DEC. 2020

Ministerbesøg Ansvarligt soja Port Security Officer GTL reducerer miljøpåvirkningen Ny færgeterminal og ny opgraderet Østhavnsvej Foto: Jan Kejser Ministerbesøg

Transportminister Benny Engelbrecht var havnen via viadukten. Han var helt opdateret Benny Engelbrecht og Thomas Haber Borch ultimo november på besøg hos Danmarks på vores ønske om en snarlig godkendelse af talte også om den kommende havneudvidelse, største erhvervshavn i . Her mødte den Marselistunnel, som vi gerne vil bygge her som også vil genere mere trafik gennem han CEO/havnedirektør Thomas Haber Borch i Aarhus. Men jeg tror, at det betyder noget, at viadukten og ad Marselis Boulevard. Desuden og CCO/kundechef Nicolai Krøyer til en dialog, han nu med egne øjne har set, hvilken beske- ligger ansøgningen om havneudvidelsen til der blandt andet handlede om Aarhus bys og den adgangsvej, der er til så stor en havn,” siger godkendelse hos Trafik- bygge- og Bolig­ Aarhus Havns behov for en Marselistunnel, Thomas Haber Borch. styrelsen, som hører under Benny Engelbrechts ligesom de også talte om bæredygtighed og ressortområde. den kommende udvidelse af havnen. Marselistunnellen har allerede været længe undervejs, og normalt er det økonomi, der er De fik desuden drøftet bæredygtighed og Benny Engelbrecht var en vigtig gæst på årsag til at den slags projekter trækker ud. Men herunder de muligheder og udfordringer, der er Aarhus Havn, hvor en stadig stigende containe- det er til gengæld ikke tilfældet med Marse- til stede, når en havn satser markant på bære- romsætning generer stadig flere lastbiler til og listunnelen, idet der er skaffet finansiering for dygtighed, men i nogle tilfælde bliver mødt af fra havnen. Samtidig har en ny færgeterminal længst. Udfordringen er, at projektet ikke kan lovgivning og afgifter, der gør det udfordrende for enden af Østhavnsvej lagt ca. 1,5 mio. biler igangsættes, fordi det støder ind i det kommu- at skaffe grøn energi til havnen. Benny Engel- om året til den trafikmængde, der skal passere nale anlægsloft. Derfor har borgmester Jakob brecht er forhenværende skatteminister og har gennem en relativ lille viadukt og ad Marselis Bundsgaard, som også er formand for Aarhus således også stor indsigt i afgiftssystemet og Boulevard. Havns bestyrelse, ansøgt regeringen – og der- dets udfordringer. med transportministeren - om lov til at bygge ”Jeg er god tilfreds med, at jeg fik vist trans- Marselistunnelen i et kombineret statsligt og portministeren de adgangsforhold, der er til kommunalt selskab.

2 Gode udsigter for søfartsnation Danmark

Af Nicolai Krøyer CCO/kundechef Måske derfor har vores kommende udvidelse om. Men i mit perspektiv er der ingen grund til også så stor bevågenhed, som tilfældet er. Og at frygte, at den nuværende fødevareeksport Sidste år stod det klart, at Danmark nu råder jeg vil gerne afsløre, at vi allerede er i dialog til Asien reduceres væsentligt i fremtiden. over den femtestørste handelsflåde i verden. med flere – store - interesserede kunder om- Snarere tværtimod. Og det begrunder jeg i Halvandet år forinden lå vi på en syvende plads, kring etablering på de kommende havnearealer. den kendsgerning, at der er udsigt til, at den men passerede Tyskland. Og sidste år rykkede asiatiske middelklasse vil eksplodere i de kom- vi forbi USA! Når vi kigger på de helt aktuelle godsomsæt- mende 10 år. Da Rederiforeningen fejrede femtepladsen, ningstal, vil nogle måske hævde, at vi er lige skete det her på Aarhus havn, som også fik vel optimistiske. Vi er nemlig også pressede på Fremskrivninger af den demografiske udvikling æren af at være en del af forklaringen på den nogle af vores forretningsområder, men til gen- viser en stærkt stigende middelklasse – ikke fine placering. gæld har vi igen i år – corona til trods – markant bare i Kina, men i hele Asien. Det forventes, at I disse coronatider er det som om 2019 allerede fremgang på vores containeromsætning. Og den asiatiske middelklasse vil vokse fra 1,4 mia. er længe siden, og vi er alle ramt mere eller min- uden tvivl er det Asiens voksende middelklasse, mennesker til 3,5 mia. mennesker inden for dre, personligt, økonomisk, erhvervsmæssigt. der er med til at trække store eksportmængder de næste 10 år. En markant voksende middel- Derfor vil jeg gerne bruge nogle linjer på at fast- af fødevarer og forbrugsgoder fra Danmark, via klasse, der efterspørger høj fødevaresikkerhed slå, at der altså fortsat er grund til optimisme Aarhus Havn til store asiatiske byer. og vestlige forbrugsgoder. Det giver attraktive – corona til trods – og jeg glæder mig dagligt Senest er det blevet opgjort, at Kina nu er eksportmuligheder for danske producenter, over at være en del af en stor søfartsnation og verdens største importør af køle- og fryse- og hvis blot danske virksomheder indtager en et yderst visionært erhverv. containere og dermed af frosne og afkølede yderst beskeden del af dette marked, vil det give I de seneste år har vi hos Aarhus Havn arbejdet fødevarer. Og forklaringen er blandt andet, at en eksplosiv omsætningsvækst på Aarhus havn. intenst med den kommende udvidelse af Kina satser mere og mere på fødevaresikker- Jeg synes, det er rigtigt gode udsigter for vores Aarhus Havn. Vi er allerede i pladsnød i dag hed, og det kan kun være en fordel for dansk kunder og for os – og dermed for søfartsnation og er derfor udfordret, når vi får henvendelser fødevareeksport. Danmark. fra nye visionære virksomheder, der ønsker at bosætte sig på havnen, og når eksisterende At noget af fremgangen skyldes svinepest i de kunder gerne vil udvide deres velkonsoliderede kinesiske besætninger, er der ingen tvivl forretninger.

