HORSENS BIOGASANLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 22. AUGUST 2012 Gottlieb Paludan + Public Arkitekter BY & BYGNING ARKITEKTER GOTTLIEB PALUDAN BY & BYGNING ARKITEKTER COWI A/S Kalvebod Brygge 30 Silstrupparken 2 Parallelvej 2 1560 København V 7700 Thisted 2800 Kongens Lyngby 02 BIOGASANLÆG, ARKITEKTUR OG LANDSKAB Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig Horsens Biogasanlæg er et af disse 7 pilotprojekter og vil med af fossile brændstoff er, vil biogas blive et vigtigt bidrag sin placering ved E45 blive et af de mest synlige biogasanlæg fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige i Danmark. En placering, som derfor stiller særlige krav til en nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at velovervejet indpasning i det omkringliggende landskab. undersøge, hvordan disse nye tekniske byggerier vil påvirke det danske kulturlandskab. På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende fordeling: For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt By & Bygning Arkitekter har været rådgivende arkitekter. et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der COWI A/S har været rådgivende landskabsarkitekter. repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser Projektledelsen er udført af Gottlieb Paludan Arkitekter. og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. Projektet kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/biogas BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 03 Nørreskov Kollerup Skov Gedved Østbirkvej Lundum Horsens Biogas Danish Crown Hansted Skov Rådved Hansted Å Egebjerg Lund E45 04 DDOland ® 2010 copyright COWI INDHOLD LANDSKABELIG KONTEKST 07 LANDSKABETS STRUKTURER 07 E45 09 ØSTBIRKVEJ 11 ÅDALEN 13 DE GRØNNE ØER 14 LANDSKABELIGT HOVEDGREB 16 UDPEGET LOKALITET 16 ET NYT LANDSKABSRUM 16 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT 17 ARKITEKTUREN I LANDSKABSRUMMET 17 ARKITEKTUR OG LANDSKAB 19 SKOVBÆLTET 19 FARVERNE SKIFTER 19 FLADEN 19 BIGADANS BYGGEPROGRAM 20 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT 21 INTEGREREDE DESIGNLØSNINGER 22 DESIGNSTRATEGI 23 MATERIALER OG FACADER 23 FACADE SYDVEST 1:500 23 FACADE NORDØST 1:500 23 PERSPEKTIVER 24 ØSTBIRKVEJ 24 E45 24 LUND 25 BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG Placering af Horsens Biogasanlæg. HORSENS 05 ÅBENT LAND - med bebyggelserne placeret som “øer” i landskabet. INDUSTRIOMRÅDE - med store markante bygningsvolumener. DDOland ® 2010 copyright COWI E45 06 LANDSKABELIG KONTEKST Landskabet omkring lokaliteten er et storskala landskab kendetegnet ved markante ådale og store morænebakker. Landskabet er dannet i sidste istid hvor isen smeltede bort og hvor kraftige vandmængder skabte de brede å dale. Omkring ådalene rejser morænebakkeplateauerne sig i landskabet og danner nogle store bølgende fl ader. Fra de højeste punkter er der udsigt til andre moræneplateauers højdepunkter. Det er på et af disse landskabelige højdepunkter det kommende biogasanlæg vil blive placeret og vil derfor være synligt fra omgivelserne. Landskabets strukturer Landskabet er kendetegnet ved at være et storskala landskab med store vidder og udsigter. Motorvejen(E45) er et markant struktur i området, og fungerer som en markant nord-sydgående korridor. Landskabeligt er der forskel på de strukturer der kendetegner den østlige og den vestlige side af motorvejen. På østsiden er det industriområdet ved Danish Crown der dominerer med store bygningsvolumener i en sammenhængende struktur. Vestsiden er kendetegnet ved en mere åben struktur, OWI hvor bebyggelserne ligger spredt i landskabet. C Landskabskort - udsnit Midtjylland (Per Smed). Biogasanlægget placeres højt i det storbakkede morænelandskab. gBebyg elsesstrukturerne er primært bestående af gårdanlæg + og husmandssteder der ligger i egne lukkede landskabsrum, ligesom landsbyerne ligger som afsluttede enklaver i det store landskab. BY & BYGNING ARKITEKTER & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 07 Perspektiv fra E45 08 E45 Den østjyske mortorvej er den væsentligste nordsydgående trafi kkorridor igennem Jylland, og ligger som en nerve igennem landskabet hvor den forbinder de større jyske byer med Fyn og Sjælland. Den jyske del af motorvejens karakter ændrer sig alt efter den landskabelige kontekst den placerer sig i. Generelt har den et roligt forløb, der indordner sig de landskabelige formationer. På store dele af strækningen opleves motorvejen som en delvist lukket korridor med store og massive bygningsvolumener på begge sider. På andre strækninger gennemløber den det åbne land, hvor der ofte er vidde udsigter over landskabet. På strækningen mellem Skanderborg og Horsens fornemmes tydeligt det karakteristiske storskala landskab med store ådale og morænebakker. Skiftene mellem de lavtliggende ådale til de højereliggende morænebakker er markante. På den delstrækning, der har betydning for nærværende projekt, er der en åbning, hvorfra der vil være frit udsyn til det nye biogasanlæg. Anlægget vil være placeret omkring en km fra motorvejen, men vil på grund af sin størrelse have en visuel betydning. