MARTS 2020

Aarhus Havn runder 175 år

Bud på bæredygtighed

Ny terminaldirektør satser på vækst og bæredygtighed

Mangroveskov gør vandflyveren grøn

Kun få kvinder i det Blå Danmark

Fart og form på færgeterminal

Digital transformation

FM holder havnen ved lige Foto: Aage Fredslund Andersen, Arkivet Aarhus Havn runder 175 år

...Handelsstanden og skipperne pressede Om et par måneder har Aarhus Havn 175-års Så selv om meget var anderledes dengang fødselsdag. Den nøjagtige dato er 10. maj, er der ligheder fra dengang til i dag. Det var på for at få gennemført en udvidelse af og dagen efter vil der være åbent Havne- nemlig gode tider forud for 1845 der havde center fra kl. 7-9, hvor kunder, samarbejds- medført større besejling på havnen, og havnen. Nøjagtig som tilfældet er i dag, partnere og andre interessenter er velkom- gjort den eksisterende havn for lille. Han- ne til morgenkaffe og fødselsdagskage. delsstanden og skipperne pressede på for hvor en lang række virksomheder netop at få gennemført en udvidelse af havnen. Senere på året vil alle byens borgere blive Nøjagtig som tilfældet er i dag, hvor en har afgivet høringssvar og bakket op indbudt til fødselsdag, og dermed fejring af lang række virksomheder netop har afgivet byens havn, der samtidig er hele Danmarks høringssvar og bakket op om Aarhus Havns om Aarhus Havns ønske om at udvide havn – blandt andet i kraft af markante ønske om at udvide havnen. markedsandele på både container og bulk. havnen. Siden virksomheden Aarhus Havn blev Men noget er også anderledes. Dengang etableret i 1845 har både havnen og byen kostede en havneudvidelse 45.000 rigs- undergået en massiv udvikling og vækst. dalere (godt 90.000 kroner), men Aarhus Fra en lille halvcirkelformet havn, Minde- Havn havde kun 1/3 af midlerne selv. Derfor havnen, og en by med knap 8000 indbyg- indkaldte Magistraten til en rådstuesam- gere i den lille købstad, der dog var landets ling for at få borgernes accept af, at byen tredjestørste efter Helsingør og Odense. skulle udstede en garantierklæring på Til i dag landets største erhvervshavn med restsummen. I dag er udvidelsen alene en rutenet til det meste af verden og én af to investering, der foretages af Aarhus Havn, danske EU-core-ports – og et indbyggertal i og hverken kommunen eller staten skal på Aarhus på knap 350.000. nogen måde bidrage.

2 Bud på bæredygtighed

hvilket ­eller hvilke brændstoffer, der vil blive de Derfor vil der i flere årtier fremover være behov gængse i fremtiden. for at havnene kan tilbyde den nødvendige Men én ting er sikkert, og det er også allerede energi-infrastruktur for at reducere udlednin-

påpeget af flere rederier, der er behov for at gen af partikler og CO2, mens skibene opholder opbygge helt nye energisystemer på land, sig i havnen. Aktuelt er landstrømsanlæg den Af Henrik Munch Jensen uanset hvilket eller hvilke brændstoffer, mest kendte og anvendte form for energi- rederierne fremover vælger at anvende for infrastruktur på erhvervshavnene, men anden at nedbringe deres klimaaftryk. Der synes at energiinfrastruktur kan blive aktuel i de kom- Skibsfarten transporterer 80 pct. af verdens- være enighed om at den største innovation mende år. handelen, men står globalt kun for 2-3 procent ikke skal ske på skibene, men på landjorden. De af verdens samlede CO -udledninger. Selv 2 danske erhvervshavne (herunder Aarhus Havn) Endelig har vi påpeget et behov for justering om det ikke lyder af meget er det en fælles er således vigtige aktører i det set-up, fordi af love og regler. Behovet for at gøre Det Blå erkendelse i den maritime sektor, at der skal det er helt afgørende at sikre den nødvendige Danmark mere bæredygtigt skaber nemlig gøres en indsats for at nedbringe skibsfartens energiinfrastruktur på havnene til det eller de behov for nye energiløsninger på de danske klimaaftryk. brændstoffer, der vil blive anvendt af rederi- erhvervshavne (herunder Aarhus Havn), som erne i fremtiden. i stort omfang er reguleret af lovgivning. Det Hos Aarhus Havn har vi en bæredygtigheds- Vores andet bud handler om den nuværende meste af den lovgivning stammer fra en tid, strategi, der sigter mod at vi som virksomhed energiinfrastruktur på de danske erhvervshav- før man var så optaget af bæredygtighed, som skal være CO -netural i 2030, og at vi skal være 2 ne. Selvom der hos mange aktører er stor lyst tilfældet er nu. den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. og vilje til at udvikle nye og mere bæredygtige I vores bestræbelser på at finde løsninger har vi Men udover at arbejde for at nedbringe vores brændstoffer til skibene, vil der sandsynligvis desværre konstateret, at den nuværende lov- eget klimaaftryk, er vi også kommet med en gå flere årtier inden disse brændstoffer anven- givning direkte forhindrer de danske erhvervs- række bud på hvad den maritime sektor bør des i den samlede internationale skibsflåde. havne i at etablere og/eller drive energiinfra- arbejde for i fællesskab. I mellemtiden synes det nødvendigt at finde struktur, der vil fremme bæredygtigheden. Overskriften for vores første bud er fremtidig en løsning på den udledning af CO og partikler energiinfrastruktur på danske erhvervshavne. 2 der finder sted, mens skibene opholder sig i Vores sidste bud på bæredygtighed er derfor, Aktuelt har næsten hver dag sin historie om et havnene. Mange af de danske erhvervshavne at erhvervshavnene (herunder Aarhus Havn) rederi, der enten overvejer at eksperimentere (herunder Aarhus Havn) er relativt bynære og ikke kan løse udfordringerne lokalt uden of- med et nyt brændstof til skibe eller har plan- har således naboer, der forventer handling i fentlig støtte – eller ændret lovgivning. lagt et eksperiment med et konkret brændstof forhold til at begrænse både påvirkningen af på en udvalgt skibstype. Mange kendte og klimaet og deres sundhed. nogle relativt ukendte brændstoftyper er i spil, og det synes relativt usikkert lige nu,

