Norske Inspirationer I Dansk Kortprosa

Max Ipsen Norske inspirationer i dansk kortprosa

Man kan begynde historien om dansk kortprosa mange steder: de korteste og mindst regulært eventyragtige af H.C. Andersens tekster, fx “Det nye Aarhundredes Musa” eller teksterne i Billedbog uden Billeder, Søren Kierkegaards “Diapsalmata” fra Enten-Eller, Johannes V. Jensens prosaforfatterskab, Peter Seebergs, Raymond Carvers, Ernest Hemmingways. Man kan også lade den begynde med de islandske sagas ordknappe stil, fablen, det romantiske fragment, den amerikanske short story eller short short story’en. Men man kan også lade den begynde i Norge. Det perspektiv er der ikke mange der har været opmærksomme på.1

Kortprosamysteriet I nogle år – fra sidste halvdel af 1990’erne til en tre-fire år ind i det nye årtusinde – blev der skrevet en del dansk kortprosa. Og i nogle år – en lille smule, men ikke meget forskudt i forhold til den hektiske kortprosa-produktion – blev der også skrevet en hel del om dansk kortprosa. Der blev også skrevet kortprosa der kunne læses som kortprosa om kortprosa. Fx skrev Morten Søndergaard i kortprosa-samlingen At holde havet tilbage med en kost (2004) en kort tekst, som man kan læse som et bud på hvor kortprosaen kom fra. Teksten hedder “Foran biblioteket”, og den lyder i sin helhed sådan her:

I døråbningen ind til Nationalbiblioteket i Buenos Aires spørger Borges katten som bor der, om han må have lov at gå forbi den. “Det er muligt,” svarer katten, “men du skal vide “ at jeg er mægtig. Og jeg er kun den underste dørvogter; fra sal til sal står der dørvogtere, den ene mægtigere end den anden. Allerede den tredje kan ikke engang jeg tåle synet af.” Borges nikker og går forbi den ind i biblioteket. (Søndergaard 2004: 39).

Jorge Louis Borges møder Franz Kafka.2 Sådan kan man løse kortprosamysteriet: Den danske kortprosa er en blanding af inspirationer fra to store internationale for- 83

3 - Ritter Sport-Generationen” “Ritter Antologi Antologi over dansk kortprosa fra Ritter Sport-Generationen” fra 1999. 1999. fra Sport-Generationen” “Ritter også dansk kortprosa – på: Man sammenligner dansk litteratur med solidt Borges Borges møder Kafka. Om det nu er Søndergaards bud på en forståelse af kort- Lars Bukdahl, som ganske givet er den kritiker der har læst mest dansk litteratur litteratur dansk mest læst har der kritiker den er givet ganske som Bukdahl, Lars fattere, fattere, forfattere der begge har skrevet korte Borges tekster, og Kafka. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at løse det på. (Og i en parentes vil jeg, inden jeg går videre, at lige bemærke jeg ikke beskylder Morten Søndergaard for at ville løse kortprosamysteriet på den måde i sin tekst. handler Teksten muligvis overhovedet ikke om kortprosa. Teksten er måske nærmere et bud på en forståelse af Borges’ forfatterskab eller en opridsning af nogle af Søndergaards egne Ikke inspirationer. kan mindre den læses som en kortprosa-tekstdesto om kortprosa). prosa, hans egen kortprosa eller noget helt tredje eller fjerde er ikke så vigtigt her. Borges møder Kafka er en typisk måde at fremstille dansk litteratur – og ikke bare, men kanoniseret udenlandsk litteratur. På den måde er dansk kortprosa kommet til at ligne Baudelaire, Kafka,Beckett, Poe, Carver Borges, og så videre, og så videre. Og Jensen nogle og gange Johs. Seeberg. V. Men kun yderst sjældent norsk litteratur. Og hvorfor nu ikke det? Det er der sikkert en række gode grunde til. For det første er det ikke givet at danske litteraturforskere og -kritikere er særligt velorienterede i norsk eller for den sags skyld i skandinavisk litteratur. Mange danske litterater kender ganske enkelt Poe, Baudelaire og Beckett betydeligt bedre end de kender Paal-Helge Haugen, Jan Erik Vold og Kjell Askildsen. Måske kender de også den kanoniserede, klassisk-moderne litteratur bedre end samtidslitteraturen. For det andet viser det belæsthed at kunne sammenligne en ny man forfatter dansk den på skinne kortprosa-samling solen lade at således Ved Beckett. og Borges Kafka, med sammenligner med et udenlandsk litterært ikon, får man også selv en smule andel i lyset. Og fordi det jo er forskerne og kritikerne der laver sammenligningerne, er end hvad den mener og foretrækker, tror, hvad de véd, væsentligere i realiteten det litteratur de sammenligner med anden når litteratur, det kommer til stykket er in- at - sammenlignin betyder jo på den anden side ikke af eller ligner – hvilket spireret for rigtige, eneste de ikke heller ofte er de men ikke, ofte de er Det forkerte. er gerne inspirationer. en række for er samlingspunkter tekster i kortprosa-perioden i dansk har litteratur, også skrevet om kortprosa, først i over om sigtsartiklen dansk kortprosa, er og over en artiklenvigtig oversigt da havde også på vist et tidspunkt næsten klassikerstatus blandt dansklærere – og det var med god grund den fik Her det. fik man, med kommentarer små til firkantede de kortprosa-tekstbokse, alle navnene: Lene Henningsen, Christina Hesselholdt, Christian Dorph, Christina Englund, Morten Søndergaard, Niels Lyngsøe, Kirsten Hammann, Katrine Marie Guldager, Thomas Thøfner, Carsten René Nielsen, Helle Helle, Mads Storggaard ved at som og flere BukdahlAdolphsen nogle nævner Jensen, Peter Jensen, Thøger er alt nævne nævnt. sammen at Det godt, dem men kunneder er en man også have svaghed ved teksten: Man får næsten den opfattelse at kortprosa er et rent og dansk Borges af konglomerat et er kortprosa danske den som lidt så lige Og anliggende. Kafka, lige så lidt er den rundet udelukkende af dansk muld. Med tilslutning hen- viser Lars Bukdahl til den konstruktion som Jeppe Brixvold og Hans Otto - Jørgen sen med deres udvalg konstruerede i den vigtige

