Arkæologisk/Kulturhistorisk Bidrag Til ”Zone-Inddeling Af Nationalparken”

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Greenland National Museum and Archives P.O. Boks 145; 3900 – Nuuk; Grønland/Greenland. Tlf.: +(299) 322611; Fax: (+299) 322622 e-mail: [email protected] ; home page: www.natmus.gl

29. december 2009

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken”

Revideret Version, dec 2009. NKA = Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Hermed fremsendes oversigt over de områder, som Grønlands Nationalmuseum og Arkiv anser for særligt beskyttelsesværdige.

Arkæologiske lokaliteter i Nord- og Nordøstgrønland Særkendet ved Nationalparken er, at lovgivningen både beskytter hele den synlige forhistorie og de kultur- og naturlandskaber, som er skabt gennem årtusinder. I takt med forbedrede transport- og sikkerhedsteknologier vil interessen for at besøge fjerne, eksotiske områder stige. Det betyder, at der må tages særlige forhold i brug for at beskytte dette unikke, arktiske kulturlandskab.

Kulturminder I betragtning af Grønlands størrelse er der kun få kulturminder; den begrænsede mængde er et produkt af en kort historie (4.400 år), de nomadiske livsformer og få personer i hver kulturperiode. I de eskimoiske kulturer er der generelt fokus på de samme ressourcer: sæl, hval, rensdyr, moskusokse og fugle og visse lokalitetstyper som polynia-områder, der ofte rummer særlige bopladser, som skal sikres, fordi de har stort forskningspotentiale, stort formidlingspotentiale og lign. Mange forskellige parametre medgår derfor ved udskillelsen af særligt sårbare områder I Nationalparken stiger mængden af fortidsminder fra Nord til Syd. Det store skift sker omkring 77°N (nordlige Germania Land). Nord for denne bredde-grad er de fleste kulturminder stærkt eksponerede, fordi der næsten ingen jordpålejring har været gennem 4.400 år - udover flyvesand. Syd for breddegradden stiger mængden af kulturminder og specielt yngre kulturminder fra Thule- kulturen er massivt til stede. Disse anlæg er ofte beskyttet af vegetation og tørv. De yngste kulturminder knytter sig til den europæiske aktivitet i det 20. årh.

Om kulturminder Kulturminderne kan opdeles i grupper: Forhistoriske kulturminder De forhistoriske kulturminder er skabt af Inuit gennem deres vandringer og færden i terrænet. De omfatter to hovedgrupper 1) palæo-eskimoiske pladser (Independence I og Dorset) fra c. 2.400 – 200 f.Kr. 2) neo-eskimoiske pladser (Thule kultur) pladser fra c. 1300 til c. 1850 e.Kr.

Historiske kulturminder De historiske lokaliteter er europæiske hytter og stationer fra opdagelses- og kortlægningsrejser i 1880/1900, fra Fangstmandsperioden ca. 1900 til 1960 og fra Anden Verdenskrig, 1940-45. 3) stående Hytter og stationer er alle behandlet og tildelt en ”fredningsværdi” i en oversigt udarbejdet i samarbejde med Foreningen ”Nanoq”, i alt 4 lister (A, B, C og D). Der er tale om punkter i landskabet, ikke arealer.

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 1 af 10 4) på og omkring Clavering Ø og Shannon Ø er der enkelte lokaliteter med særligt markante spor efter bl.a. den tyske indsats i Østgrønland under Anden Verdenskrig.

Om topografi og fortidsminder Nationalparken rummer en begrænset masse af kulturminder , hvoraf nogle kulturelt set er unikke i forhold til resten af Grønland, mens andre er væsentlige som udtryk for en særlig tilpasning og/eller indgår i fortællingen om menneskets kolonisation, vandring i og brug af Grønland gennem tiderne. Peary Land er speciel ved at der er vigtige bopladser ved Nedre Midsommersø, langs fjordene samt på yderkysten fra samme kulturperiode (Independence I). I den øvrige Nationalpark vest for Peary Land og syd for Nioghalvfjerdsfjorden er bosætningen primært på yderkysten og på fjordkysterne.

