The Image of the Teacher Profession

Cand.Merc.SOL Master Thesis

Nana Maanu, Copenhagen Business School, February 7th, 2011 Advisor: Klaus Kasper Kofod, The Danish School of Education, Department of Education Number of pages: 81.25 Word count: 175.293 Footnotes and endnotes: 9.715

Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Tables of Contents Summary ...... 3 Chapter 1 - Introduction ...... 4 1.1 Field of Research ...... 5 1.2 Hypothesis ...... 6 1.3 Problem Statement ...... 7 1.4 Research Questions ...... 7 1.5 Delimitations ...... 7 Chapter 2 - Methodology ...... 9 2.1 Scientific Standpoint ...... 9 2.2 Unit of Analysis ...... 10 2.3 Empirical Data collection and Data Critique ...... 12 2.3.1 Secondary Empirical Data and Desk Research ...... 12 2.3.1.1 Existing Studies ...... 12 2.3.2 Primary Empirical Data ...... 15 2.3.2.1 Interviews ...... 15 2.3.2.2 The Coordinated Enrollment ...... 16 2.3.2.3 The Teacher Profession in Selected Media ...... 18 2.3.3 Triangulation ...... 21 2.3.4 Empirical Data Critique ...... 21 Chapter 3 - Theoretical Reflections ...... 22 3.1 Setting the Stage - the Media, Frontstage and Backstage ...... 22 3.2 Identity – Organizational, Social and Corporate ...... 24 3.3 Image ...... 25 3.4 Making Sense ...... 26 3.5 Actor Network Theory ...... 27 3.6 New Public Management ...... 30 3.7 PEST Analysis ...... 31 3.8 Structural Thesis Design ...... 32

1 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Chapter 4 - Analysis ...... 33 4.1 Part One – Macro-environmental Factors ...... 33 4.1.1 Political Factors ...... 33 4.1.2 Economic Factors ...... 37 4.1.3 Social Factors ...... 41 4.1.4 Technological Factors ...... 44 4.1.5 Conclusion on Research Question 1 ...... 45 4.2 Part Two – Making Sense of… ...... 47 4.2.1 Prejudices about the Teacher Profession ...... 48 4.2.2 The Teacher Profession is Highly Debated ...... 49 4.2.3 (Obstacles to) Making Sense as an Acknowledged Profession ...... 49 4.2.4 Enactment and Self-fulfilling Prophecies ...... 51 4.2.5 Tools for Sensemaking ...... 52 4.2.6 Can DLF Make Itself Heard? ...... 53 4.2.7 Conclusion on Research Question 2 and 3 ...... 56 4.3 Part Three – Moments of Translation ...... 56 4.3.1 Problematization – How is the Image of the MPLS Constructed? ...... 57 4.3.2 Interessement and Trials of Strengths ...... 58 4.3.3 Enrollment and Acceptance of Roles ...... 61 4.3.4 Mobilization: Who Speaks in the Name of Whom? ...... 61 4.3.5 Conclusion on Research Question 4 ...... 62 Chapter 5 – Conclusion on the Problem Statement ...... 62 Chapter 6 - Alternative Approaches, Perspectives and Critique ...... 64 Chapter 7 - Bibliography ...... 67 Chapter 8 - Appendices ...... 74

2 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Summary The focal point of the master thesis at hand is to understand and look into the ongoing sensemaking process and construction of meaning about the Danish municipal primary and lower secondary school in the general public. The teacher profession (an overall concept for both the teacher training and the teacher job) is much debated in the media and school teachers are often criticized for not being sufficiently qualified to educate our next generations. The university colleges are having difficulties in attracting competent students to the teacher training, and the ratio between the number of applicants to the municipal school teacher education and the full number of applications to all higher education institutes has decreased 32% from 2005-2010, whereas the universities experience a 12% increase. I am interpreting these deselections of the teacher profession as deliberate actions resulting primarily from profession’s image. Hence, the fundamental foundation and basic assumption that the teacher profession has a poor image emerge. This naturally leads to the hypothesis that there exists a proportional coherence between the poor image of the teacher profession and the negative publicity that creates a negative self-reinforcing process and the majority of the deselection of the teacher training and the MPLS in general from which the problem statement is formulated.

Based on empirical collected data, such as desk research, interviews and a comprehensive newspaper and tabloids articles research (402 articles in total), I have conducted an investigation of the macro-environmental factors and identified how political, economical, societal and technological factors have an impact on the teacher profession and how this is further related to the construction of image in the general public. Moreover, the analysis is complemented by Weick’s sensemaking perspective as theoretical frame and actor network theory.

To this end, it is intriguing that the MSTs and the young education seekers consider the teacher act a rewarding job. There is a match between what the teacher profession represents and what they seek in a future job, when they characterize the profession. However, the young still do not want to become MSTs as a result of what they hear and read in the media. Consequently, I define the media with their news dissemination as primary actors in the social construction of the teacher profession’s image.

3 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Chapter 1 - Introduction Before the summer vacation in 2010, Jørgen Søndergaard submitted ten proposals for improving the municipal primary and lower secondary school from the School’s mobile task force to prime minister, Lars Løkke Rasmussen (V), and Søndergaard has no doubt that there in some cities is a definite deselection of the municipal primary and lower secondary school: “You should not be afraid of competition and alternatives, however, in some locations every fourth child is enrolled in a private school, and it is my comprehension that this is an expression of the fact that the municipal primary and lower secondary school is having difficulties […]” (Jessen et al., 2010). Søndergaard further emphasizes that the difficulties the parents experience can be both actual and based on rumors and negative publicity (ibid.).

As the quotation emphasizes, the Danish municipal primary and lower secondary school (hereafter MPLS1), is facing difficulties in being an attractive and recognized institution. The Ministry of Education and the prime minister, Lars Løkke Rasmussen acknowledge this (UVM, 2008a; UVM, 2010a) and as a result hereof, the government established the School’s mobile task force in February 2010 to do a 360-degree service check of the MPLS (UVM, 2010a). The purpose of this mobile task force was to map the MPLS’s strengths and weaknesses in order to strengthen the professional competence and identify examples of best practices to make sure that all young people complete upper secondary school (UVM, 2010a; SR, 2010a).

The Danish MPLS is struggling with a poor image and almost every second Dane thinks that the MPLS not at all or to a less extent is prestigious (KL, 2010). Furthermore, the teacher profession has been much debated in the media in the last couple of years – and not always for the better. This is creating challenges since the interest in the teacher profession has fallen and the ratio between the number of applicants to the municipal school teacher (MST) education and the full number of applications to all higher education institutes has decreased 32% from 2005-20102 (KOT, 2010a; Appendix 2). In continuation hereof, there is a 4.5% shortage of MSTs in Denmark (DLF, 2010a, Appendix 3), which problematizes the situation even further.

1 See Appendix 1 for list of abbreviations. 2 The percentage of all applications to MST decreased from 7.3% (all applications) / 7% (1. Priority) in 2005 to 5% (all applications) / 5.1% (1. Priority) in 2010.

4 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Today, a job is not just a function – it constitutes a central part of our identity. Hence, we seek to work in- and be a part of an organization with which we can identify and which is recognized by others outside the organization, e.g. the society (Lievens et al, 2007: 45-47). At the same time we want our work to make sense and to make a difference: “the job needs to make sense and develop both personally and professionally” (cf. Christian Nielsen, associate professor at the Institute of Pedagogy, DPU and research manager at Center for Youth research in Lauritsen, 2008). It may sound cliché, but the young people – from the so-called Generation Y - have high demands and expectations and they choose with their heart. It is especially in this context that image plays an essential role.

The MPLS is one of the pillars in the development of welfare our society and is an essential part of educating future generations as Stefan Herman, Vice-Chancellor at Metropolitan University College, points it out: “The teacher act is building up the society – it is the world’s most important job, if we want to have a free and democratic society” (Herman, 2010). I find it problematic (and interesting) for our knowledge society that the profession cannot attract and maintain the needed resources. The MPLS as our educational system and the external environment are interdependent - and the existence of the Danish welfare state is dependent on future generations.

1.1 Field of Research In Denmark there is a demand of 10 years compulsory education for everyone between six and 16 years of age: on year of pre-school class, nine years primary and lower secondary education and a one year 10th form (optional) (UVM, 2010b). The Danish MPLS is a public education institution that offers free education to all children. It is however an individual choice whether parents want their children to receive education in a publicly provided school, in a private school or in a independent school, where parents pay user charges, or at home - as long as accepted standards are met (UVM, 2010b). The percentage of preschool class and 7th grade children enrolled in private schools is highest in Copenhagen, where it comprises 24% (Appendix 4). Common for the independent schools is that the teaching most often is scheduled more freely and the number of pupils in each class is relatively lower than in the public MPLS. There are currently 595,573 students enrolled in the 1605 Danish MPLS’s (UVM, 2010b). The Danish school system is governed by different authorities: the government, the municipality and the local schools management. In the period from the year of 2003 until today, there have been several changes to the law of the MPLS (UVM, 2010b). The most significant ones are: introduction of obligatory tests and final exams, a new

5 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu preamble, domestic test results, municipal authority and obligatory student plans. This has resulted in a heavier workload for the individual teacher, who sees the new initiatives as a burden (Magasinet Penge, 2008; DLF, 2009). Teachers suffering from stress is the most evident symptom emerging from the introduction of a more bureaucratized and rigid system, which is expressed in the strong criticism and negative publicity (Magasinet Penge, 2008).

The Danish teacher training has previously taken place at teacher’s colleges. These have however been incorporated in the Center for Higher Education (CVU) structure in the year of 2000 and has taken place at university colleges since 2007 as a result of the law on university colleges as higher education that became effective in June 2007 (UVM, 2007a). The previous teacher colleges have been centralized and seven university colleges plus two engineer colleges have been established (UC, 2010)3. The medium-cycle professional higher educations have become more research-based, which means that you now get a professional bachelor’s degree when you graduate as MST after four years of education. As a supplement to the professional bachelor’s degree there is also offered a merit MST education for people who already have an education, but wish to become MSTs instead. The duration is two - two and a half year and may be taken as full- or part time study.

On the basis on the above-mentioned development I choose the teacher profession (the total term for both the teacher training and the function as MST) in Denmark as the field of research for the master thesis at hand.

1.2 Hypothesis As it emerges in the introduction, the Danish MST profession struggles with its poor image and has for a longer period of time fought against the lack of prestige. This has resulted in a decreasing interest within the field. On the basis hereof, I ascribe to the basic assumption that the profession has a poor image, which forms the foundation for the following hypothesis:

3 University College UCC, Metropolitan University College, University College Zealand, University College Lillebaelt, University College Syddanmark, VIA University College, University College North, Copenhagen University College of Engineering and Engineering College of Aarhus (UC, 2010).

6 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

There exists a proportional coherence between the poor image of the teacher profession and the negative publicity that creates a negative self-reinforcing process and the majority of the deselection of the teacher training and the MPLS in general.

The hypothesis is not meant as verification principle to find the definitive truth and to test the science (cf. Popper’s hypothetical deductive method in Fuglsang & Olsen, 2005:88). The purpose is however to apply the hypothesis as a structural and analytic tool, and as foundation for the problem statement below. In this way I ascribe to an explorative analysis approach, which facilitates the combination (or triangulation) of different scientific theoretical paradigms (Bryman & Bell, 2007:412-413) - more will follow in the method section.

1.3 Problem Statement In which way do external environment variables constitute the image of the teacher profession, and which implications do they have in relation to recruitment to the Danish municipal and lower secondary school?

1.4 Research Questions To answer the presented problem statement and as analytic structure tool the following research questions are presented:

- What opportunities and challenges on the macro-level is the teacher profession facing in relation to making the profession more attractive and acknowledged? - How does the media portray the teacher profession in their news construction and which impact does it have on the way the profession is perceived? - How does the general public make sense of the teacher profession? - How do the media enroll the general public into the profession?

1.5 Delimitations As conceptual framework I am referring the field of research in general as teacher profession and do not distinguish between the teacher training and the teacher job within the Danish MPLS. This is done due to the fact that I assume that there exists a proportional coherence between what is expressed about the profession in the media, how this is perceived by the general public and how this has impact on potential/future MST students. The teacher training is a means/tool to the end, which is becoming a MST (unless you choose to upgrade your skills), and I assume that all matters about the profession are regarded as one and the same.

7 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

As it appears from the problem statement, the focus is on the Danish MPLS. Consequently, the master thesis at hand will deal with the profession in a Danish context. However, there might be situations where OECD and PISA tests/investigations play a role in relation to the field of research, where it inevitably is difficult to eliminate- and distinguish Denmark from the comparative countries. The foundation is based on the basic assumption that the Danish MPLS and MST profession have a poor image. Hence, the problem statement is founded on elements that act a part in the construction of the MPLS’s image. In this way, I address the image of the profession that emerges in the general public given that the hypothesis states that the image is of great importance in regards to the decreasing number of applicants to the MST teacher training and the lack of prestige. The general public in this context is perceived all as actors who have a relation to the profession. This is a very broad and general perception, which entails that the media is regarded as an independent actor, and is a part of the general public. Thus, it is assumed that MSTs, MST students, upper secondary educations students, MPLS pupils, parents, politicians and other actors – besides own experience – also relate to the profession through what they hear and read in the media.

Despite the use of teacher profession as general framework, the thesis ascribes more focus to the teacher job than the teacher training. The reason for that is the presumption that the teacher job as the object (and as an constituent element of the whole) is of greater significance for the problem statement, which deals with challenges and opportunities in regards to making the teacher act more attractive with a view to recruit and maintain within the field. I am aware that this methodic reduction may have consequences consisting of bias and myopia for the study (Christensen, 2003:30) as it involves elimination of aspects within the teacher training and synthesizes from a sections of the teacher profession. However, I am aware hereof and acknowledge the existence of these deselections and do hereby not deny them as ontological reductionism within the nomothetic science (ibid.; Fuglsang & Olsen, 2005: 315- 316).

The MPLS and MST profession have recently been subject to fundamental changes and reforms to make it more efficient and transparent as a part of the government’s effort in modernizing the public sector in Denmark. This New Public Management (NPM) movement has increased the amount of formalized planning, control and reports (OECD, 2005; Magasinet Penge, 2008). Consequently, MST teachers experience how the government requires more evaluation, documentation, and control tests (DLF, 2009), which obviously has resulted in high debate and criticism. Furthermore, the Danish MPLS is at present time one of

8 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu the politicians’ hobby-horses in the run-up to the national election that will be called within the next year (it is to be hold before November 13, 2011). In this connection, it is significant to stress that the thesis is focusing on the image of the teacher profession and media’s news construction, and does therefore not commit itself to political standpoints and efforts. However, the politicians do play a part in the construction of the narrative and image of the teacher profession in the public and will thus act as a part in the public’s sensemaking process.

Chapter 2 - Methodology The following sections outline the methodic reflections emerging during the writing process. The purpose is to explain and argue for the foundation from which the answering of the problem formulation will be conducted.

2.1 Scientific Standpoint “The task of sensemaking resembles more closely the activity cartography. There is some terrain that mapmakers want to represent, and they use various modes of projection to make this representation. What they map, however, depends on where they look, how they look, what they represent, and their tool for representation” (Monmonier in Weick, 2002:9).

The crucial point of the quotation above is that there is no one best map of a particular terrain (ibid.), but rather an indefinite number of useful maps, depending on a given context, situation and the ones involved in the mapping. This metaphor can be further linked to the scientific standpoint of the thesis at hand, whose point of departure is within the human science paradigm since the purpose is to understand, interpret and explain what underlies the decreasing interest in the teacher profession. Thus, based on a social constructivist and hermeneutic paradigm the thesis is built on a theoretical framework, where the society is seen as a socially constructed phenomena and is analyzed as systems of shared meaning (Humphreys & Brown, 2002:422; Smircich & Stubbart, 1985:724). I do not want to advance lawfulness as it is done within the national science (cf. positivism), however rather observe and obtain knowledge of- and generalize from the context. Consequently, the thesis takes an inductive approach (Bryman & Bell, 2007:12), as the foundation for thesis is observation of the field of research from where conclusions are generated. Another notable aspect within the hermeneutics is the object to obtain meaning and understanding of the field of research from the whole as well as the constituent element cf. the hermeneutic circle (Christensen,

9 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

2003:144; Fuglsang & Olsen, 2005:282). It is the interplay and correlation between the constituent element and the whole that create meaning, and it is this relation that enables understanding and interpretation of the phenomena (ibid.). Theoretically, the circle continues infinitely (Kvale, 1994:47). I will however ‘stop’ it when I obtain comprehensive and non- contradictory interpretation of the analyzed field.

We construct reality and meaning socially in terms of relations with(in) organizations, the members and the environment (Watson, 2006:53). These relationships should be seen as always being in process, emergent and changing (ibid.). Image is also a constructed phenomenon, which is created from interpretation of messages (Hatch & Schultz, 1997:359- 361. Many of these messages derive from the media and their news construction, which in this connection becomes an independent non-human actor. This gives rise to another theoretical aspect, namely Actor Network Theory (ANT), where human and non-human elements within a network are viewed in the same way and described using the same terms (Callon 1997:93).

With the image of the Danish teacher profession as focal point, meaning how the profession is regarded in the public, it entails that many of the things that will be studied in this thesis, are phenomena of consciousness to which I do not have directly access. They are already interpreted through various expressions, which lead to the fact that I will have to interpret these interpretations. As a result, the knowledge I acquire through my empirical research, will be interpreted from the respondents’ frame of understanding. Consequently, the reliability and validity of this knowledge on which I draw conclusions, can be argued as it is contextual and only makes up a part of the comprehensive picture in relation to the argued problem statement. However, it is here again significant to stress the hermeneutic frame of reference, where the object is not to find the definitive, objective truth, but rather to generate knowledge that can be regarded as reliable and rational in the sense that the interplay of the theory and empirical data I apply generate knowledge emerging plausible and well-founded.

2.2 Unit of Analysis In line with the scope of the thesis, it is convenient to pay attention to the selected level of analysis and perspective. According to Scott there are generally seen three levels of analysis (Scott, 1992:16-17). The first is the social psychological level (micro level) that focuses on the individual and the interpersonal relations. The second is the structural level (meso level), which regards organizations as a whole as well as a number of sub classifications, with focus

10 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu on divisions or the like. The third and the last is the ecological level (macro level), which views organizations as a collective actor in relation to other organizations or the society (ibid.). In this perception the interaction between the organization and the environment is present and acknowledged. Even though Scott’s perspectives are applicable to organizations I will apply his theory to the teacher profession, which then is regarded as the whole, whereas the MPLS and the MST teacher training at the different colleges of education are making up sub units. Hence, I am applying the structural level as a structural tool to my overall methods. In the further analysis, attention will be paid to a combination of the psychological level and the ecological level in relation to the image of the Danish MPLS. With sensemaking (Weick, 1995; 2002) as overall theoretical framework, the social psychological level will be emphasized as an individual level in reference to the construction of the image of the teacher profession. It will furthermore be applied in the de- and reconstruction of the empirical data, e.g. interviews and the media’s news construction. Where ANT is positioned, the social psychological level will be applied in a fashion, where the different actor networks are distinguished on a more individual level. The Danish teacher profession is struggling with becoming prestigious and is having difficulties in attracting resources/people – in this way the profession is compared to other work places and educational institutions. Whence comparison to other organizations, institutions and other externalities is inevitable. The ecological level will therefore be applied in a fashion, where different actors and the interaction among these is distinguished on a collective level. Within this enacted model, “[t]he environment and the organization are created together through social interaction processes of key organizational participants (Smircich & Stubbart, 1985:726).

In this way the relation between the profession and the environment are examined, thus combining different analysis levels. Therefore, it is necessary to assume that organizations and the environment are interdependent. The present analysis and the chosen theories can therefore be seen as a result of- and linked to what Scott defines as the open perspective (Scott, 1992:125). During the last century there has been a historical movement from a more closed and independent to an open conception of organizations, which is expressed in the

11 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu distinction between rationale (1900-1930), natural (1930-1960) and open (1960-) conceptions of organizations4 (Scott, 1992).

2.3 Empirical Data collection and Data Critique This section will present the empirical data and reflect upon my methodological considerations. First, the secondary data (desk research) that has formed the basis of my knowledge about the field is presented. This is followed by an outline of the primary empirical data that constitutes of interviews and an article analysis in selected media. The primary data is specifically produced by me for the thesis at hand, whereas the secondary data consists of already existing analysis and investigations in other contexts.

2.3.1 Secondary Empirical Data and Desk Research If we are to understand an empirical field, “[…] we must also understand and reflect on the organizational context in which they emerge” (Søderberg, 2006:403). Consequently, I make use of desk research in the preliminary phase to create an overview of the surroundings that the teacher profession affect- and is being affected by – hence, I am doing desk research of the field of research. The secondary – but not at least very important – data consists of scientific papers, newspaper articles, websites and scientific studies within the problem area. The following sections will present the existing literature and newest studies about the teacher profession that are relevant for this thesis and which main conclusions that will be used in the further analysis.

2.3.1.1 Existing Studies The Danish teacher association’s (Danmarks Lærerforening, DLF hereafter) is continuously making surveys among their members (app. 90.000). Those with most relevance to the thesis will make up a part of the secondary empirical data and are presented below with other studies that as well are relevant and from whose conclusions I can benefit.

The School’s Mobile Task Force (2010)

The School’s Mobile task force has in the mapping of the MPLS’s strengths and weaknesses put forward ten proposals to the government that can enable strengthening the professional

4 The three perspectives are an expression for the view applied to a specific organization. They have not replaced each other, but are existing pillars, which all can be useful today. Hence it is possible to combine them and use them as supplemental perspectives (Scott, 1992:31).

12 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu competence in the MPLS and within the teacher training. and identify examples of best practices to make sure that all young people complete upper secondary school (UVM, 2010a; SR, 2010a).

DLF (2010) Teacher Shortage 2010 – Comparison to 2009 The Danish teacher association completed a study of MST shortage in March 2010 in which they compare the numbers to a similar investigation made in 2009 (DLF, 2010a). In March 2010 there were 46 open MST positions, 90 (of 97) councils have in total 973 non-MST educated (a person who has not completed an ordinary teacher’s college or a degree as merit MST) employed as salaried in time limited positions, 87 (of 97) counsels have in total 1304 non-MST educated employed in permanent positions. This gives a total shortage of 2324 – corresponding to 4.5% (ibid.). The shortage is unequally spread in Denmark: some municipalities have all MST positions filled with MSTs who actually have a completed their teacher training, other have every fifth MST position filled with teacher without a teacher training. The number of non-MST educated teachers and open MST positions have decreased compared to last year5. However, in the upcoming years it is to be expected that a larger number of MSTs will retire contemporary with the fact that relative few MSTs will graduate from the teacher training colleges. Whence, there is a trend towards continuing shortage of educated MSTs.

DLF (2009) – Debureaucratization

As already mentioned, the teacher profession has been subject to various reforms as a part of the government’s NPM wave in its effort to modernize the public sector. These new demands have ironically, bureaucratized the teacher profession’s structure (OECD, 2005; Magasinet Penge, 2008). As a result, DLF has in 2009 in cooperation with MEGAFON conducted a survey with the purpose of clarifying 1450 teachers’ attitude towards- and experiences with the control, documentation requirements and trust within the field6 (DLF, 2009). Some of the main conclusions from this survey will be used in the further analysis.

5 Many municipalities have made an effort in motivating non-MST educated who has worked as MSTs to take a MST or merit MST education. 6 The study is conducted among 1450 members of DLF’s panel of teachers in the period January 12 – 19 2009. The response rate was 77%.

13 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

NIRAS (2009) – Application to The Teacher Training – Analysis of the underlying causes of the decreasing application rate NIRAS Consultants have made a report of the underlying causes of the decreasing application rate to the teacher training. The analysis is based on a comprehensive qualitative collection of data, primarily with an anthropological approach among upper secondary programs, young people who are taking a year's sabbatical and MST students. The study relates to the conceptions and myth about the teacher profession that not necessarily reflects the real life, but nevertheless have an impact on their perceptions of the field.

TALIS (2009) – Main Results The Teaching and Learning International Survey (TALIS) is an OECD investigation of the teachers’ teaching environment, the working conditions, professional development, etc. TALIS was completed in Denmark in March – April 2008 where approximately 200 representatively chosen schools have participated in every country. The first round deals with teachers in the MPLS’s older grades, namely 7-10th grade. The study shows among other things that 28% of the teachers are teaching at schools, where the principals think that there to some- or to a greater extent is a lack of qualified MSTs (TALIS, 2009). Furthermore, the study shows that the Danish teachers use 81% of their time on teaching, 7% on administrative tasks and 12% on upholding calm and order in the classroom.

The Danish Ministry of Education (UVM – 2008) – Analysis of the decreasing application to the professional bachelor’s degrees UVM, Capacent and Epinion have mapped and analyzed the causes of the decreasing application the professional bachelor degrees in general and with a special focus on MSTs, pedagogues and hospital nurses (UVM, 2008b). Their main conclusions are that the decline not can be put down to demography as the youth groups are growing these years. The predominant barrier is lack of prestige and acknowledgement, which the potential students think that these higher educations are short of. There exists a general lack of status as regards to the content of the educations, the professions and hence expected career opportunities (UVM, 2008b). In this connection the negative media coverage plays an essential role, which reduces the young people’s (and their social circle) interest in the field. It is for that reason important to focus on the positive things of the profession.

14 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

UVM (2007) – Selection And Deselection of The Teacher-, Pedagogy-, Nurse-, and Social Worker Education This report by Epinion emphasizes negative publicity about working conditions and environment, low salaries, physically hard work and low status as prima vital reasons why the teacher profession is abandoned. The report is a comprehensive qualitative and quantitative study with potential students (students on their last year of youth education), current students on their first year of their medium-cycle professional higher education, student advisor tutors and study directors. The purpose of the survey is to estimate and explain the education seekers’ experiences of the medium-cycle professional higher educations and their reasons for not choosing this direction. Furthermore, it is an attempt to elucidate the existing prejudices and conceptions to understand the barriers they are faced with.

2.3.2 Primary Empirical Data

2.3.2.1 Interviews In terms of primary data, in total seven semi-structured individual interviews, whereas five are confidential, and one group interview have been conducted, (Int. 1-8, Appendix 12), to obtain knowledge from different angles and occupational roles within the teacher profession, namely:

- (1) Line Hjarsø: MST student who currently is on leave of absence as she has been appointed chairman for the MST students’ association (Lærerstuderendes Landskreds) and is a part of DLF’s central board - (2) Stefan Hermann: Vice-Chancellor at Metropolitan University College in Copenhagen - (3) A second year MST student from Zahle - (4) A teacher with university background, who worked as MST for ten years, but now has changed track and is working in a high school located in Copenhagen - (5) MST teacher and female trade union representative from a private school on Frederiksberg - (6) A former marketing manager from the private sector, who now is working as merit MST teacher in Lyngby-Taarbæk - (7) A MST special teacher who now is studying a master of pedagogy - (8) A group interview with four high school students on their third year from a high school located in Copenhagen

15 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

As a means to give value to- and look into the ongoing sensemaking process a narrative approach has been employed in the interview phase as: “[n]arratives are ascribed as tool or program for making sense of events” (Gephart, 1991:37 in Humphreys & Brown, 2002:422). Furthermore, narratives can assist organizational participants to map their reality (Boyce, 1996; Weick, 1995 in Humphreys & Brown, 2002:422).

All interviews have been electronically recorded and all except the group interview, where a resume is presented, were subsequently transcribed verbatim (Appendix 12). Furthermore, they were all (except Int. 1) performed in situ in the respective offices/schools. It has been frequently noted that members of an organization can be suspicious towards an outside researcher and may not be co-operative (Horn, 1996:551 in Humphreys & Brown, 2002:426). To suppress and reduce this tendency the interviews were held in Danish (and then translated when citations are used) due to the fact that “[…] it is assumed that most people find it easier to express themselves in a more varied and unrestrained way in their native language […]” (Søderberg, 2006:403). Furthermore, the respondents (expect Hermann and Hjarsø) are anonymized and are therefore referred to by the interview number (Int. 1-8). The task of interviewing resembles a dance (Esterberg, 2002:87) and Kvale (1994:131; Fuglsang & Olsen, 2005:343) is characterizing the interview situation as an asymmetrical power structure: It is therefore important to meet the interviewee on her or his premises and adopt the role of an audience in a storytelling event by becoming a fellow traveler (Gabriel, 2000:137), while simultaneously be acquainted with the necessity of remaining objective in order not to identify entirely with the interviewee and thereby becoming native or fall victim to an unconscious transference (Kvale, 1994:123). In line with the overall hermeneutic perspective, narrative interviewing does not approach any objective truth more than other interviewing methods, but it opens a window to the diverse world that key actors in an organization construct (Søderberg, 2006:413). For that reason it is significant to bear in mind that the storyteller is concerned not with facts-as-information, but with fact-as-experience (Gabriel, 2000:135; Søderberg, 2006:399). In this way stories can be treated as clues leading to the ‘truth’ about how the teacher profession (ibid.).

2.3.2.2 The Coordinated Enrollment The coordinated enrollment (KOT) is the unit that since 1977 has coordinated the enrollment to all higher educations institutions in Denmark (KOT, 2010b). From here it is possible to get information about the number of applications within all areas divided into geography, gender, age, rang of prioritization, etc. Based on this information, I have made various statistics of the

16 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu application numbers, where the development of the application percentage within MST is compared to the universities’ and other medium-cycle professional higher educations’. As illustrated in Figure 1 below, the application percentage to all medium-cycle professional higher educations and MST has been stagnant until this year (2010), whereas the percentage to universities has increased (refer to Appendix 2 for detailed numbers and percentages). The application percentage refers to the total number of applications and not just applicants, who have applied for their 1. priority. In this way, everybody who in some way (1. priority as well all other applicants) has an interest in the teacher training will be represented and included in the data.

Higher education application ratio 2005-2010 (all applications)

60

) 50

40 University 30 Medium-cycle (ex. MPLS)

20 MPLS

Application ratio (% 10

0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Application year

Figure 1: Development within the application percentage to municipal schoolteacher, other medium-cycle professional higher education programs and universities. Many journalists have during the spring of 2010 created optimism and shared the message that downfall is over and that the curve is changing due to a rise in the number of applications to the teacher training compared to 2008 and 2009 (Honoré, 2010, Pedersen, 2010, Saietz, 2010). I do, however, think that they are misinterpreting the development: yes, the number of applications has increased, nevertheless if there is also an increase within the number of applications to other higher educations due to greater year groups, then the development has to be measured relatively and not in an absolute manner. Hence, the percentage of MST applications of the total amount of applications to all higher educations provides a realistic picture of the truth and it is this relative I apply in the further analysis.

The data from KOT serves as basis for the problem statement and the basic assumption that the Danish teacher profession has a poor image. In total, the ratio between the number of

17 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu applicants to the MST education and the full number of applications to all higher education institutes has decreased 32% from 2005-2010 compared to the universities that has experienced an increase of roughly 12% (KOT, 2010a), which is illustrated in Table 1 below. Consequently, there is still room for improvements and a need for working on the image to make the teacher profession more attractive in order to overcome the stagnation.

Table 1: Application Ratio in Percentage from 2005-2010

Medium- MST University cycle (ex. MST) All -32% 12,30% -13,50% applications 1. priority -26,50% 3,80% -4,10%

2.3.2.3 The Teacher Profession in Selected Media The majority of the young people who are about to apply for their higher education refer to the media and the Internet as determining factors in their choice of higher education (Int. 8; Epinion, 2007; UVM, 2008b; Niras, 2009 – Appendix 5). Thus, the media constitutes an important actor in relation to the general public’s frame of reference in regards to what is communicated. For that reason, I will include theory that relates to the media’s role in the society in correlation to their role as communicators, sensemakers (Weick, 1995:18) and sensegivers (Gioia & Chittipeddi, 1991:442). In this relation, I will make a study of the media coverage of the teacher profession in selected medias to identify how it is portrayed and who the dominating actors are. Due to the fact that the application percentage has increased 0.3 percentage points from 2009-2010 (KOT, 2010a; Appendix 2), I will make a comparative comprehensive analysis of the media coverage from January 1, 2008 – June 30, 2008 and again from January 1, 2010 – June 30, 2010 respectively. In this way I hope to find more positive stories and messages in the year 2010, which could be one of the reasons for the increasing interest within the field. Furthermore, I assume that it is within this period that the young education seekers intensify their search for information about potential educations to meet the application deadlines (March 15 and July 5), whereby the news coverage in this period plays a significant role in their choice of study.

It could have been interesting to supplement the analysis with the television and radio medium. However, it has not been possible, as there do not exist any publicly accessible search engines that could have surveyed the content of potential electronic resources. I am in

18 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu this context aware that it entails limitations in regards to drawing conclusions on the total media publicity seen through the light that the readership of the daily papers in general has decreased for the benefit of the television and the Internet (Meilby, 2004). The daily papers have though not lost their impact, and are still highly relevant since the television and radio to a great extent use their stories and news in their news gathering (ibid.). Consequently, I am assuming that the daily papers are an influencing factor in regards to the news that is communicated in the other media. To accommodate the possibility of drawing conclusions based on hypothesis and assumptions and to achieve representativity, I have chosen a comprehensive selection of Danish daily newspapers: Politiken, Berlingske Tidende and Jyllands-Posten, together with one new agency: Ritzaus Bureau (Ritzau). The three daily newspapers are accounted for the three largest national morning papers, by which they reach a wider audience7 (TNS Gallup, 2010; Appendix 6). Ritzau stands out by being a news agency. The news communicated from here are used in the daily newspapers, hence I consider Ritzau as an important actor in the news food chain. Furthermore, I will include the tabloid newspapers Ekstra Bladet and B.T. and the free daily newspapers 24timer and MetroXpress even though they do not have MPLS journalists as Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands- Posten and Ritzau have8 (Int. 9). However, their readership comes close to- and even exceeds the readership of the aforementioned (Appendix 6). The tabloids and free daily newspapers mostly re-produce MPLS and MST stories from Ritzau and the daily newspapers, but as they have a different target audience and since it can be surmised that many young education seekers read them (and since 24timer and MetroXpress are available to everybody in the greater cities) they still act an important part in the construction of the teacher profession’s image.

In the selection of articles I have employed certain criterions to secure objectivity and to emphasize the field of research. The purpose of this analysis is to elucidate how the profession is portrayed in the media and the impact this has on the creation of general meaning and opinion.

7 In total the three newspapers have had a readership of 1.418.000 on Sundays and 1.050.000 in the weekdays in 1st half year 2010 (Gallup, 2010, Appendix 6). 8 Information and Kristeligt Dagblad do also have MPLS journalists. However, due to their relatively low readership of 106.000 (Appendix 6) compared to the other selected sources, I have chosen not to include them in the analysis.

19 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

I have made use of the public and independent search engine, Infomedia in the articles gathering process. I consider Infomedia as a valid and manageable tool that enables an effective way of collecting data. I do realize the risk of Infomedia overlooking articles, however, all things being equal, it is much more reliable than if I, personally, gathered each and single article from the respective newspapers’ homepages.

To cover my field of research, the following search words have functioned as article identifiers: MPLS (folkeskole), private school (privatskole), MST (folkeskolelærer), teacher act (lærerjob), teacher training (læreruddannelse), MST student (lærerstuderende) and DLF (Danmarks Lærerforening). This is not an exhaustive list of identifiers, but I presume that they make a comprehensive part in relation to the field of research. I have deliberately not included jubilarians and profiles since they are considered too person orientated, and thus of no relevance in this context. The teacher profession is highly debated and generates much media publicity (and thereby a couple of thousands articles) and for that reason, I have only included articles with more than 100 words and where the identifier figured in either the headline or the subheading.

Furthermore, I will make use of the media’s five news criterions, namely: sensation, identification, conflict, topicality, and essentiality (Meilby, 2004; Hørslev & Iversen, 2004:165). I will especially emphasize the conflict perspective, on which the media primarily base their stories (Hørslev & Iversen 2004:162). A conflict is not only the underlying basis for the choice of news; it can also be created through the construction of the individual newspaper article (ibid.). In relation to the image construction, it may be assumed that negative and conflict-ridden stories are damaging to the reputation of the teacher profession in the general public. All identified newspaper articles have additionally been evaluated from a value analysis dimension to determine the tone as being either positive, negative or neutral (from the teacher profession’s point of view).

In addition to this, I will briefly go through the news presented by DLF on the organization’s website in its press releases. With the increasing influence from the Internet, it must be expected that journalists as well as MSTs, MST students and other stakeholders seek information on the association’s website. DLF points out that their press releases are an important part of their strategy to maintain a strong position in the media picture (DLF, 2010b). Therefore, I would like to illustrate, what the organization communicates to its members, the general public and the media.

20 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

2.3.3 Triangulation As mentioned several times, the thesis at hand is founded on the basic assumption that the teacher profession has a poor image and is lacking prestige in the Danish general public. In this way I am referring to the field of research as recognized (das Ding für uns) within an epistemological understanding cf. Immanuel Kant’s theory of knowledge (Christensen, 2003:21, Fuglsang & Olsen, 2005:315). I am therefore distinguishing between the field of research and do not resort the object in itself (das Ding an sich and as existing), where it is independent of the beholder, but rather to the object as it appears to the beholder dependent on the beholder: “[…] we never have directly access to the world as such, only in the way it appears to us” (Fuglsang & Olsen, 2005:315). In continuation hereof, it comes natural to draw parallels to the problematic of ontological objectivity, which is considered achievable within the natural science paradigm, but as unachievable within the human- and social sciences. Within the latter paradigm, the field of research will always be influenced by the investigator (Fuglsang & Olsen, 2005:23-24). Hence, it is critical to be aware of my own bias and risks of influencing the study and further analysis. A way to avoid this and eliminate the subjectivity and thereby enhance the objectivity is through the use of empirical data. Here, I combine primary and secondary qualitative and quantitative data through triangulation, which is facilitated by the explorative approach to support and challenge the objectivity of the thesis.

2.3.4 Empirical Data Critique The scientific character of the presented qualitative and hermeneutics methods can be argued. The empirical data has a fundamental role to the thesis’ analytical field of research – for that reason, I would like to discuss the quality from a critical point of view to challenge the validity.

Validity is an expression of the reliability of the produced knowledge and in this way also the methodology of the interview questions. All interviews were based on an interview guide and conducted as semi-structured interviews to ensure some structure and cross-case comparability (Bryman & Bell, 2007:474). Furthermore the interview guide served as a checklist and gives the interviewee a great deal of leeway in how to reply (ibid.). As mentioned before, the purpose of the thesis is to understand, explain and discuss statements, opinions and interpretations and not to verify and measure in a positivistic sense (Fuglsang & Olsen, 2005:340-344). This places high demands on the researcher’s role in the process. Given that there is no definitive conclusion and that the researcher always will be an active

21 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu fellow player in the research material and process (Fuglsang & Olsen, 2005: 342), the objectivity demands are substituted with intersubjectivity as quality factor. The interview data is based on subjective approaches and experiences and the way I choose to interpret these can be different from the way others will do it. An essential challenge is therefore that I alone am to identify all relevant parts of the analysis objects, and it is up to me to decide and interpret which components to include in the analysis. The researcher in this context is not just a ‘minor’, who observes social actors’ formation of public opinion from the outside (Kvale, 2002 in Fuglsang & Olsen, 2005: 342), but as an active fellow player the hermeneutic analysis will always start with the researcher itself (ibid.). To support the validity and reliability of the qualitative analysis the empirical data and the interpretation hereof need to be recognizable to everybody. Consequently, there must be a sufficient presentation of the data in its entirety and coherence to gain insight into the analysis that forms the basis for my conclusions. For that reason it is significant to create transparency throughout the thesis, so it becomes evident for the reader, how I methodically, theoretically and analytically construct the thesis.

To support the primary empirical data, I employ various existing studies within the field. They are all conducted by different independent research institutes that have access to a greater extent of resources than I have. Even though they have been produced in other contexts and with other research questions as foundation, their findings and empirical data are of high value to the analysis conducted in the thesis at hand and facilitates comparative insight that I would not have been able to generate myself.

Chapter 3 - Theoretical Reflections This chapter presents the thesis’ theoretical reflections. It will emphasize theories and conceptual frameworks that I find central in regards to the field of research and the research questions. Supplementary theory will be applied, where it is of relevance.

3.1 Setting the Stage - the Media, Frontstage and Backstage The modern life is imbued with media (television, the Internet, emails, mobiles, iPhones, iPads, iPods, etc.) – in our information society, media have become components that we have at our disposal, are surrounded by and whose content we consume all the time (Hjarvard, 2003:10). The media can be seen as a central link between the individual and the society’s institutions. Since the society can be characterized as mediated and critical (ibid.) and with the

22 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu media as agenda setting, the respect and acceptance of the public becomes essential for the teacher profession in the construction of a good image. With the media as the editing authority or the fourth power of state (Kvetny, 2006:334) and as information gatekeepers9 (Lund, 2002:14; Kvetny, 2006:332) it becomes difficult to control the communication about the profession. The communication processes do not follow the linear model as Shannon and Weaver (2006: 24) describe it in their traditional communication theory. The media create a mediated discourse about the teacher profession on their conditions, which creates uncontrollable noise (ibid.). With the television and the Internet, the media create transparency, where everybody potentially gets access to observe the others’ worlds (Hjarvard, 2003:27). In this way the boundaries between the private and the public sphere and work and leisure are no longer sustained.

Erving Goffman demonstrated in his micro sociological studies of the humans’ interaction with one other that every social interaction involves execution of certain roles (Goffman, 1992 in Hjarvard, 2003:23; Goffman, 1959:preface). Goffman employs a theatre metaphor, in which he resorts to the concept of the frame, using the example of a stage performance to understand how every situation requests a repertoire of roles to create meaning and social association (Hjarvard, 2003:23). He distinguishes between behaviors on the fronstage and at backstage – some types of behavior are convenient in one context, and in another context they could be a violation of the code of conduct. However, the relation between the stages is relative, sequential and ongoing – the social reality consists of a network of social situations that in different ways enters into front- and backstage respectively to each other (Hjarvard, 2003:23). As an example hereof, take the case with Helle Thorning-Schmidt, Leader of the Social Democratic Party and Lars Løkke Rasmussen, Prime Minister of Denmark and the leader of the centre-right Liberal party, Venstre, who each has enrolled one of their children in a private school. This has obviously generated huge media publicity and has sowed doubt about the quality of the MPLS (Appendix 8). This is a clear example on how the spheres are broken down and the private becomes public (or public becomes private): “We must act differently in different settings. The context we have to judge is not society at large, but the specific context” (Goffman, 1959). Although Goffman suggests that life is a theatre, he states that we also need a parking lot and a cloakroom: there is a wider context lying beyond the face-to-face symbolic interaction (ibid.).

9 The media function as gatekeepers as they with their dual role select, fabricate and communicate information about the teacher profession to the general public (Kvetny, 2006: 332).

23 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

The further analysis is built on the framework of Goffman, where the media, the public, teacher profession, etc. all are seen as actors whose social interactions are described as networks in a theatre.

3.2 Identity – Organizational, Social and Corporate Overall, the identity literature distinguishes between organizational identity and corporate identity (Schultz et al., 2000:12). Corporate identity stems from the field of marketing and is primarily concerned with the distinctive idea of the organization and how this idea is presented or communicated to its audience. Whence, the concept refers to how the organization differentiates and expresses itself in relation to its internal and external stakeholders (Schultz et al., 2000:13), e.g. as a projected image (Cornelissen et al., 2007:3) in regards to ‘who you are, what you do, how you do it and where do you want to go (Olins, 1995:3 in Schultz et al., 2000:13). On the other hand, organizational identity originates from the field of organization studies and can be seen as a system of shared meaning (Cornelissen et al., 2007:3). The concept is an expression of the organization’s members’ perceptions and understanding of ‘who we are’ an ‘what we stand for’ as an organization (Schultz, 2000:15). Most views on organizational identity are built upon a version of social identity theory (ibid.), which is seen as an internalized knowledge structure (Cornelissen et al. 2007:3) that emphasizes social interaction as the site of individual identity formation processes (Schultz et al., 2000: 15). In this thesis, I resort to the method deployed by Schultz et al. (2000:19) and emphasize a combination of insights from both conceptions into a single concept of identity, as they can be seen as addressing the same phenomenon, albeit from different angles, targeting different recipients and making use of different communication channels (ibid.). In relation to the formulated research questions I am both interested in the distinctive public image that the teacher professions itself communicates (e.g. DLF, teachers, MSTs students, MPLSs, etc.) within the corporate identity perspective and the shared meanings and ideas of belongingness that exist among the profession’s members within the organizational/social identity view.

Goffman’s theatre metaphor can further be linked to the identity work with(in) organizations – or in this context, the teacher profession, as every relational interaction requests a repertoire of roles. In this context, the actors will continuously sustain face – their public image. When people meet, they will try to control the impression they make on others and in this correlation, our job plays a significant role in the construction of this public image. The job becomes a part of ‘who we are’, and consequently constitutes a part of our identity.

24 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

According to the social identity theory (Lievens et al., 2007:45), people’s identity and self- esteem are partly determined by their membership of the organization they work for or their specific workgroup. Thus, it is not only important that the organization is viewed favorably by ourselves, others should also recognize and appreciate it to maintain the members’ organizational identification, which is a “[…] specific form of social interaction in which people define themselves in terms of their membership of a particular organization” (Lievens et al., 2007:47) or as Dutton et al. define it: “[…] the degree to which a members defines him- or herself by the same attributes that he or she believes define the organization” (Dutton et al., 1994:239). This is supported by the fact that members of organizations typically compare the information they receive from outsiders to what they as insiders believe the organization stands for (Lievens et al., 2007:45). As a consequence, the image becomes significant in the process of being an acknowledged and preferred profession. These reciprocal interrelationships between identity and image enables both the scientific standpoint of the thesis and Goffman’s stage performance as organizational identity is better viewed as a relatively fluid and unstable concept” (Lievens et al., 2007: 56).

3.3 Image As it appears from the above, identity fundamentally addresses 'who we are' compared to the image that is concerned with either 'how we perceive others' or 'how we are perceived by others'. Organizations and the environment are – as mentioned in unit of analysis – interdependent. From an organizational view, organizations are dependent upon the environment for many things (e.g. stakeholders like members, suppliers, buyers, etc.). However, being dependent entails some loss of autonomy. Obviously, a way to increase autonomy is to reduce the dependency. It is however rather difficult to minimize, if the organization is to expand or maintain a competitive position (Perrow, 1961:335). A way to control the dependency without loosing autonomy is by acquiring prestige and to create and maintain a favorable image of the organization in the salient publics (ibid.). One of the major problems for the teacher profession is the fact that fewer are choosing to study for- and work as MST. In this connection the image of the profession becomes significant as “[i]mage is a major component of early job choice decisions” (Gatewood et al, 1993:415).

Based on the Gestalt psychology the image unfolds as a result of human propensity to construct entirety on the basis of fragments and constituent elements. On this account, image becomes a constructed phenomenon that is shaped by interpretation of messages and is

25 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu inevitably a recipient concept. Furthermore, I resort the image as the corporate reputation, e.g. outsiders’ actual assessment of the teacher profession as a result of the stagnant interest in the profession (Lievens et al., 2007:47). In this way I am exerting an external (or corporate) image perspective on my field of research10. Accordingly, I descend to Bernstein (1986) who defines image as the net income of the interplay between people’s experiences, opinion, feelings, knowledge and impressions. Since it is not possible to control the media and the individual’s construction of meaning, the image becomes a character that cannot be determined by the sender: “[t]he image of an organization is related to the information available about it” (Gatewood et al, 1993: 414). The image of the teacher profession can in this context be seen as a result of a social constructivistic society (Gergen & Gergen, 2008:9; Watson, 2006:56; Christensen, 2003:71) as it emerges in the interaction between- and in a combination of the general public’s inherent social consciousness, individuals owns experiences, rumors, prejudices or documented science.

3.4 Making Sense To understand and look into the ongoing construction of meaning about the teacher profession in the general public, Weick’s sensemaking theory (1995; 2002) is employed as a device for creating stability, meaning and learning, amidst continuing change (Weick, 2002:22). The level of analysis takes departure in Weick’s sensemaking theory at the micro-level of psycho- cognitive processes and intersubjective interaction (Scott, 1992:17). The concept of sensemaking means the making of sense (Weick, 1995:4). According to Weick “sensemaking is about placement of items into frameworks, comprehending, redressing surprise, constructing meaning, interaction in pursuit of mutual understanding, and patterning” (Weick, 1995:6) – all taken into consideration as an attempt to make sense of an ambiguous situation. The process is characterized by the seven properties of sensemaking by being “grounded in identity construction, retrospective, enactive of sensible environments, social, ongoing, focused on and by extracted cues and driven by plausibility rather than accuracy” (Weick, 1995:17; 2002:461). Hence, sensemaking is the process of creating situational awareness and understanding in situations of high complexity or ambiguity in order to make decisions.

10 Within organizational theory, there exists different definitions depending on the analysis perspective and point of views, e.g. from an internal perspective there is distinguished between perceived organizational identity and construed external image, whereas the former is an expression for the members’ own perceptions of the organization’s image and the latter is the members’ assessment of others’ perceptions (Dutton et al., 2004:239, Lievens et al., 2007:47).

26 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

The sensemaking process begins with a sensemaker (Weick, 1995:18) or a sensegiver (Gioia & Chittipeddi, 1991:442). The following quotation has four pronouns, which all point to the person trying to make sense: “How can I know what I think until I see what I say” (Weick, 1995:18). However, even though sensemaker is singular, individuals never act like a single sensemaker, which Mead refers to as “a parliament of selves” (in Weick, 1995:18), which cf. the above-mentioned seven properties, gives value to the social aspect. In continuation hereof, the interdependent relation between the sensemaker and the surroundings comes into play as sensemaking is grounded in both individual and social activity (Weick, 1995:6). Since sensegiving is concerned with the process of attempting to influence the sensemaking and meaning construction of others toward a preferred redefinition of organizational reality (Gioia & Chittipeddi, 1991:442), this will be combined with the retrospective aspect in regards to the comparative newspaper articles analysis, where the media can be seen as sensegivers and the general public as those who makes sense of their (the media’s) reality.

As another example of the seven properties, sensemaking is sequential in the sense that it never stops or starts; it is constantly “interruptions of ongoing activity” (Weick, 1995:45). This can moreover be linked to cognition and action – even thought process is a relational matter in the sense that language precede thinking, we need words as concepts to form our thoughts. We are already talking when we are thinking. Consequently, you can say that all thinking is relational (Watson, 2006:91). This process-relational thinking is furthermore inspired by Weick’s distinction between organization and organizing, whereas focus is on the process of organizing instead of the organization and its structure (Weick, 1995:72). Human relations are always in process and are always changing: “We actively make sense of or enact reality by applying meaning, terms and concepts to what we observe and experience. Human beings socially construct their realities: work together to make sense of their existence” (Watson, 2006: 57).

By choosing Weick’s sensemaking perspective, the thesis automatically attributes to the interpretive paradigm cf. the theoretical scientific standpoint. Hence, the aim is to explain and understand the teacher profession as the field of research in the sense of making social phenomena meaningful.

3.5 Actor Network Theory Another way to describe the interaction between the media, the teacher profession and the general public as different actors can be done by applying the perspective of ANT. Thus, the

27 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu further analysis in Part 3 takes departure in Callon’s framework of moments of translation (Callon, 1986) and of Externalities and Framing and overflowing (Callon, 1998). First, a brief outline of the foundations of ANT (developed in the 1980s) will be presented.

ANT is a fusion of sociological and technological theory, which describes actor networks as being comprised of heterogeneous elements or actors that have been linked for a certain period of time (Callon, 1997:93). An actor network is both an actor whose activity is networking heterogeneous elements and a network able to redefine and transform what it is made of (Olesen & Krogstrup, 2007:72). An important aspect of ANT is that it is in line with generalized symmetry, whereby human and non-human elements within a network are viewed in the same way and described using the same terms (Callon, 1997:93). ANT does not attempt to explain why networks take the form they do, but rather how they are formed. The formation of networks is a way of stabilizing which is obtained through a stabilizing frame. Here, Callon refers to framing as a term borrowed from Goffman’s theatre metaphor (Goffman, 1971). Framing, as such, establishes a boundary, a frame, against the outside world. However, the frame does not completely shut out the outside world as the process itself is rooted in various devices with histories external to the frame (Callon, 1998:249; Callon, 1997:93). Hence, a frame is constituted by both a cognitive frame (constructed when all actors mutually agree on the rules governing behavior and activities amongst themselves) and a physical frame from the outside world (physical and organizational devices themselves contained within an institutional framework) (ibid.). However, if the network is destabilized it becomes fragile and the frame breaks down and reframes when stability is restored. This is what Callon titles overflows (Callon, 1999:188; 1998:248). In this way, frames and networks are fragile constellations that are constantly in reconfiguration11 (ibid.).

In relation to the organizational field at hand the parliament, the Danish school teachers within the MPLS, the new initiatives in law of the MPLS (documentation, tests, evaluation, student plans, etc.), and the media (and their news coverage) all becomes actors. In the search

11 Callon presents two diametrically opposed attitudes towards framing and overflowing: 1) Framing is the norm and overflows are leaks: a micro-sociological approach, where overflows are exceptions that much be contained and channeled with the appropriate investments. 2) Overflows are the norm and framing is expensive and always imperfect: a constructivistic sociological approach, where framing is fragile and rare (Callon, 1998:250-255). In this context the thesis will not distinguish further between the two opposite viewpoints. Thus framing and overflowing are deployed in a more general context.

28 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu for stabilization the frame is challenged by trial of strengths12 (Callon, 1997:94). The actors have different agendas and by trying to influence and persuade the other actors to accept their view.

The stability and longevity of these associations is sustainable as long as the different entities concerned accept their given roles (Callon; 1997:93). Networks, which better associate their elements, will be able to disassociate their adversaries into their component parts, or on the contrary, will consequently have their network associations dissolved, a conflict known as a trial of strength (Law, 1997:117). This is an issue taken up in the ANT analysis concerning the trial of strength between the media and the teacher profession and the MSTs/MST students and the government, respectively.

ANT includes a central concept, conveyed by Callon known as Translation (Callon, 1986:203). The framework of translation, which in essence is a process whereby the identities of actors, their interaction, and margins of maneuver are negotiated and delimited, consist of four moments: problematization, interessement, enrolment and mobilization (ibid.). Translation, as an analytical framework, provides a useful means for investigating the procedure of actors attempting to create sustainable networks and the trials of strength encountered along the way. This concept will be a central focus in investigating how young people and other education searchers are enrolled into the teacher training, and hence the teacher profession. The four moments of translation are briefly explained below.

During problematization, the primary actor describes a system of alliances, or associations, between entities, thereby defining the identity and what they “want”’ (Callon, 1986:205). In moments of interessement, the primary actor attempts to enforce and stabilize the identities of the actors defined in problematization through the use of various devices, which can be placed between these actors and other entities who wish to define them in their own problematization (Callon, 1986:204). If interessement is successful, enrolment is made possible. This process entails multilateral negotiations, trials of strength, and tricks, which accompany the interessement, and assist the likelihood of success (Callon, 1986:207). Lastly, mobilization is concerned with ‘who speaks in the name of whom’, and if this is representative, enrolment of actors becomes active support (Callon, 1986:214).