passage | 59 | sommer 2008 84 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 85 - Brøn kortprosa Brøndums Brøndums Det øverste øverste Det “Kortprosa Lars Bukdahl nævner tre 4 Stakkels Stakkels bobcat fra 2002 og hos mytiske og mystiske jyder mystiske og mytiske “hos ; for det andet: andet: det for ; historer Hundrede Kort prosa”. Og her gør man, som “ kortprosa. I nummeret er der - intro (1992), (1992), hende lyset i Men kort prosa-forfatterskaber”, Robert Walzer og Walzer Robert prosa-forfatterskaber”, kort “ dansk kortprosa, og derfor er der helt naturligt Kortprosamysteriet” “Kortprosamysteriet” er blandt det bedste der er . Her skriver han: skriver Her . Generationsmaskinen “er et stykke kortprosa, kan vi med stor sikkerhed fastslå i Den bronzefarvede kalkun (1993); for det tredje: korte prosa var endnu ikke blevet til (1991), (1991), verden mod kind sin læne At Kortprosamysteriet”. “Kortprosamysteriet”. fra? Og hvordan gik det til at kortprosaen og begrebet og kortprosaen at til det gik hvordan Og fra? kortprosa , nr. 25 fra 1997, der handlede om 25 , fra nr. Passage 1997, er der også et grundigt afsnit om dansk kortprosa. Afsnit- kortprosa. dansk om grundigtafsnit et også der er Generationsmaskinen Efter disse tre indsatser skulle man have beskrevet det nye fænomen. Igen fokuse- Igen fænomen. nye det beskrevet have man skulle indsatser tre disse Efter Bukdahl citerer en tekst fra Camilla Christensens I Hans Otto Jørgensens Bukdahl også gør opmærksom på, rigtigt i at bemærke mellemrummet mellem de to ord: Den som udvalg et i forfattere danske af enquete en er der Og fx. Williams, Carlos William af en længsel (1994), som kom samtidig med at Jensen også startede sin bogen voksne med børnog for historier serie firkantede af Encyklopædi. Af de tre indsatser fremhæver Lars Bukdahl, helt korrekt, Hans tror Otto Jørgensens jeg, kortprosa-bog, der udkom på After Hand fordi ingen af de forlag Jørgensen ellers udgav på, ville udgive bogen. Helt korrekt fordi Louis Jen- sens markante bidrag ganske uretfærdigt ikke rigtigt blev og bemærket fordi ting disse var det og – kortprosa end ting andre masse en var også Encyklopædi dums man især bemærkede. - temanum et der var Bukdahl, skriver første, det For indsatser. tre på Bukdahl Lars rer mer af duktioner til en række internationale litterære litterære indsatser som initiale for dansk kortprosa – og igen er perspektivet udelukkende dansk litteratur: For det første: Louis Jensens tre samlinger uden genre- betegnelse, har været et kodeord i den yngste litteratur siden ca. 1998-1999, men hvor kom det det kom men hvor siden ca. 1998-1999, litteratur i den yngste kodeord et har været dog fra?” (Bukdahl 2004: Ja, 211). hvor kom kortprosaen fra? Og, især, hvor kom begrebet pludselig næsten som var der noget der, dukkede op ud af det blå, og nu pludseligt fandtes som den naturligste ting i den litterære verden? Især det sidste spørgsmål gode svar på. har Lars række Bukdahl en 1998. Historien begynder, som Lars Bukdahl skriver, skriver, Bukdahl Lars som begynder, Historien 1998. som Johs. Knud V., Hjortø når [der, ret skal være ret, er sjællænder], Albert Dam i århundredets begyndelse” og kører så ellers op gennem den danske litteraturs hi- Brixvolds og Jørgensen ord andre med gør Bukdahl Lars 33). 1999: (Bukdahl storie er det kortprosa. Det bud på den en danske historie til for et udvalg i antologi deres over er en antologi Antologien ikke. ikke udenlandske eksempler med. At der ikke er udenlandsk kortprosa med i Brix- inspiration markant mere en er ikke der at ikke betyder antologi, Jørgensens og vold fra udenlandsk kortprosa end fra fx Knud Hjortø på færde i den aktuelle er der helt afgjort.kortprosa. Det danske tet hedder kortprosa, dansk om tekst en læse skal kun man hvis så kortprosa, dansk om skrevet i afsnit Bukdahls være det skal så konkluderer at teksten dag, men det ville vi ikke kunne have gjort for bare syv eller otte år siden, for på det det på for siden, år otte eller syv gjortbare for kunnehave ikke vi ville det men dag, tidspunkt fandtes størrelsen ikke, ikke rigtigt” (Bukdahl Det 2004: er 212). en tan- prosadigt, om talt have ville forsigtigt tidligere år få blot man at pointe kevækkende prosalyrik eller blot om en hybrid eller et eksperiment. - - Hvordan det det Hvordan “ kortprosa – i et ord – Ingen Ingen så den komme, men kortpro - Die Kurze Form der Prosa” fra tids- “ “ 90! Så mange mente, at de nok kunne bidrage “ fra 1968. Og for det femte Merete Morken Ander Morken Merete femte det for Og 1968. fra Anne fra 1988. Den næste indsats er den Hans væsentligste: Otto og Jørgensens Kortprosa måske 1999 en smule skuffende, men set på afstand og 5 kuriøst, Nummeret men absolut kvalificeret” (Bukdahl216). 2004: Antologi Antologi af dansk kortprosa, der blev udgivet af - Dansklærerforenin “ . Efter den første, meget stærke og for mange øjenåbnende, mange for og stærke meget første, den Efter . 1999 Kortprosa , nr. 2, 1962. I artiklen opstiller Höllerer 7 punkter som karakteriserer som punkter 7 Höllerer opstiller artiklen I 1962. 2, nr. , Akzente Der er masser af gode iagttagelser og en hel række gode svar på hvor kortprosa - hvor på svar gode række hel en og iagttagelser gode af masser er Der Den norske forbindelse Den norske Det er ikke helt præcist at tale om dén norske forbindelse, for der er ikke én norsk forbindelse, men en fire,fem – mere og mindre væsentlige – norske forbindelser i spil i forbindelse med dansk kortprosa. For det første er der norsk kortprosa fra For 1960’erne. det andet er der Kjell Askildsen. For det tredje norske forfattere fra 1990’erne som fx Ole Robert Sunde og især Ulven. Tor For det fjerde er der Paal- punktroman Haugens Helge Bukdahl kalder skriftet er vigtigt, men Bukdahl overser et af nummerets vigtigste I indsatser. lederen - intro ducerer redaktionen Walter Höllerers artikel den korte prosa, som også Höllerer skriver om i stedet for om kortprosa. Der bliver forståelses- og forskningsmæssig en i men artiklenpå op fulgt temanummeret, i ikke mæssig sammenhæng var det væsentligt at få denne tekst bragt ind i debatten om dansk kortprosa. i en litteraturhistorisk sammenhæng er antologien en kraftpræstation helt på linje godt er det og antologien, til bidrog forfattere forskellige 90 antologi. første den med set af Lars Bukdahl, der som den eneste har sat den anden antologi ind i dens for i Danmark. 59 forfattere (fra J.P. Jacobsen til Peter Adolphsen, anført efter fødselsår) fødselsår) efter anført Adolphsen, Peter til Jacobsen J.P. (fra forfattere 59 Danmark. i blev præsenteret i antologien, der havde en klar overvægt af nyere forfatterskaber. Christina Hesselholdt, Morten Søndergaard, Pablo Henrik Llambías, Merete Pryds Helle, Katrine Simon MarieFruelund, Jeppe Guldager, Brixvold Adolphsen og Peter med. antologien, i forfattere yngre de af nogle nævne at blot nu for var, 1997-98-99, i tidsånd litterære den af tungen på lige kortprosa lå gøre, sig lod end nu alle forholdt sig undrende over for faktummet, men ingen kunne komme uden om Lars Året det”, efter konkluderer Bukdahl (Bukdahl 2004: udgav Brixvold og 219). Jørgensen antologi virkede tjente litteraturhistoriske sammenhæng, at de 90 bidragydere er det bedste udtryk for at kortprosa nu, i 1999, findes: Jeppe Brixvolds området, på kraftpræstation en er som antologi, denne af udgivelsen Efter 1998. i gen hed der noget var der at om tvivl i være længere ikke man kunne med bud et på en der genre, bare få år før faktisk var ikke-eksisterende”, skriver han (Bukdahl 2004: 220). Og så konkluderer han: saen findes nuubetvivleligt” (Bukdahl 2004: 222). Og alene detforhold at Brixvold og Jørgensen med deres projekt fik 90forfattere til at skrivekortprosa, har givetvis år. de følgende mængden af kortprosa skrevet der blev for haft betydning stor i Lars tekster om Bukdahls dansk to af 1990’erne, fra, i dengang en slutningen kom kortprosa, men perspektivet er kun dansk, så der er intet om den norske bud på. jeg med et delse. Den kommer - forbin sens punktroman Fra sens punktroman

passage | 59 | sommer 2008 86 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 87 - - - “Vi “Kortprosaen Norsk “Norsk kortprosa (60-90)” til kortprosa med en selvfølgelighed som antyder at enhver ved