Aarhus Havn Reportagen er 57. årgang af bladudgivelsen fra Aarhus Havn. Udgives 4 gange årligt.

Redaktion: CEO Thomas Haber Borch samt CCO Nicolai Krøyer. Koordinator: Helle Vinsten, [email protected] Annoncer, lister, adressering m.m: Helle Vinsten, Aarhus Havn, Tlf: 8936 8229, [email protected] Vandvejen 7, DK-8000 Layout: Søren Bo Grafisk. Tryk: Scanprint a/s Tel. +45 86 13 32 66 Forsidefoto: Jan Kejser [email protected] www.portofaarhus.dk 3 We are dedicated to serving KRANVEDTÆGT our customers 1. januar 2021

Unifeeder A/S +45 88 83 00 00 Tangen 6 [email protected] DK-8200 www.unifeeder.com

4

1 Forretningsbetingelser og kranvedtægter for 2021

”...fremover vil vi afregne vores kunder Aarhus Havn har udarbejdet nye forretnings- I vores forretningsbetingelser for 2021 er der betingelser og kranvedtægter, der gælder fra også sket ændringer i forhold til: efter kranens ydeevne. Det har vi 1. januar 2021. • Angivelse af, at agenten indestår for betaling af skibs- og vareafgift. valgt for at skabe en mere balanceret Ifølge kundechef Nicolai Krøyer er der i år • Gebyr på kr. 225,- hvis målerbrev (tank- foretaget en række ændringer – herunder ny skibe) ikke fremsendes til Aarhus Havn prisstruktur,”.. prisstruktur på kranleje. rettidigt. • Præcisering af skibsafgift for skibe under ”Hidtil har prisen for store og små kraner væ- 500 BT, hvor der afregnes vareafgift ret helt identisk, men fremover vil vi afregne • Ny pris på skibsafgift for skibe under 500 vores kunder efter kranens ydeevne. Det har BT, hvor der IKKE afregnes skibsafgift vi valgt for at skabe en mere balanceret pris- • Præcisering af fenderleje. struktur,” siger Nicolai Krøyer, der tilføjer, at • Prisjustering for lods og trosseføring. det er første gang i seks år, at Aarhus Havn • Prisjustering for vareafgift - undtagen ændrer på kranpriserne. fisk. Han nævner også en ændret prisstruktur på • Præcisering af, at lejere skal have havne- FORRETNINGSBETINGELSER Fra 1. januar 2021 vask og rengøring af tragt, grab og tvær- relaterede aktiviteter herunder også ved bånd. fremleje. ”Den ændring skal ses i lyset af stigende • Prisjustering på pakhusleje, arealer og krav fra myndighederne, hvilket gør det langt parkering. mere tidskrævende at rengøre kranerne i dag • Angivelse af omsætningsgaranti ved end tidligere,” fortæller Nicolai Krøyer. langtidsleje af arealer.

I vores kranvedtægter for 2021 er der også sket ændringer i forhold til: • Overordnet set er der udtaget en takst således, at der kun anvendes 2 takster.

5.3 PRISER 7- 22 (ændret fra 7- 18:30) og 22-7 (22-7 PRIS PR. TROSSEFØRING BT for det assisterede skib: Kr. gælder også søn og helligdage) 0 - 3.000 3.001 - 4.500 850 • Pristilpasning af svingkranerne samt, at 4.501 - 6000 1.100

6.001 - 10.000 2.150 10.001 - 20.000 2.850 de er inddelt i tre kategorier. 20.001 - 3.200 1 5.300 • Betaling for kranstop ophører efter 30 For ventetid ved afgang betales pr. påbegyndt time regnet fra det bestilte afgangstidspunkt Kr. (dog ikke den første halve time) min. mod tidligere 60 min. Bådassistance pr. påbegyndt time 1.000 Mere end 7 sømil fra havnen 3.000 • Præcisering af, at containerkranflytning Afbestilling 5.000 500 udført af Aarhus Havn er en betalbar

KRANVEDTÆGT ydelse. 1. januar 2021

De nye forretningsbetingelser og kranvedtæg- ter er tilgængelige på www.portofaarhus.dk/ nyheder&medier/publikationer

10

5

1 særlige kompetencer og desuden et Faci- nødvendig,” retter han sig selv. lity management team. De seneste år har Kim Meilstrup kom til Aarhus Havn i Bygherren de stået for at opføre Havnecentret til ca. 2008 fra et job hos Aarhus Kommune, 260 mio. kroner, en Omniterminal til 150 hvor han arbejdede med spildevand og Foto: Jan Kejser mio. kroner, en splinterny færgeterminal miljø, og før den tid var han ansat som til 350 mio. kroner samt en udvidelse af ingeniør i COWI, hvor han arbejdede med Danmarks byggekonge nummer ét, Chri- vejen derud og helt aktuelt står en model broer, anlæg og miljø. En mand med stian IV, lod opføre kendte og pompøse af en kommende milliardstor havneudvi- mange erfaringer og kompetencer, som bygningsværker som Børsen, Rosenborg delse på tegnebrættet. han naturligvis bruger i sit nuværende Slot, Rundetårn og Holmens Kirke. Hans job. Men det ligger ham meget på sinde bygningsværker trak København ud af Hvad skal man kunne for at stå i spidsen at få fortalt, at han ikke er ene mand bag middelalderen og gjorde byen til en euro- for den slags mega-projekter? de store byggeprojekter. pæisk metropol. Aarhus Havns byggemester (Janteloven ”Tjah…”, lyder det lidt tøvende fra Kim ”Vi har en faglig stærk afdeling med et forbyder os at skrive byggekonge) num- Meilstrup, og man får umiddelbart indtryk miks af specialkompetencer, og vi supplerer mer ét, Kim Meilstrup, har sammen med af, at det er mere udfordrende for ham hinanden godt. Jeg oplever, at vi hver især sit team ladet kendte, knap så pompøse, at svare på det spørgsmål, end det er at har tillid til hinandens kompetencer, og at men til gengæld ret så voluminøse byg- omdanne vand til land og bygge tusindvis der samtidig er vilje til at levere et godt ningsværker opføre i Aarhus. Deres byg- af kvadratmeter ny havneterminal. stykke arbejde,” fortæller Kim Meilstrup. ningsværker har medvirket til at trække havnen i Aarhus væk fra provinsiel status ”Det er helt nødvendigt at have viden om En af de udfordringer, som han og hans og har gjort Aarhus Havn til hele Dan- og være involveret i processen fra først afdeling ofte står overfor, er at have mo- marks havn med nærmeste konkurrenter til sidst. Og så skal man være god til at det til at vælge andre løsninger og træffe uden for grænserne. samarbejde – både internt og med de beslutninger, der ikke nødvendigvis sva- Kim Meilstrup er afdelingsleder i Aarhus mange eksterne rådgivere, entreprenører rer til, hvad eksterne rådgivere foreslår. Havns tekniske afdeling, som ud over og eksperter, vi benytter til den slags ”Nogle gange bliver vi præsenteret for ham består af en teknisk tegner, seks in- store projekter. En tillidsfuld tilgang er forslag som er det ypperste, man kan geniører med hvert deres speciale og helt godt. Nej, en kritisk-tillidsfuld tilgang er opnå byggeteknisk og kvalitetsmæssigt,

