DOCSLIB.ORG

Nye Metrolinjer På Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Nye Metrolinjer På Frederiksberg Trafikmodelberegninger Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger ...................................................................................................... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne er udført i forlængelse af Københavns Kommunes analyse af langsig- tede udbygningsmuligheder for den kollektive trafik i hovedstaden i perioden fra 2018 til 2040 (KIK analysefase). De trafikale konsekvenser er undersøgt ved brug af trafikmodellen OTM ver. 5.3. Model- len dækker Hovedstadsområdet, defineret som centralkommunerne (Københavns Kom- mune og Frederiksberg Kommune) og de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskil- de amter. Modellen beregner trafikken og dens fordeling på transportmidler og ruter un- der givne forudsætninger vedrørende infrastrukturen og trafikbetjening samt de byplan- mæssige/demografiske forhold i beregningsåret. Dette dokument indeholder beregningsresultaterne af de gennemførte trafikmodelbereg- ninger for 2040 af følgende to metrolinjescenarier: M4 vest Forlængelse af metrolinjen M4 fra Ny Ellebjerg Station til Bispebjerg Station. Den nye metrostrækning har 7 stationer, hvoraf stationerne v/Zoologisk Have, Fasanvej, v/Godthåbsvej og v/Borups Allé er beliggende på Frederiksberg M7 Forlægning af den vestlige del af metroringen M7 mellem Vesterbro Torv og Rigshospitalet fra at have en fælles linieføring med metrolinie 6 mellem disse stationer til en ny linieføring gennem det centrale Frederiksberg. Den forlagte metrostrækning har 6 stationer, hvoraf stationerne v/Zoologisk Have, Fasanvej og v/Godthåbsvej er beliggende på Frederiksberg. Linjeføringerne for det samlede metronet fremgår af kortet i Figur 1. Forudsætningerne for modelberegninger og de estimerede anlægs- og driftsomkostninger for to linjer er beskrevet i notatets afsnit 2, medens beregningsresultaterne for de gen- nemførte trafikmodelberegninger er indeholdt i afsnit 3. Afsnit 4 indeholder en sammen- fatning af beregningsresultaterne. ...................................................................................................... Dato: 08.11.12 Notatnr.: 2147051001 Rev: 4 Udarbejdet af: MBA/HP Kontrolleret / godkendt: HP/HP Filnavn: S:\2147051.metroFrb\PL\Dokumenter\2147051001_4_Resultater.doc Tetraplan A/S Tlf. 33 73 71 00 Kronprinsessegade 46 E Fax 33 73 71 01 1306 København K www.tetraplan.dk Figur 1 Linjeføringer for undersøgte metrolinjer 2040 2 Forudsætninger Frekvensen på de to metrolinjer er forudsat at være 18 afgange per time i myldretiden og i alt 280 afgange per hverdagsdøgn. De estimerede anlægs- og driftsomkostninger for de to linier er opgjort i Tabel 1. Tabel 1 Skønnede anlægs- og driftsomkostninger for de undersøgte linjer Linje 1) Anlægsoverslag Anlægsoverslag inkl. Driftsudgifter (mia. kr.) 50 % korrektionstillæg (mio. kr./år) (mia. kr.) M4 Ny Ellebjerg-Bispebjerg St. 7,1 10,6 85 (ved Tagensvej) 7 stationer, 6,7 km M7 v/Vesterbros Torv-Fasanvej- 5,7 8,5 69 v/Rigshospitalet 6 stationer, 6,0 km Kilde: Metroselskabet 1) Det er i anlægsoverslagene forudsat, at alle stationer anlægges som tunnelstationer samt at de Side 2 metrostationer, hvor de nye linier tisluttes også er anlagt som tunnelstationer (stationerne Ny