Standardforside Til Projekter Og Specialer

Standardforside til projekter og specialer

Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på:

 Internationale Studier  Internationale udviklingsstudier  Global Studies  Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective  Politik og Administration  Socialvidenskab  EU-studies  Forvaltning (scient.adm)

Udfyldningsvejledning på næste side.

Projekt- eller specialetitel: Et studie i policy-adførd i børnecheck-sagen Projektseminar/værkstedsseminar: EU, Regionalisation and Globalisation Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Jeppe Møbjerg Rasmussen Projekt FORV-K2

Frederik Brynaa Hansen Projekt FORV-K3

Caspar Dybdal Projekt PA-K1

Vejleders navn: Carina Saxlund Bischoff Afleveringsdato: Den 26. maj 2014 kl 12:00 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 179.861

Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næ- ste side) 180.000 anslag

OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

Indholdsfortegnelse

1. Problemfelt ...... 1 Problemformulering ...... 6 2. Metodologi ...... 6 Begrebsafklaring ...... 7 Projektstruktur ...... 7 Den centrale problemstilling ...... 8 Operationalisering ...... 9 Opstilling af hypoteser ...... 10 Partifokus – Derfor fokuserer vi på Venstre ...... 11 Anvendt empiri ...... 12 Eurobarometer ...... 14 Anvendt teori ...... 15 Den partipolitiske dagsorden...... 15 The Sleeping Giant ...... 15 3. Børnecheck-sagen ...... 17 Forløbsbeskrivelse af børnecheck-sagen ...... 17 Jura ...... 19 Generelle bestemmelser om børne- ungeydelsen for danske statsborgere ...... 20 EU/EØS-borgeres ret til børne- ungeydelsen ...... 20 Lov om optjeningsprincip ...... 21 EU-rettens forrang ...... 22 EU-bestemmelser...... 23 Forordning 492/11 ...... 24 Forordning 883/04 ...... 25 Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) ...... 26 Sammenfatning af dansk lovteknisk grundlag ...... 26 Økonomien i børnechecken ...... 27 Samfundsøkonomiske omfang af børne- ungeydelsen ...... 27 Ydelsen på personniveau ...... 31 Sammenfatning af de økonomiske aspekter af børnechecken ...... 31 Partiernes positionering i børnecheck-sagen ...... 32 Sammenfatning af partipositioner i børnecheck-sagen ...... 41 4. Partiernes traditionelle positionering i EU- og velfærds-politik ...... 43 Overblik over de danske partiers EU- og velfærdspolitik ...... 43 Sammenfatning af partiernes holdning til EU og velfærd ...... 50 Øst udvidelsen af EU ...... 51 Udvidelsen 2004 og 2007 ...... 51 Partiernes positionering i forhold til øst-udvidelsen ...... 51 Forventninger og forberedelser i forbindelse med udvidelsen ...... 52 Undersøgelse af partiernes positionering ...... 53 Sammenfatning ...... 55 5. Forandringer i partipositioneringer i børnecheck-sagen ...... 56 6. Teori ...... 60 Den partipolitiske dagsorden – et begrebsapparat...... 60 Sleeping Giant ...... 64 7. Analyse ...... 66

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved tilbagerulning af optjeningsprincippet har foranlediget V’s politisering af børnecheck-sagen...... 66 Delkonklusion ...... 68 Et holdningsskifte blandt befolkningen har foranlediget Venstres politisering af børnechecksagen ...... 69 Delkonklusion ...... 83 Frygt for at tabe vælgere har foranlediget Venstres positionering i børnechecksagen ...... 84 Delkonklusion ...... 90 8. Alternative politiseringsmotiver ...... 92 9. Konklusion ...... 94 10. Bibliografi...... 96

1. Problemfelt

I dette kapitel vil vi indledningsvis præsentere problemstillingen, der ligger grund for denne projektrapport. Afslutningsvis vil dette problemfelt lede ud i projektrapportens problemformulering, der vil blive bearbejdet i gennem hele projektrapporten for til sidst at blive besvaret i projektrapportens konklusion.

I takt med den gradvise udbygning af det europæiske samarbejde har unionen fået tillagt kompetence af medlemsstaterne til at lovgive på flere og flere områ- der. EU-medlemsstaternes suverænitetsafgivelse til EU betyder, at de respektive regeringer må indordne sig under gældende EU-ret på de områder, hvor medlemsstaterne har givet EU kompetence til at lovgive på vegne af unionens medlemmer (EU-Oplysningen.dk, 1, 2013). EU’s gradvise udvikling har spredt sig som ringe i vandet og har i løbet af de senere år bevæget sig ind på det social- og velfærdspolitiske område (ibid). Det social- og velfærdspolitiske område udgør et felt, hvor de forskellige europæiske stater har indrettet sig vidt forskelligt (Greve, 2013, s. 32-33). I Danmark, ligesom i de andre nordiske lande, har flere generationer arbejdet for at opbygge det moderne velfærdssamfund, der blandt andet er karakteriseret ved et gratis uddannelsessystem og sundhedsvæsen samt en række sociale sikringsydelser med høje udbetalingssatser (ibid). Det danske velfærdssystem bidrager til et samfund, hvor danske statsborgere vokser op med lige muligheder i livet, og hvor alle sikres en anstændig levestandard (Greve, 2013, s. 39-43). Velfærdssamfundet bygger på principper om lighed og solidaritet. Det danske progressive skattesystem bidrager til en mindre forskel mellem rig og fattig. Samtidig giver det høje skattetryk samfundet og fælleskabet mulighed for at hjælpe de individer, der i kortere eller længere perioder måtte have brug for en håndsrækning fra det offentlige til at opretholde en rimelig og anstændig tilværelse. Princippet om solidaritet og de mange sociale sikringer med høje ydelser gør Danmark og den nordiske velfærdstradition unik (Greve, 2013, s. 31-43).

Med kompetence til at lovgive på det social- og velfærdspolitiske område på vegne af EU-medlemsstaterne har EU derfor bevæget sig ind på et potentielt uro-

1 skabende område. I Danmark og andre lande med høje sociale sikringer er der en reel frygt for, at EU-medlemskabet kan medføre uforholdsmæssigt høje omkostninger for de respektive statskasser, da EU-lovgivning har åbnet op for, at EU/EØS-borgere1 har samme adgang og ret til danske sociale sikringsydelser, som de har i deres respektive hjemlande (Lissabontraktaten Artikel 48, Forord- ning 883/04). EU’s lovtekniske bestemmelser om sikring af ret for EU/EØS- borgere til at modtage sociale ydelser i andre EU/EØS-medlemsstater udspringer fra et af EU’s grundlæggende principper, arbejdskraftens frie bevægelighed (Lis- sabontraktaten Artikel 48).

Siden den økonomiske krise ramte Danmark og resten af verden i løbet af 2008, har den indenrigspolitiske politiske dagsorden og debat i stigende grad omhand- let økonomisk politik. Økonomisk konsolidering, budgetunderskud, stigende le- dighed og beskæftigelsespolitik samt hårdt prøvede offentlige finanser har været emner i den indenrigspolitiske debat i nærmest alle EU-medlemslande (EU- Oplysningen.dk, 1, 2012). Flere lande, Danmark inklusive, har gennemgået ned- skæringer og forringelser i offentlige ydelser, hvilket medierne har behandlet nærmest dagligt de sidste par år. En række europæiske lande, med Grækenland som skrækeksemplet, har været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise og har måttet bede EU og IMF2 om økonomisk assistance for at hindre muligheden for en reel statsbankerot (Børsen.dk, 2012)

I Danmark har den økonomiske krise medført flere reformer med henblik på at stabilisere udgiftsniveauer samtidig med at velfærden bevares. I den seneste tid har vi således fået både en kontanthjælps- og en SU-reform (bm.dk, 1, 2014). Samtidig har såvel den offentlige diskussion om velfærd og særligt velfærdsydel- ser taget en drejning mod at omhandle velfærd til ikke-danske statsborgere. Sær- ligt aktuel i den seneste tid er den, af medierne døbte, ”børnecheck-sag”, der meget vel kan vise sig at blive en højtstående punkt i debatten ved næste folketingsvalg, der skal finde sted senest i efteråret 2015.

1 EØS-landene udgøres af de 28 EU-medlemsstater samt Norge, Island og Liechtenstein. 2 Internationale Valuta Fond

Børnecheck-sagen omhandler EU/EØS-borgeres ret til at modtage den danske børne- ungeydelse. Og særligt retten til at modtage ydelsen for den gruppe af EU/EØS-borgere, der så at sige sender ydelsen ud af Danmark, da pågældendes børn er bosat uden for landets grænser. Børnecheck-sagen udspringer af, at VK- regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti (herefter: DF) i 2010 indførte et optjeningsprincip for børne- ungeydelsen med henblik på at sikre, at udenlandske statsborgere skal have tilknytning til Danmark, førend de bliver ydelsesberettigede (politiken.dk, 1, 2014). Loven om optjeningsprincippet, der trådte i kraft 1. januar 2012, anfører, at EU/EØS-borgere skal have været i beskæftigelse eller bosat i Danmark i to af de seneste 10 år, før de kan modtage børne- ungeydelsen. Efter henvendelse fra en tysk statsborger fastslog Europa-Kommissionen i april 2013, at loven om optjeningsprincippet er i strid med EU-Forordning 883/04, der sikrer EU/EØS-borgere sociale ydelser ved beskæftigelse eller bopæl i et andet EU/EØS-medlemsland. I juni samme år beslutter S-R-SF-regeringen at efterkomme henvendelsen fra Europa-Kommissionen og udbetale børne- ungeydelsen efter gældende EU-bestemmelser, da den danske lovgivning er i strid med EU-retten. EU-retten har forrang for national lovgivning, hvilket EU-Domstolen fastslog i 1964 ved kendelsen Costa kontra Enel (Flaminio Costa v. E.N.E.I [1964] Case 6/64). Derfor var Statsminister Helle Thorning-Schmidt også klar i mælet, da hun udtalte sig om, hvad der er gældende ret hvad angår udbetaling af børne- ungeydelsen til EU/EØS-borgere:

”Det er jo EU, der er gældende ret på det her område, så vi administrerer selvføl- gelig efter gældende ret.” (Jyllands-Posten, 04.12.2013, s. 2).

Statsministerens udtalelse om EU-rettens forrang for dansk lovgivning bakkes op af Marlene Wind fra Københavns Universitet:

”Rent EU-retligt er det et meget klart spørgsmål: Optjeningsprincipperne er klart imod EU-retten.” (Information, 25.02.2014, s. 7).

Dette modstrider oppositionspartiet, Det Konservative Folkeparti (herefter: K), der i 2010 var med til at indføre optjeningsprincippet:

”Da vi gennemførte det her krav, havde der gennem lang tid været et grundigt arbejde i gang, der kiggede på reglerne - med de fremmeste jurister og embeds- mænd iblandt. De vurderede, at optjeningskravet ikke ville give problemer med EU-reglerne.” (Politiken, 25.02.2014, s. 7).

Oppositionspartierne og Enhedslisten (herefter: Ø) ønsker, at S-R-regeringen administrerer udbetaling af børne- ungeydelsen efter dansk lovgivning, det vil sige efter optjeningsprincippet, hvilket regeringen har afvist med henvisning til EU-rettens forrang for dansk lovgivning. Dertil ønsker flere partier, at S-R- regeringen tager sagen om udbetaling af børne- ungeydelsen op med Europa- Kommissionen på trods af, at der i Danmark er tradition for, at man retter ind efter Europa-Kommissionens anmærkninger (Politiken, 25.02.2014, s. 7). Partier- ne uden om S-R-regeringen og Socialistisk Folkeparti (Herefter SF) satte i maj 2014 regeringen i mindretal, da man uden om regeringen vedtog et lovforslag fra K om at administrere udbetaling af børne- ungeydelse efter dansk lovgivning og derved anvende optjeningsprincippet (politiken.dk, 2, 2014). Liberal Alliance (herefter: LA) krævede, at S-R-regeringen gik af som følge af at den komme i mindretal i Folketinget (Børsen, 29.04.2014, s. 18).

Den samlede udbetaling af børne- ungeydelsen i Danmark beløber sig til 14,5 milliarder kroner årligt (Skatteministeriet, 2014: 7). Af de 14,5 milliarder kroner beløber ydelsen udbetalt til EU/EØS-borgere med børn bosat uden for Danmark sig til omkring 95 millioner årligt (ibid). Det reelle stridspunkt i børnecheck- sagen er imidlertid, hvorvidt udbetaling skal ske på baggrund af EU-lovgivning eller dansk lovgivning og derved efter optjeningsprincippet. En tilbagerulning af optjeningsprincippet vil resultere i en årlig merudgift for det danske samfund på 15 millioner kroner (Kristeligt Dagblad, 25.02.2014, s. 2, Jyllands-Posten, 20.06.2013, s. 6).

Siden 2013 har børnecheck-sagen været genstand for massiv mediedækning, og sagen har været højt placeret på den politiske dagsorden i Folketinget, hvilket kan forekomme paradoksalt, sagens ringe økonomiske omfang taget i betragtning. Den store politiske og mediemæssige bevågenhed skyldes delvist, at børne- check-sagen åbner op for et grundlæggende spørgsmål om velfærd og EU’s lov-

4 givningskompetence på området. Meget af debatten omhandler således heller ikke de rene økonomiske tal, men i stedet hvorvidt EU bør have kompetence til at udforme bestemmelser, der pålægger Danmark at dele sine høje velfærdsydelser til ikke-danske statsborgere. Den seneste tids debat om børnecheck-sagen og debat om EU og danske velfærdsydelser har gjort danskerne mere EU-skeptiske. En meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV2 afslører, at 39 % af de adspurgte har fået en mere skeptisk opfattelse af EU som følge af børnecheck- sagen (tv2.dk, 2014). Dette kan bidrage til at forklare, hvorfor traditionelt EU- positive partier som K og Venstre (herefter: V) har indtaget en så EU-skeptisk positionering i debatten om børnecheck-sagen. Generelt er stemningen i den danske befolkning til udbetaling af børne- ungeydelse til EU/EØS-borgere negativ. En meningsmåling fra marts 2014 viser, at 65, % af de adspurgte mener, at EU/EØS-borgere med arbejde i Danmark ikke bør have ret til at modtage børne- ungeydelse (Berlingske.dk, 1, 2014) Dertil svarer 70 %, at de går ind for optjeningsprincippet som udbetalingsgrundlag for børne- ungeydelsen (ibid.).

V har i løbet af børnecheck-sagen ytret sig kritisk om S-R-regeringens tilsidesæt- telse af optjeningsprincippet, og partiet har positioneret sig ud fra en EU- skeptisk tilgang, der falder ud i forhold til partiets pro europæiske tradition og liberale fundament. Partiet har blandt andet kritiseret S-R-regeringen for at give efter for Europa-Kommissionen i stedet for at tage sagen op ved Europa- Kommissionen eller EU-Domstolen (Jyllands-Posten, 26.02.2014, s. 9). Yderligere har partiet kritiseret regeringen for at tilsidesætte dansk lovgivning ved ikke at udbetale børne- ungeydelsen efter gældende dansk lovgivning (politiken.dk, 2). Partiet stemte således også for K’s lovforslag om at udbetale børne- ungeydelse efter gældende dansk lov og ikke EU-retten. V havde en positiv indstilling til EU- udvidelserne i 2004 og 2007, og i løbet af historien, kan et par af V’s frontfigurer blandet andet citeres for historiske udmeldinger som “Ladies and Gentlemen, we have an agreement.” Anders Fogh Rasmussen, V, ved aftalen om øst-udvidelsen (jv.dk, 2011), og “If you can't join them - beat them.” Uffe Ellemand Jensen, V, med henvisning til Danmarks ’nej’ til Maarstricht-traktaten (dr.dk, 1, 2012).

Den historiske positive EU-tradition i V er fortsat gennem nyere tid. Partiet arbejder for at indføre Euroen som valuta, og man ønsker retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet afskaffet (Venstre, 2006: 42-43). Selvom partiet er blevet mere observante med hensyn til problemstillingerne forbundet med danskernes holdning til ikke at afgive velfærd, var udmeldingen klar ved partiets landsmøde i oktober 2013: ”Et helhjertet engagement i EU forpligter til, at man er konstruktiv og konsekvent.” og ”For Venstre er svaret ikke EU-modstand. Svaret et stærkt EU- engagement.” (ved spørgsmålet om, hvordan EU tackler vanskelige problemstillinger og stigende opbakning til EU-skeptiske partier) Ellen Trane Nørby, V, tale ved landsmøde 5-6. oktober 2013 (Ellen Trane Nørby tale: 5 og 6).

Der kan således argumenteres for, at V i den aktuelle børnecheck-sag har anlagt en EU-skeptisk tilgang, som er overraskende set i lyset af partiets EU-positive tradition og partiets linje ved forhandlingerne forud for øst-udvidelsen i 2004, den positive indstilling til indførelse af Euro og afskaffelse af de danske forbehold. I denne projektrapport vil vi derfor forsøge at give et teoretisk funderet svar på, hvad der kan ligge til grund for V’s mere EU-skeptiske tilgang til og policy-adfærd i børnecheck-sagen, samt give svar på hvorfor partiet politiserer sagen så meget, som det er tilfældet.

Problemformulering

Ud fra ovenstående problematisering af børnecheck-sagen vil vi i denne projektrapport give svar på følgende problemformulering:

Anlægger Venstre en mere EU-skeptisk positionering til og policy-adfærd i børne- check-sagen, end hvad der kan forventes ud fra partiets positive EU-tradition, og hvad kan forklare den eventuelt ændrede positionering?

2. Metodologi

I dette kapitel vil vi gennemgå de metodiske overvejelser og procedurer, vi har gjort os i udarbejdelsen af denne projektrapport. Vi vil give svar på, hvordan op-

6 gaven er struktureret, samt forklare vores valg og fravalg. Vi vil forklare vores valg af teori og gennemgå og forklare de kilder, der danner vores empirigrund- lag. Afsnittene har løbende til hensyn at forklare til- og fravalg samt vurdere styrker og svagheder forbundet hermed. Metode kapitlet indledes med en begrebsafklaring, og dernæst vil vi forklare projektets opbygning for læseren.

Begrebsafklaring

I dette afsnit vil vi forklare de hyppigst forekommende og essentielle begreber og forkortelser, der forekommer i projektrapporten.

 EU: Vi bruger betegnelsen ”EU” som reference til Den Europæiske Union samt alle dens tidligere forgængere som Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.  EØS: Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Et fælles økono- misk område, der er dannet ved EØS-aftalen.  EU/EØS-medlemsstater/borgere: Betegnelser, der dækker over landene i EØS-aftalen og statsborgere i pågældende lande. Det drejer sig om de 28 EU-land samt Norge, Island og Liechtenstein.  Partiforkortelser: Vi anvender løbende partiforkortelser i stedet for fol- ketingspartierne fulde navne.

Projektstruktur

I nedenstående afsnit vil vi forklare projektets opbygning og design, hvilket vi gør ud fra et ønske om at skabe forståelse for, hvordan projektrapporten er komponeret. Forklaringen af projektets opbygning og design tager afsæt i ne- denstående tabel.

Tabel 1 - Kapitelfortegnelse

Den centrale problemstilling

Her præsenteres projektrapportens centrale problemstilling Den centrale problemstilling i projektrapporten er, at undersøge hvorvidt V an- lægger en mere EU-skeptisk position og policy-adfærd i børnecheck-sagen, end hvad kan forventes, når man tager partiets tradition og generelt positive indstilling til EU i betragtning. Og hvorfor V politiserer Børnecheck-sagen så meget, som det er tilfældet, når dens økonomiske omfang ikke er større, end det er til-

8 fældet. Problemstillingen forudsætter, at vi må bevise to ting: 1) at V traditionelt er et EU-positivt parti, 2) at partiet i børnecheck-sagen positionerer sig mere skeptisk, end hvad der kan forventes med den positive EU-tradition in mente. For en uddybning af, hvad børnecheck-sagen angår, se kapitel 4 ”Børnechek- sagen”.

Operationalisering

I dette afsnit vil vi forklare, hvordan vi har grebet besvarelsen af problemformuleringen an.

Afdækningen af børnecheck-sagen har i stort omfang måttet bero på avisartikler, pressemeddelelser udredninger fra blandt andet Økonomiministeriet og de relevante lovbestemmelser i dansk lov og i EU-retten. Vi har lagt stort arbejde i at finde avisartikler på Infomedia. Avisartikler har været særligt nødvendige som led i at finde citater og udtalelser fra folketingspolitikere med henblik på at af- dække deres respektive partiers holdning til den aktuelle børnecheck-sag. Den relevante lovgivning omhandler danske love og EU-direktiver. De behandles ind- gående i kapitlet om børnecheck-sagen.

For at have et sammenligningsgrundlag med den aktuelle positionering og policy-adfærd i børnecheck-sagen, har vi udarbejdet et overbliksbillede over folke- tingspartierne EU-tradition og (moderne) historiske holdning til EU-samarbejdet og velfærd. Velfærd inddrages, da børnecheck-sagen omhandler udbetaling af en dansk velfærdsydelse til ikke-danske statsborgere. I udredningen om partiernes EU-tradition og generelle indstilling har vi blandt andet behandlet partiernes respektive holdninger til EU-forbeholdene, Euroen og holdninger til øst-udvidelsen i 2004.

Ved en sammenholdning af de to positioneringsbilleder kan vi udlede, hvorvidt særligt V har positioneret sig mere kritisk end forventeligt i børnecheck-sagen. Herefter kan vi gennem Christoffer Green-Pedersens begrebsapparat ”Den partipolitiske dagsorden” og The Sleeping Giant teori forklare, hvilke motiver, V kan

9 have for at politisere børnecheck-sagen.Hvad sammenholdningen af empirisk grundlag og teori angår, har vi anlagt to forskellige måder at foretage analyse og empiripræsentation på. Den del af analysen, der tager afsæt i empirien vedrø- rende jura og økonomi i børnecheck-sagen, er struktureret således, at empirien præsenteres i afsnittet om børnecheck-sagen, mens teorien præsenteres i analy- sekapitlet, hvorefter analysen finder sted. Hvad empirien udvundet af forskellige Eurobarometer-undersøgelser angår, præsenterer vi empirien mens vi løbende anvender den. Dette strukturelle valg, har vi truffet som følge af, at en præsenta- tion af Eurobarometer-empirien ville bryde væsentligt med flowet i projektrapporten.

Opstilling af hypoteser

Vi har i forbindelse med besvarelsen på problemformuleringen opstillet tre hypoteser, som vi strukturer analysen efter. Analysen deles således op i tre dele, der behandles individuelt. Hvert af de tre analyseafsnit munder ud i en delkonklusion. Den endelige konklusion, der fremgår af kapitel 9, skal imidlertid svare på problemformuleringen. De tre hypoteser er således et metodisk værktøj, vi bruger med henblik på at operationalisere analysen på en mere overskuelig facon. Hypoteserne fremgår her:

1. Hypotese: Samfundsøkonomiske konsekvenser ved tilbagerulning af optjeningsprincippet har foranlediget V’s politisering af børnecheck-sagen. 2. Hypotese: Et holdningsskifte blandt befolkningen har foranlediget V’s politisering af børnecheck-sagen. 3. Hypotese: Frygt for at tabe vælgere har foranlediget V’s politisering af børnecheck-sagen

Hypoteserne er valgt ud fra forskellige hensyn. Hypotesen omhandlende de øko- nomiske konsekvenser forbundet med en tilbagerulning af optjeningsprincippet er opstillet for at afdække, om samfundsøkonomiske hensyn kan ligge til grund for V’s politisering af børnecheck-sagen. Der har tillige i medierne hersket stor tvivl om størrelsen på de faktiske tal forbundet med udbetaling af børne- ungeydelsen til EU/EØS-borgere (Skatteministeriet, 2014, s. 7).

Hypotesen vedrørende et holdningsskifte i befolkningen til EU i forbindelse med børnecheck-sagen, er deduktivt formuleret med hensyn til den teoretiske ram- mes evne til at besvare projektrapportens problemformulering. Teorien tager blandt andet højde for befolkningsholdninger som værende en mulig politiseringsanledning. Inddragelse af meningsmålinger og andet statistisk materiale, der kan indikere et eventuelt holdningsskifte skal således anvendes som empirisk grundlag.

