Kvindelige Komponister Og Dirigenter

indholdsfortegnelse

Indhold

Leder side 4 Inge Bruland: Kvindelige komponister og dirigenter

Else Marie Pade side 7 Else Marie Pade: Schaeffer, sériux side 13 Else Marie Pade: Pierre Schaeffer side 15 Marlene Dröge Nielsen: Biografien i musikken side 24 Marlene Dröge Nielsen: Værkfortegnelse side 27 Agneta Mei Hytten: Havfruesang og Diormodeller

Musikskulptur side 38 Edina Hadziselimovic: Musikskulptur

Dirigenter side 43 Berit D. Sandal: From Sydney with Love side 57 Eva Maria Jensen: Kvinder dirigerer side 59 Inge Bruland: Kvindelige dirigenter i dag

Komponister side 65 Eva Maria Jensen: Joanna Bruzdowicz (polsk komponist) side 69 Eva Maria Jensen: Onuté Narbutaité (litauisk komponist) og hendes musik side 77 Lilo Sørensen: Skriver kvinder virkelig opera? side 83 Inge Bruland: Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerres (1665-1729) cembalomusik

Anmeldelser side 88 Eva Maria Jensen: Elisabeth Kleins nyeste cd’er side 90 Ulla Kappel: Liselotte Selbiger spiller cembalomusik af J.S. Bach

Koncerter m.m. side 92 Tove Krag: Kvinder i Musiks aktiviteter i 2003 side 95 Kvinder i Musiks vedtægter side 97 Hverveskrivelse

3 leder leder

Kvindelige komponister og dirigenter

Ved Inge Bruland. Nu er det ti år, siden Kvinder i Mu- der hver på sin måde beskæftiger også har gæstet København. Det siks blad havde et større interview med hende og hendes musik, Mar- var i den periode, hvor hun var an- med komponisten Else Marie Pade. lene Dröge Nielsen, der er overbyg- sat i Bergen, og lektor Berit Sandal Det var i anledning af hendes 70-års ningsmusikstuderende, og som har fra Bergen fortæller om hende. fødselsdag, og komponisten Karl- brugt Else Maries musik til studie- heinz Stockhausen sendte hende en formål, og Agneta Mei Hytten, der Vender vi blikket mod Østeuropa, kærlig hilsen i form af en komposi- er BA og forskningsmedarbejder får vi gennem ph.d. Eva Maria tion. Else Marie Pade har – ubemær- på radioens store projekt om regi- Jensen en præsentation af to højst ket af en større musikoffentlighed strering af radio- og tv-udsendelser interessante yngre kvindelige kom- herhjemme – været aktiv i den tid- 1945-1990. Selv har Else Marie været ponister, en polsk og en litauisk, og lige udvikling af den konkrete og så venlig at stille sine to artikler om til operahistorien føjer cand.mag. elektroniske musik fra 1950’erne og Pierre Schaeffer, dels en præsenta- redaktør Lilo Sørensen en sikkert fremover og har haft fingeren på pul- tion af ham og den konkrete musik, for mange ny dimension, nemlig et sen i dens internationale miljø. Først og dels nogle erindringer om sin vue over udvalgte kvindelige ope- med interessen fra yngre musikfor- kontakt med ham, til rådighed for rakomponister gennem tiderne. skere som Henrik Marstal, Henriette årsskriftet. Moos og Ingeborg Okkels og siden fra unge komponister som bl.a. Kvindelige orkesterdirigenter er Medlemmer af Kvinder i Musik Thomas Knak er Else Marie Pade sjældne fugle, så sjældne, at man i og andre, der læser årsskriftet og fra slutningen af 1990’erne kommet mere en én forstand spidser øjne og kommer til organisationens kon- i rampelyset. Tiden er blevet moden øren, når de forvilder sig ind på vore certer, har nu fået mulighed for og Else Marie med. Hun går nu i sit orkesterbreddegrader. Men i globalt en anden form for kontakt til be- firsindstyvende år og er stadig aktiv perspektiv ser det ud til, at kvinde- styrelsen og redaktionen, idet vi og praktiserende komponist. lige dirigenter ikke alene udstøder har anskaffet os en e-mail-adresse: Kvinder i Musik vil gerne med dette små pip hist og her, men også bevæ- [email protected] årsskrift sende Else Marie en lyk- ger sig med store vingesus hen over I parentes bemærket (er også de ønskningshilsen og har valgt at gøre klodens podier. Det gælder i hvert spæde kim til en hjemmeside blevet det med artikler af to unge kvinder, fald australske Simone Young, som etableret: www.kvinderimusik.dk).

4 5 else marie pade else marie pade

Schaeffer, sériux Af Else Marie Pade.

Men det er i sandhed Fotograf, Leif Tuxen vanskeligt ikke at lade sig påvirke af disse plader. - Jeg har prøvet at anbrin ge togrytmen i 3/4 takt, i 6/8 takt. Toget holder sin egen rytme, den er irrationel og opløser sig i en serie isotoper.

Den 16. årige Else Marie Pade var pianist 6 og sanger i den lokale jazzgruppe. else marie pade else marie pade

Schaeffer, sériux

Af Else Marie Pade. Fordi den konkrete musik ikke fortsætter nogen tradition, fordi den starter et helt Materialet nyt sted, betyder den en revolution, siger Den konkrete musik har i sin første op- Pierre Schaeffer, der fik idéen til den. Få ståen intet at gøre med nogen tidligere musikretninger, eller musikrevolutionære eller samtidig musikretning. Den bryder tanker, lader sig så præcist datere som med dem alle, fordi den bygger på denne første kim til den konkrete musik, lydene, der omgiver os – det i forvejen der står noteret i Pierre Schaeffers dag- bestående – som kompositionsmateriale. bog, januar 1948:

Han (Pierre Schaeffer) var fra første færd fascineret af lyde af enhver art og besat af den idé, at hverdagens lyde måtte kunne organiseres efter rent musikalske princip- per til opbyggelse af kompositioner. (Jan Maegaard 1964) Manden bag revolutionen Lydproblemernes teknik og formgivelse Og manden bag revolutionen – Pierre beskæftiger ham i begyndelsen af denne Schaeffer – hvem er han? De får hans data, karriere. I 1942 starter han Studio d’Essai skrevet af ham selv i oktober 1961: under Jacques Copeaus ledelse. Det er Pierre Schaeffer er født i Nancy, dette studie, modstandsdigterne slut- Frankrig den 14. august 1910 i en musik- ter kreds om, og herfra bringes også de erfamilie. Da han både har eksamen første radioudsendelser efter befrielsen. i litteratur og musik og er uddannet Diverse opgaver kalder nu Schaeffer til civilingeniør, betænker han sig på at slå udlandet. Fra denne periode skriver han ind på en karriere, der kun har brug for en række essay og en roman. Indimellem et af fagene og derfor vil begrænse ham. fortsætter han sine lydeksperimenter, Han finder dog anvendelse for alle tre hvor han i 1948 navnlig beskæftiger sig retninger ved polyteknisk læreanstalt og med de uudnyttede lydkilder i støj. den franske radio. To år arbejder han alene og fremstiller

9 else marie pade else marie pade På sporet af en konkret musik På sporet af en konkret musik

her sine første lydetuder: Klaveretude, grunde opgive sine lydeksperimenter i Pathétique, Jernbaneetude, Snurretoppen fem år. Til gengæld opfyldes han af, med og nogle prøver med orkestermateriale: radioen som magtfaktor og kontaktmid- Forstemt Concertino, Suite for 14 instru- del, at sammenfatte de afrikanske folks menter etc. Efter disse forsøg konstruerer forskellige udviklingstrin og at oplyse han, sammen med Jacques Poullin et om deres fædrene kulturarv. Tur til Gare des Batignolles med radiovogn. Seks lokomotiver i remise. Jeg be- apparat kaldet phonogène, der kan trans- Brutalt sættes Pierre Schaeffer fra denne der førerne om at improvisere. Et lokomotiv begynder, de andre følger. Disse ponere lydene til alle tonehøjder, både bestilling i 1958 og vender med glæde lokomotiver har virkelig personlige stemmer. Jeg optager med begejstring loko- kromatisk (toneskala, som bevæger sig i tilbage til den konkrete musik. motivdialogen. Optagelsen gengiver mig en forpustet, forvirret konversation halvtonetrin) og kontinuerligt. Her konstaterer han, at anvendelsen af uden rytme. Gudskelov har diskoteket et stort udvalg af jernbanelyde. Med det de tekniske hjælpemidler, han skabte nye materiale viser sig uløselige vanskeligheder. Jeg har komponeret et parti- Endnu videre udvides dette instrument, for ti år siden, næsten udelukkende ind- tur. Accelerando indleder en lokomotivsolo. Derefter følger alle vognene i tutti. så det ikke længere er et instrument med skrænker sig til sekundære formål, og at Rytmerne ser meget smukke ud. Jeg har skilt et antal ledemotiver ud, de skal klaviatur eller valse, men en maskine, disse tekniske nyskabelser derfor risike- etablere en sammenhæng, et kontrapunkt. Cadence for jernbanevognenes buffer. der kan foretage analyse og syntese af rer at bliver distanceret af udenlandsk Da capo og reprise mere voldsomt, men indeholdende de samme elementer. ethvert lydobjekt. teknik. Men det er i sandhed vanskeligt ikke at lade sig påvirke af disse plader. Jeg har Pierre Schaeffer realiserer 1951-53 – i I fuld enighed med den franske radio- og prøvet at anbringe togrytmen i 3/4 takt, i 6/8 takt. Toget holder sin egen rytme, samarbejde med Pierre Henry – værker, tv-direktion beslutter han sig derfor for den er irrationel og opløser sig i en serie isotoper. Jeg prøver en slags kanon. der vækker international opsigt: bl.a. fuldstændig fornyelse af studiets ånd, Den besvares pp derefter sf ... Det er fascinerende, men er det musik? Lyden Symphonie pour un homme seul, der metoder og personale for derigennem af jernbanevognenes buffer, er den ikke for det første anekdotisk, for det andet giver anledning til Béjart-balletternes at genfinde forskningsgrundlaget. Des- antimusikalsk? Dersom begge dele er tilfældet, er der intet håb, og alle mine lancering. (Maurice Béjart er en fransk uden vil han gerne gøre det muligt at forsøg er absurde. koreograf og danser. Han står bl.a. for modtage de unge komponister, der i sta- balletterne Symphonie pour un homme seul digt stigende antal forhører sig om disse Min komposition vakler mellem to muligheder: Dramatiske sekvenser eller mu- og Haut Voltage, der også bygger på kon- nye kompositionsmuligheder. sikalske. To fremgangsmåder er mulige: At opdele et element (lyden i sig selv, kret musik.) dens tematiske struktur, dens materiale, dens klangfarve), eller repetere det: Desuden opføres Pierre Henrys Orphée På sporet af en konkret musik Hvis man repeterer det samme lydfragment er det ikke mere en begivenhed, det 53 i oktober samme år i Donaueschin- Pierre Schaeffers bog, lad os på dansk er musik. gen. Det bliver en skandalekoncert, og kalde den På sporet af en konkret musik, Denne komposition med i forvejen eksisterende materialer på eksperimental det samme er tilfældet, da Edgar Varè- er fuld af gåder. Spørgsmålene deri basis, kalder jeg konkret musik for at markere afhængigheden af de konkret ses Déserts uropføres ved en koncert på stilles nu ikke så meget til læseren som eksisterende lydfragmenter, og også fordi disse lydfragmenter, selv om de er Champs Elysées med nationalorkestret. til forfatteren selv. Bogen former sig til definerbare og ubearbejdede, altid vil unddrage sig den elementære solfègede- Koncerten er kommet i stand på Pierre at begynde med som en slags dagbog, finition. Schaeffers foranledning og fremkalder der ret minutiøst og forbløffende -ær kritik og entusiasme i lige høj grad. ligt gør rede for selve idéens opståen, 5. oktober 1948 udsendtes den første lydkoncert i den mest aflyttede udsendelse Imidlertid opfordres Schaeffer til at de første forsøg, troen, håbet, skuffel- La parisienne. Jeg ventede mig klager, en smule skandale – men modtog 12 elsk- grundlægge og lede radioens kortbølge- sen og tvivlen. Hør engang følgende værdige og begejstrede breve. afdeling, og han må derfor af praktiske uddrag fra bogen:

10 11 else marie pade else marie pade

Pierre Schaeffer

En ung komponist Pierre Henry, konservatorieuddannet, elev af Olivier Mes- Af Else Marie Pade med Ballets De Musique Concrète, alle siaen, kom med flere andre ind i arbejdet. Pianist og virtuos på slagtøj og med med koreografi af Maurice Béjart, bl.a. et blændende instinkt. Typisk for sin generation i oprør mod melodi og har- Jeg boede altid hos min svoger og sviger- med hovedværket Symphonie pour un moni. Symphonie pour un homme seul begyndte i et dybt venskab mellem to inde, når jeg var i Paris – og det var altid homme seul med både Pierre Schaeffer og isolerede. om sommeren og smeltende varmt. Pierre Henry som komponister. Det enkelte menneske råder over langt mere end de 12 solfège-noder. Det skri- Agnete og Jean Dupuy var levende in- Her i dette eksperimental-eldorado blev ger, det ånder, det går, det ler. Dets hjerte banker, åndedrættet stiger i hastig- teresseret i den fransk-danske alliance der ikke tid til lange samtaler (jeg havde hed, det udtaler ordene, råber sine ordrer og modtager ordrer igen. (RTF og DR – Radiodiffusion Télévision jo heller ikke Nete med!). Men vi sås da, Francaise og Danmarks Radio), som de og jeg fik et resume af den aktuelle situa- Symphonie pour un homme seul indeholder i stedet for de fire eller fem klassiske selv var ophavsmænd til i 1952 og med tion og blev forsynet med nyt materiale. satser ti stykker, eller rettere sekvenser, som meget nøje er afstemt efter hinan- engageret ildhu havde vedligeholdt siden. På ingen måde mærkede jeg stress eller den som led i en kæde, symmetrisk eller asymmetrisk stillende sig op imod eller Jean Dupuy, ansat i FN og med- utålmodighed, men ægte engagement forenende sig med materiale eller form stifter af menneskerettighedsdomstolen i og hjælpsomhed. Strassbourg, nød at åbne dørene til RTF Og så er vi fremme ved 24.06

______l ______og skaffe mig fri adgang til Pierre Schaef- – 04.07, 1961, hvor min yngste søn; Mik- fer og Groupe de Recherches. Jeans mun- kel, nogle gange skriver: ”Mor er gået på Til sidst følger et skema med spørgsmål for- Spørgeskemaet er oversat af Else Ma- tre og elegant-ironiske replikker vedrø- Den Franske Radio” i sin dagbog over fattet af Pierre Schaeffer og indlagt i pro- rie Pade, der samtidig spørger: Er disse rende det store toneangivende Frankrig, Rejsen til Paris. Ja, ikke alene det, men en grammet til en koncert med Pierre Schaeffer spørgsmål stadig aktuelle? der også talte det eksperimentale aspekt ganske særlig dag, drog Nete og jeg af til i Paris i 1951. blandt sine førerstillinger, og det lille Pierre Schaeffers privatadresse. – bevar os – elskværdige Danmark, Vi blev modtaget af Pierre Schaef- 1. Er konkret musik stadigvæk musik, eller er den en ny kunstart? hvorfra der knapt hørtes en lyd, var nok fer, klædt i hvid habit, moderigtigt og den helt rigtige indfaldsvinkel. elegant. Da jeg trådte ind i stuen, tror 2. Føles betegnelsen konkret musik rigtig? Hvis ikke, foreslå noget andet. Så fra 1952 holdt jeg mit indtog i jeg nok, jeg udstødte et lille gisp (Nete 3. Er den rumlige projektion fuldstændig uundværlig for den konkrete musik? Den Franske Radio med svigerinde Nete sendte mig et strengt blik). Stuen var 4. Er den konkrete musik brugbar, skadelig eller ligegyldig: musikalsk, psykologisk? som tolk. Jeg var dengang mere interes- møbleret i klunkestil – lilla nuancer, 5. Foretrækker De ”de primitive”? De impressionistiske forsøg? seret i maskinerne og deres funktioner ikke de store tunge lænestole, men de Den ”serielle reaktion”? Hvorfor? end i personerne. Dette faldt i god jord, mindre uden armlæn, alle med frynser fordi det ikke forstyrrede så meget, og forneden. 6. Mener De, at konkret musik udvikler sig ud fra sig selv eller ud fra sin forsynet med materiale til selvstudium Oppe i to af loftets hjørner var to kæm- anvendelse af biograf, teater? drog jeg henrykt hjem. pestore lyserøde ører i gips camouflage 7. Kan man udgive et pladealbum med konkret musik. Hvis ja, hvor mange plader? I 1958 til verdensudstillingen i Bru- for højttalere, og ned et sted fra loftet 8. Hvike genrer af værker foretrækker De? xelles, var jeg i stand til at dechiffrere svævede en lyserød, udslået paraply (li- nogle af de konkrete værker, der blev gesom på Tokanten i København). Der foreligger ingen oplysninger om de even- opført der (Concert de musique con- Nete og jeg sad i en pragtfuld sofa – og tuelle svar på skemaet fra 1951, men det må crète, hvor Pierre Schaeffer, Pierre Hen- foran os stod Schaeffer, der efter at have formodes, at en nutidig besvarelse ville se ry, Luc Ferrari, Michel Philippot m.fl. var kigget mit partitur til Symphonie mag- anderledes ud end de 50 år gamle svar! (red.) repræsenterede). Der var også en aften nétophonique igennem, kastede sig ud i

12 13 else marie pade else marie pade Schaeffers faglige baggrund for det arbejde, han ... udførte, var såvel polytekniske som litterære studier, dog nok med hovedvægten på de første. (Jan Maegaard 1964)

Pierre Schaeffer Biografien i musikken

Af Marlene Dröge Nielsen

en rivende talestrøm, mens han stirrede Vi skulle absolut sidde tre på forsædet fast på mig – som en slangetæmmer på i bilen. Jeg har mesteren mistænkt for sit bytte. Nete fulgte hviskende med på at være bange for, at det skulle svimle dansk, og jeg nåede at opfatte, at jeg nu for mig igen, men det var nu udmærket var kommet til firmelsesstadiet, hvor den sådan, for kørslen foregik for det meste egentlige katekese kunne begynde. Dette på to hjul rundt om hjørner eller i over- var en strålende billedtale, og billedet halinger, og så havde jeg jo skiftevis Nete kunne svare til den danske folkekirkes og Schaeffer at læne mig op ad. ”…for mig havde far- konfirmandforberedelser herhjemmne, Jeg kom pludselig i tanker om, at hvor barnetroen går over i voksentroen. den franske medarbejder Michel Phi- Pierre Schaeffer præsenterede nu diverse lippot, der gæstede os fra Groupe de verne lyd også. Oksblods- aspekter af l’Objet Musical. Henholdsvis Recherches i studiekredsen i DR i 1957, historisk, lingvistisk, med relation til fortalte os følgende: farvet f.eks. det kunne fysikken, mytologien og den musikalske En sen aften kunne medarbejderen ikke akustik. bekvemme sig til at gå i seng, skønt han var meget træt. Han blev ved at tænke være ligesom en cello og Her følte jeg Schaeffers øjne som fysik- på Schaeffer og det arbejde, de var i kens sorte huller, der sugede og sugede gang med på lydlaboratoriet. Pludselig – og jeg begyndte til min rædsel at svaje for han ud ad døren, tog sin bil og kørte en trompetklang den var ... i rasende fart til 37 Rue de l’Université. Stemmen tav, og min svigerinde hvæsede Der var lys i de eksperimentale vinduer. ind i mit øre: ”Du kan lige prøve på at Da Michel Philippot stod i døren, sagde gul kan jeg huske og fløj- besvime her!” Jeg sad musestille og svim- Pierre Schaeffer uden at se op fra ap- mel. Schaeffer stod henne ved vinduet paraturet: ”Nå, der er De, jeg havde så ten den var grøn og sådan nu og så ud ad det. Lidt efter gik døren forfærdelig meget brug for Dem, men op, og ind kom en orientalsk klædt ung ville ikke ringe og vække Dem, da det jo mand med et rullebord med mokkakop- er meget sent.” havde jeg en helt skala per til to og en karaffel med glas til. - Mens Madame og le Maitre nød den vel- I denne anekdote forstod jeg pludselig duftende mokka og talte livligt sammen, Pierre Schaeffers magiske personlighed, af klangfarver til de for og mens de taktfuldt overså mig, drog som der blev talt så meget om. den unge mand fra 1001 nats eventyr Og som sådan har jeg altid senere tænkt skellige farver og så kun- omsorg for mig ved hjælp af livseliksiren taknemmeligt på ham: i glasset, som blev fyldt 2-3 gange. Snart efter brød vi op. Vi skulle til RTF, Pierre Schaeffer, un vrai Maître. ne jeg lide at ordne dem hvor Pierre Schaeffer ville demonstrere for mig nogle af de tekniske detaljer, han havde fortalt mig om. i mønstre og strukturer...

14 else marie pade else marie pade

Biografien i musikken

Af Marlene Dröge Nielsen enhver person har sin egen klang. Nogle grundtoner, der anslås tidligt i tilværel- Efter mange år i det ’skjulte’ er der plud- sen og klinger med livet igennem. Men selig kommet fokus på komponisten hvad er ’klangen’ af Else Marie Pade? Else Marie Pade. Unge elektronmusik- Jeg ser tre temaer i Else Marie Pades komponister har remixet hendes værk liv som gennemgående. Barndommen, Syv cirkler fra 1958, og i den forbin- der var præget af sygdom, ungdommen, delse modtog hun i 2002 kritikernes pris der var præget af modstandskampen ”Steppeulven” for ’årets idé. To cd’er er under 2. Verdenskrig, og sidst men ikke blevet udgivet, (hendes første pladeud- mindst Else Marie Pades forhold til re- givelser overhovedet) med elektronisk ligion - nærmere bestemt katolicismen. og konkret musik og derudover har hen- Temaer der i Else Marie Pades musik er des musik, i de sidste par år, ofte kunnet klare referencer til. opleves i koncertsammenhænge med ny I 1624 beskriver Francis Bacon i The elektronisk musik. New Atlantis, en bog som i dag anses Men hvem er komponisten Else Marie som den første Science Fiction-bog, Pade og hvorfor skulle der gå omkring drømmen om et nyt lydunivers. Nogle 40 år før hendes navn kom på alles læ- sømænd havner efter et skibsforlis på ber? Filosoffen Villy Sørensen taler om en utopisk drømmeø i det Atlantiske ’klangen’ af et menneske. Om hvordan Ocean:

We have sound- houses, where we practice and demonstrate all sounds, and their generation. We have harmonies which you do not, of quarter-sounds, and lesser slides of sounds. Diverse instrumentes of music, likewise to you unknown, some sweeter than any you have; together with bells and rings that are dainty and sweet. We represent sounds as great and deep; likewise great sounds exentuate and sharp; we make diverse tremplings and warblings of sounds, which in their original are entire. We represent and imitate all articulate sounds and letters, and the voices and notes of beasts and birds. We have certain helps which set to the ear do further the hearing greatly. We have also diverse strange and artificial echoes, reflecting Else Marie Pade i dag. Foto taget i foråret 2002 på the voice many times, and as it were tossing it: and some that give back the voice udstillingen lydbilleder VI - pionerer, Museet for Samtidskunst louder than it came; some shriller, and some deeper; yea, some rendering the voice differing in the letters or articulate sound from that they receive. We have also means to convey sounds in trunks and pipes, in strange lines and distances. 1 1 Moore, F. Richard: “Dreams of Computer Music – Then and Now”, 16 Computer Music Journal, Institute of Technology, 1996. 17 else marie pade else marie pade

Else Marie Pade ved kontrolaflytning af Faust. Akustisk Laboratorium, DR, 1962.