Elle- bjerg, Bispebjerg Station, v/Vesterbros Torv og v/Rigshospitalet). De forudsatte køreplaner for de to metrolinier fremgår af nedenstående Tabel 2. Tabel 2 Forudsatte køreplaner for de undersøgte metrolinjer Stationsnavn Summeret af- Ank. (min) Afg. (min) stand (km) Linie M4 vest København H 0 0 vFisketorvet 1,4 2,1 2,4 v/Enghave Brygge 2,1 3,2 3,5 v/Tegl-holmen 2,9 4,4 4,7 v/Slusen 3,5 5,4 5,7 v/Mozarts Plads 4,3 6,6 6,9 Ny Ellebjerg 5,4 8 8,3 Valby 7,3 9,9 10,2 v/Zoologisk Have 8,1 11,1 11,4 Fasanvej 9,2 12,5 12,8 v/Godthåbsvej 9,9 13,7 14 v/Borups Allé 10,6 14,8 15,1 Nørrebro 11,4 16 16,3 Bispebjerg 12,1 17,2 17,5 Linie M7 forlagt v/Rigshospitalet 0 0 v/Nørrebros Runddel 1,1 1,2 1,5 v/Lundtoftegade 1,7 2,3 2,6 v/Godthåbsvej 2,7 3,6 3,9 Fasanvej 3,4 4,8 5,1 v/Zoologisk Have 4,6 6,3 6,6 v/Carlsberg 5,9 7,8 8,1 v/Vesterbros Torv 7,3 9,6 9,9 De øvrige forudsætninger for beregningerne i 2040 er baseret på de opstillede bereg- ningsforudsætninger for 2040 i KIK-analyse projektet for Københavns Kommune. De væsentligste forudsatte ændringer i infrastrukturen og den kollektive trafikbetjening frem til 2040 er følgende: Cityringen (metrolinie M3) er åbnet. En metrolinie M4 er etableret mellem Ny Ellebjerg og Nordhavnen inkl. et loop i Nordhavnen. En ny metrolinie M6 er etableret på tværs af havnen mellem Bellahøj og Prags Boulevard. Side 3 En ny metrolinie M7 der bl.a. betjener det nordøstlige Amager, Østerport og Rigshospitalet er etableret. Metrolinie M2 fra Lufthavnen er forudsat afgrenet ved Flintholm og forlænget til Rødovre Centrum. Der er etableret en letbane langs Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj og med en linie mellem Glostrup og Avedøre Holme. Der er etableret en letbanelinie mellem Glostrup og Ny Ellebjerg. Der er etableret en letbane fra Nørrebro station ad Frederikssundsvej til hen- holdsvis Herlev Hospital og Buddinge Station i Gladsaxe. Den ny bane København-Ringsted er ibrugtaget. Alle regionaltog standser i Glostrup med skiftemulighed til den nye letbane. Der er indført automatisk drift på Ringbanen med en forøget frekvens (3,3 minut- ters drift) til følge. Der øvrige S-banenettet er ligeledes overgået til automatisk drift med ”metrolike” kørsel. Der er indført automatisk S-banedrift til Roskilde og Helsingør og regionaltogsbe- tjening af disse strækninger er som følge heraf nedlagt. Busbetjeningen er tilpasset den udbyggede højklassede kollektive trafikbetjening, således at der bl.a. tages højde for gode skiftemuligheder mellem bus og bus og at der undgås parallelkørsel med de nye baner. Den ændrede busbetjening inde- bærer et væsentligt reduceret kørselsomfang i de enkelte nye metroliniers opland i forhold til dagens busbetjening. Nordhavnsvejen er udbygget fra Helsingørmotorvejen under Svanemøllebugten til den ydre Nordhavn. Vejforbindelsen er fortsat fra det ydre Nordhavn via Refs- haleøen og Kløvermarken til Amagermotorvejen. De detaljerede beregningsforudsætninger er nærmere beskrevet i rapporten ”Udbygning af den kollektive trafik i København – Analysefasen” udarbejdet af Tetraplan, 2012. I resultattabellerne i det følgende afsnit er de trafikale konsekvenser sammenlignet med beregningerne af 2040 scenariet i KIK analysen. Der er i modellen inden beregningernes gennemførelse, foretaget en justering af turantal- let til/fra zonerne dækkende Zoologisk