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 09 Perspektiv fra Østbirkvej Perspektiv fra Østbirkvej 010 ØSTBIRKVEJ Østbirkvej er en vigtigt trafi kåre mellem Horsens og Silkeborg. Lokaliteten ligger på den sydvestlige side af vejen, terrænmæssigt ligger vejen lavere end lokaliteten. Fra Østbirkvej vil anlægget opleves tydeligt. Skalaforholdet mellem anlæg og Østbirkvej er i fokus og arealet foran anlægget er vigtigt i formidlingen af anlægget. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 011 Perspektiv fra Bækvej ved byen Lund 012 ÅDALEN Ådalen syd for lokaliteten er et naturskønt område med Hansted Å, der gennemløber den østvestgående ådal. Åen har sit udspring ved Østbirk, vest for lokaliteten. Fra det laveste punkt i ådalen stiger terrænet kraftigt op mod morænebakken og lokaliteten for det nye biogasanlæg. Det stigende terræn er kuperet og fl ere steder ses en tæt beplantningsstruktur. Samspillet mellem terrænet og beplantingsstrukturen bevirker at landskabet, set fra ådalen, opleves i fl ere lag. Herfra vil man se et landskab, der har op til fl ere kulisser pga. samspillet mellem terrænformationerne, der rejser sig bag hinanden, og beplantingsstrukturerne. Dette fænomen giver landskabet dybde, og er samtidig med til at sløre den visuelle oplevelse af et stort anlægs placering på et højdepunkt. Fra de små landeveje, der forløber igennem landskabet, vil der være glimtvise indkig til lokaliteten, mellem gårdbebyggelser, beplantning og terræn. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 013 De grønne øer Perspektiv fra E45 - et eksempel på en af de mange grønne “øer” i landskabet, som ligger i tilknytning til en landbrugsejendom. 014 DE GRØNNE ØER Motivet med “de grønne øer” er den karakteristiske struktur for landskabet på den østlige side af E45. De grønne øer i landskabet er defi neret af de beplantningsvolumener, der omkranser bebyggelserne. Hver Anlægg gårdbebyggelse, husmandssted mv. ligger i det store landskab i deres egne landskabsrum. Der er stor forskel på størrelsen af landskabsrummene, hvilket ses tydeligt på luftfotos af området. Det nye biogasanlæg kan med fordel underlægge sig denne landskabelige struktur og indpasse sig i sine omgivelser ved at blive placeret i sit eget defi nerede landskabsrum. BY & BYGNING ARKITEKTER + COWI & BYGNING BY BIOGASANLÆG HORSENS 015 LANDSKABELIGT HOVEDGREB UDPEGET LOKALITET UDPEGET LOKALITET ET NYT LANDSKABSRUM Den udpegede lokalitet for biogasanlægget er kendetegnet For at skabe et veldefi neret landskabsrum etableres et bredt ved et markant læhegn mod vest og sydvest. Læhegnet er skovbælte, der følger den eksisterende læhegnsstuktur og med til at defi nere lokalitetens afgrænsning i disse retninger. med et ekstra bælte mod sydøst. Denne beplanting vil være med til at defi nere det landskabsrum anlægget placeres i og Mod øst og sydøst er afgrænsningen mere udfl ydende. Ter- skaber en rolig ramme omkring anlægget. Samtidig får bi- rænet er skrånende fra Østbirkvej op mod de eksisterende ogasanlægget defi neret sin egen ”ø” og indpasser sig i den læhegn med et let bølgende terræn i forgrunden. Relationen landskabelige struktur, der kendetegner denne side af E45. til Østbirkvej og E45 er relevant, da lokaliteten er synlig fra begge vejkorridorer. Ved at orientere rummet mod Østbirkvej og E45 vil det give mulighed for at placere anlægget, så det opleves fra vejene. 016 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT ARKITEKTUREN I LANDSKABSRUMMET Bygningskroppe, tanke og det samlede anlæg placeres på et En markant skovbeplantning strammer landskabsrummet landskabeligt højdepunkt. På dette højdepunkt ses i dag et op og skaber rammerne om anlægget, samtidig med at det naturligt plateau, der blot ved en minimal terrænbearbejdning skærmer for anlæggets visuelle påvirkning af ådalslandska- forstærkes og giver mulighed for at det samlede anlæg pla- bet syd for. En beplantningslund accentuerer anlægget og ceres på en jævn fl ade. er samtidig med til at indramme og styrke landskabsrummet som en selvstændig “ø” i landskabet. Alt sammen i overens- stemmelse med den eksisterende struktur i det omgivende landskab. Anlæggets vinkling i landskabsrummet og placering på det