Banens Historie Fra Jernbane Til Rekreativ Cykel

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Banens Historie Fra Jernbane Til Rekreativ Cykel Banens historie Fra jernbane til rekreativ cykel- og vandresti Ved Skals og Møldrup, der begge samtidig ligger ved det over- Turen mod syd går gennem nogle af de store nåletræsplanta- Himmerlandsstien – regional cykelrute 35 ordnede vejnet, fortsatte udviklingen også efter banens ophør. ger, som er plantet i det sandflugtshærgede landskab. Syd for Løgstørbanen var sammensat af to himmerlandske jernbane- Lige som det næsten tog 4 år at bygge banen, kom det også til at Det samme gjorde sig ikke gældende i Østrup og Løgstrup, hvor Gatten findes nogle af Himmerlands få søer Sjørup Sø, Øje Sø Himmerlandsstien er 79 km lang. strækninger. Den bestod af DSB-strækningen Hobro-Aalestrup tage 4 år at få banen nedlagt. Banedanmark fjernede 82 1/2 km udviklingen stagnerede. Gatten og Østerbølle kom aldrig rig- og Navn Sø. De to sidstnævnte er blandt de få næringsfattige, Der er adgang for cyklister, vandre- -Løgstør samt den privatanlagte bane Viborg-Aalestrup, der spor, 5.500 tons jern, mest skinner og 130.000 sveller. Der blev tig i gang som stationsbyer. Ved Vindblæs, Hornum, Hvam og klarvandede søer i landet. re og ryttere. Stien er anlagt på den 35 dog allerede fra åbningen blev bortforpagtet til staten. Stræk- fjernet skilte, bomme og signaler i 256 kryds og overkørsler. Møldrup blev stationerne anlagt 1-2 km fra landsbyerne, hvor- nedlagte banestrækning mellem Vi- ningen fra Hobro til Løgstør blev indviet i juli 1893, og stræknin- ved dobbeltbyerne opstod. Danmarks mindste jernbanemu- Syd for Østrup krydses Lerkenfeld Å, som den første af tre store borg og Løgstør. Stien er Danmarks gen fra Viborg til Aalestrup blev åbnet i september samme år. seum befinder sig på Hornum Station. Museet har begrænset og smukke ådale, Lerkenfeld, Simested og Skals ådale. Ådale- længste sammenhængende rute på åbningstid. ne er såkaldte tunneldale skabt under istiden. Ved isens bort- en tidligere banestrækning. Du har Samtidig med banen blev der oprettet 12 stationer og 1 trinbræt. smeltning har smeltevandsfloder fulgt dalene og givet dem de mulighed for at komme på Himmer- Stationerne var til både passagerer og godstransport. Trinbræt- Oprindelig var der på stræknin- former, de har i dag. landsstien ved byerne, og hvor stien tet kun til passagerer. Senere kom yderligere 5 trinbrætter. gen 5 trinbrætter og 4 stationer. passerer offentlig vej. For at markere, hvor der tidli- Øst for Hvam Stationsby ligger det markante bakkelandskab gere var trinbræt eller station, Tulsbjerge med 17 store gravhøje og en storslået udsigt fra Bav- Stien til vandrere og cyklister er 2 1/2 m bred og mest belagt med er der opsat infotavler med et nehøj. Efter Skals krydser stien Skals Å ved udløbet i Hjarbæk stenmel. Da stien følger banedæmningen, er der kun ubetydeli- lokalitetsskilt i det oprindelige Fjord. ge stigninger og fald. design. Alle tavler har en QR-ko- de, så du på stedet kan læse Publikums færdsel mere om Himmerlandsstien. Faciliteter langs stien Al færdsel sker på eget ansvar. Hvis du vælger at forlade ruten, Det lille skilt med toget er nu en saga blot, og efter mere end 100 år er gælder naturbeskyttelseslovens almindelige regler for færdsel banestrækningen blevet til en natursti for vandrere, cyklister og ryttere. og ophold i naturen. Eneste udstyr, der er tilbage fra tiden med jernbanedrift, er broerne og ki- Informationstavle ved Kølsen Trin- lometerstenene, der står for hver 100 m. På stien mellem Aalestrup og Løg- bræt stør angiver kilometerstenene afstanden fra Hobro, og mellem Aalestrup Overnatning og Viborg angives afstanden fra Aalestrup. Langs stien er det muligt at overnatte på primitive overnatnings- Naturen langs stien steder, campingpladser og hoteller. Overnatningsstederne er