Linje 2A-Forslag
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Til Hassan Nur Wardere, MB E-Mail
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktion Til 10. maj 2019 Hassan Nur Wardere, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0121739 Dokumentnr. 2019-0121739-1 Kære Hassan Nur Wardere Tak for din henvendelse af d. 2. maj 2019, hvor du har stillet spørgs- mål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. gentagede virksomhedspraktikker. Spørgsmål Hvilke virksomheder i Københavns Kommune har haft samme ar- bejdsløse borgere i virksomhedspraktik ad flere omgange? Hvilket ud- fald har dette haft, er borgerne eksempelvis kommet i job? Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar I perioden fra 4. kvartal 2015 til 3. kvartal 2018 var der 5.996 borgere, som har været i virksomhedspraktik to gange i samme virksomhed 1. Nogle af dem har været i sådan et gentaget forløb mere end én gang. I alt har der i perioden været 6.328 tilfælde af gentagen virksomheds- praktik, hvilket sammensætter sig af 13.784 forløb. Samlet set var der i perioden 58.123 virksomhedspraktikforløb. Det vil sige, at de genta- gede virksomhedspraktikforløb udgør 24 pct. af det samlede antal for- løb i perioden. 13,4 pct. af forløbene er endt med, at borgeren er i job eller uddan- nelse i 2. måned efter forløbet2. For at vise spredningen i, hvor mange gange samme virksomhed har haft gentagede virksomhedspraktikforløb, har forvaltningen inddelt dem i intervaller (set på, hvor mange gange virksomheden har haft en borger i gentagede virksomhedspraktikker): 1 Gentaget virksomhedspraktik er defineret som to virksomhedspraktikker, hvor der er mindre end et år mellem afslutningen på det første forløb og opstart på det andet Direktion forløb i samme virksomhed (afgrænset på p-nummer). -
2017-0143 Klageren: XX 2300 Kbh
AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2017-0143 Klageren: XX 2300 Kbh. S Indklagede: Metroselskabet I/S v/Metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift for manglende zone på tillægsbillet til periodekort Parternes krav: Klageren ønsker kontrolafgiften annulleret Indklagede fastholder denne Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Niels Martin Madsen Torben Steenberg Rikke Frøkjær (2 stemmer) Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har på sit møde den 9. november 2017 truffet følgende AFGØRELSE: Metro Service er berettiget til at opretholde kravet om klagerens betaling af kontrolafgiften på 750 kr. Klageren skal betale beløbet til Metro Service, som sender et girokort til klageren. Da klageren ikke har fået medhold i klagen, tilbagebetales klagegebyret ikke, jf. ankenævnets ved- tægter § 24, stk. 2, modsætningsvist. - oOo – Hver af parterne kan anlægge sag ved domstolene om de forhold, som klagen har vedrørt. Klageren henvises til at søge yderligere oplysning om eventuel bistand i forbindelse med sagsan- læg på www.domstol.dk, www.advokatsamfundet.dk og /eller eget forsikringsselskab om eventuel forsikringsretshjælp. -oOo- SAGENS OMSTÆNDIGHEDER: 1 Ifølge klageren steg han på metroen den 13. april 2017 på Nørreport st. i zone 01 for at køre til Lergravsparken st. i zone 01. Han havde et periodekort til zonerne 01 og 02, men da han kom til Lergravsparken st. kunne han ikke komme af metroen. Han forsøgte derfor at købe en ekstra zo- ne, hvilket ikke lykkedes - enten grundet netværksfejl eller fejl ved app’en. På den næste station spurgte han en kontrollør om hjælp til at købe en billet, hvilket kontrolløren gjorde, hvorefter den- ne udskrev en kontrolafgift til klageren. -
Endelig Har Nanna Sit Eget Værelse