Hypotesen om frygten for at tabe vælgere opstilles som konsekvens af, at det er en del af det politiske spil at holde på ens vælgere. V har i tiden op til partiformand Lars Løkke Rasmussens seneste bilagssager stået stærkt i meningsmålin- gerne, og op til et folketingsvalg, der løber af staben senest i efteråret 2015, er det derfor essentielt for partiets ambition om at vinde statsministerposten at holde på sine vælgere. V har interesse i at holde på de vælgere, partiet har vun- det fra andre (og særligt regerings-)partier. Partiet har tillige interesse i ikke at miste vælgere til andre oppositionspartier som blandt andet DF, der har stor medvind i aktuelle meningsmålinger.

Partifokus – Derfor fokuserer vi på Venstre

I dette afsnit vil vi redegøre, hvorfor vi vælger at fokusere på V’s positionering og policy-adfærd i børnecheck-sagen og ikke på et eller flere andre partier. V er Danmarks største parti, og står som det klare lederparti i regeringsalternativet. På trods af DF’s seneste fremgang er V fortsat oppositionens største parti, og det er tænkeligt, at V’s formand er stærk kandidat til statsministerposten ved næste folketingsvalg. I Folketingets blokopdeling fremstår Socialdemokraterne (Heref- ter: S) og V som henholdsvis rød og blå bloks mest dominerende partier. V’s stør- relse og position som største oppositionsparti gør derfor partiet til et interessant genstandsfelt. Hvad mere er, har V en positiv EU-tradition, hvorfor en stærkt EU- kritisk udmelding forekommer så meget mere bemærkelsesværdig og paradok- sal. Udvælgelsen af som partimæssigt genstandsfelt er også påvirket af vores teoriramme. Green-Pedersens teoriapparat, Den partipolitiske dagsorden, anfører, at politisering er lettest om mest omkostningsfri for oppositionspartier (Green-

Pedersen, 2011, s. 45-46). Forud for analysen fremstår V derfor som parti, der har reel fordel af politisering af børnecheck-sagen empirien taget i betragtning. Valget af V skyldes således også en reel faglig interesse; det forekommer som det parti, der er mest fagligt gods i at beskæftige sig med.

Vi har fravalgt inddragelse af de andre oppositionspartier. Årsagen hertil er del- vis betinget af de tidsmæssige rammer, som projektrapporten er udarbejdet under. Pladsmangel ved inddragelse af andre partier i forhold det tilladte maksima- le sideantal spiller også ind. Dertil er der nogle faktiske omstændigheder ved de resterende partier, der gør, at vi ikke finder dem lige så interessante som V. K nærmer sig spærregrænsen, hvorfor partiet er så lille af størrelse, at det kan tænkes kun at opnå begrænset politisk indflydelse. LA fravælger vi at fokusere på, blandt andet som følge af, at partiet ikke har EU som et højt placeret punkt på dagsordnen, medmindre det omhandler vækst. Partiet er hertil også af begræn- set størrelse – særligt sammenlignet med V. DF er et yderparti med overvejende kritiske holdninger dels til EU og dels til EU/EØS-borgeres ret til at modtage børne- ungeydelse i Danmark. Partiets positionering og policy-adfærd i børne- check-sagen er således forventelig og forekommer derved triviel at analysere på. Ø er fravalgt ud fra samme forudsætninger om kritisk tilgang til EU og en forventelig positionering og policy-adfærd i børnecheck-sagen. SF er fravalgt ud fra dets ringe størrelse og fordi det støtter op om S-R-regeringens førte politik i bør- necheck-sagen (se kapitlet ”partiernes positionering i børnecheck-sagen”).

Anvendt empiri

Herunder præsenteres projektrapportens empiriske grundlag. Ved kulegravnin- gen af børnecheck-sagen har vi i stort omfang måttet bero på avisartikler hovedsageligt fremskaffet gennem Infomedia-søgninger særligt til at afdække folke- tingspartiernes positionering i sagen. Vi har endvidere anvendt den relevante danske lovgivning om børne- ungeydelsen samt de relevante EU-bestemmelser. Yderligere har vi anvendt ministerielle undersøgelser, der selv har til henblik at afdække de relevante bestemmelser i forhold til udbetaling af børne- ungeydelsen til EU/EØS-statsborgere med børn bosat uden for Danmark. Afdækningen af

12 de faktiske bestemmelser er forholdsvis ligetil rent empirisk, da de lovtekniske bestemmelser ikke er af et for omfattende antal. Der er tale om særligt to danske love samt to EU-forordninger og et EU-direktiv:

Dansk lovgivning:  Lov om børne- ungeydelse (Lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. april 2011).  Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (Lov nr. 1609 af 22/12/2010). Optjeningsprincippet er en del af denne lov.

EU-bestemmelser:  Forordning 492/11 om arbejdskraftens frie bevægelighed.  Forordning 883/04 om koordinering af EU-medlemsstaternes sociale sikringsydelser.  Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) (Skatteministeriet, 2014: 1).

Anvendelse af avisartikler som empirisk grundlag har været en stor udfordring, og det er et valg, der har påvirket vores opgave i en vis omfang. I vores arbejde med at danne et empirisk grundlag for børnecheck-sagen gennem avisartikler, har vi arbejdet med et stort antal artikler. Vi har dog på ingen måde alle de artikler med, der er skrevet i relation til børnecheck-sagen. Langt fra. Vi skal derfor være bevidst om, at det billede vi har dannet ikke nødvendigvis udgør et fyldest- gørende grundlag, da mængden af artikler kontra dem, vi har læst, muliggør, at vi simpelthen har misset væsentlige data som følge af den overvældende data- mængde (Fuglsang & Olsen, 2007, s. 148-149). Vi skal endvidere forholde os til, at de journalister, der har forfattet de anvendte artikler, kan have haft redaktio- nelle eller politiske vinklinger, hvorfor en generalisering af børnecheck-sagens data i forhold til vores forløbsbeskrivelse kan problematiseres (Bryman, 2007, s. 77).

Eurobarometer

En del af vores empiriske materiale i denne projektrapport tager udgangspunkt i Europa-Kommissions halvårlige meningsundersøgelse af den europæiske befolknings holdning til en række spørgsmål. Rapporten udarbejdes to gange årligt (forår og efterår) og udføres på nuværende tidspunkt af TNS Gallup for Europa- Kommissionens, Generaldirektorat for Kommunikation (Europa-Kommissionen ,1, 2014). I undersøgelsen er der deltagere fra både EU-medlemslande og EU- kandidatlande. Undersøgelsen indeholder svar fra cirka 1000 deltagere fra hvert land. Undersøgelserne er første gang udført i 1973 og indeholder bl.a. spørgsmål om befolkningen opbakning til EU og tillid til EU-institutioner (Europa- Kommissionen, 1, 2014) og (Europa-Kommissionen, 2, 2014). Meningsmålingen er et glimrende og meget omfattende værktøj, der danner et godt udgangspunkt for at skabe klarhed over den europæiske befolkning holdning til en række faste spørgsmål, samt diverse aktualitetsspørgsmål for eksempel om den nuværende økonomiske krise eller EU’s 2020-målsætninger (Europa-Kommissionen, 1, 2014). Vores afsæt vil være i undersøgelserne der er foretaget inden for vores periode (1990 til 2013), mere specifikt vil det betyde, at vi anvender menings- målingen ”Standard Eurobarometer” (herefter SEB) nr. 33 til nr. 80 (Europa- Kommissionen, 3, 2014). Dette vil således give os et omfattende datagrundlag bestående af 48 enkeltstående meningsmålings undersøgelser (2 for hvert år) til brug for belysningen af befolkningens holdning – lejlighedsvis vil vi dog også inddrage data fra SEB’s fulde periode (1973 til 2014), formålet vil i disse tilfælde være, at skabe et generelt overblik i befolkningen holdningsmæssige ændringer fra perioden før vores valgte periode.

Datamængden fra Eurobarometer er meget omfattende og vi har derfor til vores undersøgelser valgt ikke, at bearbejde rå data selv, derimod har vi ved hjælp af. Eurobarometers onlineværktøj (Eurobarometer interactive search system) ud- trukket grafer, tabeller og diagrammer. Dette værktøj giver os mulighed for, at udtrække data for hele Eurobarometers historie og alle spørgsmål.

Anvendt teori

I nedenstående afsnit vil vi forklare vores valg af Green-Pedersens begrebsapparat den partipolitiske dagsorden (Green-Pedersen, 2011) og Cees van der Eijks og Mark N. Franklins teori om The Sleeping Giant som teoriramme.

Den partipolitiske dagsorden

Begrebsapparatet om den partipolitiske dagsorden kan anvendes til at forklare, hvorfor nogen emner politiseres i partiernes interne konkurrence om vælgerne (Green-Pedersen, 2011, s. 23). Derved kan vi gennem Green-Pedersen, 2011, op- nå en teoretisk funderet udlægning af, hvorfor V politiserer børnecheck-sagen. Teorien tager blandt andet højde for parametre som vælgerholdninger, hensyn til koalitionspartnere og reelle policy-forskelle mellem partier i forklaringen af, hvorfor nogle emner prøves politiseret af folketingets partier. Christoffer Green- Pedersens bog Partier i nye tider – den politiske dagsorden i Danmark er resultatet af længere tids forskning om politisk dagsordensfastsættelse (Green- Pedersen, 2011, s. 7). Teorien falder godt overens med vores ønske om at under- søge V’s ageren i forbindelse med børnecheck-sagen. Nærmere bestemt er teorien anvendelig til at give en udlægning af de motiver, der driver partiet til at udforme en EU-skeptisk policy, der til en vis grad kan forsvares som værende mod- svarende, hvad man kan forvente ud fra V’s EU-tradition af dømme. Ikke desto mindre har vi ladet projektrapportens problemstilling og design påvirke af teorien om den partipolitiske dagsorden. Teorien er et begrebsapparat indeholdende en operationaliseringsmodel. Da vores udformningen af problemstilling og problemformulering har været en løbende proces, er det derfor plausibelt, da Green- Pedersens teoriapparat har spillet ind i udformningen, da vi derved har kunnet lade vores operationalisering og problematisering støtte af teoriapparatets operationalisering og struktur.

The Sleeping Giant

Med udgangspunkt i den videnskabelige rapport fra Cees van der Eijk og Mark N. Franklin (van der Eijk og Franklin, 2001) anvendes teorien om EU som ”den so-

15 vende kæmpe” i forhold til politiseringsmulighederne i EU-spørgsmålet. For at forstå motiverne bag partiers EU-positionering er det således en forudsætning, at man forstår de generelle omstændigheder omkring politisering af EU- spørgsmålet.

Sleeping Giant forklarer således, hvordan politseringens potentiale i EU er stort, men uudnyttet. Dette skyldes ifølge forfatterne, at magteliterne i de nationale politiske arenaer ikke er helt enige med deres befolkninger på EU-området og dermed kan risikere at tabe vælgere på området, i takt med det bliver mere politiseret. Netop denne tilstand kan have været årsagen til, at V valgte at komme politiseringen i forkøbet og selv positionere sig på en måde, så man ikke mister disse EU-skeptiske vælgere. Det er derfor logisk at kigge på netop disse politiserings- muligheder, som rapporten beskriver, og sammenholde dette med den danske situation for at konkludere på, hvad bevæggrundene har været for V.

3. Børnecheck-sagen

I dette kapitel behandler vi projektrapportens store omdrejningspunkt, børne- check-sagen. Kapitlet har til hensigt at kulegrave børnecheck-sagen på flere niveauer. I forlængelse af de relevante juridiske bestemmelser vil vi også afdække forholdet mellem dansk lovgivning og EU-retten, hvilket hovedsageligt drejer sig om EU-rettens forrang for dansk lovgivning som følge af Danmarks EU- medlemskab. Senere i kapitlet vil vi gennemgå de økonomiske sider af børne- check-sagen. Dette gælder både på et samfundsøkonomisk niveau og på det personlige ydelsesmodtagerniveau. Indledningsvis vil vi imidlertid kort gennemgå børnecheck-sagens forløb for læseren.

Forløbsbeskrivelse af børnecheck-sagen

I nedenstående afsnit vil vi gennemgå det faktuelle sagsforløb i sagen om børne- checken. Vi vil beskrive sagen fra dens start med vedtagelsen af lov nr. 1609 af 22.12.2010, frem til maj 2014, hvor et flertal uden om regeringen vedtog at udbetale børne- ungeydelsen efter dansk lovgivning trods regeringens skøn om, at dansk lovgivning ikke er i overensstemmelse med EU-relevante bestemmelser. Loven om børne- ungeydelsen er blevet ændret løbende siden den oprindelige vedtagelse i 1983. Vi starter imidlertid den tidsmæssige skildring af forløbet i 2010, da det er i dette år, at VK-regeringen indfører loven om optjeningsprincippet, der har været grundlaget for den aktuelle sag. Den skriftlige fremstilling af børnecheck-sagen efterfølges for et bedre overblik af en tidslinje.

Den danske børne- ungeydelse indførtes oprindeligt i 1983 ved det såkaldte Rio Bravo-forlig af Poul Schlüters firkløverregering med støtte fra Fremskridtsparti- et. Den aktuelle sag om børnechecken tager sit afsæt i, at VK-regeringen med støtte fra DF i 2010 i en tilføjelse til loven om en børnefamilieydelse, jf. lov nr. 972 af 22.12.2006, indfører optjeningsprincippet, der skal sikre at EU/EØS- borgere har ”reel tilknytning til Danmark”, førend de kan modtage børne- ungeydelsen (politiken.dk, 1, 2014). Optjeningsprincippet bliver indskrevet i dansk

17 lovgivning ved lov nr. 1609 af 22.12.2010 som anført ovenfor. Loven om optjeningsprincippet træder i kraft 1. januar 2012.

Omtrent et halvt år senere retter Region Sønderjylland-Slesvig henvendelse til Europa-Kommissionen, da en tysk statsborger klager over, at han ikke kan modtage børnecheck. I april 2013 fastslår Europa-Kommissionen, at optjeningsprincippet er i strid med Forordning 883/04 om sikring af sociale ydelser for vandrende arbejdstagere og selvstændige. Forordningen ligestiller EU/EØS- borgere med danske statsborgere og forbyder direkte og indirekte diskrimination ved tildeling af sociale ydelser (politiken.dk, 2, 2014). Forordning 883/04: artikel 4). I juni samme år beslutter S-R-SF-regeringen som følge af Europa- Kommissionens påtale at lovgive efter Forordning 883/04 frem for dansk lovgivning, hvorved kravet om optjeningsprincippet frafalder. Flere af Folketingets partier forlanger sagen taget op med Europa-Kommissionen. Dette afviser regeringen med Helle Thorning Schmidt i spidsen med udtalelser om, at EU- bestemmelserne er klare: dansk lov er i strid med EU-retten, hvorfor der ikke skal lovgives efter den (politiken.dk, 1, 2014).

I debatten omkring regeringens beslutning om at tilsidesætte dansk lovgivning som følge af dens brud med EU-retten, kommer det frem i medierne, at VK- regeringen i forbindelse med udarbejdelsen af loven om optjeningsprincippet fik advarsler om, at optjeningsprincippet kunne være i strid med gældende EU- bestemmelser (ibid.). Siden S-R-SF-regerigen besluttede at give EU-retten forrang for danske lovbestemmelser, har flere partier fremlagt forslag til ændringer af lovgivning vedrørende børne- ungeydelsen. K har i løbet af børnecheck-sagens forløb fremlagt et beslutningsforslag, der bragte SR-regeringen i mindretal, da et flertal uden om regeringen stemte for forslaget. Forslaget pålægger regeringen at lovgive efter danske bestemmelser, hvorved EU-retten ikke gives forrang. SR- regeringen har efterfølgende valgt ikke at efterleve det vedtagende forslag, da det er i strid med EU-bestemmelser.

Tabel 2- forløbstabel

Jura

I de nedenstående afsnit vil vi gennemgå den danske lovgivning og de EU- bestemmelser, der er af relevans for en dybere forståelse og kortlægning af bør- necheck-sagen. I de første afsnit præsenteres de generelle bestemmelser om børne- ungeydelsen for såvel danske statsborgere som borgere fra andre EU/EØS-lande. Herefter vil vi gennemgå det omstridte optjeningsprincip, indført af VK-regeringen i 2010, som den nuværende SR-regering ikke anser som gæl- dende lovgivning, da det vurderes at være i strid med EU-bestemmelser. De på- gældende EU-bestemmelser omhandler to forordninger og et direktiv. De gen- nemgås efter afsnittene om det danske lovtekniske grundlag.

Generelle bestemmelser om børne- ungeydelsen for danske statsborgere

Hvad angår retten til at modtage børne- ungeydelsen, er det vigtigt at holde sig for øje, at regelsættet for henholdsvis danske statsborgere og EU/EØS-borgere er forskelligt. Reglerne for EU/EØS-borgere reguleres gennem forskellige EU- bestemmelser, der behandles neden for. I dette afsnit vil vi kort sætte læseren ind i regelsættet gældende for danske statsborgere. For information om ydelsesniveauer for modtagelsesberettigede og for information om børnecheckens sam- fundsøkonomiske omfang henvises til relevante afsnit i afsnittene længere nede i kapitlet.

Retten til at modtage børne- og ungeydelsen er betinget af en række krav, som fremgår af § 2 til § 15 i Lov nr. 339 af 15/04/2011. Det fremgår blandt andet, at ydelsesmodtager skal være fuldt skattepligtig, og at barnet rent faktisk skal opholde sig i landet (Lov nr 339 af 15/04/2011, § 1 og § 2). Barnet må ikke have indgået ægteskab og må tillige ikke være anbragt uden for hjemmet (Lov nr 339 af 15/04/2011, § 3 og § 4). Tillige skal mindst én af barnets forsørgere have haft bopæl eller været i beskæftigelse i Danmark i to år inden for de seneste ti år (Lov nr 339 af 15/04/2011, § 7). Hvis dette ikke opfyldes udbetales ydelsen relativt efter opholdets varighed. Der er tale om samme regler som anført for ikke-danske statsborgere i optjeningsprincippet. Se derfor Tabel 3 i afsnittet ”Lov om optjeningsprincip”.

EU/EØS-borgeres ret til børne- ungeydelsen

For EU/EØS-borgere gælder andre regler for at være ydelsesberettiget end til- fældet er ved danske statsborgere. Bestemmelserne i Forordning 883/4 medfø- rer, at krav om fuld skattepligt, og at barnet skal være bosiddende i Danmark ikke gælder EU/EØS-borgere og deres pårørende, såfremt modtagerpersonen er omfattet af social dansk sikring gennem beskæftigelse i Danmark eller i kraft af bopæl i landet (Skatteministeriet, 2014: 4-5). Grundet sammenlægningsprincip- pet i Forordning 883/04 kan modtagelsesberettigede personer endvidere med- regne beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande. EU/EØS-borgere har så- ledes ret til at modtage børne- ungeydelse i Danmark fra de bliver bopælsregi-

20 streret i CPR-registret forudsat, at de er i beskæftigelse, selvstændige eller på selvforsørgende på anden vis (ibid.). EU/EØS-borgere er endvidere modtagelsesberettigede, hvis de er bosat i et andet EU/EØS-land, men er i beskæftigelse i Danmark.3 Ydelsesberettigelse frafalder ikke, hvis barnet er bosat i Danmark (Skatteministeriet, 2014: 5).

Lov om optjeningsprincip

I dette afsnit vil vi gennemgå det juridiske grundlag, som optjeningsprincippet har hjemmel i. Dertil vil vi forklare princippets bestemmelser og dets omfang. SR-regeringen følger ikke bestemmelserne i optjeningsprincippet, da det ifølge regeringen er i strid med gældende EU-bestemmelser. Optjeningsprincippet vil ikke desto mindre blive gennemgået, da det udgør det helt centrale omdrejningspunkt i børnecheck-sagen og for problemstillingen i denne projektrapport.

I samarbejde med DF vedtog VK-regeringen i 2010 det såkaldte optjeningsprincip for børnechecken. Kravet om et optjeningsprincip for børnechecken blev stil- let af DF, efter en artikelrække i Jyllands Posten havde fokuseret på, at EU- borgere beskæftiget i Danmark sendte deres børnechecks ud af landet.

Optjeningsprincippet, eller Lov nr. 1609 af 22/12/2010, blev vedtaget af Folke- tinget 17. december 2010 og trådte i kraft 1. januar 2011 (Lov nr. 1609 af 22/12/2010, § 5). Loven om optjeningsprincippet indeholder en tilføjelse til Lov om en børne- og ungeydelse. § 5 udvides med § 5 a, der bekendtgør:

”Herudover er det en betingelse for ret til ydelser efter denne lov, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl eller be- skæftigelse i mindst to år i Danmark inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.” (Lov nr. 1609 af 22/12/2010, § 2, nr. 2)

Denne tilføjelse (optjeningsprincippet) trådte imidlertid først i kraft 1. januar 2012 jf. § 5 stk. 2. Videre udvides § 5 i Lov om en børne- ungeydelse med Lov om

3 For lønmodtagere gælder, at de skal være i beskæftigelse mindst 9 timer om ugen, mens det er 18,5 timers ugentlig beskæftigelse.

21 optjeningsprincip § 2, nr. 2, stk. 2. Denne paragraf bekendtgør, at hvis kravet om to års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år ikke er opfyldt, udbetales ydelsen i andele betinget af opholdsvarighed, jf. Lov om optjening § 2, nr. 2:

Tabel 3- Ydelsesniveau efter manglende optjeningsperioder

Udbetaling efter varighed Ydelsesniveau 6 måneders ophold eller be- 25 % af normal ydelsessats skæftigelse udbetales 12 måneders ophold eller be- 50 % af normal ydelsessats skæftigelse udbetales 18 måneders ophold eller be- 75 % af normal ydelsessats skæftigelse udbetales 24 måneders ophold eller be- Fuld ydelse skæftigelse (Lov nr. 1609 af 22/12/2010, § 2, nr2, stk. 2)

EU-rettens forrang

I nedenstående afsnit vil vi kort skitsere forholdet mellem EU-retten og dansk lovgivning. Meningen er hermed at fastslå, at EU-retten har forrang for dansk lovgivning, hvorfor dansk lovgivning skal indrettes efter eller udformes i overensstemmelse med EU-retten. EU-rettens forrang har relevans i forhold til bør- necheck–sagen som følge af SR-regeringens beslutning om at lovgive uden om optjeningsprincippet, der ellers er indskrevet i dansk lovgivning. Begrundelsen for ikke at efterleve optjeningsprincippet er, at det er i strid med gældende EU- bestemmelser, hvilket behandles senere i kapitlet under afsnittene ”EU- bestemmelser” og ”Sammenfatning af det juridiske omfang af børnechecken”. Statsminister, Helle Thorning Schmidt, udtrykker forholdet mellem dansk lovgivning og EU-retten i relation til børnecheck-sagen krystalklart:

”Det er jo EU, der er gældende ret på det her område, så vi administrerer selvføl- gelig efter gældende ret” – Helle Thorning Schmidt. (Jyllands-Posten, 04.12.2013, s. 4)

Det er centralt for hele EU’s virksomhed, at love vedtaget i EU også har forrang for de nationale staters almindelige lovgivning. Hvis EU-ret ikke havde denne

22 status, ville harmonisering ikke kunne forekomme, da de nationale stater bare kunne lovgive sig ud af de EU-beslutninger, de ikke brød sig om. EU-rettens forrang er imidlertid ikke beskrevet i traktaterne, men den er i stedet stadfæstet af EU-domstolen. Den første dom omkring dette forekom allerede tidligt i EU- samarbejdet. I 1964 fastslog domstolen i kendelsen Costa kontra Enel (Flaminio Costa v. E.N.E.I [1964] Case 6/64). EU-loven skal integreres i de nationale retssy- stemer, og de nationale domstole er dermed også forpligtigede til at overholde den. I stridsspørgsmål mellem EU-ret og national ret skal EU-bestemmelsen bruges. Den nationale ret er imidlertid ikke annulleret eller afskaffet, dens effekt op- hører blot. EU-domstolen har desuden sidenhen præciseret, at forrangen gælder, uanset om den nationale ret er lavet før eller efter EU-bestemmelsen. Alle EU- borgere er dermed sikrede af EU-rettens bestemmelser. Det er EU-Domstolen, der kontrollerer, at dette forrangsprincip efterleves af medlemsstaterne, og det er ligeledes EU-Domstolen idømmer medlemsstaterne sanktioner ved eventuelle søgsmål.