Have på basis af oplysninger fra Frederiksberg Kommune vedrørende besøgsantallet på hverdage. Side 4 3 Beregningsresultater 3.1 Overordnede nøgletal Antallet af personture per hverdagsdøgn i Hovedstadsområdet opdelt efter de enkelte hovedtransportmidler er angivet i Tabel 3. Af tabellen fremgår endvidere de absolutte ændringer i antallet af personture set i forhold til 2040 KIK scenariet. Tabel 3 Antal personture per hverdagsdøgn Hovedtransport 2040 2040 2040 Ændr. Ændr. -middel KIK M4 vest M7 M4 vest M7 Bil, fører 2.942.200 2.941.800 2.942.200 -400 0 Bil, passager 1.292.600 1.292.100 1.292.400 -500 -200 Bil i alt 4.234.800 4.233.900 4.234.600 -900 -200 Cykel 1.183.200 1.182.200 1.182.400 -1.000 -800 Gang 1.066.700 1.066.000 1.066.100 -700 -600 Kollektiv trafik 1.267.800 1.270.600 1.269.200 2.800 1.400 I alt 7.752.500 7.752.700 7.752.300 200 -200 Antallet af kollektive ture stiger i de to scenarier med hhv. 2.800 ture i M4 vest scenariet og 1.400 ture i M7 scenariet i forhold til 2040 scenariet fra KIK analysen. I M4 vest scena- riet overflyttes 1.700 ture fra cykel og gangtrafikken og 900 ture fra bil medens 200 udgø- res af nye ture. I M7 scenariet overflyttes 1.400 ture fra cykel og gang og 200 ture fra bil. 3.2 Kollektiv transport I Tabel 4 og Tabel 5 er henholdsvis antal påstigere og passagerkm per hverdagsdøgn opgjort efter anvendt kollektivt transportmiddel for centralkommunerne samt Hovedstads- området i alt. De absolutte ændringer i antallet af påstigere og passagerkm set i forhold til 2040 KIK scenariet er også angivet i tabellerne. Antallet af påstigere i de to scenarier er samlet set næsten uændret i forhold til 2040 KIK scenariet. I M4 vest scenariet, stiger antallet af metropåstigere med 30.000, men opvejes af et fald i antallet af påstigere med S-tog og bus på 30.000. Samlet set for Hovedstadsområdet falder antallet af passagerkm i de to scenarier i for- hold til 2040 KIK scenariet. Antallet af passagerkm med metro stiger i M4 vest scenariet med 170.000 og med 29.000 i M7 scenariet, mens antallet af passagerkm med S-tog falder i M4 vest scenariet med 128.000 og i M7 scenariet med 30.000. Når ændringerne i antallet af påstigere i den kollektive trafik er mindre end antallet af nye kollektive ture skyldes det, at de nye metrolinier giver mere direkte rejseruter og at skift i nogen tilfælde kan undgås. De mere direkte og kortere rejseruter for visse kollektivt rej- sende forklarer endvidere det fald, der i tabel 5 ses i det samlede antal passagerkm. Side 5 Tabel 4 Antal tusind påstigere per hverdagsdøgn i den kollektive trafik for cen- tralkommunerne samt Hovedstadsområdet i alt, opgjort på kollektive transportmidler Område 2040 2040 2040 Ændr. Ændr. KIK M4 vest M7 M4 vest M7 Kollektivt transportmiddel Kbh, Frb Bus 153 143 151 -10 -2 S-tog 339 319 332 -20 -7 Re-tog og fjerntog 95 95 95 0 0 Lokalbaner 0 0 0 0 0 Metro 673 703 680 30 7 Letbaner 23 24 23 1 0 I alt 1.283 1.284 1.281 1 -2 Hovedstadsområdet i alt Bus 380 370 379 -10 -1 S-tog 599 578 591 -21 -8 Re-tog og fjerntog 219 219 219 0 0 Lokalbaner 22 22 22 0 0 Metro 694 724 701 30 7 Letbaner 89 90 88 1 -1 I alt 2.003 2.003 2.000 0 -3 Tabel 5 Antal tusind passagerkm per hverdagsdøgn i den kollektive trafik for centralkommunerne samt Hovedstadsområdet i alt, opgjort på kollekti- ve transportmidler Område 2040 2040 2040 Ændr.