markeret med symboler på kortet. Byer langs ruten Fra Løgstør starter stien langs den hævede havbund fra en Øverst Aars Station, 1914 og ne- gammel fjord i Stenalderhavet. derst ses Aalestrup Station fra 1910. På ruten passeres 12 stationsbyer, hvor jernbanen i større el- Rytteres færdsel på Himmerlandsstien © Dansk Jernbane-Klubs Arkiv ler mindre omfang kom til at præge udviklingen. Især Aars og Ved Oudrup Hede syd for Vindblæs følger stien en markant Ridning må kun foregå i den vestlige rabat ved siden af cykelsti- Aalestrup nød godt af jernbanerne, men de var også samtidig grænse mellem vidt forskellige naturtyper. Mod nordøst rejser Under og efter 1. Verdenskrig var jernbaner som Løgstørbanen en, da hestehove laver huller i stenmelsbelægningen. Respekter knudepunkt for andre jernbaner. I Løgstør koncentreredes virk- den fredede Oudrup Hede sig på et kæmpemæssigt lyngklædt af stor økonomisk betydning. Jernbanerne var det eneste hur- skilte med ”Ridning forbudt”. somheder med stort transportbehov omkring banen. bakkeparti. Mod sydvest er der udsyn over frodige moser og tige og billige transportmiddel på landjorden, når alternativet enge. Kildevandet springer frem ved hedebakkens fod og sam- Opholdsplateau ved Skals Å var hestekøretøjer. Blandt Løgstørbanens kunder var Kølsen Se mere på: viborg.dk/himmerlandsstien og les i Herredsbækken, som er den væsentlige vandforsyning til Mergelleje, et andelsmejeri i Østerbølle, et slagteri og en grov- www.vesthimmerland.dk/himmerlandsstien den 450 ha store Vilsted Sø, 5 km længere vestpå. Når du cykler langs stien, er du velkommen til at benytte de vareforretning i Aars. Aggersund Kalkværk sendte jordbrugs- mange faciliteter. Det er blandt andet rastepladser med borde kalk med jernbanen. og bænke, ”Grønne Landsbyrum”, naturbaser, shelters, bålhyt- ter, toiletter, små og store informationstavler og fortællebæn- Allerede i 1930’erne var Løgstørbanen nedlægningstruet på ke. På kortet kan du grund af nedslidte spor og konkurrencen fra landevejstrafikken. se, hvor de er. Du kan Under 2. Verdenskrig steg benyttelsen af banerne, og DSB be- også se, hvor der er gyndte en udskiftning af de gamle skinner. Oprindeligt var der andre naturseværdig- både person- og godstrafik på strækningerne, men banernes heder, overnatnings- opland var tyndt befolket, og efterhånden affolkedes person- muligheder og indkøb. togene. I maj 1959 ophørte persontrafikken på strækningen Vi- Vesthimmerlands Kommune Viborg Kommune Oplevelser og informati- borg-Aalestrup, og i 1966 blev persontrafikken indstillet på Himmerlandsgade 27 Prinsens Alle 5 on for store og små 9600 Aars 8800 Viborg strækningen Hobro-Løgstør. Indtil 1999 var der udelukkende Tlf.: 99 66 70 00 Tlf.: 87 87 87 87 godstransport, og herefter lå banen ubenyttet hen. Skals Station De Himmerlandske heder God tur! www.vesthimmerland.dk www.viborg.dk Bjerget 53 Møgelvold Egebjerg Øster Svenstrup 2 14 Nørrekær 2 Vust Holme Klim Østerkær 26 Kobakke 24 Tværkær Sønder Økse 1 Frøstrup Hede Hanvejle Lille Ullerup Ny SkovsgårdBoelsgård Kærup 2 Brænderigården 46 44 Frøstrup 3 Nørredige 42 22 BROVST Kærup Holme Torup Holme yb Skallerne d Holmen 1 Ullerup 32 29 Skovsgård Klavsholm e Tømmerby Kirke Trindbjerg lv Langvad- TINGSKOV Årup 27 U Klim Odde Mark Skovgårde bjerge 1 Ålegårds lausholm GJØL 1 42 n Koldborg Mark FJERRITSLEV Ågårdsmark Gravensgård Mark Andebjerg l jle Bjerget Plantage 55 Nymark1 na e 29 51 47 a Oxholm Skov V 16 K Gjøl Bjerg Sløjen Ågård Ågård 63 de 14 Andebjerg Plantage Flegum Torslev Kær n 19 Torslev mi Dyrehave Selbjerggård Skovhuse ks 42 Gøttrup Have 48 Å æ Bakke Torpet Selbjerg Vejle Mejlhede Skræm 52 Vilsb BYGHOLM VEJLE d 39 Kettrup a Hvolgårds Mark ØLAND Langvad Sløjkanal Hassig v Kokkedal s i 34 l Oxholm Frøstruplejren Tømmerby Bonderup Lørstedl 51 1 Gjøl Bredning Gjøl Lynge 59 a Haven Tinglaugård Tanderup Torslev 17 2 