A-PDF Merger DEMO : Purchase from www.A-PDF.com to remove the watermark

På sporet af Else Marie Pades konkrete musik

En analyse af den æstetiske forbindelse mellem Else Marie Pades
Symphonie magnétophonique og Pierre Schaeffers musique concrète

Speciale ved Stine Kvist Jeppesen
Afdeling for Musikvidenskab
Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet
Vejleder: Erling Kullberg
Den 24. juli 2010

Forsidebilledet er en visualisering af en passage fra Else Marie Pades Symphonie magnétophonique, skabt af den grafiske designer Lisbeth Damgaard i 2006. Damgaards visuelle fortolkning af musikken er skabt med udgangspunkt i spektrogrammer fra det originale værk. De blå, brune, gule og grønne farver illustrerer lyden af hhv. lærketrille, fuglesang, mælkemandsfløjt og mælkeflasker, som er de lyde, der indleder Pades Symphonie

magnétophonique. Billedet er hentet fra bogen Else Marie Pade og Symphonie

magnétophonique, der er redigeret af Inge Bruland i 2006.

Abstract

This master thesis investigates to which extend it is possible to categorise the works of Danish composer Else Marie Pade (1924‐) as musique concrète, a term often used in Danish music research and critique to descibe Pade’s music. The thesis presumes that the appraisal of Pade’s music as musique concrète rests on a reduced understanding of musique concrète, inasmuch as this has only been sporadic and cursorily accounted for in a Danish context. To make a scholarly qualified reappraisal of Pade’s pioneer works of musique concrète, the master thesis will investigate the aesthetic link between Pades Symphonie magnétophonique and the music and aesthetics of the French composer and founder of musique concrète Pierre Schaeffer.
The first two parts of the thesis will include an introduction to Pade’s work as well as an account and discussion of the reception of her music. The third part will discuss the aestethic aspects of Schaefferean musique concrete as expressed in his theoretical works A la recherche d’une musique concrète (1948‐1952) and

Traité des objets musicaux (1966). Here Schaeffer stresses the link between musique concréte

and the philosophical school of phenomenology, a link absent in the general appraisal of Pade’s music.
Inspired by Edmund Husserl’s phenomenology Schaeffers notion of musique concréte deliberately seeks to eliminate the contextual meaning of recorded sounds, while other aesthetic movements aim to elucidate the meanings of the sounds and their references to their sources. In order to discuss Pade’s work a mentioning of these other movements will also be present in the thesis.
In the fourth part of the master thesis an analysis of Pade’s work Symphonie magnétophonique (1958), will be carried out. In addition to Sheaffer’s theories the analysis will be based on Lawrence Ferrara’s phenomenological inspired method, as it involves a clear distinction between abstract sound and sound which carries a meaning. The Symphonie magnétophonique deliberately plays on the meaning and sources of the sounds and therefore renounces a great part of the aesthetic heritage of Schaeffer. Ferrara’s phenomenological approach thereby seems adequate, as Symphonie magnétophonique on closer inspection should not be defined as pure musique concrète.
The master thesis argues that the Symphonie magnétophonique has a hybrid nature, as it contains sound which refers to a certain narrative as well as abstract sound. Hereby the symphony lacks one of the main characteristics of musique concrète. Furthermore Pade antedates other aesthetics of music based on recorded sound such as the Soundscape- aesthetic, which deliberately works with the meanings and the sources of the sounds. The thesis suggest symphonic radio play as a more suitable categorisation of Symphonie magnétophonique as this term captures both the narrative aspects of the sounds as well as the musical symphonic structure to which they have been adjusted.

