Kvindelige Komponister Og Dirigenter
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
indholdsfortegnelse Indhold Leder side 4 Inge Bruland: Kvindelige komponister og dirigenter Else Marie Pade side 7 Else Marie Pade: Schaeffer, sériux side 13 Else Marie Pade: Pierre Schaeffer side 15 Marlene Dröge Nielsen: Biografien i musikken side 24 Marlene Dröge Nielsen: Værkfortegnelse side 27 Agneta Mei Hytten: Havfruesang og Diormodeller Musikskulptur side 38 Edina Hadziselimovic: Musikskulptur Dirigenter side 43 Berit D. Sandal: From Sydney with Love side 57 Eva Maria Jensen: Kvinder dirigerer side 59 Inge Bruland: Kvindelige dirigenter i dag Komponister side 65 Eva Maria Jensen: Joanna Bruzdowicz (polsk komponist) side 69 Eva Maria Jensen: Onuté Narbutaité (litauisk komponist) og hendes musik side 77 Lilo Sørensen: Skriver kvinder virkelig opera? side 83 Inge Bruland: Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerres (1665-1729) cembalomusik Anmeldelser side 88 Eva Maria Jensen: Elisabeth Kleins nyeste cd’er side 90 Ulla Kappel: Liselotte Selbiger spiller cembalomusik af J.S. Bach Koncerter m.m. side 92 Tove Krag: Kvinder i Musiks aktiviteter i 2003 side 95 Kvinder i Musiks vedtægter side 97 Hverveskrivelse 3 leder leder Kvindelige komponister og dirigenter Ved Inge Bruland. Nu er det ti år, siden Kvinder i Mu- der hver på sin måde beskæftiger også har gæstet København. Det siks blad havde et større interview med hende og hendes musik, Mar- var i den periode, hvor hun var an- med komponisten Else Marie Pade. lene Dröge Nielsen, der er overbyg- sat i Bergen, og lektor Berit Sandal Det var i anledning af hendes 70-års ningsmusikstuderende, og som har fra Bergen fortæller om hende. fødselsdag, og komponisten Karl- brugt Else Maries musik til studie- heinz Stockhausen sendte hende en formål, og Agneta Mei Hytten, der Vender vi blikket mod Østeuropa, kærlig hilsen i form af en komposi- er BA og forskningsmedarbejder får vi gennem ph.d. Eva Maria tion. Else Marie Pade har – ubemær- på radioens store projekt om regi- Jensen en præsentation af to højst ket af en større musikoffentlighed strering af radio- og tv-udsendelser interessante yngre kvindelige kom- herhjemme – været aktiv i den tid- 1945-1990. Selv har Else Marie været ponister, en polsk og en litauisk, og lige udvikling af den konkrete og så venlig at stille sine to artikler om til operahistorien føjer cand.mag. elektroniske musik fra 1950’erne og Pierre Schaeffer, dels en præsenta- redaktør Lilo Sørensen en sikkert fremover og har haft fingeren på pul- tion af ham og den konkrete musik, for mange ny dimension, nemlig et sen i dens internationale miljø. Først og dels nogle erindringer om sin vue over udvalgte kvindelige ope- med interessen fra yngre musikfor- kontakt med ham, til rådighed for rakomponister gennem tiderne. skere som Henrik Marstal, Henriette årsskriftet. Moos og Ingeborg Okkels og siden fra unge komponister som bl.a. Kvindelige orkesterdirigenter er Medlemmer af Kvinder i Musik Thomas Knak er Else Marie Pade sjældne fugle, så sjældne, at man i og andre, der læser årsskriftet og fra slutningen af 1990’erne kommet mere en én forstand spidser øjne og kommer til organisationens kon- i rampelyset. Tiden er blevet moden øren, når de forvilder sig ind på vore certer, har nu fået mulighed for og Else Marie med. Hun går nu i sit orkesterbreddegrader. Men i globalt en anden form for kontakt til be- firsindstyvende år og er stadig aktiv perspektiv ser det ud til, at kvinde- styrelsen og redaktionen, idet vi og praktiserende komponist. lige dirigenter ikke alene udstøder har anskaffet os en e-mail-adresse: Kvinder i Musik vil gerne med dette små pip hist og her, men også bevæ- [email protected] årsskrift sende Else Marie en lyk- ger sig med store vingesus hen over I parentes bemærket (er også de ønskningshilsen og har valgt at gøre klodens podier. Det gælder i hvert spæde kim til en hjemmeside blevet det med artikler af to unge kvinder, fald australske Simone Young, som etableret: www.kvinderimusik.dk). 4 5 else marie pade else marie pade Schaeffer, sériux Af Else Marie Pade. Fotograf, Leif Tuxen Leif Fotograf, Men det er i sandhed vanskeligt ikke at lade sig påvirke af disse plader. Jeg har prøvet at anbrin - ge togrytmen i 3/4 takt, i 6/8 takt. Toget holder sin egen rytme, den er irra- tionel og opløser sig i en serie isotoper. 