Kokkedal Mark Enge Øland-Attrup N 4 Husby 38 Myager E 36 rd Lund Fjord Kanal 34 D jo 45 Hvisselhøj Hammershøj Boden F Torup Fjordholme Korsholm 36 y Gøttrup Tøtterne R rb Gøttrup Gundestrup Haverslev 3 54 Kokkedals e Højstrup 2 Rimme Gøttrup 46 Mark Kirke Blushøj Kær Vesterby Østerby m Sten Skerping 28 Alsbjerg 1 O m Kærhuse ø Skårup Odde 1 Klim Fjordholme Gøttrup Strand Ålested J T 11 Trustrup Kirkedal 17 Trekroner 2 Overholm Knudegårdsbjerg F 9 Mommer Skårup Stjerslev Øslev Høje Skårup Haverslev Attrup 17 14 Gøttrup Hede 12 Hesthøj M 26 18 Holmsø Vesløs 36 24 Glom- 56 Grønhøj Snekkerbjerg Øslevholme Huse 24 Blegebrønde 1 I Torsbjerg bak Drøstrup 20 Bejstrup HANNS Gøttrup Holme 19 23 Klovenhøj Haverslev Vang L Lyngbjerg 18 Ravsten Troldholme Højrimmegård Haverslev Øsløs 12 23 Kær Attrup Lo 31 Fjordholme Bejstrup Søndervang Bygholm 2 Manstrup Klitgårds Fiskerleje Porsheden 2 Rønholm 21 Pytodde 2 e d y b 1 12 H a g Ullerup Å Sønderkær 8 10 24 Langholm Sletten Bjerge 1 Krøldrup Fuglsang Hornsgård Holm 13 1 Manstrup Mark 12 1 Trehøje 9 2 4 Ullerup 37 23 up Løb 1 1 Nibe Møllerne Holmkær Bejstr der Holme Borredige Bakken Vår Holm Rimmen 2 Enge Vår Enge Stavn 3 Ullerup Aggersund D Amtoft Vig 2 N 1 NIBE Nyrup Holmtange S U 3 4 Kyø Holm Thorup R 31 28 E 12 0 Mosehøj Gårdbæk Hage 23 Mers Enge Inder Enge Vår BREDNING Sønder Bollerup 23 49 2 G 24 1 Løgstør. Himmerlandsstien udgår fra2 Dan- Signaturforklaring:19 Stenild Høj 28 Vihøje Tranholme G Vår Mark Vår Skov marksvej nær rundkørslen1 ved Bredgade og Ag- 37 Hornskovgård Aggersborggård A Dybvad Aggersborg 2 Vadet NØRREK R Marbjerg Bromark Gårde 3 1 Sønder 2 40 4 Skov Simestedgård Skal Huse 12 gersundvej.Havgård Følg evt. cykelrute 12 og 36 gennem 1 Aggersundgårde 43 Binderup Langholm Fløj Bavnehøj Skal Høj Løgstørs havnemiljø med de flotte muslinge- 17 48 Danshøj LØGSTØR 1 Busgårde Å 44 Stavn Hede 49 31 NIBE 44 skulpturer. Syd for byen ligger LimfjordsmuseetSkovbakke Hede/overdrev44 52 3 Lundgårde Klosterholm 6 Borreholm 12
Recommended publications
  • The Good Experiences
    - Welcome to the good experiences In Denmark, there are 408 campsites with motorhome sites with all the required facilities. The 408 campsites are spread out all over Denmark, so you are never further than approx. 20 km from the nearest motorhome site, no matter where you are in the country. You can arrive at a motorhome site at any time of the day or night. The basic facility offered by a motorhome site is an even, stable pitch on which to park the motorhome. You then have the option of paying for electricity, access to a toilet and shower, filling your water tank with clean water and emptying your waste tank. The cost of staying at one of the many motorhome sites varies from site to site. Some motorhome sites, for example, charge an hourly rate of DKK 8 for the basic pitch, while others charge DKK 100 for the period from 8 pm to 10 am for the basic pitch. The 408 campsites with motorhome sites allow you to experience everything Denmark has to offer as a country. You can visit old towns and cities and experience the unique nature such as Møns Klint, Skagen, Bornholm or Thy National Park, the beaches on the west coast, the Baltic and the Kattegat or farm shops selling local produce. Motorhome Guide Denmark welcomes you to wonderful experiences. Page 1 of 10 Address Place Zip City Phone Region Haregade 23 3720 Aakirkeby 56975551 Bornholm Klynevej 6 Balka 3730 Neksø 56488074 Bornholm Duegårdsvej 2 Dueodde 3730 Nexø 56488149 Bornholm Skrokkegårdsvej 17 Dueodde 3730 Nexø 20146849 Bornholm Sydskovvej 9 3740 Svaneke 56496363 Bornholm Melsted Langgade 45 3760 Gudhjem 56485071 Bornholm Borrelyngvej 43 3770 Allinge 56480574 Bornholm Sandlinien 5 Sandvig 3770 Allinge 56480447 Bornholm Poppelvej 2 Sandkaas 3770 Allinge 56480441 Bornholm Fælledvej 30 3790 Hasle 56945300 Bornholm Odensevej 102 5260 Odense S.
