Herfra Var Dog, Thomas Sædvanlige Smaae Contingenter, for Af Erik Sørensen Og Bent Klim Johansen at Man Frem Til 1

i Danmark med anden lejlighed end Postmester Af hvert Enckelt Bref Tilligemed de Grenaa posthistorie posten. En undtagelse herfra var dog, Thomas Sædvanlige smaae Contingenter, For Af Erik Sørensen og Bent Klim Johansen at man frem til 1. april 1851 ”ved Jacobsen de underveys Breve, og Hvoraf Hand eget bud kunne lade sine egne breve Boserup. Foruden At hand Post Ridet, paa sin befordre”. Straffen for overtrædelse Egen Bekostning haver holdet, Aarligt Viborg og Aalborg, samt til Aarhus almindelige hovedregel om, at bipost- heraf var til slutningen af 1700-tallet haver betalt udi Recognition Til De fleste kender Grenaas turist- og Randers. Frederik III bortforpag- ruter oftest var rent private foretagen- en bøde på 10 rigsdaler første gang, General Post Cassen Tiie Rexdaller slogan ”Grenaa byen ved van- tede i 1653 postvæsenet til tyskeren der, som blev drevet af de pågælden- og gentagelsestilfælde kunne med- Fiire Marck: Thi haver Vi nu efter det centrum i landet” fra et tid- Poul von Klingenberg (1615-1690), de købstæders borgere, der gik sam- føre fængselsstraf. Herudover kom bemelte Directeurerne, i General ligere brugt poststempel, men der blev generalpostmester. Christian men om at holde et bud. I forbindel- så betalingen for den besvegne por- Post Amtet, deres Allerunderdanigste de færreste har kendskab til V overtog postvæsenet i 1685 og se med oprettelsen af bipostruten fra to, som afsender og modtager måt- Forestilling Allernaadigst beskicket byens posthistorie, der er emnet skænkede det til sønnen, Christian Aarhus må der være oprettet en min- te udrede. Straffen blev dog sene- og Forordnet saa og hermed beskick- for denne artikel. Forfatterne er Gyldenløve (1675-1746). Frederik IV dre postekspedition i Grenaa. re nedsat til to rigsdaler ved første- på livstid den 9. januar 1750, indført er og Forordner Fornæfnte Bye og henholdsvis tidligere formand lagde i 1711 atter postvæsenet ind gangsovertrædelser. i Ebeltoft skøde- og panteprotokol Herreds Foeget, Thomas Jacobsøn og næstformand for Grenaa og under kronen, da postvæsenet efter Af Grenaas tingbog fremgår, at der 9. marts 1750: ”Vi Frederich dend Bosserup, Til At være Tilligemed Omegns Frimærkeklub og har nogle år på private hænder efterhån- den 2. februar 1714 blev oplæst en Grenaas første postmester Femte, af Guds Naade Konge Til Postmester, i bemelte Ebbeltoft og begge et indgående kendskab til den var blevet en god forretning. kongelig forordning, der gik ud på, at Postmester i Ebeltoft, Thomas Danmarck og Norge de Venders og saaleedis Forskrefne Posthold paa byens postale historie. intet brev måtte sendes til noget sted Jacobsen Boserup (1702-1771), hav- Gothers Hertug udi Slesviig Holsten ovenanførte Conditioner Hans Lifs Bipostrute til Grenaa de i 1750 også posten i Grenaa i Stormarn og Dytmarsken Greve udi Tiid At beholde”. Det var helt almin- Først i Christian Vs postforordning entreprise, og da han i 1751 forbed- Oldenborg og Delmenhorst giøre Alle deligt dengang, at embedet kun var af den 25. december 1694 ”Post- rede posten ved at gøre den bere- Vitterligt. At eftersom Os Elskelige et bierhverv, hvilket det også var Det Kongelige Danske Ordning Udi Danmark og Norge, den og lade ruten udføre to gange om Vores Directeure udi Generalpost for Boserup, der foruden postmester Postvæsen oprettes samt Førstendommene Slesvig og ugen, samt oprettede et bipostkontor Amtet, Os Allerunderdanigst haver i Ebeltoft som nævnt også var by- Christian IV oprettede 24. decem- Holsten”, nævnes Grenaa Købstad i Grenaa, blev han 3. maj 1751 også Forestillet, At der imellem Vores og herredsfoged, konstitueret tolder, ber 1624 med ”Forordning om Post- for første gang i postal sammenhæng, udnævnt til postmester i Grenaa, hvil- Kiøbsteder Aarhuus og Ebbeltoft samt birkedommer ved Rugaard bir- Budde” postvæsenet i Danmark. De da der oprettedes en gående bipost- ket han betalte en årlig afgift for på icke har været nogen Reguliere keting i perioden 1740-1761. Boserup danske konger havde ganske vist også rute mellem Aarhus og Grenaa, men 20 rigsdaler til Postkassen. Boserup Post Anlagt, Førend der i Aaret var bosat i Ebeltofts gamle præstegård