Og så er der en mulig sjette forbindelse, som jeg kort vil strejfe før de andre fem Og som de så jeg forbindelse, andre fem er før kortder en vil mulig strejfe sjette I skrev 1995 Bjørn Aagenæs en artikel med titlen For For det første: En række norske forfattere, blandt andre Jan Erik Vold og Dag Før Før var vi drømmere og derfor blinde. Vi leste verdenshistorie, aviser, kriminalromaner og vi til frokostbordet øynene, steg var gnidd av søvnen Før forskjellen. ikke og oppdaget drømmer og var fornøyd med uhyggelige å på si: dekk uten nettenes bord, deg. Vi tenkte - holdt strøm vi sengene, vi oss. // En Men gikk dag årene og forlot endelig det. forandret pene i hånden og merket at porene i fingrene fikk ull. Vi slo badekranene på og kjente norske forbindelser: Det ser ud som om ordet kortprosa har været brugt tidligere i Norge end i Danmark. Vel at mærke som en betegnelse for den type kortprosa vi i Danmark fra omkring har 1997 omtalt som kortprosa – og om det er udtryk for at fænomenet som begrebet dækker, har eksisteret tidligere i Norge end i Danmark, eller om er tidligere, det blot vanskeligt er at navngivet blevet afgøre, og diskussio- ægget eller hønen var det diskussionenom som sted samme det ende kannemt nen at der er det en at mindre betyder sandsynlighed selve for desto Ikke først. der kom sprogbrug ind i dansk litterær fra norsk.begrebet kortprosa er gledet Dansk . noter Han indleder artiklen med en kort henvisning til 1960’ernes norske priellers skriver - men Haugen, Paal-Helge og ErikVold Jan Solstad, Dag kortprosa, og Eva Jon Jensen. Fosse Ulven, mest Det bemær Tor mært om tre 90’er-forfattere, kelsesværdige ved Aagenæs’ artikel er dog, i det mindste i denne sammenhæng, at han bruger begrebet hvad det dækker. Og det gjorde enhver, som Lars Bukdahls gennemgang har vist, ikke i ikke i 1995, Danmark. Aagenæs citerer desuden i sin artikel det eneste inter 1993: i Ulven sagde Her gav. kortprosa, skrev selv der Ulven, Tor view har Den sider. tre til linjer tre fra tekster konsentrerte skrive å til muligheten meg gir en fortetning som likner diktet, men har samtidig en ledighet og en åpenhet som ligner historien”, og så er vi straks i nærheden af noget der minder om den danske har begrebet at på altså tyder Det 23). 1995: årtiet(Aagenæs i senere lidt kortprosa - navngivnin om selv og – Danmark i end Norge i tidligere omløb almindeligt i været gen af et fænomen vel ikke afstedkommer inspiration, så har selve udpegningen af fænomenet betydning for fænomenets udbredelse. Men nu tilbage til de fem andre forbindelser. norske Solstad, skrev kortprosa i 1960’erne. Det er et åbent spørgsmål hvor meget disse tekster er blevet læst i Danmark, og derfor er det også et åbent spørgsmål om den norske kortprosa fra 1960’erne har givet anledning til nogen direkte inspiration. Der er på den anden side ikke tvivl om at norske fattere kortprosaister fra punktromanfor 1990’erne har kendt og læst Volds og Solstads tektser, og disse norske kortprosaister og har punktromanforfattere fra de 1990’erne danske kortprosaister er vig- læst. Derfor Teksten vil jeg citere en prægnant tekst af Dag Solstad fra 1967. tig i en norsk sammenhæng, litteraturhistorisk hvor den ofte som opfattet blevet et program som fungeret have også næsten Profil-gruppen,kunne den programfor og kortprosa danske i eller 1990’erne. minimal-realistiske den for hyper-realistiske gi vil kaffekjelenikke hedder Dag vinger”, Solstads tekst. placeret Den er med rette fra 1967: Svingstol tekst i kortprosa-samlingen som den første “ - metaforer fra jakt- og jakt- fra metaforer “ , hvor ikke mindst Hans- ta’ oversymbolisering av alt” og i en i og alt” av oversymbolisering “ Det Det trivielle/det fantastiske – flukt/akseptasjon” fra1967 citerede “ I Danmark førte opgøret med symboliseringen og med en kunstneriskfilo- en og med og symboliseringen med opgøret førte Danmark I 6 Norrskenet är Norrskenet sällsyntare i än i verkeligheten 96). dikten” (Solstad Dag 1967b: “ stikkontakter, stikkontakter, lampeskjermer, telefonledninger” og så videre end der er nordlys Dag Solstad skrev ikke blot (til tider programmatisk) kortprosa, men også teoretiske (til tider programmatisk) blot kortprosa, ikke men Dag også Solstadteoretiske skrev som, med givetvis tekster, inspiration fra blandt andet den - franske ny-roman-forfat symbolisering overdreven en problematiserede Robbe-Grillet, Alain -teoretiker og ter i i Danmark blev også problematiseret symbolisering Den i overdrevne litteraturen. midten af 1960’erne, fx af gruppen omkring tidsskriftet susningen susningen av vann mot neseborene. Vi bodde i blokk og når alle stod opp til samme ikke seg tid klebet Tingene muntrere. blitt var Vi // orkester. et dannet badekranene vi syntes gikk Da // frokostbordet. inntok vi når velkommen oss hilste De skodde. som oss til lenger det opp for oss at også kaffekjelen var Vi der. så den plutselig på frokostbordet. Et stort Under voksduken. på sto Den syltetøy. sardinbokser, asjetter, kopper, mellom dyr blankt ville da, værtumulig ikke hadde det og oss, barnværtmellom et Hadde noe. sa Ingen lig: kunneVi be- morgen. forunderlig en var kaffekjele.en er Det der // Se, kanskje ropt: det Kaffekjelengynne å leke. tårn et lignet Vi mellom alle lo de til hverandre, andre tingene. nede. der sjøen i gulvet, på ned og tårnet over sveve lot vi som serviettene av papirfly laget Vi rørte fingrene i bunnenav kaffekoppene ogspådde hverandre om fremtiden. Enda vi fingreneirøre kaffegruten.å fint ordentlig vi det så var Siden sa, // vi det på trodde ikke på kaffekjelen og fortalte hverandre hva vi syntes den lignet. Vi kom for sent til arbeidet og oppdaget at det ikke var den katastrofen vi hadde sagt, men aldri trodd det var Ser man nøye // på kaffekjelen, kan tuten være et nebb og håndtaket stjerten med alle de brusende blir den fjærene.en fugl som kan Gir vi flykaffekjelen opp under taket, vinger, rundthvis svive vinduet er åpent, lampekuplen eller, gjennom det og ut i den blå dagen. - vi og utkastom kvel til arbeidsplassene vinger tegnet På // Vi ville gi kaffekjelen vinger. slutte måtte alltid for vi at forsto morgen en vi Til // sammenlignet. og vi diskuterte dene Vi kaffekjelengi vinger. ikke vil Vi sa: og verden for ømhet en av fylt vi ble Da drømme. å Vi vil la kaffekjelen være kaffekjelen våre til fugler og blomster. tingene forandre vil ikke og se den stå på frokostbordet, blank av aluminium og fylt med rykende kaffe. Vi vil ta - kop alle mot langsomt den bevege bordet, løfte over skrå på den tak godt håndtaket, i et 7f) (Solstad 1967a: en med svart kaffe dem en etter pene og fylle som vi drikker. an- en til dog kritik denne førte Danmark I rolle. væsentlig en spillede Nielsen Jørgen den kunstnerisk praksis end den gjorde i Norge, hvor forfatterne eksperimenterede blandt andet med hverdagselementer i prosaen, hvilket førte til en art - minimal-rea lisme. fiskeforeningens virkelighetsområde” istedet for i det daglige liv, hvor der er flere “ store af ikke består Livet leve. at affære banal en er det at konkluderer Solstad (ibid.). en i os foregøgle vil litteraturen som begivenheder, fremhævelse af de dybe sandheder som det egentlige og det virkelige (Solstad 1967b: 1967b: (Solstad virkelige det og egentlige det som sandheder dybe de af fremhævelse 97). En kaffekande er en kaffekande, og, kunne man sige med henvisning til Helle Solstad med tilslutning den svenske forfatter Artur Lundkvist for en bemærkning om bemærkning en for ArturLundkvist forfatter svenske den tilslutning med Solstad at Solstads artikel er et forsvar for hverdagen som en del af litteraturen, og den er et angreb på den som litteratur der, Solstad henter sine skriver, sofisk dybdemodel kunstnerne iretning af indholdsmæssigt tømte digte og konkret lyrik. I artiklen