Indledning _____________________________________________________________________ 3

Terminologi og afgrænsning ____________________________________________________________ 5 Anvendte kilder og anvendt teori ________________________________________________________ 6 Fremgangsmåde og metode ____________________________________________________________ 8

Del 1: Præsentation_____________________________________________________________ 10

Introduktion til Else Marie Pades musikalske produktion____________________________________ 10

Del 2: Receptionshistoriske perspektiver på Else Marie Pade ___________________________ 16

Reception af Else Marie Pade 1954‐2001 _________________________________________________ 17

Musikkritikkens reception af uropførelsen af Symphonie magnétophonique  ____________________________ 17 Musikhistorisk reception af Pade 1967‐2001 _____________________________________________________ 20

Reception af Else Marie Pade efter 2001 _________________________________________________ 22

’Genopdagelsen’ af Else Marie Pades elektroakustiske pionerstatus ___________________________________ 22 Danske definitioner af konkret musik ___________________________________________________________ 25

Opsamling__________________________________________________________________________ 27

Del 3: Lydens æstetik i det 20. århundrede __________________________________________ 30

Indledning__________________________________________________________________________ 30 Reallydens dobbelttydighed: lyd som klang og lyd som betydningsbærende fænomen____________ 31 Æstetiseringen af støj og ikke‐musikalske lyde før 1945 _____________________________________ 35

Lyden af de industrialiserede og urbane omgivelser: Den futuristiske støjæstetik hos Luigi Russolo (1885‐1947) 35 Støjen bliver musikalsk – æstetikken hos Edgar Varèse (1883‐1965) ___________________________________ 38

Konkret musik – en æstetisering af optaget lyd____________________________________________ 40

De første eksperimenter og æstetiske refleksioner i A la recherche d’une musique concrèt e________________ 42 Den konkrete musiks æstetik– Lydobjektet og de fire Lytteattituder___________________________________ 46 Schaeffers fænomenologiske udgangspunkt______________________________________________________ 52 Lyd og betydning i Schaeffers konkrete musik ____________________________________________________ 56

Nyere æstetiske positioner inden for reallydsbaseret musik ‐ den anekdotiske musik og soundscapeæstetikken _______________________________________________________________ 58

Opsamling__________________________________________________________________________ 60

Del 4: Musik og betydning i Else Marie Pades Symphonie magnétophonique ______________ 62

Metodiske overvejelser – et forsøg på at opstille en adækvat analysemetode___________________ 62

Denis Smalleys spektromorfologi og François Delalandes receptionsorienterede analysemetoder ___________ 63 Ferraras fænomenologiske musikanalyse ________________________________________________________ 65 Ferraras metode____________________________________________________________________________ 68

Musikfænomenologisk analyse af Symphonie magnétophonique _____________________________ 71

Indledning_________________________________________________________________________________ 71 Åben lytning _______________________________________________________________________________ 73

1

Det syntaktiske niveau _______________________________________________________________________ 75 Det semantiske niveau _______________________________________________________________________ 81 Det ontologiske niveau_______________________________________________________________________ 85

Symphonie magnétophonique: konkret pionerværk eller moderne hørespil? ___________________ 91

Konklusion ____________________________________________________________________ 96 Litteraturliste__________________________________________________________________ 99

Andre medier ______________________________________________________________________ 103

Radioprogrammer _________________________________________________________________________ 103 Håndskrifter ______________________________________________________________________________ 103 Avisartikler og anmeldelser __________________________________________________________________ 103 Andet pressemateriale ______________________________________________________________________ 104

Diskografi _________________________________________________________________________ 104

Bilag________________________________________________________________________ 106

Oversigt over bilag __________________________________________________________________ 106 Bilag 1: Eksempel cd_________________________________________________________________ 107 Bilag 2: Fortegnelse over Else Marie Pades værker ________________________________________ 108 Bilag 3: Liste over udgivelser og opførelser af Else Marie Pades værker samt bogudgivelser, udstillinger, koncerter foredrag mm. om Pades liv og værk i perioden 1983‐2010 _________________________ 112

Bilag 4: Anmeldelser af uropførelsen af Symphonie magnétophonique og Syv cirkler i radioprogrammet ”Musik i Atomalderen” 1959__________________________________________________________ 116

Bilag 5: Skematisk oversigt over de anvendte lyde og de tekniske manipulationer deraf i Symphonie magnétophonique __________________________________________________________________ 121

