Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i Kattegat (havstrategi- områder)

Januar 2017

Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Tekst: Helle Buur Pedersen og Jens Deding

Forsidefoto: SVANA Østjylland

ISBN: 978-87-7120-848-1

Udgivelse: Januar 2017

2 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Blødbundsfauna

Undersøgelser i beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)

Indhold

1. Indledning ...... 6 1.1 Baggrund ...... 6 1.2 Formål med undersøgelserne ...... 6 2. Metodebeskrivelse ...... 7 2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning ...... 7 2.2 Artsantal, tæthed og biomasse ...... 9 2.3 Beskrivelse af faunaindex ...... 10 3. Resultater ...... 14 3.1 Område A ...... 14 3.1.1 Beskrivelse af område A ...... 14 3.1.2 Sedimentet i område A...... 15 3.1.3 Artsantal i område A ...... 16 3.1.4 Individtæthed i område A ...... 17 3.1.5 Biomasse i område A ...... 19 3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 19 3.1.7 Faunaindex for område A ...... 21 3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ...... 21 3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 22 3.2 Område B ...... 23 3.2.1 Områdebeskrivelse B ...... 23 3.2.2 Sedimentet i område B ...... 24 3.2.3 Artsantal i område B ...... 25 3.2.4 Individtæthed i område B ...... 26 3.2.5 Biomasse i område B ...... 28 3.2.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 28 3.2.7 Faunaindex for område B ...... 31 3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ...... 31

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 3

3.2.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 32 3.3 Område C...... 33 3.3.1 Beskrivelse af område C ...... 33 3.3.2 Sedimentet i område C ...... 34 3.3.3 Artsantal i område C ...... 34 3.3.4 Individtæthed i område C ...... 35 3.3.5 Biomasse i område C ...... 38 3.3.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 38 3.3.7 Faunaindex for område C ...... 41 3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ...... 41 3.3.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 43 3.4 Område D ...... 44 3.4.1 Beskrivelse af område D ...... 44 3.4.2 Sedimentet i område D ...... 45 3.4.3 Artsantal i område D ...... 45 3.4.4 Individtæthed i område D ...... 48 3.4.5 Biomasse i område D ...... 49 3.4.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 49 3.4.7 Faunaindex for område D ...... 51 3.4.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ...... 53 3.4.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 58 3.5 Område E ...... 59 3.5.1 Beskrivelse af område E ...... 59 3.5.2 Sedimentet i område E ...... 60 3.5.3 Artsantal i område E ...... 60 3.5.4 Individtæthed i område E ...... 61 3.5.5 Biomasse i område E ...... 64 3.5.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 64 3.5.7 Faunaindex for område E ...... 66 3.5.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ...... 66 3.5.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 68 3.6 Område F ...... 69

4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.6.1 Beskrivelse af område F ...... 69 3.6.2 Sedimentet i område F ...... 70 3.6.3 Artsantal i område F ...... 70 3.6.4 Individtæthed i område F ...... 71 3.6.5 Biomasse i område F ...... 74 3.6.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ...... 74 3.6.7 Faunaindex for område F ...... 76 3.6.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ...... 76 3.6.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere ...... 77 3.7 Analyse på tværs af de 6 områder ...... 78 4. Sammenfatning ...... 85 5. Summary...... 89 6. Referencer ...... 93 7. Bilag ...... 95 7.1 Artslister for de enkelte områder ...... 95 7.2 Samlet artsliste (alfabetisk) ...... 101 7.3 Fund af sjældne arter ...... 104 7.4 Koordinater for områderne ...... 105 7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne ...... 109 7.5.1 Område A ...... 109 7.5.2 Område B ...... 110 7.5.3 Område C ...... 111 7.5.4 Område D ...... 112 7.5.5 Område E ...... 113 7.5.6 Område F ...... 114 7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr ...... 115 7.7 Resultater for område X ...... 116

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 5

1. Indledning

1.1 Baggrund

For at forbedre miljøtilstanden i Kattegat og leve op til havstrategidirektivets krav om et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder blev der i foråret 2016 udpeget seks områder med dyb blød havbund i Kattegat, som beskyttes mod fysiske forstyrrelser, såsom fiskeri med bundtrawl, råstofindvinding og klapning. Områderne har i alt et areal på 590 km2.

Den bløde havbund er en udbredt naturtype i Kattegat og levested for sårbare arter og habitater som for eksempel korallerne søfjer og søstrå og krebsdyrene haploops. Den bløde havbund og dens habitater har en afgørende funktion i økosystemet, bl.a. i forhold til at opretholde biodiversiteten i det samlede økosystem.

Udpegningen af de seks såkaldte havstrategiområder skal bidrage til at nå det samlede mål om god miljøtilstand i havmiljøet samtidig med, at en bæredygtig udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.

1.2 Formål med undersøgelserne

Formålet med blødbundsfaunaundersøgelserne i de beskyttede områder, er at opnå basisviden om områdernes biologiske samfund, der er knyttet til den dybe bløde bund. Dette udtrykkes bl.a. i artsdiversitet, biomasse og ved beregning af forskellige blødbundsfauna diversitets-og belastningsindex.

De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015. Bundfaunaprøverne blev dermed udtaget i de 6 områder, der var i offentlig høring i 2015 men også i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der blev udtaget 42 hapsbundprøver i 6 områder, mens der i ét område blev udtaget 6 prøver med Van Veen grab.

Denne rapport samler op på resultaterne fra bundprøverne og supplerer en anden rapport om kortlægning af områderne, som Orbicon har udarbejdet for SVANA. Begge rapporter kan findes på SVANA’s hjemmeside.

Resultaterne af undersøgelsen er vigtig viden for at kunne følge udviklingen i områderne. For at opnå en bedre dækning af de endeligt udpegede områder foretager SVANA i 2017 yderligere 42 hapsprøver i 2 af områderne. Endvidere planlægger SVANA at følge op med bundfaunaprøver i alle seks områder igen i 2021.

6 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

2. Metodebeskrivelse

2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning

Tyrfing

De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015. Prøve- tagningen blev udført fra Miljøskibet ”Tyrfing”.

Blødbundsfaunaen blev kortlagt ved at udlægge stationsnet bestående af 42 enkeltprøver i hvert område. Denne metode er standard indenfor NOVANA blødbundsfaunaovervågning, hvilket bl.a. giver mulighed for beregning af DKI index værdier.

Bundfaunaprøverne blev udtaget i de 6 områder, der blev sendt i offentlig høring i 2015 og i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der blev således udtaget 42 hapsbundprøver (areal 0,0143 m2) i 6 områder (Figur 2-a), mens der i ét område (område D) blev udtaget 6 prøver med Van Veen grab (areal 0,100 m2), pga. nedbrud af udstyr. De 6 Van Veen grab-prøver svarer arealmæssigt til 42 hapsprøver.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 7

I figur 2-a ses den endelige afgrænsning af områderne.

Figur 2-a. Kort over de beskyttede områder

8 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Blødbundsfaunaprøverne blev udtaget, konserveret og efterfølgende oparbejdet og vejet efter de gældende forskrifter i Teknisk anvisning for blødbundsfauna /Hansen 2014/. Prøverne blev oparbejdet af Naturstyrelsen Kronjylland (nu SVANA Østjylland).

Navngivningen af arterne er foretaget i henhold til SVANAS database, WinRambi. En række arter har skiftet navn, men navneskiftet er ikke fuldstændigt implementeret i databasen. På hjemmesiden WoRMS (World Register of Marine Species) ses de officielle navne. http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=140528

Ud over faunaprøverne blev der i hvert område udtaget 4 sedimentprøver til tørstof- glødetabsbestemmelse. Tørstof-glødetab udtrykker sediments indhold af organisk stof.

2.2 Artsantal, tæthed og biomasse

Den bløde dybe havbund rummer et artsrigt dyresamfund, som udgør en meget vigtig del af havets økosystem og som forsyner bundlevende fisk, fugle og havpattedyr med føde. Når det omgivende miljø ændrer sig, påvirker det artssammensætningen og diversiteten, og dermed er bundfaunaen en vigtig indikator for den generelle miljøkvalitet/ Josefson 2014/.

Klassiske metoder til at beskrive et bundfaunasamfund er de 3 parametre; artsantal, individ-tæthed og biomasse.

Artsantal

De faktorer, der har betydning for artsantallet i et givent område, er bl.a. bundens beskaffenhed, altså hvilke arter der er tilpasset den pågældende bund, samt hvilken dybde-og temperatur gradient de enkelte arter er tilpasset.

En anden betydende faktor for det mulige antal arter (og dermed også artsdiversiteten) er saliniteten. Det potentielle artsantal øges med stigende gennemsnits salinitet i de danske fjorde og åbne farvande /Josefson 2004/.

Den menneskelige aktivitet, som har betydet øget eutrofiering, og derved større risiko for iltsvind, har også betydning for artssammensætningen, og derved også artsantallet, hvilket bl.a. er udtrykt i AMBI-indexet (kap. 2.2). Foruden eutrofiering skal også nævnes antropogene påvirkninger som travlfiskeri.

For marine bunddyr har biodiversiteten i Kattegat generelt været faldende i perioden 1994 til 2008 for derefter at stabilisere sig. Arter, der er sårbare overfor fysiske forstyrrelser som eksempelvis hestemusling, Modiolus modiolus og haploops, er dog fortsat gået tilbage.

I basisanalysen for Danmarks Havstrategi vurderes det, at den samlede biodiversitet i Kattegat er betydeligt påvirket på nuværende tidspunkt /NST 2012-a/. For at vurdere habitattilstanden i forhold til biodiversitet er der i deskriptor 1 i Havstrategidirektivet

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 9

opstillet miljømål for, at artssammensætningen og fordelingen af arter bibeholdes /NST 2012-b/.

Tæthed

Individtætheden er et udtryk for antallet af dyr pr. prøve/område. Derved udtrykker tætheden noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter.

Bundfaunasamfundene skal helst bestå af et vist antal dyr. Tætheden skal dog tolkes med forsigtighed, da en høj tæthed af få arter kan være tegn på ustabilitet, mens få store individer kombineret med flere arter kan signalere et stabilt samfund.

Biomassen

Biomassen er et udtryk for størrelsen af dyrene. Størrelsen har bl.a. betydning for, hvilket fødegrundlag bundfaunaen udgør for andre dyr, og biomassen kan give et billede af, om det er unge (små) dyr, der dominerer, eller om bundfaunasamfundene består af større og derved ældre dyr, der har haft mulighed for at overleve og vokse sig store. Større dyr, som muslinger, indikerer ofte, at samfundet ikke er så negativt påvirket af eksempelvis trawling og iltsvind.

Biomassen blev målt som tørstof

Billeder fra bundfaunaprøvetagning med haps.

2.3 Beskrivelse af faunaindex

Ambi index

Ambi indexet (forkortelse for AZTI marine biotic index) er et marint biologisk index udviklet til blødbundsfaunaen i europæiske fjorde og havområder, med henblik på at vurdere effekterne som følge af eutrofiering. Indexet er oprindeligt udviklet i år 2000, /Borja et. Al 2000/ og er sidenhen blevet suppleret med talrige arter. Ambi index værdien kan beregnes v.h.a. programmet på http://ambi.azti.es

10 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Indexet er afledt af den individuelle tæthed i 5 økologiske faunagupper, som er klassificeret efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer.

Faunagruppe I (GI). Arter, der er meget følsomme overfor organisk berigelse og er tilstede under uforurenede forhold.

Faunagruppe II (GII): Arter, der er ”ligeglade” med næringsstof berigelse, altid tilstede i lave tætheder uden signifikante variationer over tid.

Faunagruppe III (GIII): Arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Faunagruppe IV (GIV): Anden-ordens opportunistiske arter.

Faunagruppe V (GV): Første-ordens opportunistiske arter.

På baggrund af fordelingen af arter kan man beregne en AMBI- værdi ud fra formlen:

AMBI = ( (0 x % GI)+(1,5 x %GII)+(3 x %GIII)+(4,5 x % GIV)+(6 x % GV)) / 100

Ambiværdien kan tolkes på følgende måde/ Borja 2013/:

Figur 2.2-a. AMBI-værdien inddelt i intervaller,der angiver bundfaunasamfundets tilstand og graden af forstyrrelse.

Shannon Wiener (diversitets) index

Shannon Wiener diversitets indexet (H) /Shannon 1949/ er det index, som almindeligvis benyttes til at karakterisere artsdiversiteten i et samfund. Indexet redegør for, hvor forskelligartet faunaen er i prøverne. Er der få arter, hvoraf nogle dominerer med et højt individ-antal, bliver Shannon Wiener værdien lav. Hvis der derimod er mange arter i prøverne, og disse har temmelig ensartede tætheder, bliver

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 11

H værdien høj. Værdien for H vil ofte ligge imellem 1,5 og 4, det er sjældent, at der ses værdier imellem 4 og 5.

푠 H = -∑푖=1 푝푖 ln 푝푖

hvor s: antal arter i prøven/på stationen pi: antal individer af den i’te art i prøven/på stationen, divideret med antal individer i prøven/på stationen

DKI-index

Det danske kvalitetsindeks, DKI er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI kombinerer bl.a. diversiteten (udtrykt som Shannon diversiteten = H) og graden af følsomhed i bundfaunasamfundet (AMBI).

I DKI, version 2 korrigeres for saliniteten på følgende måde:

- Hmax (den højeste værdi for Shannon-wiener-diversiteten) er bestemt ud fra en regression mellem Hmax og bundvandets salinitet.

- Den mindste værdi for AMBI er bestemt ud fra en regression mellem AMBImin og saliniteten og efterfølgende trukket fra AMBI i den oprindelige formel.

Formlen for beregning af DKI er:

DKI vers.2 = ((1- ((AMBI-AMBImin)/7))+ (H/Hmax))/2 * (1-(1/N))

hvor

Hmax(H99) = 2,117 + 0,086 x saliniteten (°/°°)

AMBImin(AMBI01) = 3,083 – 0,111 x saliniteten(°/°°)

N = Antal individer

Bemærk at:

H/Hmax må aldrig være under 1, hvis det er tilfældet sættes Hmax =H.

AMBImin må aldrig være negativ, hvis det er tilfældet sættes den til 0.

12 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

For at vurdere hvilken tilstand et vandområde opnår i forhold til vandramme- direktivet, benyttes nedenstående grænser i Kattegat:

/Josefson 2014-b/

MDS analyse og similaritetsindex (Bray Curtis)

Primer, der er udviklet af Clarke (2014), er et statistisk program, der bl.a. kan udføre en multivariatsanalyse. Analysen kan eksempelvis illustrere den indbyrdes lighed imellem prøverne eller områderne med hensyn til fordelingen af arterne og deres tæthed, samt fordeling af arterne og deres biomasse.

Multivariatsanalyserne bygger på Bray Curtis /Bray 1957, Magurran 2004/ ulighedskoefficienterne:

ퟐ퐂풊풋 퐁퐂풊풋 = ퟏ − 퐒풊 + 퐒풋

Hvor Cij er summen af den mindste værdi for de arter, der findes i begge prøver/områder.

Si og Sj er det totale antal arter, som er fundet i prøven/området.

Der beregnes Bray-Curtis-similaritets index på 4.-rodstransformerede data, som kan vises som et MDS-plot (multi-dimensionel-skalering) til at identificere adskilte grupper.

I MDS-plottet angives stresstal, og er dette mindre end 0,1 er der ingen misvisning i fortolkningen af data. Er det større end 0,2-0,3 bør tolkningen foregå med forsigtighed.

Enkelte af MDS figurerne i denne rapport har et højt stresstal, men det skyldes ikke mindst antallet af variabler som følge af 42 prøver og et højt antal arter. I området med 6 prøver var stressværdien lav sammenlignet med områder, hvor der blev udtaget 42 prøver.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 13

3. Resultater

I nærværende kapitel præsenteres resultaterne fra bundfaunaprøverne i område A til F. Afslutningsvist foretages en analyse på tværs af de seks områder.

3.1 Område A

Figur 3.1.a. Kort over område A, der er beliggende i Læsø Rende. De 42 prøver er taget i den nordlige halvdel af området.

3.1.1 Beskrivelse af område A

Område A (Figur 3.1.a) er et aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. Det udpegede område har et areal på 167 km2, hvoraf den dybe blødbund udgør 97 km2 /Leth 2014/.

Området overlapper delvist med Natura 2000-område 245 (Ålborg Bugt østlige del), hvor den overlappende del består af et fuglebeskyttelsesområde, som er udpeget som følge af, at der findes et betydeligt antal havfugle i området.

14 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Dybden i hele området varierer fra 3,5 m til 24, 5 m / NST 2016-a/. Området domineres dog af en markant rende, hvor bundfaunaprøverne er udtaget i den nordlige del (Figur 3.1.a). Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 8 og 23,5 m (Figur 3.1.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 18,8 m.

Område A - Dybder på delprøver 25 20 15 10

Dybde(m) 5 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr.

Figur 3.1.1-b. Vanddybden, hvor de 42 delprøver blev udtaget i område A.

3.1.2 Sedimentet i område A

I den dybere nordligere del af område A, hvor bundfaunaen er undersøgt, er substrattypen primært dynd og dyndet silt på vanddybder over 17 m. Det er primært i den nordlige og centrale del af området, at der er observeret trawlaktivitet /NST 2016-a/.

Denne sedimentbeskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen. Sedimentet beskrives overvejende som silt, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. A5 A15 A25 A35 Tørstof % 59 64 65 55 243 60,75 Glødetab på tørstof % ts. 2,3 2,3 2,1 3,9 10,6 2,65

Tabel 3.1.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område A.

Tørstofprocenten af sedimentet er bestemt i 4 delprøver fra området og gennemsnitlig 60,75 % (tabel 3.1.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort vandindhold (39,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,65 % af tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i Kattegat.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 15

3.1.3 Artsantal i område A

I område A blev der i alt fundet 98 antal arter/taxa i de 42 prøver, hvilket er det laveste antal iblandt de undersøgte områder. Artsantallet kan dog ikke betegnes som lavt, da det er højere end på de to nærliggende Novanastationer, hvor der også er udtaget 42 delprøver. Novanastation Jerup 3414 er beliggende i Aalbæk Bugt på 14-16 meters dybde og Novanastation Dokkedal 4410 er beliggende i Aalborg Bugt på godt 10 meters dybde. I perioden 2010-2015 er de to stationer begge undersøgt fire gange hver. På Jerup er der gennemsnitligt fundet 78 arter, og på Dokkedal gennemsnitligt 70 arter, ved de fire undersøgelser.

Område A- Antal arter pr. delprøve 30

25 20 15 10 Antal Antal arter 5 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 3.1.3-a. Antallet af arter/taxa i delprøverne fra område A.

Hver enkelt delprøve i område A indeholdt i gennemsnit 12,3 arter, men variationen i prøverne lå mellem 1 art og 24 arter. I Figur 3.1.3-a ses en tydelig gradient i artsantallet fra syd til nord (lineær tendens er indtegnet på grafen). Lave prøvenumre er de sydligste, mens de høje prøvenumre er nordligst beliggende. Prøverne, der er beliggende i den sydlige ende af undersøgelses-området, har det laveste antal arter, mens der i den nordlige del ses en noget større biodiversitet.

Arter 50 Havbørsteorm

40 Muslinger 30 Snegle

20 Pighuder

Antal Antal arter Krebsdyr 10 Andre grupper 0

Figur 3.1.3-b. Fordelingen på hovedgrupper af arterne i prøverne fra område A.

16 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

I område A er det forskellige arter af havbørsteormene, der udgør den største andel af arterne, efterfulgt af krebsdyrene (Figur 3.1.3-b).

3.1.4 Individtæthed i område A

De mest talrige arter i prøverne var hesteskoormene efterfulgt af 4 forskellige arter af bløddyr. Der var der tale om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-musling, Mysella bidentata, skinnende nøddemusling, Nucula nitidosa og glas-tangsneg, Hyala vitrea (tabel 3.1.4-a).

De 5 mest talrige blødbundsarter * i område A Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn i undersøgelsen Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 218 Muslinger Skinnende pebermusling Abra nitida 213 Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 177 Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 113 Snegle Glas-tangsnegl Hyala vitrea 96 * Rur (Balanus crenatus) er udeladt

Tabel 3.1.4-a. I prøverne fra område A var hesteskoormene og fire arter bløddyr de mest talrige.

På figuren 3.1.4-b, der viser tætheden af de enkelte grupper, ses et stort antal små muslinger (1.065 individer/m2) samt en høj tæthed af krebsdyr på 585 individer/m2. Tætheden af krebsdyr skyldes rurer, der sad på skallerne af almindelig tårnsnegl, Turritella communis og pelikanfodssnegl, Aporrhais pespelecani.

I område A ses det laveste antal pighuder(primært mudderslangestjerner) i de undersøgte områder, hvilket kunne forklares med en lavere gennemsnitsdybde i området.

Den samlede individtæthed for område A er 2.968 individer pr. m2

Tæthed

1.200 Havbørsteorm 1.000 Muslinger 800

Snegle 600

m2 Pighuder 400 Krebsdyr 200 Andre grupper Antal individer Antal individer pr. 0

Figur 3.1.4-b. Tætheden af bunddyr i område A fordelt på hovedgrupper.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 17

Hesteskoorme (Phoronider)

Hesteskoormene optræder i stort antal i bl.a. område A, C, E og F.

Hesteskoorme er ormelignede dyr med en markant tentakelkrone, der bruges til at filtrere vandet for fødepartikler. Føden transporteres til munden vha. cilier på tentaklerne. Føden består bl.a. af alger, encellede dyr og invertebrat larver.

Tentakelkronen kan have en form som en hestesko, deraf navnet.

De hesteskoorme arter der primært ses i Kattegat danner vertikale sandrør, som er indlejret i havbunden. Hesteskoormene kan bevæge sig i deres sandrør, men ikke forlade det.

