HORSENS BIOGASANLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 22. AUGUST 2012
Gottlieb Paludan + Public Arkitekter BY & BYGNING ARKITEKTER GOTTLIEB PALUDAN BY & BYGNING ARKITEKTER COWI A/S Kalvebod Brygge 30 Silstrupparken 2 Parallelvej 2 1560 København V 7700 Thisted 2800 Kongens Lyngby
02 BIOGASANLÆG, ARKITEKTUR OG LANDSKAB Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig Horsens Biogasanlæg er et af disse 7 pilotprojekter og vil med af fossile brændstoff er, vil biogas blive et vigtigt bidrag sin placering ved E45 blive et af de mest synlige biogasanlæg fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige i Danmark. En placering, som derfor stiller særlige krav til en nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at velovervejet indpasning i det omkringliggende landskab. undersøge, hvordan disse nye tekniske byggerier vil påvirke det danske kulturlandskab. På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende fordeling: For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt By & Bygning Arkitekter har været rådgivende arkitekter. et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der COWI A/S har været rådgivende landskabsarkitekter. repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser Projektledelsen er udført af Gottlieb Paludan Arkitekter. og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg.
Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat.
Projektet kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/biogas BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
03 Nørreskov
Kollerup Skov
Gedved
Østbirkvej Lundum
Horsens Biogas Danish Crown Hansted Skov
Rådved
Hansted Å
Egebjerg
Lund
E45
04 DDOland ® 2010 copyright COWI INDHOLD
LANDSKABELIG KONTEKST 07 LANDSKABETS STRUKTURER 07
E45 09 ØSTBIRKVEJ 11 ÅDALEN 13
DE GRØNNE ØER 14
LANDSKABELIGT HOVEDGREB 16 UDPEGET LOKALITET 16 ET NYT LANDSKABSRUM 16 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT 17 ARKITEKTUREN I LANDSKABSRUMMET 17
ARKITEKTUR OG LANDSKAB 19 SKOVBÆLTET 19 FARVERNE SKIFTER 19 FLADEN 19
BIGADANS BYGGEPROGRAM 20 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT 21
INTEGREREDE DESIGNLØSNINGER 22 DESIGNSTRATEGI 23 MATERIALER OG FACADER 23 FACADE SYDVEST 1:500 23 FACADE NORDØST 1:500 23
PERSPEKTIVER 24 ØSTBIRKVEJ 24 E45 24 LUND 25 BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG
Placering af Horsens Biogasanlæg. HORSENS
05 ÅBENT LAND - med bebyggelserne placeret som “øer” i landskabet. INDUSTRIOMRÅDE - med store markante bygningsvolumener.
DDOland ® 2010 copyright COWI
E45
06 LANDSKABELIG KONTEKST Landskabet omkring lokaliteten er et storskala landskab kendetegnet ved markante ådale og store morænebakker. Landskabet er dannet i sidste istid hvor isen smeltede bort og hvor kraftige vandmængder skabte de brede åda le. Omkring ådalene rejser morænebakkeplateauerne sig i landskabet og danner nogle store bølgende fl ader.
Fra de højeste punkter er der udsigt til andre moræneplateauers højdepunkter. Det er på et af disse landskabelige højdepunkter det kommende biogasanlæg vil blive placeret og vil derfor være synligt fra omgivelserne.
Landskabets strukturer Landskabet er kendetegnet ved at være et storskala landskab med store vidder og udsigter. Motorvejen(E45) er et markant struktur i området, og fungerer som en markant nord-sydgående korridor. Landskabeligt er der forskel på de strukturer der kendetegner den østlige og den vestlige side af motorvejen.
På østsiden er det industriområdet ved Danish Crown der dominerer med store bygningsvolumener i en sammenhængende struktur.
Vestsiden er kendetegnet ved en mere åben struktur, hvor bebyggelserne ligger spredt i landskabet. OWI Landskabskort - udsnit Midtjylland (Per Smed). Biogasanlægget placeres højt i det storbakkede morænelandskab. gBebyg elsesstrukturerne er primært bestående af gårdanlæg og husmandssteder der ligger i egne lukkede landskabsrum, ligesom landsbyerne ligger som afsluttede enklaver i det store landskab. BY & BYGNING ARKITEKTER + C & BYGNING HORSENS BIOGASANLÆG BY 07 Perspektiv fra E45
08 E45 Den østjyske mortorvej er den væsentligste nordsydgående trafi kkorridor igennem Jylland, og ligger som en nerve igennem landskabet hvor den forbinder de større jyske byer med Fyn og Sjælland.