6 men samtidig er prisen svimlende høj. I projekter som fx den kommende havneud- planlagt, skyldes det som regel, at de de tilfælde skal vi turde tro på vores egen videlse på ca. en mio. kvadratmeter, lider også er skredet tidsmæssigt. faglighed og vælge løsninger, som er han på ingen måde af megalomani. ”Når vores projekter ikke skrider i forhold tilstrækkelige og mere rimelige i pris.” ”Størrelsen af et projekt er ikke det til tidsplanen, betyder det derfor også, at Kim Meilstrup nævner en særlig kompe- vigtigste, idet kompleksiteten ikke nød- vi kan holde os indenfor det økonomiske tence, som især er vigtig i hans job. Det er vendigvis er proportional med størrelsen. budget. Og i de tilfælde, hvor vi alligevel geoteknisk indsigt og erfaring, som gør Jeg har oplevet små projekter med stor kommer ud med mindre overskridelser, ham i stand til at vurdere resultaterne af kompleksitet. Men selvfølgelig betyder sker det ofte, fordi der undervejs i projek- de undersøgelser, der som regel går forud de store projekter ofte, at der er flere tet viser sig at være forskellige fortolk- for de store byggeprojekter. Og med et hensyn at tage til eksisterende aktører ninger af de kontrakter, vi har med vores smil tilføjer han en anden vigtig kompe- på havnen,” understreger han. eksterne rådgivere og entreprenører, tence…tålmodighed. siger afdelingslederen, der meget ofte er Med til Kim Meilstrups job hører også et iklædt rollen som bygherre. ”Forundersøgelser kræver selvfølgelig vanligt pres fra Aarhus Havns ledelse, tålmodighed, fordi det er noget, der går som gerne ser, at projekterne bliver gen- På Christian IV´s tid var det ikke nød- forud for det projekt, man gerne vil i gang nemført både til tiden, men også inden- vendigt at sende store byggeprojekter i med. Men derudover er vi også under- for de økonomiske rammer, der er givet. EU-bud, sådan som tilfældet er i dag. Men lagt både myndighedsgodkendelser og Og faktisk er der tradition for, at begge Kim Meilstrup er vant til den proces og har byrådsgodkendelser, som ikke altid går så dele (næsten) bliver overholdt. kun gode oplevelser med udbudsarbejdet, hurtigt, som vi ønsker os. Indimellem er jeg ”Jeg synes, at mine omgivelser har den selv om det er administrativt tungt. stadig overrasket over, hvor lang tid, der fornødne respekt for at ting tager tid. ”Både rådgivere og entreprenører lægger kan gå. Men alle andre omkring mig er som Og jeg tror så også, at vi er relativt gode sig i selen, når de afgiver tilbud på vores regel endnu mere overrasket,” lyder det fra til at lægge realistiske tidsplaner uden projekter. Jeg er ret sikker på, at det er Kim Meilstrup, som spiller en central rolle i hverken at være for overoptimistiske attraktive opgaver, vi udbyder,” siger Aarhus Havns organisation, når tegninger eller overforsigtige,” siger Kim Meilstrup Kim Meilstrup, der i skrivende stund har skal forvandles til terminaler. og tilføjer, at når man rundt omkring i sigte mod en række udbud i forbindelse Selvom Kim Meilstrup i løbet af en arbejds- Danmark og resten af verden ser store med den næste udvidelse af Danmarks dag ofte er beskæftiget med meget store projekter, der bliver langt dyrere end største erhvervshavn.

7 Kun få kvinder i Det Blå Danmark

Damvad Analytics har udarbejdet en rapport for Danske Maritime og Danske Havne om kvinder i de maritime bran- cher. Rapporten konkluderer bl.a.:

 Kvinder udgør kun 21% af de ansatte på havnene.  Tallet er stort set uændret fra 2012.  Kvinder bestrider kun 7% af de tekniske stillinger – selvom disse udgør 58% af alle stillingerne.  I samfundet generelt har kvinder 17% af de tekniske stillinger.  7 ud af 10 kvinder har stillinger, der forudsætter en høj grad af viden, eller er i kontor- og kundeservicearbejde.  Kun 17% af lederstillingerne i sektoren er besat af kvinder.

Der peges på barrierer som for hård omgangstone, at kvinder har problemer med at opnå respekt, samt en række fordomme om sektoren.

I dette - og de kommende numre af Reportagen - spørger vi nogle kvinder, der allerede er i branchen: Hvordan er det i dag? Og hvad kan man gøre for at ændre på ovenstående?