    [Show full text]
  • 100 Bus Køreplan & Linjerutekort
    100 bus køreplan & linjemap 100 Aalborg Busterminal (Perron C5) - Hvalpsund Havn Se I Webstedsmodus (Vesthimm. Komm.) 100 bus linjen (Aalborg Busterminal (Perron C5) - Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.)) har 3 ruter. på almindelige hverdage er deres kørselstider: (1) Aalborg Busterminal: 06:00 - 16:05 (2) Hvalpsund: 06:03 - 20:48 (3) Nibe: 07:02 - 19:30 Brug Moovit Appen til at ƒnde den nærmeste 100 bus station omkring dig og ƒnde ud af, hvornår næste 100 bus ankommer. Retning: Aalborg Busterminal 100 bus køreplan 46 stop Aalborg Busterminal Rute køreplan: SE LINJEKØREPLAN mandag 06:00 - 16:05 tirsdag 06:00 - 16:05 Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.) Havnepladsen 1, Denmark onsdag 06:00 - 16:05 Hvalpsund (Sundvej / Vesthimm. Komm.) torsdag 06:00 - 16:05 Sundvej 53, Denmark fredag 06:00 - 16:05 Tinghusene (Tinghusvej / Vesthimm. Komm.) lørdag 08:30 - 19:10 Ullits (Nibevej / Vesthimm. Komm.) søndag 08:30 - 19:10 Nibevej 6, Denmark Industrivej (Søndergade / Farsø) Søndergade, Farsø 100 bus information Nybovej (Søndergade / Farsø / Vesthimmerland) Retning: Aalborg Busterminal Søndergade 45, Farsø Stoppesteder: 46 Turvarighed: 99 min Farsø Busterminal (Vesthimm. Komm.) Linjeoversigt: Hvalpsund Havn (Vesthimm. Komm.), Stationsvej 5, Farsø Hvalpsund (Sundvej / Vesthimm. Komm.), Tinghusene (Tinghusvej / Vesthimm. Komm.), Ullits Tulipanvej (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland) (Nibevej / Vesthimm. Komm.), Industrivej Nørregade 30, Farsø (Søndergade / Farsø), Nybovej (Søndergade / Farsø / Vesthimmerland), Farsø Busterminal (Vesthimm. Sygehuset (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland) Komm.), Tulipanvej (Nørregade / Farsø / Nørregade 72, Farsø Vesthimmerland), Sygehuset (Nørregade / Farsø / Vesthimmerland), Vannerup (Hornumvej / Vannerup (Hornumvej / Vesthimm. Komm.) Vesthimm. Komm.), Vester Hornum Kirke Bjergvangsvej 2, Denmark (Hovedgaden / V.Hornum), Risevej (Hovedgaden / V.Hornum / Vesthim), Kirkevej (Hvalpsundvejj / Vester Hornum Kirke (Hovedgaden / V.Hornum) Hornum), Mejerivej (Aalborgvej / Hornum), Jenle Hovedgaden, Denmark (Kelddalvej / Vesthimm.
    [Show full text]
  • Anslag: 189123 Tegn Med Mellemrum Svarende Til 78,8 Normalsider
    Vejleder: Marianne Lykke Anslag: 189123 tegn med mellemrum svarende til 78,8 normalsider Interaktive Digitale Medier Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 2011 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 2 af 372 Tina Andersen Interaktive Digitale Medier, 10. semester Vejleder Marianne Lykke Aalborg Universitet August, 2011 Anslag: 189123 tegn med mellemrum svarende til 78,8 normalsider Tina Andersen ______________________________________ Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 3 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 4 af 372 The purpose of this master thesis is to study the methods Danish public libraries make use of when communicating through the social networking site Facebook. This is done by studying the public libraries in Aarhus Municipality as a case study. In Aarhus Municipality there are two public libraries identified; Aarhus Hovedbibliotek and Hasle Bibliotek as well as two public library projects; Gaming – når biblioteket spiller med and Mindspot. They are all represented through Facebook. These four participants form the case which is studied in this thesis. The study finds that the participants in the case study all make use of Facebook because of the opportunity to actively communicate, to the client base, what the library has to offer. They do this by using both Facebookprofiles and Facebookpages. All of the participants have at some point established a profile on Facebook. Hasle Bibliotek had their profile closed down by Facebook due to the fact that, according to the rules of Facebook, no company or organization may represent themselves by a profile. The library was therefore forced to start over with a Facebookpage.