Som Francis Bacon havde Else Marie for at berolige hende. Hun opdagede, ikke noget ved og det var sådan set det vær- om brugen af reallyde i musik - den Pade ligeledes drømmen om at ud- at Else Marie blev rolig ved sange i dur ste ved det. Så fik jeg øje på en lille stjerne såkaldte konkrete musik - og om dens trykke et nyt lydunivers. Et lydunivers og urolig ved sange i mol. Men foræl- højt oppe i fængselsvinduets hjørne. Og så ophavsmand Pierre Schaeffer, fandt hun som hun som barn havde forestillet drene mente ikke, at det var passende pludselig kom det der eventyrunivers tilbage endelig det medie, hvori hun kunne ud- sig, hvor farver såvel som blomster og for hende at få en uddannelse inden for og lydene og musikken, og det var lige som trykke det lydunivers, som hun havde træer var i besiddelse af en lyd. Efter musik. Som 15-årig begyndte Else Ma- om det fyldte rummet, og jeg tænkte jamen haft i hovedet siden barndommen. Via at have hørt en udsendelse i Horisont rie imidlertid i smug at modtage privat jeg er jo ikke alene. De er der alle sammen, sin svoger og svigerinde, som var bo- i Danmarks Radio om Pierre Schaffer klaverundervisning hos Karen Brieg, der og det er jo noget foreløbigt og ikke vedva- sat i Frankrig, fik hun kontakt til den og musique concrète fik hun endelig et underviste på konservatoriet. rende. Og pludselig følte jeg mig omgivet af franske radio RTF og dermed Schaeffer. redskab til at udtrykke sit lydunivers. Efter Anden Verdenskrigs udbrud kom beskyttelse, og jeg tænkte hvis jeg overlever Hun fik studierne samt eksperimenter- En udtryksform, som kunne virkelig- Else Marie via Karen Brieg med i en mod- det her så vil jeg vie resten af mit liv til ne fremvist under sit første besøg i 1952 gøre den klangverden, som hun siden standsgruppe, der bestod af kvinder. musikken. 3 og aftalte efterfølgende at få materiale barndommen havde haft forestillinger Men det førte til det næste trauma i mit liv, I Frøslevlejren mødte Else Marie Henning fra radioen tilsendt. om. Nemlig ideen om verden som en altså så kom besættelsen, og så var jeg så Pade (f.1918) som hun giftede sig med i Else Marie Pades opdagelse af musique stor lydkuppel med lyde indeni. vred, for der kunne jeg i høj grad kende det, 1946. concrète førte til værket En dag på Dyre- der skete i eventyrerne om tyranner – om det Henning Pade arbejdede efter krigen som havsbakken, som var hendes første værk Biografisk ene folk, der tog det andet folk og mishand- programmedarbejder på Danmarks Ra- inden for denne genre. Else Marie Pade, født Haffner Jensen, lede det, og grusomme herskere, der mejede dio, hvor han senere blev leder af Teater- Holger Lauridsen var i disse år ansat er født den 2. december 1924 i Århus. folk ned for fode osv. Og jeg tænkte, at det var og litteraturafdelingen. De fik sønnerne på radioen som toneingeniør og var vi- Siden sin tidlige barndom har hun haft vel nok for galt. Det store land, der kommer Jørgen Morten (f. 1947) og Christian Mik- dende omkring den nye elektroniske mu- en særlig forkærlighed for eventyr. En og tager vores lille land som gidsel og spiser kel (f.1950), før de i 1960 blev skilt. sik. Samarbejdet mellem Else Marie Pade forkærlighed som hun selv forklarer vores mad og slår vores folk ihjel. Vi havde jo 1946 var ligeledes året, hvor Else Marie og ingeniør Lauridsen startede, da Else med at hun som barn tilbragte en del ikke gjort dem noget. Og opfyldt af retfærdig Pade begyndte på konservatoriet med Marie Pade manglede lyden af en hav- tid i sengen grundet en nyresygdom, harme kastede jeg mig ind i politik. 2 klaver som hovedfag. Som konsekvens af frue, som skulle bruges til lydsiden af op- der varede fra hun var 3 måneder til krigen var hun kommet til at lide af præ- læsningen af eventyret Den lille havfrue. hun var 13 år. For at få tiden til at gå læ- Den 13. september 1944 blev Else Marie stationsangst, også kaldet KZ-syndromet, Sammen påbegyndte de efterfølgende ste hendes forældre dagligt historier for anholdt og sat i arresten i Århus, hvor der bevirkede, at hun fik blackouts, hver konstruktionen af et lydstudie på radioen hende og desuden hørte hun radio samt hun sad omkring en måned, hvorefter gang hun skulle præstere. Hun indså efter og dannede en studiekreds af teknikere, lyttede til lydene omkring sig. Når febe- hun sammen med andre medlemmer endt uddannelse, at hun ikke skulle være radiofolk og forfattere, der diskuterede ren blev for høj til at hun kunne læse, lå af modstandsgruppen blev overført til pianist og begyndte derfor at modtage ti- og analyserede den nye musik samt invi- hun og forestillede sig, hvordan kendte Frøslevlejren. Om en hændelse i arre- mer i komposition hos Vagn Holmboe. terede komponister bl.a. Stockhausen og eventyr lød og så ud. Hun forestillede sten i Århus fortæller Else Marie Pade På trods af at Else Marie Pade fulgte de Ernst Krenek til at holde foredrag. 4 sig, at blomster og træer og alt muligt følgende: givne regler inden for komposition, un- I 1955 blev Else Marie Pade ansat som andet kunne tale. …og så pludselig vågnede jeg op og kunne drede det hende, at resultaterne ikke lød producer på Danmarks Radio, hvor hun At Else Marie var i besiddelse af en ikke huske, hvad der var sket, hvorfor jeg som det lydunivers, hun havde forestillet fik mulighed for at få løn for de eksperi- særlig musikalitet opdagede hendes havde tøj på og hvorfor jeg var der og hvor sig som barn. Men i 1952, da hun hørte menter, der kunne bruges og udsendes. I forældre tidligt. Når moderen skulle jeg var. Og så kom der en kæmpe rædsel og en radioudsendelse i Danmarks Radio 1958 blev hun fuldtidsansat som sekretær tage hendes temperatur, sang hun ofte så skreg jeg højt og inderligt og det skete der om brugen af reallyde i musik - den for radiomedarbejderen Karl Bjarnhof ,og

18 2 Fra forfatterens samtale med Else Marie Pade 27/3 2003 3 Fra forfatterens samtale med Else Marie Pade 27/3 2003 19 4 Marstal, Henrik og Okkels, Ingeborg: ”Else Marie Pade – Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel”, DMT nr.6 2000/01. else marie pade else marie pade

i de følgende år lavede hun en del ud- Fra Tyskland, nærmere bestemt NWDR hastighed eller spillede den baglæns. begreb i kompositionssammenhæng vid- sendelser om den nye og elektroniske i Köln, kom den elektroniske musik. I Han introducerede i den sammenhæng ner om den betydning og selvfølgelighed musik, der på daværende tidspunkt blev Frankrig, på RTF i Paris, opstod mu- begrebet reduceret lytten, hvor intentio- historien/eventyret har haft for hende betragtet med stor skepsis i det danske sique concrète. Forskellen på de to ret- nen var at lytte til klangen som værende siden barndommen, og det kan måske musikliv. For at møde ligesindede med ninger var forholdet til lydkilden. Hvor udelukkende et lydobjekt. Den optagede derfor tilmed give mening at betragte samme interesse for den nye musik, rejste musique concrète brugte optagede klang er konkret, hvorimod lydobjektet hende som en slags poet. Det litterære Else Marie Pade til udlandet, hvor hun ud konkrete lyde, brugte den elektroniske bliver abstrakt ved at man lytter reduce- perspektiv er nok især tydeligt i hendes over Schaeffer fik kontakt med Stockhau- musik lyde fremstillet elektronisk. Om ret, væk fra klangens lydkilde, kontekst konkrete værker- f.eks. Symphonie mag- sen i Köln. I 1962 deltog Else Marie Pade nødvendigheden af denne ændring in- og associationer. nétophonique, der beskriver et døgn i Kø- i et Darmstadt kursus; det samme gjorde den for musikken siger Schaeffer: Schaeffer opstillede en fremgangsmåde benhavn og En dag på Dyrehavsbakken. hun i 1964, 1968 samt 1972. …after the war, in the ’45 to ’48 period, for den ideelle lytning. Han opererede Else Marie Pade er grundlæggende på- Else Marie Pade havde stillingen i Dan- we had driven back the German invasion med fire lyttetrin, ..som han beskrev med virket af Schaeffers eksperimenter med marks Radio til 1964, hvor hun sagde den but we hadn’t driven back the invasion of ordene écouter, ouir, entendre og comp- den konkrete musik; men Schaeffers idé op til fordel for en freelanceaftale for at Austrian music, 12-tone music. We had li- rendre. De fire trin, der oversat betyder om at frigøre lydobjektet fra dets kon- hun dermed kunne få tid til at kompone- berated ourselves politically, but music was høre, lytte, modtage og forstå var for tekst og referentielle betydninger følger re. Den nye musik begyndte imidlertid at still under an occupying foreign power, the Schaeffer uafhængige af hverandre. hun ikke, men benytter tværtimod net- strømme til Danmark og Else Marie Pade music of the Vienna school.6 Redegørelsen for forskellen på de fire op reallydene med deres associationer fik travlt med videreformidlingen af den, lyttetrin som forskellige grader af nær- til at fortælle en historie. hvilket resulterede i, at der alligevel ikke 1930’erne tilbragte Schaeffer i lære lytning er imidlertid noget uklar, og man Fortællingen i Else Marie Pades kompo- blev megen tid til hendes egen komposi- hos RTF (den franske radio), og i 1942 kan sætte spørgsmålstegn ved, om det sitioner er central, og vigtigheden af for- tionsvirksomhed.5 overbeviste han radioens ledelse om overhovedet er praktisk muligt at lytte tællingen ses ikke blot i forhold til værket Efter at have vundet en delt andenplads nødvendigheden af at påbegynde en reduceret til et lydobjekt. som helhed. Alt i Else Marie Pades uni- med værket Far, mor og børn i en nor- videnskabelig undersøgelse af musi- vers har en tilhørende karakteristisk lyd: disk børneoperakonkurrence i 1975, fik kalsk akustik med ham som leder. Som Det litterære perspektiv …for mig havde farverne lyd også. Okse- Else Marie Pade ideen til et projekt, hvor udgangspunkt var Schaeffer optaget af, Else Marie Pade har ikke gjort sig nogen blodsfarvet f.eks. det kunne være ligesom brugen af konkret lyd skulle bruges til at hvordan man ved hjælp af optagetek- egentlige overvejelser om formen i sine en cello og en trompetklang den var gul kan stimulere psykisk handicappede børns nikken kunne isolere naturligt produce- værker. Da det ofte er ’lydhistorier’, hun jeg huske og fløjten den var grøn og sådan begrebsverden. Sammen med professor rede lyde. Senere, i 1948, begyndte han fortæller i sin musik, ser hun nærmere havde jeg en helt skala af klangfarver til de Preben Plum på Rigshospitalet blev pro- at undersøge mulighederne for at bruge formen som et litterært perspektiv. forskellige farver og så kunne jeg lide at jektet afprøvet. Men på trods af positive disse lyde som basis for komposition. … det er det jeg kalder det litterære perspek- ordne dem i mønstre og strukturer og ordne resultater blev projektet stoppet på grund tiv. jeg vil mere sige det dramatiske perspek- og kategorisere og jeg ved ikke hvad.8 af mangel på penge. Reduceret lytten tiv - eller det eventyrlige perspektiv. Eller Schaeffer opdagede, at det som lytter var det romantiske perspektiv.7 Dette illustreres bl.a. i værket Et Glasper- svært ikke at associere konkret lyd, som lespil, hvor perlerne har hver sin klang- Musique concrète var optaget i et studie, til selve lydkilden. Det litterære perspektiv kan forstås så- farve som organiseres i mønstre. Else I midten af 1900-tallet opstod der sidelø- Det førte til, at han foretog forskellige un- ledes, at det er fortællingen, der afgør Marie Pade ser dermed ikke lyden som bende to nye musikretninger som en pen- dersøgelser, hvor han manipulerede med og skaber værkets form. Else Marie Pa- en abstraktion men associerer derimod dant til den traditionelle klassiske musik. musikken, fx. øgede og sænkede dens des brug af det litterære perspektiv som lyden visuelt til en mulig lydkilde.

20 5 Bruland, Inge: ”Dansk kvindebiografisk leksikon”, Rosinante, 1.udgave, 2001. 7 Fra forfatterens samtale med Else Marie Pade 27/3 2003 21 6 Hodgkinson, Tim: Introduction:”What is Musique Concrète and why is it so important today?”; 8 Fra forfatterens samtale med Else Marie Pade 27/3 2003 http//www.cicv.fr/association/schaeffer_interview.htlm else marie pade else marie pade

Musik er guddommelig Tallet syv benyttes af Else Marie Pade i det et kirkeorgel, og da den forgående del givende lyd-landskabs forskellige lyd- Religion er ofte inspirationskilde til mu- elektroniske værk Glasperlespil II fra 1960, ”krigsscenen” afsluttes med lyden af typer med henblik på at sætte fokus på sik, hvilket Else Marie Pade mener hæn- hvori syv forskellige serielt organiserede kirkeklokker (bedeslag?) (takt 374) hen- lydmiljøet i vores dagligdag. Soundsca- ger sammen med at musikken er abstrakt figurer indgår som forskellige mønstre ledes tankerne på lydkuplen som væ- peteoretikerne brugte imidlertid ikke og ideen til et værk dermed kommer fra i et glasperlespil. Værket er en stræben rende et kirkerum. Set i forhold til Else som Else Marie Pade lyd-landskabet et andet sted end komponisten selv. efter den “fuldkomne skønhed“. Marie Pades forhold til katolicismen med et æstetisk, men med et lydmiljø- Hun mener ligeledes, at mennesket be- Det ligeledes elektroniske værk Syv synes en sådan analogi nærliggende, da økologisk budskab. står af kanaler, der af egen frie vilje kan cirkler fra 1958 er opbygget serielt af syv kirkerummet netop fungerer som helligt ------åbnes. Jo mere disse kanaler åbnes, des toner. Rækken introduceres i forskellige rum, hvor sjælefred og accept kan søges. Til mit indledende spørgsmål om hvorfor mere får mennesket igen. Musikken ek- forklædninger, fx. transponeret og med Med lydkuplen laver Else Marie Pade der skulle gå så mange år før Else Marie sisterer et sted i evigheden og komponi- dobbelt hastighed, og højdepunktet nås i sit eget hellige og fredfyldte rum eller Pade blev en del af den danske elektro- sten får den gave at høre en kopi af mu- værkets midte, hvor syv forskellige ræk- måske nærmere nedskriver og illustrerer niske musiks kanon kan et svar muligvis sikken og har så til opgave at skrive den ker spilles simultant, hvorefter rækkerne denne lydkuppel, eftersom hun er af den findes i den aftagende berøringsangst ned så ærligt som muligt og kan dermed fjernes en efter en som en spejlvending.9 overbevisning, at komponistens opgave over for den elektroniske musik. På kon- betragtes som et musikmedie. I artiklen Den konkrete musik og virkelighe- blot er at nedskrive allerede eksisterende servatorierne og de musikvidenskabelige Else Marie Pade er troende katolik og dens lydkuppel af Ingeborg Okkels og Hen- musik og dermed betragter sig selv som institutter har den elektroniske musik nu er af den overbevisning, at tanken om, rik Marstal fra DMT 2000/2001 refererer et musikmedie. vundet indpas og er blevet en naturlig del at mennesket ikke er ”sig selv nok”, er Else Marie Pade til en såkaldt lydkuppel. Værket bliver mere og mere uvirkeligt. af undervisningsudbudet. Der tilbydes grundlæggende for al religion. Forholdet – verden var som en stor lydkuppel med lyde Gradvist suges man ind i denne drøm- f.eks. kurser i sampling som satsteknik til katolicismen kan være en forklaring indeni. Jeg elskede da klassisk musik og anden mende og trygge lydkuppel med en for- samt analysemetoder i elektronisk musik. på hendes syn på såvel musik som kom- musik meget højt, men jeg må egentlig sige nemmelse af, at intet ondt eller grusomt Den hastige udvikling af brugen af ponister. Hun er ydmyg i forhold til mu- at de abstrakte ting og lyde i mit hoved var eksisterer. den elektroniske musik har gjort be- sikken og til sig selv som komponist og mere virkelige for mig end den ”konkrete” Else Marie Pade har udtalt, at det gode hovet for at se den forankret i en større betragter musikken som noget ”større” virkelighed med al dens klingende musik.10 altid sejrer over det onde. Lydkuplen kan sammenhæng mere påtrængende. Elek- og guddommeligt, og komponisten som tolkes som værende en virkelighedsflugt tronmusikkens historie er blevet interessant værende en discipel eller arbejder frem Ved en beskrivelse af værket Symphonie ind i en indre drømmeverden fyldt med for unge musikere, og mange af dem må for en kunstner eller et geni. magnétophonique fra 1958 har jeg forsøgt godhed og tryghed, hvor ingen ydre ond- nærmest have følt det som en åbenbaring Hvor man i eventyr betragter tallene tre at overføre Else Marie Pades begreb skab kan trænge ind. En verden, hvor det at få at vide, at vi i Danmark så tidligt som i og fem som magiske betragter Else Marie lydkuppel til værket og er kommet frem gode har sejret. (Man kan dog diskutere, 1950’erne og 1960’erne havde en komponist, Pade tallet syv som magisk og værende til et konkret og muligt bud på denne om det onde ikke netop har sejret ved der på den teknologiske udviklings præmis- skabelsens fuldendelses tal . Tallet syv ses lydkuppel. nødvendigheden af denne lydkuppel, ser arbejdede med de samme lydelementer ofte i bibelhistorien fx. skabelsesberetnin- I værkets slutning bliver stemningen og om lydkuplen ikke nærmere er en for- og de samme æstetiske problemer som de gens syv dage. Ofte inddeles tallet i tre indadvendt og meditativ. Af lyde benyt- trængning af det onde frem for en sejr.) selv i dag. At denne komponist så viste sig plus fire f.eks. med treenigheden og de fire tes menneskets egne basale lyde såsom Idéen i Symphonie magnétophonique kan at være en nu snart 80-årig kvinde, der i dag evangelister. For Else Marie Pade symbo- trin, hjerteslag og åndedrag, endvidere sammenholdes med den senere soundsca- med stor lydhørhed har forstået at være liserer inddelingen i tre plus fire ligeledes elektronisk bearbejdning af rådhusklok- peteori fra 1970’erne. Komponisten R. medspiller i de unge komponisters arbejde det runde og det firkantede. Som firkanten kernes klang samt en naturtonerække. Murray Schaefer kategoriserede i sin bog med hendes musik, har kun øget deres inte- med cirklen indeni, der danner et hele. De elektroniske rådhusklokker lyder som Tuning of the World fra 1977 det om- resse for den og for hende selv. 9 Marstal, Henrik & Okkels, Ingeborg: ”Else Marie Pade” , 22 fra coveret på cd’en Et Glasperlespil udgivet af dacapo 2001. 23 10 Okkels og Marstal: ”Else Marie Pade - Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel”, DMT nr.6, 2000/01. else marie pade else marie pade

1960: Glasperlespil I-II Værkfortegnelse Båndkomposition, elektronisk musik Af Marlene Dröge Nielsen (uropført den 31/5 1960).

1960: Afsnit I, II og III 1951: Tullerulle tappenstreg For violin og 11 slagtøjsinstrumenter, Børnesange med tekst af Halfdan Rasmussen elektroakustisk bearbejdet, 3 højtalergrupper, båndkomposition (uropført den 27/10 1960). 1953: Pjerrots forunderlige dans Musik til tv-dukkespil for fløjte og harpe – også 1960: Lys og Lyd udgave for violin og klaver (uropført den 7/12 1955) Båndkomposition, elektronisk musik tekst af 1953: Sept pieces en couleurs Piet Hein (uropført den 1/10 1960). Suite for kammerorkester 1960: Etude I 1954: Koncert for trompet og orkester Båndkomposition, elektronisk musik (uropført den 4/4 1962). 1954-55: En dag på Dyrehavsbakken Tv-film med konkret lyd 1961: Vikingerne Filmmusik på bånd, elektronisk musik 1955: Fire anonyme sange (uropført 1961). For alt og klarinet (uropført den 5/3 1983) 1962: Faust 1955-56: 6 eventyr Elektronisk suite (uropført den 26/6 1962). Underlægningsmusik for radioen, konkret og elektronisk musik (uropført 1955-59) 1962: Symphonie Heroica Båndkomposition, elektronisk musik, 1955: Røde bolde tekst af Johs. Weltzer For klaver og 1 stemme, tekst af Grete Friis 1962: Parametre 1956: Volo spa hoc est For strygeorkester (uropført delvist i 1965). For kvindekor, tekst fra den ældre Edda 1957-58: Den lille havfrue 1962: Et spil for cello Underlægningsmusik for radioen, konkret og For cello og lydbånd. elektronisk musik (uropført den 11/4 1959) 1964: Græsstrået 1957-58: Symphonie magnétophonique Balletmusik for præpareret klaver, violin og Konkret musik (uropført den 4/4 1959). elektronisk lyd (lydbånd), koreografi af Nini Theilade (uropført i tv den 19/4 1965). 1958: Syv cirkler Båndkomposition, elektronisk musik 1968-71: XXI Aquarellen über das Meer, Nach den (uropført den 7/4 1959). Gedicht „Das Meer“ von G.S.H. For sopran, tenor, bas ,slagtøj, harpe og bånd.

24 25 else marie pade else marie pade

Værkfortegnelse Havfruesang og Diormodeller

Af Agneta Mei Hytten

1969: Historien om skabelsen – genfortalt for børn i tekst og kreativ musik For legetøjsinstrumenter (uropført den 6/1 1969). 1970: Musik til 4 ”Radiodigte” Underlægningsmusik for radioen, konkret og elektronisk musik, tekst af Orla Bundgaard Povlsen (uropført 1971). 1969-70: Immortella Balletpantomine i 3 dele for 20 slagtøjsinstrumenter, elektronisk bearbejdet. På et tidspunkt opstod et 1969-70: Maria Elektronisk essay for sopran, talestemme, talekor (elektroakustisk bearbejdet) samt lydbånd problem som hverken jeg (uropført den 27/1 1973). - 1970: Face it eller de af radioens tekni Optaget stemme elektronisk bearbejdet 1974: Far, Mor og børn kere som hjalp mig kunne For el-orgel, guitar, el-guitar og slagtøj, en leg med opera for 6-12 årige, Sang og elektroakustisk bearbejdede instrumenter. løse: hvordan lyder det når 1976: Fugledrømmen Musik til TV-skuespil, båndkomposition samt sang, tekst af Torben Jetsmark, sang af Maria Stenz en havfrue synger? (uropført marts 1977) 1980: Syv Billedsange om Teresa af Avila Elektronisk og konkret musik for talestemme og bånd, beregnet for mimisk sceneudførelse (tableaux vivants) 1984: Efterklange for slagtøj I, II og III For slagtøjssolo (uropført september 1984). 1984: Immortella Balletpantomime for 7 slagtøjsspillere, revision af balletpantomimen fra 1969-70, beregnet for 1 danser og lydsætning, men kan også udføres som koncertversion med eller uden lyssætning

26 27 else marie pade else marie pade

Havfruesang og Diormodeller Hyldest til Else Marie Pades manifestationer i lyduniverset

Af Agneta Mei Hytten Cdérne indeholder centrale værker fra perioden 1957-70 og i takt med den I forbindelse med mit arbejde i forsk- fornyede interesse for dansk elektronisk ningsprojektet Danmarks Radio og den musik deltog en del af EMPs værker ny musik efter anden verdenskrig var i udstillingen Lydbilleder VI - Pionerer det med stor interesse og glæde at jeg på Samtidsmuseet i Roskilde (8.juni stødte på musik af noget så sjældent - 8.september 2002) med fremstillingen som en kvindelig komponist i en tv- af en remix cd Syv cirkler med lydspor udsendelse allerede fra 1955. Ved den fra EMPs musik og 5 nye kompositioner ”arkæologiske udgravning” af dansk af den unge generation af electronica- musik i DR-arkiverne, hvor jeg i første musikere (Opiate alias Thomas Knak, fase skulle registrere udsendelser fra Hans Sydow, Ejnar Kanding, Bjørn Svin, fjernsynets start frem til 1990, viste Jens Hørsving). Elektronmusikværket det sig at Else Marie Pade (EMP) fi- Et Glasperlespil var lydeksempel ved gurerede i flere udsendelser, og i det udstillingen Kvinder komponerer i 1980 hele taget har gjort en stor indsats for på Musikhistorisk Museum, hvor EMP udbredelsen af den ny musik og de sammen med 7 andre kvindelige kom- nye store tankestrømme i tiden blandt ponister repræsenterede dansk musik andet gennem artikler og foredrag ved i forbindelse med årets internationale siden af sit kompositoriske arbejde. kvindekonference. Denne begivenhed Det skete også ved en række udsen- og afholdelsen af en række koncerter i delser i radio og dette mediearbejde og København med musik af kvindelige en række af hendes værker har denne komponister var startskuddet til forenin- artikel til hensigt at dokumentere og gen Kvinder i Musik. De to første cdér i et tilfælde at beskrive ved omtale af er udgivet på pladeselskabet Dacapo i balletten Græsstrået. samarbejde med DIEM og har titlerne Et Glasperlespil fra 2001 (med værkerne Lyd EMP på cd og lys, Syv cirkler, Faust, Glasperlespil II, Via det ovennævnte musikforsknings- Græsstrået) og Face it fra 2002 (med vær- projekt har det for nylig været muligt kerne Symphonie magnétophonique, The at udgive en del af EMPs musik på Little Mermaid (Den lille Havfrue), Face it) cd og den er igen kommet ud til et og remix cdén med Syv cirkler er blevet bredere publikum via udstillinger og til på initiativ af DIEM og udgivet med nye foredrag med disse optagelser støtte fra Statens Kunstfond i 2002. og klip fra det tidlige Laboratorie III, DRs akustiske lydlaboratorium, der Musik og modstandskamp muliggjorde realisationen af hendes En anden del af EMPs virksomhed har kompositioner. også for nylig været publiceret og hand-