8 Kun en ud af fem i Det Blå Danmark er kvinde...!

Tekst og foto: Jette Christiansen Det har taget noget tid for mig at hvile i mit at navigere i fremfor i en virksomhed, hvor køn i en verden, hvor det er det første, man ser. budskaber leveres mellem linjerne. Blå bog Navn: Louise Meier Hvad skal branchen gøre for at tiltrække Desværre er jeg som nævnt blevet mødt Alder: 34 flere kvindelige medarbejdere? med kommentarer omkring barsel og Uddannelse: Revisor Jeg har nydt at opleve denne industris udvik- kønsroller. Det har jeg aldrig oplevet mænd Stilling: Økonomidirektør ling. Dania og Aarhus Havn arbejder med en i branchen blive mødt med. Jeg kunne godt Arbejdsplads: Dania Connect ambitiøs strategi indenfor den grønne om- tænke mig en verden, hvor man kunne stilling. Og branchen udvikler sig hele tiden i undgå den type sarkastiske kommentarer. Hvad tror du, er årsagen til, at kun en ud af form af nye teknologier og karriemuligheder. Ellers ligger der en integritet i vores medar- fem i den maritime branche er kvinde? Hvis branchen blev bedre til at kommu- bejdere. Alle viser både omsorg og interesse Jeg tror, det skyldes, at man udefra kan have nikerer om det, så tror jeg, man vil kunne for hinanden og kommer på arbejde for at en opfattelse af, at branchen er meget ma- tiltrække flere kvinder og forskellige profiler. gøre et godt stykke arbejde. Vi kan heldigvis skulin og præget af oliefedtede fingre. godt drille hinanden, men der skal udvises Min egen overvejelse, da jeg gik ind i bran- Hvad bør eventuelt ændres, hvis man øn- respekt for hinanden. chen, var, om det ville blive svært at opnå sker flere kvinder i den maritime branche? respekt og ligestilling. Og det tror jeg også Jeg kunne godt tænke mig et større fokus på Hvordan er dine muligheder for videre- ligger andre kvinder på sinde, når de overve- diversitet, fremfor kun køn. Det bliver ofte uddannelse og avancement i forhold til jer at gå ind i en mandsdomineret verden. en snak om mænd og kvinder i de traditio- mændene? nelle roller, kønnene er sat i. Virksomheden fordrer, at vi udvikler os, og Hvad er det bedste ved at være kvinde i jeg har taget flere uddannelser og er blevet den maritime branche? Jeg tror, der kan ske en stor udvikling af forfremmet to gange på godt fem år, så jeg Det er forskelligheden. Jeg elsker det store denne branche, hvis man undlader at har slet ikke mødt nogen barrierer. spænd, der er i, hvilke typer mennesker jeg generalisere på det og i stedet forholder taler med på en arbejdsdag. sig til diversitet og den forskellighed, som Hvad vil være dit bedste råd til de kvinder, Det er ikke bare jakkesæt, som man ellers medarbejdere medbringer. der overvejer at søge job i den maritime møder i revisionshuse, hvor jeg kommer fra. branche? Det er hundredvis af forskellige jobfunktio- Hvordan oplever du, at kvinder uden for Gå ud af kønsrollerne, hvil i din egen identi- ner og forskellige mennesketyper, og det den maritime branche tænker om dit job? tet og stå ved dine grænser. gør min hverdag spændende. Det gælder for De er enormt nysgerrige efter at høre, hvad både kvinder og mænd. der sker i Dania Connect og på Aarhus havn. De maritime erhverv byder på nogle stolte, Netop fordi vi er i konstant udvikling. dybt forankrede traditioner, og de er sam- Hvad er det værste ved at være kvinde i I de år, jeg har været her, er vi gået fra at tidig i konstant udvikling. Medarbejderne den maritime branche? være en vognmandsforretning til at være en lægger meget hjerte i arbejdet og har høj Da jeg startede på havnen for godt fem år moderne transportvirksomhed, mens også anciennitet. siden, kunne jeg mærke et behov for at spar- havnen udvikles enormt meget. ke mig ud af den kønsspecifikke opfattelse af at være en kvinde på en arbejdsplads. Hvordan er omgangstonen i et miljø med Jeg vil gerne ses som en kvinde, men ikke mange mænd og få kvinder? kun som en kvinde. Jeg blev mødt med man- Omgangstonen er blevet bedre! ge kommentarer om barsel og kønsroller. Jeg nyder, at den er direkte og uforbehol- den. Det har jeg personligt nemmere ved

9 Foto: Ole Brikner ­vigtig skridt på vejen mod en mere bære- dygtig import af soja, og det vidner om, at vi DLG arbejder for at al soja, der købes, senest er i arbejdstøjet og i fuld gang.” Ansvarligt i 2025 er ansvarligt og afskovningsfrit produceret. I oktober anløb det første skib til Senere på året modtager DLG den næste Aarhus havn ladet med verificeret afskov- mængde verificeret afskovningsfri soja, og i ningsfri soja, og der er mere på vej. 2021 vil 20 procent af sojaen, DLG importe- soja rer, leve op til kriterierne. DLG var i sommeren 2019 det første danske landbrugsselskab, der forpligtede sig til et ”Vi arbejder for at skabe varige, positive mål om, at der senest i 2025 kun indkøbes forandringer i de lande, hvor sojaen produ- soja, der er verificeret ansvarligt og afskov- ceres, og det tager tid. Derfor har vi valgt ningsfrit produceret, og dermed lever op en model, hvor vi løbende øger mængden af til Den Europæiske Foderindustri FEFAC’s verificeret afskovningsfri soja, og senest i retningslinjer for ansvarlig soja. 2025 når vi 100 procent. På den måde under- Og i oktober modtog DLG så det første støtter vi ansvarlig produktion i producent- verificeret afskovningsfrit soja. Det glæder landene, og vi kan samtidig gøre det på en Jesper Pagh, koncerndirektør i DLG: måde, der er økonomisk bæredygtig for de danske landmænd,” siger Jesper Pagh. ”Vi er bevidste om, at vi som importør af soja har et ansvar for at være med til at Frem mod 2025 vil DLG øge mængden af sikre, at det er produceret på en ansvarlig verificeret soja med 20 procent hvert år. måde. Selvom størstedelen af sojaen, vi 2021: 20 %, 2022: 40 %, 2023: 60 %, 2024: køber, kommer fra områder, hvor der er lav 80 %, 2025: 100 %. risiko for afskovning, så var det en mærke- dag for os, da vi modtog den første sending Danmark aftager mindre end én procent verificeret afskovningsfri soja. Vi er fortsat af verdens samlede sojaproduktion, mens langt fra vores 2025-mål, men det er et EU-landene samlet tegner sig for 10 procent.

