Herfra Var Dog, Thomas Sædvanlige Smaae Contingenter, for Af Erik Sørensen Og Bent Klim Johansen at Man Frem Til 1
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
i Danmark med anden lejlighed end Postmester Af hvert Enckelt Bref Tilligemed de Grenaa posthistorie posten. En undtagelse herfra var dog, Thomas Sædvanlige smaae Contingenter, For Af Erik Sørensen og Bent Klim Johansen at man frem til 1. april 1851 ”ved Jacobsen de underveys Breve, og Hvoraf Hand eget bud kunne lade sine egne breve Boserup. Foruden At hand Post Ridet, paa sin befordre”. Straffen for overtrædelse Egen Bekostning haver holdet, Aarligt Viborg og Aalborg, samt til Aarhus almindelige hovedregel om, at bipost- heraf var til slutningen af 1700-tallet haver betalt udi Recognition Til De fleste kender Grenaas turist- og Randers. Frederik III bortforpag- ruter oftest var rent private foretagen- en bøde på 10 rigsdaler første gang, General Post Cassen Tiie Rexdaller slogan ”Grenaa byen ved van- tede i 1653 postvæsenet til tyskeren der, som blev drevet af de pågælden- og gentagelsestilfælde kunne med- Fiire Marck: Thi haver Vi nu efter det centrum i landet” fra et tid- Poul von Klingenberg (1615-1690), de købstæders borgere, der gik sam- føre fængselsstraf. Herudover kom bemelte Directeurerne, i General ligere brugt poststempel, men der blev generalpostmester. Christian men om at holde et bud. I forbindel- så betalingen for den besvegne por- Post Amtet, deres Allerunderdanigste de færreste har kendskab til V overtog postvæsenet i 1685 og se med oprettelsen af bipostruten fra to, som afsender og modtager måt- Forestilling Allernaadigst beskicket byens posthistorie, der er emnet skænkede det til sønnen, Christian Aarhus må der være oprettet en min- te udrede. Straffen blev dog sene- og Forordnet saa og hermed beskick- for denne artikel. Forfatterne er Gyldenløve (1675-1746). Frederik IV dre postekspedition i Grenaa. re nedsat til to rigsdaler ved første- på livstid den 9. januar 1750, indført er og Forordner Fornæfnte Bye og henholdsvis tidligere formand lagde i 1711 atter postvæsenet ind gangsovertrædelser. i Ebeltoft skøde- og panteprotokol Herreds Foeget, Thomas Jacobsøn og næstformand for Grenaa og under kronen, da postvæsenet efter Af Grenaas tingbog fremgår, at der 9. marts 1750: ”Vi Frederich dend Bosserup, Til At være Tilligemed Omegns Frimærkeklub og har nogle år på private hænder efterhån- den 2. februar 1714 blev oplæst en Grenaas første postmester Femte, af Guds Naade Konge Til Postmester, i bemelte Ebbeltoft og begge et indgående kendskab til den var blevet en god forretning. kongelig forordning, der gik ud på, at Postmester i Ebeltoft, Thomas Danmarck og Norge de Venders og saaleedis Forskrefne Posthold paa byens postale historie. intet brev måtte sendes til noget sted Jacobsen Boserup (1702-1771), hav- Gothers Hertug udi Slesviig Holsten ovenanførte Conditioner Hans Lifs Bipostrute til Grenaa de i 1750 også posten i Grenaa i Stormarn og Dytmarsken Greve udi Tiid At beholde”. Det var helt almin- Først i Christian Vs postforordning entreprise, og da han i 1751 forbed- Oldenborg og Delmenhorst giøre Alle deligt dengang, at embedet kun var af den 25. december 1694 ”Post- rede posten ved at gøre den bere- Vitterligt. At eftersom Os Elskelige et bierhverv, hvilket det også var Det Kongelige Danske Ordning Udi Danmark og Norge, den og lade ruten udføre to gange