12 When actors with different agendas attempt to create sustainable networks.

29 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

3.6 New Public Management Since the 1980s NPM has been used by governments to modernize the public sector (Hood, 1991:3). The rise of NPM is one of the most striking international trends in public administration (ibid.) and is used to describe the wave of public sector reforms throughout the world. Christopher Hood (1991; 2000) was one of the first to go further into the analysis of the change within the public sector and to conceptualize NPM. NPM is oriented towards outcomes and efficiency through better management of the public budget (Hood, 1991:3;15). The concept of NPM brings ideas from economics, accounting and private sector management into the public sector. This is expressed within the Danish public sector in the wave of reforms that started with modernization through the 1980s under the government of Poul Schlüter and which has been carried on by Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen and now Lars Løkke Rasmussen (Klausen, 2007:171). The parliament has formulated a variety of reforms (municipality, structure, quality, gymnasium, the MPLS, the teacher training, tax, police force, etc.) during the last 25 years (ibid.). Thus, NPM can be seen as a collective name for a number of liberalistic reforms, where it is presumed that the public sector can learn from the private one (Klausen, 2010:10). In this way a greater focus on output control is created and not on input control as in the bureaucracy. It is argued that NPM creates more efficiency, but the results are difficult to measure (Christensen, 2010:5). The implementation of the new documentation and evaluation demands has ensued in a higher level of information flow. The quantity of information has simply increased compared to the old bureaucratic public sector (Greve, 2002). This development is furthermore in line with the NPM decentralization process, which makes it difficult for the top management to be aligned with all ongoing activities within the organization due to the fact that the number of decision makers will increase. In continuation of the greater flow of information within the public sector, it is noticeable to mention the involvement of the external environment and the shift in the way the surroundings are involved.

NPM has been much debated in regards to whether it is useful and makes sense as a public management tool for all seasons (Hood, 1991:9). Many consider NPM too indefinite and find that it has not been obvious what NPM really is, whether it has been completed and consequently whether it works (Hood, 1991:16; Grønnegård Christensen, 2010:14-17). Hood (1991:8-10) presents a number of critics of NPM: first is the assertion that NPM is all hype with no substance and a product of the style-conscious 1980s. The second is the assertion that NPM has damaged the public service and has failed to deliver on its central claim: to lower

30 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu costs per unit of service. The third is the assertion that NPM is actually a vehicle for particularistic advantage in spite of its claim to promote the public good of cheaper and better public services for all. The fourth critique is directed towards NPM’s claim of universality as it is argued that different administrative values have different implications for fundamental aspects of administrative design (Hood, 1991:9).

Despite the debate and the critique, how has NPM then found favor if it is not just a “whim of fashion” (Hood, 1991:6)?. Hood outlines further that there is no single accepted explanation or interpretation hereof (ibid.). One of the four explanations mentioned is viewing NPM “as a ‘cargo cult’ phenomenon – the endless rebirth, in spite of repeated failures, of the idea that substantive success (‘cargo’) can be gained by the practice of particular kinds of managerial ritual” (ibid.). Applying this view on the teacher profession leads me on to the next last theoretical perspective, the PEST analysis, where NPM will be analyzed as a part of the political factors. But first a brief outline of the model.

3.7 PEST Analysis The last theoretical perspective I will introduce is the PEST analysis. Is not a standalone theory, however it is rather an analytic tool that describes a framework of the following macro-environmental factors: political (P), economic (E), social (S) and technological (T) (Andersson et al., 2005:26; Groucutt, 2005:21). PEST is normally applied in business and organization coherences, I do however find the tool applicable in relation to the teacher profession as it is subject to the same social conditions. The PEST analysis is employed as inspiration in the exploration of the macro-environmental factors that the teacher profession is facing for the purpose of clarifying the challenges and opportunities that exist. Below is a concise elaboration of the four factors as they will be deployed in the thesis’ further analysis.

Political Factors (P) All organizations and businesses are subjected to a number of political and legislative factors enforced by the government, with which they have to comply in regards to their act on the market. The political ideology of the country becomes thereby essential for their opportunities for expression as the government through regulations of the society can affect the environment and create strategic opportunities and threats for the individual business. The thesis at hand emphasizes the impact of the political demands and initiatives in regards to the Danish teacher profession and the implications these have for the profession itself, the way it is portrayed by the media and how the general public makes sense of the profession.

31 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Economic Factors (E) The economic growth in a country is significant for organizations’ and businesses’ environment. Due to the fact that my field of research is the teacher profession, I do not analyze economic factors in a traditional sense. This entails that I leave the more societal aspects economic growth, interest rate, foreign currencies, inflation and FDI, plus export and import (Groucutt, 2005: 28-31) out of consideration. Instead I relate to more specific aspects that are related to the publicity of the teacher profession, among this study grants and salary.

Social Factors (S) The social factors concern the society’s cultural aspects, values and demography. Contrary to the other PEST factors, the social ones evolve slowly. This is due to the fact that we as human beings often grow up in a system of traditional values that mark us through our entire life. This does however not indicate that the social factors affect the teacher profession to a less extent and the significance must not be underestimated. The thesis will analyze the demographic development, the job market and the influence of the economic crisis in regards to job and education choice.

Technological Factors (T) The technological development is changing constantly, and the importance hereof is a prerequisite for the development of new ways to market, communicate and teach. The advancing use of the Internet causes additionally possibilities and challenges due to its latitude. Investments in research and development are in this regard concurrent for the teacher profession’s development potential on the market. The thesis will analyze the impact of the Internet in the upper secondary education students’ study search, the MPLS’s IT-level and investments in enhancement and further education.

3.8 Structural Thesis Design On the basis of the preceding chapters, I have outlined the overall scientific standpoint and methodological and theoretical reflections of the thesis. This chapter will summarize and illustrate (Figure 2) the structural thesis design and account concisely for how I will answer the constructed research questions and problem statement.

As it becomes evident from the graphic illustration below, the analysis is divided into three parts with the research questions as foundation for each. The analyses have their starting points in the PEST analysis and NPM, sensemaking and ANT, respectively. The research

32 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu questions, based on the problem statement, compose the structure of the analytical work and serve as threads throughout the analysis section of the thesis.

Figure 2: Illustration of The Thesis Design

Chapter 4 - Analysis The analysis consists of three parts with backgrounds in three different theoretical perspectives: 1) the PEST framework and NPM, 2) sensemaking and 3) ANT. Each analysis part will be followed by a sub-conclusion from which a comprehensive discussion and the final conclusion on the problem statement will be conducted.

4.1 Part One – Macro-environmental Factors The first analysis includes the macro-environmental and societal challenges and opportunities the teacher profession is facing in the current situation in relation to external stakeholders and the image of the profession. As methodic framework, the PEST-model is employed in terms of an approach in which the SWOT-analysis (Andersson et al., 2005:28-30) functions as inspiration.

4.1.1 Political Factors The MPLS is a municipal task, where the municipal council is responsible for managing the school within the scope of the government’s regulation consisting of the MPLS act, and to

33 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu determine how the MPLS is to be organized in practice within these regulations (UVM, 2010b). The MPLS act operates as overall framework and serves as thread to align shared common aims, standard requirements and regulations of the MPLS in regards to the subjects that are taught, how these are taught, and the organization of the school system to ensure consistency in the quality and structure in all MPLS’ (UVM, 2010). In the same way, university colleges – and thus the teacher training are all assigned to executive orders defined by the Ministry of Education and the government, and whence organized within the scope of these regulations. Consequently, the MPLS and the teacher training are subject to a range of regulations established by the government. In this way both municipalities and the government become powerful external stakeholders that have impact on the MPLS and the teacher training since they need to comply with legally binding national common goals that are determined by initiatives, executive orders and legal requirements. Each school, nevertheless, often has the freedom to choose how to implement and organize the legal requirements in practice (UVM, 2010b). However, since they are governmental directives, they cannot be negotiated. Additionally, it is the municipality that allocates economic resources to the individual schools, which gives the municipalities an even higher degree of control. In this way, politicians (nationally and locally) decide in which way Danish MST students and MSTs are to be educated. This leaves the teacher profession as a politically governed unit whose job is to implement and execute political enactments (Klausen, 2010:22).

As a result of political regulations and reforms and given that the world is constantly changing and “[…] has become far more complex and dynamic” (Plettinx, 2006:1), the content and structure of the MPLS and the teacher training have been refashioned several times with the objective of obtaining financial benefits. This has among other things resulted in cuts of MST positions, material and teaching cost reductions in both the MPLS and at the teacher colleges, and recruitment freeze. Consequently, some of these NPM inspired initiatives and changes have been received with skepticism and reluctance among the MSTs and MST students – in particular they consider the regulations consisting of structural changes and increased need for documentation as imposed (Int. 1; Int. 3; Int. 4; Int. 5; Int. 6). It has caused great dissatisfaction among students at the teacher colleges and MSTs feel that insufficient time is given in adapting to the new initiatives before they are replaced again. These acts are reckoned as top-down controlled actions emerging in the wake of a

34 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu fundamental distrust and disbelief by the politicians that the MSTs perform their jobs in a satisfying way.

This presumption is supported by my interviews in which one reveals: “some of the things that irritate the most, I think, are the many initiatives from the Ministry of Education, e.g. the exams that have been changed and that we are always inundated with the fact that what we do isn’t good enough and that it has to be changed again. Nothing settles before something new comes up. It becomes more and more top-down controlled and you can feel it” (Int. 5). This lack of confidence is further carried over to the parents, who are affected by the politicians’ discontent and some have composed a growing disrespect for the MSTs (Int. 4; Int. 6), which implies additional (unnecessary) obstacles and confrontations in their daily work. It is not only the teachers who experience the regulations as an indication of lack of confidence. One of the interviewed high school students says that “[t]here is no trust - all that with student plans, documentation and all… Much time is spent on everything else than teaching” (Int. 8), which supports the fact that there is a need for local adaptation and thereby the critique of NPM as a universal public management tool for all seasons even further (Hood, 1991:9). Additionally, in Giddens’ understanding, trust “[…] is a crucial generic phenomenon of personality development” (Giddens, 1991:3). The government’s actions can cause uncertainty among the MSTs and thereby hinder achievement of ontological security (ibid.). Since trust in this sense is basic to ‘protective cocoon’ that stands guard over the self in its dealings with everyday life (Giddens, 1991:3), the MSTs feel exposed and their reluctance is reinforced.

The manifestation of the use of NPM in the MPLS has been expressed very clearly by the media in which the teacher profession is referred to as a business, using common business terminology, which is demonstrated in the following quotation: “[b]esides general cost savings in education as core output for many million Danish kroner, BUU has among other things adopted a new model for the allocation of resources to the schools so that the allocation provided as unit price per student. This compared to the introduction of result contracts for the school principals entails that the individual school now is more controlled by business formatted financial principles rather than, as they correctly should have, by pedagogical principles” (Christensen, 2008). One of the main pillars in NPM is to increase efficiency, however, generally, focus is on the goals and less on the process of reaching these goals. This can cause one of the reasons to the MSTs’ reluctant attitudes towards the documentation and evaluation demands. Another purpose of NPM is to increase transparency. However, due to the difficulties in measuring the results and that the work usually does not have financial

35 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu objectives, the transparency is often noticeable by its absence (Grønnegård Christensen, 2010:16; Klausen, 2010:10). This is manifested in the DLF survey results (DLF, 2009), where 36% to some extent agree and 36% agree less to the statement “To which extent do you agree that the documentation is contributing to better quality in your work life?”. This is further supported by the question “To which extent do you feel that the documentation you compose is being use to something concrete”, where 27% agree to some extent and 51% agree less (DLF, 2009)13.

The government’s evaluation and documentation demands in the MPLS are generally considered as a burden for the MSTs who feel that the emerged bureaucracy has added significant pressure to their daily work (Magasinet Penge, 2008). One of the interviewees also experienced this during her year of employment as substitute teacher: “It seemed like they regarded it as a burden rather than a tool” (Int. 3). The Ministry of Education has acknowledged this and announced in a press release on January 11, 2008 (UVM, 2008a) that they would form a committee that actively should de-bureaucratize the MPLS. However, the committee has not yet succeeded and MST students also disclose dissatisfaction with the content of the new professional bachelor’s degree: “I will graduate as Danish and English teacher and it can never be solved logistically […] I would never be able to fill out a schedule with these subjects, I would have to teach 20 different classes. For that reason, I know that I will have to teach subjects which I have never been taught in school […] and it makes me kind of insecure that I have to teach subjects for which I have no substance and do not know what I do” (Int. 3).

Lately, is has been debated whether NPM is on retreat and is loosing its position (Christensen, 2010:3) and if it ever has reached some sort of completion and thereby induced the expected efficiency (Christensen, 2010:4; Grønnegård Christensen, 2010:1;16-17). One thing is however crystal clear: the MSTs and MST students do not get a reasonable chance to implement and reflect upon the new initiatives before the government impose new changes, which is expressed in the previous and the following quotations: “I believe that it plays a big role that we have an education that is being modified before it has been tried out – three teacher trainings and four different executive orders over the last 10 years. […] I think that one in many ways have not been aware of the signals it has sent that the education is

13 The scale goes from strongly agree, agree to some extent, agree less, strongly disagree, do not know / irrelevant (DLF, 2009).

36 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu constantly being modified. Naturally, the intentions have been good – all we want is a good MPLS. I do however think that they should consider using the concept of calmness in regards to both the teacher training as well the municipal primary and lower secondary school and the teachers. Nobody would continue to change something if they thought that it worked” (Int. 1).

The discourse on the teachers’ and MST students’ discontent with the politicians and the Ministry of Finance's acknowledging that the documentation strategy has not yielded the desired effect can together with structural changes of the teacher training create obscurity, uncertainty and confusion about the professions and do not benefit the image of the profession. In addition, this has implications for the learning process, which within the strategic school “[…] takes place at the interface of thought and action, as actors reflect on what they have done” (Mintzberg et al., 2009:205). This perspective ought to be further linked to Weick’s retrospective learning, where he argues that learning is an activity and impossible without acting (Mintzberg et al., 2009:206). The world is enacted and our reality emerges from constant interpretation and update of our past experience (Weick, 2002:177): “[w]e try things, see the consequences, then explain them, and continue along” (Weick in Mintzberg et al., 2009:205). With reference to the teacher profession this means that the MSTs and MST students do not learn from their experiences with(in) the new regulations and initiatives since they never see the consequences. The retrospective learning process is prevented from completing all necessary stages in order to make room for learning. Consequently, there is a need of calm and order if any of the regulations are to succeed.

4.1.2 Economic Factors This part analyzes economic factors, such as the state educational grants that relates to the teacher training and the MST salary perspective. In addition, the general economic socio- economics in regards to the Danish welfare society and the financial crisis will also be included in the analysis.

There has been much dispute on the salary as MST in the MPLS. Generally, the judgment has been that these trade groups are not rewarded according to their merits (UVM, 2008b:28). Money is perceived as an essential element in the young people’s discourse about adult life and there is no doubt among them that money is equal to prestige (Niras, 2009:29). In fact, there exists a coherent expectation that a higher profitable job will automatically be more prestigious and consequently also the education that leads to it. Even though young people only have little acquaintance of the actual wage level, they still have general discernments

37 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu based on information stemming from their social network and the media, which becomes an obstacle for making the teacher profession attractive and competitive. The idea of becoming prestigious is embedded in the fairytale associated with wealth that “[…] money and riches are just deserts for a good life” (Furnham & Argyle, 1998:5). In and of itself, money is inert – it does however become empowered with special meanings and imbued with special powers everywhere (Furhnham & Argyle, 1998:6). The salary issue is together with the absence of status seen as primary factors in the young people’s deselection of the profession (UVM, 2007b; UVM, 2008b; Niras, 2009; SR, 2010). As one interviewee claims: “There is limited status and it might also be linked to the fact that it isn’t a highly paid job. So in that way, it hasn’t been a job at which you would aim, as it isn’t where you make big money” (Int. 4). For many the inherent belief prevails that money is proportional to happiness and “[t]he dream of becoming rich is widespread” (Furhnham & Argyles, 1998:5). Hence, potential future earnings constitute a significant factor in the education seekers’ reflections concerning their choice of higher education. They assume (correctly) that there is a proportional correlation between the time frame of the education and the possibility for higher salary – very simplistic: the longer education, the more you will get paid (UVM, 2008b:23).

MSTs are employed by the municipality and the salary is categorized as scale salary, which is imposed on the 2008 settlement (hereafter OK08; DLF, 2010c). The settlement is normally valid for a period of three years and OK08 expires on Marc 31, 2011. Hence, the negotiations for OK11 have already been initiated to complete the commencement on April 1, 2011 (ibid.). The OK08 scale salaries are illustrated below in Table 2 (refer to Appendix 7 for a detailed overview of all the regions).

Table 2: MST Scale Salary by Region (OK08)

Newly 4 years of 12 years of employed 8 years of employment, employment, Region Base salary employment Scale 34 + Scale 39 + Scale 30 + Step 39 DKK 3,000 DKK 10,000 DKK 3,000 Aalborg, Odense, 25,037.04 26,673.70 28,632.50 29,673.18 Sønderborg, Næstved Århus, 25,218.62 26,807.79 28,690.83 29,731.51 Roskilde Gribskov, 25,480.62 27,001.54 28,775.17 29,815.84 Fredensborg Copenhagen, 25,662.12 27,135.70 28,833.58 29,874.26 Frederiksberg

38 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

In reality the monthly salary is rather generous - especially when pension is included in the final sum. The pension supplement constitutes 17.3% of the salary, whereby the monthly pension provision on scale 30 + DKK 3,000 yields approximately DKK 4,300 (DLF, 2010c). In this context, it is important to stress that the pension policy schemes of the public sector differentiates fundamentally from the equivalents occurring in the private sector. For instance, there are no legal requirements on the pension policy in the private sector, which means that the employer is not subject to compulsory pension savings and the employees are supposed to finance their private pension funding from their base salary. Whence, the sustainable strength of the pension schemes within the public sector is an important factor in the comparison to private sector counterparts. As Stefan Hermann deliberately emphasizes: “[s]chool teachers in Denmark do actually make good money, but it is not all people who see it in that way” (Int. 2). To this point, the four interviewed high school students oppose the general opinion and unanimously agree to the fact that the salary is generous: “Money does not make you happy, but it creates financial freedom. It is more about being happy with what you do than making money” (Int. 8). A reason for their aberration could be as Hermann emphasizes that money “[…] means a great deal for some – it indicates that self-realization is linked to money, where there is full speed and many opportunities, whereas other’s efforts in actualizing their life is about meaning, sociality, etc. Here, the salary is not of great importance” (Int. 2). Contrary to the high school students’ and Hermann’s view points, Epinion’s analysis showed that only 13% of the upper secondary education students, 10% of the MSTs, 7% of head of studies, and 18% of careers teachers regard the salary as good (UVM, 2007b:71). Generally seen and from a statistic stance, very few assent to the belief that the salary is good. Further, through my interviews I learned that some teachers consider the salary insufficient in their younger and newly educated colleagues' attempts to settle down in the metropolitan area because of high real estate prices. This has demographic consequences since they are forced to move and change job, and maybe even profession (Int. 5, Int. 6). The wage development and flexibility within the teacher profession (and generally within the public sector) are in stark contrast to the private sector in which new university graduates according to Djøf’s 2010 statistics of earnings can expect DKK 35,600 as starting salary (Djøf, 2010).

Through an objective lens, the educational background for a MST with a professional bachelor's degree accomplished after four years of study is fundamentally different compared to a postgraduate with five years of study from university, business and law school etc. Thus, a direct parallel is not feasible. Nonetheless, it may be presumed that the wage level is a

39 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu contributing actor in comparison to the private sector in the young people’s higher education considerations. As mentioned before, salary today has become a measure for prestige and in this context the teacher salary ascribes a serious weakness to the profession's image.

This hypothesis is supported by an analysis conducted by Ugebrevet A4 among 6,798 Danes (publicly and privately employed), who have difficulties in finding it advantageous to be employed in the public sector, which inevitably leaves the private sector as winner (Bræmer, 2008). One noteworthy aspect is that both groups agreed that employees within the public sector have a greater safety in their contract, and find it is easier to combine family and career (ibid.). This was one of the primary reasons for one of the interviewee’s remarkable track change from head of marketing to merit teacher (Int. 6). The job safety within the public sector has additionally played an important role during the financial crisis the last couple of years. It has ensued in a workforce flow from the private to the public sector that has grown steadily. However, recent political reforms indicate that the inherent safety in public employment programs is being jeopardized – state, counties and municipalities are to close down approximately 17,000 positions during 2011 as means to stop the growth of the expenses to the public sector as a part of the government’s re-establishment package (Politiken, 2010). Furthermore, an analysis from DLF shows that 69% of the municipalities have eliminated MST positions in 2010 (DLF, 2010d)14. This necessary shrinking step of the public sector is further expressed in the 2011 budget settlement, where cost savings account for 86% of the settlements due to economic considerations (81.1%) that are primarily implemented in position eliminations (DLF, 2010e). The government does not acknowledge this as an issue, and Tina Nedergaard, Minister for Education has previously announced that there is nothing unusual about elimination of positions, with a decrease in the number of pupils (Dalgaard, 2010). I do however regard it as problematic for the image and narrative about the profession since it does not appear attractive and very promising to individuals about to choose education with the prospect of cost savings and position eliminations. Additionally, a number of newly qualified MSTs experience obstacles in being employed in full time positions – despite that many MST positions are filled with non-MST educated resources (DLF, 2010a). MSTs and principals in the MPLS are as a fact employed by the municipality and not by the individual school, which means that if you are dismissed, e.g. due to eliminations, you are automatically eligible for a transfer to another school within the

14 It is not evident from the investigation how many of the positions that are constituted by natural wastage, e.g. MSTs who are about to retire / go into early retirement.

40 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu municipality (DLF, 2010f). As Line Hjarsø points out: “In other words, those who are discharged are the first ones in line for potential vacant positions within the council, which place the newly educated even further behind in the queue. And people start looking for other educations and jobs, which is worrying in regards to whether they will return to the MPLS where there still will be too few MSTs, when the next generation retires” (Int. 1). Thus, the financial crisis becomes double-faced as it is both a challenge for the new MSTs, who are having difficulties in being employed after graduation and might end up unemployed, but on the other hand a safety net for already employed MSTs as they will not loose their job (and hence their income), but worst case scenario is to be transferred to another MPLS.

The last aspect I will include in the economic analysis relates to the overall economic balance. It is evident from Epinion’s analysis that the majority of the MST students (UVM, 2007b:58) have been enrolled into another education (and have maybe even graduated) before they commenced the teacher training. The reasons for this detour are caused by the students’ choice to study at the university because the teacher profession's image has suffered severely from not being prestigious/attractive enough compared to other educations (ibid.). During the next decades we will experience a long life expectancy, a low death rate simultaneously with a low birth rate. It is, among other things, for that reason that the politicians want to get the young through the educational system and enter the labor market as quick as possible to create stability. This is strongly linked to the social factors and therefore leads naturally to the next part of the PEST-analysis.

4.1.3 Social Factors During the last decades we have experienced an improved societal development and we are facing demographic imbalance because of better welfare and living standards. This has an influence on the labor market and I will in this section as the third element of the PEST analysis present some of the societal complexities I find of relevance to the teacher profession and the problem statement.

One of the consequences of the enhanced welfare is expressed in Figure 3 below, where it is illustrated that the number of elderly (65+) will increase during the next 20 years, while the number young people (except for the small year groups: 20-29 years old) remains almost steady albeit with minor expectable fluctuations.

41 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Danmarks Statistik, 2010

Figure 3: Danish Population Extrapolation 2010-2020

This has problematic societal consequences, partly due to our increasing welfare that lengthens human life, which means that a majority of the population will be comprised by elderly, concurrently with fewer active on the labor market15. This creates economic imbalance on the public budget, and while the demographic evolution dictates a growing density of elderly in the population about to leave the labor market, there will be fewer to support the welfare system. These should be interpreted as typical characteristics for very developed countries, with high overall education, good health care and general high living standards. This is also confirmed in above figure in which the Danish population extrapolation clearly depicts a constrictive population pyramid. Another interesting consideration is the distinction between men and women. Generally seen, the number of boy births is higher than girl births. However, women live longer than men, and there is a tendency that the majority of MSTs are women (Danmarks Statistik, 2010; Appendix 10), which will create a divergence of MSTs when the greying generation retires. This does not only generate a need for MSTs in general, but also male candidates are in high demand.

Another dominant aspect within the social factor is the bearing of the individualization on the teacher-, student-, and parent relationship. The development of the self-reflexive society,

15 Despite the fact that the overall fertility percentages has increased during the last 10 years, it is still below 2.1%, which is the replication demands. It was at 1,84 in 2009 (Danmarks Statistik, 2010).

42 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu where the self16 is placed in the center and the individual learns to understand itself as the hub of all events (Giddens, 1991:75) has given rise to new challenges for the MSTs and the teaching. The MPLS adapts to some extent accordingly and follows the development, e.g. through student plans, individual education procedures. However, as one of the interviewed MSTs emphasizes, this liberalization mentality increases focus on each individual so the parents consider their children as their child project and they expect a tailored plan specifically prepared for their child (Int. 6). This should not be considered as a universal tendency, but rather that the authoritarian role of the MST has been reduced during the years, which again has an influence on the image in a negative way.

Previously, the relation between teacher and student has changed from the teacher as subject, who educates knowledge to the pupil as receiving object. As a consequence of modernity, the pupil today should be regarded as an independent individualized subject, who is active in the social debate. This development is a recognized tendency among the interviewed MSTs and one expresses that the job as MST has become considerably more challenging and requires hard work: “Partly due to the societal development with this double socialization, where children are influenced by many different things: media, friends, institutions with pedagogues and less time spent with their parents […] We also experience young children who in a very young age are forced to take responsibility, which makes them small grown-ups really fast, who want to discuss and question everything” (Int. 4). From Gidden’s point of view “we are not what we are, but what we make of ourselves” (Giddens, 1991:75). We do, however, not make ourselves entirely alone; we do it in cooperation with society. Thus, “modernity fragments; [but] it also unites” (Giddens, 1991:189).

Consequently, education today is organized on other terms than previously because of the societal development within the legislation’s binding objects, whereby focus is placed on the individual pupil’s needs and requisites. Concurrently with the above there is furthermore greater focus on teamwork and many MSTs today are included in teams for a class or a year group, which can enhance the social aspect through group dynamics. More than one of the interviewed appreciates the teamwork, which facilitates a support function with which they can discuss and spar (Int. 5; Int. 6). The new modern team based teacher function can

16 According to George Mead, identity is formed in the conversation between the I and the me (Mead, 1967:173- 179). In Mead's understanding, the me is the socialized aspect of the person. It is what is learned in interaction with others and more generally with the environment. The I is the active aspect of the person and acts creatively, but still in the context of the me (ibid.). Considered as one the I and the me form the person or the self.

43 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu however become a challenge to the older teacher generation, or to others who may find it difficult to adapt to the new changes. This is where it becomes significant for the management to be aware of the MSTs social needs and potential groupings or resistance to change that could harm the teamwork (Schein, 1990:183-190). Additionally, another reason for the potential challenges in the teamwork can be linked to Geert Hofstede’s cultural understanding in relation to the collective vs. the individual cultural dimensions, where it could be assumed the new teamwork conflicts with the older generation’s individualistic mentality (Vance & Paik, 2010:47-59).

4.1.4 Technological Factors In this part of the analysis the vitality of the technology development includes the growing use of Information technology (IT) and the Internet, and the opportunities and challenges they bring. Likewise teamwork, the use of IT in the daily education and communication with parents and colleagues carry on limitations as well as opportunities for the individual teacher, including the older generation, who might not be eligible to deal with new technologies. Whence, further education is of great importance to keep abreast of the latest development and to maintain interactive interaction with students, parents and colleagues. However, to this end there are some limitations: first of all, the school budgets are very tight and as mentioned, 86% of the municipalities have incorporated cost savings in the 2011 budget settlement (DLF, 2010e). This means that the MPLS’ and professional bachelor‘s degrees cannot afford to be updated on the IT side and teaching resources, and moreover not to invest in further education of the MSTs. In this connection, one of the interviewed explains that she is not sure whether she will work as MST, when she graduates: “ […] you will face quite many challenges as teacher when you graduate. Because of cost savings and the fights you need to take within the profession, which I would not be able not to do, I would most likely seek away […] It is the lack of resources in the schools, where you have completely outdated teaching resources because the money is too tight and they cannot afford to update it. For example, we have smart boards here at Zahle, but they are also cut down in the MPLS. This is very frustrating because the children have something we call button experience – they have it in their blood at the moment, and it is these generations I will get to educate and I will not be able to make use of the IT I have learned due to scarce resources” (Int. 3).

The MSTs expresses a need for competency development, but also that they do not get the possibilities needed (TALIS, 2009:7). The 2009 TALIS investigation shows that 48% (the TALIS average is 55%) of the Danish MSTs would like to participate in more professional

44 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu competency development (ibid.) to be able to perform their job in a satisfying way and to be up to date on new teaching methods. In continuation hereof, 38% points out that one of the main reasons for not getting further education opportunities are due to the fact that the employer does not support continuing education, compared to the TALIS average which makes up 15% (TALIS, 2009:7). Only 35% of the courses that the Danish MSTs have attended are mandatory compared to other countries where the percentage is between 50-69% (TALIS, 2009:6). This could be one of the reasons for the great deviation between the Danish average compared to the TALIS average. Additionally, further 42% indicates that there was not a suitable education offer (ibid.). This lack of endorsement is supported by another investigation into further education conducted by DLF (2010g) where 34% thinks that the development of opportunities for participating in further training the last five years has become inferior and 28% thinks that they to a great extent have become inferior (DLF, 2010g:2). This is problematic for the MSTs self-development and the quality of the teaching, which is expressed in the fact that 40% of the MSTs attach very great importance and 39% attaches great importance to relevant further education in order to be able to complete their teaching in a satisfying way.

Furthermore, the Internet and IT bring opportunities for the teacher profession in correlation to profiling itself to a broader market since the majority of the young education seekers make use of the Internet in their information search. On the other hand, these opportunities can also entail difficulties in controlling the communication in cyberspace given that there are no formal gatekeepers (Kvetny, 2006:332), which gives vent to the communication. For that reason, it is even more significant for the MSTs and not least DLF to be aware of the power and influence IT is in possession of and be active actors in the communication about the teacher profession and thus obtain leverage in the debate. This leads to the second analysis part that sheds light on how the media affect the general public and the image of the teacher profession, but first to the conclusion on research question 1.

4.1.5 Conclusion on Research Question 1 To provide an overview and conclude on the macro-environmental factors related to the teacher profession, Table 3 below draws the identified opportunities and challenges inspired by the SWOT-analysis (Andersson et al., 2005:28-30).

45 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Table 3: Overview of macro-environmental factors Macro-environmental factors

Opportunities Challenges

Political Factors Political Factors

Structural changes, evaluation and individual Politically and economically controlled through plans, personal development legislation

Job safety – deployed within the municipality Structural changes, evaluation – and individual and not the individual MPLS development plans Absence of transparency Economical Factors Job safety – deployed within the municipality Pension and not the individual MPLS. But difficult for new MSTs to get employed. The financial crisis (related to higher job safety within the public sector) Economical Factors

Social Factors Moving from the cities

The MST students are not first time students – Salary more mature The financial crisis (recruitment freeze) Personal development Social Factors Combination of family and career Lack of transparency – “you can only work as Job safety MST”

Social due to teamwork Demographical development The social aspect due to team work Practical education (vs. the university as theoretical) Technological Factors

Technological Factors The Internet

The Internet Lack of further training

Information technology Electronic exams Electronic exams

The political factors entail essential challenges in relation to attraction, as many of the new initiatives and legal requirements give rise to uncertainties and confusion – especially about the teacher training with regard to content, years of education, etc. The four interviewed high school students emphasize flexibility as a highly important factor in their choice of study and in their future job opportunities – actually, they value flexibility more than prestige (Int. 8). None of them perceive the teacher job as monotonous and easy (ibid.) and this is where they

46 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu deviate from other investigations (UVM, 2007b; NIRAS, 2009). In continuation hereof, the teacher training is often not considered a steppingstone, but rather as an obstacle (NIRAS, 2009:26). The differing views are expressed among the interviewed teachers, where two in particular consider the job as versatile and with great opportunities for personal development (Int. 5; Int. 6). Conversely, another MST left the profession given that she felt that she was not development professionally and personally (Int. 4). To this end, Stefan Hermann points out: “In Denmark we still almost have a Berlin wall between the professional bachelor’s degrees and master’s degree programs. Within the pedagogical field you can get accepted at DPU, but within all other areas you will have to go through supplementing courses, your employer must pay for it, etc.” (Int. 2).

The teacher profession keeps being challenged. For that reason, I presume that there is not sufficient transparency within- and about the profession in relation to the critique of the government’s initiatives, which makes it complicated for the general public to comprehend what is real and what is not. There is a need for greater transparency and clear communication about the initiatives and the consequences they have for both the teacher training and the teacher act in order to influence the image in a positive direction. An obvious strength and opportunity within the teacher profession is the job safety and the opportunity for combining family and career. Another noticeable aspect is the favorable pension schemes, which should be highlighted in the debate. Additionally, the teacher job can be considered as a great contributor to our social needs. The position has, as a consequence of the teamwork, become more collaborative, and the combination of theory, teaching practice and classroom teaching (during the teacher training) are in stark contrast to the universities where the education is far more theoretical.

4.2 Part Two – Making Sense of… The second analysis takes departure in Weick’s theoretical sensemaking perspective (Weick, 1995; 2002) in order to render insight into the interplay between the teacher profession, the media and the general public. The media are an important actor in the construction of the profession’s image to the way in which they construct their news and portray the profession. On the basis of the selected media (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Ritzau, MetroXpress, 24timer, B.T. and Ekstra Bladet), I illustrate which news they construct and how these are consistent with the general public’s conceptions (including the young education seekers’) about the teacher act. Subsequently, I will analyze how opinion is created to exemplify how the image and perceptions of the teacher profession are developed. The

47 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu analysis will begin from the agenda-setting concept since the role of the media in the construction of image only becomes interesting if you believe that they have an influence on the general public’s agenda (Hørslev & Iversen, 2004:163). If the media did not act as a part in the construction of meaning/opinion amongst its stakeholders, it would be insignificant whether the teacher profession is portrayed in a negative or positive way. Agenda-setting concerns how the general public, the media and the political agenda are influencing one another. According to Dearing and Rogers agenda is” […] a set of issues that are communicated in a hierarchy of importance at a point in time” (Dearing & Rogers, 1996:2 in Hørslev & Iversen, 2004:163). In this context it is especially the media’s influence on the general public’s agenda that is interesting (and relevant) since it is the media that provide information, which can either benefit- or harm the perception of the teacher profession. Agenda-setting does not take for granted that the media’s messages are instantly applied to the general public’s consciousness. Rather, the point that the media coverage of a given story can influence the general public to consider this matter as important and give impression of essential points (Hørslev & Iversen, 2004:163-164). “We cannot underestimate the effect of seismic changes in mass media and communication” (Plettinx, 2006:1) and consequently, the media set the agenda based on their messages on which the public forms its opinions.

4.2.1 Prejudices about the Teacher Profession The four interviewed high school students all assent to the fact that the teacher profession bears the values they seek in a future job, such as meaningful, rewarding, make a difference: “It is less important whether the job has prestige, it depends more on the charitable part. Being MST is not prestigious, but you respect the teachers and that is more important” (Int. 8). Nevertheless, the students would not be MSTs themselves and describe the teacher job as unappreciated, demanding and stressful in a non-innovative profession, where the teachers drink coffee and are unmotivated (ibid.). These perceptions are based on what they hear and read in the media, where they estimate that the majority of the media coverage is negative (ibid.). Whence, due to the fact that “[t]he perception of an image is a function of the information that is available to an individual at a given time (Gatewood et al, 1993: 424), the young people’s perceptions are exposed to the media’s news construction. Additionally, among other conceptions about the teacher profession, it is mentioned that the teacher training is regarded as a relatively easy education that is a last resort if all others educational attempts fail (UVM, 2007b:58-64; UVM, 2008b:12; NIRAS, 2009:17-34). As one of the interviewed teachers says: “[…] it’s all about the conception that any idiot can become a teacher” (Int. 4).

48 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Moreover, the MPLS is considered a place, where the psychological working environment is affected by ill-mannered pupils (Int. 4; Int. 8; NIRAS, 2009:34-43, UVM, 2008b:8-35). In continuation hereof, career advisors experience that these conceptions are being reproduced in the medias’ publicity and constitute essential barriers in regards to making the profession attractive and a first choice among the young (UVM, 2007b:65-71). Based on this, I assume that media coverage of the teacher profession is perceived as negative, has an influence on the choice of study and that the negative stories are manifested in the construction of meaning.

4.2.2 The Teacher Profession is Highly Debated This section sheds light on stories about the teacher profession and how they are presented by the media, e.g. are they positive or negative and are they built on conflicts. In total 402 articles have been identified (Appendix 8) based on the given screening criterions / identifiers as mentioned in the method section in the period January 1, 2008 till June 30, 2008 (147 articles) and January 1, 2010 till June 30, 2010 (255 articles). Furthermore, I will include stories presented by DLF on the organization’s website in their press releases from the same period. I consider the teacher profession’s and the organization’s relationship interdependent and DLF’s existence is therefore dependent on the teacher profession, and the profession relies on DLF’s work and promotion hereof. Inevitably, DLF’s role in the communication of the profession becomes pivotal and consequently, I reckon the teacher profession’s image as a part of DLF’s responsibility.

4.2.3 (Obstacles to) Making Sense as an Acknowledged Profession As it becomes evident from the above analysis, the media coverage is predominantly negative and there is a tendency to demean the profession. Looking into the obstacles to making sense of the teacher act as an attractive and rewarding profession, to which all the interviewed agree, the following analysis subsequently looks into the cognitive tools by which the general public makes sense of the teacher profession, rendering a conclusion for research question two and three.

In the conducted interviews (Int. 3-8) the asked individuals indicate that the media do not focus enough on the good story. On the contrary, “[y]ou hear a lot about pupils, who do not behave properly” (Int. 8). It is the potential confrontation with ill-behaving pupils that education seekers deem as one of the main reasons for neglecting the teacher training as a future educational option. Based on my conducted article analysis, 69% of all the identified stories are judged as negative stories, whereas the percentage was 64% in 2008 and 68.6% in

49 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

2010 17 (Appendix 8). Typical main criticisms in the negative stories deal with the need for teacher training, teaching quality and competency improvements in the MPLS, discipline issues amongst pupils, and how poor Danish pupils perform in international tests. Moreover, in 2010 the private primary and lower secondary school versus the MPLS subject has been frequently debated as it has become apparent to the public that a approximately a quarter of the politicians fighting for quality improvements of the MPLS tend to enroll their children into private schools (Borg et al., 2010; Appendix 11). It is not unusual that this action is inferred as an admission of failure of their political work in the public, and this paradox unintentionally contributes to the exposure of the problems residing inside MPLS. Generally, the negative/conflict-ridden stories constitute disagreements within the MSTs, DLF and the politicians, among these the Ministry of Education and the MSTs and the profession thereby become victim and it appears as exposed and weak.

News coverage in the media exerts political influence by conveying what is relevant and what authorities should deal with (Lund, 2002:11) and the dominating ideal within journalistic practice today is disclosure in their constant endeavors to become the good journalist. Many of the stories covered by the media are constructed based on revelations frequently comprised by investigations, analyses and surveys. In addition hereto, it is not only the politicians who demean the profession, but also the School's Mobile Task Force that considers it a problem that everybody - with a suitable background regardless of grades - can be accepted at university colleges (SR, 2010b:14). Finally, the MSTs also have a tendency to publicly discredit their own profession: ”I remember that I always made an effort in telling that I was not MST trained, when people asked what I worked with – after all, I had completed a higher education” (Int. 4). This statement clearly demonstrates that in line with the organizational identity theory ones job plays a major part in maintaining organizational identification. One of the interviewed high school students comments: ”your job is an expression for who you are – it needs to give the correct signals” (Int. 8). Whence, your job becomes equal to who you are as a person and your identity (and thereby your job ) is occasionally subject to what Lievens (et al., 2007:47) designates the cocktail party test. Consequently, we define ourselves through membership of a particular organization within a specific form of social interaction (ibid.). Expressed in another way: “[..] the degree to which a members defines him- or herself by the same attributes that he/she believes define the organization” (Dutton et al., 1994:239).

17 Total articles: 269 negative articles * 100% / 402 articles in total = 67%. 2008: 94 negative articles * 100% / 147 articles in total = 64%. 2010: 175 negative articles * 100% / 255 total articles = 68.6 (Appendix 8).

50 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Equivalently, the interviewed individual attempted to retain the organizational identity to create and uphold legitimacy of her (previous) job. All the interviewed persons consent to that fact that a prestigious job in their opinion is essential to the society – something, where you do something for others and not only for the sake of money (Int. 1-8). Nonetheless, none of the four high school students have reflected on becoming MSTs: “No! It is way too hard. We do not want to raise brats (sorry, but that’s the way we fell about it)” (Int. 8). One of them has considered working as substitute teacher after graduation, but it would not be as a permanent job (Int. 8). The high school students have formed their opinion on the MPLS based on what they hear and read in the media and within their social network. In this way, you could say that their opinions and sensemaking crystallize in the discursive reality about the teacher professions determined by the media’s news coverage as to what is right and what is wrong, and thereby defining the norm and what is deviant.

4.2.4 Enactment and Self-fulfilling Prophecies According to Weick, a means to make sense of something that is largely incomprehensible is enactment and reification processes, namely that people act or talk their way into explanation (Weick, 2002:14-15)18 and “presume that something concrete, often their own committed behavior, is a document of some larger pattern” (Weick 2002:22). Given that the majority of what you hear about the teacher profession in the media and that the teachers themselves act in a discontented way in their daily work (Int. 3), criticizing their job and the profession into a problem via bracketing and labeling (Weick, 2002: 20) and leaking to both internal and external stakeholders - e.g. “I was surprised by my teaching practice supervisor, who said that she loved being a teacher and that she was dedicated to it, but she really complained” (Int.3) - they enact their own reasoning and sensemaking into the teacher profession. That is, the negative stories do become a problem, much like self-fulfilling prophecies as “[…] reifications that justify social commitment tend to set up expectations that operate like self- fulfilling prophecies” (Weick, 2002:15). Hence, as the overarching labeling is that of the MPLS and teacher training being unrecognized and exposed, the profession is likely to be enacted into low status, where prestige and acknowledgment are absent. Such enactment and labeling processes serves their purpose of stabilizing the general public’s cognitive maps of possible explanations (ibid.), in this case the reality of the teacher profession. Both sensemaking and meaning are never complete, but rather sequential in the sense that they

18 That is, since sensemaking and “understanding lags behind enactment”, it is actions, which enacts sense into the conducted action retrospectively: “We see what we think only after we say it” (Weick 2002:177).

51 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu never start or stop. It is a process of constant “[…] interruptions of ongoing activity” (Weick, 1995:43) that are “[…] continuously constructed through the juxtaposition of competing views (Hopkinson, 2003:1944). Consequently, the general public and the MSTs understand the world through enactment that serves to stabilize through bracketing (Schutz, 1967 in Smircich & Stubbart, 1985:727; Weick, 2002:187), framing (Goffman, 1971:13) of experience and as punctuation of events (Weick, 2002:187) providing cues about causalities that the actor imposes on the events. Such enactment “binds an individual to his or her behavior” via commitment (Salancik and Pfeffer 1978 in Weick 2002:11), as it induces sensemaking in a process of committed interpretation. Yet, as “[e]xplanations that are developed retrospectively to justify committed actions are often stronger than beliefs developed under less involving conditions because the search to find these explanations requires more effort and more of the self is on the line” (Weick, 2002:14), the general public is likely to become committed to its own interpretation which evolves in the interaction with the media. The likely result is a stabilization of their sensemaking process, yet with time leading to a probable destabilizing factor for the teacher profession as “[..] the teachers over the last decades have felt as black sheep, who again and again has been severely criticized publicly for all kinds of adversity in Denmark” (SR, 2010b:9).

4.2.5 Tools for Sensemaking There seems to be an inherent uncertainty about which direction the teacher profession is going that can create frustration and lack of excitement among the MSTs and in the general public, respectively. This uncertainty could be diminished by the use of enactment and positive communication to support the process “[…] whereby people ‘mobilize language by talking, listening and constructing meaning’ (Rhodes, 2000:217 in H&B, 2002:422). The teacher profession has lost control of the relations to the general public. The profession can communicate continuously, however as long the media are the dominating communicator, the teacher profession does not have the final remarks to the way it is portrayed (Hørslev & Iversen, 2004:161). According to Ravasi & Schultz, a tool to ensure an intended sensemaking process during change initiation, is sensegiving from the organizational top, which becomes vital (Ravasi & Schultz, 2006:448). As it is the leaders who create the context and conditions in which changes occur, it is the government, DLF and the headmasters’ responsibility to engage in comprehensive sensegiving work aimed at affecting internal perceptions (Gioia & Chittipeddi, 1991:443). Since sensegiving involves the interpretive work of presenting a new vision (ibid.) and an overall purpose, the above analysis has indicated certain gaps in the

52 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu communication about the teacher profession to the stakeholders, e.g. MSTs, MST students, education seekers, etc. That is, the cause map (Weick, 2002:311) presented by the government conflicts with personal experience and interpersonal interaction. Yet, the government now seems to be aware of the need for sensegiving work, e.g. introducing the so- called partnership which is a collaboration between the government, hereby the Ministry of Education, DLF, the municipalities of the national association and MPLS principals. The overall purpose is to improve the Danish MPLS by including insights from different parties (DR, 2010), which according to one of the interviewed individuals is requested: “It doesn’t make any sense that a group of university graduates are deciding how to run- and what to do in the school” (Int. 4), and Stefan Hermann adds further: “We have to admit that it has not been effective to use legislation as development” (Int. 2). However, the partnership has been idle due to disputes within the different parties (DR, 2010) – which again created much debate in the media. Sensegiving is concerned with the process of attempting to influence the sensemaking and meaning construction of others towards a preferred redefinition of organizational reality (Gioia & Chittipeddi, 1991:442). If the actors (the teacher profession, the media and the general public) experience difficulties in making sense of why we are here and what are we becoming the teacher profession becomes loosely coupled (Orton & Weick, 1990:207) because all members are not “constantly involved or care about every dimension of the organization’s operations” (Pfeffer, 1978 in Weick, 1990:207). The loosely coupled system, in which meaning is socially constructed from networks of texts, e.g. “[…] written texts, spoken words, pictures, videos or any other interpretable artifact (Grant et al., 1998 in Munir & Philips, 2005:1667) serves to maintain and objectify reality for the actors. To reinforce the sensegiving process, the government can create imaginary lines (Smircich & Stubbart, 1985:726) between their vision, new initiatives and intentions through more explicit communication, encouragement of involvement of MSTs (empowerment), matching of expectations and sustaining the focus on development and education, such that events, objects and situations become meaningful (ibid.).

4.2.6 Can DLF Make Itself Heard? The way we construct meaning and what we remember needs to be consisting with our current holistic understanding. Table 4 below illustrates that out of 402 articles, DLF (primarily Anders Bondo Christensen, Chairman DLF, Dorte Lange, DLF, Chairman of MPLS and Education's Committee and Line Hjarsø, Chairman of the MST Students'

53 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Association and member of the DLF central board) is a contributing actor in 90 articles, equivalent to 22% of which 16% of the stories were negative (Appendix 8).

Table 4: DLF in the Media

Neg. Nega- incl. Posi- Neu- Overview of articles, where DLF is represented Total tive conflic tive tral ts 2008 Anders Bondo Christensen, Chairman 24 20 8 2 2 Dorte Lange, Chairman MPLS and education's committee 3 2 2 0 1 Others 5 4 1 0 1 No. of DLF articles 32 26 11 2 4 Total no. of articles 147 94 24 29 Percentage of no. DLF articles 100% 81% 42% 6% 13% Percentage of Bondo Christensen's contribution 75% 63% 31% 6% 6% Percentage of total no. articles 22% 28% 8% 14%

2010 Anders Bondo Christensen 37 30 18 7 0 Dorte Lange, Chairman MPLS and education's committee 2 1 1 1 0 Stig Andersen, Vice Chairman 2 2 0 0 0 Line Hjarsø, Chairman of the MST students' association and member of the DLF central board 16 15 1 1 0 Others 1 0 0 1 0 No. of DLF articles 58 48 19 10 0 Total no. of articles 255 175 58 22 Percentage of no. DLF articles 100% 83% 40% 17% 0% Percentage of Bondo Christensen's contribution 64% 52% 38% 12% 0% Percentage of total no. articles 23% 27% 17% 0%

DLF is according to the investigation at hand represented in 22% and 23% of all articles about the MPLS in the winter/spring 2008 and 2010, respectively. In the comprehensive picture that does not make DLF a visible spokesperson in the public debate about the MPLS. From a social constructivistic approach, opinion is created from the story and I here find it problematic that DLF does not engage themselves more in the stories about the teacher profession. Whenever DLF is represented in the news coverage, 8 out of 10 stories are negative in both 2008 and 2010. Obviously, this will have an adverse self-reinforcing effect on the teacher profession’s image e.g. how the general public perceives the profession. Additionally, it also leaves the teacher profession as a vulnerable actor in the public debate. Simultaneously, the number of positive stories have increased 11 percentage points (2008: 6%, 2010: 17%). This increase of positive stories might explain why the application ratio to

54 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu the teacher training remains approximately 5% despite the fact that the total number of applicants to higher educations has increased 50% since 200819.

Moreover, the individual teacher is infrequently represented by which the individual (who might have had a positive story) does not state him/herself. In addition, the organization’s online press releases in first half of 2008 and 2010, respectively (same period as when the media analysis is conducted) are predominately composed by negative utterances and discontent with the government’s cost savings in the MPLS and MST training, national test20. In this context a point of Meilby (2004) becomes interesting: for the journalist, it is the conflict that is the driving force as news criteria (and for DLF as well), it is however identification that is the dominating factor for the recipient – e.g. in which way can the reader personify with, and relate to the story from an everyday perspective. This might be one of the reasons together with the media as agenda setters for which the negative prejudices arise. They bring the poor image into being, which imply a deselection of the teacher profession by the young and other education seekers since they cannot – or will not identify with the stories that are told.

Obviously, there is a need for the positive and optimistic stories to be told and in spite of the 11 percentage points increase (2008: 6%, 2010:17%) and the number of negative stories remains a challenge to the profession’s image and reputation. A way to reinforce and focus on the good stories could be done through the theory appreciative inquiry (Cooperrider & Whitney, 2009). Appreciative inquiry focuses on success and the idea is to make positive experiences visible and active (Cooperrider & Whitney, 2009:8) In the same way as you should relate critically to the media and their news coverage, and not only make use of your everyday common sense, but also your critical everyday common sense (Watson, 2006:10- 11), it is important to do the same in the deployment of appreciative inquiry. Despite that I have emphasized a need for focusing on the positive stories, I am not convinced that an overall positive image would obtainable. Just like dualism, where different concepts and phenomena exist in their relation to each other (Christensen, 2003:160) or the laws of thermodynamics, according to which you cannot have order without paying the price of chaos (Callon, 1998:247), the positive and negative stories will reciprocally reinforce one another.

19 Total number of applicants: 2008: 100.669, 2010: 155.476 20 Press releases from 2008 are no longer available on DLF.org – copies provided by their Communications department can be found in Appendix 9.

55 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

This is further supported by Kit Sanne Nielsen, who in relation to narrative theory believes that is it important to relate to both the negative as well as the positive stories as one in the narrative process to understand a problem in a special way, where you through the process can ‘name the problem’ and thereby externalize it (Nielsen, 2004:87).

4.2.7 Conclusion on Research Question 2 and 3 It is clear that several obstacles to making sense of the teacher profession have emerged during the years as a consequence of the media’s news coverage. Albeit troubled sensemaking and sensegiving processes, there is hope due to the small percentage point increase in the application percentage in 2010. It is however too early to determine whether it is a new tendency, or just a result of different factors, e.g. the financial crisis. The government continues to invest in- and attempt to approve the quality of the MPLS, but as long as the different actors disagree with the way it is done, education seekers, reluctant MSTs and MST students, and the general public need to stabilize their cognitive mapping and schemata by enacting the teacher profession into a problem, which creates sensemaking. Subsequently, an answer for research question two and three has been rendered that is 2) how do the media portray the teacher profession in their news construction and which impact does it have on the way the profession is perceived and 3) How does the general public make sense of the teacher profession?

Thus, the analysis on the level of cognitive sensemaking processes leaves the question of why investments are made in the system. The more physical means by which this is done is outlined in the following and last sub analysis, taking departure in the ANT framework.

4.3 Part Three – Moments of Translation Based on the conclusions in the sensemaking analysis, the following ANT analysis – departing from Callon’s framework (1986) of Four Moments of Translation – explores the question: How do the media enroll the general public into the profession?

As illustrated in the sensemaking analysis, the media play a significant role in defining the opinion of the general public. Since public opinion refers to people’s way of reflecting on a subject if they are members of the same social group (Habermas, 2009:337), ANT is deployed as a means to investigate the roles played by science and technology in structuring power relationships. Hence, the object of this analysis is to describe the reasons for the decline in the number of applications to MST and the constructed (poor) image of the teacher profession in

56 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu the general public by settling the trials of strengths (Callon, 1986:207) between the different actors in the networks.

4.3.1 Problematization – How is the Image of the MPLS Constructed? Further to ANT, the analysis is built on Goffman’s theatre metaphor (1959). To illustrate the ongoing stage performance, four actors are identified and brought into the analysis: 1) the media 2) the government 3) the teacher profession and 4) the general public. Below is a definition of the involved actors to identify the problematization - that is, who they are and what they want (Callon, 1986:205).

1) The media: they produce news about the teacher profession that is communicated and available to all actors in the network. Their aim - on which their existence depends.- is to sell news by revealing stories that they find relevant to the society.

2) The government: the politicians want the MPLS to be the best in world. In attaining their goal they implement new reforms and initiatives inspired by the NPM approach with the ambition of attracting qualified MSTs and candidates to the MPLS and teacher colleges. The teacher profession is however reluctant to the methods imposed by the government, which is expressed in disputes between the government, DLF and the MSTs/MST students.

3) The teacher profession: The profession has been subject to negative publicity in the media and is struggling with its image and being acknowledged as a profession in a sociological understanding21. MSTs and MST students regard the government’s directives as top-down initiatives that have complicated their everyday life within the profession.

4) The general public: members of the general public can be both an outside party, such as young education seekers, who have not yet decided for which education they will apply, and other individuals who have access to the profession through the media, but it can also be people who are indirectly connected to the MPLS, e.g. parents. They are unable to acquire

21 Until this point, I have employed the concept profession as an overall term for the teacher training and the MPLS. However, profession in a sociological understanding is an expression of a specific group of vocation that is characterized by the following requirements (Weicher & Laursen, 2003:9): an independent education based on solid scientific knowledge, organizing of group members and a collective professional and ethical normativity, institional or generally approved monopoly on specific job functions and the professionals’ subjective identification with the profession and responsibility for the common good (Lauersen et al., 2005:19).

57 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu knowledge about the profession themselves (except for the part that is constituted by parents) and search for information on the teacher profession in the media.

The media act as primary actors in the network and with respect to how the image of the teacher profession is constructed. As the problematization indicates, the actors have different goals that they cannot attain individually and “their road is blocked by a series of obstacles problems” (Callon, 1986:206). However, their common interest lies in the media’s news coverage of the teacher profession, which additionally establishes the media as the obligatory passage point (OPP) and renders them indispensible in the network (Callon, 1986:204). To illustrate the interplay and system of alliances between the actors, Figure 4 below depicts the network.