2

Indledning

De danske musikforskere Henrik Marstal og Ingeborg Okkels skabte med artiklen ”Else Marie Pade. Den konkrete musik og virkelighedens lydkuppel” i DMT (Dansk Musik Tidsskrift) i 2001 offentlig opmærksomhed omkring den aldrende danske komponist Else Marie Pade (født 1924). Artiklen var sensationel, idet den introducerede en næsten ukendt Pade som pioner inden for konkret musik (fransk: Musique concrète), og den kastede således lys over en dansk komponist, hvis musik forinden havde været utilgængelig for offentligheden. Denne musikhistoriske genopdagelse har resulteret i et hav af tiltag, som har haft til formål at udbrede kendskabet til Pades liv og værk samt at bevare hendes produktion, og interessen for hende har siden været stigende.
Året efter artiklen i DMT blev hendes første rene elektroniske værk Syv Cirkler fra 1959 således remixet og derpå genudgivet af nogle af nutidens mest populære danske elektroniske komponister, hvilket fik pressen til at døbe hende ’electronicaens bedstemor’ og slog navnet Else Marie Pade fast i electronicamiljøets bevidsthed. Siden har udstillinger i København og Århus, samt foredrag, cd‐udgivelser, nyopførelser og uropførelser af hendes værker, medieoptrædener i DR2’s program Den 11. time og på den internationale musikkanal MTV, avisartikler, interviews og generel mediebevågenhed været med til at etablere Pade som elektroakustisk pioner. I 2009 syntes interessen for Pade at stige yderligere, idet der op til julesalget udkom hele to biografier om Pades liv samt en bog om modstandskvinder under 2. verdenskrig, hvori Pades liv også findes beskrevet.
Skønt Pades tilværelse således efterhånden er veldokumenteret, optræder musikalske analyser af hendes værker kun sporadisk og begrænser sig til kortfattede og ofte lidt tilfældige kommentarer til hendes kompositioner. I bogen Livet i et glasperlespil fra 2005, som blandt andet indeholder læsninger af et udvalg af Pades værker, kan man således finde udsagn, der beskriver hendes musik som ”en dykkers åndedræt, der trækker sig frem af indledningens intet” (Sydow 2005: 127) og ”lysglimt, og […] gule nuancer” (Sydow 2005: 137). Sådanne subjektive og udokumenterede musikalske fortolkninger af betydningsdimensionen i Pades værker er også almindelige i andre analyser, mens videnskabeligt forankrede behandlinger af Pades musik er næsten fraværende. Det er min påstand, at der med den medieprægede og sensationelle omtale af Pade opstod en række

3

myter, som ikke er blevet efterprøvede i musikvidenskaben. De mange tiltag, der inden for det seneste tiår er blevet gjort for at udgive hendes musik gør det muligt nu også at forske i den, så hverken ren glemsel eller eksalteret musikpresse bliver fundamentet for videre musikhistorieskrivning. Med andre ord kræver den store og pludselige opmærksomhed omkring Pade og hendes musik en forskningsmæssig indsats, der kan bekræfte eller afkræfte myten om Pade som konkret pioner.
Det er således min påstand, at Pades status som pioner inden for konkret musik musikvidenskabeligt betragtet er problematisk. Den danske musikforskning og ‐historieskrivning, der kun meget flygtigt har behandlet den konkrete musik, har imidlertid ikke haft øje for dette, hvilket bl.a. kan skyldes, at konkret musik her udelukkende bestemmes materielt og teknisk. Hermed menes, at der ved brugen af begrebet konkret musik blot henvises til optaget og efterbehandlet reallyd. Denne nøgterne definition af den konkrete musik overser altså helt den konkrete musiks filosofiske udgangspunkt, som den konkrete musiks grundlægger, komponisten Pierre Schaeffer (1910‐1995), ellers udfolder i sine to centrale teoretiske værker om konkret musik A la recherche d’une musique concrete (1958‐

