Ljore Fælles Liljner VED C
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
lJore fælles lIlJner VED c. M. MUNTHE BJØRN RINGSTRØMS ANTIKVARIAT ~2~ 1 --1 ' 12 I ~ I ! r,UNTIF i ' VORE FÆLLES AHNER VED C. M. -MUNTHE BJØRN RINGSTRØMS ANTIKVARIAT OSLO FORORD ore fælles ahner» ; en plan for en' artikelserie og en prØve paa Vc planens gjennemfØrelse, ved artillerikaptein, byraachef C. M. Munthe, blev fØrste gang trykt i Norsk tidsskrifl for genealogi, personalhistorie, biografi og literærhistorie i 1924. Artikelen vakte dengang stor .. opsigt og tidsskrifthefterne som artikelen var optat i, saave1 som særtrykket, blev efter faa aar utsolgt. Da det imidlertid stadig har været efterspØrgsel efter artilfelen utgis den nu i boh.-form. <<Vore fælles ahner» ble første gang utgitt i 1941. Paa grund av det store arbeide som vilde være forbundet med En faksimileutgave i få eks. utkom i 1958. en fL jourfØring, et arbeide som forØvrig ikke vilde staa i forhold Nærværende utgave er trykt i desember 1988 til hvad der kunde opnaaes, er artike1en trykt paany i sin oprindelige i et opplag på 500 eksemplarer. form baade med hensyn til opsetning og ortografi. Av praktiske grunder er det bare foretat nogen smaa endringer, idet «Supple ment og rettelser» er indarbeidet i teksten, og fortegnelsen over nulevende norske slegter og personer der nedstammer fra og til Univer8itatsbihli~t~ket hØrer Fru Johannes descendens er slØifet. I stedet herfor er det i TromsØ utarbeidet et register over de familienavn som forekommer i lØpe• nummerrækken. ..!~ , ' ', ""'" Til trods for at indledningen specielt er skrevet for tidsskrift artikelen er den med tat i sin helhet, da den gir et godt indblik i ,." den lille interesse som det dengang var for norsk slegtshistorisk . ) forskning, i motsetning til idag. Stort set kan man vel si at de retningslinjer som C. M. Munthe her antydet har været bestem mende baade i utformning og virke for den i 1928 stiftede: Norsk slegtshistorisk forening og denne forenings tidsskrift. Oslo i februar 1941. Gustav E. Raabe. ISBN 82-90520-10-7 Trykt hos Henning Melsom AS, 1652 Torp FORORD TIL 3. OPPLAG I 1939 utga Mogens Bugge sin bok, «Vore forfedre. Alle påviselige forfedre av Johanne Andersdatter til Asdal, Henrik Henriksen Friis til Holmegaard, Sven Galde til Thom, Jørgen 0rbech Bugge og Anna Johanne Arnesen <Holst>.» To år senere utkom C. M. INDLEDNING Munthes «Vore fælles ahner», opprinnelig publisert i Personalhist orisk Tidsskrift, bd. Ill. Dette er en fortegnelse over etterkommerne er hØres ikke sjelden klager over, at den slegtshistoriske til de ovennevnte. D interesse hos os f. t. er ringe. Det kan ogsaa indrØmmes at Det er nå 30 år siden «Vore fælles ahner» sist ble trykt (faksimi skal træet kjendes paa dets frugter - hvad jeg forresten slet leutgave i svært begrenset opplag 1958), og det er vokst opp en ikke er sikker paa er rigtig - kan man let faa indtryk av, at generasjon som kanskje ikke kjenner boken, men som utvilsomt vil bygdehistorien holder paa at bli den eneste form for historisk være interessert i stoffet. Det er disse vi primært har tatt sikte på forskning, som virkelig «dyrkes» her i landet. Og dog nærer med dette ny trykket. jeg ingen tvil om, at der hos den store dannede almenhet er Da Munthes bok utkom i 1941, hadde H. S. (Henning Sollied) en ikke liten slegtshistorisk interesse. Den ligger bare latent og anmeldelse i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, der han mener å maa vækkes av dvalen. kunne påvise vesentlige feil ved arbeidet, feil som gjør at mer enn 500 nummere av slektstavlen må utgå. Innvendingene synes imidler Norsk personalhistorisk Tidsskrift har her en opgave at lØse. tid å støtte seg mer på antagelser enn på fakta, men for ordens skyld Nu er det saa, at en stor del av det stof, et slikt fagtids har vi trykt opp anmeldelsen i sin helhet bakerst i boken, slik at skrift indeholder - og 'maa indeholde, skal det fylde sin hoved enhver kan gjøre seg opp sin egen mening om holdbarheten. opgave - er såa vidt specielt, at det neppe kan paaregne nogen større læsekreds utenfor fagfolkets egen lille flok. (Dette Oslo i desember 1988. Sigurd Herlofson Bjørn Ringstrøm gjælder i alle fald, saalænge interessen endnu ikke er vakt hos de andre. Er dette fØrst skedd, er det en anden sak. Her mere end paa de fleste interessefelter gjælder nemlig den gamle erfaringssætning: «L'appetit vient en mangeant» ) . Er det saaledes sikkert nok baade berettiget og nØdven• dig for Personal historisk Tidsskrift fremtidig som hittil fØrst og fremst at ta hensyn til fagfolkets krav, bØr dog efter min mening naget av tidsskriftets plads kunne reserveres den histo risk interesserte almenhet. SpØrsmaalet blir da, hvordan vi bedst skal komme i rap port med denne. Jeg tror ikke dette skui de være saa vanske- 5 4 riske interesse her i landet. Da