Palæoeskimoiske pladser De 2.000 – 4.400 år gamle oldsager og anlæg ligger ofte fuldt eksponerede. Der er højest et tyndt jorddække over dem. Menigmand har svært ved at identificere palæoeskimoiske anlæg, og besøgende kan nemt komme til at slå lejr på ruinerne, vandre rundt på dem og dermed ødelægge dette unikke materiale. De kendes især fra 74°N /Clavering Ø og nordpå. Syd for Clavering Ø / 74°N er de palæoeskimoiske kulturer stort set ukendte p.gr.a. manglende rekognosceringer i de sidste 50 år.

Neoeskimoiske pladser Thule-kulturens bopladser er nemme at se på grund af de sten- og tørve-byggede vinterhuse. På pladserne ligger ofte mange genstande af træ, knogle og tand. De fleste besøgende genkender disse genstande, og de udgør således fristende souvenirs. Boliganlæggene er sårbare overfor destruktiv adfærd i form af udgravning, fjernelse af sten og tørv og lign. Thule-pladser med tørvebyggede vinterboliger kendes primært fra Germania Land/Dove Bugt, dvs. c. 77°N og sydover. Der er dog en meget vigtig gruppe tidlige hvalfangerpladser fra Thule-kulturen i åbentvands-området på ca. 80°N på Henrik Krøyer Holme, Amdrup Land og Holm Land (Nordøstvandet).

Europæiske pladser: Hytter, Stationer, Udforskningsminder og Krigsminder Inuit forsvandt fra Nord- og Nordøstgrønland op mod midten af 1800-tallet. Kort efter kom europæerne, der efterlod hytter og stationer fra den europæiske Fangstmandsperiode (c. 1900 – 1960), fra den tidlige polarforskning og fra Anden Verdenskrig. Med undtagelse af Danmark-Ekspeditionens hytte i Pustervig , Ejnar Mikkelsen’s Alabama-hytte, den tyske vejrstation Kap Sussi og den bombede station Eskimonæs er der ingen restriktioner på besøg i hytter og stationer. Ud fra aktuel viden har NKA ikke mulighed for at angive størrelsen af en beskyttelseszone ved hver enkelt hytte. I den generelle Fredningslov er der en beskyttelseszone på 20 meter rundt om ethvert automatisk fredet anlæg. Som udgangspunkt anbefales, at der rundt om alle kulturminder opretholdes en beskyttelseszone på minimum 250 meter.

Såfremt der opstår uundgåelige konflikter i forholdet til fortidsminder, hytter, stationer etc. vil vilkårene i Landstingslov nr. 18 af 19. november 2007 om fredning af kulturminder automatisk træde i kraft, dvs. at den, der forstyrrer et fredet minde betaler alle omkostninger ved at sikre de truede områder gennem udgravning, nedtagning af objektet eller på anden måde at sikre de kulturhistoriske informationer i og omkring objektet.

ZONERING Ud fra en kulturhistorisk og videnskabelig vurdering er nogle områder generelt mere sårbare overfor forstyrrelser end andre. Jo længere mod nord: jo færre kulturminder og jo vigtigere bliver det derfor at beskytte dem. Grønlands Nationalmuseum opererer i dag med 5 zoner, med hver sin

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 2 af 10 kulturhistoriske profil. Der er ikke knyttet reguleringer til denne opdeling, som alene er knyttet til museets generelle vurdering af Nationalparken. Zone 1: Nordgrønland fra Hall Land til Germania Land = < 77 oN Få, men væsentlige forhistoriske bopladser, specielt fra den palæoeskimoiske periode. Pladserne er generelt meget sårbare. Zone 2: Dove Bugt inkl. Kap Alf Trolle på Store Koldewey = 77 oN til 76 oN Rig på palæo- og neoeskimoiske bopladser, der ofte er forholdsvis små og sårbare. Zone 3: Bessel Fjord til Clavering Ø, inkl. Shannon = 76 oN til 74 oN Kærneområde for den nordøstgrønlandske bosætning i forhistorisk tid. Rummer væsentlige kulturminder fra europæisk tilstedeværelse. Generelt kan lokaliteterne tåle besøg. Enkelte unikke lokaliteter. Zone 4 : Kejser Frantz Joseph Fjord - Kong Oscar Fjord = 74oN til 72oN Mange neoeskimoiske og europæiske kulturminder; ukendt mht palæoeskimoer. Zone 5 : Kangertittivaq (Scoresby Sund) = 72oN til 69 oN Sydkap-området udgør en særlig kulturhistorisk lokalitet med bosætning fra de ældste tider til det 20. årh.