I modsatte ende af tentakelkronen ender dyret i en slags ballon. Funktionen af denne er en forankring i sandrøret, og den giver derudover mulighed for, at dyret hurtigt kan trække sig sammen i røret, hvis det er truet.

I visse habitater optræder der 10.000-vis af individer pr. m2

Fisk, snegle og rundorme har bl.a. hesteskoormene på menuen.

Reference: https://en.wikipedia.org/wiki/Phoronid/

Hesteskoorme, Foto Worms, BioMar-TCD

18 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.1.5 Biomasse i område A

Den samlede biomasse i område A er 121 g tørvægt pr. m2. Som det ses på figur 3.1.5-a er det sneglene, der dominerer biomassen. De udgør 65 % af den samlede biomasse og består primært af arterne almindelig tårnsnegl og pelikanfodsnegl.

Biomasse

100,0 Havbørsteorm 80,0 Muslinger 60,0 Snegle

40,0 Pighuder Krebsdyr 20,0 Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 3.1.5-a. Bunddyrenes biomasse fordelt på hovedgrupper for område A.

3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) er blevet undersøgt ved en MDS (multivariatsanalyse) analyse (Figur 3.1.6- a).

Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne massive gruppering findes 10 prøver, som primært ligger i den sydlige ende af området. Prøve 12 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve kun indeholdt ét individ, nemlig en musling.

Lighederne mellem prøvernes biomasser er også blevet undersøgt ved en MDS analyse (Figur 3.1.6-b). MDS plottet for biomasse, ligner MDS plottet for tætheder, dvs. en stor ensartethed i biomasser imellem prøverne. Igen er det kun prøve 12 der skiller sig markant ud, da den kun indeholder et enkelt dyr.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 19

Område A Tætheder Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

2D Stress: 0,17

1 13 12 19 3 7 6 2232 11 5 40 20 4135292639 42 34 2128 33 3837 8 253130 18 27 17 24 14 159 36 4 23 10 2 16

Figur 3.1.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område A.

Område A Biomasser Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity 1 2D Stress: 0,17

16 2 22 36 10 4235 17 40 18 254138373429 30 3 233132 26 6 39 14 9 28 21 27 13 33 8 15 19 24 711 4 20 5

12

Figur 3.1.6-b MDS plot af 4. -rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område A.

20 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.1.7 Faunaindex for område A

I område A blev der beregnet en AMBI værdi på 1,97, hvilket betyder, at AMBI karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,07, hvilket er temmelig højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,75. Derved kan området på baggrund af sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.

3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve

Artslisten fra området omfatter flere spændende sjældenheder. Tangloppen Ampelisca anomala dukkede op i et enkelt eksemplar, og det er første gang, at den registreres i SVANA’ s database over blødbundsfauna. Databasen indeholder blandt andet alle data fra amternes undersøgelser fra 1970-erne og frem til styrelsens undersøgelser i 2015. Ifølge litteraturen /Enckell 1980/ forekommer den fra Nordsøen og ind gennem Kattegat, bælterne, Østersøen og helt op til Bottenhavet, men den er altså sjælden.

Tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus, som er en temmelig speciel søanemone, der bor i et filtagtigt slimet hylster og kan blive op til 30 cm lang, /Køie 2000/ er ved undersøgelsen ligeledes registreret for første gang i databasen.

Den smukke snegl, Diaphana minuta, tangloppen Melita obtusata og havbørsteormen Dodecaceria concharum, der er temmelig sjældne, er ved undersøgelsen fundet i dette område. I databasen er de blot set henholdsvis 24, 21 og 19 gange tidligere. D. concharum bor i gange i muslingeskaller og bløde sten, der ligger på bunden. De har en kompliceret livscyklus, der omfatter pelagiske hunner og hanner, samt de aktuelle bundlevende hunner, der formerer sig ukønnet /Kirkegaard 1996/.

Der er også andre arter i område A, der er værd at bemærke. Krebsdyret Argissa hamatipes (billede 3.1.8-a), der er eneste danske art i denne tangloppefamilie, blev kun fundet i dette område. Dens øjne er meget specielle, idet de består af fire dobbelte linser /Enckell 1980/.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 21

Billede 3.1.8-a. Tangloppen, Argissa hamatipes blev kun fundet i område A. Dens helt specielle øjne med fire dobbelte linser kan ses i mikroskopet, men desværre ikke på billedet. Foto: SVANA Østjylland.

Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er også interessant, idet den er dukket op i Kattegat i 2015. Ud over i område A, er den fundet i område C samt på Novana- stationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt. I 2015 er den også fundet på Novana-stationen 2210, Skiveren i Skagerrak, og netop Skagerrak er ifølge litteraturen dens danske udbredelsesområde. De 7 individer, der er fundet på de nævnte fire stationer, er de eneste registreringer af arten i SVANA’s database, og specielt spredningen af P. furcosetosa til Kattegat er bemærkelsesværdig, da den tidligere er registeret i dybere områder.

3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokus- arterne hestemusling, Modiolus modiolus; Haploops tubicola; søstrå, Virgularia mirabilis og rød søfjer, Pennatula phosphorea.

I område A blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund på boblerevet.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b / blev alle undersøgte arter, med undtagelse af rokker og tærper, fundet i området.

22 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.2 Område B

Figur 3.2.a. Område B og de 42 delprøver. Området ligger øst for Læsøs nordøstlige spids (Figur 2-a).

3.2.1 Områdebeskrivelse B

Indledningsvist skal det nævnes, at dette område benævnes område G i rapporten med titlen ”Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat”/NST 2016-a/.

Område B (Figur 3.2.a) er beliggende ca. 10 km fra Læsø og har et areal på 4,0 km2, der oprindeligt er betegnet som 100 % dyb blødbund /Leth 2014/.

I Naturstyrelsens kortlægning af området er det hovedsageligt substrattype 1b(sand), der dominerer. Dybden i hele området varierer fra ca. 22 m til 70 m/ NST 2016-a/.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 31 og 54 m i den dybere del af området (Figur 3.2.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 39,4 m

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 23

Område B - Dybder på delprøver 60,0

50,0 40,0 30,0 20,0

Dybde Dybde (m) 10,0 0,0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr

Figur 3.2.1-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område B.

Lave delprøve-numre er taget i den sydlige del af området, mens høje numre er beliggende i den nordlige del. Som det ses på dybdekurven (Figur 3.2.1-b), er de dybeste prøver udtaget i den sydlige del af området.

3.2.2 Sedimentet i område B

I den østlige del af område B, hvor bundfaunaen er undersøgt, består bunden primært af faste sandede aflejringer med spredte småsten og varierende indhold af silt og grus. I den sydlige del af området ses dyb blødbund med stenede områder. Der er observeret trawlspor i område B ved delprøve 8 og 23. /NST 2016-b/.

Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som fint sand, der er iltet i overfladen, og uden svovlbrintelugt, med lejlighedsvis fund af grus.

På trods af observationer af sand/grus, viser tørstofanalyser af sedimentet et meget lavt gennemsnitligt tørstofindhold på 29,5 % (gennemsnit af de 4 delprøver udtaget i området), (tabel 3.2.2-a), hvilket tyder på en meget vandholdig-løs bund. Det organiske indhold, målt som glødetab, er derimod højt og ligger gennemsnitlig på 11,5 % af tørstoffet.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. X5 X15 X25 X35 Tørstof % 31 29 28 30 118 29,5 Glødetab på tørstof % ts. 12 11 12 11 46 11,5

Tabel 3.2.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område B.

24 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.2.3 Artsantal i område B

I område B blev der i alt fundet 140 antal arter/taxa, hvilket er meget højt for en standard 42 haps-prøvers undersøgelse i et dansk marint område. Inden denne undersøgelse var det højeste antal registrerede arter/taxa 133, hvilket blev fundet på St. Middelgrund i Kattegat i 2014. Dertil skal bemærkes at prøverne er udtaget over en større dybdegradient, samt på større dybde end de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser.

Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 15,8 arter, men det varierede fra prøver med 9 arter til 27 arter (Figur 3.2.3-a). Den lineære tendenslinje, der er indtegnet på figuren, viser en svag nedadgående tendens fra syd mod nord. Dvs. at artsantallet falder en lille smule jo længere mod nord, man kommer i område B.

Område B - Antal arter pr. delprøve 30

25 20 15 10

Antal Antal arter 5 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 3.2.3-a. Artsantal i delprøverne fra område B.

Arter 80 Havbørsteorm

60 Muslinger Snegle 40 Pighuder

Antal Antal arter 20 Krebsdyr Andre grupper 0

Figur 3.2.3-b. Artsantal i hovedgrupper i prøverne fra område B.

I område B er havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene er dog også godt repræsenteret med 31 arter (Figur 3.2.3-b).

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 25

3.2.4 Individtæthed i område B

Som det ses i tabel 3.2.4-a dominerer bl.a. fin mudderslangestjerne, Amphiura filiformis, grov mudderslangestjerne, Amphiura chiajei samt hesteskoorme, Phoronis sp. antalsmæssigt i område B.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område B Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art- latinsk navn i undersøgelsen Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 442 Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 186 Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 177 Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 138 Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 46

Tabel 3.2.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område B.

Blandt de mest talrige dyr er også foraminifererne af arten Astrorhiza limicola, Endelig var der mange Mysella muslinger, som er en lille musling, der er yderst talrig i mange områder, uanset om de er belastede eller ej.

På figur 3.2.4-b, der viser tæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at pighuderne (primært mudderslangestjerner) dominerer og har en høj tæthed på 993 individer pr. m2.. Havbørsteormene, som var repræsenteret ved et højt artsantal, opnår også en høj individtæthed på 733 individer pr. m2 efterfulgt af ”andre grupper” som opnår en tæthed på 692 individer pr. m2., hvilket især skyldes de talrige Hestesko-orme og Astrorhiza limicola.

Den samlede individtæthed for område B er 2.927 individer pr. m2

Tæthed

1.200 Havbørsteorm 1.000 Muslinger 800 Snegle 600 Pighuder 400 Krebsdyr 200 Andre grupper

Antal individer Antal individer pr. m2 0

Figur 3.2.4-b Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.

26 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Astrorhiza limicola

Astrorhiza limicola optræder i stort antal i bl.a. område B og C.

Foto WoRMS, Michael Hesemann

Det ofte stjerneformede dyr hører til gruppen af foraminiferer (encellede dyr), der har et ”hus”. Dyret optager ukritisk havbundens materiale, hvoraf den klistrer huset sammen, som får en størrelse på ca. 1 cm.

De røragtige udløbere er hule, og der kan pseudopodierne ”de falske fødder” finde vej ud og passivt indsamle føde. Pseudopodierne kan blive op til 6-7 cm lange, og er så stærke, at de også aktivt kan fange mindre krebsdyr.

De sjove dyr står lodret op i havbunden, og pseudopodierne sørger også for, at de er fast forankret. Manglen på arme og ben forhindrer ikke dyret i at bevæge sig, og der er bl.a. observeret bevægelser på 25 cm over 24 timer.

Astrorhiza limicola er tolerant overfor iltsvind, og kan klare sig i op til 10 dage.

Reference: https://de.wikipedia.org/wiki/Astrorhiza_limicola/

Astrorhiza limicola, Illustration WoRMS, Goës, A. 1894

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 27

3.2.5 Biomasse i område B

Den samlede biomasse i område B er 76 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur 3.2.5-a er det pighuderne, primært mudder slangestjerner, der udgør den største andel, nemlig 46 %. Muslingerne udgør 13 % af den samlede biomasse, her er det mysella muslingerne, der dominerer blandt muslingerne og udgør 38 % af muslingesamfundet.

Biomasse

40,0

Havbørsteorm 30,0 Muslinger Snegle 20,0 Pighuder

10,0 Krebsdyr

Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 3.2.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.

3.2.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individ tætheder af hver af arterne i prøverne (figur 3.2.6-a), fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af ”skyen” ligger delprøverne 3, 5, 10, 34 og 38, hvilket umiddelbart er forståeligt, da disse delprøver indeholdte det færreste antal individer.

Lighederne imellem biomasserne af hver af arterne i prøverne undersøgt ved MDS- analyse viser også en forholdsvis ensartet fordeling af dyrene i prøverne (Figur 3.2.6- b). Som ved MDS plot af individtætheder (Figur 3.2.6-a) ses de samme 5 delprøver (3, 5, 10, 34 og 38) i periferien af ”skyen”. At ligheden imellem disse perifere prøver er mindre end imellem de andre, kan skyldes et lavt artsantal og derfor også en lavere biomasse end i de andre prøver.

28 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Figur 3.2.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område B. Område B Biomasser Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

34 2D Stress: 0,22

8 10 192 24 21 22 32 33 39 28 12 17 5 37 9 11 26 4 18 25 23 15 14 13 27 16 31 1 6 7 40 3042 35

36 20 41 29

3

38

Figur 3.2.6-b MDS plot af 4-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område B.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 29

Mudderslangestjerner

Der optræder 2 arter mudderslangestjerner i Kattegat. Fin mudderslangestjerne (Amphiura filiformis) og Grov mudderslangestjerne(Amphiura chiajei).

Fin mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B, C, D, E og F, mens grov mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B og D.

Mudderbunden på dybere vand domineres ofte helt af pighuder. I Litteraturen berettes om, at det ofte er på det lidt lavere vand (15-20 m), hvor sedimentet stadig indeholder sand, at der primært optræder fin mudderslangestjerne, mens den lidt dybere og mere mudrede bund domineres af grov mudderslangestjerne. Kattegatundersøgelserne viser dog en stor overgangszone.

Begge mudderslangestjerner kan opnå tætheder på flere hundrede individer pr. m2.

Fin mudderslangestjerne ernærer sig som suspensionsæder (partikler i vandfasen), mens grov mudderslangestjerne ernærer sig ved at indsamle detritus og bakterier fra mudderoverfladen.

Mudderslangestjernerne funger som føde for bl.a. kuller og fladfisk, samt de havbørsteorme, som har kraftige kæber til at gnave i de kalkholdige slangestjerner.

I store dele af Kattegat ædes mudderslangestjernerne også af jomfruhummer.

Reference: /Naturen i Danmark 2006/.

Amphiura chiajei, Foto SVANA Østjylland Mudderslangestjerner i område B, Foto /NST2016-a/

30 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.2.7 Faunaindex for område B

I område B blev der beregnet en AMBI værdi på 1,61, hvilket betyder, at AMBI karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,32, hvilket er temmelig højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,80. Derved kan området på baggrund af sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.

3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve

I område B blev der fundet en lang række sjældne dyrearter i prøverne. I en af prøverne registreredes 2 larver af den yderst sjældne krebsdyrslægt Gnathia sp., som er stærkt omdannede bænkebidere. I områderne C og E blev der fundet én voksen Gnathia oxyurea hvert sted, og de nævnte 4 eksemplarer af Gnathia er de eneste i SVANA’s database.

Tangloppen Hippomedon propinquus var ligeledes en art, der ikke fandtes i forvejen i databasen, men som var til stede i område B. Det samme gælder for tangloppen Maera othonis, der udover i dette område også blev fundet i område C, men ikke er registreret med tidligere fund i databasen.

En tredje sjældenhed, og ny art i databasen, var perlemorsmuslingen, Lyonsia norwegica (billede 3.2.8-a). I område B fandtes også lille hjertemusling, Parvicardim minimum, som tidligere kun er registreret 9 gange i prøver taget på forskellige lokaliteter nord for Sjælland i årene 2000-2004. Endvidere blev tårnformet pighudesnegl, Aclis walleri fundet i område B og også i område E. Herudover er den i følge SVANA’s database kun fundet fire gange på forskellige stationer i Kattegat 1990- 2012.

Der blev i området fundet 7 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera(billede 3.2.8-b), der er en pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art blev også fundet i område D, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire stationer beliggende i Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt. Tilsvarende sjælden er kommakrebsen Diastyloides biplicata, som er fundet i område B i 4 eksemplarer. Herudover er der også fundet 3 individer i område C, samt i alt 7 individer på 6 Kattegat stationer i årene 1986 – 1994.

Havbørsteormen Laonice bahusiensis er fundet i et enkelt eksemplar i område B, et enkelt eksemplar i område C samt seks eksemplarer i område X (se beskrivelse af område X i bilag). Arten er ikke tidligere registreret i SVANA’s database, men dens

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 31

udbredelsesområde er da også det nordlige Kattegat og Skagerrak på dybder fra 50 til 150 meters dybde.

En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af områderne B og C, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.

Billede 3.2.9-a Perlemorsmusling Billede 3.2.9-b Stor sømus

Foto:WoRMS, Joop Trausele & Frans Slieker Foto:WoRMS, IMARES

3.2.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokusarterne hestemusling og haploops, men der var enkelte fund af søstrå og søfjer.

I område B blev der ved kortlægning /NST2016-a/ også registreret søfjer og søstrå.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere / SVANA in press 2016-b/ blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret;

Fjæsing, Trachinus draco Slethvarre, Scophthalmus rhombus

Ising, Limanda limanda Torsk, Gadus morhua,

Rødspætte, Pleuronectes platessa Tunge, Solea solea

Skrubbe, Platichthys flesus Jomfruhummer, Nephrops norvegicus

men ikke pighvarre, Psetta maxima, rødtunge Microstomus kitt og rokkearter.

32 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.3 Område C

Figur 3.3.a Kort over område C, som er delt i C1 og C2, og som viser placeringen af de 42 prøver. I figur 2-a kan man se, at området ligger sydøst for Læsø.

3.3.1 Beskrivelse af område C

Område C (Figur 3.3.a) består af 2 delområder (C1 +C2), og er beliggende 10-13 km sydøst for Læsø. Det udpegede område har et areal på 9 km2, hvoraf den dybe blødbund udgør 8 km2/Leth 2014/. Der er observeret meget lidt trawlaktivitet i området /NST 2016-a/.

Vanddybden i område C1 varierer imellem 39-136 m, mens dybden i område C2 varierer imellem 26-98 m/ SVANA in press 2016-b/.

I område C1 er der udtaget 10 bundfaunaprøver i den sydlige del af området på dybder imellem 39,4 og 44,5 meter, i område C2 er der udtaget 32 prøver på dybder imellem 30,1 og 59,1 m. Gennemsnitsdybden for alle 42 prøver er 38,5 m.

Bundfaunaprøverne fra C1 og C2 vil her blive behandlet samlet.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 33

Område C- Dybder på delprøver

80,0

60,0 40,0

20,0 Dybde(m) 0,0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr

Figur 3.3.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver fra område C.

Figur 3.3.1-a viser vanddybderne af de enkelte delprøver, og som det ses af figuren er prøverne udtaget i en forholdsvis ensartet dybde.

3.3.2 Sedimentet i område C

I den sydlige del af område C1 består bunden af blandede sedimenttyper, som dynd blandet med blød, og siltet bund samt enkelte store sten. I område C2, hvor bundfaunaprøverne er udtaget, er bunden beskrevet som blød og siltholdig /SVANA in press 2016-b/.

Sediment beskrivelsen stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som silt, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. C5 C15 C25 C35 Tørstof % 69 76 74 77 296 74 Glødetab på tørstof % ts. 1,8 0,88 1,3 1,1 5,08 1,27

Tabel 3.3.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i område C.

I tabel 3.3.2-a ses resultaterne fra tørstof/glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver fra området. Tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at sedimentet også indeholder mere fast materiale som silt (eller sand). Det organiske indhold, målt som glødetab, er meget lille på 1, 27 % i gennemsnit, hvilket er det laveste indhold af organisk stof i de undersøgte områder.

3.3.3 Artsantal i område C

I område C blev der i alt fundet 154 antal arter/taxa, hvilket er rigtig mange for en undersøgelse med 42 Haps-prøver i et dansk farvand, og det næsthøjeste artsantal fundet i de 6 kortlagte områder. I denne forbindelse skal det bemærkes, at prøverne

34 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

er udtaget på større dybder, end det er tilfældet ved de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser.

Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 20,1 arter, men det varierede fra prøver med 13 arter til 31 arter. I figur 3.3.3-a ses antal arter fundet i de enkelte delprøver. Den lineære tendenslinie viser en meget ensartet fordeling af antallet af arter i området.

Område C - Antal arter pr. delprøve

40

30 20

10 Antal Antal arter 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 3.3.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område C.

Arter 80 Havbørsteorm

60 Muslinger Snegle 40 Pighuder

Antal Antal arter 20 Krebsdyr Andre grupper 0

Figur 3.3.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område C.

I område C er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var dog også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.3.3-b).

3.3.4 Individtæthed i område C

I tabel 3.3.4-a ses de 5 talrigeste arter repræsenteret i området. Den mest dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i område B. Blandt de mest talrige arter er der dog mange andre forskellige grupper

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 35

repræsenteret som foraminiferer (Astrorhiza limicola), hestesko-orme, havbørsteorme og snegle.

Almindelig tårnsnegl udgjorde 62 % af sneglene fundet i område C.

De 5 mest talrige blødbundsarter* i område C Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn i undersøgelsen Pighuder Fin mudderslangestjerneAmphiura filiformis 410 Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 189 Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 160 Havbørsteorm Praxiellella affinis Praxiellella affinis 65 Snegle Almindelig tårnsnegl Turritella communis 42 * Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr

Tabel 3.3.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i prøverne fra område C.

Tæthed

1.500 Havbørsteorm Muslinger 1.000

Snegle

m2 Pighuder 500 Krebsdyr

0 Andre grupper Antal individer Antal individer pr.

Figur 3.3.4-b. Tætheden af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.

