Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Firmaer massefyrer - og får millioner i erhvervsstøtte

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Velfærd nr. 43 Arbejdsmarked Politik 13. 12. ­– 19. 12. 2010 Værdier Ugebrevet

03 i Lærlingebonus sikrer unge praktik 12 i Arbejderne tilbage i Folketinget Hver tredje læreplads oprettes kun, fordi virksomhederne får Der er for mange akademikere og for få arbejdere i Folketin- en bonus på 50.000 kroner. Men over halvdelen af virksomhe- get. Og det er skadeligt for demokratiet, mener folketings- derne havde ansat lærlingen under alle omstændigheder. Det medlem og tidligere havnearbejder Leif Lahn Jensen. Han viser den første undersøgelse blandt de virksomheder, som har stiftet et ’arbejdernetværk’, der skal hjælpe danskere har benyttet regeringens bonusordning. med arbejderbaggrund ind i politik.

120 millioner i statsstøtte – 10.000 fyrede En A4-kortlægning af erhvervs- der kroner, som Ugebrevet A4 har foreta- Hos Vestas, der er en af de mest kend- støtteordningen viser, at 25 virk- get i samarbejde med Kaas & Mulvad. te af de 25 virksomheder i kortlægnin- somheder med milliardoverskud Den absurde situation møder kritik gen, er analysen dog en anden: Betal til fra flere sider: vores forskning, ellers deler vi ikke vores sidste år modtog mere end 120 »Set fra mit synspunkt får skattebor- viden med jer. millioner kroner i støtte og samti- gerne ikke særlig meget ud af støttemil- »Hvis vi arbejder sammen med uni- dig fyrede 10.000 ansatte. lionerne,« siger cheføkonom Mads Lund- versiteterne og øser ud af vores erfaring, by Hansen fra den liberale tænketank knowhow og indsigt, så forventer vi nog- ele af den danske erhvervsstøtte CEPOS. le offentlige penge for at spytte i, og til ligner umiddelbart en dårlig for- Socialdemokraternes næstformand, Nick gengæld får universiteterne adgang til Dretning for Danmark. Hækkerup, ærgrer sig også: noget af vores ekspertise,« siger Vestas’ Sidste år modtog 25 store, danske »Når vi giver erhvervsstøtte, er det pressechef, Michael Holm. virksomheder således mere end 120 mil- meningen, at der skal skabes vækst og I Venstre har erhvervsordfører Tor- lioner kroner i erhvervsstøtte samtidig dermed arbejdspladser. Erhvervsstøtten sten Schack-Pedersen forståelse for virk- med, at virksomhederne – trods milliard- er ikke et ekstra bidrag til aktionærerne, ­somhedernes situation, mens Social- overskud – fyrede 10.000 medarbejdere. der med samme hånd hælder helt almin- demokraterne vil ændre støtten, så den Det afslører en kortlægning af sidste deligt hårdtarbejdende danskere ud til gives til virksomheder, der skaber vækst års direkte erhvervsstøtte på 3,7 milliar- arbejdsløshed,« siger han. og arbejdspladser. Side 09 02 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

indhold

03 i beskæftigelse demokratisk problem, mener folketings- pres. I dag er der fire mennesker i den Lærlingebonus sikrer unge medlem og tidligere havnearbejder Leif arbejdsdygtige alder til at forsørge en flere job Lahn Jensen (S). Han har derfor stiftet et pensionist. I 2050 vil der være to. Euro- Hver tredje virksomhed har ansat en elev ’arbejdernetværk’ med missionen at få pæerne skal sætte ind nu, hvis velfærden på grund af regeringens bonus på 50.000 flere danskere med arbejderbaggrund i skal overleve, siger professor. kroner for hver ny læreplads, viser under- Folketinget. søgelse af ordningen. Men over halvdelen 23 i Leder af firmaerne i undersøgelsen havde ansat 15 i uddannelse Skoleudspil dumper lærlingen under alle omstændigheder. Hver tredje vil skippe Det er fint nok med akademiske diskus- sabbatåret sioner om, hvilke pædagogikker der er 06 i politik De unge har for alvor taget politikernes bedst. Men folkeskolens problemer bliver Statskassen suger budskab om uddannelse i en fart til ikke løst ved at lukke flere elever ind i renoveringspulje tom sig. Hver tredje elev på de gymnasiale klasserne og så i øvrigt lade 100 forskere 322 millioner kroner i regeringens reno- ungdomsuddannelser har tænkt sig at analysere på undervisningen. Skolens veringspulje ryger nu tilbage i en slunken springe sabbatåret over og gå direkte til problemer er langt mere fundamentale. statskasse. Puljen har opfyldt formålet, en videregående uddannelse, viser ny og Danmark er på vej ud af krisen, siger undersøgelse. Alligevel vil regeringen 24 i bagsiden økonomi- og erhvervsministeren. Men stramme grebet om de unge yderligere. DF siger god jul for Håndværksrådet og oppositionen kræver mange penge puljen genåbnet. 18 i uddannelse Det koster partiet mange penge at ønske Produktionsskoler vælgerne og alle andre danskere god jul 08 i Update og kalender mister millioner på store billboards rundt om i landet. Næste år skal 79 produktionsskoler Men pengene er godt givet ud, mener 09 i erhverv Dansk Folkepartis Søren Espersen, der Firmaer fyrer og får spare millioner af kroner, og det skubber svage unge væk fra uddannelse og ar- selv optræder i grangrøn vinter-sweater. erhvervsstøtte bejdsmarked, advarer organisationer på Men han afviser blankt, at annoncerne er Sidste år skabte 25 virksomheder massi- stribe. Unge, der ikke kan gå den lige vej et forsøg på at fiske stemmer. ve overskud - og fyrede tusindvis af med- gennem uddannelsessystemet, risikerer arbejdere. Nu viser en A4-kortlægning, at at ryge på kontanthjælp, mener forenin- selvsamme firmaer hævede millionbeløb Ugebrevet A4 dropper papiret gen af produktionsskoler. S og SF vil rulle i erhvervsstøtte. En rigtig dårlig forret- Efter nytår udkommer A4 udelukkende besparelserne tilbage, hvis de kommer i ning for samfundet, siger AE og CEPOS. på internettet. Vi håber, at alle læsere regering. vil få glæde af vores nyhedsbrev og nye 11 i Netnyt hjemmeside. Her kan du læse A4 fuld- 20 i velfærd stændig, som du plejer, men nu også 12 i interview Aldring truer søge frit i alle undersøgelser, se alle Arbejdere er en Europas velfærd detaljer i dokumentationen og meget mangelvare i Folketinget Befolkningstallet falder, og levealderen mere. På www.ugebreveta4.dk kan du Der er for mange akademikere og for stiger. Europa bliver mere og mere grå i også tilmelde dig nyhedsbrevet og læse få arbejdere i Folketinget. Og det er et toppen, og det sætter velfærden under mere om vores nye strategi.

redaktør i E-mail i Jan Birkemose, [email protected] [email protected]

redaktionssekretær i Web i ugebrevet Gladis Johansson, [email protected] www.ugebreveta4.dk 9. årgang redaktør Michael Bræmer, [email protected] uge 50 – 2010 Redaktion i Iver Houmark Andersen, [email protected] Indlæg til kalender i Udgivet af i Michael Bræmer, [email protected] Sendes til [email protected] Landsorganisationen i Danmark Katrine Birkedal Christensen, [email protected] Islands Brygge 32D Allan Larsen, [email protected] Indlæg til debatten i Postboks 340 Gitte Redder, [email protected] Sendes til [email protected] 2300 København S benjamin rothenborg vibe, [email protected] eller til ugebrevets postadresse

Telefon i 35 24 60 00 abonnement/adm. Citater i Web i www.lo.dk Mariane Hvestendahl, [email protected] Tilladt med tydelig kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktør i research i Produktion i Harald Børsting Steen fodstad Nilsson, [email protected] trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Anne marie boesen, [email protected] ISSN 1602-1630

Abonnement på a4 i design/layout i www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev. Marie Kløvedal Jespersgaard, [email protected]

Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, Forsideillustration i medmindre man er medlem af et LO-forbund. flemming dupont nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 03 Beskæftigelse

Milliardbonus sikrer unge flere lærlingepladser

Regeringens bonus på 50.000 kroner for at oprette en læreplads har været afgørende for hver tredje af de virksomheder, der inden for det seneste år har ansat en lærling, viser ny undersøgel- se. Men over halvdelen af virksomhederne havde ansat eleven under alle omstændigheder. Dansk Industri kalder bonusordningen »ikke særlig klog«, mens et flertal af virksomhederne mener, den gør en forskel.

Rettidig omhu Knap hver tredje – 30 procent – af lærlinge, det har vi haft i mange år. de virksomheder, der i mellemtiden Når de er færdige, prøver vi at få fat i i manglede en kontorelev, og så har ansat en lærling fra landets er- to mere. Det er fint, vi nu får pengene, ansatte vi en.« hvervsskoler, peger på den kontante og de falder også på et tørt sted, men V Lene Eriksen, personalemed- præmie som den direkte årsag til at vi havde taget lærlingene alligevel. Vi arbejder på Aarhus Social- og Sund- oprette lærepladsen. Det viser en un- vil jo også gerne have nogle nye men- hedsskole, tænker tilsyneladende som dersøgelse, Ugebrevet A4 har foretaget nesker ind til vores fag,« siger Ole Lar- flertallet af danske virksomheder. i samarbejde med Kaas & Mulvad, med sen, medejer af Tommerup Elektronik. Efter at køen til en praktikplads deltagelse af 1.655 virksomheder, som de seneste år er vokset og vokset, er alle har taget en lærling inden for det »Udokumenteret« erhvervslivet igen begyndt at ansætte seneste år og dermed fået del i den nye At præmien er blevet bemærket i er- flere lærlinge fra erhvervsskolerne. Og bonusordning. hvervslivet, er der således ingen tvivl fortsætter tendensen i de kommende »En elev koster 180.000 kroner om om. år, undgår Danmark at tabe en lang året, og præmien er derfor en stor I oktober udsendte Undervisnings- række unge på gulvet som følge af fi- hjælp. Der kan være perioder, hvor der ministeriet en evaluering, der viste, at nanskrisen. Typisk er der tale om tøm- ikke er ret meget arbejde – og du skal godt 3.400 nye lærepladser er blevet rer-, slagter- eller kontorlærlinge, der jo betale lærlingens løn alligevel,« si- etableret i årets første seks måneder. ikke har kunnet få en praktikplads på ger murermester Peter Atke, Odense. Målet for i år er 5.000 nye pladser – og grund af den økonomiske krise. Præmien, der de næste tre år koster i 2011 skal bonussen veksles til 8.900 I efteråret 2009 indførte regeringen godt 2,5 milliarder kroner, er i mange nyoprettede elevpladser. derfor en bonus på 50.000 kroner til tilfælde dog ikke altafgørende. Over Tre ud af fire virksomheder i Uge- virksomhederne for hver elev, de an- halvdelen af virksomhederne i under- brevet A4’s undersøgelse vurderer, at satte – en bonus, der fra nytår hæves søgelsen – 57 procent – ville have ta- bonussen er den primære årsag til, at til 70.000 kroner. get eleven, uanset om der fulgte penge der i dag indgås flere praktikaftaler. med eller ej. Ifølge virksomhederne i A4’s under- »Vi havde brug for at få et nyt, ungt søgelse har præmien resulteret i, at menneske ind. Samtidig var der nog- 1.480 unge har fået en læreplads, som le, som skulle på pension og efterløn, ellers ikke var blevet oprettet. Om undersøgelsen derfor valgte vi at tage en kontorelev Alligevel er Dansk Industri (DI) ind. At vi så var heldige, at vi både stærkt kritisk over for ordningen. Rundspørgen er foretaget af Kaas & Mulvad i samarbejde med Uge- skulle have en elev og kunne få tilskud Præmien er for dyr, og den rammer brevet A4 i perioden 18.-25. no- til hende, benyttede vi os simpelthen forkert, mener DI, der vurderer, at de vember 2010. 3.876 virksomheder, som alle har fået del i bonusord- af. Men det var ikke afgørende,« siger tusinder af nye lærlingepladser ikke ningen, blev kontaktet. 49 procent Lene Eriksen fra Aarhus Social- og står mål med den øgede milliardom- af dem har svaret – 1.655 Sundhedsskole. kostning, som virksomhederne pålæg- gennemførte undersøgelsen. Samlet angiver virksomhederne, Heller ikke Tommerup Elektronik ges af regeringen. at de har 308.884 ansatte og på Fyn har ansat deres lærlinge på Bonussen er nemlig ingen gaveregn 10.564 lærlinge inden for er- hvervsskoleområdet. grund af pengene: fra regeringen. Alene næste år betaler »Vi har haft tradition for at have to virksomhederne selv 570 millioner > 04 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Beskæftigelse

Bonus sikrer hver tredje læreplads Flere penge – måske flere lærlinge

Siden regeringen sidste efterår besluttede at tildele virksomheder en Gør 50.000 kroners bonussen allerede en forskel for virksomheder- bonus for at tage en lærling, er der ifølge Undervisningsministeriet op- nes vilje til at tage lærlinge, er det mere usikkert, om den forhøjelse rettet 3.400 ekstra lærlingeplader. Ifølge virksomhederne i Ugebrevet til 70.000 kroner, som regeringen vedtog her i efteråret, vil gøre det A4’s undersøgelse skyldes godt hver tredje læreplads, at virksomhe- samme. den fik bonus.

Regeringen har allerede besluttet at forhøje bonussen fra 50.000 ? Ville virksomheden have taget en lærling i perioden kroner til 70.000 kroner per erhvervsskoleelev. Vil den øgede bonus få (nov. 09 - okt. 10), uanset om der var en bonus eller ej? virksomheden til at ansætte flere lærlinge end ellers planlagt?

i Procent i Procent

23 jA 57 jA 32 nej 30 nej 43 måske 13 Ved ikke 2 Ved ikke note i 1.618 virksomheder har svaret på spørgsmålet. note i 1.587 har svaret på spørgsmålet.