TÅRNBYTÅRNBY BLADETBLADET NOVEMBER • 2018 NR. 11. NOVEMBER 2018 • 26. ÅRGANG • WWW.TAARNBYBLADET.DK Mange brikker at flytte rundt med 150 elever fra Korsvejens Skole har haft kunstner- besøg Af Terkel Spangsbo På Korsvejens Skole har de i høj grad taget skakken til sig. De fleste elever fra 1. til 9. klasse kender spillet, reglerne og det store antal varianter, som man- ge slet ikke kender til. Hvem kender eksempelvis bondeskak? Det gør eleverne på Korsvejen! Nu er det også synligt for forbipasserende på Tårnbyvej, at her er der en skole med en særlig interesse. Sammen med LÆREREN og KUNSTNEREN har tre årgange skabt 150 skakbrikker, men ikke blot som kopier, men hver brik med sit udtryk. Der er en gravsten, med en spinkel dron- ningekrone - motivet kunne hedde skakmat og sådan er der flere lag i opfattelsen af de en- kelte brikker. Se hele kunstværket på side 14 fungerede upåklageligt, men Endelig har Nanna sit eget værelse så begyndte de hjemlige pro- Tårnby Bladet skriver lige kontakt mellem Tårnby ger ude i det ganske land, der noreret familien Puggaards blemer med at skabe det liv, normalt ikke ledere og vi Kommune og familien Pug- bare tilnærmelsesvis minder ønsker omkring deres hoved- som systemet havde reddet bestræber os på at være gaard på Jacob Appels allé, om forløbet efter familiens kulds ændrede situation. Og Nanna tilbage til. objektive, men i spørgsmå- som har ført til at mindst 94 dengang 13-årige Nanna samtidig har kommunen også Her savnede Morten og let om en del af den kom- af Danmarks 98 kommuner pludseligt og helt -
Efofnbslfo!00![Xfefo!!!
ARCHITECTUURREIS EFOFNBSLFO!00![XFEFO!!! KOPENHAGEN MALMÖ ZUID-KOPENHAGEN .. ---- ---------- VOORWOORD --------------! ------ WPPSXPPSE ------ Vakmanschap, landschap en herbestemming van havengebieden Hoewel Vlaanderen nooit met volle overtuiging in de parade heeft meegelopen, heeft het conceptualisme zijn hoogdagen nu wel achter de rug. De Nederlandse helden zijn moe en studiereizen naar Frankrijk zijn achterhaald. Vlaamse architecten en architectuur- studenten kunnen terug hun affiniteit opbouwen met onder meer de Zwitserse en ! Oostenrijkse ‘bouwmeesters’ die hun constructieve kunnen en gevoel voor materialiteit ter tafel spreiden. Met onze Vlaamse waardering voor ambacht kunnen we ook in Scandinavië terecht, waar wordt getoond dat leefkwaliteit alleen kan worden bereikt indien vakmanschap wordt geïntegreerd op alle ontwerpniveaus. -------------- Een tweede belangrijk thema in de door Archipel eerder voorgestelde reis naar Kopen- hagen en Malmö van mei 2006 is de verfijnde relatie tussen architectuur en omgeving. De Zweden en Denen gebruiken het landschap om stedelijke interventies te structure- VOORWOORD ren. Al dan niet nieuw ingerichte pleinen, parken en tussenruimtes zijn op een hoger niveau getild door objecten een tweede betekenislaag toe te kennen. Het landschap heeft een grote rol gespeeld in de geschiedenis van Kopenhagen, met ---------- de verdedigingslijn als bepalende factor in de stadsontwikkeling. Het gevolg was een ---- militaire en een burgerstad in en aan een groot watergebied. Prijsvragen over wat nu te doen met de historische stad en een leeggelopen havengebied zijn gewonnen door 2 inzenders die de strategie hanteren van revitalisatie door subtiele puntsgewijze invul- lingen. Soms wordt zelfs geen bebouwing meer aangegeven, maar elementen die het landschap structureren zoals bossen, parken en kanalen. De winnaars gebruiken het landschap als structuur, waarbij de rol van het waterfront bepalend is. -
HVIDBOG Bilag 5
HVIDBOG Bilag 5 ’Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 – Verdensby med ansvar’ Hvidbog med høringssvar fra intern høring med de seks fagudvalg, 12 lokaludvalg og samt Ungerådet, Ældrerådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Frivilligrådet, i foråret 2018. Der er markeret med gul, såfremt Økonomiforvaltningen foreslår ændringer til teksten i kommuneplanstrategien. Farvekoder over afsnit i Forslag til Kommuneplanstrategi 2018: Introduktion / Forord Udviklingen i København Dilemmaer i byens udvikling / Top 5 Arealer og byudvikling Verdensby med ansvar / Visionen for byen En social og blandet by En grøn, sund og bæredygtig by En kulturel storby med kant En by i vækst med talenter og arbejdspladser En international byregion Generelt 1 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger Politiske udvalg .................................................................................................................................................. 