passage | 59 | sommer 2008 88 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 89 - - - - “den Hvad Hvad vi taler om for gør en forskel, som for, I vores familie kan vi ikke lide “Thomas F’s siste nedtegnelser fra 1997, og Mælk i fra Thøger 1997, Jen- “den som sier mye har ikke sine ord i “Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten” for meget’, er en truisme, det er en banalitet. Det Peter “Peter Seeberg, Kjell Askildsen, Raymond Carver” Og det kunne Askildsen aldrig skrive. I Askildsens 7 det “det er altfor mange ord i omløp i verden”, og folderen fænomenologisk registrerende stil, der balancer stil, hårfint mellem “fænomenologisk registrerende for for meget i omløb (ibid.). Det lille “‘Den der siger Engle Engle i sneen om Raymond Carver og Kjell Askildsen at deres tekster ud- Og så er der det norske indslag i triaden, Kjell Askildsen. Erik Skyum-Nielsen For For det andet: Erik Skyum-Nielsen skriver i sin bog om 1990’ernes litteratur, Alligevel kan Alligevel man ikke uden videre forstå Kjell Askildsen som kortprosaist. For der siger for meget har ikke sine ord i behold”. I forlængelse af den citerede passage passage citerede den af forlængelse I behold”. i ord sine ikke har meget for siger der tænker Thomas også, at havde havde altså sat et til almenheten”. Det havde man ikke helt, viste det sig. Stedet, der af og til citeres og bruges til at karakterisere Askildsens forfatterskab, var i til folderen blevet Askildsen sagde: kunne Thomas F aldrig sige.” behold” (Askildsen 1999: 275). I forbindelse med et seminar i Århus om Askildsens seminar i Århus med et I forbindelse 275). behold” (Askildsen 1999: forfatterskab indledte Askildsen selv med en korrektion. I en lille folder om semi- naret havde man, troede man, citeret passagen fra fra samlingen med den samme titel (1983): det modernistisk abstrakte og det hyper-realistisk konkrete”, og om Askildsen at han at Askildsen om og konkrete”, hyper-realistisk det og abstrakte modernistisk det “i sin knappe prosa [beskriver] mennesker, der er bedst til at tie” (Skyum-Nielsen citat et med kunstneriskeformulerekanposition Askildsens også Man 197f). 2000: fra en af Askildsens egne tekster, um-Nielsen faldt prompte, var (Skyum-Nielsen 2000: 197). Lars Bukdahl nævner også Peter Seebergs forfatter Buk som med dansk kortprosa,skab for inspiration i forbindelse som en afgørende så dahl stod skriver, ét fast midt i alle forsøgene på at skrive og beskrive kortprosa: selve både til aura effektiv så afgav det og godt, var det og kortprosa, skrev “Seeberg ordet og til de yngre og unge udøvere, der direkte eller indirekte henviste til Peter den Store” (Bukdahl I 2004: slutningen 219). af 1990’erne var det også tydeligt at Raymond Carver blev vigtigere og vigtigere som inspiration i dansk Det litteratur. blev blandt andet understreget med oversættelsen af novellerne i fald hvert i vi talte så kærlighed, om ikke vi talte Og 1994. i kærlighed om taler vi når kortprosa og minimalisme. om Carver, skriver i en sig ved mærker Helles tidlige korte tekster, en fasan er en fasan (eller er den nu også det? – det var en var det – det? også nu den er (eller fasan en er fasan en tekster, korte tidlige Helles sig selv). for med respekt dansklærer af enhver stillet der blev spørgsmålet overgang Engle i sneen, at han på et tidspunkt sidst i 1990’erne spurgte forlæggeren Torben Madsen hvilke forfattere de unge prosa-debutanter læste. Svaret, der ifølge Sky forfatterskab bliver der ikke sat flere ord i omløb i verden end nødvendigt. end nødvendigt. verden i omløb i ord sat flere der ikke forfatterskab bliver fra 1998. Jeg ved fra en samtale med Askildsen at han og Helle Helle har læst læst har Helle Helle og han at Askildsen med samtale en fra ved Jeg 1998. fra ubåde sens kortprosa, fx i den meget overbevisende debut fatterskabet fatterskabet er primært et novelleforfatterskab, med punktvise tendenser i retning af kortprosa. På trods af det er der ikke tvivl om at de danske 90’er-kortprosaister kunne lære en hel del af knapheden og præcisionen hos Askildsen, når kortprosa. Noget tyder de på at skrev de gjorde det. I hvert fald har vi Madsens Torben (og Erik Skyum-Nielsens) ord for at de yngre forfattere i anden halvdel af 1990’erne rent faktisk læste Kjell Askildsen. Det kan man se, fx i Helle Helles - minimal-reali stiske stil. Måske også i Simon Fruelunds tekster i - - “Ein “Kon All ver ” (citeret ” efter konfyr (citeret Ipsen 2003: 127). “Øksa”, og den lyder i sin helhed: Prosa Prosa frå ein oppvekst. Jeg skal blot citere en pappa, KONFYR, du sa konfyr, du var liten, munnen din formet formet din munnen liten, var du konfyr, sa du “KONFYR, Sovende Sovende floke fra 1995. Her kunne man læse en ganske kort ). konfyr Det traditionelt ikke betydningsfulde bliver i teksten

For For det tredje: Også i Norge blev der i 1990’erne skrevet en del kortprosa. Ole Jon Fosse udgav samlingen i 1994 I forhold til dansk kortprosa er Tor Ulven givetvis vigtigere end Ole Robert En anden nordmand, Renberg, Tore udgav også overbevisende samlinger af kortprosa, blandt andet – men også, synes jeg, ganske virkningsfuld hedder kortprosa-tekst. Teksten Den unøyaktige parallellen, hva er det? Over, eller nedenfor kanten av et teppe, ser jeg et et jeg ser teppe, et av kanten nedenfor eller Over, det? er hva parallellen, unøyaktige Den smalt lampeskinn, det er ulikt fra lampen og lyset i den, samtidig kommer dette skinnet det hvor der lys, eget gulvets finne å for gå skal vi hvor på tenker jeg og lampen, denne fra er mørkt og ikke helt lyst, et mellomlys, så å si, fra det vet hvor, du vel, dets store indre, hardhet, sin all i rulletut og barken trylletfra skinn, fram veldige dets ytre, det mener du svake sin med tildekket og stammen i inne oppdager, ikke vi omgjort det til forandret, og 25) (Sunde 1996: glød? hinandens bøger, hinandens og bøger, jeg ved også fra samtaler med Thøger Jensen at han har læst Askildsens bøger og været begejstret for dem. Kjell Askildsen kan med andre ord meget nemt være en af de væsentligste inspirationerne for den danske minimal- realisme og dermed for en væsentlig gren af dansk kortprosa. Kjell Askildsen er en forfattere. andre blandt mindst publikum, trofast ikke men lille, et har der forfatter Han er muligvis en forfatter der virker lidt i det skjulte. Og selv om alle på et tids- Raymond og Seeberg Peter nævne at for hinanden over snublede 1990’erne i punkt Carver som inspirationer, tror jeg ikke at man skal undervurdere betydningen af og ukorrumperede eksempel. Askildsen kompromisløse Robert Sunde skrev fx en i kortprosa-samling bemærkelsesværdig 1996 om helhed: sin i lyder og fyr”, seg i et kyss du ikke kjente, og du sa Øjeblikket er fint indfanget i en gestus (munden, der formes som til et kys) og et ord ord et og kys) et til som formes der (munden, gestus en i indfanget fint er Øjeblikket (det forkert udtalte betydningsfuldt – eller rettere så bliver det det eneste der er i teksten, - betydnings fuldt eller ej. enkelt enkelt tekst fra samlingen. hedder Teksten