Kilde i Kaas & Mulvad i samarbejde med Ugebrevet A4. Kilde i Kaas & Mulvad i samarbejde med Ugebrevet A4.

kroner via et forhøjet bidrag til Ar- ukendt antal virksomheder givetvis bonusordningen. Blandt andet, at præ- bejdsgivernes Elevrefusion (AER). Og ikke har opdaget, at de selv er med til mien ikke udløses til voksenlærlinge: om tre år vil virksomhederne – ekstra at betale bonussen: En anden virksomhed er paradoksalt – have indbetalt mere end 1,7 milliar- »Men jeg tror ikke, det er det gene- nok ked af, at bonussen er forhøjet fra der kroner særligt til elevbonussen. relle billede. Der er dog ikke noget una- 50.000 til 70.000 kroner. Tidligere blev Til sammenligning kommer staten i turligt i, at når der ligger guld på gaden, den samlede bonus nemlig udbetalt ef- samme periode kun til at betale 150 samler man det op. Det er indlysende, ter syv måneder. Fremover vil det først millioner kroner til ordningen. og det gør virksomhederne naturligvis ske efter 15 måneder, hvilket under de Selv om hver tredje virksomhed i også,« siger Flemming Larsen. nuværende konjunkturer gør det mere A4’s undersøgelse siger, at bonus var Eller som murermester Peter Atke, usikkert at ansætte en lærling: afgørende for, at de ansatte en lær- Odense, tørt siger: »Dermed skal der tegnes for lange ling, kalder erhvervsuddannelseschef »Jo, jeg ved godt, vi selv betaler. Det kontrakter, og vi forventer, at vi næste i DI Flemming Larsen det »udokumen- hele bliver bare flyttet rundt. Men det år vil være tilbage igen med det samme teret«, at bonussen er årsag til flere lever jeg med. Det er jo ikke mig, der antal (lærlinge, red.) som før tilskud. praktikpladser. Han henviser til, at laver reglerne.« Synd for de unge mennesker.« over halvdelen som nævnt ville have Flere virksomheder peger i under- Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst, ansat eleven, selv om de ingen bonus søgelsen på en række problemer ved som også sidder i AER’s bestyrelse, fik. I stedet er konjunkturer og andre praktiske forhold afgørende for, om lærlinge ansættes eller ej, mener han: Supermarkeder får mest »Det her er mere symbolpolitik end virksomhedspolitik – og det er dyr sym- Øverst på listen over virksomheder, der får mest i lærlingebonus, ligger to af Danmarks største supermarkedskæder. bolpolitik. Vi synes ikke, det er en særlig klog ordning,« siger Flemming Larsen. Beløb i kroner Han peger på, at især eksporttunge 1. dansk Supermarked A/S 4.828.000 erhverv, der skal trække Danmarks 2. coop Danmark A/S 3.284.000 samlede vækst fremad, rammes hårdt 3. Aalborg Kommune 2.590.000 af bonusordningen. Primært, fordi eks- 4. hvidovre Kommune 2.018.000 porterhvervene har færre faglærte end 5. tårnby Kommune 1.940.000 traditionelle hjemmemarkedsfirmaer. 6. Arriva Skandinavien A/S 1.718.000 »De virksomheder, der især skal 7. frederiksberg Kommune 1.636.000 trække eksporten og vækst, bliver der- 8. Aabenraa kommune 1.510.000 9. roskilde kommune 1.412.000 med pålagt øgede omkostninger til 10. Viborg kommune 1.372.000 noget, som i øvrigt ikke virker,« siger Flemming Larsen, der erkender, at et Kilde i Kaas & Mulvad i samarbejde med Ugebrevet A4. nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 05

Det her er mere sym- bolpolitik end virksom- hedspolitik – og det er dyr symbolpolitik. Vi synes ikke, det er en særlig klog ordning.

Flemming Larsen i erhvervsuddannelseschef i DI

er opmærksom på det, han kalder et ’dødvægtstab’: At nogle støttede virk- somheder ville have taget en lærling – bonus eller ej. »Men dette er en nødvendig konse- kvens, idet vi ellers ville have ’straffet’ de virksomheder, som i forvejen gjorde en god indsats med at tage lærlinge Ser man på brancher, er flest penge det er sagt, betyder tilskuddet på først ind,« siger han. gået til offentlige virksomheder; kom- 50.000 – nu 70.000 kroner – også no- Derfor støtter LO også en undersø- muner og sygehuse, der har fået mere get. Vi er også købmænd. Når vi får en gelse af, om ordningen fungerer efter end 42 millioner kroner i bonus. bonus, betyder det, at vi ansætter 100 hensigten. Men, påpeger Ejner K. Holst, Dernæst følger tømrer- og snedker- flere elever, end vi normalt gør,« siger det væsentlige med præmien er, at der firmaer efterfulgt af elinstallatør-bran- han uden dog at ville købe logikken sættes fokus på praktikproblemerne chen, som har fået henholdsvis 21 og 13 om, at så ville en eventuel bonus på og de menneskelige og samfundsmæs- millioner kroner udbetalt i elevbonus. 100.000 eller 150.000 kroner resultere sige konsekvenser af samme: Blandt de flere end 7.000 forskellige i endnu flere nyansatte elever i super- »Bonusordningen er grundlæggen- virksomheder, der har fået del i støt- markedskæden. de en omfordeling fra de virksomhe- ten i perioden, er det dog to dagligva- »Nej, vi kan ikke tage flere, end vi der, der ikke påtager sig ansvaret med rekæder, som får mest. tager i år.« at uddanne, til dem, der løfter dette Dansk Supermarked, med blandt Dansk Supermarked er dog fuldt be- ansvar – og det princip støtter LO,« andet Bilka, Føtex og Nettobutikkerne, vidst om, at kæden selv betaler sin egen siger han. har fået knap fem millioner kroner i bonus via et forhøjet bidrag til AER: Ifølge Ejner K. Holst er der desværre støtte, og på andenpladsen har Coop »Det er at fodre grisen med sin egen virksomheder, som tror, at veluddannet Danmark fået 3,2 millioner kroner fra hale. Men set fra vores side har de her arbejdskraft kommer af sig selv, og ikke Arbejdsgivernes Elevrefusion. kontante tilskudsordninger en positiv kun, hvis alle påtager sig et ansvar. Ifølge personaledirektør i Dansk effekt. Vi har ikke brug for, at der kom- Supermarked Finn Lund Andersen ta- mer coaches, mentorer og virksom- Supermarkeder får mest ger kæden traditionelt mellem 500 og hedsrådgivere og fortæller, hvordan vi Men hvem får så pengene - »løfter« mest 600 nye elever ind om året. Men i år skal gøre. Et kontant tilskud har be- samfundsansvar kunne man sige? begynder helt op til 700 unge deres tydning. Sådan er det bare,« siger Finn I perioden fra november 2009 til uddannelse i en af Dansk Supermar- Lund Andersen. august i år er der udbetalt 304 millio- keds forretninger. ner kroner til bonusordningen, viser »Der er to ting, der spiller ind for en aktindsigt, Ugebrevet A4 har fået i os: Vi er en stor virksomhed, og når Af i Allan Larsen, [email protected] illustration i io helweg AER’s register. det kniber, vil vi gerne hjælpe. Men når 06 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

økonomi

Regeringen snupper 322 millioner fra renoveringspuljen

Med finansloven tømmer økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) renoveringspuljen for 322 millioner kroner – eller mere end en femtedel af puljens midler. Strikse regler og frister får skylden for, at tusindvis af håndværkere og boligejere aldrig fik udbetalt en krone. Håndværksrå- det og opposition vil have puljen genåbnet.

Pengemangel for næste kvartal imidlertid, at ordre- veringspuljen. Men beslutningen om situationen er alvorlig. Så arbejdsløs- at hælde så mange penge retur i stats- are 28.000 kroner blev sendt af heden er igen på vej op.« kassen, finder Frank Korsholm særlig sted til glasuld og arbejdsløn Fra Erhvervs- og Byggestyrelsen er mærkværdig. Bfra den såkaldte renoverings- meldingen fra direktør Henning Steen- »Ét er, at man har praktiseret nogle pulje i oktober måned i år. Det viser sig, at bare 45 ansøgere mangler at få enormt restriktive regler for puljen. tal for puljens udbetalinger, som Uge- udbetalt penge på grund af ekstraor- Som en direkte konsekvens heraf står brevet A4 har fået aktindsigt i efter tre dinære forsinkelser. man nu med en masse penge til overs. måneders tovtrækkeri med Erhvervs- »De fleste af disse kan ikke afslut- Det er helt principielt, at disse penge og Byggestyrelsen. I foråret 2009 stod tes endnu, fordi der er opstået en tvist blev lovet til boligforbedringer. Så se daværende økonomi- og erhvervsmi- mellem ansøger og håndværker, som bare at få dem brugt.« nister Lene Espersen (K) klar med en forsinker den endelige afgørelse om garanti om 1,5 milliarder kroner til udbetaling,« siger han. Massivt bortfald på puljen boligejere, som skulle hjælpe det kri- Socialdemokraternes boligordfører De manglende udbetalinger på 322 mil- seramte byggeri gennem boligforbed- Thomas Jensen mener, at Brian Mik- lioner kroner udgør over 20 procent af ringer og energirenoveringer. kelsen har ladet midlerne hobe sig op puljen. Alligevel fastholder økonomi- Men halvandet år senere ligger 322 i puljen uden at reagere. og erhvervsministeren, at puljen var en millioner kroner fortsat trygt i Økono- »Ministeriet har længe vidst, at der succes: mi- og Erhvervsministeriet – og de kom- var overskydende midler i puljen, som »Som konjunkturfremmende instru- mer ikke videre. For pengene er nemlig ikke ville blive udbetalt. Alligevel har ment har puljen haft en klar positiv allerede inddraget i finansloven, og der- Brian Mikkelsen valgt at sidde på sine virkning i 2009 og 2010. Puljens be- med må håndværkerne vinke endeligt hænder uden at gøre noget som helst skæftigelsesvirkning var markant og farvel til yderligere støtte. for at sikre, at pengene kommer ud at bidrog til at dæmpe tilbageslaget in- I et skriftligt svar til Ugebrevet A4 arbejde i byggebranchen.« den for byggeriet,« skriver Brian Mik- skriver økonomi- og erhvervsminister Håndværksrådet har flere gange kelsen til A4. Brian Mikkelsen (K), at puljen har op- tidligere været ude med kritik af reno- Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen fyldt sit mål: »Formålet med renoveringspuljen var at styrke beskæftigelsen i bygge- og na- lægssektoren under krisen. Det er lyk- Millioner til overs i renoveringspuljen kedes. Dansk økonomi er nu på vej ud Over 20 procent af de midler, regeringen i 2009 afsatte til at skubbe af krisen.« en skrantende byggesektor i gang, er aldrig kommet til udbetaling. Nu Hos Håndværksrådets leder af poli- ender pengene i stedet i en skrantende statskasse. tisk afdeling Frank Korsholm, tidlige- Millioner kroner re pressechef for Det Konservative Fol- keparti, står krisen i byggebranchen Afsat til renoveringspuljen 1.455 imidlertid fortsat ganske tydelig: Udbetalt per 1. november 2010 1.133 Restbeløb 322 »Det har været svære tider. I som- mers var der lidt håb, og vi troede, at Kilde i Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Svar til Folketingets Boligudvalg 19. november 2010. det gik fremad. Nu viser vores nye tal nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 07

erkender direktør Henning Steensig, at nederne, hvor byggeriet ofte udsættes bortfaldet er større end forventet. Han for forsinkelser. Udbetalingerne blev havde fra begyndelsen regnet med, at »Det viser endegyldigt, at vores be- mindre og mindre ansøgere svarende til 10 til 15 procent kymringer for den skrappe administra- Det er gået støt ned ad bakke af puljens penge ville falde fra. tion var velbegrundede. Alt for mange med udbetalingerne fra renove- »Det kan nu konstateres, at bortfal- håndværkere endte med at opgive at an- ringspuljen til sultne håndvær- kere. Over 300 millioner kroner det er lidt større end forventet. Men vende puljen,« siger Frank Korsholm. ligger stadig i puljen. Alligevel det afgørende kriterium for, at puljen Daniel Rugholm, boligordfører for blev kun 28.000 kroner udbetalt i oktober i år. kan betegnes som en succes, er, at den de konservative, afviser at forholde sig har været med til at begrænse krisen i til, om puljens administration kan være Måned Udbetalt månedligt byggeriet.« skyld i de manglende udbetalinger. i tusind kroner Frank Korsholm mener, at puljen »Jeg må have tillid til, at hver og en Oktober 2009 214.740 først og fremmest bør tjene som ek- ansøgning er blevet målt og vejet. Det er November 2009 198.396 sempel for fremtidige politikere på, jo ikke, fordi vi sidder og gnider os selv December 2009 138.577 hvordan man ikke bør gøre. i hænderne over, at der er 322 millioner Januar 2010 103.844 »Da rygterne om puljen begyndte, kroner til overs. Jeg havde naturligvis Februar 2010 47.175 blev byggebranchen først ramt af en foretrukket, at de var blevet brugt.« Marts 2010 35.000 bølge af aflysninger, da boligejerne Thomas Jensen efterlyser, at også April 2010 18.000 Maj 2010 12.000 ville vente på puljen. Senere fulgte så DF tager stilling til administrationen. Juni 2010 4.973 en uforholdsmæssigt omfattende ad- »Det kan undre, at Dansk Folkeparti Juli 2010 3.475 ministration, der fik mange håndvær- fortsat holder hånden over den skan- August 2010 1.085 kere til at give helt op. Nu står vi så daløse administration fra først Lene September 2010 245 med penge på kontoen, som ingen får Espersen og senere Brian Mikkelsen.« Oktober 2010 28 gavn af. Så samlet set har renoverings- Men Anita Knakkergaard fra Dansk note i Alle tal er afrundet til nærmeste puljen afgjort ikke levet op til forvent- Folkeparti afviser blankt at kritisere tusinde. Tal for marts, april og maj har Erhvervs- og Byggestyrelsen afrundet til ningerne.« puljens administrative forhold. nærmeste million.