    [Show full text]
  • På Tur - Cykeltur Banestier Års - Nibe
    Banestien Års - Nibe Leif Bertelsen På tur - cykeltur Banestier Års - Nibe 3 På tur - cykeltur Udvalgte jyske Banestier Års - Nibe Leif Bertelsen Karup 2011 [email protected] www.lgbertelsen.dk Kort © Leif Bertelsen (tegnet i perioden fra 2002 til 2011, og enkelte ældre kort er let revideret i 2011) Foto © Leif Bertelsen Afsnittene ”Lidt om banens historie” © www.toptop.dk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Yderlige oplysninger om danske jernbaner gennem tiden - se : http://evp.dk/index.php?page=forside Forsidebilledet: Højlandskvæg ved strandenge 4 Se andre banestier på: http://www.lgbertelsen.dk/Banestier.html Halkær sø - set fra naturlejrplads (med shelters) ved Halkær. Få meter fra banesti Års - Nibe 5 Der er mange gode fordele ved at cykle en tur: det gi’r motion, frisk luft, naturoplevelse og cykler flere samme er der socialt samvær. Der er en smuk natur og et rigt liv af flora og fauna, samt der kan være kulturhistoriske seværdigheder ved cykelstierne - så er lejligheden til at få frisket sin historie op. Cykelstier i Danmark, der er virkelig mange rigtig gode, men jeg har valgt et begrænset antal, og i valget har indgået, at cykelstierne skulle være børnevenlige og der skulle ikke være så mange bakker. Jeg ville også gerne vise lidt af den danske naturs forskelligheder. Valget var ikke så svært: cykelstierne skulle være cykel- stier på nedlagte jernbanearealer, spredt i Jylland. For ”nybegyndere” har jeg skrevet et par gode råd - nogle erfaringer som vi har høstet på vore mange cykel- ture. Hver banesti har sin charme, men hvilken af cykelstiererne der er smukkest, flottest, gi’r flest oplevelser eller ..
    [Show full text]
  • Danmarks Længste Godsbane (1966-1999)
    behovet for stykgodsekspedition – som blev udført med lastbil. Danmarks længste Hvis denne ”forhøjede bemanding” blev fjernet, og man kun så på udgifterne i forbindelse med jernbanekørslen, ville udgif- terne blive på ca. 600.000 kr. pr. år. godsbane (1966-1999) I forbindelse med omdannelsen blev alle hovedsignaler fjer- net med undtagelse af signalerne på Aars station. Her var der stadig privatbanen at tage hensyn til, og driftsteknisk blev gods- Forudsætninger (1966) banen gennem Himmerland derfor delt op i to strækninger – en fra Viborg til Aars og en fra Aars til Løgstør. Den nye godsbane Den 21. januar 1966, altså allerede inden godsbanen var en fik ekspedition af vognladningsgods i Løgstrup, Skals, realitet, blev der givet tilladelse til befordring af vogne med op til Skringstrup, Møldrup, Hvam, Aalestrup, Aars, Hornum og Løg- 18 tons akseltryk mellem Viborg og Løgstør, uanset at det for stør – og overtog med årene betegnelsen ”Løgstørbanen” fra strækningen normale akseltryk derved blev overskredet. Vog- den gamle Hobro-Løgstørbane. nene skulle befordres bagest med en maksimal hastighed på 45 Aalestrup Kommune havde ikke regnet med, at godsbanen km/t; dog højst 30 km/t på broen over Lerkenfeld Å. fik nogen lang levetid. Banen skar midt gennem byen, og kom- Gastankvogne og andre tunge Udgifterne til at opretholde sporet som godsbane blev an- munen ville gerne af med de gener, som opstod ved overkørslerne. vogne måtte fra 21. januar 1966 slået til at være højst 400.000 kr. pr. år. Indtægterne af driften DSB bekræftede kommunen i denne opfattelse, men brød sig have et akseltryk på op til 18 påregnedes at blive på ca.