EU-bestemmelser

I nedenstående afsnit vil vi gennemgå den relevante EU-lovgivning i henhold til de danske bestemmelser om børnecheck-sagen. Meningen hermed er at beskrive de EU-bestemmelser, der fremhæves som værende i strid med det danske optjeningsprincip vedtaget af VK-regeringen i 2010. Der er tale om to forordninger (forordning 492/11 og forordning 883/04) samt opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF). EU-bestemmelser er relevante for sagen om børnechecken og for- løbet omkring SR-regeringens tilsidesættelse af optjeningsprincippet, da EU- retten har forrang for national lovgivning. Det er derfor nødvendigt at behandle EU-bestemmelserne.

Som anført i tidligere afsnit retter Europa-Kommissionen i april 2013 henvendelse til den danske regering, da institutionen er af den opfattelse, at lov nr. 1609 af 22.12.2010 om krav af optjeningsprincip er i strid med gældende EU- lovgivning. Yderligere pointerer Europa-Kommissionen, at EU-borgere med fast

23 bopæl og arbejde i Danmark har ret til børne- og ungeydelsen, hvad end børnene er bosat i Danmark eller ej.

Med sit EU-medlemskab har Danmark tilsluttet sig tre fundamentale retsakter, der har betydning for vandrende arbejdstageres og selvstændiges samt deres på- rørendes ret til sociale ydelser.

1. Forordning 492/11 om arbejdskraftens frie bevægelighed, 2. Forordning 883/04 om koordinering af EU-medlemsstaternes sociale sikringsydelser, 3. Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) (Skatteministeriet, 2014: 1).

Forordning 492/11

Forordning 492/11 om arbejdskraftens frie bevægelighed sikrer vandrende EU/EØS-arbejdstagere samt deres pårørende samme sociale fordele og rettigheder som indenlandske arbejdstagere. Forordningen er således en juridisk kon- kretisering af EU’s fundamentale princip om arbejdskraftens frie bevægelighed, hvilket også inkluderer adgang til sociale ydelser. Sociale ydelser er blandt andet SU, kontanthjælp, mm. Formålet med Forordning 492/11 er at give EU/EØS- borgere mulighed for at bevæge sig mellem EU-medlemsstater uden at miste retten til sociale ydelser. Retten til ligebehandling med indenlandske arbejdstagere opstår, når den vandrende arbejdstager opnår status af arbejdstager. Der er tale om en konkret vurdering, dog er det springende punkt, hvorvidt der er tale om decideret beskæftigelse. (Skatteministeriet, 2014: 1-2)

Arbejdskraftens frie bevægelighed fremgår af EU-Traktaten artikel 48, der omhandler foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendig for at sikre og gennemføre det grundlæggende EU-princip om arbejdskraftens frie bevæge- lighed (Artikel 48 i Lissabontraktaten: 77).

Forordning 883/04

Forordning 883/04 sikrer koordinering af EU/EØS-landenes regler om social sikring for de personer, der benytter retten om arbejdskraftens frie bevægelig- hed (Forordning 883/04: 1). EU-retten stiller ikke krav om, at de enkelte ydelser skal finansieres og indrettes på en bestemt måde, hvorfor der således ikke er tale om en harmonisering af sikringsydelser. Det er til gengæld et krav EU/EØS- borgere ikke må miste retten til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-lande. Forordningen anfører, at der er tale om sociale sikringsydelser, for så vidt den tildeles efter lovbestemte kriterier og uden hensyn til personlige behov. Forord- ningen finder anvendelse indenfor national lovgivning om sociale ydelser, der blandt andre vedrører ydelser ved alderdom, ydelser ved graviditet og familie- ydelser (Forordning 883/04: Artikel 3, nr. 1) Endelig er forordningen baseret på principperne om sammenlægning af perioder, eksportabilitet af rettigheder samt ligebehandling. (Skatteministeriet, 2014: 2)

Princippet om ligestilling medfører, at statsborgere i en medlemsstat i forhold til ydelser stilles lige med borgere i den stat, vedkommende er bosat eller beskæfti- get i (Forordning 883/03: Artikel 4). Samtidig stilles der krav om, at de på lige fod med de indfødte borgere må bidrage til finansieringen af de ordninger, de måtte være dækket af. Ligestillingsprincippet opstiller desuden forbud mod direkte og indirekte diskriminering, eksempelvis ved at indføre optjeningskrav, egne statsborgere har lettere ved at indfri. (Skatteministeriet, 2014: 2-3)

Princippet om eksportabilitet betyder, at sociale sikringsydelser kan udbetales på en anden medlemsstats geografiske område. Således går eksportabilitetsprin- cippet ud på at sikre ydelsesberettigede mod indtægtstab ved eventuel flytning til en anden stat end den, hvorfra ydelsen oprindeligt udbetales (Forordning 883/04: Artikel 6). Der er undtagelser fra princippet. Disse gælder særligt ar- bejdsløshedsdagpenge, hvilke kun kan eksporteres i op til et halvt år og under særlige betingelser. (Skatteministeriet, 2014: 3)

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder som følge af flytning til eller beskæftigelse i en anden medlemsstat, end den de kommer fra

(Forordning 883/04: Artikel 6). Udgangspunktet for sammenlægningsprincippet er, at hvis optjeningsperioder fremstår som krav af national lovgivning, skal relevante perioder fra hjemlandet medregnes (Skatteministeriet, 2014: 3).

Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF)

Direktiv 2004/38/EF omhandler unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (Direktiv 2004/38/EF). Direktivet er implementeret i dansk lov. EU-statsborgere har uden ret til ydelser ret til ophold i Danmark på op til tre måneder, såfremt de er i be- siddelse af et gyldigt pas eller identitetskort. EU-statsborger har hertil ret til ophold i mere end tre måneder, såfremt de er arbejdstagere eller selvstændigt er- hvervsdrivende. Hvis EU-borgeren er selvforsørgende for sig og sin familie og så- ledes ikke er en byrde for samfundet, eller EU-borgeren læser på en ungdoms- eller videregående uddannelse, har EU-borgeren ligeledes ret til ophold på mere end tre måneder. (Skatteministeriet, 2014: 3-4)

Sammenfatning af dansk lovteknisk grundlag

I de ovenstående afsnit har vi kortlagt det danske lovtekniske grundlag af relevans for børne- ungeydelsen samt behandlet EU-Forordning 883/04, der har relevans for EU/EØS-borgeres adgang til ydelsen. Hertil har vi også præsenteret læseren for bestemmelserne i det omstridte optjeningsprincip. Bestemmelserne vedrørende børne- ungeydelsens administration og modtagelseskriterier for danske statsborgere fremgår af Bekendtgørelse af lov om børne- ungeydelse (Lov nr. 339 af 15/04/2011). For så vidt angår EU/EØS-borgeres ret og adgang til den danske børne- ungeydelse udgør EU-Forordning 883/04 det centrale lov- grundlag. Da EU-bestemmelser om sikring sociale sikringsydelser er af kritisk betydning for problemstillingen i såvel børnecheck-sagen som i denne projektrapport, vil bestemmelserne gældende for EU/EØS-borgere uddybes yderligere nedenfor i afsnittet ”EU-bestemmelser”. Sidst men ikke mindst har vi i ovenstå- ende afsnit gennemgået bestemmelserne vedrørende optjeningsprincippet. På trods af at den nuværende SR-regering ikke lovgiver efter princippet, da det vurderes at være i strid med gældende EU-ret, er det ikke desto mindre en del af

26 danske lovgivning vedtaget af VK-regeringen med støtte fra DF i 2010. Optje- ningsprincippet har sit udspring af Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (Lov nr. 1609 af 22/12/2010). Loven indeholder en række tillægsbestemmelser til Bekendtgørelse af lov om børne- ungeydelse. Mest signifikant er selvfølgelig § 2, stk. 2 om indførelse af optjeningsprincip of udbetaling af nedsatte ydelser for personer, der ikke har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to af de seneste 10 år. Loven om optjeningsprincippet er som nævnt et brud på gældende EU-ret og bestemmelserne er derfor ikke gyldige, idet EU- retten har forrang for dansk lovgivning. EU-rettens forrang for dansk lovgivning behandles neden for

Økonomien i børnechecken

I de nedenstående afsnit gennemgår vi de faktuelle tal vedrørende børnecheck- ens økonomiske omfang. Afsnittet er opdelt i to underafsnit, der beskæftiger sig med henholdsvis en udredning af den overordnede økonomi i forbindelse med udbetaling af børnechecken og med det reelle ydelsesniveauer for ydelsesberettigede.

Samfundsøkonomiske omfang af børne- ungeydelsen

I dette afsnit vil vi kort skitsere den samfundsøkonomiske side af børne- ungeydelsen. Oplysningerne vedrører det samlede udgiftsbillede for ydelsen, og vi vil præsentere læseren for statistik om blandt andet det samlede antal ydelsesmod- tagere og for den samlede statslige udgift af børne- ungeydelsen.

Ifølge en udredning foretaget af Skatteministeriet i februar 2014 var der i 2012 692.700 modtagere af børnechecken i. Antallet af udenlandske modtagere beløb sig samme år til 64.200 svarende til ca. 9 % af det samlede antal modtagere Danmark (Skatteministeriet, 2014: 6). Fordelingen på tværs af modtagergrupper fremgår af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4- Antal modtagere af børnecheck 2008-2012

Kilde: Skatteministeriet, 2014:6

I perioden 2008 til 2012 er det samlede antal af modtagere af børnechecken faldet med knap 4000. I samme periode er antallet af modtagere med dansk stats- borgerskab faldet med 13.800 til 628.500 modtagere, mens antallet af udenlandske modtagere er steget med i omegnen af 10.100 til i alt 64.200 modtagere i 2012. Modtagere fra EU-10 landene står for den største stigning målt i såvel pro- cent som i faktuelle tal (Tabel 4, Skatteministeriet, 2014: 6).

Udenlandske statsborgere modtog i 2012 i børnecheck for sammenlagt i omegnen af 1,4 milliarder kroner. Alle modtagelsesberettigede grupper sammenlagt udbetaltes der 2012 børnecheck for cirka 14,5 milliarder kroner. Udbetalingen til udenlandske statsborgere udgør således omtrentligt 10 % af den samlede ydelse i 2012. Hovedparten af de udenlandske modtagere er personer, der har været både bosat og skattepligtige i Danmark i flere år. Skatteministeriet vurde- rer yderligere, at cirka 45 % af de udenlandske modtagelsesberettigede statsborgere er samlevende eller gift med danske statsborgere (ibid.). Udgifterne på tværs af modtagergrupper – med en sondring mellem danske statsborgere og EU/EØS-statsborgere – og det samlede udgiftsniveau fremgår af Tabel X nedenfor.

Tabel 5 - Samlede udgifter til børnechecken i millioner kroner i perioden 2009-2012.

Kilde: Skatteministeriet, 2014:7

I overensstemmelse med bestemmelserne i Forordning 883/04 udbetales der børnecheck til personer, hvis børn ikke er bosat i Danmark. Forordning 883/04 giver lovhjemmel til situationer, hvor en forælder fra en EU/EØS-medlemsstat gennem beskæftigelse i Danmark bliver ydelsesberettiget på trods af, ar barnet er bosiddende i et anden EU/EØS-medlemsstat. At den ydelsesberettigede har bopæl i en anden EU/EØS-medlemsstat er irrelevant som følge af opfyldelse af beskæftigelseskriteriet (Skatteministeriet, 2014: 7).

I 2012 udgjorde cirka 4.800 personer det samlede antal ydelsesberettigede udenlandske statsborgere med børn bosat uden for Danmark. Dette er en stigning på 2.100 personer i forhold til 2008, hvor antallet var 2.700 personer (Skat- teministeriet, 2014: 8). Figur 1 viser fordelingen af antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck til børn med bopæl uden for Danmark. Værd at bemærke i forhold til den danske debat om børnecheck sagen er, at modtagere fra EU-10 landene udgør største ydelsesberettigede modtagergruppe.

Figur 1 - Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck til børn med bopæl uden for Danmark

Kilde: Skatteministeriet, 2014: 8

Skatteministeriet skønner, at 95 millioner kroner hvert år udbetales til EU/EØS- modtagere med børn bosat uden for Danmark. Det gælder både de EU/EØS- borgere der er bosat i og uden for Danmark. Set i forhold til ydelsesniveauet fra 2008 er de 95 millioner kroner en stigning på cirka 50 % (Skatteministeriet, 2014: 7-8).

Selve kernen af den politiske side af børnecheck-sagen udgøres af den merudgift for det danske velfærdssystem, det vil koste at udbetale børnecheck til EU/EØS- borgere, hvis udbetaling sker uden om optjeningsprincippet. Dette beløb er om- givet af en anelse usikkerhed, men det skønnes til at ligge i omegnen af 15 millioner kroner (Jyllands-Posten, 20.06.2013, s. 6). Dette tal gengives af udsagn fra flere politikere, men anvendes også af Marlene Wind fra Københavns Universitet:

”Det vil koste staten omkring 15 millioner kroner årligt at opgive optjeningsprincippet.” (Kristeligt Dagblad, 25.02.2014, s. 2, Flertal nægter børnecheck fra første dag).

Ydelsen på personniveau

I dette afsnit vil vi kort gennemgå børnecheckens ydelsesniveauer. For et sam- fundsøkonomisk perspektiv på børnecheckens størrelse henvises til afsnit ovenfor om børnecheckens økonomiske omfang.

Lov om en børne- ungeydelse sikrer, at forældre får en kvartalsydelse til dækning af omkostninger forbundet med at have et eller flere under børn under 15. Fra barnet eller børnene er 15-17 bliver ydelsen i stedet udbetalt månedligt. Ydel- sens størrelse afhænger derudover også af barnets alder (Lov nr 339 af 15/04/2011). Loven indeholder desuden en række bestemmelser blandt andet om mulighed for fratagelse af ret til børnepenge, indkomstbaseret nedtrapning etc. Disse ikke er nødvendige for besvarelsen af opgaven og er derfor ikke uddy- bet yderligere.

Tabel 6 - Ydelsen er som følger (2014):

Ydelse /alder Årlig ydelse (per barn) 0-2 år 17.616 3-6 13.944 7-14 10.980 15-17 10.980 Kilde: skatteministeriet.dk, 2014.

Sammenfatning af de økonomiske aspekter af børnechecken

I ovenstående afsnit har vi behandlet de økonomiske aspekter af børne- ungeydelsen. Vi har kortlagt antallet af modtagere af ydelsen og det samlede udgiftsniveau for ydelsen. I perioden 2008 til 2012 er der sket et lille fald i det samlede antal modtagere, mens en større procentvis stigning er forekommet for gruppen af EU/EØS-borgere, der modtager børne- ungeydelsen. Dertil har vi påvist, at tæt på en fordobling af antallet modtagere fra EU/EØS-lande med børn bosat uden for Danmark. Dette er værd at bemærke sig i forbindelse med debatten om bør- necheck-sagen, da modtagere med børn bosat uden for landets grænser udgør sagens omdrejningspunkt i relation til øgede et øget udgiftsniveau som følge af

31 optjeningsprincippet invaliditet på grund af EU-rettens forrang for dansk lovgivning. Derudover har vi skitseret det reelle ydelsesniveau for ydelsesberettigede.

Det egentlige stridspunkt i den politiske arena udgøres af den merudgift, det på- lægges samfundet, at udbetale børne- ungeydelsen efter dansk vedtaget lovgivning, hvilket vil sige efter loven om optjeningsprincippet. Dette tal beløber sig til cirka 15 millioner kroner ud af en samlet årlig udgift på omkring 14,5 millioner kroner.

Partiernes positionering i børnecheck-sagen

I dette afsnit vil vi kortlægge partiernes respektive holdninger og positionering i forhold til børnecheck-sagen. Vi tager temperaturen på debatten omkring sagen for at afdække, hvilke partier – der er hovedsageligt tale om regeringspartierne, der forsvarer tilsidesættelsen af optjeningsprincippet grundet dens brud på gæl- dende EU-lovgivning, og hvilke partier, der angriber anlægger en mere aggressiv og negativ holdning over for den førte danske politik med tilsidesættelse af optjeningsprincippet. Partierne behandles for overblikkets skyld individuelt. Flere af partierne – både til højre og venstre for midten – har opfordret SR-regeringen til at prøve loven om optjeningsprincippet ved EU-Domstolen frem for bare at rette ind efter Europa-Kommissionens anmærkning og EU-Domstolens domme (se eksempelvis citat fra V’s Ellen Trane Nørby længere nede). Denne opførsel fra Folketingets partier markerer et nybrud med dansk tradition.

”I Danmark er der rent juridisk en tradition for, at man retter ind, hvis man får at vide, at danske regler ikke lever op til EUreglerne. Danmark har ikke kørt en masse sager til domstolen. Der er andre lande, der bruger det langt mere offen- sivt end Danmark som et redskab til forhandling.” - Marlene Wind, professor i statskundskab, Københavns Universitet (Politiken, 25.02.2014, s. 7).

Det er således en tradition, at danske partier falder ind og efterkommer an- mærkninger fra Europa-Kommissionen frem for at eventuelt at tage kampen op ved EU-Domstolen. Børnecheck-sagen markerer således for første gang et reelt brud med den historisk konsensus, der har været i Danmark. Dels hvad politisk konsensus partierne i blandt angår, dels hvad traditionen om at efterkomme ind-

32 sigelser fra EU-institutioner angår. Årsagen til skal ifølge Marlene Wind findes i børnecheck-sagens kerne, nemlig at EU/EØS-borgere sidestilles med danskere, hvis de flytter til eller bliver beskæftiget i Danmark:

”Men den her sag angår nogle af de mest grundlæggende og basale principper i EU. De handler om, at en borger, der tager et job i et andet EU-land, skal sidestilles med de nationale borgere. Der burde ikke være nogen tvivl om, at optjeningsprincippet er og var ulovligt.” - Marlene Wind, professor i statskundskab, Københavns Universitet (ibid.).

Enhedslisten

For så vidt angår Ø’s positionering i børnecheck-sagen, udgør partiets EU- skeptiske tilgang og dagsordnen om at bekæmpe social dumping fundamentet. Ø er af den overbevisning, at børnechecken medfører risiko for social dumping, og at den kan resultere i dårlige arbejdsvilkår for og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. I februar 2014 udtaler partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt- Nielsen, at hvis regeringen vil sætte massivt ind mod social dumping, kan en aftale om børnechecken godt falde på plads (enhedslisten.dk, 1, 2014). Alligevel valgte Ø at bringe SR-regeringen i mindretal, da partiet i maj stemte for K’s forslag om at pålægge regeringen at udbetale børnecheck efter dansk lovgivning, hvilket vil sige efter optjeningsprincippet (altinget.dk, 1). Ligesom andre partier uden for regeringen, mener Ø, at man bør tage sagen op med Europa- Kommissionen i stedet for at rette lovgivning efter EU-bestemmelser:

”Vi synes ikke, det er rimeligt, at man bare kan sende børnechecken ud af landet, hvis børnene ikke opholder sig i Danmark, og det er regeringen ikke enig i. Men den har altså ikke noget flertal. Vi mener, at regeringen bør rejse en sag ved EU- Domstolen i stedet for bare at rette ind efter kommissionen.” - Finn Sørensen, EU- og Arbejdsmarkedsordfører, Ø (Berlingske, 15.01.2014, s. 15).

Socialistisk Folkeparti

”SF ønsker ikke at bidrage til en lov, der forsætligt bryder med Danmarks internationale forpligtelser. SF kan ikke stemme for forslaget.” - Lisbeth Bech Poulsen, skatte- og EU-ordfører, SF, (Berlingske, 25.04.2014, s. 13).

Sådan lød det fra Folketingets talerstol, da SF’s skatte- og EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, udtalte sig om partiets støtte til SR-regeringens kurs i børnecheck- sagen. SF har givet regeringen tilsagn om støtte i børnecheck-sagen, og partiet appellerer løbende Enhedlisten om at gøre det samme. SF bakker således entydigt op om SR-regeringen for så vidt angår børnecheck-sagen. På trods af opbak- ningen til SR-regeringen i børnecheck-sagen, er der tendenser til at SF har fået mere kant for så vidt angår velfærdspolitik i relation til EU:

”I SF lægger vi vægt på at passe på vores velfærdssamfund. Vi er enige i, at vi ikke skal bryde loven. Men vil statsministeren rejse spørgsmålet om velfærdsydel- ser til andre EU-borgere på EU-plan?” - Pia Olsen Dyhr, partiformand, SF (BT, 26.02.2014, s. 9

Socialdemokraterne

Partiet er gentagende gange blevet beskyldt for at føre borgerlig politik, hvad økonomi og velfærd angår. S er blevet stærkt kritiseret for at svigte sine kerne- vælgere og traditionelle politiske mærkesager, hvilket også har givet udslag i konstant dårlige meningsmålinger. Også internt i partiet har børnecheck-sagen skabt problemer. Gruppemøderne i Folketinget har lagt omgivelserne for opgør om den førte politik, og på generalforsamlinger i de lokale afdelinger har børne- check-sagen ligeledes revet og flået i det i forvejen pressede parti (dr.dk, 2, 2014).

Da S engagerede sig i sagen i Folketinget og i den offentlige debat var udmeldin- gerne derimod klare. Partiet var sammen med regeringspartneren Det Radikale Venstre (herefter: RV) enige i udmeldingen om, at EU-retten har forrang for dansk lovgivning, hvorfor loven optjeningsprincippet naturligvis ikke var gyldigt, også selvom loven er indskrevet i dansk lov og anset som gyldig under VK- regeringen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har også utvetydigt gjort regeringens holdning til ugyldigheden af optjeningsprincippet klar:

”Det er jo EU, der er gældende ret på det her område, så vi administrerer selvføl- gelig efter gældende ret.” (Jyllands-Posten, 04.12.2013, s. 4).

S’ stilling er således klar. Partiet anser optjeningsprincippet som ugyldigt, da det er i strid med EU-retten, nærmere betegnet Forordning 883/04 om sikring af sociale ydelser. Hvad mere er, har partiet hurtigt pointeret, at hele problemet med børnechecken og ugyldigheden af optjeningsprincippet har sit udspring af dårligt politisk arbejde udført af den forrige VK-regering:

”Det her handler om, at man fra den tidligere regerings side har lavet en gang lovsjusk og hastet noget igennem uden at rådføre sig med kommissionen, om det ville være lovligt.” - Thomas Jensen, skatteordfører, Socialdemokraterne (Jyllands-Posten, 20.06.2013, s. 6)

Endvidere anfører S, at der er konsensus blandt de EU-positive partier i Dan- mark at følge dels henvisninger fra Europa-Kommissionen samt tage højde for EU-Domstolens domme. Med hensyn til normaltilstanden og traditionerne i det brede felt af danske pro-europæiske partier, bør den danske regering sørge for, at dansk retspraksis og det lovtekniske grundlag er i overensstemmelse med gældende EU-bestemmelser.

”Det ville være et helt nybrud blandt de EU-positive partier, hvis vi ikke følger en henvendelse fra Kommissionen samt to domme ved EU-domstolen. Så vi bliver simpelthen nødt til at gå ind og sørge for, at dansk retspraksis kommer i overensstemmelse med de regler, der er på området.” Thomas Jensen, skatteordfører, Socialdemokraterne (berlingske.dk, 2).

S’ holdning til og positionering i børnecheck-sagen er klar. Partiet anser optjeningsprincippet som ugyldigt, idet princippet er i strid med EU-lovgivning og EU- retspraksis. S har derfor sammen med regeringspartneren RV ikke lovgivet efter optjeningsprincippet. Partiet under streger, at EU-bestemmelserne er de gæl- dende på området, da EU-retten har forrang for dansk lovgivning.

