MARTS 2020 Aarhus Havn runder 175 år Bud på bæredygtighed Ny terminaldirektør satser på vækst og bæredygtighed Mangroveskov gør vandflyveren grøn Kun få kvinder i det Blå Danmark Fart og form på færgeterminal Digital transformation FM holder havnen ved lige Foto: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Arkivet Aarhus Havn runder 175 år ...Handelsstanden og skipperne pressede Om et par måneder har Aarhus Havn 175-års Så selv om meget var anderledes dengang fødselsdag. Den nøjagtige dato er 10. maj, er der ligheder fra dengang til i dag. Det var på for at få gennemført en udvidelse af og dagen efter vil der være åbent Havne- nemlig gode tider forud for 1845 der havde center fra kl. 7-9, hvor kunder, samarbejds- medført større besejling på havnen, og havnen. Nøjagtig som tilfældet er i dag, partnere og andre interessenter er velkom- gjort den eksisterende havn for lille. Han- ne til morgenkaffe og fødselsdagskage. delsstanden og skipperne pressede på for hvor en lang række virksomheder netop at få gennemført en udvidelse af havnen. Senere på året vil alle byens borgere blive Nøjagtig som tilfældet er i dag, hvor en har afgivet høringssvar og bakket op indbudt til fødselsdag, og dermed fejring af lang række virksomheder netop har afgivet byens havn, der samtidig er hele Danmarks høringssvar og bakket op om Aarhus Havns om Aarhus Havns ønske om at udvide havn – blandt andet i kraft af markante ønske om at udvide havnen. markedsandele på både container og bulk. havnen. Siden virksomheden Aarhus Havn blev Men noget er også anderledes. Dengang etableret i 1845 har både havnen og byen kostede en havneudvidelse 45.000 rigs- undergået en massiv udvikling og vækst. dalere (godt 90.000 kroner), men Aarhus Fra en lille halvcirkelformet havn, Minde- Havn havde kun 1/3 af midlerne selv. Derfor havnen, og en by med knap 8000 indbyg- indkaldte Magistraten til en rådstuesam- gere i den lille købstad, der dog var landets ling for at få borgernes accept af, at byen tredjestørste efter Helsingør og Odense. skulle udstede en garantierklæring på Til i dag landets største erhvervshavn med restsummen. I dag er udvidelsen alene en rutenet til det meste af verden og én af to investering, der foretages af Aarhus Havn, danske EU-core-ports – og et indbyggertal i og hverken kommunen eller staten skal på Aarhus på knap 350.000. nogen måde bidrage. 2 Bud på bæredygtighed hvilket eller hvilke brændstoffer, der vil blive de Derfor vil der i flere årtier fremover være behov gængse i fremtiden. for at havnene kan tilbyde den nødvendige Men én ting er sikkert, og det er også allerede energi-infrastruktur for at reducere udlednin- påpeget af flere rederier, der er behov for at gen af partikler og CO2, mens skibene opholder opbygge helt nye energisystemer på land, sig i havnen. Aktuelt er landstrømsanlæg den Af Henrik Munch Jensen uanset hvilket eller hvilke brændstoffer, mest kendte og anvendte form for energi- rederierne fremover vælger at anvende for infrastruktur på erhvervshavnene, men anden at nedbringe deres klimaaftryk. Der synes at energiinfrastruktur kan blive aktuel i de kom- Skibsfarten transporterer 80 pct. af verdens- være enighed om at den største innovation mende år. handelen, men står globalt kun for 2-3 procent ikke skal ske på skibene, men på landjorden. De af verdens samlede CO -udledninger. Selv 2 danske erhvervshavne (herunder Aarhus Havn) Endelig har vi påpeget et behov for justering om det ikke lyder af meget er det en fælles er således vigtige aktører i det set-up, fordi af love og regler. Behovet for at gøre Det Blå erkendelse i den maritime sektor, at der skal det er helt afgørende at sikre den nødvendige Danmark mere bæredygtigt skaber nemlig gøres en indsats for at nedbringe skibsfartens energiinfrastruktur på havnene til det eller de behov for nye energiløsninger på de danske klimaaftryk. brændstoffer, der vil blive anvendt af rederi- erhvervshavne (herunder Aarhus Havn), som erne i fremtiden. i stort omfang er reguleret af lovgivning. Det Hos Aarhus Havn har vi en bæredygtigheds- Vores andet bud handler om den nuværende meste af den lovgivning stammer fra en tid, strategi, der sigter mod at vi som virksomhed energiinfrastruktur på de danske erhvervshav- før man var så optaget af bæredygtighed, som skal være CO -netural i 2030, og at vi skal være 2 ne. Selvom der hos mange aktører er stor lyst tilfældet er nu. den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. og vilje til at udvikle nye og mere bæredygtige I vores bestræbelser på at finde løsninger har vi Men udover at arbejde for at nedbringe vores brændstoffer til skibene, vil der sandsynligvis desværre konstateret, at den nuværende lov- eget klimaaftryk, er vi også kommet med en gå flere årtier inden disse brændstoffer anven- givning direkte forhindrer de danske erhvervs- række bud på hvad den maritime sektor bør des i den samlede internationale skibsflåde. havne i at etablere og/eller drive energiinfra- arbejde for i fællesskab. I mellemtiden synes det nødvendigt at finde struktur, der vil fremme bæredygtigheden. Overskriften for vores første bud er fremtidig en løsning på den udledning af CO og partikler energiinfrastruktur på danske erhvervshavne. 