    [Show full text]
  • 1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 Page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continent
    1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continental TTs 1866/1869 (y), Køreplan 1896 (z), 1914 (a), 1929 (b) & 1938 (c), Togplan 1957 (d), 1975 (e) & current TTs (f). Reichskursbuch 1891 (z+) & 1914 (a+). Also Reichskursbuch 1880 (k), Aabenraa Amts JB TT 1904 (n), Fabers Køreplan 1909 (p), Køreplan 1919 (q), 1924 (r), 1933 (s), 1948 (t), 1956 (u), 1966 (v), 1994 (v1) & 2003 (v2) H = Hovedbanegaard (z-b), Hovedbanegård (c-f). y-f = yzabcdef, etc. #: names from History & Wikipedia Former names: [ ] Distances in kilometres. Gauge: 4’ 8½” unless noted [P]: private railways. DSB: Dansk Statsbaner. $: Koch’s Stationsverzeichnis 1911. w: DSB working TT 1914. All points served by passenger trains unless shown: (italics) or noted “pass?” tm: terminus of passenger service at date shown 55. FREDERICIA - PADBORG 57. KOLDING – VAMDRUP [P] 0.0 Fredericia (2nd) cdef 0.0 Kolding (55) 0.5 Fredericia Havnen z 0.6 Kolding Sydbanegaard (55) 0.0 Fredericia (1st) yzab 6.4 Vonsild abct 8.6 Taulov z-f > 9.9 Hoppeshuse abct 14.3 Eltang z-d 12.1 Fovslet abct 19.9 Kolding y-f (56, 57) 15.4 Taps abct 26.8 Ejstrup z-d 17.1 Tapsore abct 32.7 Lunderskov z-f 19.3 Brænore abct 38.8 Vamdrup y-f 22.2 Ødis abct (Denmark-Germany border until 1920) 24.7 Ødis-Bramdrup abct 43.8 Farris a+bcd 26.4 Gaaskær ct [Gaaskjær ab ] 51.8 Sommersted bcd [Sommerstedt z+a+ ] 29.1 Øster Vamdrup abct 55.0 Jegerup bcd [Jägerup a+ ] 30.4 Vamdrup Østbanegaard abct 59.1 Vojens b-f [Woyens yz+a+ ] 65.1 Over-Jerstal bcd [Ober Jersdal z+a+ ] 58.
    [Show full text]
  • Aggersborg Municipalityplan 2017 Vesthimmerland
    KOMMUNEPLAN 2017 Indholdsfortegnelse 2.2. Vindmøller 3 Retningslinjer 6 4.1. Jordbrug og de særligt værdifulde landbrugsområder 11 Aggersborg 15 4.2. Skovrejsning (+/-) 21 Retningslinjer 23 5.1. Landskab 26 Retningslinjer 31 5.2. Natur 33 Retningslinjer 38 5.3. Geologi 45 Retningslinjer 47 5.4. Kulturarv 48 Retningslinjer 51 5.5. Kystnærhedszonen 55 Retningslinjer 57 5.7 Oversvømmelse 61 Retningslinjer 65 2 2.2. Vindmøller Det er en statslig interesse, at Danmarks energiforsyning på lang sigt skal være uafhængig af fossile brændsler, og at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. I marts 2012 vedtog et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, der bl.a. betyder, at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW frem mod 2020, hvormed landmølle kapaciteten forventes at stige 500 MW på trods af nedtagning af gamle møller. I Vesthimmerlands Kommune er der ultimo juli 2016 opstillet 142 møller med en samlet effekt på 111,5 MW, hvilket svarer til godt 2 % af landets vindenergi. 83 af de opstillede møller er mere end 15 år gamle, hvor de ældste blev opsat i 1988. Mange af møllerne har derfor opnået en alder, hvor en fortsat drift kan kræve store udgifter til vedligeholdelse og reparation. Samtidig er flere af møllerne mindre heldigt placeret i landskabet og i forhold til naboer. Byrådet ønsker derfor et langsigtet planlægningsgrundlag, der muliggør produktion af mere vindenergi med på sigt færre, men større og mere tidsvarende vindmøller på bedre placeringer. Tabel over vindmøller i Vesthimmerlands Kommune, ultimo juli 2016 Antal møller Totalhøjde Effekt pr.