Aarhus Havn Reportagen er 57. årgang af bladudgivelsen fra Aarhus Havn. Udgives 4 gange årligt.

Redaktion: Souschef og økonomichef Henrik Munch Jensen samt kundechef Nicolai Krøyer. Koordinator: Helle Vinsten, [email protected] Annoncer, lister, adressering m.m: Helle Vinsten, Aarhus Havn, Tlf: 8936 8229, [email protected] Vandvejen 7, DK-8000 Layout: Søren Bo Grafisk. Tryk: Scanprint a/s Tel. +45 86 13 32 66 Forsidefoto: Jan Kejser [email protected] www.aarhushavn.dk 3 Ny terminaldirektør satser på vækst og bæredygtighed

Vi vil sørge for at leve op til alle Foto: Jan Kejser/Tekst: Jørgen Høg Det gælder for både Aarhus og for Gøteborg. Vi vil gerne øge vores samlede volumen i miljølovgivninger, og så kigger vi på at Flere containere over kaj. En ny strategi for løbet af de næste par år,” siger Dennis Lenthe bæredygtighed og mere digitalisering. Olesen. opgradere vores udstyr, så det bliver Det er tre af de vigtigste punkter på Dennis Lenthe Olesens aktuelle dagsorden. Containerterminalen i Aarhus investerer mere og mere miljøvenligt, hver gang vi Siden nytår har Mærsks havnedivision place- derfor ca. 20 mio. kr. i en ny automatisk gate ret sine to dominerende containerterminaler inkl. infrastruktur, hardware og software, og gør det. i Norden, Aarhus og Gøteborg, under én hele projektet skal stå klar i december 2020. samlet ledelse. Aarhus Havn har oplevet vækst på container- havnen de senere år med 511.424 containere Dennis Lenthe Olesen er ny ansvarlig chef for i 2017. I 2018 blev 540.363 containere løftet APM Terminals Nordics, og han skal fremover over kaj, og væksten fortsatte i 2019 med fordele sin ledelsestid mellem de to store 574.000 containere. byer Aarhus og Gøteborg på hver sin side af . ”I 2019 øgede vi vores kapacitet for fyldte reefere med 20 pct. for at kunne imødegå den Øverst på den ambitiøse chefs dagsorden øgede danske landbrugseksport. Vi arbejder står vækst. på en yderligere kapacitetsudvidelse på 17 pct., ”Vi har nogle prioriteter, som er ens for så vi kan have 1.250 fyldte reefere stående Nordic, og den primære prioritet er vækst. samtidigt på terminalen,” siger direktøren.

4 Dennis Lenthe Olesen er ny adm. direktør for APM Terminals Nordic. Han er ansvarlig for terminalerne i både Aarhus og i Gøteborg

Et af de tiltag, som Dennis Lenthe Olesen vil ”Vi vil sørge for at leve op til alle miljølovgiv- Taastrup eller i Taulov eller et andet sted i bære med fra terminalen i Gøteborg, er en ninger, og så kigger vi på at opgradere vores Danmark, så skal det allerede dér føles, som ny strategi for bæredygtig godstransport, udstyr, så det bliver mere og mere miljøven- om man allerede står på Aarhus havn. Man som ligner Green Gothenburg Gateway. ligt, hver gang vi gør det.” skal kunne følge sit gods, fra hvor man står, til det er ombord på skibet. ”Lige nu arbejder vi på en strategi for, I Sverige arbejder man med HVO, miljøvenlig hvordan terminalen i Aarhus bliver mere diesel, og man kigger på alternative løsninger Terminalen arbejder i øvrigt på at øge digita- bæredygtig. Det ultimative ville være at få i Aarhus, men der er endnu ikke fundet en liseringen i alt udstyr, så man kan optimere alle vores operationer elektrificeret. Vi vil bærbar løsning, hvor økonomi og miljø hæn- på driften og nedsætte energiforbruget. Man købe mere grøn energi, og vi skal i det hele ger sammen. opgraderer det ti år gamle operationssystem taget kigge på den mest miljøvenlige og Man er også allerede i gang med at se på TOS til det moderne N4. kosteffektive løsning,” siger direktøren. hybridversioner af straddle carriers for at nedsætte energiforbruget. ”Med alle de tiltag i ryggen vil vi vækste for- Aarhus Havns strategiplan, der gælder frem retningen i Aarhus, det er godt for havnen, mod 2024, har det overordnede mål at gøre Vejen mod mere vækst og grøn transport går og det er godt for byen. Jeg glæder mig over Aarhus Havn til ”den ledende bæredygtige gennem øget digitalisering. APM Terminals den høje aktivitet på havnen med masser havn i Østersø-regionen”. Aarhus har allerede gang i en større digita- af fremsynede virksomheder,” siger Dennis liseringsproces, forklarer direktøren. Man Lenthe Olesen. ”Vores strategi passer fint ind i det,” forkla- arbejder fx med et produkt kaldet API Portal, rer direktøren. hvor terminalens systemer kan køre direkte Han har arbejdet for Mærsk siden 1991 og har ind i kundernes systemer. en omfattende erfaring med drift af contai- Mærsk har en overordnet plan om at være nerterminaler. Han har været chef for flere