Af figur 3.3.4-b ses, at havbørsteormene udviser den største tæthed med 953 individer pr. m2.. Derefter følger ”andre grupper” med 872 individer pr. m2 og pighuder (hovedsageligt fin mudderslangestjerne) med 725 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område C er 3.112 individer pr. m2

36 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Glas-tangsnegl & Almindelig tårnsnegl

I område A optræder den lille Glas-tangsnegl, Hyala vitrea i stort antal.

Sneglen er en lille græsser og deposit-æder, og bliver ikke større end ca. 3 x 1,5 mm.

Den lever på sandet og mudret bund på dybder imellem 10-50 m.

I område C optræder Almindelig tårnsnegl, Turritella communis i stort antal.

Sneglen lever af dyre-og planteplankton, som den filtrerer fra vandet.

Tårnsneglen ses på lerblandet sandbund i Nordsøen og i Kattegat på 20-50 meters dybde.

Det tårnformede sneglehus fremkommer ved, at røret vokser langsomt, men til gengæld bliver langt og vikles op i en spids spiral med 12-15 vindinger.

Huset bliver normalt 30-50 millimeter højt.

Reference:http://species-identification.org/species.; https://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A5rnsnegl

Glas tangsnegl, Foto Århus Amt Almindelig tårnsnegl, Foto WoRMS

Joop Trausel and Frans Slieker

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 37

3.3.5 Biomasse i område C

Den samlede biomasse i område C er 91 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.3.5- a, er det pighuderne (primært fin mudderslangestjerne), der udgør en stor andel, nemlig 32 %.

Bløddyrene, muslinger og snegle, bidrager dog også markant til biomassen og udgør tilsammen 48 % af den samlede biomasse. Den høje biomasse for muslingerne skyldes bl.a. store eksemplarer af molboøsters, Arctica islandica og Lucinamuslingen, Lucina borealis, og hos sneglene sås mange halvstore individer af almindelig tårnsnegl.

Figur 3.3.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.

3.3.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder er blevet undersøgt ved en MDS analyse (Figur 3.3.6-a). Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder, at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området.

Lighederne imellem biomasse er også undersøgt ved MDS analyse og viser en forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed imellem de enkelte delprøver og imellem prøverne taget i henholdsvis område C1 og område C2 (figur 3.3.6-b)

38 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område C Tætheder

Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity 13 2D Stress: 0,28 11 2 35 29 42 28 1 21 30 26 8 34 4 37 32 33 31 10 22 12 15 19 9 41 23 20 7 39 14 3 5 17 2425 6

36 27 40 38 16

18

Figur 3.3.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.

Område C Biomasser

Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

16 2D Stress: 0,25 27 39 13

14 38 42 8 25 1011 15 34 5 4 21 37 1 3031 40 41 9 33 22 32 20 7 12 26 29 23 35 36 6 19 28 17 24 2

3 18

Figur 3.3.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 39

Rød søfjer og søstrå

Søstrå og Rød søfjer hører til gruppen af koraldyr, kaldet søfjer. Søfjerene lever af dyreplankton.

Den mest almindelige søfjer i de danske farvande er den op til 20 cm høje røde søfjer, Pennatula phosphorica. Rød søfjer er kosmopolit og forekommer på dybder fra 20 m til over 2000 m.

Søstrå, Virgularis mirabilis er en strålignende søfjer, der kan blive op til 50 cm høj. Den findes på mudderbund på dybder imellem 12-400 m.

Begge arter er valgt som fokusarter i overvågningen af de beskyttede områder, da søfjer er karakterarter på den bløde bund, og hvis man sammenligner med 100 år gamle havdyrsundersøgelser, ser man, at de er i tilbagegang.

Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrateg i er:

Udvalgte forekomster af søfjer-samfundet i Kattegat friholdes for menneskabt fysisk forstyrrelse.

Reference: http://denstoredanske.dk/; /NST 2012-a/

Søfjer og søstrå i område C, foto fra /NST 2016-a/

40 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.3.7 Faunaindex for område C

I område C blev der beregnet en AMBI værdi på 1,56, hvilket betyder, at AMBI karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr dvs. arter der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,76, hvilket er meget højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,84. Derfor kan området på baggrund af sammensætningen af bunddyr efter dette indeks klassificeres som værende i høj økologisk tilstand. Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er rimelig i område C, da DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj tilstand. Begge indeks bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig svagt påvirket i forhold til naturlig tilstand.

3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve

I område C blev der registreret en del arter, der kan betegnes som sjældne i de danske blødbunds havområder. For det første skal det nævnes, at der blev fundet hele syv arter, der ikke tidligere er registreret i SVANA’s database over bunddyr. Fire af disse arter er tanglopper, og deres navne er Hyale prevosti, Cheirocratus intermedius, Harpinia crenulata og Maera othonis; sidstnævnte art blev også fundet i område B. Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af i område C og et enkelt i område E, og desuden var der to larver af Gnathia i område B. Endvidere blev havbørsteormen Laonice bahusiensis fundet i områderne B, C og X. Den syvende art er den stribede kammusling, Palliolum striatum (billede 3.3.8-a), hvis udseende kan variere meget fra individ til individ. Der dukkede et enkelt eksemplar op i dette område og også et eksemplar i område D.

Billede 3.3.8-a. Stribet kammusling. Billede 3.3.8-b Krum pighudesnegl Foto SVANA Østjylland. Foto: WoRMS, J. Trausel and F. Slieker

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 41

Herudover blev der fundet otte arter, som ganske vist er fundet tidligere af SVANA/amterne, men kun i meget begrænset omfang. En af disse er Lepton squamosum, der er en yderst smuk musling, som tidligere blot er fundet på Herthas Flak i 2014 og nær Læsø Trindel i 2012. Den kan tilsyneladende kun klare sig i høje saltkoncentrationer og må antages også at forekomme i Nordsøen, men i meget begrænset antal.

Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians (billede 3.3.8-b)blev fundet i 3 eksemplarer i dette område og 7 eksemplarer i område D. I databasen findes der herudover kun 2 registreringer, fra henholdsvis Nordsøen og Aalborg Bugt i 2015. Alle fundene er altså fra samme år, og meget tyder på fremgang for denne lille elegante snegl, som lever sammen med pighuder i deres gravegange i havbunden.

Endvidere er tangloppen Amphilocoides serratipes også et interessant fund, idet de fire tidligere registreringer ligger tilbage fra årene 1986-88, hvor arten blev fundet på fire stationer i det sydlige Kattegat.

Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er ud over område C også fundet i område A. Endvidere er den i 2015 fundet på Novanastationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt. Arten er i litteraturen kendt fra Skagerrak /Enckell 1980/ og disse første registreringer fra Kattegat i databasen er bemærkelsesværdige.

En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af områderne C og B, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.

Endnu en havbørsteorm, Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne C og E skal fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i 2001 fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.

Havbørsteormen Streblosoma bairdi blev fundet i 3 eksemplarer i område C og 3 eksemplarer i område B. Hermed er registreringerne af arten tredoblet i databasen, da ormen blot er fundet i et enkelt eksemplar nær udmundingen af Vejle Fjord i 2013 samt enkelte eksemplarer i Aalbæk Bugt i 2010 og nær Anholt i 2004.

Endelig dukkede havbørsteormen Lagisca propinqua op i et enkelt eksemplar i hvert af områderne C og X. De tidligere fund begrænser sig til Hevring Bugt og farvandet nær Samsø i 2004, samt Langelands Bælt i 1982.

42 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.3.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokusarterne hestemusling og haploops, men der blev registreret enkelte fund af søstrå og søfjer.

I område C1 + C2 blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også registreret havsvampesamfund, jomfruhummer, søfjer og søstrå i begge områder. Derudover fandt man haploops samfund i område C2, som dog kun blev registreret med video, hvilket kan betyde, at der også kan være tale om et andet rørboende krebsdyr.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/ blev der i område C1 observeret meget få fisk, kun 4 (fjæsing, rokke, torsk og jomfruhummer)af de 11 fokusarter blev registreret. I område C2 blev der ved kortlægningen visuelt observeret fjæsing, ising, rødspætte, torsk, tunge og jomfruhummer.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 43

3.4 Område D

Figur 3.4.a. Område D, som består af områderne D1, D2 og D3, samt de 6 store delprøver, der blev udtaget i området. I det oprindelige område D lå alle prøverne inde i området. Af figur 2-a ses område D´s placering sydøst for Læsø.

3.4.1 Beskrivelse af område D

Område D (Figur 3.4.a) er beliggende syd for område B og C, området består af 3 delområder, som har et samlet areal på 63 km2 (andelen af blødbund er 49 km2). Det oprindelige område, der blev foreslået som beskyttet område, havde et areal på 12 km2. Området er delvist sammenfaldende med Natura 2000-området kaldet Kims Top og den kinesiske Mur, som er beskyttet pga. forekomster af rev og boblerev /NST 2015/.

I område D er der udtaget 6 van Veen prøver, hvilket svarer til 42 hapsprøver. Prøverne er placeret på kanten af område D1 + D2. Prøverne er udtaget på et ensartet dybdeinterval imellem 78,4 - 84,8 m dybde (Figur 3.4.1-a).

44 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område D- Dybder på delprøver 90,0

80,0

70,0

Dybde(m) 60,0

50,0 0 1 2 3 4 5 6 Delprøve nr

Figur 3.4.1-a. Vanddybderne på de 6 delprøver i område D.

3.4.2 Sedimentet i område D

I område D, beskrives sedimentet primært som blødbund/sandet bund i det område hvor bundfaunaen er kortlagt/NST 2016-a/.

Ved visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen beskrives sedimentet som varierende med mudder/silt/gråt sand og lejlighedsvis grus. Sedimentoverfladen er iltet, og der er ingen svovlbrintelugt.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. D1 D3 D4 D6 Tørstof % 39 51 64 38 192 48 Glødetab på tørstof % ts. 9 4,8 2,6 8,1 24,5 6,125

Tabel 3.4.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område D.

I tabel 3.4.2-a ses resultaterne af tørstof-glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver fra området. Sedimentet indeholder meget vand og den gennemsnitlige tørstof-procent er 48 %, hvilket kunne indikere dynd/mudder bund. Indholdet af organisk stof, målt som glødetab, er højt og ligger på 6,1 % af tørstof.

3.4.3 Artsantal i område D

I område D blev der i alt fundet 147 antal arter/taxa, og det er et meget højt antal for en sådan undersøgelse i et dansk farvand. Det skal bemærkes at prøverne er udtaget på en meget større dybde end de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser. Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 66,5 arter (bemærk at prøverne i område D er udtaget med Van Veen grab, dvs. at de enkelte prøver er 7 gange større end prøverne fra de øvrige områder), men det varierede fra prøver med 56 arter til 76 arter (Figur 3.4.3-a). Den lineære tendenslinje viser en svag stigning i artsantallet fra den nordlige til den sydlige del af prøvetagningsområdet.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 45

Område D - Antal arter pr. delprøve 80 70

60

50 40

30 Antal arter Antal 20 10 0 1 2 3 4 5 6 Delprøve nr.

Figur 3.4.3-a. Artsantallene i delprøverne fra område D.

Arter 80 Havbørsteorm

60 Muslinger Snegle 40 Pighuder

Antal Antal arter 20 Krebsdyr Andre grupper 0

Figur 3.4.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område D.

I område D er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af arter, og der blev fundet hele 69 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var dog også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.4.3-b).

46 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Haploops

Den altdominerende tangloppe i område D er Haploops tubicola

Den er et lille krebsdyr, som lever i det man kalder haploops samfund. Haploops lever i rør der er lavet af mudder og ler, og bruger deres lange fjerformede antenner til at filtrere vandet for fødepartikler.

På havbunden genkendes samfundet på store forekomster af tangloppernes fladtrykte mudderrør, der stikker op af bunden.

Arten danner et vigtigt fødegrundlag for fisk som rødspætter, og optræder i Kattegatområdet på dybder imellem 20-130 m.

Haploops tubicola er rødlistet af HELCOM.

Eutrofiering, forsuring og trawling presser haploopssamfundene og stigende havtemperaturer påvirker arten negativt, da det er en koldvandsart. Da arten ikke har et frit svømmende larvestadie, bidrager det te yderligere til tilbagegangen.

Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrategi er:

Forekomster af tangloppesamfund (haploops) i Kattegat forringes ikke yderligere.

Reference: /HELCOM 2013/; http://denstoredanske.dk/

Haploops, Foto SVANA Østjylland Haploopssamfund i område D, Foto /NST 2016-a/

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 47

3.4.4 Individtæthed i område D

De 5 arter, der forekommer i de højeste antal (tabel 3.4.4-a), er fundet inden for de to dyregrupper krebsdyr og pighuder. Den altdominerende tangloppe er Haploops tubicola som er fundet i et meget højt antal i området. Derudover dominerer fin-og grov-mudderslangestjernesamfundet.

Der er 2 andre arter krebsdyr, som er meget talrige i område D. Det ene meget talrige krebsdyr er klassen Ostracoda indet., som også kaldes muslingekrebs. Et andet meget talrigt krebsdyr i område D er Dulichia porrecta, som er en meget almindelig art visse steder/Enckell 1980/.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område D Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn i undersøgelsen Krebsdyr Haploops Haploops tubicola 1434 Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 501 Krebsdyr Muslingekrebs Ostracoda indet. 459 Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 253 Krebsdyr Dulichia porrecta Dulichia porrecta 205 Tabel 3.4.4-a. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter i prøverne fra område D.

I figur 3.4.4-b ses at krebsdyrene udviser en meget høj tæthed på 3.817 individer pr. m2. Derefter følger havbørsteorme og pighuder, som også har høje tætheder på henholdsvis med 1.567 individer pr. m2 og 1.422 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område D ligger på 7.418 individer pr. m2.

Tæthed

5.000 Havbørsteorm 4.000 Muslinger 3.000 Snegle

2.000 Pighuder Krebsdyr 1.000 Andre grupper

Antal individer Antal individer pr. m2 0

Figur 3.4.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område D.

48 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.4.5 Biomasse i område D

Den samlede biomasse i område D er 71 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.4.5- a er det pighuderne (primært mudder slangestjerne, men også en del almindelig slangestjerne, Ophiura albida), der udgør langt den største del af biomassen. Pighuderne har en biomasse på 52 g tørvægt pr. m2, hvilket svarer til 73 % af den samlede biomasse.

Biomasse

60,0

Havbørsteorm 50,0 Muslinger 40,0 Snegle 30,0 Pighuder 20,0 Krebsdyr 10,0

Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 3.4.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område D.

3.4.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Lighederne imellem individtætheder er undersøgt ved MDS analyse (figur 3.4.6-a), og plottet afslører tydelige forskelle i tætheder imellem de 6 prøver. De 4 prøver, der samler sig i plottet har alle mange Haploops tubicola og muslingekrebs i modsætning til delprøve 3 og 4, hvor der er forholdsvis få af begge disse dyr.

Ligheder imellem biomasserne af de forskellige arter i prøverne er ligeledes vist på et MDS plot (figur 3.4.6-b), og plottet afslører også her tydelige forskelle i biomasserne imellem flere af de 6 prøver. Dette kan bl.a. forklares ved at prøve 3 og prøve 4 indeholder markant færre dyr end de 4 andre prøver, og derved en anden biomassesammensætning.

På begge MDS plot over individtæthed og biomasse adskiller delprøve 3 og 4 sig markant fra de andre delprøver, delprøve 3 og 4 er beliggende udenfor de beskyttede områder, og der er tæt trawlaktivitet, hvor disse delprøver blev taget.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 49

Område D Tætheder Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

2D Stress: 0,01 3

5 2 6 1

4

Figur 3.4.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 6 prøver fra område D.

Område D Biomasser Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

2D Stress: 0,01 3

1562

4

Figur 3.4.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 6 prøver fra område D.

50 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.4.7 Faunaindex for område D

I område D blev der beregnet en AMBI værdi på 2,13, hvilket betyder, at AMBI karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 3,93, hvilket er temmelig højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,72. Derved kan området på baggrund af sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 51

Muslingekrebs

Muslingekrebs, Ostracoda indet., optrådte i stort tal i område D.

Det er meget små runde krebsdyr, som kan ernære sig på forskellig vis afhængig af arten.

De små muslingekrebs er imellem 0,5-3 mm store.

På verdensplan findes tusindvis af arter, og de er meget svære at artsbestemme

Muslingekrebsene svarer godt til deres navn, da de er bygget op omkring 2 muslinge- lignende skaller. De har bl.a. to par følehorn til fremdrift og fødeoptagelse, og tre par munddele.

Skallerne kan være glatte og porcelænsagtige eller hårede, vortede eller stærkt uregelmæssige med store bukler og knuder.

Reference: /Enckell 1980/; https://en.wikipedia.org/wiki/Ostracod

Muslingekrebs sp., Foto WoRMS, Martin Angel

52 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.4.8 Særlige arter der er værd at fremhæve

Faunaen i område D omfattede en lang række arter, der er værd at fremhæve. For det første viste bundfaunasamfundet sig at være et såkaldt Haploops-samfund, idet 4 ud af de 6 prøver indeholdt rigtig mange af denne art tanglopper, og Haploops var også til stede i de 2 sidste.

Prøverne fra område D indeholdt hele 17 arter, der inden denne undersøgelse ikke figurerede i WinRambi, som er SVANA’s/amternes database over den marine blødbundsfauna. 14 af disse arter blev kun fundet i område D, mens de resterende 3 arter også blev fundet i et af de øvrige undersøgte områder i undersøgelsen. De 17 arter omfatter 8 krebsdyr (1 pungreje, 3 kommakrebs, 1 bænkebider og 3 tanglopper), 4 muslinger, 1 snegl og 4 havbørsteorme.

Pungrejen Pseudomma affine, der er knyttet til stor vanddybde, findes i henhold til Enckell (1980) i Nordsøen og Skagerrak, men med fundet af 2 eksemplarer i område D er den altså konstateret spredt til Kattegat. Kommakrebsen Diastylis goodsiri, træffes ligeledes normalt på dybder over 100 meter i Skagerrak og Nordsøen, men D- prøverne indeholdt 8 af disse små krebsdyr. To andre arter af kommakrebs er udbredt helt fra Skagerrak og ind i Østersøen /Enckell 1980/, men dukkede altså i enkelte eksemplarer i dette område, - deres navne er Campylaspis rubicunda og Leucon nasicoides.

Det femte krebsdyr, der er nyt for databasen, er den blot 3 mm store bænkebider Munna limicola. Endelig slutter område D’s krebsdyr nyheder i databasen med tanglopperne Dulichia nordlandica, Amphilochus manudens og Laetmatophilus armatus (billede 3.4.8-a). Enckell (1980) betegner D. nordlandica som en dybvandsform, der i danske farvande findes i Nordsøen og Skagerrak, men 15 eksemplarer i prøverne vidner om en god bestand i dette område af Kattegat. A. manudens er ifølge Enckell (1980) ikke sjælden i Skagerrak, Kattegat og Øresund, men de aktuelle 13 tanglopper af denne art er, som skrevet ovenfor, de første i databasen. Udseendet af L. armatus hører absolut til blandt de mest specielle i undersøgelsen af de seks områder (Figur 3.4.8-a). Denne 4 mm store ”dinosauer- lignende” tangloppe er hidtil kendt på dybder større end 100 meter i Skagerrak og Nordsøen, men 10 eksemplarer i én prøve fra dette område vidner om en pletvis god bestand.

Medens sidstnævnte art ser drabelig ud, kan den prikkede tangsnegl, Alvania punctura nærmere beskrives som køn. Ifølge litteraturen er den udbredt i Kattegat, Bælterne og Øresund, men i databasen fandtes den ikke, før der dukkede 2 eksemplarer op i dette område og 13 eksemplarer i område X. /Bondesen 1994/

Også den lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i Kattegat /Bondesen 1984/, men først med 9 eksemplarer i dette område og 1 eksemplar i område E dukker den nu op i databasen.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 53

Figur 3.4.8-a. Tangloppen Laetmatophilus armatus er ny i WinRambi og i henhold til Enckell (1980) forholdsvis ny i Kattegat. Foto: SVANA Østjylland.

At marmoreret Musculus, Musculus subpictus og syvribbet kammusling, Pseudamussium septemradiatum er nye for databasen vidner om, at der er tale om sjældne muslinger med en stor udbredelse. Bondesen (1984) skriver, at marmoreret Musculus findes i alle vore farvande, samt at syvribbet kammusling er udbredt i Kattegat og bælthavet.

Ligesom de netop nævnte arter, er den stribede kammusling, Palliolum striatum udbredt i Kattegat /Enckell 1980/, men den er først registreret i SVANA’s database i forbindelse med fundet af et enkelt eksemplar i område D og et enkelt i område C.

Indholdet i prøverne fra område D gav 4 nye arter havbørsteorm i databasen, idet der blev fundet Nicomache trispinata, Ophelina norvegica, Lipobranchus jeffreysii og Lysippe labiata. Bambusormen N. trispinata er ifølge Kirkegaard (1996) udbredt fra Nordsøen til Østersøen, men det er åbentlyst ikke almindeligt at støde på arten. O. norvegica er kendt fra Skagerrak, hvor den lever på dybt vand, fortrinsvis 200-400 meter /Kirkegaard 1996/, men den kan altså også findes på temmelig dybt vand i Kattegat. L. jeffreysii og L. labiata angives af Kirkegaard (1996) at leve i Kattegat, men må ligeledes betragte som sjældne. Alle de fire arter lever af det organiske indhold i bundmaterialet.

Ud over de ovennævnte arter indeholdt prøverne også 10 arter, der er så sjældne i Danmark, at de fortjener omtale. Disse arter er alle tidligere registreret i databasen, men kun i meget begrænset omfang. De 10 arter fordeler sig på 2 snegle, 1 søpindsvin, 1 orm og 6 krebsdyr (2 tanglopper, 2 bænkebidere, 1 reje og 1 klotanglus).

Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians blev fundet i 7 eksemplarer i område D og 3 eksemplarer i område C, mens den derudover i databasen blot optræder med et enkelt eksemplar fra Aalborg Bugt 2015 og et enkelt eksemplar fra Nordsøen 2015. Buttet pilsnegl, Raphitoma linearis blev fundet i et enkelt eksemplar i området og findes derudover i databasen kun med et enkelt eksemplar fra en undersøgelse nær Fornæs, Djursland i 2015. Måske er disse sneglearter i fremgang?

54 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Der blev i området fundet 3 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera, der er en pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art blev også fundet i område B, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire stationer beliggende i Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt.

Med fundet af 2 påfugleorme, Sabella pavonina (billede 3.4.8-b) er der for Kattegat kommet en ekstra art havbørsteorm i databasen. De 8 tidligere fund stammer fra Øresund 1994-2010 (6 eksemplarer) og enkeltfund i det nordlige Lillebælt i 2004 samt det Sydfynske Øhav i 1997.

Billede 3.4.8-b. Påfugleorm. Foto WoRMS, Roberto Pillon Billede 3.4.8-c Buttet pilsnegl

Foto: WoRMS, J. Trausel - F. Slieker

Tanglopperne Dulichia porrecta og Erichtonius hunteri, der optrådte talrigt i prøverne, var inden denne undersøgelse fatallige i databasen. Der var 205 D. porrecta i prøverne fra område D og en enkelt i område E, og derudover findes den blot med to eksemplarer fra Øresund i 1990-92. Tilsvarende var der 19 E. hunteri i områdets prøver, og de tidligere registreringer begrænser sig til 4 eksemplarer fra Øresund 1993.

Bænkebiderne Munna minuta og Astacilla longicornis (billede 3.4.8-d) har begge et særpræget udseende, og begge er de sjældne i Danmark. Der blev fundet 3 eksemplarer af M. minuta i område D, og herudover er der i databasen blot enkeltfund fra Fornæs, Djursland i 1992 og Kalundborg Fjord i 1991. Område D’s prøver indeholdt 2 eksemplarer af A. longicornis, og der er tidligere kun enkeltfund fra Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014 og nær Sejerø i 1992.

Rejen Philocheras bispinosus skulle ifølge Enckell (1980) være stedvis almindelig i Kattegat, men fundet af en enkelt i område D er blot den tredje registrering i databasen. De tidligere fund er sket i 2011 i Hevring Bugt og i 1995 i det nordlige Lillebælt. Det skal bemærkes, at rejer er hurtige dyr, der med stort held undgår at blive fanget under den aktuelle form for prøvetagning, hvorfor man generelt skal bruge andre metoder, hvis man vil fange rejer, og især hvis man vil kvantificere dem.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 55

Sluttelig skal fangsten af 3 klotanglus af arten Leptognathia brevimana omtales. Enckell (1980) beskriver den som ”ikke uvanlig” i Kattegat og Øresund, men i databasen findes den ud over fundene i område D kun med et enkelt eksemplar fra en station nær Sjællands Oddes spids i 1992.

Billede. 3.4.8-d. Den særprægede bænkebider, Astacilla longicornis fra område D.

Foto: SVANA Østjylland.

56 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Krebsdyret Dulichia

Dulichia porrecta (Dyopedos porrectus)er et meget talrigt krebsdyr i område D, men er derudover kun fundet få gange i de danske farvande.

Det lille hvide krebsdyr med smalle brune striber, bliver op til 6,5 mm langt.

Dulichia lever på dybder imellem 15 til 700 m, og ses ofte sammen med polypdyr og bryozoer.

Dulichia optræder i hele Nordatlanten, Arktis og langs kysterne fra Norge til den engelske kanal.

Reference: /Enckell 1980/; http://species-identification.org/species.

Dulichia porrecta. Foto Boldsystems, University of Bergen,

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 57

3.4.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I område D blev der fundet et stort antal af Haploops tubicola, som er en truet art, der er anvendt som fokusart i forbindelse med udpegningen af de beskyttede områder. Der blev ikke fundet hestemuslinger, søstrå eller rød søfjer i prøverne.

I område D blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund, haploopsområder, hestemuslinger, søstrå og rød søfjer.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere /SVANA in press 2016-b/ blev alle undersøgte arter registreret og fanget i området.

58 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.5 Område E

Figur 3.5.a. Område E og de 42 delprøver, der blev taget i området. Figur 2-a viser placeringen af område E, som ligger centralt i det sydlige Kattegat.

3.5.1 Beskrivelse af område E

Område E (Figur 3.5.a) er et stort område, der ligger øst for Djursland tæt ved grænsen til det svenske farvand. Området har et areal på 77 km2, hvoraf andelen af blødbund er 19 km2 /Leth 2014/. Området overlapper med Natura 2000-området 193 ”Store Middelgrund”. /NST 2015/

Den sydlige og vestlige del af området, repræsenterer den dybeste del, og der varierer dybden varierer fra ca. 28 til 36 m / NST 2016-a/.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 28,4 m - 34,2 m (Figur 3.5.1-a), og gennemsnitsdybden for prøverne er 30,6 m

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 59

Område E - Dybder på delprøver

40

30 20

10 Dybde(m) 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr

Figur 3.5.1-a. Vanddybderne på de 42delprøver i område E.

3.5.2 Sedimentet i område E

I den sydlige del af område Et, hvor bundfaunaprøverne er udtaget, består primært af blødbund med dybder omkring 30 m. Det er også i denne del af område E, at der er observeret trawlspor /NST 2016-a/.

Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som siltet sand, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig 61,75 % (tabel 3.5.2-a), hvilket, som forventet ved blød bund, betyder en stor vandandel (38,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,63 % af tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i Kattegat.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. E10 E20 E30 E40 Tørstof % 67 39 74 67 247 61,75 Glødetab på tørstof % ts. 1,7 6,1 1 1,7 10,5 2,625

Tabel 3.5.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område E.

3.5.3 Artsantal i område E

I område E blev der i alt fundet 165 antal arter/slægter, hvilket gør område E til det mest artsrige af de 6 beskyttede områder. Samtidig er der tale om det til dato artsrigeste undersøgte område i denne type undersøgelser med samlet prøveareal på 0,6 m2. Hver enkel delprøve havde i gennemsnit 20,5 arter, men det varierede fra prøver med 6 arter til 31 arter (Figur 3.5.3-a). Den lineære tendens linje viser en svag stigning i artsantallet fra syd mod nord af det undersøgte område.

60 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område E - Antal arter pr. delprøve

40

30 20

10 Antal Antal arter 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 3.5.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område E.

I område E var havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af arter, idet der blev fundet hele 71 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrarter var dog også godt repræsenteret med 33 arter(Figur 3.5.3-b).

Arter 80 Havbørsteorm

60 Muslinger Snegle 40 Pighuder

Antal Antal arter 20 Krebsdyr Andre grupper 0

Figur 3.5.3-b. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område E.

3.5.4 Individtæthed i område E

I tabel 3.5.4-a ses de 5 arter, der forekom i størst antal i området. Den mest dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i område B. Blandt de mest talrige arter er grupperne hesteskoorme, havbørsteorme og muslinger også repræsenteret.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 61

De 5 mest talrige blødbundsarter i område E Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn i undersøgelsen Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 509 Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 375 Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 88 Havbørsteorm Scoloplos armiger Scoloplos armiger 47 Havbørsteorm Krum kambørsteorm Pectinaria auricoma 39 * Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr

Tabel 3.5.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område E.

På figur 3.5.4-b, der viser individtæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at de 3 grupper havbørsteorme, pighuder og ”andre grupper” har næsten lige høje individtætheder. Hos havbørsteormene finder man 985 individer pr. m2., som bliver efterfulgt af ”andre grupper” (bl.a. hesteskoorme og foraminiferer) med 950 individer pr. m2 og pighuder med 887 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område E er 3.405 individer pr. m2

Tæthed

1.200 Havbørsteorm 1.000 Muslinger 800 Snegle 600 Pighuder 400 Krebsdyr 200 Andre grupper

Antal individer Antal individer pr. m2 0

Figur 3.5.4-b. Antallene af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område E.

62 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Havbørsteorme

I bl.a. område E, F og C optræder enkelte arter havbørsteorme i stort antal.

Der ses arter som Scoloplos armiger, Pectinaria auricoma og Praxillella affinis.

Scoloplos armiger er en almindelig udbredt havbørsteorm, der bliver op til 12 cm lang og lever nedgravet i sand-eller mudderblandet bund. Den lever af bundens organiske materiale og kan tåle iltfattig bund.

Pectinaria auricoma er en kambørsteorm, som kendes ved en flot kam af kraftige flade guldglinsende gravebørster. De op til 4 cm store orme lever nedgravet med hovedet nedad og rørets tynde ende stikkende op over bundens overflade. Den æder organisk materiale som indsamles med tentaklerne og forekommer i mudderblandet bund fra dybder på mindst 10 m.

Praxillella affinis er en havbørsteorm, der bliver op til 6 cm lang og lever indlejret i et sandrør. I Danmark optræder den i Skagerrak, Kattegat og bælterne, og ses på dybder imellem 25 og 230 m.

Reference: /Køie 2000/; http://species-identification.org/species.

Scoloplos armiger, Foto Århus Amt Pectinaria sp. Foto WoRMS, Hans Hillewaert

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 63

3.5.5 Biomasse i område E

Den samlede biomasse i område E er 226 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.5.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (151 g tørvægt pr m2). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav tæthed af individer dvs. at biomassen er domineret af få store individer. I område E blev registreret en enkelt stor Molboøsters på 84 g, og den udgør 93 % af den samlede biomasse for muslingerne.

Biomasse

200,0

Havbørsteorm 150,0 Muslinger Snegle 100,0 Pighuder

50,0 Krebsdyr

Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 3.5.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område E.

3.5.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede individtætheder er blevet undersøgt ved en MDS analyse (Figur 3.5.6-a). Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne massive gruppering ses prøve 8. Prøve 8 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve indeholder et lavt antal individer tilhørende meget få arter. Prøve 8 er beliggende i den del af området, hvor trawling er mest udbredt.

Lighederne imellem biomasse er undersøgt ved MDS analyse og viser en forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed (Figur 3.5.6-b). Som ved MDS plot af tætheder ses det, at prøve 8 falder lidt udenfor ”skyen”, og at delprøverne 3, 17, 18, 19 og 28 er placeret lidt i periferien af skyen, hvilket kan forklares med lavere biomasser af de tilstedeværende arter i disse prøver, end gennemsnitligt i alle prøverne.

64 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område E Tætheder Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

2D Stress: 0,28 3 4039 33 26 38 17 4 36 32 18 12 23 8 10 14 22 37 3527 41 29 24 30 5 15 2 6 13 25 11 31 209 34 7 28 42 1 16 21

19

Figur 3.5.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område E.

Område E Biomasser Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

19 2D Stress: 0,27

28

3 21 5 20 1 4231 15 9 24 16 34 1011 6 22 13 14 37 29 35 8 12 4132 7 23 30 25 36 2 4 27 18 38 33 3926 40

17

Figur 3.5.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område E.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 65

3.5.7 Faunaindex for område E

I område E blev der beregnet en AMBI værdi på 1,68, hvilket vil sige, at AMBI karakteriserer områdets dyresamfund som værende svagt forstyrret. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,43, hvilket er højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,83. Derved kan området på baggrund af bunddyrenes tilstand klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.

3.5.8 Særlige arter der er værd at fremhæve

Prøverne fra område E indeholdt, ligesom område D, rigtig mange sjældne arter. Der var 11 arter, som ikke tidligere er blevet registreret i SVANA’s database, og herudover var der 10 arter, der er så sjældne, at de vil blive omtalt i dette afsnit.

De 11 arter, der er nye for databasen, fordeler sig på 2 havbørsteorm, 2 muslinger, 1 snegl og 6 krebsdyr (1 krabbe, 1 reje, 2 tanglopper, 1 bænkebider og 1 Leptostraca)

Havbørsteormen Phylo norvegica lever i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, oftest på dybder over 50 meter /Kirkegaard 1996/, men enkeltfundet af arten i område E, gav altså en ny art i databasen. Af havbørsteormen, Trichobranchus glacialis blev der fundet 7 eksemplarer i området, og dermed kom endnu en nyhed i databasen.

Montagus astartemusling, Astarte montagui findes i Kattegat, bælterne og Østersøen /Bondesen 1984/, men den må være sjælden, da enkeltfundet i området er det første i databasen. Lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i Kattegat /Bondesen, 1984/, men først med 1 eksemplar i dette område og 9 eksemplarer i område D dukker den nu op i databasen.

Den store topsnegl, Clelandella miliaris er vidt udbredt, og man kan støde på den i farvande fra Nordsøen til Øresund /Bondesen 1994/. Imidlertid må den også være sjælden, da fundet af én snegl i området er en ny art for databasen.

Den pudsige spindelkrabbe Eurynome aspera (Billede 3.5.8-a) dukkede op i et enkelt eksemplar i området. Den findes i Nordsøen og Kattegat, så fundet er ikke overraskende, men det er altid bemærkelsesværdigt med en ny art i databasen.

Om rejen Processa edulis stiller sagen sig lidt anderledes, end for de ovennævnte nyheder. Enckell (1980) betegner den som sjælden, og skriver, at den muligvis forekommer i Kattegat. Dette er så nu konstateret, da der var et enkelt eksemplar af denne reje i området.

66 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Tangloppen Melphidippella macra (Fig. 3.5.8-b) blev fundet i 2 eksemplarer i området. Da den ifølge Enckell (1980) forekommer fra Nordsøen til Øresund er fundet ikke en overraskelse, men det er da interessant, at dette storøjede krebsdyr for første gang dukker op i prøver taget af SVANA/amterne.

Billede. 3.5.8-a. Krabben Eurynome aspera var en spændende nyhed i databasen.

Foto WoRMS, Hans Hillewaert

Billede. 3.5.8-b. Krebsdyret Nebalia bibes med stort toklappet rygskjold.

Foto: WoRMS, Hans Hillewaert

I område E blev der også fundet en tangloppe af slægten Pardaliscella, som er vanskelige at bestemme med sikkerhed. Der har ikke tidligere været tanglopper af denne slægt i databasen.

Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af i område E og et enkelt i område C, og desuden var der to larver af Gnathia i område B.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 67

Område E´s elvte og sidste art, som var helt ny i databasen, var det meget særprægede krebsdyr Nebalia bipes (billede 3.5.8-b), som er den eneste danske art i ordenen Leptostraca, kendetegnet ved et stort toklappet rygskjold.

I området blev der også fundet 10 arter, som allerede var kendte i databasen, men som må betegnes som sjældne. Der er tale om 5 havbørsteorm, 2 snegle, 2 krebsdyr og 1 søtand.

Havbørsteormen Cirriformia tentaculata blev registreret med 3 eksemplarer i området, og i databasen figurerer den derudover blot med enkeltfund fra Nordsøen 2015 og Hesselø Bugt i 2004. En anden art havbørsteorm, Malacoceros vulgaris blev fundet et enkelt eksemplar af i område E, og derudover indeholder databasen blot et enkelt eksemplar fra Haderslev Fjord i 1993. Den tredje art havbørsteorm, Orbinia sertula blev tilsvarende fundet i et enkelt eksemplar i dette område, og tidligere fund i offentligt regi begrænser sig til et eksemplar i Aalbæk Bugt i 1992. Også den fjerde art af havbørsteorm, Sabella crassicornis var der kun et enkelt eksemplar af i område E, og derudover blot en enkelt fra Aalborg Bugt 2011 i datasen. Endelig skal havbørsteormen Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne E og C, fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i 2001 fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.

I hvert af områderne E og B blev der fundet en enkelt snegl af arten Aclis walleri, og i databasen optræder den derudover blot på fire stationer i Kattegat 1990-2012. En anden sjælden snegleart, Turbonilla crenata blev der fundet 6 eksemplarer af i område E samt 2 eksemplarer i område F, og denne art var forinden blot registreret med et enkeltfund fra Aalborg Bugt 2013.

Den sjældne pungreje, Erythrops elegans blev der fundet en enkelt af i område E, og den eneste tidligere registrering i databasen er tilbage fra 1995, hvor der blev fundet en enkelt pungreje af samme art i Århus Bugt. Desuden var der en enkelt tangloppe af arten Dulichia porrecta i prøverne fra område E, mens der var hele 205 i område D. Inden denne undersøgelse var der blot fundet 2 eksemplarer af D. porrecta i Øresund 1990-1992.

Endelig indeholdt prøverne fra området 5 søtænder, Antalis entalis. Dette specielle dyr med en skal, som ligner en ”mini-stødtand”, er derudover blot registreret i SVANA’s database med enkeltfund fra Nordsøen i 2015 og Store Middelgrund i det centrale Kattegat 2014.

3.5.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokusarterne hestemusling og haploops i område E, men der blev registreret enkelte fund af søstrå og søfjer.

68 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

I område E blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også fundet søfjer og søstrå i området.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/ SVANA in press 2016-b/ er de 10 udvalgte arter registreret i område E.

3.6 Område F

Figur 3.6-a. Område F, der ligger nord for Sjællands Odde, samt placeringen af de 42 delprøver

3.6.1 Beskrivelse af område F

Område F (Figur 3.6-a) er beliggende nord for Sjællands Odde. Det udpegede område har et areal på 270 km2, hvor andelen af dybere blødbund er 134 km2 /Leth 2014/. Området overlapper med et militært skydeområde /NST 2016-a/.

Dybden varierer meget lidt i området og ligger omkring 20 m. /NST 2015-b/. Bundfaunaprøverne er udtaget i den nordlige del af området, på dybder imellem 20,8 og 23,2 m. (Figur 3.6.1-a) Gennemsnitsdybden på bundfaunaprøverne er 22,2 m.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 69

Område F - Dybder på delprøver

20

10

Dybde(m) 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr.

Figur 3.6.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver i område F.

3.6.2 Sedimentet i område F

Område F er domineret af blødbundssedimenter, hvilket vil sige, at bunden er siltet, og at den kun stedvis er fast med varierende indhold af mudder, silt og siltet sand. Der er kun sporadisk observeret trawlspor i den nordlige del af området /NST 2016- a/.

Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som gråt og siltet, med iltet overflade og uden svovlbrintelugt.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. F5 F15 F25 F34 Tørstof % 65 67 66 67 265 66,25 Glødetab på tørstof % ts. 1,9 1,6 1,9 1,7 7,1 1,775

Tabel 3.6.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område F.

Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig 66,25 % (tabel 3.6.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort vandindhold (33,75 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 1,78 % af tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i Kattegat.

3.6.3 Artsantal i område F

I område F blev der i alt fundet 112 antal arter/slægter. Dette er det næstlaveste artsantal blandt undersøgelsens seks områder, men der er ikke tale om et lavt antal, men derimod om meget høje artsantal i områderne E, C, D og B. Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 18,7 arter, men det varierede fra prøver med 13 arter til 29 arter (Figur 3.6.3-a). Der er ikke indtegnet lineær tendenslinie på figuren, da prøverne ikke er placeret kronologisk.

70 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område F - Antal arter pr. delprøve

40 30 20 10 Antal Antal arter 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 3.6.3-a. Artsantallene i de 42 delprøver fra område F.

I område F var havbørsteormene med 52 arter den dominerende dyregruppe (figur 3.6.3-b). Antallet af krebsdyr er med 19 arter også middelhøjt, når der sammenlignes med gennemsnittet i denne type standardundersøgelser i danske havområder.

Arter 60 Havbørsteorm 50 Muslinger 40 Snegle 30 Pighuder 20

Antal Antal arter Krebsdyr 10 Andre grupper 0

Figur 3.6.3-b. Arterne fordelt på dyregrupper for område F.

3.6.4 Individtæthed i område F

De to hyppigst forekommende arter er henholdsvis fin mudderslangestjerne og hesteskoorme. De små muslinger, Mysella musling og skinnende nøddemusling blev også fundet i stort antal (tabel 3.6.4-a).

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 71

De 5 mest talrige blødbundsarter i område F Antal individer fundet Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn i undersøgelsen Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 666 Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 328 Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 171 Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 135 Havbørsteorm Bambusorm Rhodine gracilior 117

Tabel 3.6.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område F.

I figur 3.6.4-b ses, at pighuderne udviser den største tæthed med 1127 individer pr. m2. Derefter følger havbørsteorm med 910 individer pr. m2 og muslinger med 782 individer pr. m2.

Tæthed

1.200 Havbørsteorm 1.000 Muslinger 800 Snegle 600 Pighuder 400 Krebsdyr 200 Andre grupper

Antal individer Antal individer pr. m2 0

Figur 3.6.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område F.

Den samlede individtæthed for område F er 3.752 individer pr. m2, hvilket er den næsthøjeste individtæthed efter område D, hvor der bl.a. var mange haploops.

72 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Små muslinger

I flere af de undersøgte områder ses et stort antal små muslinger.

Det drejer sig bl.a. om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella- muslingen, Mysella bidentata og skinnende nøddemusling. Nucula nitidosa.

Muslingearter der lever nedgravet i bunden bruger ”foden” til at grave sig ned med,

Gællerne bruges, hos de fleste arter, til at optage ilt og føde med. Muslinger lever primært af algeplankton.

Skinnende pebermusling bliver op til 1,5 cm lang og har en hvidlig iriserende blank skal. Muslingen ses på mudderblandet bund på dybder fra 10 m.

Mysella muslingen er en meget lille musling, der kun bliver op til 3 mm lang. Muslingen optræder på mange forskellige substarttyper, men ofte næringsrig sandet/mudret bund.

Skinnende nøddemusling har en fin brun-grøn farve og en blank trekantet skal, og bliver op til 1,2 cm lang. Nøddemuslinger optager organiske partikler fra

sedimentoverfladen vha.” læberne”. Muslingen lever på helt lavt vand (5 m) og ned til

100 m, på sandet /siltet bund.