As previously mentioned, Goffman distinguishes between frontstage and backstage (Goffman, 1959:22; Hjarvard, 2003:23). In this context and with the problem statement as foundation, it is essential to focus on the way in which the teacher profession is portrayed in the general public. As such, the media, the teacher profession and the government are all actors in the theatre, where they create the frame and the stage on which they interact with the general public as audience. Thus, the actors in their performance on the frontstage are dependent on the response/feedback from audience (e.g. the media want to sell their news and the government/teacher profession want to attract candidates to the MPLS) in order to keep the network stabilized.

4.3.2 Interessement and Trials of Strengths An actor network is intrinsically not stable and predictable and the actors “[…] could at any moment redefine their identity and mutual relationships in some new way and bring new elements into the network” (Callon, 1997:93). This means that there are continuously parallel networks that act simultaneously and “[…] in turn are other networks” (Callon, 1997:96). Applied to this context, the teacher profession, the media, the government and the general public will be in a constant struggle to be granted the right to decide facts and knowledge - that is, trials of strengths (Law, 1997:117). Such right is achieved for a network when an opposing network concedes the conflict, when the cost of objecting to is larger than the gain of joining or remaining silent (ibid.). As demonstrated in the sensemaking analysis, the media’s news coverage of the teacher profession was predominately negative. The media, in the business of selling newspapers / news, thrive on the uncovering of conflicts, poor test results and discontent with the conditions in the MPLS.

58 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu Goal The Obstacle Aquireabout knowledge the MPLS Lack ofabout knowledge the MPLS • • Goal The Obstacle Accepted andknowledged as a ac- pro- fession Profile through pos- sitive stories Reforms, individual tests, andcracy bureau- Poor image • • • • Teacher profession General public Goal The Obstacle Create thebest world’s MPLS Reluctant MSTs & MST students Shortage of qualified applicants/MSTs • • • OPP constructed How is the image Goal The Media Government Sell newspapers Act asand gatekeepers editing powers • •

Figure 4: Network of Alliances

59 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Within the moment of interessement, the media (as primary actor) “[…] attempts to impose and stabilize the identity of the other actors it defines through its problematization” (Callon, 1986:207-208). To attain their goals, which again are unachievable when acting as individuals without the network (e.g. if the media want to sell news, if the general public wants to acquire knowledge about the teacher profession, if the government hope to create the world’s best MPLS and if the teacher profession wants to be portrayed through positive stories and becoming an acknowledged institution), the actors need to join forces with one another (ibid.). As means to stabilize the network different devices are exploited. In this connection, newspapers, the Internet, the radio and television news can be assumed to act as inscription devices22 and thereby transform pieces of matter into written documentation (Latour & Woolgar, 1986:51) that can provide the general public information about the teacher profession.

The actors of the opposing network (or attempt at one) – constituted by the government and the teacher profession – are operating towards improving the image of the teacher profession and making it a recognized profession and are weakened by the network of the media and the general public. Both the general public (e.g. the young and other education seekers) and the MSTs and MST students are key players to the future existence of the teacher profession, which inevitably makes them important actors in the network. The MSTs and the MSTs students are however reluctant to the government’s interessement devices (Callon, 1986:209), e.g. the reforms, which they find difficult to accept and are considered as top-down directives (DLF, 2009). This is further expressed in the survey conducted by the Danish Union of Teachers, DLF, where more than 50% experience increased control, less autonomy, and too much time spend on documentation (ibid.). This has lead to great discontent among the teachers, and consequently, they do not feel their work is acknowledged and consider it as lack of trust (ibid.). Furthermore, the educational field has been highly debated by the media and there has been unrest between the actors because of the government’s MPLS regulations. Accordingly, this can be linked to Callon’s concept of externalities, in this context they are deemed negative (Callon, 1998:245-248) since the raise is not given to the affected teacher profession. Additionally, the new regulations are not accepted fully: the profession’s interests are compromised and the MSTs and MST students are unable to assert their own preferences

22 An inscription device is any item of apparatus or particular configuration that serves to stabilize systems in that it transforms and collects data into figures, diagrams, and analyses, thereby creating an order (Latour & Woolgar, 1986:51).

60 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

(Callon, 1998:245). This obviously constitutes obstacles for the government and consequently destabilizes the frame and the actors are trying to reestablish the frame by enrolling the others.

4.3.3 Enrollment and Acceptance of Roles The network between the government, the teacher profession and the general public has become fragile as a result of the destabilized frame. An overall assent among the interviewed MSTs, MST students, and high school students is that positive stories about the profession, from which the profession could benefit, are absent. However, it has been verified that it is not only the media, who criticizes the teacher profession – the MSTs / MST students leak negative information as well, which in fact is an overflow (Callon, 1998:248). Likewise, the fact that it has been disclosed that a number of politicians have enrolled their children in private schools (Appendix 11), generates further overflows that eventually break down the opposing network. As illustrated, the media, however, operates on a different level, influencing the public opinion through their inscription devices in an attempt to re-stabilize the media/general public network to retain their role as primary actor and enroll the opposing actors into the network. If the general public accepts their role and the reality of the teacher profession constructed by the media through their inscription devices, the interessement will successfully achieve enrollment (Callon, 1986:211).

4.3.4 Mobilization: Who Speaks in the Name of Whom? The final moment of translation, mobilization, is concerned with “who speaks in the name of whom” when “the enrollment is transformed into active support” (Callon, 1986:214). The present status indicates that the media have become influential and are listened to in the general public through successful enrollment. The various inscription devices as well as the OPP have enrolled the general public (and to some extent also some MSTs and politicians) and disbanded the attempt by the government and the teacher profession in establishing an opposing network with the objective of improving the image of the teacher profession. This is among other things exemplified by the interviewed high school students, who claim that they never hear anything positive about the teacher profession in the media. You do however hear much about disruptive pupils (Int. 8). The fact that DLF has become more visible and (pro)active in the debate is an important advance, which renders the profession somehow greater power in the attempt to destabilize the negative reality about the profession constructed by media/general public network. Here, it is significant to stress that networks are in constant reformation and the teacher profession and the government will continue their

61 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu strive to break down the established frame and influence the media as spokesperson, that is the entity that speaks in the name of the whole profession (Callon, 1986:215) in a positive way.

4.3.5 Conclusion on Research Question 4 After employing all four moments of translation, the (inter)actions of the different actors’ networks have been investigated. Throughout the analysis, it appears that the media have managed to enroll the general public – and to some extent the MSTs and politicians as well – to create stability.

Enrollment of the general public has been achieved by the successfully use of various inscription devices, such as the Internet, newspapers, television and radio constituting the media at the OPP. In relation to the opposing network, the government needs to create incentive for accept by using various interessement devices (such as training, career options, acknowledgement, etc.) to enroll the MSTs / MST students and to overcome the their reluctance and convey a stabilizing frame.

An answer for sub-question four has hereby been rendered, namely How do the media enroll the general public into the profession? Further by the use of ANT it has been demonstrated how non-humans act on equal terms in networks as human entities, whereby the reality about the teacher profession is being constructed. “Not by people. But in the practices made possible by networks of elements that make up the inscription device – and the networks of elements within which that inscription device resides (Law, 2004:21).

Chapter 5 – Conclusion on the Problem Statement Based on the completed analysis, it has been demonstrated from different theoretical perspectives and levels of analysis how the image of the teacher profession is constructed in the general public. I have identified a number of macro-environmental factors that have an impact on the profession and the general public and reasons for the emerged poor image and the stagnant number of applications to the teacher training. Hereby, a conclusion on the problem statement: In which way do external environment variables constitute the image of the teacher profession, and which implications do they have in relation to recruitment to the Danish municipal and lower secondary school? has been rendered. The analyses have verified the teacher profession, the government, the media and the general public as actors that are interlinked in different networks acting to stabilize their frame. The networks are

62 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu therefore loosely coupled systems in which meaning and order are socially constructed by ongoing trials of strengths to retain and objectify the molded reality for the actors.

The teacher profession’s poor image is expressed through the media’s news dissemination, where 66% of all the identified stories from 2008 and 2010, respectively, are judged as negative stories. It is especially stories about the government’s reforms and the MSTs’ and MST students’ reluctance towards these initiatives. These top-down decisions – from the MSTs’ and MST students’ perspective – are in opposition to the late modern frame of mind, in which the individual gains self-realization through empowerment (Giddens, 1991:6). In this way, mechanisms of suppression rather than actualization of the self are created (ibid.). As a result the MSTs/MST students experience an alienation effect in their own profession since they are obliged to comply with the regulations.

As illustrated in the PEST-analysis, the teacher profession does not only encompass challenges, but also several opportunities such as, combining career and family, job safety and the pension rate. An interesting finding, is that the interviewed high school students apply a terminology containing words, such as rewarding, meaningful, valuable (Int. 8) to describe the teacher act. Likewise, they use this terminology in the characterization of what they seek in a future job. However, the students do not consider becoming MSTs personally since they also associate the job as unappreciated, demanding and stressful in a non-innovative profession, where they portray the teachers as unmotivated stereotypes drinking coffee (ibid.). The students only know a limited number of people within the profession. Inevitably, their assumptions must therefore be based on the media’s portrayal in their news coverage. To this, Stefan Hermann adds that “there in many ways is a match between the teacher what the teacher profession represent and what the young request. But one thing is that the teacher profession symbolically stands for meaning, people, development, etc. Another thing is if it de facto is a place where all the incompetent are, those who are not good enough, if it’s a place where you get ingratitude as reward or as deed from demanding parents or politicians, then they will deselect the profession if there is no recognition” (Int. 2). Here, Jørgen Søndergaard’s, chairman of the School’s mobile task force, introductory quotation becomes significant to the thesis’ problem statement as it indicates that the image of the teacher profession can be both actual and based on rumors and negative publicity (Jessen et al., 2010).

63 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Sensemaking and ANT have been employed to understand how “a group’s opinion is manifested as public when it has been accepted as the dominant belief (Habermas, 2009:338). In terms of synergies and similarities, it has been concretized that both theories look into ways of stabilizing systems. Whereas sensemaking attempts to produce micro stability amidst continuing change (Weick, 2002:22) at the micro-level – understanding why (not) cognitive and organizational stability has been achieved – ANT at the network level seeks for explanations as to how physical framing and inscription and interessement devices convey stabilization of the networks and the frame. In both cases, this stability is obtained through a stabilizing frame, in the case of Weick via cognitive framing, and in ANT, by the frame of the actor network. Hereby, other potential links between sensemaking theory and ANT are identified. Related to that, Goffman (1959) links his overall theatre metaphor to both theories, i.e. for instance including concepts as stage performances, cognitive as well as physical frames and bracketing. As such, the teacher profession, the government, the media and the general public are viewed as a theatre. Coupled to my analyses, the media are the primary actor, who as OPP sets the agenda and construct the reality of the teacher profession in a negative way. In this way, “[s]ocial order is acted into the world and imposes order on that world” (Weick, 2002:15). The paradox is that while all actors structure and support the interactions they are simultaneously are potential conduits for overflows and thus destabilization. An important aspect in this connection is that frames and networks are fragile constellations and constantly in reconfiguration. Inevitably, the image of teacher profession is not condemned poor for eternity. That is, in the constant trials of strengths, the government and the teacher profession can change the image by creating imaginary lines (Smircich & Stubbart, 1985:726) or interessement devices (Callon, 1986:209) through the achievement of their goals (e.g. improve the MPLS and become acknowledged as a profession) and thereby enroll the general public into the teacher profession.

Overall, although differing in various respects, the theoretical perspectives of the PEST- framework, sensemaking and ANT have respectively complemented each other in providing a more fulfilling account for the problem statement.

Chapter 6 - Alternative Approaches, Perspectives and Critique Overall, three distinct (and largely opposing) theoretical approaches have been used in the analyses of the field of research and the various actors involved in the construction of the image. First, the PEST-framework identifies the challenges and opportunities that the teacher

64 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu profession is facing. The way the framework structures and categorizes the macro- environmental factors is both a strength, but also a weakness. All these factors are strongly interlinked and it may be difficult to distinguish clearly between them. As previously emphasized the PEST-framework is an analytical tool and not a theory, which complicates the deduction of the analyzed elements. Furthermore, the PEST-framework conveys a snapshot of present circumstances, but does include the significance of future scenarios. Nevertheless, the framework is applicable to provide an overview of the teacher profession’s current challenges and opportunities to understand and unravel the construction of the poor image.

Weick’s sensemaking theory facilitates an analysis of how the general public - based on the media’s news coverage – perceives the teacher profession and how they enact meaning into the image; yet, it does not give any clues or suggestions to possible solutions. This is embedded in the general cognitive focus and the retrospectivity in the theoretical framework. However, the extension of sensemaking theory, sensegiving, does provide some clues and the analysis could be accompanied by the knowledge about how the government, municipalities and MPLS principals introduce new regulations and initiatives to the MSTs in the MPLS. This could be supported through a case study of a selected MPLS. Elicitation of the MSTs’ behavior and the meanings they attribute to their environment could be obtained through deployment of observation research (Bryman & Bell, 2007:283). Additionally, this could substantiate an understanding of the organizational culture of the MPLS, e.g. through Schein’s culture model (Schein, 2010:24), as to how the MSTs’ espoused beliefs and values, basic underlying assumptions and artifacts play a role in their identity work. Image (i.e. perceptions of how others perceive the institution) is often tied to identity (how members perceive their organization) (Dutton & Dukerich, 1991:529). Based on this, it is unlikely that a change in the image of the teacher profession can be sustained without an associated change in the identity (Gioia & Thomas, 1996:370-371). Consequently, identity is formed and adjusted only during action (Callon, 1986:207) and the assumption that identity is central, distinctive, and enduring (Gioia & Thomas, 1996:371) has been disproved. It has however been demonstrated – again – that organizations are loosely coupled systems that are socially constructed by human and non-human entities.

ANT is applied in order to explain the ongoing trials of strengths between the identified actors and to unravel how the media enroll the general public into their network (or discourse). The theory assists in the understanding of process elements in the struggle between the different actor networks. In a certain sense, it may be claimed that ANT goes beyond what

65 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu sensemaking theory conveys into the case, in that it includes non-human devices and technology in the analysis. Despite various theoretical articles on theory application, ANT still seems an emerging theoretical field, e.g. in that explicit definitions on the various elements are still limited23.

Further, the central notion of generalized symmetry, whereby all actors are viewed with similarity, is difficult to reconcile with the frequent large differences in the power structure between the different actors, of which some dependent on others. As such, ANT does not appear open for an analysis of the preceding power hierarchy and thus might lead to faulty conclusions on whether mobilization was caused by the preceding moments of translation or influenced by previous existing relationships.

Finally, the conducted qualitative empirical data could have been supported by the combination of qualitative data (questionnaires etc.). Such further research gains even more insight into the understanding of the meaning construction in the general public.

Nevertheless, you can always do things differently, and for that reason there are other aspects and approaches by which the analysis could be completed. However, as there does not exist such thing as perfect information and with the hermeneutic circle as methodic tool, it must be remembered that the research process in principle is constantly ongoing and never completes (Fuglsang & Olsen, 2005:342, Christensen, 2003:144). Seen through the light of the above and prepared for every contingency, I consider my methods to be applicable and I have gained great insight into the teacher professions and the challenges it is facing.

23 This leads to challenges in identifying a clear distinction between e.g. the concepts of frame and network; however, it seems probable that a frame is to be seen always as a network, whilst a network is not always a frame. Further, the boundary between interessement and enrollment appears blurred in so far that it can be discussed when interessement is concluded and enrollment process starts (most likely, however, a nonlinear continual process).

66 Chapter 7 - Bibliography Andersson et al: Andersson (2005):, J. E., Hedegaard, O., Lauritsen, H.: Grundlæggende erhvervsøkonomi, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 3. Udgave Bernstein, D. (1984): Company Image and Reality: A Critique of Corporate Communications, Eastbourne: Holt, Rinehart and Winston

Borg et al. (2010): Borg, O., Høberg, J. & Vestergaard, M.: “MF’ere er storforbrugere af privatskoler” in Jyllands-Posten, May, 10, 20111 Bryman, A. & Bell, E. (2007): Business Research Methods, Oxford University Press, Second Edition Bræmer, Michael (2008): ”Og vinderen er: Den private sektor” in Ugebrevet A4, February, 11, 20082 Callon, M. (1998): “An Essay on Framing and Overflowing: Economic Externalities Revisited by Sociology” in Callon, M.: The Laws of the Market, Oxford: Blackwell/The Sociological Review. Callon, M. (1997): “Society in the Making: The Study of Technology as a Tool for Sociological Analysis” in The Social Construction of Technological Systems, Bijker, W. et al. (eds.), The MIT Press, Sixth printing Callon, M. (1986): “Some Elements of a Sociology of Translation: Domestication of the Scallops and the Fishermen of St Brieuc Bay” in Law, J. (1986): Power Action and Belief: A New Sociology of Knowledge?, Routledge, London.

Christensen, G. (2003): Psykologiens videnskabsteori: en introduktion, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 2. Oplag

Christensen, T. (2010): “Transcending New Public Management” in Økonomi & Politik, nr. 1, 2010

Christensen, O. H. (2008): “Debat: Fællesskabets Skole” in Jyllands-Posten, February 27, 2008, 1. Section, p. 153

Cooperrider, D. & Whitney, D. K: (2005): Appreciative Inquiry: A Positive Revolution in Change, Berrett-Koehler Publishers, Inc. Cornelissen, et al. (2007): Cornelissen J. P., Haslam, S. A. & Balmer, J. M.T.: “Social Identity, Organizational Identity and Corporate Identity: Towards an Integrated Understanding of Processes, Patternings and Products” in British Journal of Management, Vol. 18, pp. 1-16

Dalgaard, (2010): “Over tusind lærere mister jobbet” from Ritzau, May 5, 20104

67 Danmarks Statistik (2010): “Studerende ved ordinære uddannelser ii Danmark – Andelen af born I privatskoler højest i København” in NYT fra Danmarks Statistik, nr. 294, 28. Juni 20105 Djøf (2010): “Nyuddannet, den første løn i det private”, November 11, 20106 DLF (2010a): “Lærermangelundersøgelse 2010”, Danmarks Lærerforening, March 26, 20107 DLF (2010b): “Pressemeddelser”, Danmark Lærerforening8 DLF (2010c): “Løntrin for lærere på grundløn”, Danmark Lærerforening9 DLF (2010d): “Rundspørge om stillingsnedlæggelser”, Danmark Lærerforening10 DLF (2010e): “Budgetforlig sparer over 600 mio. Kr. På folkeskolen I 2011”, Danmark Lærerforening11 DLF (2010f): “Samme job – ny arbejdsplads”, Danmark Lærerforening12 DLF (2010g): “ Undersøgelse af lærernes efteruddannelse”, Danmark Lærerforening13 DLF (2009): “Afbureaukratiseringsundersøgelsen – Resultater fra Danmarks Lærerforening”, Danmark Lærerforening , January 30, 200914 DPU (2010): “Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore - Rapport til Regeringens Rejsehold”, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, April 201015 DR (2010): Danmarks Radio: “Partnerskab om folkeskole på pause”, September 27, 201016 Dutton et al. (1994): Dutton, J.E., Dukerich, J. M. & Harquail, C. V.: “Organizational Images and Member Identification” in Administrative Science Quarterly, Vol. 39:239-263

Dutton, J. E.. & Dukerich, J. M. (1991): “Keeping an Eye on the Mirror: Image and Identity in Organizational Adaptation” in The Academy of Management Journal , Vol. 34, No. 3 (Sep. 1991), pp. 517-554

Esterberg, K. G (2002): Qualitative Methods in Social Research: Narrative Analysis, McGraw-Hill Higher Education EVA (2009): “Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser”, Danmarks Evalueringsinsitut, published by the Nordic Council of Ministers, February 16, 200917

Fuglsang, L. & Olsen, P. B., red. (2005): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave, 2. oplag Furnham, A. & Argyle, M. (1998): The Psychology of Money, London: Routledge Gabriel, Y. (2000): Storytelling in Organizations. Facts, Fictions, and Fantasies, Oxford Gatewood et al. (1993): Gatewood, R. D., Gowan, M. A., Lautenschlager, G. J.: “Corporate Image, Recruitment Image, and Initial Job Choice Decisions in Academy of Management Journal, Vol. 36, No. 2 (April 1993), pp. 414-427

68 Gergen, K. J. & Gergen, M. (2008): Social konstruktion, Dansk Psykologisk Forlag, 1. Udgave, 4. Oplag Giddens, A. (1991): Modernity and Self-Identity. Self and Society in Late Modern Age, Standford University Press Gioia, D. A. & Thomas, J. B. (1996): “Identity, Image, and Issue Interpretation: Sensemaking during Strategic Change in Academia” in Administrativ Science Quarterly, Vol. 41, No. 3 (Sep., 1996), pp. 370-403 Gioia, D. A. & Chittipeddi, K. (1991): “Sensemaking and Sensegiving in Strategic Change Initiation” in Strategic Management Journal, September 1991 vol. 12: 433-434

Goffman, E. (1971): Frame Analysis: An Essay on The Organization of Experience, Chicago: Northeastern University Press Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Anchor Books Greve, C. (2002): “New Public Management”, Nordisk Kultur Institut18

Groucutt, J. (2005): Foundations of Marketing, Palgrave McMillan Grønnegård Christensen, J. (2010): “Al den snak om NPM. En lavmælt og kritisk røst” in Økonomi & Polotik, nr. 1, 2010

Habermas, J. (2009): Borgerlig offentlighed, Informations Forlag Hatch, M. J. & Schultz, M. (1997): “Relations between organizational culture, identity and image” in European Journal of Marketing, vol. 31, no. 5/6: 356-365

Honoré, P. (2010): “Mange flere vil være lærer”, Danmarks Lærerforening, March 19, 201019 Hood, C. (2000): “Contemporary Public Management: A New Global Paradigm?” in The Art of the State, Chapter 9, pp. 195-221, Oxford University Press

Hood, C. (1991): “A Public Management for all Reasons” in Public Administration, Vol. 69, 3-19

Hopkinson, G. C. (2003): “Stories from the Front-Line: How they Construct the Organization” in Journal of Management Studies, 40:8 December 2003

Humphreys, M. & Brown. A.D. (2002): “Narratives of Organizational Identity and Identification: A Case Study of Hegemony and Resistance” in Organization Studies 23:421- 447

Hørslev, L. & Iversen, T. (2004): ”Virksomheder i mediernes søgelys – skurke eller ofre” in Nielsen, Mie Femø: Spin, selvfremstilling og samfund, Samfundslitteratur. Jessen, J., Thomsen, L. O., Masri, L. (Jessen et al. 2010): “Folkeskolen trængt i storbyer” in Berlingske Tidende, August 9, 201020 Klausen, K. K. (2007): “Editorial” in Ledelse og Erhvervsøkonomi, nr. 4, 2007 Klausen, K. K. (2010): “Koncernledelse i det offentlige – nu også i kommunerne?” in Ledelse og Erhvervsøkonomi, nr. 2, 2010

69 KL (2010): “Folkeskolens prestige er flosset” KL, May 5, 201021 KOT (2010a): “KOT Hovedtal”, Den Koordinerede Tilmelding22 KOT (2010b): “Den Koordinerede Tilmelding”23 Kvale, S. (1994): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, København, Hans Reitzels Forlag

Kvetny, P. (2006): ”Medierne som strategisk interessentgruppe” in Helder, J. & Pjetursson, L. (red.): Modtageren som medproducent, Samfundslitteratur, 2. Udgave, 2. oplag

Latour, B. & Woolgar, S. (1986): Laboratory Life. The Construction of Scientific Facts, Princeton, N.J : Princeton University Press

Lauritsen, T. A. (2008): “Forkælede unge er skabt til fremtidens job”, November 14, 200824

Lauersen et al. (2005): Lauersen, F. P., Moos, L., Olesen, H. S & Weber, K.: Professionalisering – en grundbog, Roskilde Universitetsforlag

Law, J. (2004): After Method: Mess in Social Science Research, Routledge Law, J. (1997): “Technology and Heterogeneous Engineering: The Case of Portuguese Expansion” in Bijker, W. et al. (red.): The Social Construction of Technological Systems, The MIT Press, Sixth printing Lievens et al. (2007): Lievens, F., Hoye, G. V. & Anseel, F.: “Organizational Identity and Employer Image: Towards a unifying Framework” in British Journal of Management, Vol. 18, pp.45-59

Lund, Anker Brink (2002): Den redigerende magt – nyhedsinstitutionernes politiske indlfydelse, Aarhus Universitetsforlag, Gylling. Magasinet Penge (2008): ”Unge lægger tavlekridtet på hylden”, January 9, 200825 Mead, G. H. (1967): Mind, Self and Society: from the standpoint of a social behaviorist, Phoenix Books. Meilby, M. (2004): “De klassiske nyhedsværdier”26 Mintzberg et al. (2009): Mintzberg, H., Ahlstrand, B, & Lampel, J.: Strategy Safari – Your Complete Guide through The Wilds of Strategic Management, Pearson Education – Prentice Hall, Second Edition

Munir, K. & Phillips, N. (2005): “The Birth of the “Kodak Moment”: Institutional Entrepreneurship and the Adoption of New Technologies” in Organization Studies, Sage Publications

Nielsen, Kit Sanne (2004): Fortællinger i organisationer, Nordisk Forlag A/S NIRAS (2009): “Søgning til læreruddannelsen – analyse af de bagvedliggende årsager til den faldende ansøgning”, Undervisningsminsiteriet, Feburary 201027 OECD (2005): Modernising Government – The Way Forward, Organization for Economic Co-operation and Development

70

Olesen, F. and Kroustrup, J. (2007): “ANT – Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk”, Ch. 3 in Bruun Jensen, C. (red.): Introduktion til STS – Science, Technology, Society, Hans Reitzel Forlag

Orton, J. D. & Weick, K. E. (1990): “Loosely Coupled Systems: A Reconceptualization” in Academy of Management Review, Vol.. 15. No. 2 pp. 203-22

Pedersen, S. (2010): “Fortsat stigning i ansøgertallet til læreruddannelsen”, Folkeskolen.dk, July 8, 201028 Perrow, C. (1961): “Organizational Prestige: Some Functions and Dysfunctions” in The American Journal of Sociology, Vol. 66, No. 4, pp. 335-341

Plettinx, R. (2006): “Cross-border Leadership – the new European Leader?” in Business Leadership Review, Vol. 3 Issue 4. Politiken (2010): “17.000 offentligt ansatte mister jobbet”, Politiken.dk, November 15, 201029 Ravasi, D. & Schultz, M. (2006): “Responding to Identity Threats; Exploring the Role of Organizational Culture” in Academy of Management. 49 (3), pp. 1-30 Saietz, D. (2010): “Læreruddannelser hitter hos unge”, Politiken.dk, June 18, 201030 Smircich, L. & Stubbart, C. (1985): “Strategic Management in an Enacted World” in Academy of Management Review, Vol. 10. No 4 pp. 724-736 Schein, E. H. (2010): Organizational Culture and Leadership, Jossey-Bass, 4th edition

Schein, E. H. (1990): Organisations psykologi, Forlaget Systime A/S. Schultz et al. (2000): Schultz, M., Hatch, M. J. & Larsen, M. H. (red.): The Expressive Organization: Linking Identity, Reputation and the Corporate Brand, Oxford University Press Scott , W.R. (1992) “Conceptions of Environments” in Organizations, Rational, Natural, and Open Systems, Prentice-Hal, Inc.

Shannon, C. & Weaver, W. (2006): ”Information Theory” in Griffin, Em: A First Look at Communication Theory, McGraw-Hill Education – Europe, 6. Ed.

SR (2010a): Skolens Rejsehold31 SR (2010b): Skolens Rejsehold: “Rapport A – Fremtidens folkeskole – Én af verden bedste. Anbefalinger fra fra Skolens Rejsehold”, juni 201032 Søderberg, A. M. (2006): “Management International Review: Narrative interviewing and Narrative Analysis in a Study of a Cross-border Merger” in Management Internatiomnal Review TALIS (2009): “Hovedresultater fra TALIS”, Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen33

TNS Gallup (2010): “Læsertal”34 UC (2010): University Colleges Denmark: “Professionshøjskolerne”35

71 UVM (2010a): “Rejsehold foretager 360-graders eftersyn af folkeskolen”, Undervisningsministeriet, February 3, 201036 UVM (2010b): “Om folkeskolen”37 UVM (2009): “Rådet for erhvervsakademi-uddannelser og professions-bacheloruddannelser - Rådets beretning for 2008”, Undervisningsministeriet38

UVM (2008a): ”Nyt monsterudvalg skal afbureaukratisere folkeskolen”, Pressemeddelse fra Undervisningsministeriet 11. Januar 200839 UVM (2008b): “Analyse af den faldende søgning til Professionsbacheloruddannelserne”, Undervisningsministeriet, December 18, 200840 UVM (2007a): “Lov nr. 562 af 06/06/2007 - Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser”41 UVM (2007b): “Valg og fravalg af lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen”, Undervisningsminsiteriet42 Vance, C. M. & Paik, Y. (2010): Managing a Global Workforce : Challenges and Opportunities in International Human Resources Management, M.E. Sharpe, Armonk, New York, London England. Watson, T. (2006): Organising and Managing Work, Financial Times/Prentice Hall Weicher, I. & Lauersen, P. F. (2003): Person og profession – en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lœrere og pœdagoger, Billesø & Baltzer Weick, K. (1995): Sensemaking in Organizations, Thousand Oaks, CA:Sage Weick, K. (2002): Making Sense of the Organization. Oxford: Blackwell Publishing

1 http://jp.dk/indland/article2064502.ece (2010.02.04) 2http://www.ugebreveta4.dk/2008/200806/Baggrundoganalyse/OgVinderenErDenPrivateSektor.aspx (2010.11.28) 3 http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e0d4c5c9 (2010.11.09) 4 http://www.infomedia.dk.esc-web.lib.cbs.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e2052465 (2010.11.28) 5 www.dst.dk/nytudg/14230 (2010.11.27) 6 http://www.djoef.dk/R-aa-dgivning/L-oe-n/Privatansat/Nyuddannet-min-f-oe-rste-l-oe-n-i-det-private.aspx (2010.11.28) 7 http://www.dlf.org/unders%C3%B8gelser/2010+-++l%C3%A6rermangel+i+folkeskolen (2010.09.26) 8 http://www.dlf.org/presse/pressemeddelelser (2010.10.22) 9 http://www.dlf.org/l%C3%B8n+og+job/ansat+i+kommune/penge/l%C3%B8n/l%C3%A6rer+i+folkeskolen/gru ndl%C3%B8n (2010-11-28) 10 http://www.dlf.org/unders%C3%B8gelser/2010+-+rundsp%C3%B8rge+om+stillingsnedl%C3%A6ggelser (2010.11.28) 11 http://www.dlf.org/unders%C3%B8gelser/2010+-+budgetforlig+2010 (2010.11.28) 12 http://www.dlf.org/r%C3%A5dgivning/afsked+og+forflyttelse/forflyttelse (2010.11.28)

72

13 http://www.dlf.org/unders%C3%B8gelser/2010+- +unders%C3%B8gelse+af+l%C3%A6rernes+efteruddannelse (2010.11.28) 14 http://www.dlf.org/unders%C3%B8gelser/2009+-+afbureaukratisering (2010.10.15) 15 http://www.uc-dk.dk/da/rapporterevalueringer.html (2010.10.25) 16 http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/27/175751.htm (2010.12.02) 17 http://www.eva.dk/projekter/2008/komparativt-studium-af-de-nordiske-laereruddannelser (2010.10.25)

18 www.nordiskkulturinstitut.dk/.../new_public_management.pdf (2010.11.01) 19 http://www.dlf.org/nyheder/visnyhed?id=14661 (2010.10.21) 20 http://www.berlingskeJ.dk/danmark/folkeskolen-traengt-i-storbyer (2010.11.01) 21 http://www.kl.dk/Artikler/71199/2010/05/Folkeskolens-prestige-er-flosset (2010.09.12) 22 http://www.kot.dk/KOT/statistik_hovedtal.html (2010.09.12)

23 http://www.kot.dk/KOT/KOT.html (2010.09.12) 24 http://videnskab.dk/content/dk/samfund/forkalede_unge_er_skabt_til_fremtidens_job (2010.10.09)

25 http://www.dr.dk/DR1/penge/2008/01/09163512.htm (2010.10.15) 26 http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB00113232 (2010.10.22) 27 http://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20videregaaende%20uddannelser/Om%20de%20videregaaende%20uddan nelser/Nyheder/Videregaaende%20uddannelser/Udd/Videre/2010/Feb/100219%20Sejlivede%20myter%20holde r%20unge%20vaek%20fra%20laereruddannelsen.aspx (2010.10.25) 28 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=63201 (2010.10.19) 29 http://politiken.dk/indland/ECE1110171/17000-offentligt-ansatte-mister-jobbet/ (2010.11.28) 30 http://politiken.dk/uddannelse/article997992.ece (2010.10.21) 31 www.skolensrejsehold.dk 32 http://www.skolensrejsehold.dk/Skolens%20rejsehold/Afrapportering.aspx (2010.11.27) 33 www.uvm.dk/~/media/.../090616_TALIS_hovedresultater.ashx (2010.10.25) 34 http://www2.tns-gallup.dk/nyhedscenter/statistik/laesertal.aspx (2010.10.19) 35 http://www.uc-dk.dk/da/professionshojskolerne.html (2010.11.27) 36 http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2010/Feb/10 0203%20Rejsehold.aspx 37 http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen.aspx (2010.10.19) 38 http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Videregaaende%20uddannelser/2009/Raadet%20for%2 0erhvervsakademiuddannelser%20og.aspx?fullpub=1 (2010.10.25) 39 http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2008/Jan/08 0111%20Nyt%20monsterudvalg%20skal%20afbureaukratisere%20folkeskolerne.aspx (2010.11.27) 40 http://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20videregaaende%20uddannelser/Om%20de%20videregaaende%20uddan nelser/Nyheder/Videregaaende%20uddannelser/Udd/Videre/2008/Dec/081218%20Faldende%20soegning%20sk yldes%20manglende%20anerkendelse.aspx (2010.10.25) 41 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25353 (2010.11.27) 42 http://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20videregaaende%20uddannelser/Om%20de%20videregaaende%20uddan nelser/Nyheder/Videregaaende%20uddannelser/Udd/Videre/2007/Jun/070611%20De%20mellemlange%20udda nnelser%20er%20bedre%20end%20deres%20rygte.aspx (2010.10.25)

73 Master Thesis Cand.Merc.SOL - Winter 2011 Nana Maanu

Chapter 8 - Appendices

Appendix 1 - List of Abbreviations Appendix 2 – The Coordinated Enrollment: Key Figures 2005-2010 Appendix 3 – Teacher Shortage Appendix 4 – Percentage of Preschool Class and 7th Grade Students Enrolled in Private Schools Appendix 5 – Existing Studies Appendix 6 – Daily Newspapers Readership Appendix 7 – Salary Scale by Region Appendix 8 – Media Coverage in Selected Media Appendix 9 – DLF Press Releases January 1, 2008 – June 30, 2008 Appendix 10 – Employed in the MPLS by Age and Gender, 2009 Appendix 11 – Overview of Children of Politicians Enrolled in Private Schools Appendix 12 – Interview Transcriptions

74 Appendix 1 - List of Abbreviations ANT – Actor Network Theory DLF – Danmarks Lærerforening (The Danish Teacher’s Association) NPM - New Public Management MST - Municipal School Teacher MPLS – Municipal Primary and Lower Secondary School SR – Skolens Rejsehold (The School’s Mobile Task Force) KL – Kommurnes Landsforening (The Councils’ National Association) KOT – Den Koordinerede Tilmelding (The Coordinated Registration) UVM – Undervisningsministeriet (Ministry of Education)

Appendix 2 – The Coordinated Enrollment: Key Figures 2005-2010

Total Medium Medium number of Application Application MST University long (excl. University long (excl. MST applications year rang percentage percentage MST) MST) to all higher percentage educations Applications 84.438 42.147 7.743 155.476 5,0% 54,3% 27,1% 2010 1. priority 34.486 20.820 3.621 70.402 5,1% 49% 29,6% Applications 69.210 33.033 5.969 126.679 4,7% 55% 26,1% 2009 1. priority 31.091 17.727 3.205 62.680 5,1% 50% 28,3% Applications 53.385 27.576 5.060 100.669 5,0% 53% 27,4% 2008 1. priority 24.325 14.778 2.684 51.339 5,2% 47% 28,8% Applications 62.378 33.078 6.337 116.552 5,4% 54% 28,4% 2007 1. priority 28.820 16.159 2.954 56.606 5,2% 51% 28,5% Applications 56.617 35.689 7.358 113.524 6,5% 50% 31,4% 2006 1. priority 27.477 17.572 3.559 56.920 6,3% 48% 30,9% Applications 55.311 35.858 8.373 114.375 7,3% 48% 31,4% 2005 1. priority 27.293 17.833 4.047 57.852 7,0% 47% 30,8%

Appendix 3 – Teacher Shortage Development of the teacher shortage in 92 municipalities from 2009 to 2010

Udviklingen i lærermangel i 92 kommuner

3000

2500 er g

n 2000 i Antal ikke- ill t

s læreruddannede i alt r e r æ l 1500 Antal ubesatte s 2568 d

i lærerstillinger dt l

fu 2222

l a

t 1000 n A

500

143 0 43 2009 2010

Source: DLF, 2010a

Teacher shortage in percentage of the municipalities’ total number of MST positions Kommuner med flest ikke-læreruddannede

Manglen på uddannede lærere er ujævnt fordelt over landet. Helsingør kom- mune har med 21 pct. den højeste andel ikke-læreruddannede ansat i lærerstil- linger. Halsnæs kommune følger lige efter med 20 pct.

I tabellen nedenfor vises oplysninger for de kommuner, hvor mere end 10 pct. af kommunens lærerstillinger er besat af ikke-læreruddannede i marts 2010

Andel ikke-læreruddannede af Samlede antal ikke- kommunens beregnede fuld- læreruddannede tidslærerstillinger

Helsingør kommune 121,99 21 pct. Halsnæs kommune 56,31 20 pct. Solrød kommune 40,4 18 pct.

Gribskov kommune 50 14 pct. KaSource:lundbo DLF,rg k o2010ammu ne 57,17 12 pct. Greve kommune 61,55 12 pct. Hø je-Taastrup kommune 59,5 12 pct. Slagelse kommune 95 11 pct. Hvidovre kommune 53 10 pct. Læsø kommune 2 10 pct. Lolland kommune 42 10 pct.

Side 3 af 4

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2008/2009 NYT Uddannelse og kultur FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 294 ! 28. juni 2010

Andelen af børn i privatskole højest i København

Københavns by har den højeste andel af privatskoleelever i Danmark blandt børn i Appendixbørnehaveklasse 4 – Percentage til 7. klasse. of 24Preschool pct. af de Ckøbenhavnskelass and 7th børnGrade går Studentsi privatskole Enrol i ste-led in Private det for den almindelige folkeskole. I den modsatte ende af spektret finder vi de nord- Schoolsjyske børn, hvor kun en tiendedel af børnene går i privatskoler.

Andelen af elever i bh.kl.-7. kl. i privatskole. 1. oktober 2009

© Kort og Matrikelstyrelsen

0 – 10 pct. 11 – 12 pct. 13 – 14 pct. 15 – 19 pct. 20 – 24 pct.

Source:Forskel Danmarks på Øst- og Statistik, Vestdanmark 2010 Den overordnede tendens er, at andelen af børn i privatskoler i Vestdanmark er lavere end andelen i Østdanmark (bh.kl.-7. kl.). Den eneste undtagelse er Østsjælland, som har den tredje laveste andel med 11 pct. af børnene i privatskole. Landsdelene med de højeste andele er Københavns by, Bornholm og Fyn. De laveste andele findes i Nordjylland og Vestjylland.

1,2 mio. danskere i gang med at tage en uddannelse 1. oktober 2009 var der i alt 1,2 mio. studerende i Danmark. Af dem var 716.000 i gang med grundskolen og 3.000 i gang med forberedende uddannelser. 255.000 gik på en ungdomsuddannelse og 214.000 på en videregående uddannelse.

Flere elever på ungdomsuddannelser siden 2005 Både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har haft fremgang i antallet af elever siden 2005 på hhv. 12,0 og 6,3 pct. I 2005 var der 228.000 elever ved ung- domsuddannelserne og 201.500 ved de videregående uddannelser.

Denne udgivelse kan findes på www.dst.dk/nytudg/14230

!

Appendix 5 – Existing Studies

From where!"#$%& have ''(& have )*+,& -+%&you ,$& collected #./%0& 1/%& +0& information "2,3+456& "21/%4+0" about/26%& your /4& ,"2& future education? 1%640","#6&$,,+2265367&

"J?4!KE!#14%81%44%4 /,)

I274!5%$!5#1%!9>8:7$8% ,.)

I274!5%$!5#1!3:8%=4%!%77%8!G%11%8 &.)

"1233%4!5%$!%1!=4@$#%G%H7%$%8 -*)

D:8%4!4#7!EF%14!A@=!28821?%5%14!%77%8 @$$211%7=%=5%==%8 -.)

<%=4#74!524%8#27%!>5!9>8=3%77#?%!@$$211%7=%8 >?!A28!7:=4!B1>?%4!29C!$%4 +,)

;1$%4 (*)

"1233%4!5%$!61!%77%8!97%8%!7:8%8% (&)

0) (0) +0) -0) &0) '0) ,0) /0) .0) 8$50"9650&3*+%&:&3$446%6%&0"5&46%6&62,&';;&< ! !Source: UVM, 2007b L%!@1?%!%8!7#?%7%$%=!F7%G%4!F%$4!>5!24!9>8A>7$%!=#?!4#7M!#!AG#73%1!?82$!$%! 72$%8!=#?!KEG#83%!29!9J7?%1$%N! ! !! O14%81%44%4!B9P!@?Q$3C! To which degree have the following influenced your choice of study? !! RF%14!A@=!28821?%5%14%8S@$$211%7=%=5%==%8! !! ;G#=%8SIDS8%3725%8! !"#$%&'()&*+,"%-.".#&/%0&0.1%2&-0.032%&!! <%=J?!KE!G#83=>5A%$%8!>?S%77%8!%8AG%8G=K8234#3! !! T$$211%7=%=3282G21%1! 4&5,"3-2.&#%01&50%&/63#2.12&7+,"%-28&1"8& ! 98$1"2,03#: ">5! $%4! 98%5?E8! 29! 9#?@8! (+M! KEG#83%=! $%! @1?%! >?=E! #! =:87#?! AJH! ?82$! 29! #19>8524#>1%81%M!F/>%3/%>>%> $%8! %8! 4#7?:1?%7#?%! KE! O14%81%44%4,,) Q! L%8@$>G%8! 72$%8! $%! @1?%! =#?! >?=E! 4#7! %1! G#=! ?82$! KEG#83%! 29! EF%14! A@=! 28821?%5%1U 4%8S@$$211%7=%=5%==%8!>?!F%=J?!KE!G#83=>5A%$%8!>?S%CD%/>!%3= *') KEG#83%4!#!$%8%=! =4@$#%U G27?!29!@$$211%7=%=3282G21%1Q!!E$$.//%01%1;%11%3

?/$%> *()

?4#1%3=@A=B#0=3%20.;%3 *()

5%167!89 ! 4#321:;<%$%3!:7=%00%3 "#$%!&'!*+) %3<4%3183.2>#2

-$$.//%01%12.3.4./%/ (&)

!" #!" $!" %!" &!" '!" (!"

F!<6G!73.$=#!/:7%/!73.$ ! ! Source: UVM, 2007b ;)92.83"#2&/0-8?%2%&/?%&98$1"2,03#&

F! B:3D#/$%01%! ;%$! $%! E/7%1! :4%34%G%01%3! :;! :7! 4.07!.B!4#$%3%!E$$.//%01%! 18#00%3!B607%/$%!B.2>:3%3!%/!3:00%H!!!

!) I7/%!#/>%3%11%3!

!) J3%;>#$#7%!G:D;E0#7<%$%3!

!) K6/!

!) J.7%>1!:;$6;;%!

!) -$$.//%01%/1!0L/7$%! !

;)<)'! @#.2&".82%2992%& M%! E/7%1! >./2%3! :;! E$$.//%01%14.07! %3! 7%/%3%0>! 2.3.2>%3#1%3%>! .B! %>! E$N 83L7%>!6/12%!:;!.>!E$$.//%!1#7!>#0!O$%>!3#7>#7%OP!Q3#>%3#%>!B:3!O$%>!3#7>#7%O!%3R! .>!E$$.//%01%/!%3!3#7>#7!B:3!$%/!%/2%0>%!1%04R!<4:3#;:$!1.;BE/$18%318%2>#N 4%>R!$%3!%21%;8%04#1!<./$0%3!:;R!<4#02%>!:;39$%!$%>!%3!D%$1>!.>!E$$.//%! 1#7!#/$%/B:3R!%00%3!<4:3!$%3!%3!;./7%0!89!.3D%G$123.B>R!#22%!E;#$$%0D.3>!BS0N $%3!19!;%7%>P!!

! "#$%!&'! Appendix 6 – Daily Newspapers Readership Overview of the readership for 1st + 2nd half year in 2009 plus 1st half year in 2010 (TNS Gallup, 2010).

Søndagsaviser 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2009 2009 2010

B.T. 431.000 432.000 373000

Berlingske Tidende 416.000 406.000 361000

Ekstra Bladet 431.000 427.000 404000

Fyens Stiftstidende 188.000 189.000 178000

Jydske Vestkysten 259.000 255.000 249000

Jyllands-Posten 648.000 610.000 563000

Nordjyske Stiftstidende 230.000 212.000 207000

Politiken 550.000 533.000 494000

Århus Stiftstidende 133.000 111.000 100000

Landsdækkende hverdagsaviser 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2009 2009 2010

24timer 394.000 374.000 326.000

B.T. 348.000 354.000 267.000

Berlingske Tidende 345.000 340.000 270.000

Dagbladet Børsen 235.000 216.000 207.000

Ekstra Bladet 381.000 386.000 320.000

Information 122.000 122.000 106.000

Jyllands-Posten 473.000 482.000 411.000

Kristeligt Dagblad 124.000 119.000 106.000

Licitationen 17.000 14.000 16.000

MetroXpress 524.000 489.000 451.000

Politiken 432.000 430.000 369.000

URBAN 420.000 356.000 316.000

Weekendavisen (fre) 284.000 276.000 259.000

Appendix 7 – SalaryKommunernes Scale by Region indplacering efter stedtillægssats/områdetillæg Region Stedtillægs- Område- sats tillæg

Region Hovedstaden København VI 4 Frederiksberg VI 4 Albertslund VI 4 Allerød V 3 Ballerup VI 4 Brøndby VI 4 Dragør VI 4 Egedal VI 4 Fredensborg V 3 Frederikssund V 3 Frederiksværk-Hundested V 3 Furesø VI 4 Gentofte VI 4 Glostrup VI 4 Gribskov V 3 Helsingør V 3 Herlev VI 4 Hillerød V 3 Hvidovre VI 4 Høje-Taastrup VI 4 Hørsholm V 3 Ishøj VI 4 Lyngby-Taarbæk VI 4 Rudersdal VI 4 Rødovre VI 4 Tårnby VI 4 Vallensbæk VI 4

Region Sjælland Greve VI 4 Kalundborg III 1 Køge IV 2 Lejre IV 2 Næstved III 1 Roskilde IV 2 Slagelse III 1 Solrød IV 2

Region Syddanmark Esbjerg III 1 Faaborg-Midtfyn III 1 Kerteminde III 1 Nyborg III 1 Odense III 1 Sønderborg III 1

Region Midtjylland Skanderborg III 1 Århus IV 2

Region Nordjylland Aalborg III 1 Frederikshavn III 1 Source: DLF, 2010cFindes en kommune ikke i oversigten, er den i staten henført til stedtillægsområde II og i det kommunale lønsystem til grundlønnen. Først er anført indplacering i statens stedtillægssats dernæst er angivet indplaceringen i kommunernes områdetillæg. Appendix 8 – Media Coverage in Selected Media

2008 2010

Source Value News Criterion Total Source Value News Criterion Total

24timer Negative 6 24timer Negative 1

Neutral 1 Positive 2

Positive 1 24timer Total 3

24timer Total 8 B. T. Negative Conflict 3

B. T. Negative 1 20

B. T. Total 1 Neutral 2

Berlingske Negative Conflict 11 Positive 4

21 B. T. Total 26

Neutral Conflict 2 Berlingske Negative Conflict 3

7 38

Positive Conflict 1 Neutral Conflict 1

7 5

Berlingske Total 35 Positive Conflict 1 Ekstra Bladet Negative Conflict 3 14

6 Berlingske Total 57 Ekstra Bladet Positive 1 Negative Conflict 3

Ekstra Bladet Total 7 14 Jyllands-Posten Negative Conflict 8 Neutral 2 29 Positive 2

Neutral Conflict 2 Ekstra Bladet Total 18 Jyllands-Posten

8 Negative Conflict 3 Positive 6 34

Jyllands-Posten Total 43 Neutral Conflict 1 MetroExpress Negative 2 3

Positive 1 Positive Conflict 1

MetroExpress Total 3 13

Politiken Negative Conflict 8 Jyllands-Posten Total 50 MetroXpress 24 Negative Conflict 2

Neutral 6 18

Positive Conflict 2 Neutral 3

5 Positive 4

Politiken Total 35 MetroXpress Total 25

Ritzau Negative Conflict 3 Politiken Negative Conflict 1

5 18

Neutral 7 Neutral 2

Positive Conflict 1 Positive Conflict 1

3 9

Ritzau Total 15 Politiken Total 29

Grand Total 147 Ritzau Negative Conflict 5

32

Neutral 5

Positive 10

Ritzau Total 47

Grand Total 255

Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 3/8/10 24timer Folkeskole Høreværn på i Støj og uro generer eleverne. En Alice Frost Jesper Kristiansen, Ole Juhl, Anna Vadgaard, Rasmus Bonde, Ole Skov, Tine Torp Thorlin Negativ skoletimerne folkeskole i Sønderborg tilbyder Nielsen, skoleleder støjforsker ved det centerleder Dansk skoleleder H. C. konstitueret skoleleder Hasle nu børnene høreværn i Sønderborg Nationale Center for Andersen Skolen, skoleleder Skole, Århus Forskningscenter Undervisningsmilj Odense Vesterbro Ny for Arbejdsmiljø ø Skole, København 6/3/10 Ritzau Folkeskole Hvordan får vi en Vi har spurgt folkeskolens Anders Balle, Benedikte Ask Benedikte Ask Hans Skov Jan Trøjborg (S), Jens Klarskov, Troels Boldt Neutral skole i interessenter om, hvad de helst Formanden for Skotte, formand Skotte, formand Christensen formand for direktør for Dansk Rømer, formand verdensklasse? ser, at politikerne tager fat om i Skolelederforening for for Skole og direktør for Dansk Kommunernes Erhverv: for Danske det kommende arbejde for at sikre en forældreorganisatio Samfund: Industri Landsforening Skoleelever verdens bedste folkeskole? nen Skole & 1/29/10 Berlingske Folkeskole Danskerne uenige Statsminister Lars Løkke Anders Balle, Niels Egelund fra Bertel Haarder (V), Konflikt Neutral om test Rasmussen og Formanden for Danmarks Undervisningsmini undervisningsminister Bertel Skolelederforening Pædagogiske ster (nu indenrigs- Haarder har de seneste tre dage en Universitetsskole og diskuteret folkeskole med sundhedsminister) politikere, skolefolk og forældre i statsministerens embedsbolig Marienborg. 1/23/10 Ritzau Folkeskole Nulvækst truer Regeringens planer om nulvækst Anders Balle, Anders Bondo Anker Boye (S), Konflikt Negativ Løkkes løfte om og besparelser passer dårligt med Formanden for Christensen, borgmester i bedre skole statsministerens visioner om en Skolelederforening Formand for Odense bedre folkeskole, lyder kritikken en Danmarks fra borgmestre og skolefolk. Lærerforening 1/23/10 MetroXpress Folkeskole Nulvækst truer Regeringens planer om nulvækst Anders Balle, Anders Bondo Anker Boye (S), Konflikt Negativ Løkkes løfte om og besparelser passer dårligt med Formanden for Christensen, borgmester i bedre skole statsministerens visioner om en Skolelederforening Formand for Odense bedre folkeskole, lyder kritikken en Danmarks fra borgmestre og skolefolk. Lærerforening 1/23/10 B. T. Folkeskole Nulvækst truer Regeringens planer om nulvækst Anders Balle, Anders Bondo Anker Boye (S), Konflikt Negativ Løkkes løfte om og besparelser passer dårligt med Formanden for Christensen, borgmester i bedre skole statsministerens visioner om en Skolelederforening Formand for Odense bedre folkeskole, lyder kritikken en Danmarks fra borgmestre og skolefolk. Lærerforening 1/23/10 Berlingske Folkeskole Nulvækst truer Regeringens planer om nulvækst Anders Balle, Anders Bondo Anker Boye (S), Konflikt Negativ Løkkes løfte om og besparelser passer dårligt med Formanden for Christensen, borgmester i bedre skole statsministerens visioner om en Skolelederforening Formand for Odense bedre folkeskole, lyder kritikken en Danmarks fra borgmestre og skolefolk. Lærerforening 6/6/10 Politiken Danmarks Direkte Hovedløse Samme dag som regeringens 360- Anders Bondo JACOB Negativ Lærerforening nedskæringer fører graders eftersyn kom med sine Christensen, FUGLSANG til damp-børn uden anbefalinger for fremtidens skole, Formand for kvalificeret offentliggjorde Danmarks Danmarks undervisning Lærerforening en revisorrapport, Lærerforening som viser, at udgiften per elev er faldet. 5/31/10 Ritzau Danmarks Lærere: Måden at opgøre Anders Bondo Konflikt Negativ Lærerforening Undervisningtal er undervisningstiden på er så vidt Christensen, ubrugelige forskellige fra land til land, at det Formand for på ingen måde kan sammenlignes, Danmarks mener Danmarks Lærerforening. Lærerforening

5/25/10 Ritzau Danmarks Lærere: Svage Danmarks Lærerforening giver Anders Bondo Negativ Lærerforening elever taber på KL- folkeskoleudspil fra KL en kold Christensen, forslag modtagelse. Man frygter, at de Formand for svageste elever tabes, hvis Danmarks hverdagen bliver mere Lærerforening ustruktureret. 5/20/10 Ritzau Danmarks Over tusind lærere Der bliver færre lærere i Anders Bondo Hans Henrik F. Birgitte Dalgaard Konflikt Negativ Lærerforening mister jobbet klasselokalet. Halvdelen af landets Christensen, Gaardsøe, direktør kommuner nedlægger Formand for for Børn og Unge i lærerstillinger. Det viser en Danmarks Viborg Kommune opgørelse fra Danmarks Lærerforening Lærerforening. 4/22/10 Ritzau Danmarks Lærerne går til Danmarks Lærerforening har Anders Bondo Negativ Lærerforening krisemøde om indkaldt til krisemøde. Christensen, besparelser Kredsformændene fra hele landet Formand for skal i dag drøfte alvorlige Danmarks besparelser på folkeskoleområdet. Lærerforening

3/16/10 Berlingske Danmarks Lærerne: 30 elever Større klassekvotienter giver mere Anders Bondo Negativ Lærerforening er for mange tavleundervisning og mindre plads Christensen, til forskellighed, lyder meldingen Formand for fra Danmarks Lærerforening, efter Danmarks en række økonomisk trængte Lærerforening kommuner har søgt om lov til at hæve skoleklassernes til over 30.