2 der finder sted, mens skibene opholder sig i Vores sidste bud på bæredygtighed er derfor, Aktuelt har næsten hver dag sin historie om et havnene. Mange af de danske erhvervshavne at erhvervshavnene (herunder Aarhus Havn) rederi, der enten overvejer at eksperimentere (herunder Aarhus Havn) er relativt bynære og ikke kan løse udfordringerne lokalt uden of- med et nyt brændstof til skibe eller har plan- har således naboer, der forventer handling i fentlig støtte – eller ændret lovgivning. lagt et eksperiment med et konkret brændstof forhold til at begrænse både påvirkningen af på en udvalgt skibstype. Mange kendte og klimaet og deres sundhed. nogle relativt ukendte brændstoftyper er i spil, og det synes relativt usikkert lige nu, Aarhus Havn Reportagen er 57. årgang af bladudgivelsen fra Aarhus Havn. Udgives 4 gange årligt. Redaktion: Souschef og økonomichef Henrik Munch Jensen samt kundechef Nicolai Krøyer. Koordinator: Helle Vinsten, [email protected] Annoncer, lister, adressering m.m: Helle Vinsten, Aarhus Havn, Tlf: 8936 8229, [email protected] Vandvejen 7, DK-8000 Aarhus C Layout: Søren Bo Grafisk. Tryk: Scanprint a/s Tel. +45 86 13 32 66 Forsidefoto: Jan Kejser [email protected] www.aarhushavn.dk 3 Ny terminaldirektør satser på vækst og bæredygtighed Vi vil sørge for at leve op til alle Foto: Jan Kejser/Tekst: Jørgen Høg Det gælder for både Aarhus og for Gøteborg. Vi vil gerne øge vores samlede volumen i miljølovgivninger, og så kigger vi på at Flere containere over kaj. En ny strategi for løbet af de næste par år,” siger Dennis Lenthe bæredygtighed og mere digitalisering. Olesen. opgradere vores udstyr, så det bliver Det er tre af de vigtigste punkter på Dennis Lenthe Olesens aktuelle dagsorden. Containerterminalen i Aarhus investerer mere og mere miljøvenligt, hver gang vi Siden nytår har Mærsks havnedivision place- derfor ca. 20 mio. kr. i en ny automatisk gate ret sine to dominerende containerterminaler inkl. infrastruktur, hardware og software, og gør det. i Norden, Aarhus og Gøteborg, under én hele projektet skal stå klar i december 2020. samlet ledelse. Aarhus Havn har oplevet vækst på container- havnen de senere år med 511.424 containere Dennis Lenthe Olesen er ny ansvarlig chef for i 2017. I 2018 blev 540.363 containere løftet APM Terminals Nordics, og han skal fremover over kaj, og væksten fortsatte i 2019 med fordele sin ledelsestid mellem de to store 574.000 containere. byer Aarhus og Gøteborg på hver sin side af Kattegat. ”I 2019 øgede vi vores kapacitet for fyldte reefere med 20 pct. for at kunne imødegå den Øverst på den ambitiøse chefs dagsorden øgede danske landbrugseksport. Vi arbejder står vækst. på en yderligere kapacitetsudvidelse på 17 pct., ”Vi har nogle prioriteter, som er ens for så vi kan have 1.250 fyldte reefere stående Nordic, og den primære prioritet er vækst. samtidigt på terminalen,” siger direktøren. 4 Dennis Lenthe Olesen er ny adm. direktør for APM Terminals Nordic. Han er ansvarlig for terminalerne i både Aarhus og i Gøteborg Et af de tiltag, som Dennis Lenthe Olesen vil ”Vi vil sørge for at leve op til alle miljølovgiv- Taastrup eller i Taulov eller et andet sted i bære med fra terminalen i Gøteborg, er en ninger, og så kigger vi på at opgradere vores Danmark, så skal det allerede dér føles, som ny strategi for bæredygtig godstransport, udstyr, så det bliver mere og mere miljøven- om man allerede står på Aarhus havn. Man som ligner Green Gothenburg Gateway. ligt, hver gang vi gør det.” skal kunne følge sit gods, fra hvor man står, til det er ombord på skibet. ”Lige nu arbejder vi på en strategi for, I Sverige arbejder man med HVO, miljøvenlig hvordan terminalen i Aarhus bliver mere diesel, og man kigger på alternative løsninger Terminalen arbejder i øvrigt på at øge digita- bæredygtig. Det ultimative ville være at få i Aarhus, men der er endnu ikke fundet en liseringen i alt udstyr, så man kan optimere alle vores operationer elektrificeret. Vi vil bærbar løsning, hvor økonomi og miljø hæn- på driften og nedsætte energiforbruget. Man købe mere grøn energi, og vi skal i det hele ger sammen. opgraderer det ti år gamle operationssystem taget kigge på den mest miljøvenlige og Man er også allerede i gang med at se på TOS til det moderne N4. kosteffektive løsning,” siger direktøren. hybridversioner af straddle carriers for at nedsætte energiforbruget. ”Med alle de tiltag i ryggen vil vi vækste for- Aarhus Havns strategiplan, der gælder frem retningen i Aarhus, det er godt for havnen, mod 2024, har det overordnede mål at gøre Vejen mod mere vækst og grøn transport går og det er godt for byen.