tidligere haft egne brevbude til at hvornår den præcis begyndte at fun- var født 1702 på Boserupgaard i Sct. 1747 af Generalpost Amtet, er føy- på Grønningen 13-17, hvor der var besørge de kongelige skrivelser til gere vides ikke helt bestemt, men Jørgensbjerg Sogn ved Roskilde. et dend Anstalt At Brevene derimel- indrettet postkontor. Som det frem- embedsmændene rundt om i riget, det ændrede heller ikke meget fra lem, som og der i Districtet Tvende går af Boserups kongelige udnævnel- men indtil da ikke efter et fast system den forrige postforordning fra 1653, I 1735 blev Boserup først konstitueret gange om Ugen Ved Een Riidende se skulle han to gange om ugen besør- og direkte fra afsender til modta- da postvæsenet blev bortforpagtet. byfoged i Ebeltoft hos svigerfaderen, Postilion Ordentlig er bleven befor- ge posten mellem Aarhus og Ebeltoft ger. I begyndelsen var postvæsenet Postbesørgelsen var stadig en pri- byfoged Christian Rudolf Redlich drede Hvorfor byefogden i bemelte og siden også Grenaa med en riden- ikke landsdækkende, men fulgte en vat entreprise, hvor Grenaa Købstad (1670-1747), inden han selv over- Ebbeltoft Thomas Jacobsøn Bosserup, de post. gennemgående rute fra København årligt betalte budet et beløb på 12 tog embedet. Boserup var allerede i som dette Post Ridt haver besør- over Fyn til Kolding og videre til rigsdaler samt et beløb på 2 skilling 1747 blevet bestyrer af postvæsenet get, Haver Nydt det Sædvanlige Brev Da postvæsenet indrettedes i 1751, Hamborg. Fra denne hovedrute udgik pr. brev, og denne ordning fortsatte til i Ebeltoft, efterfulgt af en kongelig Porto imellem bemelte 2de Steder overlod Grenaa By Kongsgaardens to ruter nordpå op gennem Jylland til 1751. Ordningen fulgte dermed den Christian IVs postforordning af 1624. udnævnelse til postmester i Ebeltoft Aarhus og Ebbeltoft nemlig 4 Skilling tofter til græsning for postrytterens

74 75 havde hjulpet sin far med de mange og sådan bestod ruten uforandret til embedsforretninger, overtog postpro- 1. januar 1810, hvor der blev opret- tokollerne og videreførte postekspe- tet et hovedpostkontor i Grenaa, og ditionerne. Han blev 1772 udnævnt den gamle bipostrute over Ebeltoft til postmester i Ebeltoft efter faderen. blev nedlagt, og i stedet oprettedes en Af folketællingen 1787 fremgår det, hovedpost fra Randers over Grenaa at Boserups enke, Birgitte Ahlberg til Ebeltoft indtil 1839, hvor ruten til (1733-1801), nød en pension på 30 de to købstæder igen blev lagt over rigsdalere fra postvæsenet. Aarhus. Forbindelsen til Randers blev opretholdt, men kun med en ugentlig Træsnit af dansk postrytter fra 1752. Postmesterembedet flyttes til afgang. Grenaa Efter postmester Boserups død 3. Kancelliråd, justitsråd, by- og heste, og derfra stammer navnet september 1771 i Ebeltoft foreslo- herredsfoged, samt postmes Posthaven. Senere, men inden 1846, ges Niels Erich Behr (1733-1815), ter – alt sammen på en gang bortfaldt denne ret, og Posthaven blev der havde været Grenaas byfoged Postmester Jacob Aagaard. Efter Behr blev Jacob Aagaard (1777- udlejet til en af byens borgere på livs- siden 1757, hvorefter han blev kon- 1852) by- og herredsfoged, samt post- tid for en årlig afgift til kæmnerkas- stitueret som postmester i Grenaa. mester i Grenaa. Hvem der fra Behrs sen. I 1896 var lejen 35 kroner om Købstæderne Grenaa og Ebeltoft fik Postmester Behr købte i 1760 afgang 31. december 1801 og til året, dog med den anmærkning, at så dermed endelig hver sin postmester Jernstøbergården på Torvet 6 og har Aagaards udnævnelse den 5. marts Postmester Jacob Aagaards ejendom Lillegade 50. lejeren skulle finde sig i at afgive den 1. oktober 1772. Behr, der kom til formodentlig drevet postkontor på 1802, var fungerende postmester pladsen til dyrskue, når dette forlang- byen for at være fuldmægtig hos told- denne adresse, til han fratrådte stillin- vides ikke. tes, og at ingen del af arealet måtte forpagter Jens Jensen Rhode (1729- gen den 31. december 1801. byfoged i Grenaa i over 50 år, nem- flere gange i skøder og panteobligati- opdyrkes. Det angives udtrykkeligt i 1772) ved Grenaa Toldsted, var søn Aagaard, der blev eksam. jur. i 1798, lig fra 1802 til 1852 og postmester oner som ”Postgaarden”. en forhandling mellem byfogeden og af degnen i