10 FAKTA OM SOJA • Hvert år importerer Danmark 1,7 millioner • Et højt proteinindhold gør sojaskrå tons soja, hvilket svarer til mindre end én til en væsentlig ingrediens i husdyr­ procent af den globale sojaproduktion. foder, og samtidig er det også det høje Heraf aftager DLG cirka halvdelen, hvoraf proteinindhold, der gør soja til en vigtig størstedelen kommer fra Argentina, ingrediens i en række fødevarer, især mens der importeres mindre mængder plantebaserede produkter. fra bl.a. Brasilien og USA. • DLG arbejder med en række initiativer og • Senest i 2025 køber DLG kun soja, der projekter, der skal øge mængden af dansk er verificeret ansvarligt og afskovnings- produceret protein til dyrefoder. Eksem- frit produceret, og som lever op til Den pelvis forskes der på Sejet Planteforæd- Europæiske Foderindustri FEFAC’s ling i udvikling af afgrøder med et højere retningslinjer for ansvarlig soja. I FEFAC proteinindhold, ligesom DLG sammen med arbejdes der lige nu på en opdatering af Danish Agro og DLF er ved at etablere et retningslinjerne vedr. afskovning. proteinanlæg i Vestjylland, der skal produ- cere græsprotein med en stærk miljø- og • Cirka 90 procent af den importerede dan- klimaprofil. Målet er, at græsproteinet på ske soja bruges til at fodre dyrene på de sigt kan erstatte en del af den soja, der i danske landbrug. Der er tale om sojaskrå, dag importeres til brug i husdyrfoder. som er et biprodukt fra produktionen af sojaolie.

Derfor arbejder DLG tæt sammen med dan- ske og europæiske aktører – blandt andet den europæiske foderproducent forening FEFAC – for at sikre fælles løsninger, der bidrager til en mere bæredygtig produktion VEJNING, KONTROL OG INSPEKTION af soja.

”Det er vigtigt, at Danmark viser vejen, for på den måde kan vi også skubbe andre euro- TIL SALG 124m2 kontor og pæiske lande i en mere bæredygtig retning. lager incl. brovægt Hvis vi skaber en større efterspørgsel på på Aarhus Havn verificeret afskovningsfri soja, vil udbuddet Kontakt EDC også regulere sig hurtigere. Det vil få stor tlf. 87 30 99 30 betydning, for lige nu ser vi et ret lavt udbud af den verificeret soja,” siger Jesper Pagh. I august tilsluttede DLG sig desuden Dansk ✔ Kalibreret brovejning og vægtattest ✔ Inspektion af surring af vare i Alliance for Ansvarlig Soja for at arbejde ✔ Dokumentation af VGM vægten af forbindelse med afskibning sammen med en bred vifte af danske containere ✔ Bunker survey, draft survey, aktører om at sikre, at sojaen, der bruges i ✔ Inspektion og prøvetagning marine survey Danmark, er ansvarligt produceret og ikke ✔ Skadesinspektion af vare ved ✔ Tank opmåling / ullage af flydende bidrager til afskovning. ankomst vare ✔ On-/off-hire inspektion af skibe ✔ Tally kontrol En del af Baltic Control® Group

Kontakt os og hør mere Multivej 12 Tlf: 86 13 37 66 8000 Aarhus C [email protected] www.vejebro.dk

11 Port Security Officer ”Sikkerhed og sikring er noget vi alle

sammen gør i hverdagen og i de fleste

tilfælde uden at tænke over det.”

12 Foto: Jan Kejser Når man som Poul Pedersen er vant til at Niveauet for de gældende sikringsplaner på sikringsforståelse for alle, der arbejder på styre såvel de helt store atlantgående skibe Aarhus havn er ”normal situation”, men en havnen,” siger Poul Pedersen. som uregerlige katamaranfærger, kunne det række definerede hændelser både lokalt, na- En anden af Poul Pedersens vigtige ansvars- lyde som en venstrehåndsopgave at styre tionalt og internationalt kan ændre på planen områder er Aarhus Havns beredskabsplan. sikkerheden på Aarhus havn. Men den opgave således, at niveauet løftes til ”niveau 1” eller En sådan plan beskriver en række forskellige kræver langt mere end en enkelt hånd. ”niveau 2”. situationer med det sigte at minimere util- Poul Pedersen har været ansat som lods sigtede hændelser og få reetableret virksom- hos Aarhus Havn i flere omgange, og han Som Port Security Officer har Poul Pedersen hedens og områdets aktiviteter, hvis noget har en fortid blandt andet som chefkaptajn en stor kontaktflade i forhold til både lokale-, uventet er sket. hos . Senest vendte han tilbage til nationale og internationale myndigheder. Men Aarhus Havn i 2017 og blev i 2018 udnævnt en endnu større del af hans kontaktflade er til Hvis der sker utilsigtede hændelser på hav- til Port Security Officer (PSO) med ansvar for de mange virksomheder, der ligger på havnen. nen, vil både Østjyllands Politi og Østjyllands beredskab og sikring på havneområdet. I dag Brandvæsen typisk blive tilkaldt. Sammen bruger han 2/3 af sin tid i den funktion og ”Virksomhederne betaler for sikkerhed, og med dem forbereder Poul Pedersen sig på, resten af sin arbejdstids som lods. det er vigtigt, at de ved, hvad de får for pen- hvad og hvordan det skal foregå, hvis det, gene. På den ene side kommer jeg og stiller der ikke skulle ske, alligevel er sket. Og dette ”Sikkerhed og sikring er noget vi alle sammen krav til dem på områder, hvor de er nødt til forberedende arbejde betyder blandt andet, gør i hverdagen og i de fleste tilfælde uden at forpligte sig, hvis vi sammen skal leve op at både politi og brandvæsen fremover kan at tænke over det. Men hos Aarhus Havn er til de krav, der er internationalt forankret i anvende noget af Aarhus Havns materiel, sikkerhed og sikring også noget vi sælger til ISPS-koden. Og på den anden side har jeg et og således ikke behøver at bruge tid på at de ca. 150 virksomheder, der har domicil på ønske om at udbrede og forbedre en generel medbringe det til havneområdet. havneområdet,” forklarer Poul Pedersen

En af hans væsentlige opgaver er at sikre, at havnen overholder den såkaldte ISPS-kode, som opstod i forlængelse af terrorangrebene i USA i september 2001. ISPS (International Ship and Port Facility Security) sætter både minimumskrav for beskyttelse af den inter- national skibstrafik og sikring af havneområ- der, hvorfra der foregår international handel.