Load more

Recommended publications
  • D1d E-USE(Aq) Technical Performance & Monitoring Report
    D1d E-USE(aq) Technical performance & monitoring report Danish pilot 1 Summary Danish Pilot in Birkerød The site Hammerbakken 10 in Birkerød, Denmark is highly polluted with chlorinated solvents, especially TCE is a dominant contaminant. In laboratory studies by Environmental Technology Wageningen University it was shown that biodegradation of chlorinated solvents could be stimulated at low redox conditions at elevated temperatures like in ATES systems. The hot spot contaminated site at Hammerbakken 10 was selected by the Capital Region of Denmark (CRD) to demonstrate the stimulation of biodegradation of chlorinated solvents at pilot scale. The pilot was realized by the end of December 2017 and monitored thereafter in 2018. The ATES recirculation systems showed to operate as expected, whereas biodegradation was not stimulated in the first 6 months, as the redox was too oxic to allow biodegradation of chlorinated solvents. In June, electron donor was added to lower the redox. After July the first reductive dechlorination was monitored up to 30% dechlorination. However only DCE was formed and no significant other products as VC and finally ethene were formed. In early November a DHC culture was added, which readily resulted in a high dechlorination degree of already about 78% in monitoring well 1 within 2 weeks. Until March 2019 the wells will be further monitored for the reductive dechlorination of chlorinated solvent (mainly TCE). From the pilot experiment in 2018 it can be concluded that the ATES system as such functioned well without clogging by the presence of measurable oxygen concentrations in the first half year of operation. The applied ATES system showed to be fit to stimulate biodegradation of chlorinated solvents at optimized conditions like addition of electron donor and addition of a specific dechlorinating culture.
    [Show full text]
  • Øget Banebetjening I Hovedstadsområdet Inden for Ring 3
    Øget banebetjening i hoved- stadsområdet inden for Ring 3 - screening af nye potentielle letbane- og metrolinjer Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Telefon 33 92 33 55 STRATEGISKE ANALYSER Telefax 33 12 38 93 [email protected] ISBN 978-87-91013-62-1 www.trm.dk Øget banebetjening i hovedstadsområdet inden for Ring 3 Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet Januar 2012 ISBN: 978-87-91013-62-1 Indhold 1. Sammenfatning.................................................................................................... 5 2. Baggrund og formål ............................................................................................. 7 2.1. Baggrund...................................................................................................... 7 2.2. Gennemførte analyser ................................................................................. 9 2.3. Forudsætninger ..........................................................................................12 3. Befolkningsudvikling og udvikling i rejsestrømme............................................15 3.1. Befolkningsudviklingen i 2030 og 2030++................................................15 3.2. Rejsestrømme i hovedstadsområdet inden for Ring 3.............................. 18 3.3. Banedækning i hovedstadsområdet inden for Ring 3 ................................21 4. Linjeføringer for udbygning i "håndfladen" ...................................................... 23 4.1. Afgreninger
    [Show full text]
  • Bispebjerg and Frederiksberg University Hospital and Hitachi
    FOR IMMEDIATE RELEASE Bispebjerg and Frederiksberg University Hospital and Hitachi Agree to Begin Studies Targeting Joint Development of IT Driven Solutions to Increase Efficiency of Hospital Management Tokyo, Japan, (November 5, 2014) --- Bispebjerg and Frederiksberg University Hospital and Hitachi, Ltd. (TSE:6501, “Hitachi”) today announced that they have reached an agreement to undertake studies targeting joint development of solutions for increasing the efficiency of hospital management using IT. As part of efforts to become a carbon neutral nation, the Kingdom of Denmark (“Denmark”) is promoting activities with ambitious goals in a variety of fields, including the environment, energy and transport. In the healthcare field, since 2013, it has been promoting the “Super Hospital” concept*1, which involves the establishment of cutting-edge medical facilities in 16 locations throughout the country. Based on this Super Hospital concept, New Hospital and Mental Health Bispebjerg is scheduled to become the largest Super Hospital in Copenhagen by 2025, and is promoting activities aimed at reducing medical costs and increasing the level of medical services. *1 Super Hospital concept: A national project being promoted by the Danish government. The concept involves the aggregation of functions at 16 large-scale hospitals nationwide and the construction of a structure for the use of those functions across a broad geographical area. The goal of the concept is to further increase the efficiency and quality of advanced medical services, and to facilitate access to those services. Hitachi established the Hitachi Global Center for Innovative Analytics in April 2013 to act as a driving force behind the expansion of business in big data application fields by combining the resources of Hitachi Group’s laboratories and business divisions.