Illustrationer: Lisbeth Damgaard 28 29 else marie pade else marie pade

ler om kvinder i modstandskampen med Afsnit I, II og III, 1961 for violin og 11 MIT LIVS EVENTYR, 3. De sidste brik- EMPs konkrete og elektroniske musik udgivelsen af bogen Ikke noget theselskab, slagtøjsinstrumenter der er elektro- ker til en mosaik omkring Nini. Om og Danmarks Radios Lab. III som Hedda Lundh og EMP netop har akustisk bearbejdet, 3 højtalergrupper, samarbejdet med Nini Theilade og Græs- Forudsætningerne for musikken til bal- holdt foredrag om i Dansk Magisterfor- båndkomposition uropført 27.10.1960. strået, udsendt 24.4.1965. letten Græsstrået, som jeg om lidt omtaler ening med emnet Musik og modstands- skal findes i flere afgørende momenter i kamp (28.10.2003). Etude I, 1960 båndkomposition med Og foruden de nævnte uropførelser skal EMPs liv, dels mødet med den konkrete Det må gribe enhver, som hører om disse elektronisk musik uropført 4.4.1962. også nævnes: musik og Pierre Schaeffer i 1952 og for- historiske facts og personlige oplevelser bindelsen til den internationale musikal- og slå en med beundring, at det har væ- Vikingerne, 1961 filmmusik på bånd, Den lille Havfrue, underlægningsmusik ske avantgarde og dels de faciliteter DRs ret muligt for disse kvinder at komme vi- elektronisk musik uropført 1961. for radioen, konkret og elektronisk mu- Lab. III tilførte hendes musik. dere efter at have været prøvet til deres sik uropført 11.4.1959. I DMT skriver EMP i 1957 om Schaeffers sjæls yderste grænse. For EMP blev mu- Musik til 4 Radiodigte, 1970 med elektro- bog A la Recherche d´une musique concrète sikkomposition den livsændrende nisk og konkret musik af EMP og tekst Lys og lyd, 1960 båndkomposition, elek- efter at hun selv flere år forinden har inspiration, og fra 1951 skriver hun af Orla Bundgaard Povlsen uropført tronisk musik med tekst af Piet Hein ført den konkrete musik her til landet i kompositioner, ledsagemusik til hørespil 6.9.1971. uropført 1.10.1960. praksis: og tv-udsendelser, introducerer egne og andres værker i radio og udbreder kend- Og desuden udsendelsen Klangfarver fra Der findes også nogle udsendelser hvor Den konkrete musiks idé, opstået hos skabet til den nye magnetbåndsmusik. EMS, 1973 bestilt af DR til produktion EMP fortæller om andres musik: Pierre Schaeffer i januar 1948, går ud på at i elektronmusikstudion (EMS) i Stock- udtrykke selve det arbejdende, levende uni- EMP i tv og radio holm ved Sveriges Radio. RESONANS om Stockhausen I, udsendt vers på musikalsk-kompositorisk vis ved Stort set alle EMPs båndkompositioner, 28.12.1968. hjælp af dets egne lyde, dets egne rytmer, konkrete og elektroniske, er produceret Kompositionerne er arkiveret som ud- dets eget materiale – det konkrete forelig- i Danmarks Radio og findes fortsat i sendelser, og i nogle af dem er det EMP RESONANS om Stockhausen II, udsendt gende, - deraf navnet. Materialet omfatter henholdsvis radioarkivet og tv-arkivet. selv som præsenterer sin musik: 4.1.1969. generøst alle i forvejen bestående ting, både I tv-arkivet findes både EMPs film med støj og musikalske toner, og en række højst konkret musik En dag på Dyrehavsbak- MUSIK I ATOMALDEREN (1) om sit NY MUSIK reportage fra et arrangement forskelligartede lyd- og toneoptagelser ken udsendt 5. august 1955 og balletten arbejde med båndkomposition og om med Nam June Paik og Charlotte Moor- (spændende fra tomme konservesdåser til Græsstrået med konkret musik af EMP Symphonie magnétophonique, udsendt man, præsentation af uropførelsen af Ib præpareret klaver) bliver de første forsøg udsendt i 1965. Desuden har værkerne 4.4.1959. Nørholms Exil (op. 29, 1964), udsendt Pjerrots forunderlige dans og Fugledrøm- 29.1.1966. på at konkretisere det konkrete. Disse lyd- men været udsendt i tv i årene 1955 og VOR TIDS MUSIK om Glasperlespil, ud- fragmenter bearbejdes og gennemprøves 1977. I radioarkivet er der en del kompo- sendt 31.5.1960. Endelig er der nogle udsendelser ved hjælp af de tekniske hjælpemidler, der sitioner der ikke er udgivet: med selvbiografiske indslag: beredvilligt stilles til rådighed af Radiodif- VOR TIDS MUSIK om Afsnit I, II og III, fusion française. Der eksperimenteres med Trylleringen, Den lille Idas Blomster, Klum- udsendt 13.12.1961. PÅ STJÅLEN TID, udsendt 31.1.1980. forskellige båndhastigheder, der køres bag- pedumpeland, Julegavetoget – fra Seks Even- fra, der tilsættes ekko, som ydermere kan tyr 1956-58. Underlægningsmusik for ra- VOR TIDS MUSIK om Pierre Schaeffer og MONTAGE – En pionér i unoder, ud- tilbagekastes flere gange, forstørres, for- dioen med konkret og elektronisk musik. balletten Græsstrået, udsendt 13.4.1965. sendt 31.5.2003. mindskes etc. Kort sagt, materialet gøres 30 31 relse marie pade else marie pade

klar og indregistreres på plader, hvorfra der I 1958 komponeres Symphonie magnét- elektronisk musik, langt mere end jeg. Han var i Danmark i forbindelse med fore- udvælges til eksperimental komposition ophonique, det første danske værk helt havde ry for at være noget af en lydtrold- drag og fremførelse af værket Zeitmasse ved en direkte montage, hvor resultaterne, inden for musique concrète traditio- mand – han var blandt andet med til at og efterfølgende radiointerview i 1958, lidt efter lidt, gerne skulle føre til realisa- nen bygget over idéen om at beskrive udvikle stereoprincippet. Ved hjælp af en og han og Boulez benyttede senere vær- tion af komponistens vilje. døgnets 24 timer i København i én lang sinusgenerator og oscillator fik han hurtigt kerne Syv cirkler og Et Glasperlespil som lydfortælling af genkendelige hver- skabt en lyd, der lød næsten fuldstændig eksempelmateriale under deres hyppige Det blev hurtigt muligt at anvende dagslyde. Idéen er parallel til James som jeg havde forestillet mig. Her hørte foredrag om elektronisk musik rundt magnetbånd i stedet for lakplader i Joyces roman Ulysses fra 1922 (dansk jeg igen de lyde jeg havde hørt som barn. omkring i verden. Hendes kontakt til det både Frankrig og Danmark, hvilket udgave i 1949), hvor læseren følger et [Ingeniør Lauridsen tændte for en tonege- elektroniske avantgardemiljø blev yder- antal personers gøren og laden i løbet ligere udbygget via besøg på verdensud- lettede det praktiske arbejde med kom- nerator og drejede på nogle knapper, og nu af et døgn i Dublin. Værket beskriver stillingen i Bruxelles dette år, samarbejde positionerne og kom til anvendelse klang havfruerne ud i rummet nøjagtig så en symfonisk rejse i den moderne ci- med Henri Pousseur og Bengt Ham- i arbejdet med tv-collagen En dag på lokkende, som de skulle]. Lauridsen og jeg Dyrehavsbakken hvor EMP benytter vilisation, beskrevet udelukkende ved bræus og besøg ved Darmstadtkurserne fandt derfor hurtigt sammen i vores fælles optagelser af konkret lyd: hjælp af konkrete lyde taget fra hver- i perioden 1962-72. De tidlige elektron- dagen og den omgivende virkelighed interesse for lyd, både den konkrete og den musikstudier i Paris og Köln, senere i elektroniske. Han lærte mig en masse om Åbenbaringen kom en sommeraften no- i det hele taget. Stort set alle lyde er Milano, Eindhoven, Bruxelles, München teknikkerne for eletronisk musikfrembrin- get tid senere, hvor jeg befandt mig på elektronisk manipuleret, nogle gange og Stockholm og endnu senere DIEM i gelse, og han stillede frit sit lydarkiv og sin Bakken i Dyrehaven. Pludselig gik det ganske let ved hjælp af lydstyrkekon- Århus, fik stor betydning for udviklin- trol, andre gange mere gennemgriben- assistance til rådighed for mig. gen af de kunstneriske intentioner som op for mig at jeg i den omgivende larm de ved hjælp af temposkift, afspilning (DMT 2000/2001) båndmusikken og dens nye lydunivers i virkeligheden var i færd med at høre bagfra, hård klipning, krydsmodulati- gav komponisterne mulighed for at rea- markedspladsscenen fra Stravinskys on og faseforskydning. (Omtalt i DMT Den reaktion fra omgivelserne EMP lisere i håb om at råde ubegrænset over Petrushka, udsat for konkret musik. 2000/2001). EMP benytter i senere omtaler i det foregående citat gjaldt klangfarverne. Jeg gik hjem og fik en aftale i stand med værker ofte en blanding af konkret ikke anmeldere og fjernseere, men i EMP har altid dyrket skønheden i sin fjernsynet om at lave et slags dokumen- og elektronisk musik og kommente- højere grad tidens finkulturelle repræ- musik ved en enkel og smuk æstetik tarprogram om Bakken, hvor jeg så ville rer denne udvikling af musikken i to sentanter, der ikke blev mindre fjend- og fortæller selv om hovedtemaerne stå for lydsiden ved at optage stedets typer båndmusikkomposition under ske med årene og hun giver senere en skønhed, kærlighed og glæde som de mange lyde, deriblandt gøglerne selv, og forarbejdet til radioeventyr musikken slagkraftig tilbagemelding: egentlige drivkræfter med rødder i barn- så efterfølgende bearbejde dem i elektro- til Den lille Havfrue: dommens yndlingslæsning, hvor hun Når man korsfæstede Jesus, smed Mozart nisk form. Det blev i løbet af 1954-55 til især var inspireret af eventyrverdenens På et tidspunkt opstod et problem som i fællesgraven og kaldte Beethovens sene formforløb og lykkelige udgange. Hun filmen En dag på Dyrehavsbakken, som hverken jeg eller de af radioens teknikere strygekvartetter for gale – hvad skal jeg så ønsker at arbejde ud fra et hele, inspi- blev sendt flere gange i fjernsynet, både som hjalp mig kunne løse: hvordan lyder med samtidens dom. (Hans Sydow 2002). rationen kommer ved at forestille sig et i Danmark og Sverige. Reaktionerne på det når en havfrue synger? Jeg blev hen- forløb set fra et fugleperspektiv eller en ´værket´ var gennemgående beherskede. vist til toneingeniøren Holger Lauridsen, Det skortede derimod ikke på anerken- helikopter, hvorfra en detalje så pludse- Man var først og fremmest forarget over som også arbejdede på radioen. Han havde delse internationalt set, idet EMPs musik lig springer frem og lydene forarbejdes at jeg tillod mig at kalde det musik. kontakt til kredsen omkring Werner Me- mødte stor interesse fra komponisterne i mange mulige kalejdoskopmønstre (DMT 2000/2001). yer-Eppler og var langt inde i studiet af Schaeffer og Stockhausen, sidstnævnte fx klangmønstre, perler og hver deres 32 33 else marie pade else marie pade

klangfarver som i værket Et Glasperle- sendt som tv-teater for Nordvision og Græsstrået vågner i morgendisen, det niske indslag. Men morgenen gryer, stjer- spil, der refererer til EMPs særlige ånde- med deltagelse af dansere fra Den Kgl. hilser på sine venner, træerne, og gen- nen må vige. Græsstrået visner og dør. lige bagage fra barndommen og forestil- Danske Ballet. Denne eventyrmusik er nembryder i livsglæde spindelvævet. Det lingen om en ´lydkuppel´. I den nævnte helt overvejende lavet med konkrete danser med myggene og med blomsterne. Komponistens udlægning lyder således: udstilling Pionerer i Roskilde 2002, blev lyde, bearbejdet med forskellige slags Senere kommer fuglene til. Hvert af na- …Jo det er på en måde en god slutning nogle af de gennemgående temaer i ekko, efterklang, forskydning og tem- turens væsener har sin egen klangfarve, fordi hun når jo at opleve lykken mens pofordobling og desuden elektroniske EMPs kunstneriske virke fremstillet i tre sit eget ledemotiv. De hvide heste bærer hun lever, og så er det naturens gang og separate rum: barndommens, hverda- lyde fra tone- og impulsgeneratorer. græsstrået over scenen i flyvende spring. vores, så visner vi og dør…og de der får gens og krigens lyd. Hun gør sig umage Handlingen illustrerer græsstråets liv lov at opleve lykken er meget heldige, Sommerfuglene kommer til og leger med. for ikke at være disharmonisk, aggressiv i skoven - naturglæden, livet, kærlig- når man tænker på hvad folk vokser op Der forberedes til fest. Græsstrået pyntes eller skabe uhygge, men foretrækker heden og indledes i tv-versionen med med i dag. (Fra interview in Dröge Niel- naturen, det afbalancerede, harmoniske, oplæsning af digtet: Det var ingenting med brudeslør og myggene drikker sig sen 2003). men ikke kedelige – og dertil gælder det og ville ingenting være. Det havde mange fulde. Alle danser brudevals, men ingen Afslutningsvis vil jeg kort gennemgå at gøre sit yderste. Hun har beskrevet de grønne himle oven over sig, derfor kunne brudgom er endnu til stede. Det trækker lyduniversets ledemotiver som er knyt- tidlige lydmodeller som ”udsøgte hånd- det ikke se den blå himmel. Inde under de op til uvejr, regnen begynder, gæsterne tet til balletfigurerne i Græsstrået med syede Diormodeller, man kælede for og lange fyrregardiner var det sin egen sol…og flygter, græsstrået søger ly under træerne udgangspunkt i ballettens visuelle form- gav omhyggelig finish” (Bruland 2003), under oplæsningen ses digtets indhold og falder i søvn. Nu kommer stjernen, forløb og en auditiv oplevelse af musik- som fx lydene i musikken til H.C. Ander- i form af en dokumentar billedside af brudgommen – den klassiske kærligheds- ken fulgt af en beskrivelse af det rene sen eventyret Den lille Idas blomster: ca. 5 minutters varighed. Musikken er pas de deux begynder. Det er det elektro elektroniske afsnit i slutdelen: skrevet for præpareret klaver, slagtøj og …hvordan lyder det når blomster danser violin, altså traditionelle instrumenter og hvad er det for en musik. Det fandt vi efterfølgende elektroakustisk bearbej- 1. Græsstrået sover/ motiv 1: violin uden tonehøjde eller rytme i frem til ved at filtrere og filtrere og filtrere det. I slutningen af værket der i alt har højt leje – morgenskygger der omgiver hende/ motiv 2: kendte musikstykker så de blev sytråds- en varighed på godt 22 minutter ind- basstrenge i klaveret med efterklangslyde fine i klangen men stadigvæk var genken- går desuden et rent elektronisk afsnit. 2. Græsstrået vågner og danser ind mellem træerne i solen/ delige…det var altså på det tidspunkt det I radioudsendelsen fra 13.4.1965, der motiv 3: ”glasagtige” klaverstrenge anslås i højt leje – nærmeste jeg kunne finde…af de indre omhandler EMPs beskæftigelse med motiv 4: træerne – slag på klaverstrenge i dybt leje lyde jeg havde forestillet mig. konkret musik og giver demonstrationer 3. Det bøjer sig i vinden (Fra interview in Dröge Nielsen 2003). af balletfigurernes ledemotiver, omtaler 4. Det ser spindelvævet hun hvordan koreografien følger ordene 6. Græsstrået danser med svirrende myg/ Græsstrået i digtet og musikken herefter lægger sig motiv 5: klaverstrengene anslås ved klangbunden i højt leje TV-balletmusikken til Græsstrået er tæt op ad koreografien. Hver danser har og mellemleje sammen med græsstråets motiv 3 komponeret i 1964 og uropført i fjernsyn sin klangfarve og disse har igen nuancer 6. Danser med svajende blomster/ motiv 6: raslelyde i højt leje 19.4.1965. Græsstrået er bygget over et i dele af balletten. I cd-versionen er den 7. Fuglene tripper/ motiv 7: klik klak og knitrelyde digt af El Forman til koreografi af Nini konkrete musik indspillet af Poul Leer- 8. De flyvende hvide heste galopperer ind over scenen/ Theilade og som nævnt ovenfor do- høj på slagtøj, Niels Nielsen på violin og motiv 8: slagtøj med ekko og efterklangsvirkninger kumenteret i radio ved to udsendelser EMP selv på præpareret klaver og her 9. Fest: græsstrået pyntes med brudeslør umiddelbart før og efter uropførelsen beskriver hun handlingen:

34 35 else marie pade else marie pade

10. Sommerfuglene flagrer/ motiv 9: skalaagtige bløde Om forskningsprojektet ”suits” – 7 cirkler (e.m.pade) hørsving remix. bevægelser hen over midterstrenge på klaveret Alle disse udsendelser indgår i de RCD.06 2002/EMP: et udstillingskatalog om komponisten Else Marie Pade. 11. Hvide heste bærer hende fortegnelser over bevarede radio- og 12. Dans med fugle, myg og blomster fjernsynsoptagelser indtil 1990 der er Om værker: 13. Myggene drikker sig fulde udarbejdet som led i Mogens Andersens Else Marie Pade: Lydprofetier? 14. Postbud med et brev forskningsprojekt Danmarks Radio og den DMT 1957 32/2. 15. Brudevals ny musik efter Anden Verdenskrig. Forteg- Else Marie Pade: Da tiden blev klangfarvet. 16. Græsstrået søger ly under træet-uvejr og regn/ motiv 10: klaverstrenge nelserne vil i løbet af 2004 blive offentlig- Tekst til cdén Et Glasperlespil. knipses i klangbunden sammen med dets dybe bastoner gjort under Det Virtuelle Musikbibliotek Inge Bruland: Else Marie Pade. Dansk kvin- 17. Gæsterne flygter-regnen stilner af / motiv 11: blide bevægelser www.def-musikportal.dk. I forbindelse debiografisk leksikon. Digital udgave Kvinfo henover klaverstrengene dermed etableres en ordning der gør 2003. 18. Søvn, sankt hansorme lyser i mørket/ motiv 12: violin pizzicato det muligt for interesserede at høre og Henrik Marstal og Ingeborg Okkels: Else Marie elektronisk forarbejdet gennemse optagelserne på offentlige Pade. Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel. DMT 2000/2001 75/7. 19. Stjernen kommer/ motiv 13: nedadgående bevægelse, biblioteker. I løbet af foråret begynder en høj sinustones frekvens sænkes arbejdet på at offentliggøre denne vig- Inge Bruland: Profiler. DMT 1992/93 67/4 s. 115 ff 20. Kærligheds-pas de deux, ren elektronisk lyd tige dokumentation af dansk radio og 21. Morgenen gryr, stjernen viger tv-musikproduktion og med at gøre den www.happynewears.com, menu EMP: Se det i øjnene – krigens rædsler, af Henrik Mar- 22. Græsstrået visner tilgængelig for almenheden, til gavn for stal og Henriette Moos, 2002. forskningen og som inspiration til nye Symphonie magnétophonique – hverdagens Billedsekvensen 19-21 består af et elek- (stjernen forsvinder). Klaveret anslås med medieproduktioner. skæve lyde, af Henrik Marstal og Henriette tronmusikalsk afsnit der indledes af en arpeggio-agtige klange, og der høres støj- Moos 2002. høj sinustone (stjernen kommer ned), man lyde og en afsluttende 3-tone melodi. Efterlysning: skulle læsere af denne arti- Fuld mands ben, kraftkølle-gong og konkret hører rummets klange og sfærernes lyd. De forudgående elektroniske værker fx kel ligge inde med andre optagelser med musik – Et essay om TV-collagen ”En dag på Herefter enkelttoner der forarbejdes til en Glasperlespil II, Syv cirkler og Lys og lyd Else Marie Pade og hendes musik er de Dyrehavsbakken”, af Hans Sydow 2002. melodi der intensiveres ved at frekvensen benytter alle sammen stof fra barndom- velkomne til at henvende sig til mig på Marlene Dröge Nielsen, opgave om Else Marie øges, et rytmisk afsnit formet som lyd mens poesi lige som dele af livscyklus- tlf. nr.: 39 20 31 08 eller mail: Pade og hendes musik, Musikvidenskabeligt af tempelklokker eller bjælder afløses af fortællingen i Græsstrået. Den billedmæs- [email protected] og [email protected]. Institut 2003. úniversets baggrundsstøj´ og arpeggio sige æstetik og koreografien i balletten Cdér omtalt i artiklen: Anden bibliografi: spil henover klaverstrengene, disse sfæri- følges meget dynamisk eller i afvekslende Kvinder komponerer, red. Ole Kongsted, Mu- ske klange i samspil med en elektronisk kontrast af musikken, klip og zoom følges Else Marie Pade: Et Glasperlespil. Indehol- der værkerne: Lyd og lys, Syv cirkler, Faust, sikhistorisk Museum og Carl Claudius Samling 1980. bearbejdet violintone går videre med af musikalske temaskift og ledemotiverne Glasperlespil II, Græsstrået. Dacapo 8.224209. klaverstrenge der anslås i højt leje med understreges af nærbilleder og halvtotaler György Ligeti: Den elektroniske musiks histo- Else Marie Pade: Face it. Indeholder værkerne: rie. DMT 1966 41/4. percussiv effekt. Klangene intensiveres af de centralefigurer. I elektronmusikse- Symphonie magnétophonique, The Little Mer- ved ned- og opadgående bevægelser der kvensen er billedvinklen statisk og frem- maid, Face it. Dacapo 8.224233. Søren Møller Sørensen: Elektron- og computer- afløses af klokkeringning i et 3- tonemotiv hæver den klassiske scene med pas de musik. DMT 1990/91 65/4. 7 Cirkler: 5 remix af Else Marie Pades værk ”Syv der harmoniseres med sfæriske lyde i bag- deux-temaet i stærk kontrast til musikken, cirkler”: Syv cirkler, OPIATE version, Hans Syd- Henrik Marstal og Henriette Moos: Filtreringer. grunden. Den indledende sinustone vender her overtager den dramatiske funktion ow: c.i.r.k.l.e.r., Ejnar Kanding: EMP remix, Bjørn Elektronisk musik fra tonegeneratorer til samp- der tilbage i en opadgående bevægelse og fremtryller sit magiske lydunivers. Svin: 7 cirkler i 1 matrix, Jens Hørsving: lere 1898-2001, Høst og Søn 2001. 36 37 musikskulptur musikskulptur

Musikskulptur

Af Edina Hadziselimovic

Tredje sats (grundtone B) er tænkt som syntese. Syntese af det at være blind og opleve verden taktilt og auditivt, og det Danmarks Blindebibliotek kan gøre for sine brugere for at brin ge verden nærmere. Til dette har jeg fundet to indfaldsvinkler. Den ene er talesyntese og almin delig tale, der ved hjælp af kor sang til sidst fusionerer i en slags syntetisk korsang.

Edina Hadziselimovic

Foto venligst udlånt af E.H. grafisk redigering: Lisbeth Damgaard. 38 musikskulptur musikskulptur

Foto: Kvinden, der står ved siden af kulturminister Brian Mikkelsen under skulpturens indvielse, Musikskulptur er dens designer Camilla Handberg.