For at leve op til ISPS-kravene skal Aarhus Havn have en sikringsplan, der blandt meget andet bygger på en løbende sårbarhedsvur- dering, som foretages i samarbejde med Østjyllands Politi. We wWorek w togetheork together as oner as aoneroun ardoun thed w theorl wd orld We work together as one around the world ”En sårbarhedsvurdering gælder normalt Waend w taaorndkke togethetapridke eprid in prer aionsv proneidiongv idia erxngounce ellxdentc theell sente rwv icoseerlrdvic e i fem år, men Aarhus havn er et meget and take pride in providing excellent service > Multim> Moudalltim coontdalain coentr loaginisticer losgistics dynamisk område, hvor der hele tidens sker and take pride in providing excellent service > Iceland> >M Icelandu altimnd Foarodal aned c soFearontrvicaeine seerrvic logeistics forandringer hos en eller flere af de mange > >M Wultimo>rld >Iceland woWdalidorlde reecw aonidntferdea Freeloinarogefisticsrere lo s loegrvic gisticaisticsnde sin taerndn atiintoernnaatil foornwaardil fornwgarding virksomheder, der ligger på området. Derfor > Iceland> W oanrlddw Fidaroe reee seferrvic loegistics and international forwarding har vi konstant behov for at opdatere vores > Worldwide reefer logistics and international forwarding sårbarhedsvurdering her på havnen,” fastslår Poul Pedersen.

www.samswwkwip.co.samsmkip.com TogetherT wogee matherke wthei nmagsk hae thppeingsn happen www.samskip.com Together we make things happen

www.samskip.com Together we make things happen 13 GTL reducerer miljøpåvirkningen

”For mig er det helt afgørende, Aarhus Havns bugserbåd Aros er i øjeblikket det kan jeg med sikkerhed sige er tilfældet,” i gang med at afprøve et nyt og mere bæ- siger Karsten Højen. at vores bugserbåd kan trække det redygtigt brændstof, der reducerer partikel­ udledningen med 30 pct. og udledningen af Udover at GTL bidrager til et renere lokalmiljø samme som hidtil. Og det kan jeg med NOx med 15 pct. med færre partikler og mindre NOx, giver brændstoffet også et bedre arbejdsmiljø for sikkerhed sige er tilfældet,” ... Det mere bæredygtige brændstof hedder de mennesker, der arbejder i nærheden af GTL, og det står for Gas-To-Liquids. GTL, der skibe og andre maskiner, der kan anvende således er fremstillet af naturgas, og bræn- brændstoffet. Desuden skal motorerne ikke der renere end råoliebaseret diesel, og derfor serviceres så ofte, hvilket også er en fordel. reduceres miljøpåvirkningen væsentligt. Teknisk chef Anne Zachariassen fastslår, at GTL kun er et skridt på vejen mod mere ”Til gengæld har GTL en lavere energidensi- bæredygtighed. tet, hvorfor man skal brug lidt mere af det, end af normal diesel, men det opvejer miljø- ” Vores målsætning er fortsat, at vi på sigt

fordelene,” fortæller maskinmester Karsten skal over på et CO2-neutralt brændsel, men Højen fra Aarhus Havn. på kort sigt er det en rigtig god og miljørigtig beslutning” siger COO Anne Zachariassen. Som maskinmester ser han ikke alene på Det er planen, at Aarhus Havns nye bugser- bæredygtigheden, men også på den motor­ båd, der bliver leveret i 2021, også skal sejle ydelse, som brændstoffet giver. på GTL, ligesom det er tanken, at virksom- hedens øvrige maskiner som fx lastbiler og ”For mig er det helt afgørende, at vores bug- gummigeder successivt skal overgå til GTL, serbåd kan trække det samme som hidtil. Og hvis det er muligt.

14 Ny direktør i Finnlines Danmark

Foto: Jan Kejser

Rederiet bag de karakteristiske blå/hvide Ro-Ro-færger, Finnlines, har fået ny adm. direktør i Danmark, men foreløbig fastholder rederiet den kurs, der er lagt.

45-årige Rune Klintrup Nielsen er tiltrådt stillingen per 1. oktober i år. Han afløser således Claus Høgh, der afgik ved døden juli 2020. Claus Høgh har været adm. direktør for Finnlines Danmark A/S siden rederiet tilbage i 2005 åbnede sin egen repræsentation på Østhavnsvej på Århus havn.

Det er en kyndig og erfaren shippingmand, der overtager roret. Rune Klintrup Nielsen var med fra begyndelsen i 2005, og han har i hele den periode fungeret som Customer Service Manager. Han er oprindelig uddan- net shipping-assistent, og har en fortid hos Lehmann Junior A/S, som repræsenterede Finnlines i Danmark, inden rederiet etable- rede sig i Aarhus.

”Jeg vil føre virksomheden videre i den ånd, der er lagt af andre, og jeg vil naturligvis – i samarbejde med mine finske kollegaer – arbejde for at gennemføre de planer, der allerede er lagt for virksomheden,” siger Rune Klintrup Nielsen.

Finnlines er en af de største Ro- Ro-operatører i Østersøen. Rederiet har stor tradition for at anløbe Aarhus havn, og har aktuelt fast rutefart mellem Helsinki og Aarhus med to ugentlige anløb.