    [Show full text]
  • UCPH Housing Foundation Options Popular Halls of Residence For
    UCPH Housing Foundation Options Popular halls of residence for exchange students • Bispebjerg Kollegiet o Outer Nørrebro, 25 min bike ride from center city o 15 min bike ride from the Lakes, 35 min bike ride from KUA (UCPH “south campus” in Amager o Mostly small single rooms with kitchen and bathroom o Very drab-modern style, each room is like a little box with big windows and some have terraces! o Overlooks train station so can be occasionally noisy • Rebslagervej o Outer Nørrebro, approx. 25 min bike ride from center city o Down the road from Bispebjerg o Facilities have been updated more recently than Bispebjerg o Also mostly small single rooms with kitchen and bathroom o Big windows, also modern but less industrial than Bispebjerg o Right next door to a technical college, has nice back patio and study rooms • Solvgade Kaserne o Commonly referred to as Base Camp o The most central location possible, across from Statens Museum for Kunst (National Gallery), Kongens Have/Rosenborg Castle, and the Botanical Gardens o 10 min walk to Nørreport, a central transport hub with buses, trains, and metro o 5 min from lakes, 5 min from UCPH Social Science Campus o Very recently updated facilities in a historic building o Good-sized single rooms with small kitchen and small bathroom (varies depending in your specific room) o Professional staff in-house, building-wide events, central courtyard and study spaces, has a full gym in the basement for no extra cost! • Tietgenkollegiet o Dorm located at KUA, UCPH’s South Campus in Amager o Known for its
    [Show full text]
  • Optageområder I København 20052021.Xlsx
    Vejkode Vejnavn Husnr. Bydel Postdistrikt Center 286 A-Vej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 4734 A.C. Meyers Vænge 1-15 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-194 4. Vesterbro/Kongens Enghave 2450 København SV PC Amager 2-26 1. Indre By 1359 København K PC København 17-19 3. Nørrebro 2100 København Ø PC København 21-35 3. Nørrebro 2200 København N PC København 55- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 4 Abel Cathrines Gade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1654 København V PC Amager 2-10 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 12-20 3. Nørrebro 2200 København N PC København 110- 3. Nørrebro 2200 København N PC København 2-6 1. Indre By 1411 København K PC København 15- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 20 Absalonsgade 4. Vesterbro/Kongens Enghave 1658 København V PC Amager 2- 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 2-6 1. Indre By 1055 København K PC København 32 Adriansvej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 36 Agerbo 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 38 Agerhønestien 10. Amager Vest 2770 Kastrup PC Amager 40 Agerlandsvej 10. Amager Vest 2300 København S PC Amager 105- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 2-50Z 7. Brønshøj-Husum 2700 Brønshøj PC København 52-106 7. Brønshøj-Husum 2720 Vanløse PC København 108- 6. Vanløse 2720 Vanløse PC København 56 Agnetevej 9. Amager Øst 2300 København S PC Amager 5- 2. Østerbro 2100 København Ø PC København 2-42 3. Nørrebro 2200 København N PC København 44- 2.