Reference: /Køie 2000/; http://www.sealifebase.org/

Skinnende pebermusling & mysella muslinger, Foto Århus Amt

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 73

3.6.5 Biomasse i område F

Den samlede biomasse i område F er 577 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.6.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (498 g tørvægt pr m2, dvs. 86 % af den samlede biomasse).

I området blev der kun registret 15 arter muslinger, og biomassen domineres af mange små mysella muslinger, skinnede nøddemusling og skinnende pebermusling.

Biomasse

600,0

Havbørsteorm 500,0 Muslinger 400,0 Snegle 300,0 Pighuder 200,0 Krebsdyr 100,0

Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 3.6.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område F.

3.6.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individtætheder (Figur 3.6.6-a), fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af ”skyen” ligger delprøverne 3, 37, 26 og 32 hvilket umiddelbart er forståeligt, da disse delprøver indeholdte det laveste antal fin mudderslangestjerne.

Lighederne imellem biomasse i område F er undersøgt ved MDS-analyse og viser en forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed imellem de enkelte delprøver (Figur 3.6.6-b).

74 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område F Tætheder Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity 26 2D Stress: 0,28

33 13 15 41 37 5 40 32 38 25 3 31 35 8 39 1 11 14 6 9 24 23 18 720 42 16 30 2 4 36 22 12 10 17 34 19 21 28 27 29

Figur 3.6.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område F.

Område F Biomasser Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

37 2D Stress: 0,24

33 17 5 29 19 13 21 3135 2 22 25 16 14 7 634 30 42 23 2036 121839 9 11 4 32 2724 8 40 28 3 1 38 15 10 41 26

Figur 3.6.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område F.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 75

3.6.7 Faunaindex for område F

I område F blev der beregnet en AMBI værdi på 1,66, hvilket betyder at AMBI karakteriserer bunddyrssamfundet som værende svagt forstyrret af eutrofiering. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 5,34, hvilket er usædvanligt højt. DKI indeks værdien kan beregnes til 0,87. Denne DKI værdi betyder, at området på baggrund af sammensætningen af bunddyr kan klassificeres som værende i høj økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde sammenhæng til AMBI værdien, men AMBI værdien tyder dog på lidt større eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen imellem god økologisk tilstand og høj økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84.

3.6.8 Særlige arter der er værd at fremhæve

Undersøgelsen i området afslørede ikke så mange sjældenheder, som i områderne D, E, C og B, men der blev dog fundet 5 arter, der er værd at fremhæve. For det første var der et eksemplar af tangloppen Onisimus plautus i prøverne fra området, og det er en art, som aldrig tidligere er fundet af SVANA eller amterne. Arten findes fra Nordsøen og helt ind i Østersøen /Enckell 1980/, men den er altså sjælden.

En anden art tangloppe, Harpinia laevis blev der også fundet et enkelt eksemplar af i området. Arten lever i danske farvande fra Nordsøen og ind i Kattegat, men betegnes som sjælden /Enckell 1980/. Det er kun tredje gang, at den registreres, idet der tidligere blot er fundet 3 eksemplarer i Skagerrak i 2012 og 3 nær Læsø i 2007.

Ved undersøgelsen blev der også fundet et eksemplar af den meget specielle vandloppe, Rhodinicola elongata, som lever snyltende på havbørsteormen Rhodine gracilior. Det er blot fjerde gang, at R. elongata er registreret af SVANA/amterne, og det er en del år siden, at arten sidst er set. De tidligere fund er ligeledes fra farvande nær det nordlige Sjælland, idet der er fundet 2 eksemplarer i det nordlige Øresund i 2004 og 1990, samt et eksemplar syd for Sejerø i 1991.

Havbørsteormen Glycera tesselata blev fundet i 2 eksemplarer i området. Den er tidligere blevet fundet i 5 eksemplarer på Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014, samt 1 eksemplar i Aalbæk Bugt i 2010. Arten er i Danmark kun kendt fra Kattegat /Kirkegaard 1992/, og da alle fund er fra de senere år, kan den muligvis være i fremgang.

Endelig skal fundet af 2 snegle af arten Turbonilla crenata i området nævnes. Der blev også fundet 6 eksemplarer i område E og derudover indeholder SVANA’s database blot et enkeltfund fra Aalborg Bugt i 2013. Denne smukke snegl er dermed ligesom den netop omtalte orm, G. tesselata kun fundet i de senere år.

76 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

3.6.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet fokusarter som hestemusling, haploops, søstrå og søfjer.

I område F blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registreret havsvampesamfund og hestemuslinger.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/ blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret; fjæsing, ising, rødspætte, skrubbe, slethvarre, torsk, tunge samt jomfruhummer, men ikke pighvarre, rokkearter og rødtunge.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 77

3.7 Analyse på tværs af de 6 områder

De 6 beskyttede områder er meget forskellige arealmæssigt og dybdemæssigt (hvor bundfaunaen er kortlagt) samt den nuværende belastning i forhold til trawlaktivitet. se tabel 3.7-a.

Område A Område B Område C Område D Område E Område F

Areal på område( km2) 167 4 9 63 77 270 Dybde hvor bundfaunaprøver er udtaget(m) 8-23 31-54 30-59 78-85 28-34 21-23 Tæt Ved delprøve trawlaktivitet Ved delprøve 3+4 ved delprøve Trawlaktivitet hvor 8,23 og i ( udenfor de 2,4,8 og 9 og bundfaunaen er Meget spredt nærheden af Meget spredt beskyttede i nærheden af Meget spredt kortlagt trawlaktivitet 21 trawlaktivitet områder) 3,6,7,10 og27 trawlaktivitet

Tabel 3.7-a. Arealer, vanddybder og trawlaktiviteter i de seks områder.

Sedimentet i de 6 områder

Område A Område B Område C Område D Område E Område F Tørstof indhold sediment(gennemsnit) % 61 30 74 48 62 66 Glødetab indhold sediment(gennemsnit) % tørstof 2,7 11,5 1,3 6,1 2,6 1,8

Tabel 3.7-b. Gennemsnitligt tørstof indhold og glødetab af tørstof i sedimentet i de 6 områder.

Målingerne af tørstof og glødetab i sedimentet viser store udsving imellem de 6 områder (tabel 3.7-b), dette skyldes muligvis den naturlige variation imellem områderne (og dybderne), men det bør også tages i betragtning at det gennemsnitlige tørstof og glødetab indhold er beregnet på et lille antal prøver (4 stk. i hvert område).

Det har ikke været muligt at korrelere sedimentoplysningerne nærmere til bundfaunaen, og ønskes en mere grundig sedimentbeskrivelse(substrattyper) for de enkelte områder kan der refereres til rapporten ”Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat”/NST 2016-a/.

Arterne i de 6 områder

I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337 arter/taxa. Dette samlede artsantal er meget stort, og det er tydeligt, at der er en stor artsdiversitet i og på blødbunden i Kattegat. De 337 arter/taxa fordeler sig på 144

78 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning havbørsteorme, 86 krebsdyr, 40 muslinger, 21 snegle, 16 pighuder og 30 arter/taxa tilhørende andre dyregrupper.

Den høje artsdiversitet fremgår også ved en sammenligning imellem bundfauna- undersøgelserne i havstrategiområderne i Kattegat og i Nordsøen. De 2 farvandsområder blev undersøgt for første gang i 2015, og der ses markante forskelle i bundfaunaens individtætheder samt artsdiversitet. Tætheden var ca. 3,5 gange højere i Kattegat end i Nordsøen, og i de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i Kattegat som i Nordsøen / Hansen m.fl. in press 2016-c./

Der er kun 26 arter/taxa (8 %), der ved undersøgelsen er registreret i alle seks områder, mens hele 152 arter/taxa (45 %) blot er fundet i et af områderne. De resterende 159 arter/taxa (47 %) er dermed registreret i to til fem områder. Denne fordeling er interessant, idet den viser, hvor divers bundfaunaen på den bløde bund i Kattegat er. Fordelingen viser også, at man ikke kan forudsige, hvilke arter man vil støde på, hvis man laver en undersøgelse i Kattegat. Blødbundsfaunaen i selv forholdsvist tæt beliggende områder kan være forskellig, og hver egn har så at sige sin egen artssammensætning. Den store artsrigdom skal også ses i sammenhæng med de store variationer i vanddybder i de beskyttede områder, hvilket visse steder medfører store vandstrømme i dybe render og dermed varierende sedimentations rater. De varierede dybdeforhold giver gode livsbetingelser for mange forskellige arter i forskellige typer habitater.

Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som var nyheder i databasen WinRambi, hvor SVANA opbevarer de marine bundfaunadata, som er indsamlet af staten og amterne fra 1970-erne og til i dag. Disse arter omfattede 21 krebsdyr, 7 havbørsteorm, 6 muslinger, 2 snegle og 1 søanemone. Det store antal nyheder for databasen er især fundet i områderne D, E, C og B som alle er beliggende langt til havs, fjernt fra Jylland, Fyn, Sjælland og Sverige.

Inden denne undersøgelse var det højeste antal arter fundet i en sådan dansk standardundersøgelse på 133 arter, hvilket blev fundet på Store Middelgrund i det centrale sydlige Kattegat i 2014. Denne rekord er ved denne undersøgelse blevet slået fire gange, idet der blev fundet mellem 140 og 165 arter i områderne B, C, D og E (figur 3.7-d). I områderne A og F er de samlede artsantal ligeledes høje, når der sammenlignes med artsantallene i tilsvarende undersøgelser i danske farvande.

Visse arter er fundet i alle områderne, mens andre kun er fundet i nogle eller blot et enkelt af områderne. Man finder ikke alle tilstedeværende arter ved en undersøgelse af denne type, og der er helt sikkert arter i områderne, som ikke er kommet med i prøverne. Dette faktum kan man slutte af, at 84 af de registrerede arter kun er fundet med et enkelt individ i den samlede prøvemængde.

Til gengæld er der en meget stor sandsynlighed for, at alle mere almindeligt forekommende arter er kommet med i prøverne. I tabel 3.7-c ses de 5 arter, der blev fundet i højest antal.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 79

Art /Antal fundet Område A Område B Område C Område D Område E Område F I alt Fin mudderslangestjerne 62 447 410 253 509 666 2347 Almindelig Haploops(tangloppe) 1434 1434 Phoronis sp. 218 186 160 4 375 328 1271 Grov mudderslangestjerne 1 133 19 501 654 Mysella bidentata (musling) 177 46 27 19 88 171 528

Tabel 3.7-c. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter på tværs af de seks undersøgte områder.

På tværs af alle 6 områder er det mudderslangestjerner, der umiddelbart springer i øjnene som meget dominerende. Dette er forventeligt, da den dybere mudderbund ofte domineres af pighuder.

Område D skiller sig ud, da der ses et udpræget haploopssamfund sammen med mudderslangestjernerne. Ved 1900-tallets begyndelse fandtes der haploopssamfund i et stort område i det sydøstlige Kattegat. Overvågningen af haploopssamfund er meget begrænset, men der er ingen tvivl om, at det er gået kraftigt tilbage.

Arter 180 160 140 Andre grupper 120 Krebsdyr 100 Pighuder 80 Snegle 60 Muslinger 40 Havbørsteorm 20 0 Område A Område B Område C Område D Område E Område F

Figur 3.7-d. Artsantallene i de seks områder; - dels samlede artsantal og dels fordelt på hovedgrupper.

Som det ses på figur 3.7-d er fordelingen af de forskellige artsgrupper meget ensartet imellem de 6 områder. Det er havbørsteormene, der dominerer med hensyn til antal arter i de undersøgte områder, og der ses generelt også en høj artsdiversitet for krebsdyrene. Område A og område F skiller sig ud, da disse udviser de laveste antal arter (figur 3.7-h). For såvel område F som område A kunne det skyldes, at prøverne er taget på lavere og mere ensartede dybder end de resterende områder.

80 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Individtætheden i de 6 områder

Tæthed dyr/m2 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Område A Område B Område C Område D Område E Område F

Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper

Figur 3.7-e. Den samlede tæthed af bunddyr og tætheden fordelt på hovedgrupper i de seks områder.

I figur 3.7-e er afbildet individtætheden af dyrene i områderne. Det ses meget tydeligt, at område D skiller sig ud med en meget høj tæthed af krebsdyr, som skyldes tilstedeværelsen af almindelig haploops, og området har en dobbelt så høj individtæthed som de andre områder. Område A og område F, som havde det laveste artsantal, har en høj tæthed af muslinger, sammenlignet med de 4 andre områder.

Værdierne for individtæthed ses i tabel 3.7-h.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 81

Biomasse i de 6 områder

Tørvægt g/m2 700

600

500

400

300

200

100

0 Område A Område B Område C Område D Område E Område F

Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper

Figur 3.7-f. Den samlede biomasse og biomassen fordelt på hovedgrupper for de seks områder.

På figur 3.7-f ses store udsving i biomassen områderne imellem. Område F skiller sig markant ud med en meget høj tørvægt for muslinger. I området blev der kun registret 15 arter muslinger, og biomassen domineres af mange små Mysella muslinger, skinnende nøddemusling og skinnende pebermusling. I område E ses også en stor biomasse for muslinger). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav tæthed af individer og biomassen er domineret af et enkelt stort individ, en Molboøsters på 84 g.

I område A er det sneglene, der dominerer vægtmæssigt, og især er det de 2 arter almindelig tårnsnegl og pelikanfodssnegl.

Værdierne for biomasse ses i tabel 3.7-h.

82 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Similaritetsindex i de 6 områder De seks områder Tætheder i seks delprøvemængder Non-metric MDS Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

2D Stress: 0,13

C36 B29B22 A1 B15 B36 C29C8C22C15 D1 A29 C1B8B1 A8 A15 A36 D6 D5 A22 D4 D2 E15E36 F22 D3 F8F29 E8 E22 F1F15F36 E29 E1

Figur 3.7-g. MDS-plot af 4.-rodstransformerede tætheder af prøver repræsenterende 0,1 m2. Fra hvert af de seks områder kan der dannes 6 af disse prøver, hvorfor figuren indeholder 6 * 6 ”prøver”.

I Figur 3.7-g ses resultatet af en statistisk undersøgelse, der kan visualisere ensartetheden i prøverne fra områderne. Hvert område med 42 delprøver er illustreret med 6 punkter, hvor prøverne er samlet i delprøvemængder af størrelsen 0,1 m2 (som det også sker ved beregning af DKI-index). Figur 3.7-g er på flere måder meget interessant.

De eneste områder, der blander sig sammen i figuren er områderne B og C. Bundfaunasamfundene på disse stationer er altså af den samme type, og områderne ligger da også tæt ved hinanden sydøst for Læsø. Område D ligger også sydøst for Læsø, men det afbildes for sig selv på figuren, da det er et Haploopssamfund. Der er fundet rigtig mange Haploops tanglopper i de fire af seks prøver i området, og det ses også, at de samler sig i en sky (D1,D2,D5 og D6).

Område A skiller sig også ud fra de andre områder i figuren, men området repræsenterer også en anden type samfund, som er beliggende tættere ved Jylland og i denne sammenhæng kunne næringsstofbelastningen have betydning, samtidig med at bundfaunaprøverne er udtaget på lidt lavere dybder end de andre områder (med undtagelse af område F). I område A sås også en markant spredning på antallet at arter i de enkelte delprøver, med markant færre arter i den sydlige del af undersøgelsesområdet- hvilket sandsynligvis bevirker spredningen på de 6 delprøvemængder i MDS-plottet.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 83

Endelig ligger områderne E og F adskilte, men i nærheden af hinanden både i figuren, men også geografisk.

Faunaindex i de 6 områder

Tørvægt Shannon Arter Tæthed Gram/ Wiener DKI i alt Indiv./m2 m2 AMBI AMBI Status diversitet DKI Status Område A 98 2968 121 1,97 Moderat forstyrret 4,07 0,75 God Område B 140 2927 76 1,61 Moderat forstyrret 4,32 0,80 God Område C 154 3112 91 1,56 Moderat forstyrret 4,76 0,84 Høj Område D 147 7418 71 2,13 Moderat forstyrret 3,93 0,72 God Område E 165 3405 226 1,68 Moderat forstyrret 4,43 0,83 God Område F 112 3752 577 1,66 Moderat forstyrret 5,34 0,87 Høj

Tabel 3.7-h. En række af undersøgelsens hovedtal for de seks områder.

I tabel 3.7-h ses, at der i alle 6 områder blev beregnet en AMBI værdi på imellem 1,56 og 2,13, hvilket vil sige, at AMBI karakteriserer bundfaunasamfundene i alle områderne som værende svagt forstyrrede af eutrofiering. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten ligger imellem 3,93 og 5,34 i de 6 områder, hvilket spænder fra højt til usædvanligt højt. Der blev beregnet DKI værdier imellem 0,72 til 0,87. Derved kan områderne A, B, D og E på baggrund af sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand, mens områderne C og F opnår høj økologisk tilstand. Der er god sammenhæng til AMBI værdien i de fire førstnævnte områder, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand. Sammenhængen til AMBI værdien er også rimelig god i områderne C og F, men de bedømmes dog lidt bedre efter DKI indekset, end de gør efter AMBI indekset.

Fund af fokusarter i de 6 områder

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke registreret hestemuslinger i nogen af de 6 områder.

Der blev fundet et stort antal haploops i område D, mens rød søfjer og søstrå optrådte sporadisk i områderne B, C, E og F.

84 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

4. Sammenfatning

I foråret 2015 blev der for første gang udtaget blødbundsfaunaprøver i de 6 havstrategiområder, som blev endeligt udpeget i foråret 2016. Udtagningen af prøverne blev foretaget på baggrund af det forslag, der er i begyndelsen af 2015 var i offentlig høring. Områderne beskyttes mod fysisk forstyrrelse, herunder råstofindvinding, klapning og fiskeri med bundslæbende redskaber. Denne rapport omhandler den viden, som undersøgelsen af faunaen har givet i områderne.

I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337 arter/taxa.

Fordelingen af de forskellige arter er interessant, idet den viser, hvor divers bundfaunaen er i de udpegede områder på den bløde bund i Kattegat. Hele 152 arter/taxa (45 % af samtlige registrerede arter/taxa) blev kun fundet i et af områderne. Af de resterende arter/taxa blev 159 (47 %) registreret i to til fem områder, mens kun 26 arter/taxa (8 %) blev registreret i alle seks områder. Det skal bemærkes, at områderne er fordelt over et stort geografisk område i Kattegat, og at vanddybderne varierer en del fra område til område.

Den høje artsdiversitet synliggøres også ved en sammenligning imellem Kattegat og Nordsøen. Havstrategistationerne i Kattegat og Nordsøen er undersøgt for første gang i 2015, og der ses markante forskelle i bundfaunaens individtætheder samt artsdiversitet. Individtætheden var ca. 3,5 gange højere i Kattegat end i Nordsøen, og i de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i Kattegat som i Nordsøen / Hansen m.fl. in press 2016-c./

Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som ikke tidligere er registreret i databasen WinRambi. Denne database omfatter statens/amternes blødbundsfaunadata fra 1970’ernen til i dag, foruden bl.a. historiske Petersen data fra starten af 1900 tallet.

I nedenstående tekst sammenfattes resultaterne fra de 6 områder.

Område A er et stort aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. I den nordlige dyndede del af området hvor bundfaunaprøverne er udtaget, blev der fundet 98 forskellige arter/taxa, hvilket er det laveste antal i de undersøgte områder, men artsantallet hører trods dette til i den højere ende af, hvad der er normalt ved en sådan standard undersøgelse i et dansk farvand. Artsdiversiteten var højst i den nordlige del. Havbørsteormene havde det højeste artsantal, men de små muslingearter var mest talrige. I området sås også større snegle som bidrog med 65 % af den samlede biomasse. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med begrænsede udsving i arter, individer og biomasser i prøverne. I området optrådte flere sjældne dyr som tangloppen, Ampelisca anomala og tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus. AMBI værdien 1,97 karakteriserer området som værende svagt eutrofieret. Dermed er

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 85

der god sammenhæng med DKI værdien, som blev beregnet til 0,75. hvilket betyder, at bundfauna samfundet er i god økologisk tilstand. Der blev ikke fundet hestemuslinger, haploops, søstrå eller rød søfjer i området. I metodeafsnittet kan man læse nærmere om AMBI og DKI.

Område B er et lille område på 4 km2 hvor bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 31 og 54 m på en fint sandet/siltet og lidt gruset bund. Der blev fundet 140 forskellige arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en sådan undersøgelse i Danmark. Den højeste artsdiversitet fandtes i den sydligste del af det undersøgte område. Havbørsteormene var dyregruppen med flest arter (70 forskellige), mens mudderslangestjernerne var til stede i den største tæthed og største biomasse. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer, prøverne der ligger i udkanten af MDS-plottet indeholder alle få individer. I område B blev der registret en lang række sjældne arter bl.a. krebsdyrs slægten Gnatia sp., perlemorsmuslingen, Lyonsia norwegica og stor sømus, Brissopsis lyrifera. AMBI værdien på 1,61 karakteriserer område B som værende svagt belastet af eutrofiering. DKI værdien på 0,80 betyder, at dette index klassificerer området som værende i god økologisk tilstand, og dermed er der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev ikke i denne undersøgelse fundet hestemuslinger, haploops, søstrå eller søfjer i området, men ved kortlægningen udført af Orbicon, også i 2015, blev der registreret søfjer og søstrå.

