Anslag: 189123 Tegn Med Mellemrum Svarende Til 78,8 Normalsider
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Vejleder: Marianne Lykke Anslag: 189123 tegn med mellemrum svarende til 78,8 normalsider Interaktive Digitale Medier Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 2011 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 2 af 372 Tina Andersen Interaktive Digitale Medier, 10. semester Vejleder Marianne Lykke Aalborg Universitet August, 2011 Anslag: 189123 tegn med mellemrum svarende til 78,8 normalsider Tina Andersen ______________________________________ Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 3 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 4 af 372 The purpose of this master thesis is to study the methods Danish public libraries make use of when communicating through the social networking site Facebook. This is done by studying the public libraries in Aarhus Municipality as a case study. In Aarhus Municipality there are two public libraries identified; Aarhus Hovedbibliotek and Hasle Bibliotek as well as two public library projects; Gaming – når biblioteket spiller med and Mindspot. They are all represented through Facebook. These four participants form the case which is studied in this thesis. The study finds that the participants in the case study all make use of Facebook because of the opportunity to actively communicate, to the client base, what the library has to offer. They do this by using both Facebookprofiles and Facebookpages. All of the participants have at some point established a profile on Facebook. Hasle Bibliotek had their profile closed down by Facebook due to the fact that, according to the rules of Facebook, no company or organization may represent themselves by a profile. The library was therefore forced to start over with a Facebookpage. Aarhus Hovedbibliotek was warned by facebook before their profile was shut down. Facebook offered to convert the profile to a page, which the library agreed to. At the present time Mindspot has both a profile and a page but has expressed wishes to close down the profile in the future. The Gaming-project only represents itself through a profile. The four parts of the case use Facebook in different ways. They all send out various types of information about events and library related topics but only the Gaming- project manages to get frequent feedback on its distributed content from the “friends” of the profile. It is presumed that the informal tone and personal approach with which the content is spread is a factor in this matter. This is mainly explained by the theories of Clara Shih who argues that there are social norms on Facebook which influence how the network receives and respond to the content. This is supported by a theory made by my fellow students and I in a previous study on online social marketing. The theory involves seeing the internet as a virtual world in which there are several cyber dimensions. In each of these dimensions there are different behavioral conventions which determine how one should act. Only one of the four parts of the case observes these conventions and is thereby rewarded with more feedback and activity than the others. Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 5 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 6 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 7 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 8 af 372 Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 9 af 372 Det sociale online netværk facebook1 er populært. Sitet er vokset så eksplosivt med personlige medlemmer, at antallet af brugere længe har interesseret virksomheder, der øjner muligheden for at udbrede kendskabet til deres virke og produkter. Virksomheder som teleselskabet Telmore og flyselskabet SAS eksperimenterer med facebook som markedsføringsplatform, og hvor Telmore, i skrivende stund, har nær 25.000 personer tilknyttet selskabets side2 på facebook, har SAS ca. 76.000 personer tilknyttet. Til sammenligning har den amerikanske kæde af kaffebarer, Starbucks, over 21 mio. mennesker i deres netværk3. Grundene til at være på facebook for virksomhedernes vedkommende er muligvis mangfoldige, men i sidste ende, er det fælles mål at tjene penge, enten ved at skaffe flere telekunder, flere flypassagerer eller sælge mere kaffe. Anderledes og mere uklart er det med organisationer og kulturinstitutioner som de danske folkebiblioteker. For hvad skal man egentlig bruge facebook til, hvis man ikke, som virksomheder, har interesse i at tjene penge? Min interesse i folkebibliotekernes forhold til facebook bunder i min uddannelse som Bibliotekar DB fra Biblioteksskolens afdeling i Aalborg, samt mit tidligere projektarbejde på kandidatuddannelsen i Interaktive Digitale