CO2-neutral i 2050, og i Aarhus vil man ”APM arbejder på et pilotprojekt lige nu, af APM Terminals’ havne i bl.a. Belgien og sørge for at gøre alle operationer mere og systemet vil også blive implementeret i Marokko, og han har desuden haft centrale effektive, så man f.eks. ikke kører unødige Aarhus,” siger Dennis Lenthe Olesen. roller som regional og global driftschef. distancer, når man flytter containere på kajen. På sigt vil man udvikle et system til gavn for kunderne, så uanset om man står i Høje

5 Team bæredygtighed

Foto: Jan Kejser

Ikke mere snak. Nu skal der handles. Da først Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi var nedfældet på papir ultimo 2018, tog teknisk chef Anne Zachariassen strategien i den anden hånd – den handlende hånd.

Parallelt med at hun selv gik i gang med at knyt- te kontakter, researche på muligheder og tale med kunder, fik hun annonceret efter først en bæredygtighedsingeniør og derefter en projektmedarbejder. Der var afsat midler i strategien til begge medarbejdere, og det kunne kun gå for langsomt.

6 I dag er de tre. Bæredygtighedsingeniør ”Der er sket rigtig meget i både samfundet Mads Søgaard, bæredygtighedsingeniør: Mads Søgaard, projektmedarbejder Hanne og på det personlige plan i løbet af de to ”Det er virkelig spændende at arbejde i en Bohnstedt og teknisk chef Anne Zachari- år. Jeg har flyttet mig selv fra at være en branche, som er ved at finde sit ben at stå assen. De har en plan. De vil gøre Aarhus ganske almindelig bevidst forbruger til i på inden for den grønne omstilling. Samtidig

Havn CO2-neutral senest i 2030, og de vil dag at overveje bæredygtigheden i alt hvad er Aahus Havn en virksomhed, der virkelig gøre Aarhus Havn til den mest bæredygtige jeg gør og køber. Og det tror jeg at rigtig vil den grønne omstilling og også vil være havn i Østersøområdet. Men de vil også mange andre kan genkende,” siger Anne førende på området. Det giver en masse stille sig til rådighed for de 150 virksomhe- Zachariassen. muligheder for udvikling og højt til loftet, når der på hele Aarhus havn, og understøtte det kommer til ideer som kan gøre en forskel. virksomhederne arbejde med bæredygtig- Hun oplever at det efterhånden er lykkedes Lige fra at tænke bæredygtigt i store infra- hed. De tre ikke bare vil, men er også ansat at få Aarhus Havn sat på bæredygtigheds- strukturløsninger til at forsøge at forbedre til at gøre det, da ordlyden i Aarhus Havns dagsordenen -både i Aarhus, men også i livet under vandet med fiskeyngelpladser.” bæredygtighedsstrategi meget tydeligt resten af landet. dikterer disse mål. Hanne Bohnstedt, projektmedarbejder: ”I dag bliver vi kontaktet af mange forskelli- ”Aarhus Havn er et fantastisk laboratorium Anne Zachariassen arbejder primært med ge institutioner og virksomheder, som gerne for bæredygtig udvikling, fordi ledelsen har strategien og forsøger at skaffe partnerskaber vil arbejde sammen med os. Og i forhold taget en strategisk beslutning om at blive til nogle af de store og udfordrende projekter. til mange af de konkrete projekter, vi er i førende på området. Det er en både modig Hun henter ideerne ude i verden – og i Dan- gang med, er vi da også en del af en større og klog beslutning. Branchen har et stort mark – og bringer dem ind i virksomheden. helhed. Om vi rykker hurtigt nok? Det kan potentiale for at opnå relativt store resul- altid diskuteres, men det vil jeg lade andre tater på kort tid, men er samtidig afhængig Mads Søgaard arbejder med at _1PHFD_1171254_Vejebro_ann_121x114-121x114mm.pdfsikre at de bedømme. Aktuelt -er 13:50:35 jeg faktisk- November fortrøst17, 2017 - Page- 1 of 1 af effektive partnerskaber for at nå målene. projekteringsværktøjer, der fremover viCyan blive ningsfuld,Magenta i forholdYellow til de mål vi harBlack sat,” Det er et fantastisk felt at arbejde i med min anvendt i virksomheden, også tager højde siger Anne Zachariassen. baggrund som cand.scient.pol.” for bæredygtighed. Desuden har han til opgave at udvikle bæredygtighedsværktøjer der kan anvendes, når der skal tages beslut- ninger med sigte på både den grønne, den VEJNING, KONTROL OG INSPEKTION sociale og den økonomiske bundlinje.