dens småting – titlen kunne, nøjagtig som Dag Solstads kaffekande-tekst, fungere Robert Ole med vi om selv Og kortprosa. minimal-realistisk dansk programfor som stikkontakter fik lige ikke måske småting verdens alle om kortprosa-samling Sundes eller telefonledninger ind i litteraturen, så fik vi en række fine registreringer. Om hele teksten): fx (og jeg citerer hed det gulv” et over “Lampskinn ber han øksa, største den hentar og vedskjulet i inn han går han, på kjeftar faren dag den inn i stova, set den frå seg attmed farens stol og så ber han far sin om å drepe seg. Faren blir som ventande kan vera berre endå sintere” (citeret efter Aagenæs tekstsom en skrive Jørgensen Otto Hans mig forstille kunnesagtens Jeg 24). 1995: denne. Der er med så andre ord om andet en ikke slags åndeligt fællesskab mellem centrale norske og forfattere. danske Det er utænkeligt næsten at der også ikke har udveksling. tale konkret om en mere været Sunde, Renberg og Tore Jon Fosse som inspiration. Ulven er Tor det man ofte kal- “

passage | 59 | sommer 2008 90 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 91 - - - “en Anne. Og i for “Vi, sammenblandede” hed Om individualitetens opløsning individualitetens “Om “Fragmentarisk. Punktuel. Det er – et tidsskrift man som et – Port Blå Den “en række tekststykker, helt præcist fra 1995 til dansk, men har dansk,men til 1995 fra speil og Stein fra 1991. Her kunne læse man blandt andet Fortæring fra 1991. Den Blå , Port nr. 36 fra 1996. Solvej Balle og Christina ”. Christina Hesselholdt argumenterede for at man, fordi De to redaktørers leder er interessant. De indleder med en 8 Gravgraver

befinder sig med andre ord mellem det man nogle år senere ville be-

For For det fjerde: Paal-Helge Haugen udgav i 1968 punktromanen Hesselholdt var redaktører af tidsskriftet. Temaet var kortprosaens norske halv bindelse med Haugens betydning for dansk kortprosa, vil jeg igen tage - udgangs punkt i et temanummer af punktromanen. fætter, aflæsning af litteraturen i midten af1990’erne: ord, der i disse år ofte tages i brug ved beskrivelsen af prosa nyere – i anmeldelser, hvad bekendt, forudsættesdet regel som og – antologier til forord oversigtsartikler, haft vanskeligt ved at få oversættelsen afsat til udgivelse. at få oversættelsen haft ved vanskeligt Tor Tor Ulven har haft og har fortsat en virkningshistorie i dansk litteratur, fx skriver oversat har han at blog sin på Eslund Mads Ikke Ikke noe annet enn at vi om formiddagen, eller kanskje det var tidlig på ettermiddagen, tomme store med vaskekjeller kald en i nede sto mørkne, å begynt hadde det før ihvertfall skje. snartskulle som det om snakket og sementgulvet, jernristrusteni en skyllekummer, Blekt lys fra de små rutene høyt oppe på veggen. Kanskje snødde det litteratur der ute. erindring Ingen alle lysene om på treet, gavene kvelden, pynede middagen, det om selve og så videre. Bare denne forventningen, i vaskekjelleren, hvor de dempede stemmene 13) 1991: (Ulven klang hult og rått og fremmed. våre kan beskrive som et forfatternes tidsskrift, der bliver lavet af forfattere og læst af forfattere – et temanummer om skandinavisk litteratur 22). (nr. I nummeret skrev Christina Hesselholdt en artikel om netop Tor Ulven. undertitlensom angav, artiklen,handlede, den og der er referencepunkter mellem de enkelte fragmenter i bogen og fordi der er fatternes forfatter naturligvis væsentlig hvad inspiration angår. Tor Ulven er ikke udgav 1992 I regel. denne fra undtagelse nogen i Tor Ulvens bog Ulvens kanopfatte grave”, omkringat erindre og at cirkler der bogen, i tematik som en roman, også selvom bogen består af 82, ikke nummererede, men adskilt af hvide mellemrum” (Hesselholdt 22). 1992: Gravgraver skrive som henholdsvis punktroman og kortprosa. Beskrivelsen af Ulvens bog, Tor som Christina Hesselholdt i øvrigt oversatte til dansk i 2002, kunne næsten passe på Hesselholdts især tidlige bøger, de to første bøger i den såkaldte Marlon-trilogi, Køkkenet, gravkammeret & landskabet (bemærk gravkammeret i titlen – er det en reference til Ulvens titel?) – fra det 1991 vil sige året før hendes Ulven-artikel – og Det skjulte der fra jo 1993, altså så er året udgivet efter artiklen. Med det kendskab til som Ulven vi kan aflæsekonkret i artiklen ogoversættelsen, er det utænkeligt at Hesselholdt – og, fordi Hesselholdt er en central forfatter i dansk samlin- andre litteratur, Ulvens Tor med til kendt har også ikke – forfattere unge andre flere hende kortprosa, fx af decideret ger der en forfatternes forfatter, en forfatter som ikke nødvendigvis er almindelighed, meget men læst som i læses af andre forfattere og litterater. Derfor er en for lille kortprosa-mesterværk uden titel: dette “ - - - Køk , og Legenda Det ‘Det er det her bliver over bliver Anne Anne en smal bog, Anne sideløbende med at Det litterære væksthus For om litterære Det Anne, er heller ikke uden - betyd . Majse Aymo-Boot, Aymo-Boot, Majse . Afgangsantologi Det “Det voksne barn må have et navn. light-roman “light-roman eller en light-digtsamling”. 9 , som Lars Bukdahl skrev, lå på tungen tungen på lå skrev, Bukdahl Lars som kortprosa, (Toft og Øberg 1997: note 32). samme Ved lej- Det og skjulte Øberg (Toft 1997: Anne uomgængelig. Og man får da også nemt den tanke at kunne være blevet oversat da bogen blev udgivet i 1968. 1968. i udgivet blev bogen da oversat blevet være kunne Anne af Balle og Hesselholdt på baggrund af en interesse interesse en baggrundaf på Hesselholdt og Balle af Port Blå Den i 1992. Den eneste grund jeg kan komme i tanke om, er at bogen har bogen at er om, tanke i grund kankomme eneste jeg Den 1992. i Anne Den Blå Port er Kjærsti Skjeldals artikel Anne – og for en række andre norske punktromaner som Skjeldal nævner og At At det var Christina Hesselholdt der oversatte Christina Hesselholdt havde oversat Paal-Helge Haugens punktroman nogle år ning. Til Anne Toft og Dorte Øberg, der i 1997 udgav udgav Dorteog 1997 i der Øberg, Toft Anne Til ning. Punktroman er godt og misvisende”. I sin artikel, som Christina Hesselholdt i øvrigt i Hesselholdt Christina som artikel, sin I misvisende”. og godt er Punktroman så det gør man når og Norge, i punktromanen om Skjeldal Kjærsti skriver oversatte, er Paal-Helge Haugens trykti blev artiklen for for offentlighed. litterære dermed den danske for introducerer Haugens som bog en at påfaldende ganske er Det 1992. i tidligere, ordene ordene dækker”, skriver Solvej Balle og Christina Hesselholdt. Det interessante er selvfølgelig, i det mindste i denne sammenhæng, at de to redaktører ikke nævner punkt- at om og punktuelle det og fragmentariske det om skriver de når kortprosaen romanen er beskyldt for blevet at være en ordet før år et blot lederen skrev De af tidsånden, og det faktum understreger at ordet vandt indpas hos forfattere og num- nærmest i dette litterater fra den ene dag til den anden. Omdrejningspunktet mer af

fatterskolen, fatterskolen, har Hesselholdt fortalt at hun ikke kendte Haugen da hun skrev lighed fortæller Hesselholdt også at punktromanen er en væsentlig inspirationskil- kenet, kenet, gravkammeret og , landskabet men at hun oversatte hun skrev sin anden bog sat til dansk, og ikke mindst at den bliver det 24 år efter udgivelsen. Man kunne at sig forstille sagtens have ville det og pris, kulturråds Norsk andet blandt fik og Norge, i opsigt vakte Den udgi- efter kort oversættelse en med Danmark i den præsentere at mening god givet Efter ikke. snart sagt er standarder alle gængse skete Det velsen. kunneog er urimeligt det ikke bogen, for interesse at at antage der folk have måtte læse den på norsk. Der er med andre ord ikke ret mange gode grunde til at udgive Haugens betydet noget særligt for nogle af personer. Valget forlag understreger denne tese. Basilisk,Anne udkom ikke hvilket på er Forlaget uden betydning. Per Aage Brandt, siden Basilisk tilknyttet været har her, underviste oprettelse Forfatterskolens fra der skriftserie Basilisk Forfatterskolens udgiver i 1983, oprettelse forlagets Forfatterskolens udgivet 1999 siden har Basilisk 2000 år siden har Malinovski Pejk og Larsen Martin Jensen, Jean René Højrup, Peter tætte ord andre med er Der Forfatterskolen. på gået alle har De redaktionen. i siddet bånd mellem Forfatterskolen og Forlaget Basilisk. Man kan næsten se udgivelsen af Haugens punktroman som en litteraturpolitisk markering eller som et indirekte begyn- i omkringForfatterskolen kredsen i forfattere yngre de af nogle for manifest delsen af 1990’erne, lige før de selv begyndte at udgive kortprosa: vi og læser, det er det her vi er inspirerede af’, kunne en præmis underliggende for den af udgivelsen og oversættelsen at påfaldende det er fald hvert I lyde. udgivelsen næsten 25 år gamle bog passer så godt med det der og sker, det der skal til at ske i ligner en tanke. Det dansk litteratur.