om Vores Directeure udi Generalpost for Boserup, der foruden postmester Postvæsen oprettes samt Førstendommene Slesvig og ugen, samt oprettede et bipostkontor Amtet, Os Allerunderdanigst haver i Ebeltoft som nævnt også var by- Christian IV oprettede 24. decem- Holsten”, nævnes Grenaa Købstad i Grenaa, blev han 3. maj 1751 også Forestillet, At der imellem Vores og herredsfoged, konstitueret tolder, ber 1624 med ”Forordning om Post- for første gang i postal sammenhæng, udnævnt til postmester i Grenaa, hvil- Kiøbsteder Aarhuus og Ebbeltoft samt birkedommer ved Rugaard bir- Budde” postvæsenet i Danmark. De da der oprettedes en gående bipost- ket han betalte en årlig afgift for på icke har været nogen Reguliere keting i perioden 1740-1761. Boserup danske konger havde ganske vist også rute mellem Aarhus og Grenaa, men 20 rigsdaler til Postkassen. Boserup Post Anlagt, Førend der i Aaret var bosat i Ebeltofts gamle præstegård tidligere haft egne brevbude til at hvornår den præcis begyndte at fun- var født 1702 på Boserupgaard i Sct. 1747 af Generalpost Amtet, er føy- på Grønningen 13-17, hvor der var besørge de kongelige skrivelser til gere vides ikke helt bestemt, men Jørgensbjerg Sogn ved Roskilde. et dend Anstalt At Brevene derimel- indrettet postkontor. Som det frem- embedsmændene rundt om i riget, det ændrede heller ikke meget fra lem, som og der i Districtet Tvende går af Boserups kongelige udnævnel- men indtil da ikke efter et fast system den forrige postforordning fra 1653, I 1735 blev Boserup først konstitueret gange om Ugen Ved Een Riidende se skulle han to gange om ugen besør- og direkte fra afsender til modta- da postvæsenet blev bortforpagtet. byfoged i Ebeltoft hos svigerfaderen, Postilion Ordentlig er bleven befor- ge posten mellem Aarhus og Ebeltoft ger. I begyndelsen var postvæsenet Postbesørgelsen var stadig en pri- byfoged Christian Rudolf Redlich drede Hvorfor byefogden i bemelte og siden også Grenaa med en riden- ikke landsdækkende, men fulgte en vat entreprise, hvor Grenaa Købstad (1670-1747), inden han selv over- Ebbeltoft Thomas Jacobsøn Bosserup, de post. gennemgående rute fra København årligt betalte budet et beløb på 12 tog embedet. Boserup var allerede i som dette Post Ridt haver besør- over Fyn til Kolding og videre til rigsdaler samt et beløb på 2 skilling 1747 blevet bestyrer af postvæsenet get, Haver Nydt det Sædvanlige Brev Da postvæsenet indrettedes i 1751, Hamborg. Fra denne hovedrute udgik pr. brev, og denne ordning fortsatte til i Ebeltoft, efterfulgt af en kongelig Porto imellem bemelte 2de Steder overlod Grenaa By Kongsgaardens to ruter nordpå op gennem Jylland til 1751. Ordningen fulgte dermed den Christian IVs postforordning af 1624. udnævnelse til postmester i Ebeltoft Aarhus og Ebbeltoft nemlig 4 Skilling tofter til græsning for postrytterens 74 75 havde hjulpet sin far med de mange og sådan bestod ruten uforandret til embedsforretninger, overtog postpro- 1. januar 1810, hvor der blev opret- tokollerne og videreførte postekspe- tet et hovedpostkontor i Grenaa, og ditionerne. Han blev 1772 udnævnt den gamle bipostrute over Ebeltoft til postmester i Ebeltoft efter faderen. blev nedlagt, og i stedet oprettedes en Af folketællingen 1787 fremgår det, hovedpost fra Randers over Grenaa at Boserups enke, Birgitte Ahlberg til Ebeltoft indtil 1839, hvor ruten til (1733-1801), nød en pension på 30 de to købstæder igen