3/10/10 Jyllands-Posten Danmarks Lærerfyringer En rundspørge foretaget af Anders Bondo Klaus Majgaard, MORTEN Negativ Lærerforening griber om sig Danmarks Lærerforening viser, at Christensen, der er formand for VESTERGAARD mindst 22 kommuner planlægger Formand for børne-og at afskedige lærere. Danmarks kulturchefforening 2/4/10 Jyllands-Posten Danmarks Lærerformand: Formanden for Danmarks Anders Bondo Nasar Khader, Konflikt Negativ Lærerforening "Nu må I stoppe Lærerforening skærpede tonen i Christensen, Konservative jeres populistiske en tv-debat med Naser Khader Formand for pis" (K). Danmarks 6/6/10 B. T. Privatskole Mette i strid KOVENDING: Socialdemokraten Anders Bondo Kristian Jensen, Peter Christensen, Henrik Sass Leif Lahn Jensen, René Skau LAURA Konflikt Negativ modvind Mette Frederiksen kritiseres af Christensen, næstformand i politisk ordfører Larsen, uddannelsesordfør Bjørnsson, politisk LINDSKOV OG både politikere og lærere for at Formand for Venstre for Venstre Socialdemokratern er økonomisk LARS FOGT svigte sine principper Danmarks es politiske socialdemokratiet ordfører for Lærerforening ordfører Socialdemokratiet 4/24/10 Ritzau Folkeskole Danske skolelever Danske skoleelever får i Anders Bondo Negativ får 5-tal i læsning gennemsnit et 5-tal i læsning. Christensen, Dermed er regeringens mål om, at Formand for den danske folkeskole skal være Danmarks blandt verdens bedste, langt fra Lærerforening nået. 3/16/10 Ekstra Bladet Folkeskole Klassekamp: 40 Verdens dyreste folkeskole under Anders Bondo Per Fibæk Laursen, Konflikt Negativ elever i klassen pres: 10-12 kommuner søger om Christensen, professor tilladelse til dramatisk at hæve Formand for Danmarks klassestørrelsen Danmarks Pædagogiske 3/8/10 B. T. Folkeskole Så rammer dårlig Hvis man er lærer på en Anders Bondo Negativ økonomi også folkeskole, kan man sove roligt Christensen, lærerne om natten, for lærere bliver ikke Formand for fyret. Det troede man i hvert fald. Danmarks Nu er virkeligheden en anden. Lærerforening 1/26/10 Ritzau Folkeskole Løkkes Når statsminister Lars Løkke Anders Bondo Stefan Hermann, Benedikte Ask Konflikt Negativ folkeskoleoplæg Rasmussen onsdag inviterer til Christensen, rektor for Skotte, formand møder kritik samtaler om folkeskolens fremtid Formand for Professionshøjskol for Skole og på Marienborg, bliver han mødt Danmarks en Metropol Samfund: med et krav om et højere Lærerforening ambitionsniveau end hans eget udgangspunkt. Efter statsministeren på sit pressemøde tirsdag fremlagde regeringens oplæg til, hvordan folkeskolen skal forbedres, er han blevet mødt af kritik fra flere af de aktører i og omkring folkeskolen, han onsdag til fredag holder stormøde med om skolens fremtid. - Vi vil afbureaukratisere folkeskolen og skabe videre rammer på den enkelte folkeskole, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde tirsdag.

1/26/10 MetroXpress Folkeskole Løkkes Statsminister Lars Løkke Anders Bondo Stefan Hermann, Benedikte Ask Konflikt Negativ folkeskoleoplæg Rasmussen (V) får kritik for sit Christensen, rektor for Skotte, formand møder kritik forslag til forbedring af den Formand for Professionshøjskol for Skole og danske folkeskole. Det sker dagen Danmarks en Metropol Samfund: før, han sammen med folkeskolens Lærerforening aktører skal endevende folkeskolens fremtid. 1/26/10 Jyllands-Posten Folkeskole Løkkes Statsminister Lars Løkke Anders Bondo Stefan Hermann, Benedikte Ask Konflikt Negativ folkeskoleoplæg Rasmussen (V) får kritik for sit Christensen, rektor for Skotte, formand møder kritik forslag til forbedring af den Formand for Professionshøjskol for Skole og danske folkeskole. Det sker dagen Danmarks en Metropol Samfund: før, han sammen med folkeskolens Lærerforening aktører skal endevende folkeskolens fremtid. 2/23/10 Jyllands-Posten Danmarks Bondo: Formanden for Danmarks Anders Bondo Positiv Lærerforening Nedergaard er Lærerforening, Anders Bondo Christensen, garant for tæt Christensen, har høje Formand for dialog forventninger til samarbejdet med Danmarks den nye undervisningsminister, Lærerforening Tina Nedergaard (V). 5/28/10 Jyllands-Posten Læreruddannel Udsigt til længere Regeringens rejsehold er kommet Anders Bondo Lars Løkke KNUD BRIX, Positiv se læreruddannelse hjem og fremlagde i går for Christensen, Rasmussen, LISA MERETE skolefolk og regeringen sin Formand for Statsminister, KRISTENSEN OG overordnede vision for Danmarks Venstre MORTEN folkeskolen. Rejseholdets Lærerforening VESTERGAARD anbefalinger præsenteres først om en uge, men der blev bl. a. talt om en længere læreruddannelse.

5/28/10 Berlingske Læreruddannel Lærere skal mere En fem-årig læreruddannelse og et Anders Bondo Lars Løkke Anders Balle, Troels Boldt Bjarne Steensbeck, Positiv se på skolebænken nationalt partnerskab bliver nogle Christensen, Rasmussen, Formanden for Rømer, formand Bodil Jessen og af de ting, der i skal få den danske Formand for Statsminister, Skolelederforening Danske Line Oxholm folkeskole helt i top, lød Danmarks Venstre en Skoleelever meldingen fra regeringens Lærerforening rejsehold. 5/4/10 Ritzau Læreruddannel K vil gøre Længere læreruddannelse og Anders Bondo Benedikte Ask Anders Balle, Kirsten Nepper- Positiv se skolelederne bedre skoleledere fra erhvervslivet skal Christensen, Skotte, formand Formanden for Rasmussen forbedre folkeskolen, mener K. Formand for for Skolelederforening Lærere og forældre mener Danmarks forældreorganisatio en skolelederne skal have Lærerforening nen Skole & pædagogisk baggrund Samfund 5/28/10 Berlingske Folkeskole Lærere skal mere En fem-årig læreruddannelse og et Anders Bondo Troels Boldt Anders Balle, Bjarne Steensbeck, Positiv på skolebænken nationalt partnerskab bliver nogle Christensen, Rømer, formand Formanden for Bodil Jessen og af de ting, der i skal få den danske Formand for for Danske Skolelederforening Line Oxholm folkeskole helt i top, lød Danmarks Skoleelever en meldingen fra regeringens Lærerforening rejsehold. 5/10/10 Ekstra Bladet Folkeskole For mange Henrik Sass Larsen har længe haft Anne-Mette Negativ tosprogede i sine børn i en privatskole. Mette Rasmussen, Helles datters Frederiksen trak mor-kortet i tidligere folkeskole? sidste uge og flyttede sin datter, Statsminsterfrue for 'barnets skyld'. Og til sidst var det Helle Thorning-Schmidt's tur til at flytte den ene af sine døtre fra en folkeskole på Østerbro til den attraktive Ingrid Jespersens Skole. 5/31/10 MetroXpress Danmarks Fyrede lærere Det bliver svært at finde job til Annette Junk, Anne-Mette Thomas Ambrosius Positiv Lærerforening kommer hurtigt i fyrede lærere, lød det fra den konsulent i Christiansen, og Janus Quistorff job lokale lærerkreds, da Kolding skoleafdelingen i Venstres Kommune fyrede 20 lærere i Vejle Kommune uddannelsesordfør januar Men i dag er de alle i job er Mange fyrede lærere i andre kommuner er også kommet i job igen, viser rundringning Glædeligt, men folkeskolen er stadig under pres, lyder det fra Danmarks Lærerforening 6/1/10 Berlingske Privatskole Her går stræberne i Mens en gennemsnitlig skoleelev Beatrice Rangvid, Frederik Neutral privatskole modtager et lunkent 6-tal i, får forskningsleder Christensen, der er eleverne på de stærkeste skoler hos Anvendt skoleleder på 8,8 i snit ved afgangseksaminerne Kommunal Kratholmskolen i 9. klasse Forskning (AKF) 5/11/10 Berlingske Privatskole Politikerbørn går i En fjerdedel af politikerne på Benedikte Ask Negativ privatskole Christiansborg med børn i Skotte, skolealderen har valgt privat- og Landsformand i friskoler til deres børn. Skole og Samfund 2/1/10 MetroXpress Privatskole Forældre kræver Folkeskolen skal forbedres uden Bertel Haarder (V), Christine Antorini THOMAS Negativ bedre skoler ekstra penge, mener et klart flertal Undervisningsmini (S), AMBROSIUS af danskerne Sker det ikke, kan ster (nu indenrigs- Uddannelsesordfør hver sjette forælder gøre alvor af og er tankerne om at hive deres børn ud sundhedsminister) af folkeskolen til fordel for en privatskole 2/1/10 MetroXpress Privatskole 14 procent af Folkeskolen skal forbedres uden Bertel Haarder (V), Christine Antorini Negativ eleverne gik på ekstra penge, mener et klart flertal Undervisningsmini (S), privatskole i af danskerne. Sker det ikke, kan ster (nu indenrigs- Uddannelsesordfør skoleåret hver sjette forælder gøre alvor af og er 2008/2009. tankerne om at hive deres børn ud sundhedsminister) af folkeskolen til fordel for en privatskole 1/19/10 MetroXpress Lærerstuderen Naturfag skal på På trods af at naturfag i en reform Bertel Haarder (V), Anders Bondo ASPER Negativ de anden formel blev løftet, har kun 262 ud af Undervisningsmini Christensen, VENBJERG 3.3000 nye lærerstuderende valgt ster (nu indenrigs- Formand for HANSEN det som linjefag Minister vil se og Danmarks positivt på nye forsøg sundhedsminister) Lærerforening Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 1/19/10 Jyllands-Posten Lærerstuderen Flere siger nej til Kun få lærerstuderende vil have Bertel Haarder (V), Anders Bondo Negativ de naturfag naturfag som linjefag. N Lærere Undervisningsmini Christensen, kræver handling nu, og ministeren ster (nu indenrigs- Formand for er klar til stort set alt. og Danmarks 1/19/10 Berlingske LærerstuderendeLærerstuderende Stadig meget få lærerstuderende Bertel Haarder (V), Anders Bondo Rasmus Jarlov, Anders Svendsen Negativ går uden om vil have naturfag som linjefag. Undervisningsmini Christensen, uddannelsesordfør og Kirsten Nepper- naturfag Lærere kræver handling nu, og ster (nu indenrigs- Formand for er for de Rasmussen ministeren er klar til stort set alt - og Danmarks konservative bare det hjælper. sundhedsminister) Lærerforening 1/18/10 MetroXpress LærerstuderendeSeminarier må Det er så få af de nye Bertel Haarder (V), Poul Erik Madsen, Negativ droppe naturfag lærerstuderende, der vælger Undervisningsmini bestyrelsesformand naturfag, at seks af landets ster (nu indenrigs- en for University læreruddannelser helt har måttet og College Lillebælt opgive at oprette faget som sundhedsminister) linjefag i år. 1/18/10 Jyllands-Posten Lærerstuderen Bertel Haarder Det er så få af de nye Bertel Haarder (V), Poul Erik Madsen, Negativ de raser over lærerstuderende, der vælger Undervisningsmini bestyrelsesformand naturfagstørke naturfag, at seks af landets ster (nu indenrigs- en for University læreruddannelser helt har måttet og College Lillebælt opgive at oprette faget som sundhedsminister) linjefag i år. 1/18/10 Berlingske Lærerstuderen S vil gøre naturfag Lærerstuderende siger nej til Bertel Haarder (V), Christine Antorini Negativ de attraktivt naturfag. Socialdemokraterne vil Undervisningsmini (S), have naturfag til at fylde mindre, ster (nu indenrigs- Uddannelsesordfør så der bliver plads til flere andre og er fag. sundhedsminister) 1/25/10 MetroXpress Folkeskole Ekspert: Svært at Kommunale kerneopgaver som Carsten Greve, Neutral privatisere velfærd børnehaver, folkeskole og professor og ældrepleje er ikke oplagte at ekspert fra overlade til private firmaer - i Copenhagen hvert fald ikke, hvis det handler Business School om at effektivisere.

1/25/10 Jyllands-Posten Folkeskole Ekspert: Svært at Kommunale kerneopgaver som Carsten Greve, Neutral privatisere velfærd børnehaver, folkeskole og professor og ældrepleje er ikke oplagte at ekspert fra overlade til private firmaer - i Copenhagen hvert fald ikke, hvis det handler Business School om at effektivisere. 5/7/10 Ritzau Privatskole Mette Frederiksen Socialdemokraternes Mette Carsten Hansen, Neutral slipper for Frederiksen skal ikke stå skoleret Socialdemokratern partiballade efter beslutningen om at sende sin es gruppeformand datter i privatskole. Der siger gruppeformand Carsten Hansen. 3/25/10 Ritzau Danmarks Modersmålsunderv Både Dansk Industri og Danmarks Casper Venbjerg Dorte Lange, Anne Holmen, Leon Andersen Positiv Lærerforening isning møder Lærerforening finder det Hansen, konsulent formand for skole- professor i opbakning nødvendigt, at i DI og tosprogethed og modersmålsundervisning i større uddannelsespolitis dansk som grad bliver inddraget i k udvalg i andetsprog ved uddannelsessystemet. Danmarks Danmarks 5/17/10 MetroXpress Danmarks Lærere spilder Hver tredje lærer mener, at han Christian Anders Bondo GREGERS Negativ Lærerforening tiden på møder eller hun spilder tid på ufrugtbare Waldstrøm, ph. d. Christensen, LOHSE møder Der er allerede taget hånd og lektor ved Formand for om problemet, siger Danmarks Handelshøjskolen Danmarks Lærerforening på Aarhus Lærerforening 1/18/10 Ritzau Lærerstuderen S vil gøre naturfag Lærerstuderende siger nej til Christine Antorini Bertel Haarder (V), Negativ de attraktivt naturfag. Socialdemokraterne vil (S), Undervisningsmini have naturfag til at fylde mindre, Uddannelsesordfør ster (nu indenrigs- så der bliver plads til flere andre er og fag. sundhedsminister) 6/4/10 Ritzau Folkeskole Slut med at selv I dag kan alle blive lærer, men det Christine Antorini Rasmus Jarlov, Birgitte Dalgaard Negativ den dummeste skal nu være slut, foreslår (S), uddannelsesordfør bliver lærer rejsehold. Ellers er der stor Uddannelsesordfør er for de uenighed om, hvordan Danmark er konservative får en folkeskole i verdensklasse. 5/11/10 MetroXpress Privatskole Byens børn bliver Hver fjerde københavnske barn Ebbe Forsberg, Jens Rasmussen, Negativ sendt i privatskoler går nu i privatskole Ekspert: sekretariatschef i professor på Folkeskolen er snart de Danmarks Danmarks ressourcesvages skole Privatskoleforenin Pædagogiske 5/10/10 Ritzau Privatskole Privatskoler i I de store byer er privatskolerne Ebbe Forsberg, Jens Rasmussen, Helle Thorning- Kirsten Nepper- Negativ byerne er populære populære. I København går mere sekretariatschef i professor på Schmidt, formand Rasmussen end hver fjerde barn nu i en Danmarks Danmarks for privatskole. Privatskoleforenin Pædagogiske Socialdemokratern 6/5/10 Jyllands-Posten Folkeskole Børn bygger bro Skoleforberedelse: Børnene fra Elisabeth Ole Skov, Elsebeth Anja Elneff, Tina Bonde Eva Kristensen, SØREN BOY Positiv Hasle Dagtilbud får smagsprøver Mathiesen, skoleleder Johanssen, forælder Hansen, forælder pædagog SKJOLD på skolelivet allerede i pædagog dagtilbudsleder SANNE børnehavealderen. Tilbuddet HANSEN "skoleuger" er et indslusnings-hit for børnene. Det slår også et slag for den lokale folkeskole i et område, hvor mange danske forældre vælger andre veje. 1/18/10 MetroXpress Lærerstuderen Ingeniører:Katastr Stadig færre lærerstuderende vil i Esben Søltoft, Bertel Haarder (V), Negativ de ofalt at opgive fremtiden have et linjefag i formand for Undervisningsmini naturfag naturfag. Og den udvikling Uddannelses- og ster (nu indenrigs- bekymrer Ingeniørforeningen i forskningsudvalget og Danmark. i sundhedsminister) 1/24/10 Berlingske Folkeskole FOLKESKOLE: 360 ° I den kommende uge Gitte Magnus Christine Antorini Bodil Jessen Negativ DEN DAG indleder Lars Løkke Rasmussen Zimmermann, mor Zimmermann, (S), MAGNUS BLEV sit 360 graders eftersyn af til Magnus specialt begavet 8. Uddannelsesordfør TÆNDT folkeskolen. For selv om Zimmermann klasseselev er borgerlige nu har styret skolepolitikken i næsten hele skolegangen for en 8. klasse-elev, er stats ministeren ikke tilfreds. Tilfredsheden med folkeskolen har også været begrænset hos 15-årige Magnus Zimmermann: »Jeg gik på standby.« 6/13/10 Berlingske Folkeskole Hver fjerde time I den københavnske folkeskole Heidi Simonsen, Helle Kristensen Bjarne Steensbeck, Negativ med VIKAR kan man finde klasser, hvor 25 mor til 2. fra Dyvekeskolen Bodil Jessen og procent af timerne er med vikarer. klasseselev på Amager (DK's Line Oxholm Ups, svarede skolelederen fra bedste lærer) Thomsen Husum Skole, da forældrene klagede. Hun havde ikke opdaget det. HEIDI SIMONSEN er nødt til at melde sin datter ud og flytte.

6/12/10 B. T. Privatskole RASER OVER Stephen Kinnock, Helle Thorning- Helle Thorning- KENAN Negativ PRIVATSKOLER Schmidts mand Schmidt, formand SEEBERG for 5/11/10 B. T. Privatskole Kaldte forældre DENGANG: I 2002 hånede Helle Helle Thorning- SØREN Negativ snæversynede Thorning-Schmidt i en debatbog Schmidt, formand MORTENSEN folk, der valgte privatskole for 5/10/10 Ekstra Bladet Privatskole Støtter stadig Støtter stadig folkeskolen: S- Helle Thorning- Sverre Quist og Negativ folkeskolen: Helle lederens datter skal gå på en af Schmidt, formand Mads Møller sender datteren i hovedstadens fineste privatskoler for Lauritsen privatskole Socialdemokratern 5/10/10 B. T. Privatskole DROPPER Helle Thorning-Schmidts ældste Helle Thorning- MARTIN KJÆR Negativ FOLKESKOLEN datter sendes på privatskole Schmidt, formand JENSEN for 5/10/10 Berlingske Privatskole Helle Thornings Nu sender Helle Thorning- Helle Thorning- Otto Strange Annette Bonde Negativ datter skifter til Schmidt også sin ene datter på Schmidt, formand Møller, rektor privatskole privat skole. Flere for Ingrid Jespersens socialdemokratiske toppolitikere Socialdemokratern Gymnasieskole har fravalgt folkeskolen. e 5/9/10 Ritzau Privatskole Thornings datter Helle Thorning-Schmidts datter Helle Thorning- Peter Christensen, Negativ skal også på skal gå på en privatskole på Schmidt, formand politisk ordfører privatskole Østerbro. Dermed står partifællen for for Venstre Mette Frederiksen ikke alene om Socialdemokratern at fravælge folkeskolen. e 5/9/10 B. T. Privatskole Thornings datter Helle Thorning-Schmidts datter Helle Thorning- Peter Christensen, Negativ skal også på skal gå på en privatskole på Schmidt, formand politisk ordfører privatskole Østerbro. Dermed står partifællen for for Venstre Mette Frederiksen ikke alene om Socialdemokratern at fravælge folkeskolen. e 5/9/10 Jyllands-Posten Privatskole Thornings datter Efter sommerferien begynder Helle Thorning- Negativ skal også på datteren på Ingrid Jespersens skole Schmidt, formand privatskole i Nordre Frihavnsgade, som også for ligger på Østerbro, oplyser DR TV-Socialdemokratern Avisen. e 1/2/10 Politiken Danmarks Bogligt svage skal De konservative vil lade svage Henriette Kjær ( Niels Egelund fra Nick Hækkerup, Anders Bondo METTE Konflikt Negativ Lærerforening droppe fag for at elever i 2. klasse skippe flere fag K), politisk Danmarks næstformand for Christensen, ØSTERGAARD, læse for kun at fokusere på læsning. ordfører Pædagogiske Socialdemokratern Formand for POLITISK »Helt forfærdeligt«, siger Universitetsskole e Danmarks REDAKTØR Danmarks Lærerforening. Lærerforening 1/1/10 Ritzau Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 1/1/10 MetroXpress Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 1/1/10 B. T. Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 1/1/10 Politiken Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 1/1/10 Jyllands-Posten Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 1/1/10 Berlingske Folkeskole K glad over fokus Det er som talt ud af De Henriette Kjær, de Positiv på folkeskole Konservative, at statsministeren Konservatives satser massivt på en bedre politiske ordfører folkeskole i sin nytårstale, siger politiske ordfører Henriette Kjær. 6/15/10 Berlingske Folkeskole Ingen kan forklare Ifølge CEPOS er der masser af Henrik Jane Findahl, Bjarne Steensbeck, Negativ skolernes kommuner, der ikke kan forklare, Christoffersen, formand for KLs Bodil Jessen og pengeforbrug hvorfor de har en dyr folkeskole. forskningschef børne-og Line Oxholm CEPOS kulturudvalg Thomsen 5/6/10 Ritzau Folkeskole V: Socialdemokraterne vil ikke Henrik Sass Britta Schall Positiv Socialdemokrater ligestille privatskoler med Larsen, Holberg, Venstres favoriserer folkeskoler, men foreslår omvendt Socialdemokratern friskoleordfører folkeskole at lukke 40 mindre privatskoler, es politiske siger Venstres Britta Schall ordfører Holberg.

5/6/10 B. T. Folkeskole V: Socialdemokraterne vil ikke Henrik Sass Britta Schall Positiv Socialdemokrater ligestille privatskoler med Larsen, Holberg, Venstres favoriserer folkeskoler, men foreslår omvendt Socialdemokratern friskoleordfører folkeskole at lukke 40 mindre privatskoler, es politiske siger Venstres Britta Schall ordfører Holberg. 5/6/10 Ekstra Bladet Folkeskole V: Socialdemokraterne vil ikke Henrik Sass Britta Schall Positiv Socialdemokrater ligestille privatskoler med Larsen, Holberg, Venstres favoriserer folkeskoler, men foreslår omvendt Socialdemokratern friskoleordfører folkeskole at lukke 40 mindre privatskoler, es politiske siger Venstres Britta Schall ordfører Holberg. 5/6/10 Berlingske Folkeskole V: Socialdemokraterne vil ikke Henrik Sass Britta Schall Positiv Socialdemokrater ligestille privatskoler med Larsen, Holberg, Venstres favoriserer folkeskoler, men foreslår omvendt Socialdemokratern friskoleordfører folkeskole at lukke 40 mindre privatskoler, es politiske siger Venstres Britta Schall ordfører Holberg. Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 1/24/10 Jyllands-Posten Folkeskolelære JEG VIL VÆRE Et arbejde, der udfordrer dig, gør Ida Larsen, 23-årig Søren Knudsen, 27- Positiv r SIKKER PA ET en forskel og bliver aldrig trivielt. lærerstuderende årig JOB: Øjeblikket, Til sommer er 23-årige Ida Larsen folkeskolelærer hvor du brænder folkeskolelærer. Men faktisk igennem havde hun svoret, at hun aldrig ville arbejde med børn. Hvorfor skal jeg tage en uddannelse? Fordi der ifølge Arbejdernes Erhvervsråd om fem år vil være et overskud på 135.000 ufaglærte. At tage en uddannelse øger derfor muligheden for at få et job. Men selv om du læser videre, er der fortsat ikke jobgaranti, når den sidste eksamen er bestået.

4/12/10 Jyllands-Posten Privatskole Politisk bekymring Både rådmanden og formanden Jacob B. Johansen Thomas Medom MARTIN Negativ over privatskolers for børne-og ungeudvalget vil (S), børne-og (SF), formand for JOHANSEN fremmarch have gjort noget ved, at hvert ungerådmand børne-og syvende barn i dag går i ungeudvalget privatskole. 5/22/10 Politiken Privatskole Kan I nu forstå, at Det kan være svært at være lærer. Jan Bengtsson, Bjarne Steensbeck, Negativ det er svært? Særligt i Sydhavnen, hvor Bavnehøj Skolen i Line Oxholm eleverne ikke har en chance for at Sydhavnen Thomsen og Bodil få den undervisning, som Helle Jessen Thorning-Schmidts datter vil få på privatskole, hævder en lærer. I hans klasse er der efter ferien fire drenge, der alle i snit vil være 5/11/10 Berlingske Privatskole Moral er godt... Er det i orden, at ledende JAN GINTBERG, HENRIK THOMAS RITT HANS ENGELL, Hans Larsen og Negativ socialdemokrater sender deres stand-up komiker. BYAGER, LARSEN, politisk BJERREGAARD, politisk Trine Birk børn i privatskole og samtidig livsstilsekspert og kommentator, tidligere kommentator politisk bekæmper private kommentator Berlingske undervisningsmini alternativer til de offentlige Tidende. ster velfærdsydelser? 1/25/10 Berlingske Folkeskole De ældre elever Mens den danske folkeskole har Jan Mejding, Klara Korsgaard, Lars Løkke Nikolaj Rytgaard Negativ glemt i haft fuldt fokus på at lære de små seniorforsker fra leder af Nationalt Rasmussen, læsetræningen at læse, har den forsømt at træne Danmarks Videnscenter for Statsminister, de større klasser i bogstaverne. Pædagogiske Læsning Venstre Først for nylig har vi opdaget, at Universitetsskole 8. B skal læsetræne lige så meget som 1. B. 5/21/10 Ritzau Folkeskole Citathistorie fra Først en time i klassen. Så ud til Jan Trøjborg (S), Tina Nedergaard, Positiv Politiken: Ny forelæsninger eller til formand for Undervisningsmini folkeskole på vej gruppearbejde, hvor elever fra 6. Kommunernes ster for store elever til 9. klasse blandes på tværs af Landsforening årgange og følger deres helt egne individuelle skoleskemaer. Sådan ser hverdagen ud i fremtidens skole, hvis det står til Kommunernes Landsforening, KL. 5/21/10 Politiken Folkeskole Ny folkeskole på Eleverne skal blandes på tværs af Jan Trøjborg (S), Tina Nedergaard, Jørgen Troels Boldt Rømer,Dorte formand Lange, Danske Skoleelever JACOB Konflikt Positiv vej for store elever alder efter fagligt niveau. formand for Undervisningsmini Søndergaard, formand for det FUGLSANG OG Kommuner foreslår en helt ny Kommunernes ster Formand for uddannelsespolitis DORRIT SAIETZ model for skolens 6. til 9. klasse - Landsforening Rejseholdet ke udvalg i planen får bred opbakning. Danmarks 5/21/10 Berlingske Folkeskole Citathistorie fra Først en time i klassen. Så ud til Jan Trøjborg (S), Tina Nedergaard, Positiv Politiken: Ny forelæsninger eller til formand for Undervisningsmini folkeskole på vej gruppearbejde, hvor elever fra 6. Kommunernes ster for store elever til 9. klasse blandes på tværs af Landsforening årgange og følger deres helt egne individuelle skoleskemaer. Sådan ser hverdagen ud i fremtidens skole, hvis det står til Kommunernes Landsforening, KL. 3/3/10 Berlingske Lærerstuderen Tysk risikerer at Det står skidt til med tysk i det Jens Erik Merete Vonsbæk, Anne-Mette Jens Ejsing Negativ de uddø i Danmark danske undervisningssystem. Mogensen, formand for Winther Flere lærerstuderende fravælger institutleder på Tysklærerforening Christiansen, tysk som linjefag. Dermed er Københavns en for Gymnasiet Venstres Europas mest udbredte sprog i Universitet og HF uddannelsesordfør krise. er 5/10/10 Berlingske Læreruddannel Professorer langer Endnu to professorer kommer Jens Rasmussen, Niels Egelund fra Rasmus Jarlov, Bjarne Steensbeck, Negativ se ud efter den med den opsigtsvækkende professor fra Danmarks uddannelsesordfør Bodil Jessen og danske melding, at læreruddannelsen ikke Danmarks Pædagogiske er for de Line Oxholm læreruddannelse lærer metoden til, hvordan man Pædagogiske Universitetsskole konservative lærer børn at læse eller regne. Universitet

5/10/10 MetroXpress Privatskole Rige børn leger De fattigste forældre bruger færre Jens Rasmussen, Peter Christensen, Mette Frederiksen, Helle Thorning- JANUS Negativ bedst - og går i penge på private uddannelser, professor på politisk ordfører familie og Schmidt, formand QUISTORFF privatskole mens de rigeste bruger flere En af Danmarks for Venstre socialordfører, for dem er Helle Thorning-Schmidt ( Pædagogiske Socialdemokratern Socialdemokratern S) Ekspert advarer mod en Universitetsskole e e folkeskole kun for svage børn 5/10/10 MetroXpress Folkeskole Rige børn leger De fattigste forældre bruger færre Jens Rasmussen, Peter Christensen, Mette Frederiksen, Helle Thorning- JANUS Negativ bedst - og går i penge på private uddannelser, professor på politisk ordfører familie og Schmidt, formand QUISTORFF privatskole mens de rigeste bruger flere En af Danmarks for Venstre socialordfører, for dem er Helle Thorning-Schmidt ( Pædagogiske Socialdemokratern Socialdemokratern S) Ekspert advarer mod en Universitetsskole e e folkeskole kun for svage børn 2/20/10 Politiken LærerstuderendeVi har ikke Jesper Carlsen, lærerstuderende Jesper Carlsen, Lars Jakob Ida Marie Wisbum, Jørgen Graven- Ulrich Koch Annelise Terndrup, DORRIT SAIETZ Negativ vinterferie, men De studerende på landets lærerstuderende på Muschinsky, lærerstuderende op Nielsen, Borrits, Hjemkundskabsun der er mere tomt i læreruddannelser pjækker fra Zahle uddannelseschef på Zahle uddannelseschef lærerstuderende på derviser på Zahle denne uge. Og så timerne i massiv grad. Hvor Zahle fra Zahle er det også fredag massivt ved dog ingen - for Læreruddannelsen fraværet er tabu. Blaagaard/KDAS. 5/15/10 Ekstra Bladet Privatskole Kun en Auken på Ekstra Bladet skrev torsdag, at Jessika Auken Neutral privatskole tidl. S-formand Svend Aukens fire børn alle har gået på den private Ingrid Jespersens Skole. Svend Aukens yngste datter gør dog opmærksom på, at det alene er hende, der har gået på Ingrid Jespersens Skole. 6/5/10 Berlingske Folkeskole Pæn karakter til Luk de små skoler, lav ny Jørgen Lars Løkke Pernille Vigsø Christine Antorini Anders Bondo Anders Balle, Benedikte Ask Stine Pilegaard Troels Boldt Jan Trøjborg Bjarne Steensbeck, Konflikt Positiv skoleideer fra afgangsprøve, offentliggør de Søndergaard, Rasmussen, Bagge, (S), Christensen, Formanden for Skotte, formand Jespersen Rømer, Formand Formand Bodil Jessen og rejseholdet nationale test og stil større krav til Formand for Statsminister, uddannelsordfører Uddannelsesordfør Formand for Skolelederforening for Afdelingschef i for Danske kommunernes Line Oxholm nye lærere. Rejseholdets radikale Rejseholdet Venstre SF er Danmarks en forældreorganisatio Dansk Erhverv Skoleelever Landsforening Thomsen forslag til en bedre folkeskole Lærerforening nen Skole & møder stor opbakning. Samfund 2/20/10 Ritzau Folkeskole Skoleelever kan Danmark kan vinde milliarder af Jørgen Negativ løse Danmarks kroner, hvis man bringer den Søndergaard, vækstkrise danske folkeskole på niveau med Formand for den finske, påstår OECD. Rejseholdet 2/20/10 B. T. Folkeskole Skoleelever kan Danmark kan vinde milliarder af Jørgen Negativ løse Danmarks kroner, hvis man bringer den Søndergaard, vækstkrise danske folkeskole på niveau med Formand for den finske, påstår OECD. Rejseholdet 2/20/10 Berlingske Folkeskole Skoleelever kan Danmark kan vinde milliarder af Jørgen Negativ løse Danmarks kroner, hvis man bringer den Søndergaard, vækstkrise danske folkeskole på niveau med Formand for den finske, påstår OECD. Rejseholdet 4/11/10 Jyllands-Posten Privatskole Flere går i Elevtal: Hvert syvende barn, som Jørgen Trolle, Charlotte Kurt Ernst, KIM PAULI Negativ privatskole man møder på gaden med en viceskoleleder fra Groftved, børne-og Formanden for skoletaske på ryggen, er på vej i Interskolen i Viby ungechef i Århus Danmarks privatskole. Kommune Privatskoleforenin 6/9/10 Berlingske Folkeskole Fire ud af ti kan Fire ud af ti elever i 8. klasse på Klaus Bondam (R), Anne Vang (S), Niels Egelund fra Søs Lykke Sloth og Negativ ikke læse en københavnsk folkeskole kan integrationsborgme Børne-og Danmarks Bjarne Steensbeck ikke følge undervisningen, fordi ster ungeborgmester Pædagogiske de er for dårlige til at læse. Universitetsskole 4/11/10 Jyllands-Posten Folkeskole Privatskolerne: Vi Elevtal: Ingen har nogen interesse Kurt Ernst, Charlotte Jørgen Trolle, Leif Laursen, KIM PAULI Positiv er ikke ude efter i en folkeskole i knæ. Vi ønsker at formand for Groftved, børne-og viceskoleleder fra skoleleder fra det hele konkurrere fredeligt med den Danmarks ungechef i Århus Interskolen i Viby Forældreskolen offentlige skole »til fælles Privatskoleforenin bedste,« lyder det fra formanden g for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst. 5/20/10 Jyllands-Posten Folkeskole Teaterring hjælper Med meget simple midler har Lars Djuraas, Positiv på folkeskole- Tune Skole løst problemet med, at skoleleder Tune disciplin børnene kommer dryppende efter, Skole at timen er begyndt. 3/23/10 Ekstra Bladet Folkeskole Sludder at der ikke Vi har hverken den dyreste eller Lars Salmonsen, Anders Bondo Konflikt Negativ bliver læremangel fjerdedyreste folkeskole, og økonom hos DLF Christensen, undervisningsministerens påstand Formand for om, at vi kan klare os med færre Danmarks lærere fremover, er forkert, mener Lærerforening Lærerforeningen 5/11/10 Jyllands-Posten Privatskole MF'ere er Uddannelse: Omkring en fjerdedel Leif Lahn Jensen, René Skau Kim Mortensen, Lars Chr. Lilleholt, Flemming Malou Aamund, Karsten Hønge, SF Tina Nedergaard, Anders Balle, ORLA BORG, Negativ storforbrugere af af folketingsmedlemmernes børn uddannelsesordfør Björnsson, socialdemokrat Venstre Damgaard Larsen, Venstre Undervisningsmini Formanden for JESPER privatskoler går i privatskole eller friskole, er socialdemokrat Venstre ster Skolelederforening HØBERG, mens det kun er hver syvende i socialdemokratiet en MORTEN befolkningen. Største andel findes VESTERGAARD hos Socialdemokratiet og Venstre. Argumenterne for at vælge de private skoler varierer stærkt.

6/19/10 Jyllands-Posten Folkeskolelære »Så må jeg vel stå Om få uger er Lena Chamorro Lena Chamorro MORTEN Negativ r i en butik« Hansen fra København uddannet Hansen, VESTERGAARD folkeskolelærer. Hun frygter dog, lærerstuderende på at hun må tage ufaglært arbejde. Zahle 6/6/10 Jyllands-Posten Lærerstuderen Nye lærere vil Hver anden lærerstuderende Line Hjarsø, Britta Riishede, Dorte Lange, MORTEN Konflikt Negativ de bruge færre timer regner med at bruge mindre end formand for studieleder på formand for det VESTERGAARD på uddannelsen 30 timer om ugen på deres Lærerstuderendes læreruddannelsen i uddannelsespolitis uddannelse. Landskreds og Silkeborg ke udvalg i medlem af Danmarks Danmarks Lærerforening 6/6/10 Berlingske Lærerstuderen Lærerstuderende FOLKESKOLEN: Stort set alle Line Hjarsø, Negativ de vil have ro frem andre parter og politikere end de formand for for nye krav lærerstuderende bakker op om Lærerstuderendes Skolens Rejseholds forslag om at Landskreds og skærpe kravene til medlem af læreruddannelsen. Forslagene er Danmarks taget ud af den blå luft, mener Lærerforenings Line Hjarsø, der er formand for hovedstyrelse Lærerstuderendes Landskreds. 6/4/10 Ritzau Lærerstuderen Lærerstuderende Skolens Rejsehold anbefaler Line Hjarsø, Negativ de dumper rejsehold regeringen at ændre i formand for læreruddannelsen. Det er hul i Lærerstuderendes hovedet, siger lærerstuderende, Landskreds og der vil vente på evaluering fra medlem af følgegruppe. Danmarks 6/4/10 MetroXpress Lærerstuderen Lærerstuderende Skolens Rejsehold anbefaler Line Hjarsø, Negativ de dumper rejsehold regeringen at ændre i formand for læreruddannelsen. Det er hul i Lærerstuderendes hovedet, siger lærerstuderende, Landskreds og der vil vente på evaluering fra medlem af følgegruppe. Danmarks 6/4/10 Berlingske Lærerstuderen Lærerstuderende Skolens Rejsehold anbefaler Line Hjarsø, Negativ de dumper rejsehold regeringen at ændre i formand for læreruddannelsen. Det er hul i Lærerstuderendes hovedet, siger lærerstuderende, Landskreds og der vil vente på evaluering fra medlem af følgegruppe. Danmarks 5/28/10 Politiken Lærerstuderen Lærerstuderende Dermed er det første hold lærere, Line Hjarsø, Jørgen Negativ de vil ikke have som bliver undervist efter de nye formand for Søndergaard, femårig regler, endnu ikke blevet sluppet Lærerstuderendes Formand for uddannelse ud fra landets seminarier. Og Landskreds og Rejseholdet derfor er det alt for tidligt at lave medlem af nye ændringer. Danmarks 2/19/10 Berlingske Lærerstuderen Her går det godt De lærerstuderende på University Line Hjarsø, Laust Joen Claes Kastholm Negativ de College Little Belt, University formand for Jakobsen, formand Hansen College Northern Jutland, VIA (?) Lærerstuderendes for rektorkollegiet University College Yearhouse Landskreds og for (Århus) og andre spændende medlem af professionshøjskol steder, Danmarks erne 6/5/10 MetroXpress Læreruddannel Læreruddannelse Men forslagene er taget ud af den Line Hjarsø, Negativ se savner ro og ikke blå luft. Det mener Line Hjarsø, formand for nye krav der er formand for Lærerstuderendes Lærerstuderendes Landskreds. Landskreds og medlem af Danmarks 6/5/10 B. T. Læreruddannel Læreruddannelse Stort set alle andre parter og Line Hjarsø, Negativ se savner ro og ikke politikere end de lærerstuderende formand for nye krav bakker op om Skolens Rejseholds Lærerstuderendes forslag om at skærpe kravene til Landskreds og læreruddannelsen. Forslaget lyder, medlem af at de studerende fremover skal Danmarks have mindst karakteren 7 med fra Lærerforenings gymnasiet i deres ønskede linjefag hovedstyrelse for at få adgang til lærerseminarierne. Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 6/5/10 Jyllands-Posten Læreruddannel Læreruddannelse Men forslagene er taget ud af den Line Hjarsø, Negativ se savner ro og ikke blå luft. Det mener Line Hjarsø, formand for nye krav der er formand for Lærerstuderendes Lærerstuderendes Landskreds. Landskreds og medlem af Danmarks 6/5/10 Berlingske Læreruddannel Læreruddannelse Stort set alle andre parter og Line Hjarsø, Negativ se savner ro og ikke politikere end de lærerstuderende formand for nye krav bakker op om Skolens Rejseholds Lærerstuderendes forslag om at skærpe kravene til Landskreds og læreruddannelsen. Forslaget lyder, medlem af at de studerende fremover skal Danmarks have mindst karakteren 7 med fra Lærerforenings gymnasiet i deres ønskede linjefag hovedstyrelse for at få adgang til lærerseminarierne. 1/18/10 Politiken Lærerstuderen De brænder for at De er kun ni lærerstuderende på Line Shahi, Søren Räpple, Gert Fosgerau, Jørgen Graven- DORRIT SAIETZ Positiv de formidle naturfag linjefaget natur og teknik på lærerstuderende lærerstuderende uddannelsesdirektø Nielsen, Frederiksberg Læreruddannelse. r fra UC-Sjælland uddannelseschef Kun de færreste vil investere to fra års uddannelse i et lille fag. Læreruddannelsen 1/18/10 Politiken Læreruddannel De brænder for at De er kun ni lærerstuderende på Line Shahi, Søren Räpple, Gert Fosgerau, Jørgen Graven- DORRIT SAIETZ Positiv se formidle naturfag linjefaget natur og teknik på lærerstuderende lærerstuderende uddannelsesdirektø Nielsen, Frederiksberg Læreruddannelse. r fra UC-Sjælland uddannelseschef Kun de færreste vil investere to fra års uddannelse i et lille fag. Læreruddannelsen 5/11/10 Politiken Privatskole Vælgerne dømmer Det er dobbeltmoral, når Mette Lisbeth Otto Strange DORRIT SAIETZ Negativ S-toppen hårdt Frederiksen og Helle Thorning- Hammelev, Møller, rektor Schmidt lader deres børn følge Strandvejsskolens Ingrid Jespersens strømmen fra folkeskole til leder Gymnasieskole privatskole, siger flertal. 5/11/10 Politiken Folkeskole Vælgerne dømmer Det er dobbeltmoral, når Mette Lisbeth Otto Strange DORRIT SAIETZ Negativ S-toppen hårdt Frederiksen og Helle Thorning- Hammelev, Møller, rektor Schmidt lader deres børn følge Strandvejsskolens Ingrid Jespersens strømmen fra folkeskole til leder Gymnasieskole privatskole, siger flertal. 3/25/10 Ekstra Bladet Folkeskole Hver tiende 10- Ni procent af alle børn på 10 år Lisbeth Zornig Tina Nedergaard, Negativ årige kan ikke lide kan ikke lide at gå i folkeskole, Andersen, formand Undervisningsmini skolen viser en undersøgelse fra for børnerådet ster Børnerådet. Undervisningsministeren kalder tallene ulykkelige 3/25/10 Berlingske Folkeskole Hver tiende 10- Ni procent af alle børn på 10 år Lisbeth Zornig Tina Nedergaard, Negativ årige kan ikke lide kan ikke lide at gå i folkeskole, Andersen, formand Undervisningsmini skolen viser en undersøgelse fra for børnerådet ster Børnerådet. Undervisningsministeren kalder tallene ulykkelige 5/10/10 Ritzau Privatskole SF-skolerådmand Den politiske chef for folkeskolen Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i i Aalborg Kommune, SF'eren Pedersen, byrådsmedlem, privatskole Anne-Dorte Krog, har foretrukket næstformanden i Konservative en privatskole til sine tre børn Skole- og frem for folkeskolen. Kulturvalget, 5/10/10 MetroXpress Privatskole SF-skolerådmand Borgerlige kommunalpolitikere Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i finder det besynderligt, at Pedersen, byrådsmedlem, privatskole kommunens politiske chef for næstformanden i Konservative folkeskolen selv foretrækker en Skole- og privatskole til sine børn. Kulturvalget, 5/10/10 B. T. Privatskole SF-skolerådmand Borgerlige kommunalpolitikere Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i finder det besynderligt, at Pedersen, byrådsmedlem, privatskole kommunens politiske chef for næstformanden i Konservative folkeskolen selv foretrækker en Skole- og privatskole til sine børn. Kulturvalget, 5/10/10 Jyllands-Posten Privatskole SF-skolerådmand Borgerlige kommunalpolitikere Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i finder det besynderligt, at Pedersen, byrådsmedlem, privatskole kommunens politiske chef for næstformanden i Konservative folkeskolen selv foretrækker en Skole- og privatskole til sine børn. Kulturvalget, 5/10/10 Politiken Privatskole SF-skolerådmand Borgerlige kommunalpolitikere Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i finder det besynderligt, at Pedersen, byrådsmedlem, privatskole kommunens politiske chef for næstformanden i Konservative folkeskolen selv foretrækker en Skole- og privatskole til sine børn. Kulturvalget, 5/10/10 Ekstra Bladet Privatskole SF-skolerådmand Borgerlige kommunalpolitikere Mads Sølver Thomas Krarup, Negativ har tre børn i finder det besynderligt, at Pedersen, byrådsmedlem, privatskole kommunens politiske chef for næstformanden i Konservative folkeskolen selv foretrækker en Skole- og privatskole til sine børn. Kulturvalget, 5/21/10 B. T. Privatskole Den holder ikke, De Radikales leders Margrethe Vestager Yasar Cakmak, THOMAS Negativ Vestager undskyldninger for at sende datter (B), Formand for skoleleder på NØRMARK på eliteskole er uden hold i De Radikale Amager Fælled KROG virkeligheden Skole 5/4/10 Ritzau Læreruddannel R: Skoleforslag Et ekstra år på læreruddannelse Marianne Jelved, Negativ se strør om sig med bliver ekstremt dyrt, advarer Uddannelsespolitis penge Marianne Jelved efter konservativt k ordfører De udspil. Radikale 4/26/10 Berlingske Folkeskole PÅ 2. KLASSE VÆR MED TIL AT Marlene Harpsøe, Bjarne Steensbeck Negativ UNDERSØGE FOLKESKOLEN: Dansk Folkepartis Berlingske Tidende indleder en uddannelsesordfør undersøgelse af den danske er folkeskole, og vi vil gerne have dig med ombord. Har du forslag til, hvordan folkeskolen kan blive bedre? Har du erfaringer, der kan inspirere andre?

3/31/10 Berlingske Privatskole »Eleverne Den tyrkiske privatskole HAY Mehmet Kolukisa, Mette Mouridsen, Katrine Grønvald Positiv blomstrer op her« Skolen i København formår at skoleleder på klasselærer på Raun løfte elevernes faglige niveau. privatskolen HAY i HAY Formlen er et godt lærermiks, KBH engagement og et trygt miljø. 6/11/10 Berlingske Folkeskole Hvor meget skal vi Silkeborg er et eksempel på en Mette Breinholdt, Kristian Bjarne Steensbeck, Negativ lægge børn til? kommune, hvor skolerne bliver mor til to på Linå Mikkelsen, Bodil Jessen og ramt af sparekniven. Men der er Skole skoleleder på Linå Line Oxholm grænser for, hvor langt forældrene og Sejs Skole Thomsen vil gå for at sikre den folkeskole, de dybest set går ind for.

5/7/10 B. T. Privatskole Hykleri eller helt Mette Frederiksens bagland i Mette Frederiksen, TRINE Negativ o.k.? Ballerup har delte meninger om familie og STEENGAARD valget af privatskole socialordfører, OG LAURA Socialdemokratern LINDSKOV 5/7/10 Ritzau Privatskole Mette F. om Min datters tarv er det vigtigste, Mette Frederiksen, Carsten Hansen, Henrik Sass Britta Schall Negativ skolevalg: Min fastslår Socialdemokraternes familie og Socialdemokratern Larsen, Holberg, Venstres datter vigtigst socialordfører, Mette Frederiksen, socialordfører, es gruppeformand Socialdemokratern friskoleordfører efter kritik af, at hendes barn går Socialdemokratern es politiske på en privatskole. e ordfører

6/6/10 Jyllands-Posten Privatskole Interview: Hvad er Er det ikke dobbeltmoral? »Jeg Mette Frederiksen, Negativ meningen?: har måttet sande, at det er lettere i familie og »Svært, men teorien end i praksis at have faste socialordfører, rigtigt at vælge holdninger. Ét er princip og Socialdemokratern privatskole« politik. Ét andet er private valg. e Det har socialordfører Mette Frederiksen (S) måttet sande, fordi der er et misforhold mellem hendes skolevalg til datteren og det manende budskab om, at stærke overskudsforældre bør vælge folkeskolen til deres børn. 6/5/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra "Det nytter simpelthen ikke, at Mette Frederiksen, Negativ B.T: Mette forældre med overskudsbørn familie og Frederiksens barn i sender deres børn i privatskole." socialordfører, privatskole Sådan skrev Socialdemokraternes Socialdemokratern Mette Frederiksen, der er kendt e for sin vrede mod private velfærdsordninger, i et hamdirrende forsvar for folkeskolen i 2005. Her gik hun direkte til angreb på forældre, der ikke bliver i folkeskolen og kæmpe for den, men istedet tager deres børn ud og sætter dem på private skoler. 6/5/10 B. T. Privatskole Mette F.s datter på »Min datter har behov for at starte Mette Frederiksen, CHRISTIAN Negativ privatskole på en lille skole,« siger familie og KRABBE Socialdemokraternes socialordfører, BARFOED socialordfører Socialdemokratern 6/5/10 Politiken Privatskole S-profil vælger Fem år er gået - og Mette Mette Frederiksen, Negativ den privatskole Frederiksen har nu sat sin datter familie og hun advarede imod Ida Feline i 1. klasse. Ikke på den socialordfører, lokale Egebjergskolen i Ballerup, Socialdemokratern tæt på hendes hjem - men i den e lille private Hareskovens Lilleskole i Hareskovby, skriver bt.dk 6/5/10 Ekstra Bladet Privatskole Citathistorie fra "Det nytter simpelthen ikke, at Mette Frederiksen, Negativ B.T: Mette forældre med overskudsbørn familie og Frederiksens barn i sender deres børn i privatskole." socialordfører, privatskole Sådan skrev Socialdemokraternes Socialdemokratern Mette Frederiksen, der er kendt e for sin vrede mod private velfærdsordninger, i et hamdirrende forsvar for folkeskolen i 2005. Her gik hun direkte til angreb på forældre, der ikke bliver i folkeskolen og kæmpe for den, men istedet tager deres børn ud og sætter dem på private skoler. 5/8/10 Ekstra Bladet Folkeskole Jeg vil ikke undgå Fremmedsprogede børn og lave Mette Frederiksen, Jan Kjærgaard Negativ indvandrerbørn gennemsnits- karakterer betød familie og intet, da Mette Frederiksen socialordfører, fravalgte den lokale folkeskole, Socialdemokratern forsikrer hun e 5/7/10 B. T. Folkeskole Henrik Sass raser: - Jeg forstår ikke kritikken, at jeg Mette Frederiksen, Henrik Sass Anders Bondo Konflikt Negativ Socialdemokrater skal påduttes et særligt ansvar, familie og Larsen, Christensen, skal ikke tvinges i fordi jeg er socialdemokrat. Skulle socialordfører, Socialdemokratern Formand for folkeskole jeg så også tage bussen frem for Socialdemokratern es politiske Danmarks bilen. Det vil jeg ikke. Jeg kan jo e ordfører Lærerforening ikke have mit eget parallelsamfund, som jeg er socialdemokrat i, siger socialdemokraternes politiske ordfører 5/10/10 MetroXpress Privatskole På gaden Vil du sende dit barn i NATALIE KASPER BREMS Negativ privatskole? PAHLK, 24 ÅR, GUNDELACH, 27 STUDERENDE, ÅR, VANLØSE STUDERENDE, 6/23/10 MetroXpress Folkeskole Der er Stille for På Københavns største folkeskole, Nelle Bjørch- JANUS Neutral tiden Peder Lykke Skolen, er der fred Haderup, QUISTORFF og ro De sidste uger inden klasselærer for 3. v sommerferien bliver der lavet på Peder Lykke færre regnestykker og diktater Til skolen gengæld bliver der spillet mere rundbold og leget mere på legepladsen 6/15/10 Berlingske Danmarks Lærere vil have ro Urolige elever skal kunne trækkes Niels Chr. Sauer, Jane Findahl, Tina Nedergaard, Hans Larsen Positiv Lærerforening i klassen væk fra undervisningen i de medlem af Formand for Undervisningsmini almindelige klasser, hvis en Danmarks Kommunernes ster milliardbesparelse på Lærerforenings Landsforenings specialundervisning skal blive en hovedbestyrelse børne-og succes, mener Danmarks kulturudvalg Lærerforening. KL og minister er parat til at give skolerne bedre arbejdsredskaber. 5/4/10 Jyllands-Posten Danmarks Dyre skoler scorer Et stort budget er ikke Niels Egelund fra Anders Balle, Claus Hjort CHARLOTTE Konflikt Neutral Lærerforening lavt på rangliste nødvendigvis lig med kvalitet i Danmarks Formanden for Frederiksen (V), BEDER og LISA folkeskolen, viser tal fra Cepos og Pædagogiske Skolelederforening Finansminister MERETE kommunerne. Tallene er Universitetsskole en KRISTENSEN ubrugelige, mener Danmarks Lærerforening. 6/13/10 Ritzau Folkeskole Urolige børn skal For at spare penge til dyr Niels Egelund fra Pernille Frahm, Anders Bondo Christian Braad Positiv tilbage i specialundervisning skal børn med Danmarks SF's Christensen, Petersen og Esben skoleklasserne ADHD og aspergers syndrom Pædagogiske specialundervisnin Formand for Olsen, Ritzau tilbage i skoleklasserne. Den Universitetsskole gsordfører Danmarks rummelige folkeskole er på vej Lærerforening tilbage. 6/11/10 Ritzau Folkeskole Den danske Glem alt om, at folkeskolen er Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er verdens dyreste. For de senere år Danmarks Formanden for blevet overhalet har andre lande brugt langt flere Pædagogiske Skolelederforening penge på skoler - især når det Universitetsskole en gælder de store klasser. Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 6/11/10 MetroXpress Folkeskole Den danske - Man må se med bekymring på, at Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er vi bliver overhalet, siger professor Danmarks Formanden for blevet overhalet Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Skolelederforening Pædagogiske Universitet. Universitetsskole en

6/11/10 B. T. Folkeskole Den danske - Man må se med bekymring på, at Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er vi bliver overhalet, siger professor Danmarks Formanden for blevet overhalet Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Skolelederforening Pædagogiske Universitet. Universitetsskole en

6/11/10 Jyllands-Posten Folkeskole Den danske - Man må se med bekymring på, at Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er vi bliver overhalet, siger professor Danmarks Formanden for blevet overhalet Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Skolelederforening Pædagogiske Universitet. Universitetsskole en

6/11/10 Ekstra Bladet Folkeskole Den danske - Man må se med bekymring på, at Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er vi bliver overhalet, siger professor Danmarks Formanden for blevet overhalet Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Skolelederforening Pædagogiske Universitet. Universitetsskole en

6/11/10 Berlingske Folkeskole Den danske - Man må se med bekymring på, at Niels Egelund fra Anders Balle, Negativ folkeskole er vi bliver overhalet, siger professor Danmarks Formanden for blevet overhalet Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Skolelederforening Pædagogiske Universitet. Universitetsskole en

6/4/10 MetroXpress Folkeskole Opskriften på at Regeringens rejsehold kører Niels Egelund fra Stefan Hermann, Anders Bondo Hans Skov Troels Boldt Neutral lave kloge børn er bussen i garagen efter at have kørt Danmarks rektor for Christensen, Christensen, Rømer, formand klar hele landet rundt for at efterse Pædagogiske Professionshøjskol Formand for direktær Dansk Danske folkeskolen I morgen kommer Universitetsskole en Metropol Danmarks Industri Skoleelever holdet med sine anbefalinger til, Lærerforening hvordan Danmark får verdens bedste folkeskole

6/3/10 Ritzau Folkeskole Opskrift på Skolens rejsehold kører bussen i Niels Egelund fra Stefan Hermann, Anders Bondo Birgitte Dalgaard Neutral verdens klogeste garagen efter et eftersyn af Danmarks rektor for Christensen, børn er klar folkeskolen. Fredag kommer Pædagogiske Professionshøjskol Formand for holdet med anbefalinger til, Universitetsskole en Metropol Danmarks hvordan vi får verdens bedste Lærerforening folkeskole. 1/24/10 Berlingske Folkeskole Skoleelever vil Det larmer for meget i Niels Egelund fra Anders Bondo Troels Boldt Jan Mejding, Nikolaj Rytgaard Negativ have ro i klassen klasselokalerne, lyder det nu fra Danmarks Christensen, Rømer, formand seniorforsker fra de danske skoleelever. Det Pædagogiske Formand for Danske Danmarks hæmmer undervisningen, og Universitetsskole Danmarks Skoleelever Pædagogiske derfor ligger den dyre, danske Lærerforening Universitetsskole folkeskole stadig på et fagligt bob- bob-niveau. Hvis der blev ro, var vi lige så gode som det forjættede Finland. 4/4/10 Berlingske Danmarks Taskforce skal Tosprogs-Taskforce skal hjælpe Pernille Fabricius, Claus Bülow, Niels Egelund fra Anders Bondo Tina Nedergaard, Joanna Vallentin Positiv Lærerforening eliminere tosprogs- landets skoler med at skabe bedre skolelærer på Tre skolechef i Danmarks Christensen, Undervisningsmini problemer i skolen rammer for de tosprogede elever. Falke Skolen, Fredericia Pædagogiske Formand for ster Skoler og kommuner er Frederiksberg kommune Universitetsskole Danmarks begejstrede for initiativet. Men en Lærerforening taskforce er langt fra nok, mener Danmarks Lærerforening. 1/3/08 Politiken Lærerstuderen Succes at have Bestået! Sådan lyder dommen Peter Gormsen, Carsten Andersen, Maj-Britt Overbye, Lars Jakob CLAUS PAASKE Positiv de lærerstuderende i over en forsøgsordning i Gentofte, 24årig klasselærer og skoleleder på Muschinsky, klassen hvor lærerstuderende er ansat som lærerstuderende teamkoordinator Dyssegårdsskolen uddannelseschef på trainees på skolerne. Ordningen Zahle styrker læreruddannelsen og gavner lærere og elever i klassen.