Særligt værdifulde områder Alle kulturminder er fredede; nogle områder tildeles imidlertid status af særligt værdifuldt område . Det afgørende har været områdernes kvaliteter og muligheder for forskningen. Oplevelseskvalitet kan spille ind.

Enestående områder Blandt de udpegede områder er en lille gruppe enestående områder .

Afgrænsningsmoduler Afgrænsningen af de særligt værdifulde områder og de enestående lokaliteter sker typisk: 1) ud fra kulturmindet og en halvcirkel på land med en radius på 0,5 km, 1,0 km, 1,5 km etc. 2) ved afgrænsninger mellem punkter på en kyst og en linje 250 m, 500 m, 750 m, etc. inde i land. 3) ved en linje tværs over en halvø, en tange, en odde eller lignende. 4) ved at følge topografiske elementer: elv, kyst, højdekurve etc.

De fleste afgrænsninger er vejledende, da der ikke foreligger et detaljeret kendskab til hvert enkelt lokalitet/kulturminde og dets umiddelbare omgivelser.

Adgangsregel For at beskytte kulturminderne og/eller samtidig sikre adgang til væsentlige dele af kulturarven, er der udarbejdet tre (3) sæt Adgangsregel, som knyttes til de udpegede områder: Regel 1: ingen offentlig adgang Rule 1: No public access.

Regel 2: kun adgang med godkendt guide, hvis kvalifikationer til at kunne identificere arktiske kulturminder er godkendt af NKA. Rule 2: Only access when accompanied by a guide approved by NKA. The guide must be able to recognize high arctic cultural remains.

NKA udarbejder en liste over godkendte guider. Selskaber kan søge om at få godkendt en guide, der typisk vil være en arkæolog med høj-arktisk erfaring. A list of guides will be available at NKA. Companies can apply for recognition of a guide who typical will be an archaeologist with high-arctic experience.

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 3 af 10 Regel 3: kun adgang med Rejseselskabets egen guide; max. 20 personer pr. guide. Rule 3: Only access with company’s guide and no group larger than 20 persons pr. guide.

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan efter ansøgning give lempeligere adgang til zonerne for koncessionerede selskaber, offentlige institutioner (forskning, kortlægning og lign.).

Administrativt bør Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 1) på forhånd orienteres om alle planlagte aktiviteter fra turisme til forskning og råstofudvinding. Dog ikke på Iskapperne. 2) høres i alle situationer, der medfører oplagring af udstyr, opstilling af hytter, målestationer, etablering af air-strips, etc. = areal-anvendelse. 3) modtage rapport om ethvert ikke-planlagt besøg i et reguleret område senest én måned efter afrejse fra området/Nationalparken.

Etableringen af kulturhistorisk værdifulde områder og enestående områder forhindrer ikke Patrulje- tjenesten i Nord- og Nordøstgrønland (Sirius) i at udføre normalt tilsynsarbejde vinter og sommer.

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv vil i mange tilfælde kunne rådgive nærmere om den mere nøjagtige placering af ruiner og ruinområder indenfor en zone. Som hovedregel ligger de fleste kulturminder fra kystlinjen og 200 meter ind.

Kulturhistorisk værdifulde områder og kulturhistorisk enestående områder i Nationalparken fra Hall Land til Scoresby Sund.