Det Radikale Venstre

Som en del af regeringskoalitionen bakker RV op om ikke at lovgive efter loven om optjeningsprincippet, uagtet at loven er indskrevet i dansk lovgivning. RV er et af Danmarks mest proeuropæiske partier, hvilket også skinner igennem i partiets holdninger til og positionering i børnecheck-sagen. Ligesom det er tilfældet

35 ved S er udmeldingen klar. EU-retten har forrang for dansk lovgivning, og dansk lovgivning må indrettes efter gældende EU-bestemmelser:

”Ellers ville vi bevidst krænke EU-borgeres rettigheder, og det ville være ulovligt. Det har man gjort tidligere, og det er ikke kommet godt tilbage. Der var vist en sag i starten af 1990' erne” - Morten Østergaard, skatteminister, RV. (Information, 28.02.2014, s. 4).

Sikring af sociale rettigheder fremstår i RV som en essentiel foranstaltning for støtte op om og sikre EU’s indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed:

”Sociale rettigheder, som eksempelvis børnecheck, er forudsætningen for, at ar- bejdstagerne kan føle sig rygge ved at søge arbejde i et andet EU-land. Derfor ser jeg det som et ganske klart valg: Enten støtter man det indre marked og den frie bevægelighed i EU, og så bakker man naturligvis op om regeringens forslag, eller også gør man ikke” Morten Østergaard, skatteminister, RV, (Ekstra Bladet, 25.02.2014, s. 5).

For så vidt angår EU-rettens forrang for dansk lovgivning, mener RV dels at dansk retspraksis skal følge EU-bestemmelserne, dels at dansk lovgivning skal ændres, så den er i overensstemmelse med, hvad EU-retten foreskriver:

”Men vi skal selvfølgelig også have ændret lovgivningen, så der er overensstemmelse mellem EU-retten og dansk lov[.]” - Morten Østergaard, skatteminister, RV (ibid.)

I radikal optik risikerer Danmark gennem børnecheck-sagen og det efter EU- retten lovstridige optjeningsprincip at blive bragt på kant med EU. Hvad mere er, finder partiet det bemærkelsesværdigt, at vi med børnecheck-sagen ser et op- brud med den konsensus om det europæiske samarbejde, der normalt har været dominerende blandt de proeuropæiske partier i dansk politik. Som det fremgår af nedenstående citat fra skatteminister Morten Østergaard, er børnecheck- sagen blevet et politisk emne, der får (oppositions)partier til hurtigt at sløjfe tra- ditioner for tillid til og konsensus om EU-samarbejdet.

”Der er tale om en helt grundlæggende ting i det europæiske samarbejde, og det er bekymrende, at partier, der traditionelt har keret sig om det europæiske fæl- lesskab, så let slår op i banen og tager deres engagement i Europa op til revision. Vi løber en risiko i EU-systemet, hvis vi ikke får bragt vores regler i overensstemmelse med EU-reglerne. Derfor må vi handle nu” - Morten Østergaard, skatteminister, RV, (Politiken, 25.02.2014, s. 7).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager går skridtet videre i sit for- svar af regerings politik vedrørende tilsidesættelsen af optjeningsprincippet, da hun påpeger, at det faktum, at man kan søge arbejde i og flytte til andre EU- lande, er en forudsætning for det danske velfærdssystem. Vestager pointerer videre, at de EU/EØS-statsborgere, der kommer til Danmark og derved bliver ydelsesberettigede i forhold til børnechecken, bidrager positivt til den danske vel- færd. Overordnet set er udbetaling af børnecheck til udenlandske statsborgere således ikke en udgift for det danske samfund, men en investering i velfærden, da de udenlandske ydelsesberettigede kommer til landet med henblik på at arbejde, hvorved de så også bidrager til velfærden, idet de betaler skat:

”Du fortæller spøgelseshistorier. Jeg ser fuldstændig modsat på det. At man kan søge og få arbejde i et andet land, er forudsætningen for, at vi kan have en vel- færd som den danske. De mennesker, der kommer her og arbejder, betaler skat, som omsættes i velfærd.” (Politiken, 13.01.2014, s. 6).

Venstre

Allerede fra sagens start i juni 2013 var V kritiske overfor, at regeringen tilside- satte loven om optjeningsprincippet alene på grund af Europa-Kommissionens henvendelse.

”Det er utilfredsstillende, at regeringen bare lægger sig fladt ned i forhold til en kritik fra EU. Vi indførte optjeningsprincippet på børnefamilieydelsen, fordi vi syntes, at det var helt urimeligt, at andre EU-borgere ved at tage et sommerjob i Danmark skulle få adgang til de danske velfærdsydelser kvit og frit.” Torsten Schack Pedersen, skatteordfører, Venstre (BT, 19.06.2013, s. 25).

V, der ellers traditionelt har været et meget EU-venligt parti, har således indtaget en rolle, som man ikke tidligere har set V i. Dette har da også medført en vis debat internt i partiet. Jens Rohde Morten Løkkegaard og Anne E Jensen (V’s MEP’ere) skrev således sammen et debatindlæg i Politiken i januar 2014:

”… Tja, ret beset er børnechecken jo et skattefradrag fra 1987, som Schlüter gjorde til en check. Hvis man kommer til Danmark og bliver fuldt skattepligtig, har man vel også ret til de i skatteloven respektive fradrag, som hører med til den fulde skattepligt?!

Er det fair at bede udlændinge om at betale mere i skat i Danmark end danskere?” (Politiken, 23.01.2014, s. 8)

Alligevel har linjen fra partiet været ret klar i en skeptisk tilgang til både regeringens håndtering, samt hvorvidt EU overhovedet bør blande sig den danske velfærd. Partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, har primært udtalt skepsis overfor selve regeringens håndtering:

”De facto har vi nu en regering, som administrerer i strid med dansk lovgivning.” (Jyllands-Posten 04.12.2013, s. 4).

Partiets EU-ordfører, Ellen trane Nørby har i mellemtiden repræsenteret den mere EU-kritiske linje i partiet:

”Det er jo sådan, at de fælles europæiske domme i sidste ende bliver tolket af EU- domstolen, og når det kommer til det danske optjeningsprincip, så ligger der jo ikke engang en dom på området. Alligevel har vi en dansk regering, der administrerer stik imod dansk lovgivning” - Ellen Trane Nørby, EU-ordfører, Venstre, (Politiken 12.01.2014, s. 4)

”Det rigtige ville være, at den danske regering gik i dialog med kommissionen om denne her sag for at finde en mindelig løsning - i stedet for bare at lægge sig fladt ned.” - Ellen Trane Nørby, EU-ordfører, Venstre, (Politiken, 25.02.2014, side 7)

V stemte i maj 2014 for K’s beslutningsforslag om at følge dansk lovgivning ved- rørende udbetaling af børne- ungeydelsen. SR-regeringen kom som bekendt i mindretal, da lovforslaget blev vedtaget uden om regeringen, men har valgt at ignorere den vedtagende lov, da den strider mod EU-bestemmelser.

Det Konservative Folkeparti

K tilhører gruppen af oppositionspartier, der forholder sig kritisk til SR- regeringens førte politik i børnecheck-sagen. Partiet har tradition for en proeu- ropæisk indstilling dog med forbehold for, at national suverænitet ikke skal afgi- ves uden grund. Partiet er store tilhængere af nærhedsprincippet. I sin kamp for at hindre vælgeflugten fra partiet er en skeptisk indstilling til EU vokset frem. Særligt hvad udbetaling af sociale velfærdsydelser til EU-borgere angår (www.dr.dk). Det lovforslag, der i begyndelsen af maj satte SR-regeringen i min-

38 dre tal, blev fremsat af K. Partiet mener, at optjeningsprincippet indført at VK- regeringen i 2010 burde være gældende, da man skønner, at loven ikke er i uoverensstemmelse med EU’s forordning 883/04.

I forlængelse heraf argumenterer partiet for, at SR-regeringen udelukkende an- fægter loven om optjeningsprincippets ugyldighed i forhold til EU-retten, fordi regeringspartierne altid har været imod indførelsen af et optjeningsprincip i dansk lovgivning. EU bruges således som et middel til at afskaffe gældende danske bestemmelser:

”Det bekymrer mig rigtig meget, at regeringen her nogle år efter pludselig kan være sikker på det modsatte. Det er blevet en politisk sag. Regeringen var og er imod optjeningsprincippet, og så bruger man EU som en undskyldning for at afskaffe kravet.” Brian Mikkelsen, skatteordfører, Det Konservative Folkeparti (Ibid.).

Liberal Alliance

LA har i forhold til Folketingets andre partier holdt relativt meget igen i debatten om børnecheck-sagen. Partiet stemte i maj 2014 for K’s forslag om at følge dansk lovgivning ved udbetaling af børne- ungeydelsen, og bidrog derved til at sætte SR-regeringen i mindretal. Partiet mener ligesom hovedparten af partierne, der står udenfor regering, at regeringen bør tage børnecheck-sagen op med Europa- Kommissionen. Dertil mener partiet, at regeringen bør gå af som følge af at blive sat i mindretal.

”Et flertal i Folketinget mener et, og en kontorist i EU mener noget andet. Så vælger regeringen at rette sig efter kontoristen. Demokratiet er fuldstændig til grin, og hvis regeringen gør alvor af at fortsætte dette på trods af, at den er i mindretal, så fatter jeg det ikke, hvis Enhedslisten ikke trækker tæppet væk under dem.” Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører, LA (BT, 27.02.2014, s. 7).

At børnecheck-sagen ikke har stået højest på LA’s politiske dagsorden understreges af partiets folketingsmedlemmers udtalelser i de danske medier. Partiet er citeret mindre end alle andre partier i Folketinget i børnecheck-sagen.

Dansk folkeparti

”Jeg ønsker ikke, at vi får nedbrudt den danske velfærdsmodel, men det er det, der sker med det EU, vi kender i dag, hvor vandrende arbejdstagere har mulighed for at få andel i vores velfærdsydelser” - Kristian Thulesen Dahl, formand, DF. (Politiken, 13.01.2014, side 6)

Som et traditionelt EU-kritisk og oppositionsparti har DF blandet sig heftigt i debatten om børnechecken. Sagen har på mange måder været en genoplivning af policy-området, indvandring, som længe har været et kerneområde for Danske Folkeparti, men som i de senere år har været mindre væsentligt i den politiske debat. I stedet har DF i de senere år udfordret de traditionelle velfærds-partier S og SF på netop velfærden. SU-reformen og Kontanthjælpsreformen kan ses som ek- sempler på dette.

Sagen har således på mange måder været en guldgruppe for DF, der har kunnet blande både EU-politik, indvandring samt velfærd i én samlet sag, som man har kunnet angribe regeringen med.

DF har således benyttet sagen til både at kritisere EU som projekt, regeringens håndtering af sagen samt selve den juridiske grundpille i sagen (EU-rettens forrang).

”De kan ikke bare lave om på de regler, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Det er en særlig skærpende omstændighed, at regeringen også er gået ind og med tilbagevirkende kraft har tildelt personer, der ifølge reglerne ikke har ret til børnecheck, penge på trods af dansk lovgivning” – Kristian Thulesen Dahl, Formand DF. (Politiken, 25.02.2014, side 7)

På trods af den skarpe kritik fra DF i sagen om børnecheck, har man dog alligevel erkendt, at den økonomiske faktor i sagen nok er begrænset, men læner sig i stedet op af en mere principiel problematik i sagen i forhold til EU og velfærd.

”Det er rigtigt, at som det ser ud nu, mister vi ikke vores velfærdssystem i mor- gen. Jeg ser det bare som et skred, som sker lidt efter lidt. Børnecheck, SU, og så er der kontanthjælp. Hvad bliver det næste?” – Pia Adelsteen, EU-ordfører, DF. (Politiken, 30.09.2013, side 8)

Sammenfatning af partipositioner i børnecheck-sagen

Børnecheck-sagen har efterladt de danske partier i en situation, hvor regeringen samt det tidligere regeringsparti, SF, er i undertal i folketinget. Både regeringens støtteparti, Ø, samt hele oppositionen er således uenige med regeringen og SF i dette spørgsmål. Som det indledningsvis bliver beskrevet i citaterne af Marlene Wind, er der ikke tvivl om, at EU-retten har forrang for dansk lovgivning. Med få undtagelser har dette dog heller ikke været det centrale i den politiske diskussion om emnet. Som det blev beskrevet i afsnittet om EU-rettens forrang, er det dog EU-Domstolen, der varetager, at dette retsprincip også bliver overholdt i de nationale stater. Som det fremgår af en række af citaterne er det således dér, hvor en række af partierne kritiserer regeringen. De burde altså håndhæve den danske lovgivning og så tage en eventuel sag ved EU-domstolen, hvis denne skulle blive anlagt. Dette er til trods for en række juristers vurderinger (Berlingske, 01.02.2014, s. 8). Det er således Europa-Kommissionens fortolkning af forordningen, der udgør stridsspørgsmålet. Yderligere er kritikken faldet på, at regeringen ikke har vist tilstrækkelig velvilje til at diskutere eller forsøge at ændre reglerne i EU-regi ifølge kritikkerne.

Tabel 7 – Partipositionering i børnecheck-sagen

Partier Giver EU- Regeringen Vil have regerin- retten for- bør udbeta- gen til at tage rang for le børne- sagen op med dansk lovgiv- check efter EU- ning, EU- dansk lov- Kommission/EU- bestemmelser givning Domstol definerer udbetaling af børnecheck

Enhedslisten   Socialistisk Folke-   parti Socialdemokraterne  Det Radikale Ven-  stre Venstre  Det Konservative Folkeparti  Liberal Alliance   Dansk Folkeparti  

4. Partiernes traditionelle positionering i EU- og velfærds- politik

Er disse positioneringer fra partierne så anderledes, end man kunne forvente i forhold til partiernes generelle ageren på områder som EU-politik, velfærd og integrationspolitik?

For at kunne besvare et sådant spørgsmål kræver det en redegørelse af partiernes generelle holdninger på disse områder. Vi vil derfor i det følgende afsnit kort redegøre for partiernes tilgang til netop disse policy-områder. Slutteligt vil vi inddrage Øst-udvidelsen fra 2004, da denne sag relaterer sig til den nuværende problematik med børnecheck-sagen. Det er derfor interessant at se, hvorledes partierne i sin tid positionerede sig.

Overblik over de danske partiers EU- og velfærdspolitik

I nedenstående afsnit gennemgås folketingets partiers generelle holdning og stillingtagen til EU, samt deres syn på velfærd. Partiernes respektive syn på EU og velfærd er interessant med henblik på problemstillingen i denne opgave, da bør- necheck-sagen indirekte berør disse tre områder. EU-aspektet er interessant, da de centrale problemer vedrørende børnecheck-sagen går på uddeling af danske velfærdsydelser til andre EU/EØS-borgere. En gennemgang af partiernes holdning til EU og velfærd vil bidrage til en forståelse af, hvordan partierne kunne tænkes at reagere i børnecheck-sagen, da denne omhandler såvel EU som vel- færd. Partierne behandles individuelt, men der vil være særligt fokus på de to store, regeringsbærende partier, S og V.

Enhedslisten

En nedlæggelse af EU-samarbejdet er Ø’s altoverskyggende EU-politiske målsæt- ning (Enhedslistens, 2, 2004). EU skal tilbagerulles, og man skal indstille udvidelse EU’s magtbeføjelser og fratage unionen dens nuværende kompetencer. I Ø’s optik er EU formelt set et mellemstatsligt samarbejde, men i praksis har EU- samarbejdet udviklet sig mere hen mod en overnational superstat. Ø går ind for

43 en dansk udmeldelse af EU-samarbejdet. Velfærd er et højt prioriteret emne for Ø. Partiet vil værne om den danske velfærdsstat, som generationer har arbejdet hårdt for at opbygge. Danmarks velfærd må ikke forringes. Vi har gennem en lang årrække opbygget et af verdens bedste velfærdssystemer, og det må ikke sættes på spil ved forringelser eller omprioritering. Investering er vejen frem (Enhedslisten,dk, 3, 2014).

Socialistisk Folkeparti

SF anser EU som en afgørende politisk kampplads for at fremme grøn og socialistisk udvikling i Europa og Danmark, hvorfor partiet støtter op om Danmarks medlemskab af EU. Gennem EU bliver det lettere at sikre det politiske fundament for velfærd, miljø og bevarelse af arbejdspladser. SF ønsker, at Danmark fortsat skal stå udenfor ØMU-samarbejdet (FT.dk, 1).

Hvad angår velfærd, ønsker SF et samfund med plads til mangfoldighed. Vel- færdssamfundet skal sikre individet rettigheder med fri og lige adgang til eksempelvis uddannelse, omsorg, pleje og sundhedsvæsen. SF ønsker et samfund med mindre forskel på de ressourcestærke og -svage i samfundet. Økonomisk omfordeling samt finansiering af velfærdsstaten skal ske gennem progressiv beskatning, hvor de, der kan, skal yde mest til fælleskassen.

Socialdemokratiet

Ifølge S varetages Danmarks interesser og værdier bedst gennem et stærkt Eu- ropa. Partiet mener, at Danmarks fortsatte medlemskab af EU er en selvfølge, og vi skal fra dansk side arbejde ihærdigt for et stærkere EU, der vil være endnu bedre til at varetage Danmarks interesser på globalt plan (Vores Europa: 3). S’ overordnede politiske målsætning for EU har altid været en mere integreret union, der er i stand til at varetage fælles bæredygtige, markedsøkonomiske løsnin- ger på vegne af alle EU-medlemsstater. EU er stærkest og kan yde bedst mulige løsninger på grænseoverskridende problemstillinger, hvis unionen er tillagt de rette magtbeføjelser (ibid.). Endelig vil S arbejde for, at det europæiske marked og den finansielle sektor bliver underlagt kontrol og regulering. Velfærdspolitik-

44 ken har en særlig plads i selve S’ identitet. Da partiet blev grundlagt i 1871 var det med henblik på at organisere den helt nye folkeklasse, arbejderne, der var opstået som en følge af industrialiseringen. Disse arbejdere krævede efterhån- den bedre levevilkår og demokratiske rettigheder. Samlingen i S samt tætte sam- arbejder med fagbevægelsen skulle sikre disse. I 1924 sætter S sig for første gang på regeringsmagten og bliver landets største parti. Dette fortsætter det med at være hele vejen op gennem det 20. århundrede, og S har således været central i opbyggelsen af velfærdsstaten, som vi kender den i dag. (Socialdemokraterne, 2013, Danmarkshistorien.dk, 2014 ).

For S er velfærdsstatens grundlæggende værdier frihed, lighed og solidaritet i dagens Danmark betyder det, at individet nyder stor frihed (under ansvar) og har rig mulighed til at søge lykken gennem individuel udfoldelse. Samtidig lever vi i en virkelighed, hvor middelklassen er blevet markant større og mere bemid- let end for bare 50 år siden. Det er således muligt for samfundets brede midter- felt samt for den økonomiske elite at støtte de mindst ressourcestærke (Social- demokraterne, 2011: 6-8). S ønsker at værne om vores velfærd. Den stærke offentlige sektor har altid været omdrejningspunktet for Socialdemokratisk vel- færd, og den må ikke undergraves eller udhules. S vil fastholde deres tradition med, at staten skal tage hånd om de samfundsgrupper, der ikke selv kan. Den progressive beskatning, hvor man yder meget, hvis man har meget at give, er en nøgle til den fortsatte finansiering af den danske velfærd (Ibid.).

Det Radikale Venstre

RV har været og er et af Danmarks mest EU-positive partier. Partiet ønsker fuld- gyldigt danske medlemskab af EU, hvorfor partiet gerne ser de danske EU- forbehold afskaffet hurtigst muligt (FT.dk, 1, 2014 og Folketinget, 2007: 2). De fire danske forbehold mindsker Danmarks indflydelse i EU, og de sætter Dan- mark på kant med ideen om europæiske solidaritet. De europæiske lande står overfor udfordringer af samme karakter, og fælles løsninger på tværs af EU- medlemsstaterne er den bedste måde at tackle grænseoverskridende problemstillinger på. I en radikal optik vil det ikke gavne Danmark at stå uden for EU-

45 samarbejdet (ibid.). RV opfatter EU som en enestående institution til at sikre fortsat fred og udvikling på det europæiske kontinent. Alle demokratiske lande i Europa skal principielt kunne blive optaget i EU.

Nøglen til velfærd for RV bygger på finansiering gennem skatter af de mere be- gunstigede samfundsgrupper. Det offentlige skal sikre en række rettigheder for danske statsborgere (Radikale Venstre, 1997). Eksempelvis skal det danske sundhedsvæsen fortsat være gratis og af høj kvalitet. Desuden er det offentlige sørge for de individer, der af forskellige årsager ikke selv er i stand til at opretholde en værdig og tryg tilværelse.

Venstre

V er et af Danmarks mest EU-positive partier. Ifølge V’s betragtninger udgør EU en essentiel del af Danmarks virke i flere sammenhænge. Gennem EU får Dan- mark mulighed for at hæve dansk politik op på et højere plan, hvorved danske interesser kan spredes og fungere bedre i en globaliseret og interdependent verden. EU kan sikre stabilitet i Europa og grænseområder, hvilket bidrager positivt til Europas og derved også Danmarks økonomi. Hertil er EU af afgørende betydning for så vidt angår håndtering af internationale og grænseoverskridende problemstillinger så som kriminalitet og klimaforandringer. V er af den opfattelse, at Danmarks skal have afskaffet sine fire EU-forbehold. Man vil undersøge muligheden for en afskaffelse, når der er bred politisk opbakning i Folketinget (FT.dk, 1, 2014 ).

Såfremt Europæiske lande opfylder Københavnskriterierne bør de kunne komme i betragtning til EU-medlemskab, hvis de gerne vil med i samarbejdet. Even- tuelle kandidatlande skal leve op til krav og målsætninger, der afspejler europæ- iske normer og værdier.

V mener, at Europa, så længe det giver mening, fortsat skal være præget mest muligt af EU. Da verden og fremtidige problemer er foranderlige og ikke lader sig forudsige, giver det mening ikke at sætte et decideret endelig målsætning med

EU, da EU skal kunne forandre sig, for at imødekomme fremtidige problemstillinger. V stiller sig således åbne for at diskutere, og EU skal have flere værktøjer og mere kompetencer, såfremt det bliver nødvendigt for at unionen fortsat kan bidrage positivt til medlemsstaterne og samarbejdet. (Ibid.)

Selvom V har været i opposition til S’ socialistiske velfærd igennem stort set hele det 20. århundrede, har V ikke været imod velfærden som sådan. Centralt i partiets historie har der således ligget et krav om rettigheder til folket. Men modsat de socialistiske rettigheder bygger V på liberale principper, ”enhver er sin egen lykkes smed”.

Gennem skatten betaler vi i Danmark for et velfungerende velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet skal indrettes sådan, at det skal kunne betale sig at arbejde samtidig med, at Danmarks konkurrenceevne tages i betragtning i vel- færdsdebatten. V vil arbejde frem mod en sænkelse af indkomstskatten, samtidig med at de offentlige ydelser til arbejdsduelige individer sættes på et niveau, så det kan betale sig at være i beskæftigelse (Venstre, 2006: 30). V ønsker at priva- tisere dele af den offentlige sektor og generelt forsøge at effektivisere det danske velfærdssystem efter parolen om mere kvalitet for færre penge.

Det Konservative Folkeparti

K er endnu et af Danmarks EU-positive partier hvad vidt angår EU-samarbejdet. Partiet betoner vigtigheden af, at danske interesser i det hele taget varetages bedst gennem et aktivt og engageret EU-medlemskab. EU-samarbejdet er en essentiel ingrediens i arbejdet for at skabe vækst, fred, sikkerhed, velstand og job i Europa og Danmark (Det Konservative Folkeparti, 2013). EU skal ifølge partiet forblive et overnationalt samarbejde, dog med nationalstaten som det bærende fundament (FT.dk, 1). Den nationale suverænitet skal beskyttes. Partiet vil sætte grænser for EU-politikken, og EU-samarbejdet skal kun udvides, hvis det giver mening på udvalgte områder. Følgelig er K stor tilhænger af nærhedsprincippet.