    [Show full text]
  • Salgsprospekt Præsentabel Og Velbeliggende Beboelse Og
    Mægler: Ove Andersen Jan Gudiksen Sagsbehandler: Ove Andersen Sag: ABB5148 Salgsprospekt Præsentabel og velbeliggende beboelse og erhvervsejendom Illerisørevej 1, 9640 Farsø Hyggelig bodega og spisested tæt på havnen i Hvalpsund. Samlet erhvervsareal 270 m2 Boligareal 120 m2 Salgspris kr. 1.195.000 Side 1 af 9 GENEREL BESKRIVELSE. Beliggenhed Hvalpsund er en færgeby i Himmerland med knap 700 indbyggere (2016). Byen hører til Vesthimmerlands Kommune og ligger i Region Nordjylland. Byen ligger ved sundet af samme navn. Hvalpsund forbinder Risgårde Bredning mod nord med Lovns Bredning og Skive Fjord mod syd. Sundet er kun 1 km. Bredt, med har Limfjordens største dybde på 27 meter. Bilfærgen M/F Mary sejler mellem Hvalpsund og færgelejet Sundsøre på Salling. Overfartstiden klares på 10 minutter. Byen har campingplads, dagligvarebutikker, pengeautomat og naturligvis den hyggelige havn. Afstande: Farsø 12 km Aars 25 km Aalestrup 20 km Viborg 40 km. Aalborg 70 km Ejendomsbeskrivelse Lord Nelson er en hyggelig Bodega med servering af god velsmagende hjemmelavet mad. Den nuværende ejer har drevet bodegaen i over 20 år. Stedet er udstyret med et velfungerende køkken med god kapacitet til både fester og diner transportable. Hver dag laves dagens ret, der kan nydes i bodegaen eller tages med hjem. Menuen er typisk traditionel dansk mad. Kapacitet Stor festsal til 150 personer Lille festsal til 25 personer (salen er pt. Indrettet til billard-salon). Bodega til 50 personer 1 stk. spillemaskine (Afregning 50/50). Kælder på 60 m2 Privatbeboelse på 120 m2 Virksomhedens drift Oplysninger om virksomhedens drift kan fås ved henvendelse til John Frandsen Erhverv - Aalborg Side 2 af 9 1.
    [Show full text]
  • 2015 Nr 11 September
    Tændrøret Nummer 11 September 2015 www.aalestrupclassic.dk Aalestrup Classic Bil & MC Klub Klubbens idé og formål er at samle de klassiske- og Bruno Rasmussen, Bestyrelsesmedlem veterankøretøjer, der er i området. Engvej 32, 9620 Aalestrup Kravet for at man kan optages i klubben er, at man har, eller har 24 85 45 06 interesse i, køretøjer, der er mindst 25 år gamle. [email protected] Klublokale Villy Hjelm Pedersen, Bestyrelsesmedlem Klubben har klublokale på Vandværksvej 4a i Aalestrup. Fasanvej 6, 9631 Gedsted 98 64 52 94 Hjemmeside [email protected] www.aalestrupclassic.dk - Webmaster: Kenneth Kristensen. Kontingent Aalestrup Classic 50cc Kontingentet er fastsat til kr. 300,- pr. år. Jan Mathiasen er kontaktperson for knallertafdelingen, så det er Beløbet betales forud pr. 1. januar. ham I skal kontakte angående køreture m.m. Bestyrelse Jan Mathiasen, Kontaktperson for Classic 50cc Henrik Bygholm, Formand Ibisvej 19, 9640 Farsø Engparken 45, 9620 Aalestrup 51 50 35 74 40 19 25 92 [email protected] [email protected] Pia Lindhart Larsen, Næstformand Klubbladet “Tændrøret” Nybovænget 37, 9632 Møldrup “Tændrøret” udkommer 4 gange om året. 28 45 11 99 Historier og billeder modtager redaktøren meget gerne. [email protected] Aage Jensen, Kasserer Kenneth Kristensen, Redaktør & Webmaster Fjelsøvej 87, 9620 Aalestrup Dalgas Allé 107 st 2, 7800 Skive 21 42 71 39 29 65 17 88 [email protected] [email protected] Salg af klubeffekter Deadline for næste blad: Her er klubbens sortiment af tøj, caps, nøgleringe og muleposer. 1. December 2015 Det er i bedste kvalitet og i sort med hvid logo. Udvalget kan købes i klubben eller hos Jens Lund - 98 64 19 72.