4 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget........................................................................................................ 4 Børne- og Ungdomsudvalget .......................................................................................................................... 7 Teknik- og Miljøudvalget ................................................................................................................................ 8 Socialudvalget ............................................................................................................................................... 12 -
19. Marts 2018 Sagsnr. 2018-0003937 Dokumentnr. 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling 19. marts 2018 Sagsnr. 2018-0003937 Hvidbog Dokumentnr. Høring vedr. tilpasning af det lokale busnet 2018-0003937-7 Sagsbehandler Peter Libonati Brock Christian Tarstrup Den 5. januar – 18. februar 2018 gennemførte Økonomiforvaltningen Jacob Lundgaard en høring af Movias forslag til nyt lokalt busnet. Høringsparterne var lokaludvalg, Ældrerådet, Handicaprådet og Ungerådet. Undervejs i høringen har størstedelen af lokaludvalgene afholdt borgermøder, hvor Økonomiforvaltningen og Movia har deltaget med faglige indlæg. Alle høringsparter har indgivet høringssvar. Denne hvidbog indeholder en oplistning af de pointer / ønsker som Økonomiforvaltningen har registreret i de 15 indkomne høringssvar. Forvaltningens bemærkninger til disse er tilføjet i oplistningen. Hvidbogen er inddelt i to nedenstående afsnit og derefter tematisk efter følgende overskrifter: 1. Bemærkninger til forslaget til nyt lokalt busnet - Linjeføring - Stoppesteder - Frekvenser 2. Bemærkninger i øvrigt - Miljø - Tilgængelighed - Proces - Informationskampagne - Andet Center for byudvikling Afsnit 4 Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1 1550 København V Mobil 51629560 E-mail [email protected] EAN nummer 5798009800176 1. Bemærkninger til forslaget til nyt lokalt busnet Nr. Afsender Kommentar Økonomiforvaltningens bemærkninger Linjeføring 1. Bispebjerg Ønske om, at bus 21 omlægges begge Denne linjeføring ses ikke som hensigtsmæssig, da Lokaludvalg veje, så der køres ad Tomsgårdsvej og linjeføringen langs Lyngbyvej -
Trafikale Effekter Af Metroen: En Før- Og Efteranalyse Og Før- En Metroen: Af Effekter Trafikale
Trafikale effekter af metroen: en før- og efteranalyse Trafikale effekter af metroen: enTrafikale før- og effekter efteranalyse af metroen: Trafikaleen før- ogeffekter efteranalyse af metroen: en før- og efteranalyse Rapport 2 2006 Rapport 2 2006 RapportGoran 2 Vuk, Danmarks TransportForskning 2006Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan Goran Vuk, Danmarks TransportForskning GoranJane Vuk, Ildensborg-Hansen, Danmarks TransportForskning TetraPlan Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest DK-2800 Kgs. Lyngby Rapport 2 2006 tlf +45 45 25 65 00 fax +45 45 93 65 33 e-mail [email protected] www.dtf.dk Trafikale effekter af metroen: en før- og efteranalyse Goran Vuk, Danmarks TransportForskning Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan Trafikale effekter af Metroen: en før- og efteranalyse Rapport 2 2006 Goran Vuk, Danmarks TransportForskning Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan Layout: Goran Vuk Tryk: 200 Oplag: 200 Trykt hos: Vester Kopi as Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: www.dtf.dk ISSN: 1600-9592 (Trykt udgave) ISBN: 87 - 7327 - 144 - 6 (Trykt udgave) ISSN: 1601-9458 (Elektronisk udgave) ISBN: 87 - 7327 - 145-4 (Elektronisk udgave) Forord Københavns metro kan betegnes som ”the missing link” i Fingerplanen fra 1947. Fokus i den berømte rapport var rettet mod byens fysiske udvidelse mod nord, vest og syd, hvor både tog- og motorvejsnettet har sikret, at København i dag stadigvæk fungerer uden voldsomme trafikale problemer sammenlignet med andre store europæiske byer. Metroen fungerer som the missing link på tre måder: For det første kan togpassagerer, der typisk kommer ind i byen via Hovedbanegården eller Nørreport Station, nu fort- sætte deres rejse med metroen ind i byen. -
Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018. -
Virksomheder Og Respondenter
Metroens effekt på ansattes transportadfærd virksomheder ved metroens 1. og 2. etape; fjerde og femte delundersøgelse Hartoft-Nielsen, Peter Publication date: 2004 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hartoft-Nielsen, P. (2004). Metroens effekt på ansattes transportadfærd: virksomheder ved metroens 1. og 2. etape; fjerde og femte delundersøgelse. Center for Skov, Landskab og Planlægning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Arbejdsrapport / Skov & Landskab Nr. 3-2004 Download date: 29. sep.. 2021 Center for Skov, Metroens effekt på ansattes Landskab og Planlægning • KVL transportadfærd - Virksomheder ved metroens 1. og 2. etape - Fjerde og femte delundersøgelse Peter Hartoft-Nielsen Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 3-2004 Metroens effekt på ansattes transportadfærd - Virksomheder ved metroens 1. og 2. etape - Fjerde og femte delundersøgelse Peter Hartoft-Nielsen Hørsholm, juli 2004 Rapportens titel Metroens effekt på ansattes transportadfærd - Virksomheder ved metroens 1. og 2. etape - Fjerde og femte delundersøgelse Forfatter Peter Hartoft-Nielsen Serie Arbejdsrapport Skov & Landskab Nr. 3-2004 Rapporten publiceres på www.SL.kvl.dk Projektet Den foreliggende rapport udgør den anden afrapportering fra et pro- jekt om metroens effekt på ansattes transportadfærd. Projektets grund- lag er interviewundersøgelser i marts 2002, marts 2003 og marts 2004. Første afrapportering skete i arbejdsrapport i juli 2003. Den sidste del af projektet er finansieret af Københavns Kommune, Frederiksberg Kom- mune, HUR, Ørestadsselskabet og DSB, mens første del af projektet også havde finansiering fra Landsplanafdelingen og Miljøstyrelsen samt Skov & Landskab ISBN 87-7903-176-5 Udgiver Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm Tlf. 35281500 E-post: [email protected] Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af navnet Skov & Landskab kun tilladt efter skriftlig tilladelse. -
Nyt Bynet Amager Øst Lokaludvalg Har Modtaget H
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg 18. januar 2018 Sagsnr. 2018-0010635 Dokumentnr. Høringssvar - Nyt bynet 2018-0010635-2 Amager Øst Lokaludvalg har modtaget høringen vedr. nyt bynet. Amager Øst Lokaludvalg har drøftet og godkendt høringssvaret på dets møde den 25. januar 2018. I forbindelse med høringen har lokaludvalget – i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg, Movia og Økonomiforvaltningen afholdt et borgermøde. Mødet blev holdt den 16. januar 2018 og havde deltagelse af 75 borgere. Derudover har lokaludvalget modtaget enkelte henvendelser fra borgere på mail i sagen. De input fra borgermødet og skriftlige henvendelser, der specifikt vedrører forhold i Amager Øst bydel, er indarbejdet i høringssvaret i det omfang lokaludvalget har fundet det relevant. Derudover er en oversigt over borgernes bydelsspecifikke input indsat nederst i høringssvaret. Lokaludvalget anerkender, at det samlede bynet kan være en forbedring af den kollektive infrastruktur i Hovedstadsregionen. Dog finder lokaludvalget, i lighed med hovedparten af de fremmødte borgere på borgermødet den 16. januar, at det samlede bynet, er en klar forringelse af den kollektive trafikbetjening af Amager herunder af trafikbetjeningen af Amager Øst bydel. Overordnet set er det vores opfattelse, at de estimerede tal for hvor mange passagerer der gennem den nye metroringforbindelse flyttes fra busbetjening til metro, er for optimistiske, hvilket i særlig grad vil give sig udslag på Østamager, hvor metroen allerede i dag er næsten fuldt belagt. Der er i den henseende tilsyneladen ikke taget højde for, at mange ældre vælger metroen fra af forskellige årsager. Denne befolkningsgruppe vil derfor fremover helt være henvist til en mindre effektiv busbetjening. Lokaludvalget finder, at frekvensen på de lokalbusser, der skal erstatte de nuværende A-busser generelt er for lav. -