Område C består af 2 mindre områder, C1 og C2 med et samlet areal på 9 km2, hvor bundfaunaprøverne blev udtaget på dybder imellem 30,1 og 59,1 m, og bunden primært beskrives som dyndet og siltholdig. Der blev fundet 154 forskellige arter/taxa, hvilket er det næsthøjeste antal ved en sådan standard-undersøgelse, og kun overgået af område E. Havbørsteormene var repræsenteret med 70 arter ligesom i område B. Den talrigeste art var fin mudderslangestjerne, som sammen med muslinger og snegle bidrog markant til biomassen. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer. I område C blev der fundet en del arter (tanglopper, muslinger, snegl og havbørsteorme), som er sjældne i de danske farvande, heraf hele 7 arter, der ikke tidligere er registreret i databasen WinRambi. AMBI værdien på 1,56 karakteriserer området som værende svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,84. klassificerer bundfaunasamfundet som værende i høj økologisk tilstand. Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er rimelig i område C, da DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj tilstand. Begge indeks bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig svagt påvirket i forhold til naturlig tilstand. Der blev i denne undersøgelse fundet søstrå og rød søfjer i området, og ved kortlægningen blev der også registreret rød søfjer, søstrå og haploops.

Område D består af 3 delområder og har et samlet areal på 63 km2. Området er sammenfaldende med Natura 2000-området ”Kims top”. I område D blev der udtaget 6 van Veen prøver på dybder imellem 78,4 og 84,8 m. Bunden beskrives som varierende med mudder/silt/sand, og der blev målt et højt indhold af organisk stof i sedimentet. Der blev fundet 147 arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en

86 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning sådan standard undersøgelse i Danmark. Havbørsteormene var med 69 arter den mest talrige gruppe, mens 3 krebsdyr, bl.a. Haploops tubicola, og mudderslange-stjernerne var de mest talrige arter. Der blev registreret hele 2.390 Haploops pr. m2, og den samlede tæthed af bunddyr lå på 7.418 individer pr. m2. Størstedelen af biomassen stod pighuderne for. MDS-plot af ligheder mellem henholdsvis tætheder og biomasser i prøverne, viste at 2 af prøverne skilte sig markant ud. Disse 2 prøver indeholdt markant færre dyr, og ganske få Haploops tubicola og muslingekrebs. I område D sås en lang række sjældne arter, hvoraf hele 17 (8 krebsdyr, 4 havbørsteorm, 4 muslinger og 1 snegl) ikke tidligere er registreret i SVANA’s database. AMBI værdien var 2,13 i område D, hvilket tyder på, at området er svagt forstyrret af eutrofiering. Dermed er der god sammenhæng med DKI værdien på 0,72; der klassificerer bunddyrs samfundet som værende i god økologisk tilstand. Som nævnt ovenfor, blev der ved denne undersøgelse fundet Haploops tubicola i området, og ved kortlægningen udført af Orbicon blev der også registreret havsvampesamfund, rød søfjer, søstrå og Haploops.

Område E er et stort område på 77 km2 beliggende øst for Djursland tæt på grænsen til svensk farvand. Området overlapper delvist med Natura 2000-området ”Store Middelgrund”. Der blev udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 28 og 34 m, og bunden beskrives som siltet sand uden svovlbrintelugt. Sedimentanalyser viste et lavt organisk indhold. Der blev fundet 165 forskellige arter/taxa, hvilket gør området til det mest artsrige af de beskyttede områder. Artslisten er også den til dato længste for en sådan standardundersøgelse af 0,6 m2 havbund. Den mest dominerende artsgruppe var havbørsteormene, med 71 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr sås fin mudderslangestjerne. En enkelt stor molboøsters dominerer biomassen. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer. I område E sås en lang række sjældne arter, hvoraf 11 (6 krebsdyr, 2 havbørsteorme, 2 muslinger og 1 snegl) ikke tidligere er registeret i SVANA’s database. AMBI værdien 1,68 karakteriserer området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,83 klassificerer bunddyrs samfundet som værende i god økologisk tilstand, og dermed er der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev i denne undersøgelse fundet enkelte rød søfjer og søstrå i området, hvilket der også blev registreret ved kortlægningen.

Område F er et stort område på 270 km2 beliggende nord for Sjællands Odde, området har en gennemsnitsdybde på ca. 20 m, og bunden beskrives som siltet og uden svovlbrintelugt. Der er udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 20 og 23 m. I område F blev der fundet 112 forskellige arter/slægter. Den mest dominerende artsgruppe var havbørsteormene, med 52 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr sås fin mudderslangestjerne. Individtætheden var meget høj, nemlig 3.752 individer pr m2, og der sås mange slangestjerner, muslinger såvel som havbørsteorme. Vægtmæssigt er det muslingerne, der dominerer og udgør 86 % af den samlede biomasse. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med mindre udsving i antallet af arter og individer. I område F optrådte ikke så mange sjældne arter, som i områderne D, E, C og B, men der var dog bl.a. enkelte usædvanlige krebsdyr. AMBI værdien på 1,66 karakteriserer området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,87. klassificerer

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 87

bunddyrs samfundet som værende i høj økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde sammenhæng til AMBI værdien, men AMBI værdien tyder dog på lidt større eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen imellem god økologisk tilstand og høj økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84. Der blev i denne undersøgelse ikke registreret nogen af fokusarterne, men ved kortlægningen blev der registreret havsvampesamfund og hestemuslinger.

88 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

5. Summary

In spring 2015, samples of soft-bottom benthic fauna were taken from the six MSFD areas finally designated in spring 2016. The sample-taking was conducted on the basis of the proposal, which was submitted for public consultation in the early 2015. The areas will be protected against physical disturbance, including extraction of raw materials and minerals, dredging and dumping, and fishing with bottom-towed gear. This report is about the knowledge obtained from the survey of benthic fauna in the areas.

A total of 14,149 animals, representing 337 species/taxa were found in the samples from the six areas.

The distribution of the different species is interesting, as it shows the diversity in benthic fauna in the designated areas on the soft bottom of the Kattegat. A total of 152 species/taxa (45% of the total recorded species/taxa) were only found in one of the areas. Of the remaining species/taxa, 159 (47%) were recorded in two to five areas, while only 26 species/taxa (8%) were recorded in all six areas. Note that the areas are spread over a large geographical area in the Kattegat and that the sea depths vary somewhat from area to area.

The high diversity of species was also apparent in a comparison between the Kattegat and the North Sea. At the sample-stations in the Kattegat and the North Sea surveyed for the first time in 2015, there is a marked difference between the areas in the population densities and diversity in species of the benthic fauna. Population density was around 3.5-times higher in the Kattegat than in the North Sea, and in the individual sub-samples there were around twice as many species in the Kattegat as in the North Sea / Hansen et al. in press 2016-c./

Among the 337 species/taxa recorded in the survey, as many as 37 species had not been registered in the WinRambi database before. This database covers the data on soft- bottom benthic fauna gathered by the state/counties from the 1970s up to today, as well as historical Petersen data from the early 1900s and other data.

The text below is a summary of the results from the six MSFD areas.

MSFD area A is a large elongated area between Jutland and Læsø. In the northern muddy part of the area, from which the benthic fauna samples were taken, 98 different species/taxa were found. This is the lowest number of all the areas surveyed, although the number of species is at the higher end of what is normal for this type of standard survey in Danish waters. The diversity of species was highest in the northern part. Bristle worms had the highest number of species while species of small mussels were the most numerous. There were also large snails in the area, and these made up 65% of the total biomass. MDS plots of densities and biomass show relatively large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community with limited variations in species, individuals and biomass in the samples. Several rare animals such as the

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 89

sand hopper, Ampelisca anomala, and the firework anemone, Pachycerianthus multiplicatus, appeared in the area. The AMBI value of 1.97 characterises the area as slightly eutrophicated. This means there is good correlation with the DKI value, which was calculated at 0.75, meaning that the benthic fauna community has good ecological status. No horse mussels were found, nor Haploops, slender sea pen, or common sea pen. The section on methodology has more detail about AMBI and DKI.

MSFD area B is a small area of 4 km2 in which the benthic fauna samples were extracted at depths of 31 m and 54 m from a fine sand/silt and slightly gravelly bottom. A total of 140 different species/taxa were found and this is more than had been found previously by this type of survey in Denmark. The highest species diversity was found in the southern part of the area surveyed. The bristle worms group had most species represented (70 different species), while the mud brittle star had the densest population and represented the largest biomass. MDS plots of densities and biomass show large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community with few variations in number of species and individuals. Samples from the peripheral of the MDS plot all contain only few individuals. A large number of rare species were recorded in area B, including the Gnatia spcrustacean, the small clam Lyonsia norwegica, and Brissopsis lyrifera, a large heart urchin. The AMBI value of 1.61 characterises area B as slightly impacted by eutrophication. The DKI value of 0.80 means that this index classifies the area as having good ecological status, and therefore there is a good correlation between the two indices. This survey found no horse mussel, Haploops, slender sea pen or common sea pen in the area, but common sea pen and slender sea pen were registered in the mapping by Orbicon, also in 2015.

MSFD area C comprises two small areas, C1 and C2, with a total area of 9 km2, from which the samples of benthic fauna were taken at depths of between 30.1 m and 59.1 m. The bottom is primarily muddy and silty. A total of 154 species/taxa were found, and this is the second-highest number for this type of standard survey, only exceeded by area E. 70 species of bristle worm were represented, as with area B. The most numerous species was the mud brittle star, which with mussels and snails made a significant contribution to the biomass. MDS plots of densities and biomass show large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community with few variations in number of species and individuals. Many species rare in Danish waters were found in area C (sand hopper, mussels, snails and bristle worm), and of these, as many as seven species had never before been registered in the WinRambi database. The AMBI value of 1.56 characterises the area as slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.84 classifies the benthic fauna community as having high ecological status. There is reasonable correlation between the index values for AMBI and DKI in area C, as the DKI value of 0.84 is the borderline value between good and high status. Both indices thus assess the benthic animal life as very slightly impacted compared with the natural condition. This survey found slender sea pen and common sea pen in the area, while the mapping by Orbicon also recorded common sea pen, slender sea pen and Haploops.

MSFD area D comprises three sub-areas and has a total area of 63 km2. The area covers the Natura 2000 site known as ‘Kim’s Top’. Six van Veen samples were taken in

90 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning area D at depths of between 78.4 m and 84.8 m. The bottom varies between mud/silt/sand and a high content of organic substances was measured in the sediment. A total of 147 species/taxa were found, and this is more than had been found previously in Denmark by this type of standard survey. With 69 species, the bristle worm was the most numerous group, while three crustaceans, including Haploops tubicola, and mud brittle star were the most numerous species. As many as 2,390 Haploops were recorded per m2 and the total density of benthic animals per m2 was at 7,418 individuals. Echinoderms accounted for the largest amount of the biomass. MDS plots of similarities between densities and biomass in the samples showed that two of the samples stood out. These two samples contained markedly fewer animals and very few Haploops tubicola and mussel shrimp. There was a large number of rare species in area D, of which 17 (eight crustaceans, four bristle worms, four mussels and one snail) had not previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value in area D was 2.13, and this indicates that the area is slightly disturbed by eutrophication. Therefore, there is a good correlation with the DKI value of 0.72, which classifies the benthic-animal community as having good ecological status. As mentioned above, this survey found Haploops tubicola in the area, and the mapping by Orbicon also recorded a sponge community, common sea pen, slender sea pen and Haploops.

MSFD area E is a large area of 77 km2 located east of Djursland close to the border with Swedish waters. The area partly overlaps the ‘Store Middelgrund’ Natura 2000 site. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 28 m and 34 m and the bottom is described as silty sand with no smell of hydrogen sulphide. Sediment analyses showed a low organic content. A total of 165 different species/taxa were found, and this makes the area the richest in species of all the protected areas. The list of species is also the longest to date for this type of standard survey of 0.6 m2 seabed. The most dominant species group was bristle worm with 71 different species, and mud brittle star was among the most numerous animals. A single large ocean quahog dominated the biomass. MDS plots of densities and biomass show large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community, with few variations in number of species and individuals. There were a large number of rare species in area E, of which 11 (six crustaceans, two bristle worms, two mussels and one snail) had not previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value of 1.68 characterises the area as slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.83 classifies the benthic animal community as having good ecological status, and therefore there is a good correlation between the two indices. This survey found small numbers of common sea pen and slender sea pen in the area, and these were also recorded in the mapping.

MSFD area F is a large area of 270 km2 located north of Sjællands Odde. The area has an average depth of about 20 m and the bottom is silty, with no smell of hydrogen sulphide. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 20 m and 23 m. A total of 112 different species/genera were found in area F. The most dominant species group was bristle worm with 52 different species, and mud brittle star was among the most numerous animals. Density of individuals was very high at 3,752 individuals per m2, and there were many brittle stars, mussels and bristle worms. In terms of weight, mussels dominate and make up 86% of the total biomass. MDS plots of densities and biomass show relatively large uniformity between the samples, i.e. they represent one

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 91

type of community, with small variations in number of species and individuals. There were not as many rare species in area F as there were in areas D, E, C and B, although there were some unusual crustaceans. The AMBI value of 1.66 characterises the area as slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.87 classifies the benthic animal community as having high ecological status. This means there is some correlation with the AMBI value, although the AMBI value indicates slightly more eutrophication than the DKI value. The border between good ecological status and high ecological status according to the DKI index is 0.84. This survey did not record any of the focus species, but the mapping recorded sponge communities and horse mussel.

92 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

6. Referencer

Bondesen, Poul(1984). Danske havmuslinger. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1984. Naturhistorisk Museum, Århus.

Bondesen, Poul(1994). Danske havsnegle. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1994. Naturhistorisk Museum, Århus.

Borja et al.(2000). A marine biotic index to establish the ecological quality of soft bottom benthos within European estuarine and coastal environments Marine Pollution Bulletin. 40(12): 1100-1114

Borja A.(2013). Ecological indices based on macrobenthos:the case AMBI and M-AMBI in assessing seafloor integrity status. Powerpointoplæg fra The PERSEUS Summer School june 2013, Constanta, Romania.

Bray J R og Curtis J T( 1957). An ordination of upland forest communities of southern Wisconsin. Ecological Monographs 27:325-349.

Carstensen J, Krause-Jensen D og Josefson A. Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Videnskabelig rapport fra DCE nr 93( 2014)

Clarke KR, Gorley RN, Somerfield PJ, Warwick RM (2014). Change in marine communities: an approach to statistical analysis and interpretation, 3rd edition. PRIMER-E(Version 7), Plymouth, 260pp.

Clarke K R & Gorley R N(2015). Getting started with PRIMER v7. PRIMER-E Ltd.

Enckell P H.(1980) Kräftdjur. AiO Tryk as, Odense.

Göransson Peter (2015). Artsdatabanken, Haploops tubicola .SLU 2015-02-17.

Hansen Jørgen L.S. og Josefson Alf (2014). Teknisk anvisning for blødbundsfauna (M19). Aarhus Universitet-DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi.

Hansen Jørgen L.S, Josefson Alf B, Lundsteen, Steffen, Andersen Ole G.N & Dahl Karsten( 2016-c). Bundfauna, Marine områder 2015. Videnskabelig rapport fra DCE- endnu ikke offentliggjort .

Hartmann-Schröder, Gesa (1996). Polychaeta- Die Tierwelt Deutschlands-58 Teil.Gustav Fisher.

HELCOM Red List Benthic Invertebrate Expert Group 2013 www.helcom.fi > Baltic Sea trends > Biodiversity > Red List of species.

Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S (2004). Species richness of benthic macrofauna in Danish estuaries and coastal areas. Global Ecology and Biogeography (2004) 13, 273- 288.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 93

Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S og Lundsteen Steffen (2014-a). Bundfauna, Marine Områder 2013-NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 123(2015).

Josefson Alf et. Al.(2014-b). Development and testing of tools for intercalibration of phytoplankton. macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Scientific Report from DCE-Danish Centre for environment and Energy, No. 93.

Karleskint, George (1998).Introduction to Marine Biology. Saunders College Publishing.

Kirkegaard, JB(1992). Havbørsteorme I, Danmarks fauna 83. Vinderup Bogtrykkeri A/S.

Kirkegaard, JB(1996). Havbørsteorme II, Danmarks fauna 86. Vinderup Bogtrykkeri A/S.

Køie, Marianne, Kristiansen, Aase & Weitemeyer, Susanne(2000). Havets dyr og planter. Gads Forlag.

Leth, J.O. (ed.) et al., 2014: Danmarks digitale havbundssedimentkort 1:250.000. http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/havbundstyper-dk

Magurran A E.(2004). Measuring Biological Diversity. Blackwell Publishing.

Naturen i Danmark (2006)-Havet. Gyldendal.

NST 2012-a. Danmarks Havstrategi basisanalysen. Naturstyrelsen.

NST 2012-b. Danmarks Havstrategi, Miljømålsrapport. Naturstyrelsen.

NST 2015. Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat. Naturstyrelsen.

NST (2016-a). Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat. Naturstyrelsen. (Udarbejdet af Orbicon for Naturstyrelsen).

SVANA in press,( 2016-b). Bundlevende fisk og jomfruhummere - kortlægning af blødbundsområder i Kattegat. Endnu ikke offentliggjort.

Shannon, CE og Weaver, W(1949). The Mathematical Theory of Communication. University of Illinois, Urbana.

94 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7. Bilag

7.1 Artslister for de enkelte områder

Område A – Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Krebsdyr Ampharete lindstroemi Scalibregma inflatum Ampelisca anomala Ampharete sp. Scoloplos armiger Ampelisca brevicornis Antinoella sarsi Spiophanes bombyx Ampelisca diadema Capitella capiata Spiophanes kröeri Argissa hamatipes Chaetozone setosa Terebellides stroemi Atylus vedlomensis Diplocirrus glaucus Trochochaeta multisetosa Balanus balanoides Dodecaceria concharum Muslinger Balanus crenatus Eteone barbata Abra alba Bathyporeia elegans Eteone longa Abra nitida Callianassa tyrrhena Glycera alba Angulus tenuis Carcinus maenas Glycera rouxii Arctica islandica Eudorella hirsuta Harmothoe imbricata Chamelea gallina Eudorella truncatula Hediste diversicolor Corbula gibba Leucothoe lilljeborgi Heteromastus filiformis Dosinia lupinus Liocarcinus depurator Magelona alleni Fabulina fabula Melita obtusata Magelona mirabilis Mysella bidentata Pariambus typicus Mediomastus fragilis Nucula nitidosa Photis longicaudata Neanthes virens Nuculoma tenuis Photis reinhardi Nephtys caeca Parvicardium ovale Upogebia stellata Nephtys ciliata Phaxas pellucidus Andre grupper Nephtys hombergii Spisula subtruncata Anthrozoa indet. Nephtys insica Thracia phaseolina Chaetoderma nitidulum Notomastus laterius Thyasira flexuosa Golfingia sp. Ophelina acuminata Snegle Hydrozoa indet. Owenia fusiformis Aporrhais pespelicani Nematoda indet. Pettibonesia furcosetosa Cylichna cylindracea Nemertini indet. Pholoe baltica Diaphana minuta Nymphon gracile Poecilochaetus serpens Hyala vitrea Oligochaeta indet. Polychaeta indet. Philine aperta Pachycerianthus multiplicatus Polycirrus norvegicus Turritella communis Phascolion strombi Polydora caeca Pighuder Phoronis sp. Polydora cornuta Amphiura chiajei Porifera indet. Prionospio fallax Amphiura filiformis Tubificoides benedeni Prionospio multibranchiata Asterias rubens Pygospio elegans

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 95

Område B-Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdyr Ampharete baltica Pectinaria auricoma Lyonsia norvegica Diastyloides biplicata Ampharete lindstromi Pholoe baltica Mysella bidentata Dulichia sp. Ampharete finmarchica Phyllodoce groenlandica Mysia undata Eudorella hirsuta Ampharete sp. Phyllodoce longipes Nucula nitidosa Eudorella truncatula Apistobranchus tullbergi Phyllodoce sp. Nuculoma tenuis Gnathia sp. Chaetopterus norvegicus Pista cristata Parvicardium minimum Harpinia pectinata Chaetozone setosa Poecilochaetus serpens Phaxas pellucidus Hemilamprops rosea Chone loncocirrata Polychaeta indet. Tellimya ferunginosa Heterotanais oerstedti Diplocirrus glaucus Polycirrus norvegicus Thyasira flexuosa Hippomedon propinquus Enipo kinbergi Polydora caeca Snegle Leucon nasica Euchone sp, Polydora ciliata Aclis walleri Leucothoe lilljeborgi Eunereis longissima Praxillella affinis Acteon tornatilis Maera othonis Exogone sp. Praxillella praetermissa Cylichna cylindracea Natatolana borealis Galathowenia oculata Prionospio fallax Euspira pulchella Photis longicaudata Glycera alba Prionospio multibranchiata Hyala vitrea Phtisica marina Glycera rouxii Pseudopolydora pulchra Turritella communis Synchelideum haplocheles Glycinde nordmanni Pygospio elegans Pighude Upogebia deltaura Goniada maculata Rhodine gracilior Amphiura chiajei Upogebia stellata Harmothoe elisabethae Rhodine loweni Amphiura filiformis Urothoe elegans Harmothoe imbricata Rhodine sp. Asteriidae sp. Westwoodilla caecula Kefersteinia cirrata Scalibregma inflatum Astropecten irregularis Andre grupper Lanice conchilega Scionella lornensis Brissopsis lysifera Anthozoa indet. Laonice bahusiensis Scoloplos armiger Opiocomina nigra Astrorhiza limicola Lumbrineris fragilis Serpulidae indet. Ophiura albida Edwardsia sp Magelona alleni Spiophanes bombyx Ophiura rubusta Golfingia sp. Magelona minuta Spiophanes kröyeri Krebsdyr Holothuroidea indet. Mediomastus fragilis Spionidae sp. Ampelisca diadema Hydrozoa indet. Nephtys caeca Sthenelais limicola Aora typica Nemertini indet. Nephtys hombergii Streblosoma bairdi Arcturella dilatata Nematoda indet. Nephtys insica Sylnemis klatti Atylus vedlomensis Pennatula phosphorea Nephtys longosetosa Terebellidae indet. Callianassa tyrrhena Phascolion strombi Nicolea zostericola Terebellides stroemi Cheirocratus sundevalli Phoronis sp. Nicomache lumbricalis Trichobranchus roseus Natatolana borealis Sipunculidae indet. Notomastus laterius Muslinger Corophium affine Virgularia mirabilis Ophelina ocuminata Abra nitida Crustacea indet Owenia fusiformes Corbulla gibba Diestylis lucifera Paraonis fulgens Lucinoma borealis Diastylus rugosa