Medier, der har handlet om at undersøge sociale online mediers potentiale som markedsføringsplatform. I 2009 skrev jeg sammen med to medstuderende et projekt kaldet Social Online Markedsføring, der undersøgte hvordan markedsføring via sociale online medier kunne optimeres og rapporten udmundede i en model, der illustrerer hvordan man opnår større sandsynlighed for salg via sociale online medier. (Andersen et al., 2009). I et efterfølgende projekt arbejdede jeg videre med modellen og undersøgte dens praktiske funktion ved at anvende den til at markedsføre et udlejningssommerhus i rapporten Det Blå: et praktisk studie af social online markedsføring fra 2010. Min formodning er, at folkebibliotekers formål med at være repræsenteret på facebook markant adskiller sig fra virksomheder, der gerne vil markedsføre sig via facebook. Jeg ved dog ikke, hvad folkebibliotekerne helt konkret ønsker at opnå ved at være tilgængelige på facebook, ej heller hvad et folkebibliotek kan få ud af at etablere en profil eller en side på facebook. I Styrelsen for Bibliotek og Mediers publikation Folke – og forskningsbiblioteksstatistik 2009 fremgår det, at 57 ud af 97 mulige folkebiblioteker har angivet, at de har en profil4 på facebook. (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010a, s. 20) Tallene er fra 2009 og dermed to år gamle. Desuden har man i publikationen 1 Facebook er en social online netværksside, som blev skabt i 2004 af den daværende collegestuderende Mark Zuckerberg. Facebook gør det muligt for brugere at opsøge venner og dele fotos, video mv. (Bloomberg, 2011) 2 En side på facebook anvendes til at repræsentere virksomheder, organisationer og lign. på facebook. (Begrebet facebooksider uddybes yderligere i 4.2. Begrebsafklaring, s. 15. 3 Netværk bruges i dette projekt som betegnelsen for de personer, der er tilknyttet en profil eller en side på facebook. 4 Betegnelsen facebookprofil anvendes om de personlige profiler, privatpersoner kan oprette i eget navn og derved repræsentere sig selv på facebook. Begrebet uddybes yderligere i 4.2. Begrebsafklaring, s. 15. Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 10 af 372 kun undersøgt, hvor mange folkebiblioteker, der har en profil, mens sider er det de førnævnte virksomheder har etableret. Derfor har jeg selv undersøgt antallet af folkebiblioteker, der har valgt at oprette enten en side eller en profil på facebook. En visuel oversigt kan ses herunder. Fig. 1: Folkebiblioteker på facebook I Bilag 1: Folkebiblioteker på facebook kan ses en oversigt over samtlige betjeningssteder i Danmark, som de er registreret af Styrelsen for Bibliotek og Medier5 samt hvilke af disse, jeg selv har registreret som værende repræsenteret på facebook. 6 I alt har jeg registeret 115 betjeningssteder, der har 5 Styrelsen for Bibliotek og Medier er en styrelsen under Kulturministeriet, der varetager opgaver omkring det offentlige biblioteksvæsen. Styrelsen virker som statens videnscenter for medieområdet. (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2011) 6 Ud fra listen over folkebiblioteker er der i facebooks søgefunktion søgt på det enkelte folkebibliotek eller afhentningssteds navn. Der er søgt på flere forskellige former af navnet. F.eks. er der både søgt på Nysted Bibliotek, men også biblioteket i Nysted. Derudover er der søgt på den enkelte kommunes biblioteker som helhed. Et eksempel Tina Andersen |Interaktive Digitale Medier, Aalborg Universitet, 2011 Side 11 af 372 mindst én profil, side eller gruppe på facebook. Antallet er naturligt steget, da der kun var 97 folkebiblioteker, der var med i optællingen fra Folke – og forskningsbiblioteksstatistik 2009, mens der er 523 på listen over samtlige betjeningssteder i Danmark. Det interessante i sidstenævnte optælling er signalet om, at danske folkebiblioteker i høj grad vælger at bruge tid og ressourcer på en medieplatform som facebook. Det er umiddelbart uvist, hvorfor nogle folkebiblioteker har valgt at etablere en side og andre en profil, mens nogle endda har valgt begge dele. (Jf. Bilag 1: Folkebiblioteker på facebook) I en indsendt artikel fra d. 23. marts 2010 på Del din viden7 spørger, webredaktør Anette Thede fra Fredeiksberg Bibliotek, ”Facebook – hvordan gør I andre?”, i hvilken hun beskriver nogle af de overvejelser, de har haft på Frederiksberg Bibliotek omkring deres arbejde med facebook. Samtidig efterlyser hun andre bibliotekers erfaringer med mediet. (Thede, 2010) Artiklen indikerer en vis usikkerhed omkring brugen af mediet. Denne formodning understøttes af en artikel ved navn, Biblioteksprofiler slettet på facebook, der blev bragt i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv i januar 2011, omhandlende det faktum, at otte biblioteker, på det tidspunkt artiklen udkom,