Udveksling NTNU, Trondheim, Norge
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Udveksling NTNU, Trondheim, Norge Denne skrivelse er et sammendrag af erfaringer og indtryk jeg har gjort mig i forbindelse med mit udvekslingsophold i efterårssemestret (sep. – dec.) 2009 ved Norges Teknisk‐Naturvitenskapelige Universitet [NTNU], som ligger i Trondheim. Ansøgning DTU har en udvekslingsaftale med NTNU, og man kan derfor søge om en ”friplads” gennem det DTU’s udenlandske kontor i bygning 101. I tillæg skal man på NTNU’s hjemmeside udfylde en elektronisk ansøgningsformular, der virker temmelig oldnordisk fungerer meget trægt. Denne formular kan man ikke vende tilbage til når først den er afsendt, og det kan derfor være en rigtig god idé at printe den udfyldte formular før den afsendes. Jeg fik svar i to omgange; først fra DTU om at jeg var tildelt en friplads og efterfølgende en mail fra NTNU, som bekræftede at jeg var optaget på universitetet og forklarede hvordan man kunne søge studiebolig gennem en udbyder, som hedder SIT. De forskellige ansøgningsprocedurer gik ganske smertefrit for mit vedkommende, men det skal siges at svarene kom relativt sent i forhold til studiestart, som allerede er i starten af august. Kaotisk boligsituation Da jeg ankom til Trondheim var boligsituationen mildt sagt kaotisk. Der var eftersigende sket en fejl i kommunikationen mellem NTNU og boligselskabet SIT, hvilket fik den uheldige og i mine øjne meget pinlige konsekvens, at omkring 400 ud af i alt 1100 tilrejsende udvekslingsstudenter, pludselig ikke fik nogen studiebolig på trods af, at alle havde fået tilsagn om det modsatte. Der blev oprettet ”nødlejre” til de mange uheldige hjemløse udvekslingsstuderede, hvor der i den største lejr boede op mod 200 studerende i en nedlagt kontorbygning, der blev proppet til randen med køjesenge i alle rum og gangarealer, og som derudover blot tilbød ét toilet til hvert køn. Det tog nogle måneder før alle udvekslingsstuderende fik ordentlige steder at bo, så der var mange som fik en ret hård start på studierne. Det skal siges at antallet af udvekslingsstuderende vidst aldrig har været højere end det var det pågældende semester, og at SIT samtidig var i gang med en genopbygning af studieboligkomplekset ”Lerkendal”, der før havde haft plads til flere hundrede studerende. Men uanset hvad forklaringen på boligcirkusset måtte være, så virkede det hele yderst uprofessionelt. Bolig Min personlige boligsituation var heldigvis utroligt smertefri, og jeg fik mit værelse samme dag jeg ankom til Trondheim. Som alle andre heldige udvekslingsstuderende blev jeg indkvarteret i studenterbyen Moholt, som ligger i den sydlige ende af byen. Moholt består af en række ens boligblokke, hvor hvert plan udgør én lejlighed, der har fælles køkken/bad og som deles af 4 studerende med hver sit 10m2 rum. Rummene er møbleret med seng, skrivebord, sengebord samt et klædeskab. Huslejen er på ca. 2800NOK/måned. Transport Centrum af Trondheim ligger i en dal, der går ned til fjorden, hvorfra byen spreder sig op ad de omkringliggende fjelde. Moholt ligger i udkandten af byen og ligger derfor noget højere end både campus og midtbyen. Det tager omkring 20min at gå til campus og 30‐40min til centrum. På cykel tager det ca 5min til campus og 10min til centrum, hvorimod hjemturene kræver ca 3 gange så lang tid. Hvis man ønsker at cykler er det en god idé at anskaffe sig en cykel med mange gear og solide store dæk, da underlaget langt fra er jævnt og da der er en del kantsten der skal forceres, eftersom man i Trondheim cykler på fortovet. Bus er en anden udmærket transportmulighed, der dækker det meste af byen med ret hyppige afgange. Et semesterbuskort koster omkring 1500NOK og gælder til hele byen. Købes der enkelt biletter koster det 30NOK pr tur inden for bygrænsen mens en tur ud af byen koster 70NOK. NTNU NTNU er sammenlignet med DTU et meget stort universitet med godt 20.000 studerende, der er fordelt på to primære lokationer; Gløshaugen og Dragvoll. Gløshaugen ligger nærmest centrum og huser de teknisk dominerede uddannelser, mens Dragvoll ligger i den sydøstlige udkandt af byen, hvor de mere humanistisk