15 Bliv kunde i en bank som kommer rundt om hele din økonomi

Gør det muligt

Bliv kunde på nordea.dk/ nykunde

Aarhus C Skt. Clemens Torv 2-6 70 33 33 33 nordea.dk

16 Landstrømsanlæg i udbud

Foto: Shutterstock overbevisende tegn på, at krydstogtbranchen det vil se ud i 2021 og i de kommende år. Derfor kommer i gang igen i nær fremtid. har vi også behov for nogle udmeldinger fra Aarhus Havn har ultimo november sendt et rederierne, før vi beslutter os,” fastslår Thomas eventuelt kommende landstrømsanlæg til ”Vi har valgt at sende projektet i udbud nu. Haber Borch. krydstogtskibe i EU-udbud. I første omgang Og så må vi se hen over foråret og som- vil der ske en prækvalifikation af de indkomne meren 2021, om coronapandemien er slået Før coronakrisen så det ud til, at 2021 ville blive tilbud, og derefter skal de kvalificerede leve- så meget tilbage, at den ferieform igen vil et rekordår for Aarhus Havn på antallet af randører afgive endeligt tilbud i marts 2021. være mulig. Derfor har vi valgt at skyde den krydstogtanløb. Men aktuelt tør ingen gisne endelige beslutning til efteråret 2021, da vi om, hverken antal anløb, antal skibe, der kan Når der ovenfor står eventuelt, skyldes det, nødigt vil stå med et landstrømanlæg, der tage landstrøm, eller om branchen overhovedet at krydstogtmarkedet har været lagt ned af ikke er brugere til, når det er færdigbygget,” kommer i gang med at sejle gæster rundt i det coronakrisen i hele 2020, og Aarhus Havns siger Thomas Haber Borch. kommende år. krydstogtkaj har således ikke haft anløb af ét eneste krydstogtskib siden efteråret 2019. Han peger desuden på, at der er endnu en Hvis Thomas Haber Borch sammen med den ubekendt at tage hensyn til i vurderingen af, øvrige ledelse hos Aarhus Havn beslutter at få Ifølge havnedirektør og CEO Thomas Haber hvorvidt man skal investere et tocifret million- etableret et landstrømsanlæg til krydstogtski- Borch er Aarhus Havn positiv indstillet i forhold beløb i et landstrømsanlæg. be på havnen i Aarhus, vil beslutningen skulle til at investere i et landstrømsanlæg, der kan tages senest i efteråret 2021, og anlægget vil gøre anløb af krydstogtskibe mere bæredyg- ”Da branchen blev lagt ned af corona, var så kunne stå færdigt til begyndelsen af kryds- tigt. Men han understreger, at det er en van- det under halvdelen af skibene, der kunne togtsæsonen i 2023. skelig beslutning at tage, så længe der ikke er modtage landstrøm. Spørgsmålet er, hvordan

17 Ny færgeterminal og ny opgraderet Østhavnsvej

Anne Ladkjær om at finde vej til den nye færge­terminal (JP Aarhus): Foto: Jan Kejser ”Ork ja, det kunne vi sagtens finde. Jeg Aarhus Havn har bygget ny færgeterminal tjekkede op på det, inden vi kørte hjemmefra, til Molslinjen og har samtidig opgraderet ellers havde jeg måske kørt den anden vej. Østhavnsvej til en firesporet vej. Både Jeg synes, det er dejligt, at de er flyttet”. Molslinjens adm. direktør, som er kunde hos Aarhus Havn, og Molslinjens egne kunder samt flere journalister har taget godt imod Molslinjens adm. direktør Carsten Jensen om den nye færgeterminal og den opgraderede bæredygtighed på den nye færgeterminal tilkørselsvej efter åbningen medio november. (Aarhus Havns nyhedsbrev):

”Det er en meget effektiv havn, men det er Molslinjens adm. direktør Carsten Jensen også en grønnere havn. Vi har fået etable- om vejen til den nye færgeterminal ret landstrøm til færgerne, vi har solceller på Journalist Uffe Nordmand (JP Aarhus) (Aarhus Havns nyhedsbrev): husene og lynladestation til elbiler. Desuden er distancen mellem Aarhus og Odden blevet lidt ”Når du i bil kommer fra ”Jeg tror på, at trafikken i Aarhus kortere, hvilket betyder, at vi skal bruge mindre nord eller vest er det gået vil blive lettere. Og jeg håber, at brændstof og som følge heraf får vi et mindre fra en forbandelse til en mange af vores kunder vil opleve, CO2-aftryk”. fornøjelse at køre bilen frem at turen til den ny færgeterminal til Molslinjens færgeterminal bliver hurtigere, fordi de undgår på Aarhus Havn”. Nørreport-krydset. For dem vil turen ad Åhavevej og Marselis Boulevard føles befriende”.

Anne Ladkjær om at finde vej til den nye færge­terminal (JP Aarhus):

”Ork ja, det kunne vi sagtens finde. Jeg tjekkede op på det, inden vi kørte hjemmefra, ellers havde jeg Journalist Ole Christensen har talt med passagerer og måske kørt den anden vej. Jeg synes, kommer med spådom i forhold til den nye færgeterminal det er dejligt, at de er flyttet”. (Århus Stiftstidende):

”Meget bedre end den gamle”, ”ingen letbane og ingen trafikkaos”, ”meget nemmere at finde ud af”, lød det fra passagererne Begejstringen var så udtalt, at vi ikke tøver med at komme med en spådom: Den nye terminal bliver et hit.”

18 Molslinjens adm. direktør Carsten Jensen om den nye færgeterminal (JP Aarhus):

”Jeg var meget fortrøstningsfuld, da færgen kom ind, og nu har vi set, at det hele passer, som vi jo også havde regnet med. Vi har arbejdet på det her i tre-fire år efterhånden, og vi har haft mulighed for at tegne terminalen på et blankt stykke papir, som vi gerne ville have den. Det bliver rigtig godt for vores kunder, og jeg er supertilfreds”.

Viceadm. direktør i Danske Rederier Jacob K. Clasen om vejen til den nye færgeterminal (Danske Rederiers nyhedsbrev):

”Med den nye færgeterminal i Aarhus havn, kan Molslinjen tilbyde deres passagerer et endnu bedre produkt. Det er slut med at sidde og blive frustreret over trafikken ved den gamle terminal, og der er nu endnu en god grund til at vælge færgen, når man skal rejse på tværs af Danmark”.

Lars Juul Hansen fra Højbjerg om at finde vej til den nye færgeterminal (Århus Stiftstidende):

”Det er godt nok blevet nemt. Det var bare lige at køre ned ad Carl Nielsen Vej og så sætte kursen mod den nye terminal, forklarede han.”

