Trafikplansamt Fagpersoner Fra Teknik- Og Miljøforvaltningen Vil Være Til - TID OG STED: Ens Politik På Området
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
BELYSNING LÆSSEZONER GRØNNE CYKELRUTER CYKELSUPERSTIER BREDERE CYKELSTIER GÅRUTER CYKELPARKERING SIKRE SKOLEVEJE BYGADER METROSTATIONER - inviterer vi dig og andre eksperter til workshop om fremtidens TRAFIKPLANsamt fagpersoner fra Teknik- og Miljøforvaltningen vil være til - TID OG STED: ens politik på området. Tirsdag d. 19. juni kl. 17.00-20.00 i Klærkesalen NØRREBRO Aktivitetscentret Sankt Joseph, Griffenfeldtsgade 44 Vi håber at se dig! 2012 Tilmelding til [email protected] senest den 17. Juni. Mange hilsener TRAFIKPLAN FOR NØRREBRO, 2012 Udarbejdet af: Nørrebro Lokaludvalg med bistand fra Via Trafik Layout, billeder og illustration: Nørrebro Lokaludvalg (Med mindre andet er anført) Udgivelse og copyright: Nørrebro Lokaludvalg Kontakt: Nørrebro Lokaludvalg, Københavns Kommune, Lundtoftegade 87 2200 København N Telefon: 35371440, E-mail: [email protected] Web: http://www.noerrebrolokaludvalg.kk.dk/ TRAFIKPLAN NØRREBRO, 2012 Foto: Nørrebro Lokaludvalg 4 Indledning Læsevejledning København har en vision om at satse på Grøn Mobilitet. Må- I trafikplanen er de tre principper beskrevet individuelt. let er at København skal være verdens første CO2-neutrale Til hvert princip er tilknyttet en række initiativer, der und- hovedstad. På Nørrebro bakker vi op om denne målsætning erbygger princippet, samt en konkret case, der beskriver og vi mener derfor, at det er vigtigt at der bliver satset på hvordan et initiativ kan implementeres. grønne transportmidler som cykel og kollektiv trafik når trafikken på Nørrebro skal planlægges. Som et led i denne Principper, initiativer og cases er beskrevet i den første planlægning har vi i Nørrebro Lokaludvalg kommet med vo- halvdel af trafikplanen. res eget bud på en trafikplan. Grundlaget for denne trafikplan udgøres foruden af de fire Trafikplanen er Nørrebro Lokaludvalgs bud på hvordan tra- områdeplaner også af Nørrebro Lokaludvalgs holdning til fikken skal udvikles på Nørrebro. Vi har stillet tre principper planer for Nørrebro Stationsområde, Metro Cityring, Bynet op, som vi mener trafikken på Nørrebro skal følge. Nørre- 2018 og Fremtidens Nørrebrogade. bros udfordring er, at vi er en tætbefolket bydel, hvor vi har meget lidt plads. Det kan også ses som en fordel – afstande- Samlet indeholder planerne en lang række af konkrete pro- ne er korte, stort set alt er inden for rækkevidde – det skal jekter på Nørrebro, med fokus på at forbedre de trafikale vi udnytte og samtidig sikre at vi får nogle fælles udearealer, forhold. Enkelte projekter er allerede udført, mens Nør- gader og pladser, hvor mennesker og ikke biler prioriteres. rebro Lokaludvalg fortsat vil arbejde for at de resterende bliver udført. Nørrebro Lokaludvalg bakker op om det store arbejde og de planer der er udarbejdet i forbindelse med områdeløf- Konkrete projekter fra planerne er samlet i projektlister tene for Nørrebro Park-, Mimersgade-, Sjællandsgade- og bagerst i trafikplanen. Projektlisterne er opdelt efter ”Øn- Haraldsgadekvarteret. Nørrebro Lokaludvalgs Trafikplan skede projekter” og ”Gennemførte projekter”. I listerne er bygger videre på disse planer. angivet fra hvilke planer projekterne har deres oprindelse. Derudover er der tilføjet en projektliste med projektønsker fra borgere, erhvervsdrivende og foreninger på Nørrebro på baggrund af et borgermøde / trafikworkshop afholdt d. 19. juni 2012. Projektlisten indeholder kun projekter Nør- rebro Lokaludvalg kan stå inde for og vil arbejde for. De tre projektlister er medtaget i den sidste halvdel af tra- fikplanen. __________________________ __________________________ Erik Brandt, tovholder for trafikplanen Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Foto: Nørrebro Lokaludvalg PRINCIP 1: REDUCERING AF DEN GENNEMKØRENDE TRAFIK 08 PRINCIP 2: FREMME MILJØRIGTIGE LØSNINGER FOR ERHVERV OG BEBOERE 14 PRINCIP 3: TILGODESE LETTE OG SVAGE TRAFIKANTER 20 PROJEKTLISTER 26 ØNSKEDE PROJEKTER 28 GENNEMFØRTE PROJEKTER 30 NYE PROJEKTØNSKER FRA BORGERE OG ERHVERVSDRIVENDE 33 FORSLAG TIL PLACERING AF TRÆNGSELSRING Motorring 3 Kommunegrænse Kommunegrænse og Amager Ring 3 Trafik ind i København Illustration: Nørrebro Lokaludvalg 8 PRINCIP 1: REDUCERING AF DEN GENNEMKØRENDE TRAFIK Problem Trængselsring rundt om København Med en trængselsring er det hensigten, gennem økonomisk Gennemkørende biltrafik, der uden ærinde eller stop kører regulering, at påvirke biltrafikken. Ringens placering og ni- igennem Nørrebro, betragtes af Nørrebro lokaludvalg som veauet af afgifter påvirker effekten af ringen. En snæver ring en belastning for bydelens beboere og erhverv. Den gen- vil overordnet set have størst effekt i forhold til at reducere nemkørende trafik fylder i gadearealerne og gør den lokale