K’s velfærdspolitik er bygget op omkring den konservative dyd om, at individet skal kunne holde sig fri for samfundets indgriben såfremt muligt og lovligt. K øn- sker at reducere den offentlige sektor sådan at skatterne kan sættes ned, hvorved individet får mulighed for et større personligt råderum (Det Konservative Folkeparti, 2013). De klassiske danske værdier skal dog beholdes, hvorved at et gratis offentligt sundhedsvæsen er givet. K mener, at vejen til et godt danske vel- færdssamfund går gennem skattenedsættelse, afskaffelse af forskellige afgifter og bedre vilkår for danske virksomheder og dansk konkurrenceevne. Partiet mener yderligere, at gruppen af personer på offentlig forsørgelse er for stor. Det- te er en hæmsko for dansk velfærd og økonomi (konservative.dk, 1).

Liberal Alliance

LA går ind for det europæiske samarbejde, men kæmper for en slankere EU med større fokus på, hvad partiet betragter som unionens kerneværdier: Frihed, frihandel og frihandel (liberalalliance.dk, 1, 2014). LA er af den opfattelse, at EU i dag er blevet for omfangsrigt. Det oprindelige liberale fokus på vækst, frihed og fremdrift er blevet fortrængt, og det moderne EU er i langt højere grad karakteriseret ved regelstyring, centralisering, omfordeling of bureaukrati (ibid.). EU bør gennemgå slankekur, og EU bør fokusere på det indre samarbejde og skære ned på, hvad partiet kalder tekniske handelsforhindringer. Danmark bør fortsat holde sig ude af eurosamarbejdet. Eurosamarbejdet er med til at bevæge EU i en forkert retning ved at danne en reel finanspolitisk union med fælles økonomisk politik og fælles ledere (FT.dk, 1, 2014). Hvad de danske EU-forbehold angår, går LA ind for afskaffelse af forsvarsforbeholdet, mens de resterende forbehold gerne må bestå (liberalalliance.dk, 1, 2014).

Ifølge LA går velstand forud for velfærd. Partiet mener, at vi godt kan forvente at vinke farvel til det danske velfærdssamfund, hvis ikke der kommer gang i hjulene på den danske økonomi. Med en voksende gruppe ældre, vil problemerne være store for de mindre generationer, som vil udgøre fundamentet på arbejdsmarkedet de næste mange år. LA vil arbejde for et samfund med en mindre offentlig sektor og et samfund, hvor flid kan betale sig (liberalalliance.dk, 2, 2014).

Dansk Folkeparti

DF profilerer sig som et EU-skeptisk parti. Partiet vil have, at Danmark fortsat er en suveræn stat, og at ingen beslutning eller lov må sættes højere end Grundlo- ven (danskfolkeparti.dk, 1, 2014). Partiet er modstandere af en udbygning af EU, men er samtidig tilhænger af et demokratisk og åbent samarbejde i Europa. DF betragter arbejdet med de seneste EU-traktater som et forsøg på i det lange løb at skabe en forbundsstat, hvilket man vil bekæmpe alle forsøg på at skabe. Hvad angår Danmarks fire forbehold, ser DF ingen årsag til at fjerne dem. Endvidere vil partiet som eneste danske parti ikke acceptere tyrkisk EU-medlemskab (ibid.). Endelig skal EU’s beføjelser indskrænkes, således at unionen kun har mandat til at udføre funktioner, hvor opgaver af grænseoverskridende karakter påkræver det, hvor opgaver er til stordriftsfordel for medlemsstater, og opgaver, hvor store befolkningsflertal i medlemslandene ønsker fælles EU-løsninger (FT.dk, 1, 2014).

Hvad angår velfærdspolitik, arbejder DF ud fra ideen om, at enhver, der måtte have brug herfor, kan og skal have hjælp af et velfungerende social- og sund- hedsvæsen (Dansk Folkeparti, 2002). DF betragter den støt voksende gruppe af personer på overførselsindkomst som en problemstilling for den danske vel- færdsstat. Velfærdsstaten bunder i solidaritet og vækst, hvorfor den store gruppe af personer på overførselsindkomst gerne skal engageres på arbejdsmarkedet så vidt muligt. Partiet vil gøre op med personer, der udnytter de offentlige kasser uden nogen reel grund. Partiet mener, at vi mister tilliden til systemet, hvis for mange får uberettigede ydelser. Partiet vil desuden arbejde aktivt imod at indvandrere kan komme til Danmark for herefter at kunne modtage danske over- førsler (danskfolkeparti.dk, 2). Indvandrere skal ikke kunne benytte sig af de sociale ydelser, som danskere har finansieret gennem årtiers arbejde (ibid.).

Sammenfatning af partiernes holdning til EU og velfærd

For at illustrere partiernes generelle holdning til EU har vi valgt at kigge på deres holdning til Danmarks fire forbehold til EU, da vi mener, at disse er fornuftige pejlemærker for den generelle holdning til EU i partierne.

Tabel 8 – Partipositioneringer i forhold til EU-forbehold

Partier Ingen Færre Beholde Flere forbe- forbe- forbe- forbe- hold hold hold hold Enhedslisten  Socialistisk Folkeparti  Socialdemokratiet  Det Radikale Venstre  Venstre  Det Konservative Folke-  parti Liberal Alliance   Dansk Folkeparti  Kilder: Berlingske, 21.12.2013, s. 5, FT.dk, 1, 2014 og Børsen, 29.04.2014, s. 18

Øst udvidelsen af EU

I dette afsnit er det først og fremmest vores mål kort at beskrive EU’s udvidelse med 10 nye medlemslande i 2004 og yderligere to nye medlemslande i 2007, samt dernæst, at undersøge de danske politiske partiers positionering i forhold til udvidelsen og dermed indlemningen af en række østeuropæiske lande i EU. Vi ser en altovervejende sammenhæng mellem denne udvidelse (2004 og 2007) af EU og den aktuelle debat vedrørende sociale ydelser (herunder ”børnechecken”) til EU-borgere der har ophold og/eller arbejder i Danmark. Partiernes respektive holdninger giver os et delvist indtryk af deres entusiasme til EU og kan derved bidrage til at karakterisere dem som EU-positive eller EU-skeptiske.

Udvidelsen 2004 og 2007

Processen med udvidelsen af EU til også at omfatte de 12 nye medlemslande startede i 1993, hvor de 15 eksisterende medlemslande blev enige om ”Køben- havnerkriterierne”, der opstiller en række politiske og økonomiske kriterier, samt et kriterium om overtagelse af EU’s samlede regelværk, ”acquis commu- nautaire”. Disse kriterier skal opfyldes af et givent kandidatland før det kan blive optaget som medlem af EU (EU-Oplysningen, 3, 2013 og EU-Oplysningen, 4, 2012).

Partiernes positionering i forhold til øst-udvidelsen

Som vi har beskrevet indledningsvis i dette afsnit er vores mål med inddragelsen af udvidelsen af EU i 2004 og 2009, at undersøge de politiske partiers positionering i forhold til konsekvenserne ved en udvidende mod øst (positiv/negativ). Dette skyldes, som tidligere nævnt, at vi finder, at der findes en sammenhæng mellem udvidelsen af EU mod øst og den aktuelle debat vedrørende sociale ydelser, der udbetales til EU-borgere (for eksempel børnechecken). I det kommende vil vi kort gennemgå de generelle skeptiske/kritiske og positive holdninger til udvidelsen.

Forventninger og forberedelser i forbindelse med udvidelsen

Debatten om danske sociale ydelser og EU-borgeres eventuelle misbrug af disse er langt fra en ny diskussion (Kvist, 2014, s. 2-3). Som udledning af EU udvidelsen blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, hvis arbejdsområde udelukkende bestod i at undersøge brug af sociale ydelser i et Danmark efter udvidelsen af EU mod øst (Ibid.) og (DTA, 2003). Rapportens hovedkonklusion var i korte træk, at nye EU-borgere have ret til samme sociale ydelser om danske statsborger og EU-borgere fra de ”gamle” medlemslande, hvilket således var udgangspunktet for Folketingets forhandlinger om sikring/tilpasning af de sociale ydelser til tiden efter udvidelsen. (Kvist, 2014, s. 2-3).

Resultatet af forhandlingerne blev den såkaldte ”Østaftalen af 2. december 2003” der er indgået mellem V, K, S, RV, Kristendemokraterne og SF, aftale indfører der overordnet set en overgangsordning for statsborger fra de nye østeuropæiske medlemslande til adgangen til det danske arbejdsmarked endvidere indeholder aftale følgende (Bm.dk, 2, 2003):

 Kontanthjælpsreglerne bliver præciseret  Adgangen til børnepasningsorlov bliver lukket og ydelsen afskaffes  Kommunernes muligheder for, at gennemføre opfølgning i forbindelse med sygedagpenge bliver forbedret.

Aftalen lægger en i et vist omfang den dæmper på debatten vedrørende de negative side effekter af en udvidelse som for eksempel velfærdsturisme og den dermed følgende udnyttelse/misbrug af danske sociale ydelser. Dette eksemplificeres i alt sin tydelighed ved nedestående citat fra daværende beskæftigelsesmini- ster, Claus Hjort Frederiksen (Venstre) (Kvist, 2014, s. 3).

”Nu kan danske lønmodtagere sove trygt og roligt. EU-udvidelsen vil ikke føre til løntrykkeri på det danske arbejdsmarked. Og virksomhederne kan glæde sig over, at de får adgang til arbejdskraft fra de nye EU-lande. Og vi kan alle glæde os over, at vi har fået sat hegn om de danske velfærdsordninger” (Kvist, 2014, s. 3)

Undersøgelse af partiernes positionering

Til vores undersøgelse af partiernes positionering i forhold til øst-udvidelsen vil vores udgangspunkt være en artikelsøgning i infomedia. Vi har fastsat vores pe- riodesøgning fra 1. januar 1999 til 1. januar 2004.

For øst-udvidelsen

I dette afsnit vil vi belyse positioneringer for partierne, der stod som fortalere for en øst-udvidelse: V, K, S, RV, SF. Indledningsvis vil vi starte med at belyse V’s positionering. Som et af regeringspartierne i perioden for øst-udvidelsen og en af arkitekterne bag øst-udvidelsen (Friis, 2003, s. 303-308). Som vi har redegjort for tidligere er V et parti der generelt forholder sig positivt i forhold til det euro- pæiske samarbejde og set i denne kontekst er det ikke nogen overraskelse, at V er særdeles positive ved øst-udvidelsen. Dette eksemplificeres blandt andet i artikelserien ”Fem spørgsmål til…” der bliver udgivet i forbindelse med EP-valget i 1999, her svarer V’s spidskandidat Bertel Haarder, på spørgsmålet ”Hvilken sag vil Venstre være gladest for at få gennemført i EU-parlamentet?” med følgende særdeles positive tilkendegivelse:

”Udvidelsen med central- og østeuropæiske lande, besparelser, forenklinger og saneringer af kommissionens arbejde, så EU kan blive større, stærkere og slankere. Større gennem udvidelse, stærkere. Bertel Haarder, V (Ritzaus Bureau, 31.05.1999)

I lighed med V var K’s positionering også klart for en udvidelse, i forbindelse med topmødet i København var det således ikke blot V’s formand og statsminister Anders Fogh Rasmussen der var en central figur, men også det Konservativ Fol- kepartis formand og udenrigsminister Per Stig Møller. I artikelserien ”Fem spørgsmål til…” er øst-udvidelsen ligeledes som for V en vigtig og central opgave for partiet i den kommende valgperiode spidskandidat, Christian Rovsing binder augmentation for udvidelsen op på værdier som demokrati, menneskerettighe- derne, markedsøkonomi og en fri presse (Ritzaus Bureau, 05.06.1999).

I S, RV og SF var der opbakning til øst-udvidelsen. SF er oprindeligt kritisk, men ved EP-valget i 1999 finder partiets spidskandidat Pernille Frahm, at SF’s vigtig- ste sag i det kommende EU-parlament vil være ”… En udvidelse med østlandene, som sikrer dem lige vilkår” (Ritzaus Bureau, 02.06-1999).

S og RV har gennem slut 90’erne som regeringspartier på samme måde som V og K været medarkitekter til øst-udvidelsen (Friis, 2003, s. 303-308). I den tidligere beskrevne artikelserie ”Fem spørgsmål til…” finder vi også for RV’s tilfælde en positiv positionering i forhold til øst-udvidelsen (Ritzaus Bureau, 06-06-1999). For S er positioneringen også klart for en udvidelse ved EP-valget i 1999, hvor partiet spidskandidat Torben Lund på spørgsmålet om hvilken sag partiet vil væ- re gladest for at få gennemført i løbet af den kommende valgperiode svar følgen- de

”… Det er helt usammenlignelige størrelser at skulle pege på en enkelt sag, men så skulle det være udvidelsen af EU's medlemskreds” (Ritzaus Bureau, 30.05.1999)

Mod øst-udvidelsen

De to eneste partier, der har forholdt sig kritiske i forhold til øst-udvidelsen, er DF og Ø, dog med vidt forskellige begrundelser. DF har en særdeles skeptisk- holdning til EU på flere områder. Denne skepsis gør sig også gældende i forhold til øst-udvidelsen i 2004 og 2007, hvor partiets holdning er en klar modstand mod, at optage og integrere disse lande i EU. Hovedargumentet bygger på anta- gelsen om, at de nye øst-europæiske lande vil blive en økonomisk byrde for de eksisterende lande (herunder Danmark), og at medlemslandene risikerer at blive magneter for ”velfærdsturisme” (Jyllands-Posten, 31-01-2001, s. 3). Således bygger DF’s modstand på frygten for de østeuropæiske lande som værende en øko- nomisk byrde. Dette står i kontrast til Ø’s bevæggrund til en modstand mod en øst-udvidelse. Partiets EU-politik er stærkt negativ, hvorfor man følgeligt er modstander af en udvidelse af EU (Enhedslisten, 2, 2004)

Sammenfatning

En overskuelig sammenfatning af partiernes holdning til øst-udvidelsen fremgår af Tabel 9.

Tabel 9 – Partipositioneringer i forhold til øst-udvidelsen

Partier For Imod Enhedslisten  Socialistisk Folkeparti  Socialdemokratiet  Det Radikale Venstre  Venstre  Det Konservative Folkeparti  Dansk Folkeparti 

5. Forandringer i partipositioneringer i børnecheck-sagen

I dette afsnit vil vi sammenligne og konkludere på, hvad der rent faktisk har æn- dret sig i den specifikke sag om børnechecken. Ud fra vores empiriske materiale har vi redegjort for partiernes generelle holdninger, partiernes positionering i forbindelse med øst-udvidelsen, samt partiernes positionering i forhold til den aktuelle børnecheck-sag. Vi vil nu bruge dette materiale til at undersøge, om der er sket en ændring i positioneringerne i forhold til EU-spørgsmål.

Som det fremgår af Tabel 8 og Tabel 9 har der traditionelt set været en koalition henover midten af positive partier i dansk politik, når debatten har handlet om EU. I tilfældet om børnechecken kan vi imidlertid se en væsentligt anden positionering af partierne i Tabel 7 – Partipositionering i børnecheck-sagen. Ø forholder sig kritisk til EU og mener, at regeringen bør følge den danske lovgivning Dette stemmer fint overens med modstanden mod øst-udvidelsen samt ønsket om flere forbehold (deriblandt et velfærdsforbehold). SF er enig med regeringen i forhold til, at regeringen bør udbetale børnecheck uden optjeningsprincip. SF forholder sig dog alligevel kritisk, i det de ønsker, at regeringen skal forsøge at æn- dre tingene på EU-niveau. Dette stemmer fint overens med deres blandede holdninger til EU omkring at nogle forbehold bør blive, imens andre skal fjernes. Re- geringen, S og RV, placerer sig helt EU-positivt i forhold til både øst-udvidelse, EU-forbehold samt i børnecheck-sagen.

På den anden side har vi DF, der som beskrevet er traditionelle EU-kritikkere. Dette bekræftes ved et kig på de tre tidligere nævnte tabeller, hvor de på alle punkter sætter sig i opposition til EU. Deres positionering i forhold til børne- checken falder således helt naturligt i forhold til tidligere tider. LA eksisterede ikke, da øst-udvidelsen i sin tid blev forhandlet på plads. Men i forhold til EU- forbeholdene forholder de sig blandet. Nogle forbehold bør fjernes, imens andre bør beholdes. At LA er kritiske overfor regeringen i børnecheck-sagen er derfor ikke for alvor bemærkelsesværdigt sammenlignet med generel EU-politik. V og K har i forhold til både øst-udvidelsen og de fire forbehold en meget positiv holdning til EU. Vi har desuden empirisk vist, at ikke alene forholdt V sig positivt til

56 udvidelsen, de var også medarkitekter og spillede en afgørende rolle i forbindelse med optagelsen af de nye medlemslande. Når vi undersøger deres positionering i børnecheck-sagen, har de to partier imidlertid undsagt S og RV. V og K har således brudt den koalition, der ellers traditionelt har eksisteret på tværs af midten i dansk politik i forhold til en positiv EU-indstilling.

Der kan naturligvis argumenteres, at et EU-positivt parti ikke nødvendigvis be- høver støtte op om hvert eneste EU-tiltag og at der således intet mærkværdigt er i denne positionering. Marlene Wind (professor i statskundskab og centerleder på CEP) skyder dog delvist det argument ned ved at påpege, at denne sag ikke er noget, der pludselig er opstået. Tværtimod var det en naturlig konsekvens, da man indførte øst-udvidelsen.

”Der er noget tudefjæs over det, når politikerne piber over noget, som de i hvert fald har kunnet forudse siden 2002, da Anders Fogh Rasmussen stod ude i Bella- centret og kaldte aftalen om østudvidelsen et historisk øjeblik” (Jyllands-Posten, 12.07.2013, s. 6)

Hun påpeger således at det er selve kernen i EU (den fri bevægelighed) der er i spil i denne sag. Hvorved en logisk slutning er at Venstre således ikke bare være tilhænger af den fri bevægelighed og samtidig undsige sig, at velfærdsydelserne også må være en del af pakken for de EU-borgere der benytter sig af rettigheder- ne for fri bevægelighed. Denne slutning pointeres ligeledes af Marlene Wind i følgende to citater fra ovennævnte artikel.

”Det stærke retslige koncept i EU er et forbud mod diskrimination i forhold til nationalitet. Hvis man bare overholder det, kan man næsten indrette sig, som man vil, så alt det her skrig og skrål er lidt primitivt. Det viser, at politikerne ikke har sat sig ind i, hvordan fællesskabet fungerer og kræver, at man er mere op- mærksom på, hvordan man indretter sig” (ibid.)

”Det (fri bevægelighed: red.) indebærer, at man kan rejse frit rundt og søge arbejde, og at andre kan komme til Danmark og søge arbejde. Vi insisterer på, at de skal arbejde til de samme lønninger. Ellers er det social dumping, men når det handler om sociale ydelser, er det åbenbart noget andet” (Ibid)

Vi kan af disse citater udlede, at EU-samarbejdet ikke er et spørgsmål om, at kunne sige ja til A (fri bevægelighed), men nej til B (give sociale ydelser til EU- borgere), som V og K giver udtryk for i deres positionering, og at begge partier har været bekendt med konsekvenserne ved en øst-udvidelse. Vi må derfor alt andet lige kunne forvente, at deres ændring i position i forhold til EU skyldes elektorale/strategiske hensyn. Dette skal specielt ses i lyset af V historisk er et af de mest positivt stemte partier i det danske politiske landskab, partiet er fortaler for en afskaffelse af de danske forbehold og er positiv for, at EU optager nye medlemmer, så længe de opfylder ”Københavnerkriterierne” Som vi har redegjort for i afsnittet ”Overblik over de danske partiers EU- og velfærdspolitik”

Som følge af det og V’s størrelse og deraf store betydning i det politiske billede, er det særligt interessant at kigge på netop V’s skift i positionering. Problemstil- lingerne vedr. mulighed for udnyttelse/misbrug af sociale ydelser fra nye EU- borgere, blev af V ikke problematiseret i nævneværdig grad. Ligesom spørgsmå- let om EU-borgeres rettigheder og fribevægelighed heller ikke blev gjort til et absolut spørgsmål mellem dansk lovgivning mod EU lovgivning, men mere som et spørgsmål om tilpasning af lovgivningen til den nye virkelighed (jf. Øst-aftalen). På trods af dette har V af flere gange i børnecheck-sagen lagt op til, at EU- domstolen må ind og lave en vurdering af sagen. Dette skal yderligere ses i kontrast af, at det hører til sjældenhederne i dansk politik, at uenigheder afgøres ved EU-domstolen.

”I Danmark er der rent juridisk en tradition for, at man retter ind, hvis man får at vide, at danske regler ikke lever op til EU-reglerne. Danmark har ikke kørt en masse sager til domstolen. Der er andre lande, der bruger det langt mere offen- sivt end Danmark som et redskab til forhandling.” - Marlene Wind, Københavns Universitet (Politiken, 25.02.2014, s. 7)

Det peger altså i retning af en mere skeptisk EU-profil, der ikke harmonerer med partiets generelle positionering i forhold til EU. Vores interesse er derfor at un- dersøge bevæggrunde der kan forklare denne mere EU-skeptiske positionering.

V’s insisteren på at skabe politisk debat på børnecheck-området bliver yderligere bemærkelsesværdig af, at det er en sag, der vedrører velfærd. Som beskrevet i

58 afsnittet om S’ velfærdspolitik er dette ellers historisk set et emne, som S har siddet tungt på, netop med et V, der ønsker en mere liberal tilgang til velfærden i opposition. Det følgende afsnit vil derfor forsøge at redegøre for, hvilke årsager der kan være til denne markante aktivitet fra V’s side i spørgsmålet om børne- checken.

6. Teori

I nedenstående afsnit vil vi præsentere rapportens teoretiske ramme. De to teo- rier skal anvendes med henblik på at give svar på vores overordnede problemformulering.

Den partipolitiske dagsorden – et begrebsapparat.

I dette afsnit vil vi præsentere læseren for det teorigrundlag, vi anvender i den senere analyse af V’s positionering i børnecheck-sagen. Begrebet om den partipolitiske dagsorden er udviklet af Christoffer Green-Pedersen ved Aarhus Uni- versitet med henblik på at kunne forklare, hvilke emner politiske partier fokuserer på i deres indbyrdes konkurrence. Vi vil indlede afsnittet om den partipolitiske dagsorden med at præsentere selve begrebsapparatet.

Begrebet om den partipolitiske dagsorden har overordnet til formål at hvilke emner, der del kommer og dels ikke kommer på den partipolitiske dagsorden. Det, der kommer på den partipolitiske dagsorden, er emner, som alle partier må forholde sig til, hvad end partierne finder de konkrete sager og emner attraktive eller ej (Green-Pedersen, 2011, s. 49). Begrebsapparatet giver således mulighed for at forklare, hvorfor nogle partier forsøger at politisere forskellige emner ved at bringe dem på den partipolitiske dagsorden og derved gøre dem til genstand for signifikant politisk opmærksomhed.

Betegnelsen ”partipolitisk” udspringer af det faktum, at vi i Danmark har relativt få politiske arenaer, hvor konflikter kan udspille sig, og hvor politisering kan forekomme. Partikonflikter henviser til det faktum, at partier positionerer sig forskelligt i diverse policy-områder, mens et politiseret emne henviser til, at emnet får en betydelig plads på den partipolitiske dagsorden. I Danmark udgøres den altovervejende politiske arena af Folketinget, hvorved Danmark kan betegnes som et enkeltarenasystem. I det danske enkeltarenasystem udgør Folketingets partier samt enkeltpolitikere fra disse partier de dominerende politiske aktører

(Green-Pedersen, 2011, s. 42). Disse enkeltpolitikere, der enten er ministre eller menige folketingsmedlemmer, agerer som oftest som repræsentanter for deres respektive partier. Da politisering og partikonflikter forekommer i Folketinget og blandt de deri siddende partier, kan den politiske dagsorden derfor betragtes som synonym med den partipolitiske dagsorden (ibid.). Den partipolitiske dagsorden beskæftiger sig med emner, som alle partier må forholde sig til, hvad end de får af udbytte, hvorved der ikke er tale om enkeltpartiers emnefokus. ET politisk parti er således tvunget til at forholde sig til et emne på den partipolitiske dagsorden, og det kan ikke ignoreres (Green-Pedersen, 2011, s. 44).