Koed, Svend Nielsen I 1773 blev der fremsat forslag om, var den af Grenaas byfogeder, der har frem til 31. december 1836. Aagaard otte af byens ”bedste borgere” i 1772, Lund, men Behr brugte aldrig selv at Grenaa fik sin del af embedet flyt- siddet længst på embedet, idet han var var født på herregården Fuglsig ved Embederne som postmester at pladsen benævnes Posthaven, og at efternavnet Lund. I 1756 blev han tet til Grenaa. Dette bifaldt borger- Hjørring. Aagaard selv boede i ”den og byfoged adskilles den fra ældre tid har været udlagt til eksam. jur., som en af de første, der skabet, der samtidig godkendte, at gamle borgmestergård”, Lillegade 50. Ved Rasmus Møllers død den 30. græsning for postheste, og at den også bestod den danske juridiske embeds- byfoged Behr fremover skulle have På grund af Aagaards andre erhverv januar 1825 blev sønnen Jens Bang i fremtiden skulle vedblive dermed. eksamen. Samme år ved juletid blev 10 rigsdaler om året af byens kasse. som kancelliråd og justitsråd lod han Møller (1801-1855) ligesom sin far han konstitueret i embedet som byfo- Samtidig fik Behr retten til at benyt- hvervet som postmester besørge ved konstitueret til periodevis postmester Af skifteforretningen efter Boserups ged i Grenaa. Da den gamle 70-årige te Posthaven, der hidtil havde været konstitution. Først ved eksam. jur. frem til den 31. december 1837. I peri- død i Ebeltoft 3. september 1771 byfoged Christian Bager (1686-1758) udlejet i en årrække for 1 rigsdaler sagfører Rasmus Møller (1757-1825). oden 1. januar til 30. juni 1837 var det fremgår det, at der i boet bl.a. var var så ”ynkelig arm og fattig”, arran- om året. Møller udnævntes den 11. oktober Rasmus Severin Møller (1801-1839), fire heste og en grøn postvogn, som geredes det sådan, at Bager for resten 1813 til konstitueret postmester. I ikke at forveksle med faderen til Jens var vurderet til 14 rigsdalere. Af skif- af sin levetid skulle beholde embe- Selv om Grenaa fik sin egen postme- denne periode var posthuset beliggen- Bang Møller, der var konstitueret tet fremgår også, at sønnen, Johan dets indtægter, og Behr skulle udføre ster i 1772 i form af Behr, gik posten Brev sendt til postmester Jacob de på hjørnet af Storegade og Torvet. postmester. I 1837 blev hvervet som Ludvig Boserup (1748-1787), der embedet vederlagsfrit i dette tidsrum. til og fra Grenaa stadig over Ebeltoft, Aagaard i 1848. Møllers gård, Storegade 1, benævnes postmester adskilt fra embedet som

76 77 drev han postkontor fra 1845, og Postmesterembedet bliver en fra dette tidspunkt var han udeluk- fuldtidsstilling kende postmester. I 1850 avertere- Den 1. juni 1852 tiltrådte Jørgen de Schmidt i Grenaa Avis, at post- Lauritz Skjerbæk (1817-1877) som kontoret flyttede til Søndergade 5-7, postmester. Skjerbæk, der var premi- som datteren, jomfru Schmidt, ejede, erløjtnant og veteran fra Treårskrigen og her tilbragte han sine sidste år, til 1848-1850, var den første, der hav- han som nævnt døde i 1863. Schmidt de embedet som eneste levebrød. var ikke en afholdt postmester, da han Postkontoret havde i begyndelsen af som så mange embedsmænd dengang hans embedstid til huse i ejendom- var brøsig og buldrende over for kun- men Storegade 16, men blev senere, derne. Folk sagde også, at han snød da han i 1856 selv lod ejendommen med de indviklede takster for pakker. Østergade 11 opføre, indrettet i den Schmidt var postmester fra den 1. juli vestre ende af bygningen. Skjerbæk 1837 til den 30. september 1851. lod fuldmægtig Thomas Christian Bigum (1829-1870), født i Grenaa Postmester Jørgen Lauritz Skjerbæk. Skjerbeks posthus.Manden ved postvognen er købmand Chresten Olesen, og Postmester Søren Jacobsen Schmidt. I Schmidts embedsperiode fungerede og kendt som Christian Bigum, passe manden i midten er hans søn, bager Niels Olesen. Kvinden er ukendt. Huset er Foto: Grenaa Egnsarkiv. fra 2. september 1837 som konstitueret postforretningen, hvorimod han selv opført af postmester Skjerbæk i 1856. Foto: Grenaa Egnsarkiv. postmester Frederich Christian Lund hurtigt kom til at spille en betydelig byfoged, og den 1. juli 1837 tiltrådte (1810-1846), født i Grenaa, og efter rolle i Grenaa. Det fortælles, at han Søren Jacobsen Schmidt (1788-1863) ham fra den 22. oktober 1839 Søren var en meget