trafikken inden for ringen, mens en forøgelse af ringen vil trafikafvikling på Nørrebro mindre smidig. betyde en mindre effekt inden for ringen. Tidligere bereg- Som et brokvarter mellem den indre by og det øvrige Stor- ninger for Transportministeriet peger på, at etableringen af københavn må gennemkørende trafik kunne forventes på en trængselsring kan reducere biltrafikken på fx Jagtvej med Nørrebro. Der må dog stilles krav til, at denne trafik så vidt op til 10 %. Indførelse af en trængselsring kræver en vedta- muligt ikke afvikles i bil. gelse af et lovforslag i folketinget. På Mimersgade blev det inden busslusen og vejlukningen ved Nørrebrohallen registreret, at omkring 80 % af den Cykelsuperstier samlede biltrafik på vejen var gennemkørende. [Kilde: Tra- Flere og bedre cykelstier kan være med til at fremme cy- fik- og Byrumsplan for Mimersgadekvarteret] keltrafikken generelt. For at fremme cykelpendling (hvor cyklen dagligt benyttes som det primære transportmiddel fx mellem hjem og arbejde) er det nødvendigt med hurtige Ønske og direkte ruter uden mange stop i fx signalanlæg. På Nør- rebro skal pendlerruter indrettes i forhold til cyklisterne Nørrebro Lokaludvalg ønsker, at den gennemkørende bil- og andre lette trafikanter med virkemidler såsom bussluser trafik begrænses og afvikles via de overordnede trafikveje, og vejindsnævringer. Til cykelpendlerne kan der være ser- som Åboulevard, Tagensvej og Jagtvej. De overordnede veje vices som grønne bølger, nedtællingssignaler, cykelpumper ønskes anlagt som tunneler under jorden, så støj- og og fodhvilere. Cykelsuperstien Albertslundruten mellem trafikgener fra biltrafikken mindskes. Den store andel af Vesterport og Albertslund, er et eksempel på en eksiste- cykler kan også blive problematisk, hvis ikke cykelstierne rende rute. Den planlagte cykelsupersti Ballerupruten, der opgraderes efterhånden som der kommer flere cyklister. via Nørrebrogade skal gå gennem Nørrebro, har en poten- Gennemkørende cykeltrafik anses dog ikke som et pro- tiel vækst i daglige cykelpendlere på 40 % i forhold til i dag. blem i samme størrelsesorden som gennemkørende biltra- fik. Bustrafikken igennem Nørrebro er nødvendig, da den Grønne cykelruter forbedrer mulighederne for transport både på Nørrebro Cyklisme skal fremmes på Nørrebro for derved at redu- og til/fra Nørrebro. På sigt ønsker Nørrebro Lokaludvalg cere behovet for biltrafik. Cykelruter anlagt i grønne omgi- at den kollektive trafik bliver skinnebåren og elektrificeres. velser kan forhøje cykeloplevelsen, hvilket typisk gavner den rekreative cykling. Københavns Kommune har fx anlagt den Grønne Cykelrute gennem Nørrebroparken, og har planlagt Initiativer yderligere en rute gennem Mimersgade og Guldbergsgade. Grønne Cykelruter kombineret med cykelsuperstier skal Den gennemkørende trafik på Nørrebro kan reduceres ved koordineres og skabe et sammenhængende cykelnet som en række initiativer, der påvirker den trafikale udvikling i forbinder Nørrebro med de øvrige bydele, og kan medvirke bydelen. Nedenfor er udvalgte initiativer beskrevet gennem til en reduktion af gennemkørende biltrafik. ord og billeder. 9 PRINCIP 1: REDUCERE DEN GENNEMKØRENDE TRAFIK Foto: Nørrebro Lokaludvalg 10 PRINCIP 1: REDUCERING AF DEN GENNEMKØRENDE TRAFIK Mere og bedre cykelparkering Detaljeret vejnetsplan Cykler parkeret midt på fortovet eller op ad en butiksfacade En vejnetsplan kan målrette den lokale planlægning af trafik- kan være irriterende for alle parter. God og hensigtsmæssig ken, således at alle er klar over hvilke veje, der er tiltænkt cykelparkering kan i modsat fald gøre det nemt at ankomme at afvikle gennemkørende pendlertrafik og hvilke veje, der til målet på cykel uden at det medfører gener for andre. er tiltænkt som lokale beboelsesveje som kun skal afvikle Et ønske om mere cykeltrafik medfører et naturligt behov lokal ærindetrafik. En stor del af vejene på Nørrebro er lo- for også at fokusere på mere og bedre cykelparkering om- kalveje, så en yderligere opdeling af lokalvejene kan være et kring lokaliteter der tiltrækker meget trafik. Som minimum redskab til at fastlægge hvilket trafikalt formål en given vej bør antallet af cykelparkeringspladser forøges i samme grad skal have. En yderligere detaljering af Københavns Kommu- som antallet af cyklister stiger på en given lokalitet. Kommu- nes vejnetsplan kan desuden være et værktøj til at vurdere nen skal lave en screening af bydelenes gaderum som skal om det er muligt at ændre den fysiske udformning ved fx afdække hvor der specifikt er behov for supplerende cykel- vejlukninger. stativer. Kommunen skal finansiere anlægsudgifterne, og der skal ydes tilskud til initiativtagere til opsætning af cykelpar- Trafiksanering af bygader kering på private arealer. Retningslinjerne for opsætning af Tilpasning af omgivelserne til den ønskede hastighed kan cykelstativer skal forsimples,