Amager På Vrangen Natur- Og Kulturformidling, 1
Amager på vrangen Natur- og kulturformidling, 1. semester Eksamenstermin januar 2015 Carl Gustav Hansen • nat1401 Cathrine Kongslev • nat1409 Mai Haugaard Westhoff • nat1423 Michaela Gorosch Kviat • nat1426 Pernille Ungermann • nat1417 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen Antal sider/antal anslag (incl. mellemrum) 53/89.754 Amager på vrangen • Natur- og kulturformidling, 1. semester • Eksamenstermin januar 2015 Underviser/vejleder • Laura Lundager Jensen • Professionshøjskolen Metropol Indhold 1. Indledning. 1 2. Problemformulering . 2 3. Metode. 3 4. Målgruppe. 4 5. Historisk baggrund . 5 6. Afgrænsning. 7 7. Produktbeskrivelse . 10 7.1 Teknologiske hjælpemidler . 10 7.2 Eventuelle samarbejdspartnere . 11 8. Produktet . .12 8.1 Linje 1. 12 Bryggen – Det industrielle er blevet forvandlet til et moderne område . 12 VM Bjerget og VM Husene – Her er moderne arkitektur med kolonihavestemning . .16 8.2 Linje 2 . 19 Vor Frelser Kirkegård, Slavekirkegården og Retterstedet – Her regerede manden med leen . 19 Kastrup Fort – En blodig myte blev til i fortidens krigshistorie. .23 Kastrup Værk – En ambitiøs mand opbygger øens fundament . 25 9. Teori . .28 9.1 Kultur . 28 9.1.1 Mikrohistorie . 28 9.1.2 Kildekritik . 29 9.1.3 Historiebevidsthed . 29 9.2 Turisme. 31 9.2.1 Decentrering. .32 9.2.2 Recentrering. .32 9.3 Formidling . 33 10. Analyse. 36 10.1 Kulturteoretisk analyse . 36 10.1.1 Mikro- overfor makrohistorie. 36 10.1.2 Historiebevidsthed. 36 10.1.3 Kildekritik . 37 10.2 Turismeteoretisk analyse . 38 10.3 Formidlingsteoretisk analyse . .40 10.3.1 Theme. .41 10.3.2 Organized. 41 10.3.3 Relevant. 41 10.3.4 Enjoyable . 42 11. Diskussion . .42 12. -
Til Andreas Keil, MB E-Mail
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til 30. januar 2019 Andreas Keil, MB Sagsnr. E-mail: [email protected] 2019-0000199 Dokumentnr. 2019-0000199-14 Kære Andreas Keil Tak for din henvendelse af d. 16. januar 2019, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. virk- somhedspraktikker. De spørgsmål, du har stillet, er oplistet nedenfor med forvaltningens svar angivet efter hvert spørgsmål. Vi har notatet igennem behandlet dine spørgsmål ud fra en forudsæt- ning om, at du spørger til alle virksomhedspraktikker. Vi har således ikke opdelt opgørelserne i målgrupper (jobparate borgere, aktivitetspa- rate borgere mv.), men i stedet udarbejdet opgørelser for alle borgere samlet set. Virksomhedspraktikker gives ofte med forskelligt formål, da borgerne i de forskellige målgrupper har forskellige behov. Spørgsmål 1 Hvilke virksomheder ansætter ledige i ordinære job efter virksomheds- praktik, og hvilke virksomheder ansætter ikke virksomhedspraktikan- ter efter endt praktik? Der ønskes en oversigt. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens svar Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan ikke se, hvilke virk- somheder der ansætter ledige efter virksomhedspraktik. Det vil kræve et manuelt opslag i e-indkomst i hver enkelt borgersag. Forvaltningen har i stedet udarbejdet en oversigt, der viser de virk- somheder, der har haft borger(e) i virksomhedspraktik, som er blevet ordinært ansat i samme branche i 2. måned efter endt virksomheds- praktik. Oversigten er opgjort for alle borgere samlet og altså ikke op- delt på målgrupper. Oversigten er afgrænset til virksomhedspraktikker i perioden juli 2017-juni 2018. Oversigten siger således ikke noget om, hvorvidt borgeren er blevet ansat i et ordinært job i samme virk- somhed, som han/hun var i virksomhedspraktik i.