 31 Comparison to other means of hydrogen transport 33 8. Conclusion 35 9. Future work and dialogue with the market 37 10. References 38 Appendix 1: Assumptions for the design of the network 40 Appendix 2: Assumptions for calculation of costs 41 Hydrogen will play a key role in the future European energy system ensuring that the EU reaches carbon neutrality by 1. Aim of 2050. In 2020, the EU Commission and several EU member states presented dedicated hydrogen strategies with ambitious the study targets for renewable hydrogen production and deployment.
    [Show full text]
  • 416 Infanterie-Divis
    110 416. INFANTERIE-DIVISION - UNIT HISTORY DATE LOCATION ACTIVITY CHAIN OF COMMAND 1941/12/23 Hannover, Wehrkreis XI Activation of Stab 416.ID C.O.: Gen.Maj. Karl von Dewitz gen. von Krebs, mFb., 1941/12/23-1941/12/30 (Kdr. of Div.Nr. 191, the record- keeping unit of the 416.ID) Subordinate to: Wehrkreiskommando XI, 1941/12/23-1941/12/29 1941/12/24 Braunschweig Formation with Landesschuetzen-Einheiten and replacements of Wehrkreis II, IX, X, XI Befehlshaber der deutschen Truppen in Daenemark, 1941/12/30-1943/11/22 C.O.: Gen.Lt. Hans Brabaender, 1941/12/30-1943/06/01 1942/01/03 Silkeborg, Oksbol, Denmark Transfer of Stab 416.ID, relief of the 218.ID 1942/01/08 Jutland Transfer of division units 1942/01/14 Silkeborg, Kolding, Viborg, Varde, Construction of coastal and land fortifications, Esbjerg, Aalborg, Thisted, Hurup, coastal defense, regrouping, Holstebro, Frederikshavn, Vem security, training 1943/01/01- Silkeborg, Aalborg, Brovst, Coastal defense, security, Gen.Lt. Werner Huehner, 1943/06/01-1943/07/01 1943/12/31 Thisted, Lemvig, Varde, regrouping, training Gen.Lt. Kurt Pflieger, 1943/06/21 Esbjerg, Fredericia, Viborg Subordinate to: Wehrmachtbefehlshaber Daenemark, 1943/11/26-1944/10/04 Records of the 416.ID are reproduced on roll 2209 of NARS Microfilm Publication T315 and are described following the unit history. Although no records of this division dated later than 1943/12/31 were available in the National Archives, situation maps of Lage Norwegen und Daenemark and West show: 1944/01/01 North Jutland Coastal defense, security, training 1944/10/05 Aalborg to the West Transfer Heeresgruppe D, 1944/10/05-1944/10/10 1944/10/10 Meurich, Saarburg, Germany Defensive operations AOK 1 (HGr.
    [Show full text]
  • Betjening Af Hjallese Station Indtil Åbningen Af Det Nye Odense Universitetshospital
    Betjening af Hjallese Station indtil åbningen af det nye Odense Universitetshospital Tillægskontrakt 2 2 | Tillægskontrakt 2 Indhold 1. Kontraktgrundlag...........................................................................................................................4 1.1. Tillægskontraktens status i forhold til Kontrakten ................................................................4 2. Baggrund .......................................................................................................................................4 3. Ændring af Kontraktens bestemmelser.........................................................................................4 4. Økonomi........................................................................................................................................7 5. Tid..................................................................................................................................................7 5.1. Ikrafttræden ...........................................................................................................................7 5.2. Ophør.....................................................................................................................................7 6. Øvrige vilkår ..................................................................................................................................7 7. Underskrifter .................................................................................................................................9
    [Show full text]
  • Vigende Indtægter – Hvad Gør Vi ?
    Vigende indtægter – hvad gør vi ? Fakta: - Salg i busser er gået tilbage med gennemsnitlig 4 % fra 2008 til 2009 - Store forskelle mellem selskaberne hvorfor ? - Samlet er indtægterne gået ca. 1% tilbage Årsager: - Landsdækkende tendens - Strukturelle forhold (ændret alderssammensætning og pendlermønstre o.s.v.) - Kvaliteten af grundprodukt (rettidighed, information, omdømme) Handlinger: Den korte bane: - Månedlig opfølgning, flere tællinger – fakta - Mere billetkontrol - Billetterer chaufførerne effektivt ? -Fælles motivation -vi lever af betalende kunder - Fortæl de gode historier -Andet ? Den lange bane: - Ingen trylleformular, et langt sejt træk med brug af effektive virkemidler med opbakning fra alle interessenter - Gennemfør Midttrafiks strategiplan- disciplineret Benchmarking •Et ledelsesværktøj •Systematisk måling og evaluering af egne resultater og processer i forhold til førende virksomheders resultater og processer, for her igennem at kunne forbedre egne resultater og processer •Man sammenligner sig med nogle, der gør det godt, for at lære af dem. Benchmarking af bybuskommuner Overordnet kriterier -Over 20.000 indbyggere i byen -Reel bybuskørsel Deltagende byer: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg og Århus Udenfor Region Midtjylland: Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle Indsamlet data om: • Demografi og geografi Indbygger, areal, befolkningens sammensætning, bilejerskab, indkomstsammensætning • Data om bustransport Køreplantimer, passagertal, antal ruter, antal kontraktbusser,
    [Show full text]