belæst, vittig og slag- ankomst til Aarhus dagen efter om posten mellem Grenaa og Randers stillingen som postmester. Af hvil- Carl Christian Schmidt (1820-1840), færdig mand. Selv om embedet kun formiddagen. Ruten fra Ebeltoft over tre gange ugentligt med en firesæ- ken grund, han kaldte sig Jacobsen kendt som Carl Schmidt, der var søn gav en beskeden indtægt, havde han Grenaa til Randers afgik fra Ebeltoft det diligence og fra den 1. septem- Schmidt, vides ikke, da han var søn af postmester Søren Jacobsen Schmidt sin omgangskreds blandt byens spid- hver onsdag formiddag med ankomst ber daglig. Forbindelsen til Randers af Søren Sørensen Bødker, også fra og døde kun 20 år gammel. Hvem der ser. Skjerbæk havde et svageligt hel- til Randers om eftermiddagen. bortfaldt ved åbningen af jernbanen Grenaa. Ved folketællingen i 1801 var fungerende postmester i perioden bred og døde kun 60 år gammel den Randers-Grenaa 26. August 1876. kaldes han da også Søren Sørensen. imellem Søren Jacobsen Schmidt og 10. august 1877. Han var postmester Da den nye landevej mellem Grenaa Forbindelsen med Aarhus fremfør- Da Schmidt blev postmester i 1837, Jørgen Lauritz Skjerbæk, vides ikke. til den 30. april 1877, hvor han efter og Aarhus blev taget i brug, blev post- tes allerede i 1860erne dagligt med boede han i Storegade 9, hvor han ansøgning blev afskediget med pen- gangen ændret, således at postvognen diligence, men 1. september 1870 drev manufakturhandel, og han har I 1839 lagdes ruten til Ebeltoft og sion pga. svagelighed. I Skjerbæks fra Grenaa mødtes i Tirstrup med oprettedes en postekspedition i stedet uden tvivl haft postkontor i nogle Grenaa atter over Aarhus, men for- embedsperiode fungerede Bigum i postvognene fra henholdsvis Ebeltoft for postkontoret. Forbindelsen med lokaler i forbindelse hermed. bindelsen med Randers oprethold- en meget kort periode som konstitu- og Aarhus, hvor man skiftede heste. Aarhus bestod, til jernbanen Aarhus- tes dog en gang ugentligt, og denne eret postmester fra den 14.-18. okto- Som følge af denne omlægning blev Ryomgaard 1. december 1877 åbnede Schmidt solgte sin forretning i post medførte også pakkepost. Fra ber 1857. brevsamlingsstedet i Hyllested ned- for driften. 1845 og flyttede over i genbohuset 1845 fremførtes både brev- og pakke- lagt, og der oprettedes et nyt i Tirstrup, Storegade 6, af hvilket han allerede post ad denne rute, mens posten mel- Indtil slutningen af oktober måned og posten til Randers ændredes fra Moderne tider i 1819 havde købt tre fag, og resten lem Grenaa og Ebeltoft kun medfør- 1857 afgik posten til Aarhus over samme tid til to ugentlige afgan- Peter Blechingberg (1834-1917), der kom han i besiddelse af i 1843. Her te brevpost. Ebeltoft om eftermiddagen og med ge. Fra den 15. maj 1872 fremførtes blev født 10. juni 1834, var post- Postmester Peter Blechingberg.

78 79 vogn. Det gav da også anledning til mange retssager, og nogle betalte af og til hellere den ifølge loven fastsatte mulkt, dvs. bøde, for nægtelse end at udføre turen.

Det var apoteker Christian Anton Dahl (1776-1834), der den 10. marts 1804 blev udnævnt til byens før- ste opsynsmand. Dahl, der var født i Aarhus den 1. november 1776, kom til Grenaa i år 1800, da han af arvin- gerne købte afdøde apoteker Herman Ponich Albergs gård og apotek på Søndergade, men allerede fire år senere i år 1804 flyttede han til Storegade 2, hvor han boede til sin død i 1834. Hans Gustav von Lillienskjold Harry Georg Wandschneider Hans Villiam Nygaard Hansen. Fra venstre: Postbud Højfeldt, Postelev Esther Petersen, Postmester Thrane Det er forståeligt, at et hverv, der kun- Foto: Grenaa Egnsarkiv. Foto: Grenaa Egnsarkiv/Øvlesen. Foto: Grenaa Egnsarkiv /Kurt Leth Larsen (i døren), Postassistent Vinther, Postbud Aksel Aadorf, født Jacobsen, ne give anledning til så meget bøvl, Jakobsen. Ukendt kunde, Postekspedient Rosenkilde. Foto: Grenaa Egnsarkiv. og hvor apotekeren i embedsmedfør kunne komme på kant med en del af sin egen omgangskreds, ikke i læng- mester i Grenaa fra 1. maj 1877 til 30. ekspedient opnåede von Lillienskjold Han blev afløst den 1. maj 1965 det. Enhver, der ville foretage en rejse, opkræve betaling for turen og herefter den kunne vare ved. Om det var grun- september 1908. Hans embedsperio- hæder