    [Show full text]
  • 10. Vanløse Overordnede Rumlige Træk
    Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m 10. Vanløse Overordnede rumlige træk. Vanløse er hovedsagelig Bydelens markante rumlige træk opstår hvor selvstændi- gende og sluttede karréfronter sig mod de lave villaområ- præget af villa- og rækkehusbebyggelser i store sammen- ge enklaver af etagebebyggelse bryder den ensformige, der og tilstødende byrum. Bebyggelsen danner ligeledes hængende områder. Den lave bebyggelse dominerer by- udstrakte villabebyggelse. indramning af selve Genforeningspladsen, der fremstår delen og giver den et homogent grønt præg, men uden som et veldefineret byrum. væsentlige karaktergivende træk. Karrébebyggelser ved Sandbygårdsvej, Jyllingevej og Jern- Langs Grøndals Parkvej udgør en formation af bygnings- Bydelen er endvidere præget af store strukturdannende bane Allé er fine eksempler på denne bystruktur, der gavle en karakteristisk rumlig afgrænsning mod det til- udfaldsveje, der sammen med jernbanen gennemskærer fremstår som rumskabende elementer med facadefron- grænsende parkbælte. de bebyggede områder. ter, der visuelt markerer sig mod lave, tilstødende villa- Yderligere er det karakteristisk, at bydelens grænser dan- områder. I villabebyggelsen, som dominerer bydelen findes kun nes af et sammenhængende bånd af overordnede par- mindre betydende rum- eller pladsdannelser. De mest ker og friområder, der i en større sammenhæng udgør En anden markant karrébebyggelse der hæver sig tydeligt markante pladsdannelser indgår i samspil med bydelens Københavns ydre parkring, der strækker sig fra Ryvangen i og afgrænset over omgivende arealer er byggeriet om- etagehusenklaver, eller er skabt sammen med større nord til Kalvebod Strand i syd. kring Genforeningspladsen. Her markerer sammenhæn- parkanlæg. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 3.
    [Show full text]
  • WORK REPORT BRIDGE PROJECT WORK REPORT Bridge Project in the Southern Part of the Harbour of Copenhagen
    WORK REPORT BRIDGE PROJECT WORK REPORT Bridge project in the Southern Part of the Harbour of Copenhagen Matthias Dyrkjær Kisch The Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture INDEX [ABSTRACT] 03 REGISTRATION CONTEXT & DATA 04-14 SOURCES 19 DESIGN PHASE IDEAS OF FOUNDATION 20-21 METHOD OF WORKING 23 PROGRAM 23 SKETCHES 24-29 PRESENTATION 30-35 AFTERTHOUGHT EVALUATION & CONCLUSION 36 INDEX 01 BRIDGE PROJECT 02 [ABSTRACT] The bridge is located in the southern part of Copenhagen between Sluseholmen and Teglhol- men. The bridge directly connects the two quay sides of Sluseholmen and Teglholmen along the main axis of the area. Thus the bridge follows the natural flow along the main axis of the area and with its minimalistic though intricat design it offers a natural con- tinuation of the existing ways of movement for pedestrians and bicyclists in the area. While play- ing with the concept of a straight bridge crossing over the harbor channel. ABSTRACT 03 area for placing a bridge proposed map of the area BRIDGE PROJECT 04 CONTEXT & DATA The Bridge is located in the harbor of Copenha- gen between the two parts; Sluseholmen and Teglholmen across ‘Teglløbet’, which has a width of approximately 100 meters. The area is newly develeoped, based on the mas- terplan by Soeters Van Eldonk Ponec in coopera- tion with Arkitema. The area is still in development, though due to pollution of the site on Teglholmen and the cur- rent financial status of the markets, the next stages of the development of the area has been put on hold for the moment.