2/4/10 Berlingske Folkeskole Fædre ingen En folkeskole i København nægter Pia Adelsteen, Bertel Haarder (V), Villy Sønvdal, Anders Bondo Morten Henriksen Konflikt Negativ adgang til elevernes fædre at komme med til ligestillingsordføre Undervisningsmini formand SF Christensen, skolemøde samme møde som mødrene. r Dansk Folkeparti ster (nu indenrigs- Formand for Opdelingen sker af hensyn til de og Danmarks muslimske kvinder. sundhedsminister) Lærerforening 2/15/10 Ritzau Folkeskole Folkeskolen tager Hver tredje folkeskole giver ekstra Pia Guldbæk, Anders Balle, Positiv religiøse hensyn fridage ved religiøse højtider, og skoleleder fra Formanden for hver fjerde har lavet særlige Nyborg Skole i Skolelederforening baderum. Kønsopdelte møder er Helsingør en heller ikke ualmindelige.

2/15/10 Politiken Folkeskole Folkeskolen tager Hver tredje folkeskole giver ekstra Pia Guldbæk, Anders Balle, Bertel Haarder (V), CHRISTIAN Positiv religiøse hensyn fridage ved religiøse højtider, og skoleleder fra Formanden for Undervisningsmini HÜTTEMEIER hver fjerde har lavet særlige Nyborg Skole i Skolelederforening ster (nu indenrigs- OG DORRIT baderum. Kønsopdelte møder er Helsingør en og SAIETZ heller ikke ualmindelige. sundhedsminister)

2/15/10 B. T. Folkeskole Folkeskolen tager Hver tredje folkeskole giver ekstra Pia Guldbæk, Anders Balle, CHRISTIAN Positiv religiøse hensyn fridage ved religiøse højtider, og skoleleder fra Formanden for HÜTTEMEIER hver fjerde har lavet særlige Nyborg Skole i Skolelederforening OG DORRIT baderum. Kønsopdelte møder er Helsingør en SAIETZ heller ikke ualmindelige.

2/15/10 Berlingske Folkeskole Folkeskolen tager Hver tredje folkeskole giver ekstra Pia Guldbæk, Anders Balle, CHRISTIAN Positiv religiøse hensyn fridage ved religiøse højtider, og skoleleder fra Formanden for HÜTTEMEIER hver fjerde har lavet særlige Nyborg Skole i Skolelederforening OG DORRIT baderum. Kønsopdelte møder er Helsingør en SAIETZ heller ikke ualmindelige.

1/1/10 Berlingske Folkeskole Løkke rækker ud Statsminister Lars Løkke Pia Kjærsgaard, Villy Sønvdal, Negativ mod indvandrere Rasmussens første nytårstale formand Dansk formand SF favnede bredt. Velstand, Folkeparti indvandrere og folkeskole var i fokus. Oppositionen savner kontante nyheder. 2/9/10 Politiken Lærerstuderen Skårup Skårup Seminarium ved Poul Erik Madsen, Negativ de Seminarium Svendborg lukker ved udgangen bestyrelsesformand lukker af 2011, og skolens en for University lærerstuderende skal fremover College Lillebælt fortsætte uddannelsen i Odense. 5/11/10 Ekstra Bladet Privatskole S-toppen vælger Næstformand Nick Hækkerup må Rasmus Jarlov, Negativ privatskole føle sig lidt ensom i den uddannelsesordfør socialdemokratiske ledelse. Han er er for de den eneste med børn i konservative skolealderen, som har valgt folkeskolen til sine børn. De andre vælger den dyre private løsning.

5/4/10 Ritzau Læreruddannel K vil revolutionere Skoleledere fra erhvervslivet og Rasmus Jarlov, Tina Nedergaard, Positiv se folkeskolen en femårig læreruddannelse med uddannelsesordfør Undervisningsmini fokus på ledelse vil ifølge De er for de ster Konservative kunne give konservative folkeskolen en nødvendig revolution. 5/4/10 Berlingske Læreruddannel K vil revolutionere Skoleledere fra erhvervslivet og Rasmus Jarlov, Tina Nedergaard, Bjarne Steensbeck, Positiv se folkeskolen en femårig læreruddannelse med uddannelsesordfør Undervisningsmini Bodil Jessen og fokus på ledelse vil ifølge De er for de ster Line Oxholm Konservative kunne give konservative folkeskolen en nødvendig revolution. 3/15/10 Jyllands-Posten Danmarks Evaluering SF, Cepos og Danmarks Ravn Christense, Geert Laier Christensen, forskningschef Cepos MARTIN Neutral Lærerforening mangler Lærerforening efterlyser et SF JOHANSEN sammenligning stærkere grundlag for at udråbe JONAS HVID projekt rullende indskoling som en succes. 5/16/10 Jyllands-Posten Privatskole Billigst at gå i Flere steder i landet er det blevet René Skau Henning Pedersen, Benedikte Ask Jane Findahl (SF), Tina Nedergaard, Orla Borg og Negativ privatskole billigere for forældre at sætte Bjørnsson, politisk BUPL-formand Skotte, formand Formand for børne- Undervisningsmini Morten deres børn i en privatskole, fordi økonomisk for og kulturudvalget ster Vestergaard prisen på en SFOplads er steget til ordfører for forældreorganisatio næsten 2.000 kr. om måneden. Socialdemokratiet nen Skole & Regeringen afviser at lægge loft Samfund over prisen på en SFO-plads. 2/19/10 Ritzau LærerstuderendeMassivt pjæk hos Et stort fravær blandt de Sara Heeager, Tove Hvid Line Hjarsø, Bertel Haarder (V), Negativ fremtidens lærere lærerstuderende betyder dårligere lærerstuderende på Persson, formand for Undervisningsmini uddannelse, advarer Blaagaard/KDAS i uddannelseschef på Lærerstuderendes ster (nu indenrigs- undervisningsminister Bertel København Blaagaard/KDAS i Landskreds og og Haarder (V). København medlem af sundhedsminister) 2/19/10 Jyllands-Posten LærerstuderendeMassivt pjæk hos Et stort fravær blandt de Sara Heeager, Tove Hvid Line Hjarsø, Bertel Haarder (V), KATRINE Negativ fremtidens lærere lærerstuderende betyder dårligere lærerstuderende på Persson, formand for Undervisningsmini ØGAARD uddannelse, advarer Blaagaard/KDAS i uddannelseschef på Lærerstuderendes ster (nu indenrigs- JENSEN undervisningsminister Bertel København Blaagaard/KDAS i Landskreds og og Haarder (V). København medlem af sundhedsminister) 2/19/10 Berlingske LærerstuderendeMassivt pjæk hos Et stort fravær blandt de Sara Heeager, Tove Hvid Line Hjarsø, Bertel Haarder (V), Negativ fremtidens lærere lærerstuderende betyder dårligere lærerstuderende på Persson, formand for Undervisningsmini uddannelse, advarer Blaagaard/KDAS i uddannelseschef på Lærerstuderendes ster (nu indenrigs- undervisningsminister Bertel København Blaagaard/KDAS i Landskreds og og Haarder (V). København medlem af sundhedsminister) 2/19/10 B. T. LærerstuderendeMassivt pjæk hos Et stort fravær blandt de Sara Heeager, Tove Hvid Line Hjarsø, Bertel Haarder (V), Negativ fremtidens lærere lærerstuderende betyder dårligere lærerstuderende på Persson, formand for Undervisningsmini uddannelse, advarer Blaagaard/KDAS i uddannelseschef på Lærerstuderendes ster (nu indenrigs- undervisningsminister Bertel København Blaagaard/KDAS i Landskreds og og Haarder (V). København medlem af sundhedsminister) 6/4/10 Ritzau Lærerstuderen Skrappere Lærerstuderende skal bruge Skolens Rejsehold Negativ de optagelseskrav til studietiden til at lære at lære fra seminarier sig. De skal være dygtigere til fagene, inden de optages på seminarierne, siger rejseholdet. 3/2/10 MetroXpress Danmarks Lærerforeningen: Det siger Danmarks Stig Andersen, Martin Isenbecker, Negativ Lærerforening Nationale test en Lærerforening, efter at næstformand i direktør i farce Skolestyrelsen tirsdag besluttede Danmarks Skolestyrelsen at lukke systemet ned på grund af Lærerforening tekniske problemer, der især gav sig udslag i meget lange svartider.

5/18/10 Ritzau Lærerjob Citathistorie fra Næsten 300 lærere har søgt fem Stig Andersen, Daniel E. Hansen DORRIT SAIETZ Negativ FR. BORG AMTS ledige job i Rudersdal ifølge næstformand i (V), formand for AVIS: Hård kamp Frederiksborg Amts Avis. Danmarks Børne- og om lærerjob i Danmarks Lærerforening peger Lærerforening Skoleudvalget i Rudersdal på, at mange kommuner har skåret Rudersdal ned på antallet af lærere. Kommune 5/11/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra Folkeskolen er stadig på Stine Pilegaard Negativ Berlingske førstepladsen, når danskerne skal Jespersen, Tidende: Fire ud af vælge, men en ny undersøgelse afdelingschef for ti vil hellere viser, at det er med privatskolerne arbejdsmarked i privatskole lige i hælene, det skriver Dansk Erhverv Berlingske Tidende tirsdag. 5/11/10 Berlingske Privatskole Fire ud af ti vil Helle Thorning-Schmidt har igen Stine Pilegaard Bjarne Steensbeck, Negativ hellere privatskole vælgerne bag sig: Fire ud af ti Jespersen, Bodil Jessen og foretrækker privatskolen. afdelingschef for Line Oxholm Lærernes formand mener, at arbejdsmarked i Thomsen undersøgelsen er udtryk for det Dansk Erhverv rene sludder. 5/13/10 Berlingske Folkeskole Drøje hug til Hundredvis af læsere har nu delt Søren Draborg, 48 Kaj Grye Pedersen, Lotte Bentzen, 47 Bent Dalager, 44 Jørgen Reuss, 72 Jørgen Bjarne Steensbeck, Negativ folkets skole: Det deres syn på folkets skole og år, ingeniør, 69 år, direktør/ år, redaktør i TDC, år, partner i et år, pensionist, Søndergaard, Bodil Jessen og mener deltaget i debatten om bl. a. Frederikssund ejendomsudvikler/ Rødovre konsulentfirma, civiløkonom, Formand for Line Oxholm Berlingske.dks vikartimer, skoleledelse, lærernes developer, Ishøj Charlottenlund Hundige Rejseholdet Thomsen læsere om uddannelse og privatskoler. folkeskolen: Berlingske Tidende har udvalgt nogle af de mange læserindlæg og har bedt Jørgen Søndergaard, formand for det rejsehold, der skal aflevere anbefalinger til en bedre folkeskole til regeringen, om at kommentere dem. 2/8/10 Jyllands-Posten Folkeskole Søvndal udeblev Øjeblikkets nok mest omtalte Søren Ellesøe, Pia Kjærsgaard, Anne Vang (S), LISA MERETE Positiv fra Holbergskolen folkeskole fik mandag morgen skoleleder formand Dansk Børne-og KRISTENSEN besøg af Dansk Folkepartis Holbergskolen Folkeparti ungeborgmester formand og Københavns børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S). 2/4/10 Ritzau Folkeskole Ingen adgang for En folkeskole i København nægter Søren Ellesøe, Pia Adelsteen, Bertel Haarder (V), Anders Bondo Konflikt Negativ fædre til elevernes fædre at komme med til skoleleder ligestillingsordføre Undervisningsmini Christensen, skolemøde samme møde som mødrene. Holbergskolen r Dansk Folkeparti ster (nu indenrigs- Formand for Opdelingen sker af hensyn til de og Danmarks muslimske kvinder. sundhedsminister) Lærerforening 2/4/10 Berlingske Folkeskole Fordømmelse af Både DF og SF er rørende enige Søren Ellesøe, Villy Sønvdal, Pia Adelsteen, Bertel Haarder (V), Lise Egholm, Morten Henriksen Konflikt Negativ mandefrit møde om at kritisere en folkeskole i skoleleder formand SF ligestillingsordføre Undervisningsmini skoleleder på København, der har besluttet sig Holbergskolen r Dansk Folkeparti ster (nu indenrigs- Rådmandsgades for at holde et debatmøde om og Skole mobning på skolen i dag, hvor sundhedsminister) fædrene ikke er velkomne. 2/4/10 Ekstra Bladet Folkeskole Ingen adgang for En folkeskole i København nægter Søren Ellesøe, Pia Adelsteen, Bertel Haarder (V), Anders Bondo Konflikt Negativ fædre til elevernes fædre at komme med til skoleleder ligestillingsordføre Undervisningsmini Christensen, skolemøde samme møde som mødrene. Holbergskolen r Dansk Folkeparti ster (nu indenrigs- Formand for Opdelingen sker af hensyn til de og Danmarks muslimske kvinder. sundhedsminister) Lærerforening Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 5/13/10 B. T. Privatskole Thornings I april 2007 søsatte Københavns Søren Hegnby, Neutral privatskole siger Kommune det storstilede projekt tidligere chef for nej til 'Skoler på X og Tværs', der havde integrationsområde indvandrerbørn til hensigt at sprede tosprogede t under børne-og børn fra fattige familier, og i den ungdomsforvaltnin forbindelse var ledelsen på Ingrid gen i Københavns Jespersens gymnaiseskole Kommune deltagere på en stor konference i Bella Centret. Her blev alle privatskoler konkret spurgt, om de ville kunne finde plads til en eller flere to-sprogede inden for de nærmeste år. 5/15/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra Skolestyrelsen har udvalgt Borup Søren Jensen, Neutral Dagbladet Køge: Privatskole til en stikprøvekontrol formand for Borup Borup Privatskole i det såkaldte ekstremisme-tilsyn. Privatskoles i søgelyset for Borup Privatskole kom i bestyrelse ekstremisme søgelyset, fordi den ikke havde redegjort for, hvordan skolen forbereder eleverne til et samfund med demokrati, skriver DAGBLADET Køge

4/22/10 Ekstra Bladet Folkeskole Glem alt om På Hou Skole i Odder har skolens Tina Bengtson, Ole Kollerup, Negativ verdens bedste tillidsrepræsentant, Ole Kollerup, folkeskolelærer, tillidsrepræsentant folkeskole og hans kollega Tina Bengtson Hou Skole i Odder på Hou Skole i svært ved at se, at Løkkes planer Odder om flere besparelser i kommunerne matcher hans løfte om, at vi i Danmark skal skabe verdens bedste folkeskole. 5/16/10 Ritzau Privatskole Privatskoler Mange steder i landet er det Tina Nedergaard, Negativ billigere end billigere at sætte dit barn i en Undervisningsmini folkeskoler privatskole frem for en folkeskole. ster

3/3/10 24timer Lærerstuderen Lærerstuderende Nye forsøg på læreruddannelserne Tina Nedergaard, Positiv de skal have flere skal give større faglighed og Undervisningsmini linjefag dygtigere elever ster

3/2/10 24timer Lærerstuderen Lærerstuderende Nye forsøg på læreruddannelserne Tina Nedergaard, Positiv de skal have flere skal give større faglighed og Undervisningsmini linjefag dygtigere elever ster

6/28/10 Jyllands-Posten Lærerstuderen Særhensyn gør Andelen af lærerstuderende med Tove Hvid, Andreas Striib, Thøger Jensen, Line Hjarsø, MORTEN Konflikt Positiv de indvandrere til indvandrerbaggrund stiger støt. uddannelseschef på Studierektor på studierektor formand for VESTERGAARD skolelærere Stigningen skyldes i høj grad en Blaagaard/ KDAS læreruddannelsen i Metropol i KBH Lærerstuderendes ny strategi på læreruddannelsen Århus, VIA Landskreds og Blaagaard/ KDAS i København. University College medlem af Danmarks 4/25/10 Berlingske Folkeskole Folkeskolen nede Eleverne i den danske folkeskole Troels Boldt Anne Vang (S), Bjarne Steensbeck, Negativ på fire dages uge kræver respekt for deres tid af Rømer, formand Børne-og Bodil Jessen og lærere og skoleledere. I de Danske ungeborgmester Line Oxholm københavnske skoler har hver Skoleelever Thomsen klasse knap fem timer om ugen, der enten er aflyste eller erstattet med vikarer. 5/27/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra Byskolerne Sct. Nicolai Skole og Tue Freltoft, Johnna Stark (SF), Negativ Dagbladet Køge: Søndre Skole i Køges centrum er medlem af Formand for Børne- To skoler står nu gået sammen om at danne en forældregruppen og sammen om ny fælles privat- eller friskole i for den fælles Ungdomsudvalget privatskole i Køge kølvandet på udspillettil en ny privatskole i Køge Kommune skolestruktur i kommunen 3/12/10 Politiken Folkeskole De lokale elever Statsminister Lars Løkke Yasar Cakmak, DORRIT SAIETZ Positiv vender tilbage Rasmussens (V) rejsehold besøgte skoleleder Amager en folkeskole, der har vendt Fælled Skole udviklingen trods stramme økonomiske vilkår. 1/28/10 Berlingske Lærerstuderen Jeg skal ikke ligge Zelia May Nitchke er glad for at Zelia May Anne Nyhus Positiv de søvnløs om natten være lærerstuderende, begejstret Nitschke, 23-årig over at arbejde med børn - og lærerstuderende lettet over den sikre udsigt til et arbejde. 2/14/10 Berlingske Danmarks Giv os nogle nye Formanden for Danmarks Negativ Lærerforening forældre Lærerforening sætter ny rekord i arrogance over for forældre og elever 1/8/10 Jyllands-Posten Danmarks Brug lærerne, Lars Lad os få en seriøs drøftelse af Anders Bondo Negativ Lærerforening Løkke udfordringerne for fremtidens Christensen, globale samfund og de krav, som Formand for det stiller til folkeskolen. Min Danmarks opfordring til regeringen er: Brug Lærerforening nu lærerne - det er os, der kender eleverne, og det er os, der ved, hvordan man laver god undervisning. 6/28/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra 351 forældre i Køge er så Negativ Dagbladet Køge: utilfredse med Køge Kommunes 545 børn meldt til forslag til en ny skolestruktur, at privatskole i Køge de har tilmeldt sig en mulig ny privatskole. Privatskolen bliver kun relevant, hvis kommunen ender med at lukke en af byskolerne Sct. Nicolai Skole eller Søndre Skole. 545 børn er tilmeldt den nye privatskole, hvilket kan give en privatskole med to spor.

6/23/10 Ritzau Privatskole Citathistorie fra Midtsjællands Privatskole i Ørslev Neutral Dagbladet ved Ringsted har onsdag indgivet Ringsted: konkursbegæring. Det skriver Midtsjællands DAGBLADET Ringsted. Privatskole lukker

6/8/10 Berlingske Privatskole Pris for Vil man gerne investere det størst Neutral privatskole: 7.300 mulige beløb på sit barns kroner om skolegang, så mulighederne bedst måneden i København. 5/15/10 Ekstra Bladet Privatskole Ingrid Jespersens S-formand Helle Thorning- Jan Kjærgaard og Neutral Skole: Helles Schmidts datters kommende Sverre Quist privatskole helt i privatskole - Ingrid Jespersens top Skole - ligger helt i top målt på karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangseksamen for skoleåret 2008/09. 5/12/10 Jyllands-Posten Privatskole Debat: Jeg ville Kære Helle Thorning-Schmidt. Du Gustav Flems Negativ vælge privatskole har min fulde forståelse for at Skjalm Hvidesvej igen foretrække en privatskole til din 7, Sorø datter. Jeg gjorde det samme, og ville gøre det igen, om det var aktuelt. 5/12/10 Ekstra Bladet Privatskole Debat: Jeg valgte Der er ikke noget, at sige til, at de Ole Larsen, Negativ også privatskole bedre stillede sender deres børn i Østervang 7A privatskole. Det har jeg, som BRYRUP ganske almindelig lastvognschauffør, også gjort. Det kostede mig mange penge, men det var i barnets tarv, da mine børn var udsat for massivt mobberi i folkeskolen 5/11/10 B. T. Privatskole Debat: Dagens Hvad synes du om, at Helle Negativ spørgsmål Thorning sender sin datter på privatskole? 5/10/10 Ritzau Privatskole Weekendens Thornings datter skal også i Negativ vigtigste privatskole KØBENHAVN: indlandsnyheder Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. 5/10/10 Jyllands-Posten Privatskole Privatskole eller I mit oprindelsesland Indien Negativ folkeskole? oplever den private sektor i øjeblikket stor fremgang. Alle offentlige institutioner bliver - til dels med rette - forbundet med tungt bureaukrati og dårlig standard. Noget kunne tyde på, at det samme er ved at ske i Danmark. Hvis ledende socialdemokratiske politikere over en bred kam vælger folkeskolen fra, kan der ikke længere herske nogen tvivl blandt landets borgere om, at standarden i folkeskolen er så ringe, at man er parat til at sætte sin politiske troværdighed på spil for at redde sit barns fremtid. Sådan fortolker jeg deres handling. 5/9/10 Politiken Privatskole Debat: Viser man sig i stand til at træffe ANNE MARIE Negativ PRIVATSKOLE: individuelle, upopulære valg, hvor LØN FORFATTER Jeg forstår Mette situationen byder en at gøre det, Frederiksen kan det tværtimod tages som udtryk for ægtheden af ens overbevisning om fællesskabets og solidaritetens nødvendighed. Så, hold op med at hudflette S- næstformand Mette Frederiksen, fordi hendes barn går i privatskole. 5/9/10 B. T. Privatskole UNDSKYLDER Mette Frederiksen kritiseres hårdt CHRISTIAN Negativ PÅ FACEBOOK af sine egne, efter at hun har RUNDAGER fravalgt folkeskolen og sendt sin egen datter i privatskole 5/9/10 Politiken Privatskole SKRIV: Er det i I dag erkender hun, at en Negativ orden, at privatskole kan være det bedste politikerne sender for nogle, og at man som forælder deres børn i skal træffe den beslutning, der er privatskole bedst for ens barn. For Helle Thorning-Schmidts ældste datter er det fremover også en privatskole. 5/9/10 Ekstra Bladet Privatskole Helle Thorning Socialdemokraternes formand, Negativ vælger også Helle Thorning-Schmidt, har privatskole besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. Efter sommerferien begynder datteren på Ingrid Jespersens skole i Nordre Frihavnsgade, som også ligger på Østerbro, oplyser DR TV-Avisen.

5/9/10 Berlingske Privatskole Thornings datter Socialdemokraternes formand, Negativ skal også på Helle Thorning-Schmidt, har privatskole besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. Efter sommerferien begynder datteren på Ingrid Jespersens skole i Nordre Frihavnsgade, som også ligger på Østerbro, oplyser DR TV-Avisen.

5/8/10 Politiken Privatskole Debat: En hykler Socialdemokraternes Negativ eller bare en god næstformand, Mette Frederiksen, mor? har som politiker kæmpet mod, at ressourcestærke forældre sender deres børn i privatskole. Men nu vil hun som mor sende sin egen datter i privatskole. Et problem eller helt i orden? Vi har spurgt en række debattører. 5/7/10 B. T. Privatskole Debat: Dagens Er det i orden, at Mette Negativ spørgsmål Frederiksen sender sit barn i privatskole, når hun har kritiseret forældre, der gør det samme? 6/6/10 Politiken Privatskole Interview: S- INTERVIEW: Mette Frederiksen Mette Østergaard Negativ næstformand taler varmt om folkeskolen - og vælger privatskole sender sin datter i privatskole. Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 6/6/10 MetroXpress Privatskole S-profil sender sit I 2005 harcelerede Mette Negativ barn i privatskole Frederiksen ( S) imod forældre, der sendte sine børn i privatskole Nu vender hun selv ryggen til folkeskolen » Som forældre skal man træffe den beslutning, der er bedst for ens barn, « siger hun 6/5/10 Jyllands-Posten Privatskole Mette Frederiksens "Det nytter simpelthen ikke, at Negativ barn i privatskole forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole." Sådan skrev Socialdemokraternes Mette Frederiksen, der er kendt for sin vrede mod private velfærdsordninger, i et hamdirrende forsvar for folkeskolen i 2005. 2/18/10 Jyllands-Posten Privatskole Respekt for De nævnte forhold, der beskriver Bo Fredsøe, Negativ skolerne elever, der er blevet bedt om at skoleleder Greve forlade skolen, i artiklen "De Privatskole uønskede elever" (JP 14/2), er i sig selv graverende. 5/13/10 Politiken Lærerstuderen Debat: SIGNATUR: Pjækkeri på PER MICHAEL Negativ de Skolelæreres seminarier er et symptom på en ny JESPERSEN, prestige er i frit generation af lærerstuderende med OPINIONSREDA fald et lavere fagligt ambitionsniveau. KTØR

3/3/10 Ritzau Lærerstuderen Tysk risikerer at Det står skidt til med tysk i det Negativ de uddø i Danmark danske undervisningssystem. Flere lærerstuderende fravælger tysk som linjefag. Dermed er Europas mest udbredte sprog i krise. 3/3/10 B. T. Lærerstuderen Tysk risikerer at Det står skidt til med tysk i det Negativ de uddø i Danmark danske undervisningssystem. Flere lærerstuderende fravælger tysk som linjefag. Dermed er Europas mest udbredte sprog i krise. 2/1/10 MetroXpress Lærerstuderen Vestjyske Også i de kommende år vil der Positiv de seminarier undgår være lærerstuderende på gaderne i lukning Nr. Nissum og Skive. På et bestyrelsesmøde mandag aften besluttede VIA University College, der organiserer de midt- og vestjyske læreruddannelser, at de to seminarierne alligevel ikke skal lukkes og flyttes til Holstebro. 2/1/10 Jyllands-Posten Lærerstuderen Vestjyske Også i de kommende år vil der Positiv de seminarier undgår være lærerstuderende på gaderne i lukning Nr. Nissum og Skive. På et bestyrelsesmøde mandag aften besluttede VIA University College, der organiserer de midt- og vestjyske læreruddannelser, at de to seminarierne alligevel ikke skal lukkes og flyttes til Holstebro. 6/4/10 Politiken Læreruddannel Debat: FOLKESKOLENS rejsehold er HENRIK Negativ se Folkeskolen: tilsyneladende indstillet på, at BÆKGAARD Mødepligt - og fire læreruddannelsen skal udvides til SEM. LEKTOR, års fem år mod nu fire. Dette dyre CAND. THEOL. læreruddannelse er tiltag er ganske overflødigt. Den nok billigste og måske også bedste løsning ville være at indføre mødepligt på alle fire årgange. 6/4/10 Berlingske Læreruddannel Anbefaling: Regeringens skoleeksperter - Positiv se Begræns adgang til rejseholdet - anbefaler som noget læreruddannelse helt nyt adgangsbegrænsninger for at kunne komme ind på læreruddannelsen. 3/21/10 Politiken Læreruddannel Debat: ANALYSE: Hvad gør den finske DORTE STAGE Neutral se Info. Unge savner læreruddannelse så attraktiv i PETERSEN OG viden om forhold til den danske? Svaret på TUE VINTHER- læreruddannelse det spørgsmål kan få flere unge til JØRGENSEN at læse til lærer. 6/21/10 Jyllands-Posten Folkeskolelære Fra studerende til I år 2006 startede 3479 studerende Negativ r arbejdsløs på læreruddannelsen. Størstedelen folkeskolelærer af de studerende afslutter læreruddannelsen i netop disse dage og er endelig nået dertil, hvor de skal ud i den danske folkeskole som folkeskolelærere. De har blod på tanden og glæder sig til at kaste sig over arbejdet. Men kommunerne nedlægger stillinger og fyrer lærere. Det betyder, at rigtig mange nyuddannede lærere ikke vil kunne få arbejde i folkeskolen indenfor den nærmeste fremtid.

2/28/10 Jyllands-Posten Folkeskolelære Uddannelser Man kan ikke få en professionel Negativ r kræver videregående uddannelse med undervisning seks ugentlige undervisningstimer. Man kan heller ikke blive en god folkeskolelærer, hvis man ikke møder op til undervisningen i det hele taget.

6/8/10 Politiken Folkeskole Hvad er der Kritikken har også gået på, at Negativ egentlig i vejen mange børn forlader folkeskolen med den danske uden de rette kundskaber, der så folkeskole? må læres på VUC kurser senere i livet . Og i en TV-A udsendelse blev dette udlagt som om, folkeskolelærerne havde svigtet deres ansvar. 6/4/10 Berlingske Folkeskole Debat: 10-4- KRONIKKEN: Hvis drømmen LARS Neutral løsning til om en fremragende folkeskole QVORTRUP, folkeskolen skal blive til virkelighed, kræver dekan for DPU. det, at Lars Løkke Rasmussens Aarhus drømmepolitik bliver fulgt op af Universitet, realpolitik. Forsknings-og STEFAN uddannelsesverdenen kommer i HERMANN, kronikken med 4 løsninger på rektor for folkeskolens 10 udfordringer. Men Metropol, LAUST er politikerne klar til det lange seje JOEN træk mod 2020? JAKOBSEN, rektor for UCC, OG HARALD 6/3/10 Politiken Folkeskole EN FORNYET FOLKESKOLEN TRÆNGER til CHRISTINE Negativ FOLKESKOLE: fornyelse. I København forlader ANTORINI OG Fællesskabet har mere end hvert femte barn skolen FRANK JENSEN stor betydning for uden at kunne læse og regne MF, børn og unges ordentligt efter 9. klasse, og det er UDDANNELSES læring og ikke meget bedre andre steder i ORDFØRER ( S) læringslyst landet. Der er tydeligvis brug for, OG at undervisningen gribes an på nye OVERBORGMES og mere effektive måder, som TER I Vækstforum skal diskutere med KØBENHAVN ( statsministeren de kommende dag. S)

6/2/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: Børn tages Vores tyske folkeskole bør ALLAN TARP Negativ ikke ud af udskiftes med den amerikanske lektor ved Grenaa blokopdelte skoler grundskole for at modvirke Gymnasium mobning og flugt til private skoler. 5/31/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: En Man skal ikke være den store ANDERS NÆSBY Negativ folkeskole i frit skoleekspert for at vide, at det lærerstuderende fald danske uddannelsessystem Aalborg befinder sig i en dyb krise; hvad Lærerseminarium kan det ellers kaldes, når hver sjette gymnasieelev ikke kan læse undertekster på tv, og op mod hver fjerde unge går ud af folkeskolen som funktionel analfabet.

5/29/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: Skab I medierne hører vi om DINES JUHL Negativ resultater gennem nedlæggelse af de små skoler i BARSØE friskolen nærområderne - senest i Odder Kommune. Samtidig indmeldes toppolitikeres børn i privat-og friskoler, hvorpå folkeskolerne udvandes når ressourcestærke elever og deres forældre forlader disse. 5/27/10 Jyllands-Posten Folkeskole En bedre Hvis de danske elever skal være Positiv folkeskole: Det blandt de dygtigste i verden, så bliver hårdt skal man arbejde med alle de forhold, der har med folkeskolen at gøre. Så det er en meget bred indsats, der skal til, hvor alle skolens parter skal løfte med, siger formanden for Skolens rejsehold, Jørgen Søndergaard 5/18/10 Berlingske Folkeskole Debat: Styrk KOMMENTAR: De private skoler KURT ERNST, Positiv folkeskolen og lad mener, at folkeskolen på alle formand for de frie skoler i fred måder skal bakkes op. Det Danmarks behøver ikke at være så svært for Privatskoleforenin Socialdemokraterne at agere g politisk på området: Brug kræfterne på at skabe en endnu bedre folkeskole - og lad så de frie skoler i fred. 5/16/10 Ritzau Folkeskole Privatskoler Mange steder i landet er det Negativ billigere end billigere at sætte dit barn i en folkeskoler privatskole frem for en folkeskole.

5/11/10 Ritzau Folkeskole Horslunde er årets Folkeligt engagement i landsbyen Positiv danske landsby Horslunde er skyld i, at den har bevaret mange vigtige funktioner som børnehave, folkeskole, ungdomsklub og ældrecenter. 5/11/10 Ekstra Bladet Folkeskole En bedre En bedre folkeskole og ændring af Hans Chr. Blem Positiv folkeskole skal dagpengesatserne er et par af de redde Danmark midler, der skal redde Danmark.

5/10/10 Ritzau Folkeskole Weekendens Thornings datter skal også i Negativ vigtigste privatskole KØBENHAVN: indlandsnyheder Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. Tidligere på ugen kom det frem, at Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, også har fravalgt folkeskolen og placeret sin datter på Hareskovens Lilleskole. Det er hun blevet stærkt kritiseret for, fordi hun tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole 5/10/10 Jyllands-Posten Folkeskole Privat- eller Socialdemokraternes partiledere Negativ folkeskole foretrækker privatskole til egne børn. 5/7/10 Politiken Folkeskole Folkeskole skal Der er almindelig chok-tilstand Positiv have 1.700 elever derude, og man tænker 'kan det her virkelig lade sig gøre?'. Det mest gennemgribende i det her er skoler med op til 1.700 elever og med i gennemsnit 25.8 elever i klasserne, siger Poul Erik Madsen, der er formand for Lærerkreds 44, som dækker Køge og Stevns Kommuner. Date Source Search Headline Content Actor 1 Actor 2 Actor 3 Actor 4 Actor 5 Actor 6 Actor 7 Actor 8 Actor 9 Actor 10 Journalist News Criterium Value 4/19/10 Berlingske Folkeskole Debat: KOMMENTAR: Eleverne i HENRIK BANG- Negativ Folkeskolen skal verdens dyreste folkeskole vil MØLLER, tilbage til fortsætte med at klare sig dårligt i sognepræst i kerneopgaverne internationale tests og i et stadigt Skagen med tre, mere uddannelseskrævende snart fire børn i arbejdsmarked i fremtiden, hvis den danske ikke skolen får lov til at folkeskole dygtiggøre sig i den opgave, som den er tildelt. Men det betyder at forældrene må påtage sig opdragelsesrollen som dem, der skaber trygge rammer for børnene.

4/14/10 Ritzau Folkeskole Citathistorie fra En leder, der har ansvaret for Negativ STIFTEN. DK: økonomien på Viby Skole nær Leder på Århus, er anholdt og mistænkt for folkeskole anholdt bedrageri. Politiet har sigtet for bedrageri manden for at have lænset skolens kasse for mindst 700.000 kroner.

4/12/10 Ritzau Folkeskole Lærer sygemeldt En ny film, der sætter fokus på Negativ efter sexovergreb begået af voksne sexbeskyldninger idrætstrænere, afslører et 30 år gammelt misbrug på en odenseansk folkeskole. 4/11/10 B. T. Folkeskole Find den bedste Dit valg af folkeskole får stor lars jellestad Neutral skole betydning for dit barns fremtid 4/4/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: " Verdens Morten Børup Skolen i Hans Enevoldsen Negativ bedste folkeskole" Skanderborg er hårdt ramt af på vegne af er et fjernt begreb besparelser, og børnenes vilkår er lærerne på Morten bekymrende forringet. Børup skolen, 3/28/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: En god Fagligheden er sat på stand by i HORSEA Negativ folkeskole for alle folkeskolen. Nu gælder det om at DUTSCHKE kommunikere. Åkrogs Strandvej 47 Risskov 3/15/10 Berlingske Folkeskole Her er landets Skal dit barn i folkeskole efter Neutral bedste skoleguide sommerferien, eller er der et skoleskifte på vej? Find oplysninger om næsten alle landets folkeskoler i INFOshoppen, som er Berlingske Medias seneste tiltag inden for betalt indhold. 3/5/10 Jyllands-Posten Folkeskole Leder: Skolestart Et af de betydelige Positiv selvstyreområder i Danmark er folkeskolen. Den enkelte kommune bestemmer selv, hvordan skolerne skal fungere. Naturligvis inden for den overordnede lovgivnings rammer. Århus Kommune har i adskillige år taget teten med nytænkende forsøg og projekter i bestræbelserne på at skabe "alle tiders folkeskole", som visionen for år tilbage blev formuleret. 3/2/10 Jyllands-Posten Folkeskole Uheldige hensyn Videnskabeligt repræsentativ er Negativ undersøgelsen ikke, men tendensen er tydelig: Der tages i den danske folkeskole vidtgående hensyn til muslimske elevers - eller måske især deres forældres - ønsker om særbehandling. 2/25/10 Politiken Folkeskole Debat: MINDST to gange forleden ( KJELD Positiv Skoleøkonomi: 23.2.) hørte jeg vor nye JOHANSEN MSC, Myten om den undervisningsminister gentage PH. D., PENS. dyre folkeskole den i årevis hørte påstand: Vi har VICESKOLEINSP verdens dyreste folkeskole. Efter . min bedste overbevisning passer det ikke. 2/22/10 Jyllands-Posten Folkeskole Debat: 0,8 graders Meget lykkes i den danske BODIL Positiv folkeskole- folkeskole trods ofte vanskelige CHRISTENSEN eftersyn vilkår, viser en snæver analyse. læreruddannelsen i Aalborg Degnevænget 5 Horne, Hirtshals 2/10/10 Politiken Folkeskole Debat: Mystik. ANALYSE: Den danske AGI CSONKA OG Neutral Folkeskolens folkeskole er superstærk, når det MARIANNE bløde værdier er gælder bløde værdier. Det får vi i BUHL diffuse hvert fald altid at vide. Men HORNSKOV faktisk har både lærere og ledere svært ved at sætte ord på disse værdier, viser en ny undersøgelse. Hvori består de - og hvordan arbejder man med dem?

2/4/10 Jyllands-Posten Folkeskole En dansk-islamisk Muslimer bør følge samme regler RALF Negativ folkeskole og få samme behandling som alle PITTELKOW, andre i Danmark. Hverken mere politisk eller mindre. kommentator 2/2/10 Berlingske Folkeskole Debat: Hvad Anne I stedet for at kræve flere penge til GEERT LAIER Negativ Vang bør høre en i forvejen dyr folkeskole burde CHRISTENSEN, Københavns socialdemokratiske forskningschef, børne-og ungeborgmester skele til CEPOS Sverige. Her har man oprettet privatskoler, der ud fra klart fastsatte mål skal drive skolerne med samme tilskud som de offentlige skoler. Og resultaterne er gode. 1/29/10 Berlingske Folkeskole Kronik: 360 grader KRONIKKEN: Hvis regeringens FINN KORSAA, Negativ 360 graders eftersyn af den danske privatpraktiserende folkeskole nøjes med det, som psykolog og Venstre helst taler om, nemlig parterapeut hvor hurtigt børnene lærer at læse og regne, så får man svært ved at komme hele vejen rundt. Det gør man først, når man ser i øjnene, at antiautoritære forældre og lærere har været medvirkende til at skabe en skole præget af mobning.

1/26/10 Ritzau Folkeskole Løkke efterlyser Når regeringen onsdag inviterer til Positiv mere fleksibel samtaler om folkeskolen på folkeskole Marienborg, bliver det med et udspil om frihed og fleksibilitet i undervisningen. 1/26/10 MetroXpress Folkeskole Løkke efterlyser Statsminister Lars Løkke Positiv mere fleksibel Rasmussen (V) vil øge friheden folkeskole og fleksibiliteten mellem klassetrin, undervisningstimer og lærere for at slibe den danske folkeskole til. 1/26/10 B. T. Folkeskole Løkke efterlyser Når regeringen onsdag inviterer til Positiv mere fleksibel samtaler om folkeskolen på folkeskole Marienborg, bliver det med et udspil om frihed og fleksibilitet i undervisningen. 1/25/10 Berlingske Folkeskole Red skolen, fyr I sin nytårstale inviterede Knud AA. Back Negativ lærerne! statsministeren til, hvad han kaldte »en særlig Marienborg-uge«, for at indlede »et 360-graders- eftersyn af den danske folkeskole«. I morgen mødes han og undervisningsministeren med blandt andre repræsentanter for lærerne 1/23/10 Jyllands-Posten Folkeskole Historien om et Fredag den 15. januar fik den MORTEN Negativ knivoverfald danske folkeskole en knivsag. En VESTERGAARD pige fra 9. klasse på Samsøgades JONAS HVID Skole i Århus stak en urtekniv i LISA MERETE ryggen på en klassekammerat og KRISTENSEN blev sigtet for manddrab. 1/14/10 Jyllands-Posten Folkeskole Folkeskole Fire drenge fra 8. klasserne på Negativ bortviser fire Skovshoved Skole fik ikke lov at drenge vende tilbage efter juleferien. 1/9/10 Berlingske Folkeskole Debat: Verdens Både under Venstres landsmøde DANIEL TUFTE- Negativ bedste folkeskole? og i sin nytårstale sagde Lars KRISTENSEN, Lær af Uganda Løkke Rasmussen, at den danske studerende, CBS folkeskole skal være verdens bedste. Men i stedet for altid at se på internationale tests skal vi lære af, hvordan de gør i Uganda: privatskoler og faglig konkurrence mellem eleverne skaber en beundringsværdig indstilling hos eleverne til at lære. Appendix 9 – DLF Press Releases January 1, 2008 – June 30, 2008

Udsendelse nr. 013/2007 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 4. februar 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering sendes hermed kopi af foreningens pressemeddelelse om den netop gennemførte undersøgelse af lærermangel i folkeskolen. Undersøgelsen kan ses på foreningens hjemmmeside.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Jan Hulevad

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 013 Vandkunsten 12 af den 4. februar 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening

Den 4. februar 2008

Kraftig stigning i lærermanglen

Danmarks Lærerforening har i januar gennemført en undersøgelse af lærermanglen i landets kommuner. Undersøgelsen afslører, at lærermanglen, der i forvejen var alarmerende høj, er steget med 13 procent på kun 10 måneder. Formand Anders Bondo Christensen efterlyser handling nu!

”Det handler i bund og grund om at højne lærernes status, så vi kan få flere til at vælge lærerud- dannelsen i de kommende år. Vi skal selvfølgelig først og fremmest tilbyde nogle fornuftige løn- og arbejdsvilkår, og det er jo netop det, vi forhandler med arbejdsgiverne om i øjeblikket. Men et væsentligt element er også at genskabe tilliden til lærerne – først og fremmest ved at fjerne al unødig bureaukrati og kontrol fra lærernes hverdag,” siger Anders Bondo Christensen.

”Professionelle og engagerede lærere er forudsætningen for, at vi kan opretholde kvaliteten i den danske folkeskole. Derfor bør alle parter omkring skolen tage risikoen for stigende lærermangel meget alvorligt. Vi står overfor en udvikling, der kan true skolens fremtid – og dermed en af grundpillerne i det danske samfund,” slutter Anders Bondo Christensen.

Undersøgelsens resultater viser bl.a., at i januar 2008 er 2099 lærerstillinger besat med ikke- læreruddannede. Samtidig er der 181 ubesatte lærerstillinger. Den samlede lærermangel i de 97 kommuner, der er tal for, kan dermed opgøres til 2280 stillinger, hvilket svarer til 4,45% af samt- lige lærerstillinger. Mangelen på uddannede lærere er ujævnt fordelt og varierer fra ingen lærer- mangel i nogle kommuner til, at omkring 20 % af lærerne i Gribskov og Halsnæs kommuner ikke har en læreruddannelse.

En sammenligning med en tilsvarende undersøgelse fra marts 2007 viser, at lærermanglen i de 80 kommuner, for hvilke der er resultater for begge år, er steget med 13 %. Danmarks Lærerforening offentliggjorde i april 2007 en prognose, der viste, at lærermangelen frem til 2015 vil blive 3-4 doblet, således at der i 2015 vil mangle næsten 8.000 lærere. Stigningen i lærermangelen fra 2007 til 2008 tyder indtil videre på, at prognosen nogenlunde kommer til at holde stik.

”Undersøgelsen bekræfter vores bange anelser fra sidste år,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. ”Alt for få unge søger ind på læreruddannelsen – og en meget stor gruppe ældre lærere vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Det, vi ser nu, er kun begyndelsen på et problem, der vil vokse fremover, hvis vi ikke griber ind hurtigt.”

Undersøgelsens resultater og et danmarkskort over lærermanglen kan læses på Danmarks Lærer- forenings hjemmeside www.dlf.org

Yderligere oplysninger: Anders Bondo Christensen Udsendelse nr. 032/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 28. februar 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering sendes hermed kopi af foreningens pressemeddelelse om en 5-årig lærer- uddannelse på universiteterne.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Jan Hulevad

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 032 Vandkunsten 12 af den 28. februar 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening

Den 28. februar 2008

Læreruddannelsen skal have bred politisk opbakning

Danmarks Lærerforening ser positivt på mulighederne for, at der arbejdes med en 5-årig lærerud- dannelse på universitetsniveau. Men det må være en forudsætning, at det sker på en måde, så der ikke skabes usikkerhed om den nuværende uddannelse – eller, at der udvikles en række konkurre- rende uddannelser uden om folketinget.

Det er derfor Danmarks Lærerforenings opfattelse, at rammerne for det videre arbejde må være, at

− der er bred politisk opbakning til det − afprøvning af en 5-årig læreruddannelse sker som et samlet forsøg, der kan danne afsæt for en drøftelse i forligskredsen om en eventuel ændring af læreruddannelsesloven − forsøgsuddannelsen evalueres inden der træffes beslutning om en endelig godkendelse − afprøvningen sker i tæt samarbejde med professionshøjskolerne og folkeskolens parter − målet er en professionsrettet uddannelse, hvor der er et samspil mellem fag, pædagogik og praktik − uddannelsen dækker folkeskolens behov for lærere − lærerne er fagdidaktisk kvalificeret i flere fag − at folkeskolelovens krav (§ 28, stk. 1) for varetagelse af undervisning alene kan opfyldes med den samlede 5-årige uddannelse

Dorte Lange, formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg siger: "Nu må politikerne på banen. Læreruddannelsen er alt for vigtig til at blive overladt til konkur- rence og profilering mellem universiteterne i deres indbyrdes kamp om at tiltrække studerende. Læreruddannelsens indhold skal fortsat besluttes demokratisk."

Yderligere oplysninger: Dorte Lange Udsendelse nr. 045/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 2. april 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering sendes hermed kopi foreningens pressemeddelelse om elektroniske afgangsprøver i folkeskolen.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Jan Hulevad

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 045 Vandkunsten 12 af den 2. april 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening

Den 2. april 2008

Fri os fra mere prøve-kaos i folkeskolen

Efter at der mandag endnu en gang opstod IT-kaos i forbindelse med en test af afgangsprøverne i biologi og geografi, opfordrer Danmarks Lærerforening nu undervisningsminister Bertel Haarder til at tage konsekvensen og helt afskaffe de elektroniske afgangsprøver.

Indførelse af IT-afgangsprøverne i folkeskolen har aldrig fungeret, og Danmarks Lærerforening har fra starten advaret mod, at prøverne ikke vil komme til at styrke fagligheden i folkeskolen. Prøveformen afspejler ikke indholdet i fagene, og fagenes prestige daler mærkbart, når man igen og igen fra centralt hold ikke kan få teknikken til at fungere.

”Hvis undervisningsminister Bertel Haarder – på trods af de kaotiske tilstande – holder fast i, at eksaminerne skal gennemføres elektronisk, betyder det reelt, at fagene geografi og biologi er ble- vet kastebold i ønsket om digitalisering for digitaliseringens egen skyld,” siger Dorte Lange, som er formand for det skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening. ”Lærere og elever har endnu en gang brugt alt for megen tid på noget, der alligevel ikke fungerer.”

Danmarks Lærerforening mener, at afgangsprøverne i de enkelte fag skal afspejle den daglige un- dervisning. I geografi og biologi ville en praktisk mundtlig afgangsprøve, hvor eleverne kunne vise deres kompetencer i forhold til slutmål for undervisningen, være det mest relevante. Ved dia- log og praktisk arbejde kan den type prøver vise perspektivering, kreativitet, samtænkning af fag og emner samt indblik i naturfagenes kerneområder.

”Bertel Haarder bør lytte til det arbejde, der i øjeblikket foregår i Undervisningsministeriets regi, om modernisering og udarbejdelse af alternative prøveformer, og lægge ønsket om stadig mere registrering og statistik i fagene til side,” siger Dorte Lange. ”Lad os gennemføre fællesfaglige afgangsprøver, hvor det er fornuftigt. Mundtlige prøver, hvor det er fornuftigt. Og de skriftlige prøver de få steder, hvor det er rimeligt.”

”Lad os i fællesskab udvikle og udarbejde afgangsprøver i folkeskolen, så de igen kan give me- ning for elever, lærere og forældre. Hvis de elektroniske afgangsprøver gavnede undervisningen i folkeskolen, ville vi kunne leve med mange begyndervanskeligheder. Men prøverne kommer al- drig til at give mening i forhold til skolens hverdag,” slutter Dorte Lange.

Yderligere oplysninger: Dorte Lange, formand for det skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening Udsendelse nr. 062/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 30. maj 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering vedlægges foreningens pressemeddelelse om resultaterne af rundspørgen om kommunale besparelser på skoleområdet.

Se i øvrigt omtalen i Berlingske Tidende dd.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Jan Hulevad

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 062 Vandkunsten 12 af den 30. maj 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening

Flere besparelser på folkeskolen

En ny rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings lokale kredse viser, at ca. halvdelen af landets kommuner planlægger nye besparelser på folkeskoleområdet næste skoleår. Lærer- foreningens formand, Anders Bondo Christensen, anklager regeringen for løftebrud.

Rundspørgen viser, at 48 % af landets kommuner enten har vedtaget besparelser eller har planer om besparelser med konsekvenser for folkeskolen. Tallene offentliggøres efter flere dages debat om konsekvenserne af regeringens stramme økonomiske kurs overfor kommunerne.

"I løbet af valgkampen signalerede regeringen helt klart, at folkeskolen havde høj prioritet. F.eks. sagde Anders Fogh Rasmussen, at vi i et rigt samfund ikke kan være bekendt, at folkeskolens toi- letter er så uhumske, at eleverne ikke vil bruge dem. Nu efter valget tyder det på, at viljen til at gøre noget ved problemerne er væk," siger Anders Bondo Christensen.

"Vi hører om besparelser på nærmest alle områder. I Lemvig sænker man f.eks. timetallet fra det vejledende til det minimale timetal. Andre steder går det ud over lejrskoler, IT-udstyr eller mulig- heden for at henvise elever med særlige vanskeligheder til specialundervisning. Den slags kan ikke undgå at gå ud over elevernes faglige udvikling," siger Anders Bondo Christensen.

"Det er klart mit indtryk, at der er stor vilje i kommunerne til at prioritere folkeskolen. Men kom- munerne er så presset økonomisk, at de tvinges til at skære ned. Der er et skrigende behov for, at regeringen giver kommunerne muligheder for at bruge flere ressourcer på folkeskoleområdet. Og dermed leve op til valgkampens løfter," slutter Anders Bondo Christensen.

Resultaterne af Danmarks Lærerforenings rundspørge er vedlagt som danmarkskort.

Yderligere oplysninger, Anders Bondo Christensen

Udsendelse nr. 066/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 4. juni 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering sendes hermed foreningens pressemeddelelse om besparelser på de kommunale budgetter. De i pressemeddelelsen nævnte bilag er tidligere udsendt til kredsene og kan ses på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Niels de Voss

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 066 Vandkunsten 12 af den 4. juni 2008 1467 København K

Pressemeddelelse Danmarks Lærerforening

Det kommunale selvstyre i stramme tøjler

I dag tredjebehandler Folketinget lovforslag L174 om regulering af statstilskuddet til kommuner- ne. Lovforslaget giver regeringen mulighed for at skære i statens tilskud til kommunerne, hvis kommunernes budgetter for 2008 overskrides.

”Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen med forslaget ønsker mulighed for at true kommunerne med nedskæringer, der blandt andet kan ramme folkeskolen, samtidig med, at regeringen har et erklæret mål om et uddannelsessystem i verdensklasse. Det lover ikke godt hverken for det kom- munale selvstyre eller folkeskolen”, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Læ- rerforening.

”En helt ny rundspørge blandt vores lokale kredse viser, at mange kommuner overvejer at spare her midt i året 2008. Det kaster lange skygger over den danske folkeskole. Vi har i stedet behov for, at regeringen giver skolerne mulighed for at give eleverne den bedst mulige undervisning”, slutter Anders Bondo Christensen.

Vedlagt: Notat om ressourcesituationen i folkeskolen. Rundspørge vedrørende Kommunale Besparelser 2008 samt tilhørende Danmarkskort

Yderligere oplysninger: Anders Bondo Christensen Udsendelse nr. 069/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 12. juni 2008

Pressemeddelelse

./. Til kredsens orientering sendes hermed kopi af en fælles pressemeddelelse fra foreningen, FOA og BUPL om en undersøgelse af borgernes forventninger til den kommunale servicestandard.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Pernille Honoré

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 069 Vandkunsten 12 af den 12. juni 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra BUPL, DLF og FOA

Borgerne kræver bedre offentlig service

Netop nu sidder regeringen og KL i økonomiforhandlinger, hvor kommunernes økonomi for 2009 afgøres. De rammer, som regeringen har lagt op til, er absolut ikke i overensstemmelse med bor- gernes ønsker. Det viser en undersøgelse, som Synovate har gennemført for BUPL, Danmarks Lærerforening og FOA.