Hall Land til Peary Land Ikke besøgt i nyere tid, men er et utroligt vigtigt område, fordi alle indvandringer fra Canada til Nordøstgrønland er kommet gennem dette område.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 1) Offley Ø - Hall’s Grav, Hall Land Den palæoeskimoiske plads Solbakken rummer væsentlige oplysninger om indvandringen til Grønland. I den nordlige del ligger Hall’s Grav. Kun få oplysninger om andre pladser. Afgrænsning: langs kysten fra 81°17’N i syd inkl. Offley Ø og op forbi Hall’s Grav til 81°38’N. Adgangsregel: 2

Peary Land, Johannes V. Jensen Land, Independence Fjord, Danmark Fjord Bopladser fra alle indvandringer til Østgrønland via Nordgrønland. Området rummer Verdens nordligste bopladser. Bopladserne fra Independence I–perioden er de nordligste kendte samfund i Verden. Næsten alle kendte pladser er potentielt meget sårbare overfor forstyrrelser

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 2) * Frigg Fjord, Johannes V. Jensen Land Adam C. Knuth Site er den største Independence I-plads i Johannes V. Jensen Land. Nær denne ligger en lille Grønlandsk Dorset plads samt 2 hvalkranier. Afgrænsning: området mellem de to elve på hver side af Adam C. Knuth Site og 1,3 km ind i land. Adgangsregel: 2

3) Kølnæs - Kap Eiler Rasmussen, Peary Land Ved Kølnæs findes bopladser fra Thule-kulturen med Verdens ældste, hele umiaq fra 1460’erne. Knap 2 km fra kysten ligger en lille palæoeskimoisk boplads på hævet strandterrasse.

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 4 af 10 Afgrænsning: kystlinjen fra Kap Eiler Rasmussen ved 82°35’45”N til 83°32’40N og 1,0 km fra kysten bortset fra den nordligste del, hvor en smal tarm går 1,8 km ind i land. Adgangsregel: 2

4) * Nedre Midsommersø (østlige del), Peary Land Området rummer den eneste store palæoeskimoiske bosætning i indlandet i Grønland. Den er primært fra Independence I-kulturen. Afgrænsning: sø-kysten og 500 meter ind i land fra bredden; den store halvø på sydsiden inddrages helt. Adgangsregel: 2

5) Kap Harald Moltke, Peary Land Palæo- og neoeskimoiske bopladser samt den gamle forskningsstation Moltkehus med landingsbane, skure og div. udstyr. Der kan ryddes op på forskningsstationen. Afgrænsning: Afgrænses af kysten og mod vest af Børglum Elv og 1,2 km op langs den, af den store elv mod øst og c. 2,3 km op langs den og i en lige linje mellem disse punkter. Adgangsregel: 2

6) Deltaterrasserne, Jørgen Brønlund Fjord Stor palæoeskimoisk boplads med forskningspotentiale trods omfattende udgravninger. Afgrænsning: halvcirkel over land med en radius på 500 m med centrum i 82°10’51” N/ 31°14’19”V. Afgrænsningen standser ved den store elv øst for punktet. Adgangsregel: 2

7) Brønlundhus – Kap Knud Rasmussen, Jørgen Brønlund Fjord Flere små og store bopladser, primært palæoeskimoiske samt den forladte forskningsstation Brønlundhus . Der kan ryddes op på forskningsstationen. Afgrænsning : fra Brønlundhus til og med Kap Knud Rasmussen og 500 meter fra kysten. Adgangsregel: 2

8) Kap Holbæk, Danmark Fjord Syd for kappet ligger en stor palæoeskimoisk boplads, der korresponderer med bopladsområde i østlige del af Lolland Sø/Næstved Fjord (Zone 9). Afgrænsning : Området nord for en lige linje over næsset 4,0 km fra kappets nordspids. Adgangsregel: 2

9) Lolland Sø, Danmark Fjord Palæoeskimoisk bopladsområde i den østlige ende af Lolland Sø, der korresponderer med bopladsområdet på sydsiden af Kap Holbæk (Zone 8). Afgrænsning: Lolland Sø afgrænses ved en linje tværs over søen fra den store elv på nordsiden af søen og ud til Næstved Fjord ved 100-koten. Adgangsregel: 2