Af Edina Hadziselimovic gang med produktionen. Ellers er der samplede lyde af legende Imidlertid syntes Anette ikke, at hun børn og fuglesang. Ude-lyde er trådt I det sene forår 2002 blev jeg spurgt om ville stå for udformningen af skulpturen, indenfor! jeg ville skrive noget musik til Danmarks og der kom Camilla Handberg, industri- Blindebiblioteks 50-års jubilæum som el designer ind i billedet som designer på Anden sats (grundtone B) benytter sig selvstændig institution, hvilket oprindeligt skulpturen, til det tekniske blev elektro- af midterregistret af den stigende linje. skulle fejres i slutningen af august samme nikstuderende Sally Mountfield og vores ’Indgangen’ i denne sats kan måske op- år. At det blev mig, der blev spurgt, er nok egen elektroniker Arne Kloppenborg leves lidt voldsom, fordi jeg havde brugt det nærliggende, når jeg har min daglige headhuntet. dieseltogets sirene til at begynde satsen gang på stedet som musikredaktør. med. Den siger en slags forvrænget D-B- Umiddelbart syntes jeg at det ville være Dette er mit første stykke elektronisk B, og fører os ved hjælp af den stigende lidt besværligt at skrive et musikværk musik der her blev opført. Det var ellers linje (som i det ene øjeblik er i forgrun- til lejligheden med så kort varsel, med ikke min intention at skrive elektronisk igennem hele værket, som en slags den – i det næste er næsten forsvundet alle de organisatoriske vanskeligheder musik alene. Hvis det skulle være, så er bindevæv. Den giver ikke noget en- helt i baggrunden) i et landskab af ’orgel- der er med at finde et egnet ensemble, det interaktiv elektroakustisk musik der hedspræg til musikken, men den dan- lyde’. Orglet har en central betydning for komponere værket, producere materia- tiltrækker mig. Her var der imidlertid ner grundlaget for at man kan opleve de blinde musikere, fordi mange blinde let, stå for indstuderingen, osv. Værket, også skulpturen man kunne forholde sig retning i værket. Linjen er produceret musikere er organister, og denne sats som et stykke brugsmusik, skulle ikke til, så i en vis grad blev det en slags in- fra bunden på computeren, først som skulle være en hyldest til dem. Orglet gerne have sin første og sidste opførelse teraktivitet, hvilket publikum ellers ikke en sinustone, som blev moduleret i to- spiller en slags stjernestøv, små liflige ka- ved jubilæumsreceptionen. oplever i en koncertsal hvor der bliver nehøjde hen ad vejen. Den opadgående skader af højfrekvente lyde. Orgellydene Anette Mørch, som var spørgeren og afspillet et stykke elektronisk musik. linje symboliserer også den fortsatte er helproducerede på computer. medlem af jubilæumskomitéen, er ud- udvikling Danmarks Blindebibliotek dannet arkitekt. Mens jeg forsøgte at Jeg havde lyst til at komponere et værk, har oplevet i de 50 år, det har eksisteret Tredje sats (grundtone B) er tænkt som ridse nogle muligheder op omkring der skulle afspilles kvadrofonisk. Men, som selvstændig institution. syntese. Syntese af det at være blind varighed, besætning, faldt det mig ind midlerne der stod til rådighed kunne og opleve verden taktilt og auditivt, og at løsningen kunne være at producere ikke række til indkøb af så dyrt appa- De tre satser er bygget op omkring toner- det Danmarks Blindebibliotek kan gøre et stykke elektronisk musik, hvilket evt. ratur dertil, derfor måtte jeg stille mig ne D, B og B, hvilke er de initialer Dan- for sine brugere for at bringe verden kunne afspilles ved festlige lejligheder, tilfreds med en stereoudgave. marks Blindebibliotek benytter sig af. nærmere. Til dette har jeg fundet to ind- bruges som ventetone i telefonen, osv. For at få lyden til at bevæge sig under de faldsvinkler. Den ene er talesyntese og Nu er der ingen af os to der husker givne omstændigheder, har vi opstillet Første sats (grundtone D) benytter almindelig tale, der ved hjælp af korsang hvordan og hvorledes afspilningsmulig- 4 højttalere i kryds, således at man kan sig af de dybe lejer af den opadgå- til sidst fusionerer i en slags syntetisk kor- hederne kom til at fremstå som skulptur opleve værket mere rumligt end det ville ende linje. Derudover er der nogle sang. Det andet er punktskriften, hvilken for de seende og de blinde (der ’ser’ med være tilfældet hvis der kun var opstillet små ’klokke’-toner lige når man ’træ- set fra den modsatte side af papiret er for- fingrene, derfor en fysisk afspilningsen- 2 højttalere. der’ ind i værket, også elektronisk dybninger, der ligner spor, man efterlader hed – skulptur), men hun vedblev med producerede. I første sats bruger når man går i sneen.Den opadgående lin- at tegne og tilføje detaljer mens jeg fortalte Værket er i 3 satser, men det er tænkt som jeg antecipation af det der skal ske i je er ved at nå de frekvenser menneskets om musikken. Det hele skete på ca. en helhed. Der er en stigende linje (til ti- tredje sats, nemlig talesyntese, som øre ikke kan høre, derfor er det mindre og 10 minutter, og så var det bare med at gå i der meget forvrænget), som strækker sig byder os velkommen i den nye verden. mindre af den vi har i forgrunden. 40 41 musikskulptur dirigenter

mig for at forvandle det lukkede rum til det From Sydney with Love åbne rum, når blot man trykker på en af knap- Simone Young, en dirigent fra Sydney

perne på skulæpturen. Af Berit B. Sandal Det er for det første overraskende, for det andet skulle det være som at bruge den magiske pind og bringe en anden ’virkelighed’ ind i ens omgivelser. Om det er lykkedes? En af vores blinde med- arbejdere har oplevet Hun har I en periode tre hjem, ett i skulpturen ufrivilligt og har fået en ubeha- Bergen, ett i Australia og ett i England gelig overraskelse. Hun fortæller, at hun træder (Sussex) hvor ektemannen, Greg bor ind i receptionen (hvor skulpturen havde været med datteren på tolv. Den yngste udstillet i de første ca. 6 måneder), og en af med- Foto fra www.dbb.dk/skulptur datteren, Lucy, er to år. Hun reiser arbejdere skynder sig at - trykke på en af knap- perne på skulpturen; sammen med moren. En nanny føl I den komponerende stund havde jeg i stedet for at komme til de sædvanlige som målsætning at producere et værk, lyde af telefonringning, papirlyde osv. ger med overalt. Siden Tyskland og fortrinsvis for de blinde. Uden at miste stod hun ’udenfor’ på et ukendt sted, og er hovedarbeidsplassen til synet er det umuligt at sige hvordan hun blev bange for at hun havde gået for- Østerrike verden omkring en er, når man er blind, kert, og hvor var det så hun var? Det var men med nogle få erfaringer og indtryk ikke meningen med skulpturen at man Simone Young, er også nanny tysk- jeg havde fået i samtaler og samvær med skulle udsættes for sådanne oplevelser, mine blinde kollegaer, har jeg forsøgt at men det fortalte mig, at det i hvert fald talende, og både Lucy og søsteren er tilnærme mig de oplevelser af den nære kunne fortolkes som om det er lykkedes og fjerne omverden og få dem musikalsk mig at bringe verden udefra ind i det luk- bilinguale med engelsk og tysk som bearbejdet, at forvrænge, overraske og i kede rum. det hele taget, spille en lille leg med det sine første språk. mest vigtige redskab de blinde bruger: Skulpturen er i løbet af 2003 blevet ud- orienteringsfornemmelsen. stillet på Det Kongelige Bibliotek og på Vel vidende at skulpturen kun kan stå folkebiblioteker i Danmark. udstillet i lukkede rum, ikke mindst på Der flere faktuelle infos om skulpturen på grund af elektronikken, har jeg besluttet www.dbb.dk/skulptur.

42 43 dirigenter dirigenter

From Sydney with Love Simone Young, en dirigent fra Sydney

Af Berit D. Sandal fra foajeen, den myke tropenatten slår mot oss med sin avkjølte varme. Over Simone sitter smilende og avslappet for- oss glimter sydkorset på stjernehimme- an meg.. Hun forteller begeistret at Lucy, len. Foran oss ligger hjertet av Sydney: den yngste datteren, fremdeles av og til havnen med sin yrende fergetrafikk til bruker den norske nasjonaldrakten hun de ulike delene av byen. Travelheten kjøpte til henne da hun var sjefsdirigent på havnen er merkbart mindre enn om ved Filharmonien i Bergen. Vi er i The dagen, men det er fremdeles liv og røre. Green Room i Sydney Opera. Ingen skulle Selve havneområdet er fritt for biltrafikk. vel tro at den strålende opplagte kvinnen Jeg ser alle de elegante uterestaurantene, nettopp har dirigert Lucia Lammermoor noen med stivede hvite duker. I bakgrun- til entusiastisk bifall og trampeklapp fra nen skyskraperne, det glimter i de opply- publikum. Flere timers kraftprestasjon er ste vinduene. Over på den andre siden av over for hennes vedkommende. Hvor- havnen skimter vi Harbour Bridge. Dens dan kan hun se så uberørt ut ? Simone illuminerte bue ligner et diadem. Bortsett framstår som uhyre velkledd, den enkle, fra operahuset er den det mest kjente mørkeblå, lett transparente kjolen kler landemerke i Sydney. I sin tid var den et henne ypperlig. Til tross for at hun er født mesterstykke av ingeniørkunst. og oppvokst i solskinnslandet Australia, Verken mitt følge eller jeg er musikk- har hun en blek teint som ikke vitner om kjennere, enn si opera-kjennere. Men vi er at hun har solt seg mye. Hun er slank, begge lidenskapelig oppslukt av musikk, nesten tynn og overaskende liten. Typisk og den fabelaktige framføringen vi har feminin, ikke den kraftfulle maestro en vært vitne til, fyller oss med glede. Vi står har sett i aksjon hele operaen gjennom. og nyter bare å være der, i denne spekta- Hennes varemerke er de høye stillet- kulære bygningen, i denne vakre byen. thælene. Å se Simone Young sittende på Begge står vi tause, men med undring hælene mens hun dirigerer, er et syn som over alt det vakre vi har hørt, og den framkaller beundring for akrobatiske fer- skjønne scenen foran oss. digheter. Hun må opplagt ha en jernkon- stitusjon under den feminine overflaten! ”Ach, Augenblick! Verveile doch! Du Tilfeldighetene har ført meg til Sydney. I bist so schön!” Bergen var jeg et perifert bekjentskap av Simone Young, nærmere bestemt hennes En uke i januar 2003. norsklærer. Nå er jeg her på besøk hos Det er en uke i slutten av januar 2003. I min venn, en dansk lærer bosatt i Sydney løpet av denne uken møter jeg Simone i mer enn tretti år. Young to ganger. Begge gangene i The I pausen gikk mitt følge og jeg ut på terras- Green Room i Sydney Opera hvor hun sen. Vi går gjennom glassdørene direkte dirigerer først ”Don Giovanni”, så

46 45 dirigenter dirigenter

”Lucia di Lammermoor”. Begge forestil- 24-januar. Kveldsforestilling: Avisene har referert bruduljene ved -the triumph belongs to Sumi Jo, lingene er utsolgte. Publikum kjenner Bethovens niende symfoni Sydney Opera mellom styret og Simone Simone Young and Opera Australia-. sin besøkelsestid og går mann av huse. 25-januar. Kveldsforestilling: Young. Hun har ikke fått fornyet sin Det oppstår en magi mellom dirigenten Lucia di Lammermoor kontrakt for de neste tre år. Det spe- Det er både sant og visst: En kan bli profet og publikum: Hun får trampeklapp og 26 Januar. Australia Day Ambassador kulereres i om det er økonomien som i sitt eget land! utallige framkallinger etter forestillingen. 27-januar. Australia Day, fridag er årsaken. Simone Young vil ha kjente Publikum vil kanskje vise henne sin støt- 28-januar. Kveldsforestilling: navn. Hun vil utvide orkesteret. Hun Oppvekst og bakgrunn. te? Eller kanskje heller at de setter hennes Lucia di Lammermoor stiller for høye kunstneriske krav. Alt Simone Young er født i Sydney i 1961. musikalske prestasjoner høyt? I alle fall 29-januar. Kveldsforestilling: koster mer penger enn d’herrer i sty- Hun vokste opp i Balgowlah. Besteforel- gjør anmelderne det. Her er en av over- Don Giovanni ret vil bevilge. Simone Young har fått drene bodde i Manly, en bydel i Sydney, skriftene: ”Production hits high notes.” tilbud om å gjestedirigere i 2004. Hun som en kan nå med ferge fra havneområ- (Ross Steele i Wentworth Courier, 5.02.03) I tillegg til dette har hun møter som avslår. Hun uttaler at hun finner det det nær Sydney Opera. ”Jeg blir ofte kalt Videre skriver han: Opera Australia’s 2003 kunstnerisk leder av operaen i Sydney passende for begge parter å ta en pause piken fra Manly, men det er altså ikke helt summer season got off to an exciting start og Melbourne. Hun har øving med musi- i samarbeidet. Dette er en dame som korrekt”, sier hun selv. with a new cast of brilliant young singers in kerne og sangerne. Hun opptrer i fjernsyn ikke lar seg vippe av pinnene av litt Fra femårsalderen begynte hun å få un- Mozart’s Don Giovanni. Inspired by Simone og blir intervjuet i radio. Stillingen som rabalder. Hun nekter å gjøres til offer. dervisning i piano. Hun hadde en dyktig Young’s energetic musical direction, they Australia Day Ambassador som er en ære Hun tar offensiven og går. Hun går til musikklærer, og i tillegg var hun heldig gave a fresh vitality and dramatic power to som blir tilkjent spesielt fremtredende nye oppgaver. Hele verden er hennes med valg av skole. Skolen hun gikk på the lascivious adventures of the Don, until personer, medfører også arbeid. Hun er arbeidsplass. vektla musikk, kunst og litteratur, ikke his depravity is punished in the fires of hell.” frontfigur når nasjonaldagen feires med I en anmeldelse av Lucia di Lammer- sport som ellers var det dominerende Og anmeldelsen slutter slik:” Simone Young mange forskjellige arrangementer, selv- moor kommer Fred Blanks inn på disse faget i australske skoler. Hjemme opp- drew vigorous support from the orchestra for sagt må hun holde talen for dagen. forhold. (North Shore Times, 29.01.03) muntret begge foreldrene henne da hun the singers and was particularly successful in Men tilbake til the Green room. Praten Under overskriften ”Young’s bride a tri- som 12-åring hadde bestemt seg for å highlighting the rich textures of the ensemble går livlig rundt bordet. Det snakkes om umph” skriver han at Sumi Jo er strålen- bli konsertpianist. Moren var tone-døv, singing. cricket. Alle er spente på resultatet av de i rollen som Lucia. Ja, hun sammen- faren musikalsk, selv var hun født med Denne uken i januar 2003 er ganske kveldens kamp. Hvorfor dirigerte du lignes med Joan Sutherland og Maria absolutt gehør. Det måtte bli noe spesielt ut sikkert en vanlig arbeidsuke for Simone ikke fortere slik at vi fikk se slutten av Callas. Hun har a golden voice of tremen- av meg, med min bakgrunn, en blanding av Young. Men mange ville vel segnet under kampen ? En gammel vits blir godt mot- dous flexibility and expressiveness, and she irsk-kroatisk, sier hun i et intervju. Faren denne arbeidsbyrden: tatt. Alle ler. Stemningen er lys og fin. acts with heart-wrenching conviction. hennes var født i Australia av irsk her- Simone Young stråler, hun har også all Så legger anmelderen til at han antar komst, moren kom til Australia fem år 21-januar. Kveldsforestilling: grunn til å være fornøyd. Publikum viste Sydney opera kunne se seg råd til å gammel fra Kroatia. Don Giovanni med all ønskelig tydelighet at de satte engasjere denne verdensberømte sange- Simone studerte musikk ved konservato- 22-januar. Kveldsforestilling: pris på sin sjefsdirigent. Med en verdens- ren, bare fordi Simone Young forlangte riet i Sydney ved siden av skolegangen. Lucia di Lammermoor stjerne som Sumi Jo i tittelrollen ville vel det. I anmeldelsen berømmes Simone Skolen sluttet klokken tre, konservatoriet 23-januar. Kveldsforestilling: noen hver komme i skyggen, men ikke Youngs ledelse av orkester og sangere, startet klokken fem. Dette gav henne to Don Giovanni denne dirigenten: Simone får nesten like hun roses for sin evne til å følge hver timers frihet. Den brukte hun til å utfor- mye applaus som Sumi Jo. enkelt sangers frasering og dynamiske ske Sydney, denne vakre byen med dens Er det for å vise at de støtter sin dirigent? nivå. Slik slutter anmeldelsen: kombinasjon av kultur, sydende byliv og 46 47 dirigenter dirigenter

natur. Hun kunne gå gjennom bushen ”The Young one!” Debuten var sensasjo- Så følger en nyoppførelse av Die Mei- Samme høst dirigerte Simone Young hele rundt Sydney havn, klatre opp på klip- nell. stersinger von Nürnberg, Siegfried, Den Wagners ringsyklus ved statsoperaen i pene ved Dobroyd Head og Clontarf. El- I 1987 ble hun utnevnt til ”The Young Flyvende Hollender, Tosca og Madame But- Wien. Deretter var hun dirigent for BFO ler hun kunne ferdes i de sentrale delene Australian of the Year”, noe som med- terfly Hun dirigerte også en meget godt (Bergen Filharmoniske Orkester) i fire av Sydney, gjøre seg kjent med hver gate, førte et stipend til Europa. I Køln ble hun mottatt oppførelse av Elektra. uker Så byttes vinterværet i Bergen ut betrakte de spennende typene hun så repetitør ved operaen, senere assistent for Hennes første opptreden ved Wiener med sommeren i Sydney. Der ble det en rundt seg. Er det tenkelig at hennes sans James Conlon, dirigent og kunstnerisk Volksoper i 1992 gav også umiddelbare stor galakonsert nyttårsaften som inn- for frihet og selvstendighet ble befestet i leder for Kølner operaen. Hun forteller invitasjoner om å dirigere. 1993/94 diri- ledet den storstilte 2000-års feiring i an- denne tiden? I alle fall er dette noen av om denne tiden i Tyskland: Greg (hennes gerer hun Nabucco, Eugen Onegin og en ledning av de Olympiske Leker. Her satte hennes sterkeste karaktertrekk. Kort sagt mann) og jeg og vår lille datter bodde på ett ny produksjon av Hamlet ved festivalen hun opp Strauss’ opera Elektra. Så stod så utviklet hun i ung alder sin fascinasjon rom. Vi hadde svært lite penger, Greg studerte i Wien i 1995. München for tur med Gounods Faust. På for hav, sjø og et myldrende byliv. Hun tysk. Vi var meget lykkelige. Hun er fremdeles Young, begavet og Convent Garden i London dirigerte hun sier selv at når hun er borte fra Sydney, Det var i Køln hun ble oppdaget av Da- ivrig! Den flyvende Hollender med Bryn Terfel i strømmer disse minnene på henne. Hun niel Barenboim. Hun samarbeidet deret- hovedrollen. Deretter hennes første Ro- henter sin styrke fra dem. ter med Barenboim i Paris og Bayreuth. Il Maestro. senkavaler. Det blir mer Bergen, Hamburg, De første tyve årene krysset hun daglig Hun var Barenboims assisten først ved I november 1993 debuterte hun ved åpningskonserten ved Dubrovnik-festi- havnen i Sydney. Slik så hun Operahuset oppførelsen av Wozzeck ved Chatelet i statsoperaen i Wien. Både publikum, valen, flere konserter i Sydney. Underveis bli til. Dette gav henne en tilhørighet til Paris, derettter med ”Ring – syklusen ” pressen og orkesteret mottok henne med lærer hun seg norsk. institusjonen. En kan trygt si at den ble en og Tristan og Isolde i Bayreuth. stor begeistring. Det var første gang Første gang hun dirigerte Mestersangerne del av hennes identitet. Faren hennes har I 1992/93-sesongen debuterte hun ved i historien en kvinne dirigerte denne av Wagner var ved operaen i München. det på samme måte med Harbour Bridge, flere viktige operahus Først ved Ko- mannsbastionen som på dette tidspunkt Hun oppholdt seg i Wien da telefonen dette mesterverket av ingeniørkunst som mische Oper i Berlin, deretter ved Berlin kun hadde en kvinne i orkesteret: harpi- ringte en fredags kveld, hun ble bedt om utgjør et annet av Sydneys landemerker. Stats Oper, så Volksoper i Wien. Hun er 33 sten, og som vi vet er det ikke ofte hun å dirigere Mestersangerne på førstkom- Hun er direkte stolt over at henne (første?) år gammel. De fleste mannlige dirigenter spiller med i orkesteret. mende søndag, den oppsatte dirigenten periode ved Sydney opera resulterer i en begynner først sin karriere i førtiårsalde- Etter debuten ble statsoperaen hennes hadde skadet seg i skulderen. Hun tar utvidelse av plassen for orkestergraven. ren. Hun er kvinne, hustru og mor. faste holdepunkt hvor hun vendte til- toget fra Wien til München fordi togre- Hun har satt synlige spor etter seg! Hennes internasjonale karriere er i startfa- bake med jevne mellomrom. isen varer fire og en halv time, hvilket sen. Hun debuterer ved Berlin Statsopera Her har hun dirigert Salome, L’Elisir er nøyaktig den tid det tar å framføre The Young one. med Bortførelsen av Mozart. Derettter di- d’amore, Rigoletto, Fidelio, Tosca, Den fly- Mestersangerne. Da toget starter, tar hun Men la oss begynne med begynnelsen. rigerer hun flere oppførelser avFideli Kri- vende Hollender, Peter Grimes, Lohengrin, fram partituret, gjennomgår det i samme Etter studier i klaver og komposisjon ble tikken var meget god. Hun ble engasjert Eugen Onegin, Rheingold, Walkyrien, Wo- tempo som det spilles. Det blir en helt hun bedt om på meget kort varsel å ta som kapellmester ved Berlin Statsopera zzeck, Elektra, en ny produksjon av La spesiell kveld. Alle sitter som på nåler. over dirigent-plassen i operaen i Sydney. høsten 1993. Hun forlot denne stillingen Juive av Halévy i oktober 1999. Halévy Orkester og dirigent yter maksimalt. Det Hun fikk sin ilddåp som dirigent da hun den følgende sesong for å fremme sin var læreren til Gounod og Bizet. Denne ble brakseier! Ikke rart at hun har et helt nesten på direkten måtte overta ved et internasjonale karriere. Siden har hun operaen var svært populær i forrige spesielt forhold til Mestersangerne. plutselig sykdomsforfall. Dette var i 1985. vendt tilbake for å dirigere Tosca, Barberen århundre, men forsvant fra repertoaret i Mange har pekt på det bemerkelsesverdi- Hun var da 23 år gammel, tidenes yngste fra Sevillia, Jennufa, Verklärte Nacht, Der tredveårene. Det er et viktig verk og en ge faktum at Simone Young som har op- australske dirigent. Hun var i sannhet wunderbare Mandarin, Tristan og Isolde”. begivenhet å få det fram i lyset igjen. parbeidet seg et navn i første rekke som