Den jyske del af motorvejens karakter ændrer sig alt efter den landskabelige kontekst den placerer sig i. Generelt har den et roligt forløb, der indordner sig de landskabelige formationer. På store dele af strækningen opleves motorvejen som en delvist lukket korridor med store og massive bygningsvolumener på begge sider. På andre strækninger gennemløber den det åbne land, hvor der ofte er vidde udsigter over landskabet.
På strækningen mellem Skanderborg og Horsens fornemmes tydeligt det karakteristiske storskala landskab med store ådale og morænebakker. Skiftene mellem de lavtliggende ådale til de højereliggende morænebakker er markante.
På den delstrækning, der har betydning for nærværende projekt, er der en åbning, hvorfra der vil være frit udsyn til det nye biogasanlæg. Anlægget vil være placeret omkring en km fra motorvejen, men vil på grund af sin størrelse have en visuel betydning. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
09 Perspektiv fra Østbirkvej
Perspektiv fra Østbirkvej
010 ØSTBIRKVEJ Østbirkvej er en vigtigt trafi kåre mellem Horsens og Silkeborg. Lokaliteten ligger på den sydvestlige side af vejen, terrænmæssigt ligger vejen lavere end lokaliteten.
Fra Østbirkvej vil anlægget opleves tydeligt.
Skalaforholdet mellem anlæg og Østbirkvej er i fokus og arealet foran anlægget er vigtigt i formidlingen af anlægget. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
011 Perspektiv fra Bækvej ved byen Lund
012 ÅDALEN Ådalen syd for lokaliteten er et naturskønt område med Hansted Å, der gennemløber den østvestgående ådal. Åen har sit udspring ved Østbirk, vest for lokaliteten.
Fra det laveste punkt i ådalen stiger terrænet kraftigt op mod morænebakken og lokaliteten for det nye biogasanlæg. Det stigende terræn er kuperet og fl ere steder ses en tæt beplantningsstruktur.
Samspillet mellem terrænet og beplantingsstrukturen bevirker at landskabet, set fra ådalen, opleves i fl ere lag.
Herfra vil man se et landskab, der har op til fl ere kulisser pga. samspillet mellem terrænformationerne, der rejser sig bag hinanden, og beplantingsstrukturerne. Dette fænomen giver landskabet dybde, og er samtidig med til at sløre den visuelle oplevelse af et stort anlægs placering på et højdepunkt.
Fra de små landeveje, der forløber igennem landskabet, vil der være glimtvise indkig til lokaliteten, mellem gårdbebyggelser, beplantning og terræn. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
013 De grønne øer
Perspektiv fra E45 - et eksempel på en af de mange grønne “øer” i landskabet, som ligger i tilknytning til en landbrugsejendom.
014 DE GRØNNE ØER Motivet med “de grønne øer” er den karakteristiske struktur for landskabet på den østlige side af E45.
De grønne øer i landskabet er defi neret af de beplantningsvolumener, der omkranser bebyggelserne. Hver Anlægg gårdbebyggelse, husmandssted mv. ligger i det store landskab i deres egne landskabsrum.
Der er stor forskel på størrelsen af landskabsrummene, hvilket ses tydeligt på luftfotos af området.
Det nye biogasanlæg kan med fordel underlægge sig denne landskabelige struktur og indpasse sig i sine omgivelser ved at blive placeret i sit eget defi nerede landskabsrum. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
015 LANDSKABELIGT HOVEDGREB
UDPEGET LOKALITET
UDPEGET LOKALITET ET NYT LANDSKABSRUM Den udpegede lokalitet for biogasanlægget er kendetegnet For at skabe et veldefi neret landskabsrum etableres et bredt ved et markant læhegn mod vest og sydvest. Læhegnet er skovbælte, der følger den eksisterende læhegnsstuktur og med til at defi nere lokalitetens afgrænsning i disse retninger. med et ekstra bælte mod sydøst. Denne beplanting vil være med til at defi nere det landskabsrum anlægget placeres i og Mod øst og sydøst er afgrænsningen mere udfl ydende. Ter- skaber en rolig ramme omkring anlægget. Samtidig får bi- rænet er skrånende fra Østbirkvej op mod de eksisterende ogasanlægget defi neret sin egen ”ø” og indpasser sig i den læhegn med et let bølgende terræn i forgrunden. Relationen landskabelige struktur, der kendetegner denne side af E45. til Østbirkvej og E45 er relevant, da lokaliteten er synlig fra begge vejkorridorer. Ved at orientere rummet mod Østbirkvej og E45 vil det give mulighed for at placere anlægget, så det opleves fra vejene.