1952) og Traité des objets musicaux. Essai interdisciplines (1966). For Schaeffer er det ud fra et

fænomenologisk synspunkt således essentielt at eliminere lydes betydning. Med andre ord skal lyden manipuleres eller arrangeres i en sådan grad, at den bliver uigenkendelig.
I Pades værker har lyden ofte en meget tydelig reference til noget uden for musikken og er dermed betydningsbærende. Med andre ord har lyden en ekstramusikalsk betydning. For det første indebærer dette, at hendes musik ikke uden forbehold kan kaldes konkret musik, hvilket naturligvis også problematiserer hendes omtalte pionerstatus. For det andet, hvilket måske er det mest afgørende, betyder dette, at hendes musik kun vanskeligt lader sig forstå, dersom den udelukkende opfattes som konkret musik og dens lydmateriale som udgjort af betydningstomme og autonome lydobjekter.
Skal Pades musik forstås vel, må undersøgelsen af den således have øje for den filosofiske baggrund for den konkrete musik. Herved muliggøres en kritisk forståelse af de elementer i Pades musik, der peger i retning af den konkrete musiks æstetiske idealer, samt de elementer, der går andre veje. Derfor må en forståelse af Pades musik samtidig orientere sig efter andre æstetiske positioner inden for den elektroakustiske musik, hvor lydens ekstramusikalske betydninger ikke forsøges elimineret men snarere ’dyrkes’ som kunstnerisk virkemiddel.

4

Disse overvejelser lader sig nu formalisere i følgende problemformulering:

Specialets tese er, at vurderingen af Pades pionerstatus inden for konkret musik hviler på en underbelyst og reduceret forståelse af konkret musikæstetik. Det er derfor specialets formål at analysere Pades æstetiske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musikæstetik og dermed bidrage til en fænomenologisk forankret forståelse af Pades konkrete pionerværker, som også kan danne grundlag for revurdering af Pades musikhistoriske status som konkret pioner.

Terminologi og afgrænsning

I specialet benyttes udtrykket konkret musik om den musikalske genre, der opstod i 1940’erne med værker af den franske komponist Pierre Schaeffer, og som grundet sit geografiske udspring i det eksperimentelle lydstudie på den franske radio Radiodiffusion-Télévision Française ofte går under den franske betegnelse musique concrète. Når den danske betegnelse konkret musik i det følgende anvendes parallelt med den oprindelige franske betegnelse, skyldes det, at Pade selv benytter den danske betegnelse om et udvalg af egne værker. Til forskel for betegnelsen konkret musik, der som nævnt benyttes i en snæver betydning, og som derved specifikt henviser til den musikalske genre, der blev udviklet af Pierre Schaeffer, vil den bredere betegnelse reallydsbaseret musik blive anvendt i en mere generel betydning. Med denne betegnelse henvises der således til musik, der ligesom konkret musik benytter optaget reallyd som musikalsk materiale for komposition. Hvor konkret musik henviser til en bestemt genre med bestemte æstetiske og tekniske karakteristika, henviser betegnelsen reallydsbaseret musik altså til det musikalske materiale, som anvendes på tværs af forskellige musikalske genrer. Ydermere vil betegnelsen elektronische Musik blive anvendt om den samtidige musikalske genre, der blev udviklet i det lydstudie, som i 1951 under ledelse af den tyske komponist Herbert Eimert (1897‐1972) blev tilknyttet Nordwestdeutsche Rundfunk (NWDR) i Köln. Parallelt med betegnelsen elektronische Musik vil også den danske betegnelse elektronisk musik blive anvendt om samme genre, da Pade benytter den danske betegnelse om egne elektroniske værker. Dog skal det nævnes, at betegnelsen elektronisk musik inden for musikkritikken og i diverse musikhistorier ofte anvendes mere generelt om musik, hvor der benyttes elektronisk frembragt lyd, og der er således flere citater i specialet, hvor denne