    [Show full text]
  • Vesthimmerland Rundt KØR SELV
    Vesthimmerland rundt KKØRØR SSELVELV - GGUIDEUIDE til steder og historier www.vesthimmerlandsmuseum.dk På opdagelse i Vesthimmerland Den sydlige del af Vesthimmerland Vi er glade for at kunne præsentere en opdateret og udvidet Louns Kirke guide med adgang til endnu flere oplevelser med kulturarven og vikingehavn 1 og den smukke, alsidige vesthimmerlandske natur. På den naturskønne halvø Louns ligger den Guiden præsenterer et udvalg af spændende, kulturhistoriske seværdige Louns Kirke seværdigheder i Vesthimmerland, herunder nogle af de steder med dejlig udsigt over og historier, der ligger afsides fra turismens alfarveje. Den er Louns Sø. Kirken er op- delt op i en sydlig og en nordlig del af Vesthimmerland. ført i munkesten og kampesten. Dens oprin- Vi anbefaler at lægge vejen forbi Vesthimmerlands Museum, delse går tilbage til middelalderen, måske omkring år 1300. hvor man bl.a. kan se vores faste udstilling om 10.000 års kul- Nye undersøgelser har vist, at Louns Sø i turhistorie fra istid til nutid. Her findes en række sjældne og vikingetiden har fungeret som naturhavn, imponerende arkæologiske fund, bl.a. Skandinaviens ældste der tilbød god beskyttelse mod de fremher- stenaldermand, rige rav- og bronzefund, velbevarede fund fra skende vestlige vinde. På strandbredden den befæstede jernalderlandsby Borremose og en 2.400 år 1 ved søen foregik en livlig handel med varer gammel ”troldmandstaske” samt en udstilling om det ca. 2.100 fra nær og fjern. år gamle Gundestrupkar, et offerkar af sølv fra jernalderen fun- GPS-punkter: 56.686984 - 9.224420 det i Rævemosen, nær Aars. I udstillingen om Vesthimmerlands nyere historie fortælles om flere generationers genstande samt erindringer og myter fra Alstrup - en skovbygd forfatteren og nobelpristageren Johannes V.
    [Show full text]
  • Villum Fonden
    VILLUM FONDEN Projekttitel Organisation Afdeling Ansøger Beløb Teknisk og naturvidenskabelig forskning Printing microbial forests Københavns Universitet Biologisk Institut Michael Kühl 1.995.175,00 kr. Involvement of circular DNA in macroevolution of animals and fungi Københavns Universitet Biologisk Institut Birgitte Regenberg 1.966.142,00 kr. Daydreaming Algorithms Københavns Universitet Datalogisk Institut Stefan Sommer 1.806.927,00 kr. On/Off Micelles for Organic Synthesis Københavns Universitet Kemisk Institut Christian Marcus Pedersen 1.380.307,00 kr. Searching for the origin of life using a computational search engine Københavns Universitet Kemisk Institut Jan H. Jensen 1.975.437,00 kr. Terminal Deoxynucleotidyl Transferase (TdT) Mediated Synthesis of Protein Binding Aptamers Danmarks Tekniske Universitet DTU Nanotech Jon Ashley 1.532.643,00 kr. Micro/Nanoscale 3D Printing: Hacking a Blu-ray Player Danmarks Tekniske Universitet DTU Nanotech En Te Hwu 1.993.606,00 kr. Unveiling the ?dark matter? of phage metagenomes through universal hosts Københavns Universitet Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) Ling Deng 1.998.577,00 kr. Enhancing social interaction through real-time two-brain imaging Danmarks Tekniske Universitet DTU Compute Ivana Konvalinka 1.940.220,00 kr. On-Chip Hybridization with Light-Emitting Diodes: a New Engine for Silicon-Based Photonic Integrated Circuits? Danmarks Tekniske Universitet DTU Fotonik Xiaowei Guan 1.999.366,00 kr. Handshaking between THz and hard x-ray: forging the key to zeptosecond science Danmarks Tekniske Universitet DTU Fotonik Binbin Zhou 1.893.927,00 kr. Defective metal oxide giant electrostrictors for a new design of polymer-supported fast adaptive optical lens Danmarks Tekniske Universitet DTU Energy Vincenzo Esposito 1.917.050,00 kr.
    [Show full text]
  • 192-08 Assessment of Ecosystem Goods and Services Provided by the Coastal Zone System Limfjord
    Assessment of Ecosystem Goods and Services provided by the Coastal Zone System Limfjord Anita Wiethüchter SPICOSA Science Policy Interface for Coastal Systems Assessment Study Site Limfjorden, Denmark Project N° : 036992 DTU Aqua Charlottenlund Slot Jægersborg Allé 1 2920 Charlottenlund ISBN: 978-87-7481-081-0 DTU Aqua-rapport nr.: 192-08 1 Contents Summary ................................................................................................................................... 3 1. Introduction ........................................................................................................................... 5 2. Study site .............................................................................................................................. 6 3. Methodology 3.1. Categorisation of Ecosystem Goods and Services (EGS) ........................................... 6 3.2. Identification of EGS provided by the Limfjord ............................................................. 7 3.3. Characterization of EGS provided by the Limfjord ....................................................... 8 3.4. Economic ecosystem valuation 3.4.1 Total Economic Value TEV .................................................................................. 8 3.4.2. Economic valuation methods .............................................................................. 9 3.4.3. Ecosystem valuation difficulties .......................................................................... 10 4. Results 4.1. Identification of EGS provided by the
    [Show full text]