for at være Danmarks hurtig- af Hans Villiam Nygaard Hansen, måtte selv skaffe sig befordring. Som betale til den, der havde udført kørs- den, vides ikke, men i januar 1812 de var således mere end 31 år, og han ste brevsorterer. Han var postme- der blev siddende på embedet indtil en følge heraf blev der i Grenaa, lige- len, og endelig betale den del, der gik indsendte han sin afskedsbegæring, blev dermed den længst fungerende ster til 31. oktober 1939, hvor Peter 30. oktober 1981, hvor Leo Verner som i andre købstæder, i henhold til til befordringsvæsenets kasse. efter at han havde afsluttet en retssag postmester i Grenaas historie. Sørensen (1887-1974) den 1. novem- Jensen blev postmester fra 1. novem- kgl. forordning af 6. november 1810 mod nogle af byens førende personer, ber 1939 i bogstaveligste forstand ber 1981. Jens Skovmand blev i 1995 oprettet et vognmandslaug, hvori alle, Det var en forordning, som var meget bl.a. købmand Hans Broge, købmand Christen Jensen Thrane Larsen (1856- overtog posten. Han blev født i Låsby postmester i en kort periode, inden der havde hest og vogn, var pligtige upopulær hos de fleste kørepligtige, Rasmus Møller, købmand Thomas 1948), der var født i Svendborg 20. 14. januar 1887. Sørensen var post- Knud Erik Hansen overtog hver- til at indtræde. Laugets medlemmer så der blev brugt alle mulige und- Broch og selv konstitueret postmester marts 1856, overtog embedet den 1. mester til 31. januar 1957. vet. Henning Kristiansen blev i 1997 skulle så efter tur, når det forlang- skyldninger for at unddrage sig denne Rasmus Møller for at havde nægtet at november 1908, som han bestred til Den næste postmester blev Harry Grenaas sidste postmester. tes, levere befordring til de i forord- pligt. En undskyldning kunne være, efterkomme en tilsigelse. 31. marts 1926. Georg Wandschneider (1898-1988), ningen fastsatte priser. Det var så den at ens heste var trætte efter markar- Befordringsvæsenet af direktøren for Generalpostamtet bejde, eller at ens karl var optaget af Efter Dahl overtog murer og altmu- Hans Gustav von Lillienskjold (1869- der blev postmester 1. februar Selv om befordringsvæsenet hørte ansatte opsynsmand, som skulle hol- markarbejde osv. Det skete ofte, at ligmand Søren Ask Svendsen (1786- 1962), der blev født i Viborg 22. 1957 og fratrådte 30. april 1965. under postvæsenet, var der i begyn- de regnskab med, hvem der stod for opsynsmanden måtte henvende sig til 1836) bestillingen som opsynsmand, oktober 1869, blev derefter postme- Wandschneider var født i Kristiania delsen ingen postforbindelse for per- tur, og så sende bud til vedkommen- både tre og fire af dem, der stod for men efterhånden gik pligten ind i ster 1. april 1926. Som kørende post- (Oslo) i Norge 21. marts 1898. soner fra Grenaa og til byerne i oplan- de. Opsynsmanden skulle ligeledes tur, inden det lykkedes at skaffe en de kørepligtiges bevidsthed, og bøv-

80 81 let ophørte. Senere oprettedes der sogn, og han fik borgerskab som køb- kurator Peter Adam Severin Laurberg året efter 480 rigsdaler til køb af en fast kontakt med en postkontrahent, mand i Grenaa den 1. december 1847. (1819-1859), der var født i Randers wienervogn og igen det efterfølgen- som overtog retten og pligten til at Han døde i Grenaa den 8. juli 1854. den 18. april 1819. I 1839 blev han de år 500 rigsdaler til endnu en wie- befordre rejsende til byerne i oplan- Meiniche var oprindelig landmand og eksam. jur., og kun 21 år gammel nervogn. det. Efterhånden forandredes forhol- købte allerede i 1808 kun 23 år gam- blev han den 1. maj 1840 godsforval- dene sådan, at der faktisk var flere mel faderens selvejergård i Thorsø, ter på Hessel Gods ved Grenaa. I en Mogens Christian Henriksen, der var af de folk, som havde køretøjer, der og frem til, at han i 1840 udstrak- årrække var han tillige godsforval- født 10. januar 1813 i Middelfart, fik gerne mod betaling lod sig leje til te sit virkefelt til Grenaa, havde han ter på Katholm og Skærvad. Fra 1842 borgerskab i Grenaa den 9. august at udføre kørsel og altså derved gik dels ejet og dels forpagtet flere større og til 1856 ejede han Enslevgård 1839. Han ejede den gamle garver- kontrahenten i bedene. Som en følge gårde. I 1844 købte han ejendommen og erhvervede samtidig fiskeriet på