Partierne forsøger dog at påvirke den partipolitiske dagsorden, sådan at emner, der er fordelagtige for dem selv, ender på den partipolitiske dagsorden. main- streampartier, som for eksempelvis V og S, generelt har bedre muligheder for at politisere emner og sætte den på den partipolitiske dagsorden. Dette er tilfældet, da disse partier modsat niche- eller fløjpartier er omdrejningspunktet ved rege- ringsdannelser, hvorfor de vil have større mediebevågenhed. (Green-Pedersen, 2011, s. 44-45). Oppositionspartier vil generelt have en fordel i konkurrencen om at sætte emner på den partipolitiske dagsorden. Dette er tilfældet, da der en konstant strøm af emner med mulige for politisering, som man i det store hele frit kan vælge i mellem. Derved kan oppositionspartier fokusere på emner, der er gode at presse regeringen med. Denne frihed har man ikke som regeringsparti. Regeringer forventes at yde politiske løsninger på de problemstillinger, der nu rejses, og der er tendens til at regeringer bliver holdt op på, om de leverer dueli- ge løsninger. Hertil har regeringer svært ved at afslå sig fra at deltage i debatten, og i et system som det danske er der også institutionaliserede mekanismer, med hvilke oppositionspartier kan tvinge regeringen at tage stilling (Green-Pedersen, 2011, s. 45-46). Dette gælder blandt andet spørgerunder og samråd.

Politiseringskriterier

I spørgsmålet om hvilke emner, der kan tænkes at komme på den partipolitiske dagsorden, spillere flere aspekter ind. De behandles neden for.

Institutionel konfliktstruktur

Et partisystem som det danske indeholder en institutionel konfliktstruktur i op bygningen med partier, der traditionelt positionerer sig forskelligt på en højre- venstre-skala. Det betyder blandt andet, at der er nogle grundlæggende uenigheder – som kampen mellem liberalisme og socialisme. Disse grundlæggende uenigheder betyder, at partier ofte vil positionere sig forskelligt på områder som økonomi og velfærd, og at de har opbygget en stærk tradition og position inden for de emner, som vælgerne er bekendt med (Green-Pedersen, 2011, s. 46-47).

Koalitionshensyn

Derudover spiller forholdet mellem regering og et koalitionsbaseret regeringsalternativ ind. ´Højre-venstre-skalaen og de mange partier i dansk politik medfø- rer, at partier indgår i koalition med andre partier, hvad end de er i regering eller i opposition. Koalitionen indgås som oftest efter partiplacering på højre-venstre- skalaen. Der skal således tages hensyn til eventuelle koalitionspartnere, når et parti ønsker et emne politiseret (ibid.). Et emne, der er decideret dårligt for et koalitionsparti, vil et givent oppositionsparti derfor næppe politisere. Der skal således tages højde for de koalitionsmæssige konsekvenser ved politisering af et emne.

Koalitionskriterium

Yderligere forudsætter politisering af et emne, at der er reel policy-forskel mellem regering og regeringsalternativ – det er en forudsætning, at man reelt mener noget forskelligt om et givent emne. Samtidig skal policy-forskelle relatere sig til den eksisterende, dominerende konfliktstruktur, hvilket i Danmark vil være en højre/venstre-opdeling. Dette giver politisering af emner på den partipolitiske dagsorden præg af konkurrence. Partier vil således fokusere på emner, hvor de adskiller sig fra deres politiske modstander, mens de undgår emner med policy- konsensus (Green-Pedersen, 2011, s. 48). Policy-forskelle er derfor en nødven- dighed for politisering af et emne.

Det elektorale kriterium og emneejerskab

Som hovedregel forsøger partier kun at politisere de emner, hvor de har vælger- ne på deres side (Green-Pedersen, 2011, s. 48). Det betyder blandt andet, at (særligt oppositions-)partier hælder til at forsøge emner politiseret, hvis de føler sig forsikret om, at politiseringen vil gavne dem selv mere end deres politiske modstandere. Det kan imidlertid være vanskeligt at afgøre, hvad der ligger i ”at have vælgerne på sin side”. Begrebet om emneejerskab kan give et svar herpå. At et parti har emneejerskab betyder, at partiet i vælgernes øjne har et forspring angående et givent emne i forhold til andre partier. Vælgerne opfatter et parti med emneejerskab som værende mere kompetent til at yde løsninger på problemer inden for et givent emne (ibid.). Heraf følger, at oppositionsparti ikke vil søge et emne politiseret, hvis regeringspartiet traditionelt har ejerskab på et givent emne. Emneejerskab spiller således væsentligt ind ved partiers lyst til at politisere emner. Her til er det vigtigt at pointere, at der inden for et givent emne en position, der er særligt elektoralt gunstig (Green-Pedersen, 2011, s. 49). Der er her tale om den position, som deles af et befolkningsmæssigt flertal. For regeringsalternativet følger det derfor naturligt, at anlægge en policy-adfærd efter et aktuelt billede af befolkningens stilling til et givent emne, idet der er klare elektorale fordele forbundet herved.

Partikonkurrence og EU

I nyere tid har forskning i EU’s udvikling og EU i det hele taget har stigende indflydelse på medlemsstaternes partikonkurrence. EU som element i partikonkurrence bunder i en opfattelse af, at spørgsmål, der relaterer sig til EU- samarbejdet, har et stort uudnyttet vælgerpotentiale. De politiske partier er i overvejende grad EU-positive, mens den europæiske befolkning har tendens til at være mere EU-skeptisk, end det er med deres demokratiske repræsentanter. I Danmark har der hidtil ikke været en væsentlig politisering af EU (frem til denne sag). Dette skyldes delvist, at en politisering af EU kræver enighed mellem de partier, der udgør regeringsalternativet. Dette har hidtil ikke været tilfældet, i det V og K har været fundament uenige hvad angår EU-spørgsmål. En politisering vil således kræve, at regeringsalternativerne bryder med sin traditionelle positi-

63 onering og bliver mere EU-skeptisk. For at foretage dette skifte, vil det dog kræ- ve, at regeringsalternativet har befolkningen på sin side. Befolkningen er imidlertid traditionelt ambivalent i forhold til EU. Vinklingen af emnet er således centralt, hvis et parti skal bryde den traditionelle EU-konsensus.

Sleeping Giant

I Eijk’s og Franklin’s (E & F) artikel fra 2001 påviser de, at frem til da har EU- spørgsmålet ikke været en afgørende faktor i vælgernes stillingtagen til fx folketingsvalg. I høj grad også fordi, EU-skeptiske partier primært er polariseret enten mod højre eller venstre af en konventionel politisk skala. Det er således for en stor del af vælgerne ikke muligt at vælge på basis af både EU-spørgsmålet og sin politiske højre-venstre overbevisning (med mindre man også her er enig med de polariserede partier). EU-spørgsmålet har derfor måtte vige for vælgernes andre faktorer i valg af parti/kandidat. Dette betyder, at der vil være folk, der egentlig har en positiv holdning til EU, men som stemmer på EU-kritiske partier, fordi EU- spørgsmålet nedprioriteres i forhold til orienteringen på venstre/højre-skalaen. Ligeledes vil der altså være EU-skeptiske vælgere, der stemmer på EU-positive partier, ligeledes fordi EU-spørgsmålet nedprioriteres i forhold til orienteringen på højre/venstre-skalaen. E & F argumenterer dog, at denne situation ikke er holdbar i længden. Dette skyldes, at EU bliver et stadig vigtigere område, der i stigende grad påvirker nationale anliggender. Antallet af vælgere med en distink- tiv holdning til EU vil derfor blive større (og disse holdninger bliver mere ”eks- treme”). I takt med denne udvikling vil EU også blive mere politiseret, hvilket i stigende grad vil føre til, at vælgere træffer valg, som de ellers ikke ville ud fra den konventionelle højre-venstre skala. Der kan således tales om en politiserings-boble, der bliver mere og mere moden for at blive udnyttet. Det er dette, der bliver kaldt for ’the sleeping giant”.

E & F anser det for nærmest uundgåeligt, at der før eller siden i visse lande vil være en eller flere politiserings-entreprenører, der vælger at ”prikke hul” på denne boble for at høste de vælgere, der ellers ville være gået til en anden aktør i det politiske marked. Koalitionskriteriet kommer dog ind her, fordi dét tilsiger,

64 at en opposition skal have en samlet holdning, der adskiller sig fra regeringens, på et givent emne, før emnet kan politiseres. Det er således svært for en politiserings-entreprenør at politisere på emnet, hvis dette kriterium ikke kan opfyldes. Koalitionskriteriet kolliderer således delvist med E & F’s forudsigelse om en uundgåelig politisering af EU-området. Det virker dog åbenlyst, at hvis det elektorale kriterium i ekstra stor grad opfyldes, vil en politisering kunne opstå, selv uden at opfylde koalitionskriteriet. E & F argumenterer således for en række forskellige muligheder for, at denne ”sleeping giant” kan vækkes.

1. De eksisterende politiske eliter ændrer adfærd 2. Eksterne begivenheder 3. Tilfældigheder 4. Skift i vælgernes holdninger til EU (Cees Van der Eijk and Mark N. Franklin, 2001)

7. Analyse

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved tilbagerulning af optjeningsprincippet har foranlediget V’s politisering af børnecheck-sagen.

I nedenstående afsnit vil vi efterprøve hypotesen om, at V anlægger en EU- skeptisk til og policy-adfærd i børnecheck sagen, fordi en tilbagerulning af optjeningsprincippet vil have omfattende økonomiske omkostninger for det danske velfærdssystem. Efterprøvningen af hypotesen sker på baggrund af empirien om det økonomiske omfang af børne- ungeydelsen sammenholdt med Green- Pedersens teoriapparat om den partipolitiske dagsorden.

SRSF-regeringens tilbagerulning af optjeningsprincippet udgør kernen af problemstillingen i børnecheck-sagen. Tilbagerulningen af optjeningsprincippet medfører en merudgift for det danske velfærdssamfund, da EU/EØS-borgere med børn bosat uden for Danmark ligestilles med danske statsborgere og derved er berettiget til fuld og ikke nedsat ydelse fra og med de registreres i det danske CPR-register. Optjeningsprincippet havde medført lavere ydelsessatser de første to år af EU/EØS-borgernes ophold i Danmark (Lov nr. 1609 af 22/12/2010, § 2, nr. 2, Forordning 883/03: Artikel 4).

Hypotesen om at der er et rent samfundsøkonomisk hensyn bag V’s kritiske positionering i børnecheck-sagen kan imidlertid aflives. At ophæve optjeningsprincippet vil medføre en merudgift for samfundet på omkring 15 millioner kroner årligt (Kristeligt Dagblad, 25.02.2014, s. 2). De 15 millioner kroner må regnes som håndører i relation til et samlet udgiftsbillede på sammenlagt 14,5 milliarder kroner årlig i udbetaling af børne- ungeydelse. Den specifikke årlige merudgift for samfundsøkonomien kan derfor næppe lægges til grund for, at V politiserer børnecheck-sagen i det omgang, de gør.

Ud fra et økonomisk perspektiv kan V’s politisering af og adfærd i børnecheck- sagen dog forklares gennem en mere principiel diskussion. V har en rum længere tid profileret sig som et parti med en ansvarlig økonomisk politik. Der skal være gode vilkår for vækst og beskæftigelse, idet dette kan bidrage til fortsat fremgang

66 i samfundet (www.ft.dk, 1, 2014 og Venstre: 2006). Som tidligere angivet mener 65 % af de adspurgte i en meningsmåling fra marts 2014, at EU/EØS-borgere med arbejde i Danmark ikke bør være berettiget til børne- ungeydelsen, mens 70 % mener, at optjeningsprincippet bør anvendes som grundlag for udbetaling (Berlingske, 1, 2014). Ud fra Green-Pedersens teori om den partipolitiske dagsorden kan begreberne om det elektorale kriterium og emneejerskab bidrage til en forståelse af V’s positionering og policy-adfærd i børnecheck-sagen i et øko- nomisk øjemed. Når V melder ud, at man bør udbetale børne- ungeydelsen efter bestemmelserne i optjeningsprincippet, kan denne policy-adfærd forklares ved at partiet opfatter det som en politik, hvori de vil have et flertal af vælgere på deres side, hvorved udmeldingen vil gavne V mere end deres politiske modstandere i regeringen (Green-Pedersen, 2011, s. 48). V’s ageren kan ligeledes forklares med det elektorale kriterium og emneejerskab, da et flertal af danskere mener, at optjeningsprincippet bør være administreringsgrundlagt for udbetaling af bør- ne- ungeydelsen (ibid.). At dømme ud fra stemningen i befolkningen lader det så- ledes til at være fordelagtigt for V at politisere børnecheck-sagen. Dels da V har befolkningen på sin side, hvorved man opnår emneejerskab, og dels ved at partiet opnår større fordel ved politisering af sagen end de politiske modstandere til venstre for den politiske midte gør (Green-Pedersen, 2011, s. 48-49).

V’s ageren i børnecheck-sagen kan således forklares ud fra en strategi om at op- nå emneejerskab på en tilgang til børne- ungeydelsen, der indeholder elementer om, 1), at EU/EØS-borgeres ret til ydelsen skal bunde i en reel tilknytning til Danmark, 2) at optjeningsprincippet bør være gældende lov, 3) at differentiering mellem danske og ikke statsborgere er en del af en overordnet økonomisk ansvarlig politik (ibid.). V anlægger som anført i det ovenstående denne policy- adfærd, da den er i konvergens med en dominerende holdning i den danske befolkning. Hvad mere er, positionerer V sig sådan i forhold til SR-regeringen, at der er en grundlæggende forskel i holdning mellem grupperingerne (Green- Pedersen, 2011, s. 46-47). Forskelle i holdninger til grundlæggende spørgsmål ofte funderet i den klassiske højre-venstre-skala er ligeledes en forudsætning for politisering af et emne, hvilket V opfylder i børnecheck-sagen, da man positionerer sig anderledes end SR-regeringen, hvad indstilling til økonomi og velfærds-

67 politik angår. Endelig skal man holde sig for øje, at der skal være valg til Folke- tinget senest i efteråret 2015. Den store opmærksomhed, de danske politikere tildeler børnecheck-sagen, kan derfor også forklares som de indledende runder af en valgkamp, der let kan komme til at omhandle fremtiden for dansk velfærd.

Delkonklusion

V’s positionering og policy-adfærd i børnecheck-sagen skyldes ikke de økonomi- ske konsekvenser forbundet med ikke at administrere udbetalingen efter bestemmelserne i optjeningsprincippet. En tilbagerulning af optjeningsprincippet beløber sig til 15 millioner kroner årligt, hvilket ikke retfærdiggør V’s ihærdige politisering af børnecheck-sagen. Med et mere overordnet perspektiv ud fra hensyn til økonomi og velfærdspolitik kan V’s politisering forklares ved, at partiet forsøger at positionere sig som et økonomisk ansvarligt parti. V anlægger en policy-adfærd i børnecheck-sagen ud fra en sondring om, at EU/EØS-borgere skal have reel tilknytning til Danmark for at modtage børne- ungeydelsen, og om at optjeningsprincippet bør være udbetalingsgrundlag. På trods af at sagen ikke er en stor udgiftspost, kan den anvendes af V som en anledning til at vise, at partiet mere principielt bekymrer sig om den danske velfærdsmodel og EU’s mulige indblanding i denne, hvorved man tager hånd om en stor bekymring i den danske befolkning – nemlig at EU-medlemskabet kan udvande den danske velfærd. V politiserer sagen på en EU-skeptisk facon, da stemningen blandt flertallet i danske befolkning muliggør en politisering, jævnfør Green-Pedersens teori om den partipolitiske dagsorden og særligt begreberne om det elektorale kriterium og emneejerskab.

Et holdningsskifte blandt befolkningen har foranlediget Venstres politisering af børnechecksagen

I dette afsnit af vores analyse vil vi med udgangspunkt i vores hypoteser starte vores undersøge af V’s skift i fokus i forhold til EU-spørgsmål. Dette analytiske afsnit tager afsæt i hypotesen om, at ”Et holdningsskifte blandt befolkningen har foranlediget Venstres politisering af børnechecksagen” Dertil vil vi inddrage vores teoriramme omhandlende det elektorale kriterium og emneejerskab samt anvende vores empiriske materiale omhandlende følgende områder: befolkningens tilslutning til EU og befolkningens holdning til EU-beslutningskompetencer.

Som det fremgår af vores teoretiske kapitel, kan der ifølge Green-Pedersen opstilles det såkaldte elektorale kriterium, der beskriver, hvorledes (særligt oppositions-)partier vil forsøge, at politiserer et givent emne, hvis de har vælgerne på deres side (har emneejerskab) og har den overbevisning, at de ved en politisering af et givent emne vil have større gevinst end andre partier - i dette tilfælde S (Green-Pedersen, 2011, s. 48). Dette vil specifikt være tilfældet hvis partiet (i dette tilfælde V) har et befolkningsflertal bag sin holdning og samtidig udgør et reelt regeringsalternativ (Green-Pedersen, 2011, s. 49). I nedenstående analytiske afsnit vil vi gennem efterprøvning af ovenstående hypotese undersøge, hvorvidt V’s positionering og policy-adfærd i Børnecheck-sagen kan begrundes ved et motiv om at fjerne vælgere hos S.

Venstres policy-adfærd

Vi har i vores kortlægning af partiernes generelle positionering i børnecheck- sagen vist, at V generelt har en positiv indstilling til EU og anser unionen som en unik mulighed for Danmark til at sprede dansk politik til et europæisk niveau, ligeledes er partiet fortaler for en afskaffelse af de danske forbehold, indførelsen af Euro i Danmark og fremtidige udvidelser af EU til at omfatte nye medlemslande (jf. afsnittet Overblik over de danske partiers EU- og velfærdspolitik, side 43). I forbindelse med øst-udvidelsen af EU i 2004 og 2007 indtog V en positiv indstilling til udvidelsen, og partiet spillede en central rolle i forbindelse med forbere-

69 delsen af udvidelsen og optagelsesforhandlingerne, der fandt sted under det danske formandskab i 2002 (jf. Partiernes positionering i forhold til øst- udvidelsen, side 51). Dog ser denne generelle positive positionering i forhold til EU ud til at have ændret sig i Børnecheck-sagen. Her har partiet positioneret sig som stærke modstandere af S-R-regeringens efterkommelse af Europa- Kommissionens henvendelse om at ændre dansk lovgivning, så den er i overensstemmelse med EU-retten. I det følgende vil vi derfor med afsæt i vores empiriske materiale (jf. ”Den danske befolknings holdning til EU”, ”Holdning til EU beslutningskompetencer”) undersøge, om der kan findes evidens for konvergens mellem ændringerne i V’s policy-adfærd samt holdning i og opbakning fra befolkningen. Vi vil fokusere på følgende i denne udredning:

 Befolknings generelle tilslutning til EU.  Befolknings holdning til EU’s beslutningskompetencer.  Befolknings holdning i børnecheck-sagen.

Den danske befolknings generelle holdning til EU

Som tidligere anført beskriver vores teoretiske ramme, hvorledes et parti, der er i opposition og udgør et reelt regeringsalternativ, kan forsøge at politisere et givent emne med det formål at få en elektoral fordel i forhold til de politiske modstandere. En forudsætning herfor er i midlertidigt, at partiet har befolkningen på sin side. I denne del vil vi derfor med udgangspunkt i vores empiriske materiale undersøge, om der er evidens for, at V har befolkning på sin side i forbindelse med den policy-adfærd de har anlagt i forbindelse med børnecheck-sagen. Ind- ledningsvis vil vi undersøge befolknings generelle holdning til EU. Senere vil vi hertil undersøge befolkningens holdning til niveauet for EU’s beslutningskompetencer og holdning til børnecheck-sagen.

Empirisk materiale til at vise den danske befolkning holdning til EU

Som beskrevet i metode-kapitlet vil vores empiriske udgangspunkt for undersø- gelsen af befolknings holdning til EU udgøres af statistisk materiale fra undersø-

70 gelsen ”Eurobarometer”, hvor vi vil gøre brug af en række spørgsmål til at af- dække af befolkningens holdning. Det kommende afsnit er struktureret således, at vi første vil redegøre for vores valg af spørgsmål, dernæst vil vi gennemgå det statistiske materiale spørgsmål for spørgsmål.

Spørgsmål der indikerer befolkningens holdning til EU

Ud fra materialet har vi udvalgt en række spørgsmål, der kan bruges til belyse befolkningens holdning til EU, ved at der bliver spurgt ind til emner, som vil kunne gøre os i stand til at aflæse en enten positiv eller negativ holdning. Der- med vil vi ført og fremmest bygge den videre undersøgelse på følgende spørgs- mål, der har været et gennemgående spørgsmål i Eurobarometer undersøgelser- ne fra starten i 1973 og frem til foråret 2011, Spørgsmålet lyder:

”Generally speaking, do you think that (OUR COUNTRY e.g. Denmark)'s member- ship of the European Union is…? (a good thing, a bad thing, neither good nor bad or don’t know)” (Europa-Kommissionen, 1973-2011) – Herefter spørgsmål 1.

På baggrund spørgsmålets markante kontinuitet i undersøgelserne mener vi, at spørgsmålet kan tillægges signifikant værdi i henhold til, at kortlægge befolkningens holdning til EU, dels aktuelt og dels historisk. På trods af denne kontinuitet finder vi dog ikke, at spørgsmålet ikke alene kan skabe et fuldt overblik over befolkningens holdning til EU. Dette skyldes først og fremmest, at spørgsmålet ikke længere udgør en fast del af Eurobarometer undersøgelserne. Det har ikke været en del af undersøgelserne siden foråret 2011 (Europa-Kommissionen, 1973- 2011). Vi kan således ikke udelukkende bygge vores undersøgelse af befolkningens holdning til EU på spørgsmål 1 alene, hvorfor en inddragelse af andre Euro- barometer-undersøgelser vil skabe et fyldestgørende billede af udvikling. Ffter gennemgangen af spørgsmål 1 vil vi derfor vende tilbage til inddragelsen af yderligere spørgsmål.

Spørgsmål 1 – Er EU-medlemskab en god ide?

Det statistiske materiale fra Eurobarometer skaber et klart billede af udviklingen: der er en stigende tilslutning blandt befolkningen til EU, og flere synes, at EU-medlemskab er en fordelagtigt for Danmark (jf. Figur 2 og Figur 3). Den positive udvikling har dog ikke været statisk siden Danmarks tilslutning til EU. Den kan nærmere beskrives som svingende, idet nogle årrækker er med fremgang, mens andre årrækker indeholder tilbagegang i befolkningens holdning til EU- medlemskabet (jf. Figur 2 og Figur 3)

Som vi har redegjort i vores metode kapitel er udgangspunktet statistikmateria- le, nedenstående figur viser et udtræk fra Eurobarometers online værktøj (Euro- barometer interactive search system) grafen illustrerer befolknings holdning til EU fordelt på 4 kategorier (en god ting, en dårlig ting, hverken en god eller dårlig ting og ved ikke). Grafen indeholder data fra perioden 1973-2011 og viser en generelt sigende tilslutning til en som ”en god ting), mens tilslutning til EU som ”en dårlig ting” er faldende. I den sidste del af perioden ses dig en stigning i kategorien EU som ”hverken en god eller dårlig ting”

Figur 2 – Eurobarometer 1973 til 2011 (DK)

Nedenstående figur viser i lighed med ovenstående figur et udtræk fra Euroba- rometers online værktøj. Denne graf illustrerer på samme måde befolknings holdning til EU fordelt på de samme 4 kategorier, dog er perioden for dette ud- træk begrænset til kun, at dække de afgivende svar for perioden 1990-2011. Som tidligere beskrevet i vores projektrapport har vi valgt, at undersøge en begræn- set periode. Grafen viser i kortetræk at befolknings holdning til EU er relativ stabil set over hele perioden. Tilslutning til EU som ”en god ting” er svagt stigende, mens tilslutning til EU som ”en dårlig ting” er faldende. Mod slutningen af perioden ser vi en stigning i tilslutning til EU som ”hverken en god eller dårlig ting”.