48 49 dirigenter dirigenter

Wagner-tolker, aldri har dirigert denne mannlig dirigent blir noensinne spurt hold i Sydney, og de vil at barna skal få Kontrakten med BFO innebar at hun komponisten i Sydney operaen. Dette om hvordan han kombinerer familielivet den samme opplevelsen av å høre til et skulle være tolv uker hvert år i Bergen. er helt bevisst. Simone Young har ganske med en internasjonal karriére ? Det virker sted. Derfor har de bosatt seg i landlige Fra og med januar 2001 ble hun også enkelt avslått å dirigere Wagner i den alt som om dette er et tilbakevendende tema omgivelser i Sussex. Greg er språklærer i kunstnerisk leder og sjefsdirigent ved for kummerlige orkester-graven der. Hun i intervjuer med en kvinnelig dirigent. halv stilling på skolen der, og er det faste den australske operaen i Sydney og Mel- omtaler forholdene i orkesterstergraven Men likevel, hvilken mannlig dirigent i holdepunktet for den lille familien. Både bourne. som et aukustisk mareritt. verdensklasse står på kjøkkenet og for- Greg og Simone er enige om at dette er Da tilsettelsen som sjefsdirigent og kunst- I januar 2000 dirigerer hun Elektra med bereder et godt måltid mat til venner og den beste ordningen for dem alle. Vi er et nerisk leder for BFO blir offentliggjort, Deborah Polaski i tittelrollen på Capitol kolleger etter endt prøve? Alle som har sterkt team, sier Simone om seg og sine, er Simone Young i Bergen for å dirigere Teateret Deborah Polaski er etter Youngs møtt Simone Young blir slått av hvor like- her innbefatter hun nanny også. Mahlers sjette symfoni i Grieghallen.. mening en av de fremste tolkere av rollen. til hun er, helt uten primadonna-nykker. Orkesteret hilser henne med applaus på Begge har samarbeidet i denne operaen Kanskje hemmeligheten ligger her? Hun Sjefsdirigent for Bergen Filharmoniske den første orkesterprøve, musikerne er flere ganger tidligere både i Berlin ogi lever ikke på en annen planet enn vanlige Orkester (BFO). begeistret for valget av ny leder. Reitan, Wien, men det er første gang Elektra op- mennesker, hun vet hva det vil si å ta seg I 1999 ble Simone Young ansatt som mu- orkesterets direktør, uttaler sin tilfredshet pføres i Australia. av små barn, gjøre innkjøp og holde et sikalsk leder og sjefsdirigent for BFO. til Bergens Tidende, 17.09.1998: Vi er meget På samme sted dirigerte hun i år (2003) hjem i gang. Hun har bak seg en variert karriére som fornøyde med å få Simone Young, som regnes Mestersangerne. Hun har et helt spesielt Hun har i en periode tre hjem, ett i Bergen, klaversolist og operadirigent. Som første som en av verdens fremste kvinnelige orke- forhold til denne operaen og hevder at ett i Australia og ett i England (Sussex) kvinne noensinne dirigerte hun Wien sterledere som vår sjefsdirigent. Han fortset- den løfter og gir energi. Hun har en teori hvor ektemannen, Greg bor med dat- Filharmoniske Orkester. Konserten der ter: Hun gjorde furore her under Festspillene om at musikk i c-dur frigjør endorfiner. teren på tolv. Den yngste datteren, Lucy, ble sensasjonell. Hun har ikke vært fast med konsert i Johanneskirken. Hun sier at når hun er i finalen av Me- er to år. Hun reiser sammen med moren. dirigent for et symfoniorkester før hun I Bergens Tidendes anmelder Petter Lar- stersangerne, de siste fem minuttene og En nanny følger med overalt. Siden blir det for BFO. I et intervju uttaler hun sen (B.T 19.09.1998) Mahler- konserten. er fullstendig utkjørt, så kommer c-dur. Tyskland og Østerrike er hovedarbeids- seg til pressen om sin første opplevelse av Med den megetsigende overskriften Som Plutselig føler hun seg virkelig i storform. plassen til Simone Young, er også nanny symfonisk musikk. en gave. skildres elektrisiteten i luften og Hun er sikker på at det er noe i sammen- tysktalende, og både Lucy og søsteren er Det avgjørende øyeblikket var da jeg hørte de store forventningene hun møtes med. setningen av harmonier som får henne til bilinguale med engelsk og tysk som sine et symfoniorkester for første gang. Jeg var Han slår fast at den flotte konserten gir å føle seg så vel. første språk.. Begge barna reiser sammen elleve år gammel, og Leonard Bernstein grunn til optimisme for fremtiden. Han med moren til de begynner på skolen. På dirigerte New York-filharmonien på turné avsluttter med å skrive at hun klarer å få Å være Young, dirigent og mor. denne måten har de sitt faste hjem hos i Australia. De fremførte Tsjaikovskijs orkesteret til å spille med overbevisning Hvordan ser Simone på det å være kvin- pappa når skolegangen begynner, de før- Pathetique med en kraft som satte følelsene og varme både mer konsentrert og mer nelig dirigent i den mannsverdenen hun ste årene er de mest sammen med moren. i sving på en måte jeg aldri hadde opplevd fritt enn en har hørt på lenge. opererer i? Hun sier dette ikke er et tema men både Greg og datteren besøker Si- før! (Simone Young i et intervju med Nina I B.A. (19.09.1998) beskriver anmelde- for henne. Hun er dirigenten, punktum. mone de periodene mens hun oppholder Skurtveit i NRKs musikkmagasin des./ ren, Tore Lund, den varme mottagelsen Orkesteret er instrumentet hennes. Om seg i Bergen eller i Sentral-Europa. Slik jan. 99/2000). hun får hos publikum: langvarig stående hun var plattfot eller grønn – skulle ikke minsker de savnet som alltid vil være Første gang hun dirigerte i Norge, var applaus, mens orkesteret kvitterte med det bety noe. der. Simone og Greg har vokst opp under under Oslo sommeropera i Gamle Logen touche. For hun er utvilsomt en dyktig orke- Til tross for denne uttalelsen kan en trygt trygge og frie forhold i Sydney, og de vil i 1989. Derfor føler hun det er naturlig sterleder, som vet å lokke fram de beste sidene slå fast at det er en forskjell. Hvilken at barna skal få den samme opplevelsen å velge Bergen som et fast tilholdssted. hos sine musikere. Jeg satt med en følelse av

50 51 dirigenter dirigenter

at noe av hemmeligheten ligger i hennes Og sjelden har vi opplevd en mer perfekt vil bli fornyet ut over de tre årene. Van- Suverene Simone . kombinasjon av autoritet og mykhet. En strykerklang. skelige samarbeidsforhold blir oppgitt På avslutningskonserten i slutten av kombinasjon vi ikke alltid finner så utpreget Dirigenten Simone Young formet satsen som grunn. Det er lett å forstå at dette april stod Beethovens fiolinkonsert med hos hennes mannnlige kolleger. Så vi går med nydelige klangmodulasjoner, i en var et hardt slag for Simone Young, helt Frank Petter Zimmermann som solist på spennende tider i møte. langsstrakt tragisk bue, som mot slutten rent spill fra styrets side var det neppe, programmet. Videre et ungdomsverk av Sjefsdirigentens første konsert fant døde bort som et sukk. etter manges mening. Hun medgir i et Schønberg, så fulgte Brahms’ Akademiske sted den 10.09.1999.Hun kom direkte Høsten 1999 tok Young BFO og publikum avskjedsintervju med Landro i BT den Festouvertyre og til sist Richard Strauss’ fra flyet til sin første sjefsprøve med med på en begivenhetsrik dannelesesre- 27.04.2002 at hun har hatt mange tunge Till Eulenspiegel. orkesteret. Med seg hadde hun Lucy, 18 ise gjennom den store, sentraleuropeiske stunder i Bergen, og sikter til denne Programmet sammenfatter på mange mndr..De kom fra Australia via London tradisjonen. Således stod verker av Men- tiden. måter hennes musikalske interesser: Sen- etter en lang flyreise med døgnet snudd delsohn, Elgar og Bramhs på programmet Men Simone Young fullfører sin tid ut i tral-Europa, Wien og strekket fra Beetho- på hodet. Likevel er Simone opplagt og den 3.12.1999. Anmelderne skriver at den Bergen. Den siste sesongen ble på mange ven til de aller seneste senromantikerne. gjennomfører en fire timers orkester- musikalske oppturen fortsetter, og at Si- måter hennes beste og siden programmet Anmelderen understreker at konserten prøve. På programmet stod Metamorp- mone Young har et imponerende grep om var lagt, behøvde hun ikke ha kontakt ble en sammenfatning av hennes kvali- hosen av Richard Strauss og Beethovens orkesteret og verkene. Ellers bemerkes med visse personer i ledelsen. På direkte teter som dirigent: Entusiasmen var der 4. pianokonsert med Leif Ove Andsnes det at hun ser tradisjonen både innenfra spørsmål om direktør Reitan har klart å kvelden gjennom, likeledes evnen til å som solist. Han blir intervjuet i B.T. før og utenfra med alle klanglige detaljer på frata henne det kunstneriske ansvar, sva- finne den rette balansen mellom de store konserten og sier at det er første gang plass, med dette store drivende suget som rer hun benektende, samtidig bekrefter linjene og den viktige detaljen. Han frem- han jobber sammen med en kvinnelig formen krever. Samtidig analyserer og hun indirekte at han har forsøkt. Hun hever Simone Youngs sans for den store dirigent, men etter hans mening har gjennomlyser hun verket og demonstre- medgir at det har vært mange proble- gestus og for de flotte, dramatiske ef- ikke kjønn noen betydning når det gjel- rer at under patinaen ligger et stykke me- mer om programmeringen, men takket fekter. Han mener det er betegnende i så der direksjon. Det viktigste mener han, get moderne musikk med fire komplekse være sin stahet har hun seiret. Publikum måte at hennes siste verk i Bergen skulle er en sterk personlighet, og han op- satser i klare farger. Alene temapresentasjo- undrer seg over denne konflikten. De bli Strauss’ flamboyante Till Eulenspiegel plever Young som både sterk og åpen. nen i 3. satsen var hele kvelden verdt. skriver forstår ikke hva som foregår. De opplever for fullsatt orkester. Det var en emosjonell Personlig liker han friksjon, og vil ikke Petter Larsen i B.T. 4.12.1999. framføringer i toppklasse av Beethovens og fantastisk konsert som vi publikum at dirigenten bare skal følge etter. Han 4. og Beethovens 5. Under Festspillene i gikk løftet ut fra. Ved teppefall var det er av den oppfatning at Young arbeider Nedtur og opptur. 1999 ble Turangalila-symfonien en storar- som om publikum ikke ville slippe Si- grundig med orkesteret. Intervjuet slut- I mars 2001 skal hun feire sin 40 års fød- tet opplevelse. Bruckners 7. symfoni ble mone Young. ter slik: selsdag i Bergen. I konsertprogrammet gitt glitrende kritikker både i Bergen og B.T.’s anmelder slutter sin kritikk slik: Hun er en personlighet som kan overbevise som er planlagt et år i forveien, er kvel- under gjestespill på Konserthuset i Oslo ”Det ble mange og stående ovasjoner til den dragen med hundre hoder et orkester er, dens konsert gitt tittelen fødselsdagskon- i 2002. sist denne kvelden. Som takk for en flott om at den skal gjøre det hun vil. sert. Hun dirigerer BFO både torsdag og Våren 2002 ble den siste sesongen med konsert. Og for tre år som kunstnerisk le- I ettertid kan en se at disse ordene fredag. Fredag fyller hun 40 år. Før hun BFO. På programmet i februar/mars stod der av BFO. Simone Young har ikke hatt var nesten profetiske. Hun møtte en forlot Bergen, gledet hun seg til å feire sitt Beethoven, Brahms og Bruckner. Hun det lett i denne byen. Og har kanskje hel- drage, men ikke i orkesteret. Etter jubileum sammen med orkesteret. Hun uttaler sin tilfredshet med det kunstne- ler ikke vært lett å samarbeide med. Men konserten tar kritikerne superlativene så frem til en hyggelig fest i Grieghal- riske resultatet. Publikum og kritikerne er blant oss menige publikummere vil hun i bruk. BA, 10.09.1999, omtaler frem- len. Det skulle bli annerledes. Hun fikk enige med henne. bli husket som den dirigenten som igjen førelsen av Metamorphosen slik: telefonisk beskjed om at kontrakten ikke gjorde det morsomt og interessant å gå

52 53 dirigenter dirigenter

på torsdagskonsert, den dirigenten som den 3.1 2000 på nettstedet abc.net.au at med ”keepsimone” – merket. Sympatien den britiske dirigenten Richard Hickox er stod i spissen for BFO under den store hun stiller vilkår for å fornye sin kontrakt er på Simone Young’s side. Musikerko- en erfaren, profesjonell og omgjengelig gjenreisingen etter 90-tallets kunstneriske med OA etter 2003. Disse går både på miteen ved operahuset sendte ut sin støt- mann, men han har store sko å fylle ut. Og tørke. Det er ikke noe dårlig ettermæle” forbedringer i arbeidsforholdene og en teerklæring til sjefsdirigenten. Orkesteret, skoene er høyhælte. utvidelse av orkesteret. sangere og publikum støtter henne. Her er hans beskrivelse av avskjedskon- Brudd med Opera Australia (OA) Ingen benekter at Young har brakt store Det diskuteres blant publikum om en skal serten hennes: I september 2002 oppholdt Simone Young seirer til operaen. Det som også er kjent er la være å fornye sitt abonnement. Enkelte I løpet av den siste uken ved OA dirigerer seg i Los Angeles der hun dirigerte La fan- at hun har hatt sine konflikter underveis. gjør alvor av trusselen. Underskriftslister hun to operaer og en orkesterkonsert. Så ciulla del West av Puccini med Placido Do- I BT, 17.09.02, siterer P.J. Odéen Peter Jen- blir lagt ut og overrakt styret i OA den spiller hun, konsertmesteren og 1.cellisten mingo i rollen som Dick Johnson. Da hun kins, førsteklarinettist og leder for AOBO, 25.10.2002. Shostakovich’s pianotrio i foajeen i opera- forlot Australia i midten av august, hadde som sammenlikner det som har skjedd Det sier mye om situasjonen at Simone huset. Det er en gratiskonsert. Lørdagen hun ikke fått noen indikasjoner på at det med en tragedie av Shakespeare. Han vi- Young må gå ut i pressen for å be publi- blir dagen for hennes siste forestilling. var noe galt. To uker før hun hun skulle ser til Young’s manglende evne til å være kum om fortsatt å støtte operaen ! Det er Hun dirigerer Lulu av Alban Berg. Den tilbake til Australia, fikk hun telefon fra orientert mot praktiske løsninger som en vanskelig tid for Simone Young som for omtales som sesongens sensasjon, og den sin agent at styret i OA ikke ville fornye både hennes største fordel og svakhet. andre gang dette året ikke har fått fornyet er bare en av de mange artistiske triumfer kontrakten hennes neste år. Begrunnelsen Hun ba om det umulige og av og til fikk en kontrakt.. En kunne lett bukke under operaen fikk i hennes periode i OA. var av økonomisk art: Hennes kunstne- hun det. Også han fremhever Young’s i mindre konflikter enn dette.Hva gjør så Ved teppefall gav publikum henne stå- riske visjoner var for kostbare. Vedtaket store visjoner for orkesteret. Simone Young? Hun tar opp saken med ende applaus, de overøste henne med vekker stor oppsikt i australsk kulturliv. Nettstedet Andante siterer Marshall styret ansikt til ansikt, gjør rede for sitt syn, konfetti og blomster.Bannere ble foldet ut Styret avslår å kommentere vedtaket McGuire, tidligere førsteharpist ved ope- og så legger hun saken bak seg uten spor fra balkong med ”Viva Simone” men en overfor pressen. Istedenfor utstedte det rahuset i Sydney, som er mer direkte i sine av bitterhet. I Sydney Morning Herald Po- trompetist som var smuglet inn i pausen, to pressemeldinger, begge i september uttalelser : Simone Young er en dynamisk litics was not my job (30.10.2202) gav hun spilte Triumfmarsjen fra Aida oppe fra en 2002. I den felles erklæringen fra direktør dirigent som arbeider hardt med sin inter- et intervju om saken. Hun understreket at av de øverste losjene. Adrian Colette og sjefsdirigen Young, nasjonale karriere. Det burde ikke kommet hennes rolle var å ha det kunstneriske an- Det spørs om OA har råd til ikke å bruke het det at partene motvillig var kommet som en overraskelse på styret at hun ville svar. Hvis styret mente at hennes visjoner Simone Young. til den konklusjon at de må finne nye ha en kursendring, og at hun ville gjennom- ikke var økonomisk ansvarlige, så var det veier. Videre legges det lokk på saken, føre den. Hun har fått mange nye sangere deres ansvar å vurdere det, og dette måtte Siste ord er ikke sagt. direktøren ber de 300 ansatte i operaen og dirigenter til oss som har utfordret oss, hun ha respektert. Så prioriterer hun Da Simone Young forlot Bergen i april om å ikke seg uttale seg til pressen. Det men det er en skam at dette( kontrakten som musikken, slik hun alltid har gjort. Hun 2002, uttalte hun i et intervju at selv om som gjorde situasjonen direkte pinlig var ikke vil bli fornyet) skjer så sent i hennes er fullt og helt profesjonell. Hadde noen hun hadde villet, kunne hun ikke ha blitt at styret ventet til Simone Young var ute kontraktperiode. kanskje trodd at hun skulle gå fra borde før lenger i byen som fast dirigent. Å binde av Australia med å gjøre vedtaket. Det Blant opera-entusiaster blir det et heftig tiden? Vel, de tok feil. Ikke bare fullfører seg opp 12 uker for året ble for mye. Hun spekuleres om hun er gjort til syndebukk engasjement for å beholde Simone Young. hun resten av 2002, men det tredje og siste fortalte om sitt strenge program: konser- for OA’s interne og finansielle vansker. Det dannes en ad-hoc støttegruppe året blir hennes mest suksessfulle til nå. ter i Japan og Tyskland og operajobber Simone Young’s krav om å utvide orke- ”keep simone” med egen side på nettet: over hele verden. Hun er fullbooket for steret var offentlig kjent før hun tiltrådte. www.keepsimone.com Avskjeden 2003 og 2004 og godt oppfyllt med en- For eksempel uttaler hun i et intervju Her legges sakens sørgelige detaljer frem, Leo Scofields artikkel Simone’s last hur- gasjement i 2005. med Maxime McKew den 3.1 2000 på net- selveste Placido Domingo er avbildet rah avsluttes slik: Young’s etterfølger, Die Welt meldte 15.5 2003 at hun i 2005

54 55 dirigenter dirigenter

Kvinder dirigerer

Af Eva Maria Jensen. ville bli Generalmusikdirektør Ingo Metzmachers etterfølger på statsoperaen i Hamburg. Hun vil også bli kunstnerisk leder. Avisen skriver at Simone Young var ønskekandidat for Hamburg-filharmonikerne. Det er kjent at Metzmacher har klaget over økonomiske begrensninger i Ham- burg. Men Hamburg har årlige statlige bevilgninger på 55 mill. euro ($101) sammenliknet med Opera Australias $ 18 millioner hvert år (sic) !. Youngs etterfølger ved OA, Richard Hickox, har bedt henne tilbake som gjestedirigent, men hun har avslått. Simone Young har nådd langt og det i ung alder, men prisen hun må betale, er å se sine kjære for sjelden. Er det prisen hun må betale for å spise kirsebær med de store? I følge BT (27.04.2002) svarer hun slik på spørsmålet:

Nei, det er prisen du må betale når musikk er din store lidenskap og besettelse. Jeg elsker musikken og kan ikke tenke meg et liv uten den!

Claire Gibault

56 57 dirigenter Claire Gibault

Kvinder dirigerer Kvindelige dirigenter i dag

Af Inge Bruland.

Af Eva Maria Jensen En begivenhed for de danske koncert- gængere har de koncerter med Sjæl- Den franske dirigent Laurence Equil- lands Symfoniorkester været, som er bey har stor succes med sit vokal- blevet dirigeret af kvinder. Den ene diri- ensemble Accentus. Ensemblet, der gent hedder Claire Gibault og er fransk. består af 32 sangere og specialiserer Hun ledede en koncert med fransk mu- sig i ny a cappella musik, blev stiftet sik: Ravels Pavane pour une infante dé- af Equilbey i 1991 og har siden høstet funte og Le tombeau de Couperin samt flere internationale priser, bla. a. Prix Faurés Requiem. Koncerten blev spillet de l’Académie du Disque Lyrique (for i Haslev den 11. marts og i Tivolis kon- indspilning af værker af Poulenc), certsal den 12 marts. Gibault har stude- ”Om 50 Aar er der sikkert Diapason d’Or (for indspilning af ret i Paris, hun har været assistent for - Requiem af Dusapin), Gramophone’s John Eliot Gardiner i hans tid som chef mange Kvinder her i Lan Editor Choice og den gyldne Orfé- for operaen i Lyon og kom således til at pris (begge for indspilning af Figure dirigere mange operaer. I 1995 blev hun Humaine af Poulenc), foruden Grand den første kvinde, der dirigerede på La det, der dirigerer, og saa vil Prix fra den franske Radio Clas- Scala i Milano. I 2000 blev hun leder sique. Ensemblet blev også udnævnt af vokalensemblet Musica per Roma. man ikke synes, det er saa til ”Årets ensemble” i 2002, deltog i I Orkesternyt nr. 60, december 2003, opførelsen af Stockhausens Welt-Par- citeres Sjællands Symfoniorkesters mærkeligt” lament i Paris i 2001, og har i 2003 fået chefdirigent for følgende: ”Hun er en den prestigefyldte Presse Musicale yderst kompetent og erfaren fransk ele- Internationale pris, som blev over- gantier. Fine, små, præcise slag, stram rakt ved koncerten holdt i Operaen i musikalsk form, fuldendte fraser. Hun Rouen i oktober 2003. overbeviste mig straks om, at hun ville Grethe Kolbe, 1945 være et godt bud til et vokalværk”. Operaen i byen Wroclaw begyndte for nyligt cyklusen Wagners Nibelungens En anden kvinde på podiet er den Ring med Rhinguldet. Det ville i sig svenske Cecilia Rydinger Alin, som di- selv ikke være særlig interessant, hvis rigerer Offenbachs Hoffmans Eventyr i ikke det var den kvindelige leder af et samarbejde mellem den Jyske Opera operahuset i byen, dirigenten Ewa Mi- og Sjællands Symfoniorkester med chnik, der var initiativtager til denne opførelser i Vordingborg, Slagelse, Hil- begivenhed. Opførelsen høstede me- lerød og Albertslund. Alin vandt for 12 gen ros i den polske presse, som også år siden Kungliga Teaters dirigentkon- understregede Ewa Michniks meget kurrence i Stockholm og har siden op- effektfulde direktion. De næste dele af trådt rundt om i Skandinavien. Hun er Ringen forventes i de efterfølgende år. lærer ved Musikhögskolan i Stockholm.

58 59 dirigenter

Kvindelige dirigenter i dag

Af Inge Bruland endelig at skaffe musikskabende kvinder Præsentation af: den samme anerkendelse, som forlængst Europäischer Dirigentinnen Reader er blevet en selvfølge for ”Maestroernes Schriftenreihe Frau und Musik, kreds”. Internationaler Arbeitskreis e.V., Band 4 Det er værd at erindre sig den dan- Furore Verlag 2002 ske Grethe Kolbes udsagn fra 1945: Om 50 Aar er der sikkert mange Kvin- Publikationen består af 189 sider med der her i Landet, der dirigerer, og saa vil en-, to- eller tresiders portrætter af nule- man ikke synes, det er saa mærkeligt. vende kvindelige orkesterdirigenter, 96 For det første, fordi der ligger en vis ironi ialt. De kommer overvejende fra Europa, i det forhold, at vi faktisk efter disse 50 år men også Australien, Brasilien, Japan, og lidt til ikke er kommet længere, end USA og Canada er repræsenteret. Der er at højst 5% af verdens orkesterdirigenter ingen danske kvinder med – det vender er kvinder, og for det andet, fordi Grethe jeg tilbage til i slutningen af omtalen. Kolbe netop sætter fingeren på det ømme Dirigenterne fordeler sig på 21 lande punkt ved at påpege, at målet er, at det som følger: ikke skal føles som noget mærkeligt eller specielt at se en kvinde stå i spidsen for Australien 2, Belgien 1, Brasilien 2, Fin- et symfoniorkester. Som den nordrhein- land 1, Frankrig 5, Grækenland 5, Eng- westfalske kulturminister skriver, så an- land 8, Italien 10, Japan 2, Jugoslavien 1, ses de kvindelige dirigenter for at være Norge 1, Polen 2, Rumænien 2, Schweiz 5, ”eksotiske”, og formålet med readeren Slovenien 1, Spanien 2, Tyskland 28, USA er at vise, at de kvindelige dirigenter ek- og Canada 16, Venezuela 1, Østrig 1. sisterer, at de har en seriøs baggrund, og at symfoniorkestrene rundt om i verden Det er en bemærkelsesværdig publika- efter at have fået tilsendt readeren ikke tion, der her er kommet fra Tyskland. har nogen undskyldning for ikke også Bemærkelsesværdig, også fordi initiati- at afprøve kvinder som ledere af deres vet til den er kommet fra oven, nærmere koncerter. Argumentet ”vi ville gerne, bestemt det nordrhein-westfalske kul- men der findes jo ikke nogen” gælder nu turministerium og forbundsministeriet ikke længere.De relativt kendte kvinde- for familie, seniorer, kvinder og ungdom. lige dirigenter, der findes, betragtes sta- Ifølge kulturministerens forord har de to dig som undtagelsestilfælde. Readeren instanser opfordret og givet støtte til nævner i den forbindelse Simone Young Frau und Musik-arkivet i Frankfurt med (se Berit Sandals artikel om hende her i henblik på tilvejebringelsen af readeren. årsskriftet!), Marian Alsop, Julia Jones og I det hele taget har delstaten Nordrhein- Eve Queler. Det er vigtigt, at kvindelige Westfalen det som et satsningsområde dirigenter kommer frem i rampelyset, Den banebrydende publikation 60 Europäischer Dirigentinnen Reader 61 fra Furore Verlag 2002. dirigenter dirigenter