Nordostrundingen, Jøkelbugten og Germania Land, 81 oN til 77 oN. Der er omfattende eskimoisk bosætning på Amdrup Land, Holm Land og på Kap Skt. Jacques, Île de France. Mange bopladser rummer bosætning fra min. 2 og ofte alle tre eskimoiske kulturperioder. Enhver nyere aktivitet på de store hævede strandterrasser vil være destruktiv overfor såvel kendte som endnu ukendte bopladser. Området er centralt for at forstå udbredelsen af de eskimoiske kulturer i Nord- og Østgrønland.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*)

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 5 af 10 10) * Amdrup Land Omfattende neo- og palæoeskimoisk bosætning. Inventar ligger ofte frit synligt. Afgrænsning: fra kysten ved Flade Isblink, 80°55’22,44” N/ 14°24’28,8”V, via Kødgravene på nordøsthjørnet til Sophus Møller Næs og videre til lidt syd for Dværgfjord, 80°45’32” N/ 14°41”V og 500 m ind fra kysten. Adgangsregel: 2

11) Kap Jungersen, Amdrup Land Stor neoeskimoisk bosætning ved elven på sydsiden af Kap Jungersen. Afgrænsning: fra 80°37’8,4” N/ 15°39’11,0”V og 1,0 km til hver side og 500 m ind fra kysten. Adgangsregel: 2

12) * Henrik Krøyer Holme Den lange ø og den sydligste lille ø (ses som en bule på den lange ø) rummer neoeskimoiske bopladser med vinterhuse, der afspejler en rig hvalfangst-aktivitet i den tidlige bosætningsfase i NØ-Grønland (1400tallet). Afgrænsning: hele den lange ø samt hele den lille sydlige ø. Adgangsregel: 1

13) * Eskimonæs, Holm Land Palæoeskimoiske bosætninger fra Grønlandsk Dorset med meget specielle og meget sårbare anlæg. Eskimonæs er en stor neoeskimoisk boplads med 2 hvalkranier i vandkanten. Afgrænsning: fra Sirius-hytten Eskimonæs i 80°26’13,2” N/ 15°45’28,8”V og 6,0 km sydpå langs kysten og 10,0 km vestpå til skæring af kysten. Kystskæringspunkterne forbindes. Adgangsregel: 2 Sirius må lande på landingsbanen ved hytten Eskimonæs .

14) * Jørgen Brønlunds Grav, Lambert Land Området ved graven beskyttes mod for megen aktivitet. Der kan være spor i terrænet efter Brønlunds sidste dage på stedet. Afgrænsning: med centrum i 79°09’6,12” N/ 19° 3’24,48”V afgrænses området med et rektangel på 200 meter nord for punktet og 200 meter sydover langs kysten og 500 meter ind. Adgangsregel: 1 Sirius må besøge stedet for at kontrollere gravens tilstand.

15) lille ø/halvø syd for Sanddal På denne ø i mundingen af fjorden foran Kofoed-Hansen Bræ ligger nogle små, men fine palæoeskimoiske pladser. Afgrænsning: hele øen, der formentligt er landfast ved lavvande. Adgangsregel: 2

16) * Kap Skt. Jacques, Île de France Største palæoeskimoiske boplads i det østlige Arktis fra Grønlandsk Dorset med over 400 ruiner og andre anlæg samt en mindre Thule-kultur boplads. Unik lokalitet. Afgrænsning: fra kappets sydvestligste punkt, 77°36’48,6” N/ 18° 8’ 0,6”V, trækkes en lige linje op til et punkt 2,0 km i fugleflugtslinje mod nord på vestkysten. Fra samme udgangspunkt trækkes en lige linje på 9 km til den krydser østkysten. Disse punkter indrammer det beskyttede område. Regionen afgrænses derudover af kysten. Adgangsregel: 2

17) Penthièvre Fjord

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 6 af 10 På de to sydøstlige øer ud af de 3 små øer i Penthièvre Fjord’s munding findes flere små palæoeskimoiske bopladser. Placeringen er lidt usædvanlig. Afgrænsning: begge de to små øer i deres helhed. Adgangsregel: 2