    [Show full text]
  • “KUBE OFFICE FLINTHOLM” Enestående Kontorlejemål Fra 500 - 5.350 M² Ved Flintholm Station //INDHOLDSFORTEGNELSE (Foreløbig)
    “KUBE OFFICE FLINTHOLM” Enestående kontorlejemål fra 500 - 5.350 m² ved Flintholm Station //INDHOLDSFORTEGNELSE (Foreløbig) KUBE OFFICE FLINTHOLM 3 Området - Flintholm kvarteret 4 - Sammenhæng med byen 5 - Hele Københavns trafikale knudepunkt 6 6 - Byparken 7 Ejendommen - Husets organisering 8 - Mød arkitekterne bag 9 - Bæredygtighed og miljøtiltag 10 - Mød bæredygtigheds-teamet bag 11 - Borgmesteren har ordet 12 Lejemål - Effektive og moderne lejemål 13 - Lad os drøfte jeres ønsker til plads og indretning 14 - Lejevilkår og økonomi 15 - Visualisering 17 - Planindretning 22 Kontakt 27 2 // VELKOMMEN TIL KUBE OFFICE FLINTHOLM MT Højgaard opfører denne spændende ejen- dom midt i det nye attraktive erhvervsområde, Flintholm, på Frederiksberg. Her bliver der mulighed for at leje en fantastisk domicilejendom, eller for at blive del af en dy- namisk flerbruger-ejendom. Indretningsmulighederne i jeres kommende kontorlokaler er særdeles fleksible, og i samar- bejde med MT Højgaards arkitekter sørger vi for, at I får en højfunktionel, moderne og tids- svarende arbejdsplads. Nærområdet er unikt. Ejendommen kommer til at ligge med en grøn og frodig bypark samt Frederiksbergs nye kultur- og bevægelseshus til den ene side og en levende plads med café- og byliv til den anden. Læg hertil optimale transportmuligheder med både S-tog samt den effektive og populære Metro blot få hundrede meter fra ejendommen. Lad os drøfte mulighederne for at rykke jeres virksomhed til disse spændende omgivelser. 3 // FLINTHOLM KVARTERET DEN ANDEN BYMIDTE PÅ FREDERIKSBERG Flintholm har været i kraftig udvikling siden den nye Flintholm Station blev etableret i 2004. Området er godt på vej til at blive en helt ny og levende bydel med boliger, institutioner, butikker, erhverv, kulturhus, nye veje og pladser og store grønne arealer.
    [Show full text]
  • The Economic Opportunity from Peripheral Postal E-Commerce In
    THE ECONOMIC OPPORTUNITY FROM ACCESSING ONLINE SELLING IN THE EU’S PERIPHERAL AREAS The role of the postal channel as a key enabler of the EU Single Market, firms’ growth and regional cohesion via e-commerce CLIENT: AMAZON Authors: Dr Henrik Ballebye Okholm, Anna Möller Boivie, Dr Bruno Basalisco, Erik Dahlberg, Martina Facino, Joshua Brown, Stephanie Tizik FINAL REPORT – SEPTEMBER 2020 EXECUTIVE SUMMARY In the spring of 2020, the EU Commission’s DG GROW Firms in the EU’s peripheral regions face several chal- opened a process of evaluating the EU Postal Services lenges compared to firms in urban regions. Smaller ad- Directive, an important regulatory framework for na- dressable market size and customer base, weaker infra- tional postal operators in the EU. Against this back- structure, and lower innovation rates are a few exam- ground, this study analyses three relevant research ples of such challenges, which all translate into an over- questions for e-commerce and postal sector business arching challenge of socio-economic cohesion in the EU. and policy decision-makers: (i) what is the value of B2C e-commerce from peripheral regions in the EU, (ii) However, when it comes to technological readiness, the how much of this value is supported by the EU postal peripheral regions are not far behind the urban eco- networks, and (iii) how much of it is exported to other nomic centres. Thus, selling products online offers a val- countries, thereby supporting further social cohesion uable business opportunity for firms located in the EU’s and growth in peripheral areas? peripheral regions.
    [Show full text]
  • Stefans Vesterbro: Historien Om En Bydel Fra Arbejderkvarter Til Mondæn Bydel
    Stefans Vesterbro: Historien om en bydel fra arbejderkvarter til mondæn bydel Kandidatspeciale ved By, Bolig og Bosætning. Efterår 2013 ved vejleder Hans Thor Andersen Aflevering 12-12-2013 Af Mette Julie Sonne 1 Aalborg Universitet København A. C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Sekretær: Julie Kastoft-Christensen Telefon: 9940 2321 Resume: Uddannelse: Kandidat i By, Bolig og [email protected] Oplever Vesterbros borgere, der har beboet Bosætning bydelen før byfornyelsens start i 1997 en konflikt i forhold ressourcestærke borgeres tilflytning til Semester: 4. sem. området. Titel på projekt: Stefans Vesterbro: Konklusion: Ja, borgerne fra Vesterbros gamle Historien om en bydel fra arbejderkvarter arbejderkvarter oplever i større eller mindre grad og til mondæn bydel en konflikt i forhold til den markant forandring Vesterbro har oplevet. Projektperiode: 01.09.13-01.02.14 Vejleder: Hans Thor Andersen Medlemmer: Mette Julie Sonne Antal normalsider: 63 Vedlagt kvittering fra Det Digitale Projekt Bibliotek: Ja 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 3 1. Abstract in English ....................................................................................................................... 6 2. Indledning ..................................................................................................................................... 7 2.1 Problemfelt ...........................................................................................................................