96 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område C – Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdyr Ampharete baltica Paramphinome jeffreysii Mysella bidentata Eudorella hirsuta Ampharete finmarchica Paraonis fulgens Mysia undata Eudorella truncatula Ampharete lindstroemi Pectinaria auricoma Nucula nitidosa Gnathia oxyurea Ampharete sp. Pettibonesia furcosetosa Nuculoma tenuis Harpinia crenulata Apistobranchus tullbergi Pholoe baltica Palliolum striatum Harpinia pectinata Arenicola marina Phyllodoce longipes Parvicardium ovale Hemilamprops rosea Autolytus sp. Pista cristata Parvicardium scabrum Hyale prevosti Chaeopterus norvegicus Poecilochaetus serpens Tellimya ferruginosa Lembos longipes Chaetozone setosa Polycirrus norvegicus Thracia phaseolina Leucothoe lilljeborgi Chone longocirrata Polydora caeca Thyasira flexuosa Liocarcinus depurator Diplocirrus glaucus Pomatoceros triqueter Snegle Maera othonis Enipo kinbergi Praxillella affinis Acteon tornatilis Natatolana borealis Euchone analis Praxillura longissima Curveulima devians Pariambus typicus Eulalia viridis Prionospio fallax Cylichna cylindracea Photis longicaudata Eumida bahusiensis Prionospio multibranchiata Euspira pusillus Stenothoe marina Eunereis longissima Prionospio steenstrupi Gibbula cineraria Synchelidium haplocheles Exogone sp. Pygospio elegans Hyala vitrea Tanaidacea indet. Galathowenia oculata Rhodine gracilior Hydrobia ulvae Tanaissus lilljeborgi Glycera alba Rhodine loveni Melanella lubrica Upogebia stellata Glycera rouxii Scalibregma inflatum Phaxas pellucidus Urothoe elegans Glycinde nordmanni Scionella lornensis Turritella communis Westwoodilla caecula Goniada maculata Scoloplos armiger Pighude Andre grupper Harmothoe elisabethae Spiophanes bombyx Amphiura chiajei Alcyonium digitatum Harmothoe imbricata Spiophanes kröyeri Amphiura filiformis Astrorhiza limicola Hesionidae indet. Sthenelais limicola Astropecten irregularis Bryozoa indet. Lagisca propinqua Streblosoma bairdi Echinocardium cordatum Cerianthidae indet. Lanice conchilega Synelmis klatti Echinocyamus pusillus Chaetoderma nitidulum Laonice bahusiensis Terebellidae indet. Ophiocomina nigra Edwardsia sp. Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdyr Golfingia sp. Magelona alleni Trichobranchus roseus Ampelisca brevicollis Hydrozoa indet. Magelona minuta Muslinger Ampelisca diadema Nemertini indet. Magelona mirabilis Arctica islandica Amphilochoides serratipesOligochaeta indet. Maldanidae indet. Cerastoderma edule Arcturella dilatata Pennatula phosphorea Mediomastus fragilis Chamelea gallina Balanus balanoides Phascolion strombi Melinna cristata Corbula gibba Callianassa tyrrhena Phoronis sp. Nephtys hombergii Dosinia lupinus Cheirocratus intermedius Porifera indet. Nereimyra punctata Ensis americanus Cheirocratus sundevalli Sipunculidae indet. Notomastus laterius Hiatella arctica Copepoda indet. Styela clava Ophiodromus flexuosus Lepton squamosum Corophium affine Virgularia mirabilis Owenia fusiformis Lucinoma borealis Diastyloides biplicata

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 97

Område D – Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdyr Ampharete baltica Pholoe baltica Nucula nitidosa Eudorella hirsuta Ampharete finmarchica Pholoe inornata Nuculana minuta Haploobs tubicola Ampharete lindstroemi Phyllodoce longipes Nuculoma tenuis Harpinia antennaria Ampharete sp. Phyllodoce maculata Palliolum striatum Harpinia pectinata Aphrodita aculeata Pista cristata Pseudamussium septemradiatum Laetmotophilus armatus Brada villosa Poecilochaetus serpens Tellimya ferruginosa Lembos longipes Capitella capitata Polychaeta indet. Thracia phaseolina Leptognathia brevimana Caulleriella killariensis Polycirrus norvegica Thyasira flexuosa Leptostylus longimana Chaetopterus norvegica Polydora caeca Snegle Leucon nasica Chaetozone setosa Polydora sp. Alvania punctara Leucon nasicoides Diplocirrus glaucus Praxillella affinis Curveolima devians Maera loveni Eulalia viridis Praxillella praertissima Cylichna cylindracea Munna limicola Eumida bahusiensis Prionospio fallax Euspira pusillus Munna minuta Exogone sp. Prionospio multibranchiata Hyala vitrea Ostracoda indet. Galathowenia oculata Rhodine gracilior Raphitoma linearis Philocheras bispinosus Glycera alba Rhodine loveni Turritella communis Photis longicaudata Glycera rouxii Sabella pavonina Pighude Pseudomma affine Glycinde nordmanni Scalibregma inflatum Amphiura chiajei Unciola planipes Goniada maculata Scolelepis tridentata Amphiura filiformis Andre grupper Harmothoe elisabethae Scoloplos armiger Asteroidea indet Astrorhiza limicola Harmothoe imbricata Sphaerodorum flavum Brissopsis lysifera Chaetoderma nitidulum Heteromastus filiformis Spiophanes bombyx Echinocardium cordatum Edwardsia sp Kefersteinia cirrata Spiophanes krøyeri Ophiura albida Golfingia sp. Levinsenia gracilis Syllidia armata Ophiura sp Holothuroidea indet. Lipobranchus jeffreisii Terebellidae indet. Psammechinus miliaris Nematoda indet. Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdyr Nemertini indet Lysippe labiata Thelepus cincinnatus Ampelisca diadema Nymphon gracile Mediomastus fragilis Trichobranchus roseus Amphilochus manudens Oligochaeta indet. Nephtys sp. Typosyllis sp. Aora typica Phoronis sp. Nereimyra punctata Muslinger Astacilla longicornis Porifera sp. Nicomache lumbricalis Abra nitida Campylaspis rubicunda Priapulus caudatus Nicomache trispinata Acanthocardium echinata Caprella septentrionalis Sipunculidae indet Notomastus laterius Arctica islandica Copepoda indet. Ophelina acuminata Astarte sulcata Corophium affine Ophelina norvegica Clausinella fasciata Diastylus goodsiri Paradoneis sp. Corbula gibba Dulichia nordlandica Paramphinome jeffreysii Hiatella arctica Dulichia porrecta Pectinaria auricoma Musculus niger Erichtonius brasiliensis Pectinaria koreni Musculus subpictus Erichtonius difformis Petaloproctus tenuis borealis Mysella bidentata Erictonius hunteri

98 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område E - Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Muslinger Krebsdyr Ampharete baltica Pholoe baltica Nuculana minuta Erythrops elegans Ampharete finmarchica Pholoe inorata Nuculoma tenuis Eudorella hirsuta Ampharete lindstromi Pholoe sp. Parvicardium exigumm Eudorella truncatula Ampharete sp. Phyllodoce rosea Tellimya ferruginosa Euronome aspera Chaetopterus norvegicus Phylo norvegica Thracia phaseolina Gnathia oxyurea Chaetozone setosa Polycirrus norvegicus Thyasira flexousa Harpinia pectinata Chone fauveli Polydora caeca Thyasira sarsi Hemilamprops rosea Chone longocirrata Polyphysia crassa Snegle Leucothoe lilljeborgi Cirratulidae indet. Praxillella affinis Aclis walleri Megamphopus cornutus Cirriformia tentaculata Praxillella praetermissa Clelandella miliaris Melphidipella macra Diplocirrus glaucus Praxillura longissima Cylichna cylindracea Natatolana (Cirolana) borealis Enipo kinbergi Prionospio cirrifera Euspira pulchella Nebalia bipes Eteone longa Prionospio fallax Hyala vitrea Pardalisca sp. Euchone analis Prionospio steenstrupi Hydrobia neglecta Processa edulis Exogone sp. Rhodine gracilior Melanella lubrica Synchelidium haplocheles Galatowenia oculata Rhodine loveni Nudibranchia indet. Tanaidacea indet. Glycera alba Sabella crassicornis Philine scabra Tanaissus lilljeborgi Glycera rouxii Sabellidae indet. Turbonilla crenata Urothoe elegans Goniada maculata Scalibregma inflatum Turritella communis Westwoodilla caecula Harmothoe imbricata Scoloplos armiger Pighuder Andre grupper Hesionidae indet. Sphaerodorum flavum Amphiura filiformis Antalis entalis Heteromastus filiformis Spio filicornis Astropecten irregularis Anthozoa indet. Laonome kröyeri Spiophanes kroyeri Echinocardium cordatum Astrorhiza limicola Lysilla loveni Synelmis klatti Echinocyamus pusillus Chaetoderma nitidulum Magelona alleni Terrebellides stromi Ophiura affinis Edwardsia sp. Magelona minuta Thelepus cincinnatus Ophiura albida Edwardsiidae indet. Magelona mirabilis Trichobranchus glacialis Ophiura sp. Enteropneusta indet. Malacoceros vulgaris Trichobranchus roseus Psammechinus miliaris Golfingia sp. Maldanidae indet. Muslinger Krebsdyr Holothurioidea indet. Mediomastus fragilis Abra nitida Acidostoma obesum Hydrozoa indet. Melinna cristata Acanthocardia echinata Ampelisca brevicornis Nematoda indet. Nephtys assimilis Arctica islandica Ampelisca diadema Nemertini indet. Nephtys caeca Astarte montagui Aora typica Oligochaeta indet. Nephtys hombergi Astarte sulcata Arcturella dilatata Pennatula phosphorea Nicomache lumbricalis Cerastoderma edule Atylus vedlominensis Phascolion strombus Notomastus larericeus Chamelea gallina Callianassa tyrrhena Phoronis muelleri Ophelina acuminata Corbula gibba Cheirocratus sundevalli Porifera indet. Orbinia sertulata Dosinia lupinus Copedoda indet. Sipunculidae indet Owenia fusiformis Gari fervensis Corophium affine Tubulariidae indet. Paradoneis sp. Hiatella arctica Diastylis bradyi Turbellaria indet Pectinaria auricoma Mya truncata Diastylis lucifera Virgularia mirabilis Pectinaria koreni Mysella bidentata Diastylis rugosa Pectinaria sp. Mysia undata Dulichia porrecta

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 99

Område F – Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Pighuder Ampharete acutifrons Pseudopolydora pulchra Amphiura filiformis Ampharete baltica Pygospio elegans Asterias rubens Ampharete finmarchica Rhodine gracilior Echinocardium cordatum Ampharete lindstroemi Rhodine loveni Ophiopholis aculeata Ampharete sp. Scalibregma inflatum Krebsdyr Aphrodita aculeata Scoloplos armiger Ampelisca brevicornis Chaetozone setosa Spiophanes kröyeri Ampelisca diadema Diplocirrus glaucus Sthenelais limicola Aora typica Exogone naidina Synelmis klatti Arcturella dilatata Galathowenia oculata Terrebellidae indet. Cheirocratus sundevalli Glycera capitata Terrebellides stromi Copepoda indet. (bundlevende) Glycera rouxii Trichobrachus roseus Diastylis lucifera Glycera tesselata Trochochaeta multisetosa Diastylis rugosa Goniada maculata Muslinger Eudorella truncatula Harmothoe elisabethae Abra alba Harpinia antennaria Harmothoe imbricata Abra nitida Harpinia laevis Heteromastus filiformis Acanthocardium echinata Harpinia pectinata Lanice conchilega Arctica islandica Lembos longipes Levinsenia gracilis Chamelelea gallina Liocarcinus depurator Magelona mirabilis Corbula gibba Onisimus plautus Maldane sarsi Dosinia lupinus Protomedeia fasciata Nephtys caeca Mya truncata Rhodinicola elongata Nephtys hombergii Mysella bidentata Synchelidium haplocheles Nephtys sp. Mysia undata Westwoodilla caecula Nicomache lumbricalis Nucula nitidosa Andre grupper Notomastus latericeus Nuculoma tenuis Anthozoa indet. Ophiodromus flexuosus Phaxas pellucidus Chaetoderma nitidulum Pectinaria auricoma Thracia papyracea Edwardsia sp. Pectinaria belgica Thyasira flexuosa Edwardsiidae indet. Pectinaria koreni Snegle Golfingia sp. Pholoe baltica Aporrhais pespelecani Holothuroidea indet. Phyllodoce mucosa Boreotrophon truncatus Hydrozoa indet. Phyllodoce rosea Cylichna cylindracea Limanda limanda Polycirrus norvegicus Hydrobia neglecta Nemertini indet. Polydora caeca Mangelia attenuata Nymphon gracile Praxillella affinis Melanella lubrica Phoronis sp. Praxillella praetermissa Nudibranchia indet. Porifera indet. Praxillura longissima Turbonilla crenata Turbellaria indet. Prionospio fallax Turritella communis

100 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.2 Samlet artsliste (alfabetisk)

Abra alba Atylus vedlomensis Diastyloides biplicata Abra nitida Autolytus sp. Diplocirrus glaucus Acanthocardia echinata Balanus balanoides Dodecaceria concharum Acidostoma obesum Balanus crenatus Dosinia lupinus Aclis walleri Bathyporeia elegans Dulichia nordlandica Acteon tornatilis Boreotrophon truncatus Dulichia porrecta Alcyonium digitatum Brada villosa Dulichia sp. Alvania punctura Brissopsis lyrifera Echinocardium cordatum Ampelisca anomala Bryozoa indet. Echinocyamus pusillus Ampelisca brevicornis Callianassa tyrrhena Edwardsia sp. Ampelisca diadema Campylaspis rubicunda Edwardsiidae indet. Ampharete acutifrons Capitella capitata Enipo kinbergi Ampharete baltica Caprella septentrionalis Ensis americanus Ampharete finmarchica Carcinus maenas Enteropneusta indet. Ampharete lindstroemi Caulleriella killariensis Ericthonius brasiliensis Ampharete sp. Cerastoderma edule Ericthonius difformis Amphilochoides serratipes Cerianthidae indet. Ericthonius hunteri Amphilochus manudens Chaetoderma nitidulum Erythrops elegans Amphiura chiajei Chaetopterus norvegicus Eteone barbata Amphiura filiformis Chaetozone setosa Eteone longa Angulus tenuis Chamelea gallina Euchone analis Antalis entalis Cheirocratus intermedius Euchone sp. Anthozoa indet. Cheirocratus sundevalli Eudorella hirsuta Antinoella sarsi Chone fauveli Eudorella truncatula Aora typica Chone longocirrata Eulalia viridis Aphrodita aculeata Cirratulidae indet. Eumida bahusiensis Apistobranchus tullbergi Cirriformia tentaculata Eunereis longissima Aporrhais pespelecani Clausinella fasciata Eurynome aspera Arctica islandica Clelandella miliaris Euspira pulchella Arcturella dilatata Copepoda indet. Exogone naidina Arenicola marina Corbula gibba Exogone sp. Argissa hamatipes Corophium affine Fabulina fabula Astacilla longicornis Crustacea indet. Galathowenia oculata Astarte montaqui Curveulima devians Gari fervensis Astarte sulcata Cylichna cylindracea Gibbula cineraria Asterias rubens Diaphana minuta Glycera alba Asteriidae indet Diastylis bradyi Glycera capitata Asteroidea indet. Diastylis goodsiri Glycera rouxii Astropecten irregularis Diastylis lucifera Glycera tesselata Astrorhiza limicola Diastylis rugosa Glycinde nordmanni

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 101

Gnathia oxyurea Lipobranchus jeffreysii Nereimyra punctata Gnathia sp. Lucinoma borealis Nicolea zostericola Golfingia sp. Lumbrineris fragilis Nicomache lumbricalis Goniada maculata Lyonsia norvegica Nicomache trispinata Haploops tubicola Lysilla loveni Notomastus latericeus Harmothoe elisabethae Lysippe labiata Nucula nitidosa Harmothoe imbricata Maera loveni Nuculana minuta Harpinia antennaria Maera othonis Nuculoma tenuis Harpinia crenulata Magelona alleni Nudibranchia indet. Harpinia laevis Magelona minuta Nymphon gracile Harpinia pectinata Magelona mirabilis Oligochaeta indet. Hediste diversicolor Malacoceros vulgaris Onisimus plautus Hemilamprops rosea Maldane sarsi Ophelina acuminata Hesionidae indet. Maldanidae indet. Ophelina norvegica Heteromastus filiformis Mangelia attenuata Ophiocomina nigra Heterotanais oerstedii Mediomastus fragilis Ophiodromus flexuosus Hiatella arctica Megamphopus cornutus Ophiopholis aculeata Hippomedon propinquus Melanella lubrica Ophiura affinis Holothuroidea indet. Melinna cristata Ophiura albida Hyala vitrea Melita obtusata Ophiura robusta Hyale prevosti Melphidippella macra Ophiura sp. Hydrobia neglecta Munna limicola Orbinia sertulata Hydrobia ulvae Munna minuta Ostracoda indet. Hydrozoa indet. Musculus subipictus Owenia fusiformis Kefersteinia cirrata Musculus niger Pachycerianthus multiplicatus Laetmotophilus armatus Mya truncata Palliolum striatum Lagisca propinqua Mysella bidentata Paradoneis sp. Lanice conchilega Mysia undata Paramphinome jeffreysii Laonice bahusiensis Natatolana borealis Pardaliscella sp. Laonome kröyeri Neanthes virens Pariambus typicus Lembos longipes Nebalia bipes Parvicardium exiguum Leptognathia brevimana Nematoda indet. Parvicardium minimum Lepton squamosum Nemertini indet. Parvicardium ovale Leptostylis longimana Nephtys assimilis Parvicardium scabrum Leucon nasica Nephtys caeca Pectinaria auricoma Leucon nasicoides Nephtys ciliata Pectinaria belgica Leucothoe lilljeborgi Nephtys hombergii Pectinaria koreni Levinsenia gracilis Nephtys incisa Pectinaria sp. Limanda limanda Nephtys longosetosa Pennatula phosphorea Liocarcinus depurator Nephtys sp. Petaloproctus tenuis borealis

102 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Pettibonesia furcosetosa Protomedeia fasciata Thyasira flexuosa Phascolion strombi Psammechinus miliaris Thyasira sarsi Phaxas pellucidus Pseudamussium septemradiatum Trichobranchus glacialis Philine aperta Pseudomma afine Trichobranchus roseus Philine scabra Pseudopolydora pulchra Trochochaeta multisetosa Philocheras bispinosus Pygospio elegans Tubificoides benedii Pholoe baltica Raphitoma linearis Tubulariidae indet. Pholoe inornata Rhodine gracilior Turbellaria indet. Pholoe sp. Rhodine loveni Turbonilla crenata Phoronis sp. Rhodine sp. Turritella communis Photis longicaudata Rhodinicola elongata Typosyllis sp. Photis reinhardi Sabella crassicornis Unciola planipes Phthisica marina Sabella pavonina Upogebia deltaura Phyllodoce groenlandica Sabellidae indet. Upogebia stellata Phyllodoce longipes Scalibregma inflatum Urothoe elegans Phyllodoce maculata Scionella lornensis Virgularia mirabilis Phyllodoce mucosa Scolelepis tridentata Westwoodilla caecula Phyllodoce rosea Scoloplos armiger Phyllodoce sp. Serpulidae indet. Phylo norvegica Sipunculidae indet. Pista cristata Sphaerodorum flavum Poecilochaetus serpens Spio filicornis Polychaeta indet. Spionidae indet. Polycirrus norvegicus Spiophanes bombyx Polydora caeca Spiophanes kröyeri Polydora ciliata Spisula subtruncata Polydora cornuta Stenothoe marina Polydora sp. Sthenelais limicola Polyphysia crassa Streblosoma bairdi Pomatoceros triqueter Styela clava Porifera indet. Syllidia armata Praxillella affinis Synchelidium haplocheles Praxillella praetermissa Synelmis klatti Praxillura longissima Tanaidacea indet. Priapulus caudatus Tanaissus lilljeborgi Prionospio cirrifera Tellimya ferruginosa Prionospio fallax Terebellidae indet. Prionospio multibranchiata Terebellides stroemi Prionospio steenstrupi Thelepus cincinnatus Processa edulis Thracia phaseolina

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 103

7.3 Fund af sjældne arter

I forbindelse med blødbundsfaunaundersøgelser i Kattegat blev der fundet 37 arter som ikke tidligere er registreret i SVANA’s blødbundsfaunadatabase. På nedenstående tabel ses arternes navne samt områderne de er fundet i.