18) Kap Amélie Sydvest for kappet ligger en palæoeskimoisk boplads i en indskæring i fjeld-siden. Den rummer bl.a. en tårnfælde, som pt. er én ud af kun 2 kendte på Nordøstkysten. Afgrænsning: fra 77°31’9,48” N/ 19°14’19,68” V og 200 meter til hver side og 100 m ind. Adgangsregel: 2

19) Rosio, Germania Land Palæoeskimoisk bosætning (bl.a. de specielle Grønlandsk Dorset anlæg med ”vinger”). På toppen af øen står en stor varde fra Danmark-Ekspeditionen varde. Afgrænsning: hele øen. Adgangsregel: 2

Germania Land, Dove Bugt til Bessel Fjord inkl. Kap Alf Trolle på Store Koldewey Område med mange kulturminder hvor de fleste er fra Thule-kulturen. De palæoeskimoiske pladser dukker dog op i stigende antal. Området rummer unikke forskningsmuligheder.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 20) Germania Land Østkysten inkl. Kap Bismarck rummer omfattende Thule-bosætning med meget store bopladser. Enkelte fine palæoeskimoiske bopladser, bl.a. på Renskæret. I området findes også de nordligste menneskegrave på Østkysten. Afgrænsning: Germania Lands østkyst fra 77°N og 250 meter ind i landet ned til Kap Bismarck inkl. alle øerne herunder Renskæret og Maroussia syd for kappet. Adgangsregel: 2

21) Hvalrosodden, Dove Bugt Omfattende palæo- og neoeskimoisk bosætning mellem Dove Bugt og Sælsø fra Mørkefjord- Stationen og østover til Hvalrosodden Station og op til Sælsø. Afgrænsning: fra elvmundingen ved Hvalrosodden Station og stik nord til 77 oN, tværs over Sælsø på 77 oN til 100 m koten på Sælsø’s vestside og ned til kysten vest for Mørkefjord Station. Adgangsregel: 3

22) * Danmarks-Minde, Danmarkshavn Danmarks-Minde blev anlagt af Danmark-Ekspeditionen 1906-08 under navnet Villaen . Stationen inkl. ankerspil og betonpæl til teodolit-opmåling er fredet. I et mindre område af bugten ud for Danmarks-Minde er opankring forbudt, da der ligger intakt affald fra skibet Danmark på havbunden. Vejrstationen Danmarkshavn med landingsbane, bygninger og losseplads undtages fra området Afgrænsning: fra det punkt hvor eleven møder havet, udlægges et rektangel, der går 400 meter ud i bugten og 150 meter ind i land. Bredde 300 meter. Adgangsregel: 3

23) * Hytten Pustervig Observationshytte blev anlagt af Danmark-Ekspeditionen 1906-08 på nordkysten inderst i fjorden Pustervig. Huset er væk; kun stenrammen er tilbage. Omkring den ligger diverse affald,

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 7 af 10 som er de eneste kendte affalds-lag på land med originalt, bevaret materiale af f.eks. glas, dåser, flasker, træ etc. fra Danmark-Ekspeditionen. Afgrænsning: fra hytten, 76°55’16,4” N/ 21° 1’33,8” V lægges et rektangel på 100 meter nord- øst for punktet, 200 meter mod sydvest og 100 meter fra kysten. Adgangsregel: 1

24) Godfred Hansen Ø, Dove Bugt Fin palæoeskimoisk boplads i den østligste bugt på sydsiden af øen. Afgrænsning: fra elven inderst i bugten, 76°23’21,8” N/ 20°48’08” V slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra elven ind over land mod vest til buen krydser kysten. Adgangsregel: 2

25) Kap Alf Trolle, Store Koldewey Sydspidsen rummer stor bosætning fra alle eskimoiske kulturperioder. De palæoeskimoiske er uhyre vanskelige at se. Afgrænsning: alt syd for en linje tværs over kappet 2,0 km nord for sydspidsen. Adgangsregel: 2