5

betegnelse anvendes i en bredere betydning. Som en samlet betegnelse for musik, der som konkret og elektronisk musik benytter sig af ny teknologi som et redskab i den musikalske komposition, vil dette speciale anvende betegnelsen elektroakustisk musik.
Specialet begrænses imidlertid til udelukkende at behandle Pades konkrete pionerværker repræsenteret ved værket Symphonie magnétophonique fra 1958, og en behandling af Pades øvrige akustiske og elektroakustiske værker vil, en kort præsentation undtaget, ligge uden for dette speciales rammer. Frem for en flygtig behandling af Pades samlede værkproduktion tilstræber nærværende speciale således at foretage et kritisk studie af Pades æstetiske forbindelse til den franske musique concrète. Denne prioritering foretages dels fordi det netop er de konkrete pionerværker, der oftest henvises til, når Pades navn i dag knyttes an til dansk musikhistories elektroakustiske pionerer, og dels fordi den konkrete musik generelt er underbelyst i forhold til den elektroniske, hvorfor en forståelse af Pades forbindelse til den konkrete musik savnes. Ud over Symphonie magnétophonique betragtes også værkerne En Dag på Dyrehavsbakken og 6 eventyr normalt som eksempler på konkrete pionerværker. I modsætning til disse to værker, der er skabt som lydillustrationer eller underlægningsmusik til henholdsvis film og oplæsning af eventyr, er Symphonie magnétophonique et selvstændigt værk, idet det ikke er skabt som en del af et tværkunstnerisk samarbejde. Symphonie magnétophonique er derfor det værk, i Pades konkretmusikalske produktion, der bedst lader sig sammenligne med Pierre Schaeffers konkrete musik. Det er tilmed det værk, der oftest fremhæves i argumentationen for Pades pionerstatus indenfor konkret musik, og det er derfor repræsentativt for Pades konkrete pionerværker generelt.

Anvendte kilder og anvendt teori

I analysen af receptionen af Pade vil de primære kilder udgøres af anmeldelser af og artikler om Pades musik i danske medier, musikhistorier, tidsskrifter og biografier. Et redskab til analyse af de danske mediers interesse vil her være den internetbaserede avisdatabase Infomedia, der dækker den mediemæssige interesse for emnet tilbage til 1983. Receptionen af Pade før denne periode vil derfor ikke basere sig på samme kvantitative metode, som brugen af Infomedia muliggør. Til belysning af Pades værker før denne periode anvendes i stedet anmeldelser af uropførelsen af Symphonie magnetophonique, der sammen med Pades egne håndskrifter er bevaret på Det Kongelige Bibliotek i København.

6

Til forståelse af den konkrete musik på et generelt plan benyttes primært Pierre Schaeffers egne teorier om genren, der behandles i hans teoretiske værker A la recherche d’une musique

concrete (1958‐1952) og Traité des objets musicaux. Essai interdisciplines (1966). Ydermere

anvendes Schaeffers artikel ”Sound and Communication” fra 1973, der opsummerer og videreudvikler pointer fra disse værker. På baggrund af disse teorier vil jeg i min analyse af Pades æstetiske forbindelse til Pierre Schaeffers konkrete musikæstetik tage udgangspunkt i

en digitaliseret optagelse af Symphonie magnétophonique, som blev udgivet på Dacapo Records

i 2002 samt i det grafiske realiseringspartitur, der følger med værket, og som først blev udgivet på Museum Tusculanums Forlag i 2006. Som supplement hertil inddrages Pades egne udsagn som de fremstår i interviews, i Pades egne artikler om den konkrete musik samt i radioudsendelsesrækken Musik i atomalderen fra 1959, hvori flere af Pades værker blev uropført, herunder Symphonie magnétophonique. I forsøget på at inkorporere fortolkninger af de betydningsmæssige aspekter af Symphonie magnétophonique i den musikalske analyse af samme værk vil jeg i tillæg til Schaeffers teorier lade musikteoretikeren Lawrence Ferraras fænomenologiske analysemetodiske principper, som han demonstrerer i sin artikel “Phenomenology as a Tool for Musical Analysis” fra 1984 udgøre den metodiske ramme for analysen. Ferrara præsenterer her en metodologi, der giver plads til at behandle de syntaktiske, semantiske og ontologiske dimensioner af musikalske værker, og han pointerer yderligere, at denne metodologi er særlig anvendelig på elektroakustisk og klangbaseret musik, hvor mere traditionelle analysemetoder, der vægter elementer som melodik, harmonik og form, ikke slår til.
I analysen vil jeg ydermere hente inspiration til en anvendelig analyseteori i bogen