Et udpluk af undersøgelsens resultater viser, at • 73 procent af befolkningen mener, at der skal ske forbedringer af serviceniveauet i kom- munerne til næste år indenfor daginstitutioner, skoler, ældreplejen. • 61 procent mener, at kommunerne ikke kan opnå finansiering til det nødvendige serviceni- veau via effektiviseringer • 69 procent mener, at de fysiske rammer ikke er i orden i vores daginstitutioner, skoler og ældreplejen. • 80 procent mener ikke, at det er i orden, at regeringen udskyder investeringerne på dagin- stitutioner, skoler og ældreplejen.

Regeringen har sat tommelskruerne på kommunerne og fastholder, at udgangspunktet for forhand- lingerne skal være økonomiaftalen for 2008, der er lavere end de faktiske budgetter for 2008. KL angav i en nyligt udsendt pressemeddelelse, at det vil betyde en hård opbremsning i den kommu- nale økonomi.

Hertil kommer, at regeringen har indført sanktioner overfor kommunerne, så de straffes hårdt økonomisk, hvis de overskrider 2008-budgetterne, sætter skatten op i 2009 eller ikke overholder aftalen for 2009. Det betyder reelt, at får regeringen sin vilje, er der ikke plads til servicevækst i kommunerne til næste år, og med den stigende mængde opgaver for kommunerne vil det medføre nedskæringer på velfærdsområdet – i modstrid med borgernes ønsker.

Se hele undersøgelsen på www.bupl.dk, www.dlf.org, www.foa.dk,

For yderligere oplysninger:

Henning Pedersen, formand for BUPL

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Dennis Kristensen, formand for FOA

Udsendelse nr. 074/2008 Kredsjournalnr. 850 Til kredsen Den 26. juni 2008

Pressemeddelelse

Til kredsens orientering sendes hermed kopi af en fælles pressemeddelelse fra DLF, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne, Danske Skoleelever og BUPL om afbureaukratisering på skoleområdet.

Med venlig hilsen

Anders Bondo Christensen Allan Andreasen

Danmarks Lærerforening Bilag 1 til kredsudsendelse nr. 074 Vandkunsten 12 af den 26. juni 2008 1467 København K

Pressemeddelelse fra BUPL, DLF, KL, Skolelederne, Børne- og Kulturcheffor- eningen og Danske Skoleelever

Afbureaukratisering forudsætter tillid Undervisningsministeren har bedt Danske Skoleelever, Skole og Samfund, BUPL, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Danmarks Lærerforening om at deltage i udvalgsarbejde for at vurdere og komme med forslag til regelforenkling og fjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet. Udvalgets rapport om bl.a elevplaner og kvalitetsrapporter er netop udkommet. I en fælles udtalel- se fra Danske Skoleelever, BUPL, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Dan- marks Lærerforening lyder det: "Vi vil gerne udtrykke vores håb om, at undervisningsministeren sammen med forligspartierne vil sikre, at vores forslag og bemærkninger som skolens parter er enige om hurtigst muligt bliver ud- møntet i de nødvendige regelændringer. Elevplaner og kvalitetsrapporter kan være med til at styrke folkeskolen, men som vi peger på i vores afrapportering, skal der være et langt større lokalt råderum, hvis de skal udvikle sig til dia- logværktøjer, som reelt kan kvalificere skolernes arbejde. Elevplaner skal styrke evalueringskulturen og dialogen om den enkelte elev. Et pædagogisk og undervisningsmæssigt helhedssyn på den enkelte elev skal sætte rammer for elevplanerne og for dialogen med hjemmet - ikke centrale bestemmelser om, at alle fag skal omtales. Kvalitetsrapporter skal styrke dialogen mellem skole og kommune om skolens mål og rammer. Det må derfor være de lokale behov, som sætter rammerne for kvalitetsrapporterne - ikke detalje- rede centrale krav til rapportens indhold. For både elevplaner og kvalitetsrapporter vil en lokal ansvarliggørelse af udformningen betyde et større engagement, og dermed mere kvalitet. De centrale krav til indhold vanskeliggør den invol- vering, der er grundlæggende for dialogen. Vi vil som ansvarlige aktører i folkeskolen opfylde lovgivernes intentioner. Men hvis og når man viser tillid til, at vi lokalt kan agere og tage et ansvar kan vi både kvalificere vores arbejde og af- bureaukratisere. Det foreløbige arbejde i afbureaukratiseringsudvalget har vist stor konsensus blandt folkeskolens aktører om, hvordan der kan afbureaukratiseres samtidig med, at de grundlæggende hensyn til skolens opgaveløsning tilgodeses. Vi håber, at vi efter sommerferien får mulighed for at komme videre med vores arbejde. Der er mange andre bureaukratiske bestemmelser i folkeskolen, som vi gerne vil komme med vores løsninger på."

For yderligere oplysninger: Formand for Børne- og Kulturudvalget Henrik Larsen (KL)

Skolechef Anna Marie Illum (Børne- og Kulturchefforeningen)

Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg Dorte Lange (Danmarks Lærerforening)

Formand Anders Balle (Skolelederne)

FU-medlem Allan Baumann, (BUPL)

Formand Troels Boldt Rømer (Danske Skoleelever)

Appendix 10 – Employed in the MPLS by Age and Gender, 2009

Appendix 11 – Overview of Children of Politicians Enrolled in Private Schools

Source: Borg et al., 2010

Appendix 12 – Interview Transcriptions 12.1 Interview 1: Line Hjarsø Kan du fortælle lidt om dig selv og din funktion som formand for de Lærerstuderendes Landskreds? Da jeg gik på andet år sad jeg i vores (Lærerstuderendes Landskreds) forretningsudvalg og blev valgt som formand i marts 2009 som var i slutningen af tredje år. Her sidder jeg så i to år indtil marts 2011. Det er så dejligt et job, det er sindssygt spændende og der byder sig mange muligheder hele tiden. Udover at være politisk agerende, så skal man også lede en organisation og det er en kæmpe nydelse at få en gruppe aktive mennesker til at bevæge sig et bestemt sted hen. Det er jo en organisation udvikling i to år. Vi består af vores sekretariat som er vores daglige ledelse med vores forretningsudvalg, formand, næstformand og fem forretningsudvalgsmedlemmer. Så har vi en ansat sekretariatsleder, en ansat til kommunikation og kampagnemedarbejder som begge er ansat fuldtid og to studentermedarbejdere. Og så har vi jo vores bestyrelse som er repræsentanter fra alle læreruddannelsesstederne – 18 styks, og så har vi nogle udvalg og lokalafdelinger som har forskellige antal aktive. Hvordan ser en typisk uge ud for dig? En typisk uge vi l nok være med nogle ledelsesmøder på kontoret o fht. Ansattes arbejdsopgaver og i det hele taget, hvad kommer der til at ske. Det kunne være et oplæg ude på læreruddannelsen, et oplæg et eller andet sted i en anden fagforening eller organisation. Eller møder med studieledere, eller på Christiansborg. Det er meget i perioder med møderne, nogle gange har jeg rigtig mange og andre gange er det mindre. Der er for det meste altid møder med andre former for studenterorganisationer (RUC, sygeplejerske, socialrådgivere), ungdomsbevægelsen, HK ungdom osv. Så er det op kl. 7, være hjemme kl. 21 og så sidde og arbejde færdigt Så, det du arbejder med omhandler primært læreruddannelsen og ikke så meget selve lærerfaget og hvordan det går på de enkelte skoler? Der er en smule af det, men det man kan sige, er , at hver gang vi diskuterer læreruddannelsen, så er det ud fra, hvordan folkeskolen skal være og hvordan skal man være som lærer. Men det er klart, at fokus helt klar ligger på læreruddannelsen. For der er både det element, der hedder uddannelsen i sig selv, men der er også et element, der hedder vores medlemmers vilkår, studerendes vilkår i det hele taget. Vi er jo også en kreds, en fagforening i Danmarks Lærerforening, hvor vi besidder sager. Så det er meget blandet. Jeg tror, at størstedelen af min tid går med det politiske virke, hvor næstformanden er mere internt i fht. Vores medlemmer, organisering og lokalforeninger. Så har vi derudover vores møder med alle de frivillige, der ligger i weekenderne, hvor vi så kan samle bestyrelserne på landsplan og så det derved ikke går ud over deres undervisning. Hvordan ser situationen egentlig ud for de nyuddannede pt.? Der er mange nyuddannede, der går rundt og ikke kan få job. Det skyldes, at der er en gammel aftale, der går tilbage til dengang man var industriarbejder, om at man som skolelærer ikke er ansat på den enkelte skole, men i kommunen. Og det betyder, at hvis kommunen afskediger nogen et sted, så er de stadig en del af kommunen og skal tilbydes et jo et andet sted, hvis der er ledige stillinger. Dvs., at dem, der er blevet afskediget har førsteret, hvilket sætter de nyuddannede endnu længere tilbage i køen. Og folk begynder jo at søge

andre uddannelser og andre job og det er bekymrende i fht. Om de så kommer tilbage igen til folkeskolen for der mangler stadigvæk lærere når de næste generation går på pension. Man skal altså virkelig time, hvornår man bliver færdig som lærer? Ja, men problemet med læreruddannelsen er, at strukturmæssigt ligner den meget gymnasieuddannelsen – den er ikke opbygget i semestre, men i år. Når man starter, alt afhængigt af, hvilket linjefag du har, så bliver du bare fordelt ud på årene, og basisfag kommer så derefter på og så er du færdig efter fire år. Længere er den ikke. SÅ man kan ikke sådan sige, at ok, så tager jeg lige et ekstra fag og vælger et andet fra. Kun hvis man holder orlov, eller forlænger ved at dumpe en eksamen. Hvorfor har du valgt at læse til lærer? Jeg tror faktisk, at det startede da jeg var ude at backpacke i Laos med en veninde, som så mange andre, lige efter gymnasiet. Vi snakkede meget om, hvad man ville være. Hun havde sporet sig ind på, at hun ville læse antropologi, hvilket jeg synes lå lidt fjernt fra mig. Og vi snakkede meget om det her med, hvad laver andre vi kender, vores søstre, deres veninder og sådan. Og så var vi ude at besøge en del skoler i Laos, i mindre landsbyer. Og så kom vi rundt der og begyndte at snakke om det – og jeg tror, at der var det, at jeg tænkte, ”ok, det er faktisk det jeg skal – jeg skal læse til lærer”. Det der fyldte meget for mig, var dels det der med at kunne gøre en forskel for mennesker og være med til at sørge for, at børn, der kommer fra ikke ressourcestærke hjem, kan få en bedre vej resten af livet. Og så er der noget samfundsmæssigt i det for mig også, altså jeg betragter folkeskolen som en af de vigtigste samfundsinstitutioner, hvor man har nøglen til resten af samfundet muligheder. Og de synes jeg er utroligt fascinerende at have indflydelse på og skabe de muligheder for samfundet. Kendte du nogen, der læste til lærer eller som var lærere dengang du besluttede dig for at det var det du skulle? Min venindes søsters veninde læste til lærer. Der er ikke nogen lærere i min familie, der er pædagoger og psykologer, og på min fars side en masse håndværkere. Så hun var faktisk den eneste jeg kendte. Jeg har afsluttet 3. År, men jeg er på sidste årgang af den gamle læreruddannelse, så jeg er overflyttet til den nye og har taget interne prøver i stedet for eksamener, og så skal jeg have et år ekstra når jeg kommer tilbage. Strukturmæssigt er den nye uddannelse anderledes og man skal aldersspecialisere sig i sit hovedfag. Jeg vil gerne have de store, hvilket betyder, at selvom jeg har læst dansk i tre år, så skal jeg have et helt år mere, hvor jeg specialiserer mig med de store elever. Det er lidt besværligt, men det bliver spændende at komme tilbage til næste sommer. Har du planer om at læse videre når du er færdig? På et eller andet tidspunkt, så ja. Men ikke lige foreløbig. Jeg kunne godt tænke mig at læse på DPU på et tidspunkt, formentlig på en af de pædagogiske uddannelser. Jeg tror, at jeg er en af den slags kommende lærere som ikke er fagnørdede, indenfor fx danskfaget eller engelsk, men jeg er meget optaget af hele det læringsmæssige. Altså, hvordan skaber man et læringsrum, der fordrer læring? Hvordan skaber man relationer, der gør at børn lærer? Hvad har forældre af indflydelse på læring? Og det vil jeg gerne dykke ned i på et tidspunkt, men det kræver også for mig, at jeg har haft noget jord under neglene . Det er ligesom når man har praktik i uddannelsen, så bliver man bekræftet i, at det er det rigtige man skal. Og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Det arbejde jeg laver i Danmarks Lærerforening er også meget

centreret omkring, selvfølgelig folkeskolen og lærerne og jo mere jeg har lavet det i det sidste år, jo mere har jeg også glædet mig til at komme ud igen. Jeg tænker også meget omkring hele det her med udvikling af den enkelte skole er noget jeg også er ret optaget af. Og så kommer jeg til at lave en , jeg ved ikke om man kan kalde det en lærerprofil, men jeg kommer til at have samfundsfag og dansk, med dansk som andetsprog fordi jeg særligt gerne vil ud på, ja man kan vel fordomsfuldt kalde det en typisk Nørrebroskole og lave undervisning forbundet til integrationsprojekter. Jeg skal helt klart ud i folkeskolen og jeg glæder mig rigtig meget til det. Er du tilfreds med den del af læreruddannelsens indhold du har oplevet indtil nu? Hvorfor, hvor ikke? Ja, det er jeg. Jeg har ikke færdiggjort nogle af mine linjefag, altså ikke taget eksamen. Og det var fordi jeg stod på kanten mellem den gamle og den nye læreruddannelse og linjefagsstrukturen er anderledes på den nye og så vidste jeg, at jeg skulle lave nogle omvalg. Jeg har fuldført, men bare ladet være med at tage eksamen. Jeg har eksamen i alle basisfag. Jeg vil sige, at vi har haft to forskellige undervisere i dansk og begge to har været virkelig dygtige og hvor man er blevet interesseret i grammatik på en helt anden måde end hvad jeg tidligere har været og i måden at forstå sprog på, sprogforståelse og det at lære sprog. Det har jeg været meget tilfreds med, ja. Det betyder virkelig meget for undervisningen hvilken type lærer man har. Jeg havde en dansklærer, der stoppede efter første år og jeg sendte ham en lang mail, hvor jeg skrev hvor betydningsfuld han havde været. Nogle tænker jeg, at det må være lidt grænseoverskridende at få sådan en mail, for det var virkelig store ord, men det var sådan jeg havde det. Hvad er dit indtryk af tilfredsheden med den nye struktur hos de studerende, der følger den? Fungerer det som det skal? Nu er jeg selvfølgelig hæmmet af at have insider knowledge omkring nogle ting og jeg har jo også en politisk vinkel til, hvordan jeg oplever og de studerende fortæller mig, at den virker. Der er nogle centrale områder i den nye uddannelse som jeg synes er en klar forbedring fra den gamle. Jeg synes fx, at praktikken er blevet gjort til den råde tråd i uddannelsen og er blevet opgraderet til at være progressionen i den uddannelse den studerende følger. Så er fagligheden steget, både på papiret, men min vurdering er også ud fra hvad jeg hører, at det også er i praksis. Og det er rigtig dejligt. Hvad ligger til grund for disse forbedringer? Materialemæssigt, har forskningsresultater fx fået en anden plads i uddannelsen. Det er jo en professionsbacheloruddannelsen, og det er ikke en forskningsbaseret uddannelse, universiteterne har monopol på at lave forskning i Danmark, så man laver det, der hedder udviklingsarbejde, eller praksisanvendt forskning. Professionshøjskolerne er kun tre år gamle, så de er stadig i gang med på mange måder at skabe en kultur for, hvordan man arbejder med det her. Der er kommet nogle andre bekendtgørelser om, hvordan forskningsresultater skal inddrages i undervisningen. Og det synes jeg, at jeg også selv oplevede. Jeg nåede at opleve lidt af det da det både kom med bekendtgørelsen og også med professionshøjskolerne, der startede mens jeg gik der. Og det er mit indtryk, at det er noget af det, der også er med til at højne fagligheden. Ikke fordi forskningsresultater nødvendigvis kvalificerer en bedre end andet litteratur, men fordi det er en anden kvalificering som man har behov for som lærer. Man kan støtte sig til nye resultater, der viser, at børn lærer bedst sådan her og hvordan forholder jeg mig til det.

Og så er der nogle ulemper. Et rigtigt stort problem er, at der er mange af dem, der bliver uddannet, der kommer til at blive uddannet kun bliver uddannet i to linjefag i stedet for fx tre. Og den forligsgruppe, der sad bag den nye læreruddannelseslov havde til hensigt, at alle skulle komme ud med tre linjefag. Og det var en rigtig fin hensigt tror jeg, men der er nogle strukturer og nogle bindinger i linjefagenes struktur, der gør, at de studerende mange gange vælger to i stedet for tre. Og det betyder, at man ikke kan komme til at dække et fuldtidsskema når man kommer ud med mindre man så underviser i noget alt-mulig-fag og det synes jeg er et problem. Så det er det værste ved den nye uddannelse. Men det har de også erkendt politikerne og laver forskellige forsøgsordninger, men det er bare ikke helt klart nok endnu. Men det bliver det forhåbentlig.

Kvalificerer den nye læreruddannelse de lærerstuderende til at komme ud og arbejde når de er færdige? Jeg tror, at praksischokket vil fx altid være der, og det tror jeg egentlig også uanset, hvilken uddannelse man læser på, så vil man opleve, at ”wow”, der var en forandring fra at gå fra undervisning, læse selv, læse i studiegrupper til at komme ud på en arbejdsplads og have et ansvar på en helt anden måde. Så det vil altid være der. Jeg tror særligt for læreruddannelsen vil praksischok fylde mere i forhold til, ikke det faglige, men alt det, der handler om de relationelle kompetencer. Og det de nyuddannede lærer siger, er ikke, at de mangler teori og faglig viden, de mangler praksis erfaring. Fx så er det ikke meget man møder forældrene når man er i praktik og i det hele taget gennem sin uddannelse. Og det er en ret stor del af en virke som lærer, det de samarbejdsglæder man har med forældrene. Jeg synes ofte, at man hører fra nyuddannede, at det er der man virkelig bliver testet når forældrene kommer der og stiller krav til en om alle mulige ting. Det er et enormt ansvar. Også fordi når forældrene efterlader deres børn i skolen, så er det deres børn og når lærerne tager imod dem, så er det deres elever. Og der er en helt anden tilgang til det end som forældre, og det kan i sig selv skabe nogle uoverensstemmelser. Vi har lige i samarbejde med Skole og Forældre været ude og holde et oplæg sammen med formanden derfra, Benedikte Ask Skotte, på Esbjerg læreruddannelse i sidste uge. Og det var ret spændende at se, for først så holdt hun oplæg i en time for 2., 3., og 4. Årgang og så holdt jeg bagefter i 20 min eller sådan et eller andet, en ganske kort intro til det studiepolitiske. Og bagefter havde vi samme tur for første årgang, og det var ret spændende. For efter hun havde holdt oplæg for 2., 3., og 4., så spurgte jeg dem sådan lidt til med håndsoprækninger, hvor mange af jer har mødt forældre i praktik - og der var bare ikke særlig mange. Og så siger de sådan, at det er jo kun hvis man er heldig at få lov at komme med til en skole-hjem-samtale. Jeg synes, at man skal huske, at forældrene er der jo ikke kun til skole-hjem-samtale. De er der jo hver eneste dag når de afleverer børnene eller henter dem, eller når man snakker med dem, skal give sedler med hjem eller hvad ved jeg. Og det tror jeg faktisk er en af de ting, der fylder mest når man kommer ud som færdiguddannet. Så jeg vil sige, at uddannelsen i sig selv, den nye uddannelse, kvalificerer til, at man er rustet til i hvert fald at være nyuddannet lærer. Der er meget af det, der skal hentes i erfaringer og jeg tror at man skulle sætte ind på et efteruddannelsesområde inden for de første fem år, hvor du har været uddannet, der skal du have et halvt eller helt års efteruddannelse. Det tror jeg virkelig ville kunne give meget. Man diskuterer jo også stadig om læreruddannelsen skal gøres til en femårig uddannelse – hvad mener du herom?

Vi prøver at lægge vores fokus på, at det ikke er længden af uddannelsen, der er afgørende for om den er god, det er indholdet. Og hvis indholdet fylder så meget, at der kræver, at man skal gøre uddannelsen længere, så er det det, der skal til. Og som det ser ud lige nu, så tror jeg sagtens, at man kan have det indhold man gerne vil have på de fire år. Jeg vil sige, at som helt almindelig studerende, så kan det være svært at forholde sig til at skulle studere et helt år ekstra på sin uddannelse, hvis man som mange lærerstuderende har, kun har 8 undervisningstimer om ugen. Læreruddannelsen er modsat mange universitetsuddannelser, bundet meget mere op på den klasserumsundervisning, der foregår fordi de jo netop skal kunne mestre klasserumsundervisning, dialog, fælles refleksion. Der er meget af det, vi plejer at beskrive det i vores organisation som at man ikke er uddannet til et felt, der ligger her (langt væk), men her (tæt). Og det kræver jo, at man hele tiden udvikler sig selv – det er ikke bare at have kendskab til samfundet fx Man skal have kendskab, hvordan er jeg og hvordan er min faglighed og hvordan er min faglighed koblet op med min personlighed, altså hvordan skal min læreridentitet være. Jeg tror i fht. det med længden, så synes jeg ikke, at der er nogen faglige incitamenter for, at den skulle være længere. Hvad kvalificerer ”den gode lærer”? Clearing House har haft lavet en undersøgelse, der sagde, at de tre vigtigste lærerkompetencer var klasserumsledelse, didaktiske kompetencer og relationelle kompetencer. Jeg tror, og det troede jeg også inden Clearing House’s undersøgelse – jeg skrev eksamensopgave om det i pædagogik og psykologi - at det er de relationelle kompetencer, der er forudsætning for, at man kan skabe læring. Og det tror jeg er det vigtigste. Selvfølgelig skal man kunne alt det faglige, man skal lære eleverne, det er jo klart og det didaktiske og måden man lærer det på, men jeg tror, at det er nærmest umuligt at lære nogen noget, hvis man ikke er i stand til at skabe en relation, der forudsætter læring. Og det er med tillid, anerkendelse, forventninger og sådan nogle ting. Der har i længere tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne jf. det stagnerende ansøgertal til læreruddannelsen (der dog så småt er begyndt at stige) og risiko for lærermangel – hvordan forholder du dig til det , både som lærerstuderende men også som en del af DLF? Jeg synes meget ofte, at det er unuanceret det, der bliver skrevet. Og det kan godt være, at det er en opfattelse man altid vil have når man er en af dem, der beskæftiger sig mest med området. Altså, jeg har jo virkelig fået lov til at dykke ned i et specifik område i to år af mit liv. Noget af det, som oftest slå mig som værende fuldstændig vanvittigt, det at når folkeskolen ikke fungerer qua de målsætninger der bliver nedsat, fx børn er ikke hurtige nok til at læse og ikke er ikke er dygtige nok. Så bliver der peget på, at det er lærernes kvalifikationer, der ikke er gode nok. Og hver gang der er et eller andet issue om folkeskolen, så bliver der sagt, at lærerne heller ikke er godt nok uddannede og som oftest trækkes en tråd tilbage til læreruddannelsen. Men når så man taler om privatskoler, som jo altid er det positive forbillede – det er jo der alle flygter hen fordi det jo er der, at lærerne er rigtigt dygtige og de har tid til eleverne, og kan tage sig af elever, der er både særligt begavede og elever med svære forudsætninger, så er det meget sjældent, at man trækker en tråd tilbage til uddannelsen. Og det sjove er jo, at det er præcis den samme uddannelse. Der er ikke nogen forskel. Og det synes jeg siger meget om, at man i medierne forholder sig til folkeskolen lidt for nemt tror jeg. Det er for nemt at være kritisk overfor dagpladsinsitution. Og selvfølgelig

skal man også være kritisk overfor folkeskolen og også overfor læreruddannelsen, men folkeskolen er jo allemandseje. Altså forstået på den måde, at alle kan forholde sig til folkeskolen, alle har gået der, alle kender nogen, der går der nu og alle har en holdning, særligt ud fra deres egne erfaringer. Og på samme måde er læreuddannelsen også blevet, i hvert fald i min optik, en slags allemandseje. Det er jo den mest politisk bestemte uddannelse. Og et af de sjoveste eksemplar er det der med, og det er måske også mega nørdet, at jeg synes det er sjovt, men at læreruddannelsens bekendtgørelse fylder 25.078 ord mod pædagoguddannelsens bekendtgørelse, der fylder 6962 mener jeg det er. Og det er jo bare, virkelig en verden til forskel. Og det siger meget om det der med, at det er så detaljeret det man politisk beslutter og når det er det, så er det klart, at det også er det politikerne bruger deres tid på og det er også det de citerer i medierne. Og så er det jo et prestigeprojekt på mange måder, det er jo tydeligt at se når statsministeren kaster sig over lige pludselig at være den nye undervisningsminister. Tina Nedergaard har jo ikke haft meget at skulle have sagt i det arbejde, der har været med 360graders eftersynet - det er blevet Statsministerens projekt. Og jeg holdte møde med konservative her for nyligt, med Christian Jarlov, uddannelsesordfører, som sagde: ”Line, altså, der kommer jo nok snart en reform af læreruddannelsen igen, og I skal selvfølgelig nok for lov at komme i høringssvar. Men du skal ikke være så bekymret, for den eneste grund til, at vi kigger på læreruddannelsen er bare lige for at dreje på de der knapper som vi også drejer på i folkeskolen”. Så læreruddannelsen er tit en særligt politisk sag, snarere end at det er fagligt. Det er mange af de ændringer, der bliver foretaget, som fx linjefagenes størrelse på uddannelsen, som er vedtaget ud fra, hvad partierne bare sådan synes, der skal være små fag og store fag, og ikke ud fra, hvad fylder de i folkeskolen og hvor mange ECTS-point burde det her fag fylde, hvad ligger der er af faglige overvejelser i det. Så i det hele taget bliver læreruddannelsen brugt meget som et politisk redskab, snarere end at man arbejde med folkeskolen som målsætning. Hvad er din fornemmelse af typen af historier, der skrives om lærerprofessionen – er det positivt, negativt eller neutral? Det er overvejene negativt, uden tvivl. Det handler ikke så meget om læreruddannelsen i sig selv, det handler mere om den måde medierne fungerer på og hele fokus på konflikter, hvor nyhedskriterierne spiller ind. Og der er sgu ikke nogen, der gider at købe en avis, hvor der står ”Verden bedste samfund” hver eneste dag. Og det bliver man bare nødt til at acceptere, at det er en præmis på den måde. Der er forskel på de nationale medier og de lokale medier. Der er meget oftere plads til de gode historier i Lemvig Bladet, fx Jeg oplever, at jeg heldigvis ofte bliver ringet op når der er historier om folkeskolen og næsten altid om læreruddannelsen. Jeg har et indtryk af, at de bruger os meget og det er rigtigt dejligt. Men størstedelen af det vi bliver ringet op om, der skal man have paraderne oppe og et modsvar klar. Vi er jo selv kritiske overfor læreruddannelsen, for vores formål er jo at sikre, at de lærerstuderende den bedst mulige uddannelse og det betyder jo også, at vi har ændringsforhold til den, hvis der er ting vi ikke synes er gode nok. Men vi er også samtidig interesserede i, at lærernes status og den måde man i samfundet betragter læreruddannelsen på højnes. Og det prøver vi jo også at tænke over når vi har indlæg i medierne. Men det bliver jo hurtigt kørt op. Vi havde en sag her i foråret om, at lærerstuderende pjækkede meget, hvor en journalist fra Jyllands-Posten, havde snakket med mange lærerstuderende, men hvor kun to lærerstuderende, der havde sagt, at ja, der er ret mange fra mit hold, der pjækker. Og det var ligesom hele grundlaget for den pressestorm, der kørte i halvandet døgn, hvor jeg blev ringet op og blev interviewet, var i TV News og DR Update og i radioen og hele tiden skulle stå til ansvar for, at lærerstuderende pjækkede. Og jeg blev ved med at sige og gå efter præmissen, at det er ikke pjæk når man går på en videregående uddannelse, så tager man et valg om, om

man gider tage til undervisning eller ej. Og selvfølgelig er vi nødt til at undersøge det nærmere, for det er ikke hensigtsmæssigt, hvis kommende lærere aldrig er på deres uddannelse, det er klart. Men sådan en historie kommer der jo kun meget, meget sjældent på universiteterne. Og jeg tror faktisk, at hvis man kigger på tallene, er der større sandsynlighed for, at de studerende på nogle universiteter er mere væk der end til klasserumsundervisning, hvor man sidder 20 mennesker, der alle kender hinanden, end hvis man sidder til en forelæsning med 200 folk, hvor man hurtigt kan forsvinde hen i mængden. Og det siger bare meget om den vinkel, der er på læreruddannelsen. Og det var jo nemt – det blev til artikler som, ”Kommende lærere er dårlige forbilleder for elever”. Det bliver nogle meget store overskrifter lige pludselig ikke. Hvor proaktive mener du, at DLF er i fht medierne og der, der bliver fortalt om lærerprofessionen? Vi er meget proaktive generelt set. Jeg var ude at holde et oplæg her den anden dag sammen med Anders Bondo på Århus læreruddannelse og vi sad så ved siden af hinanden på første række fordi vi skulle op og holde tale. Så sad der en studerende ved siden af Anders, som rejste sig op for at holde talen og hendes veninde, der sad på rækken bagved aer hende på skulderen og siger ivrigt: ”nej nej nej, du sad ved siden af Anders Bondo”, og så siger hun så, de er altså på første årgang og er lige startet, ”ja, han er bare mit store idol, han er jo hele tiden i medierne”. Og det fortalte jeg jo så Anders bagefter, og han det blev han rigtig glad for at høre. Og det synes jeg egentlig er ret sigende, for DLF er vildt dygtige til at være i medierne. Nu kender jeg selvfølgelig også deres pressefolk og deres kommunikationsmedarbejdere, og jeg vil sige, at de er rigtig rigtig gode til at være synlige, og også på en konstruktiv måde, modsat fx Dennis Kristensen fra FOA, der er meget synlig i medierne, men som altid tager sig af sager ingen andre gider at røre ved. Og han har også tit nogle uheldige sager, hvor jeg synes, at DLF er ret gode til at være konstruktive i deres udmeldinger. Og det kan også sagtens være, at jeg lægger mere mærke til at fordi det er en forening jeg også er en del af. Jeg synes, at DLF er proaktive og de er agerende og ikke reaktive. Det er i hvert fald mit indtryk. Men selvfølgelig er jeg også farvet af, at jeg lægger mærke til det og at jeg lige lægger mærke til det og i fht så meget andet. Det påpeges i flere undersøgelser, at lærerprofessionen har et dårligt image/manglende prestige – hvad mener du herom og hvad tror du ligger til grund herfor? Jeg tror meget af det skyldes, at folk bygger deres vurderinger af læreren på deres egen folkeskoletid. Og jeg tror, at der er en tilbøjelighed til, at man eller at nogle tænker, hvis det bare er det jeg lærte i folkeskolen en lærer skal kunne, så kan man ikke særlig meget. Og så tror jeg nogle gange, at man glemmer, at det ikke bare er den historieundervisning man fik om 2. Verdenskrig, men at det er hele måden at skabe læring på. Jeg tror det er en del af grundene. Og så kan man sige, at der selvfølgelig er et spørgsmål omkring det her med, at der i samfundet generelt er en indstilling til, at jo længere uddannelse des bedre uddannelse også. Akademisering spiller naturligvis ind, den omtale der er i medierne og særligt fra politikerne omkring uddannelser i andre lande og det fokus der hele tiden er på at sammenligne, hvor stort set alle andre lange har universitetslæreruddannelser. Jeg tror ikke nødvendigvis, at der gør uddannelsen bedre, at den er på universitetet, men et universitet har højere status end en professionshøjskole som ingen rigtig ved, hvad er. Så er der jo den gamle kliché med, at alle kan blive lærere. Og det kan jeg sige om det skyldes, at optagelseskravene ikke har været særligt høje i perioder. Og optagelseskravene vurderes jo på baggrund af antal ansøgere på samme måde som med andre uddannelser og når ansøgertallet har været rigtigt lavt til læreruddannelsen i mange år, så bliver

optagelseskravene også lave. Og det kan også godt spille ind. Jeg vil så sige, at jeg synes det er rigtig ærgerligt, at det er de ting man vurderer det på. Jeg synes, at det er et samfundsmæssigt problem det her med , at uddannelser kun er noget værd når de ligger på et universitet. Og jeg er da helt overbevist om, at der er masser af gode universitetsuddannelser, men jeg synes, at det afhænger meget af, hvad man skal kunne bagefter. Hvad med den omdiskuterede løn? Jamen, den er jo faktisk ret god den løn. Det er jo ikke en dårlig løn, det ville jeg ikke vurdere den til at være. Altså jo, fordomme om lønnen er der, ligesom fordommen om at alle kan blive lærer, der er masser af studerende, der dumper en lærereksamen, som heldigvis får at vide, at du ikke skal ud og være folkeskolelærer, og sådan skal det også være. Det er fordomme omkring det – det kan godt være, at det har været sådan en gang, men der er blevet forhandlet nogle gode overenskomster hjem vil jeg sige. Men i det hele taget er der bare rigtig rigtig mange fordomme om den profession på en anden måde end der er om sygeplejerske fx, som jo er en uddannelse man kan sammenligne vores med på mange måder. Der er jo også den om lange sommerferie, hvor man ikke laver noget. Jeg tror mange af de forestillinger er nogen man havde som barn, for der gik man jo selv på sommerferie og lavede ikke noget, så gjorde ens lærer det vel også. Sandheden er jo bare, at man sidder og planlægger hele næste års undervisning Hvad mener du, at der skal til for at ændre dette og gøre lærerfaget attraktivt? Nu er jeg ikke særligt positivt indstillet overfor de sammenligninger der er med Finland fx, for jeg synes, at der er mærkeligt, at politikerne gerne vil have en læreruddannelse som den finske som for mig at se er et helt andet samfund end vi ønsker at have i Danmark. Finland er fx det land, hvor der er flest unge piger, der begår selvmord og der er færrest børn, der er glade for det liv de lever. Men der hvor jeg synes det bliver interessant at sammenligne med Finland det er, at Finlands læreruddannelse har rigtig stor anseelse i samfundet. Og en af det ting man måske kan lægge i det, er at Finlands læreruddannelse er en af de uddannelser, der færrest gange er blevet reformeret. Og jeg tror, at det spiller rigtig meget ind, at vi har en uddannelse, der bliver ændret næsten før den bliver afprøvet - tre læreruddannelser og fire forskellige slags bekendtgørelser de sidste ti år. Og det hører man jo, og jeg tror at politikerne, og det er selvfølgelig nemt at give politikerne skylden, men jeg tror på mange måder, at man har været for lidt bevist om, hvilke signaler det sendte, at man hele tiden ændrede uddannelsen. Selvfølgelig har man gjort det ud fra gode hensigter, det er jeg ikke i tvivl om, man har jo sådan set bare gerne ville have den gode folkeskole. Men jeg tror, at man skal begynde at overveje at benytter sig lidt mere af begrebet ”ro” både til uddannelsen og til folkeskolen og til lærere. Fordi den der stigende styring der er med, at alt hvad man laver i skolen som folkeskolelærer, alt det uddannelsen skal indeholde, den betyder også, at der hele tiden er fokus på, at det bliver gjort godt nok og at der er flere ting, der skal gøres og det giver i sig selv at det på ingen måde kan give et samfundsomdømme som er positivt. Der er jo ikke nogen, der bliver ved med at lave noget om, hvis det var fordi de synes, at det virkede. Og der skal man måske nogen gange sige, at måske er årsagen til, at det ikke altid virker at finde i, at de hele tiden laver det om. Man har aldrig tid til at falde til og udvikle inden for de rammer der er. Lige præcis i år, er andelen er ansøgere til læreruddannelsen steget med 0,2 procentpoint sammenlignet med 2009 – hvad tror du dette skyldes?

Altså kritikerne ville sige, at det er finanskrisens skyld, at folk ikke har noget arbejde og derfor tager en uddannelse. Og man kan også set, at antallet af ansøgere til merituddannelsen er stedet meget. Men jeg tror, eller jeg håber, at det måske har noget at gøre med, at uddannelsen ikke har helt så dårligt et omdømme som den tidligere har haft. Vi prøvede jo, vi var med i den kampagne, der var i Undervisningsministeriet med ”den gode Lærer – bliv lærer nu” og nu tror jeg ikke, at der er den, der har rykket på noget på den front. Altså den kan godt have spillet ind på, at der er nogle, der har valgt uddannelsen, men jeg tror ikke at den har været afgørende. Men hele tanken bag den kampagne var netop at få fokus på de gode ting lærere gør. Og der har jo været fokus på det blandt sygeplejersker i mange år og der har kørt sygeplejerske serie og sådan nogle ting, der er jo sådan noget, der præger utroligt meget. Og det er godt nok svært at lave en serie om lærere – altså spændingsfeltet på et hospital er en del større end i folkeskolen. Altså jeg ved ikke, der har jo været mange forskellige programmer om folkeskolen fx det her med læringsstile, plan b projekter og fjernsynseere har set eksemplar på det her virke, og måske det spiller ind. De studiesøgende vælger som regel læreruddannelsen, i hvert fald de tal jeg kender til, fordi der er nogle af deres bekendte, der har fortalt dem om det. Og hvis man skal tro på det og det er det, der stadig er årsagen, så må det jo være fordi der er flere der fortæller positive historier om det. Og det er jo rigtig dejligt. Men jeg har ikke et svar på, hvorfor. Hvor meget fylder det her med lavstatus og dårlig omtale på lærerseminarierne? Jeg synes, at der bliver talt en del og diskuteret om det. Og også i kredse hvor, altså nu tilhører jeg den del, der altid ville sætte mig og diskutere og har lavet meget studiepolitik gennem årene, men jeg synes også, at det hold jeg gik på, hvor størstedelen ikke var samfundsaktive politisk samtidig med, at de læste, at der var der ret stor interesse. Jeg tror folk, altså man identificerer sig meget med det at være lærer, så man kan også nogle gange komme til at tage det meget personligt når man læser noget. Også fordi man oftest ikke oplever det på samme som det bliver beskrevet på s. 3 i MetroXpress. Så det synes jeg, at man taler meget om. Vi havde et fag på den gamle uddannelse, som desværre ikke er på den nye som hedder ”Skolen i samfundet”, hvor man jo netop også diskuterede skolens plads i samfundet og snakkede om det her med at skulle arbejde på en politisk kamplads kan være ret svært. Har du nogensinde erfaret, at der er blevet spurgt undrende og uforstående ind til, hvorfor du har valgt at blive lærer? Ja, det har jeg. Jeg plejer faktisk.. Næsten alle oplæg jeg holder for lærerstuderende, der starter jeg med at spørge dem jeg holder oplæg for, ”hvor mange af jer oplevede første gang I fortalte bekendte, at I skulle læse til lærer, at de kiggede på jer og sagde, til lærer? Hvorfor skal du dog det?”. Og det plejer altså at være 2/3 dele, der rækker hånden op. Og så plejer at holde oplæg og så slutte af med at sige: ”hvor mange af jer, har så næste gang tænkt jer at sige, det gør jeg fordi folkeskolen er verdens vigtigste samfundsinstitution og fordi i lærergerningen har man ualmindelig stor indflydelse på andre menneskers muligheder i livet”. Og så rækker hele salen hånden op. Jeg tror, at man er meget personligt optaget af det også. Jeg oplevede det i mange tilfælde også. Jeg er den eneste i min vennekreds, der ikke er startet på universitet undtagen dem, der laver noget helt andet som fx produktionsselskab. Og det synes jeg, at der var mange, der spurgte sådan til, tarveligt synes jeg ikke det var, men det var undrende. Og jeg tror heller ikke, at min mor var synderligt begejstret for det. Jeg tror, at hun havde tænk, at jeg skulle på universitet og hun var sådan, at du kan jo også alt muligt andet,

Line. Du kan blive lige hvad du vil! Og ja, det kan jeg også resten af livet og nu gør jeg det jeg vil. Det tror jeg man vil finde ud af, at de fleste lærerstuderende har oplevet. Har du kunne mærke en ændring i antallet af de undrende spørgsmål i de år du har været en del af professionen? Jeg tror egentlig, at mit svar er ja. Men hvad det skyldes kan jo være meget forskelligt. Dels fordi jeg er blevet ældre, jeg startede i 2006, men det er mine bekendte jo også og min omgangskreds. Og der er måske også folk, der selv har fået børn, der måske er vokset lidt fra nogle af de fordomme man har haft. Den reaktion jeg mere møder nu, er ”gud, hvor er det godt fordi vi mangler virkelig nogle gode lærere”. Omvendt er det ikke en ”nej, hvor er det sindssygt spændende, så kommer du til at opleve vildt mange ting”. Det er hvad jeg ville synes, jeg synes jo det er vildt spændende. Så samfundsmæssigt har det ikke fået status af, nej hvor spændende, men måske uden overhovedet at være statistisk eller empirisk underbygget, så har det måske rykket sig fra at være ”hvorfor vil du det, du kan jo blive alt muligt andet” til ”sådan, det mangler vi i samfundet”. Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? Jeg tror det vigtigste er, at man som lærer er der fordi man gerne vil det enkelte barn det allerbedste. Og det tror jeg tit bliver glemt. Jeg tror også, at der er lærere , der glemmer det i deres hverdag pga. af en masse af andre opgaver, der fylder. Men jeg tror det vigtigste er, at omdrejningspunktet for folkeskolen er børnene. Og alle de ting lærere gør og tilrettelægger undervisning og alle de opgaver, der ligger i arbejdet, det gøres på baggrund af, hvad har børnene brug for, hvor er de lige nu og hvordan klæder jeg dem bedst på. Det tror jeg er det vigtigste.

12.2 Interview 2: Stefan Hermann Der har siden 2005 været et markant fald i andelen af folkeskolelæreransøgninger samtidig med, at andelen til universiteter er steget. Hvad mener du, at denne udvikling skyldes? Ja, og de er også steget til professionsbacheloruddannelserne generelt i den periode, fordi andelene mellem sektorerne – sektorernes andele ligger nogenlunde fast – faktisk er der i det samlede optag og ansøgertal faktisk lidt flere, der søger professionsuddannelser relativt set i hvert fald end for et par år siden. Men jeg tror, at faldet i den relative andel til læreruddannelsen er en funktion af flere forhold. Det ene er, kunne man kalde, professionens arbejdsvilkår og muligheder. Og ikke mindst den måde vi taler om det. Det er det ene. Læreren har hverken i sine vilkår, i sin løn eller i den offentlige anseelse nogen høj status. Nok anerkendelse for, at der tages et vigtig arbejde, men ikke høj status og prestige som vi kender det fra advokater og læger. Okay, det er den ene del, der er med til at forklare det fald. Og herunder jo, en relativ skrap italesættelse af folkeskolens udfordringer de sidste 6-7 år. Men det er sådan den ene del, der handler om professionens praksis. Så er der det, der handler om professionens uddannelse. Professionens vidensgrundlag er nok med årene blevet bedre, men det er ikke kommet på højde med- eller kommet foran den samfundsudvikling, der har været og herunder de krav, der er til skolen. Der er stadigvæk, også hvis man ser på det uddannelsesmæssigt dårlige karriere- og specialiseringsveje for lærere – en lærer er en lærer er en lærer. Dvs. at der ikke er et specialiseret vidensgrundlag som er med til at tegne et meget klart billede af professionen i dens professionelle gerning. Hvor det er der for en række af de professioner som har høj status. Så jeg tror, at det skyldes ansøgningernes relative fald og det andet skyldes, at uddannelsen ikke har fået det løft den skal have. Læreruddannelsen har i mange unges øjne været et – kunne jeg nogen gange fristes til at sige – et udvidet højskoleophold, hvor det vigtige var at være menneske og formidler på en bestemt måde og ikke så meget at kunne didaktiske strategier på et højt specialiseret niveau. Hvis du gerne vil arbejde med mennesker, så bliv lærer eller pædagog. Og det er klart, at det appellerer åbenbart ikke til de dygtigste på en årgang. Det kan vi jo se på gennemsnittet. Og engang, tror jeg, at det var sådan, at nogle af de dygtigste på årgangene søgte lærergerningen. Det var et betydningsfuldt valg. Og det er det stadigvæk stadig i dag, de gør det lidt mere end sidste år, lidt mere end forrige år, men relativt set er billedet ikke så positivt som det burde være. Det hænger sammen med det tredje forhold i fht adgangsbegrænsningen – at alle er velkomne på læreruddannelserne. Det er man ikke på medicin. Men det betyder ikke kun noget om der er frit optag eller ej – men det betyder også noget. Man kan se, at der er rigtig mange dygtige piger, der vælger jordmoderstudiet, alene fordi har en meget høj adgangskvotient. Det i sig selv kan faktisk også godt være negativt. Men de har ting betyder faktisk noget for lærerprofessionens anseelse. Og jeg tror, at det betyder noget i lige præcis den rækkefølge jeg har svaret dig. Det helt helt afgørende er, har lærerne en respekteret praksis, har de nogle arbejdsvilkår som er attraktive og er der karriere- og specialiseringsveje derude som er fremadrettet og som man kan se sig selv i eller skal man pine død vælge at være lærer i den samme funktion i 40 år. Det betyder faktisk en del tror jeg. Og så har vi jo været gode til at pukke på skolen – politisk puk er det ene, det andet det er at i forældresamarbejdet, der tror jeg, at i forældrenes syn på skolen, borgernes syn på skolen er præget af et eller andet sted kan man sige alm. Respekt – de fleste er glade for skolen, det ved vi fra undersøgelser, men de er også præget af, at hvis man kan få en billig vinterferie i uge 6, så tager man sgu af sted selvom der er skoleferie i uge 7. Der er en lang række andre lande, hvor vi ved, at det er væsentligt mindre udbredt og at man har meget større respekt for skolegangens betydning for deres børn, men også for samfundet.

Jeg tror de tre ting er med til at forklare en hel del. Og så er det sidste jeg måske skal sige, det handler om de unge. Og når jeg tror, at universiteterne har oplevet så stor tilstrømning som det alm. Gymnasium har, så skyldes det et træk i ungdomskulturen, der handler om, at man ikke vil lægge sig fast. Og det kan man sige, at det gør man jo i udpræget grad når man læser til læge, sygeplejerske og lærer og når så professionen samtidig ikke har højstatus og samfundsvilkår der ikke er attraktive, så tror jeg, at det slår igen. Så det betyder noget, at man ikke kan holde kortene åbne – der er helt vildt mange spændende veje man kan tage, nej hvis du uddannet som lærer, så kommer du højst sandsynligt til at stå at undervise som dit første job. Det andet det er i og med at mange går i det almene gymnasium – og i og med det er en optagelsesbaggrund, du kan dog godt komme ind uden det – men for de fleste, så betyder det meget, hvad gymnasiet retter sit blik imod. Og gymnasiet er stadig organiseret som et studieforberende sted og studie i en gymnasial forståelse er primært universitet. Der er de jo uddannet alle sammen, altså lærerne.

Der har dog været en stigning i 2010 - tror du, at denne stigning er et udtryk for en generel tendens/udvikling eller blot et enkeltstående tilfælde? Jeg håber, at det er en tendens, der er ved at udvikle sig. De toneangivende aktører lægger meget vægt på… Øhhh, altså man kan sige – lærerens uddannelse, lærerens styrke er for alvor kommet i fokus, skoleudvikling også politisk set. Alene det man siger, at læreren er betydningsfuld, snarere end man siger, at læreren gør noget forkert eller at det er super sjovt at være lærer, er med til på en eller anden måde at styrke samtalen og også blikket på professionen. Men det andet er egentlig, at os der laver uddannelsen er blevet bedre til at kommunikere. Og det tredje er vel egentlig, at krisen simpelthen også har udløst et større rekrutteringsgrundlag. Og der er læreruddannelsen jo en af de store kendte uddannelser, så derfor får vi selvfølgelig noget på den konto. Hvad har I/du konkret gjort for at profilere Metropol generelt og herunder folkeskolelæreruddannelsen? Jamen, vi har på Metropol valgt en to-fløjsstrategi kan man sige ikke. På den ene side forsøge at være synlige på det der handler om den offentlige debat og samtalerum om læreruddannelsen. Lærerne fylder rigtig meget i medierne, så dvs. være synlige der – ikke ved at forsvare dem, men ved at simpelthen at være synlige. Det er den ene del af det, og det har vi jo været meget. Vi har også den mest søgte læreruddannelse i Danmark, man skal hav 7.8 for at komme ind på læreruddannelsen på Frederiksberg. Det andet vi har gjort er vel egentlig i det største omfang at bruge nettet i marketingsammenhæng. Men jeg tror, at de to ting jeg nævner her er formentlig ikke de afgørende ting – det afgørende er, at vi har en læreruddannelse, der har et godt ry. Og det tæller og så hjælper det til, at v er blevet bedre til at kommunikere og så hjælper det formentlig også til, at vi fra vejledning-danmarks side er – altså gymnasierne og andre sammenhænge – er blevet meget mere opmærksomme på, at vi har altså nogle kæmpestore professionshøjskoler, der kan nogle ting.

Nu er der jo en vis fordel i, at jeres uddannelse ligger på Frederiksberg i hovedstaden – hvad skal man gøre for at få flere ansøgere de steder, hvor der stadig er ledige pladser og få ansøgere?

Jamen jeg tror, at man skal passe på med at sige, at det bare handler om markedsføring og synlighed – man skal heller ikke faldbyde det man laver. Og jeg tror, at nogle af de her ting er en funktion af, at skolens status er udfordret og at der går nogle år før, at lærerne fremstår stolte. Så et eller andet sted er det mit mistrøstende svar på det – der er grænser for, hvor meget vi kan gøre. Men det man jo kan gøre det er, at man altid skal kommunikere, sætte høje krav, i større grad målrettethed og ambitiøsitet i kvalitetsudviklingen af læreruddannelsen. Det er vigtigt. Det kræver selvfølgelig, at der er ressourcer og midler til det, men det kræver også, at vi har strategier for det. Jeg tror egentlig, at der er mange unge, der gerne vil læse til lærer og det er vigtigt, at det er de rigtige, der læser til lærer og de rigtige, der kommer ud – der er meget vi kan gøre, men det tager bare lang tid. Er du tilfreds med indholdet i læreruddannelsen som det er nu? Jeg tror, at den nuværende læreruddannelse på mange måder har noget rigtig udmærket forskning, men den har også både nogle børnesygdomme og nogle grundskavanker. Og det ser ud til at være en grundskavank, at den nuværende læreruddannelse slå de små fag ihjel. De bliver ikke altid linjefag. Og det kræver temmelig stor volumen at kunne tilbyde det som linjefag. Alene tilgangen til naturfag er alt for svag. Tilgangen til linjefaget musik er det halve af, hvad det var for få år siden. Det bliver en katastrofe, hvis vi får endnu færre linjefagsuddannede lærere i de små fag, så bliver det svært at blive tage seriøst. Så det har vi nogle grundskavanker. Men jeg vil sige, at den væsentligste mangel i læreruddannelsen i Danmark, uanset om man laver nu med to linjefag, tre linjefag eller firelinjefag, det er at vi ikke har en stærk nok tradition for skolerelevant og anvendt forskning i læreruddannelsen. Det vil være helt afgørende.

Hvad ligger der i et prestigefyldt job/fag for dig? Hvad der ligger i det for mig kan egentlig være ligegyldigt. Men det afgørende i prestige omkring lærergerningen, det er jo at der er en agtelse om både uddannelsen og ikke mindst professionen, som gør at den tror på sig selv og, at den er hudløs professionel i forhold til at korrigere sig selv – de to ting er fuldstændigt afgørende for at være respekteret. Og hvis man skal være hudløs ærlig i sin korrektion af sig selv, så skal man have en meget høj grad af professionalisme. Så skal man ikke definere sig selv som værdifællesskab, så skal man definere sig selv som et professionelt kollegium og der mener jeg egentlig, at nogle af årsagerne skyldes den der – eller, respekten fra brugernes side, forældrenes og samfundets side, det handler jo om at tage lærerne alvorligt som autoriteter og støtte dem som autoriteter. Man så skal man have noget at have det i og det er der professionalisme kommer ind. Den professionalisme har lærernes fagforening, Danmarks Lærerforening og lærerne selv været med til at demontere i deres opgør med den sorte skole, opgør med fagligheden. SÅ fik vi en meget blød reform af den pædagogiske linje i den danske skole som lagde vægt på værdier, socialitet og psykologisk, men ikke så meget børn i virkeligheden og vi fik en enorm stærk lønmodtagelse af læreren fra en profession med et kald med stor metodefrihed til vekselvirkning i arbejdsfag og teamsetup – det giver ikke prestige, det giver ikke status. Hvilken rolle har Danmarks Lærerforening og er du tilfreds med deres synlighed og indsats?

Danmarks Lærerforening har rykket sig rigtig meget de sidste fem år i forhold til at være meget mere offensive, med skoleudspil, væsentlig mere offensive på faglig dagsorden, stærkere på de professionsrettede strategier – og så kan man være enig eller uenig i en femårig læreruddannelse – men lader det professionelle fylde mere end det lønmæssige og det normeringsmæssige. Eller fylde mere end det gjorde tidligere i hvert fald. Så man har taget vigtige skridt, men der er stadig et stykke vej endnu i forhold til, at man tager det lange seje træk om at få genopbygget læreren som autoritet på baggrund af en stærk viden.

Når man spørger de unge, hvilke faktorer, der har betydning for deres studievalg, så siger de, at deres fremtidige job skal: give mening, have betydning- og gøre noget for andre, være givende, give fleksibilitet, skabe motivation og glæde frem for mange penge. Samtidig bruger de stort set de samme positive ord til at beskrive lærergerningen – hvorfor er det så, at de alligevel aldrig kunne finde på at læse til lærer? Du har fuldstændig ret i, at hvis der på mange måder er et stort match mellem lærerprofession en står for og det de unge efterspørger. Men et er at lærerprofessionen står for det på et symbolsk overordnet niveau –mening, mennesker, udvikling, alt det der. Noget andet er, at hvis det defakto er det sted, hvor alle de udygtige går, alle dem der ikke var gode nok, hvis det er et sted hvor man kun får utak som sin løn eller som for gerning af krævende forældre eller politikere, så vælger de det fra, hvis der ikke er anseelse i det. Fordi, at der på det symbolske plan er alle de her sammenfald, så er det ikke betydende med, at der er det på det praktiske og så vælger man det ikke. Der er jo mange, der vælger skal vi lige huske – der er rigtig rigtig mange, der vælger at læse til lærer også på 1. Prioritet. Men det er klart, at det brede billede du tegner, det er jo rigtigt. Lærerprofessionens status er sunket væsentligt, selvom der i princippet er et sammenfald mellem ungdomskulturens pejlemærke og lærerprofessionens kendetegn. Det er ikke de fedeste, der går på læreruddannelsen, det er et job, hvor man får utak og det er måske slet ikke så fleksibelt endda og der er slet ikke den samme form for anerkendelse og bekræftelse ligesom der er i at sidde og arbejde med medier eller gå på universitet. Så var der Helle Thorning-Schmidts der vælger at lade sin datter gå i privatskole, kan du ikke huske det – så begrunder hun det gudhjælpende med – og det vores måske kommende statsminister – at hendes veninder også skulle på Ingrid Jespersens. Og det er jo det samme, der gør sig gældende med det almene gymnasium og i forhold til universitet. Og der plejer jeg at sige, at funktionen er ekstremt generøs i et system, hvor man kan vælge ud fra, hvad man har lyst til og ikke efter, hvad man har mulighed for eller kan, og et taxameterfinansieret system, der gør de studerende til kunder – det kan være en rigtig giftig cocktail.