A B C D E F Havbørsteorm Musling Snegl Krebsdy r Andre Ampelisca anomala x x Pachycerianthus multiplicatus x x Gnathia oxyurea x x x x Hippomedon propinquus x x Maera othonis x x x Lyonsia norwegica x x Laonice bahusiensis x x x Hyale prevosti x x Cheirocratus intermedius x x Harpinia crenulata x x Palliolum striatum x x x Pseudomma affine x x Diastylis goodsiri x x Campylaspis rubicunda x x Leucon nasicoides x x Munna limicola x x Dulichia nordlandica x x Amphilochus manudens x x Laetmatophilus armatus x x Alvania punctura x x Nuculana minuta x x x Musculus subpictus x x Pseudamussium septemradiatum x x Nicomache trispinata x x Ophelina norvegica x x Lipobranchus jeffreysii x x Lysippe labiata x x Phylo norvegica x x Trichobranchus glacialis x x Astarte montagui x x Clelandella miliaris x x Eurynome aspera x x Processa edulis x x Melphidippella macra x x Pardaliscella sp. x x Nebalia bipes x x Onisimus plautus x x

104 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.4 Koordinater for områderne

Decimalgrader Decimalgrader Område (WGS84) N (WGS84) E A 10,677 57,030 A 10,628 57,264 A 10,671 57,280 A 10,681 57,379 A 10,686 57,378 A 10,724 57,267 A 10,708 57,245 A 10,717 57,215 A 10,731 57,175 A 10,758 57,167 A 10,771 57,130 A 10,747 57,104 A 10,764 57,033 A 10,677 57,030 B 11,405 57,278 B 11,399 57,281 B 11,388 57,283 B 11,388 57,292 B 11,380 57,305 B 11,371 57,314 B 11,376 57,321 B 11,402 57,315 B 11,404 57,302 B 11,395 57,302 B 11,396 57,283 B 11,403 57,280 B 11,411 57,279 B 11,405 57,278 C1 11,401 57,213 C1 11,407 57,209 C1 11,394 57,210 C1 11,389 57,213 C1 11,387 57,218 C1 11,388 57,222 C1 11,410 57,234 C1 11,415 57,234 C1 11,422 57,230 C1 11,422 57,228 C1 11,401 57,213

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 105

Decimalgrader Decimalgrader Område (WGS84) N (WGS84) E C2 11,421 57,203 C2 11,419 57,188 C2 11,396 57,189 C2 11,363 57,205 C2 11,360 57,211 C2 11,360 57,220 C2 11,371 57,220 C2 11,372 57,216 C2 11,375 57,209 C2 11,388 57,204 C2 11,421 57,203 D1 11,509 57,076 D1 11,505 57,076 D1 11,498 57,078 D1 11,493 57,081 D1 11,482 57,092 D1 11,484 57,097 D1 11,499 57,099 D1 11,509 57,085 D1 11,517 57,080 D1 11,517 57,079 D1 11,509 57,076 D2 11,599 57,138 D2 11,598 57,129 D2 11,618 57,130 D2 11,618 57,130 D2 11,649 57,140 D2 11,660 57,125 D2 11,665 57,119 D2 11,665 57,119 D2 11,656 57,114 D2 11,659 57,104 D2 11,664 57,100 D2 11,674 57,095 D2 11,684 57,094 D2 11,686 57,093 D2 11,686 57,093 D2 11,686 57,093 D2 11,692 57,086

106 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Decimalgrader Decimalgrader Område (WGS84) N (WGS84) E D2 11,628 57,076 D2 11,637 57,079 D2 11,644 57,082 D2 11,647 57,084 D2 11,654 57,090 D2 11,654 57,104 D2 11,643 57,116 D2 11,633 57,121 D2 11,553 57,108 D2 11,553 57,108 D2 11,554 57,126 D2 11,554 57,126 D2 11,555 57,132 D2 11,556 57,136 D2 11,557 57,136 D2 11,564 57,157 D2 11,565 57,157 D2 11,559 57,179 D2 11,608 57,160 D2 11,599 57,144 D2 11,599 57,144 D2 11,599 57,138 D2 11,599 57,138 D3 11,653 57,042 D3 11,647 57,027 D3 11,637 57,031 D3 11,633 57,038 D3 11,624 57,039 D3 11,623 57,044 D3 11,662 57,048 D3 11,663 57,044 D3 11,653 57,042 E 12,087 56,585 E 12,115 56,549 E 12,079 56,543 E 12,080 56,469 E 11,986 56,489 E 11,978 56,585 E 12,087 56,585 F 11,441 56,224 F 11,585 56,170 F 11,479 56,045

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 107

F 11,369 55,989 F 11,334 55,986 F 11,301 56,002 F 11,261 56,044 F 11,441 56,224

108 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne

7.5.1 Område A

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område a 1 10 41,492 57 11,931 Område a 2 10 41,327 57 12,402 Område a 3 10 41,87 3 57 12,7 15 Område a 4 10 41,488 57 13,038 Område a 5 10 40,915 57 13,234 Område a 6 10 40,87 2 57 13,559 Område a 7 10 41,652 57 13,67 5 Område a 8 10 40,342 57 13,947 Område a 9 10 41,098 57 14,07 8 Område a 10 10 41,7 43 57 14,464 Område a 11 10 40,826 57 14,57 8 Område a 12 10 40,112 57 14,592 Område a 13 10 39,352 57 14,982 Område a 14 10 40,512 57 15,045 Område a 15 10 41,348 57 14,917 Område a 16 10 41,628 57 15,515 Område a 17 10 41,806 57 16,025 Område a 18 10 40,97 4 57 15,7 88 Område a 19 10 40,069 57 15,898 Område a 20 10 39,303 57 15,629 Område a 21 10 40,27 4 57 16,42 Område a 22 10 41,104 57 16,7 32 Område a 23 10 41,62 57 16,599 Område a 24 10 40,557 57 17 ,082 Område a 25 10 41,341 57 17 ,297 Område a 26 10 41,902 57 17 ,539 Område a 27 10 42,67 2 57 17 ,612 Område a 28 10 40,7 4 57 17 ,682 Område a 29 10 41,626 57 17 ,97 9 Område a 30 10 42,318 57 18,181 Område a 31 10 41,7 25 57 18,455 Område a 32 10 40,658 57 18,37 5 Område a 33 10 41,124 57 18,814 Område a 34 10 42,194 57 18,848 Område a 35 10 41,7 23 57 19,165 Område a 36 10 41,018 57 19,354 Område a 37 10 41,7 36 57 19,7 05 Område a 38 10 40,862 57 19,991 Område a 39 10 41,7 54 57 20,398 Område a 40 10 41,098 57 20,7 16 Område a 41 10 41,224 57 21,413 Område a 42 10 41,127 57 22,108

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 109

7.5.2 Område B

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område b 1 11 24,291 57 16,7 53 Område b 2 11 24,135 57 16,856 Område b 3 11 23,851 57 16,87 7 Område b 4 11 23,659 57 17 ,034 Område b 5 11 23,332 57 17 ,151 Område b 6 11 23,613 57 17 ,113 Område b 7 11 23,397 57 17 ,215 Område b 8 11 23,655 57 17 ,244 Område b 9 11 23,59 57 17 ,383 Område b 10 11 23,332 57 17 ,35 Område b 11 11 23,389 57 17 ,495 Område b 12 11 23,562 57 17 ,515 Område b 13 11 23,285 57 17 ,7 64 Område b 14 11 23,586 57 17 ,7 4 Område b 15 11 23,227 57 17 ,7 84 Område b 16 11 23,604 57 17 ,858 Område b 17 11 23,347 57 17 ,894 Område b 18 11 23,088 57 17 ,912 Område b 19 11 23,005 57 17 ,944 Område b 20 11 23,27 6 57 18,024 Område b 21 11 23,595 57 17 ,966 Område b 22 11 23,417 57 18,184 Område b 23 11 23,664 57 18,112 Område b 24 11 23,933 57 18,125 Område b 25 11 24,051 57 18,27 5 Område b 26 11 23,816 57 18,262 Område b 27 11 23,486 57 18,31 Område b 28 11 23,821 57 18,387 Område b 29 11 23,591 57 18,41 Område b 30 11 23,468 57 18,553 Område b 31 11 23,7 7 1 57 18,567 Område b 32 11 24,04 57 18,47 1 Område b 33 11 24,038 57 18,669 Område b 34 11 24,003 57 18,819 Område b 35 11 23,7 01 57 18,7 4 Område b 36 11 23,306 57 18,7 7 9 Område b 37 11 23,617 57 18,937 Område b 38 11 23,241 57 18,903 Område b 39 11 23,32 57 19,033 Område b 40 11 23,068 57 19,07 7 Område b 41 11 22,7 23 57 19,055 Område b 42 11 22,51 57 19,07 2

110 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.5.3 Område C

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område c 1 11 24,47 5 57 11,424 Område c 2 11 24,396 57 11,346 Område c 3 11 24,27 3 57 11,409 Område c 4 11 24,061 57 11,426 Område c 5 11 24,07 2 57 11,539 Område c 6 11 24,196 57 11,515 Område c 7 11 24,382 57 11,437 Område c 8 11 24,47 5 57 11,496 Område c 9 11 24,232 57 11,522 Område c 10 11 24,103 57 11,612 Område c 11 11 23,457 57 12,918 Område c 12 11 23,584 57 12,988 Område c 13 11 24,35 57 13,022 Område c 14 11 24,47 3 57 13,024 Område c 15 11 23,681 57 12,87 5 Område c 16 11 23,87 4 57 12,912 Område c 17 11 23,559 57 12,923 Område c 18 11 23,7 7 3 57 12,939 Område c 19 11 23,48 57 13,051 Område c 20 11 23,7 06 57 13,004 Område c 21 11 23,7 43 57 13,088 Område c 22 11 23,546 57 13,152 Område c 23 11 23,419 57 13,205 Område c 24 11 23,541 57 13,321 Område c 25 11 23,66 57 13,382 Område c 26 11 23,838 57 13,399 Område c 27 11 23,554 57 13,431 Område c 28 11 23,943 57 13,47 7 Område c 29 11 23,7 7 7 57 13,57 1 Område c 30 11 23,954 57 13,525 Område c 31 11 24,022 57 13,684 Område c 32 11 24,162 57 13,623 Område c 33 11 24,097 57 13,7 42 Område c 34 11 24,228 57 13,814 Område c 35 11 24,437 57 13,861 Område c 36 11 24,347 57 13,683 Område c 37 11 24,622 57 13,828 Område c 38 11 24,897 57 13,856 Område c 39 11 24,892 57 13,588 Område c 40 11 24,861 57 13,52 Område c 41 11 24,986 57 13,627 Område c 42 11 25,048 57 13,515

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 111

7.5.4 Område D

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område d 1 11 30,04 57 5,222 Område d 2 11 30,916 57 4,864 Område d 3 11 31,445 57 4,589 Område d 4 11 31,7 59 57 4,341 Område d 5 11 32,242 57 4,01 Område d 6 11 32,593 57 3,67 7

112 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.5.5 Område E

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område e 1 12 1,484 56 29,096 Område e 2 12 2,993 56 28,818 Område e 3 12 4,24 56 28,688 Område e 4 12 3,994 56 29,285 Område e 5 12 3,192 56 29,464 Område e 6 12 1,697 56 29,7 95 Område e 7 12 0,7 7 6 56 29,463 Område e 8 11 59,7 07 56 29,7 32 Område e 9 12 0,334 56 30,097 Område e 10 12 3,513 56 29,938 Område e 11 12 4,428 56 30,14 Område e 12 12 4,468 56 30,53 Område e 13 12 4,452 56 31,088 Område e 14 12 4,222 56 30,7 67 Område e 15 12 3,7 57 56 30,436 Område e 16 12 3,325 56 30,638 Område e 17 12 2,983 56 30,381 Område e 18 12 2,604 56 30,7 7 6 Område e 19 12 2,151 56 30,393 Område e 20 12 1,33 56 30,36 Område e 21 11 59,7 61 56 30,655 Område e 22 12 0,37 2 56 30,661 Område e 23 12 1,108 56 30,7 59 Område e 24 12 1,7 02 56 30,7 49 Område e 25 12 2,451 56 31,085 Område e 26 12 1,661 56 31,09 Område e 27 12 0,937 56 30,095 Område e 28 11 59,89 56 30,62 Område e 29 12 59,997 56 31,424 Område e 30 12 0,7 29 56 31,452 Område e 31 12 1,517 56 31,381 Område e 32 12 2,087 56 31,634 Område e 33 12 2,028 56 31,7 91 Område e 34 12 1,465 56 31,639 Område e 35 12 0,907 56 31,858 Område e 36 12 0,296 56 31,7 36 Område e 37 12 0,366 56 32,032 Område e 38 12 0,7 29 56 32,329 Område e 39 12 0,34 56 32,325 Område e 40 12 0,83 56 32,57 5 Område e 41 12 0,993 56 32,7 32 Område e 42 12 0,437 56 32,521

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 113

7.5.6 Område F

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter Område f 1 11 24,27 3 56 7 ,848 Område f 2 11 24,809 56 7 ,67 9 Område f 3 11 25,368 56 7 ,48 Område f 4 11 26,099 56 7 ,349 Område f 5 11 26,668 56 7 ,248 Område f 6 11 32,499 56 11,109 Område f 7 11 31,489 56 11,318 Område f 8 11 30,493 56 11,7 45 Område f 9 11 29,661 56 12,301 Område f 10 11 28,503 56 12,236 Område f 11 11 27 ,7 85 56 12,568 Område f 12 11 27 ,927 56 11,889 Område f 13 11 28,555 56 11,7 33 Område f 14 11 29,426 56 11,597 Område f 15 11 30,49 56 11,321 Område f 16 11 31,901 56 10,836 Område f 17 11 30,989 56 10,819 Område f 18 11 30,084 56 10,084 Område f 19 11 29,088 56 11,154 Område f 20 11 27 ,996 56 11,319 Område f 21 11 27 ,651 56 10,93 Område f 22 11 28,32 56 10,915 Område f 23 11 29,436 56 10,66 Område f 24 11 30,293 56 10,499 Område f 25 11 29,49 56 10,31 Område f 26 11 28,642 56 10,281 Område f 27 11 27 ,665 56 10,428 Område f 28 11 27 ,07 56 10,128 Område f 29 11 28,028 56 9,95 Område f 30 11 27 ,228 56 9,7 11 Område f 31 11 27 ,37 4 56 9,338 Område f 32 11 26,7 46 56 9,417 Område f 33 11 26,336 56 9,7 2 Område f 34 11 25,842 56 9,349 Område f 35 11 25,524 56 8,909 Område f 36 11 26,27 8 56 8,96 Område f 37 11 27 ,081 56 8,998 Område f 38 11 26,633 56 8,454 Område f 39 11 25,555 56 8,504 Område f 40 11 24,67 7 56 8,439 Område f 41 11 25,197 56 8,001 Område f 42 11 25,991 56 7 ,949

114 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr

Dansk Latin

Almindelig tårnsnegl Turritella communis

Bambus orm Rhodine gracilior

Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis

Fjæsing Trachinus draco

Glas-tangsnegl Hyala vitrea

Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei

Hestemusling Modiolus modiolus

Hestesko-orm Phoronis sp.

Ising Limanda limanda

Lucina musling Lucinoma borealis

Jomfruhummer Nephrops norvegicus

Molboøsters Arctica islandica

Muslingekrebs Ostracoda indet.

Mysella musling Mysella bidentata

Pelikanfodsnegl Aporrhais pespelecani

Pighvarre Psetta maxima

Rødspætte Pleuronectes platessa

Rødtunge Microstomus kitt

Rød søfjer Pennatula phosphorea

Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa

Skinnende pebermusling Abra nitida

Skrubbe Platichthys flesus

Slethvarre Scophthalmus rhombus

Søstrå Virgularia mirabilis

Tunge Solea solea

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 115

7.7 Resultater for område X

Indledningsvist skal det nævnes, at dette område blev benævnt område B under den offentlige høring om udpegningen af de beskyttede områder og i rapporten kortlægning af blødbundsområder i Kattegat /NST 2016-a/.

Området blev undersøgt på lige fod med de andre områder, men da området, på baggrund af input under den offentlige høring, er udgået i den endelige afgrænsning af områderne, rapporteres data fra området her i bilaget.

Figur 7.6-a. Kort over placering af delprøver samt placering i forhold til det nuværende område B. Delprøver for område X ses på den østlige del af kortet.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 64,7 og 91,1 m(Figur 7.6-b), gennemsnitsdybden for prøverne er 76,9 m.

116 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Område X

90,0

70,0 Dybde(m) 50,0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Delprøve nr

Figur 7.6-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område X.

Sediment

I tabel 7.6-c ses at tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at sedimentet også indeholder mere fast materiale som silt eller sand. Det organiske indhold, målt som glødetab, er meget lille på 1,27 % hvilket er på samme niveau som indholdet i område C.

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit Delprøve nr. B5 B15 B25 B35 Tørstof % 77 71 75 77 300 75 Glødetab på tørstof % ts. 1,5 1,3 1,3 0,96 5,06 1,265

Tabel 7.6-c. Tørstof og glødetab af tørstof i område X.

Artsantal

I område X blev der i alt fundet 61 antal arter/taxa, hvilket er væsentligt færre end i de 6 beskyttede områder. Delprøverne havde i gennemsnit 9,9 arter, men det varierede fra prøver med 4 arter til 17 arter. På figur 7.6-d ses fordelingen af artsantallet i de enkelte prøver. Den indtegnede lineære tendenslinje viser, at artsdiversiteten er ensartet i den del af området, hvor prøverne er taget.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 117

Område X - Antal arter pr. delprøve

20

15

10

5 Antal Antal arter 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 Delprøve nr.

Figur 7.6-d. Antallet af arter/taxa i de 42 delprøver i område X.

Arter 30 Havbørsteorm 25 Muslinger 20 Snegle 15 Pighuder 10

Antal Antal arter Krebsdyr 5 Andre grupper 0

Figur 7.6-e. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område X.

Som det ses af figur 7.6-e, er det i område X havbørsteormene, der er den artsrigeste gruppe. Der blev dog kun fundet 28 forskellige arter havbørsteorme, og der er tale om lave antal arter i alle grupperne.

Individtæthed

De 5 mest talrige blødbundsarter i område X Taksonomisk gruppe Art Antal Pighuder Amphiura filiformis 458 Pighuder Amphiura chiajei 240 Havbørsteorm Spiophanes krøyeri 125 Snegle Hyala vitrea 103 Muslinger Nuculoma tenuis 89 * Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr

Figur 7.6-f. De fem arter, der forekom i størst antal i prøverne fra område X.

118 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

De mest dominerende arter i område X er fin mudderslangestjerne (A. filiformis) og grov mudderslangestjerne(A. chiajei), hvor der i alt i de 42 prøver blev fundet 698 individer (Figur 7.6-f).

Tæthed

1.400 1.200 Havbørsteorm 1.000 Muslinger 800 Snegle 600 Pighuder 400 Krebsdyr 200 Andre grupper

Antal individer Antal individer pr. m2 0

Figur 7.6-g. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område X.

I figur 7.6-g ses, at pighuderne (primært mudderslangestjerner) udviser den største tæthed med 1182 individer pr. m2, efterfulgt af andre grupper med 887 individer pr.m2.

Den samlede individtæthed i område X er 3127 individer pr. m2.

Biomasse

Biomasse

100,0

Havbørsteorm 80,0 Muslinger 60,0 Snegle

40,0 Pighuder Krebsdyr 20,0

Andre grupper Gram Gram tørvægt pr. m2 0,0

Figur 7.6-h. Tørvægten af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område X.

Den samlede biomasse i område X er 94,5 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur 7.6-h er det pighuderne der udgør langt størstedelen af biomassen (82,4 g tørvægt pr. m2, dvs. 87 % af den samlede biomasse).

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 119

Faunaindex og fokusarter

Shannon Wiener DKI Status AMBI AMBI Status diversitet DKI ( WDF) Område X 1,30 Slightly disturbed 5/6, Undisturbed 1/6 3,14 0,71 God

Figur 7.6-i. Indeksværdier og deraf følgende status for tilstand, samt diversitets værdi.

Af figur 7.6-1 ses en AMBI værdi på 1,30; hvilket betyder at området er svagt påvirket af eutrofiering. DKI værdien på 0,71 klassificerer området som værende i god økologisk tilstand. Der er god overensstemmelse mellem de to indeksværdier.

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokusarterne hestemuslinger, haploops, søstrå og søfjer. Ved kortlægningen af blødbundsområder i Kattegat / NST2016-a/ blev der registreret søfjer og søstrå i området.

120 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Artsliste for område X

Abra nitida Hydrozoa indet. Pholoe baltica Alvania punctura Lagisca propinqua Pholoe inornata Ampharete finmarchia Laonice bahusiensis Phoronis sp. Ampharete lindstroemi Leucon nasica Polycirrus medusa Amphiura chiajei Leucothoe lilljeborgi Polyphysia crassa Amphiura filiformis Lumbrineris fragilis Porifera indet. Anthozoa indet. Maera loveni Protomedeia fasciata Aphrodita aculeata Maldane sarsi Rhodine gracilior Callianassa tyrrhena Mysella bidentata Rhodine loveni Chaetozone setosa Nematoda indet. Scoloplos armiger Diastylis sp. Nemertini indet. Spio filicornis Diplocirrus glaucus Nephrops norvegicus Spiophanes bombyx Echinocardium cordatum Nephtys insica Spiophanes kröyeri Edwardsiidae indet. Nucula nitidosa Synelmis klatti Enteropneusta indet. Nuculoma tenuis Tellimya ferruginosa Epitonium trevelyanum Nudibranchia indet. Terrebellides stroemi Eriopisa elongata Oligochaeta indet. Thracia phaseolina Galatowenia oculeata Paramphinome jeffreysii Thyasira flexuosa Glycera alba Pectinaria belgica Turritella communis Glycera rouxii Pettibonesia furcosetosa Westwoodea caeculus Hyala vitrea

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 121

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53 2100 København Ø 122 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

www.svana.dk