For Hanne Bohnstedt handler det om at INSP. 9001 få skabt netværk med virksomhederne på haven, og undervejs er opgaven at motivere dem til grøn omstilling og facilitere de pro- jekter, der opstår. Det handler om at få virk- somhederne til at videndele, indgå i fælles projekter og i mere formelle partnerskaber. Parallelt med at de har hver deres ansvars­ område, har de i de seneste måneder ✔ Akkrediteret brovejning og vægtattest ✔ Inspektion af surring af vare i arbejdet intenst sammen for at kortlægge ✔ Dokumentation af VGM vægten af forbindelse med afskibning Aarhus Havns såkaldte baseline. Eller på containere ✔ Bunker survey, draft survey, mere almindeligt dansk – Aarhus Havns ✔ Inspektion og prøvetagning marine survey ✔ CO2-bidrag. Resultatet af det arbejde bliver ✔ Skadesinspektion af vare ved Tank opmåling / ullage af flydende offentliggjort, når Aarhus Havn i april ud- ankomst vare kommer med sin årsrapport for 2019. ✔ On-/off-hire inspektion af skibe ✔ Tally kontrol Akkrediteret, landsdækkende og 100% uafhængig Da Anne Zachariassen blev ansat som teknisk chef hos Aarhus Havn for to år siden, Kontakt os og hør mere stod det ikke skrevet nogen steder – heller Multivej 12 Logistikparken 19 Tlf: 86 13 37 66 8000 Aarhus C 8220 [email protected] ikke i jobannoncen - at en stor del af hendes www.vejebro.dk tid skulle gå med bæredygtighed.

1171254_Vejebro_ann_121x114.indd 1 17/11/2017 13.47 7 Af Lars Mandal/Foto: Jan Kejser og Nordic Seaplanes Mangrovetræet er på den måde en gave fra naturen, fordi det er med til at reducere ef- Mangroveskov Transportbranchen er kendt som en af de fekten af den globale opvarmning, og samtidig mest komplekse brancher - i relation til beskytte liv.

kampen mod CO2-udledning. Nu går Nordic gør vandflyveren Seaplanes helt nye veje for en samlet grøn ”Der er allerede plantet millioner af mangrove- flyrejse mellem Aarhus og København. træer i Myanmar, og der kommer flere til hver ”Inspireret af DAT, Danish Air Transport, eneste dag. Spinkle træer - og lidt sjove at se og deres såkaldte IFLYGREEN-projekt har på - men supereffektive til at optage CO ,” grøn 2 vi indledt et samarbejde med Thor Heyer- fortæller Lasse Rungholm. dahl Climate Parks og Bio8 AS. Projektet og parken omfatter et område på 2.146 hektar nyplantet mangroveskov i Myanmar, og vores investering på cirka 100.000 kr. i

dette projekt betyder at CO2-udslippet fra vores flyvninger neutraliseres med 100 pct.,” fortæller direktør Lasse Rungholm, Nordic Seaplanes.

Mangrovetræer er nærmest i stand til

at støvsuge CO2 til sig. Der findes ingen mirakelkur, der kan gøre luftfart til en Direktør Lasse Rungholm bæredygtig transportform, men mangro- vetræerne hjælper godt på vej. 50 pct. af Nordic Seaplanes har som den eneste trans-

træets biomasse er CO2, og træet optager op portmulighed mellem København og Aarhus

til fire-fem gange så meget CO2 som træer i valgt at fokusere på fuld CO2-neutralitet på de- almindelighed. Mangrovetræet er ikke bare res flyvninger mellem landets to største byer. ét træ, men en hel familie af træer og buske med flere slægter og varianter. Fagfolk ”Vi er nu ikke alene langt de hurtigste, men anser mangroverne for at være et superef- også langt de mest miljøvenlige. Investeringen fektivt økosystem, der er i stand til at tage i de mange mangrovetræer betyder at man

CO2 i store mængder ud af atmosfæren og flyver helt grønt, når man flyver med vores gemme det i jorden. vandfly.”

8 Lasse Rungholm påpeger at kloden er lige- glad med hvor CO2-udslippet finder sted - og dermed også hvor det neutraliseres.

”Derfor giver det mening at støtte projektet i Myanmar, selvom vores forretning handler om en rejse mellem København og Aarhus. Gennem samarbejdet med Thor Heyerdahl Climate Parks og Bio8 AS er det dokumente- ret, at vi kan neutralisere udslippet minimum 1:1. Det lyder som en solstrålehistorie, og det er det også, for nyplantningen i Myanmar er samtidig med til at støtte lokalbefolkningen i området. Mangrovetræerne beskytter ikke bare kystområderne mod tsunamier og andet We wWorek w togetheork together as oner as aoneroun ardoun thed w theorl wd orld ekstremt vejr. Projektet derude er også med andW taaendk we taorpridkke togethe eprid in pre ionvr pr idiaso ngonevidi exng acreoun ellxentcedll stheenterv icwseeorvrlicde til at øge fiskebestanden med op til 50 pct., We wandork ta togetheke prider ians pr oneovidi arngoun exdc ethellent w soerlrvdic e og det betyder forbedrede levevilkår for and> Mu taltim> kMoeudalltim prid coontdalaein c oienntr lo aprginisticeor lovsgidiisticngs excellent service lokalbefolkningen.” > Iceland> >M Icelandu altimnd Foarodal aned c soFearontrvicaeine seerrvic logeistics > >M Wultimo>rld >Iceland woWdalidorlde reecw aonidntferdea Freeloinarogefisticsrere lo s loegrvic gisticaisticsnde sin taerndn atiintoernnaatil foornwaardil fornwgarding > Worldwide reefer logistics and international forwarding Udryddelse af regnskov trækker konstant > Iceland and Faroe service overskrifter, men mangrovetræerne er > Worldwide reefer logistics and international forwarding faktisk forsvundet i endnu større hast. I mange lande er udbredelsen i dag på et kritisk niveau, og det er på den baggrund at Myan- www.samswwkwip.co.samsmkip.com TogetherT wogee matherke wthei nmagsk hae thppeingsn happen mar, med økonomisk støtte, har besluttet at www.samskip.com Together we make things happen stille et kystnært areal på 500.000 hektar til www.samskip.com Together we make things happen rådighed for genplantning. Det kan ikke bare Alt til godshåndtering ... hjælpe natur og landsbyer på fode igen, men har også en kapacitet til at optage flere mil- Konecranes Gottwald MRS lioner tons CO2.