Lønnen er ofte omdiskuteret – tror du, at lønnen har indflydelse på valg og fravalg? Skolelærere i Danmark tjener jo faktisk mange penge, men det er jo ikke sådan alle mennesker ser på det. Ja, det har indflydelse, men det har det for visse gruppe – dem, der tiltrækkes til forsikringsbranchen tiltrækkes jo ikke bare fordi de synes, at det er spændende. Det betyder noget for nogen – det betyder, at selvrealisering er forbundet med penge, noget hvor der er fart på og noget med egne muligheder, hvor andres forsøg på at realisere deres liv handler om mening, socialitet osv. Der betyder lønnen ikke det store. Det man bare ikke skal glemme, det

er at lønnen både samfundsmæssigt, men også at løn er en symbolsk markør. Når X får et engangsvederlag eller et varigt tillæg af fuldstændigt ubetydeligt omfang i forhold til de udbetalte penge, så bliver vedkommende ikke glad for det for det enkelte restaurantbesøg det kan give mulighed for, men fordi jeg er blevet valgt til at få det. Så løn er ikke bare et spørgsmål om penge i den simple version, løn er markør – vi værdsætter det her, jeg er værdsat på markedet fordi jeg tjener mange penge, læger må være værdsat med de arbejdsvilkår de har, advokater må være værdsatte. Man kan også sige det på den måde, at der var engang som lærer, hvor man blev set, man blev agtet – det gør man ikke i dag. Det gør man som studievært, eller i medierne. Og så er der selvfølgelig nogle symboler, der spiller nogle bestemte roller indenfor en pædagogisk, humanistisk horisont og nogle andre inden for det merkantile. Tror du, at der er sket en ændring i mediernes portrættering af lærerprofessionen i de par år? Der er flere positive historier. Du skal sondre mellem hvornår en historie om læreruddannelsen en historie om lærere. I historien om lærerne kan du godt finde nogle om, at de fx ikke kommer til tiden, men du har ikke ret mange politiske udtagelser om, at i skolen er kærligheden slap. Kulturkampmæssigt i forhold til skolen er rykket en tand bagud, nu køres der lidt på læreruddannelsen. Så jeg tror, at du finder en forskydning til mere positive historie og mindre krigerisk retorik. Læg mærke til, at Løkke udtalte sig om et partnerskab om skolen – vi har alle noget at gøre. Vi må erkende, at det har ikke virket at bruge lovgivningen som udvikling. Og nu ved jeg, at det var sådan de tænkte for jeg har haft en del med det at gøre. Men det er sådan den ene, men der er sondring mellem image, prestige og anerkendelse – der er faktisk ret stor anerkendelse af faget, men det er ikke det samme som prestige. Vi anerkender også renovationsarbejdere – men det er ikke det samme som prestige og respekt. Men det er ikke det samme som, at der prestige i det som der er i Finland, hvor man nærmest bukker i skolegården. Og det tror jeg skyldes, at karriere- og specialiseringsvejene er dårlige. De er dårlige – altså, kan du fx en eneste karriere- og specialiseringsvej for en lærer? Du kan blive skoleleder eller chefkoordinator – men det er med til at gøre den attraktiv. Altså, tilbyder den nogle interessante stimulerende karriereveje. Men er det ikke meningen med professionsbacheloruddannelserne, at man netop skal kunne læse videre på fx DPU? I Danmark er der stadigvæk næsten Berlinmurer mellem de professionsrettede uddannelser og master/kandidatuddannelser. Lige på det pædagogiske område kan du med en professionsbachelor komme ind på DPU. På alle andre områder skal du gennem suppleringskurser, din arbejdsgiver skal betale en masteruddannelse og alt det der. Du kan tage en diplomuddannelse, bevares, men de giver ikke nødvendigvis mere i løn og masterudbudet i Danmark har det problem, at de ofte uddanner dem ud af professionen. Lærere, der tager en masteruddannelse holder op med at undervise og bliver indsat i forvaltningen eller som konsulent. Hvad ser du som lærerprofessionens største udfordring? Den største udfordring er den langsigtede udfordring og det er at styrke både relevansen af den anvendte pædagogiske og uddannelsesforskningsmæssige aktivitet i læreruddannelsen. Og den der med at få det knyttet meget tæt på uddannelsen, så det kommer til at indgå nærmest organisk – at man lærer at arbejde ved at bruge forskningsmetoder, at man lærer at forholde sig kritisk til , osv. Det tror jeg er den store langsigtede udfordring – og den er jeg selv en del af som en af dem, der udbyder læreruddannelsen. Den anden det er et opgør, altså

at gennemføre og afvikle opgøret med lærerne som et værdifællesskab til fordel for at være medlem af et professionelt fællesskab. Og det tredje det handler om at få liberaliseret arbejdstidsreglerne. De tre ting tror jeg er helt afgørende nøgler – og det er der ingen, der kan gøre alene. Det kræver faktisk lige præcis et partnerskab. Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? At vi som samfund er vi elendige til at fortælle, at det faktisk er lærergerningen og skolen, som er fuldstændig konstituerende for, at vi har et liberalt og demokratisk samfund. Læreruddannelsen er ikke et velfærdstilbud, det er fuldstændig grundlæggende i vores forståelse af hvad det vil sige at leve i et frit, demokratisk samfund, at vi med grundloven i hånden, forpligter forældre til at give deres børn ni års frihedsberøvelse i samfundstjeneste. For det er jo det, det er. Man kan ikke selv bestemme om man skal undervises eller ej, man skal civiliseres. Det er noget helt andet end at få et pædagogisk dagtilbud, læg mærke til, at det er et tilbud. Og den betydning, hvis vi aldrig får den frem så får vi ikke placeret lærergerningen den rolle den skal have. Nemlig som samfundsopbyggende. Det er lidt for meget bare en biks, der skal professionaliseres. Men der er en betydningskraft i det jeg sidder og siger jer som er fuldstændig undervurderet – og som folk faktisk godt kan forstå, hvis man taler med dem om det. Og det er jo den finnerne også trækker på når de siger, og det er ikke fordi de er snobbede, at lærergerningen er verden vigtigste job, hvis vi vil have et frit og demokratisk samfund. Og vi er gode til i Danmark at sige, hvor meget læreren betyder for det enkelte barn – alle kan huske deres lærer. Men det er jo sådan en underlig individualiseret forskning. Men lærerstanden, lærergerningen, skolen har en helt anden rolle end alle de andre steder, hvor vi også kan huske at der var nogle, der var gode til noget. Og det er vi ikke gode nok til.

12.3 Interview 3: A second year MST student from Zahle Kan du fortælle lidt om dig selv og din egen baggrund? Jeg er 29 år gammel og er født og opvokset i Hvidovre og bor nu på Amager. Jeg var inde over pædagogseminariet og fandt ud af, at det ikke lige var mig. Og så har jeg været igennem nogle ting for seks år siden, der gjorde at det hele stod lidt stille, hvor jeg arbejdede og var i tvivl om hvad jeg egentlig ville og fik ligesom arbejdet mig ind på, at det skulle være noget med mennesker og har været i hjemmeplejen og fandt ud af, at det var ikke den vej jeg skulle i hvert fald og sygeplejerske ville jeg ikke kunne holde til, men det skulle være et eller andet med mennesker og så prøvede jeg pædagogseminariet og de var lige små nok (børnene) og så hoppede jeg fra og tænkte, at næste skridt, det må jo næsten være lærer. For at afprøve det tog jeg et år som lærervikar på en skole ude i Hvidovre og fandt ud af, at det var da det jeg skulle og søgte ind her på Zahle og kom ind. Er der nogle lærere i din familie eller omgangskreds? Jeg har to kusiner, hvor den ene er i gang med at læse til lærer og den anden er del ældre end mig og har læst engelsk og dansk på universitet, men aldrig fået skrevet sit speciale, men hun har været inde over og læse til lærer på nettet og er nu flyttet til Spanien qua hendes mands arbejde, så det står i bero nu, men hun er ikke uddannet lærer. Har du planer om at læse videre når du er færdig? Jeg vil sige, at jo mere tiden går jo mere overbevist bliver jeg om at jeg skal læse videre. Jeg har ikke fundet ud af, hvad det skal være endnu, men der er godt nok mange udfordringer som lærer når man kommer ud og sådan som lærerfaget ser ud nu med besparelser og de kampe man skal tage ude i lærerfaget som jeg heller ikke er sikker på, at jeg ville kunne lade være med, gør at jeg nok kommer til at søge væk. Og så gå den private vej i stedet for eventuelt og prøve at finde ud af noget den vej igennem, fx pædagogisk psykologi eller noget kommunikation. Man må jo sige, at læreruddannelsen er god at have, hvis man har lyst til at læse videre. Det er den blevet – det har den ikke altid været. Men jeg søgte ind med den intention om, at jeg skule da være lærer og jeg vil heller ikke udelukke det, men jeg kommer aldrig til at være en af de lærere, der sidder som 65-årig og har været på samme skole i 20 år. Sådan en lærer bliver jeg aldrig. Og jeg bliver aldrig heller en forstadsskolelærer, hvis jeg skal ud at arbejde som lærer, så skal det være noget, der er lidt anderledes end en typisk folkeskole. Så skal det enten være efterskole, eller privatskole, hvor ressourcerne er til at forkæle børnene eller også skal det være helt ovre i den helt anden boldgade, hvor vi snakker 98% andet sprog eller noget. Kan du give nogle eksemplar på de kampe du nævnte før som du fx har oplevet i din tid som lærervikar og i din praktik i forbindelse med studiet? Jamen, det er jo ressourcerne ude på skolerne, hvor man sidder med noget undervisningsmateriale, der er totalt outdated fordi der simpelthen ikke er råd til at opdatere det. Så bliver der sparet på mediefronten også – fx har alle lokaler her på Zahle de der smartboards og det bliver det også sparet på ude i skolerne. Og det er meget ærgerligt for det er unger, som har en, vi lærte noget sidste år, der hedder knapkompetence, og de sidder jo med det og får det ind med modermælken i øjeblikket og det er det er nogle af de generationer jeg kommer til at sidde med og jeg kommer ikke til at kunne bruge det ude i skolen når ressourcerne er så små.

Og så er der hele lærerbestanden – der er er fyringer og nyuddannede lærere, der har svært ved at finde arbejde og man løber tosset rundt fordi man alligevel skal dække 780 elever selvom der lige pludselig bliver skåret i lærerbestanden, så man kun er 30 tilbage. Så det er de udfordringer og det ser jeg som et rigtigt stort problem. Og det er det der bl.a. gør, at jeg ikke vil have lyst til at arbejde som alm. Folkeskolelærer. Og så er jeg også lidt bange for, at jeg måske vil lulle mig ind, altså du det, ved er helt personligt og mit helt eget ansvar, men ville lulle mig ind i en rutine. Det jeg har indtrykket af ude i folkeskolerne, er, at der heller ikke er de store muligheder for efteruddannelse, kurser osv., det bliver der også skåret i, så man stille og roligt luller sig in di samme undervisningsmateriale fordi du ikke har muligheden for at forny dig. Og det er min store frygt – at man bliver den kedelige lærer som ikke kan komme med noget nyt. Hvilken type lærere havde du selv i din folkeskoletid? Åh, jeg har haft en god blanding vil jeg sige. Jeg vil sige, at det blev for alvor først godt da jeg kom op og tog HF, men ellers vil jeg sige, at det var en god blanding. Vi havde både hende den grove med knold i nakken som burde være gået på pension for 10 år siden, og så havde vi den knapt så gode engelsklærer, hvor det var lige før, at jeg vidste mere end han gjorde og så havde vi den super engagerede dansklærer, så jeg har haft lidt af det hele. Og det ser jeg også som en god ting, at man ligesom har prøvet at have det selv. Og det har været meget nemt ude i praktikken at spotte de her lærere og se, orv, der bliver gået til den og der er entusiasme, sådan en lærer vil jeg fandme også være. Og så er der dem i den anden grøft, hvor man tænker kom nu, find på noget andet at lave, du er jo træt af det her. Hvad tror du skyldes, at nogle lærere sidder fast og bliver kedelige og rutineprægede? Jeg tror, at det er en god blanding af persontype og mangel på videreuddannelse og udvikling. Men du skal helt klart have anlæg for at falde i den der grøft, hvor du ikke har lyst til at gøre noget ved det. Men jeg tror, at det er en god blanding og også den økonomiske tryghed, der er ved at have et fast arbejde. Og så de her muligheder – altså, hvis du ikke får smidt i hovedet hver tredje måned, at nu kan du komme på de her kurser eller det her kursus, jamen så bliver du heller ikke skubbet til. Er du tilfreds med læreruddannelsens indhold? Hvorfor, hvor ikke? Nej, altså, jeg bliver jo ved med at gå på den lad mig sige det sådan. Men jeg synes, at forholdet mellem praktik og teori i praksis er fuldstændig forskruet og jeg tror også, og det er min egen lille teori, at der er frygtelig mange lærere, som får et kæmpe chok når de kommer ud som nyuddannede og som løber skrigende bort og finder på noget helt andet at bruge deres uddannelse til fordi de ikke er blevet rustede fra uddannelsens side til at tackle de her stakkels unger som sidder derude på den anden side. Eller ikke stakkels unger, men de her unger, der sidder derude. Den måde pædagoguddannelsen er skruet sammen på synes jeg er ret genial fx med at man har tre måneders praktik som den det første, hvor man ikke får nogen løn og så har du et halvt tilbage på skolen igen og så har du et halvt års praktik med løn osv., osv. Herude, og det snakkede vi også meget om da vi var i praktik i februar, der når man kun lige at komme i gang og få en lille snert af et forhold til de her elever og den praktiklærer du har, til stedet til omgangstonen, jamen til det hele i fht. hvordan det er at være ude. Vi har kun en måned, altså fire uger, det har vi også på andet år og på tredje år har vi otte uger og så fire uger igen på det sidste år. Den på tredje er er en specialpraktik, så der kommer du ikke ud i en alm. Folkeskole. Før du for set dig om, så er det slut, du når kun lige at få kørt nogle teorier og begreber igennem og når at få tænkt dig om og få reflekteret over det og så er det slut. Og

så skal du skrive opgave og så er det videre i et nyt projekt eller nye begreber eller teorier herovre på skolen ikke. Så nej, jeg synes ikke, at den er super genialt skruet sammen. Og så kan jeg også se minusset, jeg kan også se fordelen, men jeg kan se minusset ved den nye uddannelse her, som jeg jo faktisk kun er tredje årgang på. Sådan som jeg har det nu, så kommer jeg til at vælge engelsk som linjefag, så det vil sige, at jeg bliver uddannet dansk og engelsk lærer og det kommer logistisk aldrig nogensinde til at gå op når jeg kommer ud og er lærer, hvis jeg bliver det. Jeg ville aldrig kunne fylde et skema kun med de fag, så skal jeg jo have 20 klasser eller sådan noget, så det kommer aldrig til at hænge sammen. Så derfor ved jeg, at jeg kommer ud og skal undervise i fag som jeg aldrig har studeret her på skolen. Og der har vi så snakket om, om underviserne siger, at så vil du blive rustet fra skolens side, men der er jeg begyndt at blive mere og mere i tvivl, og der vender vi så igen tilbage til de her besparelser, for det er ikke alle skoler, der har muligheder for at sende mig som dansk og engelsklærer på et tyskkursus, så jeg kan undervise i tysk også. Og det gør mig egentlig ret usikker, at jeg kommer ud som lærer og skal undervise i fag jeg ikke har belæg for. Og selvfølgelig har jeg alt det pædagogiske i bagagen, og hovedteorierne i, hvordan man underviser, men i basically lige det fag, der aner jeg ikke, hvad jeg laver. Og det kan godt skræmme mig. Så der synes jeg, at den nye uddannelse her den halter, at man kan ende ud med to fag. Så kunne man sige, at jeg vælger tre fag, men så igen er det jo små fag og det er det også ude i skolerne og så kommer du igen til at sidde med rigtig mange klasser, hvis man vælger kristendomskundskab og historie fx Hvilke kompetencer, mener du, at lærerjobbet kræver? Puhaa, det kræver rigtig mange. Jeg vil sige, først og fremmest skal det være en lærer, der kan engagere de her unger. Og det er sådan set ligegyldigt om man har valgt indskoling eller udskoling. Men så længe, at du kommer ind med noget engagement og du brænder ofr det du laver, så kommer vi igen frem til, at det er svært at finde engagement i et fag du ikke er uddannet i fra seminariets side, men det mener jeg er en af de største kompetencer man skal besidde. Så skal du kunne indgyde til respekt, du skal kunne samarbejde med dine kollegaer, du skal være velovervejet, du skal være afbalanceret over for ikke mindst dine elever, men også de forældre du kommer til at møde derude og også overfor dine kollegaer, for det er ikke alle man kan arbejde sammen med. Rent personligt tror jeg, at man skal være lidt af en superhelt for at kunne klare det i rigtig mange år. Og jeg tror også det er derfor, at der er mange, der luller sig ind i den der småkedelige rolle for nu har man fundet en måde det fungerer på og så holder man bare fast i den med kløerne og giver bare ikke slip. Og så falder man tilbage og bliver en lidt småkedelig lærer ikke. Hvis man ser bort fra praktikken, hvor god er uddannelsen så til at ruste jer til at komme ud som færdige lærere? Altså jeg vil sige, at vi har en hulens masse teorier og det er jo også det seminariet skal. Og så tror jeg også det komme meget an på ens underviser, hvordan de får det til at hænge sammen og med vejledning. Men jeg blev forbavset over, at vi ikke har flere undervisningstimer end vi har her på 2. År. Vi har en hel masse læsestof og det har været et chok for mange - vi har meget selvstudie og ikke så meget undervisning når man tænker på hvor omfattende det er det vi skal ud at lave og det har jo også med penge at gøre. Der er jo kun løn til den portion og så er det bare ærgerligt, hvis en af vores undervisere bliver syg, det får vi ikke tilbage den undervisning vi ellers skulle have haft og det er trist, det er rigtig rigtig

trist. Og også selvom, der ikke er nogen, der bliver syge og det hele kører som det skal, så synes jeg stadig, at det halter og der kunne godt være meget mere undervisning. Der har i længere tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne jf. det stagnerende ansøgertal til læreruddannelsen (der dog så småt er begyndt at stige), risiko for lærermangel og manglende prestige – hvad tror du, at dette skyldes? Jeg tror da, at medierne spiller meget stort ind. Egentlig er jeg blevet overrasket over, at ansøgertallet er steget, men det tror jeg, at man skal kigge tilbage på finanskrisen og finde en årsag der. Jeg tror ikke det er fordi , der er flere tusinde mennesker, der tænker orv, folkeskolelærer, det er sgu da det jeg altid har drømt om at være. Det er en plan b for manges vedkommende og så tror jeg også, at vi oplever, at der er mange, der ikke kommer ud og bliver lærere af dem, der rent faktisk bliver færdige af dem, der har søgt ind nu. Og de læser videre. Og så er det jo gennem en meget lang årrække, at prestigen ved at være folkeskolelærer er dalet. Der har bare ikke været et særligt godt rygte fra mediernes side, eller ry fra mediernes side om at blive folkeskolelærer. Det her med at arbejde med mennesker, er i det hele taget dalet meget. Der er jo heller ikke prestige i at sige, at man skal være sygeplejerske. Det er CBS – no offence – men det er CBS og den dur man skal ud i for at finde prestige. Det tror jeg da helt sikkert også, at medierne har været med til at skabe. Politikerne har hjulpet til ved at bespare på de områder, desværre. Tror du, at uddannelsens længde har nogen indflydelse? Det tror jeg slet ikke, overhovedet ikke. Jeg vil ikke sige tværtimod, men det er lige før. Hvis man fortsætter i den her dur med så få undervisningstimer, så lidt praktik kontra undervisning på skolen og stadig gør den femårig, så sidder du stadig med samme problem, bare i fem år i stedet for fire år. Du nævnte selv, at politikerne er med til at skabe det dårlige image, men hvem mener du har det overordnede ansvar for lærerprofessionen? Basically, er det jo lærerne og de lærerstuderende selv. Men, altså vi kan jo kun kæmpe til en hvis og gøre så meget til en hvis grænse før vi støder hovedet mod en økonomisk mur, eller mediemur som ikke vil høre på, hvad vi har at sige. Men jeg er da overbevist om, at hvis man har de her engagerede lærere som jeg snakkede om før, med kompetencer inden for lærerfaget, hvis du har dem og bliver ved med at producere elever som lærer noget –og her snakker vi ikke PISA-test, men elever som kommer ud, hvor man kan se, at de har sgu lært noget og er glade og fortæller denne her historie videre om at nu skal du hør, min skolegang var sådan og sådan og man tænker tilbage ti år senere på, at man havde kun gode lærere, så vender man jo langsomt bøtten rundt. Der kommer til at gå rigtig mange år. Og også selvom der kommer en saltvandsindsprøjtning og der skulle ske et mirakel, om at der kommer bunker af ressourcer ud til skolerne, så kommer vi stadig til at have et prestigeproblem rigtig mange år frem. Hvad mener du, at der skal til for at ændre dette og gøre lærerfaget attraktivt? Jeg tror, at man er nødt til at vende hele den der tankegang der er omkring, at det at være lærer er super hårdt. Selvfølgelig er det hårdt, men det er sgu ikke hårdere at end at være maler, der er fysisk hårdt, eller social og sundhedshjælper, eller sidde på et kontor hele dagen med et Excel ark, eller whatever. Så jeg tror, at man er nødt til at vende hele denne her tankegang omkring lærerfaget. At selvfølgelig er det nogle fede unger, der er derude og

selvfølgelig er de værd at undervise og man få en hel masse ud af at være lærer – personligt også. Hvem er det primært, der fortæller, at det er hårdt – er det lærerne selv eller medierne? Jamen, det er bl.a. lærerne selv. Jeg blev ret overrasket over min praktikvejleder, som sagde, at hun elskede at være lærer og at hun brændte for det, men hold nu kæft altså, hvor hun brokkede sig. Hun brokkede sig meget, rigtig meget og det virkede som om, at det var det hun ligesom gjorde ved sagen så. I stedet for at tage tyren ved hornene og så sige, nu gør jeg et eller andet. Nu går jeg noget for mit eget vedkommende og prøver at ændre på tingene. Jeg tror, at der er en rigtig grim holdning ude på skolerne, og det er kun tror, for det ved jeg slet slet ikke nok om, men en grim holdning ude på skolerne til at netop at brokke sig. Og sige, ja, men det er også politikernes skyld fordi vi ikke har penge nok, osv. Osv. Men så må du prøve at opfinde eller gøre noget. Så må du enten søge væk fra folkeskolen og efteruddanne dig eller også må du sætte dig ned med det materiale du har og så genopfinde den dybe tallerken. Sådan er det. Det er den lette løsning at sætte sig ned og brokke sig og sidder med armene over kors. Det er det vi har Anders Bondo til, det er det vi har Line Hjarsø til som formand for de lærerstuderendes landskreds – det er dem vi skal gå til når vi skal brokke os over et eller andet og ikke ude på skolerne. Det går u d over de stakkels elever altså. Nu nævner du selv, Anders Bondo - hvilken rolle har Danmarks Lærerforening og er du tilfreds med deres synlighed og indsats? Jeg synes, at Line Hjarsø gør det godt og hun er meget fremme i medierne og på barrikaderne på den gode måde. Hun sætter ind der, hvor jeg som lærerstuderende brokker mig og synes er for dårligt. Anders Bondo er, jeg har lidt skiftet mening de sidste par dage – nu er jeg slet ikke fan af Tina Nedergaard og jeg er slet ikke derovre politisk overhovedet, men jeg synes godt nok, at han har været grå og negativ omkring hele det her (jf. partnerskabet ml. DLF og UVM) og det er lidt gået hen og har mistet fokus fra hvad det oprindelig skulle være til, at nu vil jeg ikke miste ansigt foran resten af Danmark. Og det synes jeg er en rigtig stor skam. Men ellers har jeg fuldt med i medierne og har ikke kunne finde noget at pin pointe , hvor jeg synes, at han har været fantastisk. Men på den anden side, har der heller ikke været noget, hvor jeg har tænkt, du er da bare en stor nørd. SÅ ja, det er lidt blandet med Lærernes Fagforening. På hvilken måde påvirker hele den her udvikling de lærerstuderende – kan det mærkes i hverdagen? Jeg vil ikke sige hverdag som i hver eneste dag. Men når der kommer en sag som denne her med Anders Bondo og Tina Nedergaard, så snakker vi da om det og er tilbøjelige til at falde tilbage i denne her brokkementalitet, men på den lidt gode måde synes jeg, hvor vi diskuterer lidt frem og tilbage. Det er jo også svært, vi ved jo, at alle os, der har søgt ind her, ved jo, at vi har søgt ind på et fag, hvor prestigen ikke er god og vi ved alle sammen kollektivt, hvad det er vi søger ind på og vi er næsten alle sammen politisk ovre i den røde fløj, så det er svært at stå og diskutere uden at blive rørende enige. Men jeg synes at vi, jeg prøver i hvert fald, at sige hey, jeg vidste jo hvad jeg søgte ind på , så brok dig og gør noget ved eller lad være med at brokke dig. Har du nogensinde erfaret, at der er blevet spurgt undrende og uforstående ind til, hvorfor du har valgt at blive lærer?

Nej, tværtimod. Jeg er stødt på den rigtig mange gang , hvor de sådan siger, puhaa, lærer – hold da op, tak skæbne. Det var alligevel flot, det kunne jeg alligevel ikke være. Sådan en slags respekt for, at jeg vil ud og være lærer og arbejde med de her unger som alle tror er super forfærdelige. Der har vi noget af det der image igen inde over ikke. Så jeg er ikke stødt på undren, men mere respekt. Hvad ser du som lærerprofessionens største udfordring? Det snakkede vi lidt om før – jeg tror, at det er at få vendt den der bøtte omkring hele tankegangen om det at være lærer. Og så vendt tankegangen omkring, at det er negativt og man slider sig selv og går ned med stres, osv. osv. Og få en mentalitet ind, der siger Hey ja, hvor fedt, jeg skal være lærer. Og når man kommer ud, hey ja, hvor fedt, jeg skal over til mine kollegaer og alle de der fantastiske unger. Og jeg tror, at det starter allerede nu, det kan jeg jo mærke, man gejler hinanden op og så bliver det hurtigt til brok. Hvor stor en del fyldte dokumentationen og elevplanerne for lærerne da du var i praktik? Jeg mærkede ikke noget til det i praktikken, det nåede vi ikke, men da jeg var lærervikar der mærkede jeg meget til det med de her handleplaner, lærerplaner og PISA-tests osv. osv. Og det fyldte meget i lærernes hverdag. Fyldte det for meget? Ja, det synes jeg. Det virkede som, at for dem var det en byrde snarere end et redskab. Og det er jo ikke holdbart, at lærerne skal sidde og føle, at det er en byrde. Og jeg tænker også at det er heller ikke det, der er meningen med det. Og det var hele vejen rundt for både de gamle lærere og de nyuddannede. Forskellen var tiden de brugte på det. Men det var en byrde og det var noget af det, der gjorde at folk sad og tænkte, helt ærligt… Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? Åhh, det er at det er umanerligt fedt at have med de her børn at gøre. Og du får SÅ meget igen. Det kan godt være, at det er hårdt og man har meget at se til, det har man også på alle andre professioner, men du får umanerligt meget igen fra de her unger, hvis du gør dit arbejde godt nok. Og det kan man bare ikke købe sig til på nogen måde. Det er så fedt når der kommer en elev hen til dig og siger, du er bare den sødeste og nej, nu fattede jeg det der med navneord. Og nåååå, var det sådan man skal gøre, nu forstår jeg. Du får rigtig rigtig meget igen!

12.4 Interview 4: A teacher with university background, who worked as MST for ten years, but now has changed track and is working in a high school located in Copenhagen

Kan du fortælle lidt om dig selv og din egen baggrund? Jeg er 36 år gammel og blev færdig som cand.mag. fra KU i 1998, hvor jeg har engelsk som hovedfag og samfundsfag som gymnasiesidefag. Jeg blev færdig på normeret tid og blev arbejdsløs - det gør man jo gerne. Og i takt med, at jeg blev færdig blev pædagogikumordningen lavet om, så man skulle søge ind på et selvstændigt studie og optagelseskravene var ud fra erhvervserfaring og hvilken fagkombination man havde, baseret på hvad ville der blive brug for at gymnasielærere i fremtiden. Og jeg søgte ind et par gange og kom ikke ind og gik så faktisk arbejdsløs i hele 1999. I 2000 fik jeg så et HF hold på VUC, så dan et turbohold, der kørte fra januar til april, og så kørte jeg dem så til eksamen. Og så startede jeg så på en privat grundskole, Ådalens privatskole i Ishøj, i 2000 i første omgang i et barselsvikariat og så gik jeg selv på barsel, og kom så tilbage igen i et barselsvikariat og blev så derefter fastansat. Og der var jeg så indtil i sommers og har været der i ti år. Hvad fik dig til at overveje skiftet fra folkeskolelærer til gymnasielærer? Grunden til, at jeg skiftede var, at jeg de sidste par år var begyndt at køre lidt træt i miljøet omkring grundskolen. Og jeg savnede udfordringer fagligt og også det at komme ud og prøve noget andet et andet sted, men mere personligt havde jeg også brug for noget luftforandring. Og jeg tænkte nok nærmere i, at jeg ville over i noget administrativt, i noget ledelse og jeg søgte nogle forskellige viceskolederstillinger, bl.a. også på min egen skole på opfordring fra skolelederen, men bestyrelsen ville så gerne have en udefra i stedet for en intern – de synes, at det ville være svært at gå fra kollega til leder og det kunne jeg så også godt se bagefter, at det der den bedste idé at de fik en udefra. Så i alt hvad jeg læste rundt omkring, så stod der, at hvis jeg skulle videre i systemet og ind og arbejde med undervisning administrativt, så var jeg nødt til at have mit pædagogikum og det har jeg aldrig nogensinde fået. Og det var nok derfor, at jeg tænkte, at så er jeg nok nødt til at få job som gymnasielærer og så den vej igennem få mit pædagogikum. Så det er nok det der har været målet, at jeg skulle have det. Jeg tror ikke på, at jeg skal være gymnasielærer for altid. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med det på en anden måde end gennem undervisningen, som studievejleder eller noget UU eller den retning. Så det er lidt sådan den retning jeg har. Hvilke klassetrin underviste du i grundskolen? Det var primært overbygningen, som var 7-9 klasse. Det længste jeg har været nede og starte op i engelsk, det har været tredje. Og så da jeg startede i sin tid havde jeg helt ned til 1. Klasse, men det var jo så også et vikariat kan man sige, så der var jeg jo så tvunget til det. Men ellers har jeg primært haft overbygningen i dansk, engelsk og historie. Så jeg har undervist i dansk i alle årene og også ført til afgangsprøve uden at være dansklæreruddannet. Men det er også en af de ting man kan tillade sig at gøre når det er en privatskole. Hvilke kompetencer, mener du, at lærerjobbet kræver? Bliver disse opnået gennem uddannelsen? Dels kræver det, at du selvfølgelig har dine faglige kompetencer i orden, men også i den grad, at du har nogle sociale kompetencer, der gør dig i stand til at kunne have et overblik, du skal kunne strukturere dine ting og du skal også kunne gå ind i en situation, hvor du skaber en

respekt omkring dig. Og den tror jeg er manglende mange steder, at det er svært for lærerne at sætte sig i respekt. Og det er jo også dels fordi, at lærerne er jo bare de der dumme – det er det man får at vide hjemme ved middagsbordet, at hun er jo også bare… Så jeg tror at det i den grad også handler meget om at kunne løse konflikter og kunne være opdragende på mange måder fordi det er ligesom også lagt over på skolen nu, at det ikke kun er det faglige man skal være fokuseret på, men også det sociale som fylder rigtig rigtig meget mange steder. Så der skal du altså også have nogle evner til at kunne lytte, kunne forstå og komme med nogle input til at løse konflikter, der opstår. Følte du, at du havde de kompetencer med dig qua din baggrund som cand.mag. – hvordan var det for dig at starte i sin tid? Nej, det havde jeg nok ikke. Men dem tillærte man sig vel hen ad vejen. Altså, der var mange gange hvor man gik hen på lærerværelset og til lederen, hvor man sagde, at jeg skal bare ikke have den klasse mere, de er kropumulige. Og jeg fik det at vide af min skoleleder, at jeg ikke skulle forvente, at der er nogen form for respekt, før der ikke er nogen elever, der ikke kan huske at du ikke har været der. Så det var sådan lidt, nå ok. Så det kommer lidt med årene og der skal jo prøves grænser af når der kommer en ny lærer. Du er ny og det er så tydeligt at se, at det sker, at de lærere der bliver kørt rundt. Og der er da altså vigtigt, at man fra start får ind og siger hertil og ikke længere. Og jeg lærte det på den hårde måde mange gange, men jeg synes efterhånden, at jeg blev bedre og bedre til det. Og efter jeg havde ført min første danskklasse til afgangsprøve, og gik ned og startede forfra i en femteklasse i dansk og der lærte de lynhurtigt, hvor grænserne var. Men med hensyn til det med at med at sige, at man var lærer, der kan jeg huske at jeg gjorde meget ud af at fortælle, at jeg var jo ikke læreruddannet – jeg havde jo ligesom en højere uddannelse. Var det overfor eleverne eller mere generelt? Det var generelt, for det handlede jo lidt om det her med, at lærer det kunne enhver idiot jo gå hen og blive ikke. Og jeg kan også huske, at jeg lagde meget vægt på, at det var en privatskole jeg var på, hvor der er højere krav om fagligt niveau. Så på den måde havde man sådan lidt mere at have det i, uden man egentlig havde det ikke. Det handler om det her med, og det er jo nok også det du fokusere på, hvorfor er det så dårligt et image at have at være lærer? Og det vil jeg sige, at jeg selv har været en del af og ikke ligesom ville stå ved, men har skulle sige, at jamen jeg er jo ikke læreruddannet, jeg har jo en anden baggrund og sådan og sådan og sådan. At man egentlig har været en del af det spil der. Men det har jo også noget at gøre med, at man hele tiden for den der i hovedet med, at I laver jo ikke en skid og I har tidligt fri. Jeg synes rigtig tit, at man skal gå ind og forsvare det ved at sige, at det kan godt være at jeg har tidligt fri, men jeg har altså ikke fri når jeg går hjem. Jeg sidder og retter stile om søndagen, går til forældrekonsultation osv. Jeg synes tit, at man har skulle forsvare sin jobfunktion. Jeg synes, at jeg har gjort mere ud af at profilere lærergerningen som mere attraktiv og sværere end hvad andre gør det til. Det er altså mere end at holde lang sommerferie og gå hjem kl. 14. Det der så har ændret sig nu, er, at jeg kan sige, at jeg er gymnasielærer, men i bund og grund er der ikke den store forskel og jeg tror ikke, at folk tænker så meget anderledes om mig alligevel. Hvad er den største forskel i dit nuværende arbejde som gymnasielærer sammenlignet med de største klasser i folkeskolen?

I mit forhold til eleverne, der ved de, at jeg har en universitetsuddannelse, så på en eller anden måde er der en form for respekt og de ser på mig anderledes. På Ådalen var jeg jo bare lærer ligesom alle de andre. De tænkte jo ikke over dagligt, at jeg havde en universitetsuddannelse selvom de måske havde fået det at vide for lang tid siden og det var jo ikke noget jeg gjorde noget ud af at gå og fortælle hele tiden. Men det er noget man kommer tit ind på her fordi mange af dem har en idé om, at det også er den vej de skal. Og noget af det faglige er også noget, hvor man kan sige, at det noget I vil lære når I kommer videre på Universitet, eller det her computerprogram det lærte jeg selv da jeg gik på universitet. Så det kommer mere i spil hele tiden og jeg synes, at de har en anden form for respekt omkring min uddannelse end der var det andet sted. Fordi der var jeg bare lærer. Hvordan oplevede du, at de nyuddannede lærere på Ådalen fik sat sig i respekt? Nogle af dem bukkede under. Altså der var nogle af dem, der endda kastede håndklædet i ringen og sagde, det her det er ikke mig. Nu var jeg jo på en privatskole, og der er jo lidt andre regler end der er på en alm. Folkeskole i det vi kan tillade os at sige farvel og tak. Og man har en klassekvotient på 18-20 elever, så det er heller ikke sådan, at man sidder med så mange. Og der er en tone på stedet, som forældrene også bliver klargjort om når de melder deres børn ind, omkring at sådan og sådan og sådan gør vi her. Så det er ikke slemme børn vi bliver udsat for, men man kan alligevel godt blive udsat for nogle ting, hvor man tænker, det der er bare ikke ok og det der sagde du bare ikke til mig, sådan skal du ikke tale – og jeg tror, at de går hjem med ondt i maven mange gange de her lærere. Og så er der også nogle af dem som ikke anerkender… ser det som et problem. Jeg kunne jo tydeligt mærke på mine elever, at hvis det var mig, der var der så var der en helt anden tone end hvis det var en anden lærer, der havde dem. Hvor jeg kunne høre den måde de talte på og svarede igen på, hvor jeg tænkte, hallo – tag lige og tal ordentligt. Og det er jo så også svært for mig i forhold til den anden lærer, jeg skal jo ikke gå ind og opdrage på elever når de har den lærer, men så er det den man tager på lærerværelset og siger, at du bliver nødt til at sige noget til dem, de skal ikke have lov til at gøre sådan og sådan. Hvis du først tillader dem det, så går den endnu længere. Så det er svært, men man har jo de her følordninger, her der kalder vi det tanteordning, hvor man har en sparringspartner i en af de ældre kolleger som kan råde og vejlede en. Men vi har haft nogle stykker, der kun har valgt at være der et år og så har de sagt, at det her det er bare ikke mig. Og man kan sige, det er heller ikke sjovt, hvis man konstant bliver ringet op af forældre eller bliver skrevet til via forældre via intranet eller hvad det nu kunne være om at der bliver kritiseret det og det og det. Man kan meget nemt blive rigtig ked af det og tage det meget personligt, hvis man får en kritik, selvom det måske kører på noget fagligt. Og det kræver sin mand og det var heller ikke sjovt for mig de første par år. Vi har så gjort det, at man fx aldrig sad alene til en konsultation, der sad man sammen med en anden lærer og til forældremøde får den nye lærer ikke lov at stå alene, hvis der lige pludselig opstår et eller andet, så der er en tredjepart, der har hørt, hvad der er foregået. Så vi prøver virkelig at dække hinanden ind og hjælpe hinanden på den måde. Og det ved jeg ikke om det er noget de også praktiserer ude i den alm. Folkeskole, men det gjorde vi her. Vi var også kun 25 lærere i et lille trygt miljø, hvor vi gjorde meget ud af det. Mht. det her med at opdrage eleverne – tror du det er blevet sværere og hårdere at være lærer i dag end førhen? Ja, det tror jeg på. Dels med den udvikling vi har haft i samfundet med den her dobbeltsocialisering, hvor børn i dag bliver påvirket af rigtig mange ting, medier, venner, institutioner med pædagoger og tiden med forældre er mindre og man kan sige, ikke fordi det er nemt, men jeg tror, at mange forældre ubevidst overlader opdragelsen til andre fordi de

måske ikke selv har tid til det. Og man har mange skilsmisseforældre, hvor børnene måske ikke ser sine forældre hele tiden, men kun hver anden weekend eller snarere hver anden uge og hvor man siger, nu er du her og nu skal vi ikke skændes. SÅ i stedet for at tage konfrontationer, så gør vi alt for at det hele bare skal være godt. Vi oplever også nogle unge børn, der bliver tvunget til i en meget und alder at tage ansvar og det gør jo også, at de bliver små voksne rigtig hurtigt og som vil diskutere alt, stille spørgsmålstegn ved alt, og hvorfor skal vi nu det og kan vi ikke… I stedet for som før i tiden, hvor det bare var nu gør vi sådan, færdig. Så skal alting diskuteres fordi det er de vant, at lige meget hvad de skal, derhjemmefra måske, så er det en forhandlingssituation om må jeg det og kan jeg det. Så jeg vil sige, helt kart jo – det er blevet sværere i takt med den udvikling, og at vi også ser børn i dag går tidligere i puberteten pga. miljøet og andre ting og sager. Og det gør jo så også, at vi hele tiden i en hurtigere alder og allerede i 3. Klasse sidder små pubertetsspirer som vil stille sig på tværs i forbindelse med alt. Så jo helt klart – og det gør det jo så nok heller ikke nemmere, og det er jo så nok altid blevet gjort, men at som jeg startede med at sige, at lærerfaget ofte bliver kritiseret af forældre med, at lærerne har jo ikke forstand på det eller de kan ikke styre klassen , så er det lærerens problem, at der er et problem i klasse. Det er jo aldrig eleverne, der har et problem. Det er altid lærerens skyld, hvis der er uro i timerne - hvis der er et eller andet, så er det læreren skyld. Og jeg tror tit og ofte, at mange forældre glemmer det her med, at de ikke skal tale grimt om lærerne ved aftensbordet fx: ”min mor siger også, at du er …” og det hører man tit, at elever kommer og fortæller. Og der prøvede vi at indstille til forældrene, at der skal være nogle retningslinjer for, at man ikke taler grimt om lærerne mens børnene er til stede, så må man vente til de er blevet lagt i seng og så tage den diskussion der nu kunne være omkring lærerens faglige metode eller sociale måde at håndterer nogle ting på. Fordi, børnene får det med hjemmefra, hvis der er en uvilje mod læreren. Men jeg synes tit, at forældre har svært ved at gribe i egen barm og sige, at det kunne også være mit barn, der har et problem her. Det bliver altid gjort til lærerens problem – jamen, det er læreren, der ikke kan styre klassen Er dit indtryk, at læreruddannelse ruster lærerstuderende til at komme ud i folkeskolen? Umiddelbart ikke når vi har så mange, der bukker under jo. Men nu ved jeg det jo ikke fordi jeg ikke selv har taget en læreruddannelse, men der savnes en – jeg ved ikke om det er en praktik, der skal forlænges, men der er jo stor forskel på at komme ud i praktik og så stå når det virkelig gælder, men noget med at dem nogle flere sociale værktøjer til at kunne ind og håndtere, ikke kun det faglige, men også det sociale aspekt i at være i en klasse. Hele klasserumskulturen og håndtere de vanskelige elever og blive trænet i forældrekontakten fordi det er også noget der er rigtig svært – at kunne ringe til en eller anden forælder, eller skrive for den sags skyld og fortælle på en pæn måde, at dit barn har virkelig nogle problemer ikke. Det og så hele skole-hjemsamarbejdet er nok også noget man kunne have behov for. Jeg ved ikke om det er noget man giver træning i, men det er også en af de svære ting der er ved at være lærer. De her kontakter og når der så er en forælder, der ringer og man ikke aner, hvad man skal sige og hvilket ben man skal stå på, at man så er trænet i at sige, ved du hvad, det vil jeg gerne følge op på. Nu har du sat mig ind i sagen og jeg vil godt lige drøfte det med den og den og så vende tilbage. I stedet for, at man bliver tager med bukserne nede. Det er noget, der tager tid at lære og jeg tror godt, at man kunne lave nogle små rollespil eller scenarier for at få en idé om, hvad det er man kan blive udsat for. For det kan godt være rigtig grimt nogle gange, det har jeg i hvert fald selv oplevet for vores tlf. numre var også offentliggjort, så jeg kunne risikere at blive ringet op mandag aften fx og nogle var det skidt og andre gange var det godt, men jeg er også blevet høvlet igennem og også nogle gange hvor jeg selv er gået over

stregen og har måtte bide i det sure æble og så henvende mig og tale ud om det og blive gode venner igen. Hvor meget fyldte dokumentationen i dit daglige arbejde som folkeskolelærer? Vi skulle ikke lave elevplaner. Men vi lavede ofte klasselog, hvor man gik ind og lavede elevgennemgang og skrev notater til de enkelte børn, så på den måde ja. Og nu har jeg jo så selv børn, der går i 2. Klasse på en alm. Folkeskole og der kan jeg se på de elevplaner, at meget af det er copy paste og så skriver man et par noter om det enkelte barn. Jeg har haft svært ved at kunne bruge dem til noget for det handler om, at der er nogle faglige mål som de tager direkte fra fællesmål. Og så står der måske i en enkelt linje, at Ib kan læse lix 20 fx. Ved meget af det spørger jeg mig selv, hvor meget af det handler lige præcis om mit barn? Det har jeg svært ved at se. Jeg tror, at der for manges vedkommende er spild af tid og arbejdskrævende i hvert fald. Man bruger rigtig meget tid på det i fht. Hvor meget værdi man som forælder egentlig kan få ud af det. Og det kan godt være at der er rigtig mange forældre, der får rigtig meget ud af det, men fordi jeg har den baggrund jeg har, så kan jeg ligesom gennemskue det og sige hallo, det er jo bare direkte fra fællesmål, at de har lavet en copy paste. Så jeg kan godt forstå, at der har været røre omkring det på lærerniveau og at de skalhave flere timer til det, hvis de skal sidder og bruge tid på det. Der bakker jeg dem fuldt op. Det er jo en balancegang – de råber og skriger på, at eleverne ikke får nok undervisning, men samtidig så pålægger de os rigtig mange skriftlige ting vi også skal udover at undervise. Og så er det dulme svært at få det til at hænge sammen. Og i sidste ende, så handler det jo om kroner og ører, for så skal der ansættes flere lærere, hvis der skal undervises mere, for de lærere der er der har ikke nok tid i deres arbejdstid til at kunne undervise, hvis de også skal lave alle mulige andre ting. Jeg synes, at det er helt fint at man kræver en eller anden form for dokumentation og indsigt i eleverne, men jeg tror også bare, at de flere lærere har valgt den nemme udvej og laver copy paste fordi det er for tidskrævende. Og når man så ikke føler, at man får timerne for det, så kan jeg godt forstå, at man gør det, ingen tvivl om det. Så det er jo om man vil have kvalitet eller kvantitet. Der har i længere tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne og det påpeges i flere undersøgelser, at professionen har et dårligt image og mangler prestige - hvad tror du denne udvikling skyldes? Det hænger vel sammen med, at børn i dag er mere krævende og mere ego og at det dermed er sværere. For du skal dermed ikke opfylde en klasses behov, du skal også opfylde 27 enkeltindividers behov. Og hvis lille Ole ikke får opfyldt sit behov, så går han hjem til sine forældre og siger: ”ved du hvad…” og så er læreren dum. Jeg tror i den grad også, at der er nødt til at ske en holdningsændring i hele samfundet omkring det her med at være lærer. Og jeg ved ikke, hvordan man skal gøre det, men det er hvordan det har fået den lave status. Og det er jo det med, at det er jo bare… Og hvorfor det er sådan, det ved jeg ikke faktisk ikke. Men jeg tror, at vi er nødt til at få skabt en eller anden omvæltning og ligesom får øjnene op for, at hvad er det egentlig at man som lærer gør, og de funktioner som man har som lærer – hvad er er det man kan gøre og skal gøre i forbindelse med opdragelse. Få forældre gjort opmærksomme på, at det her med at være lærer, det er ikke bare noget, det kræver altså nogle ting. Hvis man kunne lade forældre prøve at være lærer for en dag, så skulle det da nok være, at de fik sved på panden. Der er jo nødt til at ske en hel holdningsændring hos samfundet. Om det er noget med, at man skal hype lærerfunktionen på en eller anden måde eller hvordan man skal gøre det, det ved jeg ikke. Men det er lavstatus og det har måske også være forbundet med, at det ikke var et højt betalt job lønningsmæssigt, så på den måde har det heller ikke været et job man stilede efter for det er jo ikke der, at man scorer kassen. Det er lidt det

samme som sosu-hjælpere og assistenter, de rangerer også rimeligt lavt og det kan enhver idiot jo gå hen og blive og det er det samme der siges om lærere. Og så har de prøvet at ændre på adgangskravene, og så har det været ramaskrig omkring det, for hvad er det der skal være gældende for om du kan blive en god lærer er det om du har kanon høje karakterer eller at du har nogle sociale kompetencer, der gør, at du kunne være en god lærer. For du kan jo sagtens være fandens klog, men ikke kunne finde ud af at stile dig op ved et kateder og kunne lære fra dig på en ordentlig måde. Hvordan er stemningen blandt lærerne selv i forhold til denne udvikling – prøver I/de at gøre op med denne opfattelse, eller rider I/de med på bølgen? Jeg tror egentlig, at vi i bund og grund er stolte af vores arbejde, det er i hvert fald den fornemmelse jeg har haft. Og det er jo så også fordi man kommer ind og siger, at nu lavede vi det der forløb, ej hvor er de gode der her børn. Så på den måde er det ikke noget vi har ladet os gå på af på Ådalen. Men igen, det er også et lille sted og jeg tror, at det måske kunne være anderledes andre steder. Altså man kunne godt hænge nogle forskellige klip op på tavlen og så tog tager vi en snak om det eller ryster lidt på hovedet af det. Og så har vi egentlig nok kørt det mest som joke. Hvor stor en rolle tror du, at medierne spiller i fht. det indtryk offentligheden får af lærerprofessionen? Jeg tror, at vi som lærere på nogle områder er ligeglade når man er på sin arbejdsplads, men i forhold til ens omgangskreds, kan man måske godt have det sådan lidt, at nå ja, nu får vi igen at vide og nu bliver der igen sagt… Men jeg tror, at det afhænger af, hvilket slags mennesker man er. Og om man har nogle venner der tager sig af det eller gør noget ud af det eller griner lidt af det. Men som også kan spørge ind til, mærker du også det på din arbejdsplads fx Men jeg synes mere, at jeg har oplevet at være blevet spurgt om råd af andre forældre fordi de ved, at jeg har været lærer og spørger hvordan med det, har du oplevet det før og naboen er kommet ind for at spørge, at sådan var det i hans klasse, er det noget du har oplevet før. Og der bliver trukket på lidt erfaring og man bliver sådan lidt, ok – man bliver anerkendt lidt alligevel. Jeg tror, at anerkendelsen er der lidt i det skjulte når det er behov for det. Men all round tror jeg ikke at den er der. Du nævnte før, at du bl.a. stoppede som folkeskolelærer da du var ved at køre træt i jobbet. Hvordan ser du videreuddannelsesmulighederne for lærere? Du kan jo tage diverse diplomuddannelser, men ellers er de ikke så store. Så kan du tilsnuske dig nogle opgaver vi udvalg og den vej opbygge kompetencer som du kan bruge til at søge videre, evt. i en afdelingslederstilling eller en viceskolelederstilling og så kan det så være derigennem, at du kan få tilknyttet en diplomuddannelse. Du får ikke bare en diplomuddannelse som leder hvis du er lærer, det skal jo så være, hvis du søger videre i en anden jobfunktion. Det jeg også kørt død i og som så ikke er blevet bedre her, det er det der med aldrig at have fri. Fordi jeg havde stort set aldrig fri – der var hele tiden forberedelse eller stile der skulle rettes. Det var nok mest den her drøm om at få et 8-16 job, hvor jeg havde fri når jeg havde fri. Det har så ikke ændret sig her og især ikke i starten, hvor der har været meget nyt jeg skulle sætte mig ind i, men i kraft af, at jeg har mere tid fordi jeg underviser det mindre, så kan jeg ofr det meste holde fri når jeg kommer hjem. Og jeg kan holde mine weekender fri uden at lave noget. Og det var en rigtig svær omvæltning her den første måneds tid ikke at få dårlig samvittighed når ikke jeg gik hjem og arbejdede videre.

Hvem, mener du, har det overordnede ansvar for lærerprofessionen? Det er vel dels politikerne, men vel egentlig også i samarbejde med DLF og de andre pædagogiske foreninger. Nu har der jo lige skulle være de her forhandlinger med Undervisningsministeriet og DLF, som jo brød fuldstændig sammen, det var jo helt til grin og gør det ikke bedre. Men jeg vil sige, at der synes jeg egentlig, at det var Undervisningsministeriet og især ministeren, der blev fremstillet som værende taberen her. Der synes jeg for en gang skyld, at det var lærerne der var ovenpå her. Og om det så har noget at gøre med mediernes kontinuerlige hetz mod regeringen i det hele tage som får nogle tæsk i øjeblikket, men jeg synes, at det skal være et samarbejde mellem både politikerne og i høj grad også de parter, der er en del af det. Det nytter ikke noget, at en flok akademikere sidder og bestemmer, hvad der skal foregå ude i skolerne. Det kan godt være, at de er akademikere og at de selv har børn, men de går højst sandsynligt på en fin privatskole – det er jo elitens børn, der er der. Og det er der også rejst meget kritik af, at skolerne i dag er designet til elitens børn og der bliver overladt for meget ansvar til børnene selv. Og dem med akademikerforældre de kan sagtens klare den, men dem med håndværkerforældre de har ikke den samme opbakning hjemmefra. Og det er også en balancegang, hvordan vi får skabt en folkeskole, hvor det ikke er forældrenes uddannelsesmæssige baggrund der er afgørende for, hvordan børnene klarer sig. Men det kræver jo også en indsats som forælder – uanset om du er akademiker eller håndværker, så har du stadig en forpligtigelse for, at der bliver sørget for, at dit barn for lavet sine lektier. Og det oplever jeg i min datters egen klasse, at læreren fortæller, at der er mange forældre, der ikke får printet ugeplanen og hjælper med at sørge for, at børnene har de rigtige bøger med. Det er naturligvis op til børnene at sørge for at have de rigtige ting med, men det er delvist – forældrene skal engagere sig og hjælpe dem. Så engagement fra forældrene og et tættere samarbejde med lærerne tror jeg også kunne være med til at forbedre image. For hvis forældre begynder at interessere og engagere sig og får øjnene op for, hvad det er man som lærer gør og har af virke, så kan det godt være, at der ville opstå en anden form for respekt. Men det er så nemt bare at sige, det styrer du selv. Og ej, nu har du fået skrevet hjem igen fordi du ikke har fået lavet lektier. Jamen, hun sagde det ikke – og så bliver det lige pludselig lærerens ansvar at sørge for, at eleven får skrevet det i lektiebogen. Så jeg tror, at det handler om at ansvarsfordelingen skal være anderledes – der er nogle ting eleverne ikke skal have ansvar for, men der er også ting som de burde tage ansvar for. Og hvor forældrene står lige bagved og sørger for, at det bliver gjort. Hvilken rolle har Danmarks Lærerforening og er du tilfreds med deres synlighed og indsats? Jeg synes ikke, at de gør nok. Nu har jeg ikke været medlem af DLF, jeg har været medlem af Frie Grundskoler, men jeg synes tit, at det er noget vattet noget. SÅ kommer der lige noget når der skal laves lønforhandlinger eller når et eller andet nyt tiltag kommer fra ministeriet, men jeg synes kun, at det er periodevis, at der kommer noget om det. Jeg tror helt sikkert godt, at de kunne gøre en bedre indsats uden at de træder i karakter på baggrund af et politisk tiltag. De er helt klart mener reaktive end de er proaktive. Men det er jo nok også en hård kamp at kæmpe. For tit når de så kommer med et eller andet, så bliver de jo sablet ned og tit når man så hører noget om folkeskolen, så er det jo som regel også negativt. Så er der mobning, så er der uhumske toiletter og hvad det nu kunne være. Og så bliver eleverne ikke undervist nok, og så er det det galt og det galt. Det er tit of ofte kritik, der kommer indover og så skal man så samtidig håndtere, at der kommer alle mulige forslag om alternative læringsstile og det ene med det andet. Og så bliver der lavet tv-programmer om det og så står lærerne igen i en ny situation for så er der forældre, der har set det og spørger om man ikke kan prøve at gøre som de gjorde… Man bliver hele tiden konfronteret med, at det du gør er

ikke godt nok. Og det tror jeg, at man skal passe på med – at vi som forældre er alt for kritiske. Og det er vi, og det er jo fordi at vi udlejrer vores opdragelse til de her institutioner, så for at vi kan sikre os på en eller anden måde, at det egentlig bliver som vi gerne vil have det, så er vi nødt til at være kritiske overfor det. Det er man også nede i børnehaven, at de fx ikke er ude nok, eller inde for lidt, eller sover på de forkerte tidspunkter. Og det er nok en eller anden form for dårlig samvittighed for at vi ikke selv kan være der på de tidspunkter i vores børns liv, hvor de skal socialiseres. Om det hænger sammen med det, det ved jeg ikke. Men det er jo en eller anden form for kontrol. Altså det bedste samtaleemne hos forældrene, det er jo at stå og disse lærerne Hvad ser du som lærerprofessionens største udfordring? Det er at få den respekt som de fortjener og så den omfordeling af ansvar jeg synes der skal være i fht. hvad der skal være forældrenes ansvar, børnenes ansvar og lærernes ansvar – at få defineret det vil nok være den største udfordring. Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? Det er, at vi gør en forskel – det at vi med stolthed kan gå ud af et lokale og tænke, godt , nu fik jeg lært dem det og det. At vi er med til at uddanne fremtidens generation, og det er måske også derfor at der er dette pres fra forældrene. De ved, at de lægger det ansvar i vores hænder. Så forventer de så også , at det skal være godt nok. Men de glemmer så måske også at kigge lidt på, at hvad de selv skal gøre for at det kan blive godt nok. Det nytter ikke noget, at man forventer, at læreren skal kunne skabe ro i en klasse, hvis man ikke selv opdrager sit barn til at man skal være stille når der er andre, der taler fx Eller at man ikke drikker andre. Så børnene har jo et bagland, og hvis baglandet ikke fungerer, så går det ud over klasserumsmiljøet. Og det er jo nok fordi, at jeg er lærer, at jeg siger sådan fordi jeg selv har stået for skud. Men jeg har jo så også oplevet det i andre klasser, hvor jeg kan se, at når man så som forælder har adgang til forældreskriverier, hvor lærere bliver kritiseret fordi de havde skældt børene ud. Hallo, prøv lige at tage jer selv i nakken og få opdraget jeres børn. Jeg synes, at det er så grotesk det forælderen forlanger af lærerne, men de skal ikke gøre noget selv.