Figur 3 – Eurobarometer 1990 til 2011 (DK)

Generelt finder vi, at der af materialet kan udledes 5 perioder med klare tendenser. Endvidere er der en klar og altovervejende tendens til en generel stigning i befolkningens holdning til EU som en fordelagtig ting for Danmark. Samtidig finder et markant procentvis fald sted i andelen, der anser EU-medlemskab som værende en negativt for Danmark. Vi finder det imidlertid interessant, at der i den sidste Eurobarometer-undersøgelse er registeret et markeret fald i holdningen at EU er en god ting – her forekommer et fald på 11 procentpoint (jf. Figur 3 – Eurobarometer 1990 til 2011 (DK)). Følgende tjener som en kort opsummering af de 5 omtalte perioder.

Tabel 10 – Oversigt over perioder

Sammenfatning

På baggrund af det overstående statistiske materiale fra Eurobarometer (spørgsmålet omkring befolkningens holdning til EU som værende en god ting, en dårlig ting, hverken god eller dårlig, samt ved ikke (spørgsmål 1)) finder vi, at der ikke kan findes brugbare augmenter til, at underbygge, at der skulle være sket en holdningsændring blandt befolkningen i forhold til tilslutningen til EU- medlemskab som værende en god eller dårlig ting (om end der i perioden har været både stigninger og fald i tilslutningen). Den laveste tilslutning har været 41 % i foråret 1996, mens den højeste tilslutning findes i såvel efteråret 1992 (68 %) og efteråret 2007 (69 %). Dermed finder vi heller ikke argumenter, der underbygger teorirammen omhandlende det elektorale kriterium, der som be-

74 skrevet tidligere i forudsætter, at et parti har befolkningen på deres side, for at et emne med fordel kan politiseres. Dette er ikke tilfældet i relation til befolknings holdning til EU-medlemskab, hvorfor vi ikke kan argumentere for, at en stigende EU-skepsis fra V skyldes ændringer i befolkningens holdning frem mod 2011, hvor den sidste undersøgelse udkommer. 2011 viser et fald på 11 procentpoint til en tilslutning på 55 % (Europa-Kommissionen, 1990-2013), hvilket åbner op for 2 mulige senarier:

1. At udviklingen fra 2011 til 2013 er fortsat i nedafgående retning og at tilslutningen er blevet lavere end de 55 % 2. At udviklingen har ”normaliseret” sig og at tilslutningen er nogenlunde den samme som før faldet.

Ovenstående scenarier medfører en empiriskbetinget problemstilling, da data- materialet ikke indeholder data efter 2011. Som tidligere anført finder vi, at det er en markant mangel at Eurobarometer fra foråret 2011 ikke længere indeholder statistikdata omkring befolkningerne i medlemslandenes holdning til EU som værende en henholdsvis god eller dårlig ting. I løbet af den tid, børnecheck- sagen har udspillet sig, er der imidlertid grund til at tro, at et holdningsskift i befolkningen til EU kan give V anledning til at politisere sagen i det omfang, partiet har gjort (Green-Pedersen, 2011, s. 47-49). Da Eurobarometer-undersøgelserne imidlertid ikke løber længere end til 2011, vil det empiriske grundlag for perioden fra 2011 og frem bygge på blandt avisartikler og meningsmålinger fra den relevante periode. Denne endelig kortlægning af befolknings holdning til EU- medlemskabet som godt, dårligt eller neutralt som led i en teoretisk analyse om, hvorvidt befolkningsholdningen kan anvendes som politiseringsanledning for V finder sted sidst i denne del af analysen.

Andre spørgsmål til underbygning af udviklingen

I vores arbejde med at finde relevante spørgsmål, der kan bruges som supplerende parametre til at underbygge udviklingen af befolknings holdning til EU- medlemskab som værende godt, dårligt eller neutralt, har vi valgt at inddrage

75 følgende to spørgsmål. Første supplerende spørgsmål er gennemgående for alle Eurobarometer-undersøgelser fra efteråret 2011 og omhandler befolkningens holdning til EU’s image, hvorfor det kan give et indicium om udviklingen i holdning til EU-medlemskabet (Europa-Kommissionen, 2003-2013). Spørgsmålet lyder som følger (originaltekst, engelsk):

“In general, does the EU conjure up for you a very positive, fairly positive, neutral, fairly negative or very negative image?” (Europa-Kommissionen, 2003-2013) – Herefter benævnt spørgsmål 2

Vores andet supplerende spørgsmål er et relativt nyt spørgsmål i Eurobarome- ter-sammenhæng. Spørgsmålet forekommer første gang i Eurobarometers stan- dardundersøgelse for efteråret 2012; året efter fjernelsen af det før omtalte spørgsmål 1, der belyser befolkningens holdning til EU-medlemskab (Europa- Kommissionen, 2012-2013). Der spørges således ikke længere ind til holdningen om, hvorvidt EU-medlemskab er positivt eller negativt for Danmark, men i stedet om hvorvidt Danmark vil kunne have en bedre fremtid uden for EU (Europa- Kommissionen, 2012-2013). Spørgsmålet lyder som følger:

”(OUR COUNTRY e.g. Denmark) could better face the future outside the EU?” (Europa-Kommissionen, 2012-2013) – Herefter benævnt spørgsmål 3

Da vi med vores projektrapport ønsker, at undersøge befolkningens holdning til EU finder vi at spørgsmål 3 har en for absolut karakter til at kunne vise danskernes holdning. Vores antagelse er her, at befolkning vil svare mere positivt på spørgsmålet, da en fremtid for Danmark uden for EU vil have stor betydning, mens spørgsmålet om befolkningen holdning til EU giver muliughed for en mere ”sand” mening. I det nedenstående vil vi gennemgå vores suppleringsspørgsmål, det vil sige spørgsmål 2.

Spørgsmål 2 – Hvordan opfatter du EU’s image?

For perioden 2003 til 2013 viser det statiske materiale fra Eurobarometer ved- rørende befolkningens syn på EU’s image af 29,4 % tilsluttede sig udsagnet EU’s positivt som værende ”forholdsvist positivt” (2003) (

Figur 4). Dette tal er steget marginalt til 30 % i 2013. Endvidere kan vi aflæse et fald i kategorierne ”meget positiv”, samt ”meget negativ” og ”forholdsvis negativ” (ibid.). Den største udvikling i perioden ses i kategorien ”neutral”, der i perioden er steget fra 34,4 % i 2003 til 47 % i 2013 (Europa-Kommissionen 2003-2013). Sammenlægges de to positive kategorier ”forholdsvis positiv” og ”meget positiv” munder den samlede positive holdning til EU’s image ud i 35 % i 2003 og 34 % i 2013. Dermed kan vi ikke finde empirisk bevis for at V har vælgerne på deres side, idet et overvejende flertal ser EU’s image som værende positivt eller har en neutral holdning, mens blot et mindre tal ser EU’s image som værende negativt. befolknings syn på EU’s image kan således ikke anvendes som politiseringsanledning i forhold til børnecheck-sagen for V, da den ikke lever op til begreberne om det elektorale kriterium om emneejerskab (Green-Pedersen, 2011, s. 47-49). Udviklingen til befolknings syn på EU’s image, kan heller ikke anvendes som led i konfliktstrukturen på højre-venstre-skalaen. Udviklingen tager dog ikke højde for den tid, hvor børnecheck-sagen har haft størst politisk og mediemæssig interesse. Som tidligere anført er der grund til at tro, at den aktuelle holdning til EU har lidt et knæk som direkte følge af børnecheck-sagen (tv2.dk, 2014). Denne udvikling behandler vi sidst i denne analyse. I lighed med de graffer vi tidligere har præsenteret i dette afsnit, er nedenstående graf også et resultat af et udtræk fra Eurobarometers onlineværktøj. Denne graf illustrerer befolknings holning til EU’s image fordelt på syv kategorier (to positive, to negative, neutral og ved ikke (jf.

Figur 4). Vi ser her at grafen viser en relativ stabil faldende udvikling for såvel de positiv som de negative svarmuligheder (om end lille over hele perioden), mens vi ser en stigning i tilslutningen til kategorien ”neutral”.

Figur 4 – Eurobarometer 2003 til 2013 (DK)

Holdning til EU’s beslutningskompetencer

I dette afsnit vil vi forsøge at afdække, hvorvidt V anlægger EU-skeptisk policy- adfærd i børnecheck-sagen betinget af befolknings holdning til spørgsmålet om EU’s beslutningskompetence, og særligt om EU skal være med til at diktere dansk velfærd.

Som vi har vist i det foregående er der ikke sket et markant fald i befolknings holdninger. De værdier, vi har kunnet måle på, har derimod været relatvt stabile. Derfor vil behandle dette ekstra spørgsmål vedrørende EU’s beslutningskompetence fra Eurobarometer-undersøgelserne. Spørgsmålet er fra en serie af spørgsmål omkring befolkningens holdning til beslutninger på en række områ- der, som for eksempel sundhed og velfærd, skal tages nationalt eller fællesskab i EU. Da vores fokus i denne opgave overvejende er velfærd, vil vores videre udgangspunkt således være et Eurobarometer-spørgsmål, der undersøger befolknings holdning til beslutningsniveauet vedrørende velfærd.

Nedenstående diagram Figur 5 illustrerer de afgivende svar for befolkning fra i Eurobarometer-undersøgelsen fra 2011, der sigter på at afdække holdning til

EU’s kompetenceniveau. Diagrammet viser med klar tydelighed, at befolkning overvejende mener, at beslutninger vedrørende velfærd skal tages nationalt, da en overvejende del svarer, at beslutninger omhandlende velfærd skal træffes nationalt, mens et mindre tal finder, at beslutninger skal træffes I EU-regi

Figur 5 – Holdning til EU beslutningskompetance på velfærd (DK)

Ud fra disse besvarelser kan vi aflæse at hele 88 % svarer, at beslutningerne skal tages af den nationale regering, mens blot 11 % svarer, at beslutningerne skal tages fælles i EU (Jf. Figur 5) Dermed kan der argumenteres for, at V ved at anlæg- ge en policy-adfærd, der taler for, at velfærd ikke skal dikteres af EU, har befolkning på sin side, hvilket er et af fundamenterne for at kunne opnå emneejerskab på en sag forud for en eventuel politisering (Green-Pedersen, 2011, s. 47-49). Sideløbende positionerer regeringen (eksemplificeret ved S) sig med en holdning, der ifølge det statistiske materiale ikke nødvendigvis har opbakning fra befolkningen, hvilket igen er et politiseringskriterium, da der skal være reel policy- forskel, førend politisering kan være fordelagtig (Green-Pedersen, 2011, s. 48).

Befolkningen uenig med regeringen

I vores analyse har vi indtil nu set på to områder: befolkningens generelle holdning til EU og EU-medlemskab og befolkningens holdning til EU’s beslutningskompetencer. I det kommende vil vi undersøge befolkningen holdning til den aktuelle børnecheck-sag. Vores antagelse er i relation til Green-Pedersens teoriap-

81 parat om den partipolitiske dagsorden, at V’s policy-adfærd kan være betinget af en specifik holdsningsstrøm i befolkningen (Green-Pedersen, 2011, s. 48, 50). Udgangspunktet for den videre undersøgelse af befolkningens holdning til ”Bør- necheck-sagen” er to artikler fra henholdsvis Berlingske Nyhedsbureau (Berling- ske.dk, 2, 2014) og TV2 (tv2.dk, 2014). Hovedkonklusionen i først nævnte artikel er, at SR-regeringen ikke har folkelig opbakning for den første politik:

Tabel 11 - Danskernes holdning vedr. "Børnecheck-sagen"

Spørgsmål Enig Ikke enig/Ved ikke EU-borgere, der arbejder i Danmark, skal 65,6 % 34,4 % ikke have ret til børnecheck Går ind for optjeningsprincip 70 % 30 % Hvis Europa-Kommissionen fastholder, at optjeningsprincippet er i strid med 64 % 36 % EU-retten, så bør regeringen tage en sag ved EU-Domstolen

Ved at positionere sig mere EU-skeptisk end forventeligt partiets EU-tradition og positionering ved andre store EU-relaterede sager (EU-forbehold, Euro, øst- udvidelsen) in mente kan V omvendt politisere børnecheck-sagen, da forudsæt- ningen for det elektorale kriterium er opfyldt (Green-Pedersen, 2011, s. 48, 50). Koalitionskriteriet for politisering er ligeledes opfyldt, da V ved at indtage en EU- skeptisk position står radikalt anderledes end S-R-regeringen, der fremstår EU- positiv ved blandt andet et efterleve Europa-Kommissionens henvendelse om optjeningsprincippets uoverensstemmelse med EU-retten (Green-Pedersen, 2011, s. 48). befolknings holdning til børnecheck-sagen giver således V klar poli- tiseringsmulighed: der er vælgeropbakning til policy-adfærden, og der er samtidig policy-forskel mellem regering og regeringsalternativ. V har klar elektoral fordel af at politisere børnecheck-sagen og holde den højt på den partipolitiske dagsorden, vælgersegmentets holdning taget i betragtning. Ved at partiet anlæg- ger en EU-skeptisk policy-adfærd rammer V ned i gruppen af EU-skeptiske danskere, der er blevet større i løbet af og som følge af børnecheck-sagen (Berling-

82 ske Nyhedsbureau, 21.03.2014, TV2, 28.03.2014,). Herved kommer V til at stå som et parti med større vælgermæssig opbakning for sin politik, end regeringen, hvorved partiets styrke også forøges. At V politiserer børnecheck-sagen ud fra en skeptisk holdning i befolkningen til, at EU-retten giver EU/EØS-borgere hjemmel til at modtage danske velfærdsydelser underbygges af V’s næstformand, Kristian Jensen:

”Det giver en klar markering af, at vi er på rette kurs i forhold til danskerne. Og at vi skal i gang med at få optjeningsprincipper indført. Så må vi se på, hvad der skal til, for at de er i overensstemmelse med EU-retten.” (Berlingske.dk, 21.03.2014)

Delkonklusion

Vi har indledningsvis i dette kapitel opstillet følgende hypotese ”Et holdningsskifte blandt befolkningen har foranlediget V’s politisering af børnechecksagen”. Igennem vores analyse har vi således forsøgt, at finde empiriske beviser, der enten kan be- eller afkræftet denne hypotese. I det kommende vil vi dermed ud fra vores analysearbejde forsøge at besvare hypotesen.

Hypotesens hovedbestanddel er spørgsmålet om et holdningsskift har foranlediget en ændring i forhold til V’s positionering, men indledningsvis finder vi, at det er nødvendigt først og fremmest at afklare, om der er sket et holdningsskifte i befolkningen. For at undersøge om der er sket et holdningsskift i befolkningen, har vi gennem empirisk materiale i form af statistisk materiale fra Eurobarometer- undersøgelserne vist, at danskernes holdning til EU er overvejende positiv, og at der i løbet af årrækken 1990-2013 ikke er sket store ændringer mod decideret negative holdninger. Endvidere har vi påvist, at der blandt befolkningen er en overvejende andel, der finder, at EU’s beslutning kompetencer ikke skal omfatte velfærd, da 88 % i undersøgelsen svarer, at beslutninger om velfærd skal træffes nationalt (jf. Holdning til EU’s beslutningskompetencer).

Disse data fra Eurobarometer har derfor ikke entydigt kunne give et svar på, at der er sket et holdningsskift i forhold til EU blandt befolkningen. Derimod har vi

83 kunne påvise, at befolkningens holdning til børnecheck-sagen viser tegn på en EU-skeptisk holdning. V har således foretaget en positionering i sagen, som har vælgernes opbakning. Det må antages, at V på baggrund af vælgeranalyser med mere, har kunnet forudse befolkningens stillingtagen, da V i sin tid positionerede sig på området. Denne antagelse bakkes endvidere op af statistikerne om befolknings holdning til, hvorvidt velfærd bør være et EU-anliggende.

Frygt for at tabe vælgere har foranlediget Venstres positionering i børne- checksagen

Sleeping Giant-teorien beskriver EU som et politisk område, der fungerer som en politiseringsboble, der vokser sig større og større, indtil en policy-entreprenør kommer og prikker til den, hvorefter området vil blive massivt politiseret i nationale politiske arenaer. På mange måder er det netop det, vi har set i Danmark. Med V’s og K’s brud på EU-koalitionen henover midten, er EU-spørgsmålet gået fra at få lille opmærksomhed i de sidste mange år (udover ved store begivenheder, folkeafstemninger med mere) til at være en af de klart mest eksponerede politiske sager i det sidste års tid. Således er kriteriet om, at den politiske elite ændrer adfærd blevet opfyldt af V og K. Spørgsmålet er så, om V har igangsat en udvikling, eller om de blot har foretaget en tidlig og anderledes positionering i en uundgåelig konflikt. Altså: Var området blevet politiseret, uanset hvorledes V havde positioneret sig.

Hvis vi antager, at sagen ikke var blevet politiseret, hvis V ikke havde taget sin position, virker det mest sandsynligt, at sagen er en offensiv jagt på at stjæle medlemmer fra regeringen, fordi regeringen ville kunne komme i undertal i sagen, samtidig med at V udgjorde et politisk alternativ, som vælgerne så kunne skifte til. Det ville forudsætte, at V på forhånd havde data på, at regeringen sandsynligvis kunne komme i undertal i sagen.

Antager vi derimod, at sagen var blevet politiseret, uanset V’s positionering, virker det dog også sandsynligt, at positioneringen er kommet som et udtryk for en frygt for at blive fanget på den forkerte side af befolkningens holdning til et poli-

84 tiseret emne. Altså, at V i sagen kunne tabe vælgere til de partier, som har befolkningens holdning på sin side. De to scenarier er naturligvis ikke 100 % gen- sidigt udelukkende. Vi finder således, at der ikke alene tales om politiserede sager og ikke-politiserede sager. I stedet bør politiseringen snarere anskues som et kontinuum, hvor der kan tales om mere eller mindre politiserede sager. Det er dog stadig nødvendigt at kigge på argumenter for og imod, om sagen var blevet politiseret, hvis V havde positioneret sig mere EU-positivt, som de traditionelt har gjort (se afsnit 4).

Koalitionskriteriet vil hertil klart pege på, at så længe V forholder sig på samme side af sagen som regeringen, ville emnet ikke kunne politiseres, fordi det ikke kan relateres til den eksisterende, dominerende højre/venstre-konfliktstruktur. Dette gør sig gældende, selvom V havde været eneste parti på højrefløjen, der havde taget en EU-positiv stillingtagen, fordi V er det største og regeringsbæren- de parti. Ergo er det altså en proces, som V har igangsat. En så absolut tilgang til emnet er dog næppe fyldestgørende. Senest i sagen om offentlighedsloven så vi, at selvom sagen ikke opfyldte koalitionskriteriet, nåede sagen alligevel en hvis politisering og ikke mindst mediedækning.

Vi kan derfor i stedet kigge på de andre muligheder for politisering, som Eijk og Franklin præsenterer. To af disse muligheder er ’tilfældigheder’ og ’eksterne begivenheder’. Tilfældigheder er svært at kategorisere og derfor behandle metodisk. Børnecheck-sagen kan siges at indeholde en hel del forskellige ’tilfældighe- der’ omkring timing i forhold til det generelle politiske spektrum og ikke mindst i forhold til, at sagen startede med en henvendelse fra Europa-Kommissionen omkring et år inden et Europa-parlamentsvalg. Sagen falder også i en periode, hvor S har indført en række forringelser på sociale ydelser og således muligvis står svagt på sit kerneområde, velfærden. Det er dog stadig svært at sige noget definitivt og behandle et abstrakt begreb som ’tilfældigheder’ metodisk. Det er dog stadig en faktor, der bør inkluderes i evaluering af forløbet.

I forhold til ’eksterne begivenheder’ må finanskrisen nødvendigvis nævnes. Øko- nomien er stadig presset, arbejdsløsheden er stadig et problem, og de offentlige

85 budgetter er blevet skåret ind på en række områder som SU-reformen og kon- tanthjælpsreformen. Set i dette lys må det antages, at en sag om udlændinge, der modtager velfærdsydelser fra Danmark, kan skabe en vis furore.

En tredje mulighed for politisering af EU-området er, ifølge Eijk og Franklin, ’Skift i vælgernes holdninger til EU’-muligheden. Som det fremgår af Figur 6, er der siden 2010 sket en ændring i folkets syn på EU. Imens antallet af decideret negativt indstillede ligger nogenlunde stabilt, er der en del vælgere, der er gået fra at være rimeligt positive til at være neutrale i synet på EU. At være neutral kan naturligvis dække over flere ting, men det kan antages, at de neutrale ikke længere ønsker at betegne EU som definitivt negativt eller definitivt positivt, men i stedet har holdninger til enkelte områder på EU. Dette understreges af, at der også eksisterer muligheden for at svare ”ved ikke”. Denne holdning burde så- ledes, i hvert fald til dels, være sorteret fra i neutral-kategorien.

Figur 6

V har således allerede for et år siden kunne se en tendens til et faldende antal folk med positivt syn på EU i befolkningen.

EU-neutrale vælgere til EU-positive partier

Spørgsmålet er så, om denne udvikling i EU-holdning kunne skade de EU- positive partier. Det er naturligvis svært at give et entydigt billede af dét. Og det er særligt svært at konkludere, om det specifikt for V har været faretruende. Der kan dog gives nogle generelle betragtninger af, hvorvidt EU-holdningen blandt befolkningen også er afspejlet i deres tilkendegivelse af stemme til folketingsvalget. Et kig på meningsmålinger til folketingsvalget kan give et billede af dette.

Tabel 12

Parti Stemmer % Grupper i EU-holdning Socialdemokraterne (A) 21,3 % Radikale Venstre (B) 8,3 % 58, 1 % Det Konservative Folkeparti(C) 4,5 % Venstre (V) 24 % Socialistisk Folkeparti (F) 5,6 % 11,2 % Liberal Alliance (I) 5,6 % Dansk Folkeparti (O) 20,1 % 30,3 % Enhedslisten (Ø) 10,2 % Andre 0,5 % 0,5 % Kilde: Epinion 22. maj 2014 – tilkendegivelse af stemme til folketingsvalg

Yderst til højre er partierne og deres stemmeprocent opdelt i grupper efter tradi- tionel EU-holdning. (positive: A, B, C, V. Hverken/eller: F, I. Kritiske: O, Ø). Opde- lingen er ikke problemfri, i det der i begrebet “neutral” kan ligge mange ting, som ikke nødvendigvis bliver repræsenteret af de to partier i ”hverken/eller”- kategorien. Men laver vi en ren sammenligning på de EU-positive partier kontra befolkningen med positivt syn på EU, kan vi se, at der åbenlyst må være et relativt stort antal vælgere, der enten er neutrale eller negative overfor EU, men som alligevel vil stemme på et traditionelt EU-positivt parti: 58,1 % af stemmer til traditionelt EU-positive partier i forhold til kun 34 % definitivt EU-positive blandt befolkningen (24,1 % forskel).

Tallene er dog målt, efter børnecheck-sagen har kørt i 10-11 måneder, og kan så- ledes have ændret sig netop på baggrund af den sag. Men tager vi tal fra cirka samme tid sidste år (inden sagen blev politiseret), placerer stemmerne sig ganske vist anderledes partimæssigt, men i forhold til grupperne baseret på EU-

87 holdning, er det stort set tilsvarende: 59,1 % af stemmer til traditionelt EU- positive partier i forhold til kun 34 % EU-positive blandt befolkningen (25,1 % forskel)

Tabel 13

Parti Stemmer % Grupper i EU-holdning Socialdemokraterne (A) 16,5 % Radikale Venstre(B) 8,2 % 59,1 % Det Konservative Folkeparti (C) 4,6 % Venstre (V) 29,7 % Socialistisk Folkeparti (F) 4,7 % 11,0 % Liberal Alliance (I) 6,3 % Dansk Folkeparti (O) 15,1 % 29,7 % Enhedslisten (Ø) 14,6 % Andre 0,5 % 0,3 Kilde: Epinion 27. maj 2013– tilkendegivelse af stemme til folketingsvalg

Disse tal stemmer overens med sleeping giant-teoriens påstand om, at en del vælgere må give afkald på deres EU-overbevisning, når de skal stemme til folketingsvalget.