så deres kunstneriske profil kan stu- oplysninger om 1 fødested og –år, 2 ud- den ældre generation og to yngre frem- og på Royal Academy of Music i Lon- deres og diskuteres og først og frem- dannelse, 3 priser og udmærkelser, 4 stormende. don 1982-83. Siden har hun deltaget i mest opleves. professionel virksomhed, 5 repertoire- Selv om de alle fire er i fuld aktivitet, adskillige master classes og dirigentse- Men kvinderne er på vej, også på dette tyngdepunkter, 6 diskografi og 7 citater så havde det været fint, hvis vi kom til minarer, bl.a. i Tanglewood USA med område. 21 af de 96 dirigenter i readeren fra presseomtaler. at høre endnu mere til dem, så at de i Bernstein og Ozawa i 1986. er født i 1970’erne, mens kun 3 er født i Når det gælder punkt 3 priser og ud- højere grad kunne træde i karakter i Hun debuterede med Tivolis symfo- 1930’erne, og i Nordrhein-Westfalen er mærkelser, og retter vi blikket mod den offentligheden og måske gøre det mere niorkester i 1984 og har siden lavet 25% af de dirigentstuderende kvinder. hjemlige Malko-dirigentkonkurrence selvfølgeligt for andre højt musikalsk be- koncerter med symfoniorkestre bl.a. i I forbindelse med den særlige satsning (som i parentes bemærket skulle have gavede kvinder med lyst og muligheder Århus, Aalborg, Göteborg og Malmö. på kvinder og musik, der finder sted i fundet sted i maj 2004 efter den seneste at følge i deres fodspor. Under alle om- Hun har været tilknyttet operaerne i Nordrhein-Westfalen, finder vi også det konkurrence i 2001, men som er blevet stændigheder bør de finde deres plads i såvel Göteborg som Malmö samt opera- orkesterakademi, der er knyttet til ”die udsat et år på grund af kronprinsebryl- readeren. De fire er: akademiet i København. Bergischen Symphoniker” i Solingen/ luppet (!)), så finder vi to dirigenter, Siden 1980 har Inge Fabricius været ak- Remscheid, ledet af dirigenten Romely der har været placeret: den schweiziske Esther Bobrova, f. 1939 i Moskva, er ud- tiv i amatørmusiksammenhæng, især Pfund, der har titel af Generalmusikdi- Sylvia Caduff fik i 1965 (Malkokonkur- dannet i såvel Moskva som København. som dirigent for Lyngby-Taarbæk Har- rektorin. I akademiet tilbydes en et-årig rencens første år) en 2. pris og italienske På musikkonservatoriet i København moniorkester og for Salonorkestret. uddannelse knyttet til orkestret, og for Nicoletta Conti i 1986 en 3. pris. var hun den første kvinde, der fik af- Inge Fabricius har modtaget følgende sæsonen 2003-2004 har der været udskre- Antallet af dirigenter fra de forskellige gangseksamen fra orkesterdirigent- priser: vet konkurrencer for unge musikere. En lande er nok ikke repræsentativt. Fx. klassen. Hun videreuddannede sig på Henry Wood Conducting Scho- trompet-, en horn- og en dirigentplads er der ingen dirigenter fra Sverige og Sibeliusakademiet hos Panula og Skt. larship (1982) har her været øremærket for kvinder. Danmark, mens næsten en trediedel 28 Petersborgkonservatoriet hos Musin. Erling Høys Mindepris (1984) (Når man tænker på den generelle dan- er fra ’værtslandet’ Tyskland. Men i og Ud over koncertvirksomhed i Danmark, Liselotte Selbigers Ærespris (2000) ske berøringsangst over for kvotering, med, at portrætterne er blevet lagt ud Finland, Skt. Petersborg og Letland har bliver man imponeret over denne lokale på internettet (www.dirigentinnen.de), hun undervist i kor- og ensembleledelse Nenia Zenana, f. 1966 på Sjælland, er vilje til at hjælpe ligestillingen på vej.) skulle der være en chance for også at få på højere musiklæreanstalter i Dan- uddannet på musikkonservatoriet i Udgiverne af readeren, Renate Brosch, Danmark repræsenteret. Og hvordan er mark. Hun har været korsyngemester København i klaver, kordirektion og Renate Matthei og Dietburg Spohr, har situationen på området egentlig i Dan- ved Malmö Stadsteater, og er siden 1998 hørelære. Hun dirigerer Dusika (Kø- opstillet nogle betingelse for at kunne mark i dag? ansat ved operaakademiet i København. benhavns Amts Ungdomssymfoniorke- optage dirigenterne: Ingen rene kordiri- Dansk Kapelmesterforening har både Hun stiftede og ledede det første opera- ster), Elverhøj Koret (der bl.a. har med- genter, ingen kirkemusikere, ingen rene rytmiske og klassiske medlemmer, og teater for børn og unge i Danmark, Bør- virket ved friluftsspillene i Dyrehaven) brass-band-dirigenter, ingen amatørdiri- derfor kan det være lidt vanskeligt at nemusikteatret (1985-93) og Akademisk Orkester og Kor. Hun genter har kunnet komme i betragtning, regne procenter ud på orkesterområdet. Esther Bobrova arbejder også med har stået i spidsen for kor og orkester i og medtaget er kun dirigenter med doku- Men hvis vi tæller alle med er syv af amatørmusik og leder Nordsjællands Cirkusbygningen i København (Cyrano, menteret erfaring fra symfoni- eller ope- de 148 medlemmer kvinder, altså godt SymfoniOrkester. Klokkeren fra Notre Dame), og hendes raorkestre. Redaktionen har skrevet til 4%. Det ligner meget de internationale engagementer er såvel rettet mod den ”alle europæiske orkestre og operaer/ forhold iøvrigt. Af de syv kvindelige Inge Fabricius, f. 1952 i København, er rytmiske som den klassiske musik. musikteatre” og har udvalgt de 96 fra medlemmer er der fire, der er egentlige uddannet oboist og gennemførte sine di- Hun har sit eget Nenia-Band, og hun spil- ialt ca. 200 navne. Hvert portræt rummer orkesterdirigenter, to mere etablerede af rigentstudier hos Poul Jørgensen 1980-91 ler duo med Mads Vinding. Herudover

62 63 dirigenter komponister

Joanna Bruzdowich (polsk komponist)

Af Eva Maria Jensen

Malmö, Litauen og Estland. Hun har været tilknyttet Det Kgl. Teater i Kø- benhavn siden 1998. Kaisa Roose arbejder også med amatør- musik og har dirigeret Nordsjællands SymfoniOrkester, Euphrosyne og Kø- benhavns Ungdoms SymfoniOrkester. I 1998 fik hun som den første Grethe Kolbes Mindepris.

To af de fire danske dirigenter er født i udlandet, Esther Bobrova i Rusland og Kaisa Roose i Estland. Ved siden af denne import har Danmark også eksporteret en kvindelig dirigent, nemlig til USA:

Dorrit Matson er cand. phil. fra Køben- havns Universitet i musikvidenskab og efter dirigentstudier i København og Miami har hun slået sig ned i New York, underviser hun i klaver og hørelære hvor hun leder The New York Scandia på Musikvidenskabeligt Institut i Symphony, der har specialiseret sig i op- København og lejlighedsvis på musik- førelse af skandinavisk musik. Orkestret konservatoriet sammesteds. giver koncerter i bl.a. Trinity Church på I 1999 fik hun kapelmesterforenin- Broadway, repræsenterer Norden i for- gens uddannelseslegat for sit indly- skellige officielle sammenhænge og har sende talent. udgivet flere cd’er med nordisk musik.

Kaisa Roose, f. 1969 i Tallin, er uddan- Information om readeren kan findes på net ved konservatorierne i Tallin og www.dirigentinnen.de, og oplysnin- København. Hun havde sin dirigent- ger om de fem nævnte danske kvinde- debut i 1998 med Odense Symfonior- lige dirigenter kan ligeledes findes på kester. Efterfølgende har hun dirigeret internettet. Selve readeren kan ses på symfoni- og operaorkestre i Danmark, Kvinder i Musiks Arkiv..

64 65 komponister komponister

Joanna Bruzdowicz (polsk komponist)

Af Eva Maria Jensen var de 3 lande, som fik de første forfat- ninger), men hvor man hvert år inviterer Joanna Bruzdowicz blev født i 1943 i Po- musikere fra et bestemt europæisk land. I len. Siden slutningen af 1960-erne har hun 2002 var gæstelandet Italien, i 2003 Spa- boet skiftevis i Belgien og Frankrig. Hun nien, i 2004 bliver det Grækenland. Festi- studerede komposition ved konservato- valen byder på 14 koncerter, to hver dag riet i Warszawa hos Kazimierz Sikorski (sent om eftermiddagen og om aftenen), og senere i Paris hos Nadia Boulanger, som finder sted dels i byens Museum for Pierre Schaeffer og Olivier Messiaen. Hun Moderne Kunst (hovedsageligt med vær- er også uddannet pianist og har givet kon- ker af surrealistiske malere) og under certer i Polen, Belgien, Østrig og Tjekkiet. åben himmel. Bruzdowicz understre- Endvidere fuldførte hun musikvidenska- gede, at man inviterer musikere af højeste belige studier ved Sorbonne Universitet. I karat, og at man også byder på master 1969 var hun medstifter af Groupe Interna- classes for de studerende. Repertoiret tional de Musique Electroacoustique de Paris. strækker sig fra barokken til moderne Bruzdowicz har desuden virket som både musik, og der finder også jazzkoncerter musikkritiker og skribent, og hun har ar- sted. Ved finalekoncerten i 2003 uropførte bejdet ved fransk, belgisk og tysk radio og man værket Sans tricher, à tout coup, c’est fjernsyn. Hun blev gift med en belgisk for- la loi! af den franske komponist Adrienne fatter Horst-Jürgen Tittel, og sammen har Clostre (bestilt af festivalkommitéen), for de skrevet adskillige filmmanuskripter. recitation, saxofon, 2 klaverer og cello. Bruzdowicz underviste ved mange kurser for komponiststuderende, hovedsageligt Listen over Bruzdowicz’ kompositioner (Bogaert er en belgisk maler, født 1918, i Frankrig og i USA. Hun er leder for det er lang. Hun har blandt andet skrevet or- der lod sig inspirere af Bruzdowicz’ belgiske Chopin- og Szymanowski-selskab, kesterværker (symfonier, klaverkoncert, elektroniske musik til at male det bil- medlem af bestyrelsen for International 2 violinkoncerter, koncert for cello og for lede, der pryder pladeomslaget). Federation of Chopin Societies. For 3 år siden kontrabas), mange kammermusikalske flyttede hun med familien til byen Céret i værker, soloværker for klaver, cello, or- den franske del af Katalonien, kun 15 km gel og violin, samt vokalværker (blandt fra den spanske grænse, hvor hun nu leder andet en kantate Urbi et Orbi fra 1985). en international musikfestival, der finder Opmærksomheden bør først og frem- sted i den første uge af august. mest rettes mod hendes mange elektro- I et interview bragt i det polske mu- niske værker, som hun skrev i 70-erne, sikblad Ruch Muzyczny fortalte Joanna blandt andet elektronisk trilogi Homo Fa- Bruzdowicz (der nu kalder sig Bruzdo- ber fra 1970-75: (1. Le Souffle med tekst af wicz-Tittel) om denne festival, som kon- A. Solzjenitsyn, 2. La Solitude med tekst af centrerer sig om musik fra 3 lande: Frank- Ch.Baudelaire og 3. La Sérénité med tekst rig, USA og Polen (kriteriet var, og at det af P. Valéry), Dum spiro spero for fløjte

66 67 komponister komponister

Onuté Narbutaité (litauisk komponist) og hendes musik

Af Eva Maria Jensen og bånd fra 1981, Bartokalia fra 1979 og afspejler komponistens tre livsfaser. en elektronisk suite for børn Neue Kin- Komponisten har udtalt, at det er vigtigt derszenen fra 1980. En anden vigtig del for hende både at bevare de nationale af hendes produktion er de sceniske traditioner og at bruge et moderne, inter- værker: musikdramaer In der Strafkolonie nationalt forståeligt tonesprog. (libretto efter Kafka), opført i Tours i 1972, Om sine nyeste kompositioner har hun og Les Troyennes fra 1972 (libretto efter udtalt (i den allerede nævnte samtale Euripides) opført i Paris i 1973, operaen med Ruch Muzyczny i 2002), at hun er Paradisets porte, 1984 (libretto efter Andr- ved at lægge sidste hånd på sin nyeste zejewski), opført i Warszawa i 1976, ope- opera, samtidig med at hun komponerer En del af teksterne er på ra-musicalen Tides and Waves (libretto af et værk for strygekvartet med saxofon komponisten), fra 1991, opført i Barcelona og en fløjtekoncert. Klimaet i Sydfran- i 1992, balletten Le petit prince fra 1972, op- krig gavner hende og hun føler, at hun litauisk. Narbutaité siger ført i Bryssel i 1976. I de sceniske værker dér får en del fra hånden. tager Bruzdowicz gerne samfundsmæs- selv, at hendes mål var at sige emner op: In der Strafkolonie er hen- Kilder: des protest mod de totalitære regimer, 1. Maria Wilczek-Krupa, artikel ”Bruzdo Les Troyennes tager de feministiske em- wicz” i: Elzbieta Dziebowska (red.), finde ligevægt mellem de ner op, Paradisets porte beskæftiger sig Encyklopedia Muzyczna PWM, czesc med religiøs fanatisme, Tides and Waves biograficzna, supplement, ab, Krakow (PWM), 1998, s. 81 kraftfulde og de tilbage- med narkoproblemer. Bruzdowicz’ musik karakteriseres af 2. Horst-Jürgen Tittel, tekst på pladen: stærk dramatik, som også præger de rent Bruzdowicz-Bogaert, Pavane-Records, holdte udtryk, mellem råb instrumentale værker. Hun skriver først ADW 7064: uden årstal og fremmest for et fransk og belgisk pub- Joanna Bruzdowicz: og stilhed, mellem sponta- likum, men ikke desto mindre finder man Homo Faber, trilogie élèctronique, af og til citater fra polsk folke- eller kunst- Réalisation: Studio IPEM, Gand (Ghent) musik (f.eks. danner en gammel polsk Dum spiro spero, scénatio musical pour flûte nitet og konstruktion. kirkesang udgangspunkt for hendes et bande magnétique: Marc Grauwels, flûte, orgelværk Mater Polonica fra 1973). Cel- Réalisation et enregistrement: Studio lokoncerten Cry of the Phoenix fra 1994 er IPEM, Gand (Ghent) helliget mindet om Warszawa-opstanden (Bogaert er en belgisk maler, født 1918, der lod sig inspirere af Bruzdowicz’ elek i 1944, værket for cello og klaver, Song of troniske musik til at male det billede, der Hope and Love, fra 1997, mindet om de pol- pryder pladeomslaget). ske jøders tragedie. Strygekvartetten nr. 1, La Vita fra 1983 (uropført ved festivalen 3. Interview med Joanna Bruzdowicz-Tittel Warszawas Efterår i 1984) er en hyldest om den nye musikfestival i Pyrenæerne i: til Karol Szymanowski, hvor de tre satser Ruch Muzyczny, nr. 26, 2002, samt nr. 19, 2003

68 71 komponister komponister

Onuté Narbutaité (litauisk komponist) og hendes musik

Af Eva Maria Jensen egen person, men om at skjule sig på en ø af åndelig frihed. Karakteristisk for litau- Onuté Narbutaité, født i 1956 i Vilnius, isk moderne musik er dens nærhed til har studeret komposition ved konser- ritualet. Den ældre generations hoved- vatoriet i sin hjemby hos Bronius Kuta- komponist Bronius Kutavicius skaber vicius. Hun har i ganske få år undervist musik, der nærmer sig det førkristne i musikteori på konservatoriet, men har folkeritual. Hos Narbutaité er ritualet siden 1982 arbejdet som fuldtidskompo- tæt forbundet med landets kristne hi- nist. Hun har vundet adskillige litauiske storie. Narbutaité er, som så mange an- komponistpriser. I hendes værkforteg- dre komponister fra hendes generation, nelse findes både symfoniske, kammer- stilpluralist. Nogle kalder hendes mu- musikalske og vokalinstrumentale vær- sik for ”moderne erindringsmusik”. Tit ker. Ud over i Litauen er hendes værker griber hun tilbage til de gamle mestre: blevet opført ved andre landes festivaler: værket som Winterserenade for fløjte, Musikhøst i Odense, Holstein Musik violin og bratsch (1997) bygger på mo- Festival, Helsinki Festival, alle 1992, tiver fra Schuberts Winterreise, Mozart- A-Devantgarde i München, 1993, War- sommer 1991 for fløjte, violin, bratsch szawas Efterår, 1994 og 1997, De Suite og cembalo, til motiver fra Eine kleine Muziekweek i Amsterdam, 1995, Frau Nachtmusik, Hoquetus for bratsch, musica (nova), Köln, 1998, Europäisches cello og kontrabas (1993) viser tilbage Musikfest Münsterland, Nordkirchen i til middelalderlig musik, Autumn 1999. Hun har desuden været inviteret Ritornello. Hommage a Fryderyk for som huskomponist af Kaustinen kam- violin, bratsch, cello og klaver, er gen- merensemble i Finland i 1998. nemsyret af stile brillante. Men der er Narbutaité regnes for sin genera- ikke tale om efterligning, snarere om en tions betydeligste komponist i Litauen. slags spadseretur med gode venner (de De, der kender mere til moderne litauisk gamle komponister og deres musik). På musik understreger alle, at der i dette samme måde, som den fortidige musik land ikke findes nogen generationskløft kan være Narbutaités inspirationskilde, mellem ældre og yngre komponister. kan også malerkunst, poesi, eller land- Narbutaité selv forklarer det på føl- skaber bruges. Karakteristisk er den no- gende måde: Landets specifikke politiske stalgi, der gennemsyrer alle værker, en situation gjorde, at der snarere var tale slags stille bøn, der hviskes med tillid og om et generationsfællesskab end om en med håb om en bedre fremtid. Det kan generationskløft. Man var en del af det opleves som et paradoks, at det netop er store sovjetimperium og samtidig ville denne intime, ’private’, meget stille mu- man være litauer. Da gjaldt det om ikke sik, der er blevet så hørbar overalt – den Foto frit tilgængeligt på internettet, efterbearbejdet af Lisbeth Damgaard. at drage opmærksomheden hen mod sin fascinerer og tryllebinder alle.

70 71 komponister komponister

Jeg har mødt komponisten i efteråret nogle eksempler fra dette værk ved mit netmelodi efterfulgt af blæserfanfare) 2000 ved en musikfestival i Krakow, foredrag om de kvindelige komponisters efterfulgt af en sats til tekst af Milosz (i hvor hun var æresgæst, og forsøgte flere værker op til året 2000, et foredrag holdt litauisk oversættelse) sunget skiftevis af gange, og ganske forgæves, at komme ved Center for Kunst og Kristendom solosopran og herrekor. til at tale med hende. Onuté, en meget (kursets titel: Musik ved århundrede- w Den anden del, Efteråret, benyt- spinkel, bleg, nærmest æterisk kvinde, skiftet) i 2001. ter forskellige tekster: de latinske fra viste sig også at være Centones meae urbi, et oratorium for baroktiden (foredraget af kor a cappella) umådelig sky. Des- sopran, bas, kor og orkester, er et værk og adskilt af en vemodig solofløjteme- uden var hun hele på 72 min, der består af 8 dele. Titlen er lodi. Senere møder vi en tekst af Adam tiden bevogtet af sin latin og betyder: Min bys spor. Komponi- Mickiewicz, sunget på polsk af en basso- moder og af flere sten siger selv, at værket er et patchwork list med kammermusikalsk akkompag- litauiske musikvi- for hendes by, Vilnius, dannet af møn- nement. En ny omgang latinske tekster denskabskvinder, der stre, som kan aflæses af Vilnius’ gamle introduceres med et barokagtigt forspil. ikke mente hun var i mure og som kan høres i teksternes Den efterfølgende latinske epitaf synges stand til at tale med vidnesbyrd. De stammer fra den latinske af damekor, og repræsenterer nærmest fremmede. Jeg nåede digter fra barokken, Mathias Casimirus minimalistisk musik (måske med lån dog at udveksle et Sarbievius, fra den romantiske polske fra de monotone litauiske folkesange), par sætninger med digter Adam Mickiewicz, samt fra den mens solofløjtens melodi fører over hende – på polsk, et polske eksilforfatter og nobelpristager til den fjerde epitaf, hvor sopranerne sprog, som mange Czeslaw Milosz, der alle boede de en synger over herrekorets mumlende litauere har lært sig del af deres liv i Vilnius. Dertil kommer ostinato. Satsens stemning præges af ve- af historiske (Polen Jeremias’ Klagesange fremført på jiddisch, mod, og de følelser, der vækkes til live i og Litauen hørte en hyldest til byens store jødiske befolk- forbindelse med Allehelgen. sammen siden 1386) ning, der nu er borte. En del af teksterne w Tredje del, Vinter, er en korsats og oprørske (man lærte sig polsk, men er på litauisk. Narbutaité siger selv, at til tekst af en nutidig litauisk digter, ikke russisk, da det var okkupanter- hendes mål var at finde ligevægt mellem Eugenijus Alisanka. Den indledes og nes sprog) grunde. Jeg har også haft de kraftfulde og de tilbageholdte udtryk, akkompagneres af en moderne orke- lejlighed til at opleve uropførelsen af mellem råb og stilhed, mellem spontani- stersats og er højt dramatisk i sit udtryk. det værk, som Krakow festivalen be- tet og konstruktion. Det er denne sats, den mest strenge og stilte hos komponisten. Den bundne gotiske (og meget kolde) Skt. Katarina w Værket indrammes af indledning moderne, som man fristes til at se som opgave var et værk, der var inspireret kirke i Krakow oplevede jeg således en og afslutning, som begge introducerer afbildning af Litauens ’sovjet-tid’. Især af udenomsmusikalske kilder, i Narbu- musik af sjælden skønhed, musik fra ’en en digters stemme, det kommenterende dens afslutning bringer stemning af en- taités tilfælde blev det et digt af Tomas anden verden’, der ikke lignede noget som subjekt. Præ- og postludium indrammer somhed og forladthed frem. Vendlovy Ved et barns fødsel, Rilkes digt helst andet. Næste dag fik jeg købt en cd midtersatser, som knytter sig til de for- w Den fjerde sats, Forår, koncentre- Gethsemane have samt tilsvarende evan- med Narbutaités musik. Den viste sig at in- skellige årstider. rer sig om teksterne fra baroktiden, en gelietekster. Hun skrev et værk kaldet deholde et stort oratorium, Centones meae w Den første, indledende del, Digte- blomstringstid for Vilnius. Satsen består Melodi i en olivenlund for trompet og urbi, komponeret i 1997 (pladenummer: rens tilbagekomst, byder på et instrumen- af tre dele, hvoraf den første, annonce- 2 strygekvartetter. I den kæmpestore VSCD-063). Jeg har efterfølgende brugt talt forspil (en nostalgisk, vemodig klari- ringen af en kongelig velkomst (for kor

72 73 komponister komponister

og orkester), bringer stemning af et fol- På denne baggrund deklamerer bas- Narbutaités værker blev i 2003 præsen- Onuté Narbutaité har, som man kan se keligt, før-kristent ritual frem (paukerne, stemmen den polske tekst af Milosz, teret ved den Internationale Bogmessei af det ovennævnte, ’et navn’, og er højt messingblæserfanfarer), som den efter- garneret af både herrekor, unisont, og Frankfurt am Main, blandt andet ved værdsat både i sit hjemland og i udlan- følgende korsats bekræfter. Næste afsnit damekor, flerstemmigt. Man kommer et fremstød for det finske pladeselskab, det. Ingen af de af mig studerede tekster hedder Forår i Lukiskes, som synges af uvilkårligt til at tænke på flere forskel- Finlandia Records, der præsenterede tre om hendes musik tager stilling til den solister (sopran og bas) akkompagneret lige religiøse ceremonier, der foregår cd’er med værker af Narbutaité: kendsgerning, at hun er en kvinde. Og af kor. Denne sats danner oratoriets på én og samme tid. Alt afsluttes med det til trods for, at nogle af de kvaliteter, højdepunkt, hvor først de menneskelige de rullende tremoli i paukerne, som en 1. June Music – Finlandia Records 0927- der kendetegner hendes musik, utvivl- stemmer, så orkestret synes at efterligne sidste afsked med denne del af byens 434437-2, med følgende værker: somt kunne betegnes som ’kvindelige’ fuglesang. Til sidst vender vi tilbage til historie. (følsomhed, det at tale med tilbageholdt Interludium for fløjte, cello og orgel (1983), ritualet, her tydeligt af kristen, middel- w Afslutningen, Digterens afsked, stemme, at hviske, at forfølge ’de bløde June Music 1981 for violin og cello (1981), alderlig proveniens, med en tekst kaldet med endnu en tekst af Czeslaw Milosz værdier’). Komponisten selv har heller Cimber for 2 klaverer (1988) Procession, sunget (eller rettere: reciteret) på polsk, byder på responsorisk reci- ikke udtalt sig om det at være en kvinde Monogramme for 3 både på latin og litauisk. terende kor (mande- og kvindestem- blandt de mange mandlige kolleger. slagtøjsensembler (1992) w Den næste del, Sommer, fører os mer skiftevis) med en sopransolist, der Hun har dog ytret sig mange gange om ind i det 20-århundredes mareridt. Det er blander sig (på litauisk). Efterhånden sin måde at komponere på, og hvad der 2. Autumn Ritornello – Finlandia Records her vi møder de flersprogede tekster: jid- træder orkestret til, ganske diskret, og var - og er – hendes mål. 0927-42996-2, med følgende værker: disch (Mosche Kulbanas’ digt fra 1926), stemmerne forstummer. Tilbage bliver Her følger en håndfuld citater: hebraisk (Jeremias’ klagesange), litauisk de blide strygerklange og udstrakte Winterserenade for fløjte, Udgangspunktet for alle mine komposi- (uddrag fra avisartikler) og polsk af liggetoner, som orkestret deler med violin og bratsch (1997) tioner er vemod. Det vemod man føler ved Czeslaw Milosz. Hans tekst handler om koret. Til sidst træder klokkerne til, The Eight Strings for violin og bratsch (1986) gamle, knitrende fotografier, vemod, der ses et gammelt antikvariat i Vilnius, hvor der tydeligt agerer de kirkeklokker, Mozartsommer 1991 for fløjte, i lyset, som stille fylder byens gader. Vemod, man har kunnet købe gamle bøger på som en af Milosz’ tekster talte om: violin, bratsch og cembalo fordi hånden, der holder om pennen, fra tid jiddisch, hebraisk, polsk, russisk, med ”Der høres klokker: hos Skt. Johannes, Autumn Ritornello. Hommage a Fryderyk til anden føles så tung og stiv, vemod, fordi de mange forskellige slags skrift. I den Skt. Kazimierz, hos Bernardinerne, i for violin, bratsch, cello og klaver tiden har været hård mod os alle. lange orkestrale indledning lagres de Domkirken, hos Dominikanerne, hos Hoquetus for bratsch, forskellige musikalske tanker lag på lag Skt. Georg, Skt. Nikolaj og Skt. Jakob. cello og kontrabas (1993) Og et andet sted siger hun: og hulter til bulter. Teksten på jiddisch Mange klokker”. Der er så megen meningsløshed rundt- w deklameres af koret på én og samme Oratoriet er en erindringsrejse 3. Gate of Oblivion – Finlandia Records omkring, så megen forfladigelse, ’underhold- tone, mens den hebraiske tekst synges gennem en by, Vilnius, der ikke længere 0927-43073-2 med følgende værker: ning’, så meget brutalitet, at man af og til af solister. Teksterne akkompagneres er til at finde. Men det er også en hyl- kan føle sig helt magtesløs. Hvordan kan man diskret af instrumenterne (blandt andet dest til en by, der har overlevet, og som Open the Gate of Oblivion, overdøve denne støj? Og dog er man nødt til med smukke fløjte-soli). Indimellem går ind i en ny tid bærende på sin histo- 2. strygekvartet (1980) at tro på noget, tro på en løsning. Kunsten, hører man slagtøj, som illuderer lyden rie: sødmefyldt og sørgelig på en gang. Drawings for String Quartet and Returning musikken – det er den ø, hvor man kan lytte af mange mennesker, der går forbi. An- Værket blev uropført i Skt. Katarina Winter, 3. strygekvartet (1991) til sit eget indre, hvor man kan lytte til an- detsteds høres en dyb cello-melodi, der Kirke i Vilnius den 9. august 1997, og Opus Lugubre for strygere (1991) dre menneskers inderste. For mig er musik ledsager stemmerne af bedende mænd, var et bestillingsværk til en barokmu- Sinfonia con trianglo for strygere og ken lig med bøn, det er den, som binder mig hørt på lang afstand. sikfestival i byen. triangel (1996) til livet.