gård i Lillegade 37. Her drev han ud heraf måtte den næste opsynsmand Lillegade 47 og bosatte sig der. Et par Kolindsund i arvefæste i 99 år. Dette over sadelmageri og garveri en bety- Niels Nielsen Lund (1774-1858) skri- år efter fik han borgerskab som køb- gav en betydelig indtægt, men faldt delig vognmandsforretning og navn- de ind. Han var tidligere forpagter mand, dog først efter at have erhver- bort ved udtørringen af Kolindsund lig postkørsel til Aarhus. I sin glans- af Grenaa Sønder Mølle, der senere vet kgl. bevilling, eftersom han ikke i årene 1872-1880. I 1855 købte han periode havde Henriksen fire garver- brændte i 1923. Lund havde i 1831 havde stået i handelslære. Butikken af kaptajn Knud Knudsen det senere svende, fire sadelmagersvende, fire overtaget bestillingen som opsyns- lejede han ud, men drev selv en stor jernstøberi på Torvet 6, som postme- kuske og en røgter ansat samt 12 mand. Lund averterede derfor den 2. forretning med uld, huder og skind. ster Niels Erich Behr tidligere havde heste på stald til post, fragt og anden februar 1850 i Grenaa Avis, at han på Desuden var han opkøber af kreatu- ejet, og bosatte sig her. Laurberg eje- kørsel. Postdiligencen foran Trustrup Station ca. 1890 med postkusk Emil Sørensen i given foranledning måtte bekendtgø- rer, som han opfedede og slagtede, og de også en betydelig del af byens jor- samtale med postkonduktør Marquart Henrichsen. re, at ”Købmand Th. Meiniche her i som i tønder solgtes til Norge. der og havde samtidig en del i forpagt- Efter Henriksens død den 31. juli Grenaa af Generalpostdirecturen er ning, så han drev et meget stort land- 1867 fortsatte hans enke Inger Marie overdraget al Kørsel her fra Stationen Det fortælles, at Meiniches ubestrid- brug. I 1859 fik Laurberg beskikkelse Henriksen, født Brøgger, med at dri- største. Desuden havde Christensen og derfor er eneberettiget til at afgi- te store evner og det held, han havde som prokurator i Nykøbing Sjælland, ve vognmands- og postkørsel, men et meget stort landbrug og havde bl.a. ve Befordring. Ethvert Indgreb i hans haft med sig i de mange foretagender, og derfor averterede han sin ejendom omkring 1870 overdrog hun for- i en lang årrække alle kirkens jorder i lovlige Rettighed vil blive straffet i det hele taget gik ham lidt til hove- Torvet 6 og sine ejendomsjorder til retningen til Rudolph Christensen Grenaa i forpagtning. I 1875 overtog efter Anordningen”. Ved Lunds død det, og da han samtidig havde lyst til leje, men han nåede aldrig at tiltræde (1845-1927), som ved overdragel- Christensen ved auktion ejendommen i 1858 overgik bestillingen til hans at spille en rolle i byens selskabsliv, stillingen. Han døde kun 40 år gam- sen fik en lille lejlighed i Henriksens Østergade 18. Med sit fyldte 80. år søn, vinkelskriver og pengeudlåner søgte han omgang med byens ”bed- mel den 13. august 1859. ejendom i Lillegade 37. Rudolph i 1925 afhændede han både bygnin- Andreas Lund. re borgerskab”, som dengang havde Christensen, der var født i Bredstrup gen og forretningen til sin søn Herluf ry for at være meget snobbede. Men Hvornår præcis Laurberg overtog i Gammelsogn den 8. august 1845, Trolle Christensen. Købmand Thomas Jørgen Meiniche hans landlige facon parret med for- postkørslen, og hvor længe han hav- havde som ung mand været kusk på Nummer- og Grenaa-dagstempel på (1785-1854), som opsynsmand Lund nemme ambitioner gjorde ikke altid de den, ligger ikke helt fast. Sikkert postvognen fra Ebeltoft til Tirstrup. Grenaas første poststempler landsportobrev af 1. vægtklasse sendt omtalte i ovennævnte annonce i lykke, og borgerskabet havde af og er det, at han var ophørt senest i 1856, I 1845 fik Grenaa samtidig med over fra Grenaa til Aarhus 12. juni 1854. Grenaa Avis, fik formodentlig som til kun et lille smil tilovers for hans for af panteprotokollen ses, at sadel- Den 9. juni 1871 fik Christensen bor- 100 andre byer i kongeriget og her- den første overdraget al kørsel for optræden. mager Mogens Christian Henriksen gerskab som vognmand i Grenaa. Da tugdømmerne tildelt et dagstempel befordringsvæsenet. Meiniche, der (1813-1867) af generalpostkassen i banen i 1876 anlagdes, oprettede han med byens navn. Indførsel af dags- tes, for at uanbringelige breve kun- var søn af selvejergårdmand Jørgen Ved Meiniches død i 1854 var post- 1856 lånte 125 rigsdaler til køb af en en almindelig vognmandsforretning, templerne med afsenderbyernes nav- ne returneres til afsenderen. Grenaa- Meiniche, blev født i Thorsø i Voldby kørslen i forvejen overdraget til pro- ny fjedervogn mod pant i denne, og som i løbet af nogle år blev byens ne og datoer for afsendelserne indfør- dagstemplet kendes ikke før 1. april