Nordic Seaplanes øger til maj sin kapacitet med endnu en vandflyver på ruten mellem havnen i Aarhus og landets hovedstad. ”Vi har købt den nye flyver i Australien, og lige nu er den på vej til Schweiz for at blive malet, og for at få monteret pontoner, så vi Timars kan sætte den ind på ruten 1. maj. Dermed kan endnu flere passagerer, typisk forretningsfolk, der ønsker at brugt mindst mulig tid mellem

Aarhus og København, nyde en CO2-neutral tur med vores fly,” pointerer Lasse Rungholm.

Turen med vandlyveren tager som regel 42 minutter, og med en taxatid i Aarhus på cirka fem minutter og andre otte-ti minutter i Kø- benhavn, kan den samlede transporttid langt de fleste gange holdes under en time. Prisen er 1897 kr. hver vej med mulighed for Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com besparelser ved køb af klippekort.

9 Kun få kvinder i det Blå Danmark

Damvad Analytics har udarbejdet en rapport for Danske Maritime og Danske Havne om kvinder i de maritime bran- cher. Rapporten konkluderer bl.a.: Hvad tror du, er årsagen til, at kun en ud af fem i den maritime branche er kvinder?  Kvinder udgør kun 21% af de ansatte på havnene.  Tallet er stort set uændret fra 2012.  Kvinder bestrider kun 7% af de tekniske Tekst og foto: Jette Christiansen stillinger – selvom disse udgør 58% af Hvad er det bedste ved at være kvinde i alle stillingerne. Blå bog den maritime branche?  I samfundet generelt har kvinder 17% Navn: Jane Sams Christensen Det er at der ikke tages specielt hensyn til af de tekniske stillinger. Alder: 57 en, fordi man er kvinde. Der kan være tungt  7 ud af 10 kvinder har stillinger, der Uddannelse: Lager- og logistikoperatør fysisk arbejde, men der er hjælpemidler til forudsætter en høj grad af viden, eller Stilling: Teknisk servicemedarbejder det meste. er i kontor- og kundeservicearbejde. Arbejdsplads: Aarhus Havn Man skal heller ikke kæmpe for at få den  Kun 17% af lederstillingerne i sektoren samme løn som sine mandlige kolleger. I er besat af kvinder. Hvad tror du, er årsagen til, at kun en ud af andre brancher får kvinder jo mindre i løn, fem i den maritime branche er kvinder? selvom de laver det samme. Vi er omfat- Der peges på barrierer som for hård Det handler om en gammel tradition, man tet af den samme overenskomst, vi får den omgangstone, at kvinder har problemer endnu ikke har brudt i den mandsdomine- samme løn. med at opnå respekt, samt en række rede branche. Det kan skyldes, at mange af Jeg har ellers et dejligt, varieret arbejde, hvor fordomme om sektoren. dem, der arbejder på en havn, er ufaglærte 90 procent foregår udendørs. og mange kvinder tror, at de ikke kan vare- I dette - og de kommende numre af tage den type arbejde. Men vi bliver oplært Hvad er det værste ved at være kvinde i Reportagen - spørger vi nogle kvinder, i det, vi skal kunne, undervejs. Det ved kvin- den maritime branche? der allerede er i branchen: Hvordan er derne bare ikke, og derfor går de uden om Det værste er, at der alligevel er en grad af det i dag? Og hvad kan man gøre for at branchen. Det kan også skyldes, at branchen forskelsbehandling i det daglige arbejde. ændre på ovenstående? ikke er på mode. I hvert fald vælger mange Jeg har oplevet diskrimination, hvor det yngre kvinder at satse på et modefag. jeg siger, bliver overanalyseret, fordi jeg er

10 Hvad tror du, er årsagen til, at kun en ud af fem i den maritime branche er kvinder?

kvinde. Det kan give dårligt selvværd, hvis Hvad bør eventuelt ændres, hvis man øn- også i stor stil blandt mænd. man bliver kritiseret, når man siger noget. sker flere kvinder i den maritime branche? De fleste er heldigvis hurtige til at komme Jeg respekterer andre, de bør også respek- Ledere og mellemledere bør måske uddan- videre. tere mig. nes bedre i, at vi ikke alle er ens. Man skal også lære at komme diskrimination til livs. Hvordan er dine muligheder for videre- Problematikken bunder nok i den kultur, der Derudover skal klikedannelser nedbrydes, og uddannelse og avancement i forhold til kan være i mandsdominerede virksomheder. det kræver en kulturændring. Her er nogle mændene? barrierer at rive ned. De er ikke anderledes. Kvinder har de samme Hvad skal branchen gøre for at tiltrække muligheder som mænd. flere kvindelige medarbejdere? Hvordan oplever du at kvinder uden for den Der bør sættes mere positiv fokus på bran- maritime branche tænker om dit job? Hvad vil være dit bedste råd til de kvinder, chen. Det kan man gøre ved at vise flere, De synes, at det er sejt. Jeg får ofte meget der overvejer at søge job i den maritime gode Tv-udsendelser om arbejdet i det blå opmærksomhed, fordi jeg arbejder på hav- branche? Danmark. Programmerne skal vises på de nen i et traditionelt mandejob. Det er virkelig Det vil være at de skal forberede sig på en kanaler, som er mest populære blandt unge meget positivt. mere fri og lidt hårdere omgangstone, men kvinder. Og så skal branchen ud på uddan- også på et spændende miljø. nelsesinstitutionerne og fortælle om alt det, Hvordan er omgangstonen i et miljø med den byder på. mange mænd og få kvinder? Den kan være hård og kompromisløs, og der Man bør desuden gøre mere opmærksom er også en del fnidder-fnadder. Man siger at på, at kvinder har de samme lønforhold som der er meget af det på arbejdspladser med mænd. mange kvinder, men det forekommer altså