»Jeg er jo ikke administrator, men Kilde i Ugebrevet A4 på baggrund af Ukendt antal afslag er selvfølgelig ked af, at der er kommet aktindsigt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen gi- kritik af puljen. Det er ærgerligt, at man ver loven boligejeren en frist på seks ikke er tilfreds med systemet, men vi måneder samt en eventuel forlængelse kan jo ikke pille ved reglerne. Regler er på to måneder til at indløse det bevil- regler, og de skal overholdes.« kunne med puljen, men man kunne da gede tilskud. Derefter er der ikke mere Også hos Erhvervs- og Byggesty- i det mindste få de sidste penge ud at at komme efter, og styrelsen har derfor relsen afvises kritikken. Direktør Hen- arbejde. Det mest naturlige ville na- afvist alle ansøgninger om yderligere ning Steensig medgiver dog, at han ser turligvis være at fat på den bunke af forlængelser. Hvor mange af de 117.000 frem til at afslutte puljen. ansøgninger, der ligger klar, men fik ansøgere, der er faldet for tidsfristen, »Vi kan konstatere, at stort set alle, afslag eller faldt for tidsfristerne.« ønsker styrelsen ikke at oplyse. der vil anmode om udbetaling, nu har Boligordfører Daniel Rugholm (K) Socialdemokraternes boligordfører gjort det. Det er jeg meget tilfreds med, afviser at give tidligere ansøgere en Thomas Jensen er imidlertid overbe- for det betyder, at vi nu kan se enden chance til. vist om, at enklere regler kunne have på den enorme administrative opga- »Det var flot og ambitiøst at give 1,5 sendt flere hænder i arbejde. ve, som det har været at behandle de milliarder, og så er det selvfølgelig ær- »Det her er en administrativ skan- 117.000 ansøgninger og efterfølgende gerligt, at vi ender lidt lavere. Men det dale af de helt store, som tidligere udbetalingsanmodninger.« får os ikke til at genåbne puljen.« økonomi- og erhvervsminister Lene Heller ikke DF’s Anita Knakkerga- Espersen ene og alene bærer ansva- Ønsker puljen genåbnet ard synes, det er en god idé at genåbne ret for. Hun har forkludret puljen i en Renoveringspuljen nåede i sommeren puljen. grad, at mange håndværkere er forble- 2009 op på 117.000 ansøgninger. Hvor »Det har altid været en klokkeklar vet i arbejdsløshed.« mange tusinde ansøgere, der er blevet aftale, at pengene skulle tilbage. Så- Også Frank Korsholm finder, at de afvist, ønsker Erhvervs- og Byggesty- dan er det med puljer. I øvrigt står vi mange millioner på puljens kistebund relsen ikke at oplyse. Men hos Hånd- jo i dag midt i en finanskrise, så det er peger tilbage på puljens strenge krav værksrådet ærgrer Frank Korsholm sig jo kun fint, at pengene kommer tilbage og frister. Han minder om, at Hånd- over, at ansøgere er gået forgæves. Han til statskassen.« værksrådet flere gange har advaret så gerne, at de fik endnu en chance. om kravene eksempelvis i vintermå- »Styrelsen har gjort den skade, den Af i Anders Pedersen 08 i Ugebrevet 22. 11. – 28. 11. 2010 i nr. 40

update kalender

ÅRHUS SVINGER SPAREKNIVEN Tidende. Flere end hver femte har ligefrem MANDAG 13. DECEMBER oplevet at blive degraderet i forbindelse Et bredt politisk flertal i Århus Byråd er med graviditet, og det strider med ligebe- Det Centrale Handicapråd afslutter sin blevet enigt om et budgetforlig, der betyder handlingsloven. funktionsperiode med en konference om massive besparelser og fyringer især i ad- dansk handicappolitik. Det foregår i DGI- ministrationen. Besparelserne på 361 mil- KØBENHAVN får MILLIONregning Byens konferencecenter CPH i Tietgens- lioner kroner om året de kommende tre år gade i København klokken 13-17.30. vil betyde, at der i 2014 vil være nedlagt op Arbejdsmarkedsstyrelsen har afgjort, at imod 700 kommunale stillinger. Budgetforli- Københavns Kommune skal betale næsten Initiativet mod nedskæringer i Århus afhol- get skal nu i offentlig høring. 400 millioner kroner retur til staten, som der paneldebat, hvor faglige og politiske kommunen uretmæssigt har hævet, fordi repræsentanter fremlægger alternativer til KØD-AFSLØRING KOSTEDE 28 JOB den påstod, at en gruppe ledige var i aktive- de bebudede nedskæringer. Det foregår i ring. Det var bare ikke fuldt ud tilfældet, og Mindegade 10 fra klokken 19.30. Fødevareforbundet NNF hjalp DR’s forbru- derfor skal pengene tilbage i statskassen. gerprogram Kontant med at afsløre omfat- Kommunen kan dog slippe billigere, hvis tende svindel med kød, der blev mærket om den dokumenterer, at nogle af tilbuddene ONSDAG 15. DECEMBER fra hollandsk til dansk. Men det blev dyrt har været i orden. for forbundets medlemmer. Efterfølgende Beboerne i Gellerup i Århus stemmer i dag måtte virksomheden Vakka Kød droppe sin UDLÆNDINGE skal være billigere og i morgen om helhedsplanen for bolig- produktion og fyrede derfor 28 slagterimed- området, som blandt andet indebærer arbejdere, fortæller P4 Sjælland. Udlændinge med dansk universitetseksa- nedrivning af fire boligblokke. Se mere på men skal kunne ansættes til 25.000 kr. om www.gellerup.nu gift i LÆRERværelset måneden, mener regeringen. I dag skal ud- lændinge med en lang videregående uddan- Mange lærere kan i årevis have undervist i nelse i Danmark tjene 375.000 kroner om TORSDAG 16. DECEMBER en giftig luftmasse. P1 Dokumentar afslører, året for at få opholdstilladelse. Den grænse at ingen har taget ansvaret for at få fjernet vil regeringen sænke til 300.000 kroner om Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og de PCB-holdige fuger, der har siddet i sko- året – eller 25.000 kroner om måneden. Organisationsstudier – FAOS – præsenterer lebygninger siden 60’erne og 70’erne. I en resultater fra en ny undersøgelse om, hvor- rundspørge svarer 82 ud af 84 kommuner, kommune VILle SENDE KRÆFTRAMT dan multinationale selskaber med base at de aldrig systematisk har undersøgt PCB PÅ NATARBEJDE eller datterselskab i Danmark praktiserer på skoler. Det på trods af, at en lang række human relations, HR, eller personalepolitik. kommuner har fundet PCB i skolebygninger, Hjemmeplejen i den nordsjællandske Det foregår på Sociologisk Institut i Køben- der skulle renoveres. kommune Gribskov har givet en tidligere havn klokken 9-12. brystkræftramt sygeplejerske valget mel- MØDRE STRAFFES PÅ JOBBET lem at arbejde om natten eller at blive fyret. Sygeplejersken modtog arbejdsgiverens For mange kvinder betyder det også et ultimatum med posten i efteråret. I Dansk skridt tilbage i karrieren at blive gravid. Sygeplejeråd kalder man det »ualmindeligt Flere end hver tredje oplever at gå glip af en tankeløst« at forsøge at omplacere en med- lønstigning, mens de er på barsel, viser en arbejder, der har haft brystkræft, fra dagar- ny undersøgelse fra DJØF ifølge Berlingske bejde til nattevagt.

ugens citat

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har talrige gange i år stillet op til interview, som handlede om meningsløse kurser for ledige. På et af de mest omtalte kurser blev ledige sat til at konstruere tårne af spaghetti og skumfiduser. Dette og andre skrækeksempler fører nu til en markant ændring af reglerne for aktivering.

Jeg er blevet meget aller- gisk over for skumfiduser

Inger Støjberg (V) i beskæftigelsesminister til Ugebrevet A4 nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 099 erhverv

Firmaer massefyrer – og får millioner i erhvervsstøtte

Sidste år skabte en række store, danske virksomheder massive overskud til aktionærerne samti- dig med, at de fyrede tusindvis af medarbejdere. Nu viser en kortlægning fra Ugebrevet A4, at de samme firmaer hævede millionbeløb i erhvervsstøtte. En rigtig dårlig forretning for samfundet, siger både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og liberale CEPOS.

GYLDENT FODTRYK cheføkonom og vicedirektør i CEPOS. vej og flytte arbejdspladserne,« siger Socialdemokraternes næstformand Jess Hansen. år staten sidste år støttede og skatteordfører Nick Hækkerup Vestas kom ud af 2009 med et over- dansk erhvervsliv med mere ærgrer sig også. Han er fortørnet over skud på 4,2 milliarder. Alligevel mener Nend 3,7 milliarder kroner i di- uddelingen af støttekroner til firmaer, pressechef i Vestas Michael Holm, at rekte erhvervsstøtte, er det blandt an- der massefyrer. de 3,5 millioner kroner, som firmaet det med argumentet om, at støtten skal »Når vi giver erhvervsstøtte, er det har modtaget i erhvervsstøtte, er gi- fremme miljø, innovation og iværksæt- meningen, at der skal skabes vækst vet godt ud for samfundet. Pengene er teri med henblik på at skabe vækst og og dermed arbejdspladser. Erhvervs- gået til at forske og udvikle vindmøl- arbejdspladser. støtte er ikke et ekstra bidrag til aktio- leteknologien. Mens Ugebrevet A4 tidligere har af- nærerne, der med samme hånd hælder »Vi kunne vælge selv at forske ude- dækket, at mindre end en procent af helt almindeligt hårdtarbejdende dan- lukkende for egne midler, men så hav- erhvervsstøttekronerne går til de nye, skere ud til arbejdsløshed,« siger Nick de resten af samfundet ikke fået gavn fremadstormende vækstvirksomheder Hækkerup. af det. Vi har 1.000 mennesker, der – de såkaldte gazeller – viser kortlæg- sidder i vores udviklingsafdeling og ningen nu også, at flere millioner - er Vestas: Vi skal støttes forsker, og de behøver ikke dele viden hvervsstøttekroner sidste år blev ud- Regeringen og forligspartierne, Dansk eller erfaringer med nogen, for det be- betalt til 25 store, danske firmaer, der Folkeparti og Liberal Alliance, bag fi- taler vi selv for. Hvis vi arbejder sam- afskedigede sammenlagt 10.000 dan- nansloven gav i 2009 et trecifret mil- men med universiteterne og øser ud af ske lønmodtagere. lionbeløb til de 25 virksomheder, der vores erfaring, knowhow og indsigt, så Kortlægningen af den direkte er- altså tilsammen havde overskud på 23 forventer vi nogle offentlige penge for hvervsstøtte i 2009, som Ugebrevet A4 milliarder kroner efter skat – og som at spytte i, og til gengæld får universi- har foretaget i samarbejde med Kaas uddelte fyresedler til 10.000 danske teterne adgang til noget af vores eks- & Mulvad, viser desuden, at firmaerne medarbejdere. pertise,« siger Michael Holm. > samme år, som de hævede millioner i Vestas er et af de firmaer, der fyre- erhvervsstøtte, havde et samlet over- de allerflest medarbejdere i 2009 – og skud på mere end 23 milliarder kroner. igen i 2010. Erhvervsstøtte til firmaer, der tje- 1.500 medarbejdere modtog en fy- ner kassen og fyrer, er dårlig forret- ringsseddel i 2009, og endnu flere kom OM UNDERSØGELSEN ning for samfundet som helhed, mener til i 2010. I Nakskov lukkede Vestas sin For første gang er dansk er- den liberale tænketank CEPOS. vingefabrik i oktober og fyrede i den hvervsstøtte kortlagt. Ugebrevet »Set fra mit synspunkt får skat- forbindelse 350 3F-medlemmer, som A4 har fået aktindsigt i samtlige 25.000 udbetalinger af i alt 3,7 teborgerne ikke særlig meget ud af Jess Hansen er afdelingsformand for. milliarder kroner i erhvervsstøtte støttemillionerne. Generelt er der ikke Han ærgrer sig over, at Vestas har fået til danske firmaer, fonde og for- eninger i 2009. Det drejer sig om noget, der tyder på, at statsstøtte gav- statsstøtte samtidig med, at de har 92 ordninger nævnt i Økonomi- og ner den samlede økonomi, og vi kan lukket arbejdspladser. Erhvervsministeriets ’Redegø- se, at de virksomheder, der her mod- »Det krænker en eller anden retfær- relse om erhvervsstøtte 2010’. Yderligere 42 ordninger har det tager støtten, har overskud. Så ud fra dighedsfølelse hos mig, at vi betaler ikke været muligt at få aktindsigt det perspektiv burde de selv finansie- offentlig støtte til, at Vestas kan vide- i, fordi det ifølge ministerierne re den udvikling og forskning, de har reudvikle sine produkter, når de alli- drejer sig om lån, garantier eller støtte til enkeltpersoner. brug for,« siger Mads Lundby Hansen, gevel bare kan tage støtten, gå deres 10 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

erhverv

Firmaer fyrer ansatte og får statsstøtte

25 virksomheder, der hver især fyrede flere end 100 af deres ansatte i 2009, har samtidig modtaget i alt over 122 millioner kroner i erhvervsstøtte fra staten.