016 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT ARKITEKTUREN I LANDSKABSRUMMET Bygningskroppe, tanke og det samlede anlæg placeres på et En markant skovbeplantning strammer landskabsrummet landskabeligt højdepunkt. På dette højdepunkt ses i dag et op og skaber rammerne om anlægget, samtidig med at det naturligt plateau, der blot ved en minimal terrænbearbejdning skærmer for anlæggets visuelle påvirkning af ådalslandska- forstærkes og giver mulighed for at det samlede anlæg pla- bet syd for. En beplantningslund accentuerer anlægget og ceres på en jævn fl ade. er samtidig med til at indramme og styrke landskabsrummet som en selvstændig “ø” i landskabet. Alt sammen i overens- stemmelse med den eksisterende struktur i det omgivende landskab.
Anlæggets vinkling i landskabsrummet og placering på det landskabelige højdepunkt er med til at iscenesætte anlægget som et majestætisk monoment. En rolig fl ade op til anlægget forankrer oplevelsen og skaber ro omkring anlægget. ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
017 Østbirkvej
018 ARKITEKTUR OG LANDSKAB Det landskabelige hovedgreb er baseret på ønsket om at lade af spidsløn, som er et meget karakterfuldt træ med skiftende anlægget fi nde ro i sit eget veldefi nerede landskabsrum - en farveudtryk. For at undgå monokultur i beplantningen, struktur, der harmonerer med omgivelsernes formsprog. kan der yderligere indgå eksempelvis lind, eg og ask i beplantningen. SKOVBÆLTET Et nyplantet skovbælte etableres som et selvstændigt FARVERNE SKIFTER element ved siden af det eksisterende læhegn og følger Spidsløn Acer planetoides `Cleveland´. Løvet på denne sort matriklens vinkel mod vest og syd. Læhegnet vil sammen er lysende grønt i udspring, senere friskgrønt. Høstfarverne med skovplantningen udgøre en vigtig del at afskærmningen er lysende gule til orange. Den har en meget tæt krone, men af biogasanlægget i en årrække. Når skovbæltet med tiden bliver ikke så højt - ca. 12-15 m vokser op vil læhegnets betydning blive mindre. FLADEN Skovbeplantningens kan sammesættes med 1/3 del skovtræer De interne veje anlægges i asfalt. Det vil skabe en fl ade med (eks. eg, bøg), 1/3 del mellemstore træer (eks. tjørn og naur) et ensartet udtryk, der samtidig er nem at vedligeholde ved og 1/3 del buske (eks. vildæble og buskroser). slidtage eller lignende.
Som et selvstændigt beplantingselement placeres en lund af Den store fl ade der ligger foran anlægget tilsåes med træer ved anlæggets nordvestlige gavl. Der har været fokus enggræsser. Dette vil give et roligt motiv og styrke anlæggets på at vælge en sammensætning af træsorter, der kan spille position i landskabsrummet. op til det markante anlæg. Lunden kan derfor primært bestå BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
019 BIGADANS BYGGEPROGRAM Horsens Biogasanlæg opføres af Bigadan. Firmaet har over 25 års national såvel som international erfaring indenfor praktisk anvendelse af biogasteknologi med fælles biogasanlæg.
I den periode er der samlet erfaringer med fl ere end 30 anlæg. Det har blandt andet udmøntet sig i et ret fast designkoncept, hvor reaktorer, lagertanke, 2 bygninger, en modtagerhal samt en komposterings hal, samt en række præfabrikerede og decentrale enheder, udgør det samlede byggeprogram, som varieres en smule fra anlæg til anlæg.
Det er således tale om en arkitektonisk udfordring der skal stå på to ben. På den ene side skal det faste designkoncept, med de mange enheder, med vidt forskellige æstetiske udtryk, arrangeres så det opstår et samlet udtryk indpasset i landskabet. På den anden side må dette ikke ske på bekostning af teknik, funktion, drift og vedligehold.
Bigadan´s overordnede byggeprogram REAKTOR LAGERTANKE DECENTRALE ENHEDER FIBERHAL MODTAGERHAL
020 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT Diagrammet viser de indledende strategiske og konceptuelle overvejelser. Den overordnede strategi har været at forsimple, forenkle og forene byggeprogrammet i et samlende udtryk, som er mindre fragmentarisk end det ses formuleret i øvrige REDUCER Bigadan anlæg .