11 We are dedicated to serving our customers

Unifeeder A/S +45 88 83 00 00 Hveensgade 1 [email protected] DK-8000 Aarhus C www.unifeeder.com

12 Fart og form på færgeterminal

13 En vigtig ingrediens er 13.000 meter stål- Foto: Jan Kejser færreste, der vil tænke over det omfattende arbejde, der er gået forud. At omdanne vand til og betonpæle, der skal bære fundamenter Lige om lidt – det vil sige om mindre end syv land kræver sin planlægning, sine ingeniører og måneder – lægger den første katamaranfærge flere dygtige entreprenører. for ramper og bygninger. til ved den nye færgeterminal for enden af Østhavnen. Populæropskriften på en færgeterminal kunne lyde sådan: Man tager noget jord (overskud fra Derfor er der også lige nu fart på byggeriet af byggeprojekter i Aarhus-området) og fylder op, færgeterminalen, som Aarhus Havn bygger til indtil det når op over havoverfladen. Derefter . Den seneste tid har færgetermi- bliver der etableret spuns, så jorden holder sig nalen for alvor taget form, og 1. oktober er den inde for det ønskede areal, og bag spunsen forventede dato for det første anløb. fyldes der op med sand. En vigtig ingrediens er 13.000 meter stål- og betonpæle, der skal bære Når de første bilister kører ombord på en af fundamenter for ramper og bygninger. Derefter Molslinjens hurtigfærger, for at lade sig fragte sten til etablering af Vestre Færgemole samt til Sjælland i løbet af 70 minutter (ca. 5 minut- spuns og sand pyntet med lidt beton på toppen ter kortere end i dag), er det sandsynligvis de til Østre Færgemole.

14 Beton er også den vigtigste ingrediens til ram- fremtidige administrationsbygninger til termi- pefundamenterne, fundamenter til fendere, nalen med særgodstransporter, mens service- pullerter og endelig til 750 meter kajkant. Og og driftsterminalen er bygget på stedet. selve bunden i havnebassinet sikres med 11.000 kvm. betonplader. I virkelighedens matadorspil er det dog ikke nok at placere nogle huse. På den nye færgetermi- Færgeterminalen får to færgelejer med dob- nal er der også etableret bilramper, fodgænger- beltramper (nedre og øvre) samt et færgeleje ramper, opmarchareal til biler og naturligvis et med en enkelt rampe og endelig et overligger- parkeringsområde. Endelig vil der være både leje, hvor en færge kan ligge natten over. tankanlæg og landstrømsanlæg til færgerne på den nye terminal. I det populære brætspil Matador kan man med et snuptag sætte huse på sine grunde, men dog ikke på rederierne. Men det kan man godt i virkelighedens matadorspil, idet Molslinjen allerede har sat huse på sin nye færgeterminal. Der er fart på byggeriet af færgeterminalen, Molslinjen har dog fået kørt sine huse – dvs. der ligger for enden af Østhavnen.

15 16 Digital transformation

En container pr. minut, alle dage, uger og måneder. Aarhus Havn er i vækst, og containertrafikken slår alle rekorder med en fremgang på 25 pct. i løbet af de seneste tre år. Den stigende interesse for at benytte Aarhus Havn stiller krav til det digitale set-up. Derfor er digitalisering nu et tema - sam- men med bæredygtighed - i havnens femårige strategiplan. Virksomheden NORRIQ er valgt som sparringspartner til en række Customer Relationship Management- processer.

17 Tekst: Morten Bøcker/Foto: Mogens Holmgaard tid og kan ske på forskellige niveauer i En tredje - og også temmelig afgørende ge- organisationen. Derfor er det vigtigt, at vi vinst - er at Aarhus Havn kommer tættere fortsat fra forrige side.... har et system, hvor vi kan strukturere og på kunderne ved at gøre data tilgængelig underbygge vores arbejde.” for alle, der har kundekontakt. Sammen med projektleder Johanna Geber fra Aarhus Havn er vi gået op på øverste Aarhus Havn startede udviklingen af CRM- ”Den næste, der taler med kunden, har en etage i det imponerende hovedsæde på den løsningen for et par år siden, og har valgt at viden om det, der er gået forud. Det giver os østvendte mole. Fra den ikoniske, hvide implementeringen sker i etaper, så organi- en 360 graders tilgang til vores kunder og bygning er der udsigt til høje stakke med sationen kan følge med. mulighed for at træffe værdifulde beslut- tusindvis af containere, gigantiske kraner, ninger,” siger Johanna Geber. hundrede meter lange pakhuse og lastbi- ler, der kører i en lind strøm ind og ud af Hun tilføjer, at organisationen er blevet området. langt mindre sårbar i forhold til tidligere, hvor viden i højere grad lå hos enkelte med- ”Vi har en langsigtet udviklingsplan, hvor arbejdere. vi ønsker at udvide havnens areal ude i havet mod øst fra de nuværende cirka 280 ”Nu er al viden forankret i løsningen,” siger hektar med yderligere cirka 100 hektar,” Johanna Geber. fortæller Johanna Geber og giver næring til CRM-løsningen ligger i skyen og kan tilgås den tanke, at vi her står i en virksomhed ”Det er jo ikke ”bare” et system, vi er i gang på tablets og telefoner. med næsten ufatteligt store udviklings- med at indføre. Vi kigger på alle vores pro- ambitioner. cesser,” siger Johanna Geber. ”Det gør det nemt for alle at se og registrere data, og vi har fået en mere fleksibel måde at arbejde på og et bedre flow i arbejdsda- gen, når vores medarbejdere altid har den info, de skal bruge, lige ved hånden,” siger Johanne Geber.