Fra disse data kan der som nævnt ikke siges noget om hvilke af disse vælger- grupper til de EU-positive partier, der indeholder et antal EU-skeptiske vælgere. Men der må altså være mindst 24,1 % til 25,1 % (afhængigt af hvilken menings- måling), der ikke tilkendegiver sig som positiv overfor EU, men alligevel stemmer på et traditionelt EU-positivt parti. Og dette er endda forudsat, at der ikke er nogen, der tilkendegiver sig som EU-positive og samtidigt stemmer på et af de partier, der er kategoriseret som hverken/eller på de deciderede EU-skeptiske partier.

Med mindre alle disse 24,1 % til 25,1 % er S- og RV-vælgere, kan det derfor konkluderes, at der også i blandt de personer, der tilkendegiver at ville stemme V eller K, er et relativt stort antal, der ikke er EU-positive. Dette har V formentligt og- så vidst, da de positionerede sig i forhold til børnechecksagen tilbage i juni 2013.

Vinkling

Green-Pedersen-teorien fortæller os desuden, at danskerne generelt er ambiva- lente omkring EU. Dette bakkes op af 47 % neutrale tilkendegivere i Figur 6. Green-Pedersen pointerer således, at det er vinklingen af et EU-spørgsmål, der er central, hvis et emne skal politiseres. Dette skyldes, at partiet eller partierne, der skal agere politiserings-entreprenører, skal være sikre på, at de har befolkningens opbakning i den specifikke sag (Green-Pedersen, 2011, side 122). Hvis vi kigger på børnechecken og danskernes holdning generelt til, hvorvidt det nationale parlament eller EU-fællesskabet skal tage beslutninger på velfærds- området, fremgår det tydeligt af Figur 7, at danskerne har en stærk holdning til, at velfærd bør være et nationalt anliggende.

Figur 7

Det må antages, at disse tal også har været kendt af V. Tallene er både relevante i forhold til, at V åbenlyst har haft en sag, hvor en EU-positiv holdning kunne få befolkningsholdningen imod sig, men det er også relevant at kigge på i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt sagen ville kunne politiseres selv uden at opfylde koa- litions-princippet. En sag, der har så stor overvægt af befolkningsholdningen på én side og politikernes på en anden vil være en spændende historier for medier at beskæftige sig med. Igen kan offentlighedsloven drages ind som et eksempel på dette.

Disse tal bakkes yderligere op af de løbende meningsmålinger i sagen, hvor danskernes holdning til sagen har af overvejende EU-skeptisk tilgang.

Tabel 14

Spørgsmål Enig Ikke enig/Ved ikke EU-borgere, der arbejder i Danmark, skal 65,6 % 34,4 % ikke have ret til børnecheck Går ind for optjeningsprincip 70 % 30 % Hvis Europa-Kommissionen fastholder, at optjeningsprincippet er i strid med EU- 64 % 36 % retten, så bør regeringen tage en sag ved EU-Domstolen Kilde: (Berlingske.dk, 2, 2014 og tv2.dk, 2014)

Danskernes holdning både på det principielle plan om EU og velfærd og i den specifikke sag er således relativt entydig. Det kan naturligvis ikke konkluderes, at medierne ville have dækket sagen intensivt blot på baggrund af denne konflikt mellem regering og befolkningen, men det virker dog sandsynligt på baggrund af tallene.

Delkonklusion

Selv hvis V havde positioneret sig sammen med regeringen i sagen, ville tre ud af fire af van der Eijks og Franklins muligheder for politisering af EU stadig være opfyldt. Det er således sandsynligt, at børnechecksagen ville være blevet politiseret i dansk politik, uanset V’s positionering. Hvis V har lavet samme vurdering af sagen, da de skulle overveje strategien i forhold til deres egen positionering i børnechecksagen, eller bare har haft en frygt for, at politisering kunne forekomme, har det derfor været strategisk klogt at placere sig på den side, som befolkningen ville støtte i sagen, fordi de ellers ville risikere at tabe vælgere på spørgsmålet. Dette bakkes yderligere op af, at V ser ud til at have en betydelig del af deres vælgerskare, som ikke deler partiets traditionelle EU-positive indstilling. Der kan ikke endegyldigt konkluderes på, hvad V’s motiv for positioneringen har været, men ovenstående analyse fortæller os dog, at der i hvert fald har været en overvejende risiko for, at partiet kunne være blevet fanget med befolkningens

90 holdning imod sig i et høj-politiseret emne, hvis de havde valgt at følge deres traditionelle EU-linje. Det skal dog naturligvis også fremhæves, at V med sin positionering i sagen har rykket sig væk fra de vælgere, der er EU-positive i sagen. Dette bakkes op af den moderate splittelse internt i partiet, som blev beskrevet på side 37.

8. Alternative politiseringsmotiver

Green-Pedersens teori om det elektorale kriterium fortæller os, at det er en for- udsætning for et ønske om politisering, at regeringsalternativet har befolkningens holdning på sin side. Et centralt argument i dette kriterium er tilstedevæ- relsen af et såkaldt emneejerskab (Green-Pedersen, 2001, s. 48). Altså at visse partier har ejerskab over specielle emner, fordi befolkningen opfatter disse partier som værende bedre til at løse problematikker indenfor dette område. Som nævnt i afsnittet om S’ velfærdspolitik (se s. 44-45), har S været en central aktør i hele opbyggelsen af det danske velfærdssamfund. Det er således naturligt at an- tage, at S igennem tiden har opbygget sig et emneejerskab på netop dette områ- de.

Hvis man følger denne logik, burde netop en sag på velfærdsområdet som børne- checken ikke være et område, som V skulle ønske at politisere på, fordi en generel debat om velfærd sandsynligvis ville kunne komme deres politiske modstander til gode. V’s politiseringsmotiv er således delvist i modstrid med teorien om emneejerskab. Teorien om emneejerskab har derfor brug for en udvidelse. Det kan således konstateres, at politiske partier nogle gange udøver en strategi, hvor de bevidst går ind på områder, som deres politiske modstandere ellers har em- nejerskab over. Ligesom i børnechecksagen, hvor V angriber S på S’ kerneområ- de, har vi tidligere set, at V er blevet angrebet for deres vækst i de offentlige budgetter gennem 0’erne, selvom V’s liberale grundlag bygger på en lille stat.

Argumentet for det angribende parti vil således være, at partiet med emneejerskab i virkeligheden slet ikke er så gode til at løse problemstillinger på dette policy-område. Et specifikt eksempel på netop dette er en udtalelse fra V’s Ellen Trane Nørby, der indirekte beskylder regeringen for at være i gang med at ned- bryde velfærdssamfundet:

Vi er dybt bekymrede over, at en total passiv regering, der ikke forsøger at sikre vores velfærdssamfund ved at opretholde en sammenhæng mellem rettigheder og pligter (Kristeligt Dagblad, s. 2, 2014)

Denne strategi kræver dog, at man som parti formår at begrænse politiseringen til blot det enkelte emne, hvor man har befolkningens opbakning. Debatten må således ikke blive en generel debat på det generelle policy-område. I det specifikke tilfælde med børnechecksagen, skal V altså sørge for, at debatten ikke gli- der ud til en generel debat om velfærd i Danmark.

I den specifikke sag omkring børnechecken er det yderligere motiverende for V at udfordre S på velfærden, fordi S muligvis ikke står så stærkt på policy- området velfærd, som de ellers har tradition for. Som beskrevet i problemfeltet på på side 1-6 har S således indført en række forringelser på velfærdsydelserne i de senere år, hvilket har forringet vælgernes tillid til S på velfærdsområdet. (ugebrevet4a.dk, 2012)

9. Konklusion

I dette kapitel vil vi samle konkludere på analysen og give svar på projektrapportens problemformulering, der for overblikkets skyld fremgår neden for:

Anlægger Venstre en mere EU-skeptisk tilgang til og adfærd i børnecheck-sagen, end hvad der kan forventes ud fra partiets positive EU-tradition, og hvad kan forklare eventuelle ændrede positionering?

Ud fra vores kortlægning af partipositioneringer i henholdsvis børnechecksagen og generelle EU- og velfærdsholdninger samt positioneringer i den specifikke sag om øst-udvidelsen har vi påvist, at V indtager en mere EU-skeptisk positionering i børnechecksagen end forventeligt. I det følgende vil vi ud fra vores analytiske afsnit konkludere på, hvad der kan ligge til grund for V’s positionering og policy- adfærd i børnecheck-sagen.

Indledningsvis kan vi gennem vores analyse konkludere, at de samfundsøkono- miske konsekvenser ved tilbagerulning af optjeningsprincippet ikke kan give V politiseringsanledning, da de aktuelle beløb forbundet med udbetaling af børne- ungeydelse til EU/EØS-borgere ikke kan betragtes som væsentligt i forhold til samfundsøkonomien. Der er dog naturligvis også en principiel tilgang til emnet om, at danske statskroner ikke skal flyttes ud af landet ved udbetaling efter EU- bestemmelser. Men et decideret økonomisk forhold spiller ikke ind i V’s positionering.

Omvendt foreligger der en reel politiseringsanledning i den danske befolknings holdning i børnecheck-sagen, særligt når den sammenstilles med holdningen til, hvorvidt EU bør have kompetence til at lovgive om dansk velfærdspolitik. Et flertal af danskere går ind for optjeningsprincippet som administrationsgrundlag for udbetaling af børne- ungeydelsen og for at EU/EØS-borgere med arbejde i Dan- mark ikke bør være ydelsesberettigede. Det elektorale kriterium for politisering er således i høj grad opfyldt, da V kan angribe sagen ud fra en position, hvortil der er folkelig opbakning. Den EU-skeptiske holdning, som befolkningen har i re-

94 lation til børnecheck-sagen, er i vores optik den primære årsag til, at V anlægger en policy-adfærd, der ikke er forventelig med Partiets EU-tradition in mente.

I forhold til hypotesen om, at V har positioneret sig på den aktuelle vis, fordi de frygter at miste vælgere til mere EU-skeptiske partier, er det forbundet med nogen usikkerhed at konkludere noget endeligt på baggrund af tilgængelig data. Det er dog påvist, at V alt andet lige må indeholde en vis portion af vælgere, der ikke er helt enige med partiets traditionelt EU-positive linje. Hvis disse vælgere opprioriterede EU-spørgsmålet, når de skulle sætte deres kryds, er det således sandsynligt, at de ikke ville stemme på samme måde, det vil sige på V.

Ligeledes har vi sandsynliggjort, at børnechecksagen var blevet politiseret, uanset hvorledes V havde positioneret sig. Hvis ikke af V, så af et andet parti uden for regeringen, der ville kunne vinde noget ved at udstikke en mere EU-skeptisk policy-adfærd. Dette bestyrkes af empiri om vælgernes holdning til børnecheck- sagen samt til det principielle i, at EU blander sig i den danske velfærdspolitik. En mere EU-positiv positionering fra V havde således sandsynligvis resulteret i en høj-politiseret sag, hvor V var fanget i en holdningskonflikt til dels egne væl- gere, men også den generelle befolkning, hvilket logisk set kunne medføre et tab af vælgere til de partier, som bedre kunne repræsentere befolkningens holdning til sagen.

10. Bibliografi

Bøger

Bryman, Alan, 2004. Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press.

Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen (red.), 2007. Videnskabsteori i samfundsvi- denskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. udgave. Roskilde: Roskil- de Universitetsforlag.

Friis, Lykke, 2003. Fra 9 til 25. I: Danmark 30 år i EU - Et festskrift, København: Gyldendal, pp. 300-321.

Graziano, Paolo og Maarten P. Vink, 2008. Europeanization – New Research Agendas, Palgrave Macmillan, New York, pp. 46-59, 141-167, 182-212, 253-266, 281-309, 337-354.

Green-Pedersen, Christoffer, 2011. Partier i nye tider. Den politiske dagsorden i Danmark. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Greve, Bent, 2013. Den offentlige sektors økonomi med fokus på velfærdsstatens funktion. I: J. Jespersen, red. Den offentlige sektors økonomi. Hans Reitzels Forlag, pp. 31-58.

Ladrech, Robert, 2010: Europeanization and National Politics, Palgrave Macmillan, UK, pp. 1-16, 29-38, 53-61, 71-92, 128-146, 165-187. van der Eijk, Cees og Mark N. Franklin, 2001. The Sleeping Giant: Potential for Contestation on European matters at National Elections in Europe. American Political Science Association, San Francisco, CA, US.

Rapporter og videnskabelige artikler

Beskæftigelsesministeriet, 2013. Østaftalen af 2. december 2003. København: Be- skæftigelsesministeriet.

Den tværministerielle arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser, 2003. Danske sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU. København: Beskæftigelsesministeriet.

Kvist, Jon, 2014. Velfærdsturisme og afkobling af ret og pligt. Ukendt udgiver.

Skatteministeriet, 2014. Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck, J. Nr. 14-0062545

Internetkilder

Altinget (1). Regeringen nedstemt i børnecheck-sag. 2014. http://www.altinget.dk/artikel/regeringen-nedstemt-i-boernecheck-sag (25. Maj 2014).

Bm.dk, 1, 2014. Kontanthjælpsreform. http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjae lpsreform.apx (10. Maj 2014).

Bm.dk, 2, 2013. Bred aftale om adgangen til det danske arbejdsmarked for arbejdstagere fra de nye EU-lande. http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2003/1202%20Bred%20af tale%20om%20adgangen%20til%20det%20danske%20arbejdsmarked%20for% 20arbejdstagere.aspx (10. Maj 2014).

Berlingske.dk (1). S om børnecheck: Vi bliver nødt til at rette os efter EU. 2013.

97 http://www.b.dk/politiko/s-om-boernecheck-vi-bliver-noedt-til-at-rette-os- efter-eu (16. Maj 2014).

Berlingske.dk (2). Danskerne uenige med regeringen om børnecheck. 2014 http://www.b.dk/politiko/danskerne-uenige-med-regeringen-om-boernecheck (16. Maj 2014).

Børsen. Fakta: Forstå den græske gældskrise. 2012. http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/246735/fakta_forstaa_den_grae ske_gaeldskrise.html (24. Maj 2014).

Danmarkshistorien.dk, Socialdemokraterne, 2014 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og- kilder/vis/materiale/socialdemokraterne

DanskFolkeparti.dk, 1. Vi siger nej til EU-forfatningen. 2014. http://www.danskfolkeparti.dk/M%C3%A6rkesag-EU (10. Maj 2014).

DanskFolkeparti.dk, 2. DF er modstander af EU. 2014. http://www.danskfolkeparti.dk/Det_mener_vi_om_EU (10. Maj 2014).

Det Radikale Venstre, 1997, Principprogram www.radikale.dk/content/principprogram (25. Maj 2014)

Dr.dk, 1. Uffe Ellemann opfandt ikke 'if you can't join them... 2012. http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/EM1992/2012/06/26/090346.htm (10. Maj 2014).

Dr.dk, 2, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Politiske_analyser/Jens_Ringberg/2014/03 /20/115639.htm (10. Maj 2014).

Enhedslisten, 1. Vi kan løse børnecheck-krisen. 2014. http://enhedslisten.dk/artikel/vi-kan-l%C3%B8se-b%C3%B8rnecheck-krisen- 72493 (19. Maj 2014).

Enhedslisten, 3. Enhedslistens principprogram. 2004. http://enhedslisten.dk/principprogram (12. Maj 2014).

Enhedslisten, 2. Velfærd. 2014. http://www.enhedslisten.dk/content/velf%C3%A6rd (19. Maj 2014).

EU-Oplysningen, 1. Udvikling. 2013. http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/historie/udvikling/ (24. Maj 2014).

EU-Oplysningen, 2, Gældskrisen. 2012. http://www.euo.dk/emner/eu2012/eu-temaer/krisen/ (25. Maj 2014).

EU-Oplysningen, 3. Københavnskriterier / EU-Oplysningen. 2013. http://www.eu-oplysningen.dk/leksikon/alle/kbh/ (10. Maj 2014).

EU-Oplysningen, 4. Udvidelserne i 2004 og 2007 / EU-Oplysningen. 2012. http://www.eu-oplysningen.dk/emner/udvidelsen/ti/ (10. Maj 2014).

Europa-Kommissionen, 1, Public Opinion - Description. 2014. http://ec.europa.eu/public_opinion/description_en.htm (7. Maj 2014).

Europa-Kommissionen, 2, Public Opinion. 2014. http://ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm (7. Maj 2014).

Europa-Kommissionen, 3, Public Opinion - Archives - Standard Eurobarometer. 2014. http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb_arch_en.htm (7. Maj 2014).

FT.dk, 1, Det mener partierne om EU. 2011 http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/ EU/ (7. Maj 2014).

FT.dk, 2, Venstre Indenrigspolitik. 2014 http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Venstre/Historie_og_politik /Indenrigspolitik.aspx?p=1 (7. Maj 2014).

FT.dk, 3. Liberal Alliance - EU. 2013. http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Liberal%20Alliance/Histori e_og_politik/EU.aspx, (7. Maj 2014).

JyskeVestkysten. Her er det så: Portrættet af Anders Fogh Rasmussen. 2011. http://www.jv.dk/artikel/1094597:Indland--Her-er-det-saa--Portraettet-af- Anders-Fogh-Rasmussen (23. Maj 2014).

100

Konservative.dk, 1. Danmark i femgang. 2014. http://www.konservative.dk/Enkelt-sider/Danmark-i-fremgang, (19. Maj 2014).

LiberalAlliance.dk, 1. EU. 2014 https://www.liberalalliance.dk/eu/eu-politik-doc (19. Maj 2014).

LiberalAlliance.dk, 2. Mærkesager. 2014. https://www.liberalalliance.dk/politik (19. Maj 2014).

Politiken.dk, 1. Fakta: Balladen om børnechecken. 2014. http://politiken.dk/indland/politik/politikfakta/ECE2240722/fakta-balladen- om-boernechecken/ (7. Maj 2014).

Politiken, 2. I dag kommer regeringen i mindretal. 2014. http://politiken.dk/indland/politik/ECE2282555/i-dag-kommer-regeringen-i- mindretal/ (7. Maj 2014).

Skatteministeriet.dk. Børne og ungeydelse i 2014 og 2015, 2014. http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/boerne-og- ungeydelse-i-2014-og-2015/ (25. Maj 2014)

TV2.dk. Børnecheck-debat gør danskerne mere EU-skeptiske. 2014. http://nyhederne.tv2.dk/politik/2014-03-28-b%C3%B8rnecheck-debat- g%C3%B8r-danskerne-mere-eu-skeptiske (7. Maj 2014).

101

Ugebrevet4a.dk, Danskerne tror at velfærden vælter, 2012 http://www.ugebreveta4.dk/danskerne-tror-at-velfaerden-vaelter_14181.aspx (25.05.2014)

Nyhedsartikler

Berlingske, 25-04-2014, side 13, Ingen støtte til forslag om ændring.

Berlingske, 01.02.2014, Side 8, Topjurister undsiger værn mod velfærdsturismen

Berlingske, 15-01-2014, side 15. Thorning uden flertal for ny politik.

Berlingske, 21.12.2013, side 5, Er den danske velfærdsstat under pres udefra?

BT, 26-02-2014, side 9, Spørgetime: SF-formand lagde hårdt ud.

BT, 27-02-2014, side 7, Børnecheck: Kræver fradrag.

BT, 19.06.2013, side 25, Børnecheck til jordbær-plukkere.

Børsen, 29-04-2014. side 18, LA kræver folkeafstemning om velfærdsforbehold.

Ekstra Bladet, 25-02-2014, side 5, Skatteministeren; EU-arbejdere skal føle sig trygge.

Information, 28-02-2014, side 4, Østergaard sammenligner børnecheck med ta- milsag.

Information, 25-02-2014, side 7, Ekspert: Børnecheckregler i strid med EU.

Jyllands-Posten, 26-02-2014, side 9, Venstre beder om grundig undersøgelse af børnecheck.

102

Jyllands-Posten, 04-12-2013, side 4, Hårdt opgør om dansk børnecheck til EU- borgere.

Jyllands-Posten, 12.07.2013, side 6, Danske politikere har sovet i timen i SU-sag

Jyllands-Posten, 20-06-2013. side 6, VKO åbner for nyt ”børnefradrag”.

Jyllands-Posten. 31-01-2001, side 3, Dansk Folkeparti imod EU-udvidelse.

Kristeligt Dagblad, 28-02-2014, side 2, Slagsmål om børnecheck fortsætter Kristeligt Dagblad, 25-02-2014, side 2, Flertal nægter børnecheck fra første dag.

Politiken, 25-02-2014, side 7, Partier i opgør om børnecheck.

Politiken, 23.01.2014, side 8, Debat: Unfair at tale om velfærdsturisme

Politiken, 13-01-2014, side 6, DF beskylder regering for grundlovsbrud i sag om velfærdsturisme.

Politiken 12.01.2014, side 4, Europapolitisk aftale på vej i graven

Politiken, 30-09-2013, side 8, De fleste indvandrere bidrager positivt til økonomi- en.

Ritzaus Bureau, 06-06-1999. Fem spørgsmål til Det Radikale Venstre.

Ritzaus Bureau, 05-06-1999. Fem spørgsmål til Det Konservative Folkeparti.

Ritzaus Bureau, 02-06-1999. Fem spørgsmål til SF.

Ritzaus Bureau, 31-05-1999. Fem spørgsmål til Venstre.

Ritzaus Bureau, 30-05-1999. Fem EU-spørgsmål til Socialdemokratiet.

103

Statistik

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 1973-2011. Standard Eurobarometer (1-75). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 1973-2013. Standard Eurobarometer (1-80). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 1990-2013. Standard Eurobarometer (33-80). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 2003-2013. Standard Eurobarometer (60-80). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 2011-2013. Standard Eurobarometer (76-80). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation, 2012-2013. Standard Eurobarometer (78-80). Bruxelles: Europa-Kommissionen.

Lovtekniske bestemmelser

Case 6/64: Flaminio Costa v E.N.E.L., [1964] ECR 00-587

Direktiv 2004/38: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning

Forordning 492/11:

104

REGULATION (EU) No 492/2011 of the European Parliament and of the Council of 5 April 2011 on freedom of movement for workers within the Union

Forordning 883/04: Regulation (EC) No 883/2004 of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on the coordination of social security systems

Lissabontraktaten Sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag januar 2008

Lov nr 1609 af 22/12/2010 Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister.

Lov nr 972 af 22/09/2006 Lov om en børnefamilieydelse

Lov nr 339 af 15/04/2011 Lovbekendtgørelse: lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. april 2011

Partimateriale

Folketinget, 2007, Det Radikale Venstre, København: Folketinget

Det Konservative Folkeparti, 2013. EU-program 2013: Et stærkt Danmark i et fæl- les Europa. København: Det Konservative Folkeparti.

Venstre, 2006. Principprogram for Venstre: Fremtid i frihed og fællesskab. Holte: Venstres Landsorganisation.

105

Socialdemokraterne, 2013. Vores Europa, Europapolitisk program. Frederiksberg: Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne, 2011. Hånden på hjertet, principprogram. Frederiksberg: Socialdemokraterne.

Dansk Folkeparti, 2002. Principprogram, København: Dansk Folkeparti.

Socialistisk Folkeparti, 2012. Principprogram for SF – Socialistisk Folkeparti. Kø- benhavn: Socialistisk Folkeparti

Statsministeriet, 2011. Regeringsgrundlag 2011: Et Danmark, der står sammen, regeringsgrundlag. København: Statsministeriet.

Taler

Nørby, Ellen Trane, 2013. Ellen Trane Nørbys tale ved Venstres landsmøde 5.-6. oktober 2013. Venstres Landsorganisation.

106