passage | 59 | sommer 2008 92 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 93 - - Køkkenet, gravkam - Køkkenet, “ før sin egentlige debut egentlige sin før Anne Gravgraver” (av Tor Ulven) […] Jeg Jeg […] Ulven) Tor (av Gravgraver” “ og Haugens Haugens og med et motto som hun har hentet hos Fra Fra Anne”, hadde det en kolossal frigjørende effekt på effekt frigjørende en det kolossal hadde Anne”, “ og Ulvens forfatterskab som inspirationskilder, om inspirationskilder, som forfatterskab Ulvens og Anne fra 1988, som en inspiration. Stefan Andreas Sture, der som Andreas Sture, en inspiration. Stefan fra 1988, Fra Anne, er værd at pege på som en inspiration. Hun bliver derfor – og dermed fik vi nævnt enfemte norskforbindelse: kvindelige “But observe how dots and dashes are beginning, as I walk, to run “Jeg har fundet på tusindvis af historier; jeg har fyldt - utallige notes Fra , nr. 3 fra 2003, har på Christina, Morken nr. peget Hesselholdt igen Bøygen

Fra” Fra” og siden Haugens “

Merete Merete Morken Andersen indleder Især Merete Morken Andersen, der selv ved flere lejligheder harvedgået sig arv Da jeg oppdaget den norske punktromanen på sluttet av åttitallet, først Morken An- Morken først åttitallet, av sluttet på punktromanen norske den oppdaget jeg Da som forfatter. Hvilken oplysning der er den korrekte, er ikke til at afgøre, og det er for rolle en spiller punktroman norske den at faktum det som væsentligt så ikke heller lejligheder. flere ved forfatterskab. har hun vedgået Det hendes tidlige Her spadserer jeg alene frem og tilbage på denne terrasse uden at orientere mig. Men læg Men mig. orientere at uden terrasse denne på tilbage og frem alene jeg spadserer Her ubrudte til sammen løbe at begynder går, jeg mens streger, og prikker hvordan til, mærke interviewede interviewede Hesselholdt, spørger med udgangspunkt i det faktum at Hesselholdt Haugens nævnt har tidligere norske punktromanforfattere eller kortprosaister som fx Merete Morken Andersen, Morken som fx Merete eller kortprosaister punktromanforfattere norske Eldrid og Cecilie Løveid. Lunden og gæld fra Haugens den femte norske inspiration for dansk kortprosa. I et e-mail-interview til det nor tidsskriftske Andersens roman, første hun følger med i norsk og litteratur, om norsk litteratur har haft betydning for hen- men digte, skrevet forfatterskab havde egentlige sit før hun at svarer Hesselholdt de. først for alvor kom i gang som forfatter da hun opdagede den norske punktroman: “ dersens min skrivning bok: meg i stand og gjorde til å skrive min første jeg leste samtidig omtrent landskabet”; & meret ne hun har givet Dorte Øberg og Anne oplyser Toft, Hesselholdt i dette interview at Andersens Morken både læst havde hun de, og Toft og Øberg refererer hende også for at have nævnt en indirekte påvirkning påvirkning indirekte en nævnt have at for også hende refererer Øberg og Toft og de, fra Haugen gennem læsningen af Merete Morken Andersens Haugen-inspirerede punktroman Woolfs fra citat et er Mottoet 5). 1988: (Andersen lines” continuous into themselves The Waves fra Bernard 1931. er i kapitlet hvor formuleringen står at læse, - føl i citerer, Andersen Rom. Morken som passage korte den inden umiddelbart sig gør Han gende tanker: historie, sande den fundet har jeg når bruges,kunneskal der vendinger, med bøger historie. den fundet aldrig endnu har jeg Men til. hen viser vendinger disse alle som der hi- Findes 117). 1994: der historier?” (Woolf Findes Og jeg begynder at spørge: der kunmen muligvis, bestårprikkerstreger der historierder af og gør storier?Det løber sammen til linjer, samtidig med at de er prikker og Sådan streger. er det for Bernard i roman, Woolfs og sådan er det i punktromanen. Men AndersensMorken i her sådan lyder bog Woolfs i Sammenhængen sammenhæng. priken en i er motto dansk oversættelse: fulgte fulgte med i norsk litteratur mens jeg var redaktør på Den Blå Port og leste nordiske tidsskrifter som en del av mitt arbeide” efter(citeret http://parergonarkiv.blogspot. com). Igen peger Hesselholdt altså på AndersenMorken Merete og Hau- Paal-Helge oplysninger fra forskel forfatterskab.Til sit for inspirationer igangsættende som gen Virginia Woolf: “ - - - 10 Anne og Ander , phrases der skal bruges i og på punktroman-formen, selve Fra Køkkenet, Køkkenet, gravkammeret og , landskabet kan1991, Poesi “Poesi er punkt, prosa er linje”, hvilket muligvis er en af

– et forsøg på både at holde teksten åben for både på punkter og en linjer, Fra Hvordan Hvordan kom disse norske inspirationer så til Danmark? Og hvorfor blev andre Populært sagt er punktromanen – og det gælder både Haugens . Han skriver: del? Et muligt svar har Bukdahl i Generationsmaskinen nærmere bog, eller måske før Hesselholdts første når han udpeger Bukdahl har ret som helt centrale for den ste bøger, udvikling litterære i Og i i Danmark 1990’erne. end Christina anden halv Hesselholdt også af inspirerede norsk prosa i 1990’ernes Christina Hesselholdts debutroman, Det halvfemsergenerationshistorien. hele startede der værket, som stå at af æren få gerne Samtidig nyt. noget at der nu skete var den, der åbnede opmærksomme læseres øjne for, var det også den der gav stikordene – uden selv eksplicit at have fremsagt dem – til de første pædagogiske og karikerende fikseringer: Minimalisme ogLyrisk prosa. (Bukdahl 2004: 73f) Bevægelsen Bevægelsen i den mesterlige passage går fra vendinger, linier; linier; hvordan tingene mister den nøgne, den særlige identitet, de hver især havde, da jeg gik op ad disse trin. Den store røde krukke er nu en rødlig streg i en bølge af gulligt begynder at sig grønt.bevæge sætter forbi mig volde, når hækkens ligesom Verden toget mig Jeg også, bevæger med kommer når en sejler. damper bølger, i havets gang, ligesom i det almindelige sammenhængende forløb, hvor det ene følger det andet og det virker med samtidig Og hækken. i åbningen så telegrafpælen, så kommer, træet at uundgåeligt, - vendin sædvanlige de begynder deltagende, og indoptaget omgivet, mig, bevæger jeg at og hoved, mit i faldlemmen gennem bobler disse befri at til lyst har jeg og op, boble at ger derfor styrer jeg mine skridt hen mod den mand, hvis nakke forekommer mig bekendt. 117f) 1994: (Woolf den sande historie – the story to end all stories, som det hedder i den oriengelske - taget, hele det i mulighed fortællingens eller historiens på tvivlen en gennem ginal, til en situation prikkernehvor danner og vendingerne, linjer, vil stregerne, det sige prikkerne mister de gør men det, idet og iden- deres stregerne historier, vil sige det titet når de ophæves eller indoptages i fortællingens linjer, det sammenhængende der forløb, til sidst igen opløses i der vendinger bobler op og dermed igen bliver til prikker og streger i stedet for linjer. Bernard må styre sine skridt i en bestemt - ret at befrining for sig fra boblerne, åbne en faldlem i sit hoved. han må udklipsteknikken udklipsteknikken er næsten også emblematisk for punktromanen: Citatet fungerer Ydermere oplysende. er også der sammenhæng en i også indgår citat,som det men kan man næsten læse mottoet som en kommentar til et kendt norsk citat, Jan Erik Volds bemærkning om at grundene til at Merete Morken Andersen valgte netop dette motto, for så er linjen ført af punktroman igennem. udgave og den nye mellem norsk 60’er-kortprosa sens gang. Som man kan se er Merete Morken Andersens motto et punkt af et længere lokalisere kan man hvis finde kan man som forløb lineært) og punktuelt gang én (på citatet (der i bogen blot er tilskrevet Virginia uden Woolf henvisning til det værket optræder i). Mottoet passer ikke blot fint på “