Det er slut med langsommelige processer og tvivlsom datakvalitet!

Når kunden lejer sig ind på havnens arealer, oprettes en kontrakt, og som led i CRM- projektet er det planen, at disse kontrakter ensartes i form af faste skabeloner.

Væksten på en havn skabes sammen med Salgsprocessen på en havn kan sagtens Kontraktstyringen skal lægges ind i CRM- kunderne. Kunderelationer er derfor afgø- tage flere år, inden en aftale er i hus med en løsningen, og det kan være med til at give rende for at gribe mulighederne og få det ny kunde, der begynder at anløbe havnen, mere forretning, fortæller Johanna Geber. bedste ud af dem. Efter at have implemen- læsse, oplagre og losse. teret en Business Intelligence løsning indså Undervejs opsamles en mængde data af alle ”Ved at have fuldstændig overblik over havnen at der også var brug for en løsning, de forskellige medarbejdere, der har med kontrakterne på ét sted kan vi i højere grad som kunne samle alle data om kunder, og kunden at gøre. Fra at ligge i Excel ark og holde fast i en kunde, der ønsker at komme være udgangspunkt for en mere proaktiv forskellige mailbokse samles al denne data ind på et areal, fordi vi har præcis viden til bearbejdelse af markedet. nu i CRM-løsningen. rådighed om hele udlejningssituationen, og hvornår et passende areal bliver ledigt, ” ”Vi er lykkedes med at transformere ”Målet er at blive mere effektive, og vi kan siger Johanna Geber. Aarhus Havn fra at være en myndighed til allerede nu se, at vi opnår en kæmpe ratio- i dag at være en servicevirksomhed, der naliseringsgevinst. Samtidig får vi ensartet hver dag er i tæt dialog med vores kunder. vores processer, og det er også meget Men den dialog foregår typisk over lang vigtigt for os,” siger Johanna Geber.

18 Bliv kunde i en bank som kommer rundt om hele din økonomi

Gør det muligt

Bliv kunde på nordea.dk/ nykunde

Aarhus C Skt. Clemens Torv 2-6 70 33 33 33 nordea.dk

19 Fra venstre: Frank Larsen, Søren Ratne, Rasmus Christensen FM holder havnen ved lige og Henrik Kløverpris

Tekst og foto: Jette Christiansen/stort foto: Jan Kejser ”Jeg indgår i teamet, mens min opgave som er. Vi kender også historikken og de skader, koordinator er at sikre strategisk udvikling de måtte have haft,” understreger Søren Hvem ringer lejere og brugere af havnens af gruppen og at vi får det hele med. Aarhus Rotne. bygninger til, når noget ikke er som det helst Havn har ca. 100.000 m2 bygninger, fordelt skulle være? Et godt bud er at ringe til Aar- på Havnecentret, andre kontorer, værkste- Facility Management står for ledelsen af alle hus Havns afdeling for Facility Management der og pakhuse,” fortæller Søren Rotne. projekter, mens eksterne håndværkere står (FM), hvor man gør en dyd ud af at være for selve udførelsen af de større opgaver. let tilgængelige for lejerne - også uden for Han fortæller, at en henvendelse kan dreje Der er simpelthen for mange opgaver til, normal kontortid. sig om alt fra en elpære, som skal udskiftes, at afdelingens fire medarbejdere selv ville til et større ombygningsprojekt, som en lejer kunne nå alt. Indimellem får de assistance af Medarbejderne i Facility Management er ønsker vurderet. kollegerne i Havneservice og Vedligehold. ansvarlige for drift og vedligeholdelse af Aarhus Havns bygninger, belysningsanlæg, Lejerne betaler ofte ikke for at få udført Derudover arbejder de proaktivt. De er ude i vandbrønde, el-skabe og de ydre områder. de små opgaver. For de større opgaver området, taler med lejerne. De inspicerer og Det inkluderer hegn, bomme og gates, alt udarbejdes et budget og en plan, hvilket er diagnosticerer. På den måde bliver skader og det der holder havnens terrorsikring intakt. på lige fod med hvad andre udbydere ville mangler opdaget. gøre. Størstedelen af virksomhederne på Gruppen har fire medarbejdere, alle med en havnen benytter dog Facility Managements ”Vi går ikke forbi noget, der ikke fungerer,” bred håndsværksmæssig og byggeteknisk tjenester. smiler Søren Rotne. erfaring og uddannelse. En af dem er Søren Rotne, der er ansat som byggetekniker og ”Vi kender vores bygninger. Vi ved hvor Det var også årsagen til, at hans kollega desuden er teamkoordinator. installationerne og de bærende vægge m.v. Frank Larsen en dag kom i tale med en lejer