82 83 rede på dette tidspunkt selv havde saadan kan antages ung rask Mand”. sejlskibsforbindelse med hovedsta- Det er næppe lykkedes Skjerbæk at den. Så skulle man til København, skaffe en sådan ung mand til arbej- var det en god ide at læse annoncer- det. I hvert fald blev posten til og fra ne på bagsiden af Grenaa Avis. Her havnen i mange år besørget på pri- blev der bragt meddelelser om, hvor- vat vis af fisker Anders Clemmensen, når skipper Mikkel Rasmussen Skjødt som en gang dagligt gik til byen for at (1818-1882), der var født i Aarhus, udveksle post, og som fik et vederlag næste gang sejlede til hovedstaden herfor af de brevvekslende. med fragtgods og passagerer med sin jagt ”Prøven”, men dampskibsruten På et eller andet tidspunkt må der slog ham helt ud, idet han gik fallit dog være sket noget, for læser og levede i så fattige kår, at postme- man i ”Postadressebog for Grenaa, steren, toldforvalteren og stationsfor- Trustrup, Ebeltoft, Kolind og standeren ved hans død den 10. august Glesborg brevsamlingssted ca. år 1900. Posten blev bragt ud af den kørende post Ryomgaard Postdistrikter” fra 1896, 1882 måtte foranstalte en indsamling Johnsen. står der. ”Daglig gaaende Landpost for at få ham begravet. Den 6. febru- kl. 9½, Hverdage tillige kl. 5 Eftm. Til ar 1858 kunne avisen bekendtgøre, at Havnen”. Samme sted nævnes bl.a., der var påtænkt en ugentlig, direkte sammen og lønnede et såkaldt sogne- den kørende post har afleveret posten at brevomdelingen i Grenaa på hver- Dampskibet ”Falster” i Grenaa havn, der besejlede ruten Grenaa-København. dampskibsforbindelse mellem Grenaa bud, som én gang om ugen gik til byen på faste steder på sin vej til Aarhus. dage foregik kl. 6.40 og kl. 9.00 for- og hovedstaden, og som, såfremt den og udvekslede post på postkontoret i middag, kl. 7.15 eftermiddag og på kom i gang, skulle starte i begyndel- Grenaa, men den 8. maj 1871 aver- Den nye ordning vakte ikke begej- søn- og helligdage kl. 6.40 formid- sen af maj måned og fortsætte i juni, terede postmester Skjerbæk i Grenaa string alle steder, da posten i for- dag. Omdelingen i landdistriktet fore- 1851, der var udsendelsesdatoen for Dampskibsforbindelser juli og august. Derefter havde Grenaa Avis, at der for fremtiden ville udgå bindelse med denne landpostordning gik dagligt, søndag undtaget, med Danmarks første frimærke, pålyden- I årene omkring 1850 var der tre fra 1858 og mange år fremefter regel- post til Nørre Herred mandag, ons- ikke blev husstandsomdelt, og des- kørende landpost kl. 9½ til Glesborg, de 4 rigsbankskilling, hvilket skyl- muligheder for rejsende fra Grenaa til mæssig forbindelse med hovedsta- dag og fredag. Ruten gik over Åstrup, uden kunne landposten ikke udfø- Gjerrild, Kastbjerg og Ørum og ved des, at før denne dato blev udelukken- København. Dampskibsforbindelsen den via forskellige skibsruter, der Hammelev, Sangstrup, Voldby, re pålagte ærinder. Heller ikke til gående landpost til Ålsrode, Fornæs, de breve til udlandet afstemplet. Fra Aarhus-København var en nærlig- havde Grenaa som mellemstation på Veggerslev, Benzon, Gjerrild, Grenaa Havn, hvor der efterhånden Homå, Ingvorstrup, Kirial, Thorsø og 1. april 1851 skulle også indenrigs- gende mulighed. Sejlturen med hjul- deres faste ruter til København. Fra 1. Bønnerup Strand, Rimsø, Dalstrup, i 1860erne var blevet en snes huse, Voldby. Til Anholt afgik postbåden breve forsynes med dagstempel. De damperen kunne i bedste fald gøres august 1885 henlagdes den fra 1815 Dolmer og tilbage til Grenaa samme blev posten bragt ud. Mange klagede i månederne oktober-marts hver tirs- få afstemplinger, der kendes, er alle på et par døgn, men dertil skulle læg- bestående forbindelse med Anholt fra dag. Søndag, tirsdag og torsdag med over dette, men Skjerbæk gav det svar dag aften og i månederne april-sep- fra frimærketiden efter 1851. Grenaa- ges