    [Show full text]
  • Ringbanen – En Ny, Tværgående Bybane
    Ringbanen – en ny, tværgående bybane Ringbanen EN BANE PÅ TVÆRS MED NYE FORBINDELSER Ringbanen bliver en ny, tværgående linie på det storkøben- havnske S-banenet. Hér får passagererne mulighed for hurtigt og bekvemt at skifte til de andre S-togslinier, og der bliver gode omstigningsmuligheder til busser, regionaltog på Hellerup Station (Kystbanen) og Ny Ellebjerg Station (Øresundsbanen) samt Metroen på Flintholm Station. Ringbanen er på ca. 11,5 km. Den består dels af den hidtidige Ydre Bybane mellem Hellerup og Grøndal og dels af en nyan- lagt bane. Fra Hellerup til Grøndal Station har Banestyrelsen udskiftet den eksisterende bane totalt med nyt underlag, Mod Farum Mod Hillerød Mod Klampenborg Mod Helsingør Eksisterende Ringbane Ringbane under bygning Hellerup Mod Frederikssund Ryparken Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken C. F. Richsvej Grøndal Flintholm Nørreport KB Hallen Ålholm Mod Høje Taastrup Mod Roskilde Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Mod Køge Mod Kastrup skærver, skinner og køreledningsanlæg. Fra Grøndal over den nye Flintholm Station og frem til den nye Vigerslev Station lægger Banestyrelsen nye spor på den hidtidige godsbane. Fra Vigerslev Allé og frem til Ny Ellebjerg Station bygges et nyt dobbeltspor på nordsiden af Øresundsbanen på en ca. to km lang strækning. BANEN ÅBNER I FIRE ETAPER Ringbanen bliver taget i brug i takt med, at Banestyrelsen bliver færdig med at bygge bane og stationer. Strækningen fra Helle- rup til en midlertidig station ved C.F. Richsvej tæt på Grøndal Station er allerede i drift. Strækningen frem til Flintholm Station åbner i december 2003, hvor den midlertidige station lukker. Strækningen mellem Flintholm og Danshøj Station åbner i sommeren 2004.
    [Show full text]
  • Kirsten Aalling Nakskovvej 61 2500 Valby 29. Marts 2005 Kære Kirsten
    Trafikudvalget TRU alm. del - O Kirsten Aalling Dato : 29. marts 2005 Nakskovvej 61 J.nr. : 2500 Valby Kære Kirsten Aalling, Tak for dit brev af 8. marts 2005, hvor du på egne og en gruppe beboeres vegne på Nakskovvej retter henvendelse til mig om en række gener fra Ringbanen. Det glæder mig, at beboerne på Nakskovvej støtter den kollektive tr afik. Jeg er klar over, at det er en sej proces for naboerne til et større anlægsa r- bejde at måtte leve med de mange gener, der er i en a nlægsperiode. Når et så stort nyt projekt løber af stablen, er der ofte en længere startper i- ode, hvor man dels som nabo skal vænne sig til den nye tr afik, men også hvor både infrastrukturforvalter og jernbaneselskab skal have justeret og organiseret trafikken, før forholdende er faldet helt på plads. Som bekendt indviede jeg betjeningen af Ringbanen øst for Flintholm St a- tion den 8. januar i år. Men den sidste del af strækningen bliver først færdig i 2007, når Ny Ellebjerg Station skal indvies. Det er Banedanmark, der som infrastrukturforvalter står for anlægsarbej- derne på Ringbanen, mens DSB S-tog har ansvaret for driften af S-togene på strækningen. I dit brev beder du om, at der hurtigst muligt bliver indsat tidssvarende og lydsvage tog. Jeg kan oplyse, at det har været planen, at DSB S-tog i 2005 skulle afvikle trafikken med 3. generations S-tog, men på grund af materialemangel har det desværre været nødvendigt også at anvende en række 2. generations S- tog på ca.
    [Show full text]