Nr. firmaer Antal fyrede erhvervsstøttebeløb oVerskud (efter skat) Erhvervsstøtte er ikke i 2009 i 2009 i 2009 et ekstra bidrag til ak- 1 lm Wind Power 1.575 840.739 251.006.000 tionærerne, der med 2 Vestas Wind Systems 1.502 3.466.572 4.197.006.000 samme hånd hælder 3 danish Crown 1.019 2.271.188 1.020.700.000 4 danfoss 866 1.029.518 672.000.000 helt almindeligt hårdt- 5 mAN Diesel & Turbo 720 72.500 0 * arbejdende danskere 6 coloplast 650 324.500 837.000.000 ud til arbejdsløshed. 7 grundfos 599 3.941.200 88.383.000

8 siemens Wind Power 500 378.319 854.922.000 Nick Hækkerup (S) 9 flsmidth 320 112.500 1.396.000.000 I skatteordfører 10 dong Energy 275 715.474 5.081.000.000 11 tdc 250 408.223 3.854.000.000 12 h. Lundbeck 210 7.463.585 2.192.000.000 13 lemvigh-Müller 200 13.092 -388.059.000 14 nobia Denmark 200 88.677 13.201.000 15 nissens 190 49.934 -26.403.000 16 tulip Food Company 170 25.661 74.200.000 17 carlsberg 150 261.433 -86.000.000 18 Aalborg Portland 130 23.819.731** 100.668.000 19 Arla 125 7.144.735 971.000.000 20 bang & Olufsen 110 194.889 161.800.000 21 jP/Politikens Hus 107 52.752.832 40.150.000 22 A.P. Møller - Mærsk 100 101.500 -9.577.000.000 23 novo Nordisk 100 11.949.321 10.764.000.000 24 royal Unibrew 100 2.803.732 255.520.000 25 Aalborg Industries 100 2.168.212 348.000.000

i alt 10.268 122.398.067 23.095.094.000

* i Intet regnskab offentliggjort.

** i Aalborg Portland oplyser til A4, at der ikke er tale om erhvervsstøtte, men derimod om tilbagebetaling af penge, som virksomheden over en årrække har betalt til staten uretmæssigt. note i Oplysninger om moderselskabernes overskud er hentet i databasen NN Markedsdata, dec. 2010. note i Enkelte kommuner og offentlige institutioner har også både massefyret og modtaget erhvervsstøtte i 2009, men de er undtaget undersøgelsen. note i Opgørelsen af firmaer, der massefyrede (flere end 100 ansatte) i 2009, er fundet via European Industrial Relations Observatory (EIRO) og en optælling fra Ritzau, der dækkede perioden 1.januar til 1.oktober 2009.

Kilde i Ugebrevet A4 og Kaas & Mulvad.

Konkret har Vestas fået penge til Som direktør Lars Andersen siger: hvis Vestas skal have en forsker ind i otte forskellige projekter, der dækker »Det er en uskik at give direkte støt- virksomheden, der publicerer resulta- over erhvervs-ph.d.’er, udviklingspro- te til store, velkonsoliderede firmaer. terne offentligt, så kan man egentlig jekter og forskning. Så store firmaer har råd til selv at fi- godt forstå, at virksomheden ikke vil »Det går alt sammen til udvikling og nansiere fornyelsen.« betale det hele selv. Dermed kan man forskning inden for vindmølleteknologi Hos CEPOS mener cheføkonom Mads sige, at denne statsstøtte er mindre – og formålet er at gøre vindmøllerne Lundby Hansen, at forskningsordnin- kritisabel. Men man kan overveje, om mere effektive og dermed gøre strøm- gen, hvor Vestas modtager offentlige Vestas skal betale en større andel af men konkurrencedygtig og billig for midler for at samarbejde med universi- regningen,« siger Mads Lundby Han- forbrugerne. Derfor er pengene godt gi- teterne, ligger i en gråzone. sen og tilføjer: vet ud,« siger Michael Holm fra Vestas. »Det er selvfølgelig nyttigt, at uni- »Der er også den mulighed, at hvis Men det argument preller af på Ar- versitetsforskere beskæftiger sig med det offentlige ikke betalte erhvervs- bejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). virksomheder og markedsvilkår. Og ph.d.’en, så ville Vestas selv ansætte nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 11

forskere i virksomheden, fordi de har sen, at erhvervsstøtte og beskæftigel- re firmaer, der skaber arbejdspladser. brug for forskere for at være i vind- sespolitik er to forskellige størrelser. Det er derimod de små og mellemstore kraftens førerfelt.« »Vi skal som politikere ikke stille firmaer, der skaber væksten. Størrelsen Han understreger, at han generelt krav til beskæftigelse, når vi uddeler på de store firmaers overskud bekræf- synes, erhvervsstøtten bør erstattes af erhvervsstøtte. Det er projektets ka- ter, at de store selv kan klare sig, så lad bedre rammevilkår for erhvervslivet rakter, der er det centrale – og støt- os bruge pengene på dem, der skaber gennem lavere selskabsskat frem for ten til konkrete udviklingsprojekter er arbejdspladser,« siger Nick Hække- støtte. med til at sikre beskæftigelse fremad- rup (S) med henvisning til det samlede »Pengene var givet bedre som lavere rettet,« siger han og tilføjer: overskud på 23 milliarder kroner i de selskabsskat. Det er ikke en god for- »Støtten skal være med til at udvik- 25 firmaer, som både massefyrede og retning for samfundet og skatteyderne le og få projekter til at flyve og komme modtog erhvervsstøtte sidste år. at give statsstøtte, og man må stille på markedet og skabe arbejdspladser. Ind til Ugebrevet A4 kortlagde 3,7 et meget stort spørgsmålstegn ved, at At firmaerne så er ramt af den økono- milliarder kroner udbetalt som direkte man sender over 100 millioner ud til miske krise samtidig, det gør ikke, at erhvervsstøtte til de danske virksom- danske virksomheder, der genererer man kan stille krav om, at de samtidig heder i 2009, har ingen haft indblik store overskud. De kan selv finansiere skal øge beskæftigelsen for at få ad- i, hvilke virksomheder der fik andel i deres forskning og udvikling,« siger gang til midlerne.« støttekronerne. Mads Lundby Hansen. En pointe, som Lars Andersen fra AE I LO mener formand Harald Bør- i øvrigt er enig i. Han mener nemlig, at sting, at det er svært at generalisere, S: Det er helt gak man skal skille beskæftigelsespolitik om pengene er givet godt ud eller ej. For Socialdemokraterne er forskning og erhvervspolitik ad. For ham er det vigtigste, at der skabes og innovation vigtigt at prioritere. »Det er i virksomhedens og samfun- gennemsigtighed om, hvem der mod- Men næstformand Nick Hækkerup me- dets langsigtede interesse at have top- tager støtten. ner, man skal have et bredere syn på, trimmede firmaer. Man bør derfor have »Vi skal igen og igen rejse krav om, hvad støtten gavner, når man politisk en mere aktiv beskæftigelsespolitik, at det bliver gennemskueligt, hvad for- skal vælge, hvem der skal modtage er- der skaber nye job. Men erhvervspoli- målet er med ordningerne, og hvem hvervsstøtte. tikken kan ikke rumme det hele,« siger der får støtten. Som skatteborger skal »Vi bliver nødt til at have samfunds- Lars Andersen. man ikke sidde og være i tvivl om, at mæssige briller på, når vi vurderer, om Socialdemokraterne mener imidler- erhvervsstøtten går til at styrke dansk støtten er relevant eller ej. Det er i en tid, at erhvervsstøttekronerne fremad- erhverv i en global konkurrence,« siger krisetid helt gak at bruge penge på at rettet skal målrettes de virksomheder, Harald Børsting. støtte firmaer, der med den anden hånd der skaber arbejdspladser. fyrer folk,« siger Nick Hækkerup. »Det er samfundets penge, vi bruger I regeringspartiet Venstre mener er- på at støtte firmaer, der hælder folk ud, Af I Katrine Birkedal Christensen, [email protected] Research I Anne Marie Boesen, [email protected] hvervsordfører Torsten Schack Peder- og noget tyder på, at det ikke er de sto-

NETNYT

UDDANNELSE BETALER SIG UDBREDT VOLD MOD BØRN PISA-UNDERSØGELSEN KRIMINALITET OG ETNISK www.ae.dk www.sfi.dk www.uvm.dk BAGGRUND www.dst.dk Hver eneste uddannelse i Antallet af mishandlede børn er Danske skoleelever er sta- Danmark har en positiv effekt langt højere end hidtil antaget. dig dårligst i Norden, når det Mandlige efterkommere fra på samfundsøkonomien. Dette Ifølge en ny kortlægning fra gælder læsning, og forbliver i ikke-vestlige lande begår – el- gælder også de dyre uddan- SFI bliver 3.000 børn hvert år det bløde midterfelt, når man ler bliver dømt for – mere end nelser, uddannelser med høj udsat for fysisk vold i hjemmet. sammenligner med alle OECD- dobbelt så mange lovovertræ- efterfølgende ledighed og ud- Det svarer til, at der sidder et lande. Det viser den seneste delser som gennemsnittet. Det dannelser, som de studerende mishandlet barn i hver eneste PISA-undersøgelse gennemført modsatte er gældende for ind- er lang tid om at fuldende. folkeskoleklasse. Men kommu- blandt 400.000 elever – heraf vandrere fra Polen, Skandinavi- Årsagen til den positive effekt nerne opfanger kun hvert femte 6.000 danske – i 65 lande. Un- en og Tyskland, som kun har en er, at uddannelse giver bedre tilfælde og hospitalerne så lidt dersøgelsen viser samtidig, at halvt så stor kriminalitetsrate arbejdsmarkedstilknytning, som en promille, og derfor får hver syvende danske elev stod som den gennemsnitlige dan- øget produktivitet og højere løn. de mishandlede børn ikke den uden reelle læsekompetencer. ske mand. Det viser nye tal fra Det viser beregninger fra AE. hjælp, de har behov for. Danmarks Statistiks udgivelse: ’Indvandrere i Danmark 2010’. 12 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Politik

Arbejderne skal tilbage i Folketinget

Politikere med arbejderbaggrund er en mangelvare i dansk politik. Det vil folketingsmedlem for Social- demokraterne Leif Lahn Jensen ændre. Derfor har han stiftet et ’arbejdernetværk’, der skal ændre magt- balancen mellem akademikere og arbejdere på Christiansborg og gøre det lettere for danskere uden en fin akademisk titel at komme ind i politik.

Interview »Da jeg arbejdede på Århus Havn, kom der engang en mand ud i jakkesæt og slips, der talte meget pænt. Jeg and.scient.pol, cand.merc, stud.scient.adm, cand.jur kiggede rundt på mine kammerater og kunne se, at ingen og ph.d. overhovedet hørte, hvad han sagde. Bagefter kom tillids- CDet er ikke fine akademiske titler, der mangler hos manden, stillede sig op og slog i bordet. Ham kunne vi alle landets folketingsmedlemmer. Men på det socialdemokra- sammen forstå – det var ’vores mand’.« tiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensens profil står der under punktet ’uddannelse’: Folkeskolens 10. klasse. Vores politikere Leif Lahn Jensen er med en baggrund som havnearbejder Leif Lahn Jensen vil netop have flere socialdemokratiske i Århus Havn gennem 17 år en af de få politikere på Christi- vælgere til at føle, de har politikere, som er ’deres mand’. ansborg, der med rette kan kalde sig en ’rigtig arbejder’. Og Derfor har han – med inspiration fra Danmarks Social- han mener, det er et kæmpe demokratisk problem, at Folke- demokratiske Ungdoms ’Faglig Fraktion’ – stiftet ’arbej- tingets medlemmer ikke er repræsentative for de faglærte dernetværket’. Missionen er at gøre det lettere for ikke- og ufaglærte arbejdere, der stadig er mange af i Danmark. akademikere at forstå og deltage i dansk politik. Ord som Han er overbevist om, at flere danskere kunne engageres i infrastruktur og bruttonationalprodukt skal have sparket politik, hvis en del af Folketingets akademikere blev skiftet og erstattes med et dagligdagssprog. Med oplysning og ud med folk med arbejderbaggrund, der kan tale et sprog, kampagner skal arbejderen vindes tilbage til Folketinget, almindelige mennesker forstår. mener Leif Lahn Jensen, i stedet for halvfærdige universi- »Vi skal have mennesker med en høj uddannelse, der kan tetsuddannede, der kun kender til problemerne på arbejds- snakke med universiteterne og erhvervslivet. Men vi skal alt- markedet fra bøger, de har læst. så også have nogen, der kan gå ud og snakke med arbejderne Leif Lahn Jensen fortæller om engang, han forsøgte at på et sprog, de forstår. Jeg ved jo fra erfaring, at hvis der kom- tale politik med nogle skraldemænd. Det første, de sagde, mer én ud på din arbejdsplads, som du ikke kan forholde dig var, at de ikke gad tale om politik – det var for kedeligt. til, så har du altså svært ved at fange, hvad han siger.« »Men så begyndte vi at tale om målene på skraldespan- Ifølge Leif Lahn Jensen var 18 procent af folketingspoli- dene, hvor store de burde være og om adgangsvejene til dem. tikerne i 1977 ufaglærte. I dag er tallet kun cirka fem pro- Og når de nu møder så tidligt, hvad gør de så med pasning cent. Og det demokratiske problem består for ham i, at de af børnene? Her var der virkelig noget, de syntes var spæn- fem procent ikke er repræsentative i forhold til de cirka 27 dende, og som de kunne forholde sig til. Da vi havde snakket procent af befolkningen, der i dag er ufaglærte. Til gengæld om det, sagde jeg til dem: Venner, det her er politik.« har 41 procent af politikerne i Folketinget en lang videre- Leif Lahn Jensen er selv opvokset i en klassisk arbejder- gående uddannelse, mens det samme kun gælder cirka seks familie, der aldrig kunne drømme om at stemme andet end procent af befolkningen. socialdemokratisk. Og da han havde taget sin afgangseksa- Leif Lahn Jensen mener for eksempel ikke, det nytter men fra 10. klasse, lå det ikke i kortene, at han skulle i gang at sende en nyuddannet akademisk ungdomspolitiker ud med en uddannelse. på fabrikkerne for at fortælle hårdtarbejdende fabriksar- »Jeg tror, at det dengang var det vigtigste, at sønnen fik bejdere om problemer på arbejdsmarkedet. Det kræver en et godt arbejde og kunne klare sig. Jeg tror sådan set godt, politiker, der kan tale et sprog, manden på gulvet forstår at mine forældre ville have, at jeg fik en uddannelse – vi og kan forholde sig til. Det kunne ikke bare få flere ’almin- snakkede bare ikke så meget om det. Egentlig ville jeg ger- delige’ danskere til at interessere sig for politik, men også ne have været lærer eller journalist, men min far mente, at skabe troværdighed og modarbejde den politikerlede, Leif jeg efter folkeskolen skulle ud og bestille noget.« Lahn Jensen selv oplever, når han kommer ud på danske Det passede den skoletrætte Leif Lahn Jensen fint. Han arbejdspladspladser. begyndte at arbejde som landbrugsmedhjælper, og efter nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 13