Peter Winther fra Skanderborg om at finde vej til den nye færgeterminal (Århus Stiftstidende)

”Det gik så fint, lød det fra Peter Winther, som uden problemer var blevet dirigeret ind ad Åhavevej og Marselis Boulevard fra motorvejen. Det her er langt bedre end det trafikale cirkus, der udspillede sig ved den gamle terminal”.

19 Fritidsfiskere får nye muligheder på Aarhus havn

...fiskeplatformen er designet med en Aarhus Havn har bygget en helt ny fiske- Havnedirektør/CEO Thomas Haber Borch platform for enden af Østhavnsvej, hvor håber, at lystfiskerne tager godt imod den bølgebryder-kant til at modstå høje byens lyst- og fritidsfiskere får flot udsigt nye fiskeplatform. til Aarhus Bugten og Mols­linjens færger, når bølger ... de sejler til og fra den nye færgeterminal. ”Jeg glæder mig over, at det kan lade sig gøre at tilbyde fritidsfiskeri på Danmarks Fiskeplatformen, der er 12 meter lang og største erhvervshavn. Fordi vi modtager 2,5 bred, er placeret yderst på Østmolen. international skibstrafik, skal vi leve op til meget strenge sikringskrav, og derfor er store dele af havnen lukket for offentlighe- den. Men til gengæld bestræber vi os på at finde løsninger og muligheder for at tilbyde borgerne adgang, hvor det er muligt. Og det er den nye fiskeplatform et godt eksempel på, ” siger Thomas Haber Borch.

Han kan desuden oplyse, at fiskeplatformen er designet med en bølgebryder-kant til at modstå høje bølger. Men det har vist sig at være næste overflødigt, idet vandet er så dybt på stedet, at færgerne kun giver mindre dyndinger på vandoverfladen.

Det er Aarhus Havn, der har bygget fiske- pladsen, og i planlægningsfasen har man rådført sig med formanden for Østjyske Lyst- og fritidsfiskere Arne Bager. Hans bud er, at der er ca. 5000 lystfiskere i Aarhus, idet Facebook-gruppen ”Fiskeri på Aarhus havn” tæller et sådan antal. Hans egen forening har ca. 1000 lystfiskere som medlemmer.

Den nye fiskeplads er konstrueret efter Den har god tilgængelighed – også for samme grundprincipper som den, Aarhus gangbesværede, idet der er etableret en Havn byggede til lystfiskerne på Sydmolen rampe fra fortovet. Desuden er der anlagt i foråret 2019. Den er dog kun otte meter parkeringsplads umiddelbart bagved og små lang og således lidt mindre end den nye. cykel­stativer for enden af cykelstien, så lystfiskerne kan ankomme både til fods, på cykel og i bil.

20 www.portofaarhus.dk til indblik og overblik

Om få dage går Aarhus Havn i luften med ”I vores virksomhed har vi mange forskellige ”Vi har bestræbt os på at gøre den mere en ny hjemmeside, der er designet ud fra et forretningsområder og dermed forskel- dynamisk og tidssvarende. Samtidig har ønske om på én gang at give brugerne mere lige kundegrupper. Desuden har vi mange vi naturligvis taget hensyn til, at det mest indblik og mere overblik. samarbejdspartnere og en lang række søgte indhold på den gamle hjemmeside, organisationer og privatpersoner, som har fået en fremtrædende placering på den Hjemmesiden, der er virksomhedens tredje, også er interesserede i Aarhus Havn. Vi har nye,” fortæller Nicolai Krøyer. er ny både hvad angår indhold og design. forsøgt at tilgodese dem alle med vores nye Den er ifølge kundechef Nicolai Krøyer skabt og mere visuelle layout, ligesom vi også har Den nye hjemmeside opfylder desuden ”Lov ud fra et ønske om, at Aarhus Havns mange målrettet indholdet til de forskellige grup- om webtilgængelighed”, der er rettet mod forskellige kundetyper og øvrige interessen- per,” siger Nicolai Krøyer. offentlige hjemmesider. Det betyder blandt ter skal opleve en mere intuitiv og dermed andet, at offentlige hjemmesider skal være brugervenlig indgang til de oplysninger, de Han glæder sig til at høre, hvad virksomhe- tilgængelige for personer med handicap. søger. dens kunder og samarbejdspartnere siger til den nye hjemmeside.

21 VELKOMMEN TIL AARHUS BÆREDYGTIGE SEJL UDVIDER MED NYT FLY

Eimskips nye containerskib, Bruarfoss, Den første bulk carrier med vindkrafttek- Nordic Seaplanes, der flyver mellem Aarhus anløb for første gang Aarhus havn ultimo nologi er anløbet Aarhus havn. MV Afros er havn og København, udvider nu med endnu november med hjælp fra Aarhus Havns udstyret med hele fire cylinderformede ro- et fly. I sidste uge landede virksomhedens lods, slæbebåd og havneassistenter. torsejl, der udnytter den såkaldte Magnus- nye vandfly i Aarhus lufthavn, og flyet effekt til at drive skibet fremad. indsættes på ruten i det nye år. Brændstofbesparelsen på op ti 10 pct. opstår, fordi vinden tiltager, når den møder rotorsejlet, mens den aftager på den anden side. Forskellen i vindhastigheden skaber en trykforskel, der presser skibet fremad. MV AFROS er bygget på et kinesisk værft i 2018 og er kåret som ”Greek Ship of the Year 2018”.

22 Aarhus Havn

VIDSTE DU, AT AARHUS HAVN… u er Danmarks største erhvervshavn u er Danmarks største containerhavn (markedsandel ca. 65 pct.) u er en af verdens mest effektive containerhavne u anløbes af verdens største containerskibe u er Danmarks største offentlige bulkhavn u har anlægsaktiver for over 2 mia. kr. u er færgehavn med 1,5 mio. biler om året u er under hastig udvikling

Etape 1 forventes færdig 2030 Etape 2 forventes færdig 2050

23 Fra Aarhus Havn til alverdens destinationer

Se mere på www.aarhushavn.dk om:

Faste regelmæssige linjer fra Aarhus havn Feeder-forbindelser via Aarhus havn Havnerelaterede virksomheder på Aarhus havn

Vandvejen 7, DK-8000 Aarhus C Tel. +45 86 13 32 66 Fax +45 86 12 76 62 [email protected] www.portofaarhus.dk