6 Den 16. årige Else Marie Pade var pianist og sanger i den lokale jazzgruppe. else marie pade else marie pade Schaeffer, sériux Af Else Marie Pade. Fordi den konkrete musik ikke fortsætter nogen tradition, fordi den starter et helt Materialet nyt sted, betyder den en revolution, siger Den konkrete musik har i sin første op- Pierre Schaeffer, der fik idéen til den. Få ståen intet at gøre med nogen tidligere musikretninger, eller musikrevolutionære eller samtidig musikretning. Den bryder tanker, lader sig så præcist datere som med dem alle, fordi den bygger på denne første kim til den konkrete musik, lydene, der omgiver os – det i forvejen der står noteret i Pierre Schaeffers dag- bestående – som kompositionsmateriale. bog, januar 1948: Han (Pierre Schaeffer) var fra første færd fascineret af lyde af enhver art og besat af den idé, at hverdagens lyde måtte kunne organiseres efter rent musikalske princip- per til opbyggelse af kompositioner. (Jan Maegaard 1964) Manden bag revolutionen Lydproblemernes teknik og formgivelse Og manden bag revolutionen – Pierre beskæftiger ham i begyndelsen af denne Schaeffer – hvem er han? De får hans data, karriere. I 1942 starter han Studio d’Essai skrevet af ham selv i oktober 1961: under Jacques Copeaus ledelse. Det er Pierre Schaeffer er født i Nancy, dette studie, modstandsdigterne slut- Frankrig den 14. august 1910 i en musik- ter kreds om, og herfra bringes også de erfamilie. Da han både har eksamen første radioudsendelser efter befrielsen. i litteratur og musik og er uddannet Diverse opgaver kalder nu Schaeffer til civilingeniør, betænker han sig på at slå udlandet. Fra denne periode skriver han ind på en karriere, der kun har brug for en række essay og en roman. Indimellem et af fagene og derfor vil begrænse ham. fortsætter han sine lydeksperimenter, Han finder dog anvendelse for alle tre hvor han i 1948 navnlig beskæftiger sig retninger ved polyteknisk læreanstalt og med de uudnyttede lydkilder i støj. den franske radio. To år arbejder han alene og fremstiller 9 else marie pade else marie pade På sporet af en konkret musik På sporet af en konkret musik her sine første lydetuder: Klaveretude, grunde opgive sine lydeksperimenter i Pathétique, Jernbaneetude, Snurretoppen fem år. Til gengæld opfyldes han af, med og nogle prøver med orkestermateriale: radioen som magtfaktor og kontaktmid- Forstemt Concertino, Suite for 14 instru- del, at sammenfatte de afrikanske folks menter etc. Efter disse forsøg konstruerer forskellige udviklingstrin og at oplyse han, sammen med Jacques Poullin et om deres fædrene kulturarv. Tur til Gare des Batignolles med radiovogn. Seks lokomotiver i remise. Jeg be- apparat kaldet phonogène, der kan trans- Brutalt sættes Pierre Schaeffer fra denne der førerne om at improvisere. Et lokomotiv begynder, de andre følger. Disse ponere lydene til alle tonehøjder, både bestilling i 1958 og vender med glæde lokomotiver har virkelig personlige stemmer. Jeg optager med begejstring loko- kromatisk (toneskala, som bevæger sig i tilbage til den konkrete musik. motivdialogen. Optagelsen gengiver mig en forpustet, forvirret konversation halvtonetrin) og kontinuerligt. Her konstaterer han, at anvendelsen af uden rytme. Gudskelov har diskoteket et stort udvalg af jernbanelyde. Med det de tekniske hjælpemidler, han skabte nye materiale viser sig uløselige vanskeligheder. Jeg har komponeret et parti- Endnu videre udvides dette instrument, for ti år siden, næsten udelukkende ind- tur. Accelerando indleder en lokomotivsolo. Derefter følger alle vognene i tutti. så det ikke længere er et instrument med skrænker sig til sekundære formål, og at Rytmerne ser meget smukke ud. Jeg har skilt et antal ledemotiver ud, de skal klaviatur eller valse, men en maskine, disse tekniske nyskabelser derfor risike- etablere en sammenhæng, et kontrapunkt. Cadence for jernbanevognenes buffer. der kan foretage analyse og syntese af rer at bliver distanceret af udenlandsk Da capo og reprise mere voldsomt, men indeholdende de samme elementer. ethvert lydobjekt. teknik. Men det er i sandhed vanskeligt ikke at lade sig påvirke af disse plader. Jeg har Pierre Schaeffer realiserer 1951-53 – i I fuld enighed med den franske radio- og prøvet at anbringe togrytmen i 3/4 takt, i 6/8 takt. Toget holder sin egen rytme, samarbejde med Pierre Henry – værker, tv-direktion beslutter han sig derfor for den er irrationel og opløser sig i en serie isotoper. Jeg prøver en slags kanon. der vækker international opsigt: bl.a. fuldstændig fornyelse af studiets ånd, Den besvares pp derefter sf ... Det er fascinerende, men er det musik? Lyden Symphonie pour un homme seul, der metoder og personale for derigennem af jernbanevognenes buffer, er den ikke for det første anekdotisk, for det andet giver anledning til Béjart-balletternes at genfinde forskningsgrundlaget. Des- antimusikalsk? Dersom begge dele er tilfældet, er der intet håb, og alle mine lancering. (Maurice Béjart er en fransk uden vil han gerne gøre det muligt at forsøg er absurde. koreograf og danser. Han står bl.a. for modtage de unge komponister, der i sta- balletterne Symphonie pour un homme seul digt stigende antal forhører sig om disse Min komposition vakler mellem to muligheder: Dramatiske sekvenser eller mu- og Haut Voltage, der også bygger på kon- nye kompositionsmuligheder. sikalske. To fremgangsmåder er mulige: At opdele et element (lyden i sig selv, kret musik.) dens tematiske struktur, dens materiale, dens klangfarve), eller repetere det: Desuden opføres Pierre Henrys Orphée På sporet af en konkret musik Hvis man repeterer det samme lydfragment er det ikke mere en begivenhed, det 53 i oktober samme år i Donaueschin- Pierre Schaeffers bog, lad os på dansk er musik.