blev lagt over rigsdalere fra postvæsenet. Aarhus. Forbindelsen til Randers blev opretholdt, men kun med en ugentlig Træsnit af dansk postrytter fra 1752. Postmesterembedet flyttes til afgang. Grenaa Efter postmester Boserups død 3. Kancelliråd, justitsråd, by- og heste, og derfra stammer navnet september 1771 i Ebeltoft foreslo- herredsfoged, samt postmes- Posthaven. Senere, men inden 1846, ges Niels Erich Behr (1733-1815), ter – alt sammen på en gang bortfaldt denne ret, og Posthaven blev der havde været Grenaas byfoged Postmester Jacob Aagaard. Efter Behr blev Jacob Aagaard (1777- udlejet til en af byens borgere på livs- siden 1757, hvorefter han blev kon- 1852) by- og herredsfoged, samt post- tid for en årlig afgift til kæmnerkas- stitueret som postmester i Grenaa. mester i Grenaa. Hvem der fra Behrs sen. I 1896 var lejen 35 kroner om Købstæderne Grenaa og Ebeltoft fik Postmester Behr købte i 1760 afgang 31. december 1801 og til året, dog med den anmærkning, at så dermed endelig hver sin postmester Jernstøbergården på Torvet 6 og har Aagaards udnævnelse den 5. marts Postmester Jacob Aagaards ejendom Lillegade 50. lejeren skulle finde sig i at afgive den 1. oktober 1772. Behr, der kom til formodentlig drevet postkontor på 1802, var fungerende postmester pladsen til dyrskue, når dette forlang- byen for at være fuldmægtig hos told- denne adresse, til han fratrådte stillin- vides ikke. tes, og at ingen del af arealet måtte forpagter Jens Jensen Rhode (1729- gen den 31. december 1801. byfoged i Grenaa i over 50 år, nem- flere gange i skøder og panteobligati- opdyrkes. Det angives udtrykkeligt i 1772) ved Grenaa Toldsted, var søn Aagaard, der blev eksam. jur. i 1798, lig fra 1802 til 1852 og postmester oner som ”Postgaarden”. en forhandling mellem byfogeden og af degnen i Koed, Svend Nielsen I 1773 blev der fremsat forslag om, var den af Grenaas byfogeder, der har frem til 31. december 1836. Aagaard otte af byens ”bedste borgere” i 1772, Lund, men Behr brugte aldrig selv at Grenaa fik sin del af embedet flyt- siddet længst på embedet, idet han var var født på herregården Fuglsig ved Embederne som postmester at pladsen benævnes Posthaven, og at efternavnet Lund. I 1756 blev han tet til Grenaa. Dette bifaldt borger- Hjørring. Aagaard selv boede i ”den og byfoged adskilles den fra ældre tid har været udlagt til eksam. jur., som en af de første, der skabet, der samtidig godkendte, at gamle borgmestergård”, Lillegade 50. Ved Rasmus Møllers død den 30. græsning for postheste, og at den også bestod den danske juridiske embeds- byfoged Behr fremover skulle have På grund af Aagaards andre erhverv januar 1825 blev sønnen Jens Bang i fremtiden skulle vedblive dermed. eksamen. Samme år ved juletid blev 10 rigsdaler om året af byens kasse. som kancelliråd og justitsråd lod han Møller (1801-1855) ligesom sin far han konstitueret i embedet som byfo- Samtidig fik Behr retten til at benyt- hvervet som postmester besørge ved konstitueret til periodevis postmester Af skifteforretningen efter Boserups ged i Grenaa. Da den gamle 70-årige te Posthaven, der hidtil havde været konstitution. Først ved eksam. jur. frem til den 31. december 1837. I peri- død i Ebeltoft 3. september 1771 byfoged Christian Bager (1686-1758) udlejet i en årrække for 1 rigsdaler sagfører Rasmus Møller (1757-1825). oden 1. januar til 30. juni 1837 var det fremgår det, at der i boet bl.a.