passage | 59 | sommer 2008 94 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 95 - - Vor “Vor dem Gesetz”, på , DARSK og bag den lidet skønne, skal lade den begynde alle mulige mulige alle begynde den lade skal også - tid hun om selv så 1993, fra loven Ifølge Hovedstolen fra 1998. Ikke desto mindre DAnsk DAnsk litteratur i halvfemserne – noRSK . nittitalslitteratur Synsvinkler fra 1999. Nummeret hed Det er Christina Hesselholdt. Det var hende der med sine første bøger 11 Foran “Foran loven”, I fra denne 1919. tekst kommer der som bekendt en mand fra landet for tivet: Norske inspirationer i nyere dansk prosa. Kortprosaen bliver med andre ord det eksplicitte det ord andre med bliver Kortprosaen prosa. dansk nyere i inspirationer Norske tivet: fokus for denne artikel, men siden ved af eller under fokus af jeg behandlingen fører dette også hele tiden en diskussion af hvad inspiration og er, en underligggende præmis for artiklen er at sjældent kun og linjer, lige i sjældent kun forløber De kortlægge. at svære være kan inspirationer er der tale om én inspiration, men i stedet om rækker af inspirationer. Som regel skal inspira- en i skrivemåder forskellige af sammenløb eller netværk i forgreninger som tionernekortlægges forfat- læst ikke har A Forfatteren lyde: kunne eksempel forenklet Et forfatterskab. et i eller tekst teren B, men det har forfatteren C, som er inspireret af forfatter B, og forfatteren C er en vigtig ikke vel man kan Det B? forfatteren af inspireret da A forfatteren Er A. forfatteren for inspiration men sige, der kan godt tekster være og forbindelseslinjer mellem forfatteren forfatteren B’s. A’s jeg også til at beskæftige kommer mig med her. Sådanne forbindelseslinjer kortprosatekst er naturligvis henvisningen til Kafkas korte prosatekst: dansk at bede om adgang til loven. Dørvogteren giver ikke manden fra landet tilladelse til at træde ind, og han lader ham forstå at der bag ham er en række af dørvogtere der fra sal til sal bliver mægtigere og mægtigere. Manden fra landet venter i mange år og får til sidst, da dørvogteren denne dør. ind gennem komme kunnet at vide at kun døren, han ville have lukker endegyldigt endsige endsige mundrette titel gemte sig: nummer af tidsskriftet Den ikke eksplicitte nævnte, men tydelige henvisning til Franz Kafka i Morten Søndergaards Der er naturligvis altid undtagelser fra generaliseringer af denne art. En undtagelse er et sær Jeg har valgt at lade kortprosaen være emnet her. Man kunne også, tror jeg, udstrække perspek udstrække jeg, tror også, kunne Man her. emnet være kortprosaen lade at valgt har Jeg 1 2 3 for for alvor satte kortformen i søen i dansk litteratur. Og jeg tror at det var korte hendes former der sejlede videre og hos andre forfattere blev til kortprosa-bølgen i dansk litteratur. Man kan altså lade historien om dansk kortprosa begynde med ikke man at ikke betyder Det litteratur. norsk andre steder. Det skal man. Det steder. andre Noter - sammen denne i naturligvis jo er Der litteratur. norsk af inspirerede var bøger disse hæng det lille aber dabei at De af ingen er disse nærmereer bøger kortprosa-bøger. og punktromaner, de er inspirerede af Det punktromaner. nærmeste Hesselholdt i bogform er kommet kortprosa-formen er var det nye, der for alvor blev synligt med Hesselholdts første bøger at det kunne lade sig gøre at skrive kort uden at skrive digte, at også i prosaen var det muligt at have luft på siden. Det har givetvis været en inspiration for andre forfattere i - Hes selholdts generation og for de lidt yngre, som kom umiddelbart efter – og kortprosa i skrev stor stil. Året inden Hesselholdts første bog havde Solvej Balle udgivet en bog som nærmere kunne gøre krav på at være en lille kortprosa-samling. Det er jeg naturligvis & tænker fra på. 1990 & vakte ikke megen opsigt, og Balle Solvej fik med 90’er-litteratur dansk i betydning først ligt skrev kortprosa er det ikke hende der er den betydningsfulde skikkelse i dansk kortprosa. - - og to to og “Som Danske Danske digtere i Dansk kortprosa Dansk “Kortprosa som litterär genre i all prosalitteratur som är kortare är som prosalitteratur “all Fortællinger “Fortællinger i glimt – dansk kort-kort- - litte De kortprosa. 1990’ernes ikke kortprosa “Kortprosa i Norden”, og i den forbindelse skrev , udfoldet Höllerers syv punkter punkter syv Höllerers udfoldet , 1990-2003 Kortprosa i Det danske Sprog- og og Fortællinger kortprosa 1877-1907 forsøgt at skelne mellem en minimal-realistisk og en fantastisk (el - fantastisk en og minimal-realistisk en mellem skelne at forsøgt 1990-2003 Kortprosa - si der det med gøre at noget ikke har bøger disse i Teksterne kortprosa. dansk af Analyser Den Blå Port i Balles og Hesselholdts redaktørperiode var på grund af deres explicitte - inte resse resse for traditionen viet artiklerikke overraskende om det fragment,romantiske oversættelser af udvalgte fragmenter af Schlegel og Novalis, samt en artikel om punktromanen som genre” (Mose 2001: 11). Interessen går den anden vej, fra punktromanen til romantikken. Balle – sådan som romantikken og i nødvendigvis ikke og – fragmentet i interesserede bliver Hesselholdt I skriverlederen form. omvendt. i punktromanens fragmenterede Ikke de er interesserede fordi Balle og Hesselholdt da også at det er Skjeldals artikel om punktromanen der har inspireret til fragmenter. af de romantiske inddragelsen Helge Haugen om at skrive afsnittet om Christina Hesselholdt til 4. udgave af ges og Franz Kafka – ja, jeg har også forsøgt mig med den slags sammenligninger. Det er primært i primært er Det sammenligninger. slags den med mig forsøgt også har jeg ja, – Kafka Franz og ges på inspirationer fra norsk kortprosa. kortprosa jeg peger til den minimal-realistiske forhold skriver: Hun romantiske. det om temanummer et er nummeret at mener 1990erne” i prosa det jævnligt har bliver bemærket 90erne været af særligt optaget romantikken. Et helt nummer af forfatter Hesselholdts mellem sammenhæng en antyder Haugen Paal-Helge . århundrede 20. det ler fabulerende) kortprosa i Danmark i 1990’erne. Kortprosaen i 1990’erne var i nemlig ikke blot Kortprosaen i kortprosa 1990’erne ler i Danmark fabulerende) 1990’erne. inspi- ved illustrere at forsøgt har antologien i jeg som retninger to disse mindst men størrelse, én Bor J.L. side anden den på og Hemingway Ernest og Carver Raymond side ene den på fra rationer rære rære eksempler er primært omkring hentet til Bo 20. århundredeskiftet det Hakon århundrede. Jørgensen antologien udgav i 1991 Litteraturselskabs klassikerserie. indgår Igen kortprosaordet i titlen, men, som samme titel an- og derfor er en også det en er anden igen anden det periodetradition dækker, antologien giver, – en tradition der der beskrevet dog bliver har en del af tilfælles tekster de med tidlige udvalget antologi. første i Brixvold og Jørgensens fx Andre, kortprosaen. til forhold i læsestrategi en for udgangspunkt som punkterne foreslået og til Höllerer. henvist Mose, har også Gitte än roman eller berättelse” (Oberholzer 1983: 13). Oberholzer forsøger selv en mere brugbar - litte i den skandinaviske frem 1890’erne og fra linjer tegne at med fint lykkes han og definition, begrebgrundeom hans gode af men fanger ratur, Nummeret Nummeret var redigeret af Astrid Fosvold og Ulrik Lehrmann. Det udsprang, kan man læse i forordet, af et undervisningsforløb om norsk og dansk samtidsprosa ved Syddansk Universitet. De fleste af artiklerne handler om enten norsk eller dansk samtidslitteratur og altså ikkeom dansk og norsklitteratur. af bind 2 Johansen Dines Jørgen udgav 1971 I 1990’erne. af slutningen før en tysk skandinavist, Otto Oberholzer, om kortprosa i artiklen historiskt och poetologiskt perspektiv”. Og, som han bemærker i sin artikel, så er betegnelsen omfatter den fordi problematisk titel konferencens i kortprosa den slutningen af 90’erne er blevet kaldt kortprosa. Der er nærmere tale om noveller. I 1983 blev blev 1983 I noveller. om tale nærmere er Der kortprosa. kaldt blevet er 90’erne af slutningen den der i Odense holdt en konference med titlen bind af af bind Det Det ligner også en tanke, en antydning af en inspiration, at Anne-Marie Mai bad netop Paal- Jeg skriver om Askildsens korrektion i et interviewJeg skriver Askildsens korrektion i et om 2001). med Askildsen (Ipsen Det er påfaldende at Gitte Mose i den ellers fine artikel Jeg har i en antologi over dansk kortprosa, dansk over antologi en i har Jeg i har Jeg Man kan godt finde eksempler på at ordetkortprosa har været brugt omkort prosa i Danmark 5 7 4 8 6 9