Shannon 26) * Alabama Hytten, Shannon I og omkring Alabama-Hytten er der fyldt med affald og materiale fra skibet Alabama , som blev brugt til at understøtte Ejnar Mikkelsens og Ivar Iversens ophold 1909-10. I bugten ud for pladsen blev der i 2008 lokaliseret et anker på havbunden (Alabama’s?). Området rummer sammenlagt en unik samling forholdsvist velbevaret ekspeditionsmateriale. Ueksploderet ammunition kan være fra Anden Verdenskrig. Afgrænsning: fra hytten, 75°17’11,1” N/ 17°50’28,4” V, slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra hytten ind over land. I bugten ud for hytten er bunden fredet til en dybde på 25 meter eller 100 meter fra kysten. Adgangsregel: 1

27) * Kap Sussi, Shannon Næs og bugt ca. 4 km nord for Alabama, hvor Nazi-Tyskland i 1943-44 anlagde en vejrstation i en snefane samt en højereliggende forsvarsstilling bygget af sten. Der ligger dagligdags materiale inkl. tekstiler og ueksploderet ammunition på stranden nær graven med Løjtnant Zacher, der døde under det danske angreb i efteråret 1943. Intakt tysk stavgranat i strandstenene nord for graven kan være sprængfarlig. Afgrænsning: fra graven, 75°19’ 8,4” N/ 17°48’ 1,6” V slås et cirkelslag med en radius på 500 meter fra graven ind over land. Adgangsregel: 1 Sirius kan besøge graven for at ordne grav og kors. Landgang bør ske i bugten syd for graven.

28) Kap Philip Broke, Shannon På sydspidsen ligger en Thule-boplads og mindre palæoeskimoiske bosætninger samt en båd og to 8-kantede hytter fra Baldwin-Ziegler ekspeditionen (1905), som er blandt de ældste stående hytter i Nationalparken. Afgrænsning: sydspidsen på det vestlige næs op til en linje tværs over kappet 1,5 km nord for sydspidsen. Adgangsregel: 2

Lille Pendulum Ø til og med Clavering Ø

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 8 af 10 Dette område udgør et kærneområde for Thule-kulturens bosætning i Nordøstgrønland. Områdets bopladser er desværre karakteriseret ved omfattende såvel professionelle som uprofessionelle udgravninger af Thule-kulturens store, synlige tørvehuse. Blandt flere hundrede vinterhuse er der kun et par uberørte vinterhuse tilbage i hele området.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 29) * Hvalros Ø Enorm fangstplads fra Thule-kulturen. Op mod 2.000 anlæg. Enkelte palæoeskimoiske anlæg. Desuden levn fra tidlig europæisk (tysk) polarforskning og Fangstmandstiden. Afgrænsning: hele øen. Adgangsregel: 2

30) Grønlænderhuse til Blæsedalen, Wollaston Forland Palæoeskimoisk bosætningsområde med spredt Thule-bosætning. Terænnet er hævet havbund; Reduceret islæg og øget bølgeaktivitet eroderer skrænterne og fortiden væk. Afgrænsning: fra Grønlænderhuse, 74°15’ 4,74” N/ 19°47’ 1,14” V til Blæsedalen, 74°15’ 31,14” N/ 19°52’ 25,98” V langs kysten og 500 m fra kystlinjen. Adgangsregel: 2

31) Kap Berghaus, Wollaston Forland Palæoeskimoisk bosætningsområde med spredt Thule-bosætning på blød, hævet havbund og direkte overfor Sandø med den store hvalrosbestand. Afgrænsning: fra 74°16’52,10” N/ 20° 7’57,32” V og et cirkelslag på 250 meter. Adgangsregel: 2 Sirius kan besøge Kap Berghaus-hytten, men primært om vinteren, når jorden er frossen/snedækket.