Jeg ved jo fra erfaring, at hvis der kommer én ud på din arbejds- plads, som du ikke kan forholde dig til, så har du altså svært ved at fange, hvad han siger.

nogen tid fandt han ud af, at det faktisk var ret sjovt at tjene penge. Fem år og et natarbejde på en fabrik senere be- Leif Lahn Jensen gyndte karrieren blandt de bredskuldrede havnearbejdere Født 1967 på Århus Havn. Uddannelse: 10. klasse »Min far arbejdede på havnen på det tidspunkt, og han Landbrugsmedhjælper 1984-1989 mente jo, at Århus Havn var et rigtigt godt sted at være – og så tjente man også ret gode penge. Så det var faktisk min Havnearbejder for Mærsk i Århus Havn 1992-2007 far, der fik mig derned, selv om jeg havde svoret, at jeg al- Tillidsmand 1998-2007 drig skulle være havnearbejder. Men det endte ok, og et par Medlem af byrådet i Grenaa 2002- år senere blev jeg ansat på containerhavnen hos Mærsk, 2006 hvor jeg kørte containertrucks de næste 15 år.« Medlem af Folketinget siden 2007 Næstformand for Folketingets Politik er da hammer kedeligt Arbejdsmarkedsudvalg Årene som havnearbejder gik, og pludselig havde Leif Lahn Jensen både kone, børn, hus og bil. Han tjente fint med pen- ge, så han tænkte sjældent over, han aldrig havde fået sig interessen for politik meldte sig først for alvor, da han fik en uddannelse. børn og blev formand for bestyrelsen i en børnehave. »Pludselig var jeg midt i trediverne og havde stadig ikke »Jeg tror faktisk, at min far var lidt bekymret for mig, for nogen uddannelse. Så hvis jeg ikke var kommet ind i Folke- jeg læste aldrig avis, og jeg syntes, at politik var hammer tinget, havde jeg været på havnen endnu, for jeg var sådan kedeligt. Men så fik jeg børn, og pludselig begyndte jeg at set glad nok for jobbet. Men det har selvfølgelig betydet, at interessere mig for familiepolitik, og så havde jeg jo også jeg aldrig har fået taget en uddannelse. Det er til gengæld fået en masse viden om det arbejdsmarkedspolitiske i min også det eneste, jeg har fortrudt i hele mit liv, for det bety- tid som tillidsmand.« der jo, at jeg faktisk ikke har noget at falde tilbage på. Jeg Som formand i børnehaven oplevede Leif Lahn Jensen, at kan køre containertruck, og det er jeg også rigtig god til, lokalpolitikerne tog beslutninger hen over hovedet på folk. men det er også det eneste, jeg kan.« »Så var der en der sagde til mig: Hvorfor stiller du ikke Leif Lahn Jensen havde aldrig været specielt interesse- bare selv op? Og så tænkte jeg: Ja, hvorfor gør jeg ikke bare ret i politik. Han var tillidsmand på havnen i mange år, men det?« > 14 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Politik

Og sådan endte han i kommunalbestyrelsen i Grenaa, hvor han senere blev formand for børneudvalget.

Går man efter manden Det er netop på baggrund af sin egen vej ind i politik Leif Lahn Jensen tror fuldt og fast på, at andre med arbejder- baggrund har noget at byde på i dansk politik. ’Hvis jeg kan, så kan du også’ er budskabet, som han med arbejder- netværket vil kæmpe for at få ud til befolkningen. Han lægger ikke skjul på, at det var et stort skift at gå fra kommunalpolitik og et job som havnearbejder til at være en af de få med en arbejderbaggrund i et folketing fyldt med kloge akademikere. »Jeg kan faktisk godt forstå, hvorfor der ikke er så mange af min slags på Christiansborg, for det kan virkelig være et barskt miljø. I kommunalpolitik går man mere efter sagen gør et rigtigt stort stykke arbejde. Men han mener alligevel, og efter at blive enige. På Christiansborg går man meget at han kan nogle ting, som de ikke kan. mere efter manden end bolden, og for mange handler det »Jeg kan nok bedre fortælle historierne om eksempelvis mere om at få de andre til at se dumme ud end at få sin dårligt arbejdsmiljø, arbejdsmiljøvurderinger og så videre, egen politik igennem. I de tre år jeg har været i Folketinget, for det har jeg jo selv haft hænderne dybt begravet i. Så når har jeg oplevet en verden, hvor det i høj grad gælder om at nogen begynder at kloge sig på det – tit og ofte er det beskæf- have hår på brystet.« tigelsesministeren – så kan jeg jo lynhurtigt sige, at sådan At være et af de eneste folketingsmedlemmer med en ar- foregår det altså ude i virkeligheden. For eksempel i forhold bejderbaggrund kan både være en fordel og en ulempe. Leif til efterlønnen. Det kan godt være, man mener, at der ikke er Lahn Jensen har skullet knokle en hel del mere end politi- brug for det. Men jeg har altså selv arbejdet sammen med de kere med en akademikerbaggrund, som har mere struktur i mennesker, der er krumryggede, fordi de er slidt ned.« arbejdet og kun behøver at læse et lovforslag én gang. Selv må han ofte læse det fire gange for at forstå det. Alle vil være ministre Som nyvalgt til Folketinget skulle Leif Lahn Jensen også »Om nogle år skal arbejdernetværket gerne være så ud- have en sekretær. Og her mærkede han for alvor forandrin- bredt, at flere ’almindelige’ mennesker begynder at interes- gen fra havnearbejder til folketingsmedlem. sere sig for politik, og så kommer der forhåbentlig også fle- »Jeg vidste jo helt ærligt ikke, hvad jeg skulle bruge en re, der tør tage springet ind i politik. I sidste ende handler sekretær til, for jeg havde jo aldrig prøvet at være arbejds- det om, at de her tal skal ændres.« giver. Nu skulle jeg pludselig sidde og have MUS-samtaler Helt konkret vil arbejdernetværket blandt andet turnere og fortælle hende, hvilke opgaver hun skulle lave for mig. rundt til fagbevægelsens lokalforeninger og på arbejds- Hun kom jo og spurgte, hvad skal jeg gøre? Jamen, det ved pladser, støtte og skaffe økonomisk tilskud til arbejderkan- jeg sgu da ikke – jeg ved ikke engang, hvad jeg selv skal.« didaternes kampagner og oprette ’mentor-ordninger’, hvor Selv om Leif Lahn Jensen kæmper for at få flere politi- erfarne politikere kan lære fra sig eksempelvis om pres- kere med arbejderbaggrund i Folketinget, så understreger sehåndtering. han, at han har stor respekt for de mange akademikere, der Hvad angår Leif Lahn Jensens egne politiske ambitioner, gælder det i første omgang om at blive genvalgt og kæmpe for at få flere danskere med arbejderbaggrund i Folketinget. Når man spørger om ministerdrømme, kommer svaret prompte. »Alle, der sidder i Folketinget, vil gerne være ministre. Hvis de påstår noget andet, er det, fordi de vil være smarte Jeg vidste jo helt ærligt og ikke siger sandheden.« ikke, hvad jeg skulle bruge Skulle han ikke blive genvalgt, kunne han godt finde på en sekretær til, for jeg hav- at tage den uddannelse, han aldrig fik. de jo aldrig prøvet at være »Det bliver jo nok ikke en universitetsuddannelse, men en eller anden form for uddannelse. For det eneste, jeg har arbejdsgiver. Nu skulle jeg fortrudt i hele mit liv, er, at jeg aldrig fik taget en uddan- pludselig sidde og have nelse. Men jeg kan jo heldigvis nå det endnu.« MUS-samtaler og fortælle hende, hvilke opgaver hun Af i Benjamin Rothenborg Vibe, [email protected] skulle lave for mig. foto i ricky john molloy nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 15 Uddannelse

Sabbatår er yt

Ny undersøgelse viser, at hver tredje elev på de gymnasiale ungdomsuddannelser vil i gang med en videregående uddannelse med det samme efter overstået eksamen. De målrettede unge har taget budskabet om uddannelse i en fart til sig, mener eksperter. Nu planlægger regeringen at stramme grebet yderligere om de studerende. Men det kan ramme alle dem, som kommer sent i gang meget hårdt, lyder advarslerne.

Turbo Regeringspartiet Venstres uddan- videre uddannelse. Det er dobbelt så nelsesordfører Anne-Mette Winther mange som på det almene gymnasium anske unge er for alvor ved at Christiansen glæder sig over, at så STX, hvor kun 26 procent regner med få fart på deres studiestart. I mange unge tilsyneladende har tænkt at gå den lige vej. Dstedet for at rejse Asien rundt sig at gå direkte til en videregående At eleverne på HTX, HHX og HF er med rygsæk eller bruge et par år ved uddannelse – og dermed også kommer så målrettede, overrasker souschef Jan kassen i Netto vil flere unge på de hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Svendsen fra Studievalg København: gymnasiale ungdomsuddannelser i »Resultaterne viser jo, at reglen vir- »Vi syntes jo, at en samlet andel på gang med en videregående uddannelse ker, og at den motiverer nogle, der ka- 35 procent var ret mange. Men når man direkte efter, at huen er i hus. raktermæssigt måske står på vippen. kigger på de enkelte uddannelsesty- Samlet set vil godt hver tredje – 35 De bliver jo bestyrket, når de sætter sig per, er det faktisk STX’erne, der træk- procent – af gymnasieeleverne på det ned og regner på, hvad det kan have af ker gennemsnittet meget ned. Man har afsluttende studieår gå direkte videre konsekvens, hvis de går i gang med det nok en lidt tungere kultur omkring det på en anden uddannelse. Og kun en samme. Og det var jo det, der var hen- at holde sabbat i STX-miljøet, fordi procent regner med at tage mere end sigten. Så vi er såmænd godt tilfredse,« det er en del af det lidt mere generelt to års sabbat. Det fremgår af en ny siger Anne-Mette Winther Christiansen. dannende. Det er i hvert fald den brede undersøgelse foretaget af Studievalg uddannelse, hvor man måske stadig er København blandt flere end 7.000 stu- Effektivitetskultur lidt i tvivl om, præcist hvad man vil,« derende på de gymnasiale ungdoms- Studievalg Københavns undersøgelse mener Jan Svendsen. uddannelser – STX, HTX, HHX og HF afslører, at der er stor forskel på de Mikkel Zeuthen, formand for Dan- – i Region Hovedstaden. studerendes planer afhængigt af, hvil- ske Studerendes Fællesråd, kan sag- Hvor et, to eller måske flere sabbatår ken gymnasial ungdomsuddannelse de tens genkende billedet af de hurtige for ikke så mange år siden nærmere var går på. Over halvdelen af de adspurgte og målrettede unge: reglen end undtagelsen, så grinede ele- elever på HTX, HHX og HF regner med »Tallene bekræfter både det ind- verne over svarmuligheden ’To år eller at skippe sabbatåret og gå direkte til tryk, vi får, når vi snakker med de > mere’ til spørgsmålet om sabbat i den nye undersøgelse, fortæller souschef ved Studievalg København Jan Svendsen. Ud over en massiv indsats fra stu- Hver tredje vil droppe sabbatåret dievalgscentrenes side mener Jan Godt hver tredje elev på de gymnasiale ungdomsuddannelser regner Svendsen, at den såkaldte 1,08-regel i med at fortsætte på en uddannelse med det samme efter endt eksa- men. Knap to ud af tre regner med at tage et eller to sabbatår. Kun en høj grad har en del af æren for, at de enkelt procent regner med over to års sabbat. unge vil hurtigere i gang. Reglen be- tyder, at de unge kan gange deres ka- ? Hvor mange sabbatår regner du med at tage, inden du går i gang med raktergennemsnit med 1,08, hvis de en uddannelse? begynder på en uddannelse inden for alle Andel i procent to år efter studentereksamen. »Reglen har sammen med andre regler på uddannelsesområdet helt klart gjort, at flere tænker på uddan- Jeg regner med … 35 ... At fortsætte direkte på uddannelse nelse hurtigere,« siger Jan Svendsen, 63 ... Et eller to sabbatår 1 ... Mere end to sabbatår der dog også peger på finanskrise og 1 ... Ikke at tage mere uddannelse mediernes fokus på uddannelse som Kilde i Studievalg København. en af forklaringerne. 16 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Uddannelse