Det er søgt opnået ved, at arbejde med integrerede designløsninger. Det omkrandsene trådhegn, som er et myndighedskrav, er forsøgt indpasset som et element, der integreres i de øvrige bygningsvolumener, for på den måde at skabe et samlende udtryk. FORM HEGN FOLLOWS FUNKTION REDUCER
Et eksempel på et af Bigadans opførte anlæg fra Spanien, som indeholder et samlende udtryk. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
021 INTEGREREDE DESIGNLØSNINGER De to haller, henholdsvis fi ber- og modtagerhal, udspænder et indhegnet gårdområde. Hallernes overfl ade udformes med trapezplader og dette materiale går igen i udformingen af hegnet, som derved erstatter det traditionelt anvendte trådhegn. Derved sikres et ensartet udtryk og en integreret løsning.
Som en del af disponeringen, foreslåes det, at området omkranset af den interne vej og den nye procesbygning, i alt ca. 8000 m², kan udformes, som omsamlingsområde for et evt. reaktorudslip på 7500 m³, hvis højdenforskellen mellem nye veje og omsamlingsområde projekteres med 1m. Dette kan ske ved enten hævelse af vej, udgravning i eksist. terræn eller 5 en kombination at begge tiltag. 2 Derved kan anlæggelse af volde ude i terrænet udværes.
6
8
6 4
7
3
7
1
INTEGRERET INDHEGNING AF DECENTRALE ELEMENTER 1 Fiberhal 2 Modtagerhal 3 Administration 4 Gårdrum OPSAMLINGSOMRÅDE VED REAKTOR UDSLIP 8000m² 5 Nedgravet modtagertank 6 Reaktor 7 Lagertank 8 Blandetank 1:1000 PLANTEGNING
022 ReReaktortankeaktortanke
LaLLagertankeagegertrtana kkee
1:500 FACADE NORDØST PPerforeredeerforerede trapezpladertrapezplader
MATERIALER OOGG FACADEFACADERR
1:500 FACADE SYDVEST Perforerede trapezplader Administrationsbygning BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS
023 Visualisering - Østbirkvej PERSPEKTIV - ØSTBIRKVEJ - E45 - LUND I facaden mod Østbirkvej og E45 er der arbejdet med at facadens samlede udtryk. skabe et enkelt udtryk, hvor procesbygningen ligger sig med en mørkegrå farve horisontalt i landskabet og hvor En anden væsenstlig disponering, er sket ud fra ønsket om siloerne bagved, rejser sig vertikalt i landskabet i en lys gråblå at skabe en visuel ´ren´ overgang mellem facade/anlæg og himmelfarve. agerland. Forgrunden, agerlandet, og de dyrkede afgrøder er særlig beslægtet og knyttet til de processer, som sker i et Facaden udspændes af et trapezplade-indhegnet gårdrum, biogasanlæg, og er derfor et element som anlægget i særlig samt facaderne i modtager- og komposteringshal. grad bør forholde sig til.
En del af gårdrummet synliggøres med perforerede trapez- Det har blandt andet betydet, at vejanlæg, lager- og plader, og der vil således være indblik til proceselementer reaktorsiloer i videst mulige omfang er disponeret på i gårdrummet. Denne disposition er foretaget ud fra den anlæggets ´bagside´, hvor landskabsrummet lukkes mod syd. betragtning, at der er tale om et anlæg, som producere energi, og at dette kunne være et væsentligt element i bygningens og
Visualisering - E45
024 WIW CO ++++ R R R R TETETETE EKEKEKEK TTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTT ITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITITIIIIIIIIII KKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKK RKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRRKRKRKRKRRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRKRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRR AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA GGGGGGGGG NGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNGNNNNNNNNNNNNNNNN IIIIIIIII NININININININININININININININININININNNNNNNNN GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG YGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYGYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB &&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&& YYYYYYYYYYY BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBBYBYBYBYBYBYBYBBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBYBBBBBBBBBBBBB
GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG ÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆ LÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLÆLLLLLLLLLLLLLLLLLLLL NNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNN ANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANANAANANANANANANANANANANANANANANAANANANANANANANANANANANANANANANAANANANAANANANANANANANANAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA SSSSSS ASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASASAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA GGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG OGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII BBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBIBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BIOGASANLÆG SSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSS Visualisering - Lund NNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNN HORSENS
025 026