man imidlertid nØdig skal ut lig. Veien er imidlertid her - saa staar det for mig - ikke kaste en plan uten selv at bidra til dens gjennemførelse, skal den, at man gir plads for en del mere eller mindre pikante jeg ogsaa vise, hvordan jeg hadde tænkt mig ideen utført i memo irer el. lign. - altsaa m. , a. o. spæder historien op med praksis. Hvilket sker i den nedenstaaende artikel «Fru Johanne historier. Man skal tvertom her netop holde sig til den egent til Asdal». lige genealogi ved valg av stof. Det er for slegtshistorien i i Imidlertid kan - det vil jeg straks ha sagt --:- dette mit egentlig forstand, interessen skal skapes, og man bØr da ikk(! forsØk paa opgavens lØsning sikkert kritiseres paa mange maater. sky tørre navne og aarstaI.1 For det fØrste er fru Johanne jo ikke norsk. Danmark og Men findes der noget stof, som passer her? Norge har imidlertid som bekjendt i slegtsmæssig henseende Jeg tror det. Præsenter f. eks. en mand for en av hans været saa nØie knyttet til hinanden, at jeg har ment at dette egne forfædre - stil ham m. a. o. vis-a-vis et portræt med lev forhold ikke bØr være avgjØrende, naar, som tilfældet er, den netsbeskrivelse aven ham mere eller mindre ubekjendt «ahne» gamle jydske borgfrue frem byr saa meget av interesse ogsaa - helst da naturligvis en, som det staar litt glans av - og se for norsk slegtshistorie ; jeg tænker da særlig paa hendes saa om ikke bekjendtskapet interesserer ham! merkelige descendens her i landet. - En anden anke, som kan Det skulde da være en ide, værd overveielse, om man ikke reises, er at slegtsoversigten ikke er fuldstændig. Pladshensyn i Nor.sk personalhistorisk Tidsskrift efterhvert kunde indta en del har nØdvendiggjort, at jeg av den enorme descendens kun har levnetsbeskrivelser og portrætter av mere kjendte mænd og kvin hat anledning til at medta en liten del. J eg har altsaa maattet der fra gamle dage med talrik og interessant efterslegt. Hertil gjøre et utvalg,l hvilket er en saa kinkig opgave, at det vel maatte være knyttet en kort slegtsoversigt over ,descendensen, saa ikke er at vente at jeg er sluppet helskindet fra den. - I denne ledes at de nulevende av denne let fandt frem - eller ret forbindelse vil jeg ogsaa benytte anledningen til paa forhaand tere: tilbake - til 1{tgangspunktet. J eg tror, at slegtshistorie at bede om absolution for de feil og unØiagtigheter, som sik forskningen paa denne maate skulde gjøre ret mange proselyter, kert findes blandt de flere tusen navne og aarstal, som nævnte og at dette glædelige resultat vilde kunne opnaaes paa for oversigt indeholder.2 Jeg har været alene om arbeidet og har holdsvis kort tid. Det er nemlig merkelig, hvor indfiltret i ikke kunnet ofre saa meget tid paa samme, som jeg gjerne hinanden vore gamle embeds- og borgerslegter har været. For skulde ha Ønsket. -'- Hvad sluttelig mangelen paa kildehenvis saavidt hadde avdØde arkivar Egil Hartmann ikke saa uret, da ninger angaar, saa haaber jeg, at det vil erkjendes, at det her han i en av sine causerier - det var vist om risik~en ved i vilde være ganske uoverkommelig at indlate sig paa en ap reg sporvogne at drØfte «personalia» - uttalte, ~t her i landet er ning av de kilder - nær sagt hele den trykte personalhisto som bekjendt alle saakaldte «bedre folk» i familie med hin anden. riske literatur i vart land, foruten det store arkivmateriale Dette var altsaa min plan til lØsning av den, som jeg jeg har benyttet. J eg vil dog ikke undlate at oplyse, at synes, store og aktuelle opgave at blaase liv i den slegtshisto- 1 N aar der derfor i nedenstaaende slegtsoversigt eksempelvis anfØres: "Hans J Navne og aarstal er selvfØlgelig i almindelighet for ge~ealoge~ kun mi~let, barn er -- o. s. V.», saa maa man være opmerksom paa, at den efterfØl• ikke maalet. Man kan imidlertid ikke undvære disse h)ælpenudler. I vIsse gende opregning ikke givetvis behØver at være uttØmmende. tilfælder maa det endog være berettiget kun at operere med saadant stof. Disse navne og aarstal er forresten kun en liten brØkdel av de data, jeg Jeg mener derfor, at selvet saa knastørt produkt som den efterfØlgende har maattet tilveiebringe til opgavens lØsning. Efter et lØselig overslag descendensoversigt fuldt ut kan forsvare sin plads, hvis det da ellers indeholder mine forarbeider ca ..12000 navne og ca. 13000 aarstal. holder maal. 6 en av mme væsentligste kilder for de ældste descendensleds vedkommende - foruten selvfØlgelig standardverket Danmarks Adels Aarbog - har været en række oplysninger fra den danske, nu avdØde arkivar Thiset, hvilke denne vor fØrste autoritet paa omraadet har været saa forekommende at tilstille mig i aarenes lØp som svar paa forskjellige spØrsmaal fra mig + under mit aarelange fyrabendsarbeide med den ældre dansk norske adels historie. FRU JOHANNE TIL ASDAL næsten hver bys og bygds historie finder man.