32) * Basalt Ø, Young Sund På østkysten af Basalt Ø ligger det eneste kendte stenbrud fra Thule-kultur i hele Grønland (når undtages fedtstensbruddene). Bruddet kan også være udnyttet i palæoeskimoisk tid. Afgrænsning: fra 74°19’51,1” N/ 20°22’01,8” V og 700 m. vestover langs kysten og 100 m. ind. Adgangsregel: 2

33) Kap Breusing - Dahls Skær, Clavering Ø Omfattende Thule-bosætning med meget eksponerede sommertelt-tomter og de eneste 2 urørte vinterhuse i regionen. Stort potentiale for nye informationer om fortidens liv og økonomi. Afgrænsning: fra Kap Breusing, 74° 12’ 47,12” N/ 20° 6’35,1” V til syd for Dahls Skær ved 74°09’ 27,61” N/ 20°22’21,44” V og 500 meter ind i land. Adgangsregel: 2

34) Dødemandsbugten, Clavering Ø Meget stor Thule-kultur vinter-boplads med lidt palæoeskimoisk materiale samt levn fra Anden Verdenskrig: maskingeværstillinger og Slædepatruljens stationshytte fra 1943. Fin lokalitet til formidling; den gamle stationshytte kan med fordel omdannes til informationshytte om området og Anden Verdenskrig i Nordøstgrønland. Afgrænsning: fra mundingen af den store elv, 74° 7’ 2,89” N/ 20°54’ 19,12” V og ca. 1,5 km til begge sider og 1,3 km ind i land langs fjeldsiderne. Adgangsregel: 3

35) * Eskimonæs, Clavering Ø

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 9 af 10 Nedbrændt hytte fra Anden Verdenskrig; base for Lauge Koch’s Tre-Års Ekspedition; Sirius- Patruljens første hytte. Alt inventar ligger tilbage i brand-tomten og danner et enestående vidnesbyrd om en af de få bombninger, som allierede tropper gennemførte i Grønland. Afgrænsning: syd for en linje fra elvudmundingen i havet vest for kappet til elvudmundingen i havet øst for kappet. Adgangsregel: 3 Sirius kan fortsat benytte deres egen hytte.

Kejser Frantz Joseph Fjord – Kong Oscar Fjord, Gael Hamke Bugt, Jameson Land’s nordkyst Mange bopladser fra Thule-kulturen; den palæoeskimoiske historie er ukendt, da områderne ikke er gennmgået i nyere tid. Det formodes, at mange pladser fra den ældste forhistorie gemmer sig under sand, vegetation eller Thule-kulturens huse og møddinger. De fleste flade grusede, kyststrækninger er potentielle bopladser; fysiske indgreb i hele området skal i høring og have særlig tilladelse fra NKA.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 36) Vega Sund mellem Geographical Society Ø og Traill Ø Naturvidenskabelige oplysninger og informationer fra fangere fra Illoqqortoormiut tyder på, at Vega Sund er et særligt attraktivt fangstområde og formentligt har været det op igennem forhistorien. Afgrænsning: mellem 22°10’V til 23°00’V. Adgangsregel: 3 Sirius har fortsat adgang til hytter og landingsbane.

Liverpool Land og Kangertittivaq, 72°N til 69°N Liverpool Land er arkæologisk set dårligt kendt; Jameson Land’s sydkyst er velkendt; resten af området er sporadisk kendt. Området ligger uden for Nationalparken, og forhistoriske anlæg i dette område er derfor underlagt vilkårene i den grønlandske fredningslov.

Kulturhistorisk værdifulde områder eller enestående områder (*) 37) Sydkap-området Mindre station fra 1900-tallet og mange pladser fra Thule-kulturen i området, hvoraf enkelte er ret specielle. Afgrænsning: fastlandet syd for linjen 71°17’ 52”N / 25° 2’05,01” V til 71°18’ 5,36”N / 25° 8’16,08” V. Adgangsregel: 3

------O ------

Ovenstående liste er ikke den definitive liste over ”værdien” af kulturminder eller kulturlandskaber i Nationalparken. Listen skal løbende revideres, når kendskabet til områderne udbygges.

Claus Andreasen Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Arkæologisk/kulturhistorisk bidrag til ”Zone-inddeling af Nationalparken” Revideret dec. 2009 Side 10 af 10