74 75 komponister komponister

Skriver kvinder virkelig opera?

Af Lilo Sørensen

Om det særegne, nationale tone i sin musik udtaler hun sig på følgende måde: Det, som binder mig til mit lands musik er de samme bånd, der binder mig til det Kilder: - jord, jeg går på. Jeg er vokset ud af denne musik, selv om jeg aldrig har taget be- - Malgorzata Janicka-Slysz: artikel Da jeg søgte efter min iden vidst stilling til den såkaldte ”folkloris- “Narbutaité“ i: Elzbieta Dziebowska (red.), me”. Jo mere brutal, teknisk kompliceret Encyklopedia Muzyczna PWM, czesc biogra- titet, blev kvindelige skribenter og støjende verden er, des mere bliver vi ficzna, n-pa, Krakow (PWM), 2002, s. 11 tiltrukket af de litauiske folkesange, hvor vigtige for mig: ...Virginia Woolf, sandheder synges med en dæmpet stem- - Audroné Ziuraityté, pladetekst, me. Hvis jeg ikke var i stand til at drikke Centones meae urbi, VSCD-063 Sylvia Plath, Anais Nin. Jeg var vandet fra denne brønd, så ville jeg have - været et helt andet menneske. - Magdalena Wolczek: “Onuté Narbu- interesseret i at finde ud af, hvor taité na plytach Finlandia Records“ - Om sit forhold til musik skrevet af andre (Finlandia Records pladeudgivelser siger hun: med musik af Onuté Narbutaité), dan kvindelige forfattere og ma Når jeg lytter til musik, søger jeg først samt: Andrzej Chlopecki: “Narbu- og fremmest efter komponistens person- taité – tezy i odpowiedzi“ (Narbutaité lere havde været i stand til at lighed. Jeg er ikke interesseret i tørre, – spørgsmål og svar) i: Ruch Muzyczny, sjæleløse værker, heller ikke i de værker, nr.3, 9. februar 2003, s.10-15. være kreative, idet jeg ikke fandt hvor den herskende uorden dækkes af en varm sovs. - Ewa Siemdaj: “Monogramme Onuté nogle tilfredsstillende forbilleder Narbutaité“ i: Krzysztof Droba (red.) Om sin egen måde at komponere på: W kregu muzyki litewskiej, rozprawy, szkice i musikkens verden. Jeg komponerer få værker, langsomt. Jeg i materialy. (Rundt om den litauiske mu- tænker ikke på konstruktionssystemer, sik. Afhandlinger, skitser, materialer), selv om jeg tit kan se ligheder mellem Krakow (Akademia Muzyczna), mine egne værker og værker skrevet af 1997, s. 63-76 andre. Jeg forsøger at skrive værker, hvor Kaija Saariaho, (f. 1952) der hersker et enhedsprincip, hvor der - Krzysztof Droba: “Mloda muzyka ikke findes overflødige toner. Komposi- litewska“ (ung litauisk musik) i: tion som fag er som jord, din jord. Og Krzysztof Droba (red.) man kan nemt miste fodfæste. W kregu muzyki litewskiej… s. 101-108

76 79 komponister komponister

Skriver kvinder virkelig opera?

Ethel Smyth (1858-1944) var en af de Af Lilo Sørensen Middelalderen få, der i sin egen tid fik international Der er sparsomme oplysninger om anerkendelse. Hun studerede flere år i Tyskland, og det var også her, at flere I forbindelse med et koncertforedrag kvindelige komponister i middelal- af hendes operaer blev førsteopført. om kvindelige operakomponister for derens første århundreder, men en af nylig blev det endnu engang tydeligt, tidens mest markante skikkelser var Foto frit tilgængeligt på internettet, efterbearbejdet af Lisbeth Damgaard. at interessen for både kvinderne og nonnen og abbedissen Hildegard von deres værker er stor. Selv for garvede Bingen (1098-1179). Hun beherskede operaelskere er operaer af kvinder flere kunstneriske discipliner – malede, nærmest lig med ikke-eksisterende, og skrev, filosoferede, studerede medicin, man undres ikke. Det er først i begyn- komponerede, og hun opnåede en for delsen af 1980’erne, at kvindeforsknin- tiden højst usædvanlig position som gen kaster lys over de mange sorte hul- rådgiver for kronede og gejstlige magt- ler i musikhistorien, der ikke har gjort havere over hele Europa. sig mange anstrengelser, når det drejer Hendes indsats på det musikalske sig om kvindelige komponister. Når område var stor, og hendes musik kvinder endelig optræder i forbindelse omfatter nogle af middelalderens med opera, er det oftest som døende smukkeste sange. heltinder i operaer af mænd. Omkring 1152 komponerede hun oratoriet Ordo Virtutum – Kræfternes spil, I dag er kvinders musik synlig, men der er det eneste liturgiske drama af generelt er det kvindelige forskere, der sin art på denne tid. Oratoriet er en mi- har gjort og stadig gør det store arbejde lepæl og en forløber for, hvad der langt for at synliggøre det ukendte. Alene senere skete inden for denne genre. det faktum, at vi benytter betegnelsen Værket er en allegori og ment som en ”kvindelig komponist”, hvor man al- række arketypiske situationer, hvor drig ville drømme om at sige, fx. ”den 18 nonner sang rollerne som dyderne, mandlige komponist Per Nørgård”. mens djævelens rolle sandsynligvis er blevet sunget af munken Volmar, der Kvinder har skrevet operaer lige siden var tilknyttet Hildegards kloster. operaens fødsel omkring 1600. Det gør de stadig, det er bare ikke så tit, vi ser Norditalien blomstrer disse værker opført på en operascene. I 1600-tallet var der flere interessante Og skulle man være interesseret, er det skikkelser i Norditalien, deriblandt umådelig lidt, der er indspillet. Francesca Caccini (1581-ca. 1640), der Nedenstående er et overskueligt ned- var tidens store kvindelige komponist i dyk i kvindernes operahistorie, om Firenze. Hun var født ind i en musiker- ikke andet, så til inspiration for dem, familie, og hendes far var hofkomponist der har lyst til at gå videre. og medlem af Camerata-akademiet.

78 79 komponister komponister

Senere blev hun selv ansat ved hoffet 1691 desværre er gået tabt. Den anden og musikere. Et dilemma hun var særde- gennem støtte og bestillingsarbejder. som sangerinde og komponist. Hun Céphale et Procris fra 1694 er en lyrisk tra- les bekendt med i kampen for at få sine I den yngre generation af engelske medvirkede interessant nok i én af ope- gedie i 5 akter med et mytologisk emne. egne værker opført. komponister finder man Judith Weir (f. rahistoriens første operaer – Jacopo Peris La Guerre hørte til i kredsen omkring Hun skrev flere operaer, der alle blev 1954), der blandt andet har komponeret Euridice i 1600 – 7 år før Monteverdi tog hoffet og stammede ligesom Caccini også opført: Fantasio 1888/Weimar, Der Wald tre helaftensoperaer: A Night at the Chi- æren af at have skrevet verdens første fra en gammel musikerslægt; derudover 1902/Berlin og 1903 på Metropolitan nese Opera 1987, The Vanishing Bridegroom opera – Orfeus og Euridice. voksede hun op ved Ludvig d. 14.s hof. i New York, hvor det var første gang en 1990, Blond Eckbert, 2 akter 1994. Francesca Caccini skrev operaballetten La Hendes første operaballet Les jeux à opera af en kvinde blev opført. Liberazione di Ruggiero dall’Isola d’Alcina/ l’honneur de la Victoire, 1691 dedicerede I 1904 skrev hun The Wreckers, 3 akter i Finland Ruggieros befrielse fra øen Alcina 1625. hun til Ludvig d. 14., og oplyste i forordet, grand-opera-stil. Hendes populæreste Overraskende var det, at den finske Værket er bemærkelsesværdigt ved, at at endnu havde ingen kvinde sat en hel opera er stadig The Boatswain’s Mate fra Kaija Saariahos (f. 1952) opera L’Amour det ikke omhandler et emne fra antikken, opera i musik, hvilket tydede på, at hun 1914, en komisk opera i to akter i ballad de Loin i fem akter blev opført ved Salz- som det var almindeligt på denne tid, men ikke var bekendt med Caccinis opera. opera-stil, en stil som også senere skulle burg festivalen i 2000. derimod en episode fra det store klassiske La Guerre var også en af de første fran- dukke op hos Benjamin Britten. Saariahos værkfortegnelse er omfangs- værk Den rasende Orlando (ugivet 1516) af ske kantatekomponister; hun skrev Efter Brittens gennembrud med Peter rig, men indtil nu har hun kun skrevet Ludovico Ariosto (1474-1533). såvel verdslige som åndelige kantater, Grimes i 1945 kom der nyt liv i engelsk denne ene opera. Saariaho har uafbrudt Operaen er helt på højde med værker endvidere en del kammermusik og opera, der havde sovet tornerosesøvn arbejdet med sin egen rolle som kvinde- af Peri og Monteverdi, men musik- såmænd også en drikkevise – Lad os lige siden Henry Purcell skrev Dido og lig komponist – også med flere kriser historien glemte i mange årtier også tømme denne kande, der stod i direkte Æneas i 1689. – og da hun var studerende følte hun, at denne komponist. modsætning til et Te Deum fra 1721 til I generationen efter Britten finder man hun kun fik opmærksomhed, fordi hun Det er den første opera fra kvindehånd, den kommende Ludvig den 15., da han Thea Musgrave (f. 1928), der har skrevet var kvindelig komponist. Hun fandt for- vi har kendskab til. Komponeret til en efter sygdom var blevet rask. flere operaer af betydning: billeder i andre kunstarter: festlig begivenhed, da en polsk fyrste The Voice of Ariadne, 3 akter 1973, Mary Da jeg søgte efter min identitet, blev kvin- skulle besøge det toscanske hof. Operaen England vågner af årtiers tornerosesøvn Queen of Scots, Edinburgh 1977, A Christ- delige skribenter vigtige for mig: ...Virginia fik også en opførelse i Krakow, hvilket fik Rækken af kvindelige operakompo- mas Carol 1979, Harriet, the Woman called Woolf, Sylvia Plath, Anaïs Nin. Jeg var in- en smule indflydelse på operagenrens nister fortsætter – i Tyskland, Italien, Moses 1984, Simon Bolivar 1995. teresseret i at finde ud af, hvordan kvindelige udvikling i Polen. Frankrig og England, hvor Ethel Smyth Den engelske musikhistoriker Eric Wal- forfattere og malere havde været i stand til Caccini komponerede også fire syngespil (1858-1944) var en af de få, der i sin egen ter White har udtalt, at det af en eller at være kreative, idet jeg ikke fandt nogle til- og et passionsspil. Hun var efterspurgt, tid fik international anerkendelse. Hun anden grund har taget kvinder længere fredsstillende forbilleder i musikkens verden. og man har ikke efterretning om, at hun studerede flere år i Tyskland, og det var tid i England at etablere sig som kompo- Handlingen i L’Amour de Loin foregår skulle være blevet forfulgt eller chikane- også her, at flere af hendes operaer blev nister end som forfattere. Og i operagen- i korstogstiden. Operaen er ikke så me- ret fra verdslig eller gejstlig side. førsteopført. ren er der ingen før Ethel Smyth, der har get en tur tilbage i tiden, men mere en I England var hun engageret i suffraget- markeret nogetsomhelst. rejse i det indre. Der er masser af ord og Frankrig tebevægelsen og meget aktiv i musiklivet, Thea Musgrave har været godt hjulpet plads til klang – og operaen indledes af Også i Frankrig er der kvindelige ope- hvor hun kæmpede for bedre vilkår for af mange bestillingsopgaver og har på en trubadur, der synger: Jeg har lært at rakomponister i 1600-tallet. Elisabeth- kvinder – hun ønskede at bekæmpe de mange måder nydt godt af de gunstige tale om lykken og at man skal være lykkelig, Claude Jacquet de la Guerre (1664-1729) fordomme musikmiljøet var præget af – i forhold i 70’ernes og 80’ernes klassiske men jeg har ikke lært det. Herom kredser skrev to operaer, hvoraf den første fra operahuse, hos operadirektører, dirigenter musikmiljø, der fik en opblomstring operaens filosofiske tema.

80 81 komponister komponister

Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerres (1665-1729) cembalomusik

Af Inge Bruland Musikken har, som en mandlig kritiker skrev, modet til også at være monoton. Der er ikke mange kontraster, men et li- tani, der går til grænsen af det tålelige.

Kritikere mente, at problemet med Sa- ariahos opera lå i at virkeliggøre den på scenen, og at instruktøren Peter Sel- lers af samme årsag var tilbøjelig til at forfalde til kitsch. Hvis vi havde befundet os på Saariahos opera har ligheder med Wag- ners Tristan og Isolde (1865) og Debussys den tid, da man så sylfer og gno- Pelleas og Mélisande (1902). Anmeldere påpegede, at der ikke var så megen mer, kunne man have troet, at hun fornyelse eller sprængkraft i L’Amour de Loin, men at det ikke formindskede var et produkt af dem. Alle de kvin- operaens værdi eller position. Kent Nagano var dirigent og gav udtryk der, der spiller clavecin – og dem er for, at partituret var ret så kompliceret, der mange af – har gjort, hvad de men han syntes også, at der var fin ba- lance mellem det musikalske og vokale kunne for at overgå hende, og har forbundet af en fri svævende rytme. derefter som alle andre været nødt I ovenstående nævner jeg blot et lille udsnit af de mange operaer, kvinder til at beundre hende, eller tilskrive har skrevet. Og at kvinder kan skrive opera, det har historien forlængst be- det, som de ikke kan gøre hende vist. Men der er lang vej endnu. Ope- raerne opføres sjældent, næsten aldrig, efter, magien. og set i det lys er det forståeligt, hvis kvinder afholder sig fra at tage livtag med denne store, omfangsrige genre. Medaillon fra du Tillets beskrivelse af det franske parnas (se side 87!) Men håbet forbliver lysegrønt så længe foreninger, forskere, kunstnere og andre ildsjæle til stadighed arbejder for synliggørelse og ligestilling.

82 8387 komponister komponister

Foto: Cembalisten (og organisten) Ulla Kappel, der spillede to af Jacquet de la Guerres suiter ved en Kvinder i Musik-koncert i 2003. Bemærk hendes ikke ubetydelige lighed med komponisten! Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerres (1665-1729) cembalomusik

Fra præsentationen af komponisten under Ulla Kappels koncert den 7. maj 2003. Ulla Kappel spillede en suite i a-mol fra 1689-udgivelsen og en suite i d-mol fra 1707-udgivelsen.

Af Inge Bruland Hvis vi havde befundet os på den tid, et stort og strålende hof med udsøgte da man så sylfer og gnomer, kunne man kunstneriske manifestationer. Han 1789-udgivelsen have troet, at hun var et produkt af dem. hørte Elisabeth spille og blev som alle Sidste halvdel af 1600-tallet er tiden, Alle de kvinder, der spiller clavecin – og andre betaget af hendes færdigheder. hvor den franske cembalomusik – eller dem er der mange af – har gjort, hvad de Hun blev derefter optaget i Madame musik for clavecin, som instrumentet kunne for at overgå hende, og har derefter de Maintenons husholdning – Madame hedder på fransk – folder sig ud og som alle andre været nødt til at beundre de Maintenon var en af kongens elsker- blomstrer. Og ved siden af fire store hende, eller tilskrive det, som de ikke kan inder og blev senere efter dronningens mænd, Chambonnières, Louis Cou- gøre hende efter, magien. død faktisk gift med ham, dog uden perin, d’Anglebert og Lebègue, der er (citeret i oversættelse fra Catherine Cessac: selv at blive dronning. Hos Madame de født i århundredets første trediedel, Elisabeth Jacquet de la Guerre, une femme Maintenon optrådte Elisabeth næsten har vi så denne unge kvinde, der al- compositeur sous le règne de Louis XIV) dagligt for medlemmer af hoffet, også lerede som 22-årig fik trykt sin første ofte for kongen selv, og hun udviklede samling cembalomusik. Man troede i Elisabeths fulde navn er Elisabeth- sig musikalsk. lang tid, at musikken var forsvundet Claude Jacquet de la Guerre, og dette Fra den periode, der strakte sig over eller inkomplet, men så fandt man et pompøse navn viser hendes placering i 5-6 år, har vi vidnesbyrd om en række eksemplar på Benedetto Marcello-kon- to musikerfamilier. Faderen hed Claude kompositioner, hun lavede; men de er servatoriet i Venedig, og det er faktisk Jacquet, og han var organist og en me- desværre forsvundet. det eneste kendte eksemplar i dag. Det get søgt musikpædagog, en onkel var Ved sit ægteskab i 1684 forlod hun hof- står nævnt i udgivelsens dedikation, at instrumentmager, og alle Elisabeths tre fet og bosatte sig med sin mand i Paris. Jacquet de la Guerre var kendt endog søskende var musikere; de to brødre Elisabeth var født på Ile Saint-Louis, og i udlandet, og hendes ry gik også helt var organister, og søsteren Anne var hun og hendes mand kom til at bo der tilbage til hendes barndom, hvor hun som sanger og instrumentalist medlem resten af deres liv. allerede som 5-årig optrådte og blev af Mlle de la Guises store musikalske Hendes mand var organisten Marin kendt som et vidunderbarn med over- ensemble, som også bl.a. Charpentier de la Guerre. Hans familie udgjorde et Det var lidt af en sensation, at man i slutningen af bevisende færdigheder som improvisa- var tilknyttet. sandt orgeldynasti, og dens navn var i 1990’erne ’fandt’ et portræt af Jacquet de la Guerre, tor og bladspiller. Den enevældige konge, solkongen, over et århundrede knyttet til organi- malet af Francois de Troy. Det kan med en vis Ludvig XIV, der i parentes bemærket stembedet (og hvad dermed fulgte af sandsynlighed være et, der blev vist i Le Louvre i 1704. I givet fald viser maleriet Jacquet de la Guerre Her er et citat fra avisen Mercure galant fra ustandselig førte krige til højre og ven- administrative forpligtelser) i la Sainte på hendes karrieres højdepunkt. juli 1677; da var Elisabeth 12 år gammel: stre, holdt også i sine tidlige regeringsår Chapelle i Paris.

84 85 komponister komponister

Medaillon fra du Tillets beskrivelse af det franske parnas.

Cembalosamlingen fra 1689 blev som instrument på tænderne og berede sig Hun og Marin havde kun ét barn, en Selv om vi ikke længere har de indle- nævnt udgivet, da Elisabeth kun var på det kommende musikalske forløb. søn, og han døde i en alder af 9 år o. dende præludier, kan man dog ikke 22 år. Det siger lidt om hendes berøm- Den sidste af suiterne indledes med 1695; hendes forældre døde i 1698 og udelukke, at Elisabeth, når hun selv spil- melse i tiden, at hun kunne få noget en toccata, hvilket viser, at Elisabeth 1702 og hendes ægtemand, som hun lede suiterne, har siddet og præluderet, trykt i så ung en alder. Ingen af hendes – som for øvrigt også den store Fran- efter alt at dømme havde haft et lyk- før hun nåede frem til allemanden – eller mandlige noget ældre kolleger, der var cois Couperin – var mere påvirket af keligt samliv med, i 1704. Et tegn på, flamanden. med i skabelsen af den franske cem- italiensk musik end de samtidige fran- at Elisabeth, der økonomisk sad godt i Der findes en afbildning af komponisten balomusiktradition, opnåede noget til- ske komponister. det, ønskede at fortsætte sit musikalske på en medaillon, der stammer fra Titon svarende, og Louis Couperin fik aldrig Man kan se, at satsfølgen i disse suiter liv og – som hun også havde gjort det du Tillets beskrivelse af det franske par- noget trykt i sin levetid overhovedet. ikke helt svarer til den, der findes i før Marins død – invitere til koncerter i nas. På den ene side ser vi den modne Stykkerne kaldes ikke suiter, men fx. Johann Sebastian Bachs suiter, der sit hjem samt give undervisning, har vi Elisabeth i profil med hendes fulde navn netop stykker – pièces de clavecin; de sædvanligvis slutter med en gigue. I i, at hun flyttede hen til en anden lejlig- indgraveret (Elisabeth-Claude (faderens fordeler sig alligevel klart i fire suiter, Elisabeths a-mol suite kommer der efter hed på Ile Saint-Louis, der var så stor og fornavn) Jacquet de la Guerre), og på både via satsfølge og toneart. Udgivel- giguen en stor chaconne og dernæst to præsentabel, at hun stadig kunne holde den anden har vi hende ved cembaloet, sen indledes af to digte, en madrigal og lettere dansesatser, Gavotte og Menuet. musikalsk salon. og inskriptionen her lyder : ”Aux grands et epigram, begge af René Trépagne. I I perioden fra 1707 og frem til o. 1715 musiciens j’ai disputé le prix”, i oversæt- madrigalen hyldes såvel Elisabeth som 1707-udgivelsen var hun særdeles produktiv og fik – ud telse ”jeg kæmpede om prisen med de Ludvig XIV, og i epigrammet mener Den cembalosuite af Jacquet de la over en ny samling cembalostykker i store (mandlige) musikere”. Elisabeth Trépagne, at enten har Terpsicore fået Guerre, Ulla Kappel spillede efter pau- 1707 – udgivet bl.a. 6 sonater i italiensk blev altså af sin samtid betragtet som et forkert navn – hun var en af muserne sen, er fra 1707 og skrevet under helt stil for violin og cembalo, 12 bibelske ligestillet med tidens største franske mu- og afbildes ofte ved et cembalo – eller andre omstændigheder end den, hun kantater og 4 verdslige kantater. sikere, bl.a. Lully, der også optræder på også bør antallet af muser udvides fra spillede før pausen, fra 1687. Efter i Titlen på de cembalostykker fra 1707, Tillets parnas. ni til ti, og Elisabeth må så være den begyndelsen af 1690’erne at have fået som Ulla Kappel spillede en suite fra, er Godt nok havde Frankrig i 1600- og tiende, der bedre end nogen anden opført en opera (Céphale et Procris – se (i oversættelse) ”cembalostykker, som 1700-tallene en tradition med frem- fortjener at blive placeret på parnasset. Lilo Sørensens artikel s. 77ff!) og skre- også kan spilles på violin” – det var ikke trædende overklassekvinder, der som (Parnassos er et bjerg i Grækenland, vet 4 triosonater og 2 sonater for violin ualmindeligt dengang at have sådanne salonværtinder spillede en kulturel og der var helliget Apollon og muserne.) og continuo har vi ikke noget musik fra alternativer – og der er ialt 17 stykker undertiden også politisk rolle i samfun- Denne tidlige franske cembalomusik hendes hånd før 1707. fordelt på to suiter. Suiterne har nu ikke det, men alligevel var også dengang og er udsprunget af og har meget tilfælles Den godt 10 år lange pause i Eli- længere noget indledende præludium, også i Frankrig en kvindelig komponist med lutmusikken, fx. i ornamenterin- sabeths produktion kan have sammen begynder direkte med suitens så- et særsyn. Elisabeth kan takke sine evner gen. Specielt for disse fire suiter fra menhæng med, at hendes opera kaldte stamsatser allemande, courante, og karakter for den succes, hendes musi- 1687 er, at de indledes med et prælu- ikke blev særlig godt modtaget, men sarabande og gigue. I den første af de to kalske virke fik, men i høj grad også det dium ”non mesuré”, altså uden takt- måske snarere, at hun på det per- suiter, der står i d-mol, er allemanden stærke musikermiljø, hun færdedes i, og streger og af en mere improviserende sonlige plan blev ramt af en række (tysk dans) imidlertid erstattet af en fla- og de rige udfoldelsesmuligheder, hun karakter, hvor cembalisten kan føle sit dødsfald i den nærmeste familie. mande (altså en flamsk dans). fik i en ung alder ved hoffet.