dannelsesforsker ved Aalborg Univer- »Det var jo et glohedt arbejdsmarked, Om undersøgelsen sitet Palle Rasmussen. som virkelig sugede de unge væk fra ud- »Som det er nu, bliver det jo en dannelserne. De kunne både få forfrem- Studievalg København har fore- taget undersøgelsen i oktober og skønssag at bedømme, hvor meget reg- melser og højere løn, hvis de ikke søgte november 2010 på de gymnasiale len har virket. Men reglen indgår i et ind på universiteterne,« forklarer Stu- ungdomsuddannelser i Region generelt billede, hvor de unge er blevet diechef Claus Nielsen, der stadig kan Hovedstaden. Cirka 7.200 elever på sidste år af STX, HTX, HHX og mere oplyste om, at det er nu, og at de huske Nettos reklamer før finanskrisen: HF er blevet spurgt om sabbat og skal i gang med det samme. Men reg- ’5 år på SU? Nej, vi synes heller ikke det uddannelsesvalg. len – sammen med andre regler eksem- lyder sjovt. Bliv saglsleder i Netto og få pelvis i forhold til studieskift – lægger løn under uddannelsen. Så føles hver nye studerende, men også de tal, vi selvfølgelig op til, at de unge skal være dag som den første i måneden’. kan se i forhold til, hvor mange der i mere målrettede og hurtigere i deres At manglen på job har fået flere dag starter på en videregående uddan- uddannelsesvalg,« siger forskeren. unge til at søge hurtigere mod uddan- nelse. Gennemsnitsalderen, når man nelserne, kan formanden i Danske Stu- starter, er hastigt på vej ned. Og det Færre ufaglærte job derendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, viser jo tydeligt, at de unge har taget Selv om der blandt eksperter og politi- sagtens genkende: politikernes ønske om hurtig uddan- kere tilsyneladende er en vis uenighed »Det, som mange tidligere har brugt nelse til sig,« mener Mikkel Zeuthen. om, i hvor høj grad regler, bonusser og et sabbatår til, det er jo at overveje en Også han peger på effekten af po- regeringens ’strukturelle tiltag’ skal ekstra gang, hvad man synes er spæn- litikernes ’strukturelle tiltag’, som have æren for, at flere unge vil hurti- dende, og så komme ud og arbejde giver stor fordel til de unge, der med gere i gang med en uddannelse, er de lidt, rejse eller tage nogle enkeltfag. 1,08-reglen i hånden går direkte til en fleste dog enige om, at finanskrise og Men nu er det jo rigtig svært at få et videregående uddannelse. et stort fokus på uddannelse i medi- arbejde, og det er sikkert også derfor, At der er sket et holdningsskifte til erne og offentligheden er en væsentlig mange går direkte videre nu,« siger sabbatår, kan studiechef Claus Niel- forklaring på udviklingen. Mikkel Zeuthen. sen på Københavns Universitet – der Souschef i Studievalg København i år fik flere ansøgere end nogensinde Jan Svendsen hæfter sig ved, at især Fjollet at fremrykke – sagtens genkende. Han mener dog, de medier, de unge læser – eksempel- Selv om de unge er kommet hurtigere at udviklingen har været undervejs de vis gratisaviserne, som man de seneste i gang med en uddannelse, har rege- seneste 10 år – også før diverse bonus- år knap har kunnet åbne, uden at der ringen som et led i sit nye udspil til ordninger, omfordeling af kvotesyste- faldt et uddannelsestillæg ud – har væ- SU-reform foreslået at fremrykke met og 1,08-reglen kom til. I dagligda- ret med til at præge de unge. Også når 1,08-reglen, så den kun skal gælde in- gen på Københavns Universitet oplever det gælder finanskrisen, har medierne den for et år efter studentereksamen han en helt anden ’effektivitetskultur’ åbnet de unges øjne for vigtigheden af frem for to år, som det er i dag. blandt de nye studerende: at komme i gang med en uddannelse. »Regeringen vil sende et tydeligere »Jeg kan helt klart mærke et stort »Uddannelse, uddannelse, uddan- signal om, at det er en fordel for den skred fra de studerende, der blev op- nelse – det har de unge jo hørt rigtig enkelte at starte tidligt på en videre- taget for nogle år siden, og til dem, der mange gange. Men finanskrisen og gående uddannelse,« står der blandt er der nu. I dag handler det i meget mediernes fokus på den har helt klart andet i forslaget. højere grad om, at de skal nå noget og gjort, at det er kommet mere ind un- Uddannelsesordfører Anne-Mette skynde sig at blive færdige, så de kan der huden på dem. Det er simpelthen Winther Christiansen (V) forklarer: komme ud og tjene nogle penge. Der blevet mere visuelt for de unge, når »Fordi det stadig ikke er godt nok. Nu er et helt andet fokus og et helt andet de kan se, at rigtig mange bliver fyret går vi her og laver genopretningspakke, karriereaspekt end tidligere,« fortæller rundt omkring. De har jo læst side op fordi den danske økonomi halter i for- Claus Nielsen, der også mener, at man og side ned om, hvor elendigt det ser hold til hele verdenskrisen. Den har det på gymnasier og universiteter i dag ud, og hvor mange arbejdsløse der er,« dog bedre end andre europæiske lande, arbejder langt mere professionelt og siger Jan Svendsen. men alligevel er vi bare nødt til at være målrettet med studie- og karrierevej- Når universiteterne slår rekorder konsekvente, for det er så lille et land, ledning, end man har gjort tidligere. i antal ansøgere, og flere unge regner vi står med, at vi altså har brug for Der findes ingen præcis dokumen- med at springe sabbatåret over, er det samtlige hænder på arbejdsmarkedet tation på, hvor meget 1,08-reglen har blandt andet, fordi de unges jobsitua- hurtigst muligt,« siger hun. betydet, og derfor kan heller ingen tion har ændret sig. I højkonjunkturen Uddannelsesordfører Christine An- konkludere, hvor stor en del af æren før finanskrisen var der nemlig mas- torini (S) forklarer, at 1,08-reglen op- ordningen skal have for, at flere unge ser af ufaglærte job til de nyudklæk- rindeligt var Socialdemokraternes idé springer sabbatårene over, mener ud- kede studenter. som alternativ til et forslag fra rege- nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 17

Stor forskel på ønske om sabbatår afhængig af ungdomsuddannelse

Studerende på de almene gymnasiale ungdomsuddannelser (STX) adskiller sig fra de studerende på de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser ved, at kun hver fjerde regner med at fortsætte på en uddannelse med det samme efter studentereksamenen. Blandt eleverne på HTX, HHX og HF gælder det over halvdelen.

? Hvor mange sabbatår regner du med at tage, inden du går i gang med Hvor mange sabbatår regner du med at tage, inden du går i gang med en uddannelse? en uddannelse?

Studerende på STX (almen studentereksamen) Andel i procent Studerende på HHX(højere handelseksamen) Andel i procent

Jeg regner med … Jeg regner med … 26 ... At fortsætte direkte på uddannelse 51 ... At fortsætte direkte på uddannelse 72 ... Et eller to sabbatår 48 ... Et eller to sabbatår 2 ... Mere end to sabbatår 0 ... Mere end to sabbatår 0 ... Ikke at tage mere uddannelse 1 ... Ikke at tage mere uddannelse

? Hvor mange sabbatår regner du med at tage, inden du går i gang med Hvor mange sabbatår regner du med at tage, inden du går i gang med en uddannelse? en uddannelse?

Studerende på HTX (højere teknisk eksamen) Andel i procent Studerende på HF (højere forberedelseseksamen) Andel i procent

Jeg regner med … Jeg regner med … 54 ... At fortsætte direkte på uddannelse 51 ... At fortsætte direkte på uddannelse 45 ... Et eller to sabbatår 47 ... Et eller to sabbatår 0 ... Mere end to sabbatår 1 ... Mere end to sabbatår 1 ... Ikke at tage mere uddannelse 1 ... Ikke at tage mere uddannelse

Kilde i Studievalg København.

ringen om at skære i SU’en for at få er nogen solid dokumentation for, at til et endnu større frafald, end vi har de unge i gang hurtigere. Det samme 1,08-reglen overhovedet har virket. i dag, fordi nogle vil blive presset til foreslår regeringen nu igen i deres nye »Hvis man skærper en regel, der ikke at starte hurtigere, end de egentlig er udspil til en SU-reform, og derfor er virker, kan man jo spørge sig selv, om klar til,« mener Mikkel Zeuthen. Socialdemokraterne klar til at kigge den så kommer til at virke bedre eller Han bakkes op af uddannelsesfor- på 1,08-reglen, hvis man til gengæld værre. Der er nogle klare ulemper ved sker Palle Rasmussen: kan undgå at skære i SU’en. 1,08-reglen. De mennesker, der af den »Det er simpelthen fjollet. Fjollet er »Vi vil hellere kigge på en positiv ene eller anden grund har levet et andet måske et stærkt ord, men jeg mener, det motivation – altså gulerod i stedet liv, eller som måske er holdt op efter at vigtigste er, at folk starter på en måde, for pisk. Der er en vifte af forskellige have studeret i en periode og så gerne så de er rimeligt afklarede. Hvis presset tiltag vi kan bruge, og en karakterbo- vil ind igen, vil være meget, meget dår- eller incitamenterne gøres for stærke, nus er en af mulighederne. Derfor vil ligt stillet. Og studieskifterne – der kan risikerer man at forcere de unge menne- vi som udgangspunkt gå åbent ind i være nogle rigtig dygtige studerende – sker ind i noget, som de så finder ud af forhandlingerne. Vores hovedprincip vil heller ikke kunne konkurrere med ikke duer for dem. Det vil man risikere, er stadig, at vi ikke vil skære i SU’en,« dem, der kan få ganget deres gennem- hvis man strammer på den måde.« siger Christine Antorini og fortsætter: snit med 1,08 inden for et år – selv om Den kritik skræmmer ikke Anne-Met- »Det afgørende er, at de unge i sid- de måske i virkeligheden vil være bedre te Winther Christiansen fra Venstre. Hun ste ende bliver et halvt år hurtigere egnet,« mener Claus Nielsen. mener, at en fremrykning af 1,08-reglen færdige.« De studerendes formand Mikkel er den helt rigtige medicin for at få de Ideen om at fremrykke 1,08-reg- Zeuthen mener, at det i forvejen går unge endnu hurtigere i gang. len bliver ikke positivt modtaget hos den rigtige vej, og at politikerne prøver »Effekten af reglen er gået i den ret- hverken Københavns Universitet eller at medicinere en sygdom, der ikke fin- ning, vi gerne ville have det. Men der er de studerende selv. des. De burde i stedet koncentrere sig stadig en for stor procentdel, der væl- Studiechef Claus Nielsen tror ikke om det høje frafald på uddannelserne. ger at vente. Så vi er altså stadig ikke i på, at en fremrykning af reglen nød- »At fremrykke 1,08-reglen, synes hus endnu, og derfor strammer vi op.« vendigvis vil få de unge hurtigere i vi, er et helt forkert sted at sætte ind, gang. Han peger på, at der stadig ikke og vi frygter sådan set, at det vil føre Af i Benjamin Rothenborg Vibe, [email protected] 18 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Uddannelse

Regeringen smækker skoledøren for udsatte unge

Danmarks 78 produktionsskoler har kæmpet en forgæves kamp mod sparekniven. Næste år skal skolerne spare mere end 200 millioner kroner, og det skubber de svageste unge væk fra uddan- nelse og arbejdsmarked, advarer produktionsskoler og organisationer på stribe. S og SF vil rulle besparelserne tilbage, hvis de kommer i regering.

NÅR DU STRAMMER GARNET Med udsigt til, at ufaglærte job i in- oprør over besparelserne, der er en del dustrien ikke kommer tilbage til kom- af regeringens genopretningspakke. I Ringkøbing-Skjern Kommune har munen, anbefaler rapporten, at der gø- Silkeborg, Greve og andre byer har for- formanden for beskæftigelsesudval- res en helt særlig indsats for at få flere standere protesteret, og Produktions- Iget Erling Gaasdal (V) det i øjeblik- unge til at begynde på en uddannelse skoleforeningen har haft deputationer ket ualmindeligt svært med at stå op for samt at rådgive og hjælpe de unge, der i Folketingets uddannelsesudvalg for sine partifæller på Christiansborg. dropper ud af en uddannelse. at få taget besparelserne af bordet. Ved siden af det politiske arbejde i Også Kommunernes Landsforening, kommunalbestyrelsen er Erling Gaas- Rammer skævt LO og Danmarks Vejlederforening ad- dal nemlig også bestyrelsesformand Netop den indsats leverer produkti- varer i høringssvar til lovforslaget om, for den lokale produktionsskole. Og onsskolen i Skjern i dag, fremhæver at udsultningen af produktionssko- ligesom Danmarks øvrige 77 produkti- Erling Gaasdal. Der er fuldt hus med lerne generelt forringer mange unges onsskoler vil skolen på Jernvej i Skjern cirka 100 årselever, og søgningen til muligheder for at gennemføre en ung- blive ramt af den sparekniv, som VK- produktionsskolen har aldrig været domsuddannelse. regeringen og Dansk Folkeparti i denne større. Men med spareplanen vil færre På landsplan skønner Produktions- uge vil stemme igennem i Folketinget. elever få chancen fremover, fordi opta- skoleforeningen, at skolerne næste år »Sagt på jysk er det rigtig træls, at gelseskriterierne strammes. Også den må lukke døren for et par tusinde unge produktionsskolerne skal spare så planlagte halvering af skoleydelsen mange millioner. Det er brandærgerligt, for hjemme­boende produktionsskole- at vi sætter produktionsskolerne under elever over 18 år, er katastrofal, påpe- produktionsskoler økonomisk pres. På produktionssko- ger han. Dermed risikerer nogle unge lerne har nogle udsatte unge jo netop ifølge Erling Gaasdal at springe helt Produktionsskoler tilbyder chancen for at finde deres rette hylde fra produktionsskolen, fordi de mister undervisningsforløb på maksi- malt et år, hvor vægten ligger på enten på uddannelsesområdet eller på cirka 3.000 kroner om måneden. praktisk arbejde kombineret med arbejdsmarkedet. Og med de besparel- »Vores beskæftigelsessituation her skolefag efter behov. Eleverne får heldagsundervisning – ofte i ser vil færre unge med problemer i ba- i Vestjylland er ikke den bedste, så værksteder. Sidste år var 10.000 gagen få chancen fremover,« siger han. de unge kan heller ikke lige gå ud og unge på produktionsskole. Finanskrise og arbejdsløshed har finde et job. I kommunalt regi har vi Tilbuddet er til unge under 25 ramt ekstra hårdt i Ringkøbing-Skjern, ikke andre tilbud til den her gruppe af år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, eller som og her i efteråret har kommunalbesty- unge end produktionsskolen, og derfor ikke umiddelbart har forudsæt- relsen fået udarbejdet en grundig ana- kan jeg godt være bekymret for deres ninger for at begynde en. Der er lyse af udfordringerne på beskæftigel- fremtid,« siger han. pædagogisk og social rådgivning samt hjælp til at afklare, hvad den sesområdet. Af analysen, der er gen- Som Venstre-politiker understreger unge skal efter skolen. 9 ud af 10 nemført af konsulentbureauet mploy, han, at alle skal bidrage til at komme elever er under 21 år. fremgår det igen og igen, at de unge ud af krisen. Men alligevel mener han, Som noget nyt kan unge gennem- er ekstra sårbare i den vindblæste ud- at sparekravet på i nærheden af 200 føre en erhvervsuddannelse på produktionsskolerne med praktik kantskommune. Hver femte af de ledi- millioner kroner til produktionssko- på skolens værksteder. Mange ge er unge, mange er ufaglærte, og for lerne alene i 2011 rammer skævt. Både skoler tilbyder også erhvervs- dem, der er i gang med en erhvervs- i forhold til de unge og i forhold til ud- grunduddannelser (EGU). uddannelse, er det svært at finde en kantsdanmark. Kilde i Undervisningsministeriet og Pro- duktionsskoleforeningen. praktikplads. Ikke kun i Skjern er skolekredsen i nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 19