prægede uddannelser kan tages. Jeg tog udelukkende kurser på Gløshaugen, hvor rigtig mange mere eller mindre relaterede uddannelser ligger side om side, som eksempelvis Arkitektur og ”Industriell Design”, der er den norske pendant til D&I på DTU. På trods af den geografiske nærhed eksisterer der stort set ikke noget samarbejde mellem de forskellige institutter på Gløshaugen, hvilket efter min mening er utrolig synd, eftersom der er et enormt potentiale for en masse positive synergieffekter, som ikke bliver udnyttet. Institutt for Produktdesign [IPD] Her tog jeg kurset ”TPD4155 Industrioppgave”, som er et 15ects‐pointskursus, der kort fortalt handler om at agere designkonsulenter for en given virksomhed. Kurset minder meget om D&I kurset ”Helhedsdesign”, som jeg derfor har fået merit for. Der er et mindre antal forelæsninger af varierende kvalitet, men langt hovedparten af tiden går med decideret gruppe‐ og projektarbejde. Arbejdsmoralen på instituttet er meget om den hjemlige ”D&I‐mentalitet” med mange (og ofte lange) dage instituttet. På IPD bliver der kun optaget omkring 25studerende pr årgang og alle årgangene sidder i samme bygning, der er dedikeret til formålet. Bygningen indeholder også IPD’s eget værksted, der benyttes flittigt af såvel de studerende som de ansatte. Der er et utrolig godt sammenhold på instituttet både i de respektive klasser samt på tværs af årgangene, hvilket cementeres med adskillelige fester og andre sociale arrangementer i løbet af semestret. Institutt for Produktutvikling og Materialer [IPM] (Svarer vel til nogenlunde til DTU’s maskiningeniøruddannelse) På dette institut tog jeg faget ”TMM4150 Maskinkonstruktion og Mekatronikk”, hvor der i kursusbeskrivelsen bl.a. står at den eneste måde at lære konstruktion på er ved selv at konstruere. Vi kom dog aldrig til at konstruere noget som helst fysisk, og kurset handler i mine øjne ikke om hverken maskinkonstruktion eller mekatronik, men derimod udelukkende om designmetodik, der tilmed blev gennemgået på et ret overfladisk niveau. Der var med andre ord ikke noget nyt under solen for folk med D&I baggrund. Instituttet er sammenlignet med IPD meget upersonligt og arbejdsmoralen er også en helt anden. Jeg var i en seksmandsgruppe hvor gruppearbejdet bestod i at mødes efter den ugentlige forelæsning i en times tid, hvor de respektive gruppemedlemmers arbejde fra den forgangne uge blev samlet. Herefter blev der uddelt individuelle opgaver til den kommende uge. Denne måde at arbejde på må siges at være meget tidseffektiv, men resultaterne blev naturligvis også derefter og nåede ikke i nærheden af niveauet fra gruppeopgaver udført på D&I eller IPD for den sags skyld. Trondheim Byen har før i tiden været Norges hovedstad og er i dag Norges tredje største by med 160.000 indbyggere. Dertil kommer 30.000 studerende på videregående uddannelser, hvoraf 20.000 går på NTNU og 10.000 på Høgskolen i Sør‐Trøndelag [HIST], hvor man kan læse mellemlange videregående uddannelser. Det er med andre ord en studieby med nogle meget veletablerede studenterorganisationer, som eksempelvis SIT, der ejer og forvalter alle studieboligerne i byen, NTNUI som er de studerendes idrætsforening hvor man kan dyrke alverdens forskellige sportsgrene med gode faciliteter og til yderst SU‐venlige priser. Sidst men ikke mindst er der Samfundet, som holder til i en stor karakteristisk rød bygning, som ligger nedenfor Gløshaugen. Heri drives bl.a. en radiostation, to burgerbarer, en restaurant, et hostel i nogle perioder om året samt 6 gå‐i‐byen‐steder i forskellige genrer. Byen er rigtig hyggelig og midtbyen består primært af en masse gamle flotte træbygninger og smalle brostensbelagte gader. I byen finder man også Nidarosdomen, som er Trondheims varemærke i form af en utrolig flot og meget stor domkirke i sten, som ligger ned til Nidar‐elven (deraf navnet). Der er som nævnt fjelde på begge sider af byen og her er der rig mulighed for diverse vandreture, mountainbiking, klatring, hytteture og andre outdooraktiviteter. Sneen kommer relativt sent på året (december og frem) da byen er så tæt på havoverfladen, hvilket er med til at holde temperaturen oppe. .