86 87 anmeldelser anmeldelser

Elisabeth Kleins nyeste cd’er

Af Eva Maria Jensen

Elisabeth Klein, født i 1911 er, i en alder Hos komponisten Luciano Berio kan Dobrowen (1894-1953), Nikos Skalkottas Det nye er f.eks. tilstedeværelsen af det af 92 stadigvæk aktiv som pianist og man dog spore en større grad af klanglig (1904-1949), Béla Bartók (1881-1945), Paul stærkt betonede rytmeelement, som koncertgiver. Hun går, som hun altid har følsomhed sammenlignet med central- Dessau (1894-1979) og Nikolaj Karlovits man kan se i Nikos Skalkottas, Béla Bar- gjort det, sine egne veje i valget af reper- europæisk produktion fra samme tid. Medtner (1880-1950). Som man kan se tóks og Paul Dessaus små ”børnestyk- toiret og gør på den måde en mængde Elisabeth Kleins tolkning af værkerne er der tale om både kendte og ukendte ker” fra 1926. En ægte cocktail repræ- ”aldrig før hørte klange” tilgængelige for fører lytteren snarere i de eftertænksom- navne og om komponister, der stammer senterer Paul Hindemith med sin Suite os alle. Dette sker først og fremmest ved me end de voldsomme landskaber, hvad fra forskellige europæiske lande. Fæl- für Klavier fra 1922: her er det legende, hjælp af de cd’er, som hun flittigt udgiver der sikkert også skyldes det personlige les for dem er dog, at de alle på et eller det voldsomme, det blide, det efter- med ca. 1 års mellemrum. Efter således at valg som pianisten foretager i sammen- andet tidspunkt i deres liv befandt sig tænksomme og det pasticeagtige blan- have præsenteret musik af Joseph Hauer sætning af programmet. Der er meget under indflydelse af den 2. Wienerskole. det sammen og krydret med smagsprø- og Karlheinz Stockhausen (omtalt af mig musik, der ligner krystalklare abstrakte Gælden til Schönberg lader sig derfor ver fra tidens underholdningsmusik. i tidligere numre af Kvinder i Musik) har mosaikker, og de sjældne voldsomme ikke skjule – værkerne kendetegnes af Alt i alt spændende udgivelser, der rum- Elisabeth i 1998 indspillet en cd med mo- udbrud bliver aldrig til aggressivitet. mesterens ekspressivitet, som går hånd mer tidens musik med de mange udtryk, derne italiensk klavermusik (The Modern Cd’en rummer også noget af en gave: i hånd med atonalitet, sådan, som det der gør det vanskeligt at rubricere den. Italian Piano Music, 1939-1990, CLASSCD en indspilning af en helt ukendt klaver- f.eks. er tilfældet i Hanns Eisler vægtige En broget eng, lige til at plukke den bu- 259), indspillet i 1998, udgivet i 2000 og sonate af den delvis glemte komponist, Sonata op. 1 fra 1923 med den grandiose ket ud af, som man har lyst til. et dobbeltalbum med klavermusik fra Giacinto Scelsi. Sonaten, der varer ca. anden sats, Intermezzo (en passacaglia). mellemkrigstiden (Piano Music from the halv time, består af 3 satser og er skrevet i Vi møder – for mig i hvert fald – ganske Mens man lytter til musikken, beundrer Weimar Republic, indspillet i 1999, CLAS- 1939, det ældste af de præsenterede vær- ukendte værker, som bliver til sande man pianistens virtuositet og følsom- SCD 460-1). ker. Scelsis musik er meget original: med ”øren-åbnere”, f.eks. den pragtfulde, hed. Og man glemmer helt, at dette lange skygger kastet tilbage til den sen- romantisk smægtende Klaversonate op. altså er en 90-årig musiker, der tilsyne- På cd’en med de italienske komponister romantiske periode, formår den dog at 2 i Es-dur skrevet af Ernst Krenek i 1919, ladende helt ubesværet stadigvæk kan præsenteres vi for værker af Giacinto Scelsi nærme sig musikalsk abstrakt maleri. Et den Skrajbin-duftende Jugend-Sonate gribe og bevæge sin lytter. Og sådan (1905-1988), Luciano Berio (f. 1925), Luigi bekendtskab, der inviterer til fordybelse. op. 5 af Issay A. Dobrowen fra 1922-24, skal det også være. Men kommer man Dallapiccola (1904-1975), Sylvano Busotti (f. De to cd’er med musik fra mellemkrigsti- eller de nostalgiske, og meget russiske pludseligt i tanke om Elisabeths lange 1931) og Franco Evangelisti (1926-1980). De den præsenterer os for navne som: Hans klaver-eventyr af Nikolaj K. Medtner, liv og karriere, må man ikke andet end fleste værker er fra 50-erne og begyndelsen Eisler (1898-1962), Paul Hindemith (1895- skrevet i Berlin i 1922. Epoken har dog bøje hovedet i dyb ærbødighed og tak- af 60-erne og som sådan repræsenterer de 1963), Ernst Krenek (1900-1991), Egon sit Janus-ansigt, udover skuen tilbage er nemmelighed for alt det, hun har givet musikken skrevet ”i Darmstadts skygge”. Wellesz (1885-1974), Issay Alexan drovitsch den stærkt fremtidsrettet. os gennem årene.

88 89 anmeldelser anmeldelser Liselotte Selbiger spiller cembalomusik af J.S. Bach Af Ulla Kappel

Da cembaloet i slutningen af 1700-tal- Instrumentet på alle optagelser er et Bachs yndefulde Franske Suite i E- let døde en stille død og afløstes af den Neupert cembalo bygget i 1935. Opta- dur, BWV 817, i 9 satser stammer fra virtuose klavermusiks og pianofortets gelserne stammer fra årene 1954 til 1961. en optagelse fra 1954. Dansesatserne fremstormende udvikling, regnede Allemande, Courante, Gavotte osv. ingen med, at der ville ske en genopli- I J.S. Bachs koncert for cembalo og spilles med deres specielle rytmiske velse af et så tidsbundet, skrøbeligt og strygere i A-dur, BWV 1055, optræder særkende. Sarabanden får med Neu- specielt instrument som et cembalo. Liselotte Selbiger i rollen som både pert-instrumentets 16-fods register Men i det 20. århundrede har vi ople- solist og dirigent. De to ydersatser er en virkningsfuld lyd. vet, at cembaloet har gennemgået hele præget af en djærv rytme. Balancen to renaissancer: I begyndelsen af århun- mellem orkester og solist er optimal Med et udvalg af Præludier og Fugaer dredet eksperimenterede pianobyggere på grund af optageteknikken. Man fra Wohltemperiertes Klavier Bind II med at fremstille instrumenter med to hører virkelig cembaloet som soloin- demonstrerer Liselotte Selbiger stor manualer, pedalregistrering og det om- strument. I den langsomme midter- kunst i lille form. Hver toneart får stridte 16-fods register. sats formår dirigenten at formidle ro sit karakteristikum, og præludium og I 1960’erne opstod så den anden re- i violinerne, mens hun samtidig som fuga bliver belyst i forhold til hinan- naissance, hvor man forsøgte at bygge solist bevæger sig utålmodigt frem i den. Man keder sig ikke! kopier efter historiske instrumenter. cembaloets figurationer. Den illustration af et musikalsk baroks- Disse nye/gamle cembali var af en let- Til sidst hører man J.S. Bachs Italien- ceneri, som Liselotte Selbiger ofte brugte som ‘varemærke’ ved sine koncerter. tere konstruktion med træramme, ingen Den kromatiske Fantasi og Fuga i ske Koncert i F-dur, BWV 971. Denne pedaler, men håndregistrering, manual- d-mol, BWV 903, for solocembalo koncert er med sin terassedynamik kobbel bestående i at man skubbede de spilles med en sund og ligefrem selvskreven for et cembalo med to to manualer sammen med en let bevæ- virtuositet parret med melodisk føl- manualer, og den var i sin tid det gelse, udelukkende 8-fods og 4-fods somhed. Optagelsen er fra 1956, altså værk, som først slog igennem og gav register, historisk korrekte træsorter, før opførelsespraksis kom på mode publikum smag for cembaloets mu- som forstærkede klangvirkningen m.m. og gav sig de undertiden sælsomme ligheder og charmerende klangfar- Samtidig blev forskningen af den hi- udsving! – Den for tiden herskende ver. Instrumentets overtonerigdom storiske opførelsespraksis intensiveret. mode på orgel- og cembaloområdet fængede hos folk! Der gik næsten kult i tingene, og kulten mht. en Bachfuga er: samme registre- bredte sig til hele den vestlige verden, ring hele vejen, nemlig fuldt register Liselotte Selbiger har som alle pione- godt hjulpet af grammofonindustrien. fra først til sidst uden svinkeærinder rer oplevet modgang og manglende op i pianoregistret. Liselotte Selbi- forståelse hos omgivelserne. Men Liselotte Selbiger var pioner af den første ger gennemfører fugaen fra BWV som det så ofte går, har vanskelig- renaissance-bølge. I det velskrevne forord 903 som et langsomt crescendo fra hederne og deres overvindelse givet til den nyudgivne cd med Bachværker den første spæde temaindsats til en det kunstneriske udtryk ekstra styr- spillet af cembalisten Liselotte Selbiger gradvis udnyttelse af hele registret, ke. Det kan man forvisse sig om på skildrer Inge Bruland den tornefulde vej, hvad der jo er teknisk muligt på et denne fornemme cd-udgivelse med som blev denne kunstindes skæbne. pedalcembalo. cembalomusik af J.S. Bach.

90 91 koncerter m.m.r koncerter m.m.

Kvinder i Musiks aktiviteter i 2003

Af Tove Krag.

Året blev - som det vil fremgå af neden- Birgitta af Vadstenas fødsel i 1303 blev samspil med Tira Skambye, percussion Ballerup. Her fortalte forfatteren Annie stående oversigt - et af de særdeles ak- fejret over hele Europa. Kvinder i Musik og konferencens 2. dag indledtes med Brøndsholm, som har skrevet bog om tive i Kvinder i Musiks 23-årige historie præsenterede 29. april Musik til ære for solooptræden af Chris Poole, fløjtenist dirigenten Grethe Kolbe, om denne Dan- med en mangfoldighed af koncerter og Den Hellige Birgitta af Vadstena i form af og komponist. marks første professionelle kvindelige arrangementer. en meditativ gudstjeneste i Husumvold orkesterdirigents liv og virke. Lektor Kirke med Wärme-Kvartetten: Eva 25. juni var dagen for 1. koncert i Kvin- Inge Bruland gav en status over nutidens Vi lagde ud med invitation til Kvin- Bruun Hansen, sopran, Lena Bust Nielsen, der i Musiks Temarække: Den ny gene- kvindelige dirigenter i Danmark med derådets 8. marts-arrangement i Med- fløjte,Barbara Stadnicka, violoncel og Ma- ration kvindelige sangskrivere. Karoline efterfølgende debat. borgerhuset i Ahlefeldtsgade, hvor rie Wärme, accordeon. Wärme-Kvartetten Skriver Kvartet spillede i Musikcaféen Chris Poole, fløjtenist og komponist, fremførte under gudstjenesten flg. vær- i Huset under overskriften Naturlige op- 12. oktober præsenterede cand. mag indledte med en solooptræden fra ker, som alle er inspireret af Den hellige levelser - en spoken word koncert feat. Lilo Sørensen, specialist på operaom- balkonen i medborgerhusets forhal. Birgittas tekster: Seimi Nørregård. Karoline Skriver, sang rådet, Operaer af kvindelige komponister Truslen og usikkerheden om en mulig Sofia Gubaidulina: Aus den Visionen der og elektronika, havde skrevet musik- ved arrangement på Musikhistorisk kommende krig med Irak prægede Hildegard von Bingen (1994) ken og øvrige medvirkende var Seimi Museum i København. Eva Bruun verden netop i de dage og åbningsta- Irene Becker: Denna fågel är Gud (1999) Nørregård, spoken word, Søren Bendixen, Hansen, sopran, sang akkompagneret lerne var derfor koncentreret om te- Kerstin Jeppsson: Revelationes (1999-2000) guitar, Johannes Hejl, bas og Peter Domber- af pianisten Kristian Rasmussen musik maet Kvinder og fred efterfulgt af oplæg Arrangementet blev til i et samarbejde nowsky, percussion og trommer. fra et repræsentativt udvalg af 400 års og workshops om Seksualisering af det med kirkens organist Eva Maria Jensen. europæiske kvindelige operakomponi- offentlige rum, Feministisk selvforsvar og 27. august afsluttede de to musikere sters værker: Etniske kvinder og arbejdsmarkedet. Om 7. maj spillede cembalisten Ulla Kap- Anette Slaatto, bratsch og Anne Mette Francesca Caccini: aftenen spillede Aida Nadeem (Irak) pel solokoncert i KFUKs sal, St. Kan- Stæhr, klaver, deres sommerturné med “Per la più vaga” med sit band Arabtronica. nikestræde. På programmet stod to koncerten Musikalske udfordringer for fra La liberazione di Ruggiero dall’Alcina. cembalosuiter af Elisabeth Jacquet de bratsch og klaver på Musikhistorisk Mu- Elisabeth Jacquet de la Guerre: 13. marts indbød vi til koncertforedrag la Guerre indrammet af Hanne Ørvads seum i København. På programmet stod “Procris peut vous tromper” med Anne Marie Vang om hendes mu- Fons flagrans, et værk komponeret i 2000 Sofia Gubaidulina: fra Céphale et Procris. sikalske rejser i Tyrkiet. Sted: Baghuset som bestilling fra Statens Kunstfond. Musical toys (1969). For klaver i Ballerup. Anne Marie Vang fungerer Inge Bruland præsenterede værkerne og Rebecca Clarke: Kaija Saariaho: i kraft af sit nære kendskab til tyrkisk komponisten de la Guerre. Sonate for bratsch og klaver, g-mol (1919) “Peut-être bien qu’elle n’existe pas“ kulturliv som kulturambassadrice mel- Violeta Dinescu: fra L’amour de loin. lem Tyrkiet og Danmark og udover 19. - 20. maj organiserede Sverige Din poiu (On the bagpipe). For bratsch solo Ethel Smyth: selv at underholde med sang og guitar Integration och jämställdhet i Norden, (1986) “Es stirbt auch, wer liebt“ fortalte hun inspireret og med musik- Nordisk konference under Sveriges Eva Noer Kondrup: fra Strandrecht. eksempler til illustration om den tyr- ordförendeskap i Nordisk Råd. Ste- Ulvemælk - koncert for bratsch og orke- kiske kvindelige komponist og sanger det var Europaporten i Malmö og i ster. Version for bratsch og klaver (2003) Thea Musgrave: Sezen Aksu, kendt og tilbedt overalt i samarbejde med Kvinder i Musik ind- 3 arier fra Mary, Queen of Scots. Tyrkiet og i tyrkiske kredse i udlandet. ledte Aida Nadeem, fagottist, sanger og Grethe Kolbe - og den kvindelige dirigent Judith Weir: komponist, konferencen den 19.5. Hun i dag var temaet for Kvinder i Musiks “I have seen this all before” 2003 var også året, hvor Den hellige kom siden samme dag på scenen igen i arrangement 9. oktober i Baghuset i fra King Harald’s Saga.

92 93 koncerter m.m. vedtægter

Vedtægter for foreningen Kvinder i Musik

Ved 2. koncert I temarækken “ Den ny “Vandene Falder” Kvinder i Musik I enkelte tilfælde kan der ses bort fra generation kvindelige sangskrivere” for kor á capella v. ConTakt (uropf) Det kgl. danske Musikkonservatorium kravet om professionel tilknytning, hvis præsenterede Nenia Zenana, dirigent, Biblioteket kandidaten er tilsvarende engageret, eller hørelærepædagog, sangskriver m.m, et “zu versuchen, die Fragen” Niels Brocks Gade 1 hvis ingen med professionel status kan elektronik i surr sound udvalg af sine “Sagtelige viser” med sit 1574 København V findes, og såfremt flertallet i bestyrelsen band bestående af Lykke Eskildsen, obo, “Længsel” 33 69 22 46 efter valget har professionel tilknytning. Anja Lillemæhlum, violoncel og Søsser for kirkens klokkespil v. Ulla Laage von Bülow, kontrabas. Koncerten fandt §1 Organisationens navn er Kvin- I bestyrelsens sammensætning tilstræ- sted i Krudttønden. der i Musik. Organisationens hjemsted bes musikfagmæssig og -genremæssig er København alsidighed. At komponist og violinist Birgitte Alsted Årets sidste koncert fandt sted 29. i 2002 fyldte 60, markerede Kvinder i november i Diamanten, Det kgl. Bib- §2 Organisationen Kvinder i Musik Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der Musik med “Natterdag” - en manife- liotek. Her spillede Marilyn Mazur’s har til formål at støtte kvinders aktive vælges af generalforsamlingen. Tillige station af Birgitte Alsteds mangesidede Percussion Paradise i den smukkest indsats i musiklivet, så dette får sin til- vælger generalforsamlingen 2 supplean- virke som komponist. Koncerten fandt tænkelige ramme. Percussion Paradise trængte fornyelse og afbalancering. ter, der også kan indkaldes til bestyrel- sted 21. oktober 2003 i Vor Frelsers Kir- består foruden Marilyn Mazur af per- sesmøderne uden stemmeret. Bestyrelsen ke på Christianshavn og Birgitte Alsted cussionisterne Lisbeth Diers, Benita Ha- Organisationen tilstræber at stimulere konstituerer sig med kasserer og fordeler havde sammensat flg. program: astrup og Birgit Løkke Rasmussen samt og skabe rammer for ovennævnte in- selv det øvrige arbejde mellem sig. sangerinden Josefine Cronholm. den for ethvert område af musik, især “Længsel” aktiviteter af eksperimenterende art, Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 for kirkens klokkespil v. Ulla Laage (uropf) For økonomisk støtte til gennemførelse herunder områder, der ikke traditionelt år ad gangen, således at 2 bestyrelses- af aktiviteterne i 2003 takker Kvinder i har været præget af kvinder. medlemmer afgår i lige årstal, de 3 øv- “Natterdag” Musik Statens Musikråd, Københavns rige i ulige årstal. Suppleanter vælges for dif. bånd og violin - dif. ved Anders Til støtte for dokumentation og forsk- Bak, DIEM, violin v. Birgitte Alsted Kommunes Kulturfond samt Nordea for 1 år ad gangen. Danmark og vi ønsker desuden at tak- ning opbygger Kvinder i Musik arkiv “Havet” ke Kvinderådet, Musikhistorisk Mu- med materialer - noder, litteratur, lyd Organisationen tegnes af kasserer og 1 for kor à capella v. ConTakt (uropf) seum, Bette Thomas, Det kgl. Bibliotek, og billeder - som belyser kvinders ska- medlem af bestyrelsen. Husumvold Kirke, Vor Frelsers Kirke bende virksomhed inden for alle musik- “Melencolia” samt Jelica Ugricic, Arbetsförmedlin- kens områder i alle tidsaldre. §5 Bestyrelsen kan meddele or- for accordeon solo v. Marie Wärme (uropf) gen Malmö Nyanlända Invandrare for ganisationens kasserer fuldmagt til at inspirerende samarbejde i årets løb. §3 Som medlem kan optages en- modtage indbetalinger og betale indgå- “Nostalgia” hver, der går ind for organisationens for sopran, fløjte, vcl., acc. v. Wärme-Kvartet- ede forpligtelser. ten (uropf) formålsparagraf. Organisationen hæfter kun for sine for- “Zweigeigen” §4 Bestyrelsen kan udelukkende pligtelser med den organisationen til en- for 2 violiner v. Duo Gelland vælges blandt organisationens kvinde- hver tid tilhørende formue. Der påhviler lige medlemmer med tilknytning til det ikke organisationens medlemmer eller professionelle musikliv. bestyrelse nogen personlig hæftelse.

94 95 vedtægter hverveskrivelse

Vedtægter fortsat..

Organisationen kan optage lån i det Til vedtagelse af vedtægtsændring omfang, der foreligger garanti fra bevil- kræves, at 2/3 af de tilstedeværende ligende instanser, men hvor det bevil- stemmer for forslaget. ligede beløb først kan komme til udbe- taling efter et arrangements afholdelse. §11 Beslutning om organisationens opløsning kan kun tages på en ekstra- §6 Ordinær generalforsamling ordinær generalforsamling indkaldt afholdes hvert år i januar. Indkaldelse med skriftlig meddelelse til hvert til generalforsamling sker ved skriftlig medlem med 3 uger varsel. For at meddelelse til hvert medlem med 3 gyldig beslutning kan tages kræves, ugers varsel. Dagsordenen skal inde- at 2/3 af organisationens medlemmer holde flg. punkter: møder, og at 3/4 af de tilstedeværen- de stemmer for forslaget. Hvis ikke §7 Regnskabsåret følger kalender- et tilstrækkeligt antal er mødt, sam- STØT VÆKST, FORMIDLING OG året. Revideret regnskab forelægges til menkaldes med 14 dages varsel en ny DOKUMENTATION AF KVINDERS MUSIK godkendelse på den ordinære general- generalforsamling, der uanset antallet KViNDER iM uSiK ARRANGERER forsamling, hvor der også vælges 2 af fremmødte kan vedtage det forelig- KONCERTER MED MUSIK, revisorer gende forslag med den ovennævnte SKREVET AF KVINDER. STøT kvalificerede majoritet. KLASSISK, JAZZ, ROCK, MUSIK OG DANS, §8 Kontingent for enkeltmedlem- MUSIK OG BILLEDKUNST, mer og for institutioner fastsættes af MULTIMEDIEVÆRKER generalforsamlingen. KViNDER iM uSiKS ARKIV Vedtaget den 8. juni 1998/ FREMMER FORSKNING I OG FOR- MIDLING AF KVINDERS MUSIK §9 Bestyrelsen kan sammenkalde revideret 13.6.2000 OG PLACERING I MUSIKLIVET. til ekstraordinær generalforsamling ARKIVET HAR VÆRET UNDER med mindst 3 ugers varsel ved særlig OPBYGNING FRA 1981. meddelelse til hvert medlem og skal DET RUMMER NODER, BØGER, ARTIKLER, inden 14 dage sammenkalde en sådan, UDKLIP OG LYD. hvis 10% eller mindst 25 medlemmer KViNDER iM uSiKS NYHEDSBREV skriftligt forlanger det med angivelse GIVER AKTUELLE OPLYSNINGER af dagsorden. OM KONCERTER, KONFERENCER M.M. I IND- OG UDLAND. §10 Ændring i vedtægterne skal DET UDSENDES vedtages på en ekstraordinær general- 3-4 GANGE ÅRLIGT. forsamling, hvortil der skal indkaldes KViNDER iM uSiKS ÅRSSKRIFT UDKOMMER I DECEMBER. ved skriftlig meddelelse til hvert med- DET INDEHOLDER ARTIKLER, lem med 3 ugers varsel. Ændringsfor- INTERVIEWS, slag skal vedlægges indkaldelsen. ANMELDELSER M.M. 96 S

SEKRETARIAT

1574 KØBENHAVN V.

NIELS BROCKS GADE 1

VED BIBLIOTEKSLEDER TOVE KRAG

DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Jeg vil gerne være medlem af KViNDER iM uSiK Jeg vil gerne have tilsendt materiale om KViNDER iM uSiK

Alle kan blive medlemmer af KViNDER iM uSiK. Det årlige kontingent er 200 kr (gironummer 8 03 15 25). Medlemmer af KViNDER iM uSiK modtager 3-4 nyhedsbreve pr. år og et årsskrift. Medlemmerne har gratis adgang til organisationens koncerter. Bestyrelsen i KViNDER iM uSiK består for tiden af: Birgittested, komponist Al - Inge Bruland, lektor - Eva Maria Jensen, organist, ph.d. studerende - Tove Krag, leder af biblioteket på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium - Marlene Dröge Nielsen, stud. mag. (musikvidenskab og pædagogik) - Mette Koustrup Petersen, stud. mag. (musikvidenskab og kunsthistorie) - Marie Wärme, accordeonist, sektionsleder på Kofods Skole

NAVN ADRESSE PROFESSION90 TELEFON EVT. EMAIL ADRESSE