Hønge bekræfter, at en mulig S-SF- regering vil skrinlægge besparelser på produktionsskolerne. Den konservative uddannelsesord- fører Charlotte Dyremose understre- ger, at intentionen ikke er at udelukke unge med behov for at komme på pro- duktionsskoler men alene at begrænse tilgangen af de unge, der ifølge hende sagtens kunne klare sig uden et op- hold på produktionsskolen. »Otte procent af eleverne på pro- duktionsskoler kommer umiddelbart fra en anden ungdomsuddannelse, og tanken har aldrig været, at de auto- matisk skal videre til en produktions- skole, bare fordi de er faldet fra en gymnasieuddannelse. Vi skal sikre os, at produktionsskoler ikke bliver en mellemstation, når man er gået ud af gymnasiet«, siger hun. som følge af nye måder at visitere ele- og henviser til, at hver tredje unge fra Advarslerne om, at unge med behov ver på. Optagelseskriterierne ændres, en produktionsskole fortsætter på en ikke længere vil få muligheden, me- så unge, der afbryder en ungdomsud- kompetencegivende uddannelse, mens ner hun er overdrevne. Charlotte Dy- dannelse, udelukkende kan komme på hver femte går videre i et ordinært job. remose sætter sin lid til, at vejlederne produktionsskole, hvis uddannelses- sender unge med behov til produkti- og ungdomsvejlederen i kommunen Skyder sig selv i foden onsskolerne men også sorterer nogle vurderer, at de ikke har forudsætnin- Socialdemokraterne og SF garanterer, stærke unge fra, der i dag henvises til gerne for at påbegynde en ungdoms- at de vil trække besparelserne på pro- skolerne. Og hun vil godt love, at pen- uddannelse igen. I dag har unge, der duktionsskolerne tilbage, hvis de ved gene kommer tilbage til skolerne, hvis falder fra gymnasium eller erhvervs- et kommende folketingsvalg vinder re- der er en kø af unge, som henvises af skole, adgang til produktionsskolerne geringsmagten. uddannelsesvejlederne. for at blive klare på, hvad de egner sig »De nedskæringer, der rammer pro- »Hvis vi tager så grueligt fejl, at til af uddannelse fremover. duktionsskolerne, vil vi helt klart rulle nogle unge med behov ikke længere vi- Formand for foreningen af produk- tilbage. For os er det helt uforståeligt, siteres til produktionsskolerne, kom- tionsskoler Lennart Damsbo-Andersen at regeringen vælger at skære så vold- mer vi til at tage pengene et andet sted kalder det trist, at de svageste unge nu somt på nogle skoler, der gør en særlig fra«, siger Charlotte Dyremose. rammes. Han fremhæver, at udover at pædagogisk indsats over for en gruppe Tilbage i Skjern ryster forstander på skære på skoleydelsen og ændre på unge, der ellers risikerer at falde ud af Ringkøbing-Skjern produktionsskole adgangskriterierne, sænker man også uddannelsessystemet,« siger uddan- Peder Sørensen på hovedet over sådan tilskuddet til transport for unge på nelsesordfører Christine Antorini (S). en julegave til unge, der har svært ved ungdomsuddannelserne. Hun kalder produktionsskolerne at gå den lige vej gennem livet. »Regeringen sparker to gange til en vigtig indgang til både uddannelse »Hvis regeringen ønsker at bryde den unge, der i forvejen ligger ned. Der er og arbejdsmarked for mange tusinde negative sociale arv, er det jo lige præ- ingen tvivl om, at mange af de skole- unge og fremhæver, at skolerne vil cis på produktionsskolerne, at der skal trætte unge, som ofte kommer fra bela- spille en helt central rolle i en ny S- sættes ind. Det virker fantastisk naivt, stede hjem, nu ender på kontanthjælp SF-regerings uddannelsespolitik. at regeringen bare regner med, at unge, eller førtidspension,« siger han og un- »Målsætningen om, at 95 procent af der falder fra gymnasiet eller en er- derstreger, at besparelserne på produk- en årgang skal have en ungdomsud- hvervsuddannelse, umiddelbart kan gå tionsskolerne risikerer at blive dobbelt dannelse, fortoner sig mere og mere, videre i en anden uddannelse, eller at så dyre for samfundet på lang sigt. og regeringen skyder virkelig sig selv i der lige står et godt kommunalt tilbud »Produktionsskolen har været et foden ved at insistere på de her bespa- klar til dem,« siger Peder Sørensen. godt springbræt for mange til at komme relser i stedet for at lytte til skolerne videre med uddannelse eller arbejde,« og de unge,« siger Christine Antorini. Af i Gitte Redder, [email protected] konstaterer Lennart Damsbo-Andersen SF’s uddannelsesordfører Karsten illustration i pernille mühlbach 20 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Velfærd

Aldring sætter Europa på kraftig skrump

Befolkningstallet vil falde dramatisk i Europa i de kommende 20-30 år, mens gennemsnitsalderen ryger i vejret. Den økonomiske velfærd er på spil, hvis europæerne ikke sætter ind over for sam- fundets aldring nu, advarer eksperter.

Gammelby nomer og politikere grå hår i hovedet. »I europæisk sammenhæng er den Eksperternes tørre tal taler da også danske udfordring som følge af befolk- ick Jagger, Paul McCartney deres tydelige sprog om en befolk- ningens aldring i småtingsafdelingen. og Bruce Springsteen rocker ningsudvikling, der kan blive til en Danmarks problem er beskedent sam- Mufortrødent videre, selv om økonomisk skruestik, hvis europæerne menlignet med lande som Spanien og de for længst har passeret pensions- fortsætter, som om intet var hændt. Italien,« siger professor og tidligere alderen. For 20-30 år siden havde mil- Færre fødsler og en hastigt voksende økonomisk vismand Christen Søren- lioner af fans svært ved at forestille andel af ældre betyder voksende of- sen fra Syddansk Universitet. sig, at deres guitarsvingende stjerner fentlige udgifter, som skal fordeles på i jeans og t-shirt engang ville runde stadig færre skuldre fremover. Pensionsalderen skal op de 50, men nu er det kun naturligt at Og presset på de offentlige finanser Faldende fødselstal og længere levetid forvente endnu en verdensturne af en starter lige nu, for nu begynder de før- er ikke et nyt fænomen i Europa. Men 65-årig rockmusiker. ste af efterkrigstidens store årgange problemet blev først for alvor sat på Derimod er det stadig nyt for milli- at gå på pension. Det sker samtidig den politiske dagsorden i 2002, da et oner af stjernernes fans i Europa, at de med, at den offentlige gæld i mange hold forskere fra Tyskland, Italien og kan se frem til at skulle fortsætte de- EU-lande har nået tagryggen på grund Spanien slog alarm i en fælles rap- res egen mere ordinære ’turne’ på ar- af finanskrisen, mens den økonomiske port. bejdsmarkedet til længe efter de 60 år. vækst er i bund, så der dårligt er råd For befolkningseksperter er 2,1 et Glem alt om det afslappede otium, der til ekstra byrder. Uden politiske og ’magisk’ tal, for det er det antal børn, begynder omkring de 60, og gerne lidt økonomiske reformer kan de hårdest hver kvinde i gennemsnit skal føde, før. Det et er en forestilling, som for ramte lande i værste fald se frem til en for at en befolkning kan bevare sin flertallets vedkommende er ude af trit ørkenvandring under økonomisk stag- størrelse. Ingen europæiske lande kan med realiteterne, lyder budskabet fra nation og voksende offentlig gæld. i dag præstere fødselsrater i den stør- befolkningseksperter og økonomer. Pensionsalderen er på vej op, og det bliver den ved med at være, så langt Europæerne lever længere … eksperterne kan se frem. Den gode nyhed til europæerne er, at vi fortsat kan se frem til at leve »Jeg kan sagtens forestille mig, at længere end tidligere generationer, og at antallet af børnefødsler har pensionsalderen bliver 70 år og der- nået bunden. over,« siger Alan Walker, der er spe- cialist i de sociale konsekvenser af Fødselsrate Forventet levetid ved fødsel aldring og professor ved University of kVinder M mænd Sheffield i Storbritannien. 2008 2050 2008 2050 2008 2050

Især Europa mærker, at alderen tryk- Danmark 1,85 1,85 81,0 87,2 76,4 82,9 ker. Det er positivt i den forstand, at det Tyskland 1,34 1,49 82,6 88,0 77,3 83,6 voksende antal ældre er bevis på, at Frankrig 1,98 1,94 84,3 89,1 77,5 83,9 moderne levevilkår fører til et længere Spanien 1,39 1,64 83,9 88,6 77,4 83,7 liv for de fleste. Men samtidig er der en Italien 1,38 1,52 84,2 89,0 78,5 84,3 tendens til, at antallet af børnefødsler Storbritannien 1,84 1,84 81,5 87,7 77,4 83,8 Polen 1,27 1,44 79,9 86,7 71,4 80,7 falder i udviklede samfund, og i dele af Slovakiet 1,25 1,43 78,7 85,9 70,9 80,2 Europa er fertiliteten i dag uhørt lav. EU 25 1,55 1,65 82,5 88,1 76,5 83,3 Kombinationen af stadigt flere ældre Kilde i EU-Kommissionen 2009. og få nyfødte giver mange landes øko- nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 21

Seniorer må hænge i ... Og færre yngre skal forsørge flere ældre

I takt med at befolkningerne bli- Den – for mange – dårlige nyhed er, at de må blive på arbejdsmarkedet ver ældre, kan europæerne godt flere år efter den nuværende pensionsalder, fordi færre erhvervsaktive vinke farvel til forestillingen om i fremtiden skal forsørge flere ældre, som lever længere end i dag. tidlig pension. Flere seniorer vil I 2050 vil der i snit være to erhvervsaktive til at forsørge hver pensio- blive i jobbet fremover, forudser nist mod fire i dag. EU-kommissionen. Forsørgerbyrde/ældre Total forsørgerbyrde 55-64-årige i beskæftigelse Antal 65-årige Samlet antal eller derover offentligt forsørgede per 100 15-64-årige per 100 15-64-årige andel i procent 2007 2050 2008 2050 2008 2050

Danmark 59 68 Danmark 24 41 52 69 Tyskland 51 69 Tyskland 30 56 51 78 Frankrig 39 47 Frankrig 25 45 53 74 Spanien 45 70 Spanien 24 59 45 83 Italien 34 61 Italien 31 59 52 82 Storbritannien 58 69 Storbritannien 24 38 51 65 Polen 30 44 Polen 19 56 41 76 Slovakiet 36 50 Slovakiet 17 56 38 75 EU25 44 61 EU 25 26 50 49 75

Kilde i EU-Kommissionen 2009. Kilde i EU-Kommissionen 2009. relse, og i lande som Tyskland, Italien dets aldring kræver ifølge Alan Walker lighederne angår. Det er et spørgsmål og Polen er fødselsraterne meget lave- en ændring af vores tankegang. om politik, og vi har allerede set suc- re. I Polen var fødselsraten bare 1,27 i Vi skal gøre det muligt og attraktivt cesfulde reformer i nogle lande,« siger 2008 og i henholdsvis Tyskland og Ita- for ældre lønmodtagere at blive i job- han med henvisning til pensionsrefor- lien 1,34 og 1,38. bet, så længe de har lyst og helbred mer i blandt andet Sverige, hvor pen- Når fødselsraten i et land når ned til det. Det forudsætter et opgør med sionsalderen er knyttet til den forven- på 1,3, regner eksperterne med, at be- mange arbejdsgiveres fordomme om tede levetid. folkningens størrelse vil blive halveret ældre medarbejdere. Mange lønmod- Walker peger også på, at højere pen- på bare 45 år. Det er en selvforstær- tagere skal vænne sig til tanken om, sionsalder kan gøre det endnu sværere kende udvikling, som det i praksis er at de skal arbejde, til de bliver ældre for ledige at klare sig i takt med, at de umuligt at dæmme op for. Befolknin- – og vi skal alle vænne os til, at gen- bliver ældre. gen vil ganske enkelt skrumpe ind og nemsnitsalderen på arbejdspladserne »Alder kan være et aktiv på arbejds- få en meget høj gennemsnitsalder. i almindelighed bliver højere, end vi markedet, men den kan også være en »Der er ikke noget, vi kan stille op kender det i dag. belastning, hvis ens kompetencer ikke over for aldringen, den er uundgåelig. »I øjeblikket har vi en kultur for tid- bliver holdt ved lige,« siger han. Det, vi skal forsøge at gøre, er at ju- lig afgang fra arbejdsmarkedet. Vores stere vores politikker. Her er vi stadig forventninger er bundet til en tidligere Færre europæere fremover i den mørke middelalder, for vi skal æra,« siger Alan Walker. Selv om økonomiske prognoser for også justere vores måde at tænke på,« Han opfordrer arbejdsgivere og po- fremtidens forsørgerbyrde er usikre, siger Alan Walker. litikere til at gøre arbejdsmarkedet skal der dog mere end bare små ju- Det første, der skal ske, er at hæve mere fleksibelt, så der er adgang til ef- steringer til for at dæmme op for be- pensionsalderen for alle dem, der har teruddannelse for alle og mulighed for folkningens aldring og manglen på helbred til at fortsætte med at arbejde. deltid for ældre. nyfødte i en række lande. I EU’s fol- Da Europas pensionssystemer blev »Forandringerne skal komme et kerigeste land, Tyskland, med 82 mil- skabt for årtier siden, levede de fleste sted fra, de sker ikke af sig selv. De lioner indbyggere ventes befolkningen kun relativt få år efter, de havde for- fleste arbejdsgivere sidder desværre at svinde ind til mellem 65 og 70 mil- ladt arbejdsmarkedet. Sådan er det stadig på hænderne. De gør intet, og lioner i 2060. Det betyder, at Frankrig i ikke i dag, hvor mange bliver både 80 politikerne gør heller ikke meget,« si- 2050 vil være EU’s største land med en og 90 år og lever deres ’tredje alder’ ger Walker, der ikke ser nogen alvorlig forventet befolkning på 75 millioner, som pensionister. Men den udvikling hindring for en økonomisk bæredygtig mens Bulgariens befolkning vil styrt- kan selv et moderne velfærdssamfund løsning af ældreboomet, hvis beslut- dykke fra otte millioner i dag til fem ikke klare økonomisk. Der er ganske ningstagerne reagerer nu. millioner i 2050. Til den tid vil euro- enkelt ikke penge til det, og samfun- »Jeg er ret optimistisk, hvad mu- pæerne kun udgøre fem procent af > 22 i Ugebrevet 13. 12. – 19. 12. 2010 i nr. 43