20 Facility Management har også ansvar for ren- I øjeblikket arbejder Søren Rotne på at im- gøring, drift af produktionskøkkenet, budget- plementere CTS (Central Teknisk Styring) på lægning og økonomiopfølgning mm. Mange en kontor- og servicebygning, der skal styre opgaver sker naturligvis via serviceaftaler med ventilationssystemer, køl og frys. Det vil sikre leverandører og andre udbydere. lejerne et godt og stabilt indeklima og kontinu- erlig drift af køle- og fryserum. På IT-fronten ”Vi vurderer hele tiden, om vi har den rigtige arbejder man også med overgangen fra Smart leverandør og den rigtige pris. Vi holder også til Main Manager. øje med den sociale bæredygtighed, sikkerhed og med at personalet har de rigtige arbejdsfor- ”Lejerne vil få adgang til en app, hvor de kan hold. Det stiller vi krav til.” indrapportere fejl og mangler. Det bliver virke- lig tidsbesparende for alle. Den forventer vi at Afdelingen har desuden fokus på den miljø- have klar i løbet af året.” Søren Rotne kontrollerer ventilationsanlægget i HC mæssige bæredygtighed. Energioptimering har længe været i fokus, og fx er Havnecente- Søren Rotne mener, at afdelingen er af den af et pakhus. Han havde et problem med rets tag belagt med solceller. type, som folk ikke lægger mærke til, når alt lastbiler, der skulle sætte containere af, og fungerer. i den forbindelse kom til at lave skader på For nylig udarbejdede Facility Management pakhuset. Frank Larsen fik malet tydelige et nyt bilag til en lejekontrakt, hvor lejere kan ”Men vi er her, vi vedligeholder bygningerne striber på pladsen, så chaufførerne kunne se sætte kryds ved de tjenester, der ønskes inklu- og området. Så kan vores lejere i stedet have hvor de skulle holde. Siden har der kun været deret. Det kan være serviceringer af ventila- fokus på det, som er deres virksomhed, og ikke få skader på det pakhus. tion, VVS-installationer m.v. bekymre sig om hvorvidt et pakhus er utæt eller et ventilationssystem ikke fungerer. Det ”Det var en enkel opgave, som vi kunne løse ”Vi kunne godt tænke os, at flere benyttede ordner vi,” slutter han. takket være en dialog, der ikke ville have fun- sig af det, da vi nemmere kan sikre god vedli- det sted, hvis vi ikke havde været proaktive og geholdelse, men også fordi det for lejeren kan ude på området.” svare sig i det lange løb.”

21 AdobeStock foto

FRANSK HANGARSKIB TIL AARHUS VI BORER EFTER BIOFUEL BÆREDYGTIG BETON

Det franske hangarskib, Charles de Gaulle, Hvis det havde været 1. april, havde vi Connovate, der er i gang med at opføre vil for første gang anløbe dansk havn, når fortalt historien om vores bestræbelser på en ca. 1500 kvadratmeter stor fabrik på det ankommer til Aarhus den 29. marts i at finde biofuel med den borerig-lignende Aarhus havn, har haft rejsegilde. Fabrikken år. Hangarskibet, der har plads til 40 fly, er tingest, der opholder sig i havet ved Østhav- skal producere et koncentrat til beton, der 261,5 meter langt og 64 meter bredt. Skibet nen. Men nu er det ikke 1. april, og der er ej gør elementerne stærkere og forlænger le- ankommer til Aarhus havn sammen med heller tale om en molbohistorie, selvom der vetiden betydeligt - op til 265 år. Den lange en dansk fregat som led i en trænings- og i godt vejr er smuk udsigt til Mols. Fra den levetid gør betonen mere bæredygtig, og øvelsesaktivitet, der vil foregå i det nordlige såkaldte jack-up-flåde, som er den korrekte samtidig skal der kun bruges 50 pct. af den Atlanterhav, herunder Nordsøen, samt betegnelse - gennemføres der boringer i beton, man normalt anvender. Det betyder øvrige britiske, norske og danske farvande. underbunden ned til ca. 25 meter under en kraftig reduktion i CO2-udledningen i Øvelsen er en del af det dansk-franske for- vandoverfladen. Der er tale om geotekniske forhold til almindelig beton. Connovate svars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. boreundersøgelser, som dels skal bruges af har planer om at bygge lignende fabrikker Aarhus Vand og Aarhus Havn. i Asien, USA og Sydamerika. Fabrikken på Aarhus havn forventes at stå færdig 1. marts i år, og den har kostet cirka 50 mio. kr. at bygge.

22 Aarhus Havn

VIDSTE DU, AT AARHUS HAVN… u er Danmarks største erhvervshavn u er Danmarks største containerhavn (markedsandel ca. 65 pct.) u er en af verdens mest effektive containerhavne u anløbes af verdens største containerskibe u er Danmarks største offentlige bulkhavn u har anlægsaktiver for over 2 mia. kr. u er færgehavn med 1,3 mio. biler om året u er under hastig udvikling

Etape 1 forventes færdig 2030 Etape 2 forventes færdig 2050

23 Fra Aarhus Havn til alverdens destinationer

Se mere på www.aarhushavn.dk om:

Faste regelmæssige linjer fra Aarhus havn Feeder-forbindelser via Aarhus havn Havnerelaterede virksomheder på Aarhus havn

Vandvejen 7, DK-8000 Aarhus C Tel. +45 86 13 32 66 Fax +45 86 12 76 62 [email protected] www.aarhushavn.dk