turen fra Grenaa til Aarhus. Den Helsingør til Grenaa. rute over Enslev, Ginnerup, Gammel i avisen, at der ikke var afsat nogen tember hver fredag formiddag. stemplet er kendt brugt frem til maj anden var at tage med postvognen til Mølle, Ørum, Hedegaard, Glesborg, løn til en sådan ”listenbroder” til at måned 1874. Den 29. oktober 1852 Randers, som også havde direkte for- Postomdelingen starter Kastbjerg, Skindbjerg og tilbage sam- bringe posten til Grenaa Havn, men Telegrafstation, fik Grenaa tildelt nummerstempel 22, bindelse til København, men end- I begyndelsen af Skjerbæks embeds- me dag. Begge ruter udgik fra Grenaa han må være kommet på andre tanker, jernbanebureau og posthus der blev benyttet til sidst i juli måned nu i 1850 foregik al trafik her med tid blev breve til landdistrikterne ikke kl. 8 formiddag. Da der ikke sam- for den 17. april 1874 havde han en Grenaa Telegrafstation åbnedes 1. 1883. sejlskib. Så det var ikke oplagt at udbragt. Så folk fra landet, der førte me sted står noget om posten til annonce i Grenaa Avis med følgen- januar 1866. Telegrafstationen blev tage over Randers, når Grenaa alle- korrespondance af betydning, slog sig Sønder Herred, må det formodes, at de ordlyd. ”Fodpost til Havnen. Som bestyret af postmesteren. I perio-

84 85 Kilder: Den Danske Postetat 1624-1924 (1983), I-III, Toke Nørby, 2008. Ebeltoft Skøde- og Panteprotokol, 1750. Ebeltoft Kirkebøger, 1745-1813. Folketælling, Ebeltoft købstad, 1787. Grenaa Avis, 1831, 1850, 1858, 1871 og 1874. Grenaa Bys Historie, A-C, Carl Sven strup, 1939-1957. Grenaa Kirkebøger, 1674-1965. Grenaa Panteprotokol, 1856-1858. Grenaa Tingbog, 1714. Kongelig Forordning af 6. november 1810 vedr. Vognmandslaug. Kongelig Postmester Udnævnelse af 9. januar 1750. Nygaards Sedler, Rigsarkivet. Postadressebog for Grenaa, Trustrup, Grenaa Post- og Telegrafbygning opført 1908-1909. Ebeltoft, Kolind og Ryomgaard Postdistrikter, 1896. Postforordningerne 1624, 1653, Grenaa Postkontor, 14 september 1914, på bagvæggen ses kort over krigensfronter. Foto: Grenaa Egnsarkiv. 1694, 1711, 1751 og 1851. Posthuse i Nørrejylland, II, Post Danmark, 1996. Postvæsenet i Ebeltoft gennem 300 den 1870-1889 var postkontoret dog strækningen bortfaldt postforbindel- nomi overtog Statsbanerne (DSB fra Jernbanebureauet bestod indtil luknin- Statstelefoncentralstation, der blev år, Jakob Vedsted, 1994. degraderet til postekspedition. sen med Randers, og der blev opret- 1885) driften af Østjyske Jernbaner gen af Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa indviet 3. juni 1909. Bygningen blev Skifte efter Thomas Jacobsen tet selvstændigt jernbanebureau. 1. oktober 1881. Ved udvidelsen af Jernbane (RGGJ) 30. juni 1956. taget i brug den 14. november 1909 Boserup, 1771. Da privatbanen Østjyske Jernbaner Jernbanen blev udvidet 1. december Ryomgaard-Gjerrild Banen (RGB), og kostede 35.800 kr. at opføre. Det (ØJJ) oprettede jernbanestræknin- 1877 med strækningen Ryomgaard- der var startet 5. december 1911, med I september 1908 påbegyndes er ironisk, at Post Danmark markere- gen Randers-Ryomgaard-Grenaa 26. Aarhus, hvorefter også postforbin- jernbanestrækningen Gjerrild-Grenaa under ledelse af arkitekt, kgl. byg- de Grenaa Post- og Telegrafbygnings august 1876, blev der i den østre ende delsen med Aarhus blev indstillet, da den 26. juni 1917, fik Grenaa en ningsinspektør og professor Hack 100-års jubilæum ved at lukke af den nye stationsbygning indrettet jernbanebureauet også virkede på den- ny postforbindelse til Norddjursland, Kampmann (1856-1920) opførelsen Posthuset og flytte postekspeditionen lokaler til post og telegraf, da post- ne strækning, der senere blev kendt og hvor der allerede fra 1. januar af Grenaa Post- og Telegrafbygning, til Kvickly på den gamle GD-grund væsenet i forbindelse med bygge- som Grenaabanen. Jernbanebureauet 1912 var oprettet bureau. Fra 1. juli der er opført på en grund, som post- på Østerbrogade 55, hvor postbutik- riet havde ydet et tilskud på 16.000 på Grenaabanen blev senere nedlagt 1917 var der dermed også bureau væsenet fik overladt af Statsbanerne. ken åbnende 7. maj 2009. kroner. Ved åbningen af jernbane- den 26. maj 1979. På grund af øko- på strækningen Gjerrild-Grenaa. Samtidig blev der oprettet en såkaldt

86 87