passage | 59 | sommer 2008 96 max ipsen | norske inspirationer i dansk kortprosa 97 - - - Kritik, , nr. , 3, Standart nr. fra 1969. Tek 1969. fra kykelipi Danske Danske digtere i det 20. år Norsk Norsk Litteraturvitenskapelig Køkkenet, gravkammeret & land- & gravkammeret Køkkenet, Ifølge Ifølge loven fik man – og det vil sige den trekanten – og så // borte igjen, &, og bogen kan dermed have fået en for reduceret til konstruktionsdele”,sine mindste “reduceret stubben og tre bobler som bryter // den svarte den bryter // som bobler tre og stubben den / vannet, vannet, / det den / rekkefølgen, dannede Prosa er linje, poesi er punkt’ // Tre bobler fra bunnen, siden / ikke ikke / siden bunnen, fra bobler punkt’er poesi Tre linje, // er “‘Prosa , Oslo: Gyldendal Norsk Forlag, 1988. Forlag, Norsk , Oslo: Gyldendal “som en særegen sammensmeltning af poesiens stasis og den episke et “et nydannet begreb, der stammer fra norsk litterær praksis i slutningen “Så mye som mulig av verden sparket inn i boken”, http://parergonarkiv. “Christina Hesselholdt”, i Anne-Marie Mai (red.): “Kortprosa som litterär genre i historiskt och poetologiskt perspektiv”, i Mogens de tre boblene, i Ritter-Sport-Generationen. “Ritter-Sport-Generationen. Katalog over et godt, praktisk, kvadratisk årti”, Fortællinger “Fortællinger i glimt – dansk kort-kortprosa i 1990erne”, Flige “‘Flige af vor tids mentale landskab’ – en samtale med Kjell Askildsen”, at bogen er en roman hvor forløbet bliver bliver er at en forløbet bogen roman hvor sten, sten, der ikke er særligt kendt i Danmark med lyder, titlen i anførselstegn, som var det, hvilket citat: et er, også måske det prosa I mer. noe ikke siden bunnen, fra / bobler Tre gentar: Jeg // diktet. hele var Det mere. noe // ville det lyde bobler slik: fra Tre bunnen, / siden ikke Situasjonen noe kommer mer. aldri // vannet, ved ErikVold Jan igjen: virkningshistorie. sinket overflaten, overflaten, kosmosklokka har tikket / videre. I poesi lød det altså slik: // Tre bobler fra bunnen, siden / ikke ikke / siden bunnen, fra bobler Tre // slik: altså det lød poesi I videre. / tikket har kosmosklokka selv. Ja, bedøm det eller prosa? 98f). Poesi 1969: (Vold noe mer.” både forfattere og litterater – naturligvis også øje på prosas dynamik” (Haugen 2000: 523). Det er en beskrivelse af punktromanen der, som Haugen Haugen som der, punktromanen af beskrivelse en er Det 523). 2000: (Haugen dynamik” prosas beskedent skriver, er: og den fremtræder derfor (ibid.). af 1960’erne” skabet skabet skab og punktromanen i sit essay. Han skriver blandt andet om andet blandt skriver Han essay. sit i punktromanen skabog Og så alligevel: Efter det spektakulære gennembrud med Jan Erik Vold brugte formuleringen som overskrift til en tekst i samlingen samlingen i tekst en til overskrift som formuleringenbrugte Vold Erik Jan 11 10 , nr. 1, 2001. 2001. 1, Tidsskrift, nr. Otto: Oberholzer, , Odense: Odense Universitetsforlag, 1983. , Odense: Odense Universitetsforlag, i Norden Kortprosa (red.): Brønsted 36, 1996. , nr. Den Blå Port navn”, et voksneSkjeldal, Kjærsti: barn “Det må have 2000. Gyldendal, Skyum-Nielsen, Erik: i sneen, København: Engle , Oslo: Aschehoug, 1967a. gi kaffekjelenSvingstol i Solstad, Dag: “Vi vil ikke vinger”, 2, 1967b. – flukt/akseptasjon”, trivielle/det fantastiske , nr. Solstad, Dag: “Det Vinduet Sture, Stefan Andreas: 2003. blogspot.com, Litteratur: Litteratur: Fra Morken: Andersen, Merete 1999. Oktober, , Oslo: Forlaget Askildsen, Kjell: Samlede noveller Bukdahl, Lars: nr. 141, 1999. 141, nr. 2004. Borgen, , København: Bukdahl, Lars: Generationsmaskinen Haugen, Paal-Helge: 2000. Gads Forlag, , København: hundrede 22, 1992. Hesselholdt, Christina:, nr. “Vi, sammenblandede”, Den Blå Port 2, 1962. Akzente der Prosa”, Form “Die Kurze Walter: Höllerer, Ipsen, Max: 2001. Systime, 2003. , Århus: 1990-2003 Ipsen, Max: Kortprosa 1991. Borgen, og kortprosa , København: Fortællinger Bo Hakon: Jørgensen, Mose, Gitte: , København: Borgen, 2004. Borgen, , København: med en kost Morten: tilbage At holde havet Søndergaard, 1997. væksthus Universitetsforlag, , Odense: Odense Anne og Dorte litterære Det Øberg: Toft, 1991. Forlag, Fortæring Norsk , Oslo: Gyldendal Tor: Ulven, 1969. Jan Erik: Forlag, Norsk , Oslo: Gyldendal kykelipi Vold, (1931). 1994 Rosinante, , København: Bølgerne Virginia: Woolf, 3, 1995. , nr. Bjørn:Aagenæs, kortprosa (60-90)”,Dansk noter “Norsk

passage | 59 | sommer 2008 98