Velfærd

fleksibelt arbejdsmarked som i USA. ligevel ikke kan ændre udviklingen,« »Man kan sige, at samfundet enten siger Alan Walker fra University of skal være generøst eller fleksibelt, hvis Sheffield. Politikerne skulle foku- man vil styrke fertiliteten. USA er ikke sere mere på befolknin- særlig generøst, men det er fleksibelt. Byer svinder ind gens aldring, der er den Italien er ikke generøst i form af so- I Tyskland og Italien får den skrum- ciale ydelser, og det er ikke fleksibelt. pende befolkning fysiske virkninger. egentlige udfordring, og Der er også et socialt stigma i Italien, En række tyske storbyer, især i det tid- bruge mindre tid på alle hvor det er mindre accepteret, at kvin- ligere Østtyskland, er begyndt at rive de perifere emner, som der med børn går på arbejde. I USA er lejligheder og industriområder ned, alligevel ikke kan ændre det meget accepteret,« sagde Arnstein som der ikke bliver brug for igen. En udviklingen. Aassve i 2008 til New York Times. stor del af indbyggerne har forladt byerne, og det faldende folketal for- Indvandring ingen løsning hindrer, at byerne kommer til at vokse Alan Walker i professor ved University of Sheffield Lande som Italien og Tyskland står igen. Det er første gang, moderne euro- over for radikale beslutninger, hvis de pæiske samfund står over for skrum- vil forsøge at opretholde den nuvæ- pende storbyer og faldende folketal. verdens befolkning mod lidt over syv rende aldersfordeling i deres befolk- Ifølge den ungarsk-amerikanske de- procent i dag. ninger. Beregninger har vist, at Italien mograf Paul Demeny fra organisationen »Europa er inficeret af en mærkelig enten skal hæve pensionsalderen til Population Council i New York er det mangel på lyst til fremtiden,« erklæ- 77 år eller åbne for masseindvandring ikke nødvendigvis skidt, at befolknin- rede pave Benedict i 2006. af 2,2 millioner immigranter årligt for gen i Europa bliver mindre. Problemet »Børn, som er vores fremtid, bliver at fastholde forholdet mellem pensio- er at styre udviklingen, så befolknings- opfattet som en trussel mod nutiden.« nister og erhvervsaktive. tallet falder gradvis og kontrolleret. Hvor førende befolkningseksperter Masseindvandring vil dog være »Man kunne godt argumentere for, at i 1960’erne og 70’erne fældede verdens en politisk ufremkommelig løsning alle europæiske lande kunne bruge et dødsdom som følge af en ukontrolle- i de fleste europæiske lande, selv om lidt lavere befolkningspres ved at skrue ret befolkningseksplosion, ser mange blandt andre Tyskland har planer om befolkningsudviklingen 50-100 år til- i dag Europa som en dødsmærket re- at tiltrække uddannet arbejdskraft fra bage i tiden. Men overgangen skulle ske gion, der langsomt er i færd med at udlandet í stort omfang for at lukke meget gradvist,« siger Paul Demeny. aflive sig selv. fremtidens huller på arbejdsmarkedet. I Danmark, hvor aldringen også for- Desværre for pave Benedict er netop Beregninger fra FN har desuden vist, skyder aldersfordelingen i befolknin- Europas mest katolske lande, Italien at indvandring måske godt kan give en gen og sender de offentlige udgifter og Polen, samtidig blandt dem, der har kortsigtet gevinst, men at der skal en i opadgående retning på grund af en de største udfordringer, hvad aldring enorm indvandring til for at løse for større forsørgerbyrde, ærgrer Christen og lav fertilitet angår. Der er sociolo- eksempel det tyske aldringsproblem. Sørensen sig over, at regeringen for- ger, økonomer og demografer, som me- Netop Tyskland skulle ifølge FN sømte muligheden for reformer, mens ner, at de sydeuropæiske lande kun er bruge ikke færre end 188 millioner der endnu var gang i opsvinget. Han moderne samfund på overfladen, mens indvandrere for at fastholde det for- frygter, at det vil tage 10 år, før den familie- og kønsrollemønstret fortsat hold mellem erhvervsaktive og pen- økonomiske vækst for alvor vender til- er en hindring for kvinders deltagelse sionister, som landet havde i 1995. Det bage. Og så længe ledigheden er mar- på arbejdsmarkedet – og dermed også ville føre til en tysk befolkning på 299 kant, bliver det svært for politikerne for fertiliteten. millioner i 2050 mod de nuværende 82 at forberede arbejdsmarkedet på en Fødselsraterne i Europa viser nem- millioner. Den enorme indvandring er fremtid med flere ældre i job. lig en tydelig sammenhæng mellem høj nødvendig, fordi indvandrere selv bli- »Hvis man ikke tror, at man kan kvindelig erhvervsdeltagelse og høje ver ældre og gradvis overtager tysker- stramme til i en højkonjunktur, hvor- fødselsrater. Det er tilfældet i de nordi- nes lave fødselstal. dan kan man så tro, at man kan gøre ske lande med offentlig børnepasning Indvandring er altså ingen varig det nu,« siger Christen Sørensen. og anden offentlig service og i Frank- løsning på Europas aldring, selv om »Danmark risikerer at ende med rig, hvor regeringen i mange år har be- en del politikere stadig taler om den høj ledighed og offentlig gæld som i lønnet børnefamilier økonomisk. mulighed. Sydeuropa, fordi regeringen ikke fik Ifølge den norske økonom Arnstein »Politikerne skulle fokusere mere strammet finanspolitikken, mens tid Aassve kan høje fødselsrater i moderne på befolkningens aldring, der er den var,« siger han. samfund opnås på to måder: Gennem egentlige udfordring, og bruge mindre et udbygget socialt system eller ved et tid på alle de perifere emner, som al- af i Jens Thomsen nr. 43 i 13. 12. – 19. 12. 2010 Ugebrevet i 23 leder

Skoleudspil dumper

Regeringen vil styrke den danske folkeskole. Men det nye skoleudspil skøjter hen over pro- blemerne og opruster Danmarks Pædagogiske Universitet i stedet for folkeskolen.

vad er værst? En ung handelsskoleelev der ikke kan gange 9 med 5, eller en mid- aldrende undervisningsminister, der ikke kan lægge 15 og 16 sammen? Ret beset Her Danmarks største problem selvfølgelig, at de unge bliver dårligere og dårlige- re til matematik og læsning. Ministeren har trods alt embedsmænd til at hjælpe sig med DPU har eksiste- regnestykker, og går det helt galt, kan ministeren udskiftes – det kan de unge ikke. Det er derfor en skandale, at de danske unge bliver dårligere og dårligere i de årlige ret siden 2000, og PISA-undersøgelser. De elever, der begyndte i 1. klasse i 2001, da VK-regeringen overtog hvis det er sandt, magten, ligger i dag så elendigt placeret på den internationale hitliste, at vi faktisk nu er at DPU har brug lige så tæt på lande som Uruguay, Rumænien og Chile, som vi er på den top fem, regerin- gen har lovet, vi skal være i. for yderligere 100 Og efter en uge i folkeskolens tegn er det desværre umuligt at skimte en farbar vej til forskere for at fin- toppen. Dels er landene i toppen af PISA-undersøgelsen nogle stærkt determinerede stør- de frem til, hvad relser, som satser benhårdt – med alt, hvad det indebærer – på at fastholde deres globale førerposition, og dels er takterne i regeringens nye skolepolitik ikke af en karakter, som der virker, og hvad kan bringe Danmark frem – hvis der overhovedet kan skabes flertal for den. der ikke virker, Ud over kontroversielle ideer som eliteklasser, resultatløn til lærerne, offentliggø- så er DPU måske relse af skolernes resultater og en fjernelse af loftet på 28 elever i klasserne indeholder regeringens skoleudspil flere verdensfjerne tiltag. Et af dem er ideen om at oprette 100 ikke det rette sted ph.d.-stillinger og et nyt forskningscenter, der skal placeres på Danmarks Pædagogiske at begave med en Universitet (DPU). Ideen bliver lanceret under parolen, at undervisningen skal baseres på masse nye midler. viden og ikke på vane. I øvrigt skrevet med kridt på en skoletavle, hvor der både var sta- vefejl og kommafejl. Bortset fra, at det er svært at være uenig i, at lærerne ikke skal fægte i blinde, virker tiltaget mere som en oprustning af DPU end af den danske folkeskole. DPU har eksisteret siden 2000, og hvis det er sandt, at DPU har brug for yderligere 100 forskere og et nyt center for at finde frem til, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så er DPU måske ikke det rette sted at begave med en masse nye midler. Der er ingen tvivl om, at forskning kan styrke pædagogikken. Men enhver, der har eller har haft børn i folkeskolen i det seneste årti, ved, at det ikke er inkompetente og uvidende lærere, der er problemet. Sagens kerne er, at mange skoler fundamentalt ikke fungerer. Der er alt for meget fravær blandt både elever og lærere, uro i klasserne, manglende vi- kardækning, konstante udskiftninger af skolelederne, elendige undervisningsmaterialer og nedslidte lokaler. I den sammenhæng kan nok så mange forskere på DPU hverken gøre fra eller til. Regeringens udspil indeholder kun sparsomme forslag til at forbedre de grundlæg- gende problemer. Så med mindre de 100 nye forskere skulle nå frem til en ny, overrasken- de, videnskabelig dokumentation for, at børnene bliver dygtigere af at være mange i klas- sen eller af, at lærerne får lønnen afstemt efter elevernes antal af regnefejl og stavefejl, er der desværre ikke meget at have regeringsdrømmene om den globale top fem i.

af i Jan Birkemose, [email protected] Redaktør magasinpost

Ugebrevet islands brygge 32d 2300 København S

al henvendelse mail I [email protected] Tlf I 35 24 60 00 id.nr. 46577

DF bruger mange penge på at sige god jul

Med store billboards ønsker Dansk Folkeparti trafikanterne god jul og godt nytår. Udenrigspolitisk ordfører Søren Espersen, der iklædt grangrøn sweater for første gang er blevet en del af DF’s velsmurte reklamekampagne, afviser, at det handler om at score stemmer blandt de juleglade vælgere.

interview »Jeg håber, de tænker på fred og fordragelig- Søren Espersen (DF) hed i julen. Men jeg synes også, de skal tænke på vores soldater i Afghanistan. Det skal vi altid gøre.«

Det er nyt, at du er med i en kampagne for Medlem af Folketinget Dansk Folkeparti. Det plejer at være Pia Kjærs- Udenrigsordfører gaard alene eller sammen med Kristian Thu- lesen Dahl og Peter Skaarup. Er det et udtryk Søren Espersen, jeg har set jeres store bill- for, at du er rykket endnu tættere på toppen board-annonce, hvor I, Dansk Folkeparti, øn- af partiet? sker glædelig jul og godt nytår – ligger der et »Vores pressechef Søren Søndergaard mener, politisk budskab i det? at jeg er værd at sige hej til. Det er ham, som »Nej, ikke andet, end at vi synes, det ser pænt bestemmer, og så makker jeg ret. Da jeg var ud at sige god jul. Det gør man i familien, i pressechef (1996 til 2005 red.), syntes jeg, det sportsklubber og i erhvervslivet, og det har var akavet at promovere mig selv, og det var vi også altid gjort. Det er noget, vi har brugt min idé at bruge de tre sammen.« mange penge på. Det plejer at være Pia, der si- ger god jul i en annonce, men i år har vi lavet Det er ikke, fordi du har nogle særlige jule- billboards og julekort, tror jeg nok.« kompetencer? »Nej, det har jeg ikke. Jeg er dog god til at fejre I bruger vel ikke mange penge af partikassen jul.« uden at have et strategisk formål? »Formålet er ikke andet end at sige glædelig Hvad mener du med det? jul til den halve million mennesker, der stem- »Nu synes jeg, det her interview kommer vidt mer på os, og til resten af befolkningen. Det omkring.« ser pænt ud, og man kunne ønske, at andre partier ville gøre det samme.« Ja, men det gør ikke noget … Hvad gør dig god til at fejre jul? Ville du ønske, at de andre partier også øn- »Jeg er god til julestemning. Jeg har fødsels- skede god jul? dag den 20. juli, og derfra begynder nedtæl- »Nej, det må de selv om.« lingen til jul. Jeg glæder mig helt vildt til jul, og jeg bliver rasende, hvis noget bliver lavet Vi går ind i et valgkampsår. Tror du, der er om ved julen!« stemmer i julen? »Vi ønsker som sagt god jul hvert år, og jeg tror Rasende? ikke, der er stemmer i det – det har jeg ikke »Jeg synes i hvert fald det er træls, hvis noget tænkt over. Jeg mener, det ser pænt ud, og der- bliver lavet om.« for gør vi det.«

Tror du, jeres julekampagne får vælgerne til at glemme, at der er økonomisk krise i Dan- mark, og at det heller ikke går for godt med af i johan rasmussen krigen i Afghanistan? illustration i majbrit linnebjerg