12.5 Interview 5: MST teacher and female trade union representative from a private school on Frederiksberg Kan du fortælle lidt om dig selv, din egen baggrund og din funktion på skolen? Jeg har været her på lærer siden 1990 og er nu på mit 18 år, men har været uddannet i 20 år. Jeg har haft mange udfordringer gennem årene. Jeg startede med det skema, der nu kunne fås i sin tid, hvor jeg underviste i idræt håndarbejde, historie og kristendom. Men jeg har altid gerne undervise i matematik, så jeg tog matematik senere, og underviser nu kun i matematik og projekt. Jeg havde biologi og idræt på seminariet, men da det var svært at få job i slutningen af 1980erne og da jeg gerne ville gerne ville have eleverne noget mere, hvilket var svært med den fagkombination, tog jeg matematik som ekstra fag og jeg har nu i mange år haft matematik, idræt og biologi. Nu har jeg mest matematik pga. af mit job som tillidsmand. Jeg har ca. 17 timers undervisning i alt om ugen, hvoraf de 13 timer er matematik i 2. og 5. kl. og ekstra matematik med elever, der har behov for det og så også projektarbejde. Vi har skemalagt projekt, hvor vi har slået dansk, matematik, natur/teknik, kristendom og billedkunst sammen som et puljefag, der kører hver dag fra 10-12 med to lærere. Det har vi gjort de sidste 4-5 år. Det er et forholdsvist nyt fag, og der er ikke mange skoler, der gør det. Vi kan virkelig bruge vores ressourcer og det er godt for børnene at have det hver dag, da de derved bedre kan huske, hvad de laver og lettere fordybe sig. Klassekvotient ligger på 24 elever Hvorfor valgte du lige netop at blive lærer? Jeg har altid gerne ville være lærer og har selv haft en god skolegang. Jeg har altid fundet mig til rette i skolemiljøet og fundet fundet udfordringer og kunne honorerer dem og derved positivt lære. Jeg gik på idrætshøjskole efter gymnasiet, og overvejede kort derefter laborant, men valgte alligevel at blive lærer. Jeg brugte meget Hvad kan jeg blive-bogen, da Internettet dengang ikke var så udbredt som i dag. Jeg har ikke fortrudt mit valg siden og jeg er meget tilfreds med mit liv som lærer. Jeg arbejder et udfordrende og godt sted, hvor jeg altid har fået lov til at prøve noget nyt og jeg har derved haft mange haft mange funktioner. Jeg har været pædagogiskrådsformand, fagudvalgsformand for matematik og natur/teknik, været tillidsmand i 4 år og suppleant i 3, hvilket jeg ønsker at fortsætte med lang tid endnu. Jeg har altid haft mulighed for videreudvikling. Nu refererede du selv til din egen skolegang lige før. Hvilken betydning har lærere og valg af studie senere hen? Ja som sagt, havde jeg selv gode lærere, der var unge og skolen var helt ny var med det nye dengang. Jeg tror, at ens egen skolegang og kemien mellem lærer og elev har stor betydning. Der er måske nogle, der ser anderledes på det, som mener, at de vil lave om hvordan det er at være lærer ved at blive det. Men det tror jeg er de færreste. Hvilke kompetencer, mener du, at lærerjobbet kræver ved ansættelse af nye lærere? Og mener du, at de nyuddannede I ansætter lever op hertil? Der skal være faglighed omkring emner og fag, hvilket der er begyndt at blive fokuseret mere herpå. Derudover en naturlig glæde ved at være sammen med børn og ikke kun børn, men også andre mennesker. Og s skal man kunne affinde sig med, at børn ikke bare gør som man siger.

Vi ansætter oftest helt nye lærere og jeg mener, at de godt kan leve op til kravene. Vi vælger dem, der er pligtopfyldende, er gode planlæggere og dem der er meget perfektionistiske. Vi har en tutorordning, der kører hele det første år af ansættelsen , hvor der afsættes 10 timers vejledning og guidning fra en lærer med større anciennitet for at støtte de nyansatte. Alle er generelt meget hjælpsomme, så det er ikke kun få hjælp fra tutor, vi er på skolen gode til internt at henvise til andre, der kan hjælpe og bruger især meget frikvarteret til at søge hinanden. Har I lærere ansat, der er uddannet via merituddannelsen? I så fald, kan du / I mærke / se forskel deres og på de seminarieuddannede læreres kompetencer? Vi har Ikke ret mange, ca. 4 s ud af 52 lærere i alt (en tidl. Gymnasielærer, en EDB/IT konsulent, der har haft egen virksomhed, og en smykkedesigner, og en der er ved at læse, der har læst fransk på uni). Meritter er ældre og mere modne idet de har andre erfaringer, de bidrager med. Rent undervisningsmæssigt mener jeg ikke, at der er den store forskel. Det er spændende at høre om deres uddannelsesvej. Hvorfor tror du at nogle vælger at skifte til lærerjobbet? er er ikke noget typisk, men det kan fx være svært at få job på gymnasierne og derfor vælger nogen at gå den anden vej og så er der andre, der vælger lærerjobbet fordi de har følt sig for kontoragtige og savner samspillet mellem mennesker. Hvordan ser du fordelingen er mellem læreruddannede og ikke-læreruddannede på skolen? Vi har ikke nogen yngre ikke-læreruddnede ansat, men vi har enkelte ældre, der har været ansatte i mange år som dengang blev ansat dengang pga. andre kompetencer. Har I problemer med at rekruttere / fastholde de rette lærere? Nej, det har vi ikke. Vi har fx lige opslået 4 stillinger, hvor vi fik 103 ansøgere (heraf ca. 60% læreruddannede). Der kommer altid mange ansøgere når vi slår job op i april måned – det er et godt tidspunkt rent planlægningsmæssigt. V slog fx et op i september, men der fik vi ikke så mange. Derfor ansætter vi heller ikke ikke-læreruddannede, da vi har kunne finde med de nødvendige med den rette uddannelse. Hvorfor tror du, at de mange ansøgere vælger netop jeres skole? Der er en hetz mod folkeskolen i medierne, der hele tiden får at vide at ikke gør det godt nok, det der bliver gjort folkeskolerne. Der står aldrig noget om privatskolen. Folk forestiller sig derfor, at privatskolen er et meget bedre sted at være, selvom de ikke kender det. Det er sikkert også rigtigt nok langt hen af vejen, da vi har andre ressourcer tilrådighed. Ellers bliver hjemmesiden også brugt meget. Den er god og informerende, hvorved vi også får beskrevet at vi sætter fagligheden og forældresamarbejdet i højsædet. Dette er de jobsøgende enige i. Der står sikkert også en masse godt på kommuneskolernes hjemmesider, men det undermineres på grund af troen på det der fremstår i medierne.

Hvilke forskelle mener du, at der er mellem privat og folkeskole?

Det kommer helt an på, hvor du befinder dig geografisk. Som tillidsmand samarbejder jeg sammen med andre kommunale folkeskoler på Frederiksberg, der fungerer lige så godt som vores og hvor der også er stor forældreopbakning. Måske er der et par skoler, hvor de har et større antal socialt belastede børn, og hvor det er svært at undervise og derved kræver ressourcer de ikke har. Det kommer også an på økonomien, og vi har flere penge i vores fagbudget til at købe materielt for. Og det kan måske gøre at dette har en indflydelse. Vi havde dog en som kom sidste år fra Jylland, der fortalte, at på hendes skole var faglokaler og hvad ellers havde med fag at gøre meget mere udbygget. Det må være en skole, der umiddelbart har prioriteret og haft umulighed for at udbygge. Så vi kan jo ikke slå alle skoler over i en kam, det er meget meget forskelligt. Der er fx områder omkring Nørrebro, hvor der er belastede børn og hvor det er svært at undervise og så kan du tage til Nordsjælland, hvor det ser anderledes ud. Så jeg synes ikke, at man kan generalisere, men det er jo det medierne gør ved kun at se det dårlige. Det er det der sælger aviser og reaktionen er, ”åhh nu har de gjort det dårlig igen”. Hvordan forholder det sig mht fastholdelse af de ældre i forhold til de nye rammer for lærerjobbet (IT, teamsamarbejdet m.m)? Nogle af dem har det svært med den nye IT idet de skal skrive på Intranettet og informere forældre den vej. Så er arbejdstiden på selve skolen blevet længere i forbindelse med teamsamarbejdet og flere møder. Disse forskelle er noget som mange af bider mærke i og tit tænker tilbage på, hvordan det var engang. Men der er også flere, der synes, at det er dejligt med fx teamsamarbejdet, men udviklingen går stærkt og der derfor også nogle, der er glade for at gå på pension. Det tager lang tid at lære den nye teknologi og endnu længere, hvis man er forandringsmodvillig. Hvordan kan jeres teamsamarbejde karakteriseres? Vi arbejder i kerneteam, hvor hver enkelt klasse har et team bestående af tre lærere i fagene matematik, dansk og engelsk. Vi prøver så vidt muligt at have så få lærere som muligt i hver klasse. Vi bruger teamet til at planlægger den daglige undervisning, fordybbelsuger, projekter og til at sparre med hinanden. Herudover er der årgangskoordinatorer, der arrangerer møder på tværs, men dette gælder kun for 7- 9. kl. Hvor stor har jeres udskiftning blandt lærerne været det sidste års tid? Der er en 3-4 stykker om året, men det skyldes for det meste pension. Og ellers skyldes det, at de unge lærere får børn og køber hus i Roskilde, Holbæk m.m., da det er der de har råd til at købe. Det er ikke fordi de er utilfredse. Vi havde dog en sidste år, der fik tilbudt job i en bank, hvorved han kunne tjene 18.000 mere. Det kunne han ikke sige nej til, og hvis det ikke var ham, kunne han altid vende tilbage – det er jo nemt nok at få job som lærer. Der har i den seneste tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne jf. det stagende ansøgertal til læreruddannelsen og risiko for lærermangel – er det noget I snakker om internt i lærergruppen og på skolen generelt? Ja, det gør vi. Når der er de der artikler om, at nu skal lærerne også tage sig af det og det, så taler vi om det. Men jeg tror ikke, at vi føler os personligt ramte. De fleste lærere på skolen ved, at det jo ikke er sådan det i virkeligheden forholder sig, men at medierne har fundet et eksempel eller lavet lidt om på det for at gøre historien mere interessant. Noget af det, der irriterer mest, tror jeg, er de mange tiltag fra undervisningsministeriet, fx eksamenerne der er blevet lavet om og det, at vi hele tiden bliver bombarderet med, at det ikke er godt nok et vi

gør og nu skal vi i gang med ændre igen. Der er ikke noget, der når at bundfælde før der kommer noget nyt. Det bliver mere og mere topstyret, politkerne er meget styrende, det er de virkelig og det kan mærkes. Nu er der igen noget, der skal lavers om på og vi har ikke engang lært det gamle. Hvordan forholder I jer til de nye tiltag? Fagudvalgene taler sammen om det, hvordan vi skal gribe det her an. Elevplaner har vi dog ikke lavet, vi havde lavet nogle forslag til, hvordan det kunne gøres, men valgte at lade være. Det var slået meget stort op, men er nu blevet til ingenting næsten, så det meget godt, at vi ikke hoppede med på en vogn. Hvad tror du denne udvikling kan skyldes? Nok den der med, at der står i medierne, at lærerne får dårlig løn og læreruddannelsen er dårlig, der har jo tit stået, at de lærere, der kommer ud ikke kan noget. Og så har der tit stået noget om, at hver tredje lærer stopper, sådanne artikler betyder noget. Jeg tror, at når man skal sidde og vælge uddannelse, så husker man på, at fx en ud af tre lærere stopper, så tør jeg ikke tage den chance, så er det mig, der bliver den tredje, der stopper. Og så er der det her praksischok, som man får når man kommer ud osv. Der er meget usikkerhed omkring faget. Derfor burde folk komme ud som vikarer, for at se miljøet an og så se om det er noget. Nu nævner du selv praksischokket – føler I også, at dette sker med jeres nye lærere? Ja, det sker, det får stort set alle. Der er meget man pludselig skal forholde sig til. Ting der ikke er blevet talt om i løbet af uddannelsen, konflikter mellem børn, forældre, der brokker sig, hvis tingene ikke kører som de synes det skal. Det er at lære at håndtere de her ting. Forberedelsesbyrden er også stor i starten, der er ikke mulighed for at gå hen i mappen og gøre brug af tidligere undervisningsmaterialer / metoder. Tror du det ville være muligt at imødekomme dette med mere praktik? Ja, det tror jeg faktisk. Man skal jo udarbejde nogle forløb i løbet af perioden. Så skal man også have nogle perioder, hvor praktikanten har noget større ansvar, altså selv skal udrede konflikter og måske have skole/hjemsamtaler. Det kunne være en god idé, så man kan få indsigt i hvad man kan blive udsat for og også de glæder, der er ved jobbet. Der har endvider været diksussion omkring læreruddannelsens længde. Mener du, at den skal gøres til en femårig uddannelse? Og mener du , at den skal gøres mere universitetsagtig? Jeg mener, at det skal forblive en seminarieuddannelse. Nu har jeg ikke selv læst på universitetet, men jeg forestiller mig, at det er meget fagligt og det er ikke så meget brug af grupper, eller nu ved jeg ikke hvor stor en del dette udgør, men jeg tror, at fagligheden på en eller anden måde er større en pædagogikken på universitetet. Gymnasielærere får jo fx heller ikke deres pædagogikum før efter uddannelsen. Så jeg synes det skal være en seminarieuddannelse, der fokuserer på de ting, der er behov for hos en skolelærer. Du kan være nok så dygtig fagligt, men hvis du ikke kan få det ud til børnene eller forholde dig til børnenes forskellige læringsintelligenser, idet man skal være kreativ for at fange børn og hvis du tror, at de lærer fysik ved bare at skrive på tavlen, så virker det ikke. Jeg synes en 5-årig læreruddannelse med en hel del praktik i sidste ende af forløbet og mere fokus omkring praktisk problemløsning vil være en god idé.

Nu har jeg så ladet mig fortælle, at fagligheden på seminarierne på liniefagene er faldet, idet undervisningstimerne er faldet. Det står også i medierne. Dette ville man også kunne lave om på ved at have flere timer. Det påpeges i flere undersøgelser, at lærerprofessionen har et dårligt image – hvad mener du herom og hvad tror du ligger til grund herfor? Og hvad skal der til for at ændre det? Jo man kan godt ændre det. Medierne skal være klar til også at skrive de gode historier. De gode historier får vi i vores fagblad (Folkeskolen) som lærerne læser, men det kommer bare ikke ud til så mange andre. Så der skal fokuseres på de gode historier, det er der hvor man får vendt bøtten. Jeg ved godt, at de nogle gange skriver gode historier i lokalavisen, hvis en skole har gjort det godt, men det kommer ikke ud. Lønnen er også et problem. I vores samfund er løn lig med status, så jo højere løn jo bedre status. Så den er også vigtig, så man kan sige at du får en fornuftig løn for at være lærer. Dette gælder især de mandlige lærere, hvor jeg tror det er endnu vigtigere for dem at få høj løn af grundlæggende psykologiske grunde. Så det er en helt afgørende faktor for, hvad man vælger i sidst ende. Og så skal man give – Undervisningsministeriet skal give ro til, at de nye tiltag skal kunne nås at blive afprøvet. Det går jo bedre. Hvis vi ser på de læsetests, der er blevet lavet i løbet af starten af 90erne, hvor det var rigtig galt, så har man jo virkelig arbejdet sig opad og det går jo godt nu. Men så kræver man mere og mere og nu skal 95% af folkeskolebørnene være gode eller suveræne læsere. Men har de kompetencerne til det? Man tænker ikke på, hvad det er for et materiale og kravene bliver større og større og kræver nye ting. Så må man også give ro til at lade det virke og lade børnene modtage læring. Hvordan ser du Danmarks Lærerforeningsrolle jf. de gode historier – er de gode nok til at komme ud i medierne? Når vi snakker med dem har de masser af gode historier, som de gerne vil af med, men medierne vil ikke trykke dem. .Om det så er fordi de skal slås op på en anden måde eller hvordan, det ved jeg ikke. Men man har jo ændret på PR-stratagien og ansat nye til at være ansigt i medierne, og jeg mener, at Anders Bondo har været god til at komme ud i medierne. Der er blevet fokuseret mere på lærerne og Danmarks lærerforening. Men hvis der bliver slået en artikel op på forsiden den ene dag, så står Danmarks lærerforenings kommentar dagen efter på side 17 i en lille notits, det kommer jo ikke på forsiden, at lærerne mener, eller at lærerne gør faktisk sådan. Jeg ved ikke om det er fordi de ikke er gode nok eller om muren er for svær at bryde. Vi har jo klandret dem for, hvorfor de ikke er gode nok til at få historierne ud og så kommenterer de, at det kan læses der og der. Jeg ved, at de gerne vil være proaktive, det er den udmelding vi har fået og at de har sat fokus på pressen, men det er svært. Det er en hård kamp at komme igennem.

Lærernes løn har endvidere været et omtalt emne – er du tilfreds med den løn du får? Hvilket løntrin? Umiddelbart ja, men jeg er også nået længere i mit liv og har ikke brug for at bygge videre, men for de unge er det svært. Der er lønnen jo for lille på den måde, at det er umuligt at købe bolig i byen og de flytter derfor fra byerne. Så på den måde er lønnen for lille. Og der sker jo ikke noget med lønnen selvom du er lærer i 8 år. Nu er der dog godt nok sket et tiltag herpå i

forbindelse med den nye overenskomst, hvor du efter 12 år for et lønløft. Men ellers ikke noget, og det er ret tidligt at gå i stå i sin løn. Så jeg håber, at der sker noget der. Ved at kombinere løn og nye udfordringer ville man kunne motivere mere. Det de ældre lærere giver udtryk for, er at de har fået den samme løn de sidste 10 år. Derfor har vi prøvet at lave en seniorordning med lokale lønforhold, bl.a. ved at give ekstra ferie eller ekstra udbetalt løn. Så man må prøve at tilpasse sig lærernes forskellige behov, hvad har de unge brug for og hvad har de ældre? Det er ikke muligt at skære over i en kam. Har du nogensinde erfaret, at der er blevet spurgt undrende og uforstående ind til, hvorfor du har valgt at blive lærer? - Hvis ja, hvad fortæller du dem så? Ja, jeg har tit hørt den der med, at ”hvorfor gider du at tage dig af andre folks frække unger”. Jamen så fortæller jeg nogle af de gode historier, altså om glæden børnene har ved at lære og blive udfordret og når noget lykkes. Det er det jeg fortæller, glæden ved, at børnene har det godt. Desuden føler jeg , at jeg har et job som er meget udfordrende og givende, så jeg føler ikke, at jeg har to dage der er ens. Og hvert år får jeg et helt nyt skema og kan vælge nye fag, så jeg kan altid vælge noget andet og går derfor ikke i tomgang. Jeg er derfor meget tilfreds med mit job som lærer. Og så mange af de frække unger er der nu heller ikke! Er børnene blevet frækkere? De er blevet anderledes, ikke nødvendigvis frækkere. Der er da sket noget med opdragelsen af børn og hvad man forventer som forældre og omvendt. Men de er ikke direkte frække og svarer igen. Vi har fået flere børn, der har fået diagnoser. Men spørgsmålet er om de ikke også var der for 20 år siden, men bare ikke kunne teste for det. Hvordan forholder det sig med medarbejdertrivslen på skolen? Her perioder op til eksamen, hvor der er meget at se til, der kan vi godt føle os pressede med eksamenspensum og materiale, der skal laves færdigt og ting vi lige skal nå her til sidst. Så vi har stressede perioder, hvor folk tænker ”åhh nej”, men det går i bølger. Det der er mest fokus på nu er lønnen . En privatskolelærer får faktisk mindre i løn end n alm. folkeskolelærer, så der også noget at arbejde med der for at vi kan komme på niveau med de kommunale. Jeg viser løntabellen ved ansættelsessamtaler, så den interviewede er bevidst herom og selv kan undersøge, hvad lønnen er andre steder, men det er de færreste, de reagerer på det. Meget få, der siger nej til et job. Når de først har været til samtale, vil de fleste gerne ansættes.

Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? Vi skal fokusere på de børn, der kommer ud af skolen som meget selvstændige og kreative og som langt hen ad vejen klarer sig godt ude og som kan andet end bare at terpe. Det er nødvendigt selv at kunne finde læring og selv være opsøgende. Det synes jeg, at vi skal gøre mere ud af – vi skal have innovativ arbejdskraft (innovative børn). Jeg synes dog, at regeringen går mod dette ved at lave tests hele tiden. Men det kan være testresultaterne ville være bedre, hvis man gik ud undersøgte i stedet for at sætte et kryds i en test. Der er brug for mere tid og flere ressourcer, hvis vi skal teste ordentlig, og det der gør

mig bange, er at vi med den type test der er nu, arbejder henimod, at det skal være så billigt som muligt. Vi skal fortælle de gode historier om de studerende, der får nogle gode og spændende jobs i erhvervslivet og også fokusere på store projekter, hvor lærerne bruger 3-4 måneder til at bygge op. De kommer også nogle gange i lokalavisen, men det bliver kun læst af forældre eller andre med direkte tilknytning til den enkelte skole.

12.6 Interview 6: A former marketing manager from the private sector, who now is working as merit MST teacher in Lyngby-Taarbæk Kan du fortælle lidt om dig selv, din egen baggrund og din funktion som lærer? Jeg arbejder på Fuglsanggårdsskolen i Virum, der ligger i et okay område med velstimulerede børn. I alle klasser er der selvfølgelig nogen, der har været ude for skilsmisse, men generelt er der forældreopbakning osv. Det betyder rigtig meget. Egentlig er jeg uddannet på CBS og har arbejdet i det private i 15 år, hvor jeg bl.a. har været produktchef og endte med at være marketingschef hos Unilever. Men da jeg fik mine egne børn og især efter barn nr.2, så begyndte det at blive svært at få til at hænge sammen. Og vi var derfor nødt til at gå ind og lave noget om og prioritere familien. Jeg kunne ikke fortsætte som jeg gjorde og nedsat tid var på det tidspunkt ikke muligt hos Unilever som marketingschef. Jeg valgte at sige, at jeg skulle noget andet og valgte i første omgang at tage orlov, så jeg sagde op og holdt en lille pause. Der var der en af mine gode kolleger, der selv havde læst på CBS og nu arbejdede på en handelsskole, der foreslog mig, at lærerjobbet måske kunne være en mulighed for mig. Og gennem min marketingsfunktion havde jeg haft meget med undervisning at gøre i forbindelse med salgskonferencer og salgsmøder og idet jeg var leder for min egen afdeling har jeg også formidlet, hvilket både jeg selv og min kollega synes jeg er god til. Og hun opfordrede mig derfor til at overveje lærerjobbet. Så det var egentlig ret tilfældigt, at jeg endte som lærer. Men da merituddannelsen passede perfekt til mig, da den kun var to-årig og jeg kunne bruge meget af min erfaring fra mit tidligere job, åbnede det et eller andet for mig, og så følte jeg det var en oplagt situation. Jeg har de store børn i folkeskolen. Lige nu har jeg 7.klasse , men jeg har også haft 8.klasse. Jeg underviser i dansk, engelsk og historie og har også merit i hjemmekundskab. Nu skal jeg til også at have samfundsfag når de kommer op i 8.kl. Jeg er klasselærer i en klasse, men så arbejder vi jo i det her teamsamarbejde, så jeg har tre 7. kl., hvoraf jeg har flest timer i den, hvor jeg også er klasselærer. Derudover har jeg en 3. kl. i engelsk da de manglede en underviser dertil. Men normalt holder man sig inden for sit et klassetrin og arbejder sammen med sine kolleger der, hvor vi i mit team er fem. Kan du bruge din erfaring fra dit tidligere job i dit nuværende? Hvis ja, på hvilken måde? Udover formidling kan jeg bruge min projekterfaring da projektarbejdsformen var en stor del af mit tidligere job og vi her på skolen strukturerer undervisningen med projektarbejde. Det har jeg i den grad kompetencer i – det at lede og vejlede folk. Min ledelseserfaring har jeg også taget med mig i forbindelse med rollen som vejleder, hvor jeg tit får brug for situationsbestemt ledelse. Det at være leder i en klasse minder på mange måde om at være leder i en afdeling. Det er bare meget sværere at få børnene til at makke ret, det er meget hårdere fordi børn er som børn er og ikke altid er modtagelige overfor sund fornuft. Der kan være mange belastninger, som børnene ikke selv kan gøre for, og jeg føler at jeg har brug for mere pædagogikken nu end før. Hvilke forventninger havde du til jobbet før du startede? Jeg havde egentlig en forventning om, at jeg skule kunne bidrage rigtig meget på det faglige niveau. Jeg var godt klar over, at det med erfaring med pædagogik og didaktik skulle komme med tiden,for det havde jeg ikke 100% erfaring med i forhold til børn ,men jeg havde en klar forventning om at mit faglige input ville være en asset for den sole og de klasser jeg skulle

arbejde sammen med. Jeg mener, at hvis man er fagligt stærkt, så kan man bruge sine ressourcer på at planlægge en spændende undervisning og lægge op til anderledes arbejdsmetoder og således formå at fkousere på andre ting end bare det daglige indhold, hvis du er fagligt stærk i forvejen. Hvis man ikke er, skal man bruge ekstra tid på at sætte sig ind i sit stof, at man måske ikke har overskud til at også at arrangere undervisningen lidt emre spændende og hvor meget man brænde rigennem. Har du fået disse forventninger indfriet? Hvis ja, på hvilken måde? Hvis nej, hvad tror du dette skyldes? Ja, det synes jeg. Jeg synes det er fantastisk at undervise og jeg synes, at hver dag er en fornøjelse undervisningsmæssigt og også hele forberedelsestiden. Jeg bliver jo bare klogere og klogere for hver dag , der går og det har været over al forventning. Jeg synes det er berigende at lære selv selvom jeg har haft et højt fagligt niveau fra før, så lærer jeg nyt og får ny viden jeg kan bruge i min undervisning. Og det er simpelthen fantastisk at føle hver dag at du bliver klædt bedre på. Og så er jeg nysgerrig af natur og synes det er spændende at lære. Jeg har ikke lyst til ikke at lære. Er du tilfreds med dit job? Ja, jeg er tilfreds med mit job i form af undervisningsdelen. Men der er selvfølgelig dele jeg ikke synes er sjovt. Som fx forældresamarbejdet, ude hos os i hvert fald. Den der liberaliseringstankegang med fokus på det individuelle, hvor nogle forældre tror, at undervisningsdifferentiering er ensbetydende med, at der for hver lektion er en specialplan for deres lille barneprojekt. Sådan hænger verden altså ikke sammen og så synes jeg, at der fra nogle forældres side er en manglende respekt for lærerne og jeg er ikke tilfreds med at blive mødt af en mistillid af folk som i virkeligheden intet indblik har i hvad der foregår i skolen, og som oven for øvrigt er væsentligt dårligere uddannet end jeg selv. Og jeg er lidt bange for at det er skriften på væggen og at det er blevet en trend, nu tænker jeg også fx på nyhederne i sidste uge, hvor der var fokus på forældregrupper, der er begyndt at flytte deres børn samlet til nye skoler. Og det er jo også sådan en forældreting og det er fordi, at det der betyder meget for det enkelte barn er at skulle undvære sine klassekammerater. Men hvis man nu flytter hele klassen samtidig, så har man en forventning om, at man ikke mister denne sociale side. Så det jeg synes er mindst spændende ved lærerjobbet, det er forældrekontakten idet jeg ikke synes den altid er rimelig. Det gode er kontakten til børnene og jeg er meget meget glad for kontakten til mine kollegaer. Jeg ha aldrig overvejet at blive lærer før da jeg som socialt individ altid gerne har ville arbejde i relation til andre og det er først blevet muligt med lærerjobbet efter det nye teamsamarbejde er trådt i kraft. Men den nye moderne lærerfunktion er meget teambaseret og social funktion, hvor man virkelig hjælper hinanden og man laver undervisning i fællesskab, sparrer med hinanden og tilpasser hinanden. Og sådan kan jeg godt lide at arbejde, hvilket jeg tror er generelt for vores skole. Vi er dog også et meget ungt kollegium, hvilket muligvis kan have betydning herfor. Hvad giver det at være lærer dig personligt? Der er en enorm stor kontant afregning med det samme når man står overfor børnene, hvilket giver stor tilfredsstillelse ved at få en masse positiv feedback fra de søde unge mennesker jeg arbejder sammen med. Og så er det også hyggeligt at være sammen med min kollegaer. Men den kontante afregning og feedback er utrolig dejlig og glæden og tilfredsheden ved at føle, at jeg er i en konstant læringsproces, det kan jeg rigtig godt lidt. Til gengæld for man ingen løn!

Jeg er gået ned til at få halvdelen af, hvad jeg er vant til. Det er så fordi det kunne vi tillade os, men jeg mener helt klart at lønnen burde sættes op. For de fleste af mine kolleger fylder lønnen rigtig rigtig meget, og der er jeg lidt atypisk og hvis lønnen betød meget for mig, så var jeg heller ikke blevet lærer. Det tror jeg simpelthen ikke. Der er mange gode sider ved at være lærer, men jeg spurgte lige i mit team i forbindelse med dette interview, om deres bud på, hvad det vigtige er ved at være lærer og hvad skulle der til for at fremme rekruttering. Og der kom lønnen også op, især hos mine mandlige kollegaer, det var det første de sagde. Jeg tror, at folkeskolen bliver mere for kvinde, der har flere omsorgsgener og hvor kontakten er vigtig, så tror jeg for mændene, at det er vigtigt, at der kommer nogle penge på bordet for at opretholde en form for prestige. Og folkeskolen mangler mænd – hos os har vi ca. 20% mænd. Hvordan har I det med de nye tiltag fra regeringens side? Det er der jo ikke nogle lærere, der ikke er trætte af. Vi synes det er utidig indblanding og mener, at det i bund og grund handler om manglende tillid. Det er det med den manglende tillid fra regeringen, der smitter af i pressen som smitter af på forældre og mødet med manglende tillid er noget af det mest uinspirerende. Der har i den seneste tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne jf. det stagende ansøgertal til læreruddannelsen og risiko for lærermangel – er det noget I snakker om internt i lærergruppen og på skolen generelt? Vi læser jo alle aviser og derved snakker vi om det og i forbindelse med nye tiltag snakker vi også om dem. Men da vi ikke har et decideret rekrutteringsproblem på skolen, tror jeg vi har en tro på, at vores skole og området er så attraktiv, at vi altid vil kunne tiltrække lærere. Men på et mere overordnet plan synes jeg, at det er et stort stort problem eftersom vores ressourcer herhjemme er uddannelse og hvis vi ikke har lærere til at undervise vores elever, så kan vi ikke få et uddannelsesniveau som vi bør i et land som Danmark. Hvad tror du denne udvikling kan skyldes? Lærerprofessionen har jo simpelthen et elendigt image. Jeg har været meget overrasket over, hvor hårdt jeg synes det er at være lærer. Det er hamrende hårdt på en anden måde end jeg var vant til førhen med lange arbejdstider osv. Men nu som lærer er man meget på som person, det er hele tiden dig som menneske, der også tages stilling til også fra elever, kollegaer og forældre og de ting du gør bliver meget personligt og det gør det hårdt. Idet at det har med omsorg og der er mange ting der skal løftes, så er der mange ting som ikke er muligt at tage sig af pga. tiden simpelthen og der er ting som man må prioritere at nå frem for noget andet. Vi har aldrig rigtig fri, der er altid noget, der gruer i baghovedet med et barn, en forælder osv. Det er ikke bare, at omsætningen ikke kører som den skal, det her er et barn som er i klemme eller nogle forældre, der er i klemme. Det er personlige ting, der er svære at lægge fra sig. Har I et rekrutterings- og /eller fastholdelsesproblem på din skole? Nej, ikke umiddelbart. Vi har mange unge lærere , der kommer hertil fra byen, da de ikke har råd til at købe hus heroppe. Vores skole har et meget højt image i skolekredse bl.a. pga. af vores arbejde med den fleksible skole og der kommer mange gode tiltag ude fra os, hvilket gør at lærere er villige til at tage hele vejen herop fra København da skolen er kendt for at være helt fremme i skoene. Samfundet har udviklet sig i en sådan grad, at det med at blive det samme sted til man går på pension, det gør man ikke mere. Hvis man af natur er nysgerrig så har man også lyst til at prøve noget nyt. En af mine kolleger har været der i 18 nu, men langt

de fleste har været der i 5-6 år. Folk rejser ikke fordi de er utilfredse, men mere fordi de savner nye udfordringer. Men de fleste er de unge, der bliver gift og får børn så skal de have sig et hus, hvilket de ikke har råd til i København og flytter derfor til Næstved, Korsør osv. Jeg bliver ved med at være lærer indtil jeg går på pension, det er jeg ret overbevist om. Da jeg er nysgerrig af natur, tror jeg ikke, at der er risiko for at jeg går i stå. Jeg er rigtig glad for at undervise, men noget jeg rent faktisk har overvejet er at skifte til at undervise på handelsskole, i det jeg er glad for at arbejde med de større børn og derved også kunne få mulighed for at kombinere det med min merkantile baggrund. Jeg kunne godt tænke mig at undervise i noget erhvervsøkonomi og noget markedsføring. Den del af det savner jeg i folkeskolen. Så jeg vil ikke udelukke, at jeg vil kunne skifte. Men lige nu er jeg så glad for mine kollegaer og de børn jeg underviser, at jeg ikke vil skifte. Men man ved jo heller ikke hvad der sker. Men hvis jeg fik en møgklasse og et dårligt team, så kunne det godt være. Vil du uddybe det med den fleksible skole? Vi tilrettelæger skema efter de aktiviteter som vi selv vælger – vi arbejder i selvstyrende teams og bestemmer således selv, hvordan vores skema ser ud, og som vi ændrer fra uge til uge. Og vi kan også vælge en længere perioder med tværfaglige emner. Lige pt er vi i gang med et tværfagligt forløb om Norden, hvor vi bruger dansk, historie, geografi og biologi. Lige bagefter skal vi lave teater, hvor vi har inddraget 18 timer til teater. Og det er noget vi selv planlægger og som der ikke er nogen, der blander i. Dette differentierer vores arbejdsuge gevaldigt, hvilket er en stor motivationsfaktor. Hvordan føler du, at fordelingen er mellem læreruddannede og ikke-læreruddannede på din skole? Vi har slet ikke nogen, der ikke er læreruddannede. Der selvfølgelig vikarer, men det har man jo alle steder. Der kan være nogen, der er under uddannelse. Jeg selv havde fx et vikariat mens jeg læste, da jeg godt kunne tænke mig at få noget mere praktisk erfaring end blot fra praktikophold (8 + 4 uger). Praktikken er en vigtig del af lærerjobbet i det man her kan få lov i praksis at afprøve det at være lærer og undervise. Praksischok er der altid. Udover mig selv, vil jeg tror, at der er tre andre, der er uddannet via merit (to færdige og en , der er i gang). Så det er jo ikke specielt mange. Det påpeges i flere undersøgelser, at lærerprofessionen har et dårligt image – hvad mener du herom og hvad tror du ligger til grund herfor og kan man ændre det? Jeg har faktisk lige hørt fra en af mine kollegaer , at man i Danmarks Lærerforening ikke har haft ansat decideret PR-konsulenter, før for et par år siden. Så man har jo heller ikke fra vores organisations side gjort noget for at arbejde og forbedre lærernes image. Som marketingschef arbejde jeg også med PR og det er en bevidstindsats og der skal være professionelle folk, der skal hjælpe med at få plantet historierne og bearbejde artiklerne, den slags kommer jo ikke bare af sig selv. Og det har været forsømt i DLF og i virkeligheden er det en profession hvor man har mange dygtige og intelligente mennesker, jeg har aldrig mødt så mange dygtige før min tid som lærerne der er godt nok mange dygtige lærere , men også mange mennesker som måske er sikre på sig selv og som måske er så meget på som person – og også jævnfør den tidligere individuelle lærerrolle, måske har manglet lidt at kunne lytte til, hvad andre har kunne foreslå og drage nytte af noget man har gjort andre steder. Fx i det private, hvor man primært bruger PR-medarbejdere til at forbedre imaget. Måske også nogle der kunne have arbejdet for bedre lønninger.

Mener du, at Danmarks Lærerforening har været proaktive nok? Jeg synes ikke det er tit nok, at der er positive sider man kunne følge op med. Når der er en negativ historie, så kunne man være mere aktiv i at følge op med en positiv tilbagemelding, men det synes jeg egentlig ikke jeg kan udtale mig om. Jeg har ikke den rigtige fornemmelse. Jeg synes, at der er mange negative historier, og nu ved jeg ikke hvor meget det giver at modsige negative historier, det skal ikke blive som at kaste med mudder. Men det gælder om at få bygget nogle gode historier, der i stedet kan fokuseres på. Og så er man også nødt til at gøre noget for lønnen. Man er nødt til at have nogle, der er medietrænede til at fremstå som ambassadør for professionen. Og jeg tænker, at han er sikkert dygtig Anders Bondo Christensen, men han er for meget prototypen på en pædagog, og det skal der strammes op på, hvis man skal ændre imaget. Den der pædagogtanke og rundkredspædagogikken er man nødt til at gøre op med, sådan ser tingene ikke ud længere. Og man er måske nødt til at være markante i den modsatte retning for at få ændret det og her skal man i høj grad bruge Internetmediet i vores samfund i dag. Har du nogensinde erfaret, at der er blevet spurgt undrende og uforstående ind til, hvorfor du har valgt at blive lærer? - hvis ja, hvad fortæller du dem så? Ja, der er nogle der har spurgt til det udelukkende pga. lønnen. De fleste har været dødinteresserede i min historie simpelthen, fordi de synes det er spændende og godt gjort og der er en general positiv feedback. Det eneste de spørger undrende til, er i forhold til lønnen, hvordan jeg dog kunne gøre det. Så har jeg svaret, at lønnen ikke er det vigtigste i mit liv. Og det der betyder nogen for mig, er at få større fleksibilitet. Der er en generel tendens med at mange familier har travlt i deres hverdag og dem jeg taler med synes det lyder interessant med den fleksibilitet jeg har fx har fået ved at skifte job. Og fleksibiliteten er måske et af lærerjobbets største forcer. Og den lange ferie også, men der er der stærkt brug for. Vi er helt udbrændte. Hvad mener du er det vigtigste ved lærerjobbet som fortjener at blive fortalt til offentligheden? Den store variation, der ligger i jobbet. Der er ikke to dage, der ligner hinanden, du har hele tiden mulighed for variation. Og ret stor frihed til selv at vælge hvad du vil inkludere i din undervisning. Og så er der jo variation i forhold til at kunne kombinere sit fagvalg både rent fagligt og kreativt, og det er der trods alt ikke ret mange jobs der tilbyder. Der er større mulighed for at udnytte de forskellige intelligenser man har. Der er heller ikke nogen af mine kollegaer, der ikke er i kanon fysisk form. Alle lærere er i god fysisk form, i hvert fald hos os. Man er nødt til at kunne følge med børnene og være med på lidt af hvert. Vi sidder meget sjældent ned. Så variationen og mulighed for at vælge og i meget høj grad selv at præge sin hverdag, det er en rigtig god mulighed synes jeg. Samtidig med, at man hele tiden har et team at støtte sig til.

12.7 Interview 7: A MST special teacher who now is studying a master of pedagogy Kan du fortælle lidt om dig selv, din egen baggrund, hvorfor du valgte at blive lærer og din funktion som lærer? Læreruddannelsen er min anden uddannelse. Jeg er oprindeligt uddannet teknisk assistent i byggebranchen. Efter barnefødsel og nogle år i den branche påbegyndte jeg læreruddannelsen. Jeg kunne primært rigtig godt lide at gå i skole selv som barn især. En begrundelse som ikke er helt anerkendt – for det er noget man skal abstrahere fra som lærer. I det hele taget interesserer viden mig, på et hvilket som helst tænkeligt plan. Der er forskellige måder at tilegne sig viden på og dette er den pædagogiske udfordring i arbejdet. Jeg lægger også stor vægt på den sociale udvikling i skolen. Min undervisning omfattede såvel almindelige klasseundervisning som specialundervisning. Jeg har haft en privilegeret arbejdsplads forstået på den måde, at jeg har kunnet tage videreuddannelse under årene som lærer. Pædagogisk, fagligt, IT osv. Det betyder meget for motivationen. Imidlertid er jeg nu stoppet som fastansat lærer og læser kandidatuddannelsen i pædagogik. Hvad føler du, det at undervise giver dig som person? Det er meget livsbekræftende at arbejde med børn. Samspillet i læringssituationerne mellem elever og lærere er positivt for det meste. Intet arbejde er jo det rene paradis. Men man udvikler sig selv personligt hele tiden også. Hvilke kompetencer, mener du, at lærerjobbet kræver ved ansættelse af nye lærere? Og mener du, at disse bliver indfriet af de kompetencer man tilegner sig gennem lærerseminariet? Det er lidt svært at svare på mht. kompetencer for jeg synes erfaring er en meget vigtig ballast i arbejdet som lærer. Og den kommer man jo ikke med fra lærerseminariet. Og skolerne i dag er forskellige afhængig af geografisk beliggenhed, børnesammensætningen osv. Det er godt at kunne nogle linjefag i dybden, men ingen siger du får brug for dem fra første dag. Dernæst lyst til at arbejde i skolen samt have empati for andre mennesker. Man bør nok være opmærksom på at forældre i dag i Danmark udgør en bred gruppe hvad angår værdier. Jeg ved egentlig ikke om det bliver tilgodeset på seminarierne nu. Der har i den seneste tid været et større fokus på lærerprofessionen i medierne jf. det stagnerende ansøgertal til læreruddannelsen og risiko for lærermangel – er det noget du har lagt mærke til og er det noget, der påvirker dig? Selvfølgelig er jeg opmærksom på dette fænomen i mit eget fag. Faget er tilsyneladende ikke attraktivt i øjeblikket. Jeg var overrasket over, at på universitetet hvor jeg læser nu, at møde mange nyuddannede lærere, som ikke ville arbejde som lærere, men direkte over i en akademisk uddannelse såsom Pæd. Antropologi eller Pæd. Sociologi. Flere af dem havde som mål at undervise på pædagog og lærerseminariet efter kandidateksamen. Dvs. ingen lyst til praksis. En lærer som jeg, der har arbejdet i 11 år tænker: Oh my god – de skal undervise kommende pædagoger og lærere uden nogensinde at have mødt et barn!! Lidt overdrevet, men… Denne situation påvirker mig ikke i min dagligdag nu, men det er da noget man følger med i. Hvad tror du denne udvikling kan skyldes? Kan kun gætte. At læreruddannelsen ikke er spændende nok? Vor tids individualisering mod skolens derimod mainstreaming, test, karakterer, ræs osv. lokker ikke mange ind i faget. Jeg

siger ikke det ene eller andet er forkert. Men kan forestille mig, at mange tænker ”Det gider jeg simpelthen ikke”. En forestilling om, at eleverne ikke vil modtage undervisning måske? Faktisk er skolen meget kompleks i dag – det bør nok forklares bedre for at lokke flere i uddannelsen. Det påpeges i flere undersøgelser, at lærerprofessionen har et dårligt image – hvad mener du herom og hvad tror du ligger til grund herfor? Vores profession synes af og til være primært repræsenteret i og af medierne. Og ikke af os selv. Ministre osv. skiftevis rakker eller skamroser. Men det ministre/regeringen siger har meget lidt med virkeligheden at gøre. Hvad mener du, at der skal til for at ændre dette image? Der ligger en mangel på anerkendelse ligesom af pædagogerne, som forbindes med udvidet ’mor-arbejde’ og ikke en profession. Idet skole.. ’ja vi har jo alle gået i skole, så det kan da ikke være så svært at være lærer’ – ’giv mig det arbejde i et par måneder, så skal jeg nok få lært dem noget’ osv. osv. Jeg kan ikke svare på det – men igen noget med at synliggøre kompleksiteten og dermed den krævede kompetence i dette arbejde. Vi må ændre faget og vilkårene – for børn får vi aldrig helt gjort ens. Lærernes løn har endvidere været et omtalt emne – er du tilfreds med den løn du får? Den løn jeg sidst fik var udmærket. I øvrigt tror jeg ikke at mennesker udelukkende arbejder for lønnen. Der skal andre lokkemidler på banen også. Men det ville afgjort ikke være dårligt med en påskønnelse i form af en rigtig god løn. Er du tilfreds med Danmarks Lærerforenings rolle i forhold til formidling og fortælling af de gode historier om lærerprofessionen? De er blevet bedre! Men vi er også en gammel ’stand’ – der er vant til at indordne sig. Bondo selv er jo ikke ligefrem prototypen på læreren i medierne? Hvor ofte ser man i øvrigt at DL eller lokale lærerforeninger bliver spurgt om noget i TV? Kun hvis en elev har tæsket en anden eller værre. Jeg er ikke helt up-to-date med DL’ s indsats i øvrigt. Har du nogensinde erfaret, at der er blevet spurgt undrende og uforstående ind til, hvorfor du har valgt at blive lærer? Hvis ja, hvad fortæller du dem så? Nej men det er ikke nok noget, man skal starte konversationen med ved en middag. Det er ikke så spændende – eller man kan blive mødt med fordomme. Det er nok det mest udbredte – fordomme om lærerarbejdet. Noget vi selv må hjælpe med at få vendt. At børn er vildt interessante og dejlige mennesker og skidesjove at være sammen med. Og der sker altid noget nyt – aldrig det samme.

12.8 Interview 8: A group interview with four high school students on their third year from a high school located in Copenhagen

Navn Alder Bopæl Studiestart vs. Sabbatår Christian Flensted SAM-Bas på RUC (- Rasmussen 18 København sabbatår) Forfatterskolen, litteraturvidenskab, Anne Øhlenschlæger 18 Charlottenlund dansk Middle East studies/kurdish in UK (- Berfin Gurini 18 Greve sabbatår) Lau Emil SKov Forfatterskolen, Dansk Mortensen 19 Brønshøj (+sabbatår) - gymlærer

Hvor meget betyder beliggenheden for jer? Vil I flytte til et andet land eller anden by?

- Ja, hvis det ville være eneste mulighed for at komme til at læse, eller at adgangskvotienten er lavere.

- Berfin: Jeg flytter fx til England for at læse da det er det eneste sted i verden, man kan læse den slags Middle East Studies.

Information – hvad gør I brug af for at indsamle informationer om jeres fremtidige uddannelse?

Mindre Høj grad grad Slet ikke Internettet IIII Tv og aviser I III Forældre IIII Kæreste eller venner III I Studievejleder I I II Åbent hus arrangementer I Nuværende lærere IIII Andet (klassen) IIII

Mere initiativ fra studievejlederne – de kommer for sent i gang i forhold til, hvornår vi skal ansøge. Vi har 4-5 fem studievejledere, og der er tilknyttet en til hver klasse.

Studievalget fylder meget i den daglige snak i klassen – folk er meget ambitiøse.

Faktorer for studievalg

Mindre Høj grad grad Slet ikke Interesse IIII Kvalifikationer, noget jeg er god til IIII Jobmuligheder IIII Optagelseskrav (det er man fx kan gange sin karakterer) I III Lønforhold II II Forældres opbakning IIII Uddannelses længde – kort eller lang IIII

Det betyder meget, at det er noget man er god til, så man får succesoplevelser. Forældrene bruges som hjælp, de presser ikke på og dikterer ikke. De kan også bruge deres netværk og erfaring.

Penge gør jo ikke en lykkelig, men det skaber frihed. Det handler mere om at være glad for sit arbejde frem for at tjene penge.

Jobmuligheder betyder ikke noget i forhold til valget – det er vigtigere at lave noget man brænder for og har det godt med.

Typiske lavtlønnede jobs: kassedame, fabriksmedarbejder, rengøring – hvor der ikke er en uddannelse og jobs med mange rutiner

Hvilken type job skal uddannelsen lede til?

Mindre Høj grad grad Slet ikke Høj prestige og status i samfundet IIII Specifik jobfunktion eller fleksibelt IIII (flex) Der skal være lav arbejdsløshed IIII Det skal være et job med meget fritid IIII Der skal være høj løn II II Det skal være et job, hvor man arbejder med mennesker II II

Det har mindre betydning om jobbet har prestige, det afhænger mere af, hvilken betydning det har – den velgørende del. Folkeskolelærer er ikke prestigefyldt, men man har respekt for lærerne og det er vigtigere.

Anne: Det er mere vigtigt, at ens job giver mening og at det er noget værd end at det har prestige. Jeg ville fx synes, at det var pinligt, hvis man havde job i fx reklameverdenen. Det kan godt være, at det er smart for nogle, men der er ingen dybere mening med det.

Christian: Ens job siger noget om hvem man er og det skal give de rigtige signaler. Et prestigefyldt job er et job, der har betydning for samfundet – noget hvor man gør noget for andre og ikke bare tjener en masse penge.

Christian: Jf. fritid: Hvis man virkelig brænder for det man laver, så føles det jo ikke som et job og så gør det ikke noget , hvis man arbejder meget. Det gælder om at lægge en masse timer i arbejdet så længe man kan og inden man får børn.

Betydning for valg af uddannelsesinstitution/sted

Mindre Høj grad grad Slet ikke Beliggenhed i en større by I III Godt fagligt ry IIII Beliggenhed tæt på hvor I bor IIII

Udsagn

Mindre Høj grad grad Slet ikke Arbejdet som lærer er alsidigt og afvekslende IIII Læreruddannelsen er meget teoretisk III I Læreruddannelsen fører mange videreuddannelsesmuligheder med sig? I II I Lærerjobbet er let, da man laver det samme år for år IIII En læreruddannelse er ligeså krævende som en universitetsuddannelse III I Som lærer kan man kun få job på en folkeskole IIII Som lærer tjener man en god løn IIII

Om en uddannelse er krævende afgøres ikke af uddannelsens længde – læreruddannelsen kan derfor være ligeså krævende og udfordrende som Universitetet.

Er der nogen af jer, der har overvejet læreruddannelsen? Hvorfor, hvorfor ikke?

Nej – det er for hårdt. Vi gider ikke opdrage møgunger! (Undskyld, men det er sådan vi har det). Lærervikar kunne godt gå for en periode mellem uddannelse, men ikke som fast job.

Anne: Kan I ikke huske hvordan vi selv var mod vores egne lærere og især vikarer? Det gider jeg ikke selv udsættes for. Vi havde ikke respekt for lærerne.

Lau: I min skole opførte eleverne sig altid dårligt og var urolige.

Anne: Desuden er børn i dag uopdragne og deres attitude er forfærdelig.

Hvilke forestillinger mener I er forbundet med lærerfaget?

Anne: Der er ingen tillid – det der med elevplaner, dokumentation og alt det der. Der bliver brugt meget tid på end masse andet end at undervise.

Christian: Der er rigtig mange lærere, der ikke går op i deres fag – de drikker kaffe hele tiden og er ikke motiverede. Det er som om, at lærerne og faget sidder fast i det gamle – der er ingen nytænkning.

Kender I nogle lærere eller lærerstuderende? Hvilke historier hører I fra dem?

Lau: Min mor er lærer, men hun arbejder nu som speciallærer for børn med ADHD. Alle dem jeg kender arbejder enten som speciallærere eller er skoleledere – de er alle sammen højere oppe og har ikke en almindelig funktion. De er tilfredse med deres job, men de er også mere kvalificerede, hvis man kan sige det sådan.

Hvad hører man mest om i nyhederne og i aviserne i forb. folkeskolen? Tror I på det, der bliver sagt?

Ikke noget positivt. Man hører rigtig meget om elever, der ikke opfører sig ordentligt. Det hele går tilbage på, at der mangler god ledelse – mange skoleledere er ikke dygtige nok. Og så er der for lidt opbakning til lærerne og folkeskolen generelt.

Christian: Folkeskolelærerne selv er usynlige, så jeg tænker ikke så meget over det. Jeg forbinder det mest med useriøst arbejde.

Kan I huske nogle positive historier om lærergerningen?

Nææ, ikke rigtigt.

Berfan: Jo, min egen historie – jeg havde en rigtig god folkesklærer, der virkelig brændte for det sit arbejde og gjorde en forskel for os.

Hvad skal der til for at gøre lærerjobbet interessant?

Børnene skal opdrages hjemmefra, helt klart. Og så skal der være bedre ledelse for skolerne. Det vil ikke ændre noget ved at gøre uddannelsen længere eller kortere – det vil stadig være de samme problemer og jobforhold man møder når man er færdig. Der skal sættes ind i samarbejdet med forældrene.

Regerningen gør ikke nok – hvor er de henne? De var der i forbindelse med det der 360graders eftersyn, men hvad er det sket siden da?

Hvilke ord beskriver lærerfaget efter jeres mening?

- Kaffe

- Utaknemmeligt

- Givende

- Meningsfyldt

- Glæde ved at lære fra sig

- Værdi

- Krævende

- Stress